Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringclasses 302 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
3247	Fogedrettens indkaldelse til fogedmødet er ikke i sig selv en afgørelse, der kan kæres i medfør af retsplejelovens § 584, stk. 1. Landsretten afviser derfor kæremålet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2100/2011-VLR	Øvrige sager	1. instans	16524/22	Fogedret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 28. september 2011 kI. 9.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede Iandsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede VL.B 2100-11 mod TRE-FOR EL-net A $ Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 17. august 2011 fra Fogedretten i Kolding udskrift af retsbogen (sag nr. FS 2177 2011) brev af 2. september 2011 fra Ved brev af 29. juli 2011 har Fogedretten i Kolding indkaldt til at møde pa 7000 Fredericia; tirsdag den 13. september 2011 mellem kl. 8.30 og 9.30 i forbindelse med TRE-FOR EL-net A S' anmodning om adgang til en elmåler på adressen; hvor bor. har ved kæreskrift dateret den 9. august 2011 kæret indkaldelsen med på- stand om, at sagen ophæves; og at TRE-FOR EL-net A/S og Fogedretten i Kolding samt to ansatte ved Retten i Kolding idømmes straf og erstatning: Til støtte for påstanden har navnlig anført, at der ikke er grundlag for at fremme fogedforretningen; idet udskiftningen af måleren er lovstridig; og idet TRE-FOR EL-net A/S ikke har et besiddel- seskrav . Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Sophia van Binsbergen (kst. har behandlet sagen. -7- Landsretten afsagde KendeIse: Fogedrettens indkaldelse tilfogedmødet erikkeisigselvenafgørelse, derkankæresi medførafretsplejelovens §584,stk.I.Landsretten afviserderforkærernålet. Thibestemmes: Dettekærernål afvises. Sagensluttet. JohnLundum	Vestre Landsret holdt den 28. september 2011 kI. 9.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede Iandsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> VL.B 2100-11 <anonym>Sagsøger</anonym> mod TRE-FOR EL-net A $ Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 17. august 2011 fra Fogedretten i Kolding udskrift af retsbogen (sag nr. FS 2177 2011) brev af 2. september 2011 fra <anonym>Sagsøger</anonym> Ved brev af 29. juli 2011 har Fogedretten i Kolding indkaldt <anonym>Sagsøger</anonym> til at møde pa <anonym>Adresse</anonym> 7000 Fredericia; tirsdag den 13. september 2011 mellem kl. 8.30 og 9.30 i forbindelse med TRE-FOR EL-net A S' anmodning om adgang til en elmåler på adressen; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> bor. <anonym>Sagsøger</anonym> har ved kæreskrift dateret den 9. august 2011 kæret indkaldelsen med på- stand om, at sagen ophæves; og at TRE-FOR EL-net A/S og Fogedretten i Kolding samt to ansatte ved Retten i Kolding idømmes straf og erstatning: Til støtte for påstanden har <anonym>Sagsøger</anonym> navnlig anført, at der ikke er grundlag for at fremme fogedforretningen; idet udskiftningen af måleren er lovstridig; og idet TRE-FOR EL-net A/S ikke har et besiddel- seskrav . Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Sophia van Binsbergen (kst. har behandlet sagen. -7- Landsretten afsagde KendeIse: Fogedrettens indkaldelse tilfogedmødet erikkeisigselvenafgørelse, derkankæresi medførafretsplejelovens §584,stk.I.Landsretten afviserderforkærernålet. Thibestemmes: Dettekærernål afvises. Sagensluttet. JohnLundum	1,386	1,588
3248	Sag om om skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-1865/2010-KBH	Ægteskabssag	1. instans	16533/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej			/ Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. april 2011 i sag nr. BS 11D-1865/2010: Sagsøger Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte c/o Person Adresse 2 By 2 Sverige Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren har nedlagt påstand om skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33. Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle. Der er enighed om vilkårene. Oplysningerne i sagen Parterne har fremlagt kopi af en vielsesattest. Det fremgår heraf, at parterne blev gift den 23. november 2000 i Lahore, Pakistan. Der er i kopien angivet en person, der har forestået ritualet ("Signature of the person who solomnised the marriage"), ligesom der er underskrift og segl fra en person, der er angivet til at være "Nikah Registrar". Det er dog ikke mu-ligt at læse underskrifterne. Der er under sagen endvidere fremlagt en kopi af vielsesattesten med følgen-de påtegning: "28/12/10 ATTESTED to be true Cod-". Den attesterede kopi er påstemplet "Secretary-I Union Council U.C. 106 Samanabad, Lahore" og underskrevet, dog uden at det er muligt at læse underskriften. Endelig er der i tilknytning til den attesterede kopi fremlagt en skrivelse af 28. december 2010 med følgende indhold: STD061446-S01-ST03-K190.01-T3-L01-M00-\D18 / Side 2/4 "Marriage Certificate This is to certify that the marriage Certificate of Sagsøgte with Sagsøger is authenticated and is registered in UC No. 106, Samanabad, Lahore (Pakistan) and the copy of the same is also attached attested copy of the original marriage certificate". Skrivelsen er underskrevet med samme stempel som den attesterede kopi. Kopien af vielsesattesten er ikke legaliseret. Der er endvidere fremlagt en række dokumenter fra Udlændingeservice. Det fremgår heraf, at sagsøgte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse i Dan- mark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han havde en herboende ægtefælle, sagsøgeren. Det fremgår af opholdstilla- delsen, at Udlændingestyrelsen lagde til grund, at parterne var gift. Det frem- går endvidere, at Udlændingeservice ikke i forbindelse med sagens behand- ling har været i besiddelse af parternes originale vielsesattest. Forklaringer Sagsøger har forklaret, at hun og sagsøgte blev gift i Lahore. Både hun og sagsøgte var til stede under vielsen. Den originale vielsesattest forelå i to ek- semplarer; en på engelsk og en på urdu. De er begge senere blevet væk under flytning. Sagsøgte boede i Pakistan, da de blev gift, og sagsøgeren søgte på baggrund af ægteskabet familiesammenføring med ham. I forbindelse med den danske ambassades behandling af ansøgningen fremlagde de den origina-le vielsesattest. Da myndighedernes behandling af familiesammenføringssagen sluttede, fik sagsøgte udleveret den originale vielsesattest, som han havde med til Danmark, da han kom hertil i 2001. På et tidspunkt i 2007 flyttede de, og i en forbindelse mistede de en række papirer, herunder vielsesattester-ne. Sagsøgte har bekræftet sagsøgerens forklaring om vielsen og vielsesattesten. Sagsøger forklarede videre, at de har boet sammen, indtil de flyttede fra hin- anden den 1. august 2009 på grund af sagsøgtes utroskab. Der er ikke pro- blemer i forbindelse med samværsordningen med deres fælles datter, der er født i 2007. Fællesboet er delt. Sagsøgte har bekræftet sagsøgerens forklaring og har videre forklaret, at det er rigtigt, at han har været hende utro. Han kendte den person, han var sin kone utro med, i 2 år. Han holdt det skjult for sin kone. Da de flyttede fra hi-nanden, flyttede han til Sverige. Han har dog arbejde i Danmark. Fællesboet er delt. STD061446-S01-ST03-K190.01-T3-L01-M00-\D18 / Side 3/4 Parternes synspunkter Sagsøger har gjort gældende, at de fremlagte kopier af vielseattester må føre til, at vielsen anerkendes af danske domstole som grundlag for behandling af skilsmissebegæringen, at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at parterne var gift, og at da betingelserne for skilsmisse er opfyldt, må begæringen imødekommes. Sagsøgte har gjort gældende, at de fremlagte kopier af vielseattester må føre til, at vielsen anerkendes af danske domstole som grundlag for behandling af skilsmissebegæringen, at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at parterne var gift, og at da betingelserne for skilsmisse er opfyldt, må begæringen imødekommes. Rettens begrundelse og afgørelse Det er en betingelse for skilsmisse, at der foreligger et ægteskab i ægteskabs- lovens forstand. Under hensyn til skilsmissens konstitutive karakter må retten påse betingelsens overholdelse ex officio. Parterne i sagen må således doku- mentere, at denne betingelse er opfyldt. Parterne har til dokumentation af vielsen henvist til den fremlagte kopi af et "marriage certificate". Dokumentationen for, at ægteskab er indgået, kan bestå i den originale viel- sesattest eller en kopi heraf, såfremt kopien er bekræftet af den myndighed, der har udstedt den originale attest. Dette er også i overensstemmelse med den praksis, der fremgår af Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 om anerkendelse af udenlandske vielser, pkt. 2.1. Parterne har forklaret, at den originale vielsesattest er bortkommet, og har fremlagt kopi af vielsesattesten. Kopien ses dog ikke bekræftet af den myn- dighed, der har udstedt originalen. Endvidere skal vielsesdokumentets ægthed efter praksis være bekræftet gen- nem legalisering eller apostillepåtegning, jf. også Familiestyrelsens vejled- ning, pkt. 2.1., medmindre der foreligger en af de situationer, der er nævnt i vejledningen, hvor legalisering eller apostillepåtegning ikke er nødvendig. Reglerne om legalisering er beskrevet i Familiestyrelsens vejledning nr. 9245 af 20. maj 2009 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumen-ter fra udlandet. STD061446-S01-ST03-K190.01-T3-L01-M00-\D18 / Side 4/4 Retten finder, at dokumenterne i den foreliggende sag skal bedømmes efter vejldningens "situation 4". Der må derfor stilles krav om legalisering af den fremlagte kopi af vielsesattesten. En sådan legalisering ses ikke at være sket. På den bagggrund finder retten ikke, at parterne har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for vielsesattestens ægthed til, at de fremlagte dokumenter kan danne grundlag for behandlingen af skilsmissesagen. Retten finder endvidere ikke, at den forklaring, parterne har afgivet om æg- teskabets indgåelse i sig selv kan føre til, at ægteskabet anerkendes med den virkning, at skilsmissebegæringen kan behandles på det foreliggende grund- lag. Retten finder endvidere ikke, at det forhold, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af sagsøgtes ansøgning om familiesammenfø- ring i 2001 har lagt til grund, at parterne var gift, kan føre til andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har haft den ori- ginale vielsesattest ved behandlingen af sagen. Samlet finder retten således ikke, at skilsmissesagen kan behandles på det fo- religgende grundlag. Da parterne har oplyst, at de - trods opfordring hertil fra retten i medfør af retsplejelovens § 450 - ikke finder grundlag for at fremlægge yderligere do- kumentation, finder retten, at sagens behandling må afvises. Thi kendes for ret: Sagen afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden eller til statskassen. Dommer STD061446-S01-ST03-K190.01-T3-L01-M00-\D18	Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. april 2011 i sag nr. BS 11D-1865/2010: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> clo <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Sverige Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren har nedlagt påstand om skilsmisse i medfør af ægteskabslovens $ 33 Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle. Der er enighed om vilkårene. Oplysningerne i sagen Parterne har fremlagt kopi af en vielsesattest. Det fremgår heraf, at parterne blev gift den 23. november 2000 i Lahore, Pakistan. Der er i kopien angivet en person; der har forestået ritualet ("Signature of the person who solomnised the marriage"), ligesom der er underskrift og segl fra en person; der er angivet til at være "Nikah Registrar' 71 Det er dog ikke mu-ligt at læse underskrifterne. Der er under sagen endvidere fremlagt en kopi af vielsesattesten med følgen-de påtegning: "28/12/10 ATTESTED to be true Cod- 1 Den attesterede kopi er påstemplet "Secretary-I Union Council U.C. 106 Samanabad, Lahore" og underskrevet, dog uden at det er muligt at læse underskriften. Endelig er der i tilknytning til den attesterede kopi fremlagt en skrivelse af 28. december 2010 med følgende indhold: "Marriage Certificate This is to certify that the marriage Certificate of <anonym>Sagsøgte</anonym> with <anonym>Sagsøger</anonym> is authenticated and is registered in UC No. 106, Samanabad, Lahore (Pakistan) and the copy of the same is also attached attested copy of the original marriage certificate" Skrivelsen er underskrevet med samme stempel som den attesterede kopi. Kopien af vielsesattesten er ikke legaliseret. Der er endvidere fremlagt en række dokumenter fra Udlændingeservice. Det fremgår heraf, at sagsøgte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse i Dan- mark i medfør af udlændingelovens 8 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han havde en herboende ægtefælle; sagsøgeren. Det fremgår af opholdstilla- delsen; at Udlændingestyrelsen lagde til grund, at parterne var gift. Det frem- går endvidere; at Udlændingeservice ikke i forbindelse med sagens behand- ling har været i besiddelse af parternes originale vielsesattest. Forklaringer Sagsøger har forklaret; at hun og sagsøgte blev gift i Lahore. Både hun og sagsøgte var til stede under vielsen. Den originale vielsesattest forelå i to ek- semplarer; en på engelsk og en på urdu. De er begge senere blevet væk under flytning. Sagsøgte boede i Pakistan; da de blev gift, 0g sagsøgeren søgte på baggrund af ægteskabet familiesammenføring med ham I forbindelse med den danske ambassades behandling af ansøgningen fremlagde de den origina-le vielsesattest; Da myndighedernes behandling af familiesammenføringssagen sluttede, fik sagsøgte udleveret den originale vielsesattest, som han havde med til Danmark; da han kom hertil i 2001. På et tidspunkt i 2007 flyttede de, og i en forbindelse mistede de en række papirer, herunder vielsesattester-ne. Sagsøgte har bekræftet sagsøgerens forklaring om vielsen 0g vielsesattesten: Sagsøger forklarede videre; at de har boet sammen; indtil de flyttede fra bin - anden den 1. august 2009 på grund af sagsøgtes utroskab. Der er ikke pro- blemer i forbindelse med samværsordningen med deres fælles datter; der er født i 2007. Fællesboet er delt. Sagsøgte har bekræftet sagsøgerens forklaring og har videre forklaret; at det er rigtigt; at han har været hende utro. Han kendte den person; han var sin kone utro med, i 2 år. Han holdt det skjult for sin kone. Da de flyttede fra hi-nanden; flyttede han til Sverige. Han har dog arbejde i Danmark. Fællesboet er delt. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende, at de fremlagte kopier af vielseattester må føre til, at vielsen anerkendes af danske domstole som grundlag for behandling af skilsmissebegæringen; at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at parterne var gift, og at da betingelserne for skilsmisse er opfyldt; må begæringen imødekommes . <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende; at de fremlagte kopier af vielseattester må føre til, at vielsen anerkendes af danske domstole som grundlag for behandling af skilsmissebegæringen; at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at parterne var gift, og at da betingelserne for skilsmisse er opfyldt; må begæringen imødekommes . Rettens begrundelse og afgørelse Det er en betingelse for skilsmisse; at der foreligger et ægteskab i ægteskabs - lovens forstand. Under hensyn til skilsmissens konstitutive karakter må retten påse betingelsens overholdelse ex officio Parterne i sagen må således doku- mentere; at denne betingelse er opfyldt. Parterne har til dokumentation af vielsen henvist til den fremlagte kopi af et "marriage certificate" Dokumentationen for; at ægteskab er indgået; kan bestå i den originale viel- sesattest eller en kopi heraf, såfremt kopien er bekræftet af den myndighed, der har udstedt den originale attest. Dette er også i overensstemmelse med den praksis, der fremgår af Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27.maj 2010 om anerkendelse af udenlandske vielser; pkt. 2.1. Parterne har forklaret; at den originale vielsesattest er bortkommet; og har fremlagt kopi af vielsesattesten. Kopien ses dog ikke bekræftet af den myn- dighed, der har udstedt originalen. Endvidere skal vielsesdokumentets ægthed efter praksis være bekræftet gen- nem legalisering eller apostillepåtegning; jf. også Familiestyrelsens vejled- ning; pkt. 2.1_ '9 medmindre der foreligger en af de situationer; der er nævnt i vejledningen; hvor legalisering eller apostillepåtegning ikke er nødvendig. Reglerne om legalisering er beskrevet i Familiestyrelsens vejledning nr. 9245 af 20. maj 2009 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumen-ter fra udlandet. Retten finder; at dokumenterne i den foreliggende sag skal bedømmes efter vejldningens "situation 4" . Der må derfor stilles krav om legalisering af den fremlagte kopi af vielsesattesten. En sådan legalisering ses ikke at være sket. På den bagggrund finder retten ikke; at parterne har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for vielsesattestens ægthed til, at de fremlagte dokumenter kan danne grundlag for behandlingen af skilsmissesagen. Retten finder endvidere ikke; at den forklaring; parterne har afgivet om æg- teskabets indgåelse i sig selv kan føre til, at ægteskabet anerkendes med den virkning, at skilsmissebegæringen kan behandles på det foreliggende grund- lag; Retten finder endvidere ikke; at det forhold, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af sagsøgtes ansøgning om familiesammenfø - ring i 2001 har lagt til grund, at parterne var gift, kan føre til andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har haft den ori- ginale vielsesattest ved behandlingen af sagen. Samlet finder retten således ikke; at skilsmissesagen kan behandles på det fo - religgende grundlag. Da parterne har oplyst; at de trods opfordring hertil fra retten i medfør af retsplejelovens $ 450 ~ ikke finder grundlag for at fremlægge yderligere do- kumentation; finder retten, at sagens behandling må afvises . Thi kendes for ret: Sagen afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden eller til statskassen. <anonym>Dommer</anonym>	7,354	7,344
3249	Sag om forældremyndighed og bopæl	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-2945/2010-FRB	Forældreansvarssag	1. instans	16537/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Dorthe Fuglsang; Advokat - Majken Johansen;	Nej	Nej	Nej			Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. maj 2011 Sag nr. BS E-2945/2010 + BS E-904/2011: Mor (adv. Dorthe Fuglsang, besk.) mod Far (adv. Majken Johansen, besk.) Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har Mor, nedlagt påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over parternes børn Barn 1, CPR nr. (Født 2004), Barn 2, CPR nr. (Født 2005), Barn 3, CPR nr. (Født 2006) og Barn 4, CPR nr. (Født 2008), men at børnene skal have bopæl hos moderen, jf. forældreansvarsloven § 17. Far, har påstået frifindelse. Forældrene har fri proces. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og af Far. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Byrettens bemærkninger: Ved Københavns Byrets dom af 4. marts 2010, der er stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 13. august 2010, blev det fastslået, at forældrene skal have fælles forældremyndighed med faderen som bopælsforælder. Forældrene har siden retsafgørelserne haft samvær i overenstemmelse med en derom indgået aftale efter en 7-7 ordning. Ordningen fungerer. Forældrene beskylder gensidigt hinanden for ikke at efterleve detaljer i den indgåede af-tale. Det er ikke muligt for retten at afklare, hvem der har ansvaret herfor. STD075186-S01-ST20-K195-T3-L01-M14-\D13 Side 2/2 Der er efter det fremkomne, herunder parternes forklaringer ikke grundlag for at ændre bestemmelsen om, at faderen skal være bopælsforælder. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge. Thi kendes for ret Far frifindes for den af Mor nedlagte påstand, om at moderen skal være bopælsforælder. Ingen af parterne skal betale omkostninger til den anden part eller til stats- kassen. Dommer STD075186-S01-ST20-K195-T3-L01-M14-\D13	Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13.maj 2011 Sag nr. BS E-2945/2010 + BS E-904/2011: <anonym>Mor</anonym> (adv. Dorthe Fuglsang, besk:) mod <anonym>Far</anonym> (adv. Majken Johansen; besk;) Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har <anonym>Mor</anonym> nedlagt påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over parternes børn <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2004)</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2005)</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>(Født 2006)</anonym> 0g <anonym>Barn 4</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2008)</anonym> men at børnene skal have bopæl hos moderen; jf. forældreansvarsloven 8 17. <anonym>Far</anonym> har påstået frifindelse. Forældrene har fri proces . Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Mor</anonym> 0g af <anonym>Far</anonym> Forklaringerne er gengivet i retsbogen: Byrettens bemærkninger: Ved Københavns Byrets dom af 4. marts 2010, der er stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 13. august 2010, blev det fastslået; at forældrene skal have fælles forældremyndighed med faderen som bopælsforælder: Forældrene har siden retsafgørelserne haft samvær i overenstemmelse med en derom indgået aftale efter en 7-7 ordning. Ordningen fungerer. Forældrene beskylder gensidigt hinanden for ikke at efterleve detaljer i den indgåede af-tale. Det er ikke muligt for retten at afklare, hvem der har ansvaret herfor: Der er efter det fremkomne, herunder parternes forklaringer ikke grundlag for at ændre bestemmelsen om, at faderen skal være bopælsforælder. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge. Thi kendes for ret <anonym>Far</anonym> frifindes for den af <anonym>Mor</anonym> nedlagte påstand, om at moderen skal være bopælsforælder. Ingen af parterne skal betale omkostninger til den anden part eller til stats - kassen. <anonym>Dommer</anonym>	1,736	1,944
3250	Højesteret stadfæster landsrettens dom om tiltale for overtrædelse af blandt andet dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 12, jf. § 30, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1351 af 10. december 201... Vis mere	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-17/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	1387/23	Dyreværn; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Vis flere...	Nej					/ Straf for ulovlig import og salg af hunde Dom afsagt den 31. maj 2023 Sagerne 17/2023 og 18/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 og Tiltalte 3 Fængselsstraf for ulovlig import og salg af hunde samt udløsning af reststraf Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var i landsretten fundet skyldige i ulovlig import fra Polen af 110 hundehvalpe af racen fransk bulldog, hvoraf de ulovligt havde solgt 104 af hvalpene til købere i Danmark. I landsretten blev Tiltalte 2 straffet med fængsel i 6 måneder. Tiltalte 3 blev straffet med fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. De fik hver konfiskeret et udbytte på 312.000 kr. og blev frakendt retten til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde i 5 år. Sagen angik for Højesteret straffastsættelsen samt konfiskation og rettighedsfrakendelse. Efter landsrettens bevisresultat, og da den ulovlige import og det efterfølgende salg af det store antal hundehvalpe blev begået af Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i forening hen over en periode på ca. 1 år og havde en systematisk og organiseret karakter, samt at der ved lovovertrædelserne var opnået en betydelig fortjeneste, fastslog Højesteret, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skulle idømmes en frihedsstraf. For Tiltalte 2 skulle der tages stilling til, om straffen alene skulle omfatte forholdene i denne sag, eller om straffen skulle fastsættes som en fællesstraf, der tillige omfattede en reststraf på 1227 dage. På baggrund af Tiltalte 2's tidligere straffedomme fastslog Højesteret, at forholdet m ellem længden af reststraffen og straffen for de nye forhold i denne sag ikke gav grundlag for at fravige lovens udgangspunkt om, at der skulle fastsættes en ubetinget fællesstraf, der tillige omfattede reststraffen. Fællesstraffen blev fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder. Højesteret tiltrådte, at Tiltalte 3 skulle straffes med fængsel i 4 måneder, og at straffen var gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Højesteret tiltrådte endvidere, at der skulle ske konfiskation og rettighedsfrakendelse som bestemt af landsretten. På den baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom med den ændring, at straffen for Tiltalte 2 blev fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder.	Straf for ulovlig import og salg af hunde Dom afsagt den 31.maj 2023 Sagerne 17/2023 og 18/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> Fængselsstraf for ulovlig import og salg af hunde samt udløsning af reststraf <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var i landsretten fundet skyldige i ulovlig import fra Polen af 110 hundehvalpe af racen fransk bulldog; hvoraf de ulovligt havde solgt 104 af hvalpene til købere i Danmark. I landsretten blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffet med fængsel i 6 måneder. <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev straffet med fængsel i 4 måneder; der blev gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. De fik hver konfiskeret et udbytte på 312.000 kr. og blev frakendt retten til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde i 5 år Sagen angik for Højesteret straffastsættelsen samt konfiskation og rettighedsfrakendelse . Efter landsrettens bevisresultat, 0g da den ulovlige import og det efterfølgende salg af det store antal hundehvalpe blev begået af <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening hen over en periode på ca. 1 år og havde en systematisk og organiseret karakter; samt at der ved lovovertrædelserne var opnået en betydelig fortjeneste, fastslog Højesteret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle idømmes en frihedsstraf. For <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle der tages stilling til, om straffen alene skulle omfatte forholdene i denne sag, eller om straffen skulle fastsættes som en fællesstraf, der tillige omfattede en reststraf på 1227 dage. På baggrund af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> tidligere straffedomme fastslog Højesteret; at forholdet m ellem længden af reststraffen og straffen for de nye forhold i denne sag ikke gav grundlag for at fravige lovens udgangspunkt om, at der skulle fastsættes en ubetinget fællesstraf, der tillige omfattede reststraffen: Fællesstraffen blev fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder: Højesteret tiltrådte, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle straffes med fængsel i 4 måneder; og at straffen var gjort betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Højesteret tiltrådte endvidere, at der skulle ske konfiskation og rettighedsfrakendelse som bestemt af landsretten. På den baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom med den ændring at straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder.	2,250	2,465
3251	Højesteret stadfæster landsrettens dom om status i konkursordenen for medarbejderes krav på fastholdelsesbonus, når konkursboet er indtrådt i ansættelsesaftalerne	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-27519/2022-HJR	Skifteretlige tvister	3. instans	30/23	Konkurs og insolvens;		Appelindstævnte - TOP-TOY A/S; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Oliver Talevski; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		1114718,25	/ HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. maj 2023 Sag BS-27519/2022-HJR (2. afdeling) Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 2 (advokat Per Buttenschøn, beskikket) mod Top-Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) og Sag BS-27525/2022-HJR Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 1 (advokat Per Buttenschøn, beskikket) mod Top-Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) og Sag BS-27728/2022-HJR Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Appellant 3 (advokat Sophie Becher, beskikket) mod Top-Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) / 2 I tidligere instanser er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 30. september 2020 (BS-25020/2019, BS-25277/2019 og BS-25314/2019) og af Østre Landsrets 3. afdeling den 8. november 2021 (BS-41244/2020, BS-41265/2020 og BS- 41981/2020). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Julie Arnth Jørgensen. Påstande Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 2 har for Højesteret ned-lagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal anerkende Appellant 2's krav på principalt 298.418,25 kr., subsidiært 247.650 kr., mere subsidiært 23.471,10 kr. og mest subsidiært 19.478,09 kr. som et dividendebærende masse-krav, jf. konkurslovens § 93. Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 1 har for Høje-steret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal anerkende Appellant 1's krav på principalt 274.050 kr., subsidiært 243.600 kr., mere subsidiært 21.554,49 kr. og mest subsidiært 19.159,55 kr. som et dividendebæ-rende massekrav, jf. konkurslovens § 93. Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Appellant 3 har for Højesteret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal aner-kende Appellant 3's krav på principalt 542.250 kr., subsidiært 450.000 kr., mere subsidiært 42.648,88 kr. og mest subsidiært 35.393,26 kr. som et dividendebærende massekrav, jf. konkurslovens § 93. Top-Toy A/S under konkurs har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært anerkendelse af mindre beløb end de mest subsidiære påstande. Retsgrundlag Konkurslovens dagældende § 56 havde følgende ordlyd: ”§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på afta- lens vilkår. Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efter konkurs- dekretets afsigelse indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 55, stk. 3, 1. pkt., eller § 61, stk. 1, som massekrav.” Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 blev konkurslovens § 56 ændret. Loven trådte i kraft den 17. juli 2022 og finder ikke anvendelse i disse sager. Efter lovændrin- gen har konkurslovens § 56 følgende ordlyd: / 3 ”§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på afta- lens vilkår. Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes af § 93 alene medkon- trahentens krav på vederlag for tiden efter konkursbehandlingens ind- ledning og indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 55, stk. 3, 1. pkt., el- ler § 61, stk. 1, samt krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af konkursboet. Stk. 3. Angår aftalen successive ydelser, omfattes af § 93 alene den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret efter konkurs- behandlingens indledning.” Anbringender Kristelig Fagforening som mandatar for Appellant 2 og Appellant 1 og Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Appellant 3 har gentaget anbringenderne for landsretten og anført navnlig, at boet ved sin indtræden i ansættelsesforholdene også er indtrådt i de for ansættelses- forholdene vedtagne bonusaftaler, jf. konkurslovens § 56, stk. 1, og at disse skal honoreres i henhold til dagældende § 56, stk. 2. Konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, er alene en periodiseringsregel, og be- stemmelsen fungerer sammen med – og ikke selvstændigt ved siden af – kon- kurslovens § 56, stk. 1. Konkursboet er derfor ved sin indtræden blevet beretti-get og forpligtet af de aftaler og vilkår, der udspringer af ansættelsesforholdet. Boet er forpligtet af alle de aftaler, som den ansatte og arbejdsgiveren ærligt og redeligt har vedtaget, herunder også bonusaftalerne. Det kan ikke tillægges be-tydning, at kurator ikke havde kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus, idet det var kurators eget valg ikke at gennemlæse og gennemgå aftalegrundla-get forud for boets indtræden. Alt vederlag, der udspringer af en ansættelsesaftale, er omfattet af vederlagsbe- grebet i konkurslovens § 56, stk. 2. Det har ingen betydning, om vederlag i hen- hold til ansættelsesaftalen kommer til udbetaling som en fast grundløn eller som følge af en bonusaftale. En aftalt bonus er en del af den ansattes vederlag for den ansattes arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, hvorfor bonussen under alle omstændigheder og uanset fortolkningen af konkurslovens § 56 skal honoreres, når kurator vælger at indtræde. Den aftalte fastholdelsesbonus modsvarede, at de i perioden frem til udbetalin-gen ikke fik lønforhøjelser, og den udgjorde reelt vederlæggelse for arbejde og skal betragtes som en løndel med udskudt betaling, jf. UfR 2012.1315 H og UfR 2017.2980 H. Da bonusserne er vedlæggelse for arbejde, er de omfattet af funkti- onærlovens § 17 a og må ligeledes anses for ”vederlag” i konkurslovens § 56, stk. 2. De skal derfor honoreres som massekrav. Selv om funktionærlovens / 4 § 17 a er forankret i ansættelsesretlig beskyttelseslovgivning, er der ikke holde- punkter for, at vederlagsbegrebet i konkurslovens § 56, stk. 2, skal fortolkes væ- sentligt forskelligt fra almindelige ansættelsesretlige principper. Da bonusaftalerne er omfattet af funktionærlovens § 17 a, skal der tillægges fe- riepenge og pension. Bestemmelserne i aftalerne om, at bonussen ikke skal til- lægges feriepenge og pension, skal tilsidesættes. Fastholdelsesbonussen må anses for optjent på dagen, hvor betingelserne i bo- nusaftalerne blev opfyldt. Alternativt må bonusaftalerne anses for optjent over perioden fra bonusaftalernes indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor betingel- serne for at udbetale bonusserne blev opfyldt. I så fald skal den forholdsmæs-sige del af bonus, der kan henføres til den periode, hvor konkursboet var ind-trådt, betales som massekrav, jf. herved de mere og mest subsidiære påstande. En fastholdelsesbonus kan ikke sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse og kan derfor ikke konkursreguleres i medfør af konkurslovens § 61. Top-Toy A/S under konkurs har gentaget anbringenderne for landsretten og an- ført navnlig, at konkursboet ikke kan anses for at være indtrådt i de indgåede aftaler om fastholdelsesbonus. Konkursboet indtrådte alene i ansættelsesafta-lerne. Aftalerne om fastholdelsesbonus er selvstændige aftaler isoleret fra selve ansættelsesforholdene. Boets indtræden i ansættelsesaftalerne bør ikke samtidig medføre indtræden i de særskilte bonusaftaler, der var kontraktsafvigende og isoleret fra ansættelsesaftalerne. Kurator havde ikke kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus. Konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, er en selvstændig regel, der udgør en modifikation til udgangspunktet efter § 56, stk. 1, hvorefter konkursboet ved indtræden bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. For løbende ydelser, såsom ansættelsesforhold, følger det specifikt af konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, at konkursboet ved sin indtræden alene bliver forpligtet til at ud-rede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse indtil en eventuel op-sigelse som massekrav. Bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, idet den udgør en fravigelse fra det almindelige udgangspunkt om ligedeling. Uanset om konkursboet måtte anses for at være indtrådt i bonusaftalerne, er fastholdelsesbonusserne ikke omfattet af begrebet vederlag i konkurslovens da- gældende § 56, stk. 2. Det følger af retspraksis, at de såkaldte ”stay on” -bonus- ser/-godtgørelser, der betales for at forhindre, at ansatte forlader deres arbejds- plads, hvis virksomheden er kommet i en økonomisk vanskelig situation, ikke er omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens § 95. Der er ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning af begrebet ”vederlag” i § 56, stk. 2. Fastholdelsesbonussen skulle ydes ud over lønnen og var hverken afhængig af medarbejdernes arbejdsindsats eller af, hvordan det gik virksomheden. Da fast- / 5 holdelsesbonussen – i overensstemmelse med principperne i UfR 2012.1315 H – ikke skal anses for vederlag for arbejde, men alene præmiering til nøglemedar- bejdere for at blive i deres stillinger i en for virksomheden kritisk periode, er de heller ikke omfattet af funktionærlovens § 17 a. Selv hvis fastholdelsesbonussen skulle blive anset for at udgøre vederlag efter § 17 a, medfører det ikke, at bonussen automatisk også må anses for vederlag efter konkurslovens § 56, stk. 2. Der er ikke grundlag for at anvende den løn- modtagervenlige fortolkning fra funktionærloven inden for konkurslovens om- råde, hvor formålet er ligedeling mellem kreditorerne. Det er da også præciseret i forarbejderne til nyaffattelsen af § 56, stk. 2, i 2022, at en stay-on bonus ikke er omfattet af bestemmelsen. Hvis fastholdelsesbonus skal honoreres af konkursboet som massekrav, vil det alene være en forholdsmæssig andel heraf. Der skal ikke tillægges pension. Under alle omstændigheder er konkursboet berettiget til at konkursregulere fastholdelsesbonusserne til 0 kr. i medfør af konkurslovens § 61, da bonusserne kan sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse eller et forlænget opsigelsesvar-sel. Højesterets begrundelse og resultat Appellant 2, Appellant 1 og Appellant 3 indgik i november 2017 aftale med deres arbejdsgiver, Top-Toy A/S, om fastholdelses-bonus (”retention bonus”) på op til tre måneders løn, der ifølge aftalerne ville blive udbetalt, hvis de forblev i deres stillinger indtil udgangen af januar 2019. Den 28. december 2018 blev Top-Toy taget under konkursbehandling. Den 10. januar 2019 indtrådte konkursboet i Appellant 2's, Appellant 1's og Appellant 3's ansættelsesforhold, og de fratrådte først deres stil-linger efter udgangen af januar 2019. Højesteret finder, at boets indtræden i Appellant 2's, Appellant 1 og Appellant 3's ansættelsesforhold ikke alene omfattede deres ansættelsesaftaler, men tillige deres aftaler om fastholdelsesbonus. Hvis et konkursbo indtræder i en gensidigt bebyrdende aftale, som skyldneren har indgået, bliver boet berettiget og forpligtet på aftalens vilkår, jf. konkurslo-vens § 56, stk. 1. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlag for tiden efter konkursdekretets afsigelse som massekrav, jf. konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, som finder anvendelse i disse sager. Som følge af konkursboets indtræden i ansættelsesforholdene har Appellant 2, Appellant 1's og Appellant 3's krav på vederlag for deres løbende arbejdsydelser for konkursboet for tiden efter konkursdekre-tets afsigelse status som massekrav, jf. konkurslovens dagældende § 56, stk. 2. / 6 Konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, er en modifikation til § 56, stk. 1, om at boet ved sin indtræden bliver forpligtet på aftalens vilkår, og Højesteret finder, at den indebærer, at Appellant 2's, Appellant 1's og Appellant 3's krav på fastholdelsesbonus kun skal honoreres som massekrav, hvis kravene må anses for vederlag for en løbende arbejdsydelse udført for bo– et. Den omstændighed, at boets indtræden i ansættelsesforholdene som nævnt også omfattede deres aftaler om fastholdelsesbonus, indebærer således ikke, at deres krav på fastholdelsesbonus skal honoreres som massekrav efter konkurs– lovens § 56, stk. 1. Efter bevisførelsen lægger Højesteret til grund, at udbetaling af fastholdelsesbo- nus til Appellant 2, Appellant 1 og Appellant 3 alene var betinget af, at de forblev i deres stilling og udførte deres arbejdsopga-ver som hidtil indtil udgangen af januar 2019. Bonussen blev efter aftalerne ikke tillagt feriepenge, pension eller andre lønrelaterede betalinger, og der var ikke tale om honorering for en særlig arbejdsindsats. Højesteret finder derfor, at fast-holdelsesbonussen ikke havde karakter af løntillæg med udskudt betaling, men at den som anført i aftalerne udgjorde en præmiering (”award”) for at forblive i stillingen i en kritisk periode for virksomheden. Under disse omstændigheder kan Appellant 2's, Appellant 1's el-ler Appellant 3's krav på fastholdelsesbonus efter Højesterets opfat-telse hverken helt eller delvist anses som vederlag for deres arbejde for boet for tiden efter konkursdekretets afsigelse. Deres krav på fastholdelsesbonus har derfor ikke status som massekrav, jf. konkurslovens dagældende § 56, stk. 2. Højesteret stadfæster herefter dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Top-Toy A/S under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. maj 2023 Sag BS-27519/2022-HJR (2. afdeling) Kristelig Fagforening som mandatar for <anonym>Appellant 2</anonym> (advokat Per Buttenschøn; beskikket) mod Top- Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) 0g Sag BS-27525/2022-HJR Kristelig Fagforening som mandatar for <anonym>Appellant 1</anonym> (advokat Per Buttenschøn; beskikket) mod Top- Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) 0g Sag BS-27728/2022-HJR Ledernes Hovedorganisation som mandatar for <anonym>Appellant 3</anonym> (advokat Sophie Becher, beskikket) mod Top-' Toy A/S under konkurs (advokat Morten Langer) 2 I tidligere instanser er afsagt dom af Sø-og Handelsretten den 30. september 2020 (BS-25020/2019,BS-25277/2019 0g BS-25314/2019) og af Østre Landsrets 3 afdeling den 8. november 2021 (BS-41244/2020, BS-41265/2020 0g BS - 41981/2020). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen; Henrik Waaben; Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Julie Arnth Jørgensen: Påstande Kristelig Fagforening som mandatar for <anonym>Appellant 2</anonym> har for Højesteret ned-lagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal anerkende <anonym>Appellant 2's</anonym> krav på principalt 298.418,25 kr., subsidiært 247.650 kr: mere subsidiært 23.471,10 kr. 0g mest subsidiært 19.478,09 kr: som et dividendebærende masse-krav; jf. konkurslovens 8 93. Kristelig Fagforening som mandatar for <anonym>Appellant 1</anonym> har for Høje-steret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal anerkende <anonym>Appellant 1's</anonym> krav på principalt 274.050 kr., subsidiært 243.600 kr., mere subsidiært 21.554,49 kr. og mest subsidiært 19.159,55 kr. som et dividendebæ-rende massekrav, jf. konkurslovens $ 93 Ledernes Hovedorganisation som mandatar for <anonym>Appellant 3</anonym> har for Højesteret nedlagt påstand om, at Top-Toy A/S under konkurs skal aner-kende <anonym>Appellant 3 's</anonym> krav på principalt 542.250 kr., subsidiært 450.000 kr., mere subsidiært 42.648,88 kr. 0g mest subsidiært 35.393,26 kr. som et dividendebærende massekrav, jf. konkurslovens 8 93. Top-' Toy A/S under konkurs har nedlagt påstand om stadfæstelse; subsidiært anerkendelse af mindre beløb end de mest subsidiære 'påstande. Retsgrundlag Konkurslovens dagældende $ 56 havde følgende ordlyd: 99 '8 56. Indtræder boet i aftalen; bliver det berettiget og forpligtet på afta - lens vilkår. Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren; bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efter konkurs - dekretets afsigelse indtil en eventuel opsigelse i medfør af $ 55, stk. 3, 1. pkt. , eller $ 61, stk. 1, som massekrav. 99 Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 blev konkurslovens 8 56 ændret. Loven trådte i kraft den 17.juli 2022 og finder ikke anvendelse i disse sager. Efter lovændrin- gen har konkurslovens $ 56 følgende ordlyd: 3 '8 56. Indtræder boet i aftalen; bliver det berettiget og forpligtet på afta - lens vilkår. Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes af 8 93 alene medkon- trahentens krav på vederlag for tiden efter konkursbehandlingens ind- ledning og indtil en eventuel opsigelse i medfør af $ 55, stk. 3, 1. pkt;, el- ler $ 61, stk. 1, samt krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af konkursboet. Stk. 3. Angår aftalen successive ydelser; omfattes af $ 93 alene den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret efter konkurs - behandlingens indledning: 99 Anbringender Kristelig Fagforening som mandatar for <anonym>Appellant 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 1</anonym> og Ledernes Hovedorganisation som mandatar for <anonym>Appellant 3</anonym> har gentaget anbringenderne for landsretten og anført navnlig, at boet ved sin indtræden i ansættelsesforholdene også er indtrådt i de for ansættelses - forholdene vedtagne bonusaftaler; jf. konkurslovens $ 56, stk. 1, 0g at disse skal honoreres i henhold til dagældende 8 56, stk. 2. Konkurslovens dagældende $ 56, stk. 2, er alene en periodiseringsregel, og be- stemmelsen fungerer sammen med ~ og ikke selvstændigt ved siden af- kon- kurslovens $ 56, stk. 1. Konkursboet er derfor ved sin indtræden blevet beretti-get og forpligtet af de aftaler 0g vilkår; der udspringer af ansættelsesforholdet. Boet er forpligtet af alle de aftaler; som den ansatte og arbejdsgiveren ærligt og redeligt har vedtaget; herunder også bonusaftalerne. Det kan ikke tillægges be-tydning, at kurator ikke havde kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus, idet det var kurators eget valg ikke at gennemlæse 0g gennemgå aftalegrundla-get forud for boets indtræden. Alt vederlag; der udspringer af en ansættelsesaftale, er omfattet af vederlagsbe - grebet i konkurslovens $ 56, stk. 2 Det har ingen betydning, om vederlag i hen- hold til ansættelsesaftalen kommer til udbetaling som en fast grundløn eller som følge af en bonusaftale En aftalt bonus er en del af den ansattes vederlag for den ansattes arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, hvorfor bonussen under alle omstændigheder og uanset fortolkningen af konkurslovens $ 56 skal honoreres, når kurator vælger at indtræde. Den aftalte fastholdelsesbonus modsvarede; at de i perioden frem til udbetalin-gen ikke fik lønforhøjelser; 0g den udgjorde reelt vederlæggelse for arbejde og skal betragtes som en løndel med udskudt betaling jf. UfR 2012.1315 Hog UfR 2017.2980 H. Da bonusserne er vedlæggelse for arbejde; er de omfattet af funkti- onærlovens $ 17 a og må ligeledes anses for "vederlag? i konkurslovens $ 56, stk. 2. De skal derfor honoreres som massekrav. Selv om funktionærlovens /4 § 17 a er forankret i ansættelsesretlig beskyttelseslovgivning, er der ikke holde- punkter for , at vederlagsbegrebet i konkurslovens § 56, stk. 2, skal fortolkes væ- sentligt forskelligt fra almindelige ansættelsesretlige principper . Da bonusaftalerne er omfattet af funktionærlovens § 17 a, skal der tillægges fe- riepenge og pension. Bestemmelserne i aftalerne om, at bonussen ikke skal til- lægges feriepenge og pension, skal tilsidesættes. Fastholdelsesbonussen må anses for optjent på dagen, hvor betingelserne i bo- nusaftalerne blev opfyldt. Alternativt må bonusaftalerne anses for optjent over perioden fra bonusaftalernes indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor betingel- serne for at udbetale bonusserne blev opfyldt. I så fald skal den forholdsmæs-sige del af bonus, der kan henføres til den periode, hvor konkursboet var ind-trådt, betales som massekrav , jf. herved de mere og mest subsidiære påstande. En fastholdelsesbonus kan ikke sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse og kan derfor ikke konkursreguleres i medfør af konkurslovens § 61. Top-Toy A/S under konkurs har gentaget anbringenderne for landsretten og an- ført navnlig, at konkursboet ikke kan anses for at være indtrådt i de indgåede aftaler om fastholdelsesbonus. Konkursboet indtrådte alene i ansættelsesafta-lerne. Aftalerne om fastholdelsesbonus er selvstændige aftaler isoleret fra selve ansættelsesforholdene. Boets indtræden i ansættelsesaftalerne bør ikke samtidig medføre indtræden i de særskilte bonusaftaler , der var kontraktsafvigende og isoleret fra ansættelsesaftalerne. Kurator havde ikke kendskab til aftalerne om fastholdelsesbonus. Konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, er en selvstændig regel, der udgør en modifikation til udgangspunktet efter § 56, stk. 1, hvorefter konkursboet ved indtræden bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår . For løbende ydelser , såsom ansættelsesforhold, følger det specifikt af konkurslovens dagældende § 56, stk. 2, at konkursboet ved sin indtræden alene bliver forpligtet til at ud-rede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse indtil en eventuel op-sigelse som massekrav . Bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, idet den udgør en fravigelse fra det almindelige udgangspunkt om ligedeling. Uanset om konkursboet måtte anses for at være indtrådt i bonusaftalerne, er fastholdelsesbonusserne ikke omfattet af begrebet vederlag i konkurslovens da- gældende § 56, stk. 2. Det følger af retspraksis, at de såkaldte ”stay on” -bonus- ser/-godtgørelser , der betales for at forhindre, at ansatte forlader deres arbejds- plads, hvis virksomheden er kommet i en økonomisk vanskelig situation, ikke er omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens § 95. Der er ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning af begrebet ”vederlag” i § 56, stk. 2. Fastholdelsesbonussen skulle ydes ud over lønnen og var hverken afhængig af medarbejdernes arbejdsindsats eller af, hvordan det gik virksomheden. Da fast- 5 holdelsesbonussen i overensstemmelse med principperne i UfR 2012.1315 H - ikke skal anses for vederlag for arbejde, men alene præmiering til nøglemedar - bejdere for at blive i deres stillinger i en for virksomheden kritisk periode; er de heller ikke omfattet af funktionærlovens 8 17a. Selv hvis fastholdelsesbonussen skulle blive anset for at udgøre vederlag efter 8 17 a, medfører det ikke, at bonussen automatisk også må anses for vederlag efter konkurslovens $ 56, stk. 2. Der er ikke grundlag for at anvende den løn- modtagervenlige fortolkning fra funktionærloven inden for konkurslovens om- råde, hvor formålet er ligedeling mellem kreditorerne. Det er da også præciseret i forarbejderne til nyaffattelsen af 8 56, stk. 2,i 2022, at en stay-on bonus ikke er omfattet af bestemmelsen. Hvis fastholdelsesbonus skal honoreres af konkursboet som massekrav, vil det alene være en forholdsmæssig andel heraf. Der skal ikke tillægges pension. Under alle omstændigheder er konkursboet berettiget til at konkursregulere fastholdelsesbonusserne til 0 kr. i medfør af konkurslovens 8 61, da bonusserne kan sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse eller et forlænget opsigelsesvar-sel. Højesterets begrundelse og resultat <anonym>Appellant 2</anonym> <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 3</anonym> indgik i november 2017 aftale med deres arbejdsgiver; Top-Toy A/S, om fastholdelses-bonus ('retention bonus på op til tre måneders løn, der ifølge aftalerne ville blive udbetalt, hvis de forblev i deres stillinger indtil udgangen afjanuar 2019. Den 28. december 2018 blev Top-Toy taget under konkursbehandling: Den 10. januar 2019 indtrådte konkursboet i <anonym>Appellant 2's</anonym> <anonym>Appellant 1's</anonym> 0g <anonym>Appellant 3 's</anonym> ansættelsesforhold, og de fratrådte først deres stil-linger efter udgangen af januar 2019. Højesteret finder; at boets indtræden i <anonym>Appellant 2's</anonym> <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 3 's</anonym> ansættelsesforhold ikke alene omfattede deres ansættelsesaftaler; men tillige deres aftaler om fastholdelsesbonus. Hvis et konkursbo indtræder i en gensidigt bebyrdende aftale; som skyldneren har indgået, bliver boet berettiget og forpligtet på aftalens vilkår; jf. konkurslo-vens $ 56, stk. 1. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren; bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlag for tiden efter konkursdekretets afsigelse som massekrav, jf. konkurslovens dagældende $ 56, stk. 2, som finder anvendelse i disse sager Som følge af konkursboets indtræden i ansættelsesforholdene har <anonym>Appellant 2</anonym> <anonym>Appellant 1's</anonym> 0g <anonym>Appellant 3 's</anonym> krav på vederlag for deres løbende arbejdsydelser for konkursboet for tiden efter konkursdekre-tets afsigelse status som massekrav, jf. konkurslovens dagældende $ 56, stk. 2_ Konkurslovens dagældende $ 56, stk. 2, er en modifikation til $ 56, stk. 1, om at boet ved sin indtræden bliver forpligtet på aftalens vilkår; og Højesteret finder; at den indebærer; at <anonym>Appellant 2's</anonym> <anonym>Appellant 1's</anonym> 0g <anonym>Appellant 3 's</anonym> krav på fastholdelsesbonus kun skal honoreres som massekrav; hvis kravene må anses for vederlag for en løbende arbejdsydelse udført for bo - et. Den omstændighed, at boets indtræden i ansættelsesforholdene som nævnt også omfattede deres aftaler om fastholdelsesbonus;, indebærer således ikke; at deres krav på fastholdelsesbonus skal honoreres som massekrav efter konkurs~ lovens 8 56, stk. 1 Efter bevisførelsen lægger Højesteret til grund, at udbetaling af fastholdelsesbo - nus til <anonym>Appellant 2</anonym> <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 3</anonym> alene var betinget af, at de forblev i deres stilling og udførte deres arbejdsopga-ver som hidtil indtil udgangen af januar 2019. Bonussen blev efter aftalerne ikke tillagt feriepenge; pension eller andre lønrelaterede betalinger; 0g der var ikke tale om honorering for en særlig arbejdsindsats. Højesteret finder derfor; at fast-holdelsesbonussen ikke havde karakter af løntillæg med udskudt betaling, men at den som anført i aftalerne udgjorde en præmiering ("'award) for at forblive i stillingen i en kritisk periode for virksomheden. Under disse omstændigheder kan <anonym>Appellant 2's</anonym> <anonym>Appellant 1's</anonym> el-ler <anonym>Appellant 3 's</anonym> krav på fastholdelsesbonus efter Højesterets opfat-telse hverken helt eller delvist anses som vederlag for deres arbejde for boet for tiden efter konkursdekretets afsigelse. Deres krav på fastholdelsesbonus har derfor ikke status som massekrav; jf. konkurslovens dagældende $ 56, stk 2 Højesteret stadfæster herefter dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Top-Toy A/S under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje - steretsdoms afsigelse 0g forrentes efter rentelovens 8 8 a /	13,040	13,587
3252	Sag om, hvorvidt sagsøgeren har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld	Appelleret	Civilsag	Retten i Odense	BS-1789/2008-ODE	Almindelig civil sag	1. instans	364/23	Erstatning uden for kontrakt; Forsikring;		Sagsøgte - If Skadeforsikring;	Nej	Nej	Ja			RETTEN I ODENSE - 3.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. februar 2009 i sag nr. BS 3-1789/2008: Sagsøger Adresse By mod If Skadeforsikring Storskadeafdelingen Auto Stamholmen 159 2650 Hvidovre Sagen er anlagt den 7. juli 2008. Parternes påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, If Skadefor-sikring, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tiet-gens Allé/Hunderupvej i Odense. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder Sagsøgeren, der havde arbejde som taxachauffør, havde planlagt en rejse, der skulle være påbegyndt den 2. september 2005. Den 1. september 2005 var han udsat for et færdselsuheld. Det er ubestridt, at modparten, der var an- svarsforsikret hos sagsøgte, var ansvarlig for uheldet. Sagsøgeren havde op- sagt sit job på grund af den planlagte rejse. Hans tidligere arbejdsgiver har udfærdiget følgende udaterede erklæring: "Til rette vedkommende Det kan herved bekræftes at, Sagsøger stadig havde været ansat hos mig, hvis ikke der var planlagt rejse til Australien pr. 2. September. Desuden har han pr. dags dato genoptaget arbejdet, i det om-fang han kan klare det." Sagsøgeren er efter anmodning fra sagsøgte blevet undersøgt hos Overlæge, Odense Universitetshospital. Af dennes erklæring af 1. no- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 Side 2/5 vember 2007 fremgår: " Resumé og konklusion Ved færdselsuheldet den 01.09.05 pådrog Sagsøger sig ud over slag imod hovedet brud og ledskred i højrekraveben, og brud på rib-ben i højre side af brystkassen. Ved indlæggelse på Odense Universitetshospital var Sagsøger uden symptomer på hjernerystelse og kunne udskrives til hjemmet døgnet efter. Ved færdselsuheldet den 08.11.05 pådrog Sagsøger sig hjernerystelse med små kvæstelsesblødninger og fornyet brud på ribben i højre side af brystkassen. Han pådrog sig endvidere overfladiske skrammer. Han var indlagt til observation og smertebehandling i 3 døgn. Som følge af brud på højre kraveben efter den første hændelse blev Sagsøger efter radiologisk undersøgelse, hvor man påviste dels ledskred ind mod brystbenet, og dels brud i leddet med skulder-bladet, tilbudt kirurgisk behandling, udført i februar 2007. Man fjernede den yderste del af højre nøgleben med god effekt på bå-de bevægelighed og smerter. På grund af hovedpine, opstået efter det første færdselsuheldet, og forværret som følge af det andet, blev Sagsøger i december 2006 undersøgt ved privatpraksierende neurolog, hvor man ikke fandt tegn på fysiske skader. Undersøgelserne er i marts 2007 supple-ret med neuropsykologisk undersøgelse. Undersøgelsesresultatet fremgår ikke af sagsakterne, men ifølge Sagsøger er der ikke fundet specifikke forandringer. Sagsøger blev sygemeldt umiddelbart efter hændelsen den 01.09.05 og kunne først genoptage sit arbejde i maj 2005 [formentlig rettelig 2007]. Aktuelt klager Sagsøger over altid tilstedeværende diffus, pressende hovedpinen af vekslende intensitet, spænding i nakkemuskulatur og bevægelses- og belastningsrelaterede smerter i højre skulder. Der er kognitive gener i form af svækket koncentrationsevne, påvirket korttidshukommelse og øget søvnbehov. Ved undersøgelsen dags dato findes Sagsøger uden dementielle træk. De er sekundervarende amnesi for begivenhederne efter sam-menstødet den 01.09.05 og længerevarende bagudrettet glemsel for hændelsen den 08.11.05. Der er normale neurologiske for-hold, herunder lugtesans. Bevægeligheden i columna er normal. Passiv fri bevægelighed i højre skulderled, hvor der er cikatrice efter tidligere operation og let atrofi af muculus deltoideus. Efter min vurdering er der en sammenhæng mellem de aktuelle STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 Side 3/5 gener og såvel uheldet den 01.09.05 som uheldet den 08.11.05. Der er bevægelses- og belastningsrelaterede smerter i højre skulderled som følge af det brud på højre kraveben, som indtraf den 01.09.05. Generne er reduceret væsentligt efter kirurgisk behandling. Sagsøger havde allerede efter uheldet den 01.09.05 hovedpine, som angiveligt blev forværret efter uheldet den 08.11.05. De kogniti-ve gener er med størst sandsynlighed relateret til det sidstnævnte uheld. Han brugte ikke hjelm, da han slog hovedet, og pådrog sig mindre kvæstelsesblødninger og i overensstemmelse med traumets sværhedsgrad er der bagudrettet glemsel af længere varighed. Vurderet ud fra de radiologiske beskrivelser har Sagsøger både ved uheldet den 01.09.05 og den 08.11.05 pådraget sig brud på højre side af brystkassen. Det er sandsynligt, at følgerne efter hjernerystelse/hjernekvæ-stelse, forenelige med postkommotionelt syndrom (hovedpine og kognitive symptomer), fortsat vil kunne remittere. På nuværende tidspunkt er følgerne efter de 2 færdselsuheld årsag til den be-skrevne reduktion i arbejdstid, som erhvervschauffør. Sagsøger genoptog arbejdet som erhvervschauffør maj 2007." Sagsøgeren modtog sygedagpenge fra Bogense Kommune fra den 1. septem- ber 2005 til den 16. januar 2006. Forklaring Sagsøgeren har forklaret, at der ikke har været tvist om, at det var modpar-ten, der var ansvarlig for færdselsuheldet den 1. september 2005. Han havde forinden da kørt taxa i Odense i omkring 3½ år på fuld tid og tjent 28.000- 32.000 kr. om måneden. Han havde sagt sit arbejde op, fordi han havde plan- lagt at rejse væk i x-antal år. Det var hans plan at køre ned igennem Europa og Afrika via Israel. Fra Afrika ville han forsøge at få hyre på et skib til Aust- ralien, hvor han har en onkel. Han havde ikke sparet op til leveomkostninger på turen. Han havde dog til en flybillet hjem, hvis det skulle blive nødvendigt. Det var hans mening at søge arbejde undervejs ned gennem Europa på byg- gepladser, hos landmænd og lignende. I Australien var han nogenlunde sikker på at kunne få et job. Han var nødt til at tjene penge undervejs. Det var ikke ferie, han vil kalde det en oplevelsesrejse. Grunden til, at han ikke kom af- sted, var sygdom efter færdselsuheldet. Han fik derfor almindelige leveom- kostninger i Danmark og måtte finde sig et sted at bo. Han havde lejet sit hus ud og sat det til salg. Han modtog sygedagpenge indtil den 16. januar 2006. Derefter var han i Australien et ½ års tid. Han var inviteret derned af sin on- kel, der sendte ham penge til en billet. Han havde ingen udgifter til opholdet. Han modtog ikke sygedagpenge i den periode. Den erklæring, som hans tidli- gere arbejdsgiver har afgivet, er skrevet den 2. oktober 2005. Da havde han været på arbejde 2 dage, den første dag i 3 timer, for at se om han kunne ge- noptage arbejdet i et eller andet omfang, men det gik ikke. Han modtog sy- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 Side 4/5 gedagpenge igen, da han kom tilbage fra Australien og indtil maj 2007, hvor han startede som taxachauffør på deltid. Han var sygemeldt igen fra juli 2008. I øjeblikket er han i praktik på et autoværksted. Parternes procedure Sagsøgeren har gjort gældende, at han efter færdselsulykken den 1. septem- ber 2005 har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatnings- ansvarsloven i perioden 1. september 2005 til januar 2006. Han blev på grund af personskader ved ulykken nødsaget til at aflyse sit planlagte ud- landsophold og var sygemeldt og modtog sygedagpenge fra kommune i ste- det for den mulige indtægt som taxichauffør. Arbejdsgiverens erklæring fra oktober 2002 dokumenterer, at han har havde haft mulighed for fortsat ind- tjening fra taxikørsel, såfremt han ikke havde været sygemeldt. Han var som følge af ulykken tvunget til at forblive i Danmark og havde derfor sædvanlige leveomkostninger her, hvorfor han har lidt et tab ved ikke at kunne erhverve arbejdsindtægt. Hans rejse til udlandet var baseret på mulighederne for at kunne arbejde undervejs, idet rejsen ellers - grundet manglende økonomi - havde måtte afbrydes eller forkortes, med den følge han ville være rejst hjem og have genoptaget sit job med deraf følgende indtægt. Sagsøgte har gjort gældende, at det er fast antaget i retspraksis og juridisk litteratur, at skadelidte alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste, såfremt vedkommende beviser at have lidt et konkret tab som direkte føl-ge af en sygdomsperiode efter en ulykken. Sagsøgeren havde forud for skadestidspunktet opsagt sit arbejde og han var uden ansættelse på det tids- punkt, hvor ulykken skete. Såfremt ulykken ikke var sket, ville sagsøgeren have været på rejse. Han ville ikke kunne have arbejdet hele tiden, da han og- så skulle have brugt tid på at rejse og han havde på skadestidspunktet ingen former for aftale om ansættelse i Australien eller andetsteds i forbin-delse med den forestående rejse. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at han under sit ophold i Australien - eller på rejsen i øvrigt - ville have opnået an- sættelse og oppebåret arbejdsindtægt og han har ikke dokumenteret, hvilket arbejde og hvilken arbejdsindtægt, han ville have oppebåret under under rej- sen, såfremt ulykken ikke var sket. Sagsøgerens oplysninger om, at det var hans intention at søge arbejde under rejsen og dermed oppebære en vis ind- tægt, er ikke tilstrækkeligt til at løftet bevisbyrden for, at han konkret har lidt et tab som følge af mistet arbejdsindtægt. Hertil kommer, at han rent faktisk var i stand til at opholde sig i et halvt år i Australien uden at opnå ansættelse og uden at oppebære arbejdsindtægt. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at sagsøgeren havde opsagt sit arbejde som taxachauf- før inden færdselsuheldet skete. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at han i perioden fra 1. september 2005 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 Side 5/5 til 16. januar 2006 ville have oppebåret arbejdsindtægter, såfremt færdselsu- heldet ikke var sket. Da det kan lægges til grund, at sagsøgeren i starten af september 2005 ville være taget på en udlandsrejse af ubestemt varighed, såfremt skaden ikke var indtrådt, finder retten ikke, at det har betydning for afgørelsen af spørgsmålet om krav på tabt arbejdsfortjeneste i den omhandlede periode, at sagsøgte har sandsynliggjort, at han, i den hypotetiske situation at han hverken havde væ- ret på rejse eller på grund af sygdom ikke kunne påtage sig arbejde, ville ha- ve haft arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver. Der foreligger ingen oplysninger om, at sagsøgeren havde konkrete aftaler om arbejde undervejs på rejsen og han har ikke, alene ved sin forklaring om, at han ville og var nødt til at søge arbejde på turen, godtgjort, at han har lidt tabt på arbejdsfortjeneste i den omhandlede periode. Herefter frifindes sagsøgte. Sagsøgeren har fri proces. Ved fastsættelse af omkostninger er der taget udgangspunkt i en sagsværdi på 70.000 - 80.000 kr. De fastsatte sagsomkostninger vedrører sagsøgtes omkostninger til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, If Skadeforsikring, frifindes for den påstand, som Sagsøger, har nedlagt. Inden 14 dage skal statskassen til sagsøgte betale sagsomkostninger med 15.000 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23	RETTEN ODENSE 3.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. februar 2009 i sag nr. BS 3-1789/2008: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Lf Skadeforsikring Storskadeafdelingen Auto Stamholmen 159 2650 Hvidovre Sagen er anlagt den 7.juli 2008. Parternes påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte; If Skadefor-sikring, tilpligtes at anerkende; at sagsøgeren har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tiet-gens AllélHunderupvej i Odense. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder Sagsøgeren; der havde arbejde som taxachauffør; havde planlagt en rejse; der skulle være påbegyndt den 2. september 2005. Den 1. september 2005 var han udsat for et færdselsuheld. Det er ubestridt; at modparten; der var an- svarsforsikret hos sagsøgte; var ansvarlig for uheldet. Sagsøgeren havde op- sagt sit job på grund af den planlagte rejse. Hans tidligere arbejdsgiver har udfærdiget følgende udaterede erklæring: "Til rette vedkommende Det kan herved bekræftes at, <anonym>Sagsøger</anonym> stadig havde været ansat hos mig, hvis ikke der var planlagt rejse til Australien pr:. 2. September: Desuden har han pr: dags dato genoptaget arbejdet; i det om-fang han kan klare det. 7 Sagsøgeren er efter anmodning fra sagsøgte blevet undersøgt hos <anonym>Overlæge</anonym> Odense Universitetshospital. Af dennes erklæring af 1. no- vember 2007 fremgår: Resumé_og konklusion Ved færdselsuheldet den 01.09.05 pådrog <anonym>Sagsøger</anonym> sig ud over slag imod hovedet brud og ledskred i højrekraveben; og brud på rib-ben i højre side af brystkassen. Ved indlæggelse på Odense Universitetshospital var <anonym>Sagsøger</anonym> uden symptomer på hjernerystelse og kunne udskrives til hjemmet døgnet efter: Ved færdselsuheldet den 08.11.05 pådrog <anonym>Sagsøger</anonym> sig hjernerystelse med små kvæstelsesblødninger og fornyet brud på ribben i højre side af brystkassen. Han pådrog sig endvidere overfladiske skrammer: Han var indlagt til observation 0g smertebehandling i 3 døgn. Som følge af brud på højre kraveben efter den første hændelse blev <anonym>Sagsøger</anonym> efter radiologisk undersøgelse; hvor man påviste dels ledskred ind mod brystbenet; og dels brud i leddet med skulder-bladet, tilbudt kirurgisk behandling; udført i februar 2007. Man fjernede den yderste del af højre nøgleben med god effekt på bå-de bevægelighed og smerter På grund af hovedpine; opstået efter det første færdselsuheldet; 0g forværret som følge af det andet, blev <anonym>Sagsøger</anonym> i december 2006 undersøgt ved privatpraksierende neurolog, hvor man ikke fandt tegn på fysiske skader: Undersøgelserne er i marts 2007 supple-ret med neuropsykologisk undersøgelse. Undersøgelsesresultatet fremgår ikke af sagsakterne; men ifølge <anonym>Sagsøger</anonym> er der ikke fundet specifikke forandringer <anonym>Sagsøger</anonym> blev sygemeldt umiddelbart efter hændelsen den 01.09.05 0g kunne først genoptage sit arbejde i maj 2005 [formentlig rettelig 2007]. Aktuelt klager <anonym>Sagsøger</anonym> over altid tilstedeværende diffus , pressende hovedpinen af vekslende intensitet; spænding i nakkemuskulatur 0g bevægelses- 0g belastningsrelaterede smerter i højre skulder: Der er kognitive gener i form af svækket koncentrationsevne; påvirket korttidshukommelse og øget søvnbehov Ved undersøgelsen dags dato findes <anonym>Sagsøger</anonym> uden dementielle træk. De er sekundervarende amnesi for begivenhederne efter sam-menstødet den 01.09.05 og længerevarende bagudrettet glemsel for hændelsen den 08.11.05. Der er normale neurologiske for-hold, herunder lugtesans. Bevægeligheden i columna er normal. Passiv fri bevægelighed i højre skulderled hvor der er cikatrice efter tidligere operation og let atrofi af muculus deltoideus. Efter min vurdering er der en sammenhæng mellem de aktuelle gener 0g såvel uheldet den 01.09.05 som uheldet den 08.11.05. Der er bevægelses - 0g belastningsrelaterede smerter i højre skulderled som følge af det brud på højre kraveben; som indtraf den 01.09.05. Generne er reduceret væsentligt efter kirurgisk behandling: <anonym>Sagsøger</anonym> havde allerede efter uheldet den 01.09.05 hovedpine; som angiveligt blev forværret efter uheldet den 08.11.05. De kogniti-ve gener er med størst sandsynlighed relateret til det sidstnævnte uheld. Han brugte ikke hjelm; da han slog hovedet; 0g pådrog sig mindre kvæstelsesblødninger og i overensstemmelse med traumets sværhedsgrad er der bagudrettet glemsel af længere varighed Vurderet ud fra de radiologiske beskrivelser har <anonym>Sagsøger</anonym> både ved uheldet den 01.09.05 0g den 08.11.05 pådraget sig brud på højre side af brystkassen. Det er sandsynligt; at følgerne efter hjernerystelselhjernekvæ-stelse; forenelige med postkommotionelt syndrom (hovedpine og kognitive symptomer) , fortsat vil kunne remittere. På nuværende tidspunkt er følgerne efter de 2 færdselsuheld årsag til den be-skrevne reduktion i arbejdstid, som erhvervschauffør <anonym>Sagsøger</anonym> genoptog arbejdet som erhvervschauffør maj 2007. 17 Sagsøgeren modtog sygedagpenge fra Bogense Kommune fra den 1. septem- ber 2005 til den 16.januar 2006. Forklaring Sagsøgeren har forklaret, at der ikke har været tvist om, at det var modpar-ten; der var ansvarlig for færdselsuheldet den 1. september 2005. Han havde forinden da kørt taxa i Odense i omkring 3'2 år på fuld tid og tjent 28.000- 32.000 kr. om måneden. Han havde sagt sit arbejde op, fordi han havde plan- lagt at rejse væk i x-antal år. Det var hans plan at køre ned igennem Europa og Afrika via Israel. Fra Afrika ville han forsøge at få hyre på et skib til Aust- ralien; hvor han har en onkel. Han havde ikke sparet op til leveomkostninger på turen. Han havde dog til en flybillet hjem; hvis det skulle blive nødvendigt. Det var hans mening at søge arbejde undervejs ned gennem Europa på byg- gepladser; hos landmænd og lignende. I Australien var han nogenlunde sikker på at kunne få et job. Han var nødt til at tjene penge undervejs. Det var ikke ferie, han vil kalde det en oplevelsesrejse. Grunden til, at han ikke kom af- sted; var sygdom efter færdselsuheldet. Han fik derfor almindelige leveom- kostninger i Danmark 0g måtte finde sig et sted at bo. Han havde lejet sit hus ud og sat det til salg. Han modtog sygedagpenge indtil den 16.januar 2006. Derefter var han i Australien et '2 års tid. Han var inviteret derned af sin on- kel, der sendte ham penge til en billet. Han havde ingen udgifter til opholdet. Han modtog ikke sygedagpenge i den periode. Den erklæring som hans tidli- gere arbejdsgiver har afgivet; er skrevet den 2. oktober 2005. Da havde han været på arbejde 2 dage, den første dag i 3 timer; for at se om han kunne ge- noptage arbejdet i et eller andet omfang; men det gik ikke. Han modtog sy- Side 4/5 gedagpenge igen, da han kom tilbage fra Australien og indtil maj 2007, hvor han startede som taxachauf før på deltid. Han var sygemeldt igen fra juli 2008. I øjeblikket er han i praktik på et autoværksted. Parternes pr ocedur e Sagsøgeren har gjort gældende, at han efter færdselsulykken den 1. septem- ber 2005 har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatnings- ansvarsloven i perioden 1. september 2005 til januar 2006. Han blev på grund af personskader ved ulykken nødsaget til at aflyse sit planlagte ud- landsophold og var sygemeldt og modtog sygedagpenge fra kommune i ste- det for den mulige indtægt som taxichauf før. Arbejdsgiverens erklæring fra oktober 2002 dokumenterer , at han har havde haft mulighed for fortsat ind- tjening fra taxikørsel, såfremt han ikke havde været sygemeldt. Han var som følge af ulykken tvunget til at forblive i Danmark og havde derfor sædvanlige leveomkostninger her , hvorfor han har lidt et tab ved ikke at kunne erhverve arbejdsindtægt. Hans rejse til udlandet var baseret på mulighederne for at kunne arbejde undervejs, idet rejsen ellers - grundet manglende økonomi - havde måtte afbrydes eller forkortes, med den følge han ville være rejst hjem og have genoptaget sit job med deraf følgende indtægt. Sagsøgte har gjort gældende, at det er fast antaget i retspraksis og juridisk litteratur , at skadelidte alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste, såfremt vedkommende beviser at have lidt et konkret tab som direkte føl-ge af en sygdomsperiode efter en ulykken. Sagsøgeren havde forud for skadestidspunktet opsagt sit arbejde og han var uden ansættelse på det tids- punkt, hvor ulykken skete. Såfremt ulykken ikke var sket, ville sagsøgeren have været på rejse. Han ville ikke kunne have arbejdet hele tiden, da han og- så skulle have brugt tid på at rejse og han havde på skadestidspunktet ingen former for aftale om ansættelse i Australien eller andetsteds i forbin-delse med den forestående rejse. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for , at han under sit ophold i Australien - eller på rejsen i øvrigt - ville have opnået an- sættelse og oppebåret arbejdsindtægt og han har ikke dokumenteret, hvilket arbejde og hvilken arbejdsindtægt, han ville have oppebåret under under rej- sen, såfremt ulykken ikke var sket. Sagsøgerens oplysninger om, at det var hans intention at søge arbejde under rejsen og dermed oppebære en vis ind- tægt, er ikke tilstrækkeligt til at løftet bevisbyrden for , at han konkret har lidt et tab som følge af mistet arbejdsindtægt. Hertil kommer , at han rent faktisk var i stand til at opholde sig i et halvt år i Australien uden at opnå ansættelse og uden at oppebære arbejdsindtægt. Rettens begrundelse og r esultat Det lægges til grund, at sagsøgeren havde opsagt sit arbejde som taxachauf- før inden færdselsuheldet skete. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at han i perioden fra 1. september 2005 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 til 16. januar 2006 ville have oppebåret arbejdsindtægter; såfremt færdselsu - heldet ikke var sket. Da det kan lægges til grund, at sagsøgeren i starten af september 2005 ville være taget på en udlandsrejse af ubestemt varighed, såfremt skaden ikke var indtrådt, finder retten ikke; at det har betydning for afgørelsen af spørgsmålet om krav på tabt arbejdsfortjeneste i den omhandlede periode, at sagsøgte har sandsynliggjort; at han, i den hypotetiske situation at han hverken havde væ- ret på rejse eller på grund af sygdom ikke kunne påtage sig arbejde, ville ha- ve haft arbejde hos sin tidligere arbejdsgiver: Der foreligger ingen oplysninger om, at sagsøgeren havde konkrete aftaler om arbejde undervejs på rejsen og han har ikke, alene ved sin forklaring om, at han ville og var nødt til at søge arbejde på turen; godtgjort; at han har lidt tabt på arbejdsfortjeneste i den omhandlede periode. Herefter frifindes sagsøgte. Sagsøgeren har fri proces. Ved fastsættelse af 'omkostninger er der taget udgangspunkt i en sagsværdi på 70.000 80.000 kr. De fastsatte sagsomkostninger vedrører sagsøgtes omkostninger til advokatbistand: Thi kendes for ret: Sagsøgte, If Skadeforsikring, frifindes for den påstand, som <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt. Inden 14 dage skal statskassen til sagsøgte betale sagsomkostninger med 15.000 kr: <anonym>Dommer</anonym>	11,106	11,242
3253	Kendelse om tillæggelse af opsættende virkning i sag om inddragelse af kørekort, samt kendelse om tilladelse til at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig	Appelleret	Civilsag	Retten i Helsingør	BS-687/2009-HEL	Småsag	1. instans	360/23	Forvaltningssag; Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Nordsjællands Politi; Advokat - Ole Rosdahl;	Nej	Nej	Nej			Retten i Helsingør Den 13. maj 2009 kl. 17.30 blev retten sat af Dommer. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 18-687/2009: Sagsøger Adresse By mod Nordsjællands Politi Østergade 1 3400 Hillerød Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes skrivelser af 15. april 2009 og 4. maj 2009 fra advokat Ole Rosdahl på vegne af sagsøger samt skrivelse af 28. april 2009 fra Nordsjæl- lands Politi. Der forelå anmodning fra advokat Ole Rosdahl om, at sagsanlægget tillæg-ges opsættende virkning for afgørelsen af 4. juli 2008 om inddragelsen af kørekortet. Nordsjællands Politi har anført, at der ikke findes at være grundlag for at til- lægge sagsanlægget opsættende virkning. Retten afsagde KENDELSE: Det er antaget i retspraksis, at domstolene, selv om en udtrykkelig lovhjem- mel ikke foreligger, ikke er afskåret fra undtagelsesvis at tillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning. I den foreliggende sag findes der ikke at kunne blive tale om uoprettelig ska- de som resultat af, at søgsmålet ikke tilllægges opsættende virkning, hvorfor bestemmes: Anmodningen om at søgsmålet ikke kan tillægges opsættende virkning for afgørelsen af 4. juli 2008 om inddragelsen af kørekortet tages ikke til følge. ----- Der forelå endvidere anmodning fra sagsøger om, at det tillades at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsag- STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R5 Side 2/2 kyndig af sagsøgers evne til at køre bil. Sagsøgte har protesteret mod denne bevisførelse. Retten afsagde KENDELSE: Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af Nordsjællands Politis admi- nistrative afgørelse af 4. juli 2008. Afgørelsen om inddragelse af sagsøgers kørekort ses at være truffet efter en helbredsmæssig vurdering. Til brug her-for er indhentet en lægelig erklæring fra Sundhedstyrelsen. På denne baggrund findes sagsøgers anmodning i medfør af retsplejelovens § 341 ikke at kunne tages til følge. Herefter bestemmes: Sagsøgers anmodning om bevisførelse i form af en sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig af sagsøgers evne til at køre bil tages ikke til følge. ----- Sagen er efter det oplyste klar til berammelse og parternevil blive kontaktet af rettens sekretariat med henblik på aftale om sagens foretagelse. Retten hævet. Dommer STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R5	Retten Helsingør Den 13.maj 2009 kl. 17.30 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr; BS 18-687/2009: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Nordsjællands Politi Østergade 1 3400 Hillerød Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes skrivelser af 15. april 2009 og 4. maj 2009 fra advokat Ole Rosdahl på vegne af sagsøger samt skrivelse af 28. april 2009 fra Nordsjæl- lands Politi. Der forelå anmodning fra advokat Ole Rosdahl om, at sagsanlægget tillæg-ges opsættende virkning for afgørelsen af 4. juli 2008 om inddragelsen af kørekortet. Nordsjællands Politi har anført; at der ikke findes at være grundlag for at til- lægge sagsanlægget opsættende virkning . Retten afsagde KENDELSE: Det er antaget i retspraksis; at domstolene; selv om en udtrykkelig lovhjem- mel ikke foreligger; ikke er afskåret fra undtagelsesvis at tillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning. Iden foreliggende sag findes der ikke at kunne blive tale om uoprettelig ska- de som resultat af, at søgsmålet ikke tilllægges opsættende virkning hvorfor bestemmes: Anmodningen om at søgsmålet ikke kan tillægges opsættende virkning for afgørelsen af 4.juli 2008 om inddragelsen af kørekortet tages ikke til følge. Der forelå endvidere anmodning fra sagsøger om, at det tillades at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsag- kyndig af sagsøgers evne til at køre bil. Sagsøgte har protesteret mod denne bevisførelse. Retten afsagde KENDELSE: Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af Nordsjællands Politis admi- nistrative afgørelse af 4. juli 2008. Afgørelsen om inddragelse af sagsøgers kørekort ses at være truffet efter en helbredsmæssig vurdering. Til brug her-for er indhentet en lægelig erklæring fra Sundhedstyrelsen. På denne baggrund findes sagsøgers anmodning i medfør af retsplejelovens $ 341 ikke at kunne tages til følge. Herefter bestemmes: Sagsøgers anmodning om bevisførelse i form af en sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig af sagsøgers evne til at køre bil tages ikke til følge Sagen er efter det oplyste klar til berammelse og parternevil blive kontaktet af rettens sekretariat med henblik på aftale om sagens foretagelse. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	2,414	2,391
3254	Kendelse om fremlæggelse af bilag	Appelleret	Civilsag	Retten i Randers	BS-1501/2007-RAN	Boligretssag	1. instans	504/23	Retspleje og civilproces;		Sagsøger - Anpartsselskabet af 3. april 2007;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I RANDERS Udskrift af retsbogen Den 1. juli 2008 kl. 13:00 blev boligretten sat på dommerkontoret af Dommer som retsformand og boligretsmedlemmerne adm. di-rektør Boligdommer 1 og Gymnasielærer Boligdommer 2. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 5-1501/2007: Anpartsselskabet af 3. april 2007 c/o Trautmann Holding ApS Havnevej 11 B, 1. 8400 Ebeltoft mod Lejer Adresse 8900 Randers Ingen indkaldt eller mødt. Der blev afsagt Kendelse To voterende udtaler: Huslejenævnet er et administrativt organ, hvis afgørelse skal kunne prøves ved boligretten efter regler, der svarer til de almindelige regler om dom-stolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Der findes hverken i lovgivningen eller efter almindelige forvaltningsretlige principper grundlag for generelt at afskære parterne fra for boligretten at fremkomme med nye oplysninger. Disse voterende finder ikke, at det forhold, at udlejeren ikke ved behandlin-gen for Huslejenævnet har fremlagt relevante bilag, ikke i sig selv bør med-føre, at udlejeren ikke kan fremlægge bilagene for boligretten. Da fremlæg-gelse af de nævnte bilag ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes at være uden betydning for sagen, vil disse voterende tillade, at bilagene frem-lægges jf. retsplejelovens § 341. En voterende udtaler: Det vil stride mod boligreguleringslovens ordning om tvungen indbringelse for Huslejenævnet, såfremt boligretten skulle tage hensyn til nye oplysnin-ger, uden at disse forinden har været forelagt for Huslejenævnet. Da de nævnte bilag som følge heraf er uden betydning for sagen, kan bilagene ikke fremlægges og denne voterende vil derfor tage sagsøgtes påstand til følge. STD065934-S01-ST02-K896.02-T2-L01-M00-\R53 / Side 2/2 T h i b e s t e m m e s Det tillades sagsøgeren at fremlægge bilagene 2,3,4 (med undtagelse af side 3), 5, 5a, 5aa - 5az, 5ba-bp,6, 6a-6h. Sagen udsat på berammelse af telefonmøde til drøftelse af sagens videre for-beredelse. Dommer STD065934-S01-ST02-K896.02-T2-L01-M00-\R53	RETTEN RANDERS Udskrift af retsbogen Den 1.juli 2008 kl. 13.00 blev boligretten sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer</anonym> som retsformand og boligretsmedlemmerne adm: di-rektør <anonym>Boligdommer 1</anonym> og Gymnasielærer <anonym>Boligdommer 2</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 5-1501/2007: Anpartsselskabet af 3. april 2007 clo Trautmann Holding ApS Havnevej 11 B, 1. 8400 Ebeltoft mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8900 Randers Ingen indkaldt eller mødt. Der blev afsagt Kendelse To voterende udtaler: Huslejenævnet er et administrativt organ hvis afgørelse skal kunne prøves ved boligretten efter regler; der svarer til de almindelige regler om dom-stolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Der findes hverken i lovgivningen eller efter almindelige forvaltningsretlige principper grundlag for generelt at afskære parterne fra for boligretten at fremkomme med nye oplysninger. Disse voterende finder ikke; at det forhold, at udlejeren ikke ved behandlin-gen for Huslejenævnet har fremlagt relevante bilag ikke i sig selv bør med-føre, at udlejeren ikke kan fremlægge bilagene for boligretten. Da fremlæg-gelse af de nævnte bilag ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes at være uden betydning for sagen; vil disse voterende tillade; at bilagene frem-lægges jf. retsplejelovens $ 341. En voterende udtaler: Det vil stride mod boligreguleringslovens ordning om tvungen indbringelse for Huslejenævnet; såfremt boligretten skulle tage hensyn til nye oplysnin-ger; uden at disse forinden har været forelagt for Huslejenævnet. Da de nævnte bilag som følge heraf er uden betydning for sagen; kan bilagene ikke fremlægges 0g denne voterende vil derfor tage sagsøgtes påstand til følge Thibestem mes Det tillades sagsøgeren at fremlægge bilagene 2,3,4 (med undtagelse af side 3), 5, 5a, 5aa 5az, 5ba-bp,6, 6a-6h. Sagen udsat på berammelse af telefonmøde til drøftelse af sagens videre for-beredelse. <anonym>Dommer</anonym>	2,013	1,995
3255	Beslutning om, hvorvidt sagen kan udsættes eller ej	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-1751/2010-HJO	Småsag	1. instans	16519/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			RETTEN 4 HJØRRING Den 16. november 2011 kl. 09:00 blev retten sat af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 1-1751/2010: IUI UJJu mod 8400 Ebeltoft For sagsøgeren mødte advokat Mogens Pahl Christensen. For sagsøgte mødte, advokat Per Mogensen. Sagsøger fremlagde: Stævning. Replik. Bilag 1-9. Bilag 10. Sagsøgte fremlagde: Svarskrift. Bilag A Endvidere fremlagdes fortegnelser. Sagsøgeren; afgav behørigt formanet forklaring Sagsøgte; afgav behørigt formanet forklaring. afgav behørigt formanet for - klaring: Advokat Per Mogensen anmodede om, at sagen udsættes med henblik på, at det kan blive fastlagt, hvorledes hjulsporene er placeret på grunden: Advokat Mogens Pahl Christensen protesterede imod det, idet han ikke fandt nogen grundlag for at udsætte sagen. Retten fandt intet grundlag for at udsætte sagen. Advokat Per Mogensen tilkendegav, at han kærer rettens beslutning: Sagen procederedes og optoges til dom; der afsiges onsdag den 30. novem- ber 2011 kl. 10.00 Retten hævet.	RETTEN 4 HJØRRING Den 16. november 2011 kl. 09:00 blev retten sat af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 1-1751/2010: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>GAroCCO</anonym> IUI UJJu <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8400 Ebeltoft For sagsøgeren mødte advokat Mogens Pahl Christensen. For sagsøgte mødte, advokat Per Mogensen. Sagsøger fremlagde: Stævning. Replik. Bilag 1-9. Bilag 10. Sagsøgte fremlagde: Svarskrift. Bilag A Endvidere fremlagdes fortegnelser. Sagsøgeren; afgav behørigt formanet forklaring Sagsøgte; afgav behørigt formanet forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>KV</anonym> afgav behørigt formanet for - klaring: Advokat Per Mogensen anmodede om, at sagen udsættes med henblik på, at det kan blive fastlagt, hvorledes hjulsporene er placeret på grunden: Advokat Mogens Pahl Christensen protesterede imod det, idet han ikke fandt nogen grundlag for at udsætte sagen. Retten fandt intet grundlag for at udsætte sagen. Advokat Per Mogensen tilkendegav, at han kærer rettens beslutning: Sagen procederedes og optoges til dom; der afsiges onsdag den 30. novem- ber 2011 kl. 10.00 Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym>	1,030	1,272
3256	Sag om, hvorvidt sagsøgte selv må hæfte for egne spørgsmål til syns- og skønsmanden, eller om den endelige fordeling afgøres ved sagens slutning	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-2425/2010-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	16527/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Retten i Århus Udskrift af retsbogen Den 1. september 2011 kJ. 10.00 blev Retten i Arhus, Forberedelsesafdelin - gen. sat af Haaa9 Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 13-2425/2010: mod Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: sagsøgtes supplerende syns- og skønstema af 12. oktober 2010, sagsøgers syns- 0g skønstema af 13. december 2010, brev af 27.juli 2011 fia sagsøgers advokat; advokat Casper Bisgaard, replik med bilag 11-17 brev af 3. august 2011 fra sagsøgtes advokat, advokat Thomas Heintzel- mann; duplik med bilag C og D, brev af 24. juni 2011 fra syns- og syns- og skønsrapport af 7.juli 2011, brev af 19. august 2011 fra advokat Thomas Heintzelmann; brev af 26. august 201] fra Af det fremlagte fremgår det jf: brev af 27.juli 2011 fra advokat Casper Bisgaard, at sagsøger har gjort gældende; at sagsøgte mà hæfte for skøns- mandens honorar forhold til egne spørgsmål, som ikke har karakter af til- lægsspørgsmål;, jf. spørgsmå] 20.1 og 21.1. Sagsøgte har heroverfor fastholdt; jf. brev af 3. august 2011 fra advokat Thomas Heintzelmann; at honoraret til skønsmanden i første omgang afhol- des af skønsrekvirenten helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at spørgsmål 20.1 og 21.1 er helt sædvanlige tillægsspørgsmål. Skønsmanden bar i sit brev af 26. august 2011 oplyst; at prisvurderingen for besvarelse af spørgsmål 20.1 og 21.1 er ca 7.300 kI+, mens besvarelsen af spørgsmål 19.1,19.2 og 22 er ca. 8.950 kr. Det samlede honorar udgør såle- des 16.250 k. Sagsøger har endvidere; jf. brev af 27. juli 2011, under henvisning til rets - plejelovens $ 20 anmodet om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer; da sagens forholdsvis komplicerede tekniske forhold gør dette hensigtsmæssigt. Sagsøgte har i brevet af 19. august 2011 anført; at han ikke har indsigelser til medvirken af 2 sagkyndige under hovedforhandlingen; idet det dog forud - sættes; at de to sagkyndige skal have indgående kendskab til funderingsar - bejder; herunder selv være praktiserende entreprenører: Der blev afsagt kendelse: Ad honorar: Retten finder; at de nu af begge parter stillede spørgsmal har karakter af til- lægsspørgsmål til de under den isolerede bevisoptagelse udarbejdede syns- og skønserklæringer. Herefter, og da opdelingen af honoraret ikke taler for el adet resultat; findes der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet; hvorefter sagsøger som rekvirent foreløbig hæfter for honoraret til syns- 0g skønsmanden; idet den endelige fordeling afgøres ved sagens slutning. Ad medvirken af sagkyndige: Det lægges til grund, at der af den samme syns - og skønsmand er udarbejdet 3 skønserklæringer under den isolerede bevisoptagelse og en 4. rapport un- der denne sag til belysning af årsagen til, forslag til og omkostningerne ved udbedring af en vandindtrængen opstået efter udført arbejde med renovering af kælder. På det således foreliggende grundlag findes der, nàr henses til sagens karak - ter, ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at tilførsel af 2 sag- kyndiges fagkundskab under hovedforhandlingen er nødvendig 0g af betyd - ning for sagen. Derfor bestemmes: Den af OaCaao selv må hæfte for egne spørgsmål til syns- og skønsmanden; tages ikke til følge. Den af sagsøger fremsætte anmodning om, at retten under hovedforhandlin- gen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer; tages ikke til følge Sagen udsat. Retten hævet.	Retten i Århus Udskrift af retsbogen Den 1. september 2011 kJ. 10.00 blev Retten i Arhus, Forberedelsesafdelin - gen. sat af <anonym>UUIIIIIICI</anonym> Haaa9 Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 13-2425/2010: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: sagsøgtes supplerende syns- og skønstema af 12. oktober 2010, sagsøgers syns- 0g skønstema af 13. december 2010, brev af 27.juli 2011 fia sagsøgers advokat; advokat Casper Bisgaard, replik med bilag 11-17 brev af 3. august 2011 fra sagsøgtes advokat, advokat Thomas Heintzel- mann; duplik med bilag C og D, brev af 24. juni 2011 fra syns- og <anonym>Skønsmand 1</anonym> syns- og skønsrapport af 7.juli 2011, brev af 19. august 2011 fra advokat Thomas Heintzelmann; brev af 26. august 201] fra <anonym>Skønsmand 1</anonym> Af det fremlagte fremgår det jf: brev af 27.juli 2011 fra advokat Casper Bisgaard, at sagsøger har gjort gældende; at sagsøgte mà hæfte for skøns- mandens honorar forhold til egne spørgsmål, som ikke har karakter af til- lægsspørgsmål;, jf. spørgsmå] 20.1 og 21.1. Sagsøgte har heroverfor fastholdt; jf. brev af 3. august 2011 fra advokat Thomas Heintzelmann; at honoraret til skønsmanden i første omgang afhol- des af skønsrekvirenten helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at spørgsmål 20.1 og 21.1 er helt sædvanlige tillægsspørgsmål. Skønsmanden bar i sit brev af 26. august 2011 oplyst; at prisvurderingen for besvarelse af spørgsmål 20.1 og 21.1 er ca 7.300 kI+, mens besvarelsen af spørgsmål 19.1,19.2 og 22 er ca. 8.950 kr. Det samlede honorar udgør såle- des 16.250 k. Sagsøger har endvidere; jf. brev af 27. juli 2011, under henvisning til rets - plejelovens $ 20 anmodet om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer; da sagens forholdsvis komplicerede tekniske forhold gør dette hensigtsmæssigt. Sagsøgte har i brevet af 19. august 2011 anført; at han ikke har indsigelser til medvirken af 2 sagkyndige under hovedforhandlingen; idet det dog forud - sættes; at de to sagkyndige skal have indgående kendskab til funderingsar - bejder; herunder selv være praktiserende entreprenører: Der blev afsagt kendelse: Ad honorar: Retten finder; at de nu af begge parter stillede spørgsmal har karakter af til- lægsspørgsmål til de under den isolerede bevisoptagelse udarbejdede syns- og skønserklæringer. Herefter, og da opdelingen af honoraret ikke taler for el adet resultat; findes der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet; hvorefter sagsøger som rekvirent foreløbig hæfter for honoraret til syns- 0g skønsmanden; idet den endelige fordeling afgøres ved sagens slutning. Ad medvirken af sagkyndige: Det lægges til grund, at der af den samme syns - og skønsmand er udarbejdet 3 skønserklæringer under den isolerede bevisoptagelse og en 4. rapport un- der denne sag til belysning af årsagen til, forslag til og omkostningerne ved udbedring af en vandindtrængen opstået efter udført arbejde med renovering af kælder. På det således foreliggende grundlag findes der, nàr henses til sagens karak - ter, ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at tilførsel af 2 sag- kyndiges fagkundskab under hovedforhandlingen er nødvendig 0g af betyd - ning for sagen. Derfor bestemmes: Den af <anonym>Jayovygi</anonym> OaCaao selv må hæfte for egne spørgsmål til syns- og skønsmanden; tages ikke til følge. Den af sagsøger fremsætte anmodning om, at retten under hovedforhandlin- gen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer; tages ikke til følge Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym>	3,448	3,754
3257	Landsretten frifinder Tiltalte A/S for overtrædelse af markedsføringsloven i reklamevideo og på Youtube vedr. forsikringer	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-908/2021-OLR	Bødesag	2. instans	1496/23	Erhvervsforhold;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Rikke Skovby; Forsvarer - Frank Bøggild;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 1. juni 2022 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rikke Skovby, Julie Arnth Jørgensen og Benedikte Holberg). 14. afd. nr. S-908-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S (CVR nr.) (advokat Frank Bøggild) Retten i Glostrups dom af 8. marts 2021 (C7-1217/2019) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af bødestraffen. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne. Vidne har supplerende forklaret blandt andet, at Tiltalte A/S' målgruppe for bilforsik-ringer var privatmarkedet, særligt medlemmerne af de fagforbund, som dengang ejede Tiltalte A/S. Tiltalte A/S ville gøre det enkelt, være i øjenhøjde og give en god dækning. Prisen kan al- drig stå alene, og det var navnlig vigtigt for Tiltalte A/S at være troværdig. Prisen var dog et vig-tigt konkurrenceparameter. Det er rigtigt, som anført i årsrapporterne for 2016 og 2017 (ekstrakten s. 46 og 97), at der var tale om et meget konkurrencepræget marked. At vinde markedsandele betyder, at man / - 2 - vokser på bekostning af den øvrige del af markedet. Det var svært at forøge sin markeds- andel. Selv om de ikke vandt markedsandele, kunne de godt have øget salget af forsikrin-ger, hvis markedet samtidig voksede tilsvarende. Det er rigtigt, at det fremgår af årsrappor-ten for 2016 (ekstrakten s. 46), at antallet af individuelle policer var vokset med ca. 7 % i forhold til året før, men det fremgår også, at den totale omsætning ikke var meget større end året før. I november 2017 blev det offentliggjort, at Tryg ønskede at købe Tiltalte A/S. Han blev selv be-kendt med, at man ville sælge Tiltalte A/S i september 2017. Købet blev godkendt i november eller december 2018, og Tiltalte A/S ophørte i april 2019. Tiltalte A/S var et attraktivt køb, fordi de var dygtige til at behandle deres kunder godt. En forsikringsaftale består af aftalevilkårene, men også af hvad selskabet fortæller i mar- kedet. Et eksempel er reklamen for lånebilen, idet det ikke var en del af aftalevilkårene, at man fik stillet lånebil til rådighed. Dette ville man imidlertid kunne påberåbe sig over for selskabet på grund af reklamen. En kampagne som den omhandlede har mange formål – branding, at indfri løftet om en- kelhed og forskellige taktiske greb som lånebil, gavecheck, fastpris osv. De evaluerer løbende på, om en reklamekampagne virker. Han mener ikke, at den omhand- lede reklamefilm har haft en større effekt end andre reklamefilm. Der er efter hans opfat- telse ingen sammenhæng mellem udsagnet i reklamefilmen og den øgede omsætning. Han ved ikke, hvordan det foregår rent praktisk med hensyn til, hvornår og hvor mange gange reklamen bliver vist. Han mener, at man indgår en aftale med tv-stationen om, at reklamen bliver vist, indtil et aftalt antal seere opnås. Reklamen var taget af i ca. 5 måne-der i perioden. De har ikke skrevet til kunderne, at kunderne på grund af kampagnen kunne se bort fra pkt. 14 og 20 i PE-07 (pkt. 15 og 20 i PE-05). Vilkåret i pkt. 14.4. er generelt et vilkår, de kun bruger i helt særlige tilfælde, f.eks. ved vanvidsbilisme, hvis medarbejdere er udsat for trusler, eller der foreligger anden kriminalitet. De havde ikke til hensigt at bruge forsik- ringsbetingelsernes pkt. 14.4. for de pågældende. / - 3 - De 158 kunder, som er blevet varslet om, at præmien ville stige, er ikke blevet varslet på grund af bilskader. Forespurgt kan han ikke udelukke, at der fremover sker en præmiestig- ning. Han kan bekræfte sin forklaring for byretten om, at ingen af de kunder, der tegnede forsikringer i gerningsperioden, har fået præmiestigninger i forsikringsperioden, dvs. med henvisning til policens pkt. 14.4. Hvis man har en skade, ryger man ikke ned i præmietrin. I nogle tilfælde kan man blive stående på det samme præmietrin i et år. Selvrisikoen bliver heller ikke forøget. Supplerende oplysninger Den i sagen omhandlende reklamefilm har været forevist i retten og indeholder følgende udsagn: ”Hos Tiltalte A/S synes vi, a t forsikring skal være enkelt. Det gælder også vores bil- forsikring. Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op. Til gengæld stiller vi en lånebil til rådighed, så du er hurtigt videre. Det synes vi, er det mest enkle.” Reklamefilmen eller en variation heraf, men alle med udsagnet ”Hvis du får en skade, sæt-ter v i ikke prisen op” , var tilgængelig på YouTube fra den 23. februar 2016 til den 23. no- vember 2017 og blev vist på TV periodisk fra den 1. februar 2016 til den 28. august 2016 og efterfølgende periodisk fra den 30. januar 2017 til den 22. november 2017. Af vilkårene i Tiltalte A/S' Bilforsikring Forsikringsbetingelser PE-05, der var gældende fra den 29. april 2013, fremgår bl.a.: ”13. Forsikringens varighed og opsigelse 13.1 Generelle regler vedrørende varighed og opsigelse 13.1.1 Forsikringen gælder for et år ad gangen og fortsætter hvis ikke forsik- ringstageren eller Tiltalte A/S opsiger den skriftligt med mindst én måneds varsel til forsikringens udløb (forsikringens hovedforfaldsdag). Forsikringstageren kan også – mod et gebyr – opsige den skriftligt med mindst én måneds varsel til ud-løb den 1.ste i næste måned. 13.1.2 Har Tiltalte A/S meddelt ekstraordinær præmieforhøjelse eller ændringer i for- sikringsdækningen, jf. afsnit 15, kan forsikringstager lade forsikringen ophøre fra den dag forsikringen bliver ændret. 13.1.3 Efter enhver anmeldt skade kan forsikringstageren eller Tiltalte A/S opsige for- sikringen med 14 dages varsel. Opsigelse skal meddeles skriftligt og opsigelsen skal ske senest 1 måned efter at Tiltalte A/S har betalt skaden eller afvist skaden. … / - 4 - 15. Væsentlige ændringer i forsikringen ud over indeksreguleringen 15.1.1 Hvis Tiltalte A/S foretager væsentlige ændringer i prisen ud over indeksregule- ringen eller væsentlige forringelser i betingelserne, kan dette ske med mindst 1 måneds varsel til enhver forfaldsdag. I disse tilfælde kan forsikringstageren vælge at lade forsikringen udgå på forfaldsdatoen/ændringsdatoen. 15.1.2 Derudover kan Tiltalte A/S kræve ændret præmie eller forsikringsdækning ef-ter enhver skade. Ændringen kan gennemføres med 14 dages varsel og skal meddeles senest en måned efter at Tiltalte A/S har betalt erstatning eller afvist skaden. … 20. Præmie og selvrisiko efter en skade eller et skadefrit år 20.1. Skadesforløbet påvirker præmietrin og selvrisiko 20.1.1 Der er 8 præmietrin. Præmietrin 8 giver den billigste præmie – og præ-mietrin 1 giver den dyreste. 20.1.2. For hvert skadefri år flyttes forsikringen et præmietrin op, indtil præ-mietrin 8 er nået. Dette sker på forsikringens hovedforfaldsdag 20.1.3 Efter en skade, der skønnes at ville medføre / har medført en udgift for Tiltalte A/S, bliver forsikringen yderligere 1 år (12 måneder) på samme præmietrin, hvor forsikringen stod på uheldsdagen. Forsikringen står således på samme præmietrin i 2 år – i stedet for kun et år. Og den selvrisiko der står på policen, stiger med 4.000 kr. i et år, gældende fra og med den første dag efter sidst anmeldte skade. Er forsikringen placeret på præmietrin 8 på uheldstidspunktet, stiger den selvri-siko, der står på policen ikke med 4.000 kr. efter en skade. …” Af vilkårene i Tiltalte A/S' Bilforsikring Forsikringsbetingelser PE-07, der var gældende fra marts 2017, fremgår bl.a.: ”14. Forsikringens varighed, opsigelse og ændring 14.1 Forsikringen gælder for et år ad gangen og fortsætter indtil den skriftligt opsiges af dig eller af os. 14.2 Forsikringen kan opsiges til et forsikringsårs udløb (forsikringens hoved- forfaldsdag). Opsigelsen skal ske skriftligt og mindst 1 måned før udløbsdato-en. Du kan også opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til ud-løb af en tilfældig måned i kalenderåret. 14.3 Både du og vi kan opsige forsikringen med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade. Opsigelsen skal ske skriftligt og senest 1 måned efter at vi har erstattet eller afvist skaden. / - 5 - 14.4 Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter en-hver anmeldt skade. Ændringen skal ske skriftligt og senest 1 måned efter, at vi har erstattet eller afvist skaden. I disse tilfælde kan du opsige forsikringen pr. ændringsdatoen. 14.5 Hvis vi – ud over indeksreguleringen – foretager væsentlige ændringer i prisen eller væsentlige forringelser i betingelserne, skal dette ske med mindst 1 måneds varsel til forsikringens forfaldsdag. I disse tilfælde kan du vælge at la-de forsikringen udgå pr. forfaldsdatoen/ændringsdatoen. … 20. Præmie og selvrisiko - efter en skade eller et skadefrit år 20.1. Skadesforløbet påvirker præmietrin og selvrisiko 20.1.1 Der er 8 præmietrin. Trin 8 giver den billigste pris – og trin 1 giver den dyreste pris. 20.1.2 For hvert skadefri år flytter vi forsikringen et præmietrin op, indtil du når præmietrin 8. Dette sker pr. hovedforfald. 20.1.3 Efter en skade som vi forventer vil medføre en udgift/har medført en udgift for os, bliver forsikringen stående på samme præmietrin som på uhelds-dagen i yderligere 1 år (12 måneder). Forsikringen står således på samme præ-mietrin i 2 år – i stedet for kun 1 år. Derudover vil den selvrisiko, der står på policen blive forhøjet med 4.000 kr. i et år. Den forhøjede selvrisiko gælder fra og med den første dag efter sidste anmeldte skade. Hvis forsikringen er placeret på præmietrin 8 på uheldstidspunktet, vil selvrisi-koen ikke blive forhøjet med 4.000 kr. efter en skade. …” Efter det oplyste var Tiltalte A/S' forsikringspolice for personbilsforsikring i gerningsperioden benævnt ”Fastpris” og havde en løbetid på 1 år. Det er fremlagt oplysninger fra ”Forsikringsguiden ”, udviklet af Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, hvoraf fremgår bl.a., at betegnelsen ”Fastpris bety- der, at forsikringens pris ikke stiger ved en skade” . Der er endvidere fremlagt oplysninger om en række andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser med forsikringer benævnt ”Fastpris” på Forsikringsguiden. I væsentligt omfang definerer disse selskaber ”Fastpris” på samme måde og har forsikringsbetingelser, som i det væsentlige svarer til de omhandle-de. / - 6 - Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række, om Tiltalte A/S ved i en reklamefilm vist på TV og YouTube, hvori det bl.a. blev udtalt: ”Hvis du får en skade, så sætter vi ikke pri-sen op” , har overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, og/eller § 6, stk. 1 (til dels dagæl-dende § 3, stk. 1), idet Tiltalte A/S' forsikringsbetingelser indeholdt vilkår om, dels at Tiltalte A/S ville kunne hæve prisen på forsikringen i tilfælde af en skade, dels at en skade medførte udsæt-telse af en årlig præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko. Urigtig og vildledende markedsføring Det følger af markedsføringslovens § 5, stk. 1, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysninger-ne er faktuelt korrekte. Efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, må den erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præ- sentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Bestemmelserne gennemfører artikel 5, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF). Af direktivets præambel pkt. 6 og 10 fremgår bl.a., at direktivet angår urimelig handelspraksis, herunder illoyal reklame, som direkte skader forbrugernes økonomiske interesser, og forbyder handelsdrivende at bibringe et fejlagtigt indtryk af et produkts egenskaber. Landsretten finder, at ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om et produkts egenskaber, må der lægges vægt på ikke blot de formelle aftalevilkår, men tillige på produktets reelle egenskaber. Præmieforhøjelse Efter de fremlagte oplysninger om indholdet af de i gerningsperioden tegnede forsikrings- policer og hertil knyttede forsikringsbetingelser lægger landsretten til grund, at en bilfor- sikring tegnet i Tiltalte A/S var gældende i en periode på 1 år, og at forsikringspræmien forfaldt til betaling en gang årligt i forbindelse med en ny 1-årsperiode. Det kan endvidere lægges til grund, at Tiltalte A/S kunne forhøje forsikringspræmien for en ny 1-årig forsikringsperiode, og at kunden i så fald kunne vælge at lade forsikringen udgå pr. forfaldsdagen (ændringsdatoen), jf. forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.1., og forsik- ringsbetingelserne PE-07, pkt. 14.5. / - 7 - Forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.2, og forsikringsbetingelserne PE-07, pkt. 14.4, gav herudover Tiltalte A/S ret til inden for en 1-årig forsikringsperiode at ændre forsikringens præmie (pris) med 14 dages varsel efter ”enhver anmeldt skade ”. Vidne har forklaret, at bestemmelsen havde til formål at give Tiltalte A/S muligheden for i helt ekstraordinære tilfælde at hæve prisen efter en skade, f.eks. i tilfælde af vanvids-bilisme eller anden form for kriminalitet, og at det var Tiltalte A/S' faste praksis ikke at udnytte bestemmelsen til generelt at forhøje prisen på en kundens forsikring efter en skade. Forkla- ringen er understøttet af de fremlagte oplysninger om praksis i forsikringsbranchen for så vidt angår betegnelsen ”Fastpris” for en bilforsikring. Efter bevisførelsens må det desuden lægges til grund, at Tiltalte A/S i intet tilfælde i gerningspe-rioden har gennemført en prisstigning over for en kunde i forsikringsperioden som følge af en skade. På baggrund af den generelle beskrivelse af tilsvarende produkter i markedet, Tiltalte A/S' prak-sis med hensyn til vilkåret i forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.2, henholdsvis PE-07, pkt. 14.4, også forud for gerningsperioden samt det forhold, at Tiltalte A/S på intet tidspunkt i gerningsperioden har forhøjet præmien i forsikringsperioden på grund af en skade, finder landsretten, at det ikke er bevist, at udsagnet i reklamefilmen ”Hvis du får en skade, så sætter vi ikke prisen op” udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urig-tig og vildledende markedsføring, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 (til dels dagældende § 3, stk. 1). Tiltalte A/S frifindes derfor for denne del af tiltalen. Udsættelse af årlig præmienedsættelse Efter forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.1-20.1.3, 1. led, havde forsikrin- gen 8 præmietrin, hvoraf 8 var det billigste, og for hvert skadefrit år blev forsikringen flyt-tet et præmietrin op indtil trin 8. Efter en skade forblev forsikringen stående på samme præmietrin i 2 år. Landsretten finder, at en naturlig sproglig forståelse af udsagnet om, at Tiltalte A/S ikke ”sætter prisen op” , ikke omfatter udsættelse af en præmiereduktion ved at skulle vente et år med at få rykket forsikringspræmien et trin op efter en skade. / - 8 - Landsretten finder på denne baggrund, at udsagnet i r eklamefilmen ”Hvis du får en skade, så sætter vi ikke prisen op” , sammenholdt med forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.1.-20.1.3, 1. led, ikke udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urigtig og vildledende markedsføring, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1, og/eller § 6, stk. 1 (til dels dagældende § 3, stk. 1). Tiltalte A/S frifindes derfor for denne del af tiltalen. Forhøjelse af forsikringens selvrisiko Efter forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.3, 2. og 3. led, ville policens selv- risiko blive forhøjet med 4.000 kr. i et år efter en anmeldt skade, bortset fra forsikringer placeret på præmietrin 8 på skadestidspunktet. Vidne har herom forklaret, at hovedparten af forsikringskunderne er på præmie-trin 8. Han har endvidere forklaret, at forøgelsen af selvrisikoen på 4.000 kr. kun ville have effekt for den resterende kundegruppe, og alene såfremt kunden havde 2 skader inden for den 1-årige periode, hvilket forekom for under 1 promille af kunderne. Landsretten finder, at en naturlig sproglig forståelse af udsagnet om, at Tiltalte A/S ikke ”sætter prisen op” ved en skade, ikke omfatter en forøgelse af en selvrisiko, dvs. den del af en ska-de, som ikke er dækket af forsikringen, og som alene aktualiseres i et helt marginalt antal tilfælde ved den anden af to på hinanden følgende skader inden for en periode på 1 år. Landsretten finder på denne baggrund, at udsagnet i reklamefilmen ”Hvis du får en skade, så sætter vi ikke prisen op” , sammenholdt med forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.3, 2. og 3. led, ikke udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urigtig og vildledende markedsføring, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1, og/eller § 6, stk. 1 (til dels dagældende § 3, stk. 1). Tiltalte A/S frifindes derfor tillige for denne del af tiltalen. Forældelse – forhold 1 Efter det bevisresultat, landsretten er nået frem til, jf. ovenfor, finder landsretten ikke an- ledning til at tage stilling til Tiltalte A/S' synspunkt om, at forhold 1 skulle være forældet for så vidt angår visningen af reklamen på TV i perioden fra den 1. februar 2016 til den 28. au- gust 2016, idet Tiltalte A/S først blev sigtet i sagen den 23. november 2018, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 1. Konklusion / - 9 - Landsretten frifinder herefter Tiltalte A/S for den rejste tiltale. T h i k e n d e s f o r r e t : Tiltalte A/S frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 1.juni 2022 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rikke Skovby, Julie Arnth Jørgensen og Benedikte Holberg) . 14. afd. nr. $-908-21: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte A/S</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> (advokat Frank Bøggild) Retten i Glostrups dom af 8. marts 2021 (C7-1217/2019) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse af bødestraffen. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> målgruppe for bilforsik-ringer var privatmarkedet; særligt medlemmerne af de fagforbund, som dengang ejede <anonym>Tiltalte A/S</anonym> <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ville gøre det enkelt, være i øjenhøjde og give en god dækning. Prisen kan al- drig stå alene, og det var navnlig vigtigt for <anonym>Tiltalte A/S</anonym> at være troværdig. Prisen var dog et vig-tigt konkurrenceparameter: Det er rigtigt; som anført i årsrapporterne for 2016 og 2017 (ekstrakten s. 46 og 97) at der var tale om et meget konkurrencepræget marked. At vinde markedsandele betyder; at man vokser på bekostning af den øvrige del af markedet. Det var svært at forøge sin markeds - andel. Selv om de ikke vandt markedsandele; kunne de godt have øget salget af forsikrin-ger; hvis markedet samtidig voksede tilsvarende. Det er rigtigt, at det fremgår af årsrappor-ten for 2016 (ekstrakten s. 46), at antallet af individuelle policer var vokset med ca. 7 % i forhold til året før, men det fremgår også, at den totale omsætning ikke var meget større end året før: Inovember 2017 blev det offentliggjort; at Tryg ønskede at købe <anonym>Tiltalte A/S</anonym> Han blev selv be-kendt med, at man ville sælge <anonym>Tiltalte A/S</anonym> 1 september 2017. Købet blev godkendt i november eller december 2018, 0g <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ophørte i april 2019. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> var et attraktivt køb, fordi de var dygtige til at behandle deres kunder godt. En forsikringsaftale består af aftalevilkårene; men også afhvad selskabet fortæller i mar- kedet. Et eksempel er reklamen for lånebilen; idet det ikke var en del af aftalevilkårene, at man fik stillet lånebil til rådighed. Dette ville man imidlertid kunne påberåbe sig over for selskabet på grund af reklamen. En kampagne som den omhandlede har mange formål ~ branding at indfri løftet om en- kelhed og forskellige taktiske greb som lånebil, gavecheck, fastpris osv. De evaluerer løbende på, om en reklamekampagne virker:. Han mener ikke, at den omhand- lede reklamefilm har haft en større effekt end andre reklamefilm: Der er efter hans opfat- telse ingen sammenhæng mellem udsagnet i reklamefilmen og den øgede omsætning. Han ved ikke, hvordan det foregår rent praktisk med hensyn til, hvornår og hvor mange gange reklamen bliver vist. Han mener, at man indgår en aftale med tv-stationen om, at reklamen bliver vist, indtil et aftalt antal seere opnås. Reklamen var taget afi ca. 5 måne-der 1 perioden. De har ikke skrevet til kunderne, at kunderne på grund af kampagnen kunne se bort fra pkt. 14 0g 20 i PE-07 (pkt. 15 og 20 i PE-05). Vilkåret i pkt. 14.4. er generelt et vilkår, de kun bruger i helt særlige tilfælde, feks. ved vanvidsbilisme; hvis medarbejdere er udsat for trusler; eller der foreligger anden kriminalitet. De havde ikke til hensigt at bruge forsik- ringsbetingelsernes pkt. 14.4. for de pågældende. De 158 kunder; som er blevet varslet om, at præmien ville stige; er ikke blevet varslet på grund af bilskader. Forespurgt kan han ikke udelukke; at der fremover sker en præmiestig - ning. Han kan bekræfte sin forklaring for byretten om, at ingen af de kunder; der tegnede forsikringer i gerningsperioden; har fået præmiestigninger i forsikringsperioden; dvs. med henvisning til policens pkt. 14.4. Hvis man har en skade, ryger man ikke ned i præmietrin. I nogle tilfælde kan man blive stående på det samme præmietrin i et år. Selvrisikoen bliver heller ikke forøget. Supplerende oplysninger Den i sagen omhandlende reklamefilm har været forevist i retten og indeholder følgende udsagn: "Hos <anonym>Tiltalte A/S</anonym> synes vi, a t forsikring skal være enkelt; Det gælder også vores bil- forsikring Hvis du får en skade; sætter vi ikke prisen op. Til gengæld stiller vi en lånebil til rådighed, så du er hurtigt videre. Det synes vi, er det mest enkle. 9 Reklamefilmen eller en variation heraf, men alle med udsagnet "Hvis du får en skade; sæt-ter V1 ikke prisen op var tilgængelig på YouTube fra den 23. februar 2016 til den 23. no- vember 2017 og blev vist på TV periodisk fra den 1.februar 2016 til den 28. august 2016 0g efterfølgende periodisk fra den 30.januar 2017 til den 22. november 2017. Af vilkårene i <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> Bilforsikring Forsikringsbetingelser PE-05 , der var gældende fra den 29. april 2013, fremgår bla: "13. Forsikringens varighed og opsigelse 13.1 Generelle regler vedrørende varighed og opsigelse 13.1.1 Forsikringen gælder for et år ad gangen 0g fortsætter hvis ikke forsik- ringstageren eller <anonym>Tiltalte A/S</anonym> opsiger den skriftligt med mindst én måneds varsel til forsikringens udløb (forsikringens hovedforfaldsdag) . Forsikringstageren kan også mod et gebyr opsige den skriftligt med mindst én måneds varsel til ud-løb den 1.ste i næste måned. 13.1.2 Har <anonym>Tiltalte A/S</anonym> meddelt ekstraordinær præmieforhøjelse eller ændringer i for- sikringsdækningen; jf. afsnit 15,kan forsikringstager lade forsikringen ophøre fra den dag forsikringen bliver ændret. 13.1.3 Efter enhver anmeldt skade kan forsikringstageren eller <anonym>Tiltalte AIS</anonym> opsige for- sikringen med 14 dages varsel. Opsigelse skal meddeles skriftligt og opsigelsen skal ske senest 1 måned efter at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har betalt skaden eller afvist skaden. 15. Væsentlige ændringer i forsikringen ud over indeksreguleringen 15.1.1 Hvis <anonym>Tiltalte A/S</anonym> foretager væsentlige ændringer i prisen ud over indeksregule- ringen eller væsentlige forringelser i betingelserne, kan dette ske med mindst 1 måneds varsel til enhver forfaldsdag: I disse tilfælde kan forsikringstageren vælge at lade forsikringen udgå på forfaldsdatoenlændringsdatoen. 15.1.2 Derudover kan <anonym>Tiltalte AIS</anonym> kræve ændret præmie eller forsikringsdækning ef-ter enhver skade. Ændringen kan gennemføres med 14 dages varsel og skal meddeles senest en måned efter at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har betalt erstatning eller afvist skaden. 20. Præmie og selvrisiko efter en skade eller et skadefrit år 20.1. Skadesforløbet påvirker præmietrin 0g selvrisiko 20.1.1 Der er 8 præmietrin. Præmietrin 8 giver den billigste præmie ~ og præ-mietrin 1 giver den dyreste. 20.1.2. For hvert skadefri år flyttes forsikringen et præmietrin op, indtil præ-mietrin 8 er nået. Dette sker på forsikringens hovedforfaldsdag 20.1.3 Efter en skade, der skønnes at ville medføre har medført en udgift for <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>A/S</anonym> bliver forsikringen yderligere 1 år (12 måneder) på samme præmietrin, hvor forsikringen stod på uheldsdagen:. Forsikringen står således på samme præmietrin i 2 år i stedet for kun et år. Og den selvrisiko der står på policen; stiger med 4.000 kr. i et år, gældende fra 0g med den første dag efter sidst anmeldte skade. Er forsikringen placeret på præmietrin 8 på uheldstidspunktet; stiger den selvri-siko, der står på policen ikke med 4.000 kr: efter en skade. Af vilkårene i <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> Bilforsikring Forsikringsbetingelser PE-07, der var gældende fra marts 2017, fremgår bl.a.= "14 Forsikringens varighed, opsigelse og ændring 14.1 Forsikringen gælder for et år ad gangen og fortsætter indtil den skriftligt opsiges af dig eller af os. 14.2 Forsikringen kan opsiges til et forsikringsårs udløb (forsikringens hoved- forfaldsdag). Opsigelsen skal ske skriftligt 0g mindst 1 måned før udløbsdato-en. Du kan også opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til ud-løb af en tilfældig måned i kalenderåret. 14.3 Både du 0g vi kan opsige forsikringen med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade. Opsigelsen skal ske skriftligt og senest 1 måned efter at vi har erstattet eller afvist skaden. 14.4 Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter en-hver anmeldt skade. Ændringen skal ske skriftligt og senest 1 måned efter; at vi har erstattet eller afvist skaden I disse tilfælde kan du opsige forsikringen pr. ændringsdatoen. 14.5 Hvis vi - ud over indeksreguleringen foretager væsentlige ændringer i prisen eller væsentlige forringelser i betingelserne, skal dette ske med mindst 1 måneds varsel til forsikringens forfaldsdag. I disse tilfælde kan du vælge at la-de forsikringen udgå pr:. forfaldsdatoenlændringsdatoen. 20. Præmie og selvrisiko efter en skade eller et skadefrit år 20.1. Skadesforløbet påvirker præmietrin og selvrisiko 20.1.1 Der er 8 præmietrin. Trin 8 giver den billigste pris ~ og trin 1 giver den dyreste pris. 20.1.2 For hvert skadefri år flytter vi forsikringen et præmietrin op, indtil du når præmietrin 8. Dette sker pr. hovedforfald. 20.1.3 Efter en skade som vi forventer vil medføre en udgift/har medført en udgift for os, bliver forsikringen stående på samme præmietrin som på uhelds-dagen i yderligere 1 år (12 måneder) . Forsikringen står således på samme præ-mietrin i 2 år - i stedet for kun 1 år: Derudover vil den selvrisiko; der står på policen blive forhøjet med 4.000 kr. i et år Den forhøjede selvrisiko gælder fra 0g med den første dag efter sidste anmeldte skade. Hvis forsikringen er placeret på præmietrin 8 på uheldstidspunktet, vil selvrisi-koen ikke blive forhøjet med 4.000 kr. efter en skade Efter det oplyste var <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> forsikringspolice for personbilsforsikring i gerningsperioden benævnt "Fastpris" og havde en løbetid på 1 år Det er fremlagt oplysninger fra 'Forsikringsguiden udviklet af Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, hvoraf fremgår bl.a , at betegnelsen "Fastpris bety- der, at forsikringens pris ikke stiger ved en skade? Der er endvidere fremlagt oplysninger om en række andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser med forsikringer benævnt "Fastpris? på Forsikringsguiden. I væsentligt omfang definerer disse selskaber "Fastpris? på samme måde 0g har forsikringsbetingelser; som i det væsentlige svarer til de omhandle-de. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række; om <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ved i en reklamefilm vist på TV og YouTube, hvori det bla. blev udtalt: "Hvis du får en skade; så sætter vi ikke pri-sen op' har overtrådt markedsføringslovens $ 5, stk: 1, ogleller $ 6,stk: 1 (til dels dagæl-dende $ 3, stk I), idet <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> forsikringsbetingelser indeholdt vilkår om, dels at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ville kunne hæve prisen på forsikringen i tilfælde af en skade; dels at en skade medførte udsæt-telse af en årlig præmienedsættelse 0g forhøjelse af forsikringens selvrisiko. Urigtig 0g vildledende markedsføring Det følger af markedsføringslovens $ 5, stk. 1, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren; uanset om oplysninger-ne er faktuelt korrekte. Efter markedsføringslovens $ 6, stk. 1, må den erhvervsdrivendes handelspraksis ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præ - sentere væsentlige oplysninger på en uklar; uforståelig dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Bestemmelserne gennemfører artikel 5, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF). Af direktivets præambel pkt. 6 0g 10 fremgår bl.a., at direktivet angår urimelig handelspraksis, herunder illoyal reklame; som direkte skader forbrugernes økonomiske interesser; 0g forbyder handelsdrivende at bibringe et fejlagtigt indtryk af et produkts egenskaber: Landsretten finder; at ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om et produkts egenskaber; må der lægges vægt på ikke blot de formelle aftalevilkår; men tillige på produktets reelle egenskaber. Præmieforhøjelse Efter de fremlagte oplysninger om indholdet af de i gerningsperioden tegnede forsikrings - policer og hertil knyttede forsikringsbetingelser lægger landsretten til grund, at en bilfor - sikring tegnet i <anonym>Tiltalte A/S</anonym> var gældende i en periode på 1 åI, 0g at forsikringspræmien forfaldt til betaling en gang årligt i forbindelse med en ny 1-årsperiode. Det kan endvidere lægges til grund, at <anonym>Tiltalte AIS</anonym> kunne forhøje forsikringspræmien for en ny 1-årig forsikringsperiode, 0g at kunden i så fald kunne vælge at lade forsikringen udgå pr. forfaldsdagen (ændringsdatoen), jf. forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.1,, 0g forsik- ringsbetingelserne PE-07, pkt. 14.5. Forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.2, og forsikringsbetingelserne PE-07, pkt. 14.4, gav herudover <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ret til inden for en 1-årig forsikringsperiode at ændre forsikringens præmie (pris) med 14 dages varsel efter 99 'enhver anmeldt skade 99 <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at bestemmelsen havde til formål at give <anonym>Tiltalte A/S</anonym> muligheden for i helt ekstraordinære tilfælde at hæve prisen efter en skade, feks. i tilfælde af vanvids-bilisme eller anden form for kriminalitet, 0g at det var <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> faste praksis ikke at udnytte bestemmelsen til generelt at forhøje prisen på en kundens forsikring efter en skade. Forkla - ringen er understøttet af de fremlagte oplysninger om praksis i forsikringsbranchen for så vidt angår betegnelsen "Fastpris" for en bilforsikring. Efter bevisførelsens må det desuden lægges til grund, at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> i intet tilfælde i gerningspe-rioden har gennemført en prisstigning over for en kunde i forsikringsperioden som følge af en skade. På baggrund af den generelle beskrivelse af tilsvarende produkter i markedet, <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> prak-sis med hensyn til vilkåret i forsikringsbetingelserne PE-05, pkt. 15.1.2, henholdsvis PE-07, pkt. 14.4, også forud for gerningsperioden samt det forhold, at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> på intet tidspunkt i gerningsperioden har forhøjet præmien i forsikringsperioden på grund af en skade, finder landsretten; at det ikke er bevist; at udsagnet i reklamefilmen "Hvis du får en skade; så sætter vi ikke prisen op" udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urig-tig 0g vildledende markedsføring, jf. markedsføringslovens $ 5, stk: 1, 0g 8 6, stk. 1 (til dels dagældende $ 3, stk. 1). <anonym>Tiltalte A/S</anonym> frifindes derfor for denne del af tiltalen. Udsættelse af årlig præmienedsættelse Efter forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.1-20.1.3,1.led, havde forsikrin- gen 8 præmietrin; hvoraf 8 var det billigste; og for hvert skadefrit år blev forsikringen flyt-tet et præmietrin op indtil trin 8. Efter en skade forblev forsikringen stående på samme præmietrin i 2 år. Landsretten finder, at en naturlig sproglig forståelse af udsagnet om, at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ikke 'sætter prisen op" ikke omfatter udsættelse af en præmiereduktion ved at skulle vente et år med at få rykket forsikringspræmien et trin op efter en skade. Landsretten finder på denne baggrund, at udsagnet i r eklamefilmen "Hvis du får en skade, så sætter vi ikke prisen op sammenholdt med forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.1.-20.1.3, 1.led, ikke udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urigtig 0g vildledende markedsføring; jf. markedsføringslovens 8 5, stk. 1, ogleller 8 6, stk 1 (til dels dagældende 8 3, stk. 1). <anonym>Tiltalte A/S</anonym> frifindes derfor for denne del af tiltalen. Forhøjelse af forsikringens selvrisiko Efter forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.3,2. og 3.led, ville policens selv- risiko blive forhøjet med 4.000 kr i et år efter en anmeldt skade;, bortset fra forsikringer placeret på præmietrin 8 på skadestidspunktet. <anonym>Vidne</anonym> har herom forklaret; at hovedparten af forsikringskunderne er på præmie-trin 8. Han har endvidere forklaret, at forøgelsen af selvrisikoen på 4.000 kr kun ville have effekt for den resterende kundegruppe; 0g alene såfremt kunden havde 2 skader inden for den 1-årige periode; hvilket forekom for under 1 promille af kunderne. Landsretten finder; at en naturlig sproglig forståelse af udsagnet om;, at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ikke 99 sætter prisen op"' ved en skade, ikke omfatter en forøgelse af en selvrisiko; dvs. den del af en ska-de, som ikke er dækket af 'forsikringen; og som alene aktualiseres i et helt marginalt antal tilfælde ved den anden af to på hinanden følgende skader inden for en periode på 1 år: Landsretten finder på denne baggrund, at udsagnet i reklamefilmen "Hvis du får en skade, så sætter vi ikke prisen op" sammenholdt med forsikringsbetingelserne PE-05 og PE-07, pkt. 20.1.3, 2. og 3. led, ikke udgør en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod urigtig 0g vildledende markedsføring; jf. markedsføringslovens $ 5, stk. 1, ogleller 8 6, stk 1 (til dels dagældende 8 3, stk. 1). <anonym>Tiltalte A/S</anonym> frifindes derfor tillige for denne del af tiltalen:. Forældelse - forhold 1 Efter det bevisresultat, landsretten er nået frem til, jf. ovenfor, finder landsretten ikke an- ledning til at tage stilling til <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> synspunkt om, at forhold 1 skulle være forældet for så vidt angår visningen af reklamen på TV i perioden fra den 1. februar 2016 til den 28. au- gust 2016, idet <anonym>Tiltalte A/S</anonym> først blev sigtet i sagen den 23.november 2018, jf. straffelovens 8 93, stk. 1, nr. I,jf. 8 94, stk. 1. Konklusion Landsretten frifinder herefter <anonym>Tiltalte A/S</anonym> for den rejste tiltale. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte A/S</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter: /	17,839	18,298
3258	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289, straffelovens § 289 m.fl., med den ændring at bl.a. straffen for tiltalte 3 forhøjes, og straffen for tiltalte 8 nedsættes	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-1958/2020-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1389/23	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Told, skat og moms;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anders Schäfer; Dommer - Karen Hald; Dommer - Michael de Thurah; Forsvarer - Camilla Rønne; Vis flere...						/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 3. maj 2022 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Karen Hald, Michael de Thurah og Anders Schäfer (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-1958-20: Anklagemyndigheden mod 3) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Kåre Pihlmann, besk.) 4) Tiltalte 8 (CPR nr. (Født 1969)) (advokat Camilla Rønne, besk.) 6) Tiltalte 6 (CPR nr. (Født 1960) 2) (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, besk.) Retten på Frederiksbergs dom af 3. juli 2020 (6020/2019) er anket af Tiltalte 3, Tiltalte 8 og Tiltalte 6 alle med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har vedrørende Tiltalte 3 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således at der påstås domfældelse efter anklageskriftet i forhold 13 a og 13 c. Endvidere har anklagemyndigheden påstået skærpelse af den idømte fængselsstraf og tillægsbøde. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. / - 2 - Anklagemyndigheden har vedrørende Tiltalte 8 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse af den idømte fængselsstraf. Hvis tiltalte i stedet måtte blive fundet skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 5 c for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, påstås der alene domfældelse for et beløb på 1.475.000 kr. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende Tiltalte 6 nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt om skærpelse af den idømte fængselsstraf. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Tiltalte 1, Vidne 1, Vidne 36, Vidne 59 og Vidne 8. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 60 og Vidne 57. De i byretten af vidnerne revisor Vidne 2, advokat Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 46, Vidne 35, Vidne 37, Vidne 39, Vidne 47, Vidne 49, Vidne 40, Vidne 41, Vidne 42 og Vidne 43 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Forklaringer til politirapport afgivet af Vidne 45 og Vidne 55 er som i byretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, jf. § 917, stk. 1. / - 3 - Tiltalte 8 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten præciseret, at Person 55 rettelig havde en aftale med Bella Centeret og ikke kommunen som anført i retsbogen af 4. maj 2020, side 24, 4. afsnit. Vedrørende gengivelsen af sin forklaring i retsbogen af 6. maj 2020, side 9, 3. afsnit, sidste punktum, har han ikke forklaret om nogen ven til Vidne 44, som havde et firma. Vedrørende sine regnskaber og momsangivelser i 2013 var det rettelig Vidne 59, der hjalp ham, og ikke Vidne 44, som anført i samme retsbog, side 10, nederst. Tiltalte bad Vidne 44 om at få styr på tingene. Han har ikke bedt Virksomhed ApS 33 om at få styr på tingene som anført i samme retsbog side 11, 4. afsnit. Tiltalte har derudover forklaret bl.a., at vedrørende sine indkomstforhold i 2013, var han på det tidspunkt på vej ud af revalidering, som han havde modtaget, mens han var under uddannelse. Han fik udbetalt omkring 13.000 kr. om måneden. Foreholdt, at tiltaltes A-indkomst i 2013 ifølge R75-rapporten fra SKAT var på 54.661 kr., har tiltalte forklaret, at han ikke kan forklare indkomsten ifølge R75, men hans hustru havde da et velbetalt job, og i starten af 2013 lånte han 200.000 kr. af sin far, ligesom han i starten af 2013 modtog 77.000 retur af de penge, som var afsat til stiftelsen af Virksomhed ApS 17. Hans økonomi hang derfor fint sammen i 2013. Det er rigtigt, at han primo 2013 havde en gæld på 318.891 kr. Ved udgangen af 2013 var gælden lidt under 300.000 kr. Han lærte Tiltalte 1 at kende i slutningen af 1990’erne, mens han afsonede en dom i Horserød Statsfængsel. De blev venner og har opretholdt kontakten siden. I perioden omkring 2012-2013 havde de tæt kontakt. På det tidspunkt ville han gerne starte op som selvstændig, og derfor søgte han vejledning hos Tiltalte 1. Han lænede sig også meget op ad Vidne 44, da Vidne 44 havde mange års erfaring med at gøre forretninger. Han spurgte derfor Vidne 44 til råds om flere af de projekter, han arbejdede med. Vidne 44 bliver også kaldt ”Kaldenavn 3” . Han vil beskrive sig selv som en arbejdshest, ihærdig og projektorienteret. Han har fokus på de overordnede linjer i projekterne og har i dag en ansat, som tager sig af detaljerne. Ofte kommer detaljerne dog først på plads undervejs i de projekter, han arbejder med. / - 4 - Det var først, da han talte med Vidne 36 fra SKAT, at han blev klar over, at han ikke måtte betale sine underentreprenører kontant. Han fik Vidne 44 til at underskrive dags dato-kvitteringerne for at kunne holde styr på økonomien, og hvad der var betalt. Den oprindelige aftale med Vidne 44 gik både på LED-panelerne og Virksomhed 6, selvom der ikke blev skrevet noget ned om LED-panelerne. Vedrørende Virksomhed 6 gik aftalen ud på, at Virksomhed ApS 33 skulle stå for alt vedrørende etableringen af Virksomhed 6- restauranten. Det var alene betalingerne, som skulle gå gennem Virksomhed ApS 17. Tiltalte 1 ville imidlertid ikke være med til dette. Tiltalte 1 ville betale for inventaret direkte til konkursboet, så han var sikker på at få det. Derfor endte det med, at det var tiltalte, der forhandlede prisen for inventaret og købte det af konkursboet. På et tidspunkt i starten af 2013 bad Vidne 36 fra SKAT ham om at indsende en række oplysninger vedrørende Virksomhed ApS 17, herunder en aktivitetsbeskrivelse, fakturer vedrørende Virksomhed 6, betalingsaftaler og øvrig betalingsdokumentation mv., hvilke han gjorde. Han inviterede også Vidne 36 med til et møde med Person 55 i Bella Centeret om LED-panelerne, men det tog Vidne 36 dog ikke med til. Han drøftede sine problemer med SKAT med Vidne 44 og bad Vidne 44 tage kontakt til SKAT, så der kunne komme styr på tingene i Virksomhed ApS 33. Han rykkede Vidne 44 for dette flere gange. Vidne 44 sagde, at det skulle han nok få styr på. Vidne 36 fra SKAT fortalte ham på et tidspunkt, at han havde talt med Vidne 44. Han har aldrig bedt Vidne 44 om at repræsentere ham over for SKAT. Han kontaktede Vidne 59, fordi han havde mistede tilliden til Vidne 44 og bad derfor hende om at løse problemet med SKAT. Han ved, at hun både kontaktede SKAT og Vidne 44. Vedrørende LED-panelerne har tiltalte forklaret, at han fik leveret alt det udstyr, som fremgår af faktura nr. 12-102 af 12. december 2012 og faktura nr. 2-101 af 1 februar 2013 fra Virksomhed ApS 33. Han købte ikke yderligere LED-udstyr af Virksomhed ApS 33. Der blev ikke oprettet en særskilt købsaftale, da LED-udstyret var en del af den samlede aftale mellem parterne. / - 5 - De fem overførsler på i alt 450.500 kr. fra Virksomhed ApS 17's konto, henholdsvis 100.000 kr. den 19. februar 2013, 96.000 kr. den 21. februar 2013, 125.000 kr. den 25. februar 2013, 88.000 kr. den 28. februar 2013 og 41.500 kr. den 12. marts 2013, er alle betalinger til Virksomhed ApS 33 vedrørende Virksomhed ApS 16. Kontanthævningerne på i alt 598.000 kr. på Virksomhed ApS 17's konto, henholdsvis 250.000 kr. den 7. februar 2013, 150.000 kr. den 18. februar 2013, 150.000 kr. den 21. februar 2013 og 48.000 kr. den 12. marts 2013 er ligeledes alle beløb, han betalte til Vidne 44 vedrørende Virksomhed ApS 16. Faktura nr. 12-101 fra Virksomhed ApS 33 på 1.000.000 kr. er ikke udfærdiget korrekt. Posterne ”Drift inventar Virksomhed 6 Vejle” , ”Driftmidler Virksomhed 6 Vejle” og ”Varelager Virksomhed 6 Vejle” burde ikke have været medtaget, da inventaret mv. ikke var noget, som Virksomhed ApS 17 købte af Virksomhed ApS 33. Når posterne fremgår af fakturaen, skyldes det, at det var sådan, den oprindelige aftale med Vidne 44 var. Fakturaen er ikke blevet rettet til, selv om aftalen blev ændret. Endvidere skulle fakturaen kun have lydt på 600.000 kr., hvilket også var det beløb, som blev betalt. Det er ligeledes en fejl, at fakturaen blev bogført med 1.000.000 kr. i Virksomhed ApS 17. Det er helt sædvanlig i byggebranchen, at en underentreprenør modtager betaling forud for, at en opgave udføres. Han var ikke selv med til at udføre arbejdet. Betalingen til Virksomhed ApS 33 skete løbende. Virksomhed ApS 16 betalte i alt 1.475.000 kr. til Virksomhed ApS 17. Tekst og beløb i fakturaen af 15. januar 2013 på 1.000.000 kr. fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 er korrekt. Tiltalte 3 har forklaret bl.a. vedrørende forhold 13, at det var hans far, Tiltalte 1, der indsatte ham som direktør i Virksomhed ApS 24. Det var ikke noget, han havde talt med sin far om. Han mener, at han har talt med sin far om Virksomhed ApS 46. På et tidspunkt var der tale om, at der skulle gennemføres et generationsskifte, men det blev aldrig til noget. / - 6 - Vedrørende mailen af 2. december 2015 kl. 21:56:36 fra tiltalte til Virksomhed ApS 1 har tiltalte forklaret, at han ikke nærmere kan huske, hvorfor han troede, at det var Tiltalte 2, han skrev med. Det er først i forbindelse med denne sag, at tiltalte er blevet klar over, at han stod som hovedanpartshaver i selskabet Virksomhed ApS 46. Virksomhed A/S 1 havde omkring 15-20 ansatte. Det var hans far, der registrerede ham som direktør for Virksomhed A/S 1. Han ved ikke hvorfor. Det var ikke altid, at han blev orienteret om, når hans far indsatte ham som direktør i et selskab. Han havde ikke nogen erfaring som direktør eller anden ledelseserfaringen, da han blev indsat som direktør. Sagen har medført, at han ikke rigtig har kontakt med sin far længere. Han mener, at hans far er ansvarlig for, at han er endt i denne situation. Han havde ikke noget at gøre med ansættelse og opsigelse af personale hos Virksomhed A/S 1. Det går han ud fra, at hans far tog sig af. Han vil også tro, at det var hans far, som tog sig af lønforhandlinger og medarbejdersamtaler. Indkøb af varer, vil han tro, blev foretaget af Tiltalte 6 eller køkkenchefen Vidne 1, ligesom Vidne 1 vist stod for lønkørsler. Det havde han heller ikke noget med at gøre. Han tror, at der var tale om forpagtning, men han ved ikke, hvem der ejede bygningerne. Bogføringen går han ud fra, at revisor Vidne 2 tog sig af. Han ved ikke, om der også var ansatte, der tog sig af bogføring. Han ved ikke, hvem der stod for kontakten til SKAT, og han kender ikke noget til virksomhedens opgørelse og indsendelse af momsangivelser eller virksomhedens momsafregning i øvrigt, og han har ikke fået tilsendt udkast dertil, ligesom han ikke var involveret i indberetning af løn til SKAT. Han deltog slet ikke i driften af Virksomhed A/S 1 og modtog ikke nogen løn for at være registreret som virksomhedens direktør. Det var hans far, der tildelte ham et kontor i kælderen hos Virksomhed A/S 1. Han var der 2- 3 gange om ugen i et par timer ad gangen. Han skrev nogle mails, men foretog sig derudover ikke så meget, når han var der. Det var normalt Tiltalte 6, der stod for betaling af fakturaer. Han bistod med betaling, hvis Tiltalte 6 ikke var der. Han fik fakturaerne stukket i hånden eller tilsendt på mail, og satte / - 7 - dem så til betaling i netbanken. De var godkendt af hans far, når han modtog dem. Han har kun bremset en betaling, hvis han mente, at fakturaen allerede var betalt. Der kunne godt gå måneder imellem, at han blev bedt om at betalte fakturaer. Telefonsamtalen af 29. november 2015 kl. 11:58:38 mellem ham og hans far, hvor der blev talt om lønsedler, der skulle slettes, handlede om nogle medarbejdere, som havde fået dobbelt løn, fordi lønnen var blevet kørt i både vikarbureauet og i Virksomhed 6. Han har mødt revisor Vidne 2 et par gange, men han kendte ham ikke så godt. Det var oftest hans far, der mødtes med revisoren. Han gik ud fra, at tingene var i orden hos Vidne 2, når hans far anvendte ham. Han var heller ikke involveret i udarbejdelse og indsendelse af momsangivelser og indberetning af lønindkomst vedrørende Virksomhed 6-restauranterne. Det må have været hans far eller deres revisor, der tog sig af det. Hans far var generelt meget styrende i forhold til de ansatte og var meget nede i alle detaljer. De fakturaer, som tiltalte satte til betaling i netbanken, skulle godkendes af hans far. Det var kun hans far, der havde fuldmagt til dette. På et tidspunkt fik tiltalte dog også fuldmagt til at godkende betalinger, fordi hans far skulle ud at rejse i en periode. Han husker ikke, hvem der stod for driften, mens hans far var ude at rejse. Når fakturaerne var sat til betaling, kom de i en mappe, som så blev afleveret til Vidne 2, hvis firma, Virksomhed ApS 38, stod for bogføringen. Vidne 1 havde ansvaret for personalet i Virksomhed A/S 1 og vist også i restauranten på Kultorvet, men derudover var det hans far, der tog sig af personalet i virksomhederne. Tiltalte 6 tog sig af lidt af hvert i Virksomhed A/S 1 og var en slags alt-mulig-mand. Vidne 60 delte kontor med Tiltalte 6. Vidne 60 tog sig hovedsageligt af markedsføringen af Virksomhed A/S 1. Vidne 45 – også kaldet Kaldenavn 2 – var en polsk håndværker, som havde nogle folk til at udføre forskellige håndværksmæssige opgaver i Virksomhed A/S 1. Han ved ikke / - 8 - nærmere, hvad det var for opgaver. På et tidspunkt blev taget repareret, men han ved ikke, om Vidne 45 havde med dette at gøre. Han husker ikke, hvornår taget blev repareret. Han har ikke set, at hans far har forklaret nogen af de ansatte om modellen med at anvende vikarbureauer, men det kan han sagtens have gjort. De ansatte satte normalt ikke spørgsmålstegn ved de ting, som hans far havde besluttet. Tiltalte 6 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 4. maj 2020, side 14, 3. sidste afsnit, præciseret, at de 25.000 kr. var hans nettoløn. Tiltalte har derudover forklaret bl.a., at hans og de øvrige ansattes ansættelsesforhold blev flyttet over i et vikarbureau. Det kan godt passe, at det var omkring september eller oktober 2015. Tiltalte 1 fortalte på et tidspunkt, at han på grund af problemerne med 3F ville flytte så mange ansatte som muligt over i et vikarbureau. Tiltalte 1 sagde ikke noget om flere vikarbureauer. Tiltalte ved ikke, hvorfor han i perioden oktober 2015 til marts 2016 fik sin løn fra skiftevis Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Han holdt alene øje med, at han modtog det rigtige beløb og tænkte ikke over posteringsteksterne. Han er ikke bekendt med, at hans ansættelsesforhold skulle være blevet flyttet fra et vikarbureau til et andet. Han ved ikke, hvorfor det månedlige beløb i omhandlede periode varierer en smule. Tiltalte 1 ville ikke acceptere den overenskomst, der var indgået mellem Virksomhed A/S 1 og 3F. Det var en meget fordelagtig overenskomst for de ansatte. Det var for nemheds skyld og for at slippe ud af overenskomsten, at medarbejderne blev flyttet over i et vikarbureau. Det var den forklaring Tiltalte 1 gav til ham og de øvrige ansatte. Alle henvendelser fra de ansatte vedrørende ansættelsesforhold mv. blev herefter rettet til vikarbureauerne. Det var Vidne 1, der stod for det. Tiltalte var ikke involveret i første gang, der skulle udbetales løn fra vikarbureauerne. Tiltalte 1 skrev ikke så godt dansk og bad derfor nogle gange tiltalte om at skive ting for sig, f.eks. mails i Tiltalte 1's navn. Det var altid noget, der vedrørte Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1. Tiltalte har nok også skrevet nogle papirer for Tiltalte 1, som vedrørte Virksomhed ApS 25, men tiltalte havde i øvrigt ikke noget med dette selskab at gøre. 3F / havde sagt, at Tiltalte 1 ikke selv måtte eje eller drive et vikarbureau, der leverede ansatte til Tiltalte 1's virksomheder. / - 9 - I den første 1½ måned han var hos Virksomhed A/S 1, var Vidne 11 der også, men hun blev så sygemeldt. De fortog herefter en omstrukturering af driften i Virksomhed A/S 1 og ansatte bl.a. to nye medarbejdere. Tiltalte 1 bad tiltalte forhandle med fagforeningen i sagen om afskedigelse af Vidne 11. Vidne 11 var hele tiden ansat i Virksomhed A/S 1 og fik ikke sit ansættelsesforhold flyttet over i et vikarbureau. Han indgik et forlig med fagforeningen og gav det til Tiltalte 1. Tiltalte 1 besluttede, at forligsbeløbet skulle betales af et vikarbureau. Tiltalte 1 kontaktede selv fagforeningen og spurgte, om det var i orden, at forligsbeløbet blev betalt af et vikarbureau, hvilket det var. Tiltalte 1 bad tiltalte om at underskrive forliget, fordi det var tiltalte, der havde forhandlet det. Tiltalte delte kontor med Vidne 60, der var marketings- og bookingchef. Vidne 57 var receptionschef på Virksomhed 1, mens tiltalte arbejdede på hotellet. De arbejdede begge på hotellet fra 1999 til 2014. I 2006-2007, da Tiltalte 1 overtog hotellet, var det tiltalte, der styrede den daglige drift af hotellet. De havde en bogholder, der kom én gang om ugen. Det fortsatte helt frem til, at han stoppede på hotellet. Han har aldrig taget sig af bogholderiet, hverken på Virksomhed 1 eller Virksomhed A/S 1. Hotellet havde en døgnboks i Jyske Bank helt inde på Frederiksberg. Derfor fik han sommetider hotellets kasseomsætning og overførte så et tilsvarende beløb fra sin konto til hotellets konto. Det foregik på samme måde som den senere ordning på Virksomhed A/S 1, som han har forklaret om i byretten. Han blev i 2007 præsenteret for Vidne 45, kaldet ”Kaldenavn 2” , af Tiltalte 1. Vidne 45 udførte forskellige arbejder på Virksomhed 1. Han udskiftede bl.a. nogle skabe, ordnede el og ombetrak møbler. Det foregik på den måde, at Vidne 45 indhentede tilbud på opgaverne, og så kom der nogen og udførte arbejdet. Han vil tro, at fakturaerne fra Vidne 45 blev lagt ind i systemet af bogholderen, hvorefter de blev godkendt og betalt af Tiltalte 1. Hos Virksomhed A/S 1 lagde tiltalte også regninger ind i systemet, som Tiltalte 1 så godkendte og betalte. Fakturaerne fra vikarbureauerne var ikke specificerede på medarbejdere men indeholdt blot et samlet beløb. Det var ikke noget, han skulle kontrollere. Han skulle blot sætte fakturaerne til betaling. Øvrige fakturaer var normalt blevet kontrolleret af Vidne 1 eller Vidne 12. / - 10 - Det var omkring 2011 eller 2012, at Vidne 45 kom og bad om hjælp til at få udfærdiget nogle fakturaer. Tiltalte ved ikke, hvad årsagen var, men måske var det, fordi Vidne 45 havde fået et nyt firma. Tiltalte fik ikke nogen forklaring ud over, at der var et mellemværende mellem Tiltalte 1 og Vidne 45 vedrørende selskabet Virksomhed ApS 29. Det var meningen, at det udførte arbejde skulle afdrages på mellemværendet mellem Tiltalte 1 og Vidne 45. Det var Tiltalte 1, der bad tiltalte udfærdige fakturaerne. Vidne 45 var også til stede. Det var fakturaer for arbejde, som tiltalte havde set, var blevet udført. Det var for reparation af taget og muligvis også noget malerarbejde. Der blev da lavet mange ting på bygningen. Han gav fakturaerne til Tiltalte 1. Der var også en håndværker ved navn Person 27, som udførte noget arbejde på bygningen, men han ved ikke hvilke. Tiltalte husker fortsat ikke, hvorfor han har registreret for Vidne 45 på R75-oversigten, men han vil tro, at det skyldtes, at Vidne 45 ikke havde en bankkonto. Der var mange mellemregningskonti mellem Tiltalte 1's virksomheder. Tiltalte 1 foretog mange store fællesindkøb af varer til sine virksomheder. Han kan ikke huske, hvorfor han afholdt udlæg for Vidne 45. Det kan være fordi, at Vidne 45 i en periode ikke selv havde nogen bank. Telefonsamtalen af 6. januar 2016 kl. 12:12:24 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3, hvor tiltalte sidder i baggrunden, husker han ikke. Tiltalte 1 gik meget op i, at alle fakturaer kom med i bogføringen, så han ikke mistede f.eks. et momsfradrag. Da tiltalte arbejde på Virksomhed 1, var han bemyndiget til at godkende regninger på op til 25.000 kr., men han spurgte alligevel ofte Tiltalte 1 for en sikkerheds skyld, selv om en regning var på under 25.000 kr. Det er derfor, at tallet 25.000 nævnes i telefonsamtalen. Han stoppede hos Virksomhed A/S 1 omkring marts 2015, men vendte tilbage efter ca. seks måneder. I den mellemliggende periode bevarede han relationen til Tiltalte 1 og Virksomhed A/S 1. Han bor tæt på Virksomhed A/S 1 og kom der også nogle gange i den periode, hvor han ikke arbejdede der. Han kan godt have taget sig af nogle forefaldne opgaver, når han var på besøg, f.eks. / - 11 - udskiftning af noget it-udstyr. Han mener ikke, at han satte regninger til betaling. Han kunne bruge sin gamle arbejdscomputer på kontoret i kælderen, når han var der. Bortset fra Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 havde han ikke noget at gøre med Tiltalte 1's øvrige virksomheder. Dog har han i Virksomhed ApS 12 lagt navn til som direktør, men alene på grund af alkoholbevillingen. Han underskrev i den forbindelse nogle papirer udfærdiget af Vidne 2. Der var ikke noget fast mønster i, hvor Tiltalte 1 indkøbte varerne til sine virksomheder. Tiltalte 1 havde mange forbindelser og var god til at finde gode tilbud. Tiltalte 1 var derimod ikke god til at overholde leverandøraftaler om at anvende samme leverandør. Det var derfor ofte svært at gennemskue for tiltalte, om en faktura for varer var rigtig, hvorfor han måtte spørge Tiltalte 1. Den første tid efter Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, benyttede de forskellige bogholdere, indtil Tiltalte 1 besluttede, at revisionsvirksomheden Virksomhed ApS 38 skulle stå for bogholderiet. Når tiltalte havde sat en faktura til betaling, kom den ind til Tiltalte 1, hvor den kom i en mappe og derefter til Virksomhed ApS 38. Når materialet så var bogført, kom bilagene retur fra revisor og kom i et arkiv i Virksomhed A/S 1's kælder. Hvis han f.eks. var syg, har Tiltalte 3 lagt fakturaer til betaling i hans fravær. I de tilfælde var fakturaerne godkendt af Tiltalte 1. Tiltalte så typisk Tiltalte 3 et par gange om ugen i Virksomhed A/S 1. Tiltalte 3 havde ikke noget med driften af Virksomhed A/S 1 at gøre. Tiltalte 3 var alene anført som direktør, formentlig fordi Tiltalte 1 gerne ville have, at direktøren var en person, som stod ham nær. Tiltalte 3 har et par gange godkendt betaling af fakturaer, fordi Tiltalte 1 var ude at rejse. Det har været fakturaer, som det hastede med at få betalt. Fakturaerne blev forud herfor sendt til Tiltalte 1 på mail. De fotos, der er fremlagt for landsretten, er nogle, tiltalte har taget hos Virksomhed A/S 1 i marts måned i år. De viser de stole, som står i restauranten. Der er plads til omkring 270 siddende gæster, og omkring halvdelen af stolene er af typen Madonna stol. Virksomhed 1 havde også denne type stole. Fakturaen af 3. juli 2014 udstedt til Virksomhed 1 vedrørende videresalg af 84 stk. Madonna stole passer med, at hotellet har 84 værelser. I 2013 havde hotellet også nogle andre stole, som var beklædt med stof, og som blev ombetrukket. Tiltalte 1 har forklaret bl.a., at da han overtog Virksomhed 1, fungerede Tiltalte 6 som direktør for hotellet. Senere blev hotellet forpagtet ud. Det skete omkring / - 12 - det tidspunkt, hvor vidnet overtog Virksomhed A/S 1. Det var vidnet, der bestemte, hvilke håndværkere de skulle benytte, og det var ham, som godkendte priserne for de forskellige arbejder. Tiltalte 6 foretog mindre indkøb til hotellet med sit eget dankort. Tiltalte betalte så efterfølgende Tiltalte 6. Det var aftalen, at Tiltalte 6 tog hotellets kontantomsætning med hjem. Omsætningen kunne Tiltalte 6 anvende til udlæg for hotellet. På hotellet havde de en bogholder på kontoret. Hun hed Person 86. Tiltalte 6 samlede alle fakturaer og bilag mv. og gav det til Person 86, som så foretog bogføringen. Da vidnet overtog Virksomhed A/S 1, havde de i begyndelsen en kvindelig bogholder ansat, men han kan ikke huske hendes navn. Person 17 var en bogholder, som var ansat hos Virksomhed ApS 38. Tiltalte 6 satte alle fakturaer vedrørende Virksomhed A/S 1 til betaling i netbank, hvor vidnet godkendte dem. Han modtog 150-200 fakturaer om dagen fra alle sine virksomheder. Når han havde godkendt en faktura, gav han den til Tiltalte 6. Det gjaldt også fakturaerne fra vikarbureauerne. Han skrev ikke noget på fakturaerne, når han havde godkendt dem. Tiltalte 6 satte også fakturaer vedrørende Virksomhed 1 til betaling. Tiltalte 6 var ikke involveret i betalingen af fakturaer fra vidnets øvrige virksomheder. Tiltalte 6 ringede sommetider og spurgte til fakturaer, som vidnet havde lagt til Tiltalte 6. Den computer, som Tiltalte 6 brugte, blev også anvendt af andre ansatte. I den periode, hvor Tiltalte 6 ikke arbejdede hos Virksomhed A/S 1, satte vidnet selv fakturaerne til betaling i netbank. Vidne 45, som blev kaldt ”Kaldenavn 2” , skulle udføre nogle arbejder for vidnet som afbetaling på en gæld, som Vidne 45 havde til ham, og som stammede fra en retssag vedrørende et byggeri. Vidnet tror, at Retten i Lyngby har noget om det. Der blev oprettet et gældsbrev mellem dem. Vidne 45 kunne ikke selv udstede fakturaer, hvorfor vidnet bad Person 17 udstede fakturaerne for det arbejde, som Vidne 45 udførte. Senere bad vidnet også Tiltalte 6 om at udfærdige et par fakturaer for Vidne 45's arbejde. Vidnet betalte nogle gange regninger for Vidne 45, da Vidne 45 ikke havde nogen penge. Betalingerne for reparation af en bil og betaling af skat, som Tiltalte 6 foretog for Vidne 45, var noget, vidnet instruerede Tiltalte 6 om at gøre. Nogle af arbejderne, som Virksomhed IVS skulle udføre for vidnets virksomheder, blev ikke udført, fordi indehaveren af Virksomhed IVS, Vidne 6, havde dårligt helbred. Vidnet havde dog ofte allerede modtaget fakturaen for det fulde arbejde, og der blev så udfærdiget en kreditnota på Tiltalte 6's computer. / - 13 - Han kan ikke finde ud af at skrive på computer, og derfor fik han ofte Tiltalte 6 til at skrive mails mv. for sig. Fakturaer, som han betalte kontant, skrev han normalt ”kontant” på. Han lagde dem derefter til Tiltalte 6, så de kunne blive bogført, eller han bogførte dem selv. Vedrørende gældsbrevet af 30. december 2012 på 218.000 kr. mellem Virksomhed ApS 16 og Tiltalte 6 har vidnet forklaret, at han ikke modtog nogen penge fra Tiltalte 6, men gælden er formentlig opstået ved, at Tiltalte 6 har handlet på sit eget kort. Det var bare et dokument, de oprettede. Han husker ikke, om Tiltalte 6 skrev gældsbrevet under. Tiltalte 6 blev alene indsat som direktør i virksomheden Virksomhed ApS 12 for, at virksomheden kunne opnå en alkoholbevilling. Tiltalte 6 modtog ikke nogen løn for at være direktør i virksomheden. Vidnet uskiftede på et tidspunkt stolene på Virksomhed 1. De stole, han indkøbte, var både til Virksomhed 1 og til Virksomhed A/S 1. Vedrørende faktura nr. 1249 af 10. juni 2013 på 412.250 kr. fra Virksomhed S.M.B.A. 2 til Virksomhed 1 sammenholdt med gældsbrev af 14. november 2013 mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29 har vidnet forklaret, at arbejdet var udført før juni 2013. Det lå allerede i juni 2013 fast, at Vidne 45 skyldte vidnet penge, og at der var en indforstået aftale mellem dem om, at gælden skulle afdrages ved, at Vidne 45 udførte arbejde for ham. Det må bero på sjusk fra hans revisor, Vidne 2's side, at gældsbrevet ikke er medtaget i nogen af Virksomhed ApS 29's årsrapporter. Vidnet gennemså ikke årsrapporterne, inden han underskrev dem. Det var vidnet, der besluttede at indsætte Tiltalte 3 som direktør i Virksomhed A/S 1. Vidnet har også indsat andre personer som direktører i sine virksomheder uden at involvere dem. Tiltalte 3 modtog løn for sit arbejde i Virksomhed 6, men modtog ikke nogen løn for at stå som direktør i Virksomhed A/S 1. I perioden 2014-2016 var der omkring 30-40 medarbejdere ansat i Virksomhed A/S 1. Det var Tiltalte 6 og senere Vidne 1, der stod for ansættelserne. Vidnet stod selv for opsigelsen af medarbejdere. Tiltalte 6 stod for at forhandle løn med de ansatte. Det var vidnet, Tiltalte 6 og / - 14 - Vidne 1, der havde kontakten til vareleverandørerne. Rengøringen i Virksomhed A/S 1 blev udført af et eksternt rengøringsfirma. Virksomhed A/S 1 blev drevet fra lejede lokaler, og det var normalt Tiltalte 6, der havde kontakten til udlejeren, og nogle gange vidnet selv. Det var revisionsfirmaet Virksomhed ApS 38, som stod for al bogføringen i Virksomhed A/S 1. Det var også revisor, der stod for deres momsangivelser. Inden de gik over til at anvende vikarbureauer, var det også Virksomhed ApS 38, der stod for lønkørsler og indberetning af A-skat. Det var vidnet og Tiltalte 6, der havde kontakten til Skat vedrørende Virksomhed A/S 1. Tiltalte 3 var ikke involveret i nogen af disse ting og havde intet at gøre med driften i Virksomhed A/S 1. Tiltalte 3 har et par gange sat fakturaer vedrørende Virksomhed A/S 1 til betaling i netbank. Det var fakturaer, som vidnet havde godkendt. Vidnet stillede et kontor til rådighed for Tiltalte 3 i Virksomhed A/S 1's kælder, men Tiltalte 3 kom der sjældent. Der var et par andre managere fra Virksomhed 6, som også havde kontor i kælderen, og som Tiltalte 3 talte med, når han var der. Vidnet skældte tit Tiltalte 3 ud, fordi han ikke lavede noget. Hver Virksomhed 6-restaurant har fire managere. Det er dem, der er daglige ledere. Der møder to ind om morgenen og to ind om aftenen. De skal bl.a. sørge for, at medarbejderne møder ind, som de skal, og at leveringerne til restauranten er kommet. De er ikke involveret i restauranternes momsangivelser eller indbetaling af skat for de ansatte. Det tog vidnet sig af. Det var heller ikke noget, Tiltalte 3 var involveret i. Han har mistet sin søn på grund af denne sag. Tiltalte 3 har ikke haft noget at gøre med det, der er sket. Det var ham, der lokkede Tiltalte 3 med, at Tiltalte 3 kunne blive direktør. Vidne 1 har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 6. maj 2020, side 18, 3. afsnit, præciseret, at han har set Vidne 45 et par gange. Vidnet har forklaret bl.a., at han i forhold til Tiltalte 1's andre virksomheder end Virksomhed A/S 1 sommetider hjalp med noget papirarbejde og på den måde var en slags konsulent for Tiltalte 1. Det var f.eks. i forhold til Virksomhed 3 i Roskilde. I en periode fungerede vidnet også som direktør for Virksomhed ApS 24. Det var dog ikke noget, han fik særskilt løn for. Tiltalte 1 var meget autoritær, og man indgik ikke i en dialog med ham. Man var derimod nødt til at gøre, som Tiltalte 1 sagde, hvis man ville arbejde for ham. Sådan var Tiltalte 1 / over for alle sine ansatte. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 1 også var sådan over for Tiltalte 2, Vidne 7 / - 15 - og Vidne 47. De gange, hvor vidnet har mødt Tiltalte 2, har der ikke været andre til stede. Tiltalte 6 var ikke revisor og forestod ikke bogføringen, men han kontrollerede indkøb og tjekkede forskellige ting i Flexibox. Det var også Tiltalte 6, der tog sig af klager. Flexibox genererede en dagsrapport, som Tiltalte 6 ofte gennemgik sammen med vidnet. Alle regninger vedrørende leveringer til køkkenet skulle kontrolleres og godkendes af Tiltalte 1. Tiltalte 1 besluttede også, om de skulle fortsætte med at anvende en bestemt leverandør. Vidnet er sikker på, at Tiltalte 1 kontrollerede alle indkøb mv. i Virksomhed A/S 1. Vidnet havde ansvaret for personalet i køkkenet og restauranten og bestemte, hvornår personalet skulle møde, og hvilke opgaver de skulle udføre. Tiltalte 6 var ansvarlig for kontorpersonalet. Der var en tredje supervisor, som havde ansvaret for personalet i bowlinghallen. Vidnet fik ikke nogen forklaring på, hvorfor Virksomhed A/S 1 på et tidspunkt begyndte at anvende vikarbureauer i stedet for selv at have medarbejderne ansat. Det var ikke en beslutning, som Tiltalte 1 drøftede med vidnet eller Tiltalte 6. Vidnet vidste dog godt, at det var på grund af, at der var store problemer med 3F. Efter de gik over til at benytte vikarbureauer, blev det meget sværere at få vagtplanen til at gå op. Det skyldtes, at vidnet ikke længere vidste, hvor mange timer den enkelte medarbejder skulle arbejde, eller hvad vedkommende skulle have i løn. Det var derfor vidnet begyndte at føre et regneark over medarbejderne. Når vidnet modtog en faktura, gav han den til Tiltalte 6. Det var Tiltalte 1, der betalte fakturaerne. En del af deres leverandører blev betalt via PBS. Når vidnet havde givet en faktura videre til Tiltalte 6, hørte vidnet ikke mere til den. Han vidste derfor ikke, om fakturaen blev betalt eller ej. Det var ikke hans område. Vidne 45 åbnede på et tidspunkt kloakken i køkkenet for vidnet. Vidne 45 var gammel og syg, og en dag hørte vidnet, at han var død. Vidne 45 var altid sammen med Tiltalte 1. Vidne 45 havde også sommetider nogle håndværkere med sig. Vidnet har set Vidne 45 udføre arbejde ude på Virksomhed A/S 1's parkeringsplads. Derudover har Tiltalte 1 fortalt vidnet, at Vidne 45 også har udført noget flise- og malerarbejde for Tiltalte 1, men vidnet kender ikke det nærmere omfang af dette arbejde. Han husker ikke, hvornår det var, han så Vidne 45 i Virksomhed A/S 1, men det var før ransagningen i marts 2016. / - 16 - Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets ansættelsesforhold, drøftede han det med Tiltalte 1, da det var Tiltalte 1, der var chefen. Tiltalte 3 er ikke en, vidnet havde noget særligt forhold til. Han vidste, at Tiltalte 3 arbejdede i Virksomhed 6, fordi Tiltalte 1 havde fortalt vidnet dette. Han har mødt Tiltalte 3 nogle gange i Virksomhed A/S 1, når Tiltalte 3 kom for at tale med Tiltalte 1. Vidnet kom i Virksomhed 12 hver dag og havde ansvaret for caféen, når Tiltalte 1 ikke selv var der. Det var altid Tiltalte 1, som vidnet kontaktede, hvis der var noget med Virksomhed 12. Han har aldrig mødt Tiltalte 3 i Virksomhed 12. Vidne 36 har forklaret bl.a., at både flytningen af Virksomhed 6 og projektet i Bella Centeret fremgik af den aktivitetsbeskrivelse for Virksomhed ApS 17, som Tiltalte 8 sendte til vidnet. Vidnet interesserede sig kun for de fakturaer, som var udstedt af Virksomhed ApS 33. Vidnet var derfor ikke interesseret i at deltage i et møde i Bella Centeret, som Tiltalte 8 tilbød. Fakturaerne vedr. LED-udstyret var også udstedt af Virksomhed ApS 33. Tiltalte 8 sendte betalingsdokumentation i form af dags dato-kvitteringer. Dags dato- kvitteringen af 5. februar 2013 lydende på 200.000 kr. og dags dato-kvitteringen af 18. februar 2013 lydende på 150.000 kr. har vidnet set. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 8 havde svært ved at forstå, hvorfor han ikke kunne få det angivne momsfradrag. Vidne 44 mødte flere gange uanmeldt op hos SKAT for at tale med vidnet. Vidnet havde den opfattelse, at Vidne 44 også repræsenterede Tiltalte 8 og Virksomhed ApS 17. Det må være måden, som Vidne 44 optrådte på, der gjorde, at vidnet fik den opfattelse, og Vidne 44 var også bekendt med forholdene. Vidnet vidste, at Tiltalte 8 kendte Vidne 44. Vidnet bad ikke om nærmere dokumentation for fuldmagtsforholdet. Det var vidnets opfattelse, at Vidne 44 var en fupmager. / - 17 - Vidnet sad udelukkende med momssager. I den afdeling tog de ikke ud og kontrollerede, om der var realitet i et projekt. Vidnet kunne godt have anmodet en anden afdeling i SKAT om at undersøge, om der var realitet i Virksomhed 6-projektet, men det gjorde han ikke. Han fokuserede kun på momsdelen. Der blev aldrig truffet en afgørelse vedrørende Virksomhed ApS 17, fordi de i SKAT på det pågældende tidspunkt var usikre på, hvordan momslovens regler om, at en køber i visse situationer hæfter solidarisk med sælger for afregning af moms, skulle anvendes i praksis. Vidne 59 har forklaret bl.a., at Tiltalte 8 var sikker på, at alt var i orden, når han havde sikret sig dags dato-kvitteringer for betalingerne til Virksomhed ApS 33. Vidnet opfattede helt klart, at Tiltalte 8 ikke var klar over, at der ikke måtte ske kontantbetaling af så store beløb. Vidnet havde på et tidspunkt en kort telefonsamtale med Vidne 44. Vidne 44 benægtede ikke, at han havde noget med Virksomhed ApS 33 at gøre, og hun tænkte ikke, at Vidne 44 ikke var bekendt med, hvad der foregik, eller at han ikke repræsenterede Virksomhed ApS 33. Vidne 44 forsøgte dog at svare uden om på nogle af vidnets spørgsmål. Vidnet mener, at hun præsenterede problemerne med fakturaerne over for Vidne 44. Vidne 44 gav udtryk for, at han gerne ville hjælpe. De talte om, at Vidne 44 skulle tale med SKAT om sagen. Vidne 44 bad hende sende hendes spørgsmål til ham på en mail, hvilket hun efterfølgende gjorde. Det var helt klart for vidnet, at Vidne 44 ikke ville hænges op på noget. Vidnet mener, at Tiltalte 8 ikke kunne have gjort mere for at sikre sig, at Virksomhed ApS 33 havde rent mel i posen. Hun mener desuden, at Tiltalte 8 har gjort, hvad han kunne for at give SKAT det materiale, som SKAT har efterspurgt. Vidne 60 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Virksomhed A/S 1 siden september 2013. Han er marketingsansvarlig. Han blev ansat af Tiltalte 1, lige da Tiltalte 1 havde overtaget Virksomhed A/S 1. Tiltalte 6 var med til ansættelsen. Tiltalte 1 var ejer af Virksomhed A/S 1, og Tiltalte 6 stod for den daglige drift. Vedrørende den omhandlede periode 2013-2016 har vidnet forklaret, at Tiltalte 6 var hans nærmeste leder. Vidnets arbejdsplads var i det samme kontor i Virksomhed A/S 1's kælder, hvor Tiltalte 6 også sad. Deres borde stod tæt på hinanden. / - 18 - Tiltalte 6 stoppede hos Virksomhed A/S 1 i en periode på ca. seks måneder, men vidnet husker ikke, hvornår det var. Vidnet mener ikke, at Tiltalte 6 var sygemeldt i forbindelse med politiets ransagning i 2016. De anvendte et bookingsystem udviklet til bowlinghaller. Man skulle have en særlig licens på sin computer for at kunne tilgå systemet. Vidnet og Tiltalte 6 havde adgang til systemet, men det var ikke alle medarbejdere, der havde det. Det var primært Tiltalte 6, der benyttede den computer, som stod på Tiltalte 6's skrivebord, men i perioder, hvor Tiltalte 6 ikke var der, kunne der godt være andre, som benyttede den. Det kan godt passe, at der enten ikke skulle bruges kodeord for at benytte computeren, eller at kodeordet stod på en gul seddel, der sad på skærmen. Person 17 var ansat hos Virksomhed ApS 38, men vidnet kendte ikke hendes præcise funktion. Han så hende kun meget sjældent. Større bestillinger foretog de hos deres faste leverandører. Småindkøb foretog de ofte selv. Det var normalt vidnet og Tiltalte 6, der foretog småindkøb, men en gang imellem kunne det også være Vidne 1 og Vidne 12. Det var Tiltalte 6, der stod for at refunderede en ansats udlæg til indkøb, da Tiltalte 6 havde adgang til byttepengene. Man afleverede fakturaen til Tiltalte 6, som så vistnok lagde den i regnskabet. Vidnet er ikke bekendt med, hvordan papirgangen præcist var hos Virksomhed A/S 1, men han går ud fra, at fakturaer og øvrige bilag blev samlet sammen for en måned ad gangen og så afleveret til revisoren. Vidne 45 var en håndværker med relation til Tiltalte 1, som jævnligt kom og foretog forskellige renoveringsarbejder. Vidne 45 byggede bl.a. et redskabsskur på Virksomhed A/S 1's parkeringsplads og udførte noget malerarbejde, bl.a. i restauranten. Vidnet er ikke bekendt med, at Vidne 45 har udført reparation af taget eller el-arbejde. Vidnet kan huske, at han en gang har set Vidne 45 have et par hjælpere med. Han ved ikke, hvordan afregningen med Vidne 45 foregik. / - 19 - Tiltalte 1 kom dagligt i Virksomhed A/S 1 og talte med både vidnet, Tiltalte 6 og Vidne 1. Tiltalte 1 bad sommetider vidnet om at printe noget eller om at få udarbejdet noget materiale. Vidnet har også en gang imellem skrevet en mail for Tiltalte 1. Tiltalte 1 var en hård chef og var meget dominerende. Det var Tiltalte 1, der bestemte, hvis der skulle foretages større indkøb eller investeringer. Vidne 11 siger umiddelbart ikke vidnet noget, men han kan godt huske, at der kort efter, at Tiltalte 1 overtog Virksomhed A/S 1, var en sag med en medarbejder, som kom tilbage fra barsel. Vidnet mener, at det var Tiltalte 6, der håndterede sagen i begyndelsen, men Tiltalte 1 der afsluttede den. Vidnet kan ikke huske, om han selv har været ansat i et vikarbureau, men han kan huske, at han på et tidspunkt begyndte at modtage sine lønsedler fra en anden virksomhed end Virksomhed A/S 1. Han fik aldrig nogen forklaring på, hvad det skyldtes, og tænkte ikke nærmere over det. Han har nok bare tænkt, at Virksomhed A/S 1 var begyndt at anvende et andet firma til at håndtere lønudbetalingen. Vidnet husker ikke, om han også underskrev en ny ansættelseskontrakt. Navnene Vidne 47 og Vidne 7 siger ham ikke noget. Han har måske mødt en, der hed Tiltalte 2 en enkelt gang. Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets løn, gik vidnet til Tiltalte 6. Vidnet har aldrig oprettet fakturaer. Tiltalte 3 kom en gang imellem i Virksomhed A/S 1 og blev på et tidspunkt direktør for Virksomhed A/S 1. Det medførte dog ikke nogen ændringer i den daglige drift. Tiltalte 3 kom kun i Virksomhed A/S 1 2-6 gange om måneden. Vidnet ved ikke, hvad Tiltalte 3 foretog sig, når han var der. Vidne 57 har forklaret bl.a., at han var ansat på Virksomhed 1 som receptionschef frem til 2019. Han var også ansat i perioden 2013-2016. Vidnet tog sig af vagtplanlægning, reklamationer og dækkede ind ved sygdom. Han stod ikke for at tage imod håndværkere, der skulle udføre arbejde på bygningen. På et tidspunkt havde de et utæt loft på 4. sal, hvor der var mødelokaler. Vidne 45 udførte noget tætning af taget. Vidne 45 havde som regel en makker med sig. Det arbejde, som Vidne 45 havde udført på taget, viste sig imidlertid ikke at være godt nok og måtte laves om af et andet firma. Vidne 45 udførte også noget arbejde på et / - 20 - indgangsparti til hotellet. Han malede også søjlerne i parkeringskælderen og nogle af værelserne. Der var også andre håndværkere end Vidne 45, der gik og malede. Vidnet går ud fra, at det var Tiltalte 1, som rekvirerede håndværkerne. Der var på et tidspunkt også problemer med fugtskader på nogle værelser på 3. sal. Vidnet ved ikke, hvem der udførte udbedringerne heraf. Det var noget Tiltalte 6 tog sig af. Vidnet og Tiltalte 6 var på et tidspunkt ude at hente nye lænestole til hotellet. De hentede lænestolene på Hotel Palace, hvor vidnet tidligere havde arbejdet. Vidnet foretog ikke selv indkøb til hotellet bortset fra øl til receptionen og nogle rengøringsartikler. Han har dog nogle gange været i Bilka sammen med Tiltalte 6 for at købe ting til hotellet. Det var Tiltalte 6, der betalte. De havde en bogholder, der hed Person 86, som tog sig af bogføringen. Tiltalte 1 blandede sig ikke i vidnets arbejde, og vidnet så ham ikke så tit på hotellet. Vidnet opfattede Tiltalte 1 som venlig og imødekommende. Tiltalte 1 talte mest med Tiltalte 6. Det var vidnets indtryk, at Tiltalte 1 værdsatte at høre Tiltalte 6's mening om tingene. Tiltalte 6 var fortsat vidnets chef, efter Tiltalte 6 flyttede ned i kælderen under Virksomhed A/S 1. Vidnet var ikke på noget tidspunkt ansat i et vikarbureau. Det var Tiltalte 1, der var vidnets arbejdsgiver i hele den periode, hvor Tiltalte 1 havde hotellet. Hotellet blev ikke forpagtet ud. Foreholdt summarisk oversigt fra SKAT over ansatte i Virksomhed 1 i indkomståret 2015, hvoraf fremgår, at der var fire ansatte, har vidnet forklaret, at det undrer ham, at der ikke fremgår flere ansatte. Der mangler mindst tre stuepiger og fire til fem receptionister, ligesom det undrer ham, at han ikke selv fremgår af oversigten. Navnene Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 7 siger ham ikke noget. Vidne 8 har forklaret bl.a., at nogle af de 15 hovedselskaber fortsat eksisterer, men er blevet overdraget til nye ejere. Så vidt vidnet kan se, er Tiltalte 1 i dag udtrådt af samtlige selskaber. / - 21 - Når han i byretten forklarede, at fakturaerne fra underleverandørerne nogle gange havde et påfaldende mangelfuldt indhold, drejede det sig typisk om, at der manglede en nærmere specifikation af, hvad der var levereret og hvor. Fakturaerne indeholdt typisk blot et uspecificeret, samlet timetal. Det vil også være påfaldende, hvis en faktura angiver et kontonummer tilhørende en helt anden virksomhed, eller hvis der ikke angives noget kontonummer til betaling. I perioden 2013-2016 gjaldt der – som nu – krav om, at fakturaer over en vis størrelse skulle betales ved bankoverførsel og ikke måtte betales kontant. Vidnet bad politiet om at indhente den manglende bogføring i hovedselskaberne. Politiet oplyste efterfølgende, at de ikke kunne skaffe materialet. Han har ikke rettet henvendelse direkte til selskaberne om den manglende bogføring. Alle afgørelserne vedrørende hovedselskaberne er blevet påklaget til Landsskatteretten. Vidnet ved ikke, om selskaberne i den forbindelse har indleveret supplerede bogføringsmateriale. Hvis der indleveres supplerende materiale i forbindelse med en klagesag, vil materialet normalt blive sendt til udtalelse hos den skattemyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse. Vidnet er ikke blevet anmodet om supplerende udtalelser i anledning af klagesagerne. Vidnet kender ikke status i klagesagerne. Vidnet har alene forholdt sig til det materiale, han modtog fra politiet. Politiet oplyste, at der var talte om fiktive fakturaer, hvilket han har lagt til grund. Han har ikke været ude og foretage yderligere kontrol af realiteten af de ydelser, der er angivet i fakturaerne. Ved de fakturaer, hvor der ikke fremgik nogen kommission, fratrak vidnet skønsmæssigt en kommission på 15 pct., der således ikke er anset for at vedrøre betaling af løn. Det var ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til hovedselskaberne. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagerne er SKAT enig i politiets opfattelse af, at anvendelsen af vikarbureauerne var et setup, der bl.a. havde til formål af unddrage statskassen A-skat og AM-bidrag. Han husker ikke, hvilken kontrol SKAT udførte for at sikre denne konklusion. Som vidnet husker det, var der i hele perioden, hvor der blev anvendt vikarbureauer, stadig nogle ansatte tilbage i alle hovedselskaberne. Han husker ikke, om der var perioder, hvor et eller flere af hovedselskaberne ikke indbetalte A-skat og AM- bidrag. / - 22 - Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede vidnet, at ved en eventuel uoverensstemmelse mellem oplysningerne i en persons årsopgørelse og oplysningerne i R75- meddelelsen vil man normalt kunne lægge oplysningerne i årsopgørelsen til grund. Personlige oplysninger Tiltalte 3 er efter byrettens dom straffet ved udenretlig vedtagelse den 23. marts 2022 af bøde på 2.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at disse har ændret sig væsentligt siden personundersøgelsen. Han har mistet sit job som direktør. De seneste otte måneder har han haft et fuldtidsjob som lastbilchauffør. Han bor fortsat sammen med sin hustru og børn, men ægteskabet går ikke så godt. Deres økonomi er meget presset på grund af sagen, og han har måttet sælge en del af sine personlige ejendele. Han har helt brudt kontakten til sin far, som følge af sagen. Tiltalte 1 ser heller ikke sine børnebørn. Tiltalte er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. Tiltalte 8 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han fortsat bor i By 4 sammen med sin hustru og deres to børn. Hans planer om at flytte på landet må vente, til børnene er flyttet hjemmefra. Han ejer et stilladsfirma med seks til otte ansatte, hvor også han selv og hustruen arbejder. Derudover har han et ingeniørfirma, som han startede i 2016, der udvikler sensorer og højteknologiske produkter. Ingeniørfirmaet har opnået støtte fra Innovationsfonden. Hans helbred er godt, og han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. Tiltalte 6 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at de sidste to år har været et helvede på grund af sagen. Han er i dag sygemeldt og har været det siden december 2021. Han har bl.a. problemer med at sove. Det hele er meget usikkert, både hvad angår hans job og hans økonomi. Han bor fortsat alene i egen lejlighed. Han har trukket sig socialt på grund af sagen. Han har ikke længere noget forhold til Tiltalte 1. Dengang han arbejdede for Tiltalte 1, forsøgte tiltalte blot at hjælpe Tiltalte 1. I dag kan tiltalte godt se, at nogle af de ting, der er foregået, har været helt galt. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. Landsrettens begrundelse og resultat / - 23 - Skyldspørgsmålet Fakturaerne fra Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 57 Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at medarbejderne, som udførte de arbejdsopgaver, der er omfattet af de omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer, reelt har været ansat i de hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, og at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet. Fakturaerne fra Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7 Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer udstedt af disse tre selskaber vedrørende levering af arbejdskraft og varer er fiktive og uden realitet. Fakturaerne fra Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 10 og Virksomhed S.M.B.A. 2 Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at de konkrete fakturaer fra disse selskaber, som indgår i ankesagen er fiktive og uden realitet. Tiltalte 3 Forhold 1 Af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten det bevist, at Tiltalte 3 aktivt deltog i ledelsen af Virksomhed A/S 1. Landsretten tiltræder endvidere af de samme grunde, at det er bevist, at Tiltalte 3 havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning, som blev udstedt til Virksomhed A/S 1, samt om anvendelsen af fakturaerne til at uddrage det offentlige moms. Henset til, at Tiltalte 3 blev registreret som bestyrelsesmedlem i august 2013 og efterfølgende som direktør i september 2014, samt at han havde kontor i Virksomhed A/S 1 i hele perioden, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at han har deltaget aktivt i ledelsen af Virksomhed A/S 1 i hele gerningsperioden. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 1 a og 1 c i samme omfang som anført af byretten. Forhold 5, 8, 9, 11 og 12 / - 24 - Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Tiltalte 3 i de relevante gerningsperioder havde en ledende og central rolle i forhold til driften af Virksomhed 6- restauranterne, og at Tiltalte 3 fuldt ud var bekendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. Landsretten har herved også lagt vægt på, at det af mailkorrespondancen fra november og december 2015 mellem Tiltalte 3 og Virksomhed ApS 1 fremgår, at Tiltalte 3 var klar over, at det ikke var Vidne 47, men derimod en person ved Navn 10” , som han korresponderede med, og som han kendte. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at personen ”Navn 10” var Tiltalte 2. Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at Tiltalte 3 tillige er fundet skyldig i den del af forholdene, der vedrører fiktive fakturaer angående varer og tjenesteydelser. Forhold 13 Det fremgår, at Tiltalte 3 var registreret som direktør for Virksomhed ApS 24 i perioden 21. juni 2012 til 16. september 2016. Uanset at der ikke foreligger oplysninger, som på nærmere vis forbinder Tiltalte 3 med driften af dette selskab, finder landsretten, at Tiltalte 3 som direktør for selskabet – henset til sit kendskab til udstedelsen og anvendelsen af fiktive fakturer i forbindelse med andre selskaber, som ligeledes var kontrolleret af Tiltalte 1 – må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende i hvert fald mandskabsudlejning med henblik på at unddrage det offentlige moms, A-skat og AM-bidrag. Landsretten finder endvidere, at Tiltalte 3 forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. Landsretten finder herefter Tiltalte 3 skyldig i forhold 13 a for et beløb på 186.901 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Han findes endvidere skyldig i forhold 13 c. Tiltalte 8 Forhold 5 c Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som er anført af byretten, at de to fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 er fiktive, og at udstedelsen har haft til formål, at Virksomhed ApS 16 kunne opnå et uberettiget momsfradrag. / - 25 - Det forhold, at Virksomhed ApS 17 i samme periode indkøbte diverse LED-udstyr via Virksomhed ApS 33 til brug for forskellige projekter, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tiltræder endvidere, at Tiltalte 8 som direktør for Virksomhed ApS 17 og efter hans rolle i selskabet er fundet skyldig i den principale påstand for et beløb på 295.000 kr. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand findes forholdet alene omfattet af momslovgivningen. Tiltalte 6 Forhold 1 og 7 Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at Tiltalte 6 havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 i de pågældende gerningsperioder, og at Tiltalte 6 var fuldt ud bekendt med, at der blev udarbejdet og anvendt fiktive fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser samt mandskabsudlejning til Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1, samt at han havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger. Der er for landsretten fremlagt en forpagtningskontrakt, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 1 pr. 1. januar 2015 bortforpagter Virksomhed 1 til ”Virksomhed ApS 60 eller ordre” . Forpagtningskontrakten er ikke underskrevet, og der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, at der i den del af gerningsperioden, som ligger efter 1. januar 2015, skulle være sket nogen ændring i Tiltalte 6's eller Tiltalte 1's funktioner og rolle i forhold til driften af Virksomhed 1. Landsretten har derfor ikke tillagt forpagtningskontrakten nogen betydning for skyldvurderingen i forhold til Tiltalte 6. Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at det forhold, at Tiltalte 6 i en periode på ca. 6 måneder i 2015 ses formelt at være fratrådt sin stilling hos Virksomhed A/S 1, ikke kan tillægges nogen betydning. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 6 er fundet skyldig i forhold 1 og 7 i samme omfang som anført af byretten. Forhold 2 / - 26 - Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at Tiltalte 6 må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer, håndværkerydelser og mandskabsudlejning med henblik på at uddrage det offentlige moms – og for så vidt angår lønudbetalinger, at der ikke ville blive afregnet A-Skat og AM-bidrag – og at han forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. Det tiltrædes derfor, at Tiltalte 6 er fundet skyldig i forhold 2 a og 2 c. Sanktionsfastsættelsen Tiltalte 3 er fundet skyldig i moms- og skatteunddragelse for 5.589.420 kr. Landsretten finder, at længden af den idømte tillægsstraf henset til beløbets størrelse bør forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder. Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum ét år, finder landsretten, at fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes på vilkår som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes i øvrigt i medfør af de bestemmelser, som er anført af byretten. Den idømte tillægsbøde forhøjes til 5.575.000 kr. Landsretten finder, at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle og sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager. Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes. Tiltalte 8 er fundet skyldig i momsunddragelse for et beløb på 295.000 kr. Landsretten finder henset hertil, at straffen bør nedsættes til fængsel i 40 dage. Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum ét år, finder landsretten, at straffen bør gøres betinget alene med et vilkår om, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden som fastsat nedenfor. Straffen fastsættes i medfør af momslovens § 81, stk. 4, jf. straffelovens § 56. Den idømte tillægsbøde tiltrædes. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, den 6. maj 2022. / - 27 - Som følge af ovenstående skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Der findes ikke grundlag for at nedsætte den andel af sagsomkostningerne for byretten, som Tiltalte 8 er blevet pålagt ved dommen. Tiltalte 6 er fundet skyldig i moms- og skatteunddragelse for 4.607.971 kr. Landsretten finder, at længden af den idømte tillægsstraf er passende og tiltræder, at 1 år af straffen gøres betinget med vilkår som sket. Der er herved lagt vægt på de samme forhold vedrørende sagsbehandlingstiden, som er anført ovenfor. Det tiltrædes endvidere, at tillægsbøden er fastsat som sket. Landsretten finder, at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle og sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager. Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 3, Tiltalte 8 og Tiltalte 6 stadfæstes med følgende ændringer: Straffen for Tiltalte 3 forhøjes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. Tillægsbøden til Tiltalte 3 forhøjes til 5.575.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Straffen for Tiltalte 8 nedsættes til fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. / - 28 - De Tiltalte 3 og Tiltalte 6 skal hver især betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen afholder udgifter til de fastsatte salærer i forbindelse med aflyste retsmøder. Statskassen skal for Tiltalte 8 betale sagens omkostninger for landsretten. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3. maj 2022 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Karen Hald, Michael de Thurah 0g Anders Schäfer (kst:) med domsmænd). 22. afd. nr. S-1958-20: Anklagemyndigheden mod 3) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1980)</anonym> (advokat Kåre Pihlmann, besk;) 4 <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1969)</anonym> (advokat Camilla Rønne, besk.) <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1960) 2</anonym> (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, besk) Retten på Frederiksbergs dom af 3.juli 2020 (6020/2019) er anket af <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> alle med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse Anklagemyndigheden har vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog således at der påstås domfældelse efter anklageskriftet i forhold 13 a 0g 13 c. Endvidere har anklagemyndigheden påstået skærpelse af den idømte fængselsstraf og tillægsbøde. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende <anonym>Tiltalte 8</anonym> nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse af den idømte fængselsstraf. Hvis tiltalte i stedet måtte blive fundet skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 5 c for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk. 2,jf. stk. 1,jf. 8 21, påstås der alene domfældelse for et beløb på 1.475.000 kr. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. Anklagemyndigheden har vedrørende <anonym>Tiltalte 6</anonym> nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt om skærpelse af den idømte fængselsstraf. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte 0g vidnerne <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Vidne 36</anonym> <anonym>Vidne 59</anonym> 0g <anonym>Vidne 8</anonym> Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 60</anonym> 0g <anonym>Vidne 57</anonym> De i byretten af vidnerne revisor <anonym>Vidne 2</anonym> advokat <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>7</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>18</anonym> <anonym>Vidne 19</anonym> <anonym>Vidne 20</anonym> <anonym>Vidne 21</anonym> <anonym>Vidne 22</anonym> <anonym>Vidne 23</anonym> <anonym>Vidne 24</anonym> <anonym>Vidne 25</anonym> <anonym>Vidne 26</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>27</anonym> <anonym>Vidne 28</anonym> <anonym>Vidne 29</anonym> <anonym>Vidne 30</anonym> <anonym>Vidne 3 1</anonym> <anonym>Vidne 32</anonym> <anonym>Vidne 33</anonym> <anonym>Vidne 34</anonym> <anonym>Vidne 46</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>35</anonym> <anonym>Vidne 37</anonym> <anonym>Vidne 39</anonym> <anonym>Vidne 47</anonym> <anonym>Vidne 49</anonym> <anonym>Vidne 40</anonym> <anonym>Vidne 41</anonym> <anonym>Vidne 42</anonym> 0g <anonym>Vidne 43</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Forklaringer til politirapport afgivet af <anonym>Vidne 45</anonym> 0g <anonym>Vidne 55</anonym> er som i byretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 871, stk. 4,jf. $ 917, stk. 1. <anonym>Tiltalte 8</anonym> har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten præciseret; at <anonym>Person 55</anonym> rettelig havde en aftale med Bella Centeret og ikke kommunen som anført i retsbogen af 4. maj 2020, side 24,4. afsnit. Vedrørende gengivelsen af sin forklaring i retsbogen af 6.maj 2020, side 9, 3. afsnit, sidste punktum; har han ikke forklaret om nogen ven til <anonym>Vidne 44</anonym> som havde et firma. Vedrørende sine regnskaber og momsangivelser i 2013 var det rettelig <anonym>Vidne 59</anonym> der hjalp ham; og ikke <anonym>Vidne 44</anonym> som anført i samme retsbog, side 10, nederst. Tiltalte bad <anonym>Vidne 44</anonym> om at få styr på tingene. Han har ikke bedt <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> om at få styr på tingene som anført i samme retsbog side 1l, 4. afsnit. Tiltalte har derudover forklaret bl.a , at vedrørende sine indkomstforhold i 2013, var han på det tidspunkt på vej ud af revalidering, som han havde modtaget;, mens han var under uddannelse. Han fik udbetalt omkring 13.000 kr. om måneden. Foreholdt; at tiltaltes A-indkomst i 2013 ifølge R75-rapporten fra SKAT var på 54.661 kr., har tiltalte forklaret, at han ikke kan forklare indkomsten ifølge R75, men hans hustru havde da et velbetalt job, 0g i starten af 2013 lånte han 200.000 kr. af sin far, ligesom han i starten af 2013 modtog 77.000 retur af de penge som var afsat til stiftelsen af <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Hans økonomi hang derfor fint sammen i 2013. Det er rigtigt; at han primo 2013 havde en gæld på 318.891 kr. Ved udgangen af 2013 var gælden lidt under 300.000 kr. Han lærte <anonym>Tiltalte 1</anonym> at kende i slutningen af 1990'erne, mens han afsonede en dom i Horserød Statsfængsel. De blev venner og har opretholdt kontakten siden I perioden omkring 2012-2013 havde de tæt kontakt. På det tidspunkt ville han gerne starte op som selvstændig, 0g derfor søgte han vejledning hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han lænede sig også meget op ad <anonym>Vidne 44</anonym> da <anonym>Vidne 44</anonym> havde mange års erfaring med at gøre forretninger. Han spurgte derfor <anonym>Vidne 44</anonym> til råds om flere af de projekter; han arbejdede med. <anonym>Vidne 44</anonym> bliver også kaldt 99 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> Han vil beskrive sig selv som en arbejdshest, ihærdig og projektorienteret. Han har fokus på de overordnede linjer i projekterne og har i dag en ansat, som tager sig af detaljerne. Ofte kommer detaljerne dog først på plads undervejs i de projekter; han arbejder med. Det var først, da han talte med <anonym>Vidne 36</anonym> fra SKAT, at han blev klar over; at han ikke måtte betale sine underentreprenører kontant. Han fik <anonym>Vidne 44</anonym> til at underskrive dags dato-kvitteringerne for at kunne holde styr på økonomien; 0g hvad der var betalt. Den oprindelige aftale med <anonym>Vidne 44</anonym> gik både på LED-panelerne og <anonym>Virksomhed 6</anonym> selvom der ikke blev skrevet noget ned om LED-panelerne. Vedrørende <anonym>Virksomhed 6</anonym> gik aftalen ud på, at <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> skulle stå for alt vedrørende etableringen af <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranten. Det var alene betalingerne; som skulle gå gennem <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> ville imidlertid ikke være med til dette. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville betale for inventaret direkte til konkursboet, så han var sikker på at få det. Derfor endte det med, at det var tiltalte; der forhandlede prisen for inventaret og købte det af konkursboet. På et tidspunkt i starten af 2013 bad <anonym>Vidne 36</anonym> fra SKAT ham om at indsende en række oplysninger vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> herunder en aktivitetsbeskrivelse, fakturer vedrørende <anonym>Virksomhed 6</anonym> betalingsaftaler og øvrig betalingsdokumentation mv , hvilke han gjorde. Han inviterede også <anonym>Vidne 36</anonym> med til et møde med <anonym>Person 55</anonym> i Bella Centeret om LED-panelerne, men det tog <anonym>Vidne 36</anonym> dog ikke med til. Han drøftede sine problemer med SKAT med <anonym>Vidne 44</anonym> og bad <anonym>Vidne 44</anonym> tage kontakt til SKAT, så der kunne komme styr på tingene i <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Han rykkede <anonym>Vidne 44</anonym> for dette flere gange. <anonym>Vidne 44</anonym> sagde, at det skulle han nok få styr på. <anonym>Vidne 36</anonym> fra SKAT fortalte ham på et tidspunkt; at han havde talt med <anonym>Vidne 44</anonym> Han har aldrig bedt <anonym>Vidne 44</anonym> om at repræsentere ham over for SKAT. Han kontaktede <anonym>Vidne 59</anonym> fordi han havde mistede tilliden til <anonym>Vidne 44</anonym> og bad derfor hende om at løse problemet med SKAT. Han ved, at hun både kontaktede SKAT og <anonym>Vidne 44</anonym> Vedrørende LED-panelemne har tiltalte forklaret, at han fik leveret alt det udstyr, som fremgår af faktura nr. 12-102 af 12. december 2012 og faktura nr. 2-101 af 1 februar 2013 fra <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Han købte ikke yderligere LED-udstyr af <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Der blev ikke oprettet en særskilt købsaftale; da LED-udstyret var en del af den samlede aftale mellem parterne. De fem overførsler på i alt 450.500 kr:. fra <anonym>Virksomhed ApS 17's</anonym> konto; henholdsvis 100.000 kr. den 19. februar 2013, 96.000 kr: den 21. februar 2013, 125.000 kr. den 25. februar 2013, 88.000 kr: den 28. februar 2013 og 41.500 kr: den 12. marts 2013, er alle betalinger til <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> Kontanthævningerne på i alt 598.000 kr: på <anonym>Virksomhed ApS 17's</anonym> konto; henholdsvis 250.000 kr. den 7. februar 2013, 150.000 kr: den 18. februar 2013, 150.000 kr: den 21. februar 2013 og 48.000 kr. den 12. marts 2013 er ligeledes alle beløb, han betalte til <anonym>Vidne</anonym> <anonym>44</anonym> vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> Faktura nr. 12-101 fra <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> på 1.000.000 kr. er ikke udfærdiget korrekt. Posterne "Drift inventar <anonym>Virksomhed 6</anonym> Vejle? "Driftmidler <anonym>Virksomhed 6</anonym> Vejle? og "Varelager <anonym>Virksomhed 6</anonym> Vejle" burde ikke have været medtaget, da inventaret mv. ikke var noget; som <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> købte af <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Når posterne fremgår af fakturaen; skyldes det, at det var sådan; den oprindelige aftale med <anonym>Vidne 44</anonym> var. Fakturaen er ikke blevet rettet til, selv om aftalen blev ændret. Endvidere skulle fakturaen kun have lydt på 600.000 kr., hvilket også var det beløb, som blev betalt. Det er ligeledes en fejl, at fakturaen blev bogført med 1.000.000 kr.i <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Det er helt sædvanlig i byggebranchen; at en underentreprenør modtager betaling forud for, at en opgave udføres. Han var ikke selv med til at udføre arbejdet. Betalingen til <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 33</anonym> skete løbende. <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> betalte i alt 1.475.000 kr. til <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Tekst og beløb i fakturaen af 15.januar 2013 på 1.000.000 kr. fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> er korrekt. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret bl.a. vedrørende forhold 13, at det var hans far, <anonym>Tiltalte 1</anonym> der indsatte ham som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> Det var ikke noget; han havde talt med sin far om Han mener; at han har talt med sin far om <anonym>Virksomhed ApS 46</anonym> På et tidspunkt var der tale om, at der skulle gennemføres et generationsskifte; men det blev aldrig til noget. Vedrørende mailen af 2. december 2015 kl. 21.56.36 fra tiltalte til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> har tiltalte forklaret; at han ikke nærmere kan huske, hvorfor han troede, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> han skrev med. Det er først i forbindelse med denne sag, at tiltalte er blevet klar over; at han stod som hovedanpartshaver i selskabet <anonym>Virksomhed ApS 46</anonym> <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> havde omkring 15-20 ansatte. Det var hans far, der registrerede ham som direktør for <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Han ved ikke hvorfor: Det var ikke altid, at han blev orienteret om, når hans far indsatte ham som direktør i et selskab . Han havde ikke nogen erfaring som direktør eller anden ledelseserfaringen; da han blev indsat som direktør. Sagen har medført, at han ikke rigtig har kontakt med sin far længere. Han mener, at hans far er ansvarlig for;, at han er endt i denne situation. Han havde ikke noget at gøre med ansættelse og opsigelse af personale hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>1</anonym> Det går han ud fra, at hans far tog sig af. Han vil også tro, at det var hans far, som tog sig af 'lønforhandlinger og medarbejdersamtaler; Indkøb af varer; vil han tro; blev foretaget af <anonym>Tiltalte 6</anonym> eller køkkenchefen <anonym>Vidne 1</anonym> ligesom <anonym>Vidne 1</anonym> vist stod for lønkørsler. Det havde han heller ikke noget med at gøre. Han tror; at der var tale om forpagtning; men han ved ikke, hvem der ejede bygningerne. Bogføringen går han ud fra, at revisor <anonym>Vidne 2</anonym> tog sig af. Han ved ikke; om der også var ansatte, der tog sig af bogføring: Han ved ikke, hvem der stod for kontakten til SKAT, og han kender ikke noget til virksomhedens opgørelse og indsendelse af momsangivelser eller virksomhedens momsafregning i øvrigt; og han har ikke fået tilsendt udkast dertil, ligesom han ikke var involveret i indberetning af løn til SKAT. Han deltog slet ikke i driften af <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> og modtog ikke nogen løn for at være registreret som virksomhedens direktør. Det var hans far; der tildelte ham et kontor i kælderen hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Han var der 2 - 3 gange om ugen i et par timer ad gangen. Han skrev nogle mails, men foretog sig derudover ikke så meget; når han var der. Det var normalt <anonym>Tiltalte 6</anonym> der stod for betaling af fakturaer. Han bistod med betaling, hvis <anonym>Tiltalte 6</anonym> ikke var der. Han fik fakturaerne stukket i hånden eller tilsendt på mail, og satte dem så til betaling i netbanken. De var godkendt af hans far, når han modtog dem: Han har kun bremset en betaling, hvis han mente, at fakturaen allerede var betalt. Der kunne godt gå måneder imellem; at han blev bedt om at betalte fakturaer Telefonsamtalen af 29. november 2015 kl. 11.58.38 mellem ham og hans far, hvor der blev talt om lønsedler; der skulle slettes, handlede om nogle medarbejdere; som havde fået dobbelt løn, fordi lønnen var blevet kørt i både vikarbureauet og i <anonym>Virksomhed 6</anonym> Han har mødt revisor <anonym>Vidne 2</anonym> et par gange, men han kendte ham ikke så godt. Det var oftest hans far, der mødtes med revisoren. Han gik ud fra, at tingene var i orden hos <anonym>Vidne 2</anonym> når hans far anvendte ham Han var heller ikke involveret i udarbejdelse og indsendelse af momsangivelser 0g indberetning af lønindkomst vedrørende <anonym>Virksomhed 6</anonym> ~restauranterne. Det må have været hans far eller deres revisor; der tog sig af det. Hans far var generelt meget styrende i forhold til de ansatte og var meget nede i alle detaljer De fakturaer; som tiltalte satte til betaling i netbanken; skulle godkendes af hans far. Det var kun hans far, der havde fuldmagt til dette. På et tidspunkt fik tiltalte dog også fuldmagt til at godkende betalinger; fordi hans far skulle ud at rejse i en periode. Han husker ikke; hvem der stod for driften, mens hans far var ude at rejse. Når fakturaerne var sat til betaling; kom de i en mappe; som så blev afleveret til <anonym>Vidne 2</anonym> hvis firma, <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> stod for bogføringen. <anonym>Vidne 1</anonym> havde ansvaret for personalet i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og vist også i restauranten på Kultorvet, men derudover var det hans far;, der tog sig af personalet i virksomhederne. <anonym>Tiltalte 6</anonym> tog sig af lidt af hvert i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g var en slags alt-mulig-mand. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>60</anonym> delte kontor med <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Vidne 60</anonym> tog sig hovedsageligt af markedsføringen af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Vidne 45</anonym> også kaldet <anonym>Kaldenavn 2</anonym> var en polsk håndværker; som havde nogle folk til at udføre forskellige håndværksmæssige opgaver i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Han ved ikke nærmere, hvad det var for opgaver: På et tidspunkt blev taget repareret; men han ved ikke om <anonym>Vidne 45</anonym> havde med dette at gøre. Han husker ikke; hvornår taget blev repareret. Han har ikke set, at hans far har forklaret nogen af de ansatte om modellen med at anvende vikarbureauer, men det kan han sagtens have gjort. De ansatte satte normalt ikke spørgsmålstegn ved de ting, som hans far havde besluttet. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 4. maj 2020, side 14, 3. sidste afsnit, præciseret, at de 25.000 kr. var hans nettoløn. Tiltalte har derudover forklaret bl.a., at hans og de øvrige ansattes ansættelsesforhold blev flyttet over i et vikarbureau. Det kan godt passe; at det var omkring september eller oktober 2015. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte på et tidspunkt; at han på grund af problemerne med 3F ville flytte så mange ansatte som muligt over i et vikarbureau. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke noget om flere vikarbureauer. Tiltalte ved ikke; hvorfor han i perioden oktober 2015 til marts 2016 fik sin løn fra skiftevis <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> Han holdt alene øje med, at han modtog det rigtige beløb og tænkte ikke over posteringsteksterne. Han er ikke bekendt med, at hans ansættelsesforhold skulle være blevet flyttet fra et vikarbureau til et andet. Han ved ikke, hvorfor det månedlige beløb i omhandlede periode varierer en smule. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville ikke acceptere den overenskomst, der var indgået mellem <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og 3F. Det var en meget fordelagtig overenskomst for de ansatte. Det var for nemheds skyld og for at slippe ud af overenskomsten; at medarbejdemne blev flyttet over i et vikarbureau. Det var den forklaring <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav til ham og de øvrige ansatte. Alle henvendelser fra de ansatte vedrørende ansættelsesforhold mv. blev herefter rettet til vikarbureauerne. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der stod for det. Tiltalte var ikke involveret i første gang, der skulle udbetales løn fra vikarbureauerne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev ikke så godt dansk og bad derfor nogle gange tiltalte om at skive ting for sig feks. mails i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> navn. Det var altid noget; der vedrørte <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 1</anonym> Tiltalte har nok også skrevet nogle papirer for <anonym>Tiltalte 1</anonym> som vedrørte <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> men tiltalte havde i øvrigt ikke noget med dette selskab at gøre. 3F havde sagt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke selv måtte eje eller drive et vikarbureau; der leverede ansatte til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> virksomheder. Iden første 1'/ måned han var hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> var <anonym>Vidne 1 1</anonym> der også, men hun blev så sygemeldt. De fortog herefter en omstrukturering af driften i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og ansatte bl.a. t0 nye medarbejdere. <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad tiltalte forhandle med fagforeningen i sagen om afskedigelse af <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> var hele tiden ansat i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og fik ikke sit ansættelsesforhold flyttet over i et vikarbureau. Han indgik et forlig med fagforeningen 0g gav det til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> besluttede; at forligsbeløbet skulle betales af et vikarbureau. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kontaktede selv fagforeningen og spurgte; om det var i orden; at forligsbeløbet blev betalt af et vikarbureau; hvilket det var: <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad tiltalte om at underskrive forliget, fordi det var tiltalte, der havde forhandlet det. Tiltalte delte kontor med <anonym>Vidne 60</anonym> der var marketings- og bookingchef. <anonym>Vidne 57</anonym> var receptionschef på <anonym>Virksomhed 1</anonym> mens tiltalte arbejdede på hotellet. De arbejdede begge på hotellet fra 1999 til 2014. 12006-2007,da <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtog hotellet; var det tiltalte; der styrede den daglige drift af hotellet. De havde en bogholder; der kom én gang om ugen. Det fortsatte helt frem til, at han stoppede på hotellet. Han har aldrig taget sig af bogholderiet, hverken på <anonym>Virksomhed 1</anonym> eller <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Hotellet havde en døgnboks i Jyske Bank helt inde på Frederiksberg Derfor fik han sommetider hotellets kasseomsætning 0g overførte så et tilsvarende beløb fra sin konto til hotellets konto. Det foregik på samme måde som den senere ordning på <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> som han har forklaret om i byretten. Han blev i 2007 præsenteret for <anonym>Vidne 45</anonym> kaldet <anonym>Kaldenavn 2</anonym> af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 45</anonym> udførte forskellige arbejder på <anonym>Virksomhed 1</anonym> Han udskiftede bl.a. nogle skabe, ordnede el og ombetrak møbler Det foregik på den måde, at <anonym>Vidne 45</anonym> indhentede tilbud på opgaverne, 0g så kom der nogen og udførte arbejdet. Han vil tro, at fakturaerne fra <anonym>Vidne 45</anonym> blev lagt ind i systemet af bogholderen; hvorefter de blev godkendt og betalt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> lagde tiltalte også regninger ind i systemet; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> så godkendte 0g betalte. Fakturaerne fra vikarbureauerne var ikke specificerede på medarbejdere men indeholdt blot et samlet beløb. Det var ikke noget; han skulle kontrollere. Han skulle blot sætte fakturaerne til betaling. Øvrige fakturaer var normalt blevet kontrolleret af <anonym>Vidne 1</anonym> eller <anonym>Vidne 12</anonym> Det var omkring 2011 eller 2012, at <anonym>Vidne 45</anonym> kom og bad om hjælp til at få udfærdiget nogle fakturaer. Tiltalte ved ikke; hvad årsagen var, men måske var det, fordi <anonym>Vidne 45</anonym> havde fået et nyt firma. Tiltalte fik ikke nogen forklaring ud over; at der var et mellemværende mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 45</anonym> vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> Det var meningen; at det udførte arbejde skulle afdrages på mellemværendet mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 45</anonym> Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der bad tiltalte udfærdige fakturaerne. <anonym>Vidne 45</anonym> var også til stede. Det var fakturaer for arbejde, som tiltalte havde set, var blevet udført. Det var for reparation af taget og muligvis også noget malerarbejde. Der blev da lavet mange ting på bygningen. Han gav fakturaerne til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der var også en håndværker ved navn <anonym>Person 27</anonym> som udførte noget arbejde på bygningen; men han ved ikke hvilke. Tiltalte husker fortsat ikke; hvorfor han har registreret for <anonym>Vidne 45</anonym> på R75-oversigten; men han vil tro; at det skyldtes, at <anonym>Vidne 45</anonym> ikke havde en bankkonto. Der var mange mellemregningskonti mellem <anonym>Tiltalte 1's</anonym> virksomheder. <anonym>Tiltalte 1</anonym> foretog mange store fællesindkøb af varer til sine virksomheder. Han kan ikke huske, hvorfor han afholdt udlæg for <anonym>Vidne 45</anonym> Det kan være fordi, at <anonym>Vidne</anonym> <anonym>45</anonym> ien 'periode ikke selv havde nogen bank Telefonsamtalen af 6. januar 2016 kl. 12:12.24 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor tiltalte sidder i baggrunden; husker han ikke. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik meget op i, at alle fakturaer kom med i bogføringen; så han ikke mistede feks. et momsfradrag. Da tiltalte arbejde på <anonym>Virksomhed 1</anonym> var han bemyndiget til at godkende regninger på op til 25.000 kr., men han spurgte alligevel ofte <anonym>Tiltalte 1</anonym> for en sikkerheds skyld, selv om en regning var på under 25.000 kr. Det er derfor; at tallet 25.000 nævnes i telefonsamtalen. Han stoppede hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> omkring marts 2015, men vendte tilbage efter ca. seks måneder; I den mellemliggende periode bevarede han relationen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> Han bor tæt på <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og kom der også nogle gange i den periode, hvor han ikke arbejdede der. Han kan godt have taget sig af nogle forefaldne opgaver, når han var på besøg f.eks. udskiftning af noget it-udstyr. Han mener ikke; at han satte regninger til betaling. Han kunne bruge sin gamle arbejdscomputer på kontoret i kælderen; når han var der: Bortset fra <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> havde han ikke noget at gøre med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> øvrige virksomheder. Dog har han i <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> lagt navn til som direktør; men alene på grund af alkoholbevillingen. Han underskrev i den forbindelse nogle papirer udfærdiget af <anonym>Vidne 2</anonym> Der var ikke noget fast mønster i, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> indkøbte varerne til sine virksomheder. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde mange forbindelser 0g var god til at finde gode tilbud. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var derimod ikke god til at overholde leverandøraftaler om at anvende samme leverandør. Det var derfor ofte svært at gennemskue for tiltalte, om en faktura for varer var rigtig hvorfor han måtte spørge <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den første tid efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtog <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> benyttede de forskellige bogholdere; indtil <anonym>Tiltalte 1</anonym> besluttede, at revisionsvirksomheden <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 38</anonym> skulle stå for bogholderiet. Når tiltalte havde sat en faktura til betaling; kom den ind til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor den kom i en mappe og derefter til <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> Når materialet så var bogført, kom bilagene retur fra revisor og komi et arkiv i <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> kælder. Hvis han feks. var syg, har <anonym>Tiltalte 3</anonym> lagt fakturaer til betaling i hans fravær. I de tilfælde var fakturaerne godkendt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte så typisk <anonym>Tiltalte 3</anonym> et par gange om ugen i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde ikke noget med driften af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> at gøre. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var alene anført som direktør; formentlig fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> gerne ville have, at direktøren var en person; som stod ham nær <anonym>Tiltalte 3</anonym> har et par gange godkendt betaling af fakturaer; fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ude at rejse. Det har været fakturaer; som det hastede med at få betalt. Fakturaerne blev forud herfor sendt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> på mail. De fotos, der er fremlagt for landsretten; er nogle; tiltalte har taget hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> marts måned i år De viser de stole, som står i restauranten. Der er plads til omkring 270 siddende gæster; og omkring halvdelen af stolene er af typen Madonna stol. <anonym>Virksomhed 1</anonym> havde også denne type stole. Fakturaen af 3.juli 2014 udstedt til <anonym>Virksomhed 1</anonym> vedrørende videresalg af 84 stk. Madonna stole passer med, at hotellet har 84 værelser. I 2013 havde hotellet også nogle andre stole, som var beklædt med stof; og som blev ombetrukket. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret bl.: 4., at da han overtog <anonym>Virksomhed 1</anonym> fungerede <anonym>Tiltalte 6</anonym> som direktør for hotellet. Senere blev hotellet forpagtet ud. Det skete omkring det tidspunkt; hvor vidnet overtog <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Det var vidnet; der bestemte, hvilke håndværkere de skulle benytte; og det var ham, som godkendte priserne for de forskellige arbejder: <anonym>Tiltalte 6</anonym> foretog mindre indkøb til hotellet med sit eget dankort. Tiltalte betalte så efterfølgende <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det var aftalen; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> tog hotellets kontantomsætning med hjem Omsætningen kunne <anonym>Tiltalte 6</anonym> anvende til udlæg for hotellet. På hotellet havde de en bogholder på kontoret. Hun hed <anonym>Person 86</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> samlede alle fakturaer og bilag mv. og gav det til <anonym>Person 86</anonym> som så foretog bogføringen. Da vidnet overtog <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> havde de i begyndelsen en kvindelig bogholder ansat, men han kan ikke huske hendes navn. <anonym>Person 17</anonym> var en bogholder; som var ansat hos <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> satte alle fakturaer vedrørende <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> til betaling inetbank, hvor vidnet godkendte dem. Han modtog 150-200 fakturaer om dagen fra alle sine virksomheder; Når han havde godkendt en faktura; gav han den til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det gjaldt også fakturaerne fra vikarbureauerne. Han skrev ikke noget på fakturaerne, når han havde godkendt dem. <anonym>Tiltalte 6</anonym> satte også fakturaer vedrørende <anonym>Virksomhed 1</anonym> til betaling. <anonym>Tiltalte 6</anonym> var ikke involveret i betalingen af fakturaer fra vidnets øvrige virksomheder: <anonym>Tiltalte 6</anonym> ringede sommetider 0g spurgte til fakturaer; som vidnet havde lagt til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Den computer; som <anonym>Tiltalte 6</anonym> brugte, blev også anvendt af andre ansatte. I den periode, hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> ikke arbejdede hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> satte vidnet selv fakturaerne til betaling i netbank. <anonym>Vidne 45</anonym> som blev kaldt 99 <anonym>Kaldenavn 2</anonym> skulle udføre nogle arbejder for vidnet som afbetaling på en gæld, som <anonym>Vidne 45</anonym> havde til ham, og som stammede fra en retssag vedrørende et byggeri. Vidnet tror; at Retten i Lyngby har noget om det. Der blev oprettet et gældsbrev mellem dem. <anonym>Vidne 45</anonym> kunne ikke selv udstede fakturaer; hvorfor vidnet bad <anonym>Person 17</anonym> udstede fakturaerne for det arbejde, som <anonym>Vidne 45</anonym> udførte. Senere bad vidnet også <anonym>Tiltalte 6</anonym> om at udfærdige et par fakturaer for <anonym>Vidne 45's</anonym> arbejde. Vidnet betalte nogle gange regninger for <anonym>Vidne 45</anonym> da <anonym>Vidne 45</anonym> ikke havde nogen penge. Betalingerne for reparation af en bil og betaling af skat, som <anonym>Tiltalte 6</anonym> foretog for <anonym>Vidne 45</anonym> var noget, vidnet instruerede <anonym>Tiltalte 6</anonym> om at gøre. Nogle af arbejderne, som <anonym>Virksomhed IVS</anonym> skulle udføre for vidnets virksomheder; blev ikke udført, fordi indehaveren af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> havde dårligt helbred. Vidnet havde dog ofte allerede modtaget fakturaen for det fulde arbejde, 0g der blev så udfærdiget en kreditnota på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> computer: Han kan ikke finde ud af at skrive på computer; og derfor fik han ofte <anonym>Tiltalte 6</anonym> til at skrive mails mv. for sig. Fakturaer, som han betalte kontant; skrev han normalt "kontant?' på. Han lagde dem derefter til <anonym>Tiltalte 6</anonym> så de kunne blive bogført; eller han bogførte dem selv. Vedrørende gældsbrevet af 30. december 2012 på 218.000 kr: mellem <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> har vidnet forklaret, at han ikke modtog nogen penge fra <anonym>Tiltalte 6</anonym> men gælden er formentlig opstået ved, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> har handlet på sit eget kort. Det var bare et dokument; de oprettede. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 6</anonym> skrev gældsbrevet under <anonym>Tiltalte 6</anonym> blev alene indsat som direktør i virksomheden <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> for; at virksomheden kunne opnå en alkoholbevilling: <anonym>Tiltalte 6</anonym> modtog ikke nogen løn for at være direktør i virksomheden. Vidnet uskiftede på et tidspunkt stolene på <anonym>Virksomhed 1</anonym> De stole; han indkøbte, var både til <anonym>Virksomhed 1</anonym> og til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Vedrørende faktura nr: 1249 af 10.juni 2013 på 412.250 kr. fra <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> til <anonym>Virksomhed 1</anonym> sammenholdt med gældsbrev af 14. november 2013 mellem <anonym>Vidne 45</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> har vidnet forklaret, at arbejdet var udført før juni 2013. Det lå allerede ijuni 2013 fast, at <anonym>Vidne 45</anonym> skyldte vidnet penge; 0g at der var en indforstået aftale mellem dem om, at gælden skulle afdrages ved, at <anonym>Vidne 45</anonym> udførte arbejde for ham. Det må bero på sjusk fra hans revisor; <anonym>Vidne 2's</anonym> side; at gældsbrevet ikke er medtaget i nogen af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 29's</anonym> årsrapporter Vidnet gennemså ikke årsrapporterne, inden han underskrev dem. Det var vidnet; der besluttede at indsætte <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Vidnet har også indsat andre personer som direktører i sine virksomheder uden at involvere dem. <anonym>Tiltalte 3</anonym> modtog løn for sit arbejde i <anonym>Virksomhed 6</anonym> men modtog ikke nogen løn for at stå som direktør i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> I perioden 2014-2016 var der omkring 30-40 medarbejdere ansat i <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> Det var <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g senere <anonym>Vidne 1</anonym> der stod for ansættelserne. Vidnet stod selv for opsigelsen af medarbejdere. <anonym>Tiltalte 6</anonym> stod for at forhandle løn med de ansatte. Det var vidnet, <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> der havde kontakten til vareleverandørerne. Rengøringen i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> blev udført af et eksternt rengøringsfirma. <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> blev drevet fra lejede lokaler; og det var normalt <anonym>Tiltalte 6</anonym> der havde kontakten til udlejeren; og nogle gange vidnet selv. Det var revisionsfirmaet <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> som stod for al bogføringen i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Det var også revisor; der stod for deres momsangivelser; Inden de gik over til at anvende vikarbureauer, var det også <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> der stod for lønkørsler og indberetning af A-skat. Det var vidnet 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> der havde kontakten til Skat vedrørende <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ikke involveret i nogen af disse ting 0g havde intet at gøre med driften i <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har et par gange sat fakturaer vedrørende <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> til betaling i netbank Det var fakturaer; som vidnet havde godkendt. Vidnet stillede et kontor til rådighed for <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> kælder; men <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> kom der sjældent. Der var et par andre managere fra <anonym>Virksomhed 6</anonym> som også havde kontor 1 kælderen; 0g som <anonym>Tiltalte 3</anonym> talte med, når han var der. Vidnet skældte tit <anonym>Tiltalte 3</anonym> ud, fordi han ikke lavede noget. Hver <anonym>Virksomhed 6</anonym> restaurant har fire managere. Det er dem, der er daglige ledere. Der møder to ind om morgenen 0g to ind om aftenen. De skal bl.a. sørge for, at medarbejderne møder ind, som de skal, 0g at leveringerne til restauranten er kommet. De er ikke involveret i restauranternes momsangivelser eller indbetaling af skat for de ansatte. Det tog vidnet sig af. Det var heller ikke noget; <anonym>Tiltalte 3</anonym> var involveret i. Han har mistet sin søn på grund af denne sag. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke haft noget at gøre med det; der er sket. Det var ham, der lokkede <anonym>Tiltalte 3</anonym> med, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kunne blive direktør. <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende gengivelsen af sin forklaring for byretten i retsbogen af 6. maj 2020, side 18, 3. afsnit, præciseret, at han har set <anonym>Vidne 45</anonym> et par gange. Vidnet har forklaret bl.a., at han i forhold til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> andre virksomheder end <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> sommetider hjalp med noget papirarbejde og på den måde var en slags konsulent for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var f.eks. i forhold til <anonym>Virksomhed 3</anonym> i Roskilde. I en periode fungerede vidnet også som direktør for <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> Det var dog ikke noget, han fik særskilt løn for. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var meget autoritær; og man indgik ikke i en dialog med ham. Man var derimod nødt til at gøre, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, hvis man ville arbejde for ham. Sådan var <anonym>Tiltalte 1</anonym> over for alle sine ansatte. Vidnet ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> også var sådan over for <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 47</anonym> De gange, hvor vidnet har mødt <anonym>Tiltalte 2</anonym> har der ikke været andre til stede. <anonym>Tiltalte 6</anonym> var ikke revisor og forestod ikke bogføringen; men han kontrollerede indkøb og tjekkede forskellige ting i Flexibox. Det var også <anonym>Tiltalte 6</anonym> der tog sig af klager. Flexibox genererede en dagsrapport; som <anonym>Tiltalte 6</anonym> ofte gennemgik sammen med vidnet. Alle regninger vedrørende leveringer til køkkenet skulle kontrolleres 0g godkendes af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> besluttede også, om de skulle fortsætte med at anvende en bestemt leverandør: Vidnet er sikker på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kontrollerede alle indkøb mv. i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>1</anonym> Vidnet havde ansvaret for personalet i køkkenet og restauranten og bestemte, hvornår personalet skulle møde, og hvilke opgaver de skulle udføre. <anonym>Tiltalte 6</anonym> var ansvarlig for kontorpersonalet. Der var en tredje supervisor; som havde ansvaret for personalet i bowlinghallen. Vidnet fik ikke nogen forklaring på, hvorfor <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> på et tidspunkt begyndte at anvende vikarbureauer i stedet for selv at have medarbejderne ansat. Det var ikke en beslutning, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> drøftede med vidnet eller <anonym>Tiltalte 6</anonym> Vidnet vidste dog godt; at det var på grund af, at der var store problemer med 3F. Efter de gik over til at benytte vikarbureauer, blev det meget sværere at få vagtplanen til at gå op. Det skyldtes; at vidnet ikke længere vidste, hvor mange timer den enkelte medarbejder skulle arbejde; eller hvad vedkommende skulle have i løn Det var derfor vidnet begyndte at føre et regneark over medarbejderne. Når vidnet modtog en faktura; gav han den til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der betalte fakturaerne. En del af deres leverandører blev betalt via PBS. Når vidnet havde givet en faktura videre til <anonym>Tiltalte 6</anonym> hørte vidnet ikke mere til den. Han vidste derfor ikke, om fakturaen blev betalt eller ej. Det var ikke hans område. <anonym>Vidne 45</anonym> åbnede på et tidspunkt kloakken i køkkenet for vidnet. <anonym>Vidne 45</anonym> var gammel og syg, 0g en dag hørte vidnet; at han var død. <anonym>Vidne 45</anonym> var altid sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>45</anonym> havde også sommetider nogle håndværkere med sig. Vidnet har set <anonym>Vidne 45</anonym> udføre arbejde ude på <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> parkeringsplads. Derudover har <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalt vidnet; at <anonym>Vidne 45</anonym> også har udført noget flise- og malerarbejde for <anonym>Tiltalte 1</anonym> men vidnet kender ikke det nærmere omfang af dette arbejde. Han husker ikke, hvornår det var, han så <anonym>Vidne 45</anonym> 1 <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> men det var før ransagningen i marts 2016. Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets ansættelsesforhold, drøftede han det med <anonym>Tiltalte 1</anonym> da det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var chefen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er ikke en, vidnet havde noget særligt forhold til. Han vidste; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> arbejdede 1 <anonym>Virksomhed 6</anonym> fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt vidnet dette. Han har mødt <anonym>Tiltalte 3</anonym> nogle gange i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> når <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom for at tale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet kom i <anonym>Virksomhed 12</anonym> hver dag og havde ansvaret for caféen; når <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke selv var der. Det var altid <anonym>Tiltalte 1</anonym> som vidnet kontaktede; hvis der var noget med <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>12</anonym> Han har aldrig mødt <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 <anonym>Virksomhed 12</anonym> <anonym>Vidne 36</anonym> har forklaret bl.a at både flytningen af <anonym>Virksomhed 6</anonym> 0g projektet i Bella Centeret fremgik af den aktivitetsbeskrivelse for <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> som <anonym>Tiltalte 8</anonym> sendte til vidnet. Vidnet interesserede sig kun for de fakturaer; som var udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Vidnet var derfor ikke interesseret i at deltage i et møde i Bella Centeret; som <anonym>Tiltalte 8</anonym> tilbød. Fakturaerne vedr. LED-udstyret var også udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> sendte betalingsdokumentation i form af dags dato-kvitteringer. Dags dato- kvitteringen af 5. februar 2013 lydende på 200.000 kr. 0g dags dato-kvitteringen af 18. februar 2013 lydende på 150.000 kr. har vidnet set. Vidnet husker ikke, om <anonym>Tiltalte 8</anonym> havde svært ved at forstå, hvorfor han ikke kunne få det angivne momsfradrag. <anonym>Vidne 44</anonym> mødte flere gange uanmeldt op hos SKAT for at tale med vidnet. Vidnet havde den opfattelse, at <anonym>Vidne 44</anonym> også repræsenterede <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Det må være måden; som <anonym>Vidne 44</anonym> optrådte på, der gjorde, at vidnet fik den opfattelse; 0g <anonym>Vidne 44</anonym> var også bekendt med forholdene. Vidnet vidste, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> kendte <anonym>Vidne 44</anonym> Vidnet bad ikke om nærmere dokumentation for fuldmagtsforholdet. Det var vidnets opfattelse; at <anonym>Vidne 44</anonym> var en fupmager Vidnet sad udelukkende med momssager; I den afdeling tog de ikke ud og kontrollerede; om der var realitet i et projekt. Vidnet kunne godt have anmodet en anden afdeling i SKAT om at undersøge; om der var realitet i <anonym>Virksomhed 6</anonym> projektet; men det gjorde han ikke. Han fokuserede kun på momsdelen. Der blev aldrig truffet en afgørelse vedrørende <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 17</anonym> fordi de i SKAT på det pågældende tidspunkt var usikre på, hvordan momslovens regler om, at en køber i visse situationer hæfter solidarisk med sælger for afregning af moms; skulle anvendes i praksis. <anonym>Vidne 59</anonym> har forklaret bl.a., at <anonym>Tiltalte 8</anonym> var sikker på, at alt var i orden; når han havde sikret sig dags dato-kvitteringer for betalingerne ti] <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> Vidnet opfattede helt klart; at <anonym>Tiltalte 8</anonym> ikke var klar over; at der ikke måtte ske kontantbetaling af så store beløb. Vidnet havde på et tidspunkt en kort telefonsamtale med <anonym>Vidne 44</anonym> <anonym>Vidne 44</anonym> benægtede ikke; at han havde noget med <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> at gøre, og hun tænkte ikke; at <anonym>Vidne 44</anonym> ikke var bekendt med, hvad der foregik; eller at han ikke repræsenterede <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>33</anonym> <anonym>Vidne 44</anonym> forsøgte dog at svare uden om på nogle af vidnets spørgsmål. Vidnet mener; at hun præsenterede problemerne med fakturaerne over for <anonym>Vidne 44</anonym> <anonym>Vidne 44</anonym> gav udtryk for; at han gerne ville hjælpe. De talte om, at <anonym>Vidne 44</anonym> skulle tale med SKAT om sagen <anonym>Vidne</anonym> <anonym>44</anonym> bad hende sende hendes spørgsmål til ham på en mail, hvilket hun efterfølgende gjorde. Det var helt klart for vidnet, at <anonym>Vidne 44</anonym> ikke ville hænges op på noget. Vidnet mener; at <anonym>Tiltalte 8</anonym> ikke kunne have gjort mere for at sikre sig at <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> havde rent mel i posen. Hun mener desuden;, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> har gjort, hvad han kunne for at give SKAT det materiale; som SKAT har efterspurgt. <anonym>Vidne 60</anonym> har forklaret bl.a., at han har været ansat i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> siden september 2013. Han er marketingsansvarlig. Han blev ansat af <anonym>Tiltalte 1</anonym> lige da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde overtaget <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> var med til ansættelsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ejer af <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> stod for den daglige drift. Vedrørende den omhandlede periode 2013-2016 har vidnet forklaret; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> var hans nærmeste leder; Vidnets arbejdsplads var i det samme kontor i <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> kælder; hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> også sad. Deres borde stod tæt på hinanden <anonym>Tiltalte 6</anonym> stoppede hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ien periode på ca. seks måneder; men vidnet husker ikke; hvornår det var; Vidnet mener ikke; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> var sygemeldt i forbindelse med politiets ransagning i 2016. De anvendte et bookingsystem udviklet til bowlinghaller. Man skulle have en særlig licens på sin computer for at kunne tilgå systemet. Vidnet og <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde adgang til systemet, men det var ikke alle medarbejdere, der havde det. Det var primært <anonym>Tiltalte 6</anonym> der benyttede den computer; som stod på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> skrivebord, men i perioder; hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> ikke var der; kunne der godt være andre; som benyttede den. Det kan godt passe; at der enten ikke skulle bruges kodeord for at benytte computeren; eller at kodeordet stod på en gul seddel, der sad på skærmen. <anonym>Person 17</anonym> var ansat hos <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> men vidnet kendte ikke hendes præcise funktion Han så hende kun meget sjældent. Større bestillinger foretog de hos deres faste leverandører:. Småindkøb foretog de ofte selv. Det var normalt vidnet og <anonym>Tiltalte 6</anonym> der foretog småindkøb, men en gang imellem kunne det også være <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> Det var <anonym>Tiltalte 6</anonym> der stod for at refunderede en ansats udlæg til indkøb, da <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde adgang til byttepengene. Man afleverede fakturaen til <anonym>Tiltalte 6</anonym> som så vistnok lagde den i regnskabet. Vidnet er ikke bekendt med, hvordan papirgangen præcist var hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> men han går ud fra, at fakturaer og øvrige bilag blev samlet sammen for en måned ad gangen 0g så afleveret til revisoren. <anonym>Vidne 45</anonym> var en håndværker med relation til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som jævnligt kom og foretog forskellige renoveringsarbejder. <anonym>Vidne 45</anonym> byggede bl.a. et redskabsskur på <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>1's</anonym> parkeringsplads og udførte noget malerarbejde, bl.a. i restauranten. Vidnet er ikke bekendt med, at <anonym>Vidne 45</anonym> har udført reparation af taget eller el-arbejde. Vidnet kan huske, at han en gang har set <anonym>Vidne 45</anonym> have et par hjælpere med Han ved ikke, hvordan afregningen med <anonym>Vidne 45</anonym> foregik. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom dagligt i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og talte med både vidnet, <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad sommetider vidnet om at printe noget eller om at få udarbejdet noget materiale. Vidnet har også en gang imellem skrevet en mail for <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> var en hård chef og var meget dominerende. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der bestemte, hvis der skulle foretages større indkøb eller investeringer. <anonym>Vidne 11</anonym> siger umiddelbart ikke vidnet noget, men han kan godt huske, at der kort efter; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtog <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> var en sag med en medarbejder; som kom tilbage fra barsel. Vidnet mener; at det var <anonym>Tiltalte 6</anonym> der håndterede sagen i begyndelsen; men <anonym>Tiltalte 1</anonym> der afsluttede den. Vidnet kan ikke huske, om han selv har været ansat i et vikarbureau; men han kan huske, at han på et tidspunkt begyndte at modtage sine lønsedler fra en anden virksomhed end <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> Han fik aldrig nogen forklaring på, hvad det skyldtes; 0g tænkte ikke nærmere over det. Han har nok bare tænkt; at <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> var begyndt at anvende et andet firma til at håndtere lønudbetalingen. Vidnet husker ikke; om han også underskrev en ny ansættelseskontrakt. Navnene <anonym>Vidne 47</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> siger ham ikke noget. Han har måske mødt en, der hed <anonym>Tiltalte 2</anonym> en enkelt gang. Hvis der opstod spørgsmål vedrørende vidnets løn; gik vidnet til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Vidnet har aldrig oprettet fakturaer: <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom en gang imellem i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og blev på et tidspunkt direktør for <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> Det medførte dog ikke nogen ændringer i den daglige drift. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom kun i <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> 2-6 gange om måneden. Vidnet ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 3</anonym> foretog sig når han var der. <anonym>Vidne 57</anonym> har forklaret bla. at han var ansat på <anonym>Virksomhed 1</anonym> som receptionschef frem til 2019. Han var også ansat i perioden 2013-2016. Vidnet tog sig af vagtplanlægning, reklamationer og dækkede ind ved sygdom: Han stod ikke for at tage imod håndværkere; der skulle udføre arbejde på bygningen. På et tidspunkt havde de et utæt loft på 4. sal, hvor der var mødelokaler. <anonym>Vidne 45</anonym> udførte noget tætning af taget. <anonym>Vidne 45</anonym> havde som regel en makker med sig Det arbejde, som <anonym>Vidne 45</anonym> havde udført på taget; viste sig imidlertid ikke at være godt nok og måtte laves om af et andet firma. <anonym>Vidne 45</anonym> udførte også noget arbejde på et indgangsparti til hotellet. Han malede også søjlerne i parkeringskælderen og nogle af værelserne. Der var også andre håndværkere end <anonym>Vidne 45</anonym> der gik og malede. Vidnet går ud fra, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som rekvirerede håndværkerne. Der var på et tidspunkt også problemer med fugtskader på nogle værelser på 3. sal. Vidnet ved ikke, hvem der udførte udbedringerne heraf: Det var noget <anonym>Tiltalte 6</anonym> tog sig af. Vidnet og <anonym>Tiltalte 6</anonym> var på et tidspunkt ude at hente nye lænestole til hotellet. De hentede lænestolene på Hotel Palace, hvor vidnet tidligere havde arbejdet. Vidnet foretog ikke selv indkøb til hotellet bortset fra øl til receptionen og nogle rengøringsartikler. Han har dog nogle gange været i Bilka sammen med <anonym>Tiltalte 6</anonym> for at købe ting til hotellet. Det var <anonym>Tiltalte 6</anonym> der betalte. De havde en bogholder; der hed <anonym>Person 86</anonym> som tog sig af bogføringen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandede sig ikke i vidnets arbejde, og vidnet så ham ikke så tit på hotellet. Vidnet opfattede <anonym>Tiltalte 1</anonym> som venlig og imødekommende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte mest med <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det var vidnets indtryk; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> værdsatte at høre <anonym>Tiltalte 6's</anonym> mening om tingene. <anonym>Tiltalte 6</anonym> var fortsat vidnets chef, efter <anonym>Tiltalte 6</anonym> flyttede ned i kælderen under <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Vidnet var ikke på noget tidspunkt ansat i et vikarbureau. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var vidnets arbejdsgiver i hele den periode, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hotellet. Hotellet blev ikke forpagtet ud. Foreholdt summarisk oversigt fra SKAT over ansatte i <anonym>Virksomhed 1</anonym> 1 indkomståret 2015, hvoraf fremgår; at der var fire ansatte, har vidnet forklaret; at det undrer ham; at der ikke fremgår flere ansatte. Der mangler mindst tre stuepiger og fire til fem receptionister; ligesom det undrer ham; at han ikke selv fremgår af oversigten Navnene <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> siger ham ikke noget. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret bl.a., at nogle af de 15 hovedselskaber fortsat eksisterer; men er blevet overdraget til nye ejere. Så vidt vidnet kan se, er <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 dag udtrådt af samtlige selskaber. /- 21 - Når han i byretten forklarede, at fakturaerne fra underleverandørerne nogle gange havde et påfaldende mangelfuldt indhold, drejede det sig typisk om, at der manglede en nærmere specifikation af, hvad der var levereret og hvor . Fakturaerne indeholdt typisk blot et uspecificeret, samlet timetal. Det vil også være påfaldende, hvis en faktura angiver et kontonummer tilhørende en helt anden virksomhed, eller hvis der ikke angives noget kontonummer til betaling. I perioden 2013-2016 gjaldt der – som nu – krav om, at fakturaer over en vis størrelse skulle betales ved bankoverførsel og ikke måtte betales kontant. Vidnet bad politiet om at indhente den manglende bogføring i hovedselskaberne. Politiet oplyste efterfølgende, at de ikke kunne skaf fe materialet. Han har ikke rettet henvendelse direkte til selskaberne om den manglende bogføring. Alle afgørelserne vedrørende hovedselskaberne er blevet påklaget til Landsskatteretten. V idnet ved ikke, om selskaberne i den forbindelse har indleveret supplerede bogføringsmateriale. Hvis der indleveres supplerende materiale i forbindelse med en klagesag, vil materialet normalt blive sendt til udtalelse hos den skattemyndighed, der har truf fet den påklagede afgørelse. V idnet er ikke blevet anmodet om supplerende udtalelser i anledning af klagesagerne. V idnet kender ikke status i klagesagerne. Vidnet har alene forholdt sig til det materiale, han modtog fra politiet. Politiet oplyste, at der var talte om fiktive fakturaer , hvilket han har lagt til grund. Han har ikke været ude og foretage yderligere kontrol af realiteten af de ydelser , der er angivet i fakturaerne. Ved de fakturaer , hvor der ikke fremgik nogen kommission, fratrak vidnet skønsmæssigt en kommission på 15 pct., der således ikke er anset for at vedrøre betaling af løn. Det var ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til hovedselskaberne. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagerne er SKA T enig i politiets opfattelse af, at anvendelsen af vikarbureauerne var et setup, der bl.a. havde til formål af unddrage statskassen A-skat og AM-bidrag. Han husker ikke, hvilken kontrol SKA T udførte for at sikre denne konklusion. Som vidnet husker det, var der i hele perioden, hvor der blev anvendt vikarbureauer , stadig nogle ansatte tilbage i alle hovedselskaberne. Han husker ikke, om der var perioder , hvor et eller flere af hovedselskaberne ikke indbetalte A-skat og AM- bidrag. Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede vidnet; at ved en eventuel uoverensstemmelse mellem oplysningerne i en persons årsopgørelse og oplysningerne i R75- meddelelsen vil man normalt kunne lægge oplysningerne i årsopgørelsen til grund. Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 3</anonym> er efter byrettens dom straffet ved udenretlig vedtagelse den 23. marts 2022 af bøde på 2.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselsloven Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a , at disse har ændret sig væsentligt siden personundersøgelsen. Han har mistet sit job som direktør. De seneste otte måneder har han haft et fuldtidsjob som lastbilchauffør. Han bor fortsat sammen med sin hustru og børn; men ægteskabet går ikke så godt. Deres økonomi er meget presset på grund af sagen; 0g han har måttet sælge en del af sine personlige ejendele. Han har helt brudt kontakten til sin far; som følge af sagen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ser heller ikke sine børnebørn. Tiltalte er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 8</anonym> har om sine personlige forhold forklaret bl.a , at han fortsat bor i <anonym>By 4</anonym> sammen med sin hustru og deres to børn. Hans planer om at flytte på landet må vente, til børnene er flyttet hjemmefra. Han ejer et stilladsfirma med seks til otte ansatte, hvor også han selv og hustruen arbejder. Derudover har han et ingeniørfirma; som han startede i 2016, der udvikler sensorer 0g højteknologiske produkter; Ingeniørfirmaet har opnået støtte fra Innovationsfonden. Hans helbred er godt; og han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at de sidste to år har været et helvede på grund af sagen. Han er i dag sygemeldt og har været det siden december 2021. Han har bl.a. problemer med at sove. Det hele er meget usikkert; både hvad angår hans job og hans økonomi. Han bor fortsat alene i egen lejlighed. Han har trukket sig socialt på grund af sagen. Han har ikke længere noget forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Dengang han arbejdede for <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> forsøgte tiltalte blot at hjælpe <anonym>Tiltalte 1</anonym> I dag kan tiltalte godt se, at nogle af de ting der er foregået; har været helt galt. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 57</anonym> Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde; at medarbejderne; som udførte de arbejdsopgaver; der er omfattet af de omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer, reelt har været ansat i de hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, 0g at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet. Fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde; at de omhandlede fakturaer udstedt af disse tre selskaber vedrørende levering af arbejdskraft og varer er fiktive og uden realitet. Fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>10</anonym> 0g <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at de konkrete fakturaer fra disse selskaber; som indgår i ankesagen er fiktive og uden realitet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> Forhold 1 Af de grunde, der er anført af byretten; finder landsretten det bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> aktivt deltog i ledelsen af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Landsretten tiltræder endvidere af de samme grunde, at det er bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning, som blev udstedt til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> samt om anvendelsen af fakturaerne til at uddrage det offentlige moms. Henset til, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev registreret som bestyrelsesmedlem i august 2013 og efterfølgende som direktør i september 2014, samt at han havde kontor i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> hele perioden; finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at han har deltaget aktivt i ledelsen af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ihele gerningsperioden. Landsretten tiltræder derfor; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldig i forhold 1 a og 1 c i samme omfang som anført af byretten. Forhold 5, 8, 9, 11 og 12 Af de grunde, der er anført af byretten; tiltræder landsretten; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ide relevante gerningsperioder havde en ledende og central rolle i forhold til driften af <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne, og at <anonym>Tiltalte 3</anonym> fuldt ud var bekendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. Landsretten har herved også lagt vægt på, at det afmailkorrespondancen fra november og december 2015 mellem <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> fremgår; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var klar over; at det ikke var <anonym>Vidne 47</anonym> men derimod en person ved <anonym>Navn 10</anonym> som han korresponderede med, og som han kendte. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at personen 99 <anonym>Navn 10</anonym> var <anonym>Tiltalte 2</anonym> Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> tillige er fundet skyldig i den del af forholdene, der vedrører fiktive fakturaer angående varer 0g tjenesteydelser: Forhold 13 Det fremgår; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var registreret som direktør for <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> 1 perioden 21. juni 2012 til 16. september 2016. Uanset at der ikke foreligger oplysninger; som på nærmere vis forbinder <anonym>Tiltalte 3</anonym> med driften af dette selskab, finder landsretten, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør for selskabet henset til sit kendskab til udstedelsen 0g anvendelsen af fiktive fakturer i forbindelse med andre selskaber; som ligeledes var kontrolleret af <anonym>Tiltalte 1</anonym> må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende i hvert fald mandskabsudlejning med henblik på at unddrage det offentlige moms, A-skat og AM-bidrag. Landsretten finder endvidere; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. Landsretten finder herefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> skyldig i forhold 13 a for et beløb på 186.901 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Han findes endvidere skyldig i forhold 13 c. <anonym>Tiltalte 8</anonym> Forhold 5 c Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde; som er anført af byretten; at de to fakturaer udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> er fiktive; og at udstedelsen har haft til formål, at <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> kunne opnå et uberettiget momsfradrag. Det forhold, at <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> i samme periode indkøbte diverse LED-udstyr via <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> til brug for forskellige projekter, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tiltræder endvidere, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> som direktør for <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> 0g efter hans rolle i selskabet er fundet skyldig i den principale påstand for et beløb på 295.000 kr. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand findes forholdet alene omfattet af momslovgivningen. <anonym>Tiltalte 6</anonym> Forhold 1 og 7 Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 1</anonym> de pågældende gerningsperioder; og at <anonym>Tiltalte 6</anonym> var fuldt ud bekendt med, at der blev udarbejdet og anvendt fiktive fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser samt mandskabsudlejning til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> samt at han havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger: Der er for landsretten fremlagt en forpagtningskontrakt; hvoraf det fremgår; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> pr. 1.januar 2015 bortforpagter <anonym>Virksomhed 1</anonym> til 99 <anonym>Virksomhed ApS 60</anonym> eller ordre? Forpagtningskontrakten er ikke underskrevet; og der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, at der i den del af gerningsperioden; som ligger efter 1.januar 2015, skulle være sket nogen ændring i <anonym>Tiltalte 6's</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1's</anonym> funktioner og rolle i forhold til driften af <anonym>Virksomhed 1</anonym> Landsretten har derfor ikke tillagt forpagtningskontrakten nogen betydning for skyldvurderingen i forhold til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at det forhold, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> en periode på ca. 6 måneder i 2015 ses formelt at være fratrådt sin stilling hos <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> ikke kan tillægges nogen betydning: Landsretten tiltræder derfor; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> er fundet skyldig i forhold 1 og 7 i samme omfang som anført af byretten. Forhold 2 Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer; håndværkerydelser og mandskabsudlejning med henblik på at uddrage det offentlige moms 0g for så vidt angår lønudbetalinger; at der ikke ville blive afregnet A-Skat 0g AM-bidrag ~ og at han forholdt sig accepterende hertil i det tilfælde; at det skulle blive en realitet. Det tiltrædes derfor; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> er fundet skyldig i forhold 2 a og 2 c Sanktionsfastsættelsen <anonym>Tiltalte 3</anonym> er fundet skyldig i moms- og skatteunddragelse for 5.589.420 kr. Landsretten finder; at længden af den idømte tillægsstraf henset til beløbets størrelse bør forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder: Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet 0g anklagemyndigheden i en periode på minimum ét år, finder landsretten; at fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes på vilkår som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes i øvrigt i medfør af de bestemmelser; som er anført af byretten. Den idømte tillægsbøde forhøjes til 5.575.000 kr. Landsretten finder; at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle 0g sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager: Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes. <anonym>Tiltalte 8</anonym> er fundet skyldig i momsunddragelse for et beløb på 295.000 kr, Landsretten finder henset hertil, at straffen bør nedsættes til fængsel i 40 dage. Henset til den lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet 0g anklagemyndigheden i en periode på minimum ét år, finder landsretten; at straffen bør gøres betinget alene med et vilkår om, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden som fastsat nedenfor: Straffen fastsættes i medfør af momslovens $ 81, stk. 4, jf. straffelovens $ 56. Den idømte tillægsbøde tiltrædes . *Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, den 6. maj 2022. Som følge af ovenstående skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. Der findes ikke grundlag for at nedsætte den andel af sagsomkostningerne for byretten; som <anonym>Tiltalte 8</anonym> er blevet pålagt ved dommen. <anonym>Tiltalte 6</anonym> er fundet skyldig i moms- 0g skatteunddragelse for 4.607.971 kr; Landsretten finder; at længden af den idømte tillægsstraf er passende og tiltræder; at 1 år af straffen gøres betinget med vilkår som sket. Der er herved lagt vægt på de samme forhold vedrørende sagsbehandlingstiden; som er anført ovenfor. Det tiltrædes endvidere; at tillægsbøden er fastsat som sket. Landsretten finder; at der efter det fremkomne om tiltaltes rolle og sagens karakter i øvrigt ikke er grundlag for at fravige normalstørrelsen for bøder i denne type sager. Den idømte rettighedsfrakendelse samt længden heraf tiltrædes . Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> stadfæstes med følgende ændringer: Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> forhøjes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år og 2 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår; at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. Tillægsbøden til <anonym>Tiltalte 3</anonym> forhøjes til 5.575.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Straffen for <anonym>Tiltalte 8</anonym> nedsættes til fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår; at tiltalte 1 prøvetiden ikke begår strafbart forhold. De <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> skal hver især betale sagens omkostninger for landsretten; dog således at statskassen afholder udgifter til de fastsatte salærer i forbindelse med aflyste retsmøder. Statskassen skal for <anonym>Tiltalte 8</anonym> betale sagens omkostninger for landsretten. /	59,210	69,327
3259	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at teleselskab kan pålægges at udlevere teleoplysninger til brug for yderligere efterforskning	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2172/2008-VLR	Sag under efterforskning	2. instans	1273/23	Efterforskning og straffeproces; Udlændinge;	Edition;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Aagaard; Dommer - John Lundum; Dommer - Lisbeth Parbo; Forsvarer - Palle Niss;	Nej					/ Vestre Landsret holdt den 20. oktober 2008 kl. 12.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum, Lisbeth Parbo og Hanne Aagaard (kst.). Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. V.L. S – 2172-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, CPR nr. (Født 1990). Fremlagte bilag: - Brev af 29. september 2008 fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. - Brev af 13. oktober 2008 fra advokat Palle Niss. Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede. Retsmødet i byretten blev holdt for lukkede døre. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Af de grunde, som byretten har anført, b e s t e m m e s: / Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. / - 2 - John Lundum /	Vestre Landsret holdt den 20 _ oktober 2008 kl_ 12.00 møde på tingstedet 1 Viborg _ Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum, Lisbeth Parbo og Hanne Aagaard (kst.) Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbej der ved</anonym> <anonym>retten</anonym> V .L. S ~ 2172-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1 9 90</anonym> Fremlagte bilag: Brev af 29 _ september 2008 fra Statsadvokaten for Fyn' Syd - 0g Sønderjylland- Brev af 13 _ oktober 2008 fra advokat Palle Niss Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede Retsmødet 1 byretten blev holdt for lukkede døre Landsretten afsagde K e n d e 1 s e: Af de grunde' som byretten har anført, b e s t e m m e s: /Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. /- 2 - John Lundum /	738	792
3260	Sag om brug af ordmærke og figurmærke krænker varemærkerettigheder og/eller er i strid med markedsføringsloven	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-4182/2018-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	1486/23	Markedsføring; Ophavsret og eneret;			Nej	Nej	Nej		200.000,00 kr.	SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. marts 2019 Sag BS-4182/2018-SHR Trek Bicycle Corporation (advokat Susie Palomæki Arnesen) mod T. Hansen Gruppen A/S (advokat Janne Glæsel) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Lotte Wetterling og de sagkyndige medlemmer Flemming Lindeløv og Bo Jul Linnemann. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen angår, om betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY krænker Treks varemærkerettigheder til ordmærket og figurmærket TREK og/eller er i strid med markedsføringsloven. Sagen er anlagt den 6. februar 2018. Trek Bicycle Corporation (herefter Trek) har endeligt nedlagt følgende påstan- de: 2 1. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbe- klædning. 1.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. 1.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcykelbeklæd- ningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbeklædning. 1.3. Mest subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædningsgenstande, her- under cykelhovedbeklædning. 2. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning. 2.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Te- chnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks- port, markedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, her- under sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. 2.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, im- port, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcy- kelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbe- klædning. 2.3. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, im- port, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædnings- genstande, herunder cykelhovedbeklædning. 3 3. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring ud- levering og salg af sportsartikler. 3.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. 4. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK TECHNOLO- GY som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af sportsartikler. 4.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Te- chnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks- port, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. 5. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af cykelsko. 6. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykelsko. 7. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjelme. 8. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjel- me. 9. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af cykeltasker. 10. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykeltasker 4 11. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af tasker til motorcykler. 12. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af tasker til motorcykler. 13. Det lager af de af de produkter, som er vist på bilag 24, der måtte fore- findes i T. Hansen Gruppen A/S’ besiddelse destrueres for T. Hansen Gruppen A/S’ regning. 14. T. Hansen Gruppen A/S betaler til Trek Corporation Bicycle kr. 200.000 med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. T. Hansen Gruppen A/S (herefter T. Hansen) har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagens parter Trek Trek er et amerikansk selskab etableret i 1975. Selskabet producerer og sælger produkter til brug for sportsaktiviteter, herunder cykler, cykeludstyr og diverse tilbehør mv. Produkterne sælges i Danmark gennem et forhandlernetværk og Treks pt. to egne såkaldte ’flagship stores’ i henholdsvis Aarhus og Hellerup. Der kan desuden handles via internettet. T. Hansen T. Hansen er et dansk aktieselskab stiftet i 1991, som bl.a. driver virksomhed med salg af reservedele og tilbehør til biler mv. samt engroshandel med cykler og knallerter. Produkterne sælges udelukkende i T. Hansens egne butikker i Danmark og via T. Hansens hjemmeside. Varemærkerettigheder Trek Den 5. juni 1992 fik Trek registreret varemærket TREK (ord) i klasse 12: Cykler og cykelstel i Danmark. 5 I 1999 blev varemærket TREK (ord) i EU registreret i klasse 25 vedrørende cy- kelbeklædning. Trek ansøgte på ny den 7. maj 2003 om EU-varemærke TREK (ord) i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28 og 43, som blev registreret den 29. august 2007. Denne registre- ring er efterfølgende udvidet inden for klasserne 35 og 41 henholdsvis den 3. ja- nuar 2011 og den 24. marts 2016. Trek har gjort gældende, jf. nærmere nedenfor, at Trek ligeledes er indehaver af brugsbaserede rettigheder til såvel ord- som figurmærket TREK i Danmark si- den 1996 for cykler, cykeltilbehør, beklædning, cykelsko, cykelhjelme og andet cykelrelateret udstyr. Til belysning heraf har Trek fremlagt uddrag af forbruger- samt forhandlerkata- loger fra 2003 – 2017 indeholdende produkter med TREK-varemærket påtrykt, herunder bl.a.  Et forbrugerkatalog fra 2003 med diverse cykeludstyr inkl. cykelhjelme påsat varemærket TREK  Et forbrugerkatalog fra 2004 med diverse cykeludstyr påsat varemærket TREK  Et forbrugerkatalog fra 2008 med TREK og produkter og ac- cessories samt underbrandet  Et forhandlerkatalog fra 2008 med titlen ”TREK Component Group” di- verse TREK og -udstyr og accessories  Et forhandlerkatalog fra 2009 med TREK og -udstyr og accesso- ries  Et forhandlerkatalog fra 2009, hvor fremgår på forsiden, og med TREK og -produkter og accessories  Et forbrugerkatalog fra 2010 med titlen ” // TREK // Cycling accessories”  Et forhandlerkatalog fra 2012, hvoraf det af første side fremgår, at Trek er indehaver af de registrerede varemærker Trek, og  Et forhandlerkatalog fra 2013, hvor TREK og fremgår på forsi- den og co-brandes i selve kataloget. Navn 2 Navn 2 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 6  Et forhandlerkatalog fra 2015 med titlen ” 2015 Buying Guide”  Et katalog fra 2015 med -beklædning med TREK navn og logo påtrykt.  Et katalog fra 2016 med -beklædning med TREK navn og logo påtrykt samt enkelte produkter med både TREK og -logo  Et katalog fra 2017 med -beklædning indeholdende cykelbe- klædning med TREK logo T. Hansen OUTTREK TECHNOLOGY Med virkning fra den 22. september 2009 fik T. Hansen registreret EU-varemær- ket OUTTREK TEKNOLOGY (figur) i klasse 9 for ”Protective clothing, inclu- ding gloves and boots, and protective helmets” samt klasse 25 for ”Clothing, footwear, headgear”. Trek anmodede den 2. februar 2018 EUIPO om ophævelse af denne registrering. I ansøgning af 19. juni 2018 gav T. Hansen selv afkald på registreringen af EU- varemærket OUTTREK TECHNOLOGY (figur). OUTTREK T. Hansen indleverede den 6. oktober 2015 ansøgning til EUIPO om registrering af varemærket OUTTREK (figur) i klasserne 9: ”Protective clothing, including gloves and boots, and bicycle helmets and protective helmets”, 11: ”Bicycle lights”, 12: ”Parts and fittings for cycles” og 25: ”Clothing, sportswear, foo- twear, headgear”. Denne registrering trak T. Hansen tilbage den 2. marts 2016. T. Hansen har gjort gældende, at T. Hansen siden 2010 er indehaver af brugsba- serede rettigheder til betegnelserne OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK (begge figur) i Danmark for sportsbeklædning, sko, tasker, nyrebælte og hjelme. T. Hansen sælger således ikke cykler under disse betegnelser. Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 7 Til belysning heraf har T. Hansen fremlagt uddrag af husstandsomdelte tilbud- saviser og cykelkataloger fra 2010-2018, herunder bl.a.:  Et katalog fra juni 2010, hvori OUTTREK fremgår,  Et katalog fra august 2010, hvori OUTTREK CYCLING fremgår,  Et katalog fra januar 2011, hvori OUTTREK CYCLING fremgår,  Et katalog fra august 2011, hvoraf bl.a. fremgår en cykelhjelm med OUT- TREK påtrykt,  Et katalog fra juli 2013 med cykelhjelm samt cykelsko og tøj med OUT- TREK påtrykt. T. Hansen har endvidere oplyst, at betegnelsen OUTTREK typisk benyttes på selve varen, mens betegnelsen OUTTREK TECHNOLOGY bruges på varens indpakning/emballage. Derudover har T. Hansen fremlagt Google-søgninger på OUTTREK med links til T. Hansen i perioden fra 2010 til 2014. Tvisten Trek har i sagen fremlagt et ”Watch Notice” fra Thomsen Reuters dateret den 18. december 2015 vedrørende T. Hansens ansøgning om EU-varemærkeregi- strering af OUTTREK, jf. ovenfor. Treks tyske advokat opfordrede ved skrivelse af 29. januar 2016 T. Hansen til at trække sin ansøgning om registrering af OUTTREK i EU tilbage og at ophøre med brugen af dette mærke og øvrige mærker indeholdende ”TREK” i relation til cykeludstyr. T. Hansen ved dennes danske varemærkeagent meddelte i e-mail af 23. februar 2016, at OUTTREK-ansøgningen ville blive trukket tilbage. Kopi heraf blev sendt til T. Hansen den 2. marts 2016. Trek fastholdt ved e-mail af 17. maj 2016, at Trek ikke ville acceptere en perma- nent sameksistens mellem TREK og OUTTREK og tilbød en udfasningsperiode. T. Hansen tilkendegav i e-mail af 27. juni 2016, at sameksistensen havde varet siden 2009 og kunne fortsætte. Trek gentog i e-mail af 14. december 2016, at T. Hansen skulle ophøre med al brug af OUTTREK efter en rimelig udfasningsperiode. Person 1 8 I e-mail af 17. marts 2017 meddelte T. Hansen, at T. Hansen ikke ville ophøre med brugen at OUTTREK. Udtalelse fra Danske Cykelhandlere Trek har fremlagt en skriftlig udtalelse dateret den 8. august 2018 af , formand for Danske Cykelhandlere, og , direktør for Danske Cykelhandlere, hvoraf bl.a. fremgår: ”Varemærket Trek Danske Cykelhandlere er blevet anmodet om at udtale sig om varemærket ”Trek” og skal i den forbindelse fremkomme med følgende redegørelse: Baggrund Danske Cykelhandlere er fagbranchens organisation. Foreningen er 116 år gam- mel og har 325 cykelhandlere og 40 grossister indenfor branchen som medlem- mer. … Varemærket TREK TREK er et amerikansk varemærke, der i mere end 20 år har været markedsført og solgt på det danske marked. Varemærket må betragtes som værende særdeles stærkt og velkendt i forhold til mountainbikes og racercykler, men har i en længere årrække også være vel- kendt og indarbejdet i relation til hverdagscykler, særligt citybikes. Varemærket er desuden blevet markedsført og solgt (indarbejdet) i Danmark, for så vidt angår cykeludstyr og -tøj. Det må antages, at stort set alle motions-og sportscyklister i Danmark har kend- skab til mærket. I forhold til den "almindelige" cyklist er varemærket ikke helt så udbredt. Det må dog formodes, at et flertal kender mærket. Varemærket fik et betydeligt boost i forbindelse med den tidligere (nu fradøm- te) 7-dobbelte Tour de France vinder sejrsrække, idet i mange (eller alle) årene benyttede racercykler af mærket TREK. vandt sit første Tour de France i 1999. …” Person 2 Vidne 1 Person 3's Person 3 Person 3 9 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, jf. nedenfor, hvor erklæringen blev uddybet. Forklaringer Der er afgivet forklaring af , , , og . har forklaret bl.a., at han siden 2011 har været CFO i Trek Bicycle Europe. Han kan bekræfte, at tallene i ekstrakten side 603 angår Treks globale omsætning fra 1976 til 2016. Han kan tillige bekræfte rigtigheden af Treks om- sætningstal og markedsføringsudgifter, som fremgår af ekstrakten side 55. Foreholdt Treks hjælpebilag ”Turnover Europe – disputed goods” forklarede han, at ”disputed goods” udgør 4 % af den totale omsætning. Hovedparten af “disputed goods” vedrører Treks varemærke . Trek kom første gang på det danske marked i 1992. Han ved ikke, hvornår de startede med at sælge tøj og udstyr i Danmark eller hvor mange forhandlere, der var i Danmark i 2009. Fra 2012 har der været ca. 2500 forhandlere i Europa. Han kender ikke til de forskellige produktvarianter hos forhandlere i Danmark. Trek anvender sit varemærke TREK. I slutningen af 1990’erne købte Trek vare- mærkerne og . Det er navnene på to tidligere mountainbi- ke-cykelryttere, og de anvendes fortsat af Trek. Trek markedsfører sig både over for forbrugere og forhandlere samt via sponsorships og events eksempelvis for tilskuere til Tour de France og cykel- messer. Den største markedsføringspost er sponsoratet af Treks cykelhold med varemærket TREK og undermærket . Trek har nu 8 salgsvirksomheder i Europa samt et stort varehus og en designaf- deling i Holland. Produktionen ligger i Tyskland. Trek har to ’flagship stores’ i Danmark. Den første åbnede for over 10 år siden i Aarhus/Tilst, og i 2016 åbnede de også en butik i Hellerup efter ønske fra deres forhandlere. I butikken er der -tøj, som co-brandes med TREK på tags og boxe. De tre største cykelmærker i verden er TREK, Specialized og Giant inklusiv nogle lokale brands i enkelte lande. Navn 2 Vidne 1 Vidne 1Vidne 2 Vidne 3 Vidne 4 Vidne 5 Vidne 2 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 10 har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været marketing manager i Trek Danmark. Han kan bekræfte markedsføringsomkostningerne i ekstrakten side 55 og kan ligeledes bekræfte omsætningstallene for produktkategorierne ”Shoes, Helmets, Clothing, Gloves og Bags” i hjælpebilaget ”Turnover Europe – disputed goods”. Trek markedsfører sig i Danmark via annoncer, sponsorater af både teams og enkelte cykelryttere, på hjemmesiden, ved Google-søgningsoptimering samt gennem forhandlere, som de også støtter med markedsføring. De har tillige haft enkelte Tv-reklamer. Deres største reklameambassadører var og . Kataloger til forbrugerne udleveres hos autoriserede Trek-forhandlere, men fin- des dog primært online nu. De havde tidligere 125 forhandlere, men de mistede i 2017 samarbejdet med for- handlerkæden ’Fri Bikeshop’ og har på nuværende tidspunkt 65 TREK-for- handlere. Der er langt flere forhandlere, der køber tilbehør end det, der er angi- vet i det foreviste hjælpebilag udarbejdet af T. Hansen. Det skyldes, at ikke alle forhandlerne skriver om det på deres hjemmeside. Han har været inde på nogle af de nævnte hjemmesider, men har ikke tjekket, om forhandlerne kun bruger . Det er korrekt, at der i 2009 kun var sammenfald med én TREK-hjelm, som det fremgår af T. Hansens hjælpebilag. Bestillinger sker primært via hjemmesiden trekbikes.com. Forbrugere i Dan- mark kan ikke handle via denne side, men det kan de bl.a. i USA og Holland. Levering sker direkte fra deres lager i Holland. Forevist to T-shirts fra Treks butik i Hellerup forklarede han, at de altid har haft produkter med både og TREK påtrykt tøj og tags. Siden de fik nye tags og boxe i 2012, har de altid lavet co-branding på tags, og i tøjets nakkela- bels står der . Elektra-brandet bruger de også. Tidligere har de også haft andre brands, som de ikke længere bruger i Danmark. Wikipedia nævner 8 brands, hvilket nok skal passe. Så vidt han ved, har de kontinuerligt brugt mærket TREK i Danmark fra om- kring 2009. TREK er et high-end mærke af høj kvalitet. Navn 1 Navn 1 Navn 1 Vidne 3 Person 3 Person 4 11 Han hørte første gang om T. Hansens mærke OUTTREK fra deres amerikanske advokat. Han har ikke set T. Hansens tilbudsaviser, da han har sagt ’nej tak’ til reklamer på sin private adresse. Han deltager ikke i brancheforeningsmøder, og han har ikke oplevet forveks- ling mellem TREK og OUTTREK. har forklaret bl.a., at han siden 1. januar 2012 har været direk- tør i Danske Cykelhandlere, som er en 117 år gammel brancheorganisation med i dag 340 medlemmer, heraf 300 cykelhandlere og 40 leverandører. Han kan be- kræfte indholdet af den skriftlige erklæring, som han har udarbejdet til sagen. Danske Cykelhandlere er uafhængig af Trek, da Danske Cykelhandlere også skal varetage mange andre medlemmers interesser. Kontingentet ligger på om- kring 4.000 kr. årligt. TREK er et udbredt mærke for motionister forstået som folk, der cykler på lan- devej og i skoven som fritidsinteresse. TREKs velkendthed gælder globalt. Hans vurdering af TREKs velkendthed i 2009-2010 er baseret på hans store personlige interesse for cykler. Når han i erklæringen refererer til ”citybikes”, mener han hverdagscykler, og med ”den almindelige cyklist” mener han, at flere sportscyklister kender TREK end andre store mærker, som Scott, Giant og Specialized. Det har stor betydning for et brand at have en kendt reklamemand eller ambas- sadør. Han kender ikke til detaljerne om Treks forhandlernet i Danmark. Priser- ne på TREK var i 2009-2010 højere end de er i dag. har forklaret bl.a., at han har været ansat hos T. Hansen siden 1996 og nu er kommerciel chef.T. Hansen forhandler to cykelmærker; et private label kaldet X-zite og et italiensk mærke kaldet Benelli. T. Hansen anvendte først sit private label Endeer til cykeludstyr, som senere blev udskiftet til OUTTREK på bl.a. tasker. De første OUTTREK-produkter kom på markedet i 2010 efter forespørgsler fra mange kunder på tilbehør og beklædning. De havde i forvejen deres eget for- handlernetværk, som de kunne benytte. De valgte navnet OUTTREK, fordi de kiggede bredt på deres øvrige produkter til outdoor-aktiviteter. Ordene trek og trekking er almindeligt brugt for aktiviteter, og de valgte så at tage out fra out- door, for at beskrive noget udendørs, og sætte det sammen med trek. OUTTREK fremgår på selve varen, mens OUTTREK TECHNOLOGY fremgår af emballagen. Logoet er designet af T. Hansens marketingsafdeling. Vidne 1 Vidne 4 12 De undersøgte på forhånd mærkerne på markedet via deres egen varemærkerå- dgiver, , formentlig dog kun inden for kategorier, som de valgte at registrere deres mærker i. Han mener ikke, at TREK var velkendt dengang. T. Hansen havde i 2010 en omsætning relateret til OUTTREK for ski, motorcyk- ler og cykler på 7 mio. kr., som i 2018 var vokset til 14 mio. kr. Han kender ikke T. Hansens totale markedsandel for cykler, men de solgte 40.000 cykler i 2017 og 50.000 cykler i 2018. Priserne hos T. Hansen ligger et stykke under priserne hos Trek. Hos T. Hansen handler det om ”value for money”. En gennemsnitscykel koster mellem 1500 – 2000 kr., men det varierer meget. Han kender ikke priserne på Treks cykler. Cykelmarkedet er generelt et meget broget marked. T. Hansens kundesegment består af hverdagscyklister og motionister, der ikke cykler så meget. T. Hansen har en tilbudsavis, der er blevet husstandsomdelt hver måned siden 2003. I 2003 blev der omdelt 30 mio. og i 2018 var det 20 mio. Siden 2010 har der været OUTTREK-udstyr i tilbudsavisen samt i et særskilt cykelkatalog. Hele sortimentet er tilgængeligt i såvel de fysiske butikker som på deres webs- hop. Han har ikke hørt om forvekslinger med OUTTREK. De er meget sjældent involveret i krænkelsessager med andre mærker. Han har besøgt Treks flagship-store i Aarhus, hvor alt udstyr og tøj var mærket . Han fik at vide, at man ikke kunne få en hjelm med mærket TREK. har forklaret bl.a., at han er indkøbschef hos T. Hansen, hvor han har arbejdet i 26 år. T. Hansen er ikke medlem af brancheorganisationen Danske Cykelhandlere, men T. Hansen anser sig som en del af branchen, som de holder sig orienteret om. Danske Cykelhandlere kender også T. Hansen, og de har oplevet at blive ekskluderet fra cykelmesser mv. som ”ikke-ønsket”. De oplever også jævnligt, at eksempelvis Fri Bikeshop kopierer deres pakketilbud mv. OUTTREK-produkterne er blevet en succes, som ”best buy”, hvilket vil sige til fornuftige priser, og de markedsføres udelukkende i T. Hansens butikker og på deres webshop. Han har ikke viden om, hvad de enkelte Trek-forhandlere har af udstyr. Han har cyklet i mange år, og kender mærket TREK. Person 1 Navn 1 Vidne 5 13 Priserne hos Trek er generelt meget høje, men nu produceres også nogle billige- re cykler til det lavere segment. TREK/ -produkterne ligger prismæs- sigt ca. 2-3 gange over OUTTREK. Han har ikke selv oplevet forveksling mel- lem TREK og OUTTREK. Han forstår ikke, hvordan Trek kan have undgået at bemærke T. Hansens brug af navnet OUTTREK i så mange år. Parternes synspunkter For TREK er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammen- fattende påstandsdokument af 5. december 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… 2. ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres sammenfattende gældende: At sagsøger er indehaver af såvel registrerede danske og EU-varemærkerettigheder som af rettigheder baseret på langvarig brug af varemærket TREK i Danmark i relation til de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af sagsøgers varemærkeregistreringer, og som sagsøger har anvendt og anvender varemærket TREK for; At anvendelse af sagsøgtes varemærke OUTTREK, herunder også i formen OUTTREK Technology, det være sig som ord- og/eller figurmærke, udgør en krænkelse af sagsø- gers rettigheder til varemærket TREK, det være sig som ord og/eller figurmærke, Idet der er risiko for forveksling mellem sagsøgers varemærke og de af sagsøgte anvendte varemærker, da der foreligger mærkelighed mellem varemærket TREK og mærket OUTTREK/OUT- TREK Technology, og da der foreligger enten direkte konflikt eller høj grad af ligeartethed mellem de varer, som sagsøgers mærke nyder beskyttelse for, og de varer, som sagsøgte anvender sit/sine varemærke(r) for; At sagsøger derfor i medfør af Varemærkelovens § 4, stk. 1 nr. 2 og EU-varemærkefor- ordningens Artikel 9 (2)(b) kan forbyde tredjemand at anvende ethvert tegn i forbin- delse med varer og tjenesteydelser, når tegnet ligner sagsøgers varemærke, og tegnet anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller lig- ner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke sagsøger varemærke er registreret/an- vendt, hvis der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at det antages at der er en forbindelse med sagsøgers varemærke; Navn 1 14 At sagsøgers mærke desuden nyder udvidet beskyttelse, idet varemærket TREK må an- ses for at være velkendt på det relevante marked, hvorfor sagsøger i medfør af Vare- mærkelovens § 4, stk. 2 og EU-varemærkeforordningens Artikel 9 (2)(c) kan forbyde brug af sagsøgtes varemærke(r) ikke kun i relation til kolliderende varer eller varer med meget høj grad af lighed, men også i relation til varer, der udviser en mindre grad af lighed; samt endelig At sagsøger på ingen måde har udvist passivitet i relation til sagsøgtes brug af de(t) om- handlede varemærke(r), Idet sagsøger straks man blev opmærksom på sagsøgtes forsøg på registrering af OUT- TREK, og samtidig dermed sagsøgtes brug af mærket OUTTREK/OUTTREK Techno- logy, ved årsskiftet 2015/2016 rettede henvendelse til sagsøgte med krav om stands- ning af brugen. … 4. DISKUSSION Det gøres gældende, at sagsøgtes anvendelse af varemærket OUTTREK, det være sig alene eller i forbindelsen OUTTREK Technology, udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder til varemærket TREK. 4.1. Vedr. risiko for forveksling: Når det kommer til spørgsmålet om risiko for forveksling mellem to (eller flere) varemær- ker, er der flere kriterier, der skal tages med i betragtning, herunder bl.a. vareartslighed og mærke-lighed. Dertil kommer afgrænsning af den relevante gruppe af forbrugere og spørgs- målet om velkendthed og den udvidede beskyttelse der tilkommer velkendte varemærker. 4.1.1. Den relevante forbrugergruppe: Vedrørende den relevante forbrugergruppe bemærkes, at den relevante forbrugergruppe primært udgøres cykelryttere/cyklister, der enten bruger cyklen som decideret arbejdsred- skab (de halv- og helprofessionelle sportsudøvere) eller dyrker cykling som sportsgren eller som motionsform. Den sidstnævnte gruppe, som antalsmæssigt givet er langt den største, finder vi især blandt unge og midaldrende mænd, idet landevejscykling og kørsel på moun- tainbikes er blevet en af de mest almindelige motionsformer i Danmark. Det er disse kunde- grupper, der køber de polstrede cykelshorts, særligt udformede trøjer, cykelsko, overtræks- strømper etc. Der er generelt blandt disse kundegrupper stor interesse for cykelløb, og langt de fleste føl- ger tæt de store internationale cykelløb, herunder ikke mindst Tour de France og de to øvri- ge, såkaldte Grand Tours løb (italienske Giro de Italia og spanske Vuelta de Espana). At cy- kelløb generelt er populært understreges af de seertal, som TV2 fx kan fremvise for året 15 2008, jf. bilag 90, og her er kun medtaget de løb, hvor sagsøger var udsendelsessponsor. Der er ingen tvivl om, at de nævnte forbrugergrupper bl.a. men ikke kun fra disse udsendelser kender varemærket TREK. Det vil derfor være yderst nærliggende for denne kundegruppe, især motionistgruppen, at udlede, at produkter markedsført under det velkendte varemærke TREK med tilføjelsen OUT foran enten hidrører fra Trek, er fremstillet og markedsført med dennes accept, eller at der er en sammenhæng mellem virksomhederne bag. Denne kundegruppe vildledes dermed ved sagsøgtes brug af OUTTREK varemærket, det være sig med eller uden TECHOLOGY. Det gøres således gældende, at den relevante forbrugergruppe primært må afgrænses til den gruppe af forbrugere, der kører på cykel som sportsudøvere eller som motionist. 4.1.2. Varelighed: Produkterne markedsført af sagsøger under det velkendte varemærke TREK relaterer sig primært til cykling, det være sig som sport eller som motionsform. Hovedparten af de af sagsøgte under varemærket OUTTREK/OUTTREK Technologies markedsførte produkter re- laterer sig til helt samme segment, fx cykelshorts, cykeltrøjer, cykelsko, cykeljakker, cykel- hjelme etc. Der foreligger således direkte kollision for så vidt angår disse produkter. At sidstnævnte produkter også skal anses for ligeartede med cykler, fremgår af EUIPO’s indsi- gelsesafgørelse i sagen B2374471, der netop bl.a. omhandlede forholdet mellem cykelbeklæd- ning i klasse 25 og køretøjer, herunder cykler, i klasse 12: ”The contested cyclists’ clothing refers to specific apparel to be worn during the practice of bicycle sports and/or bicycle activities. They show certain connections with the opponent’s land vehicles in Class 12 of Earlier Mark 1, which are defined as a broad category that can also cover bicycles. Despite their different natures and purposes, there is strong complemen- tarity between them. The contested goods are designed to improve comfort and efficiency when cycling, for example by reducing wind resistance and increasing aerodynamic effi- ciency or compressing the cyclist’s legs, and thus help to combat muscular fatigue. Furthermore, the goods can originate from the same undertakings and be distributed through the same trade channels. In addition, they target the same consumers. They are therefore considered similar.” Udover produkter til cykling markedsfører sagsøgte endvidere skiundertøj, løbetøj og mo- torcykelbeklædning under de nævnte varemærker. Det er sagsøgers opfattelse, at der fore- ligger en sådan lighed mellem de sidstnævnte varer og cykler, cykeludstyr, cykelbeklæd- ning, herunder cykelsko og -hjelme, at der må statueres ligeartethed, idet sådanne produkter ofte hidrører fra samme virksomheder, er rettet mod tilsvarende forbrugergrupper og jævn- ligt markedsføres gennem de samme salgskanaler. 4.1.3. Mærke-lighed: 16 Bedømmelsen af, hvorvidt der består mærkelighed mellem to varemærker, beror på en hel- hedsbedømmelse af varemærkernes visuelle lighed, varemærkernes fonetiske lighed og va- remærkernes konceptuelle lighed. Indledningsvis bemærkes, at sagsøger har rettigheder til varemærket TREK som ord og som figurmærke i de varianter som mærket anvendes og har været anvendt i. Sagsøger gør gældende, at der består tydelig visuel lighed mellem varemærket TREK og va- remærket OUTTREK, herunder i formen OUTTREK Technology. Sagsøgte har inkorporeret sagsøgers mærke i sit varemærke og kun tilføjet ordet OUT. TREK udgør den særprægede bestanddel, og er dominerende i sagsøgers varemærke, ligesom ordet TREK ikke er beskri- vende for de varer, som sagsøger har registreret og anvender TREK varemærket for. Ordet OUT er derimod usærpræget og af beskrivende karakter, idet den alene angiver, at produk- terne kan/skal anvendes udendørs. Elementet OUT kan derfor ikke tillægges vægt ved vur- dering af ligheden mellem mærkerne. Normalt anses mærker for at ligne hinanden, når ét af de ord i et sammensat ordmærke såvel visuelt som auditivt er identisk med et af ordene i et ældre sammensat varemærke, og ingen af ordene har et begrebsmæssigt betydningsindhold for kundekredsen, jf. fx sag T-356/10 (Victory Red) og sag T-286/02 (Kiap Mou), præmis 39. Tilføjelsen af en usærpræget ordbestanddel som OUT vil altså ikke medføre, at varemærket distancerer sig tilstrækkeligt fra den ordbestanddel, som udgør det identiske ældre vare- mærke. Sagsøger gør endvidere gældende, at også sagsøgtes brug af OUTTREK, herunder OUT- TREK Technology i figurlig udformning udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder til ord- mærket TREK, idet der, når de samme bogstaver er anført i samme rækkefølge, skal en stor variation i stiliseringen til, for at det kan konkluderes, at der er en visuel forskel, se hertil EUIPOs Guidelines samt EU-domstolens afgørelse i sagen T-552/10, riha mod OHIM (nu EUIPO), hvor EU-domstolen fandt, at et figurmærke var forveksleligt med et ordmærke, idet figurmærket ikke afveg særligt i stiliseringen, og idet ordet var let genkendeligt i figurmær- ket. De samme forhold gør sig gældende i nærværende sag. Ordet TREK må anses for at være meget let genkendeligt også i figurmærket OUTTREK, herunder i OUTTREK Technology. Særligt for så vidt angår angivelsen OUTTREK Technology bemærkes, at tilføjelsen af det beskrivende ord ”Technology” ikke ændrer ved forvekslelighedsvurderingen, idet tilføjelse af et beskrivende element ikke kan tillægges særlig vægt ved bedømmelsen af lighed mellem mærkerne, især ikke når det tilføjede element er beskrivende for netop de varer det anven- des på, idet ordet kan angive, at produkterne, herunder produkternes stof og materiale, er udviklet på baggrund af en bestemt teknologi. Ordet ”Technology” anvendes ofte af virk- somheder indenfor sportsudstyr, idet det fortæller forbrugeren, at produkterne er fremstillet under anvendelse af særlig teknologi eller er tilført en særlig teknologi, der fx kan hjælpe sportsudøveren til et bedre resultat. 17 Tilføjelsen af ordet Technology har således ikke nogen betydning for krænkelsesvurderin- gen. Sagsøger gør gældende, at mærkerne fonetisk er identiske for så vidt angår ordbestanddelen TREK. Ved udtale af sagsøgers mærke OUTTREK, vil dette ord udtales som to separate ord- bestanddele, OUT og TREK. Herved består der meget tydelig fonetisk lighed mellem vare- mærkerne. Den samme høje grad af fonetisk lighed også mellem ordmærket TREK og mærket OUT- TREK Technology, igen fordi det tilføjede, usærprægede ord ikke kan tillægges vægt ved forvekslelighedsvurderingen. Også konceptuelt består der en betydelig lighed. Ordet ”trek” betyder at være på vandretur i bjergrigt og uvejsomt terræn, jf. bilag 71. Tilføjelsen af angivelsen ”out” medfører ikke, at sagsøgtes OUTTREK, herunder OUTTREK Technology varemærke får en anderledes kon- ceptuel betydning. Der er konceptuel lighed. 4.1.3. Praksis vedr. risiko for forveksling: Sagsøgers synspunkt om mærke-lighed mellem TREK og OUTTREK understøttes af såvel dansk som af EU-praksis. Eksempler herpå, hvoraf de mest relevante er anført nedenfor, vil blive gennemgået under sagsøgers procedure. Afgørelser fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker: AN 2002 00012 SUBZONE = ZONE AN 2013 00007 TEGO = PROTEGO Afgørelser fra EUIPO: B 2705500 LIFE = Outlife R 2476/2017-2 CORE = NITECORE (fig) (Appeal Board afgørelse) B 2889759 ECHO = AUTOECHO (fig) B 2769241 RACE (fig) = ROBORACE (fig) B 1308018 LOOP = Cyloop (fig) B 2809039 EDGE = BRAVEDGE (fig) Der skal uden tvivl statueres mærke-lighed mellem varemærkerne TREK og OUTTREK, her- under også OUTTREK Technology. 4.2. Sagsøgtes mærke er velkendt: EU-Domstolen har i sagen C-375797 General Motors/Yplon fastslået, at bekendtheden af mærket skal være til stede hos en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for det pågældende mærkes varer eller tjenesteydelser, dvs. hos en betydelig del af den relevante 18 forbrugergruppe, in casu hovedsagelig forbrugere, der køber cykeltøj og andet cykeludstyr/- tilbehør. Sagsøgers varemærke TREK er indarbejdet og velkendt på det europæiske såvel som det danske marked for cykler, cykeltilbehør, cykeltøj, cykelsko og -hjelme. Sagsøger har anvendt og anvender fortsat store beløb på markedsføring, ligesom sagsøgers omsætning på det eu- ropæiske og det danske marked er ganske betydelig. Markedsføringsomkostninger (mio. USD): ikke et helt år. Sagsøgers omsætning i Danmark på tilbehør (tasker, beklædning, handsker, hjelme og sko) siden 2011 er ganske betragtelige: Omsætning i DKK: (detaljerede omsætningstal for årene før 2011 ikke længere tilgængelige; 2018 er for 3 kvartaler) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Europa 10,8 12,2 15,3 14,1 13,5 13,8 12,4 12,6 11,0 Danmark 0,5 0,6 0,8 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,4 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017* Europa 249,8 259,7 293,4 293,4 295,8 337,4 299,4 303,0 297,7 Danmark 12,1 13,6 17,3 16,7 17,9 19,4 16,1 12,1 8,4 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 YTD Tasker 393.144 417.002 511.965 703.458 606.489 327.674 174.940 138.466 Beklædning 670.694 668.314 1.091.151 1.373.476 1.041.829 524.912 446.176 417.476 Handsker 79.071 95.255 97.561 144.762 147.609 61.855 68.729 70.444 Hjelme 435.063 296.581 797.957 1.276.417 937.646 767.912 593.789 621.756 Sko 1.341.593 1.788.482 1.906.369 2.109.381 2.222.261 1.239.055 876.292 859.415 Hovedtotal 2.919.565 3.265.634 4.405.003 5.607.493 4.955.834 2.921.408 2.159.926 2.107.557 19 Sagsøgers aktiviteter indenfor cykelsporten og dermed markedet for cykler, cykeltilbehør etc, går helt tilbage i 1982, men det blev især gennem kontrakten med amerikaneren , at TREK blev velkendt. vandt sin første sejr Tour-de-France sejr i 1999 og blev i de følgende år den mest vindende rytter i Tour’ens historie. kørte i alle sine 7 Tour-sejre i årene 1999-2005 på en TREK cykel, jf. oversigten over Tour-vindere Bilag 75; at flere år senere blev frakendt titlerne pga. doping er reelt denne sag uvedkommende, men var faktisk medvirkende til en endnu mere intens omtale også af sagsøgers varemærke; den senere titel- fratagelse ændrer i øvrigt ikke ved den enorme eksponering gav varemær- ket i årene 1999-2005. Alle de TREK modeller, som kørte på i sine syv sejre, har været tilgængelige og til salg til almindelige forbrugere. Også andre Tour-de-France vindere og i Danmark velkendte ryttere har kørt på TREK cykler. Det gælder fx spanieren , der i en årrække fra 2011-2016 kørte for det danske cykelhold SaxoBank og er vel- kendt blandt danske cykelfans. Kun det italienske mærke Pinarello kommer op på siden af TREK, når det kommer til antal sejre i verdens mest berømte cykelløb Tour de France. Trek har endvidere gennem årene været hovedsponsor på et af de store cykelhold, herunder fra 2011 som Leopard Trek med flere danske ryttere, bl.a. danske , på holdet. Holdet skiftede senere navn, senest til Trek Factory Racing in 2014 og til Trek-Segafredo i 2016. I 2012 vandt to etapeløb på en TREK cykel, nemlig Østrig Rundt og Luxembourg Rundt. Danske , selv tidligere cykelrytter, har været sportsdirektør for Trek-holdet si- den 2011, hvor han brød med danske cykelhold SaxoBank for netop at stifte Leo- pard-Trek. Med sig til Trek-holdet tog de i Danmark særdeles velkendte ryt- tere, brødrene og fra Luxembourg, hvilket førte til stor omtale i de danske medier om bruddet med hold. Holdet har gennem årene haft mange an- dre også i Danmark meget kendte ryttere på holdet, fx sprinteren , Schweiz, der ligeledes forlod SaxoBank hold for at køre for Trek i 2011, og ikke mindst ty- ske , der i mange år ligeledes kørte for hold og var en i Danmark sær- deles vellidt og velkendt rytter. Desuden har TREK varemærket været eksponeret gennem talrige medier, fx via reklame- film, jf. Bilag 90. Netop dette bilag understøtter udover det allerede anførte, at sagsøgers va- remærke TREK var velkendt i Danmark forud for sagsøgtes ansøgning om EU-registrering af OUTTREK Technology og ibrugtagning af OUTTREK varemærket. Den fremlagte rekla- mefilm blev i 2008 vist på landsdækkende TV af TV2, hvor sagsøger var programsponsor med den samme sponsoreksponeringsfilm for flere af de største internationale cykelbegiven- heder det år, herunder bl.a. VM i landevejscykling og fire franske cykelløb: Paris-Nice, Paris- Roubaix, Fleche-Wallone, Liege-Bastogne-Liege, løb der ofte refereres til som ”Forårsklassi- kerne” og som ofte har danske ryttere i fokus, hvilket naturligt har øget interessen i Dan- mark med deraf følgende store seertal til følge. Seertallene for reklamefilmen under de indi- viduelle cykelløb var ganske betydelige, og den mest eksponerede reklamefilm havde næ- Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 4 Person 5 Person 6 Person 6 Person 7 Person 8's Person 7 P9 Person 9 (P9) Person 10 Person 8's Person 8's Person 11 Person 8's 20 sten en kvart million seere (VM cykling på landevej). Den store eksponering er medvirkende til, at sagsøgers varemærke TREK må anses for at være velkendt og allerede var det i 2009, hvor sagsøgte tog skridt til registrering af varemærket OUTTREK Technology og i 2010, hvor sagsøgte indledte brugen af varemærket OUTTREK, herunder OUTTREK Technology. Sagsøgers varemærke er ikke alene eksponeret via TV-reklamer, men også gennem den mas- sive TV-dækning af forskellige cykelløb gennem årene; især har Tour de France dækningen på TV2 og ”Aftenturen” på DR1 gennem de sidste godt 15 år bidraget til at gøre varemærket TREK velkendt i Danmark, ligesom den generelle medieomtale har medvirket. Velkendtheden skyldes dog ikke alene populariteten af løb som Tour-de-France og de øvrige såkaldte Grand Tours, men disse er og har naturligvis været medvirkende til, at TREK er velkendt. Omtalen af TREK i øvrige danske medier har da også være ganske omfattende og går som minimum tilbage til 1998. Enkelte eksempler på omtale i perioden 1998 til 2009 er fremlagt som Bilag 76-1 til 76-17. Den udbredte omtale af Trek’s varemærker fortsætter også i årene efter 2009, især i forbin- delse med det føromtalte skifte af ryttere fra SaxoBank-holdet med sportsdirektør til Leopard Trek. Velkendtheden af varemærket TREK i Danmark understøttes også af andre aktører, herunder især aktører på det relevante marked i Danmark. Udtalelser fra såvel Danmarks Cycle Union og brancheorganisationen Danske Cykelhandlere bestyrker, at TREK varemærket har været velkendt på det danske marked igennem de seneste 10-15 år og fortsat må anses for at være velkendt, jf. Bilag 77 og Bilag 78. Danmarks Cycle Union er Dan- marks største medlems- og interesseorganisation for alle, der bruger cyklen til konkurrence, træning eller motion, og har flere end 30.000 medlemmer og mere end 300 medlemsklubber over hele landet. Brancheorganisationen Dansk Cykelhandlere har 360 cykel- og knallertfor- retninger og 40 leverandører som medlemmer, og repræsenterer dermed langt hovedparten af cykelhandlere i Danmark. Også i udlandet er TREK varemærket anset som velkendt og indarbejdet for sagsøger, jf. hertil Bilag 79-1 til 79-4. I og med at sagsøgers mærke er velkendt, tilkommer der mærket en udvidet beskyttelse; denne udvidede beskyttelse indebærer bl.a., at sagsøger kan forbyde tredjemand at anvende lignende varemærker også for produkter som TREK varemærket ikke nødvendigvis er vel- kendt for. Den udvidede beskyttelse indebærer imidlertid også, at det ikke nødvendigvis kræves, at der foreligger risiko for forveksling (som det dog også er tilfældet her), men at det er tilstrækkeligt, at ligheden mellem mærkerne har til følge, at der hos den almindeligt oply- ste, rimeligt opmærksomme relevante forbruger skabes en sammenhæng mellem mærkerne, se hertil EU-Domstolens afgørelse i sagen C-408/01 Adidas. 4.3. Sagsøgte var i ond tro: Person 7 21 Trek gør gældende, at sagsøgte utvivlsomt har haft kendskab til TREK varemærket, da sagsøgte besluttede sig for at producere cykeltøj, cykeltilbehør etc. under OUTTREK vare- mærkerne. Ikke alene fordi TREK også på det tidspunkt var verdenskendt og velkendt inden for cykelverdenen, herunder for cykler, cykeltøj, cykeludstyr og cykeltilbehør, hvorfor sagsøgte naturligt må anses for at have være bekendt med TREK varemærket – men også fordi en meget hurtig og nem gennemgang eller undersøgelse af markedet og/eller tilgænge- lige varemærkeregistre tydeligt ville have påvist, at sagsøger og TREK varemærket allerede på det tidspunkt havde en yderst stærk markedsposition. Sagsøgte har forud for ibrugtag- ning af OUTTREK varemærket for sin egen produktserie utvivlsom undersøgt markedet for cykler, cykeludstyr, cykeltilbehør og cykeltøj. Da TREK varemærket allerede før 2010 var in- darbejdet i Danmark og særdeles velkendt, ikke mindst qua brugen af mærket i forbindelse med professionelle cykelløb og den generelle popularitet, som TREK produkterne i længere tid har nydt, kan sagsøgte ikke have været uvidende om sagsøgers rettigheder til TREK, og at mærket var velkendt. Kendskabet til Treks varemærker bekræftes også ved, at den figurmæssige udformning af OUTTREK varemærket er med næsten samme skrifttype og bogstavtykkelse som den grafi- ske udformning, som Trek gennem mange år har anvendt for sit varemærke, se Bilag 1 sam- menholdt med Bilag 2 og 3. Sagsøgtes markedsføring og salg af forskellige produkter under forvekslelige varemærker har karakter af snyltning på Treks velkendte varemærke. Som anført ovenfor, har Trek gen- nem lang tid forud anvendt og indarbejdet TREK varemærket på det danske marked og tilli- ge anvendt store beløb herpå. Ved brug af et lignende ordmærke og figurmærke, nyder T. Hansen uberettiget godt af den popularitet, som TREK varemærket nyder, blandt andet for- di forbrugere kan forledes til at tro, at OUTTREK produkterne er udarbejdet i samarbejde med Trek. Samlet set er T. Hansens handlinger derfor ikke alene i strid med varemærke- lovens bestemmelser men er tillige en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. I relation til spørgsmålet om eventuel ond tro drøftes ofte spørgsmålet om tredjemands for- søg på at udnytte den goodwill, der er tilknyttet et velkendt varemærke. Bestemmelsen i Va- remærkelovens § 5, stk. 2, der er en følge af Varemærkedirektivets Artikel 5, stk. 2, giver en udvidet beskyttelse for velkendte varemærker, idet beskyttelsen udstrækkes til også at gæl- de varer af en andet art end de, som mærket er velkendt for. EU-domstolen har flere gange taget stilling til nævnte artikel, jf. også ovenfor, og introducerede i sagen C-487/07 den så- kaldte ”kølvandsteori”, hvorefter det skal anses som en utilbørlig udnyttelse af et velkendt mærke, når det yngre mærke forsøger at lægge sig i kølvandet på det velkendte varemærke med henblik på at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme etc, og derved udnytte den kommercielle indsats som indehaveren af det velkendte mærke har ydet, jf. præmis 50 i nævnte afgørelse, se hertil Varemærkeret med Kommentarer, Knud Wallberg og Michael Francke Ravn, side 180. Teorien er tillige anvendt af Højesteret og er derfor også en del af dansk retspraksis. 4.4. Sagsøgtes anbringende om sagsøgers passivitet: 22 Sagsøgte har gjort gældende, at Trek har udvist passivitet i relation til de af sagen omfattede krænkelser, og har i den forbindelse bl.a. anført, at Trek blev bekendt med OUTTREK vare- mærket på grund af sagsøgtes markedsføring. Dette er ikke korrekt. Trek har ikke tidligere haft kendskab til sagsøgtes brug af OUTTREK varemærkerne og blev først bekendt med OUTTREK varemærket ved årsskiftet 2015/2016, da Trek modtog en overvågningsmeddelel- se fra en privat udbyder om bekendtgørelse af T. Hansens EU-ansøgning om registrering af dette mærke, se Bilag 33; Trek reagerede umiddelbart herefter og rettede den 29. januar 2016 henvendelse til sagsøgte herom, jf. bilag 34: ”The client has become aware of the CTM application No. 014 648 554 “OUTTREK” of [y]our client T. Hansen Gruppen A/S claiming protection for protective clothing, bicycle helmet, bi- cycle lights, parts and fittings for bicycles, clothing, sportswear. In addition, we found out that your client has been using the mark for cycling and ski wear like gloves, T-shirts, helmets etc. as well as for cycling bags on its website www.thansen.dk.” Trek er ikke hverken via overvågningsmeddelelse eller på anden måde blevet gjort bekendt med brugen af OUTTREK eller OUTTREK Technology varemærkerne, ligesom Trek ej heller blev gjort bekendt med bekendtgørelsen af EU-ansøgningerne om registrering af OUTTREK eller OUTTREK Technology fra EUIPO, jf. hertil de af EUIPO udstedte søgerapporter, Bilag 73. Trek havde således ikke forud for modtagelsen af overvågningsmeddelelsen kendskab til sagsøgtes brug af varemærket OUTTREK; havde dette været tilfældet, havde sagsøger natur- ligvis rettet henvendelse til sagsøgte langt forinden dette tidspunkt. I relation til spørgsmålet om passivitet, skal spørgsmålet om kendskab til brug af det yngre mærke vurderes efter, hvornår varemærkeindehaveren blev bekendt med eller burde være blevet bekendt med det krænkende varemærke, hvilket bl.a. vil bero på faktorer som størrel- sen af den pågældende sektor, rettighedshavers markedsandel inden for sektoren, samt længden og intensiteten af det yngre varemærkes brug, se hertil generaladvokat V. Tr- stenjaks forslag til afgørelse i sag C-482/09 (Budweiser), punkt 81, og sag C-529/07 (Lindt), præmis 39. Brugen af OUTTREK varemærkerne har efter sagsøgtes eget udsagn været begrænset til Danmark og alene til sagsøgtes egne butikker. OUTTREK produkterne har ikke været at fin- de blandt andre forhandlere/i andre butikker i Danmark, endsige hos forhandlere, som for- handler Treks produkter. Brugen af OUTTREK har således været afsondret fra de steder, som Trek har været i forbindelse med, når Trek har markedsført eller solgt sine varer i Dan- mark. Der henvises fx til EUIPO’s Guidelines, Del D, Annullation, afsnit 2, substansbestem- melser” s. 29, hvoraf følger at den ældre indehaver kan formodes at være bekendt med det yngre mærke, fx hvis begge har udstillet varer ved samme begivenhed. Dette har ikke været tilfældet her. 23 Det kan ikke komme Trek til skade, at et dansk selskab, hvis produkter kun forhandles via egne danske butikker, har gjort brug af et krænkende varemærke, uden at Trek har været be- kendt hermed. Inden for EU er sektoren for cykeludstyr, cykeltilbehør og cykeltøj ganske stor, idet der i EU eksisterer mange forskellige producenter af cykeltøj. Det er derfor, navnlig i tilfælde hvor en kæde i en enkelt, mindre medlemsstat forhandler et produkt alene gennem egne butikker, praktisk taget umuligt for sagsøger at skulle sørge for at gøre sig bekendt med sådanne pro- dukter. Særligt gør det sig gældende i dette tilfælde, hvor Trek ikke har kunnet støde på OUTTREK varemærkerne i forbindelse med markedsføring og salg af egne produkter på det danske marked eller i udlandet. Passivitet skal bedømmes på baggrund af de konkrete omstændigheder, herunder de kon- krete hændelser, de konkrete produkter etc. Produkter med OUTTREK-varemærkerne har kun været solgt i Danmark, og har kun været forhandlet i sagsøgtes egne butikker. Dette gør det særdeles usandsynligt, at sagsøger skulle være blevet bekendt med brugen af OUTTREK varemærket tidligere. Uanset at sagsøgte i sine tilbudsaviser har markedsført OUTTREK produkterne, medfører dette ikke at sagsøger har haft eller burde have haft kendskab til anvendelsen af varemær- kerne. Sagsøgers selskab har ikke modtaget de fremlagte tilbudsaviser, og selvom en ansat hos en af sagsøgers forhandlere måske skulle have modtaget en sådan tilbudsavis på sin hjemadresse, indebærer dette ikke kendskab hos sagsøger. Såfremt dette skulle være tilfældet, ville det svare til, at modtagelse på hjemadressen for en ansat hos fx Sportsmaster af et kata- log visende brug af et varemærke, der krænker fx Nike’s eller Adidas’ logo, skulle være ens- betydende med kendskab til dette krænkende mærke hos Nike eller hos Adidas. For så vidt angår sagsøgtes TV-reklamer bemærkes, at ingen af disse ses at have haft OUT- TREK produkterne som emne, og de er alene derfor uden betydning for nærværende sag. Trek gør på baggrund af det anførte gældende, at hverken sagsøgtes tilbudsaviser eller TV- reklamer kan tillægges særlig betydning eller være tilstrækkelige til at have bevirket kend- skab hos sagsøger, ej heller en ”burde vide” situation – der skal mere til. Sagsøger er således ikke tidligere eller på andre markeder støt på sagsøgtes virksomhed eller dennes produkter. Det fremgår ikke umiddelbart af ordlyden af varemærkelovens § 9 om passivitet, at subjekti- ve forhold hos indehaveren af et yngre varemærke skal tillægges betydning. Dette er dog fastsat i afgørelsen U 2000.2469 H. En varemærkerettighed baseret på brug kan derfor ikke opretholdes, når indehaver ved ibrugtagningen har været i ond tro – helt på linje med at en varemærkerettighed baseret på ansøgning/registrering ikke kan opretholdes, når ansøger har været i ond tro. Der er endvidere hverken i varemærkelovens § 9 eller varemærkeforordningen art. 61 en fastsat periode, hvorefter der indtræder retsfortabende passivitet. Der findes heller ikke så- 24 dan en periode i hverken praksis eller litteraturen. De konkrete omstændigheder skal som anført ovenfor afvejes. En nylig dom, sagsnr. B-2740-17 fra Østre Landsret afsagt 1. oktober 2018, statuerede, at sagsøger ikke havde tabt sine rettigheder på grund af passivitet, selvom sagsøger først gjorde indsigelse imod brugen af dennes immaterielle rettigheder 23 år efter, og det selvom sagsøgers danske forlag tilsyneladende havde haft kendskab til brugen. Landsretten udtalte, at der ikke var indtrådt passivitet, da den krænkende brug var sket lo- kalt i et andet land end hvor sagsøger har hovedsæde. I nærværende sag er sagsøgtes virk- somhed ganske vist landsdækkende, men det krænkende mærke er her ikke sagsøgtes eget hovedlogo, som er det eneste fremtrædende mærke, som virksomheden markedsfører sig med på f.eks. TV, men derimod et produktnavn ud af mange forskellige produktnavne an- vendt af sagsøgte. Sagsøger er en international virksomhed med hovedsæde i USA og har ik- ke haft anledning til at reagere tidligere, når der er tale om et produktmærke anvendt af en virksomhed, der alene opererer i Danmark. Det øjeblik sagsøger blev opmærksom på sagsøgtes brug af det krænkende mærke, reagerede man til gengæld straks. Sagsøger har derfor ikke udvist retsfortabende passivitet. At der i nærværende sag ikke er indtrådt passivitet understøttes også af en række andre af- gørelser fra danske domstole, således fx U 1996.1274Ø, hvor sagsøger ved opnået kendskab havde reageret og udtaget stævning knap et år efter, og den i realiteten lignende afgørelse fra Sø- og Handelsretten i sagen V-24-05. Endelig er det ikke korrekt, når T. Hansen anfører, at Trek ikke gjorde indsigelse mod EU varemærket OUTTREK Technology i forbindelse med de forhandlinger, der blev ført i 2016. Tværtimod krævede Trek klart, at T. Hansen skulle standse al brug af OUTTREK i enhver form og bekræfte at man ville afholde sig fra at anvende andre kendetegn indeholdende ele- mentet TREK for varer relateret til cykling, se hertil Bilag 34, side 2. 3, afsnit. Kravet blev gentaget i februar 2017, jf. Bilag 60, side 2, 1. afsnit: ”… to provide us with an un- dertaking in writing not to use any trademarks or business designations featuring the term “TREK” [min fremhævning] for goods or services that are related to cycling, …” Kravet om også at standse brugen af OUTTREK Technology blev således fremsat fra starten, som en naturlig følge af, at OUTTREK er det dominerende og distinktive element også i den- ne udgave af mærket. På baggrund af ovenstående gør Trek gældende, at der ikke er indtrådt passivitet i medfør af varemærkeforordningens artikel 61 og/eller varemærkelovens § 9. 4.5. Trek har krav på erstatning, vederlag og godtgørelse I medfør af Varemærkelovens § 43 skal den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en an- dens varemærkeret betale (1) Et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 25 (2) En erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Der kan tillige fastsættes godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade. Trek kan ikke dokumentere et direkte tab som følge af sagsøgtes uberettigede anvendelse af det krænkende varemærke, hvorfor sagsøgers krav beregnes på baggrund af et rimeligt ve- derlag for den krænkende udnyttelse, en rimelig godtgørelse for sagsøgers ikke-økonomiske tab, samt erstatning for markedsforstyrrelse, som sagsøgte har påført Trek. Vederlag tilkendes uanset om sagsøger har lidt et tab ved den krænkende adfærd, og har til formål at sikre at erstatning/vederlag ikke sættes for lavt. Formålet er således primært at va- retage skadelidtes interesser. Sagsøger har ikke oplysninger om sagsøgtes omsætning på de produkter, der er markedsført under det krænkende varemærke. Vederlaget må derfor ansættes skønsmæssigt baseret på den periode, hvor sagsøgte har anvendt det krænkende varemærke til anlæggelse af sagen, dvs. perioden 2010-2017. I Danmark har sagsøger i perioden 2011-2017 haft en gennemsnitlig årlig omsætning på de omhandlede produkter på ca. 3,7 mio. kr. Et vederlag på 5% ud fra en licensbetragtning er ikke ualmindeligt, hvilket ville give et årligt vederlag på ca. kr. 185.000. Sagsøgers krav om vederlag/erstatning på i alt kr. 200.000 må i lyset heraf anses for at være yderst rimeligt. …” For T. Hansen er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokument og sammenfattende processkrift af 5. december 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… 2. ANBRINGENDER OG INDSIGELSER Sammenfattende fastholder THansen følgende overordnede varemærke- og markedsførings- retlige anbringender og indsigelser, jf. tillige THansens svarskrift, duplik og afsluttende pro- cesskrift: 1. THansens siden 2010 brugsbaserede varemærker OUTTREK TECHNOLOGY og OUT- TREK (herefter også OUTTREK-mærkerne) er retskraftige og gyldige i Danmark, for cy- keludstyr, cykeltøj, herunder handsker, løbetøj, skitøj, nyrebælte, skaterhjelme, motorcy- keltasker, jf. nærmere under afsnit 3.2 med hensyn til Produkterne; 2. OUTTREK-mærkerne er velindarbejdede, 26  idet OUTTREK-mærkerne qua den omfattende markedsføring meget hurtigt efter THansens lancering i 2010 har opnået, løbende styrket og bevaret en stærk markedsi- dentitet på det danske marked gennem THansens investering af betydelige økonomi- ske ressourcer gennem 8 år; 3. OUTTREK-mærkerne er ikke forvekslelige med TREKs varemærke TREK – ord- såvel som figurmærke, herunder også henset til  THansens intensive brug fra 2010 til 2016 er sket uden forvekslinger og uden reaktion fra TREK – og henset til  TREKs strategiskifte til brug af varemærket til afløsning af TREK som varemærke for de relevante produkter, herunder cykeludstyr- og cykeltøj - TREK har i flere år forud for 2016 reelt brugt mærket som varemærke for de rele- vante produkter, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og  THansens EU-varemærkeregistrering af OUTTREK TECHNOLOGY med prioritet fra 2009, som EUIPO gennemførte til registrering uden modhold af TREK/andre, herun- der tredjemands Trek-mærker. 4. THansen har altid ageret og agerer fortsat i overensstemmelse med god markedsførings- skik,  idet OUTTREK-mærkerne altid har været og fortsat markedsføres fuldt loyalt og un- der samtidig angivelse af THansens navn og figurmærke som entydig afsender, lige- som THansens branding har sin egen stærke og markante identitet, og idet  THansen er som navn og brand velkendt i Danmark; 5. TREKs mærker var på det for sagen relevante tidspunkt - 2009/2010 – ikke velkendte i Danmark og i særdeleshed ikke i relation til den for tvisten relevante varegruppe – cyke- ludstyr, cykeltøj, herunder handsker, til løbetøj, skitøj, nyrebælte, skaterhjelme, og motor- cykeltasker – og nyder derfor ikke en udvidet beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2; 6. Eventuel velkendthed af TREK for cykler – hvilket bestrides forelå på det relevante tids- punkt i 2010 – kan ikke udstrækkes til cykeludstyr, cykeltøj, herunder handsker, til løbe- tøj, skitøj, nyrebælte, skaterhjelme, motorcykeltasker i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 2, herunder fordi  TREK ikke bruger TREK som varemærke for Produkterne, men derimod siden 2008/2009 har udfaset - og siden 2011 reelt kun har brugt som mærke for cykeludstyr og cykeltøj, mfl., hvorfor betingelserne i § 4, stk. 2, om, at der skal fo- Navn 1 Navn 1 Navn 1 27 religge utilbørlig udnyttelse eller risiko for skade på TREK’s særpræg eller renommé, ikke er/ikke kan opfyldes, jf. tillige anbringende 4; 7. TREKs anbringende om ond tro hos THansen på tidpunktet for EU-registreringsansøg- ningens indlevering, respektive ibrugtagningen i Danmark i 2009/2010, bestrides som udokumenteret og i øvrigt som værende uden hold i realiteterne, jf. det anførte om THansens loyale markedsageren, EUIPO registrering af OUTTREK TECHNLOGY og TREKs brug af ; 8. TREK har udvist (langvarig) retsfortabende passivitet, idet  TREK som international koncern naturligvis har foretaget en grundig markedsunder- søgelse, forud for at TCB er gået ind på det danske marked,  THansens relative størrelse, markedstilstedeværelse og -position i Danmarks gør, at TCB, allerede inden TREK gik ind på det danske marked, må have kendt til eller bur- de have kendt til THansen og THansens OUTTREK-mærker, hvorved fremhæves at OUTTREK-TECHNOLOGY var et registreret EU-mærke,  TREK længe har haft en tilstedeværelse i Danmark, dels gennem et netværk af ca. 50 forhandlere, dels gennem egne flag ship stores i Hellerup og Højbjerg samt dansk hjemmeside, naturligvis har kendt eller burde kende til OUTTREK-mærkerne, henset til THansens kontinuerlige og intensive markedsføring. Det følger heraf, at THansen i det hele skal frifindes, at der intet juridisk grundlag er for TREKs påstand om erstatning eller godtgørelse, hverken efter varemærkeloven eller markedsføringsloven, samt at det samme gælder TREKs påstand om destruktion. Nedenfor følger i afsnit 2 en sammenfatning af tvistens genstand og i afsnit 4 en yderligere argumentation med uddybning af THansens anbringender. 3. TVISTENS GENSTAND – SAMMENFATNING 3.1 Tvistens genstand - TREKs varemærke - TREK overfor THansens i Danmark brugsbaserede varemærker til OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY Denne sag vedrører en varemærkeretlig og markedsføringsretlig tvist mellem TREK og TREKs rettigheder til Navn 1 28 overfor THansens siden 2010 i Danmark benyttede varemærker OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK (begge figur): (OUTTREK-mærkerne). TREK er indehaver af bla. dansk ordmærke TREK for cykler (klasse 12), registreret i 1991 og fra 2003 af – brugspligtunderlagt - EU-ordmærke TREK for cykel-beklædning og udstyr (klasse 9 og 25) samt af figurmærket TREK, som vist ovenfor. Thansen opnåede med virkning fra 22. september 2009 EU-registrering af OUTTREK TECH- NOLOGY (figur) for klasse 25 og 9 for ”Protective clothing, including gloves and boots, and protective helmets” for: Denne EU-registrering bestod indtil 2. februar 2018, jf. nedenfor. Den 6. oktober 2015 indleverede THansen ansøgning til EUIPO af OUTTREK (figur) i klasse 25 og 9. Den 2. marts 2016 tilbagetog THansen EU-ansøgningen for OUTTREK. TREK reagerede imidlertid hverken over for EUIPO eller THansen i relation til THansens EU-registrering af OUTTREK TECHNOLOGY før langt senere, og THansen gik ud fra, at det var fordi TREK ikke havde noget at indvende mod dette mærke, der som nævnt havde væ- ret registreret uden indsigelser og modhold siden 22. september 2009. Det var først efter indlevering af stævning i denne sag, at TREK begærede THansens EU-re- gistrering ophævet ved EUIPO, jf. bilag 70 (…). Da THansen kun markedsfører OUTTREK-mærkerne på det danske marked, kun er interes- seret i det danske marked samt henset til, at et forsvar fra THansens side for EUIPO ville kræve tilnærmelsesvist samme ressourcer som denne tvist, herunder på grund af sagsøge- rens voluminøse bilagsmængde, besluttede THansen at trække registreringen af OUTTREK 29 TECHNOLOGY og ansggningen vedrorende OUTTREK tilbage. Tvisten vedrorer heretter alene THansens siden 2010 brugsbaserede ret til OUTTREK-mer- kerne pa det danske marked, jf. varemzrkelovens § 3, stk. 1, nr. 2. 3.2 De for tvisten relevante produkter: THansen har siden 2010 pa det danske marked markedsfort og solgt folgende produkter un- der OUTTREK-merkerne, jf. bilag 65: inkl. handsker oO el- keltasker 1- Ovenstaende produkter kan sammenfattes til sportsbekleedning, sko, tasker, nyrebelte og hjelme (herefter Produkterne). Det er typisk mzerket OUTTREK, der benyttes pa selve pro- duktet og OUTTREK TECHNOLOGY, der bruges pa indpakningen/emballagen, hvor der er mere plads. Det understreges, at THansen ikke szelger cykler under brug af OUTTREK-merkerne. THansens markedsforing og salg af Produkterne er i alle arene sket landsdekkende gennem egne butikker og pa internettet via egen web-shop. Markedsforing er tillige sket gennem husstandsomdelte tilbudsaviser og cykelkataloger, mv. Der henvises til bilagene H1-8, Ek- strakt side 673 og bilag Z1-8 (...). Markedstoring at OUTTREK-merkerne er altid sket i sammenhzng med det velkendte THansen navn og house mark som entydig afsender, jf. ovennevnte bilag H1-8 og Z 1-8; thansen Mmthansen.dk Td /- 1) es eat) ed THansens brug, salg og markedstoring af OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY er frem til denne sags start (januar 2016) sket uden indsigelser af nogen art fra TREK/TREKs forhandle- re i Danmark/markedet i ovrigt. THansens brug -, salg og markedsforing af Produkterne under OUTTREK/OUTTREK TE- 30 CHNOLOGY er også sket uden forvekslinger af nogen art. 4. UDDYBNING AF ANBRINGENDER – YDERLIGERE ARGUMENTATION 4.1. THansens ved brug stiftet varemærker til OUTTREK-mærkerne er gyldige og velind- arbejdede med en stærk markedsidentitet – Anbringende 1-2 og 7 Thansen henviser til bilagene A, bilag B, H1-H8, Z1-Z8 (…) G24-26 (…), der dokumenterer, at brug af OUTTREK-mærkerne for produkterne er sket kontinuerligt og intensivt på det danske marked siden 2010 og formentlig allerede fra 2009. THansens rettigheder til OUT- TREK-mærkerne blev stiftet i god tro, jf. at mærkerne ikke er forvekslelige og den omstæn- dighed, at Trek/trekking er hyppigt anvendte ord og betegnelser indenfor området af uden- dørs beklædning, cykling/sport samt hyppigt anvendt som varemærke, jf. bilag K (…), bilag L (…), bilag M (…), bilag N (…), bilag U1-9 (…), bilag S (…), bilag R (…), bilag T (…), bilag V (…) og bilag X (…). Nedenfor følger til dokumentation dels for THansens velkendthed, dels dokumentation for omfanget og intensiteten af markedsføringen og brugen af OUTTREK-mærkerne på det dan- ske marked. Denne brug har dels betydning for forvekslelighedsvurderingen dels betyd- ning ved bedømmelsen af den af TREK udviste passivitet. THansen kataloger, bilag H1-8 (…) er omdelt til alle husstande i Danmark visende varemær- ket OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK. Der var ifølge Danmarks Statistik 2,5 millio- ner hustande i 2010, og i dag er tallet 2,6 millioner: 2010: Juni, juli, august, september og december 2011: Januar, februar, maj, juni, juli august, september, november og december 2012: Januar, marts, april, maj, juni, juli, august, september og oktober 2013: Januar, marts, april, maj, juni, juli, august samt tema om cykler i august, oktober, november og december 2014: Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, oktober, november og december 2015: Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2016: Januar, februar, april, maj, juni, september, oktober og december 2017: Hjelme & Beklædning Cykel- og beklædningskataloger dækkende perioden: 31 2011 – 2017 er fremlagt som bilag Z 1-8 (…). THansens kataloger er endvidere tilgængelige online. Herudover henvises til duplikken afsnit 2.4 angående landsdækkende salg gennem nu 81 THansen butikker, THansens elektroniske markedsføring på flere platforme og betydelige on-line salg gennem egen web-shop, jf. at alle kataloger er tilgængelige online og bilag 23 og 25 (…). Der vil blive afgivet forklaring herom under hovedforhandlingen, og originalkatalo- ger vil blive medbragt. OUTTREK-mærkerne er derfor velindarbejdede med en stærk markedsidentitet opnået gen- nem 8 år samt mærker, der er brugt betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer på at markedsføre. Endvidere er OUTTREK-produkterne/Produkterne som angivet markeds- ført uantastet i denne periode af TREK, disses danske forhandlere og andre aktører samt uden forveksling eller forvirring er konstateret i markedet. TREKs anbringende om ond tro bestrides. Mærkerne er ikke forvekslelige, jf. afsnit 4.2 ne- denfor. Endvidere er TREKs anbringende om ond tro uunderbygget, og sagens bevislighe- der viser, at der ikke er grundlag for anbringendet. TREKs argumentation er noget konstrue- ret. Intet ligger THansen fjernere end at lægge sig op ad andres/låne goodwill. TREK har derfor ikke har løftet bevisbyrden for ond tro. Tværtimod viser omstændighederne, at det er TREK, der længe har haft kendskab til OUTTREK-mærkerne. Der vil blive afgivet vidnefor- klaring herom under hovedforhandlingen af THansens vidner. Det skal endvidere tages i betragtning, at cykeludstyr og cykeltøj ikke blev ikke markedsført under TREK på det relevante tidspunkt i Danmark, hvor THansen tog OUTTREK-mærkerne i brug i 2010 eller kun i helt beskedent omfang. For det andet var TREK hverken velkendt el- ler velindarbejdet for cykler endsige for cykeludstyr og cykeltøj i 2010. 4.2. Ingen forvekslingsrisiko i offentlighedens bevidsthed – ingen krænkelse efter vare- mærkeloven eller markedsføringsloven - Anbringende 3-4 THansens gør gældende, at der ud fra en varemærkeretlig helhedsbedømmelse ikke forelig- ger nogen forvekslingsrisiko mellem OUTTREK-mærkerne og TREK. THansens brug af OUTTREK-mærkerne er i fuld overensstemmelse med varemærkelovgivningen og den dertil knyttede retspraksis - national som fra EU-domstolen. Det bestrides endvidere, at THansens brug af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY som kendetegn skulle udgøre en krænkelse efter markedsføringsloven. Markedsføringen er altid sket fuldt loyalt med THansen som reference og det på en måde, der udelukker al tvivl om oprindelse. THansens strategi er at adskille sig med en stærk identitet – ikke at lægge sig op ad andre. Dette bekræftes af det af THansen fremlagte katalogmateriale i bilag H (…) og bi- lag Z (…). 32 Efter praksis skal forvekslelighedsvurderingen foretages ud fra en helhedsvurdering af en gennemsnitsforbrugers opfattelse af mærkets visuelle, lydmæssige og forestillingsmæssige billede/det begrebsmæssige (mærkelighed). Endvidere skal der lægges vægt på mærkernes styrke, på produkternes respektive art, anvendelsesformål, den praktiske brug/benyttelse og konkurrencerelationen. Kort sagt skal alle relevante faktorer indgå i vurderingen af, om der er risiko for forveksling mellem to varemærker. jf. nærmere nedenfor. Ingen mærke-lighed – TREK over for OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY (fig.) Det gøres gældende, at der ikke foreligger mærkelighed, idet der hverken er tilstrækkelig visuel, lydlig eller konceptuel/begrebsmæssig lighed, ligesom de af TREK anførte anbringen- der bestrides: Visuel adskillelse Visuelt adskiller mærkerne sig ved, at OUT, når det er sammensat med TREK til OUTTREK, synsmæssigt giver et væsentlig forskelligt udtryk, bl.a. på grund af de to sammenstillede og centrerede ”TT’er”, der bevirker, at det er disse to TT’er blikket fokuserer på: OU TT REK. Genkendeligheden af TREK forsvinder netop pga. måden, hvorpå sammensætningen er sket til ét nyt kunstord og fordi der indgår to TT’er, som bidrager med en stærk visuel effekt, der gør mærkerne vidt forskellige. Sagen T-552/10 VITAL&FIT, som påberåbt af TREK, kan ikke sammenlignes med denne sag og udgør derfor ikke et præjudikat, der støtter TREKs syns- punkt. Endvidere lægges der i praksis meget vægt på, om begyndelsesbogstaverne/-stavelserne er de samme, fordi det er det første, blikket falder på. Både begyndelsesbogstavet eller den før- ste stavelse er forskellige i forhold til TREK. OUTTREK er endvidere et tostavelsesord og dermed et længere ord/mærke end TREK. Også dette bidrager i væsentlig grad til den visuelle forskel. Det bestrides, at OUT skulle være u-særpræget i den konkrete sammenhæng, idet der med sammensætningen af orddelen OUT med TREK som nævnt dannes et nyt kunstord/-begreb. Der skabes et nyt begreb, der ikke kan slås op i en ordbog, som TREK kan, jf. bilag 71, Ek- strakt side 1423 og nærmere nedenfor. Det følger netop af praksis fra Domstolen, at der skal lægges vægt på strukturelt usædvanli- ge sammenstillinger af kendte ord til et ikke kendt sprogligt udtryk. Det er efter praksis hel- heden og ikke de enkelte ord, der skal lægges vægt på. Endelig gøres det gældende, at det figurlige element i OUTTREK med det karakteristiske af- sluttende K i ordet: 33 også bevirker, at mærkerne afviger markant i stiliseringen og adskiller/distancerer sig der- med endog i betydelig grad fra hinanden. TREK er ikke-genkendeligt i OUTTREK (fig.), pga. forskelle i skrifttyperne og herunder det karakteristiske afsluttende K, der bevirker, at forbrugerne fokuserer på det ord, der dannes af de 6 første bogstaver ”OUTTRE K” og fortsat med blikket rettet mod TT. Endelig er der ingen ligheder overhovedet mellem TREK’s logotype/figurlige udformning og OUTTREK logotype/figurlige udformning. Der henvises til THansens mere detaljerede gennemgang i svarskriftet og særligt duplikken, afsnit 2.5. I relation til OUTTREK TECHNOLOGY, gøres det gældende, at ovenstående synspunkter gælder så meget desto mere. Lydlig forskel THansen gør gældende, at der ikke foreligger lydlig/fonetisk lighed. Der er tale om et to-sta- velseord over for et enstavelsesord. Trykket i OUTTREK lægges naturligt på OUT eller OUTT, og det bestrides, at det ved en naturlig sprogbrug udtales som to separate ordbe- standdele. De forskellige lydbilleder forstærkes i forhold til OUTTREK TECHNOLOGY. I relation til OUTTREK TECHNOLOGY, gøres det derfor gældende, at ovenstående synspunkter gælder så meget desto mere. Konceptuel/begrebsmæssig forskel ”Trek” kan betyde at vandre i uvejsomt terræn, men ”Trek” og ”Trekking” er derudover og- så hyppigt anvendte betegnelser for en terrængående cykeltype, endda af TREK selv, og en betegnelse for at cykle i uvejsomt terræn. Hvis man f.eks. søger på google efter ”Trek Trek- king bike” i søgefeltet, fremkommer der ca. 17 mio. hits. Trek er derfor beskrivende eller som minimum overvejende beskrivende. Dette skal indgå i forvekslelighedsvurderingen, idet man ikke kan monopolisere sproget. Den juridiske konsekvens er, at beskyttelsesomfan- get af TREK er begrænset. Konceptuelt er der som nævnt skabt et kunstord ved sammensætningen af ”Out” med ”Trek” på samme måde som mærket BABYDRY, hvor det sammensatte ord ikke har en en- tydig betydning. OUTTREK kan netop ikke – i modsætning til Trek - slås op i en ordbog. Ovenstående argumentation forstærkes ved brug af tilføjelsen TECHNOLOGY. Det er efter praksis helheden og ikke de enkelte ord, der skal lægges vægt på. TREK er en svag betegnelse, mens OUTTREK-mærkere er velindarbejdede med en stærk markedsidentitet Trek er en hyppigt anvendt beskrivende/generisk betegnelse – inden for udendørs aktivite- ter, herunder også inden for cykler og cykling med hvad dertil hører, jf. bilagene K, L, M og 34 U1-9 (…) samt duplikken samt nedenfor; TREK er derfor en svag betegnelse, på grund af den udbredte generiske/beskrivende anven- delse for cykler af en særlig type: Trekking cykler/Trekking Bikes, Trekking cykeltøj og – ud- styr, se blandt andet bilag R - www.bikeester.dk , (…) og bilagene S-X (…), hvilket medfø- rer, at Trek som betegnelse/mærke har et snævert beskyttelsesomfang - monopolisering af sproget er som nævnt ikke tilladt. TREK var heller ikke i 2010 et velindarbejdet mærke for cykeltøj og cykeludstyr i 2010 og ik- ke velkendt for cykler endsige for Produkterne. OUTTREK-mærkerne er derimod velindarbejdede for Produkterne med en stærk markedsi- dentitet, ligesom THansen var og er fortsat et velkendt virksomhedsnavn og brand i Dan- mark, jf. afsnit 4.1. Ingen reel varelighed – TCB bruger ikke TREK – TREK bruger for cykeludstyr og cykeltøj, jf. netop TCBs anmodning om at udtage katalogsider vedrørende cykeludstyr og cykeltøj, bilag 10-13, THansen sælger som nævnt kun cykeludstyr og cykeltøj under OUTTREK-mærkerne og ik- ke cykler. TREKs bilag 10, 11, 12 og 13 er historiske forhandlerkataloger til TREKs forhandlere for cy- keludstyr og cykeltøj for perioden 2009 (bilag 10 og bilag 11), 2011/2012 (bilag 12) og 2015 (bilag 13). Katalogerne er ikke kataloger til brug for markedet/forbrugerne, men interne for- handlerkataloger, jf. at bestilling kan ske via Dexdealer.com, hvortil der kræves login. Disse kataloger findes til sidst i Ekstrakten (…). Sagsøgte har netop konstateret, at sagsøger til trods for, at sagsøgte har insisteret på, at de fulde kataloger medtages af hensyn til sammen- hængen – valgt ikke at nummerere siderne. Sagsøgere skal opfordre til at sidetal påføres in- den hovedforhandlingen. Der henvises til forhandlerkatalogernes første 2 sider i Ekstrakten (…). Katalogerne udgør derfor ikke dokumentation for hvilke produkter, der er markedsført i Dannmark og heller ikke noget andet marked. Disse interne kataloger er endvidere reelt kataloger. THansen har undret sig over, hvorfor TREK har fremlagt disse kataloger, jf. blandt andet bilag 13 ” Buying Guide” (…) og har allerede i svarskriftet opfor- dret TREK til at oplyse, hvilke af disse 900 katalogsider, som TREK havde til hensigt at do- kumentere under sagen. Først i forbindelse med det afsluttende processkrift har TREK med- delt, at det for sagsøgeren kun er 114 katalogsider, der er relevante for sagsøgeren. TREK har herefter anmodet om at uddrage disse katalogsider. Det er imidlertid sammenhængen med de resterende 886 sider med produkter og udviklingen/udfasningen af TREK, der er relevant for den varemærkeretlige bedømmelse – ikke de løsrevne 114 sider. Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 35 THansen henviser til sagsøgtes bilag O (…). Anmodningen om at uddrage materiale af bila- gene 10-13 skyldes naturligvis, at TREK har erkendt, at disse kataloger de facto – i hvert fald for de produkter, der er relevante for sagen - er kataloger, se bilag 12 (…). Der henvises særlig til forsiden af bilag 12 med ord og figur mærke, hjelm, sko og hjul. Endvidere henvises til, at de få produkter indenfor kategorien cykeludstyr og cykeltøj, der i 2009 blev markedsført under TREK, enten er helt irrelevante for sagen eller for længst er overgået til at blive produceret af og brandet under . Det gælder i særdeleshed cykelhjelme, der i flere år udelukkende er markedsført i Danmark under , men også beklædning og udstyr, jf. det anførte neden for om at TREKs forhandlere kategoriserer cykelhjelme, mv. under på deres hjemmesider. TREK har oprindeligt i stævningens afsnit 2.2.1, Ekstrakt side 1 anført: ”Som bilag 10-13 fremlægges en række af Treks kataloger gældende for 2009, 2010 og 2015, som viser et bredt omfang af de produkter, som Trek har solgt og markedsført under TREK varemærket” Dette er ikke retvisende. Det er korrekt, at TREK ejer virksomhed og mærke. De af TREK som bilag 10-13 fremlagte kataloger dokumenterer, at både i 2009 og 2012 var TREKs altdominerende mærke for cykeltøj og cykeludstyr, jf. bilag 10, og at sideoverskrifterne, mv. netop domineres af ” ”. Tilsvarende gør sig gældende for bilag 11. Der henvises til ekstrakten (…) (som sagsøgeren har undladt at nummerere) Der er heller ikke gennem disse bilag dokumentation for relevant brug af TREK som vare- mærke for det af sagen omfattede cykeludstyr og cykeltøj – Produkterne, endsige for skitøj, nyrebælte, skaterhjelme og motorcykeltasker. Bilag 10-13 dokumenterer endvidere, at TREKs mærkestrategi i perioden 2009 til dags dato har været en fuldstændig udfasning af TREK som varemærke for cykeltøj og cykeludstyr, til i stedet at benytte for de kategorier - cykeludstyr og cykeltøj - som er relevan- te for sagen. TREK benyttes udelukkende reference til virksomheden (TREK) og efter praksis kan der ikke sættes lighedstegn mellem sådan brug og varemærkemæssig brug. THansen vil til brug for den mundtlige forhandling udarbejde et hjælpebilag vedrørende det fremlagte katalogmateriale, der viser sammenhængen mellem de sider TREK har uddraget i det omfang det er muligt og herunder også angive hvilket materiale, der er udateret og taget ud af en sammenhæng, som ikke kan ses. TREKs praktiske brug skal tillægges væsentlig betydning – TREK har udfaset TREK for Pro- dukterne og erstattet det med for cykeludstyr og cykeltøj: Navn 1 Navn 1's Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 36 TREK har skiftet brandingstrategi til i stedet for TREK at bruge RO. som vist ne- denfor. I praksis bruger TREK oftest kun det figurlige element som umiddelbart synligt, se jakken og det sorte logo nedenfor eller blot RO se cykelhjelmen: Udeladt grundet personfelsomme oplysninger Der henvises til de tremlagte fotos at TREK egen flagship store i Hellerup, bilag P. Det skyl- des formentlig, at TREK herved opnar, at sadanne accessoriske produkter i storre omfang kan seelges ogsa til cyklister, der ikke korer pa en Trek-bike, nar de brandes under SEN Ovenstaende bekrettes af den klare opdeling at TREKs merker for henholdsvis cykler — Trek Bicycle og for cykeludstyr og — toj/accessories Ea se TREKs egen hjem- meside: Ole Teli Electra Som det ses, anvendes det kombinerede meerke: (fig.) for cykler, jf. at der under den sorte Vores meerker Trek Bicycle “TREK firkant”, vist ovenfor, angives Trek Bicycle”. Hvis man “klikker” pa den sorte firkant med merket ES ses teksten: ” Dette er DEG “ Herefter folger teksten: 37 Få mere at vide om produkterne” respektive ”Få mere at vide om mærket”. Derpå vises ”This is ” i hvid udgave og hvis man klikker på ”learn about the pro- ducts” fremkommer varegrupperne under brandet: Aparrel – Accessoires – Components visualiseret gennem de 3 billeder af beklædning, sko og udstyr. Brugerne kan så klikke vide- re og se produkterne. Der henvises yderligere til Trek Bicycle Corporations Wikipedia side, bilag Q (…) under af- snittet ”Products”: ” branded products include helmets, tires, wheel, handlebars, stems, seatposts, electronics and cycling shoes, water bottles and other cycling clothing and accesseories” samt under afsnittet “Brands”: “The Trek Biclycle Corporation consists of several brands ● Trek Bikes ● Electra Bikes ● Klein Bikes ● … ● parts – Trek’s in-house parts and accessories” [min fremhævning] Vedrørende de danske forhandlere af Trek-bikes anfører TREK i stævningen i afsnit 2.2.1: ”TREK produkterne sælges af en lang række forhandlere i Danmark. Som bilag 15-19 fremlægges …. udskrifter fra danske hjemmesider…. Som viser danske forhandleres markedsføring og salg af TREK produkterne”. THansen må konstatere, at dette ikke er korrekt for så vidt angår cykeludstyr og cykeltøj. Som anført i svarskriftet afsnit 3.1. side 5-6, fra Ekstrakt (…), markedsfører TREKs forhandle- re i bilag 15-19, Ekstrakt (…):  cykelshoppen.dk,  designcykler.dk, Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 38  cykelexperten.dk,  cykler.dk og  bcbikeshop.dk, udelukkende cykler under TREK varemærket. De danske forhandlere markedsfører ikke TREKs udstyr under TREK, men under . Dette kan konstateres ved en simpel søgning på de respektive hjemmesider, jf. at TREKs forhandlere netop - som påpeget i svarskriftet afsnit 3.1.5 side 5 ff. og bilag D1-5 - ka- tegoriserer cykeludstyr, herunder hjelme og cykeltøj, under og ikke under TREK. Bilag D1-5 er i Ekstrakten (…). Det er endvidere centralt for sagen at forstå, at det også fra TREKs side er uoplyst,  hvilke af de produkter under kategorien cykeludstyr og cykeltøj i de interne forhandlerkataloger, som har været udbudt til salg/forhandlet i Danmark, respekti- ve været tilgængelige for danske forbrugere samt  fra hvilket tidspunkt, i givet fald. Heller ikke TREKs egen flag ship store sælger TREK udstyr og tøj. Disse produktkategorier markedsføres og brandes under , jf. de som bilag P fremlagte fotos. Konkurrencerelation THansen henvender sig til et andet forbrugersegment end TREK, hvilket også skal indgå som et element, der understøtter, at der ikke foreligger risiko for forveksling. Konklusion - ud fra en helhedsbedømmelse står det klart, at ingen krænkelse foreligger Bedømmelsen af, om der foreligger forvekslelighed, herunder om der består en risiko for, at det af forbrugerne antages, at der er en forbindelse med varemærket, skal som angivet fore- tages ud fra en helhedsbedømmelse, hvori alle relevante faktorer indgår. Det gøres gælden- de, at en sådan helhedsbedømmelse klart fører til, at ingen krænkelse foreligger samt at THansens markedsføring er fuldt loyal og i overensstemmelse med god markedsføringsskik. THansens anbringende om, at der ikke foreligger forvekslelighed bestyrkes også af, at THansen igennem de seneste 8 års brug ikke har oplevet, at der i markedet - trods en konti- nuerlig massiv markedsføring - hos den gennemsnitligt oplyste forbruger er opstået tvivl om oprindelsen af Produkterne. Først da TREK konstaterer gennem deres varemærke overvåg- ningsservice i 2016, at THansen har ansøgt om OUTTREK som figurmærke i klasse 9 og 25 reagerer TREK. 4.3. TREK var ikke velkendt for hverken cykler, cykeludstyr eller cykeltøj på det for sa- gen relevante tidspunkt i 2010 – anbringende 5 og 6 Uanset hvordan det relevante marked opgøres, kan det konstateres, at TREKs fremlagte do- kumentation, som TREK har fremlagt til støtte for velkendthed Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 39  vedrører globale markedsføringsomkostninger,  er helt generel og ikke opdelt på hvad der vedrører TREKs cykelhold, cykelsporten og cykler, eller om det er markedsføring overfor forhandlere eller forbrugere, jf. TREKs replik, afsnit 1.4.2.1, Ekstrakten (…);  at tallene for følgere på facebook, twitter og instagram er for 2018, jf. TREKs afsnit 1.6.2 i det afsluttende processkrift, hvilket er irrelevant, samt at de sociale medier i øvrigt ikke fandtes i tilnærmelsesvis samme omfang i 2010 og heller ikke siger noget om markedsan- dele, samt  at omsætningen i Danmark 2009 er uspecificeret – er det cykler, cykelhold, salg til for- handlere - og i øvrigt ganske udokumenteret. THansen lægger til grund, at TREK kun gør gældende, at TREK er velkendt for cykler, men at cykeltøj og cykeludstyr alligevel nyder beskyttelse i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 2. THansen bestrider, at TREK var velkendt for såvel cykler (klasse 12) på det relevante tids- punkt i 2010. Velkendthed for cykeludstyr og cykeltøj (klasse 9 og 25) bestrides så meget de- sto mere. Der henvises til kommenteringen af RANGER afgørelsen i det afsluttende proces- skrift (…) og svarskriftet afsnit 6 (…) samt duplikken afsnit 2.5, (…). Det gøres uddybede med henvisning til ovenstående gældende, at  TREK ikke har løftet bevisbyrden for, at TREK var velkendt for cykler på det relevante tidspunkt i 2010 – heller ikke gennem de ensidigt indhentede erklæringer, som i bevis- mæssig henseende ikke kan tillægges nogen vægt, jf. duplikken, og at  beskyttelsesomfanget af TREK for cykler - selvom TREK måtte være velkendt for cykler, hvilket bestrides – ikke kan udstrækkes til at omfatte de af THansen under OUTTREK markedsførte produkter - cykeludstyr og cykeltøj (Produkterne) - idet brugen heraf un- der de konkrete omstændigheder ikke medfører og ikke kan medføre en utilbørlig udnyt- telse af TREKs/varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renom- meet, jf. betingelserne i varemærkelovens § 4, stk. 2. De konkrete omstændigheder viser jo, at TREK reelt ikke bruger TREK for andet end cykler. TREK bruger som dokumenteret for de relevante produkter. Hertil kommer, at OUTTREK-mærkerne altid er markedsført fuldt loyalt sammen med det velkendte THan- sen brand som et entydigt signal til markedet om, hvorfra produkterne hidrører og dermed i overensstemmelse med god markedsføringsskik. De forskellige kundegrupper, som parterne henvender sig til, skal herved også tages i betragtning. 4.4. TREK har udvist passivitet – Anbringende 8 Navn 1 40 TREK har som anført i svarskriftet og duplikken under alle omstændigheder udvist rets- fortabende passivitet, jf. varemærkelovens § 9. Varemærkelovens § 9 er det juridiske grund- lag, som anbringendet om passivitet skal afgøres på. THansens og OUTTREK-mærkernes stærke markedsidentitet TREKs anbringende om manglende kendskab til THansens brug af OUTTREK-mærkerne klinger noget hult, når THansens langvarige landsdækkende tilstedeværelse, stærke mar- kedsidentitet og omfanget af markedsføring tages i betragtning. TREK har i perioden selv haft en aktiv tilstedeværelse på det danske marked med eget for- handlernet og egen flag ship store, dansk hjemmeside, mv. THansen distribuerede i perioden 2010 – 2017  204.000.000 kataloger/reklametryksager;  240.000 cykelkataloger; I perioden reklamerede THansen i betydeligt omfang  via sine mange landsdækkende butikker for Produkterne,  på landsdækkende Tv (fra 2003); samt  for Produkterne via internettet og sin webshop. THansen havde derfor en utvivlsom synlig markedsidentitet allerede i 2009/2010 og OUT- REK-mærkerne opnåede, som før nævnt, også meget hurtigt – ultimo 2010 - en betydelig kendskabsgrad på grund af omfattende og effektiv markedsføring. Cykelbranchen er af relativ lille størrelse i Danmark målt med andre lande, og som i de fleste andre danske brancher kender alle/flertallet af forhandlere hinanden og holder et professio- nelt øje med hvad andre i branchen foretager sig. Den omstændighed, at samtlige eller i hvert fald hovedparten af indehavere og personale hos danske cykelforhandlere, herunder forhandlere af TREK-cykler, hver især formodes i perioden 2010-2017 på deres private bopæl at have  modtaget op til 5 stk. årligt af THansens 30 mio. husstandsomdelte kataloger/reklame- tryksager og  modtaget cykelkataloger løbende hvert år i perioden, respektive må have  set THansens Tv-reklamer og jævnligt  set THansen og Produkterne på internettet og andetsteds samt har  haft mulighed for online-køb af Produkterne bevirker, at det med sikkerhed kan konkluderes, at TREK har haft eller burde have haft kendskab allerede i 2009/2010 til THansens brug af OUTTREK-mærkerne for Produkterne. 41 Også TREKs markedsansvarlige for Danmark og TREKs professionelle rådgivere kan ikke have undgået at kende til OUTTREK-mærkerne eller burde i hvert fald have opnået et sådan kendskab, jf. U. 2011.3201S, der kommenteres nedenfor. Det samme gælder TREKs varemær- keagenter, mfl., der har overvåget konkurrentsituationen for TREK, herunder konkurrenters varemærker og markedsføring. Det kan derfor konkluderes og gøres gældende, at eksistensen af OUTTREK-mærkerne ikke af TREK kan være gået upåagtet hen/burde ikke være gået upåagtet hen. Det har således enhver faktisk og juridisk formodning i mod sig, at der er et sagligt grundlag for at gøre gældende, som TREK gør i replikken side 7:  ”at brugen af OUTTREK-mærkerne har været afskåret og fuldstændig af-sondret fra de steder, som TREK har været i forbindelse med, når Trek har markedsført eller solgt sine vare i Danmark” og  at der er tale om ”et lukket kredsløb”, jf. svarskriftet side 8 sidste afsnit, når der i perioden er husstandsomdelt 204 mio. reklametryksager, hvortil kommer et betyde- ligt antal cykelkataloger samt onlinemarkedsføring og -salg, mv visende OUTTREK-mær- kerne. Der må trods alt være grænser for, hvad man som professionel aktør på det danske marked med overbevisning kan hævde, at man er uvidende om/har lukket øjnene for. Det af TREK udtalte, som gengivet i kursiv ovenfor, bestrides derfor som værende hævet over rea- liteterne. Det konkrete sagsforløb, herunder TREKs langvarige passivitet THansen er enig i, at passivitet skal bedømmes også ud fra de konkrete omstændigheder. De ovenfor anførte omstændigheder bevirker imidlertid, at det står endnu mere klart, at passi- vitet foreligger, end det gjorde med det faktum, der forelå i U.2011.3201S (Wolverline – fi- gurmærke visende et poteaftryk). TREK har naturligvis meget længe haft kendskab til eller burde under alle omstændigheder have et sådant kendskab på grund af THansens og Produkternes stærke markedsidentitet. Således henvendte TREK sig først ved brev af 29. januar 2016 med anmodning om, at THan- sen ophørte med at anvende OUTTREK. Parterne udvekslede synspunkter om mærket OUT- TREK indtil den 27. juni 2016. Derefter hørte THansen først fra TREK efter ca. 6 måneder, den 14. december 2016. Den 17. marts 2017 gentog THansen utvetydigt, at selskabet ikke vil- le ophøre med at anvende varemærket OUTTREK. Derefter passerede næsten 1 år inden stævning blev udtaget den 6. februar 2018 (uden påstandsdokument, der først blev sendt den 28. februar 2018). Hertil kommer, at TREK ikke under dette forløb gjorde indsigelse mod THansens dengang registrerede EU-mærke OUTTREK-TECHNOLOGY (figur). Det kom i sig selv som en overraskelse i stævningen, og først derefter anlagde TREK tillige en ophæ- 42 velsessag hos EUIPO. Det er således et faktum, at der siden september 2009 - hvor THansen indleverede sin oprin- delige EU-varemærkeansøgning – er passeret 7 år, før TREK udtog stævning. Mere end 6 år var passeret fra TREKs første henvendelse til THansen regnet fra efter THansens ibrugtag- ning. THansen gør derfor med henvisning til sagens omstændigheder gældende, at OUTTREK- mærkerne er benyttet  upåtalt af TREK i så lang tid på det danske marked og  benyttet af THansen i så stor udstrækning, at  OUTTREK-mærkerne derved har opnået en så betydelig værdi at THansen med føje kan gå ud fra, at OUTTREK-mærkerne fortsat kan anvendes uanfægtet af THansen. Den nævnte afgørelse U. 2011.3201S vedrørte mærket figurmærke Wolverine, registreret i Danmark den 23. august 1991 for outdoors fodtøj og visende et poteaftryk fra et fiktivt dyr. Det yngre mærke visende et fodaftryk af en jærv blev også benyttet for outdoors fodtøj. I sa- gen fandt retten, at der forelå risiko for forveksling. Under hensyn til, at figurmærket Wolverine havde været markedsført i Danmark siden sep- tember 2004 fandt retten, at de 3 år og 9 måneder, som var passeret før indehaveren af det yngre mærke gjorde indsigelse, den 10. juni 2008, ikke kunne anses som værende indenfor rimelig tid. Produkterne blev solgt gennem forskellige afsætningskanaler. Ganske som i nærværende sag, henviste retten til, at Wolverine fodtøj havde været markedsført landsdækkende – men kun i én landsdækkende reklametryksag fra Bilka - og siden kontinuerligt i diverse mode-og skoforretninger i hele landet. Det er korrekt, som TREK fokuserer på i replikken, at vidnet for Wolverline oplyste, at han havde været på messer og besøgt forretninger med henblik på afsætning. Imidlertid forelig- ger der intet oplyst om, at den yngre varemærkeindehaver havde deltaget i de samme mes- ser. Tværtimod anførte indehaveren af det yngre mærke, at denne ikke havde haft rimelig anledning til at opdage Wolwerines aktivitet i Danmark. Herudover er messedeltagelsen ikke nævnt i dommens præmisser. I præmisserne nævnes kun, at markedsføring er sket i én landsdækkende reklametryksag fra Bilka og derefter kon- tinuerligt i knap 3 år og 9 måneder år i hele landet i diverse mode- og skoforretninger. Der er altså tale om en markedsføring, der er af betydelig mindre omfang end det, der er tale om i nærværende sag, og som retten i Wolverine alligevel fandt, måtte føre til, at det yngre 43 ”poteaftryks-mærke” burde kende til Wolverines poteaftryks-mærke. Yderligere henvises til SHD 16.8.2004, hvor der var tale om brug af identiske navne, IMAGI- NE, hvor passivitet indtrådte efter 3 år. I kendelse afsagt den 27. juni 2017 i sag A-3-17 Christiania Bikes ApS mod vedrørende brug bla. af mærket ”Christiania Cyklen” indtrådte passivitet efter 4 år. Det fastholdes derfor, at der utvivlsomt foreligger retsfortabende passivitet efter varemærke- lovens § 9 ved, at TREK trods sin tilstedeværelse i Danmark lader 7 år passere inden TREK indledte retsskridt og derved passivt accepterer THansens landsdækkende og intensive ana- loge og digitale markedsføring samt salg af Produkterne under OUTTREK-mærkerne. Der henvises tillige til det i svarskriftet og duplikken anførte. I relation til den af TREK refererede OBELIX dom af 1. oktober 2018 ØL (B2740005), bemær- kes, at afgørelsen ikke er relevant i denne sag, fordi TREK netop har haft al mulig grund til at reagere: TREK har – i modsætning til sagsøgeren i OBELIX sagen endog længe haft en lokal tilstede- værelse både gennem sit store forhandlernet og egne flag ship stores. THansens markedsfø- ring har endvidere været landsdækkende, omfattende og intensiv i alle årene. Alle TREKs forhandlere og deres personale har løbende i perioden modtaget hustandsomdelte THansen kataloger og THansens cykelkataloger, jf. ovenfor under afsnit 4.1. I relation til passivitet bemærkes afsluttende, at en så stor koncern som TREK naturligvis fo- retager en markedsresearch af markedet inden etablering af et forhandlernet, og at TREK na- turligvis herefter løbende foretager markedsresearchs og overvågning af markedet, aktører- ne og disses produkter. Heller ikke med henvisning hertil kan TREK have eller burde ikke have undgået at bemærke THansen og THansens brug af OUTTREK- mærkerne. Endelig fremhæves, at der i USA findes virksomheder med tilstedeværelse på nettet, der markedsfører tilsvarende produktkategorier under OuTREK og OUTTREK, se der fremlagte bilag E1-3 http://www.outtrek.com/ og http://www.outrek.com/home.html, og som TREK ikke ses at have reageret overfor/ikke er gjort forsøg på at få bragt til ophør. Det samme gæl- der mærket Cross-Trek/Cross-Trek Collection, se https://www.granitegear.com/travel/whee- led. THansens provokation om hvorfor TREK heller ikke har reageret overfor denne brug er ikke besvaret af TREK. 5. SAMMENFATNING 5.1 Sammenfattende kan TREK ikke forhindre THansen i at bruge THansens brugsbaserede Virksomhed ApS 1's 44 varemærker OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY for cykeludstyr og cykeltøj, når bevisfø- relsen viser, at 1. der ikke foreligger forvekslelighed, jf. at der er umiddelbart konstaterbare visuelle, lydli- ge og begrebsmæssige forskelle mellem TREK og OUTTREK/OUTTREK Technology (fi- gurmærker), jf. svarskrift afsnit 6 og duplik afsnit 2.5; 2. TREK/TREKKING er svage -, generiske betegnelser også indenfor cykeludstyr, cykeltøj og cykler samt hyppigt anvendte/trafikerede varemærker, hvorfor beskyttelsesomfanget af TREK er begrænset; 3. TREK ikke var velkendt i 2010 for hverken cykler eller cykeludstyr, cykeltøj og cykelud- styr og at betingelserne i varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 - hvis velkendthed for cykler måtte anses at foreligge – ikke er opfyldt; 4. TREKs under klasse 25 hørende produktkategorier først blev markedsført på det danske marked mange år efter 2010, og i helt begrænset omfang, jf. her særlig svarskriftet side 6, første og andet afsnit; 5. TREK siden 2009 ikke har dokumenteret reel brug af TREK for disse produktkategorier, da markedsføring er sket under ; 6. THansen i god tro og fuldt loyalt gennem 8 år har markedsført OUTTREK-mærkerne landsdækkende gennem omfattende og intensive kampagner, og OUTTRTEK-mærkerne derved har opnået en stærk markedsidentitet. 7. De forskellige kundesegmenter, som parternes produkter henvender sig til understøtter, at der ikke er tale om forvekslelighed eller handlinger i strid med god markedsførings- skik. 8. TREK har under alle omstændigheder – hvis forvekslelighed måtte blive anset for at fore- ligge - udvist retsfortabende passivitet, jf. varemærkelovens § 9, idet THansens brug er sket uden indsigelser fra TCBs side, uagtet TREK har og har haft en synlig og bred tilste- deværelse i Danmark, herunder gennem egne landsdækkende butikker, katalogdistribu- tion, og online markedsføring og salg via egen web-shop. 9. Der er intet grundlag for at tilkende TREK erstatning, vederlag eller godtgørelse. …” Rettens begrundelse og resultat Navn 1 45 Parternes varemærkerettigheder og markedsføring mv. Om Treks varemærkerettigheder kan det lægges til grund, at Trek aktuelt er in- dehaver af varemærket TREK (ord) i klasse 12, registreret med virkning fra den 5. juni 1992, og EU-varemærket TREK (ord), registreret med virkning fra den 29. august 2007 i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28 og 43 og med virkning fra hen- holdsvis den 3. januar 2011 og den 24. marts 2016 tillige i klasserne 35 og 41. Efter bevisførelsen og det oplyste i øvrigt kan det endvidere lægges til grund, at Trek i løbet af 1990’erne etablerede et forhandlernetværk i Danmark og allerede for ca. 10 år siden etablerede sin egen første Trek flagship store i Danmark ved Aarhus/Tilst, der i 2016 blev suppleret af en ny Trek flagship store i Hellerup. Trek har markedsført sine produkter i Danmark aktivt i hvert fald siden 2003 i både forbruger- og forhandlerkataloger og på internettet samt via sponsorater og til forskellige cykelevents og messer i Danmark. Om T. Hansens varemærkerettigheder kan det lægges til grund, at T. Hansen med virkning fra den 22. september 2009 fik registreret EU-varemærket OUT- TREK TEKNOLOGY (figur) i klasse 9 og 25, som T. Hansen senere ved ansøg- ning af 19. juni 2018 selv trak tilbage. T. Hansen indleverede derudover den 6. oktober 2015 en ansøgning til EUIPO om registrering af varemærket OUTTREK (figur) i klasserne 9, 11, 12 og 25, som T. Hansen trak tilbage den 2. marts 2016. Efter bevisførelsen og det oplyste i øvrigt kan det endvidere lægges til grund, at T. Hansen i hvert fald siden 2010 har anvendt betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i Danmark for diverse cykeludstyr, herunder bl.a. sportsbeklædning, sko, tasker, nyrebælte og hjelme. T. Hansen har i hvert fald siden 2010 også markedsført disse i Danmark gennem cykelkataloger, i egne butikker og egen webshop samt i husstandsomdelte fysiske tilbudsaviser, der er omdelt jævnligt og kontinuerligt frem til og med 2018 i et oplag på mellem 20 og 30 millioner stk., varierende i de enkelte år. Spørgsmålet om krænkelse af Treks rettigheder Med hensyn til eventuel krænkelse af Treks rettigheder kan det indledningsvis lægges til grund, at ordet ’outtrek’ ikke er identisk med ordet ’trek’, men er et sammensat ord bestående af de to ord ’out’ og ’trek’, der begge er beskrivende ord, der har en selvstændig betydning hver for sig. Retten finder endvidere, at det sammensatte ord ’outtrek’ både visuelt, fonetisk og for så vidt angår betydning adskiller sig fra ordet ’trek’. 46 Det tilføjes, at ordet ’trek’ – ud over at være beskrivende – også er almindeligt brugt i Danmark, selv om det er et engelsk ord. ’Trek’ må således anses for at være blevet en naturlig del af dansk sprogbrug ligesom mange andre engelske ord og udtryk igennem de senere års stigende internationalisering af sproget. Ordet ’trek’ har derfor i forvejen en begrænset beskyttelse også i Danmark. Efter oplysningerne i sagen, herunder de fremlagte kopier af alle T. Hansens til- budsaviser i perioden 2010 til 2018, finder retten herudover, at betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY heller ikke faktisk har været anvendt på en sådan måde, at de kan anses at ligge så tæt op af navnet TREK, at brugen af disse betegnelser udgør en grov krænkelse af Treks eventuelle rettigheder. T. Hansen har gjort gældende, at Trek har udvist retsfortabende passivitet og derfor ikke kan håndhæve sine eventuelle rettigheder i forhold til T. Hansen. I sager om krænkelser af varemærkerettigheder kan retsfortabende passivitet som udgangspunkt ikke indtræde, hvis den påståede krænkelse har været grov. Der henvises særligt til Højesterets dom trykt i UfR 2000.2469H (Grammy) og Sø- og Handelsrettens dom trykt i UfR 2018.1363SH (Obelix), stadfæstet ved Østre Landsret ankedom af 1. oktober 2018 i sag B-2740-17 (endnu ikke trykt). Da T. Hansens brug af betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY som anført ikke udgør en grov krænkelse af Treks eventuelle rettigheder, kan det således ikke allerede som følge heraf udelukkes, at T. Hansen vil kunne få medhold i synspunktet om, at Trek har udvist retsfortabende passivitet. Retten vil derfor først behandle spørgsmålet om retsfortabende passivitet. Retsfortabende passivitet Bestemmelsen om fortabelse af varemærkerettigheder på grund af passivitet fandtes i den dagældende varemærkelov § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017 med senere ændringer, der havde følgende ordlyd: ”En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke.” Tilsvarende bestemmelse er indeholdt i § 10 b i den nugældende varemærkelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019. Efter retspraksis i sager om krænkelser af varemærkerettigheder, jf. særligt de anførte domme, lægges der ved vurderingen af retsfortabende passivitet blandt andet vægt på følgende i forhold til indehaveren af den yngre varemærkeret: 47 grovheden af den påståede krænkelse og eventuel ond tro hos indehaveren, samt hvor længe brugen har pågået, og hvor intensiv den har været, herunder omfanget og indholdet af markedsføring. I forhold til indehaveren af den ældre varemærkeret lægges navnlig vægt på, om indehaveren ved almindelig overvågning af sit marked har haft anledning til at opdage brugen af det yngre varemærke, f.eks. brugen af et omtvistet navn, og gøre indsigelse herom. For udenlandske varemærkeindehavere lægges der herunder vægt på, om selskabet mv. har været til stede på markedet i Danmark. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i denne sag finder retten, at Trek burde have gjort indsigelse imod T. Hansens brug af de omtvistede betegnelser væsentlig tidligere end sket, og at der derfor er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Trek har udvist retsfortabende passivitet over for T. Hansen. Retten har herved lagt vægt på de oplysninger og omstændigheder i sagen, der er beskrevet oven for, og særligt at det er ubestridt, at T. Hansens påbegyndte brugen af betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i 2010, og at Trek først gjorde indsigelse herom ved brev af den 29. januar 2016. Endvidere kan fremhæves, at Trek har været til stede på markedet i Danmark siden 1990’erne og allerede for ca. 10 år siden etablerede egen fysisk butik her, samt at T. Hansen har brugt de omtvistede betegnelser for produkter inden for samme marked og kontinuerligt og aktivt har markedsført disse, blandt andet i husstandsomdelte tilbudsaviser i meget stort antal. Yderligere kan fremhæves, at T. Hansen havde registreret EU- varemærket OUTTREK TECHNOLOGY i perioden 22. september 2009 – 19. juni 2018 uden at modtage indsigelser fra Trek. Sammenfattende frifindes T. Hansen således for alle Treks påstande allerede som følge af retsfortabende passivitet. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om Trek kunne have få- et hel eller delvis medhold i en eller flere af de mange individuelle påstande, der er nedlagt, hvis de påståede krænkelser var blevet påtalt tidligere. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Trek betale sagsomkostninger til T. Hansen. Der er ikke oplyst om andre udgifter end til advokatbistand. Beløbet til dækning heraf fast- sættes efter sagens forløb og oplysningerne om sagens værdi til 30.000 kr. 48 T H I K E N D E S F O R R E T : T. Hansen Gruppen A/S frifindes. Trek Bicycle Corporation skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostnin- ger til T. Hansen Gruppen A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Flemming Lindeløv Lotte Wetterling Bo Jul Linnemann	SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 1. marts <anonym>2</anonym> 019 Sag BS-4182/2018-SHR Trek Bicycle Corporation (advokat Susie Palomæki Arnesen) mod T. Hansen Gruppen A/S (advokat Janne Glæsel) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Lotte Wetterling 0g de sagkyndige medlemmer Flemming Lindeløv 0g Bo Jul Linnemann. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen angår, om betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY krænker Treks varemærkerettigheder til ordmærket 0g figurmærket TREK ogleller er i strid med markedsføringsloven Sagen er anlagt den 6. februar 2018. Trek Bicycle Corporation (herefter Trek) har endeligt nedlagt følgende påstan- de: 2 1. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbe- klædning. 1.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. 1.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcykelbeklæd- ningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbeklædning. 1.3. Mest subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædningsgenstande, her- under cykelhovedbeklædning. 2. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning. 2.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Te- chnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks- port, markedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, her- under sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. 2.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, im- port, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcy- kelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbe- klædning. 2.3. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, im- port, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædnings- genstande, herunder cykelhovedbeklædning. 3 3. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring ud- levering og salg af sportsartikler. 3.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. 4. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK TECHNOLO- GY som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af sportsartikler. 4.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Te- chnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks- port, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. 5. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af cykelsko. 6. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykelsko. 7. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjelme. 8. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjel- me. 9. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, ud- levering og salg af cykeltasker. 10. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af cykeltasker 11 T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kende- tegn i forbindelse med produktion; import; eksport; markedsføring ud- levering 0g salg af tasker til motorcykler. 12 T.Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTIREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion; import, eksport; mar - kedsføring udlevering 0g salg af tasker til motorcykler:. 13 Det lager af de af de produkter, som er vist på bilag 24, der måtte fore - findes i T. Hansen Gruppen A/S' besiddelse destrueres for T.Hansen Gruppen A/S' regning; 14. T.Hansen Gruppen A/S betaler til Trek Corporation Bicycle kr. 200.000 med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg 0g til betaling sker. <anonym>T Hansen Gruppen A/S</anonym> (herefter T. Hansen) har påstået frifindelse: Oplysningerne i sagen Sagens parter <anonym>Trek</anonym> Trek er et amerikansk selskab etableret i 1975. Selskabet producerer 0g sælger produkter til brug for sportsaktiviteter; herunder cykler; cykeludstyr 0g diverse tilbehør mv. Produkterne sælges i Danmark gennem et forhandlernetværk 0g Treks pt:. to egne såkaldte 'flagship stores' i henholdsvis Aarhus og Hellerup: Der kan desuden handles via internettet. <anonym>T Hansen</anonym> T.Hansen er et dansk aktieselskab stiftet i 1991, som bla. driver virksomhed med salg af reservedele 0g tilbehør til biler mv. samt engroshandel med cykler 0g knallerter. Produkterne sælges udelukkende i T. Hansens egne butikker i Danmark 0g via T. Hansens hjemmeside. Varemærkerettigheder <anonym>Trek</anonym> Den 5.juni 1992 fik Trek registreret varemærket TREK (ord) i klasse 12: Cykler 0g cykelstel i Danmark. 5 I 1999 blev varemærket TREK (ord) i EU registreret i klasse 25 vedrørende cy- kelbeklædning. Trek ansøgte på ny den 7. maj 2003 om EU-varemærke TREK (ord) i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28 og 43, som blev registreret den 29. august 2007. Denne registre- ring er efterfølgende udvidet inden for klasserne 35 og 41 henholdsvis den 3. ja- nuar 2011 og den 24. marts 2016. Trek har gjort gældende, jf. nærmere nedenfor, at Trek ligeledes er indehaver af brugsbaserede rettigheder til såvel ord- som figurmærket TREK i Danmark si- den 1996 for cykler, cykeltilbehør, beklædning, cykelsko, cykelhjelme og andet cykelrelateret udstyr. Til belysning heraf har Trek fremlagt uddrag af forbruger- samt forhandlerkata- loger fra 2003 – 2017 indeholdende produkter med TREK-varemærket påtrykt, herunder bl.a. Et forbrugerkatalog fra 2003 med diverse cykeludstyr inkl. cykelhjelme påsat varemærket TREK Et forbrugerkatalog fra 2004 med diverse cykeludstyr påsat varemærket TREK Et forbrugerkatalog fra 2008 med TREK og produkter og ac- cessories samt underbrandet Et forhandlerkatalog fra 2008 med titlen ”TREK Component Group” di- verse TREK og -udstyr og accessories Et forhandlerkatalog fra 2009 med TREK og -udstyr og accesso- ries Et forhandlerkatalog fra 2009, hvor fremgår på forsiden, og med TREK og -produkter og accessories Et forbrugerkatalog fra 2010 med titlen ” // TREK // Cycling accessories” Et forhandlerkatalog fra 2012, hvoraf det af første side fremgår, at Trek er indehaver af de registrerede varemærker Trek, og Et forhandlerkatalog fra 2013, hvor TREK og fremgår på forsi- den og co-brandes i selve kataloget. Navn 2 Navn 2 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Et forhandlerkatalog fra 2015 med titlen Navn 2015 Buying Guide" Et katalog fra 2015 med Navn [beklædning med TREK navn 0g logo påtrykt. Et katalog fra 2016 med Navn Hbeklædning med IREK navn 0g logo påtrykt samt enkelte produkter med både TREK 0g Navn [-logo Et katalog fra 2017 med Navn \|beklædning indeholdende cykelbe - klædning med TREK logo <anonym>T Hansen</anonym> OUTTREK TECHNOLOGY Med virkning fra den 22. september 2009 fik T. Hansen registreret EU-varemær - ket OUTTREK TEKNOLOGY (figur) i klasse 9 for "Protective clothing inclu- ding gloves and boots, and protective helmets" samt klasse 25 for "Clothing footwear, headgear'" ~ OUTTREK T E C h N 0 L 0 € Y Trek anmodede den 2 februar 2018 EUIPO om ophævelse af denne registrering. I ansøgning af 19.juni 2018 gav T. Hansen selv afkald på registreringen af EU- varemærket OUTTREK TECHNOLOGY (figur) OUTTREK T.Hansen indleverede den 6. oktober 2015 ansøgning til EUIPO om registrering af varemærket OUTTREK (figur) i klasserne 9: "Protective clothing, including gloves and boots, and bicycle helmets and protective helmets" 11: "Bicycle lights'" , 12: "Parts and fittings for cycles" 0g 25: "Clothing sportswear, foo - twear, headgear" - OUTTREK Denne registrering trak T. Hansen tilbage den 2 marts 2016. I.Hansen har gjort gældende, at T. Hansen siden 2010 er indehaver af brugsba - serede rettigheder til betegnelserne OUTTREK TECINOLOGY og OUTTREK (begge figur) i Danmark for sportsbeklædning sko; tasker; nyrebælte 0g hjelme: T.Hansen sælger således ikke cykler under disse betegnelser. 7 Til belysning heraf har T. Hansen fremlagt uddrag af husstandsomdelte tilbud- saviser og cykelkataloger fra 2010-2018, herunder bl.a.: Et katalog fra juni 2010, hvori OUTTREK fremgår, Et katalog fra august 2010, hvori OUTTREK CYCLING fremgår, Et katalog fra januar 2011, hvori OUTTREK CYCLING fremgår, Et katalog fra august 2011, hvoraf bl.a. fremgår en cykelhjelm med OUT- TREK påtrykt, Et katalog fra juli 2013 med cykelhjelm samt cykelsko og tøj med OUT- TREK påtrykt. T. Hansen har endvidere oplyst, at betegnelsen OUTTREK typisk benyttes på selve varen, mens betegnelsen OUTTREK TECHNOLOGY bruges på varens indpakning/emballage. Derudover har T. Hansen fremlagt Google-søgninger på OUTTREK med links til T. Hansen i perioden fra 2010 til 2014. Tvisten Trek har i sagen fremlagt et ”Watch Notice” fra Thomsen Reuters dateret den 18. december 2015 vedrørende T. Hansens ansøgning om EU-varemærkeregi- strering af OUTTREK, jf. ovenfor. Treks tyske advokat opfordrede ved skrivelse af 29. januar 2016 T. Hansen til at trække sin ansøgning om registrering af OUTTREK i EU tilbage og at ophøre med brugen af dette mærke og øvrige mærker indeholdende ”TREK” i relation til cykeludstyr. T. Hansen ved dennes danske varemærkeagent meddelte i e-mail af 23. februar 2016, at OUTTREK-ansøgningen ville blive trukket tilbage. Kopi heraf blev sendt til T. Hansen den 2. marts 2016. Trek fastholdt ved e-mail af 17. maj 2016, at Trek ikke ville acceptere en perma- nent sameksistens mellem TREK og OUTTREK og tilbød en udfasningsperiode. T. Hansen tilkendegav i e-mail af 27. juni 2016, at sameksistensen havde varet siden 2009 og kunne fortsætte. Trek gentog i e-mail af 14. december 2016, at T. Hansen skulle ophøre med al brug af OUTTREK efter en rimelig udfasningsperiode. Person 1 8 I e-mail af 17. marts 2017 meddelte T. Hansen, at T. Hansen ikke ville ophøre med brugen at OUTTREK. Udtalelse fra Danske Cykelhandlere Trek har fremlagt en skriftlig udtalelse dateret den 8. august 2018 af , formand for Danske Cykelhandlere, og , direktør for Danske Cykelhandlere, hvoraf bl.a. fremgår: ”Varemærket Trek Danske Cykelhandlere er blevet anmodet om at udtale sig om varemærket ”Trek” og skal i den forbindelse fremkomme med følgende redegørelse: Baggrund Danske Cykelhandlere er fagbranchens organisation. Foreningen er 116 år gam- mel og har 325 cykelhandlere og 40 grossister indenfor branchen som medlem- mer. … Varemærket TREK TREK er et amerikansk varemærke, der i mere end 20 år har været markedsført og solgt på det danske marked. Varemærket må betragtes som værende særdeles stærkt og velkendt i forhold til mountainbikes og racercykler, men har i en længere årrække også være vel- kendt og indarbejdet i relation til hverdagscykler, særligt citybikes. Varemærket er desuden blevet markedsført og solgt (indarbejdet) i Danmark, for så vidt angår cykeludstyr og -tøj. Det må antages, at stort set alle motions-og sportscyklister i Danmark har kend- skab til mærket. I forhold til den "almindelige" cyklist er varemærket ikke helt så udbredt. Det må dog formodes, at et flertal kender mærket. Varemærket fik et betydeligt boost i forbindelse med den tidligere (nu fradøm- te) 7-dobbelte Tour de France vinder sejrsrække, idet i mange (eller alle) årene benyttede racercykler af mærket TREK. vandt sit første Tour de France i 1999. …” Person 2 Vidne 1 Person 3's Person 3 Person 3 Vidne hvor erklæringen blev uddybet. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <table> \|:------\|:-\|:--------\|:-\|:-\|:-\|:------\| \| viane \| \| vicne 3 \| \| \| \| viane \| </table> 08 Vidne 5 Vidne 2 har forklaret bla , at han siden 2011 har været CFO i Trek Bicycle Europe. Han kan bekræfte, at tallene i ekstrakten side 603 angår Treks globale omsætning fra 1976 til 2016. Han kan tillige bekræfte rigtigheden af Treks om- sætningstal 0g markedsføringsudgifter, som fremgår af ekstrakten side 55. Foreholdt Treks hjælpebilag "Turnover Europe " disputed goods" forklarede han, at "disputed goods" udgør 4 % af den totale omsætning; Hovedparten af "disputed goods" vedrører Treks varemærke Navn Trek kom første gang på det danske marked i 1992 Han ved ikke, hvornår de startede med at sælge tøj 0g udstyr i Danmark eller hvor mange forhandlere, der var i Danmark i 2009. Fra 2012 har der været ca. 2500 forhandlere i Europa. Han kender ikke til de forskellige produktvarianter hos forhandlere i Danmark. Trek anvender sit varemærke TREK. I slutningen af 1990erne købte Trek vare - mærkerne Navn 0g Navn 2 Det er navnene på to tidligere mountainbi- ke-cykelryttere, 0g de anvendes fortsat af Trek. Trek markedsfører sig både over for forbrugere 0g forhandlere samt via sponsorships 0g events eksempelvis for tilskuere til Tour de France 0g cykel- messer. Den største markedsføringspost er sponsoratet af Treks cykelhold med varemærket TREK 0g undermærket / Navn Trek har nu 8 salgsvirksomheder i Europa samt et stort varehus 0g en designaf - deling i Holland. Produktionen ligger i Tyskland. Trek har to 'flagship stores' i Danmark. Den første åbnede for over 10 år siden i Aarhus/ Tilst, 0g i 2016 åbnede de også en butik i Hellerup efter ønske fra deres forhandlere. I butikken er der Navn tøj, som co-brandes med TREK på tags og boxe. De tre største cykelmærker i verden er TREK, Specialized 0g Giant inklusiv nogle lokale brands i enkelte lande 10 har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været marketing manager i Trek Danmark. Han kan bekræfte markedsføringsomkostningerne i ekstrakten side 55 og kan ligeledes bekræfte omsætningstallene for produktkategorierne ”Shoes, Helmets, Clothing, Gloves og Bags” i hjælpebilaget ”Turnover Europe – disputed goods”. Trek markedsfører sig i Danmark via annoncer, sponsorater af både teams og enkelte cykelryttere, på hjemmesiden, ved Google-søgningsoptimering samt gennem forhandlere, som de også støtter med markedsføring. De har tillige haft enkelte Tv-reklamer. Deres største reklameambassadører var og . Kataloger til forbrugerne udleveres hos autoriserede Trek-forhandlere, men fin- des dog primært online nu. De havde tidligere 125 forhandlere, men de mistede i 2017 samarbejdet med for- handlerkæden ’Fri Bikeshop’ og har på nuværende tidspunkt 65 TREK-for- handlere. Der er langt flere forhandlere, der køber tilbehør end det, der er angi- vet i det foreviste hjælpebilag udarbejdet af T. Hansen. Det skyldes, at ikke alle forhandlerne skriver om det på deres hjemmeside. Han har været inde på nogle af de nævnte hjemmesider, men har ikke tjekket, om forhandlerne kun bruger . Det er korrekt, at der i 2009 kun var sammenfald med én TREK-hjelm, som det fremgår af T. Hansens hjælpebilag. Bestillinger sker primært via hjemmesiden trekbikes.com. Forbrugere i Dan- mark kan ikke handle via denne side, men det kan de bl.a. i USA og Holland. Levering sker direkte fra deres lager i Holland. Forevist to T-shirts fra Treks butik i Hellerup forklarede han, at de altid har haft produkter med både og TREK påtrykt tøj og tags. Siden de fik nye tags og boxe i 2012, har de altid lavet co-branding på tags, og i tøjets nakkela- bels står der . Elektra-brandet bruger de også. Tidligere har de også haft andre brands, som de ikke længere bruger i Danmark. Wikipedia nævner 8 brands, hvilket nok skal passe. Så vidt han ved, har de kontinuerligt brugt mærket TREK i Danmark fra om- kring 2009. TREK er et high-end mærke af høj kvalitet. Navn 1 Navn 1 Navn 1 Vidne 3 Person 3 Person 4 11 Han hørte første gang om T. Hansens mærke OUTTREK fra deres amerikanske advokat. Han har ikke set T. Hansens tilbudsaviser, da han har sagt ’nej tak’ til reklamer på sin private adresse. Han deltager ikke i brancheforeningsmøder, og han har ikke oplevet forveks- ling mellem TREK og OUTTREK. har forklaret bl.a., at han siden 1. januar 2012 har været direk- tør i Danske Cykelhandlere, som er en 117 år gammel brancheorganisation med i dag 340 medlemmer, heraf 300 cykelhandlere og 40 leverandører. Han kan be- kræfte indholdet af den skriftlige erklæring, som han har udarbejdet til sagen. Danske Cykelhandlere er uafhængig af Trek, da Danske Cykelhandlere også skal varetage mange andre medlemmers interesser. Kontingentet ligger på om- kring 4.000 kr. årligt. TREK er et udbredt mærke for motionister forstået som folk, der cykler på lan- devej og i skoven som fritidsinteresse. TREKs velkendthed gælder globalt. Hans vurdering af TREKs velkendthed i 2009-2010 er baseret på hans store personlige interesse for cykler. Når han i erklæringen refererer til ”citybikes”, mener han hverdagscykler, og med ”den almindelige cyklist” mener han, at flere sportscyklister kender TREK end andre store mærker, som Scott, Giant og Specialized. Det har stor betydning for et brand at have en kendt reklamemand eller ambas- sadør. Han kender ikke til detaljerne om Treks forhandlernet i Danmark. Priser- ne på TREK var i 2009-2010 højere end de er i dag. har forklaret bl.a., at han har været ansat hos T. Hansen siden 1996 og nu er kommerciel chef.T. Hansen forhandler to cykelmærker; et private label kaldet X-zite og et italiensk mærke kaldet Benelli. T. Hansen anvendte først sit private label Endeer til cykeludstyr, som senere blev udskiftet til OUTTREK på bl.a. tasker. De første OUTTREK-produkter kom på markedet i 2010 efter forespørgsler fra mange kunder på tilbehør og beklædning. De havde i forvejen deres eget for- handlernetværk, som de kunne benytte. De valgte navnet OUTTREK, fordi de kiggede bredt på deres øvrige produkter til outdoor-aktiviteter. Ordene trek og trekking er almindeligt brugt for aktiviteter, og de valgte så at tage out fra out- door, for at beskrive noget udendørs, og sætte det sammen med trek. OUTTREK fremgår på selve varen, mens OUTTREK TECHNOLOGY fremgår af emballagen. Logoet er designet af T. Hansens marketingsafdeling. Vidne 1 Vidne 4 12 De undersøgte på forhånd mærkerne på markedet via deres egen varemærkerå- dgiver, , formentlig dog kun inden for kategorier, som de valgte at registrere deres mærker i. Han mener ikke, at TREK var velkendt dengang. T. Hansen havde i 2010 en omsætning relateret til OUTTREK for ski, motorcyk- ler og cykler på 7 mio. kr., som i 2018 var vokset til 14 mio. kr. Han kender ikke T. Hansens totale markedsandel for cykler, men de solgte 40.000 cykler i 2017 og 50.000 cykler i 2018. Priserne hos T. Hansen ligger et stykke under priserne hos Trek. Hos T. Hansen handler det om ”value for money”. En gennemsnitscykel koster mellem 1500 – 2000 kr., men det varierer meget. Han kender ikke priserne på Treks cykler. Cykelmarkedet er generelt et meget broget marked. T. Hansens kundesegment består af hverdagscyklister og motionister, der ikke cykler så meget. T. Hansen har en tilbudsavis, der er blevet husstandsomdelt hver måned siden 2003. I 2003 blev der omdelt 30 mio. og i 2018 var det 20 mio. Siden 2010 har der været OUTTREK-udstyr i tilbudsavisen samt i et særskilt cykelkatalog. Hele sortimentet er tilgængeligt i såvel de fysiske butikker som på deres webs- hop. Han har ikke hørt om forvekslinger med OUTTREK. De er meget sjældent involveret i krænkelsessager med andre mærker. Han har besøgt Treks flagship-store i Aarhus, hvor alt udstyr og tøj var mærket . Han fik at vide, at man ikke kunne få en hjelm med mærket TREK. har forklaret bl.a., at han er indkøbschef hos T. Hansen, hvor han har arbejdet i 26 år. T. Hansen er ikke medlem af brancheorganisationen Danske Cykelhandlere, men T. Hansen anser sig som en del af branchen, som de holder sig orienteret om. Danske Cykelhandlere kender også T. Hansen, og de har oplevet at blive ekskluderet fra cykelmesser mv. som ”ikke-ønsket”. De oplever også jævnligt, at eksempelvis Fri Bikeshop kopierer deres pakketilbud mv. OUTTREK-produkterne er blevet en succes, som ”best buy”, hvilket vil sige til fornuftige priser, og de markedsføres udelukkende i T. Hansens butikker og på deres webshop. Han har ikke viden om, hvad de enkelte Trek-forhandlere har af udstyr. Han har cyklet i mange år, og kender mærket TREK. Person 1 Navn 1 Vidne 5 13 Priserne hos Trek er generelt meget høje, men nu produceres også nogle billige- re cykler til det lavere segment. TREK Navn produkterne ligger prismæs- sigt ca. 2-3 gange over OUTTREK. Han har ikke selv oplevet forveksling mel- lem TREK 0g OUTTREK. Han forstår ikke, hvordan Trek kan have undgået at bemærke T. Hansens brug af navnet OUTTREK i så mange år. Parternes synspunkter For <anonym>TREK</anonym> er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammen- fattende påstandsdokument af 5. december 2018, hvoraf fremgår bla: 2. ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres sammenfattende gældende: At sagsøger er indehaver af såvel registrerede danske 0g EU-varemærkerettigheder som af rettigheder baseret på langvarig brug af varemærket TREK i Danmark i relation til de varer 0g tjenesteydelser; der er omfattet af sagsøgers varemærkeregistreringer, 0g som sagsøger har anvendt 0g anvender varemærket TREK for; At anvendelse af sagsøgtes varemærke OUTTREK, herunder også i formen OUTTREK Iecnology, det være sig som ord- ogleller figurmærke; udgør en krænkelse af sagsø- gers rettigheder til varemærket TREK, det være sig som ord ogleller figurmærke, Idet der er risiko for forveksling mellem sagsøgers varemærke 0g de af sagsøgte anvendte varemærker, da der foreligger mærkelighed mellem varemærket TREK og mærket OUTTREKJOUT- TREK Tecnology, 0g da der foreligger enten direkte konflikt eller høj grad af ligeartethed mellem de varer, som sagsøgers mærke nyder beskyttelse for, 0g de varer, som sagsøgte anvender sit/sine varemærke(r) for; At sagsøger derfor i medfør af Varemærkelovens S 4, stk. 1 nr. 2 0g EU-varemærkefor - ordningens Artikel 9 (2)(b) kan forbyde tredjemand at anvende ethvert tegn i forbin- delse med varer 0g tjenesteydelser; når tegnet ligner sagsøgers varemærke; 0g tegnet anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser; som er identiske med eller lig ner de varer eller tjenesteydelser; for hvilke sagsøger varemærke er registreretlan- vendt, hvis der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling herunder at det antages at der er en forbindelse med sagsøgers varemærke; 14 At sagsøgers mærke desuden nyder udvidet beskyttelse, idet varemærket TREK må an- ses for at være velkendt på det relevante marked, hvorfor sagsøger i medfør af Vare- mærkelovens § 4, stk. 2 og EU-varemærkeforordningens Artikel 9 (2)(c) kan forbyde brug af sagsøgtes varemærke(r) ikke kun i relation til kolliderende varer eller varer med meget høj grad af lighed, men også i relation til varer, der udviser en mindre grad af lighed; samt endelig At sagsøger på ingen måde har udvist passivitet i relation til sagsøgtes brug af de(t) om- handlede varemærke(r), Idet sagsøger straks man blev opmærksom på sagsøgtes forsøg på registrering af OUT- TREK, og samtidig dermed sagsøgtes brug af mærket OUTTREK/OUTTREK Techno- logy, ved årsskiftet 2015/2016 rettede henvendelse til sagsøgte med krav om stands- ning af brugen. … 4. DISKUSSION Det gøres gældende, at sagsøgtes anvendelse af varemærket OUTTREK, det være sig alene eller i forbindelsen OUTTREK Technology, udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder til varemærket TREK. 4.1. Vedr. risiko for forveksling: Når det kommer til spørgsmålet om risiko for forveksling mellem to (eller flere) varemær- ker, er der flere kriterier, der skal tages med i betragtning, herunder bl.a. vareartslighed og mærke-lighed. Dertil kommer afgrænsning af den relevante gruppe af forbrugere og spørgs- målet om velkendthed og den udvidede beskyttelse der tilkommer velkendte varemærker. 4.1.1. Den relevante forbrugergruppe: Vedrørende den relevante forbrugergruppe bemærkes, at den relevante forbrugergruppe primært udgøres cykelryttere/cyklister, der enten bruger cyklen som decideret arbejdsred- skab (de halv- og helprofessionelle sportsudøvere) eller dyrker cykling som sportsgren eller som motionsform. Den sidstnævnte gruppe, som antalsmæssigt givet er langt den største, finder vi især blandt unge og midaldrende mænd, idet landevejscykling og kørsel på moun- tainbikes er blevet en af de mest almindelige motionsformer i Danmark. Det er disse kunde- grupper, der køber de polstrede cykelshorts, særligt udformede trøjer, cykelsko, overtræks- strømper etc. Der er generelt blandt disse kundegrupper stor interesse for cykelløb, og langt de fleste føl- ger tæt de store internationale cykelløb, herunder ikke mindst Tour de France og de to øvri- ge, såkaldte Grand Tours løb (italienske Giro de Italia og spanske Vuelta de Espana). At cy- kelløb generelt er populært understreges af de seertal, som TV2 fx kan fremvise for året 15 2008, jf. bilag 90, og her er kun medtaget de løb, hvor sagsøger var udsendelsessponsor. Der er ingen tvivl om, at de nævnte forbrugergrupper bl.a. men ikke kun fra disse udsendelser kender varemærket TREK. Det vil derfor være yderst nærliggende for denne kundegruppe, især motionistgruppen, at udlede, at produkter markedsført under det velkendte varemærke TREK med tilføjelsen OUT foran enten hidrører fra Trek, er fremstillet og markedsført med dennes accept, eller at der er en sammenhæng mellem virksomhederne bag. Denne kundegruppe vildledes dermed ved sagsøgtes brug af OUTTREK varemærket, det være sig med eller uden TECHOLOGY. Det gøres således gældende, at den relevante forbrugergruppe primært må afgrænses til den gruppe af forbrugere, der kører på cykel som sportsudøvere eller som motionist. 4.1.2. Varelighed: Produkterne markedsført af sagsøger under det velkendte varemærke TREK relaterer sig primært til cykling, det være sig som sport eller som motionsform. Hovedparten af de af sagsøgte under varemærket OUTTREK/OUTTREK Technologies markedsførte produkter re- laterer sig til helt samme segment, fx cykelshorts, cykeltrøjer, cykelsko, cykeljakker, cykel- hjelme etc. Der foreligger således direkte kollision for så vidt angår disse produkter. At sidstnævnte produkter også skal anses for ligeartede med cykler, fremgår af EUIPO’s indsi- gelsesafgørelse i sagen B2374471, der netop bl.a. omhandlede forholdet mellem cykelbeklæd- ning i klasse 25 og køretøjer, herunder cykler, i klasse 12: ”The contested cyclists’ clothing refers to specific apparel to be worn during the practice of bicycle sports and/or bicycle activities. They show certain connections with the opponent’s land vehicles in Class 12 of Earlier Mark 1, which are defined as a broad category that can also cover bicycles. Despite their different natures and purposes, there is strong complemen- tarity between them. The contested goods are designed to improve comfort and efficiency when cycling, for example by reducing wind resistance and increasing aerodynamic effi- ciency or compressing the cyclist’s legs, and thus help to combat muscular fatigue. Furthermore, the goods can originate from the same undertakings and be distributed through the same trade channels. In addition, they target the same consumers. They are therefore considered similar.” Udover produkter til cykling markedsfører sagsøgte endvidere skiundertøj, løbetøj og mo- torcykelbeklædning under de nævnte varemærker. Det er sagsøgers opfattelse, at der fore- ligger en sådan lighed mellem de sidstnævnte varer og cykler, cykeludstyr, cykelbeklæd- ning, herunder cykelsko og -hjelme, at der må statueres ligeartethed, idet sådanne produkter ofte hidrører fra samme virksomheder, er rettet mod tilsvarende forbrugergrupper og jævn- ligt markedsføres gennem de samme salgskanaler. 4.1.3. Mærke-lighed: 16 Bedømmelsen af, hvorvidt der består mærkelighed mellem to varemærker, beror på en hel- hedsbedømmelse af varemærkernes visuelle lighed, varemærkernes fonetiske lighed og va- remærkernes konceptuelle lighed. Indledningsvis bemærkes, at sagsøger har rettigheder til varemærket TREK som ord og som figurmærke i de varianter som mærket anvendes og har været anvendt i. Sagsøger gør gældende, at der består tydelig visuel lighed mellem varemærket TREK og va- remærket OUTTREK, herunder i formen OUTTREK Technology. Sagsøgte har inkorporeret sagsøgers mærke i sit varemærke og kun tilføjet ordet OUT. TREK udgør den særprægede bestanddel, og er dominerende i sagsøgers varemærke, ligesom ordet TREK ikke er beskri- vende for de varer, som sagsøger har registreret og anvender TREK varemærket for. Ordet OUT er derimod usærpræget og af beskrivende karakter, idet den alene angiver, at produk- terne kan/skal anvendes udendørs. Elementet OUT kan derfor ikke tillægges vægt ved vur- dering af ligheden mellem mærkerne. Normalt anses mærker for at ligne hinanden, når ét af de ord i et sammensat ordmærke såvel visuelt som auditivt er identisk med et af ordene i et ældre sammensat varemærke, og ingen af ordene har et begrebsmæssigt betydningsindhold for kundekredsen, jf. fx sag T-356/10 (Victory Red) og sag T-286/02 (Kiap Mou), præmis 39. Tilføjelsen af en usærpræget ordbestanddel som OUT vil altså ikke medføre, at varemærket distancerer sig tilstrækkeligt fra den ordbestanddel, som udgør det identiske ældre vare- mærke. Sagsøger gør endvidere gældende, at også sagsøgtes brug af OUTTREK, herunder OUT- TREK Technology i figurlig udformning udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder til ord- mærket TREK, idet der, når de samme bogstaver er anført i samme rækkefølge, skal en stor variation i stiliseringen til, for at det kan konkluderes, at der er en visuel forskel, se hertil EUIPOs Guidelines samt EU-domstolens afgørelse i sagen T-552/10, riha mod OHIM (nu EUIPO), hvor EU-domstolen fandt, at et figurmærke var forveksleligt med et ordmærke, idet figurmærket ikke afveg særligt i stiliseringen, og idet ordet var let genkendeligt i figurmær- ket. De samme forhold gør sig gældende i nærværende sag. Ordet TREK må anses for at være meget let genkendeligt også i figurmærket OUTTREK, herunder i OUTTREK Technology. Særligt for så vidt angår angivelsen OUTTREK Technology bemærkes, at tilføjelsen af det beskrivende ord ”Technology” ikke ændrer ved forvekslelighedsvurderingen, idet tilføjelse af et beskrivende element ikke kan tillægges særlig vægt ved bedømmelsen af lighed mellem mærkerne, især ikke når det tilføjede element er beskrivende for netop de varer det anven- des på, idet ordet kan angive, at produkterne, herunder produkternes stof og materiale, er udviklet på baggrund af en bestemt teknologi. Ordet ”Technology” anvendes ofte af virk- somheder indenfor sportsudstyr, idet det fortæller forbrugeren, at produkterne er fremstillet under anvendelse af særlig teknologi eller er tilført en særlig teknologi, der fx kan hjælpe sportsudøveren til et bedre resultat. 17 Tilføjelsen af ordet Technology har således ikke nogen betydning for krænkelsesvurderin- gen. Sagsøger gør gældende, at mærkerne fonetisk er identiske for så vidt angår ordbestanddelen TREK. Ved udtale af sagsøgers mærke OUTTREK, vil dette ord udtales som to separate ord- bestanddele, OUT og TREK. Herved består der meget tydelig fonetisk lighed mellem vare- mærkerne. Den samme høje grad af fonetisk lighed også mellem ordmærket TREK og mærket OUT- TREK Technology, igen fordi det tilføjede, usærprægede ord ikke kan tillægges vægt ved forvekslelighedsvurderingen. Også konceptuelt består der en betydelig lighed. Ordet ”trek” betyder at være på vandretur i bjergrigt og uvejsomt terræn, jf. bilag 71. Tilføjelsen af angivelsen ”out” medfører ikke, at sagsøgtes OUTTREK, herunder OUTTREK Technology varemærke får en anderledes kon- ceptuel betydning. Der er konceptuel lighed. 4.1.3. Praksis vedr. risiko for forveksling: Sagsøgers synspunkt om mærke-lighed mellem TREK og OUTTREK understøttes af såvel dansk som af EU-praksis. Eksempler herpå, hvoraf de mest relevante er anført nedenfor, vil blive gennemgået under sagsøgers procedure. Afgørelser fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker: AN 2002 00012 SUBZONE = ZONE AN 2013 00007 TEGO = PROTEGO Afgørelser fra EUIPO: B 2705500 LIFE = Outlife R 2476/2017-2 CORE = NITECORE (fig) (Appeal Board afgørelse) B 2889759 ECHO = AUTOECHO (fig) B 2769241 RACE (fig) = ROBORACE (fig) B 1308018 LOOP = Cyloop (fig) B 2809039 EDGE = BRAVEDGE (fig) Der skal uden tvivl statueres mærke-lighed mellem varemærkerne TREK og OUTTREK, her- under også OUTTREK Technology. 4.2. Sagsøgtes mærke er velkendt: EU-Domstolen har i sagen C-375797 General Motors/Yplon fastslået, at bekendtheden af mærket skal være til stede hos en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for det pågældende mærkes varer eller tjenesteydelser, dvs. hos en betydelig del af den relevante 18 forbrugergruppe, in casu hovedsagelig forbrugere, der køber cykeltøj 0g andet cykeludstyr/ - tilbehør. Sagsøgers varemærke TREK er indarbejdet 0g velkendt på det europæiske såvel som det danske marked for cykler, cykeltilbehør, cykeltøj cykelsko 0g -hjelme Sagsøger har anvendt 0g anvender fortsat store beløb på markedsføring ligesom sagsøgers omsætning på det eu- ropæiske 0g det danske marked er ganske betydelig: Markedsføringsomkostninger (mio. USD): <table> \|:--------\|:-----\|:-----\|:-----\|:-----\|:-----\|:-----\|:-----\|:-----\|:------\| \| \| 2009 \| 2010 \| 2011 \| 2012 \| 2013 \| 2014 \| 2015 \| 2016 \| 2017* \| \| Europa \| 10,8 \| 12,2 \| 15,3 \| 14,1 \| 13,5 \| 13,8 \| 12,4 \| 12,6 \| 11,0 \| \| Danmark \| 0,5 \| 0,6 \| 0,8 \| 0,6 \| 0,6 \| 0,7 \| 0,7 \| 0,6 \| 0,4 \| </table> <table> \|:--------\|:------\|:------\|:------\|:------\|:------\|:------\|:------\|:------\|:------\| \| \| 2009 \| 2010 \| 2011 \| 2012 \| 2013 \| 2014 \| 2015 \| 2016 \| 2017* \| \| Europa \| 249,8 \| 259,7 \| 293,4 \| 293,4 \| 295,8 \| 337,4 \| 299,4 \| 303,0 \| 297,7 \| \| Danmark \| 12,1 \| 13,6 \| 17,3 \| 16,7 \| 17,9 \| 19,4 \| 16,1 \| 12,1 \| 8,4 \| </table> *ikke et helt år. Sagsøgers omsætning i Danmark på tilbehør (tasker, beklædning handsker; hjelme 0g sko) siden 2011 er ganske betragtelige: Omsætning i DKK: 2011 Tasker Beklædning 670.694 Handsker Hjelme Sko Hovedtotal 2.919.565 3.265.634 4.405.003 5.607.493 4.955.834 2.921.408 2.159.926 2.107.557 (detaljerede omsætningstal for årene før 2011 ikke længere tilgængelige; 2018 er for 3 kvartaler) 19 Sagsøgers aktiviteter indenfor cykelsporten og dermed markedet for cykler, cykeltilbehør etc, går helt tilbage i 1982, men det blev især gennem kontrakten med amerikaneren , at TREK blev velkendt. vandt sin første sejr Tour-de-France sejr i 1999 og blev i de følgende år den mest vindende rytter i Tour’ens historie. kørte i alle sine 7 Tour-sejre i årene 1999-2005 på en TREK cykel, jf. oversigten over Tour-vindere Bilag 75; at flere år senere blev frakendt titlerne pga. doping er reelt denne sag uvedkommende, men var faktisk medvirkende til en endnu mere intens omtale også af sagsøgers varemærke; den senere titel- fratagelse ændrer i øvrigt ikke ved den enorme eksponering gav varemær- ket i årene 1999-2005. Alle de TREK modeller, som kørte på i sine syv sejre, har været tilgængelige og til salg til almindelige forbrugere. Også andre Tour-de-France vindere og i Danmark velkendte ryttere har kørt på TREK cykler. Det gælder fx spanieren , der i en årrække fra 2011-2016 kørte for det danske cykelhold SaxoBank og er vel- kendt blandt danske cykelfans. Kun det italienske mærke Pinarello kommer op på siden af TREK, når det kommer til antal sejre i verdens mest berømte cykelløb Tour de France. Trek har endvidere gennem årene været hovedsponsor på et af de store cykelhold, herunder fra 2011 som Leopard Trek med flere danske ryttere, bl.a. danske , på holdet. Holdet skiftede senere navn, senest til Trek Factory Racing in 2014 og til Trek-Segafredo i 2016. I 2012 vandt to etapeløb på en TREK cykel, nemlig Østrig Rundt og Luxembourg Rundt. Danske , selv tidligere cykelrytter, har været sportsdirektør for Trek-holdet si- den 2011, hvor han brød med danske cykelhold SaxoBank for netop at stifte Leo- pard-Trek. Med sig til Trek-holdet tog de i Danmark særdeles velkendte ryt- tere, brødrene og fra Luxembourg, hvilket førte til stor omtale i de danske medier om bruddet med hold. Holdet har gennem årene haft mange an- dre også i Danmark meget kendte ryttere på holdet, fx sprinteren , Schweiz, der ligeledes forlod SaxoBank hold for at køre for Trek i 2011, og ikke mindst ty- ske , der i mange år ligeledes kørte for hold og var en i Danmark sær- deles vellidt og velkendt rytter. Desuden har TREK varemærket været eksponeret gennem talrige medier, fx via reklame- film, jf. Bilag 90. Netop dette bilag understøtter udover det allerede anførte, at sagsøgers va- remærke TREK var velkendt i Danmark forud for sagsøgtes ansøgning om EU-registrering af OUTTREK Technology og ibrugtagning af OUTTREK varemærket. Den fremlagte rekla- mefilm blev i 2008 vist på landsdækkende TV af TV2, hvor sagsøger var programsponsor med den samme sponsoreksponeringsfilm for flere af de største internationale cykelbegiven- heder det år, herunder bl.a. VM i landevejscykling og fire franske cykelløb: Paris-Nice, Paris- Roubaix, Fleche-Wallone, Liege-Bastogne-Liege, løb der ofte refereres til som ”Forårsklassi- kerne” og som ofte har danske ryttere i fokus, hvilket naturligt har øget interessen i Dan- mark med deraf følgende store seertal til følge. Seertallene for reklamefilmen under de indi- viduelle cykelløb var ganske betydelige, og den mest eksponerede reklamefilm havde næ- Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 3 Person 4 Person 5 Person 6 Person 6 Person 7 Person 8's Person 7 P9 Person 9 (P9) Person 10 Person 8's Person 8's Person 11 Person 8's 20 sten en kvart million seere (VM cykling på landevej). Den store eksponering er medvirkende til, at sagsøgers varemærke TREK må anses for at være velkendt og allerede var det i 2009, hvor sagsøgte tog skridt til registrering af varemærket OUTTREK Technology og i 2010, hvor sagsøgte indledte brugen af varemærket OUTTREK, herunder OUTTREK Technology. Sagsøgers varemærke er ikke alene eksponeret via TV-reklamer, men også gennem den mas - sive TV-dækning af forskellige cykelløb gennem årene; især har Tour de France dækningen på TV2 og ”Aftenturen” på DR1 gennem de sidste godt 15 år bidraget til at gøre varemærket TREK velkendt i Danmark, ligesom den generelle medieomtale har medvirket. Velkendtheden skyldes dog ikke alene populariteten af løb som Tour-de-France og de øvrige såkaldte Grand Tours, men disse er og har naturligvis været medvirkende til, at TREK er velkendt. Omtalen af TREK i øvrige danske medier har da også være ganske omfattende og går som minimum tilbage til 1998. Enkelte eksempler på omtale i perioden 1998 til 2009 er fremlagt som Bilag 76-1 til 76-17. Den udbredte omtale af Trek’s varemærker fortsætter også i årene efter 2009, især i forbin- delse med det føromtalte skifte af ryttere fra SaxoBank-holdet med sportsdirektør til Leopard Trek. Velkendtheden af varemærket TREK i Danmark understøttes også af andre aktører, herunder især aktører på det relevante marked i Danmark. Udtalelser fra såvel Danmarks Cycle Union og brancheorganisationen Danske Cykelhandlere bestyrker, at TREK varemærket har været velkendt på det danske marked igennem de seneste 10-15 år og fortsat må anses for at være velkendt, jf. Bilag 77 og Bilag 78. Danmarks Cycle Union er Dan- marks største medlems- og interesseorganisation for alle, der bruger cyklen til konkurrence, træning eller motion, og har flere end 30.000 medlemmer og mere end 300 medlemsklubber over hele landet. Brancheorganisationen Dansk Cykelhandlere har 360 cykel- og knallertfor- retninger og 40 leverandører som medlemmer, og repræsenterer dermed langt hovedparten af cykelhandlere i Danmark. Også i udlandet er TREK varemærket anset som velkendt og indarbejdet for sagsøger, jf. hertil Bilag 79-1 til 79-4. I og med at sagsøgers mærke er velkendt, tilkommer der mærket en udvidet beskyttelse; denne udvidede beskyttelse indebærer bl.a., at sagsøger kan forbyde tredjemand at anvende lignende varemærker også for produkter som TREK varemærket ikke nødvendigvis er vel- kendt for. Den udvidede beskyttelse indebærer imidlertid også, at det ikke nødvendigvis kræves, at der foreligger risiko for forveksling (som det dog også er tilfældet her), men at det er tilstrækkeligt, at ligheden mellem mærkerne har til følge, at der hos den almindeligt oply- ste, rimeligt opmærksomme relevante forbruger skabes en sammenhæng mellem mærkerne, se hertil EU-Domstolens afgørelse i sagen C-408/01 Adidas. 4.3. Sagsøgte var i ond tro: Person 7 21 Trek gør gældende, at sagsøgte utvivlsomt har haft kendskab til TREK varemærket, da sagsøgte besluttede sig for at producere cykeltøj, cykeltilbehør etc. under OUTTREK vare- mærkerne. Ikke alene fordi TREK også på det tidspunkt var verdenskendt og velkendt inden for cykelverdenen, herunder for cykler, cykeltøj, cykeludstyr og cykeltilbehør, hvorfor sagsøgte naturligt må anses for at have være bekendt med TREK varemærket – men også fordi en meget hurtig og nem gennemgang eller undersøgelse af markedet og/eller tilgænge- lige varemærkeregistre tydeligt ville have påvist, at sagsøger og TREK varemærket allerede på det tidspunkt havde en yderst stærk markedsposition. Sagsøgte har forud for ibrugtag- ning af OUTTREK varemærket for sin egen produktserie utvivlsom undersøgt markedet for cykler, cykeludstyr, cykeltilbehør og cykeltøj. Da TREK varemærket allerede før 2010 var in- darbejdet i Danmark og særdeles velkendt, ikke mindst qua brugen af mærket i forbindelse med professionelle cykelløb og den generelle popularitet, som TREK produkterne i længere tid har nydt, kan sagsøgte ikke have været uvidende om sagsøgers rettigheder til TREK, og at mærket var velkendt. Kendskabet til Treks varemærker bekræftes også ved, at den figurmæssige udformning af OUTTREK varemærket er med næsten samme skrifttype og bogstavtykkelse som den grafi- ske udformning, som Trek gennem mange år har anvendt for sit varemærke, se Bilag 1 sam- menholdt med Bilag 2 og 3. Sagsøgtes markedsføring og salg af forskellige produkter under forvekslelige varemærker har karakter af snyltning på Treks velkendte varemærke. Som anført ovenfor, har Trek gen- nem lang tid forud anvendt og indarbejdet TREK varemærket på det danske marked og tilli- ge anvendt store beløb herpå. Ved brug af et lignende ordmærke og figurmærke, nyder T. Hansen uberettiget godt af den popularitet, som TREK varemærket nyder, blandt andet for- di forbrugere kan forledes til at tro, at OUTTREK produkterne er udarbejdet i samarbejde med Trek. Samlet set er T. Hansens handlinger derfor ikke alene i strid med varemærke- lovens bestemmelser men er tillige en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. I relation til spørgsmålet om eventuel ond tro drøftes ofte spørgsmålet om tredjemands for- søg på at udnytte den goodwill, der er tilknyttet et velkendt varemærke. Bestemmelsen i Va- remærkelovens § 5, stk. 2, der er en følge af Varemærkedirektivets Artikel 5, stk. 2, giver en udvidet beskyttelse for velkendte varemærker, idet beskyttelsen udstrækkes til også at gæl- de varer af en andet art end de, som mærket er velkendt for. EU-domstolen har flere gange taget stilling til nævnte artikel, jf. også ovenfor, og introducerede i sagen C-487/07 den så- kaldte ”kølvandsteori”, hvorefter det skal anses som en utilbørlig udnyttelse af et velkendt mærke, når det yngre mærke forsøger at lægge sig i kølvandet på det velkendte varemærke med henblik på at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme etc, og derved udnytte den kommercielle indsats som indehaveren af det velkendte mærke har ydet, jf. præmis 50 i nævnte afgørelse, se hertil Varemærkeret med Kommentarer, Knud Wallberg og Michael Francke Ravn, side 180. Teorien er tillige anvendt af Højesteret og er derfor også en del af dansk retspraksis. 4.4. Sagsøgtes anbringende om sagsøgers passivitet: 22 Sagsøgte har gjort gældende, at Trek har udvist passivitet i relation til de af sagen omfattede krænkelser, og har i den forbindelse bl.a. anført, at Trek blev bekendt med OUTTREK vare- mærket på grund af sagsøgtes markedsføring. Dette er ikke korrekt. Trek har ikke tidligere haft kendskab til sagsøgtes brug af OUTTREK varemærkerne og blev først bekendt med OUTTREK varemærket ved årsskiftet 2015/2016, da Trek modtog en overvågningsmeddelel- se fra en privat udbyder om bekendtgørelse af T. Hansens EU-ansøgning om registrering af dette mærke, se Bilag 33; Trek reagerede umiddelbart herefter og rettede den 29. januar 2016 henvendelse til sagsøgte herom, jf. bilag 34: ”The client has become aware of the CTM application No. 014 648 554 “OUTTREK” of [y]our client T. Hansen Gruppen A/S claiming protection for protective clothing, bicycle helmet, bi- cycle lights, parts and fittings for bicycles, clothing, sportswear. In addition, we found out that your client has been using the mark for cycling and ski wear like gloves, T-shirts, helmets etc. as well as for cycling bags on its website www.thansen.dk.” Trek er ikke hverken via overvågningsmeddelelse eller på anden måde blevet gjort bekendt med brugen af OUTTREK eller OUTTREK Technology varemærkerne, ligesom Trek ej heller blev gjort bekendt med bekendtgørelsen af EU-ansøgningerne om registrering af OUTTREK eller OUTTREK Technology fra EUIPO, jf. hertil de af EUIPO udstedte søgerapporter, Bilag 73. Trek havde således ikke forud for modtagelsen af overvågningsmeddelelsen kendskab til sagsøgtes brug af varemærket OUTTREK; havde dette været tilfældet, havde sagsøger natur- ligvis rettet henvendelse til sagsøgte langt forinden dette tidspunkt. I relation til spørgsmålet om passivitet, skal spørgsmålet om kendskab til brug af det yngre mærke vurderes efter, hvornår varemærkeindehaveren blev bekendt med eller burde være blevet bekendt med det krænkende varemærke, hvilket bl.a. vil bero på faktorer som størrel- sen af den pågældende sektor, rettighedshavers markedsandel inden for sektoren, samt længden og intensiteten af det yngre varemærkes brug, se hertil generaladvokat V. Tr- stenjaks forslag til afgørelse i sag C-482/09 (Budweiser), punkt 81, og sag C-529/07 (Lindt), præmis 39. Brugen af OUTTREK varemærkerne har efter sagsøgtes eget udsagn været begrænset til Danmark og alene til sagsøgtes egne butikker. OUTTREK produkterne har ikke været at fin- de blandt andre forhandlere/i andre butikker i Danmark, endsige hos forhandlere, som for- handler Treks produkter. Brugen af OUTTREK har således været afsondret fra de steder, som Trek har været i forbindelse med, når Trek har markedsført eller solgt sine varer i Dan- mark. Der henvises fx til EUIPO’s Guidelines, Del D, Annullation, afsnit 2, substansbestem- melser” s. 29, hvoraf følger at den ældre indehaver kan formodes at være bekendt med det yngre mærke, fx hvis begge har udstillet varer ved samme begivenhed. Dette har ikke været tilfældet her. 23 Det kan ikke komme Trek til skade, at et dansk selskab, hvis produkter kun forhandles via egne danske butikker, har gjort brug af et krænkende varemærke, uden at Trek har været be- kendt hermed. Inden for EU er sektoren for cykeludstyr, cykeltilbehør og cykeltøj ganske stor, idet der i EU eksisterer mange forskellige producenter af cykeltøj. Det er derfor, navnlig i tilfælde hvor en kæde i en enkelt, mindre medlemsstat forhandler et produkt alene gennem egne butikker, praktisk taget umuligt for sagsøger at skulle sørge for at gøre sig bekendt med sådanne pro- dukter. Særligt gør det sig gældende i dette tilfælde, hvor Trek ikke har kunnet støde på OUTTREK varemærkerne i forbindelse med markedsføring og salg af egne produkter på det danske marked eller i udlandet. Passivitet skal bedømmes på baggrund af de konkrete omstændigheder, herunder de kon- krete hændelser, de konkrete produkter etc. Produkter med OUTTREK-varemærkerne har kun været solgt i Danmark, og har kun været forhandlet i sagsøgtes egne butikker. Dette gør det særdeles usandsynligt, at sagsøger skulle være blevet bekendt med brugen af OUTTREK varemærket tidligere. Uanset at sagsøgte i sine tilbudsaviser har markedsført OUTTREK produkterne, medfører dette ikke at sagsøger har haft eller burde have haft kendskab til anvendelsen af varemær- kerne. Sagsøgers selskab har ikke modtaget de fremlagte tilbudsaviser, og selvom en ansat hos en af sagsøgers forhandlere måske skulle have modtaget en sådan tilbudsavis på sin hjemadresse, indebærer dette ikke kendskab hos sagsøger . Såfremt dette skulle være tilfældet, ville det svare til, at modtagelse på hjemadressen for en ansat hos fx Sportsmaster af et kata- log visende brug af et varemærke, der krænker fx Nike’s eller Adidas’ logo, skulle være ens- betydende med kendskab til dette krænkende mærke hos Nike eller hos Adidas. For så vidt angår sagsøgtes TV-reklamer bemærkes, at ingen af disse ses at have haft OUT- TREK produkterne som emne, og de er alene derfor uden betydning for nærværende sag. Trek gør på baggrund af det anførte gældende, at hverken sagsøgtes tilbudsaviser eller TV- reklamer kan tillægges særlig betydning eller være tilstrækkelige til at have bevirket kend- skab hos sagsøger, ej heller en ”burde vide” situation – der skal mere til. Sagsøger er således ikke tidligere eller på andre markeder støt på sagsøgtes virksomhed eller dennes produkter. Det fremgår ikke umiddelbart af ordlyden af varemærkelovens § 9 om passivitet, at subjekti- ve forhold hos indehaveren af et yngre varemærke skal tillægges betydning. Dette er dog fastsat i afgørelsen U 2000.2469 H. En varemærkerettighed baseret på brug kan derfor ikke opretholdes, når indehaver ved ibrugtagningen har været i ond tro – helt på linje med at en varemærkerettighed baseret på ansøgning/registrering ikke kan opretholdes, når ansøger har været i ond tro. Der er endvidere hverken i varemærkelovens § 9 eller varemærkeforordningen art. 61 en fastsat periode, hvorefter der indtræder retsfortabende passivitet. Der findes heller ikke så- 24 dan en periode i hverken praksis eller litteraturen. De konkrete omstændigheder skal som anført ovenfor afvejes. En nylig dom, sagsnr. B-2740-17 fra Østre Landsret afsagt 1. oktober 2018, statuerede, at sagsøger ikke havde tabt sine rettigheder på grund af passivitet, selvom sagsøger først gjorde indsigelse imod brugen af dennes immaterielle rettigheder 23 år efter, og det selvom sagsøgers danske forlag tilsyneladende havde haft kendskab til brugen. Landsretten udtalte, at der ikke var indtrådt passivitet, da den krænkende brug var sket lo- kalt i et andet land end hvor sagsøger har hovedsæde. I nærværende sag er sagsøgtes virk- somhed ganske vist landsdækkende, men det krænkende mærke er her ikke sagsøgtes eget hovedlogo, som er det eneste fremtrædende mærke, som virksomheden markedsfører sig med på f.eks. TV, men derimod et produktnavn ud af mange forskellige produktnavne an- vendt af sagsøgte. Sagsøger er en international virksomhed med hovedsæde i USA og har ik- ke haft anledning til at reagere tidligere, når der er tale om et produktmærke anvendt af en virksomhed, der alene opererer i Danmark. Det øjeblik sagsøger blev opmærksom på sagsøgtes brug af det krænkende mærke, reagerede man til gengæld straks. Sagsøger har derfor ikke udvist retsfortabende passivitet. At der i nærværende sag ikke er indtrådt passivitet understøttes også af en række andre af- gørelser fra danske domstole, således fx U 1996.1274Ø, hvor sagsøger ved opnået kendskab havde reageret og udtaget stævning knap et år efter, og den i realiteten lignende afgørelse fra Sø- og Handelsretten i sagen V-24-05. Endelig er det ikke korrekt, når T. Hansen anfører, at Trek ikke gjorde indsigelse mod EU varemærket OUTTREK Technology i forbindelse med de forhandlinger, der blev ført i 2016. Tværtimod krævede Trek klart, at T. Hansen skulle standse al brug af OUTTREK i enhver form og bekræfte at man ville afholde sig fra at anvende andre kendetegn indeholdende ele- mentet TREK for varer relateret til cykling, se hertil Bilag 34, side 2. 3, afsnit. Kravet blev gentaget i februar 2017, jf. Bilag 60, side 2, 1. afsnit: ”… to provide us with an un- dertaking in writing not to use any trademarks or business designations featuring the term “TREK” [min fremhævning] for goods or services that are related to cycling, …” Kravet om også at standse brugen af OUTTREK Technology blev således fremsat fra starten, som en naturlig følge af, at OUTTREK er det dominerende og distinktive element også i den- ne udgave af mærket. På baggrund af ovenstående gør Trek gældende, at der ikke er indtrådt passivitet i medfør af varemærkeforordningens artikel 61 og/eller varemærkelovens § 9. 4.5. Trek har krav på erstatning, vederlag og godtgørelse I medfør af Varemærkelovens § 43 skal den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en an- dens varemærkeret betale (1) Et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 25 (2) En erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Der kan tillige fastsættes godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade. Trek kan ikke dokumentere et direkte tab som følge af sagsøgtes uberettigede anvendelse af det krænkende varemærke, hvorfor sagsøgers krav beregnes på baggrund af et rimeligt ve- derlag for den krænkende udnyttelse; en rimelig godtgørelse for sagsøgers ikke-økonomiske tab, samt erstatning for markedsforstyrrelse; som sagsøgte har påført Trek. Vederlag tilkendes uanset om sagsøger har lidt et tab ved den krænkende adfærd; og har til formål at sikre at erstatninglvederlag ikke sættes for lavt. Formålet er således primært at va - retage skadelidtes interesser. Sagsøger har ikke oplysninger om sagsøgtes omsætning på de produkter; der er markedsført under det krænkende varemærke: Vederlaget må derfor ansættes skønsmæssigt baseret på den periode hvor sagsøgte har anvendt det krænkende varemærke til anlæggelse af sagen, dvs. perioden 2010-2017. IDanmark har sagsøger i perioden 2011-2017 haft en gennemsnitlig årlig omsætning på de omhandlede produkter på ca. 3,7 mio. kr. Et vederlag på 5% ud fra en licensbetragtning er ikke ualmindeligt; hvilket ville give et årligt vederlag på ca kr. 185.000.Sagsøgers krav om vederlaglerstatning på i alt kr. 200.000 må i lyset heraf anses for at være yderst rimeligt For <anonym>T Hansen</anonym> er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på - standsdokument 0g sammenfattende processkrift af 5. december 2018, hvoraf fremgår bl.a: 2 ANBRINGENDER OG INDSIGELSER Sammenfattende fastholder THansen følgende overordnede varemærke- 0g markedsførings- retlige anbringender 0g indsigelser; jf. tillige THansens svarskrift, duplik 0g afsluttende pro- cesskrift: 1. THansens siden 2010 brugsbaserede varemærker OUTTREK TECHNOLOGY 0g OUT - TREK (herefter også OUTTREK-mærkerne) er retskraftige 0g gyldige i Danmark, for cy- keludstyr, cykeltøj herunder handsker, løbetøj skitøj nyrebælte, skaterhjelme, motorcy - keltasker; jf. nærmere under afsnit 3.2 med hensyn til Produkterne; 2 OUTTREK-mærkerne er velindarbejdede, 26 idet OUTTREK-mærkerne qua den omfattende markedsføring meget hurtigt efter THansens lancering i 2010 har opnået, løbende styrket og bevaret en stærk markedsi- dentitet på det danske marked gennem THansens investering af betydelige økonomi- ske ressourcer gennem 8 år; 3. OUTTREK-mærkerne er ikke forvekslelige med TREKs varemærke TREK – ord- såvel som figurmærke, herunder også henset til THansens intensive brug fra 2010 til 2016 er sket uden forvekslinger og uden reaktion fra TREK – og henset til TREKs strategiskifte til brug af varemærket til afløsning af TREK som varemærke for de relevante produkter, herunder cykeludstyr- og cykeltøj - TREK har i flere år forud for 2016 reelt brugt mærket som varemærke for de rele- vante produkter, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og THansens EU-varemærkeregistrering af OUTTREK TECHNOLOGY med prioritet fra 2009, som EUIPO gennemførte til registrering uden modhold af TREK/andre, herun- der tredjemands Trek-mærker. 4. THansen har altid ageret og agerer fortsat i overensstemmelse med god markedsførings- skik, idet OUTTREK-mærkerne altid har været og fortsat markedsføres fuldt loyalt og un- der samtidig angivelse af THansens navn og figurmærke som entydig afsender, lige- som THansens branding har sin egen stærke og markante identitet, og idet THansen er som navn og brand velkendt i Danmark; 5. TREKs mærker var på det for sagen relevante tidspunkt - 2009/2010 – ikke velkendte i Danmark og i særdeleshed ikke i relation til den for tvisten relevante varegruppe – cyke- ludstyr, cykeltøj, herunder handsker, til løbetøj, skitøj, nyrebælte, skaterhjelme, og motor- cykeltasker – og nyder derfor ikke en udvidet beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2; 6. Eventuel velkendthed af TREK for cykler – hvilket bestrides forelå på det relevante tids- punkt i 2010 – kan ikke udstrækkes til cykeludstyr, cykeltøj, herunder handsker, til løbe- tøj, skitøj, nyrebælte, skaterhjelme, motorcykeltasker i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 2, herunder fordi TREK ikke bruger TREK som varemærke for Produkterne, men derimod siden 2008/2009 har udfaset - og siden 2011 reelt kun har brugt som mærke for cykeludstyr og cykeltøj, mfl., hvorfor betingelserne i § 4, stk. 2, om, at der skal fo- Navn 1 Navn 1 Navn 1 27 religge utilbørlig udnyttelse eller risiko for skade på TREK’s særpræg eller renommé, ikke er/ikke kan opfyldes, jf. tillige anbringende 4; 7. TREKs anbringende om ond tro hos THansen på tidpunktet for EU-registreringsansøg- ningens indlevering, respektive ibrugtagningen i Danmark i 2009/2010, bestrides som udokumenteret og i øvrigt som værende uden hold i realiteterne, jf. det anførte om THansens loyale markedsageren, EUIPO registrering af OUTTREK TECHNLOGY og TREKs brug af ; 8. TREK har udvist (langvarig) retsfortabende passivitet, idet TREK som international koncern naturligvis har foretaget en grundig markedsunder- søgelse, forud for at TCB er gået ind på det danske marked, THansens relative størrelse, markedstilstedeværelse og -position i Danmarks gør, at TCB, allerede inden TREK gik ind på det danske marked, må have kendt til eller bur- de have kendt til THansen og THansens OUTTREK-mærker, hvorved fremhæves at OUTTREK-TECHNOLOGY var et registreret EU-mærke, TREK længe har haft en tilstedeværelse i Danmark, dels gennem et netværk af ca. 50 forhandlere, dels gennem egne flag ship stores i Hellerup og Højbjerg samt dansk hjemmeside, naturligvis har kendt eller burde kende til OUTTREK-mærkerne, henset til THansens kontinuerlige og intensive markedsføring. Det følger heraf, at THansen i det hele skal frifindes, at der intet juridisk grundlag er for TREKs påstand om erstatning eller godtgørelse, hverken efter varemærkeloven eller markedsføringsloven, samt at det samme gælder TREKs påstand om destruktion. Nedenfor følger i afsnit 2 en sammenfatning af tvistens genstand og i afsnit 4 en yderligere argumentation med uddybning af THansens anbringender. 3. TVISTENS GENSTAND – SAMMENFATNING 3.1 Tvistens genstand - TREKs varemærke - TREK overfor THansens i Danmark brugsbaserede varemærker til OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY Denne sag vedrører en varemærkeretlig og markedsføringsretlig tvist mellem TREK og TREKs rettigheder til Navn 1 28 overfor THansens siden 2010 i Danmark benyttede varemærker OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK (begge figur): (OUTTREK-mærkerne). TREK er indehaver af bla. dansk ordmærke TREK for cykler (klasse 12), registreret i 1991 og fra 2003 af – brugspligtunderlagt - EU-ordmærke TREK for cykel-beklædning og udstyr (klasse 9 og 25) samt af figurmærket TREK, som vist ovenfor. Thansen opnåede med virkning fra 22. september 2009 EU-registrering af OUTTREK TECH- NOLOGY (figur) for klasse 25 og 9 for ”Protective clothing, including gloves and boots, and protective helmets” for: Denne EU-registrering bestod indtil 2. februar 2018, jf. nedenfor. Den 6. oktober 2015 indleverede THansen ansøgning til EUIPO af OUTTREK (figur) i klasse 25 og 9. Den 2. marts 2016 tilbagetog THansen EU-ansøgningen for OUTTREK. TREK reagerede imidlertid hverken over for EUIPO eller THansen i relation til THansens EU-registrering af OUTTREK TECHNOLOGY før langt senere, og THansen gik ud fra, at det var fordi TREK ikke havde noget at indvende mod dette mærke, der som nævnt havde væ- ret registreret uden indsigelser og modhold siden 22. september 2009. Det var først efter indlevering af stævning i denne sag, at TREK begærede THansens EU-re- gistrering ophævet ved EUIPO, jf. bilag 70 (…). Da THansen kun markedsfører OUTTREK-mærkerne på det danske marked, kun er interes- seret i det danske marked samt henset til, at et forsvar fra THansens side for EUIPO ville kræve tilnærmelsesvist samme ressourcer som denne tvist, herunder på grund af sagsøge- rens voluminøse bilagsmængde, besluttede THansen at trække registreringen af OUTTREK 29 IECHNOLOGY 0g ansøgningen vedrørende OUTIREK tilbage. Ivisten vedrorer herefter alene THansens siden 2010 brugsbaserede ret til OUTIREK-mær - kerne På det danske marked, jf. varemærkelovens $ 3, stk. 1, nr.2 3.2 IHansen har siden 2010 på det danske marked markedstørt 0g solgt folgende produkter un- der OUTIREK-mærkerne, jf. bilag 65: <table> \|:---------------------------\|:----------\| \| Cykeltoj inkl. handsker \| Lobetoj \| \| Cykelsko \| Skitoj \| \| Cykel- og motorcykeltasker \| Nyrebælte \| \| Cykel- og skaterhjelme. \| \| </table> Ovenstående produkter kan sammentattes til sportsbeklædning sko, tasker; nyrebælte 0g hjelme (herefter Produkterne) Det er typisk mærket OUTTREK, der benyttes på selve pro- duktet 0g OUTIREK IECHNOLOGY, der bruges på indpakningenlemballagen; hvor der er mere plads. Det understreges, at THansen ikke sælger cykler under brug af OUTIREK-mærkerne. IHansens markedstøring 08 salg af Produkterne er i alle årene sket landsdækkende gennem egne butikker 0g på internettet via egen web-shop. Markedstøring er tillige sket gennem husstandsomdelte tilbudsaviser 0g cykelkataloger, mv _ Der henvises til bilagene Hl-8, Ek- strakt side 673 0g bilag Z1-8 () Markedstøring af OUTIREK-mærkerne er altid sket i sammenhæng med det velkendte IHansen navn 0g house mark som entydig atsender; jt. ovennævnte bilag Hl-8 0g Z 1-8; thansen thansen_dk s8 Korea det For 01ci THansens brug salg 08 markedstøring af OUTIREK/OUTTREK TECHNOLOGY er frem til denne sags start (januar 2016) sket uden indsigelser af nogen art fra IREK/TREKs forhandle - rei Danmark/markedet i ovrigt. THansens brug 7 salg 0g markedstøring af Produkterne under OUTTREKJOUTIREK TE- 30 CHNOLOGY er også sket uden forvekslinger af nogen art. 4. UDDYBNING AF ANBRINGENDER – YDERLIGERE ARGUMENTATION 4.1. THansens ved brug stiftet varemærker til OUTTREK-mærkerne er gyldige og velind- arbejdede med en stærk markedsidentitet – Anbringende 1-2 og 7 Thansen henviser til bilagene A, bilag B, H1-H8, Z1-Z8 (…) G24-26 (…), der dokumenterer, at brug af OUTTREK-mærkerne for produkterne er sket kontinuerligt og intensivt på det danske marked siden 2010 og formentlig allerede fra 2009. THansens rettigheder til OUT- TREK-mærkerne blev stiftet i god tro, jf. at mærkerne ikke er forvekslelige og den omstæn- dighed, at Trek/trekking er hyppigt anvendte ord og betegnelser indenfor området af uden- dørs beklædning, cykling/sport samt hyppigt anvendt som varemærke, jf. bilag K (…), bilag L (…), bilag M (…), bilag N (…), bilag U1-9 (…), bilag S (…), bilag R (…), bilag T (…), bilag V (…) og bilag X (…). Nedenfor følger til dokumentation dels for THansens velkendthed, dels dokumentation for omfanget og intensiteten af markedsføringen og brugen af OUTTREK-mærkerne på det dan- ske marked. Denne brug har dels betydning for forvekslelighedsvurderingen dels betyd- ning ved bedømmelsen af den af TREK udviste passivitet. THansen kataloger, bilag H1-8 (…) er omdelt til alle husstande i Danmark visende varemær- ket OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK. Der var ifølge Danmarks Statistik 2,5 millio- ner hustande i 2010, og i dag er tallet 2,6 millioner: 2010: Juni, juli, august, september og december 2011: Januar, februar, maj, juni, juli august, september, november og december 2012: Januar, marts, april, maj, juni, juli, august, september og oktober 2013: Januar, marts, april, maj, juni, juli, august samt tema om cykler i august, oktober, november og december 2014: Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, oktober, november og december 2015: Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2016: Januar, februar, april, maj, juni, september, oktober og december 2017: Hjelme & Beklædning Cykel- og beklædningskataloger dækkende perioden: 31 2011 – 2017 er fremlagt som bilag Z 1-8 (…). THansens kataloger er endvidere tilgængelige online. Herudover henvises til duplikken afsnit 2.4 angående landsdækkende salg gennem nu 81 THansen butikker, THansens elektroniske markedsføring på flere platforme og betydelige on-line salg gennem egen web-shop, jf. at alle kataloger er tilgængelige online og bilag 23 og 25 (…). Der vil blive afgivet forklaring herom under hovedforhandlingen, og originalkatalo- ger vil blive medbragt. OUTTREK-mærkerne er derfor velindarbejdede med en stærk markedsidentitet opnået gen- nem 8 år samt mærker, der er brugt betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer på at markedsføre. Endvidere er OUTTREK-produkterne/Produkterne som angivet markeds- ført uantastet i denne periode af TREK, disses danske forhandlere og andre aktører samt uden forveksling eller forvirring er konstateret i markedet. TREKs anbringende om ond tro bestrides. Mærkerne er ikke forvekslelige, jf. afsnit 4.2 ne- denfor. Endvidere er TREKs anbringende om ond tro uunderbygget, og sagens bevislighe- der viser, at der ikke er grundlag for anbringendet. TREKs argumentation er noget konstrue- ret. Intet ligger THansen fjernere end at lægge sig op ad andres/låne goodwill. TREK har derfor ikke har løftet bevisbyrden for ond tro. Tværtimod viser omstændighederne, at det er TREK, der længe har haft kendskab til OUTTREK-mærkerne. Der vil blive afgivet vidnefor- klaring herom under hovedforhandlingen af THansens vidner. Det skal endvidere tages i betragtning, at cykeludstyr og cykeltøj ikke blev ikke markedsført under TREK på det relevante tidspunkt i Danmark, hvor THansen tog OUTTREK-mærkerne i brug i 2010 eller kun i helt beskedent omfang. For det andet var TREK hverken velkendt el- ler velindarbejdet for cykler endsige for cykeludstyr og cykeltøj i 2010. 4.2. Ingen forvekslingsrisiko i offentlighedens bevidsthed – ingen krænkelse efter vare- mærkeloven eller markedsføringsloven - Anbringende 3-4 THansens gør gældende, at der ud fra en varemærkeretlig helhedsbedømmelse ikke forelig- ger nogen forvekslingsrisiko mellem OUTTREK-mærkerne og TREK. THansens brug af OUTTREK-mærkerne er i fuld overensstemmelse med varemærkelovgivningen og den dertil knyttede retspraksis - national som fra EU-domstolen. Det bestrides endvidere, at THansens brug af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY som kendetegn skulle udgøre en krænkelse efter markedsføringsloven. Markedsføringen er altid sket fuldt loyalt med THansen som reference og det på en måde, der udelukker al tvivl om oprindelse. THansens strategi er at adskille sig med en stærk identitet – ikke at lægge sig op ad andre. Dette bekræftes af det af THansen fremlagte katalogmateriale i bilag H (…) og bi- lag Z (…). 32 Efter praksis skal forvekslelighedsvurderingen foretages ud fra en helhedsvurdering af en gennemsnitsforbrugers opfattelse af mærkets visuelle, lydmæssige og forestillingsmæssige billede/det begrebsmæssige (mærkelighed). Endvidere skal der lægges vægt på mærkernes styrke, på produkternes respektive art, anvendelsesformål, den praktiske brug/benyttelse og konkurrencerelationen. Kort sagt skal alle relevante faktorer indgå i vurderingen af, om der er risiko for forveksling mellem to varemærker. jf. nærmere nedenfor. Ingen mærke-lighed – TREK over for OUTTREK/OUTTREK TECHNOLOGY (fig.) Det gøres gældende, at der ikke foreligger mærkelighed, idet der hverken er tilstrækkelig visuel, lydlig eller konceptuel/begrebsmæssig lighed, ligesom de af TREK anførte anbringen- der bestrides: Visuel adskillelse Visuelt adskiller mærkerne sig ved, at OUT, når det er sammensat med TREK til OUTTREK, synsmæssigt giver et væsentlig forskelligt udtryk, bl.a. på grund af de to sammenstillede og centrerede ”TT’er”, der bevirker, at det er disse to TT’er blikket fokuserer på: OU TT REK. Genkendeligheden af TREK forsvinder netop pga. måden, hvorpå sammensætningen er sket til ét nyt kunstord og fordi der indgår to TT’er, som bidrager med en stærk visuel effekt, der gør mærkerne vidt forskellige. Sagen T-552/10 VITAL&FIT, som påberåbt af TREK, kan ikke sammenlignes med denne sag og udgør derfor ikke et præjudikat, der støtter TREKs syns- punkt. Endvidere lægges der i praksis meget vægt på, om begyndelsesbogstaverne/-stavelserne er de samme, fordi det er det første, blikket falder på. Både begyndelsesbogstavet eller den før- ste stavelse er forskellige i forhold til TREK. OUTTREK er endvidere et tostavelsesord og dermed et længere ord/mærke end TREK. Også dette bidrager i væsentlig grad til den visuelle forskel. Det bestrides, at OUT skulle være u-særpræget i den konkrete sammenhæng, idet der med sammensætningen af orddelen OUT med TREK som nævnt dannes et nyt kunstord/-begreb. Der skabes et nyt begreb, der ikke kan slås op i en ordbog, som TREK kan, jf. bilag 71, Ek- strakt side 1423 og nærmere nedenfor. Det følger netop af praksis fra Domstolen, at der skal lægges vægt på strukturelt usædvanli- ge sammenstillinger af kendte ord til et ikke kendt sprogligt udtryk. Det er efter praksis hel- heden og ikke de enkelte ord, der skal lægges vægt på. Endelig gøres det gældende, at det figurlige element i OUTTREK med det karakteristiske af- sluttende K i ordet: 33 også bevirker, at mærkerne afviger markant i stiliseringen og adskiller/distancerer sig der- med endog i betydelig grad fra hinanden. TREK er ikke-genkendeligt i OUTTREK (fig.), pga. forskelle i skrifttyperne og herunder det karakteristiske afsluttende K, der bevirker, at forbrugerne fokuserer på det ord, der dannes af de 6 første bogstaver ”OUTTRE K” og fortsat med blikket rettet mod TT. Endelig er der ingen ligheder overhovedet mellem TREK’s logotype/figurlige udformning og OUTTREK logotype/figurlige udformning. Der henvises til THansens mere detaljerede gennemgang i svarskriftet og særligt duplikken, afsnit 2.5. I relation til OUTTREK TECHNOLOGY, gøres det gældende, at ovenstående synspunkter gælder så meget desto mere. Lydlig forskel THansen gør gældende, at der ikke foreligger lydlig/fonetisk lighed. Der er tale om et to-sta- velseord over for et enstavelsesord. Trykket i OUTTREK lægges naturligt på OUT eller OUTT, og det bestrides, at det ved en naturlig sprogbrug udtales som to separate ordbe- standdele. De forskellige lydbilleder forstærkes i forhold til OUTTREK TECHNOLOGY. I relation til OUTTREK TECHNOLOGY, gøres det derfor gældende, at ovenstående synspunkter gælder så meget desto mere. Konceptuel/begrebsmæssig forskel ”Trek” kan betyde at vandre i uvejsomt terræn, men ”Trek” og ”Trekking” er derudover og- så hyppigt anvendte betegnelser for en terrængående cykeltype, endda af TREK selv, og en betegnelse for at cykle i uvejsomt terræn. Hvis man f.eks. søger på google efter ”Trek Trek- king bike” i søgefeltet, fremkommer der ca. 17 mio. hits. Trek er derfor beskrivende eller som minimum overvejende beskrivende. Dette skal indgå i forvekslelighedsvurderingen, idet man ikke kan monopolisere sproget. Den juridiske konsekvens er, at beskyttelsesomfan- get af TREK er begrænset. Konceptuelt er der som nævnt skabt et kunstord ved sammensætningen af ”Out” med ”Trek” på samme måde som mærket BABYDRY, hvor det sammensatte ord ikke har en en- tydig betydning. OUTTREK kan netop ikke – i modsætning til Trek - slås op i en ordbog. Ovenstående argumentation forstærkes ved brug af tilføjelsen TECHNOLOGY. Det er efter praksis helheden og ikke de enkelte ord, der skal lægges vægt på. TREK er en svag betegnelse, mens OUTTREK-mærkere er velindarbejdede med en stærk markedsidentitet Trek er en hyppigt anvendt beskrivende/generisk betegnelse – inden for udendørs aktivite- ter, herunder også inden for cykler og cykling med hvad dertil hører, jf. bilagene K, L, M og 34 U1-9 (…) samt duplikken samt nedenfor; TREK er derfor en svag betegnelse, på grund af den udbredte generiske/beskrivende anven- delse for cykler af en særlig type: Trekking cykler/Trekking Bikes, Trekking cykeltøj og – ud- styr, se blandt andet bilag R - www.bikeester.dk , (…) og bilagene S-X (…), hvilket medfø- rer, at Trek som betegnelse/mærke har et snævert beskyttelsesomfang - monopolisering af sproget er som nævnt ikke tilladt. TREK var heller ikke i 2010 et velindarbejdet mærke for cykeltøj og cykeludstyr i 2010 og ik- ke velkendt for cykler endsige for Produkterne. OUTTREK-mærkerne er derimod velindarbejdede for Produkterne med en stærk markedsi- dentitet, ligesom THansen var og er fortsat et velkendt virksomhedsnavn og brand i Dan- mark, jf. afsnit 4.1. Ingen reel varelighed – TCB bruger ikke TREK – TREK bruger for cykeludstyr og cykeltøj, jf. netop TCBs anmodning om at udtage katalogsider vedrørende cykeludstyr og cykeltøj, bilag 10-13, THansen sælger som nævnt kun cykeludstyr og cykeltøj under OUTTREK-mærkerne og ik- ke cykler. TREKs bilag 10, 11, 12 og 13 er historiske forhandlerkataloger til TREKs forhandlere for cy- keludstyr og cykeltøj for perioden 2009 (bilag 10 og bilag 11), 2011/2012 (bilag 12) og 2015 (bilag 13). Katalogerne er ikke kataloger til brug for markedet/forbrugerne, men interne for- handlerkataloger, jf. at bestilling kan ske via Dexdealer.com, hvortil der kræves login. Disse kataloger findes til sidst i Ekstrakten (…). Sagsøgte har netop konstateret, at sagsøger til trods for, at sagsøgte har insisteret på, at de fulde kataloger medtages af hensyn til sammen- hængen – valgt ikke at nummerere siderne. Sagsøgere skal opfordre til at sidetal påføres in- den hovedforhandlingen. Der henvises til forhandlerkatalogernes første 2 sider i Ekstrakten (…). Katalogerne udgør derfor ikke dokumentation for hvilke produkter, der er markedsført i Dannmark og heller ikke noget andet marked. Disse interne kataloger er endvidere reelt kataloger. THansen har undret sig over, hvorfor TREK har fremlagt disse kataloger, jf. blandt andet bilag 13 ” Buying Guide” (…) og har allerede i svarskriftet opfor - dret TREK til at oplyse, hvilke af disse 900 katalogsider, som TREK havde til hensigt at do- kumentere under sagen. Først i forbindelse med det afsluttende processkrift har TREK med- delt, at det for sagsøgeren kun er 114 katalogsider, der er relevante for sagsøgeren. TREK har herefter anmodet om at uddrage disse katalogsider. Det er imidlertid sammenhængen med de resterende 886 sider med produkter og udviklingen/udfasningen af TREK, der er relevant for den varemærkeretlige bedømmelse – ikke de løsrevne 114 sider. Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 35 THansen henviser til sagsøgtes bilag O (…). Anmodningen om at uddrage materiale af bila- gene 10-13 skyldes naturligvis, at TREK har erkendt, at disse kataloger de facto – i hvert fald for de produkter, der er relevante for sagen - er kataloger, se bilag 12 (…). Der henvises særlig til forsiden af bilag 12 med ord og figur mærke, hjelm, sko og hjul. Endvidere henvises til, at de få produkter indenfor kategorien cykeludstyr og cykeltøj, der i 2009 blev markedsført under TREK, enten er helt irrelevante for sagen eller for længst er overgået til at blive produceret af og brandet under . Det gælder i særdeleshed cykelhjelme, der i flere år udelukkende er markedsført i Danmark under , men også beklædning og udstyr, jf. det anførte neden for om at TREKs forhandlere kategoriserer cykelhjelme, mv. under på deres hjemmesider. TREK har oprindeligt i stævningens afsnit 2.2.1, Ekstrakt side 1 anført: ”Som bilag 10-13 fremlægges en række af Treks kataloger gældende for 2009, 2010 og 2015, som viser et bredt omfang af de produkter, som Trek har solgt og markedsført under TREK varemærket” Dette er ikke retvisende. Det er korrekt, at TREK ejer virksomhed og mærke. De af TREK som bilag 10-13 fremlagte kataloger dokumenterer, at både i 2009 og 2012 var TREKs altdominerende mærke for cykeltøj og cykeludstyr, jf. bilag 10, og at sideoverskrifterne, mv. netop domineres af ” ”. Tilsvarende gør sig gældende for bilag 11. Der henvises til ekstrakten (…) (som sagsøgeren har undladt at nummerere) Der er heller ikke gennem disse bilag dokumentation for relevant brug af TREK som vare- mærke for det af sagen omfattede cykeludstyr og cykeltøj – Produkterne, endsige for skitøj, nyrebælte, skaterhjelme og motorcykeltasker. Bilag 10-13 dokumenterer endvidere, at TREKs mærkestrategi i perioden 2009 til dags dato har været en fuldstændig udfasning af TREK som varemærke for cykeltøj og cykeludstyr, til i stedet at benytte for de kategorier - cykeludstyr og cykeltøj - som er relevan- te for sagen. TREK benyttes udelukkende reference til virksomheden (TREK) og efter praksis kan der ikke sættes lighedstegn mellem sådan brug og varemærkemæssig brug. THansen vil til brug for den mundtlige forhandling udarbejde et hjælpebilag vedrørende det fremlagte katalogmateriale, der viser sammenhængen mellem de sider TREK har uddraget i det omfang det er muligt og herunder også angive hvilket materiale, der er udateret og taget ud af en sammenhæng, som ikke kan ses. TREKs praktiske brug skal tillægges væsentlig betydning – TREK har udfaset TREK for Pro- dukterne og erstattet det med for cykeludstyr og cykeltøj: Navn 1 Navn 1's Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 37 Få mere at vide om produkterne” respektive ”Få mere at vide om mærket”. Derpå vises ”This is ” i hvid udgave og hvis man klikker på ”learn about the pro- ducts” fremkommer varegrupperne under brandet: Aparrel – Accessoires – Components visualiseret gennem de 3 billeder af beklædning, sko og udstyr. Brugerne kan så klikke vide- re og se produkterne. Der henvises yderligere til Trek Bicycle Corporations Wikipedia side, bilag Q (…) under af- snittet ”Products”: ” branded products include helmets, tires, wheel, handlebars, stems, seatposts, electronics and cycling shoes, water bottles and other cycling clothing and accesseories” samt under afsnittet “Brands”: “The Trek Biclycle Corporation consists of several brands ● Trek Bikes ● Electra Bikes ● Klein Bikes ● … ● parts – Trek’s in-house parts and accessories” [min fremhævning] Vedrørende de danske forhandlere af Trek-bikes anfører TREK i stævningen i afsnit 2.2.1: ”TREK produkterne sælges af en lang række forhandlere i Danmark. Som bilag 15-19 fremlægges …. udskrifter fra danske hjemmesider…. Som viser danske forhandleres markedsføring og salg af TREK produkterne”. THansen må konstatere, at dette ikke er korrekt for så vidt angår cykeludstyr og cykeltøj. Som anført i svarskriftet afsnit 3.1. side 5-6, fra Ekstrakt (…), markedsfører TREKs forhandle- re i bilag 15-19, Ekstrakt (…): cykelshoppen.dk, designcykler.dk, Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 38 cykelexperten.dk, cykler.dk og bcbikeshop.dk, udelukkende cykler under TREK varemærket. De danske forhandlere markedsfører ikke TREKs udstyr under TREK, men under . Dette kan konstateres ved en simpel søgning på de respektive hjemmesider, jf. at TREKs forhandlere netop - som påpeget i svarskriftet afsnit 3.1.5 side 5 ff. og bilag D1-5 - ka- tegoriserer cykeludstyr, herunder hjelme og cykeltøj, under og ikke under TREK. Bilag D1-5 er i Ekstrakten (…). Det er endvidere centralt for sagen at forstå, at det også fra TREKs side er uoplyst, hvilke af de produkter under kategorien cykeludstyr og cykeltøj i de interne forhandlerkataloger, som har været udbudt til salg/forhandlet i Danmark, respekti - ve været tilgængelige for danske forbrugere samt fra hvilket tidspunkt, i givet fald. Heller ikke TREKs egen flag ship store sælger TREK udstyr og tøj. Disse produktkategorier markedsføres og brandes under , jf. de som bilag P fremlagte fotos. Konkurrencerelation THansen henvender sig til et andet forbrugersegment end TREK, hvilket også skal indgå som et element, der understøtter, at der ikke foreligger risiko for forveksling. Konklusion - ud fra en helhedsbedømmelse står det klart, at ingen krænkelse foreligger Bedømmelsen af, om der foreligger forvekslelighed, herunder om der består en risiko for, at det af forbrugerne antages, at der er en forbindelse med varemærket, skal som angivet fore- tages ud fra en helhedsbedømmelse, hvori alle relevante faktorer indgår. Det gøres gælden- de, at en sådan helhedsbedømmelse klart fører til, at ingen krænkelse foreligger samt at THansens markedsføring er fuldt loyal og i overensstemmelse med god markedsføringsskik. THansens anbringende om, at der ikke foreligger forvekslelighed bestyrkes også af, at THansen igennem de seneste 8 års brug ikke har oplevet, at der i markedet - trods en konti- nuerlig massiv markedsføring - hos den gennemsnitligt oplyste forbruger er opstået tvivl om oprindelsen af Produkterne. Først da TREK konstaterer gennem deres varemærke overvåg- ningsservice i 2016, at THansen har ansøgt om OUTTREK som figurmærke i klasse 9 og 25 reagerer TREK. 4.3. TREK var ikke velkendt for hverken cykler, cykeludstyr eller cykeltøj på det for sa- gen relevante tidspunkt i 2010 – anbringende 5 og 6 Uanset hvordan det relevante marked opgøres, kan det konstateres, at TREKs fremlagte do - kumentation, som TREK har fremlagt til støtte for velkendthed Navn 1 Navn 1 Navn 1 Navn 1 39 vedrører globale markedsføringsomkostninger, er helt generel og ikke opdelt på hvad der vedrører TREKs cykelhold, cykelsporten og cykler, eller om det er markedsføring overfor forhandlere eller forbrugere, jf. TREKs replik, afsnit 1.4.2.1, Ekstrakten (…); at tallene for følgere på facebook, twitter og instagram er for 2018, jf. TREKs afsnit 1.6.2 i det afsluttende processkrift, hvilket er irrelevant, samt at de sociale medier i øvrigt ikke fandtes i tilnærmelsesvis samme omfang i 2010 og heller ikke siger noget om markedsan- dele, samt at omsætningen i Danmark 2009 er uspecificeret – er det cykler, cykelhold, salg til for- handlere - og i øvrigt ganske udokumenteret. THansen lægger til grund, at TREK kun gør gældende, at TREK er velkendt for cykler, men at cykeltøj og cykeludstyr alligevel nyder beskyttelse i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 2. THansen bestrider, at TREK var velkendt for såvel cykler (klasse 12) på det relevante tids- punkt i 2010. Velkendthed for cykeludstyr og cykeltøj (klasse 9 og 25) bestrides så meget de- sto mere. Der henvises til kommenteringen af RANGER afgørelsen i det afsluttende proces- skrift (…) og svarskriftet afsnit 6 (…) samt duplikken afsnit 2.5, (…). Det gøres uddybede med henvisning til ovenstående gældende, at TREK ikke har løftet bevisbyrden for, at TREK var velkendt for cykler på det relevante tidspunkt i 2010 – heller ikke gennem de ensidigt indhentede erklæringer, som i bevis- mæssig henseende ikke kan tillægges nogen vægt, jf. duplikken, og at beskyttelsesomfanget af TREK for cykler - selvom TREK måtte være velkendt for cykler, hvilket bestrides – ikke kan udstrækkes til at omfatte de af THansen under OUTTREK markedsførte produkter - cykeludstyr og cykeltøj (Produkterne) - idet brugen heraf un- der de konkrete omstændigheder ikke medfører og ikke kan medføre en utilbørlig udnyt- telse af TREKs/varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renom- meet, jf. betingelserne i varemærkelovens § 4, stk. 2. De konkrete omstændigheder viser jo, at TREK reelt ikke bruger TREK for andet end cykler. TREK bruger som dokumenteret for de relevante produkter. Hertil kommer, at OUTTREK-mærkerne altid er markedsført fuldt loyalt sammen med det velkendte THan- sen brand som et entydigt signal til markedet om, hvorfra produkterne hidrører og dermed i overensstemmelse med god markedsføringsskik. De forskellige kundegrupper, som parterne henvender sig til, skal herved også tages i betragtning. 4.4. TREK har udvist passivitet – Anbringende 8 Navn 1 40 TREK har som anført i svarskriftet og duplikken under alle omstændigheder udvist rets- fortabende passivitet, jf. varemærkelovens § 9. Varemærkelovens § 9 er det juridiske grund- lag, som anbringendet om passivitet skal afgøres på. THansens og OUTTREK-mærkernes stærke markedsidentitet TREKs anbringende om manglende kendskab til THansens brug af OUTTREK-mærkerne klinger noget hult, når THansens langvarige landsdækkende tilstedeværelse, stærke mar- kedsidentitet og omfanget af markedsføring tages i betragtning. TREK har i perioden selv haft en aktiv tilstedeværelse på det danske marked med eget for- handlernet og egen flag ship store, dansk hjemmeside, mv. THansen distribuerede i perioden 2010 – 2017 204.000.000 kataloger/reklametryksager; 240.000 cykelkataloger; I perioden reklamerede THansen i betydeligt omfang via sine mange landsdækkende butikker for Produkterne, på landsdækkende Tv (fra 2003); samt for Produkterne via internettet og sin webshop. THansen havde derfor en utvivlsom synlig markedsidentitet allerede i 2009/2010 og OUT- REK-mærkerne opnåede, som før nævnt, også meget hurtigt – ultimo 2010 - en betydelig kendskabsgrad på grund af omfattende og effektiv markedsføring. Cykelbranchen er af relativ lille størrelse i Danmark målt med andre lande, og som i de fleste andre danske brancher kender alle/flertallet af forhandlere hinanden og holder et professio - nelt øje med hvad andre i branchen foretager sig. Den omstændighed, at samtlige eller i hvert fald hovedparten af indehavere og personale hos danske cykelforhandlere, herunder forhandlere af TREK-cykler, hver især formodes i perioden 2010-2017 på deres private bopæl at have modtaget op til 5 stk. årligt af THansens 30 mio. husstandsomdelte kataloger/reklame- tryksager og modtaget cykelkataloger løbende hvert år i perioden, respektive må have set THansens Tv-reklamer og jævnligt set THansen og Produkterne på internettet og andetsteds samt har haft mulighed for online-køb af Produkterne bevirker, at det med sikkerhed kan konkluderes, at TREK har haft eller burde have haft kendskab allerede i 2009/2010 til THansens brug af OUTTREK-mærkerne for Produkterne. 41 Også TREKs markedsansvarlige for Danmark og TREKs professionelle rådgivere kan ikke have undgået at kende til OUTTREK-mærkerne eller burde i hvert fald have opnået et sådan kendskab, jf. U. 2011.3201S, der kommenteres nedenfor. Det samme gælder TREKs varemær- keagenter, mfl., der har overvåget konkurrentsituationen for TREK, herunder konkurrenters varemærker og markedsføring. Det kan derfor konkluderes og gøres gældende, at eksistensen af OUTTREK-mærkerne ikke af TREK kan være gået upåagtet hen/burde ikke være gået upåagtet hen. Det har således enhver faktisk og juridisk formodning i mod sig, at der er et sagligt grundlag for at gøre gældende, som TREK gør i replikken side 7: ”at brugen af OUTTREK-mærkerne har været afskåret og fuldstændig af-sondret fra de steder, som TREK har været i forbindelse med, når Trek har markedsført eller solgt sine vare i Danmark” og at der er tale om ”et lukket kredsløb”, jf. svarskriftet side 8 sidste afsnit, når der i perioden er husstandsomdelt 204 mio. reklametryksager, hvortil kommer et betyde- ligt antal cykelkataloger samt onlinemarkedsføring og -salg, mv visende OUTTREK-mær- kerne. Der må trods alt være grænser for, hvad man som professionel aktør på det danske marked med overbevisning kan hævde, at man er uvidende om/har lukket øjnene for. Det af TREK udtalte, som gengivet i kursiv ovenfor, bestrides derfor som værende hævet over rea- liteterne. Det konkrete sagsforløb, herunder TREKs langvarige passivitet THansen er enig i, at passivitet skal bedømmes også ud fra de konkrete omstændigheder. De ovenfor anførte omstændigheder bevirker imidlertid, at det står endnu mere klart, at passi- vitet foreligger, end det gjorde med det faktum, der forelå i U.2011.3201S (Wolverline – fi- gurmærke visende et poteaftryk). TREK har naturligvis meget længe haft kendskab til eller burde under alle omstændigheder have et sådant kendskab på grund af THansens og Produkternes stærke markedsidentitet. Således henvendte TREK sig først ved brev af 29. januar 2016 med anmodning om, at THan- sen ophørte med at anvende OUTTREK. Parterne udvekslede synspunkter om mærket OUT- TREK indtil den 27. juni 2016. Derefter hørte THansen først fra TREK efter ca. 6 måneder, den 14. december 2016. Den 17. marts 2017 gentog THansen utvetydigt, at selskabet ikke vil- le ophøre med at anvende varemærket OUTTREK. Derefter passerede næsten 1 år inden stævning blev udtaget den 6. februar 2018 (uden påstandsdokument, der først blev sendt den 28. februar 2018). Hertil kommer, at TREK ikke under dette forløb gjorde indsigelse mod THansens dengang registrerede EU-mærke OUTTREK-TECHNOLOGY (figur). Det kom i sig selv som en overraskelse i stævningen, og først derefter anlagde TREK tillige en ophæ- 42 velsessag hos EUIPO. Det er således et faktum, at der siden september 2009 - hvor THansen indleverede sin oprin- delige EU-varemærkeansøgning – er passeret 7 år, før TREK udtog stævning. Mere end 6 år var passeret fra TREKs første henvendelse til THansen regnet fra efter THansens ibrugtag- ning. THansen gør derfor med henvisning til sagens omstændigheder gældende, at OUTTREK- mærkerne er benyttet upåtalt af TREK i så lang tid på det danske marked og benyttet af THansen i så stor udstrækning, at OUTTREK-mærkerne derved har opnået en så betydelig værdi at THansen med føje kan gå ud fra, at OUTTREK-mærkerne fortsat kan anvendes uanfægtet af THansen. Den nævnte afgørelse U. 2011.3201S vedrørte mærket figurmærke Wolverine, registreret i Danmark den 23. august 1991 for outdoors fodtøj og visende et poteaftryk fra et fiktivt dyr. Det yngre mærke visende et fodaftryk af en jærv blev også benyttet for outdoors fodtøj. I sa- gen fandt retten, at der forelå risiko for forveksling. Under hensyn til, at figurmærket Wolverine havde været markedsført i Danmark siden sep- tember 2004 fandt retten, at de 3 år og 9 måneder, som var passeret før indehaveren af det yngre mærke gjorde indsigelse, den 10. juni 2008, ikke kunne anses som værende indenfor rimelig tid. Produkterne blev solgt gennem forskellige afsætningskanaler. Ganske som i nærværende sag, henviste retten til, at Wolverine fodtøj havde været markedsført landsdækkende – men kun i én landsdækkende reklametryksag fra Bilka - og siden kontinuerligt i diverse mode-og skoforretninger i hele landet. Det er korrekt, som TREK fokuserer på i replikken, at vidnet for Wolverline oplyste, at han havde været på messer og besøgt forretninger med henblik på afsætning. Imidlertid forelig- ger der intet oplyst om, at den yngre varemærkeindehaver havde deltaget i de samme mes- ser. Tværtimod anførte indehaveren af det yngre mærke, at denne ikke havde haft rimelig anledning til at opdage Wolwerines aktivitet i Danmark. Herudover er messedeltagelsen ikke nævnt i dommens præmisser. I præmisserne nævnes kun, at markedsføring er sket i én landsdækkende reklametryksag fra Bilka og derefter kon- tinuerligt i knap 3 år og 9 måneder år i hele landet i diverse mode- og skoforretninger. Der er altså tale om en markedsføring, der er af betydelig mindre omfang end det, der er tale om i nærværende sag, og som retten i Wolverine alligevel fandt, måtte føre til, at det yngre 43 ”poteaftryks-mærke” burde kende til Wolverines poteaftryks-mærke. Yderligere henvises til SHD 16.8.2004, hvor der var tale om brug af identiske navne, IMAGI- NE, hvor passivitet indtrådte efter 3 år. I kendelse afsagt den 27. juni 2017 i sag A-3-17 Christiania Bikes ApS mod vedrørende brug bla. af mærket ”Christiania Cyklen” indtrådte passivitet efter 4 år. Det fastholdes derfor, at der utvivlsomt foreligger retsfortabende passivitet efter varemærke- lovens § 9 ved, at TREK trods sin tilstedeværelse i Danmark lader 7 år passere inden TREK indledte retsskridt og derved passivt accepterer THansens landsdækkende og intensive ana- loge og digitale markedsføring samt salg af Produkterne under OUTTREK-mærkerne. Der henvises tillige til det i svarskriftet og duplikken anførte. I relation til den af TREK refererede OBELIX dom af 1. oktober 2018 ØL (B2740005), bemær- kes, at afgørelsen ikke er relevant i denne sag, fordi TREK netop har haft al mulig grund til at reagere: TREK har – i modsætning til sagsøgeren i OBELIX sagen endog længe haft en lokal tilstede- værelse både gennem sit store forhandlernet og egne flag ship stores. THansens markedsfø- ring har endvidere været landsdækkende, omfattende og intensiv i alle årene. Alle TREKs forhandlere og deres personale har løbende i perioden modtaget hustandsomdelte THansen kataloger og THansens cykelkataloger, jf. ovenfor under afsnit 4.1. I relation til passivitet bemærkes afsluttende, at en så stor koncern som TREK naturligvis fo- retager en markedsresearch af markedet inden etablering af et forhandlernet, og at TREK na- turligvis herefter løbende foretager markedsresearchs og overvågning af markedet, aktører- ne og disses produkter. Heller ikke med henvisning hertil kan TREK have eller burde ikke have undgået at bemærke THansen og THansens brug af OUTTREK- mærkerne. Endelig fremhæves, at der i USA findes virksomheder med tilstedeværelse på nettet, der markedsfører tilsvarende produktkategorier under OuTREK og OUTTREK, se der fremlagte bilag E1-3 http://www.outtrek.com/ og http://www.outrek.com/home.html, og som TREK ikke ses at have reageret overfor/ikke er gjort forsøg på at få bragt til ophør. Det samme gæl- der mærket Cross-Trek/Cross-Trek Collection, se https://www.granitegear.com/travel/whee- led. THansens provokation om hvorfor TREK heller ikke har reageret overfor denne brug er ikke besvaret af TREK. 5. SAMMENFATNING 5.1 Sammenfattende kan TREK ikke forhindre THansen i at bruge THansens brugsbaserede Virksomhed ApS 1's 44 varemærker OUTTREKJOUTTREK TECHNOLOGY for cykeludstyr 0g cykeltøj når bevisfø- relsen viser, at 1 der ikke foreligger forvekslelighed, jf. at der er umiddelbart konstaterbare visuelle, lydli- ge 0g begrebsmæssige forskelle mellem TREK og OUTTREKJOUTTREK Technology (fi- gurmærker), jf. svarskrift afsnit 6 0g duplik afsnit 2.5; 2 TREK/TREKKING er svage generiske betegnelser også indenfor cykeludstyr; cykeltøj 0g cykler samt hyppigt anvendteltrafikerede varemærker, hvorfor beskyttelsesomfanget af TREK er begrænset; 3 TREK ikke var velkendt i 2010 for hverken cykler eller cykeludstyr, cykeltøj 0g cykelud - styr 0g at betingelserne i varemærkelovens $ 4, stk. 2, nr. 2 hvis velkendthed for cykler måtte anses at foreligge ikke er opfyldt; 4 TREKs under klasse 25 hørende produktkategorier først blev markedsført på det danske marked mange år efter 2010, 0g ihelt begrænset omfang jf. her særlig svarskriftet side 6, første 0g andet afsnit; 5 TREK siden 2009 ikke har dokumenteret reel brug af TREK for disse produktkategorier; da markedsføring er sket under Navn 6 THansen i god tro 0g fuldt loyalt gennem 8 år har markedsført OUTTREK-mærkerne landsdækkende gennem omfattende 0g intensive kampagner; 0g OUTTRTEK-mærkerne derved har opnået en stærk markedsidentitet: 7 De forskellige kundesegmenter, som parternes produkter henvender sig til understøtter; at der ikke er tale om forvekslelighed eller handlinger i strid med god markedsførings - skik. 8 TREK har under alle omstændigheder hvis forvekslelighed måtte blive anset for at fore- ligge udvist retsfortabende passivitet; jf. varemærkelovens $ 9, idet THansens brug er sket uden indsigelser fra TCBs side, uagtet TREK har og har haft en synlig 0g bred tilste- deværelse i Danmark, herunder gennem egne landsdækkende butikker, katalogdistribu- tion, 0g online markedsføring 0g salg via egen web-shop. 9 Der er intet grundlag for at tilkende TREK erstatning, vederlag eller godtgørelse. <anonym>Rettens begrundelse og resultat</anonym> 45 Parternes varemærkerettigheder og markedsføring mv. Om Treks varemærkerettigheder kan det lægges til grund, at Trek aktuelt er in- dehaver af varemærket TREK (ord) i klasse 12, registreret med virkning fra den 5. juni 1992, og EU-varemærket TREK (ord), registreret med virkning fra den 29. august 2007 i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28 og 43 og med virkning fra hen- holdsvis den 3. januar 2011 og den 24. marts 2016 tillige i klasserne 35 og 41. Efter bevisførelsen og det oplyste i øvrigt kan det endvidere lægges til grund, at Trek i løbet af 1990’erne etablerede et forhandlernetværk i Danmark og allerede for ca. 10 år siden etablerede sin egen første Trek flagship store i Danmark ved Aarhus/Tilst, der i 2016 blev suppleret af en ny Trek flagship store i Hellerup. Trek har markedsført sine produkter i Danmark aktivt i hvert fald siden 2003 i både forbruger- og forhandlerkataloger og på internettet samt via sponsorater og til forskellige cykelevents og messer i Danmark. Om T. Hansens varemærkerettigheder kan det lægges til grund, at T. Hansen med virkning fra den 22. september 2009 fik registreret EU-varemærket OUT- TREK TEKNOLOGY (figur) i klasse 9 og 25, som T. Hansen senere ved ansøg- ning af 19. juni 2018 selv trak tilbage. T. Hansen indleverede derudover den 6. oktober 2015 en ansøgning til EUIPO om registrering af varemærket OUTTREK (figur) i klasserne 9, 11, 12 og 25, som T. Hansen trak tilbage den 2. marts 2016. Efter bevisførelsen og det oplyste i øvrigt kan det endvidere lægges til grund, at T. Hansen i hvert fald siden 2010 har anvendt betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i Danmark for diverse cykeludstyr, herunder bl.a. sportsbeklædning, sko, tasker, nyrebælte og hjelme. T. Hansen har i hvert fald siden 2010 også markedsført disse i Danmark gennem cykelkataloger, i egne butikker og egen webshop samt i husstandsomdelte fysiske tilbudsaviser, der er omdelt jævnligt og kontinuerligt frem til og med 2018 i et oplag på mellem 20 og 30 millioner stk., varierende i de enkelte år. Spørgsmålet om krænkelse af Treks rettigheder Med hensyn til eventuel krænkelse af Treks rettigheder kan det indledningsvis lægges til grund, at ordet ’outtrek’ ikke er identisk med ordet ’trek’, men er et sammensat ord bestående af de to ord ’out’ og ’trek’, der begge er beskrivende ord, der har en selvstændig betydning hver for sig. Retten finder endvidere, at det sammensatte ord ’outtrek’ både visuelt, fonetisk og for så vidt angår betydning adskiller sig fra ordet ’trek’. 46 Det tilføjes, at ordet ’trek’ – ud over at være beskrivende – også er almindeligt brugt i Danmark, selv om det er et engelsk ord. ’Trek’ må således anses for at være blevet en naturlig del af dansk sprogbrug ligesom mange andre engelske ord og udtryk igennem de senere års stigende internationalisering af sproget. Ordet ’trek’ har derfor i forvejen en begrænset beskyttelse også i Danmark. Efter oplysningerne i sagen, herunder de fremlagte kopier af alle T. Hansens til- budsaviser i perioden 2010 til 2018, finder retten herudover, at betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY heller ikke faktisk har været anvendt på en sådan måde, at de kan anses at ligge så tæt op af navnet TREK, at brugen af disse betegnelser udgør en grov krænkelse af Treks eventuelle rettigheder. T. Hansen har gjort gældende, at Trek har udvist retsfortabende passivitet og derfor ikke kan håndhæve sine eventuelle rettigheder i forhold til T. Hansen. I sager om krænkelser af varemærkerettigheder kan retsfortabende passivitet som udgangspunkt ikke indtræde, hvis den påståede krænkelse har været grov. Der henvises særligt til Højesterets dom trykt i UfR 2000.2469H (Grammy) og Sø- og Handelsrettens dom trykt i UfR 2018.1363SH (Obelix), stadfæstet ved Østre Landsret ankedom af 1. oktober 2018 i sag B-2740-17 (endnu ikke trykt). Da T. Hansens brug af betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY som anført ikke udgør en grov krænkelse af Treks eventuelle rettigheder, kan det således ikke allerede som følge heraf udelukkes, at T. Hansen vil kunne få medhold i synspunktet om, at Trek har udvist retsfortabende passivitet. Retten vil derfor først behandle spørgsmålet om retsfortabende passivitet. Retsfortabende passivitet Bestemmelsen om fortabelse af varemærkerettigheder på grund af passivitet fandtes i den dagældende varemærkelov § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017 med senere ændringer, der havde følgende ordlyd: ”En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke.” Tilsvarende bestemmelse er indeholdt i § 10 b i den nugældende varemærkelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019. Efter retspraksis i sager om krænkelser af varemærkerettigheder, jf. særligt de anførte domme, lægges der ved vurderingen af retsfortabende passivitet blandt andet vægt på følgende i forhold til indehaveren af den yngre varemærkeret: 47 grovheden af den påståede krænkelse og eventuel ond tro hos indehaveren, samt hvor længe brugen har pågået, og hvor intensiv den har været, herunder omfanget og indholdet af markedsføring. I forhold til indehaveren af den ældre varemærkeret lægges navnlig vægt på, om indehaveren ved almindelig overvågning af sit marked har haft anledning til at opdage brugen af det yngre varemærke, f.eks. brugen af et omtvistet navn, og gøre indsigelse herom. For udenlandske varemærkeindehavere lægges der herunder vægt på, om selskabet mv. har været til stede på markedet i Danmark. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i denne sag finder retten, at Trek burde have gjort indsigelse imod T. Hansens brug af de omtvistede betegnelser væsentlig tidligere end sket, og at der derfor er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Trek har udvist retsfortabende passivitet over for T. Hansen. Retten har herved lagt vægt på de oplysninger og omstændigheder i sagen, der er beskrevet oven for, og særligt at det er ubestridt, at T. Hansens påbegyndte brugen af betegnelserne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i 2010, og at Trek først gjorde indsigelse herom ved brev af den 29. januar 2016. Endvidere kan fremhæves, at Trek har været til stede på markedet i Danmark siden 1990’erne og allerede for ca. 10 år siden etablerede egen fysisk butik her, samt at T. Hansen har brugt de omtvistede betegnelser for produkter inden for samme marked og kontinuerligt og aktivt har markedsført disse, blandt andet i husstandsomdelte tilbudsaviser i meget stort antal. Yderligere kan fremhæves, at T. Hansen havde registreret EU- varemærket OUTTREK TECHNOLOGY i perioden 22. september 2009 – 19. juni 2018 uden at modtage indsigelser fra Trek. Sammenfattende frifindes T. Hansen således for alle Treks påstande allerede som følge af retsfortabende passivitet. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om Trek kunne have få- et hel eller delvis medhold i en eller flere af de mange individuelle påstande, der er nedlagt, hvis de påståede krænkelser var blevet påtalt tidligere. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Trek betale sagsomkostninger til T. Hansen. Der er ikke oplyst om andre udgifter end til advokatbistand. Beløbet til dækning heraf fast- sættes efter sagens forløb og oplysningerne om sagens værdi til 30.000 kr. 48 THI KENDES FOR RET: T. Hansen Gruppen A/S frifindes. Trek Bicycle Corporation skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostnin- ger til T. Hansen Gruppen A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Flemming Lindeløv Lotte Wetterling Bo Jul Linnemann	107,534	105,911
3261	Kendelse om, hvorvidt det tillades at ændre, hvem der er sagsøger	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-42/2011-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	16535/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			RETTEN 1 HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 10. oktober 2011 kl. 15.00 blev retten sat af Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-42/2011: Top_ Estate ApS mod Boligland Frederikshavn ApS clo direktør 9900 Frederikshavn Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Anmodning af 17.august 2011 fra sagsøger om ændring af sagsøgers beteg; nelse. Protest af 24. august 2011 fra advokat Casper Gammelgaard Andersen mod- taget pr. mail. Sagsøgers bemærkninger af 14. september 2011. Sagsøgtes bemærkninger af 19. september 2011 modtaget pr. mail. Sagsøger har anmodet om, at sagsøger ændres til "Top Ejendomme I [ Sv/ CVI nr. 29269718, Adresse Sagsøger har anført til støtte for anmodningen; at sagsøger ved en fejl var angivet som Top Estate ApS; at det af stævningen fremgår;, at sagen er an- lagt af køberen af ejendommen den 1. februar 2006, hvilket vil sige Top Ejendomme [ I/S, jf. købsaftalen i bilag 6, at sagsøgte under hele forlobet har været bekendt med rette sagsoger; der fremgår af sagens bilag, at en ændring af sagsøger er uden betydning for sagsøgte; 0g at det derfor kan til- Jades at ændre sagsøger; jE. Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 1724. Sagsøgte har protesteret herimod. Sagsøgte har anført til støtte herfor, at der ikke i retsplejelovens $ 349, stk. 2, er hjemmel til at ændre sagsogers identitet, at der ikke er tale om fejlskrift eller anden mindre berigtigelse; at sagsøgte ikke under hele sagsforløbet har været bekendt med rette sagsøger; at rette sagsøger ikke fremgår af sagens bilag; og at der ikke er grundlag for at ændre sagsøger med henvisning til Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 1724. Der afsagdes ken delse: Allerede under hensyn til at Top Ejendomme [ I/S ikke af sagens bilag frem- går som ejer af ejendommen og dermed som udlejer af det lejemål, som tvi- sten i sagen vedrører; tages anmodningen om ændring af sagsøger ikke til følge. Derfor b estemm e s: Anmodningen om at sagsøger ændres til "Top Ejendomme 1 VS vł 0g lages ikke til følge. Parterne bedes senest den 24. oktober 2011 meddele om der er opnået enig- hed om udkast til syns- og skønsmand og forslag til syns 0g skønsmand. Sagen udsat. Rctten hævet.	RETTEN 1 HJØRRING Udskrift af retsbogen Den 10. oktober 2011 kl. 15.00 blev retten sat af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-42/2011: Top_ Estate ApS <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Boligland Frederikshavn ApS clo direktør <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Bv 2</anonym> 9900 Frederikshavn Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Anmodning af 17.august 2011 fra sagsøger om ændring af sagsøgers beteg; nelse. Protest af 24. august 2011 fra advokat Casper Gammelgaard Andersen mod- taget pr. mail. Sagsøgers bemærkninger af 14. september 2011. Sagsøgtes bemærkninger af 19. september 2011 modtaget pr. mail. Sagsøger har anmodet om, at sagsøger ændres til "Top Ejendomme I [ Sv/ <anonym>Ferson 2</anonym> Og <anonym>Person 3</anonym> CVI nr. 29269718, Adresse <anonym>By 1</anonym> Sagsøger har anført til støtte for anmodningen; at sagsøger ved en fejl var angivet som Top Estate ApS; at det af stævningen fremgår;, at sagen er an- lagt af køberen af ejendommen den 1. februar 2006, hvilket vil sige Top Ejendomme [ I/S, jf. købsaftalen i bilag 6, at sagsøgte under hele forlobet har været bekendt med rette sagsoger; der fremgår af sagens bilag, at en ændring af sagsøger er uden betydning for sagsøgte; 0g at det derfor kan til- Jades at ændre sagsøger; jE. Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 1724. Sagsøgte har protesteret herimod. Sagsøgte har anført til støtte herfor, at der ikke i retsplejelovens $ 349, stk. 2, er hjemmel til at ændre sagsogers identitet, at der ikke er tale om fejlskrift eller anden mindre berigtigelse; at sagsøgte ikke under hele sagsforløbet har været bekendt med rette sagsøger; at rette sagsøger ikke fremgår af sagens bilag; og at der ikke er grundlag for at ændre sagsøger med henvisning til Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 1724. Der afsagdes ken delse: Allerede under hensyn til at Top Ejendomme [ I/S ikke af sagens bilag frem- går som ejer af ejendommen og dermed som udlejer af det lejemål, som tvi- sten i sagen vedrører; tages anmodningen om ændring af sagsøger ikke til følge. Derfor b estemm e s: Anmodningen om at sagsøger ændres til "Top Ejendomme 1 VS vł <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>kerson 3</anonym> CVI.II. 29269718, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> lages ikke til følge. Parterne bedes senest den 24. oktober 2011 meddele om der er opnået enig- hed om udkast til syns- og skønsmand og forslag til syns 0g skønsmand. Sagen udsat. Rctten hævet.	2,275	2,612
3262	Højesteret ændrede landsrettens dom i sag om appellantens anvendelse af værket Den Lille Havfrue som tegning på forsiden af magasin, således at appellanten blev frifundet for påstand om a... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-24506/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	27/23	Ophavsret og eneret; Pressen;		Biintervient - Danske Medier; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Ole Hasselgaard; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		300.000,00 kr.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. maj 2023 Sag BS-24506/2022-HJR (1. afdeling) Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie (advokat Martin Dahl Pedersen) mod Appelindstævnte I/S ved Vidne (advokat Frank Jørgensen) Biintervenient til støtte for Appellant: Danske Medier (advokat Martin Dahl Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. november 2020 (BS-50268/2019-KBH) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 9. februar 2022 (BS- 47536/2020-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen. Påstande Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, har påstået frifindelse. Han har desuden nedlagt påstand om, at Appelindstævnte I/S ved Vidne skal betale 705.205,01 kr. med procesrente fra den 23. februar 2022 svarende til det beløb, som Appellant har betalt til opfyldelse af landsrettens dom. Appelindstævnte I/S ved Vidne, har påstået stadfæstelse. Over for betalingspåstanden påstås frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. 2 Anbringender Appellant har anført navnlig, at hverken tegningen bragt i Medie ”2. sektion” den 18. maj 2019 eller fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind bragt i Medie den 22. april 2020 krænker arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue, som i begge tilfælde er anvendt af Medie som symbol på Danmark, danskere og danskhed. Anvendelsen af Den Lille Havfrue som symbol på Dan-mark bør kunne ske i redaktionelle medier uden forudgående tilladelse fra arvin-gerne. Dette gælder særligt karikaturtegningen. Tegningen adskiller sig væsent-ligt fra det oprindelige værk i såvel udtryk som udformning. Hovedets positur og udtryk er helt anderledes, og det flossede Dannebrog understreger tegningens karikerede og forvrængede natur. Karakteren af karikaturtegningen i sammen-hæng med den artikel, den henviser til, indebærer samtidig, at der ikke foreligger en krænkelse af respektretten efter ophavsretslovens § 3, stk. 2. Tegningen er der-imod et selvstændigt værk efter ophavsretslovens § 4, stk. 2, og kan derfor ikke krænke arvingernes ophavsret. Pressen har i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og artikel 11 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder en betydelig grad af redaktionel frihed til at vælge, hvilke journalistiske greb der tages i brug ved formidlingen af kritisk journalistik. Dette gælder ikke mindst ved formidlingen af emner af væsentlig samfundsmæssig relevans, såsom debatten i forbindelse med et folketingsvalg og i forbindelse med COVID-19-pandemien. Både karika- turtegningen og fotografiet havde en tilknytning til indholdet af artiklerne og bi- drog til at understrege artiklernes budskaber vedrørende Danmark og den dan-ske politiske kultur. Både karikaturtegningen og fotografiet udgør desuden i sig selv politiske ytringer og er fremsat i artikler, der utvivlsomt begge behandlede emner af væsentlig samfundsmæssig interesse. Karikaturtegningen og fotografiet må desuden anses for ytringer af kunstnerisk karakter. Sådanne ytringer nyder en særlig beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-kel 10, og der gælder en meget snæver adgang til at gøre indgreb i pressens yt-ringsfrihed på dette punkt. Der gælder efter lang tradition en ulovbestemt parodiundtagelse i dansk ophavs-ret, og Østre Landsrets dom kan få vidtrækkende negative konsekvenser for pressens brug af satire som virkemiddel. Det er ikke korrekt, at lovgiver i forbin-delse med den danske implementering af EU-direktiv 2001/29 (Infosoc-direkti-vet) fravalgte en parodiundtagelse. Bemærkningerne i forarbejderne er derimod udtryk for lovgivers tilkendegivelse af, at en lovfæstet parodiundtagelse ikke fandtes nødvendig, idet en sådan undtagelse alene ville udgøre en kodificering af en allerede gældende retstilstand efter dansk ophavsret. 3 Medies anvendelse af karikaturtegningen og fotografiet er ikke en overtræ-delse af markedsføringsloven, idet anvendelsen af tegningen og fotografiet har relation til indholdet af artikler i Medie. Markedsføringsloven varetager hen-syn til særligt forbruger- og erhvervsinteresser i forhold til kommercielle virk-somheders handelspraksis i form af markedsføring og salg af produkter og tjene-steydelser. Indholdet af redaktionelle medier er derimod underlagt den alminde-lige straffelovgivning, og redaktionelle medier har i medfør af presse- og ytrings- friheden helt andre og langt videre rammer for de ytringer, de viderebringer, og de journalistiske redskaber, de benytter i den forbindelse. Der er ikke grundlag for vederlag, erstatning eller godtgørelse for ikke-økono-misk skade. Der er ikke sket skade på værdien af skulpturen Den lille Havfrue, ligesom Medie ikke har haft særlige økonomiske fordele ved anvendelsen. Der er heller ikke sket nogen skade på Den Lille Havfrues image eller renommé, og der foreligger ikke nogen snyltning på værkets goodwill og brandværdi. Appelindstævnte I/S ved Vidne har anført navnlig, at Appellant har krænket deres ret efter ophavsretslovens § 2 og § 3, stk. 2, ved at bringe tegningen og fotografiet af Den Lille Havfrue med mund-bind i Medie. Der er hverken for tegningen eller fotografiet tale om et nyt og selvstændigt værk efter ophavsretslovens § 4, stk. 2. Tegningen fremtræder helt åbenbart som en efterligning. Posituren, konturerne, armenes placering og halen er identiske. Endvidere er det miljø, der omgiver figuren, identisk. Der er tale om en fuldstændig identisk gengivelse af både værkets helhed samt detaljer, hvilket ikke er tilladt. Tegningen er ikke en parodi og under alle omstændigheder ikke en lovlig parodi. Der gælder i øvrigt ikke nogen ulovbestemt parodiundtagelse, og såfremt der gør, må denne fortolkes indskrænkende og ikke EU-konformt. Lovgiver valgte ikke at implementere Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, om en parodi-undtagelse i dansk ophavsret, da man havde muligheden herfor i 2002. Det er en fakultativ bestemmelse og et fravalg fra lovgivers side, som viser, at der ikke gælder en parodiundtagelse efter dansk ret. Der kan godt laves parodier eller anvendes ophavsretligt beskyttede værker efter et parodiprincip baseret på en ytringsfrihedsvurdering, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 10. For så vidt angår tegningen og den kontekst, hvori den er brugt, er der dog slet ikke tale om satire, parodi, karikatur mv. Landsrettens dom begrænser ikke mediernes adgang til at lave parodi og satire. Det er ikke i strid med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention eller artikel 11 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder at fastslå, at Appellant har krænket arvingernes ophavsret. Appellants brug af tegningen og fotografiet falder ikke inden for pressens frihed til valg af journa- 4 listiske virkemidler. Der er i ophavsretslovens § 23 allerede gjort op med ytrings- friheden, og grænserne er klart defineret for, hvad man som medie må, og hvad man ikke må. Appellants anvendelse af tegningen og fotografiet udgør tillige en krænkelse efter markedsføringslovens § 3 og § 22. Der er tale om en handling i strid med god markedsføringsskik og en anvendelse af arvingernes forretningskendetegn. Appellants anvendelse er kommerciel og må sidestilles med reklame. Medie er en erhvervsmæssig virksomhed, og handlingen falder derfor ind under markedsføringslovens regler. Arvingerne har ret til vederlag, godtgørelse og erstatning efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 83, stk. 3, samt markedsføringslovens § 24. Der skal ved fastsættelse af erstatning, vederlag eller godtgørelse lægges vægt på bl.a., at Den Lille Havfrue, der er et nationalt ikon, har en markedsposition og markeds- føringsmæssig værdi, der er enestående. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Den Lille Havfrue blev skabt af Billedhugger og opsat på Lan-gelinie i København i 1913. Skulpturen er ophavsretligt beskyttet som et kunstne-risk værk efter ophavsretslovens § 1, og ophavsretten, der overgik til Billedhuggers arvinger efter Billedhuggers død den 12. januar 1959, forvaltes af Appelindstævnte I/S (”arvingerne”). Medie bragte den 18. maj 2019 på forsiden af avisens 2. sektion” en tegning, der forestillede bl.a. Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt. Tegningen var påtrykt titlen ”Ondskaben i Danmark” . Under tegningen var der henvist til en artikel i avisen om debatkulturen i forbindelse med den aktuelle valgkamp i 2019. Forsiden med tegningen ser sådan ud: 5 [ Foto udeladt pga. af personfølsomme oplysninger (se foto i 1. instans afgørelse) ] Den 22. april 2020 bragte Medie en artikel i avisens 3. sektion, hvor et foto-grafi af Den Lille Havfrue med mundbind indgik. Artiklen omtalte et forsknings-projekt om sammenhængen mellem frygten for coronasmitte og politisk obser-vans. Artiklen med fotografiet ser sådan ud: 6 [ Foto udeladt pga. af personfølsomme oplysninger (se foto i 2. instans afgørelse) ] Sagen angår, om Appellant ved at have bragt tegningen og fotografiet i Medie har krænket arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue. Nærmere bestemt skal Højesteret tage stilling til bl.a., om tegningen er et selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af Den Lille Havfrue efter ophavsretslovens § 4, stk. 2, eller om tegningen på andet grundlag er en parodi eller karikatur, der ikke krænker ophavsretten. Der skal endvidere tages stilling til, om anvendelsen af tegningen og fotografiet indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven. 7 Parodiprincippet i dansk ophavsret Af forarbejderne fra 1961 til ophavsretslovens § 3, stk. 2, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, sp. 2691-2694, fremgår, at det ifølge fast tradition er tilladt at bringe travestier og parodier. Dette har længe også været antaget i den juridiske litteratur, ligesom parodiprincippet har været forudsat i retspraksis. Senest frem-går det af forarbejderne til lov nr. 1121 af 4. juni 2021, der blandt andet gennem-fører DSM-direktivet, at de undtagelser til ophavsretten, der er oplistet i direkti-vets artikel 17, stk. 7, litra b, der henviser til Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, vedrørende brug af karikaturer, parodier eller pastiche, finder anvendelse i dansk ret, selv om ophavsretsloven ikke indeholder en udtrykkelig angivelse af dette. På den anførte baggrund finder Højesteret, at der i dansk ophavsret gælder et pa- rodiprincip, der hviler på en fast dansk og fællesnordisk tradition med støtte i forarbejderne til ophavsretsloven og retspraksis. Efter EU-Domstolens praksis om Infosoc-direktivet og i overensstemmelse med implementeringen af DSM-di- rektivet i dansk ret ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021 og forarbejderne hertil, finder Højesteret endvidere, at parodibegrebet skal forstås i overensstemmelse med EU- retten. Selv om respektretten, som i national dansk ret følger af ophavsretslovens § 3, stk. 2, falder uden for Infosoc-direktivets anvendelsesområde, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tillægge parodiprincippet et andet anvendelsesom-råde, når det gælder respektretten efter § 3, stk. 2, end når det drejer sig om de økonomiske enerettigheder efter ophavsretslovens § 2. EU-Domstolen har i en dom af 3. september 2014 i sag C-201/13 (”Deckmyn- dommen”) taget stilling til bl.a. indholdet af det EU-retlige parodibegreb. Det fremgår af dommen, at begrebet ”parodi” udgør et selvstændigt EU-retligt be-greb, der skal fortolkes ensartet på Unionens område, og at dette gælder uanset, at undtagelsen efter direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, er fakultativ, jf. præmis 14-17. Af dommens præmis 33 fremgår, at en parodi som væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for humor el-ler en latterliggørelse. Det udtales i dommen endvidere, at begrebet ”parodi” ikke er underlagt betingelser om, at en parodi skal have sin egen originale karak-ter ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det parodierede original-værk, med rimelighed skal kunne tilskrives en anden person end ophavsmanden til selve originalværket, skal ramme selve originalværket eller skal angive kilden til det parodierede værk. Den undtagelse fra ophavsretten, som parodiundtagel-sen i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, er udtryk for, tilsigter at bevare en rimelig balance mellem ophavsmændenes rettigheder og interesser på den ene 8 side og på den anden side ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, jf. præmis 34. Efter ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil et nyt og selvstændigt værk, som er frem- bragt gennem fri benyttelse af et andet værk, være selvstændigt ophavsretligt be- skyttet. Med hensyn til parodier af ophavsretligt beskyttede værker finder Højesteret, at det bl.a. er kendetegnende for en parodi, at den i almindelighed opfylder et for-mål, der er helt fremmed for originalværket. Parodier vil derfor kunne betragtes som selvstændige værker, der falder uden for det originale værks ophavsretlige beskyttelse. Dette gælder, selv når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet. Sådanne pa- rodier, der opfylder originalitetskravet i ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil være omfattet af denne bestemmelse. Det følger af Deckmyn-dommen, at det ikke er et krav, at en parodi har sin egen originale karakter. På denne baggrund og i øvrigt i overensstemmelse med fast dansk tradition finder Højesteret, at der også uden for anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, gælder et indholdsmæssigt tilsvarende parodiprincip, hvorefter en pa-rodi, sådan som dette begreb skal forstås efter EU-retten, kan udgøre en undta-gelse fra ophavsretten. Også for så vidt angår sådanne parodier gælder det såle-des, at de efter dansk ophavsret udgør undtagelser til den ophavsretlige beskyt-telse efter både § 2 og § 3, stk. 2, uanset om parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet. Afvejningen mellem ophavsretten og ytringsfriheden Det følger som anført ovenfor af præmis 34 i Deckmyn-dommen, at det EU-ret-lige parodiprincip tilsigter at bevare en rimelig balance mellem ophavsmænde-nes rettigheder og interesser på den ene side og på den anden side ytringsfrihe-den for brugeren af et beskyttet værk. Parodiprincippet skal derfor ses i sammen-hæng med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Også i tilfælde, hvor der ikke er tale om en parodi, skal der, hvor ophavsrettighe- der indebærer en begrænsning af andres adgang til at ytre sig, foretages en kon-kret afvejning af hensynet til ytringsfriheden efter artikel 10 over for hensynet til ophavsretten, der ligeledes er en beskyttet rettighed efter konventionens artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af 19. februar 2013 i sag 40397/12 (Neij og Kolmisoppi mod Sverige). Af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol følger, at medlems- staterne ved afvejningen har et vidt skøn, dog således at der skal tages hensyn til 9 den konkrete sags omstændigheder, herunder om den ytring, der er på tale, har samfundsmæssig relevans, og i hvilket omfang ytringen bidrager til en debat af offentlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt en ytring har samfundsmæssig relevans, kan der lægges vægt på hensynet til pressens funktion, ytringens politi- ske karakter og den kunstneriske ytringsfrihed. Endvidere skal bl.a. karakteren og alvoren af de sanktioner, som krænkelsen afføder, indgå ved vurderingen af, om der ved håndhævelsen af den påberåbte immaterialret, sker et videre indgreb i ytringsfriheden, end hvad der er nødvendigt i et demokratisk samfund. Den konkrete sag – tegningen Tegningen er ikke en identisk gengivelse af Den Lille Havfrue, men der er ingen tvivl om, at tegningen tydeligt refererer til Den Lille Havfrue og navnlig til den nationale symbolværdi, der knytter sig til værket. Havfruen på tegningen er såle- des placeret på en rundet sten i samme positur og form som Den Lille Havfrue. Armenes, kroppens og halens form, udtryk og indbyrdes placering samt place-ring på stenen er desuden stort set identisk med Billedhuggers værk, ligesom de indbyrdes dimensioner fremtræder ens. Der er imidlertid også betydelige for-skelle mellem tegningen og det originale værk, allerede fordi havfruen på tegnin-gen fremstår med et zombie-lignende ansigt med langt, pjusket hår modsat Den Lille Havfrues kvindeansigt med flettet hår. På tegningen holder den zombie-lig-nende havfrue desuden et iturevet dannebrogsflag, ligesom der bag havfruen er pigtråd og to både og personer liggende omkring i vandet. Det fremgår tydeligt, at der er tale om en karikeret udgave af havfruen som nationalt symbol. Derved fremstår tegningen som en karikaturtegning, der med sine forskellige elementer har et formål, der er helt fremmed for det originale værk. Herefter og efter en samlet vurdering på grundlag af bl.a. de kriterier, der er kommet til udtryk i EU-Domstolens praksis som gengivet ovenfor, finder Høje- steret, at karikaturtegningen er omfattet af parodiprincippet, og at tegningen ud-gør et selvstændigt værk efter ophavsretslovens § 4, stk. 2. Tegningen krænker således ikke arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue. Den konkrete sag – fotografiet Anvendelsen af fotografiet er ikke sket som led i omtale af en dagsbegivenhed, jf. ophavsretslovens § 23, stk. 2, og Appellant har ikke for Højesteret gjort gæl-dende, at fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind er en parodi eller kari-katur. Han har derimod gjort gældende, at brugen af Den Lille Havfrue i fotogra-fiet må anses for en ytring, der er beskyttet af bl.a. artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved den afvejning, der skal foretages af hensynet til ophavsretten på den ene side og hensynet til pressens ytringsfrihed på den anden side, finder Højesteret, at der må lægges vægt på, at Den Lille Havfrue har national symbolværdi. 10 Fotografiet af havfruen med mundbind blev bragt i forbindelse med en avisarti-kel, der angik sammenhængen mellem frygten for coronasmitte og politisk ob-servans. Fotografiet indgik således som led i pressens debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse. Den Lille Havfrue er i fotografiet bragt i en sammenhæng, hvor det er Den Lille Havfrues symbolværdi, der er afgørende, mens gengivelsen af havfruen som et kunstværk er af uvæsentlig betydning. Hø-jesteret finder, at anvendelsen af fotografiet under disse omstændigheder ikke gik længere end det, som formålet med artiklen kunne begrunde, og at brugen af værket efter en samlet vurdering ikke indebærer nogen urimelig skade for arvin-gernes interesser. På den anførte baggrund finder Højesteret, at Appellant ikke har krænket ar- vingernes ret efter ophavsretslovens § 2 eller § 3, stk. 2, ved i Medie at be-nytte fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind. Markedsføringsloven Det følger af markedsføringslovens § 3, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik. Medie er som kommerciel avisvirksomhed erhvervsdrivende i markedsfø- ringslovens forstand. Højesteret finder imidlertid, at markedsføringsloven ikke finder anvendelse for pressens redaktionelle brug af materiale. Da både tegningen og fotografiet var en del af det redaktionelle stof, frifindes Appellant for at have overtrådt markedsføringsloven. Forbud, påbud og vederlag På ovennævnte baggrund frifindes Appellant for arvingernes påstande om for-bud, påbud og vederlag. Konklusion og sagsomkostninger Appellant frifindes, og hans selvstændige betalingspåstand tages til følge med 705.205,01 kr. med procesrente fra den 23. februar 2022 svarende til det beløb, som han har betalt til opfyldelse af landsrettens dom. Efter sagens udfald og karakter skal arvingerne betale sagsomkostninger for alle tre instanser med i alt 323.140 kr. til Appellant. Heraf er 300.000 kr. til dækning af advokatudgift og 23.140 kr. til dækning af retsafgift. THI KENDES FOR RET: Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, frifindes. 11 Appelindstævnte I/S ved Vidne skal betale 705.205,01 kr. til Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, med pro-cesrente fra den 23. februar 2022. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Appelindstævnte I/S ved Vidne betale 323.140 kr. til Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. maj 2023 Sag BS-24506/2022-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant</anonym> ansvarshavende chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> (advokat Martin Dahl Pedersen) mod <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> (advokat Frank Jørgensen) Biintervenient til støtte for <anonym>Appellant</anonym> Danske Medier (advokat Martin Dahl Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. november 2020 (BS-50268/2019-KBH) 0g af Østre Landsrets 10. afdeling den 9. februar 2022 (BS- 47536/2020-OLR) I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Michael Rekling, Kurt Rasmussen; Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen. Påstande <anonym>Appellant</anonym> ansvarshavende chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> har påstået frifindelse. Han har desuden nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte IS</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> skal betale 705.205,01 kr. med procesrente fra den 23. februar 2022 svarende til det beløb, som <anonym>Appellant</anonym> har betalt til opfyldelse af landsrettens dom: <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> har påstået stadfæstelse. Over for betalingspåstanden påstås frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb. 2 Anbringender <anonym>Appellant</anonym> har anført navnlig, at hverken tegningen bragt i <anonym>Medie</anonym> <anonym>2 sektion</anonym> den 18.maj 2019 eller fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind bragt i <anonym>Medie</anonym> den 22. april 2020 krænker arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue; som i begge tilfælde er anvendt af <anonym>Medie</anonym> som symbol på Danmark; danskere 0g danskhed. Anvendelsen af Den Lille Havfrue som symbol på Dan-mark bør kunne ske i redaktionelle medier uden forudgående tilladelse fra arvin-gerne. Dette gælder særligt karikaturtegningen. Tegningen adskiller sig væsent-ligt fra det oprindelige værk i såvel udtryk som udformning . Hovedets positur og udtryk er helt anderledes;, og det flossede Dannebrog understreger tegningens karikerede og forvrængede natur. Karakteren af karikaturtegningen i sammen-hæng med den artikel; den henviser til, indebærer samtidig; at der ikke foreligger en krænkelse af respektretten efter ophavsretslovens $ 3, stk. 2. Tegningen er der-imod et selvstændigt værk efter ophavsretslovens $ 4, stk. 2, 0g kan derfor ikke krænke arvingernes ophavsret. Pressen har i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og artikel 11 i EUs Charter om grundlæggende rettigheder en betydelig grad af redaktionel frihed til at vælge, hvilke journalistiske greb der tages i brug ved formidlingen afkritisk journalistik Dette gælder ikke mindst ved formidlingen af emner af væsentlig samfundsmæssig relevans, såsom debatten i forbindelse med et folketingsvalg og i forbindelse med COVID-19-pandemien. Både karika - turtegningen og fotografiet havde en tilknytning til indholdet af artiklerne og bi- drog til at understrege artiklernes budskaber vedrørende Danmark og den dan-ske politiske kultur: Både karikaturtegningen 0g fotografiet udgør desuden i sig selv politiske ytringer og er fremsat i artikler; der utvivlsomt begge behandlede emner af væsentlig samfundsmæssig interesse. Karikaturtegningen og fotografiet må desuden anses for ytringer af kunstnerisk karakter; Sådanne ytringer nyder en særlig beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-kel 10, 0g der gælder en meget snæver adgang til at gøre indgreb i pressens yt-ringsfrihed på dette punkt. Der gælder efter lang tradition en ulovbestemt parodiundtagelse i dansk ophavs-ret, og Østre Landsrets dom kan få vidtrækkende negative konsekvenser for pressens brug af satire som virkemiddel. Det er ikke korrekt; at lovgiver i forbin-delse med den danske implementering af EU-direktiv 2001/29 (Infosoc-direkti-vet) fravalgte en parodiundtagelse. Bemærkningerne i forarbejderne er derimod udtryk for lovgivers tilkendegivelse af, at en lovfæstet parodiundtagelse ikke fandtes nødvendig, idet en sådan undtagelse alene ville udgøre en kodificering af en allerede gældende retstilstand efter dansk ophavsret. 3 <anonym>Medies</anonym> anvendelse af karikaturtegningen og fotografiet er ikke en overtræ-delse af markedsføringsloven; idet anvendelsen af tegningen og fotografiet har relation til indholdet af artikler i <anonym>Medie</anonym> Markedsføringsloven varetager hen-syn til særligt forbruger- 0g erhvervsinteresser i forhold til kommercielle virk-somheders handelspraksis i form af markedsføring 0g salg af produkter 0g tjene-steydelser: Indholdet af redaktionelle medier er derimod underlagt den alminde-lige straffelovgivning 0g redaktionelle medier har i medfør af presse- 0g ytrings - friheden helt andre og langt videre rammer for de ytringer; de viderebringer; og de journalistiske redskaber; de benytter i den forbindelse. Der er ikke grundlag for vederlag, erstatning eller godtgørelse for ikke-økono-misk skade. Der er ikke sket skade på værdien af skulpturen Den lille Havfrue, ligesom <anonym>Medie</anonym> ikke har haft særlige økonomiske fordele ved anvendelsen. Der er heller ikke sket nogen skade på Den Lille Havfrues image eller renommé, og der foreligger ikke nogen snyltning på værkets goodwill og brandværdi. <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> har anført navnlig; at <anonym>Appellant</anonym> har krænket deres ret efter ophavsretslovens $ 2 og $ 3, stk. 2, ved at bringe tegningen og fotografiet af Den Lille Havfrue med mund-bind i <anonym>Medie</anonym> Der er hverken for tegningen eller fotografiet tale om et nyt og selvstændigt værk efter ophavsretslovens 8 4, stk. 2. Tegningen fremtræder helt åbenbart som en efterligning. Posituren, konturerne, armenes placering og halen er identiske. Endvidere er det miljø, der omgiver figuren; identisk. Der er tale om en fuldstændig identisk gengivelse af både værkets helhed samt detaljer; hvilket ikke er tilladt. Tegningen er ikke en parodi og under alle omstændigheder ikke en lovlig parodi. Der gælder i øvrigt ikke nogen ulovbestemt parodiundtagelse; og såfremt der gør, må denne fortolkes indskrænkende og ikke EU-konformt. Lovgiver valgte ikke at implementere Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, om en parodi-undtagelse i dansk ophavsret, da man havde muligheden herfor i 2002. Det er en fakultativ bestemmelse 0g et fravalg fra lovgivers side; som viser; at der ikke gælder en parodiundtagelse efter dansk ret. Der kan godt laves parodier eller anvendes ophavsretligt beskyttede værker efter et parodiprincip baseret på en ytringsfrihedsvurdering jf. bla. Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 10. For så vidt angår tegningen 0g den kontekst;, hvori den er brugt; er der dog slet ikke tale om satire; parodi, karikatur mv. Landsrettens dom begrænser ikke mediernes adgang til at lave parodi og satire. Det er ikke i strid med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention eller artikel 11 i EUs charter om grundlæggende rettigheder at fastslå; at <anonym>Appellant</anonym> har krænket arvingernes ophavsret. <anonym>Appellants</anonym> brug af tegningen og fotografiet falder ikke inden for pressens frihed til valg af journa- listiske virkemidler. Der er i ophavsretslovens $ 23 allerede gjort op med ytrings - friheden; og grænserne er klart defineret for; hvad man som medie må, og hvad man ikke må. <anonym>Appellants</anonym> anvendelse af tegningen og fotografiet udgør tillige en krænkelse efter markedsføringslovens 8 3 0g 8 22. Der er tale om en handling i strid med god markedsføringsskik og en anvendelse af arvingernes forretningskendetegn. <anonym>Appellants</anonym> anvendelse er kommerciel og må sidestilles med reklame. <anonym>Medie</anonym> er en erhvervsmæssig virksomhed, og handlingen falder derfor ind under markedsføringslovens regler. Arvingerne har ret til vederlag, godtgørelse 0g erstatning efter ophavsretslovens $ 83, stk. 1, nr. 1 og 2, og $ 83, stk: 3, samt markedsføringslovens $ 24. Der skal ved fastsættelse af erstatning, vederlag eller godtgørelse lægges vægt på bl.a , at Den Lille Havfrue, der er et nationalt ikon; har en markedsposition og markeds - føringsmæssig værdi, der er enestående. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund 0g problemstillinger Den Lille Havfrue blev skabt af <anonym>Billedhugger</anonym> og opsat på Lan-gelinie i København i 1913. Skulpturen er ophavsretligt beskyttet som et kunstne-risk værk efter ophavsretslovens $ 1, og ophavsretten; der overgik til <anonym>Billedhuggers</anonym> arvinger efter <anonym>Billedhuggers</anonym> død den 12. januar 1959, forvaltes af <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> (arvingerne?) <anonym>Medie</anonym> bragte den 18.maj 2019 på forsiden af avisens <anonym>2 sektion</anonym> en tegning; der forestillede bl.a. Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt. Tegningen var påtrykt titlen "Ondskaben i Danmark? Under tegningen var der henvist til en artikel i avisen om debatkulturen i forbindelse med den aktuelle valgkamp i 2019. Forsiden med tegningen ser sådan ud: 5 [ Foto udeladt pga. af personfølsomme oplysninger (se foto i 1. instans afgørelse) ] Den 22. april 2020 bragte <anonym>Medie</anonym> en artikel i avisens 3. sektion hvor et foto-grafi af Den Lille Havfrue med mundbind indgik. Artiklen omtalte et forsknings-projekt om sammenhængen mellem frygten for coronasmitte 0g politisk obser-vans . Artiklen med fotografiet ser sådan ud: [ Foto udeladt pga. af personfølsomme oplysninger (se foto i 2. instans afgørelse) ] Sagen angår, om <anonym>Appellant</anonym> ved at have bragt tegningen og fotografiet i <anonym>Medie</anonym> har krænket arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue. Nærmere bestemt skal Højesteret tage stilling til bl.a , om tegningen er et selvstændigt værk; som er frembragt gennem fri benyttelse af Den Lille Havfrue efter ophavsretslovens $ 4, stk. 2, eller om tegningen på andet grundlag er en parodi eller karikatur; der ikke krænker ophavsretten. Der skal endvidere tages stilling til, om anvendelsen af tegningen og fotografiet indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven. 7 Parodiprincippet i dansk ophavsr et Af forarbejderne fra 1961 til ophavsretslovens § 3, stk. 2, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, sp. 2691-2694, fremgår , at det ifølge fast tradition er tilladt at bringe travestier og parodier . Dette har længe også været antaget i den juridiske litteratur , ligesom parodiprincippet har været forudsat i retspraksis. Senest frem-går det af forarbejderne til lov nr . 1121 af 4. juni 2021, der blandt andet gennem-fører DSM-direktivet, at de undtagelser til ophavsretten, der er oplistet i direkti-vets artikel 17, stk. 7, litra b, der henviser til Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, vedrørende brug af karikaturer , parodier eller pastiche, finder anvendelse i dansk ret, selv om ophavsretsloven ikke indeholder en udtrykkelig angivelse af dette. På den anførte baggrund finder Højesteret, at der i dansk ophavsret gælder et pa- rodiprincip, der hviler på en fast dansk og fællesnordisk tradition med støtte i forarbejderne til ophavsretsloven og retspraksis. Efter EU-Domstolens praksis om Infosoc-direktivet og i overensstemmelse med implementeringen af DSM-di- rektivet i dansk ret ved lov nr . 1121 af 4. juni 2021 og forarbejderne hertil, finder Højesteret endvidere, at parodibegrebet skal forstås i overensstemmelse med EU- retten. Selv om respektretten, som i national dansk ret følger af ophavsretslovens § 3, stk. 2, falder uden for Infosoc-direktivets anvendelsesområde, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tillægge parodiprincippet et andet anvendelsesom-råde, når det gælder respektretten efter § 3, stk. 2, end når det drejer sig om de økonomiske enerettigheder efter ophavsretslovens § 2. EU-Domstolen har i en dom af 3. september 2014 i sag C-201/13 (”Deckmyn- dommen”) taget stilling til bl.a. indholdet af det EU-retlige parodibegreb. Det fremgår af dommen, at begrebet ”parodi” udgør et selvstændigt EU-retligt be-greb, der skal fortolkes ensartet på Unionens område, og at dette gælder uanset, at undtagelsen efter direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, er fakultativ , jf. præmis 14-17. Af dommens præmis 33 fremgår , at en parodi som væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for humor el-ler en latterliggørelse. Det udtales i dommen endvidere, at begrebet ”parodi” ikke er underlagt betingelser om, at en parodi skal have sin egen originale karak-ter ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det parodierede original-værk, med rimelighed skal kunne tilskrives en anden person end ophavsmanden til selve originalværket, skal ramme selve originalværket eller skal angive kilden til det parodierede værk. Den undtagelse fra ophavsretten, som parodiundtagel-sen i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, er udtryk for , tilsigter at bevare en rimelig balance mellem ophavsmændenes rettigheder og interesser på den ene 8 side og på den anden side ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, jf. præmis 34. Efter ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil et nyt og selvstændigt værk, som er frem- bragt gennem fri benyttelse af et andet værk, være selvstændigt ophavsretligt be- skyttet. Med hensyn til parodier af ophavsretligt beskyttede værker finder Højesteret, at det bl.a. er kendetegnende for en parodi, at den i almindelighed opfylder et for -mål, der er helt fremmed for originalværket. Parodier vil derfor kunne betragtes som selvstændige værker , der falder uden for det originale værks ophavsretlige beskyttelse. Dette gælder , selv når parodien er meget nær gående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet. Sådanne pa- rodier , der opfylder originalitetskravet i ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil være omfattet af denne bestemmelse. Det følger af Deckmyn-dommen, at det ikke er et krav , at en parodi har sin egen originale karakter . På denne baggrund og i øvrigt i overensstemmelse med fast dansk tradition finder Højesteret, at der også uden for anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, gælder et indholdsmæssigt tilsvarende parodiprincip, hvorefter en pa-rodi, sådan som dette begreb skal forstås efter EU-retten, kan udgøre en undta-gelse fra ophavsretten. Også for så vidt angår sådanne parodier gælder det såle-des, at de efter dansk ophavsret udgør undtagelser til den ophavsretlige beskyt-telse efter både § 2 og § 3, stk. 2, uanset om parodien er meget nær gående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet. Afvejningen mellem ophavsr etten og ytringsfriheden Det følger som anført ovenfor af præmis 34 i Deckmyn-dommen, at det EU-ret-lige parodiprincip tilsigter at bevare en rimelig balance mellem ophavsmænde-nes rettigheder og interesser på den ene side og på den anden side ytringsfrihe-den for brugeren af et beskyttet værk. Parodiprincippet skal derfor ses i sammen-hæng med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Også i tilfælde, hvor der ikke er tale om en parodi, skal der , hvor ophavsrettighe- der indebærer en begrænsning af andres adgang til at ytre sig, foretages en kon-kret afvejning af hensynet til ytringsfriheden efter artikel 10 over for hensynet til ophavsretten, der ligeledes er en beskyttet rettighed efter konventionens artikel 1 i tillægsprotokol nr . 1, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af 19. februar 2013 i sag 40397/12 (Neij og Kolmisoppi mod Sverige). Af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol følger , at medlems- staterne ved afvejningen har et vidt skøn, dog således at der skal tages hensyn til den konkrete sags omstændigheder; herunder om den ytring, der er på tale har samfundsmæssig relevans; og i hvilket omfang ytringen bidrager til en debat af offentlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt en ytring har samfundsmæssig relevans, kan der lægges vægt på hensynet til pressens funktion; ytringens politi- ske karakter 0g den kunstneriske ytringsfrihed . Endvidere skal bl.a. karakteren 0g alvoren af de sanktioner; som krænkelsen afføder; indgå ved vurderingen af, om der ved håndhævelsen af den påberåbte immaterialret; sker et videre indgreb i ytringsfriheden; end hvad der er nødvendigt i et demokratisk samfund. Den konkrete sag ~ tegningen Tegningen er ikke en identisk gengivelse af Den Lille Havfrue; men der er ingen tvivl om, at tegningen tydeligt refererer til Den Lille Havfrue og navnlig til den nationale symbolværdi, der knytter sig til værket. Havfruen på tegningen er såle - des placeret på en rundet sten i samme positur og form som Den Lille Havfrue. Armenes, kroppens og halens form; udtryk og indbyrdes placering samt place-ring på stenen er desuden stort set identisk med <anonym>Billedhuggers</anonym> værk; ligesom de indbyrdes dimensioner fremtræder ens. Der er imidlertid også betydelige for-skelle mellem tegningen og det originale værk allerede fordi havfruen på tegnin-gen fremstår med et zombie-lignende ansigt med langt; pjusket hår modsat Den Lille Havfrues kvindeansigt med flettet hår. På tegningen holder den zombie-lig-nende havfrue desuden et iturevet dannebrogsflag; ligesom der bag havfruen er pigtråd 0g to både 0g personer liggende omkring i vandet. Det fremgår tydeligt; at der er tale om en karikeret udgave af havfruen som nationalt symbol. Derved fremstår tegningen som en karikaturtegning, der med sine forskellige elementer har et formål, der er helt fremmed for det originale værk Herefter og efter en samlet vurdering på grundlag af bl.a. de kriterier; der er kommet til udtryk i EU-Domstolens praksis som gengivet ovenfor; finder Høje - steret; at karikaturtegningen er omfattet af parodiprincippet; 0g at tegningen ud-gør et selvstændigt værk efter ophavsretslovens 8 4, stk. 2. Tegningen krænker således ikke arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue. Den konkrete sag fotografiet Anvendelsen af fotografiet er ikke sket som led i omtale af en dagsbegivenhed, jf. ophavsretslovens $ 23, stk. 2, 0g <anonym>Appellant</anonym> har ikke for Højesteret gjort gæl-dende, at fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind er en parodi eller kari-katur. Han har derimod gjort gældende; at brugen af Den Lille Havfrue i fotogra-fiet må anses for en ytring; der er beskyttet af bl.a. artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved den afvejning der skal foretages afhensynet til ophavsretten på den ene side og hensynet til pressens ytringsfrihed på den anden side; finder Højesteret; at der må lægges vægt på, at Den Lille Havfrue har national symbolværdi. 10 Fotografiet af havfruen med mundbind blev bragt i forbindelse med en avisarti-kel, der angik sammenhængen mellem frygten for coronasmitte og politisk ob-servans . Fotografiet indgik således som led i pressens debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse. Den Lille Havfrue er i fotografiet bragt i en sammenhæng hvor det er Den Lille Havfrues symbolværdi, der er afgørende, mens gengivelsen af havfruen som et kunstværk er af uvæsentlig betydning. Hø-jesteret finder; at anvendelsen af fotografiet under disse omstændigheder ikke gik længere end det, som formålet med artiklen kunne begrunde; og at brugen af værket efter en samlet vurdering ikke indebærer nogen urimelig skade for arvin-gernes interesser: På den anførte baggrund finder Højesteret, at <anonym>Appellant</anonym> ikke har krænket ar- vingernes ret efter ophavsretslovens $ 2 eller $ 3, stk: 2, vedi <anonym>Medie</anonym> at be-nytte fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind. Markedsføringsloven Det følger af markedsføringslovens 8 3, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik. <anonym>Medie</anonym> er som kommerciel avisvirksomhed erhvervsdrivende i markedsfø- ringslovens forstand. Højesteret finder imidlertid, at markedsføringsloven ikke finder anvendelse for pressens redaktionelle brug af materiale. Da både tegningen og fotografiet var en del af det redaktionelle stof, frifindes <anonym>Appellant</anonym> for at have overtrådt markedsføringsloven. Forbud, påbud og vederlag På ovennævnte baggrund frifindes <anonym>Appellant</anonym> for arvingernes påstande om for-bud, påbud 0g vederlag. Konklusion og sagsomkostninger <anonym>Appellant</anonym> frifindes; og hans selvstændige betalingspåstand tages til følge med 705.205,01 kr. med procesrente fra den 23. februar 2022 svarende til det beløb, som han har betalt til opfyldelse af landsrettens dom: Efter sagens udfald og karakter skal arvingerne betale sagsomkostninger for alle tre instanser med i alt 323.140 kr. til <anonym>Appellant</anonym> Heraf er 300.000 kr. til dækning af advokatudgift 0g 23.140 kr: til dækning af retsafgift. THI KENDES FOR RET: <anonym>Appellant</anonym> ansvarshavende chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> frifindes. 11 <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> skal betale 705.205,01 kr. til <anonym>Appellant</anonym> ansvarshavende chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> med pro-cesrente fra den 23. februar 2022 I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal <anonym>Appelindstævnte I/S</anonym> ved <anonym>Vidne</anonym> betale 323.140 kr: til <anonym>Appellant</anonym> ansvarshavende chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	20,635	21,570
3263	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om skønsmands habilitet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-2951/2011-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16532/22	Retspleje og civilproces;		Dommer - Anna Lindgren; Dommer - Frosell; Dommer - Karen-Anke Tørring; Advokat - Pernille Skinnerup; Advokat - Sophus Bøgeskov Christensen;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 2. november 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne Frosell, Karen-Anke Tørring og Anna Lindgren (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 9. afd. kære nr. B-2951-11: Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Pernille Skinnerup) mod Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S (advokat Sophus Bøgeskov Christensen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 14. september 2011, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger har kæret Helsingør Rets kendelse af 7. september 2011 (BS 1-957/2010) hvoraf det bestemtes at sagsøgerens begæring om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand tages ikke til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 19. september 2011 og udskrift af retsbogen indehol-dende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere processkrift af 21. september 2011 fra indkærede. / - 2 - Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Landsretten tiltræder, at den udmeldte skønsmand, dyrlæge Skønsmand, under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for inhabil. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 2. november 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne Frosell, Karen-Anke Tørring 0g Anna Lindgren (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 9. afd. kære nr. B-2951-11: <anonym>Kærende tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Pernille Skinnerup) mod <anonym>Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S</anonym> (advokat Sophus Bøgeskov Christensen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 14. september 2011, hvorved <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har kæret Helsingør Rets kendelse af 7. september 2011 (BS 1-957/2010) hvoraf det bestemtes at sagsøgerens begæring om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand tages ikke til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 19. september 2011 0g udskrift af retsbogen indehol-dende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere processkrift af 21. september 2011 fra indkærede. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e : Landsretten tiltræder; at den udmeldte skønsmand, dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for inhabil. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse. Thibe stemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. /	1,444	1,500
3264	Ankesag om manglende betaling af faktura for udført rengøringsarbejde forligt	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2460/2022-VLR	Småsag	2. instans	3025/22	Aftaler; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - Pift ApS; Dommer - Hanne Aagaard; Advokat - Allan Stohn;	Nej	Nej	Nej			/ VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 10. marts 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommer Hanne Aagaard behandlede sagen. Sag BS-2460/2022-VLR (14. afdeling) Appellant, tidligere Virksomhed (Sagsøgte) v/Person 1 (advokat Allan Stohn) mod Pift ApS Landsretten har modtaget meddelelse af 9. februar 2022 fra advokat Allan Sto-hn ved Advokatfuldmægtig og meddelelse af 22. februar 2022 fra Pift ApS. Det fremgår, at sagen er forligt med følgende forligstekst: ”- Appellant, tidligere Virksomhed (Sagsøgte) skal til fuld og endelig afgørelse af parternes mel-lemværende betale kr. 48.000 til Pift ApS. - Beløbet på kr. 48.000 betales over 3 afdrag til Pift ApS henholdsvis 1. marts 2022, 1. april 2022 og 1. maj 2022. - Vidne 1 og Person 1 indestår personligt og solidarisk for betalingen af kr. 48.000 til Pift ApS, såfremt Appellant, tidligere Virksomhed (Sagsøgte) ikke betaler afdragene rettidigt - Sagen forliges uden indlevering af processkrifter, hvorfor der er enig-hed om, at der ikke er påført Pift ApS yderligere sagsomkostninger for landsretten. Hver part bærer således egne omkostninger.” Landsretten hævede sagen. / 2 Sagen sluttet. /	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 10. marts 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommer Hanne Aagaard behandlede sagen. Sag BS-2460/2022-VLR (14. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Virksomhed (Sagsøgte)</anonym> VI <anonym>Person 1</anonym> (advokat Allan Stohn) mod Pift ApS Landsretten har modtaget meddelelse af 9. februar 2022 fra advokat Allan Sto-hn ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> 0g meddelelse af 22. februar 2022 fra Pift ApS. Det fremgår; at sagen er forligt med følgende forligstekst: <anonym>Appellant, tidligere Virksomhed (Sagsøgte)</anonym> skal til fuld og endelig afgørelse af parternes mel-lemværende betale kr. 48.000 til Pift ApS. Beløbet på kr. 48.000 betales over 3 afdrag til Pift ApS henholdsvis 1 marts 2022, 1. april 2022 0g 1.maj 2022. <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> indestår personligt og solidarisk for betalingen af kr:. 48.000 til Pift ApS, såfremt <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Virksomhed (Sagsøgte)</anonym> ikke betaler afdragene rettidigt Sagen forliges uden indlevering af processkrifter; hvorfor der er enig-hed om, at der ikke er påført Pift ApS yderligere sagsomkostninger for landsretten. Hver part bærer således egne omkostninger: Landsretten hævede sagen. /2 Sagen sluttet. /	1,183	1,306
3265	Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at parternes ægteskab, der var indgået i Pakistan, opløses ved skilsmisse, jf. ægteskabslovens § 33	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-1634/2011-OLR	Ægteskabssag	2. instans	16534/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Mette van de Ven; Dommer - Mogens Kroman; Advokat - Mette Lauritzen; Advokat - Niels Anker Rasmussen;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ___________ Afsagt den 24. oktober 2011 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Anne Thalbitzer og Mette van de Ven (kst.)). 5. afd. a.s. nr. B-1634-11: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Mette Lauritzen, besk.) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Niels Anker Rasmussen) Københavns Byrets dom af 1. april 2011 (BS 11D-1865/2010) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at der meddeles parterne skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33, nu tillige i medfør af lovens § 32. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har taget bekræftende til genmæle. Appellanten har haft fri proces under anken. Appellanten har under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en vielsesattest på urdu, påført stempel fra det pakistanske udenrigsministerium. Hun har endvidere forevist en række bryllupsfotografier, herunder to fotografier hvor parterne underskriver et vielsesdokument. Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. / - 2 - Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun siden byretssagen har været i Pakistan, hvor hun har fremskaffet den vielsesattest, som hun har fremlagt for landsretten. Det er en origi-nal attest, som Union Council har udlånt til hende. Hun skal aflevere dokumentet tilbage, når denne sag er afsluttet. Hun blev dansk statsborger i 1989. Hendes ægtefælle kom til Danmark i forbindelse med deres ægteskab, og han blev dansk statsborger for omkring fire år siden. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har bekræftet, at den fremlagte vielsesattest er den vielsesattest, som blev udstedt på urdu i forbindelse med deres ægteskab, og at det er den vielsesattest, som man kan se, at de underskriver på de fremlagte fotografier. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Parterne har endvidere henvist til, at de nu har levet adskilt i mere end 2 år som følge af uoverensstemmelser, jf. ægteskabslovens § 32. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår, at indstævnte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse her i landet, idet Udlændingestyrelsen i den forbindelse lagde til grund, at parterne var gift. Det fremgår endvidere, at parterne har levet sammen frem til samlivsophævelsen i 2009, og at de har en datter, født i Måned 2007, som de har fælles forældremyndighed over. Parterne ønsker nu skilsmisse. Appellanten og indstævnte har såvel i byretten og landsretten forklaret, at de den 23. no- vember 2000 indgik ægteskab med hinanden i Pakistan, og under ankesagen er disse for- klaringer understøttet af en række fremlagte fotografier. Appellanten har under anken endvidere fremlagt en vielsesattest, som angives at være den originale vielsesattest. Denne attest er dog ikke legaliseret eller i øvrigt søgt verificeret. / - 3 - Uanset at den fremlagte dokumentation for vielsen ikke på alle punkter svarer til den do- kumentation, som efter Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 normalt bør være til stede ved vurderingen af, om en udenlandsk vielse kan anerkendes, finder lands- retten det efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne blev viet i Pakistan den 23. november 2000. Da der ikke i øv- rigt er fremkommet oplysninger, som taler mod en anerkendelse af vielsen, tages anmodningen om skilsmisse herefter under påkendelse. Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at betingelserne for skilsmisse i medfør af ægteskabslovens § 33 er opfyldt, hvorfor der gives dom til skilsmisse. Der er mellem parterne enighed om, at der skal være fortsat fælles forældremyndighed over Fællesbarn, født Dato 2007 . Parterne har endvidere sam-stemmende oplyst, at fællesboet er delt, og at appellanten har overtaget lejekontrakten ved-rørende lejligheden Adresse 1, By 1. T h i k e n d e s f o r r e t: Ægteskabet mellem Appellant, tidligere Sagsøger, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, opløses ved skilsmisse. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats- kassen.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 24. oktober 2011 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman; Anne Thalbitzer og Mette van de Ven (kst:)). 5. afd. a.s. nr. B-1634-11: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Mette Lauritzen; besk.) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Niels Anker Rasmussen) Københavns Byrets dom af 1. april 2011 (BS 11D-1865/2010) er anket af <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> med påstand om; at der meddeles parterne skilsmisse i medfør af ægteskabslovens $ 33,nu tillige i medfør af lovens $ 32. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har taget bekræftende til genmæle. Appellanten har haft fri proces under anken Appellanten har under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en vielsesattest på urdu, påført stempel fra det pakistanske udenrigsministerium. Hun har endvidere forevist en række bryllupsfotografier; herunder to fotografier hvor parterne underskriver et vielsesdokument. Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet, at hun siden byretssagen har været 1 Pakistan; hvor hun har fremskaffet den vielsesattest, som hun har fremlagt for landsretten. Det er en origi-nal attest, som Union Council har udlånt til hende. Hun skal aflevere dokumentet tilbage, når denne sag er afsluttet. Hun blev dansk statsborger i 1989. Hendes ægtefælle kom til Danmark i forbindelse med deres ægteskab, 0g han blev dansk statsborger for omkring fire år siden. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har bekræftet, at den fremlagte vielsesattest er den vielsesattest; som blev udstedt på urdu i forbindelse med deres ægteskab, 0g at det er den vielsesattest, som man kan se, at de underskriver på de fremlagte fotografier Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Parterne har endvidere henvist til, at de nu har levet adskilt i mere end 2 år som følge af uoverensstemmelser; jf. ægteskabslovens 8 32. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår, at indstævnte den 26. oktober 2001 fik opholdstilladelse her i landet; idet Udlændingestyrelsen i den forbindelse lagde til grund, at parterne var gift. Det fremgår endvidere; at parterne har levet sammen frem til samlivsophævelsen i 2009, og at de har en datter; født i <anonym>Måned</anonym> 2007, som de har fælles forældremyndighed over; Parterne ønsker nu skilsmisse. Appellanten og indstævnte har såvel i byretten og landsretten forklaret, at de den 23. no- vember 2000 indgik ægteskab med hinanden i Pakistan; og under ankesagen er disse for- klaringer understøttet af en række fremlagte fotografier. Appellanten har under anken endvidere fremlagt en vielsesattest, som angives at være den originale vielsesattest. Denne attest er dog ikke legaliseret eller i øvrigt søgt verificeret Uanset at den fremlagte dokumentation for vielsen ikke på alle punkter svarer til den do- kumentation; som efter Familiestyrelsens vejledning nr. 9244 af 27.maj 2010 normalt bør være til stede ved vurderingen af, om en udenlandsk vielse kan anerkendes; finder lands - retten det efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne blev viet i Pakistan den 23. november 2000. Da der ikke i øv- rigt er fremkommet oplysninger; som taler mod en anerkendelse af vielsen; tages anmodningen om skilsmisse herefter under påkendelse. Efter bevisførelsen findes det godtgjort; at betingelserne for skilsmisse i medfør af ægteskabslovens 8 33 er opfyldt, hvorfor der gives dom til skilsmisse. Der er mellem parterne enighed om, at der skal være fortsat fælles forældremyndighed over <anonym>Fællesbarn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2007 Parterne har endvidere sam-stemmende oplyst; at fællesboet er delt, og at appellanten har overtaget lejekontrakten ved-rørende lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Thi kende s for ret: Ægteskabet mellem <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> opløses ved skilsmisse. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats- kassen.	4,258	4,378
3266	Landsrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-3521/2021-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1482/23	Planlægning og byggeregulering (herunder veje);		Appelindstævnte - Planklagenævnet; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		100.000,00 kr.	/ HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 1. juni 2023 Sag BS-3521/2021-HJR (1. afdeling) Appellant (advokat Søren Stenderup Jensen, beskikket) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 11. december 2018 (BS- 19930/2018-HJO) og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 26. juni 2020 (BS- 634/2019-VLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Thomas Rørdam, Michael Rekling, Kurt Rasmussen og Rikke Foersom. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Påstande Appellant, har gentaget sin påstand om, at indstævnte, Planklagenævnets, afgørelse af 24. april 2018 ophæves som ugyldig og hjemvi-ses til fornyet behandling. Planklagenævnet har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Appellant har under sagens forberedelse anmodet Højesteret om at fore-lægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af navnlig artikel 9, stk. 2, i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysnin- / 2 ger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom- stolsprøvelse på miljøområdet. Højesteret har ved kendelse af 21. september 2022 bestemt, at anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen ikke tages til følge. Retsgrundlag Planloven § 1, stk. 1, i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 (nu lov- bekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020) om planlægning (planloven) lyder: ”§ 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.” Planlovens § 58, stk. 1, og § 59, stk. 1, lyder: ”§ 58. Til Planklagenævnet kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 4 a, stk. 4, og § 5, stk. 5. 2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1. 3) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfat- tet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt an-går retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. … § 59. Klageberettiget efter § 58 er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond op- rettet efter lov om nationalparker.” I planloven, der blev indført ved lov nr. 388 af 6. juni 1991, havde § 59 følgende ordlyd: ”§ 59. Klageberettiget efter § 58 er enhver med retlig interesse i sagens udfald.” Det fremgår af bemærkningerne til § 59, at bestemmelsen fastsætter hvem, der er klageberettiget efter planloven, og at afgrænsningen af de klageberettigede i det væsentlige svarer til gældende ret (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 76, sp. 1796). / 3 Ved planlovens ikrafttræden den 1. januar 1992 blev lov om kommuneplanlæg- ning ophævet, jf. planlovens § 67, stk. 1, nr. 2. Planlovens § 59 erstattede § 48 i kommuneplanloven, hvorefter en kommunalbestyrelses afgørelse kunne påkla-ges til miljøministeren, for så vidt angår den anlagte forståelse af en bestem-melse i loven, en lokalplan eller en byplanvedtægt. Af bemærkningerne til forslag til lov om kommuneplanlægning fremgår det om § 48 bl.a. (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 140, sp. 2824): ”Adgangen til i henhold til § 48 at påklage en afgørelse til ministeriet foreslås ikke begrænset til adressaten for pågældende afgørelse. Spørgs- mål om forståelsen af lovgivningen vil derfor efter de almindelige for- valtningsretlige regler kunne indbringes for ministeriet af enhver, der skønnes at have den fornødne retlige interesse i spørgsmålets efterprø- velse.” Af betænkning over forslag til lov om kommuneplanlægning afgivet af udval-get om fysisk planlægning den 3. juni 1975 fremgår det af besvarelsen af spørgs-mål 20 bl.a. (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, sp. 696): ”Imidlertid vil efter lovforslaget enhver, der skønnes at have en indivi- duel, væsentlig retlig interesse i spørgsmålets efterprøvelse have klage- beføjelse. Kredsen af klageberettigede over for en afgørelse efter § 27, stk. 2, er således ret vid.” VVM-loven Af lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 (nu lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023) om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro- jekter (VVM) fremgår af § 8 og § 16 bl.a.: ”§ 8. Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse 1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger ram- merne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfat- tet af bilag 1 og 2, … Stk. 2. Myndigheden skal gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse / 4 1) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller 2) i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. … § 16. Et projekt omfattet af bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndighe- den, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 21.” Det fremgår af pkt. 10, litra b, i bilag 2 til VVM-loven, at infrastrukturprojekter i form af ”Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og par- keringsanlæg” er omfattet af lovens § 16. Århus-konventionen Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig delta- gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på mil- jøområdet indeholder i artikel 1, artikel 2, stk. 1, 4 og 5, artikel 6, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 9, stk. 2, følgende bestemmelser: ”Artikel 1 Formål Med henblik på at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer et- hvert menneske i denne og kommende generationer, til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefin-dende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprø-velse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Artikel 2 Definitioner I denne konvention forstås ved: 1. ”Parter” : konventionens kontraherende parter, medmindre andet fremgår af teksten. … 4. ”Offentligheden” : en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organi- sationer eller grupper. 5. ”Den berørte offentlighed” : den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser der / 5 vedrører miljøet; med sigte på denne definition skal ikke-statslige orga- nisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imøde- kommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have en inte- resse. … Artikel 6 Offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter Hver part: a) anvender bestemmelserne i denne artikel i forbindelse med af- gørelser, om hvorvidt der skal gives tilladelse til forslag til aktivi- teter, der er indeholdt i bilag I b) anvender, i overensstemmelse med sin nationale ret også be- stemmelserne i denne artikel i relation til afgørelser vedrørende foreslåede aktiviteter, som ikke er indeholdt i [bilag I], men som kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Med henblik herpå af-gør parterne om en sådan foreslået aktivitet skal være undergivet disse bestemmelser og … 2. Den berørte offentlighed informeres tidligt i en beslutningsproces på miljøområdet, på en passende, betimelig og effektiv måde, ved offentlig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig af sagens omstændigheder, om blandt andet følgende: … 3. Offentlighedsprocedurerne skal omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tillader rimelig tid til at informere offentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen. 4. Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted. 5. Hver part bør, efter omstændighederne, tilskynde potentielle ansø- gere til, før ansøgning indgives, at identificere den berørte offentlighed, indlede diskussioner og at stille oplysninger til rådighed vedrørende formålet med ansøgningen. … 7. Procedurer for offentlig deltagelse skal give offentligheden mulighed for at fremkomme med enten skriftligt eller, efter omstændighederne, / 6 ved en offentlig høring med ansøgeren, enhver kommentar, oplysning, analyse eller mening, som den finder relevant for den foreslåede aktivi- tet. 8. Hver part sikrer, at resultatet af den offentlige deltagelse tages behø- rigt i betragtning ved den endelige afgørelse. 9. Hver part sikrer, at offentligheden, straks efter at den offentlige myn- dighed har truffet endelig afgørelse, informeres på passende vis. Hver part stiller afgørelsens tekst samt de væsentligste begrundelser for og overvejelser ved afgørelsen til rådighed for offentligheden. … Artikel 9 Adgang til klage og domstolsprøvelse … 2. Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed a) som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt, b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hæv- der, at en rettighed er krænket, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uaf- hængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en ret- tighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid ad- gang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne kon- vention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig organisation, der opfylder de krav, der er fastsat i ar-tikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relation til for-målet med litra a) ovenfor. Sådanne organisationer skal også anses for at have rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor. …” / 7 Det fremgår af pkt. 20 i bilag I til Århus-konventionen, at artikel 6, stk. 1, litra a, omfatter alle aktiviteter, der ikke er dækket af stk. 1-19, hvor offentlig deltagelse er påkrævet efter national lovgivning i forbindelse med en procedure til vurde-ring af miljøpåvirkninger. Århus-konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. Ved lovændringen blev der indsat en bestem-melse i planlovens § 59, stk. 2, om klageadgang for visse landsdækkende for-eninger mv., men der blev ikke i øvrigt ændret i planlovens regler om klagead-gang. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 1999- 00, tillæg A, lovforslag nr. L 170, s. 4659 ff.): ” 2. Århus-konventionen og den danske implementering. 2.1. Konventionen og implementeringen på Miljø- og Energiministeriets om-råde. … Konventionens regel om tillige at sikre forudgående offentlighed i for- bindelse med afgørelser vedrørende andre aktiviteter med væsentlig indvirkning på miljøet (ud over bilagsaktiviteterne) vurderes at være overholdt i Danmark via planlovens VVM-regler. Disse regler indebæ-rer dels en obligatorisk VVM-procedure med forudgående inddragelse af offentligheden for en lang række andre aktiviteter end de, der er op-ført i konventionens bilag I. Dels indebærer de, at en lang række andre aktiviteter er omfattet af det såkaldte screeningssystem i planloven, der indebærer, at disse aktiviteter også omfattes af VVM-reglerne, hvis de efter en konkret vurdering anses for at have væsentlig indvirkning på miljøet. … 3. Lovforslagets indhold … 3.6. Planloven Efter de gældende regler i planlovens § 59 er miljø- og energiministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettiget efter § 58. De sager, der kan påklages efter § 58, er afgørelser i sager om landzone- tilladelse, ekspropriationsbeslutninger, afgørelser om VVM-tilladelser efter reglerne i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende / 8 regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) og andre afgørelser efter planloven, sidstnævnte dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Den sidstnævnte sagsgruppe omfatter navnlig vedtagelsen af region-, kommune- og lokalplaner samt dispensationer fra lokalpla-ner og byplanvedtægter. Planloven har videreført den praksis med hensyn til afgrænsningen af kredsen af klageberettigede, som var gældende under by- og landzone- loven og kommuneplanloven, og der er derfor – uanset den fælles be- stemmelse – en vis forskel på, i hvilket omfang foreninger anerkendes som klageberettigede. I landzonesager accepteres både foreninger med lokalt tilhørsforhold og landsdækkende foreninger med formål inden for planlovens område som klagere. For så vidt angår de retlige klager over planer og dispensationer, accepteres derimod kun lokale forenin-ger som klageberettigede. Der foreligger endnu ikke nogen afgørelser fra nævnet vedrørende de nye sager om VVM-tilladelse. Problemet i forhold til Århuskonventionen er, at begrænsningen af kla- geadgangen til lokale foreninger ikke er i overensstemmelse med kon- ventionens bestemmelser. Den gældende bestemmelse i planlovens § 59 foreslås derfor suppleret med en bestemmelse, der giver landsdækkende foreninger og organisa- tioner med natur-og miljøbeskyttelse som hovedformål klageret i de grupper af sager, hvor der forekommer afgørelser, som kan vedrøre de-res interesser. Det er ikke nødvendigt efter Århuskonventionen, men må anses for et naturligt supplement og i overensstemmelse med planlovens formål, at der på lige fod med foreningerne inden for natur- og miljøbeskyttelses- området indrømmes klageret for landsdækkende foreninger og organi- sationer, der varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealan- vendelsen. …” EU-Domstolens praksis EU-Domstolen har i en række sager besvaret præjudicielle spørgsmål om for- tolkning af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, herunder i domme af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber) og af 14. januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting Varkens in Nood m.fl.). Ved dommen af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber) besvarede Dom- stolen præjudicielle spørgsmål vedrørende en afgørelse om tilladelse til opfø-relse og drift af et indkøbscenter på en grund, som stødte op til en ejendom til- / 9 hørende Gruber. Sagen angik fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra e, og artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. De nævnte bestemmelser i direktiv 2011/92 har i det væ- sentlige samme ordlyd som Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, og artikel 9, stk. 2, 1. og 2. afsnit. Af dommen fremgår bl.a.: ”30 Det bemærkes, at ifølge artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92 sikrer medlemsstaterne inden for rammerne af deres relevante nationale lov- givning, at medlemmerne af ”den berørte offentlighed” , som enten har tilstrækkelig interesse eller gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltnings-retlige regler, har adgang til at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af direktiv 2011/92’s bestemmelser. 31 Ifølge definitionen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2011/92 omfatter ”den berørte offentlighed” den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocedurerne på VVM- området. 32 Det følger heraf, at ikke alle fysiske eller juridiske personer eller or- ganisationer, der henhører under begrebet ”den berørte offentlighed” , skal have en søgsmålsret som omhandlet i nævnte artikel 11, men kun dem, som har tilstrækkelig interesse eller, i givet fald, som gør gæl-dende, at en rettighed er krænket. 33 Artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92 indeholder to muligheder hvad angår formalitetsbetingelserne for søgsmål anlagt af personer, der er omfattet af ”den berørte offentlighed” som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i dette direktiv. Et søgsmåls antagelse til realitetsbehandling kan såle-des betinges enten af en ”tilstrækkelig interesse” eller af, at ”en ret-tighed er krænket” , alt efter om den nationale lovgivning gør brug af den ene eller den anden af disse betingelser (jf. i denne retning dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nord-rhein-Westfalen, C- 115/09, EU:C:2011:289, præmis 38). 34 For ”behørigt” at tilpasse direktiv 85/337 til Århuskonventionen, jf. femte betragtning til direktiv 2003/35, gengiver artikel 10 a, første afsnit, i direktiv 85/337, hvortil svarer artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92, næ- sten ordret artikel 9, stk. 2, første afsnit, i denne konvention og skal føl- gelig fortolkes i lyset af formålene med nævnte konvention (jf. i denne retning dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Lande- sverband Nordrhein-Westfalen, C-115/09, EU:C:2011:289, præmis 41). … / 10 36 Artikel 11, stk. 3, i direktiv 2011/92 bestemmer, at medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved enten tilstrækkelig interesse eller kræn- kelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give den be- rørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse. I denne forbindelse bestemmes i Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, an- det afsnit, at hvad der udgør enten tilstrækkelig interesse eller en kræn- kelse af en rettighed fastsættes ”i overensstemmelse med kravene i nati- onal ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offent- lighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse” . Under overholdelse af dette mål henhører gennemførelsen af denne formalitetsbetingelse under national ret. 37 Det bemærkes ligeledes, at når der ikke i EU-retten er fastsat regler på området, tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin retsorden at fastlægge de kompetente retter og procesreglerne for søgsmål, der skal sikre beskyttelse af de rettigheder, borgerne har i henhold til EU-retten, idet disse regler naturligvis ikke må være mindre gunstige end dem, der vedrører tilsvarende søgsmål af intern karakter (ækvivalensprincip-pet) eller gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten (effektivi- tetsprincippet) (dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-Westfalen, C-115/09, EU:C:2011:289, præmis 43). 38 Medlemsstaterne råder således over et vidt skøn med hensyn til at fastsætte, hvad der skal forstås ved ”tilstrækkelig interesse” eller ”krænkelse af en rettighed” (jf. i denne retning domme Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-Westfalen, C- 115/09, EU:C:2011:289, præmis 55, og Gemeinde Altrip m.fl., C-72/12, EU:C:2013:712, præmis 50). 39 Imidlertid følger det af selve ordlyden af artikel 11, stk. 3, i direktiv 2011/92 samt af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, andet afsnit, at nævnte skøn er begrænset af overholdelsen af målet om at sikre den be- rørte offentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse.” Ved dommen af 14. januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting Varkens in Nood m.fl.) besvarede EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende en godken- delse til opførelse af en svinestald. Sagen angik fortolkning af Århus-konventio- nens artikel 9, stk. 2. Af dommen fremgår bl.a.: ”34 I medfør af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, sikrer hver part, inden for rammerne af dens nationale lovgivning og i overensstem- / 11 melse med det mål at give den ”berørte offentlighed” vid adgang til klage og domstolsprøvelse, at medlemmer af denne, som har interesse, eller, alternativt, som hævder, at en rettighed er krænket, hvis den nati-onale ret stiller krav herom, har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ at få prøvet lovligheden af enhver afgø-relse, der er omfattet af denne konventions artikel 6, og, hvor der er hjemmel i national ret, af andre relevante bestemmelser i denne kon-vention. 35 Deltagerne i den skriftlige del af sagen for Domstolen har med rette gjort gældende, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, alene omhand-ler den ”berørte offentlighed” , hvilken offentlighed er defineret i denne konventions artikel 2, stk. 5, som den del af offentligheden, som er be-rørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser, der vedrører miljøet. Sidstnævnte bestemmelse præciserer, at med sigte på denne definition skal ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter natio-nal lovgivning, anses for at have en interesse. 36 Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, har således ikke til formål at til- lægge en ret til at anfægte afgørelser eller andre handlinger, der er om- fattet af anvendelsesområdet for denne konventions artikel 6, som ved- rører udkast, der er genstand for offentlig deltagelse i beslutningspro- cessen, til offentligheden generelt, men at sikre denne ret alene for med- lemmer af den ”berørte offentlighed” , der opfylder visse betingelser. 37 Denne fortolkning underbygges af strukturen i Århuskonventionens artikel 9, eftersom denne artikels stk. 3 for sit vedkommende fastsætter en ordning for adgang til klage og domstolsprøvelse, der er mere be-grænset for medlemmerne af ”offentligheden” generelt, og således af-spejler den ordning, der er fastsat ved denne konvention, som udtryk-keligt sondrer mellem ”offentligheden” generelt og den af en handling eller en aktion ”berørte offentlighed” . 38 Der er således fastsat specifikke processuelle rettigheder for medlem- merne af den berørte offentlighed, som principielt er de eneste, der kan deltage i beslutningsprocessen, idet de er en del af den kreds af perso-ner, som den tilsigtede handling eller aktion risikerer at få en indvirk-ning på, hvilken kreds det tilkommer medlemsstaterne at fastlægge ri-meligt og i overensstemmelse med målet om at give den berørte offent-lighed en vid adgang til klage og domstolsprøvelse. 39 Det er rigtigt, at Århuskonventionens artikel 6 anvender ordet ”of- fentlig” gentagne gange. Det følger imidlertid af en samlet læsning af / 12 denne artikel, at denne kun finder anvendelse på den ”berørte offentlig- hed” , dvs. den eneste offentlighed, hvis deltagelse i beslutningsproces- sen er krævet. … 44 Det skal i øvrigt bemærkes, at en anden fortolkning af artikel 6 i År- huskonventionen end den, der er anført i nærværende doms præmis 39, ville have til følge, at den sondring mellem ordningerne for adgang til klage og domstolsprøvelse, der er fastsat i henholdsvis stk. 2 og 3 i denne konventions artikel 9, ville blive frataget sin effektive virkning derved, at adgangen til klage og domstolsprøvelse nødvendigvis ville blive udvidet til hele ”offentligheden” , således at denne kan påberåbe sig rettighederne i denne artikel. 45 Henset til alle disse betragtninger skal det fastslås, at Århuskonventi- onens artikel 9, stk. 2, netop har til formål at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse med henblik på at anfægte en handling eller en afgø- relse, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne konventions ar- tikel 6, for alene den ”berørte offentlighed", som opfylder visse betin- gelser. … 55 Det følger af Domstolens praksis, at medlemmerne af den ”berørte offentlighed” som omhandlet i Århuskonventionen skal kunne indlede et søgsmål til prøvelse af de handlinger, der er omhandlet i denne kon- ventions artikel 9, stk. 2, uanset hvilken rolle de har kunnet spille ved behandlingen af ansøgningen, og at parterne i denne konvention derfor ikke kan foreskrive, at en sådan procedure ikke kan antages til realitets- behandling med den begrundelse, at sagsøgeren har deltaget i beslut- ningsprocessen for den anfægtede afgørelse og har kunnet gøre sit synspunkt gældende ved denne lejlighed (jf. i denne retning vedrø-rende tilsvarende bestemmelser i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-ning på miljøet (EFT 1985, L 175, s. 40), dom af 15.10.2009, Djurgården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening, C-263/08, EU:C:2009:631, præmis 38 og 39). 56 Deltagelsen i beslutningsprocessen på miljøområdet under de betin- gelser, der er fastsat i den nævnte konvention, er nemlig forskellig fra indledningen af et søgsmål, og den har et andet formål end formålet med sidstnævnte, idet dette søgsmål i givet fald kan indledes til prø-velse af den afgørelse, der er blevet truffet efter denne proces, således at denne deltagelse er uden betydning for betingelserne for søgsmålsret- / 13 ten (jf. i denne retning dom af 15.10.2009, Djurgården-Lilla Värtans Mil- jöskyddsförening, C-263/08, EU:C:2009:631, præmis 38). … 58 Endelig bemærkes, at målet, der består i at sikre en ”vid adgang til klage og domstolsprøvelse” , der er fastsat i Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, og overholdelsen af denne bestemmelses effektive virkning ikke sikres ved en lovgivning, der betinger antagelsen af en klage eller et søgsmål indledt af en ikke-statslig organisation til realitetsbehand-ling, af den rolle, som denne organisation har kunnet eller ikke har kun-net spille i fasen med deltagelse i beslutningsprocessen, når denne fase ikke tjener samme formål som indledningen af en klagesag eller et søgs-mål, og den vurdering, som en sådan organisation har af et udkast, des-uden kan udvikle sig afhængigt af resultatet af denne proces (jf. i denne retning dom af 15.10.2009, Djurgården-Lilla Värtans Miljöskydds-förening, C- 263/08, EU:C:2009:631, præmis 38, 39 og 48).” Anbringender Appellant har supplerende anført navnlig, at planlovens § 59 ikke inde- holder et krav om væsentlig interesse som forudsat af landsretten. Der er ikke hjemmel til at tillægge et væsentlighedskriterium afgørende betyd-ning ved vurderingen af, om hun er klageberettiget efter planlovens § 59, stk. 1. Det opstillede væsentlighedskriterium er i strid med Planklagenævnets faste og langvarige praksis. Det er også i strid med Århus-konventionens principper om klageret for den berørte offentlighed. Hun udgør en del af den berørte offentlighed og er dermed klageberettiget efter planlovens § 59. Hun driver gennem sit selskab udlejningsaktivitet med bl.a. detailhandelsbutikker og bliver i denne egenskab berørt af lokalplanen. Denne individuelle og særlige påvirkning bør tillægges afgørende vægt ved vurderin-gen af hendes interesse i at klage over kommunens afgørelser. Planklagenævnet har supplerende anført navnlig, at det fremgår af forarbej-derne til planlovens § 59, stk. 1, at enhver, der skønnes at have en individuel, væsentlig retlig interesse, vil være klageberettiget. Landsretten har derfor med rette lagt vægt på, at Appellant ikke har en sådan væsentlig interesse i kommunens afgørelser, at hun har retlig interesse i sagens udfald. Planlovens § 59 skal fortolkes i overensstemmelse med Århus-konventionens artikel 9, stk. 2. Det betyder imidlertid ikke, at § 59 skal fortolkes sådan, at en- hver, der ”berøres” af en plan, er klageberettiget. Nævnet lægger i sin nuvæ-rende praksis til grund, at alle medlemmer af den berørte offentlighed, der har / 14 tilstrækkelig interesse, har klageadgang. I tilstrækkelighedsvurderingen indgår bl.a., om interessen er væsentlig. Afgørelsen om, at Appellant ikke er klageberettiget, er korrekt, uanset hvilken terminologi der anvendes om hendes interesse. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Frederikshavn Kommune vedtog den 20. december 2017 en lokalplan og et kommuneplantillæg, der gav mulighed for at opføre en ny dagligvarebutik på 1.200 m uden for By bymidte.2 Appellant, der bor i By, klagede den 22. december 2017 til Planklage-nævnet over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommu-neplantillægget. Planklagenævnet afviste den 24. april 2018 at behandle Appellants klage, idet nævnet vurderede, at hun ikke var klageberettiget. Sagen angår, om Planklagenævnets afgørelse er i overensstemmelse med plan- lovens § 59, stk. 1, jf. Århus-konventionens artikel 9, stk. 2. Planlovens § 59, stk. 1, jf. Århus-konventionens artikel 9, stk. 2 Det følger af planlovens § 59, stk. 1, at enhver med retlig interesse i sagens ud-fald er berettiget til at klage over en kommunes afgørelser om lokalplaner og kommuneplantillæg, jf. § 58. Det er i forarbejderne til kommuneplanlovens § 48, som planlovens § 59 erstat- tede i 1992, forudsat, at enhver, der skønnes at have en individuel, væsentlig retlig interesse, vil have klagebeføjelse, og det fremgår, at kredsen af klageberet-tigede er ret vid. Ved gennemførelsen af Århus-konventionen i dansk ret i 2000 blev der indsat en ny bestemmelse i planlovens § 59, stk. 2, om klageadgang for visse lands- dækkende foreninger mv., men der blev ikke i øvrigt ændret i planlovens regler om klageadgang. Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, at Danmark inden for ram- merne af sin nationale lovgivning skal sikre, at medlemmer af den berørte of- fentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til klage og domstolsprø- velse. / 15 EU-Domstolen har i sin praksis vedrørende Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, fastslået, at ikke alle fysiske eller juridiske personer, der henhører under be-grebet ”den berørte offentlighed” skal have søgsmålsret, men at det tillige er et krav, at de pågældende har ”tilstrækkelig interesse” . Domstolen har også fast-slået, at medlemsstaterne råder over et vidt skøn med hensyn til at fastsætte, hvad der skal forstås ved ”tilstrækkelig interesse” . Der henvises herved til bl.a. EU-Domstolens dom af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber), præmis 32 og 38, og dom af 14. januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting Varkens in Nood m.fl.), præmis 36 og 45. Den konkrete sag Appellant, der har indgivet klagen til Planklagenævnet som privatper-son, er ikke grundejer, beboer eller erhvervsdrivende i det lokalplanområde, som kommunens afgørelser om lokalplan og kommuneplantillæg angår. Højesteret tiltræder, at det herefter må bero på en samlet vurdering af de kon-krete omstændigheder, om Appellant efter planlovens § 59, stk. 1, jf. År-hus- konventionens artikel 9, stk. 2, er berettiget til at klage over de omhandlede afgørelser. Af de grunde, der er anført af landsretten, finder Højesteret, at Appellant ikke har retlig interesse i at klage over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Heri ligger, at Appellant ikke har ”tilstrækkelig interesse” , og at det der-med er uden betydning for hendes klageadgang efter planlovens § 59, stk. 1, om hun må anses for omfattet af ”den berørte offentlighed” efter Århus-konventio-nens artikel 9, stk. 2, jf. artikel 2, stk. 5. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. Ved fastsættelse af sagsomkostninger har Højesteret lagt vægt på bl.a., at der under sagens forberedelse har været anmodning om forelæggelse af præjudici-elle spørgsmål for EU-Domstolen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Plankla- genævnet. / 16 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 1. juni 2023 Sag BS-3521/2021-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant</anonym> (advokat Søren Stenderup Jensen; beskikket) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 11. december 2018 (BS - 19930/2018-HJO) 0g af Vestre Landsrets 1. afdeling den 26.juni 2020 (BS - 634/2019-VLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Thomas Rørdam; Michael Rekling, Kurt Rasmussen og Rikke Foersom. Sagen er behandlet skriftligt; jf. retsplejelovens $ 387. Påstande <anonym>Appellant</anonym> har gentaget sin påstand om; at indstævnte, Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018 ophæves som ugyldig og hjemvi-ses til fornyet behandling. Planklagenævnet har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Appellant</anonym> har under sagens forberedelse anmodet Højesteret om at fore-lægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af navnlig artikel 9, stk. 2, i Århus-konventionen af 25.juni 1998 om adgang til oplysnin- /2 ger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom- stolsprøvelse på miljøområdet. Højesteret har ved kendelse af 21. september 2022 bestemt, at anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spør gsmål for EU-Domstolen ikke tages til følge. Retsgrundlag Planloven § 1, stk. 1, i den dagældende lovbekendtgørelse nr . 287 af 16. april 2018 (nu lov- bekendtgørelse nr . 1157 af 1. juli 2020) om planlægning (planloven) lyder: ”§ 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår , bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.” Planlovens § 58, stk. 1, og § 59, stk. 1, lyder: ”§ 58. T il Planklagenævnet kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 4 a, stk. 4, og § 5, stk. 5. 2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1. 3) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfat- tet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt an-går retlige spør gsmål, jf. dog stk. 2. … § 59. Klageberettiget efter § 58 er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond op- rettet efter lov om nationalparker .” I planloven, der blev indført ved lov nr . 388 af 6. juni 1991, havde § 59 følgende ordlyd: ”§ 59. Klageberettiget efter § 58 er enhver med retlig interesse i sagens udfald.” Det fremgår af bemærkningerne til § 59, at bestemmelsen fastsætter hvem, der er klageberettiget efter planloven, og at afgrænsningen af de klageberettigede i det væsentlige svarer til gældende ret (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr . L 76, sp. 1796). /3 Ved planlovens ikrafttræden den 1. januar 1992 blev lov om kommuneplanlæg- ning ophævet, jf. planlovens § 67, stk. 1, nr . 2. Planlovens § 59 erstattede § 48 i kommuneplanloven, hvorefter en kommunalbestyrelses afgørelse kunne påkla-ges til miljøministeren, for så vidt angår den anlagte forståelse af en bestem-melse i loven, en lokalplan eller en byplanvedtægt. Af bemærkningerne til forslag til lov om kommuneplanlægning fremgår det om § 48 bl.a. (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr . L 140, sp. 2824): ”Adgangen til i henhold til § 48 at påklage en afgørelse til ministeriet foreslås ikke begrænset til adressaten for pågældende afgørelse. Spør gs- mål om forståelsen af lovgivningen vil derfor efter de almindelige for - valtningsretlige regler kunne indbringes for ministeriet af enhver , der skønnes at have den fornødne retlige interesse i spør gsmålets efterprø- velse.” Af betænkning over forslag til lov om kommuneplanlægning afgivet af udval-get om fysisk planlægning den 3. juni 1975 fremgår det af besvarelsen af spør gs-mål 20 bl.a. (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, sp. 696): ”Imidlertid vil efter lovforslaget enhver , der skønnes at have en indivi- duel, væsentlig retlig interesse i spør gsmålets efterprøvelse have klage- beføjelse. Kredsen af klageberettigede over for en afgørelse efter § 27, stk. 2, er således ret vid.” VVM-loven Af lovbekendtgørelse nr . 1225 af 25. oktober 2018 (nu lovbekendtgørelse nr . 4 af 3. januar 2023) om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro- jekter (VVM) fremgår af § 8 og § 16 bl.a.: ”§ 8. Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer , hvor disse 1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, ener gi, industri, transport, af faldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger ram- merne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter , der er omfat- tet af bilag 1 og 2, … Stk. 2. Myndigheden skal gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse /4 1)er omfattet af stk. 1, nr . 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer eller 2)i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. … § 16. Et projekt omfattet af bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndighe- den, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 21.” Det fremgår af pkt. 10, litra b, i bilag 2 til VVM-loven, at infrastrukturprojekter i form af ”Anlægsarbejder i byzoner , herunder opførelse af butikscentre og par - keringsanlæg” er omfattet af lovens § 16. Århus-konventionen Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger , offentlig delta- gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på mil- jøområdet indeholder i artikel 1, artikel 2, stk. 1, 4 og 5, artikel 6, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 9, stk. 2, følgende bestemmelser: ”Artikel 1 Formål Med henblik på at bidrage til beskyttelsen af den ret, der tilkommer et- hvert menneske i denne og kommende generationer , til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefin-dende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger , offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprø-velse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Artikel 2 Definitioner I denne konvention forstås ved: 1. ”Parter” : konventionens kontraherende parter , medmindre andet fremgår af teksten. … 4. ”Of fentligheden” : en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger , organi- sationer eller grupper . 5. ”Den berørte of fentlighed” : den del af of fentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser der /5 vedrører miljøet; med sigte på denne definition skal ikke-statslige or ga- nisationer , der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imøde- kommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have en inte- resse. … Artikel 6 Offentlig deltagelse i afgør elser vedrør ende konkr ete aktiviteter Hver part: a) anvender bestemmelserne i denne artikel i forbindelse med af- gørelser , om hvorvidt der skal gives tilladelse til forslag til aktivi- teter, der er indeholdt i bilag I b) anvender , i overensstemmelse med sin nationale ret også be- stemmelserne i denne artikel i relation til afgørelser vedrørende foreslåede aktiviteter , som ikke er indeholdt i [bilag I], men som kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Med henblik herpå af-gør parterne om en sådan foreslået aktivitet skal være under givet disse bestemmelser og … 2. Den berørte of fentlighed informeres tidligt i en beslutningsproces på miljøområdet, på en passende, betimelig og ef fektiv måde, ved of fentlig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig af sagens omstændigheder , om blandt andet følgende: … 3. Of fentlighedsprocedurerne skal omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser , der tillader rimelig tid til at informere of fentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at of fentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen. 4. Hver part sør ger for , at of fentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne og ef fektiv of fentlig deltagelse kan finde sted. 5. Hver part bør , efter omstændighederne, tilskynde potentielle ansø- gere til, før ansøgning indgives, at identificere den berørte of fentlighed, indlede diskussioner og at stille oplysninger til rådighed vedrørende formålet med ansøgningen. … 7. Procedurer for of fentlig deltagelse skal give of fentligheden mulighed for at fremkomme med enten skriftligt eller , efter omstændighederne, /6 ved en of fentlig høring med ansøgeren, enhver kommentar , oplysning, analyse eller mening, som den finder relevant for den foreslåede aktivi- tet. 8. Hver part sikrer , at resultatet af den of fentlige deltagelse tages behø- rigt i betragtning ved den endelige afgørelse. 9. Hver part sikrer , at of fentligheden, straks efter at den of fentlige myn- dighed har truf fet endelig afgørelse, informeres på passende vis. Hver part stiller afgørelsens tekst samt de væsentligste begrundelser for og overvejelser ved afgørelsen til rådighed for of fentligheden. … Artikel 9 Adgang til klage og domstolsprøvelse … 2. Hver part sikrer , inden for rammerne af dens nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte of fentlighed a) som har tilstrækkelig interesse, eller , alternativt, b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som hæv- der, at en rettighed er krænket, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uaf- hængigt og upartisk or gan at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og, hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3 nedenfor , af andre relevante bestemmelser i denne konvention. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse eller en krænkelse af en ret- tighed fastsættes i overensstemmelse med kravene i national ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte of fentlighed vid ad- gang til klage og domstolsprøvelse inden for rammerne af denne kon- vention. Med henblik herpå skal den interesse, som en hvilken som helst ikke-statslig or ganisation, der opfylder de krav , der er fastsat i ar -tikel 2, stk. 5, måtte have, anses for at være tilstrækkelig i relation til for -målet med litra a) ovenfor . Sådanne or ganisationer skal også anses for at have rettigheder , der kan krænkes med henblik på formålet med litra b) ovenfor . …” /7 Det fremgår af pkt. 20 i bilag I til Århus-konventionen, at artikel 6, stk. 1, litra a, omfatter alle aktiviteter , der ikke er dækket af stk. 1-19, hvor of fentlig deltagelse er påkrævet efter national lovgivning i forbindelse med en procedure til vurde-ring af miljøpåvirkninger . Århus-konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr . 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. V ed lovændringen blev der indsat en bestem-melse i planlovens § 59, stk. 2, om klageadgang for visse landsdækkende for -eninger mv., men der blev ikke i øvrigt ændret i planlovens regler om klagead-gang. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 1999- 00, tillæg A, lovforslag nr . L 170, s. 4659 f f.): ” 2. År hus-konventionen og den danske implementering. 2.1. Konventionen og implementeringen på Miljø- og Ener giministeriets om-råde. … Konventionens regel om tillige at sikre forudgående of fentlighed i for - bindelse med afgørelser vedrørende andre aktiviteter med væsentlig indvirkning på miljøet (ud over bilagsaktiviteterne) vurderes at være overholdt i Danmark via planlovens VVM-regler . Disse regler indebæ-rer dels en obligatorisk VVM-procedure med forudgående inddragelse af offentligheden for en lang række andre aktiviteter end de, der er op-ført i konventionens bilag I. Dels indebærer de, at en lang række andre aktiviteter er omfattet af det såkaldte screeningssystem i planloven, der indebærer , at disse aktiviteter også omfattes af VVM-reglerne, hvis de efter en konkret vurdering anses for at have væsentlig indvirkning på miljøet. … 3. Lovforslagets indhold … 3.6. Planloven Efter de gældende regler i planlovens § 59 er miljø- og ener giministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettiget efter § 58. De sager , der kan påklages efter § 58, er afgørelser i sager om landzone- tilladelse, ekspropriationsbeslutninger , afgørelser om VVM-tilladelser efter reglerne i bekendtgørelse nr . 428 af 2. juni 1999 om supplerende /8 regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) og andre afgørelser efter planloven, sidstnævnte dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Den sidstnævnte sagsgruppe omfatter navnlig vedtagelsen af region-, kommune- og lokalplaner samt dispensationer fra lokalpla-ner og byplanvedtægter . Planloven har videreført den praksis med hensyn til afgrænsningen af kredsen af klageberettigede, som var gældende under by- og landzone- loven og kommuneplanloven, og der er derfor – uanset den fælles be- stemmelse – en vis forskel på, i hvilket omfang foreninger anerkendes som klageberettigede. I landzonesager accepteres både foreninger med lokalt tilhørsforhold og landsdækkende foreninger med formål inden for planlovens område som klagere. For så vidt angår de retlige klager over planer og dispensationer , accepteres derimod kun lokale forenin-ger som klageberettigede. Der foreligger endnu ikke nogen afgørelser fra nævnet vedrørende de nye sager om VVM-tilladelse. Problemet i forhold til Århuskonventionen er , at begrænsningen af kla- geadgangen til lokale foreninger ikke er i overensstemmelse med kon- ventionens bestemmelser . Den gældende bestemmelse i planlovens § 59 foreslås derfor suppleret med en bestemmelse, der giver landsdækkende foreninger og or ganisa- tioner med natur -og miljøbeskyttelse som hovedformål klageret i de grupper af sager , hvor der forekommer afgørelser , som kan vedrøre de-res interesser . Det er ikke nødvendigt efter Århuskonventionen, men må anses for et naturligt supplement og i overensstemmelse med planlovens formål, at der på lige fod med foreningerne inden for natur - og miljøbeskyttelses- området indrømmes klageret for landsdækkende foreninger og or gani- sationer , der varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealan- vendelsen. …” EU-Domstolens praksis EU-Domstolen har i en række sager besvaret præjudicielle spør gsmål om for - tolkning af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, herunder i domme af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber) og af 14. januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting V arkens in Nood m.fl.). Ved dommen af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber) besvarede Dom- stolen præjudicielle spør gsmål vedrørende en afgørelse om tilladelse til opfø-relse og drift af et indkøbscenter på en grund, som stødte op til en ejendom til- /9 hørende Gruber . Sagen angik fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra e, og artikel 1 1, stk. 1, i direktiv 201 1/92 om vurdering af visse of fentlige og private projekters indvirkning på miljøet. De nævnte bestemmelser i direktiv 201 1/92 har i det væ- sentlige samme ordlyd som Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, og artikel 9, stk. 2, 1. og 2. afsnit. Af dommen fremgår bl.a.: ”30 Det bemærkes, at ifølge artikel 1 1, stk. 1, i direktiv 201 1/92 sikrer medlemsstaterne inden for rammerne af deres relevante nationale lov- givning, at medlemmerne af ”den berørte of fentlighed” , som enten har tilstrækkelig interesse eller gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltnings-retlige regler , har adgang til at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af direktiv 2011/92’ s bestemmelser . 31 Ifølge definitionen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 201 1/92 omfatter ”den berørte of fentlighed” den del af of fentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocedurerne på VVM- området. 32 Det følger heraf, at ikke alle fysiske eller juridiske personer eller or - ganisationer , der henhører under begrebet ”den berørte of fentlighed” , skal have en søgsmålsret som omhandlet i nævnte artikel 1 1, men kun dem, som har tilstrækkelig interesse eller , i givet fald, som gør gæl-dende, at en rettighed er krænket. 33 Artikel 1 1, stk. 1, i direktiv 201 1/92 indeholder to muligheder hvad angår formalitetsbetingelserne for søgsmål anlagt af personer , der er omfattet af ”den berørte of fentlighed” som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i dette direktiv . Et søgsmåls antagelse til realitetsbehandling kan såle-des betinges enten af en ”tilstrækkelig interesse” eller af, at ”en ret-tighed er krænket” , alt efter om den nationale lovgivning gør brug af den ene eller den anden af disse betingelser (jf. i denne retning dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nord-rhein-W estfalen, C- 115/09, EU:C:201 1:289, præmis 38). 34 For ”behørigt” at tilpasse direktiv 85/337 til Århuskonventionen, jf. femte betragtning til direktiv 2003/35, gengiver artikel 10 a, første afsnit, i direktiv 85/337, hvortil svarer artikel 1 1, stk. 1, i direktiv 201 1/92, næ- sten ordret artikel 9, stk. 2, første afsnit, i denne konvention og skal føl- gelig fortolkes i lyset af formålene med nævnte konvention (jf. i denne retning dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Lande- sverband Nordrhein-W estfalen, C-1 15/09, EU:C:201 1:289, præmis 41). … /10 36 Artikel 1 1, stk. 3, i direktiv 201 1/92 bestemmer , at medlemsstaterne fastsætter , hvad der forstås ved enten tilstrækkelig interesse eller kræn- kelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give den be- rørte of fentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse. I denne forbindelse bestemmes i Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, an- det afsnit, at hvad der udgør enten tilstrækkelig interesse eller en kræn- kelse af en rettighed fastsættes ”i overensstemmelse med kravene i nati- onal ret og i overensstemmelse med det mål at give den berørte of fent- lighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse” . Under overholdelse af dette mål henhører gennemførelsen af denne formalitetsbetingelse under national ret. 37 Det bemærkes ligeledes, at når der ikke i EU-retten er fastsat regler på området, tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin retsorden at fastlægge de kompetente retter og procesreglerne for søgsmål, der skal sikre beskyttelse af de rettigheder , borgerne har i henhold til EU-retten, idet disse regler naturligvis ikke må være mindre gunstige end dem, der vedrører tilsvarende søgsmål af intern karakter (ækvivalensprincip-pet) eller gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at udøve de rettigheder , der tillægges i henhold til EU-retten (ef fektivi- tetsprincippet) (dom Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-W estfalen, C-1 15/09, EU:C:201 1:289, præmis 43). 38 Medlemsstaterne råder således over et vidt skøn med hensyn til at fastsætte, hvad der skal forstås ved ”tilstrækkelig interesse” eller ”krænkelse af en rettighed” (jf. i denne retning domme Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-W estfalen, C- 115/09, EU:C:201 1:289, præmis 55, og Gemeinde Altrip m.fl., C-72/12, EU:C:2013:712, præmis 50). 39 Imidlertid følger det af selve ordlyden af artikel 1 1, stk. 3, i direktiv 2011/92 samt af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, andet afsnit, at nævnte skøn er begrænset af overholdelsen af målet om at sikre den be- rørte of fentlighed vid adgang til klage og domstolsprøvelse.” Ved dommen af 14. januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting V arkens in Nood m.fl.) besvarede EU-Domstolen præjudicielle spør gsmål vedrørende en godken- delse til opførelse af en svinestald. Sagen angik fortolkning af Århus-konventio- nens artikel 9, stk. 2. Af dommen fremgår bl.a.: ”34 I medfør af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, sikrer hver part, inden for rammerne af dens nationale lovgivning og i overensstem- /11 melse med det mål at give den ”berørte of fentlighed” vid adgang til klage og domstolsprøvelse, at medlemmer af denne, som har interesse, eller , alternativt, som hævder , at en rettighed er krænket, hvis den nati-onale ret stiller krav herom, har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk or gan at få prøvet lovligheden af enhver afgø-relse, der er omfattet af denne konventions artikel 6, og, hvor der er hjemmel i national ret, af andre relevante bestemmelser i denne kon-vention. 35 Deltagerne i den skriftlige del af sagen for Domstolen har med rette gjort gældende, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, alene omhand-ler den ”berørte of fentlighed” , hvilken of fentlighed er defineret i denne konventions artikel 2, stk. 5, som den del af of fentligheden, som er be-rørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser , der vedrører miljøet. Sidstnævnte bestemmelse præciserer , at med sigte på denne definition skal ikke-statslige or ganisationer , der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter natio-nal lovgivning, anses for at have en interesse. 36 Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, har således ikke til formål at til- lægge en ret til at anfægte afgørelser eller andre handlinger , der er om- fattet af anvendelsesområdet for denne konventions artikel 6, som ved- rører udkast, der er genstand for of fentlig deltagelse i beslutningspro- cessen, til of fentligheden generelt, men at sikre denne ret alene for med- lemmer af den ”berørte of fentlighed” , der opfylder visse betingelser . 37 Denne fortolkning underbygges af strukturen i Århuskonventionens artikel 9, eftersom denne artikels stk. 3 for sit vedkommende fastsætter en ordning for adgang til klage og domstolsprøvelse, der er mere be-grænset for medlemmerne af ”of fentligheden” generelt, og således af-spejler den ordning, der er fastsat ved denne konvention, som udtryk-keligt sondrer mellem ”of fentligheden” generelt og den af en handling eller en aktion ”berørte of fentlighed” . 38 Der er således fastsat specifikke processuelle rettigheder for medlem- merne af den berørte of fentlighed, som principielt er de eneste, der kan deltage i beslutningsprocessen, idet de er en del af den kreds af perso-ner , som den tilsigtede handling eller aktion risikerer at få en indvirk-ning på, hvilken kreds det tilkommer medlemsstaterne at fastlægge ri-meligt og i overensstemmelse med målet om at give den berørte of fent-lighed en vid adgang til klage og domstolsprøvelse. 39 Det er rigtigt, at Århuskonventionens artikel 6 anvender ordet ”of- fentlig” gentagne gange. Det følger imidlertid af en samlet læsning af /12 denne artikel, at denne kun finder anvendelse på den ”berørte of fentlig- hed” , dvs. den eneste of fentlighed, hvis deltagelse i beslutningsproces- sen er krævet. … 44 Det skal i øvrigt bemærkes, at en anden fortolkning af artikel 6 i År - huskonventionen end den, der er anført i nærværende doms præmis 39, ville have til følge, at den sondring mellem ordningerne for adgang til klage og domstolsprøvelse, der er fastsat i henholdsvis stk. 2 og 3 i denne konventions artikel 9, ville blive frataget sin ef fektive virkning derved, at adgangen til klage og domstolsprøvelse nødvendigvis ville blive udvidet til hele ”of fentligheden” , således at denne kan påberåbe sig rettighederne i denne artikel. 45 Henset til alle disse betragtninger skal det fastslås, at Århuskonventi- onens artikel 9, stk. 2, netop har til formål at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse med henblik på at anfægte en handling eller en afgø- relse, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne konventions ar - tikel 6, for alene den ”berørte of fentlighed", som opfylder visse betin- gelser . … 55 Det følger af Domstolens praksis, at medlemmerne af den ”berørte offentlighed” som omhandlet i Århuskonventionen skal kunne indlede et søgsmål til prøvelse af de handlinger , der er omhandlet i denne kon- ventions artikel 9, stk. 2, uanset hvilken rolle de har kunnet spille ved behandlingen af ansøgningen, og at parterne i denne konvention derfor ikke kan foreskrive, at en sådan procedure ikke kan antages til realitets- behandling med den begrundelse, at sagsøgeren har deltaget i beslut- ningsprocessen for den anfægtede afgørelse og har kunnet gøre sit synspunkt gældende ved denne lejlighed (jf. i denne retning vedrø-rende tilsvarende bestemmelser i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse of fentlige og private projekters indvirk-ning på miljøet (EFT 1985, L 175, s. 40), dom af 15.10.2009, Djur gården-Lilla Värtans Miljöskyddsförening, C-263/08, EU:C:2009:631, præmis 38 og 39). 56 Deltagelsen i beslutningsprocessen på miljøområdet under de betin- gelser , der er fastsat i den nævnte konvention, er nemlig forskellig fra indledningen af et søgsmål, og den har et andet formål end formålet med sidstnævnte, idet dette søgsmål i givet fald kan indledes til prø-velse af den afgørelse, der er blevet truf fet efter denne proces, således at denne deltagelse er uden betydning for betingelserne for søgsmålsret- 13 ten (jf. i denne retning dom af 15.10.2009, Djurgården-Lilla Värtans Mil- jöskyddsförening C-263/08, EU:C.2009.631, præmis 38). 58 Endelig bemærkes, at målet, der består i at sikre en "vid adgang til klage og domstolsprøvelse" der er fastsat i Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, og overholdelsen af denne bestemmelses effektive virkning ikke sikres ved en lovgivning der betinger antagelsen af en klage eller et søgsmål indledt af en ikke-statslig organisation til realitetsbehand-ling; af den rolle; som denne organisation har kunnet eller ikke har kun-net spille i fasen med deltagelse i beslutningsprocessen; når denne fase ikke tjener samme formål som indledningen af en klagesag eller et søgs-mål, og den vurdering; som en sådan organisation har af et udkast; des-uden kan udvikle sig afhængigt af resultatet af denne proces (jf. i denne retning dom af 15.10.2009, Djurgården-Lilla Värtans Miljöskydds-förening C- 263/08, EU.C:2009.631, præmis 38, 39 og 48) Anbringender Appellant har supplerende anført navnlig; at planlovens $ 59 ikke inde - holder et krav om væsentlig interesse som forudsat af landsretten. Der er ikke hjemmel til at tillægge et væsentlighedskriterium afgørende betyd-ning ved vurderingen af, om hun er klageberettiget efter planlovens $ 59, stk. 1.Det opstillede væsentlighedskriterium er i strid med Planklagenævnets faste 0g langvarige praksis. Det er også i strid med Århus-konventionens principper om klageret for den berørte offentlighed. Hun udgør en del af den berørte offentlighed og er dermed klageberettiget efter planlovens $ 59. Hun driver gennem sit selskab udlejningsaktivitet med bl.a. detailhandelsbutikker og bliver i denne egenskab berørt af lokalplanen. Denne individuelle og særlige påvirkning bør tillægges afgørende vægt ved vurderin-gen af hendes interesse i at klage over kommunens afgørelser: Planklagenævnet har supplerende anført navnlig at det fremgår af forarbej-derne til planlovens 8 59, stk. 1, at enhver; der skønnes at have en individuel, væsentlig retlig interesse, vil være klageberettiget. Landsretten har derfor med rette lagt vægt på, at <anonym>Appellant</anonym> ikke har en sådan væsentlig interesse i kommunens afgørelser; at hun har retlig interesse i sagens udfald. Planlovens 8 59 skal fortolkes i overensstemmelse med Århus-konventionens artikel 9, stk. 2 Det betyder imidlertid ikke, at $ 59 skal fortolkes sådan; at en- hver, der "berøres? af en plan; er klageberettiget. Nævnet lægger i sin nuvæ-rende praksis til grund, at alle medlemmer af den berørte offentlighed, der har 14 tilstrækkelig interesse, har klageadgang. I tilstrækkelighedsvurderingen indgår bl.a om interessen er væsentlig. Afgørelsen om, at <anonym>Appellant</anonym> ikke er klageberettiget, er korrekt; uanset hvilken terminologi der anvendes om hendes interesse. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Frederikshavn Kommune vedtog den 20. december 2017 en lokalplan og et kommuneplantillæg, der gav mulighed for at opføre en ny dagligvarebutik på 1.200 m2 uden for <anonym>By</anonym> bymidte. <anonym>Appellant</anonym> der bor i <anonym>By</anonym> klagede den 22. december 2017 til Planklage-nævnet over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommu-neplantillægget. Planklagenævnet afviste den 24. april 2018 at behandle <anonym>Appellants</anonym> klage; idet nævnet vurderede; at hun ikke var klageberettiget. Sagen angår, om Planklagenævnets afgørelse er i overensstemmelse med plan- lovens $ 59, stk. 1, jf. Århus-konventionens artikel 9, stk. 2. Planlovens $ 59, stk. 1, jf Århus-konventionens artikel 9, stk. 2 Det følger af planlovens 8 59, stk. 1, at enhver med retlig interesse i sagens ud-fald er berettiget til at klage over en kommunes afgørelser om lokalplaner 0g kommuneplantillæg, jf. $ 58. Det er i forarbejderne til kommuneplanlovens $ 48, som planlovens $ 59 erstat- tede i 1992, forudsat, at enhver; der skønnes at have en individuel, væsentlig retlig interesse; vil have klagebeføjelse; 0g det fremgår; at kredsen af klageberet-tigede er ret vid. Ved gennemførelsen af Århus-konventionen i dansk ret i 2000 blev der indsat en ny bestemmelse i planlovens 8 59, stk. 2, om klageadgang for visse lands- dækkende foreninger mv , men der blev ikke i øvrigt ændret i planlovens regler om klageadgang. Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, at Danmark inden for ram- merne af sin nationale lovgivning skal sikre, at medlemmer af den berørte of- fentlighed, som har tilstrækkelig interesse; har adgang til klage og domstolsprø- velse. 15 EU-Domstolen har i sin praksis vedrørende Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, fastslået; at ikke alle fysiske eller juridiske personer; der henhører under be-grebet "den berørte offentlighed? skal have søgsmålsret; men at det tillige er et krav; at de pågældende har "tilstrækkelig interesse? Domstolen har også fast-slået; at medlemsstaterne råder over et vidt skøn med hensyn til at fastsætte, hvad der skal forstås ved "tilstrækkelig interesse? Der henvises herved til bl.a. EU-Domstolens dom af 16. april 2015 i sag C-570/13 (Karoline Gruber), præmis 32 0g 38, 0g dom af 14.januar 2021 i sag C-826/18 (LB, Stichting Varkens in Nood m.fl.) præmis 36 og 45. Den konkrete sag <anonym>Appellant</anonym> der har indgivet klagen til Planklagenævnet som privatper-son; er ikke grundejer; beboer eller erhvervsdrivende i det lokalplanområde; som kommunens afgørelser om lokalplan og kommuneplantillæg angår. Højesteret tiltræder; at det herefter må bero på en samlet vurdering af de kon-krete omstændigheder; om <anonym>Appellant</anonym> efter planlovens $ 59, stk. 1,jf. År-hus- konventionens artikel 9, stk. 2, er berettiget til at klage over de omhandlede afgørelser. Af de grunde, der er anført af landsretten; finder Højesteret; at <anonym>Appellant</anonym> ikke har retlig interesse i at klage over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Heri ligger; at <anonym>Appellant</anonym> ikke har "tilstrækkelig interesse' 99 0g at det der-med er uden betydning for hendes klageadgang efter planlovens $ 59, stk. 1, om hun må anses for omfattet af "den berørte offentlighed? efter Århus-konventio-nens artikel 9, stk. 2,jf. artikel 2, stk. 5. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. Ved fastsættelse af sagsomkostninger har Højesteret lagt vægt på bl.a , at der under sagens forberedelse har været anmodning om forelæggelse af præjudici-elle spørgsmål for EU-Domstolen THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Plankla- genævnet. /16 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	32,115	32,331
3267	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om fremlæggelse af bilag	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1237/2008-VLR	Boligretssag	2. instans	505/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Anpartsselskabet af 3. april 2007; Dommer - Hans-Jørgen Nymark Beck; Dommer - Lis Sejr; Dommer - Poul Hansen;	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsret holdt den 30. juli 2008 kl. 12.45 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lis Sejr, Poul Hansen og Hans-Jørgen Nymark Beck. Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges: V.L. B – 1237-08 Lejer mod Anpartsselskabet af 3. april 2007. Fremlagte bilag: Kæreskrift. Brev af 10. juli 2008 fra Retten i Randers. Retsbog af 1. juli 2008 fra Retten i Randers (sag nr. BS 5- 1501/2007). Sagens øvrige bilag var til stede. Den 1. juli 2008 har boligretten truffet afgørelse om tilla-delse til at fremlægge bilagene 2,3,4 (med undtagelse af side 3), 5, 5a, 5aa-5az, 5ba-bp, 6 og 6a-6h. Landsretten afsagde K e n d e l s e: / Af de grunde, der er anført af flertallet i boligretten, / - 2 - b e s t e m m e s: Boligrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Lis Sejr /	Vestre Landsret holdt den 30 _ juli 2008 kl 12 .45 møde på tingstedet 1 Viborg_ Som dommere fungerede landsdommerne Lis Sejr' Poul Hansen 0g Hans-Jørgen Nymark Beck Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbej der ved retten</anonym> Der foretoges: V .L. B ~ 1237-08 <anonym>Lej er</anonym> mod Anpartsselskabet af 3 april 2007 - Fremlagte bilag: Kæreskrift. Brev af 10 _ juli 2008 fra Retten 1 Randers- Retsbog af 1 juli 2008 fra Retten 1 Randers (sag nr BS 5 - 1501/2007) Sagens øvrige bilag var til stede _ Den 1 juli 2008 har boligretten truffet afgørelse om tilla-delse til at fremlægge bilagene 2 , 3 , 4 (med undtagelse af side 3) , 5 , 5a, 5aa-5a2 , 5ba-bp ' 6 og 6a-6h Landsretten afsagde K e n d e 1 s e: /Af de grunde, der er anført af flertallet i boligretten, /- 2 - b e s t e m m e s: Boligrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Lis Sejr /	859	888
3268	Spørgsmål om hvorvidt sagen, under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, skal henvises til behandling ved Østre Landsret, fordi den er af principiel karakter og har generel... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-47808/2020-KBH	Gruppesøgsmål	1. instans	1512/23	Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Vurderingsstyrelsen; Advokat - Anders Ørgaard; Advokat - Birgitte Kjærulff Vognsen; Advokat - Leo Jantzen;	Nej	Nej	Nej			/ KØBENHAVNS BYRET RETSBOG Den 31. august 2022 holdt Københavns Byret møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-47808/2020-KBH Grupperepræsentant (Foreslået grupperepræsentant) (advokat Leo Jantzen og advokat Anders Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) Ingen var mødt eller tilsagt. I stævningen er sagen anlagt som et gruppesøgsmål med Grupperepræsentant som foreslået grupperepræsentant. I svarskriftet nedlagde Vurderingsstyrelsen påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Afvisningspåstanden er nedlagt under henvising til, at Vurderingsstyrelsen gjorde gældende, at betingelserne for anlæggelse af sagen som et gruppesøgsmål ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1. Ved processkrift af 24. juni 2022 ændrede Grupperepræsentant påstanden. Ved processkrift af 29. juni 2022 har Vurderingsstyrelsen oplyst, at styrelsen nu ikke protesterer over det anlagte gruppesøgsmål som følge af den ændrede påstand, og frafalder afvisningspåstanden, så påstanden er frifindelse. Retten finder herefter, at sagen herefter kan behandles som et gruppesøgsmål efter reglerne i retspllejelovens § 23 a. / 2 I stævningen anmoder Grupperepræsentant om, at sagen under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, henvises til behandling ved Østre Landsret, fordi sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Til støtte herfor anføres følgende: ” Det er principielt, om Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen skal kunne afgive en vejledende udtalelse, og blot indsætte et forbehold for dens bindende karakter, for herefter at være undtaget fra ethvert ansvar. Dette gælder særligt; (i) når udtalelsen er særdeles fejlbehæftet, (ii) det måtte have stået Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen klart, at udtalelsen ville blive konkret anvendt overfor en række borgere, samt (iii) at Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan udtale sig om værdien. Derudover relaterer spørgsmålet sig ikke alene til denne sag, men også til fremtidige sager, hvor Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen bliver forespurgt om en vejledende udtalelse i forbindelse med et projektsalg, og derudover omkring offentlige myndigheders ansvar ved vejledende udtalelser.” I Vurderingsstyrelsens processkrift af 29. juni 2022 tiltræder Vurderingsstyrelsen anmodningen om henvisning til Østre Landsret under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, og anfører følgende til støtte herfor: ” Sagen drejer sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Dette spørgsmål er principielt, idet der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Vurderingsstyrelsen har videre afgivet et betydeligt antal udtalelser til ejendomsmæglere vedrørende projektbyggerier, og sagen kan derfor få væsentlig vidererækkende betydning. Det bemærkes, at der efter anlæggelse af nærværende gruppesøgsmål er anlagt fire yderligere sager om samme spørgsmål (rettens sagsnr. BS-12343/2022-OLR, BS-12341/2022-OLR, BS-12342/2022-OLR og BS-12344/2022-OLR). Sagerne, der sam-behandles, er henvist fra Retten i Roskilde til Østre Landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Landsretten har endnu ikke taget stilling til om betingelserne for henvisning er opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5.” / Retten afsagde sålydende KENDELSE / 3 Som anført af parterne drejer sagen sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Retten lægger efter parternes oplysninger til grund, at der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Retten finder på den anførte baggrund, at spørgsmålet er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for henvisning til Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er derfor opfyldt. THI BESTEMMES: Retten henviser sagen til Østre Landsret.	KØBENHAVNS BYRET RETSBOG Den 31. august 2022 holdt Københavns Byret møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-47808/2020-KBH <anonym>Grupperepræsentant</anonym> (Foreslået grupperepræsentant) (advokat Leo Jantzen 0g advokat Anders Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) Ingen var mødt eller tilsagt. Istævningen er sagen anlagt som et gruppesøgsmål med <anonym>Grupperepræsentant</anonym> som foreslået grupperepræsentant. I svarskriftet nedlagde Vurderingsstyrelsen påstand om afvisning subsidiært frifindelse Afvisningspåstanden er nedlagt under henvising til, at Vurderingsstyrelsen gjorde gældende, at betingelserne for anlæggelse af sagen som et gruppesøgsmål ikke er opfyldt, jf retsplejelovens $ 254 b; stk 1. Ved processkrift af 24.juni 2022 ændrede <anonym>Grupperepræsentant</anonym> påstanden. Ved processkrift af 29.juni 2022 har Vurderingsstyrelsen oplyst; at styrelsen nu ikke protesterer over det anlagte gruppesøgsmål som følge af den ændrede påstand, og frafalder afvisningspåstanden; så påstanden er frifindelse. Retten finder herefter; at sagen herefter kan behandles som et gruppesøgsmål efter reglerne i retspllejelovens $ 23 a 2 [ stævningen anmoder <anonym>Grupperepræsentant</anonym> om, at sagen under henvisning til retsplejelovens $ 226, stk. 1, henvises til behandling ved Østre Landsret, fordi sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Til støtte herfor anføres følgende: Det er principielt; om SkattestyrelsenlVurderingsstyrelsen skal kunne afgive en vejledende udtalelse; og blot indsætte et forbehold for dens bindende karakter for herefter at være undtaget fra ethvert ansvar: Dette gælder særligt; (i) når udtalelsen er særdeles fejlbehæftet; (ii) det måtte have stået SkattestyrelsenlVurderingsstyrelsen klart, at udtalelsen ville blive konkret anvendt overfor en række borgere, samt (iii) at SkattestyrelsenlVurderingsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan udtale sig om værdien. Derudover relaterer spørgsmålet sig ikke alene til denne sag, men også til fremtidige sager; hvor SkattestyrelsenlVurderingsstyrelsen bliver forespurgt om en vejledende udtalelse i forbindelse med et projektsalg; 0g derudover omkring offentlige myndigheders ansvar ved vejledende udtalelser I Vurderingsstyrelsens processkrift af 29.juni 2022 tiltræder Vurderingsstyrelsen anmodningen om henvisning til Østre Landsret under henvisning til retsplejelovens 8 226, stk. 1, 0g anfører følgende til støtte herfor: Sagen drejer sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse; herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse; når denne beror på et skøn. Dette spørgsmål er principielt; idet der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende; hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse; der er baseret på et skøn. Vurderingsstyrelsen har videre afgivet et betydeligt antal udtalelser til ejendomsmæglere vedrørende projektbyggerier; og sagen kan derfor få væsentlig vidererækkende betydning; Det bemærkes; at der efter anlæggelse af nærværende gruppesøgsmål er anlagt fire yderligere sager om samme spørgsmål (rettens sagsnr BS-12343/2022-OLR, BS-12341/2022-OLR, BS-12342/2022-OLR og BS-12344/2022-OLR) . Sagerne; der sam-behandles; er henvist fra Retten i Roskilde til Østre Landsret som første instans, jf retsplejelovens $ 226, stk. 1. Landsretten har endnu ikke taget stilling til om betingelserne for henvisning er opfyldt; jf retsplejelovens $ 226, stk. 5. /Retten afsagde sålydende KENDELSE /3 Som anført af parterne drejer sagen sig om of fentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Retten lægger efter parternes oplysninger til grund, at der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Retten finder på den anførte baggrund, at spør gsmålet er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for henvisning til Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er derfor opfyldt. THI BESTEMMES: Retten henviser sagen til Østre Landsret.	4,657	4,703
3269	Byrettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed opretholdes, men at børnene skal have bopæl hos mor	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-2261/2011-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	16538/22	Familieret og personlige forhold; Forældreansvarslov § 6;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lone Bach Nielsen; Dommer - Niels Boesen; Advokat - Dorthe Fuglsang; Advokat - Majken Johansen;	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 4. november 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lone Bach Nielsen (kst.), Niels Boesen og Jens Kruse Mikkelsen). 22. afd. a.s. nr. B-2261-11: Mor (advokat Dorthe Fuglsang, besk.) mod Far (advokat Majken Solgerd Johansen, besk.) Frederiksberg Rets dom af 13. maj 2011 (BS E-2945/2010) er anket af Mor med påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over de fire fællesbørn med bopæl hos hende. Over for faderens påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed har hun påstået afvisning. Indstævnte har principalt påstået ophævelse af den fælles forældremyndighed over de fire fællesbørn, subsidiært stadfæstelse. Begge parter har haft fri proces under anken. - 2 - Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. Moderen har forklaret blandt andet, at hun fortsat bor i lejligheden på Adresse 1. Hun deler selv værelse med sin yngste datter, de to ældste døtre deler et værelse, mens sønnen har sit eget værelse. Hun går til aktivering om formiddagen, og om eftermiddagen får hun dansk- undervisning. Hver anden fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 11-14 arbejder hun som frivillig i Butik, dvs. i de weekender, hun ikke har samvær med børnene. Hun modtager starthjælp. Hun har ikke kunnet få arbejde pga. den økonomiske krise. Hun har midlertidig opholdstilladelse indtil september 2012 og har fået at vide, at hun til den tid kan søge om permanent opholdstilladelse. Hun vil gerne blive i Danmark sammen med børnene. Hun har endnu ikke orienteret Udlændingeservice om den nye samværsresolution, da den er midlertidig. Hun fik besked om børnenes flytning til Jylland, da hun fik brev fra Statsforvaltningen den 5. august 2011. Faderen havde ikke fortalt om flytningen forinden, men han havde overvejet det siden 2009. Han havde også overvejet at rejse hjem til Filippiner-ne. Hun troede kun, at det var noget, han sagde, og at han ikke ville gøre alvor af det. Da hun fik lejligheden på Adresse 1 i oktober 2010, sagde han, at nu behøvede han ikke at flytte til Jylland. Han havde ikke forud for flytningen i august 2011 konkret fortalt hende om, at han nu gjorde alvor af flytningen til Jylland. Den 15. august 2011 var det faderens tur til at have samvær, og samme aften ringede en af døtrene til hende og sagde, at faderen havde sagt, at de ikke skulle i børnehave mere. Indtil da havde de praktiseret en 7-7 deleordning. Hun havde afleveret børnene i børnehave og skole samme morgen (Institution 1 og Skole). Hun så dem først igen to måneder senere i efterårsferien. De kom først om lørdagen, selv om de skulle være kommet om fre-dagen. Hun vil meget gerne samarbejde med faderen. Det passer ikke, at hun ikke var indstillet på at hjælpe faderen, når han skulle til jobsamtale mv., da faderen boede i By 1. Hun ville gerne have haft en ekstra dag sammen med børnene, men hun kunne ikke aflyse sin aktivering eller skole, når han typisk først ringede samme dag. Derfor har hun ikke konkret - 3 - byttet samværsdag med faderen. Hun havde et godt samarbejde med skolen og børnehaven i By 1. De to små børn går ikke i børnehave i By 2. Det er ikke godt, da børnene skal være sammen med andre børn og opbygge et socialt netværk. Da børnene boede i By 1 var de i tre til fire forskellige institutioner. Barn 4 gik i Institution 2, Institution 1 og Institution 3. Barn 3 gik i institutionerne Institution 4, Institution 2, Institution 1 og Institution 3. Barn 2 gik i institutionerne Institution 5, Institution 4, Institution 2 og Institution 1. Barn 1 gik i institutionerne Institution 6, Institution 5, Institution 2 og Institution 7. Hun har ikke været inddraget i nogen af in-stitutionsskiftene. Det var faderen, der bestemte. Institution 1 er bekymret for børnene pga. de mange institutionsskift. Barn 3 har ikke mange interesser. Han ville kun spille computerspil, da han var på efterårsferie. Hun mener, at det vil være bedst for børnene at bo hos hende, da hun altid har afleveret dem i institutionerne, og hun har deltaget i forældresamtaler. Hun vil være indstillet på, at faderen får samvær hver anden weekend. Hun vil endvidere være indstillet på at stå for transporten den ene vej. Samarbejdet med faderen kunne blive bedre, hvis faderen ikke ville kontrollere alt. Faderen skal også respektere hendes meninger. Mens børnene har bo-pæl hos faderen i By 2, er det ikke en løsning, at hun kommer på besøg i hans hjem. Hun tog i sin tid på krisecenter pga. v old og ”moral harassment ” fra faderens side. Faderen har forklaret blandt andet, at han fortalte moderen, at det kunne blive nødvendigt at flytte til Jylland, men hun ville ikke tale med ham. Han flyttede til By 2 den 15. august 2011, fordi hele hans familie (blandt andet forældre og bedsteforældre) og alle hans venner bor der. Han kunne ikke arbejde i By 1, da han ikke havde hjælp til børnene. Han spurgte mange gange moderen, om hun kunne passe børnene, mens han skulle til job-samtale, men det kunne aldrig lade sig gøre. Han modtager dagpenge og vil helst ikke modtage bistandshjælp. Han flyttede ind i huset på Adresse 2 i Område 1 ved By 2 den 1. september 2011. Han har en tidsubegrænset lejekontrakt på huset. Børnene er glade for at bo i By 2, hvor de har deres farmor og resten af deres familie. De to ældste børn går i skole hver dag. De savner ikke deres mor, og de vil ikke en gang - 4 - ringe til hende, selv om han opfordrer dem til det. Moderen fik under mødet i Statsforvaltningen at vide, hvilken skole de to ældste børn går i. Moderen ønsker ikke at hente børnene på skolen i By 2, selv om han har opfordret hende til at komme til By 2. Det er således hendes egne forhold, der er grunden til, at hun ikke fik samvær før i efterårsferien i år. De to yngste børn nåede at gå i børnehave i Område 2 i to uger, mens de boede hos hans forældre, men børnehaven lå uhensigtsmæssigt i forhold til det nye hus i Område 1 og hans arbejde. Det var fra omkring den 17. august til den 2. september 2011, at de gik i børneha-ven i Område 2. De to yngste børn står nu på venteliste til en anden børneinstitution. Han blev fyret fra sit arbejde som Stilling, fordi han skulle have fri til at tage til mødet i Statsforvaltningen. Han havde sidste arbejdsdag den 13. september 2011. Efter sin fyring fik han friplads i børnehaven til de to yngste, men de står som sagt på venteliste til en ny børnehave. Fra den 10. oktober 2011 begyndte han at gå på kursus hver dag kl. 8-15. Han skal gå på kurset frem til begyndelsen af januar 2012. Det er korrekt, at han først afleverede børnene om lørdagen i efterårsferien af samme grund. Han har ikke været vol-delig mod moderen, men børnene har fortalt, at moderen har været voldelig mod dem. Alle fire børn har et meget tæt søskendeforhold. Barn 4 (den yngste datter) er en meget glad og sjov pige. Hun giver mange kys og kram til sine søskende. Barn 3 er meget glad for at spille på computeren og for at spille fodbold. De to ældste døtre går i skole og er meget glad for det. De kommer i skole hver eneste dag. Det er rigtigt, at de er lidt generte, men det er ved at blive bedre i forhold til skolens beskrivelse af dem. I 2005-2006 var moderen ca. otte måneder i Italien uden børnene. Han passede dem imens. Den nye samværsordning med weekendsamvær hos moderen er dårlig, fordi børnene skal bruge så meget tid på at rejse frem og tilbage. Han har tilbudt moderen, at hun kan have samvær med dem i hans hus. Hun behøver ikke at bo hos ham. Moderen vil ikke tale med hans forældre. Han gav børnene en mobiltelefon med på samvær, så de kunne ringe til ham. Det gjorde de også, uden at moderen vidste det. Da han senere ville ringe til børnene på moderens bopæl, var telefonen slukket. Hans mor og hans kæreste deles om at passe de to yngste børn hjemme hos ham, mens han er på kursus. Han bringer selv de to ældste i skole. Han har fået en ny kæreste i By 2, - 5 - som er 28 år. Hun laver ikke noget lige nu. Han har kendt hende i ca. et halvt år. De mødte hinanden på chatten på internettet. Børnene har det ok med kæresten. Han har lige nu ikke mulighed for at overholde statsforvaltningens samværsresolution. Han vil være indstillet på at deles om samværstransporten, men ikke hver 14. dag. Han har ikke talt med Kommune 1 om børnene. Han har ikke givet kommunen samtykke til at indhente oplysninger fra Kommune 2, da han gerne vil starte på en frisk. I mod-sætning til moderen kan han ikke få hjælp fra kommunen til børnene. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder ikke grundlag for at afvise faderens nye, principale påstand om ophæ- velse af den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, der er fremsat i ankesvarskriftet inden ankefristens udløb, selv om sagen af statsforvaltningen efter foræl- dreansvarslovens § 40, stk. 1, er indbragt for – og behandlet af – byretten som en bopæls-sag, jf. forældreansvarslovens § 17. Sager om forældremyndighed og bopæl skal afgøres efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, og landsretten finder, at ordningen, hvorefter disse sager først skal behandles ved statsforvaltningen, jf. forældrean- svarslovens § 31, stk. 1, ikke kan udelukke, at én eller begge forældre under behandlingen af en bopælssag ved domstolene på grund af ændrede forhold nedlægger påstand om op- hævelse af den fælles forældremyndighed, også selv om dette først sker under anken. Det ville ikke være rimeligt i forhold til hverken børn eller forældre, hvis sagen i denne situati-on skulle starte forfra ved statsforvaltningen. Uanset parternes samarbejds- og kommunikationsvanskeligheder finder landsretten imid- lertid, at der ikke foreligger sådanne tungtvejende grunde, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Begge forældre må efter de foreliggende oplysninger anses for egnede som bopælsforæl-der. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder udtalelserne fra børnenes institutioner og skoler samt parternes forklaringer for landsretten og landsrettens indtryk af parterne, finder landsretten, at moderen må anses for bedst egnet til at varetage børnenes opvækst og udvikling i samarbejde med børnenes institutioner og skole samt de kommuna-le myndigheder og til at sikre børnenes kontakt og samvær med den anden forælder. Det er herved indgået med en vis vægt, at faderen flyttede med børnene til By 2 uden forin- - 6 - den at overveje eller drøfte børnenes mulighed for samvær med moderen efter denne flyt- ning. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed opretholdes, men at bør- nene Barn 1 (CPR nr. (Født 2004)), Barn 2 (CPR nr. (Født 2005)), Barn 3 (CPR nr. (Født 2006)) og Barn 4 (CPR nr. (Født 2008)) skal have bopæl hos Mor. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats- kassen.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 4.november 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lone Bach Nielsen (kst.), Niels Boesen og Jens Kruse Mikkelsen) . 22. afd. a.s. nr. B-2261-11: <anonym>Mor</anonym> (advokat Dorthe Fuglsang; besk.) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Majken Solgerd Johansen, besk;) Frederiksberg Rets dom af 13.maj 2011 (BS E-2945/2010) er anket af <anonym>Mor</anonym> med påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over de fire fællesbørn med bopæl hos hende. Over for faderens påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed har hun påstået afvisning. Indstævnte har principalt påstået ophævelse af den fælles forældremyndighed over de fire fællesbørn; subsidiært stadfæstelse. Begge parter har haft fri proces under anken. Forklaringer For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring. Moderen har forklaret blandt andet; at hun fortsat bor i lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> Hun deler selv værelse med sin yngste datter; de to ældste døtre deler et værelse; mens sønnen har sit eget værelse. Hun går til aktivering om formiddagen; 0g om eftermiddagen får hun dansk - undervisning. Hver anden fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 1l-14 arbejder hun som frivillig i <anonym>Butik</anonym> dvs. i de weekender; hun ikke har samvær med børnene. Hun modtager starthjælp. Hun har ikke kunnet få arbejde pga. den økonomiske krise. Hun har midlertidig opholdstilladelse indtil september 2012 og har fået at vide; at hun til den tid kan søge om permanent opholdstilladelse. Hun vil gerne blive i Danmark sammen med børnene. Hun har endnu ikke orienteret Udlændingeservice om den nye samværsresolution; da den er midlertidig: Hun fik besked om børnenes flytning til Jylland, da hun fik brev fra <anonym>Statsforvaltningen</anonym> den 5 august 2011. Faderen havde ikke fortalt om flytningen forinden; men han havde overvejet det siden 2009. Han havde også overvejet at rejse hjem til Filippiner-ne . Hun troede kun; at det var noget; han sagde og at han ikke ville gøre alvor af det. Da hun fik lejligheden på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>1</anonym> i oktober 2010, sagde han, at nu behøvede han ikke at flytte til Jylland. Han havde ikke forud for flytningen i august 2011 konkret fortalt hende om, at han nu gjorde alvor af flytningen til Jylland. Den 15. august 2011 var det faderens tur til at have samvær; og samme aften ringede en af døtrene til hende 0g sagde, at faderen havde sagt, at de ikke skulle i børnehave mere. Indtil da havde de praktiseret en 7-7 deleordning: Hun havde afleveret børnene i børnehave og skole samme morgen <anonym>Institution 1</anonym> 0g <anonym>Skole</anonym> ) Hun så dem først igen to måneder senere i efterårsferien. De kom først om lørdagen; selv om de skulle være kommet om fre-dagen. Hun vil meget gerne samarbejde med faderen. Det passer ikke; at hun ikke var indstillet på at hjælpe faderen; når han skulle til jobsamtale mv , da faderen boede i <anonym>By 1</anonym> Hun ville gerne have haft en ekstra dag sammen med børnene, men hun kunne ikke aflyse sin aktivering eller skole; når han typisk først ringede samme dag. Derfor har hun ikke konkret byttet samværsdag med faderen. Hun havde et godt samarbejde med skolen og børnehaven i <anonym>By 1</anonym> De t0 små børn går ikke i børnehave i <anonym>By 2</anonym> Det er ikke godt, da børnene skal være sammen med andre børn og opbygge et socialt netværk. Da børnene boede i <anonym>By 1</anonym> var de i tre til fire forskellige institutioner <anonym>Barn 4</anonym> gik i <anonym>Institution 2</anonym> <anonym>Institution 1</anonym> 0g <anonym>Institution 3</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> gik i institutionerne <anonym>Institution 4</anonym> <anonym>Institution 2</anonym> <anonym>Institution</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Institution 3</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> gik i institutionerne <anonym>Institution 5</anonym> <anonym>Institution 4</anonym> <anonym>Institution 2</anonym> 0g <anonym>Institution 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> gik i institutionerne <anonym>Institution 6</anonym> <anonym>Institution 5</anonym> <anonym>Institution 2</anonym> 0g <anonym>Institution</anonym> <anonym>7</anonym> Hun har ikke været inddraget i nogen af in-stitutionsskiftene. Det var faderen; der bestemte. <anonym>Institution 1</anonym> er bekymret for børnene pga. de mange institutionsskift. <anonym>Barn 3</anonym> har ikke mange interesser. Han ville kun spille computerspil, da han var på efterårsferie. Hun mener; at det vil være bedst for børnene at bo hos hende; da hun altid har afleveret dem i institutionerne; og hun har deltaget i forældresamtaler. Hun vil være indstillet på, at faderen får samvær hver anden weekend. Hun vil endvidere være indstillet på at stå for transporten den ene vej. Samarbejdet med faderen kunne blive bedre, hvis faderen ikke ville kontrollere alt. Faderen skal også respektere hendes meninger: Mens børnene har bo-pæl hos faderen i <anonym>By 2</anonym> er det ikke en løsning; at hun kommer på besøg i hans hjem. Hun tog isin tid på krisecenter pga. v old og "moral harassment fra faderens side. Faderen har forklaret blandt andet, at han fortalte moderen; at det kunne blive nødvendigt at flytte til Jylland, men hun ville ikke tale med ham. Han flyttede til <anonym>By 2</anonym> den 15. august 2011, fordi hele hans familie (blandt andet forældre og bedsteforældre) og alle hans venner bor der; Han kunne ikke arbejde i <anonym>By 1</anonym> da han ikke havde hjælp til børnene. Han spurgte mange gange moderen; om hun kunne passe børnene; mens han skulle til job-samtale; men det kunne aldrig lade sig gøre. Han modtager dagpenge og vil helst ikke modtage bistandshjælp. Han flyttede ind i huset på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Område 1</anonym> ved <anonym>By 2</anonym> den 1. september 2011. Han har en tidsubegrænset lejekontrakt på huset. Børnene er glade for at bo i <anonym>By 2</anonym> hvor de har deres farmor og resten af deres familie. De to ældste børn går i skole hver dag; De savner ikke deres mor, og de vil ikke en gang ringe til hende; selv om han opfordrer dem til det. Moderen fik under mødet i <anonym>Statsforvaltningen</anonym> at vide, hvilken skole de to ældste børn går i. Moderen ønsker ikke at hente børnene på skolen i <anonym>By 2</anonym> selv om han har opfordret hende til at komme til <anonym>By 2</anonym> Det er således hendes egne forhold, der er grunden til, at hun ikke fik samvær før i efterårsferien i år. De to yngste børn nåede at gå i børnehave i <anonym>Område 2</anonym> ito uger; mens de boede hos hans forældre, men børnehaven lå uhensigtsmæssigt i forhold til det nye hus i <anonym>Område 1</anonym> og hans arbejde . Det var fra omkring den 17. august til den 2. september 2011,at de gik i børneha-ven 1 <anonym>Område 2</anonym> De to yngste børn står nu på venteliste til en anden børneinstitution. Han blev fyret fra sit arbejde som <anonym>Stilling</anonym> fordi han skulle have fri til at tage til mødet i <anonym>Statsforvaltningen</anonym> Han havde sidste arbejdsdag den 13. september 2011. Efter sin fyring fik han friplads i børnehaven til de to yngste, men de står som sagt på venteliste til en ny børnehave. Fra den 10. oktober 2011 begyndte han at gå på kursus hver dag kl. 8-15. Han skal gå på kurset frem til begyndelsen af januar 2012. Det er korrekt, at han først afleverede børnene om lørdagen i efterårsferien af samme grund. Han har ikke været vol-delig mod moderen, men børnene har fortalt, at moderen har været voldelig mod dem Alle fire børn har et meget tæt søskendeforhold. <anonym>Barn 4</anonym> (den yngste datter) er en meget glad 0g sjov pige. Hun giver mange kys og kram til sine søskende. <anonym>Barn 3</anonym> er meget glad for at spille på computeren og for at spille fodbold. De to ældste døtre går i skole og er meget glad for det. De kommer i skole hver eneste dag; Det er rigtigt, at de er lidt generte, men det er ved at blive bedre i forhold til skolens beskrivelse af dem. 12005-2006 var moderen ca. otte måneder i Italien uden børnene. Han passede dem imens. Den nye samværsordning med weekendsamvær hos moderen er dårlig, fordi børnene skal bruge så meget tid på at rejse frem 0g tilbage. Han har tilbudt moderen; at hun kan have samvær med dem i hans hus. Hun behøver ikke at bo hos ham. Moderen vil ikke tale med hans forældre. Han gav børnene en mobiltelefon med på samvær; så de kunne ringe til ham. Det gjorde de også, uden at moderen vidste det. Da han senere ville ringe til børnene på moderens bopæl, var telefonen slukket. Hans mor og hans kæreste deles om at passe de to yngste børn hjemme hos ham; mens han er på kursus . Han bringer selv de to ældste i skole. Han har fået en ny kæreste i <anonym>By 2</anonym> som er 28 år Hun laver ikke noget lige nu. Han har kendt hende i ca. et halvt år De mødte hinanden på chatten på internettet. Børnene har det ok med kæresten. Han har lige nu ikke mulighed for at overholde statsforvaltningens samværsresolution: Han vil være indstillet på at deles om samværstransporten; men ikke hver 14. dag; Han har ikke talt med <anonym>Kommune 1</anonym> om børnene. Han har ikke givet kommunen samtykke til at indhente oplysninger fra <anonym>Kommune 2</anonym> da han gerne vil starte på en frisk. I mod-sætning til moderen kan han ikke få hjælp fra kommunen til børnene. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder ikke grundlag for at afvise faderens nye; principale påstand om ophæ - velse af den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens $ 11, der er fremsat i ankesvarskriftet inden ankefristens udløb, selv om sagen af statsforvaltningen efter foræl- dreansvarslovens $ 40, stk. 1, er indbragt for og behandlet af byretten som en bopæls-sag, jf: forældreansvarslovens $ 17. Sager om forældremyndighed og bopæl skal afgøres eftex; hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens $ 4, og landsretten finder; at ordningen; hvorefter disse sager først skal behandles ved statsforvaltningen; jf. forældrean- svarslovens $ 31, stk. 1, ikke kan udelukke; at én eller begge forældre under behandlingen af en bopælssag ved domstolene på grund af ændrede forhold nedlægger påstand om op- hævelse af den fælles forældremyndighed; også selv om dette først sker under anken. Det ville ikke være rimeligt i forhold til hverken børn eller forældre, hvis sagen i denne situati-on skulle starte forfra ved statsforvaltningen. Uanset parternes samarbejds - og kommunikationsvanskeligheder finder landsretten imid- lertid; at der ikke foreligger sådanne tungtvejende grunde; at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens $ 11,jf. $ 4. Begge forældre må efter de foreliggende oplysninger anses for egnede som bopælsforæl-der: Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder udtalelserne fra børnenes institutioner og skoler samt parternes forklaringer for landsretten og landsrettens indtryk af parterne, finder landsretten; at moderen må anses for bedst egnet til at varetage børnenes opvækst og udvikling i samarbejde med børnenes institutioner og skole samt de kommuna-le myndigheder og til at sikre børnenes kontakt og samvær med den anden forælder. Det er herved indgået med en vis vægt; at faderen flyttede med børnene til <anonym>By 2</anonym> uden forin- den at overveje eller drøfte børnenes mulighed for samvær med moderen efter denne flyt- ning Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres således; at den fælles forældremyndighed opretholdes; men at bør- nene <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2004)</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2005)</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>CPR nr. (Født</anonym> <anonym>2006)</anonym> 0g <anonym>Barn 4</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2008)</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats- kassen.	11,052	11,995
3270	Højesteret hjemviste sag til politiet i spørgsmål om forsvarerpålæg med henblik på, at politiet foretager en fornyet vurdering af, hvilke oplysninger forsvarer ikke må videregive til sigtet	Hjemvist	Straffesag	Højesteret	SS-64/2022-HJR	Sag under efterforskning	3. instans	1544/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Vis flere...	Nej					/ Forsvarerpålæg hjemvist med henblik på fornyet vurdering Kendelse afsagt den 16. maj 2023 Sag 64/2022 Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 Pålæg til forsvarer om ikke at videregive visse oplysninger til sigtede blev hjemvist, da det ikke var muligt at vurdere, om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed Sigtede 1 var sigtet for alvorlig narkokriminalitet ved i forening med tre andre personer at have indsmuglet, besiddet og videreoverdraget ikke under 20 kg kokain. De tre medsigtede var varetægtsfængslet i Danmark, hvorimod Sigtede 1 var på fri fod. Københavns Politi meddelte Sigtede 1's forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysn inger, som hun havde modtaget fra politiet, bortset fra sigtelserne, som fremgik af den europæiske arrestordre fra Københavns Byret. Sagen angik for Højesteret, om der var grundlag for at opretholde Københavns Politis pålæg. Højesteret udtalte, at forarbejderne til reglerne om forsvarerpålæg måtte forstås således, at det bl.a. i sager, hvor en person, der er mistænkt for særdeles alvorlig kriminalitet, fortsat er på fri fod trods langvarig eftersøgning på grundlag af en fængslingskendelse, kan være nødvendigt at meddele et generelt pålæg om ikke at videregive nogen oplysninger vedrørende sagen. Et forsvarerpålæg skal imidlertid også i sådanne sager bygge på en vurdering af sagens konkrete omstændigheder. Højesteret fastslog, at forarbejderne måtte indebære, at politiet skal oplyse forsvareren om de nærmere omstændigheder, der medfører, at et generelt pålæg er den eneste måde, hvorpå det er muligt at varetage de hensyn, der begrunder pålægget. Sådanne oplysninger er også en forudsætning for, at retten kan tage stilling til, om betingelserne for at meddele og opretholde pålægget er opfyldt. Højesteret var ikke på det foreliggende grundlag i stand til at vurdere, om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed. Højesteret hjemviste derfor sagen med henblik på, at politiet foretog en fornyet vurdering af, hvilke oplysninger Sigtede 1's forsvarer ikke måtte videregive, og nærmere begrundede, hvorfor det kunne skade sagens opklaring, hvis oplysningerne blev videregivet. Landsretten var kommet til et andet resultat. /	Forsvarerpålæg hjemvist med henblik på fornyet vurdering Kendelse afsagt den 16.maj 2023 Sag 64/2022 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede 1</anonym> Pålæg til forsvarer om ikke at videregive visse oplysninger til sigtede blev hjemvist; da det ikke var muligt at vurdere, om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed <anonym>Sigtede 1</anonym> var sigtet for alvorlig narkokriminalitet ved i forening med tre andre personer at have indsmuglet; besiddet 0g videreoverdraget ikke under 20 kg kokain. De tre medsigtede var varetægtsfængslet i Danmark; hvorimod <anonym>Sigtede 1</anonym> var på fri fod. Københavns Politi meddelte <anonym>Sigtede 1's</anonym> forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysn inger, som hun havde modtaget fra politiet, bortset fra sigtelserne; som fremgik af den europæiske arrestordre fra Københavns Byret. Sagen angik for Højesteret; om der var grundlag for at opretholde Københavns Politis pålæg. Højesteret udtalte, at forarbejderne til reglerne om forsvarerpålæg måtte forstås således, at det bl.a. i sager, hvor en person; der er mistænkt for særdeles alvorlig kriminalitet, fortsat er på fri fod trods langvarig eftersøgning på grundlag af en fængslingskendelse, kan være nødvendigt at meddele et generelt pålæg om ikke at videregive nogen oplysninger vedrørende sagen. Et forsvarerpålæg skal imidlertid også i sådanne sager bygge på en vurdering af sagens konkrete omstændigheder: Højesteret fastslog, at forarbejderne måtte indebære; at politiet skal oplyse forsvareren om de nærmere omstændigheder; der medfører; at et generelt pålæg er den eneste måde; hvorpå det er muligt at varetage de hensyn; der begrunder pålægget. Sådanne oplysninger er også en forudsætning for, at retten kan tage stilling til, om betingelserne for at meddele og opretholde pålægget er opfyldt. Højesteret var ikke på det foreliggende grundlag i stand til at vurdere; om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed. Højesteret hjemviste derfor sagen med henblik på, at politiet foretog en fornyet vurdering af, hvilke oplysninger <anonym>Sigtede 1's</anonym> forsvarer ikke måtte videregive; og nærmere begrundede, hvorfor det kunne skade sagens opklaring hvis oplysningerne blev videregivet. Landsretten var kommet til et andet resultat. /	2,206	2,280
3271	Sag om hvorvidt skadelidtes tilskadekomst i forbindelse med en besvimelse på arbejdspladsen, er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-639/2020-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1671/23	Arbejdsskade; Forvaltningssag;		Sagsøger - CODAN FORSIKRING A/S; Sagsøgte - Ankestyrelsen; Dommer - Bo Østergaard; Dommer - Bodil Dalgaard-Hammer; Dommer - Louise Christophersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		77.352,00 kr.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. november 2022 Sag BS-639/2020-OLR (3. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Mai Staal Madsen) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) Landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard-Hammer og Louise Christophersen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 11. september 2019. Ved ken- delse af 7. januar 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter rets- plejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Person tilskadekomst i forbin-delse med en besvimelse på hendes arbejdsplads, er en arbejdsskade efter ar- bejdsskadesikringsloven. Påstande Sagsøgeren, Codan Forsikring A/S (herefter ”Codan”), har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Person ikke ved hændelsen den 3. oktober 2016 har pådraget sig en personskade, der skal anerkendes som en arbejdsskade. Sagsøgte, Ankestyrelsen, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. 2 Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk. 1. Sagsfremstilling Persons arbejdsgiver, NNIT A/S, anmeldte den 10. februar 2017 en arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I anmeldelsen er det anført, at Person sad og arbejdede ved sin pc ved sit skri-vebord, da hun pludselig besvimede. Person anmeldte tillige skaden til Codan den 28. marts 2017. Hun oplyste bl.a. at hun besvimede, da hun sad på kontoret, og faldt på gulvet og slog hovedet. Ved afgørelse af 18. oktober 2018 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring ulykken som en arbejdsskade og vurderede, at Persons varige mén efter ulykken udgjorde 10 procent, samt at hun ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Afgørelse Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter ar- bejdsskadeloven. (Lov om arbejdsskadesikring § 6, stk. 1) Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejsskadeloven. Et ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold men som sker i forbindelse med arbejdet, er ikke om- fattet af loven. Ved et ildebefindende eller sygdomsanfald, er det kun eventuelle alvorlige følger heraf, forårsaget af arbejdet eller arbejds- pladsens forhold, som er omfattet af loven. Dette følger af Ankestyrel- sens principafgørelse 16-14. Jus om 33-17 En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske el-ler psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og per- sonskaden. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen kan være: - Tidsmæssig sammenhæng - Kontakt til læge eller anden behandler- og hvornår - Længerevarende gener, eller gener der er svundet efter relevant be- handling - Relevante behandlinger 3 - Forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændel- sen/påvirkningen - Forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen og ikke gav symptomer før - Symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen - En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnet- hed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behand- ling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en per- sonskade i arbejdsskadelovens forstand. Begrundelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en ulykke som en arbejdsskade, hvis skaden er forårsaget af dit arbejde eller de forhold, det foregår under. Ulykken den 3. oktober 2016 er en arbejdsskade. Vi vurderer, at din skade i form af posttraumatisk hovedpine, er forår- saget af, at du som følge af besvimelse, da du sat ved dit skrivebord på dit arbejde, faldt og slog hovedet i gulvet. Vi har lagt vægt på, at du tidsnært på hændelsen, opsøgte læge, og at der fremgår af lægejournalen, at du i denne forbindelse havde gener i form af fokuserings- og koncentrationsproblemer. Vi vurderer dermed, at der er tidsmæssigt årsagssammenhæng mellem hændelsen og dine hovedgener. Vi har lagt vægt på, at du i forbindelse med ulykken med stor sandsyn- lighed pådrog dig slag mod hovedet, idet du faldt i gulvet da du be- svimede. Vi vurderer som følge her af, at hændelsen er egnet til at med- føre vedvarende hovedgener. Vi vurderer dermed, at der er medicinsk årsagssammenhæng, mellem hændelsen og den skade du har pådraget dig. Vi har dernæst lagt vægt på, at du ifølge de lægelige oplysninger og di-ne egne oplysninger, ikke har haft forudbestående hovedgener frem til ulykkestidspunktet. Endvidere har vi lagt vægt på, at det fremgår af epikrise, af den 2. janu-ar 2017, at du på dette tidspunkt, fortsat havde symptomer i form af blandt andet hovedpine og lyd- og lysfølsomhed. Du havde dermed fortsat gener 3 måneder efter hændelsen, og vi vurderer dermed, at du har pådraget dig mere end forbigående gener grundet skaden. Afslutningsvis har vi lagt vægt på, at du har modtaget kiropraktobe- handling som følge af skaden. Vi vurderer, at behandlingen har været relevant for bedst mulig bedring af dine gener. 4 Som følge af at du har vedvarende gener, og har modtaget relevant og helbredende behandling som følge af skaden, vurderer vi, at din skade opfylder personskadebegrebet efter loven. Derfor anerkender vi posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade. Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan anerkende din besvimelse som en arbejdsskade, da der af sagens oplysninger ikke fremgår, at ildebefin- dendet/besvimelsen, skulle være forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold. Vi anerkender således alene dine følger efter slag mod hovedet som en arbejdsskade. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 16- 14.” Codan klagede den 5. november 2018 over afgørelsen til Ankestyrelsen og an- førte, at besvimelsestilfældet ikke var blevet mere alvorligt som følge af arbejdet eller arbejdets forhold, hvorfor principafgørelse 16-14 ikke kunne anvendes i sagen. Den 7. juni 2019 traf Ankestyrelsen afgørelse, hvorved Persons posttraumatiske hovedpine blev anerkendt som en arbejdsskade, mens besvi-melsen ikke blev anerkendt som en arbejdsskade. Ankestyrelsen nedsatte end-videre méngraden til 8 procent. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ” Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at det er godtgjort, at du er udsat for en arbejdsskade 3. ok- tober 2016, hvor du får posttraumatisk hovedpine. Vi vurderer, at besvimelsen er forårsaget af andre forhold end arbejdet, og at besvimelsen således ikke er omfattet af loven. Hvad er afgørende for resultatet Du har oplyst, at du sidder og arbejder ved din pc på skrivebordet, da du pludselig besvimer. Du falder ned på gulvet og slår hovedet. Om personskaden, der anerkendes Vi lægger vægt på, at du kort tid efter hændelsen går til læge og oply-ser, at du er besvimet på arbejdet og har slået hovedet. Du oplyser, at du har mange problemer med at fokusere og holde koncentrationen. Der er således tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen 3. oktober 2016 og dine gener fra hovedet. Vi lægger også vægt på, at hændelsen har medført en belastning af dit hoved, der er relevant i forhold til at medføre posttraumatisk hovedpi-ne. Vi begrunder dette med, at du falder ned fra en stol og slår hovedet. Vi lægger endvidere vægt på, at der er tale om vedvarende gener fra hovedet. Der er løbende lægehenvendelser om gener fra hovedet, og det fremgår af speciallægeerklæring af 24. marts 2018, at du fortsat har en del gener. 5 Det er derfor tilstrækkeligt godtgjort, at hændelsen 3. oktober 2016 har forårsaget en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Vi kan henvise til vores principafgørelse 16-14, der omhandler ildebe- findende på arbejdet. I principafgørelsen anerkender vi følgerne efter besvimelsestilfældet. Det fremgår af principafgørelsen, at vi ikke skal foretage en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Om personskaden, der ikke anerkendes Vi anerkender ikke besvimelse som en arbejdsskade. Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger om forhold vedrørende dit arbejde, der kan være årsagen til besvimelsen. Selve besvimelsestil-fældet er således ikke forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er fore-gået under. Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din besvarelse af spør- geskema underskrevet 23. februar 2017, lægeerklæring 1 af 9. august 2017, funktionsattest af 13. december 2017, speciallægeerklæring af 24. marts 2018 og journal fra egen læge. Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske el-ler psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og per- sonskaden. De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være: • tidsmæssig sammenhæng • kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår • længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant be- handling • relevante behandlinger • forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændel- sen/påvirkningen • forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før • symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen • en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (eg- nethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behand- ling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en per- sonskade i arbejdsskadelovens forstand. 6 Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændel-se/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom, der i sig selv udgør en personskade. … Bemærkninger til klagen Codan Forsikring anfører, at principafgørelse 16-14 ikke kan anvendes i den konkrete sag, da besvimelsestilfældet ikke er blevet mere alvorligt som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Codan Forsikring anfører, at du i besvimelsestilfældet sidder på en kontorstol ved et bord. Vi bemærker, at vi har været opmærksomme på Codan Forsikrings kommentarer under sagens behandling. Vi kan oplyse, at det afgørende er, at det fremgår af principafgørelse 16- 14, at vi ikke foretager en sandsynlighedsvurdering af skaden, og at vi dermed ikke skal vurdere, om du ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbej-det. Det fremgår også af principafgørelsen, at vi heller ikke skal sondre imellem, hvilke dele af personskaden du under alle omstændigheder ville have pådraget dig, hvis du for eksempel var besvimet andre steder end på arbejdet og hvilke dele af personskaden, som arbejdets forhold har forværret. Vi henviser i øvrigt til ovenstående begrundelse for afgørelse om aner- kendelse.” Ved brev af 2. juli 2019 gjorde Codan indsigelse over for Ankestyrelsens afgø- relse. Person klagede den 16. juli 2019 over, at Ankestyrelsen havde nedsat det varige mén til 8 procent. Ankestyrelsen afviste ved brev af 8. august 2019 til Person at genoptage sagen. Som svar på indsigelserne fra Person og Co-dan anførte Ankestyrelsen følgende.: ”Svar på indsigelserne Et ildebefindende, der skyldes private forhold, anerkendes ikke som en arbejdsskade. Men fysiske skader, som er muliggjort af den begiven- hedsrække, ildebefindendet sætter i gang, kan anerkendes. I henhold til principafgørelse 16-14 foretager styrelsen ikke i sådanne sager en "sandsynlighedsvurdering" af, om skadelidte ville være kommet lige så slemt til skade, hvis arbejdstagerens ildebefindende var opstået andre steder. Det gør vi blandt andet ikke, fordi det fra sag til sag ville risikere at få tilfældighedernes præg og stride mod intentionen med loven, som helt 7 overordnet er at etablere en sikringsordning for skader, der sker på ar- bejdet, og som mest naturligt må henføres til dette. Ved vurderingen af om en skade skal anerkendes som følge af arbejdets forhold i henhold til lovens § 5, taler både lovgivningen, forarbejderne og gældende praksis klart til fordel for en udvidet og ikke en ind-skrænket fortolkning. Det er derfor ikke noget argument imod Anke-styrelsens praksis, at den fører til flere anerkendelser end færre aner-kendelser. Ved alvorligere følger menes i principafgørelsen en alvorligere følge end det rene besvimelsestilfælde - altså en merskade udover besvimel-sen. Der menes ikke, at hændelsen har fået alvorligere følger, end hvad der ville være sket andre steder end på arbejdet. Det afgørende er, at du falder fra arbejdsgivers stol ned på arbejdsgi-vers gulv og pådrager dig en merskade udover besvimelsen i form af posttraumatisk hovedpine. Vi kan henvise til principafgørelsens eksempel om den tilskadekomne, der besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgiver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjernerystelse. Besvimelsen er ikke forårsaget af arbejdet eller dets forhold og er derfor ikke omfat-tet af arbejdsskadesikringsloven. Tilskadekomne pådrager sig en alvor-ligere følge end den rene besvimelse i form af en hjernerystelse. Hjerne- rystelsen er derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Din sag er sammenlignelig med eksemplet. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at tilskadekomne i eksemplet står, og du sidder, I falder begge fra henholdsvis stående og siddende position og slår hovedet mod gulvet og pådrager jer henholdsvis en hjernerystelse og en post-traumatisk hovedpine. Vi vurderer således fortsat, at følgerne af besvimelsen i form af post- traumatisk hovedpine skal anerkendes som en arbejdsskade. Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet. … Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af spørgsmålet om varigt mén. Vi henviser derudover til begrundelserne i afgørelsen. Yderligere vurderer vi, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlings-fejl eller ændring af de retlige forhold. Vi gør derfor ikke mere i anledning af jeres henvendelser.” Retslægerådet har i en erklæring af 10. august 2021 udtalt følgende: ”Spørgsmål 1: 8 Faldt skadelidte som følge af at hun besvimede? Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Der foreligger ikke tidstro lægelige oplysninger fra dagen for ulykke- stilfældet, men først 4 dage senere, hvor det af journal fra egen læge an- føres, at sagsøger bemærker kortvarigt inden, at det sortnede, og våg-ner op på gulvet. Ingen kramper. Ingen ufrivillige vandladninger eller afføring og ingen bid i tungen. På baggrund heraf vurderer Retslæge-rådet med over 50 % sandsynlighed, at sagsøger faldt som følge af en besvimelse. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes redegøre for, om den i sagens akter beskrevne tilstand med hovedpine m.m. mest sandsynligt opstod før, skadelidtes ramte gulvet eller om skaden mest sandsynligt er opstået som følge af, at hovedet ramte gulvet. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. ”Beskrevne tilstand hovedpine m.m.” har ikke en klar og præcis læge- faglig definition, hvorfor Retslægerådet har besvaret spørgsmålet i rela- tion til hovedpine. Retslægerådet finder spørgsmålet til dels hypotetisk. Retslægerådet finder i sagens akter ikke oplysning om hovedpine forud for den aktuelle besvimelse og kan ud fra sagens akter konstatere, at sagsøger efter besvimelsen får hovedpineklager. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes redegøre for, om det må antages at have betydning for ska-dens opståen eller omfang, hvad underlaget bestod af? I bekræftende fald bedes Retslægerådet nærmere redegøre for betydningen. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Postcommotionelt syndrom kan opstå selv efter mindre hovedtraumer (som dette). Retslægerådet besvarer ikke spørgsmål af teknisk karakter og andre forhold end underlag kan have betydning for hvor stor energi der er i et traume.” Retsgrundlaget Arbejdsskadesikringslovens § 1, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, har følgende ordlyd: ”§ 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til til- skadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragen-de. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøt-tes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader. … 9 § 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervs- sygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregå- et under, jf. dog § 10 a. § 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.” Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 216 til lov om arbejdsska- desikring fremsat den 9. april 2003 fremgår bl.a.: “3.1. Lovens formål Det primære formål med arbejdsskadesystemet og arbejdsskadesik- ringsloven er at sikre, at tilskadekomne og efterladte får en økonomisk kompensation for de helbredsmæssige og sociale følger, arbejdsskaden har forvoldt. … Anerkendelse efter loven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det vil sige, at arbejdsgiver har objek- tivt ansvar for alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de for- hold, hvorunder dette foregår. For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til anerkendelse efter skadesbegreber-ne, jævnfør lovforslagets §§ 5-7. … 3.3. Det nye ulykkesbegreb Det overordnede formål med arbejdsskadereformen er en udvidelse og en forenkling af skadebegreberne, herunder ulykkesbegrebet. Det tilsigtes derfor med arbejdsskadereformen at udvide skadebegre-berne således, at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirk-ninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes… … Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det in- debærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gælden-de regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en på- virkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette fo- regår.” Af lovforslagets bemærkninger til §§ 5 og 6 fremgår bl.a.: “Til § 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs § 9 og indeholder forslag til lovens skadebegreber. 10 Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2: “ulykke” og “erhvervssygdom.” Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af lovens dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Efter den gældende § 9 er det et krav, at en arbejdsskade skal være op- stået som følge af “arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.” I prak-sis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da ska-den indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes ar- bejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsste-det, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fast-sætte regler om, hvornår skader, der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets § 4, stk. 3. Til § 6 … Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter, at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Der gælder almin-delige krav til beviset for en årsagssammenhæng. Kun hvis der efter op-lysning af sagen ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng, vil sagen blive afvist. Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet. Det betyder, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de fo- religgende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirk- ningen og skaden. Ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse eller en påvirkning, der umiddelbart kan anses for at være årsag til skaden, stilles der som efter gældende regler ikke store krav til beviset. Det gælder for eksempel po- stbudet, der får en tagsten i hovedet og får et kraniebrud. Ved skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, indebærer kravet til bevis, at der vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, er blandt andet skader på muskler, nerver, se-ner og led. … 11 En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en bi- ologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. …” Af Ankestyrelsens principafgørelse 16-14 fremgår bl.a.: “Principafgørelsen fastslår Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven. Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsan-fald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven. Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller syg- domsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den al- vorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav, at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefin- dendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen. Arbejdsgiverens ansvar Det følger af lovens formål, at alle skader, der sker på arbejdspladsen, som udgangspunkt er arbejdsgivers risiko. Sikringspligten gælder, selvom arbejdsgiveren ikke har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder, at personskaden som hovedregel er omfattet af loven i henhold til § 5, hvis det kan bevises, at personska-den sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet er foregået. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder således, at personskaden er om- fattet af loven. Men det er fortsat et krav, at lovens betingelser for en ulykke er opfyldt, førend personskaden kan anerkendes som arbejds- skade. Hvornår kan et ildebefindende eller sygdomsanfald være omfattet af loven? Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af loven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den tilskadekomne bliver for-giftet af dampe på arbejdet. Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af loven. Følgerne af et sådant anfald vil derfor som udgangspunkt heller ikke være omfattet af loven. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet 12 Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræ-ver, at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker, mens den til- skadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Der er for eksempel tale om personskader, der er omfattet af loven i følgende tilfælde: - Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver. Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen. Den tilskadekomne besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgi-ver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjerne-rystelse. - Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af an-dre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til lovens § 6. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet li-geså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for ek-sempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af per-sonskaden, som arbejdets forhold har forværret.” Anbringender Codan har til støtte for den nedlagte påstand anført navnlig, at Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019 skal tilsidesættes, da afgørelsen er i strid med arbejds- skadesikringslovens §§ 5 og 6, forarbejderne og praksis. Det er skadelidte, som skal bevise, at tilskadekomsten og følgerne heraf er en arbejdsskade i lovens forstand, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Et ildebefindende eller syg- domsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, men som sker i forbindelse med arbejdet, er ikke omfattet af loven. Der er ikke bevis for, at skadelidtes ildebefindende skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, eller at be- svimelsens følger er forværret af arbejdets forhold. Efter principafgørelse 16-14 kan skader, der følger/udløses af skadelidtes egne forhold, kun anerkendes som 13 arbejdsskader, hvis skadens omfang/følger er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Følgerne, som skadelidte pådrog sig i forbindelse med sin besvimelse, skal ikke anerkendes som en arbejdsskade, da skadefølgerne er en direkte følge af hendes egne forhold/sygdomsanlæg, og da de er ikke blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Ankestyrelsen skulle have vurderet, om der skete en merskade hos skadelidte, og om merskaden var en følge af ar- bejdsforholdene, hvilket Ankestyrelsen har undladt. Ankestyrelsens afgørelse hviler på en uhjemlet praksis med skøn under regel, idet der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af skaden, hvilket ikke har støtte i lovens §§ 5 og 6 eller forarbejderne. Skadelidte skal bevise, at besvimelsens følger er forværret af arbejdets forhold, og Ankestyrelsen skal foretage en egentlig bevisbedømmelse af, om betingelserne for at anerkende, at der er sket en merskade som følge af arbejdets forhold, er opfyldt, hvilken bevisbyrde ikke er løftet i nærværende sag. Østre Landsrets dom refereret i FED2017.23Ø har fastlagt, at der skal fore-tages en konkret vurdering i hver eneste sag af, om den personskade, en skade-lidt har pådraget sig, er blevet alvorligere ved, at vedkommende befandt sig på sin arbejdsplads frem for et hvilket som helst andet sted. Ankestyrelsen har til støtte for påstanden om frifindelse anført navnlig, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019, hvorved Ankestyrelsen fandt, at Persons posttraumatiske ho-vedpine er en arbejdsskade. Hovedreglen efter arbejdsskadesikringslovens § 5 er, at skader, der indtræder i arbejdstiden, er omfattet af loven, hvilket forarbej-derne sammen med formålsbestemmelsen viser. En personskade, der sker un-der udførelsen af arbejde for arbejdsgiveren, er således som udgangspunkt ar-bejdsgiverens risiko. Som anført i principafgørelse 16-14 skal der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om den tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis skaden var opstået andre steder end på arbejdet. Afgø-rende er, om forholdene på arbejdspladsen (indretning mv.) er årsag til en ska-de, der rækker ud over selve besvimelsen og de umiddelbare følger (utilpashed, kvalme mv.). Det har ingen støtte i loven eller forarbejderne, at der skal foreta-ges en vurdering af, om skaden er blevet værre som følge af forholdene på ar-bejdspladsen sammenlignet med den hypotetiske situation, at hændelsesforlø-bet havde fundet sted uden for arbejdstiden, heller ikke i sager om besvimelse. Da der efter loven ikke skal foretages en sandsynlighedsvurdering, er det ikke i strid med lovens bevisbyrderegel eller udtryk for skøn under regel, at Ankesty-relsen ikke foretager en sandsynlighedsvurdering. Landsrettens dom gengivet i FED2017.23Ø er i overensstemmelse hermed. Der er ikke modstrid mellem de to dele af principafgørelse 16-14, da der ved begrebet ”alvorligere følger” menes en merskade ud over selve besvimelsen. Det gøres gældende, at Persons hovedpine skyldes, at hun slog hovedet i gulvet på arbejdspladsen, efter hun var besvimet, og hendes hovedpine er derfor en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Til støtte for påstanden om hjemvisning har Ankestyrelsen anført, at hvis retten finder grundlag for at tilsidesætte An- 14 kestyrelsens afgørelse, men ikke finder at kunne give Codan fuldt medhold i anerkendelsespåstanden, kan sagen hjemvises til fornyet behandling. Landsrettens begrundelse og resultat Person sad den 3. oktober 2016 ved sit skrivebord på arbejds-pladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet i gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine. Ankesty-relsen har ved afgørelse af 7. juni 2019 anerkendt Persons per-sonskade i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade. Sagen angår, om den skade, som Person pådrog sig, da hun besvimede på sin arbejdsplads, er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikrings-lovens § 5, jf. 6, og således er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Der er enighed mellem parterne om, at selve det ildebefindende, der før-te til, at Person besvimede, ikke er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Der er endvidere enighed om, at Person ville have fået de samme følger, såfremt hændelsen var sket under præcis de samme fysiske omstændigheder hjemme hos hende selv eller et tredje sted. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 1, at formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejds- skade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår un-der, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvar- spådragende. Efter § 5 forstås ved en arbejdsskade blandt andet en ulykke, jf. lovens § 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Det er i forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 5 anført, at det er en be- tingelse, at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejds- giver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil skaden nor-malt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Idet Person sad og arbejdede på sin pc ved sit skrivebord på arbejdspladsen, da hun besvimede og slog hovedet i gulvet, finder landsretten herefter, at Persons personskade i form af posttraumatisk ho-vedpine er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået, og at skaden således er en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6. Det forhold, at Person fik et ildebefindende og besvimede, og den omstændighed at Person ville have fået de samme følger, så- fremt hændelsen var sket et andet sted end på arbejdspladsen, kan ikke føre til et andet resultat. 15 Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019. Landsretten tager herefter Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal Codan Forsikring A/S i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger skal Codan Forsikring A/S inden 14 dage betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. november 2022 Sag BS-639/2020-OLR (3. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Mai Staal Madsen) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) Landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard-Hammer og Louise Christophersen (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 11. september 2019. Ved ken- delse af 7.januar 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter rets - plejelovens $ 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Person</anonym> tilskadekomst i forbin-delse med en besvimelse på hendes arbejdsplads, er en arbejdsskade efter ar - bejdsskadesikringsloven. Påstande Sagsøgeren; Codan Forsikring A/S (herefter "Codan??), har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at <anonym>Person</anonym> ikke ved hændelsen den 3. oktober 2016 har pådraget sig en personskade, der skal anerkendes som en arbejdsskade. Sagsøgte, Ankestyrelsen;, har påstået frifindelse; subsidiært hjemvisning: 2 Sagen er behandlet på skriftligt grundlag jf. retsplejelovens $ 366, stk. 1. Sagsfremstilling <anonym>Persons</anonym> arbejdsgiver; NNIT A/S, anmeldte den 10. februar 2017 en arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I anmeldelsen er det anført; at <anonym>Person</anonym> sad og arbejdede ved sin pc ved sit skri-vebord, da hun pludselig besvimede. <anonym>Person</anonym> anmeldte tillige skaden til Codan den 28.marts 2017. Hun oplyste bl.a. at hun besvimede; da hun sad på kontoret; og faldt på gulvet 0g slog hovedet. Ved afgørelse af 18. oktober 2018 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring ulykken som en arbejdsskade og vurderede, at <anonym>Persons</anonym> varige mén efter ulykken udgjorde 10 procent; samt at hun ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne . Af afgørelsen fremgår bla: 99 'Afgørelse Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter ar - bejdsskadeloven. (Lov om arbejdsskadesikring 8 6, stk. 1) Personskader; der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejsskadeloven: Et ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold men som sker i forbindelse med arbejdet; er ikke om- fattet af loven. Ved et ildebefindende eller sygdomsanfald, er det kun eventuelle alvorlige følger heraf, forårsaget af arbejdet eller arbejds - pladsens forhold; som er omfattet af loven. Dette følger af Ankestyrel - sens principafgørelse 16-14. Jus om 33-17 En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven; hvis den fysiske el-ler psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning; som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer; om ulykkesbegrebet er opfyldt; foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer; hvilke beviser der taler henholdsvis for 0g imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og per- sonskaden. De elementer; der indgår i bevisbedømmelsen kan være: Tidsmæssig sammenhæng Kontakt til læge eller anden behandler- og hvornår Længerevarende gener, eller gener der er svundet efter relevant be- handling Relevante behandlinger 3 - Forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændel- sen/påvirkningen - Forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen og ikke gav symptomer før - Symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen - En relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnet- hed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser , der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter , der ikke kræver behand- ling, men går over af sig selv , vil derfor normalt ikke være en per - sonskade i arbejdsskadelovens forstand. Begrundelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en ulykke som en arbejdsskade, hvis skaden er forårsaget af dit arbejde eller de forhold, det foregår under . Ulykken den 3. oktober 2016 er en arbejdsskade. Vi vurderer , at din skade i form af posttraumatisk hovedpine, er forår - saget af, at du som følge af besvimelse, da du sat ved dit skrivebord på dit arbejde, faldt og slog hovedet i gulvet. Vi har lagt vægt på, at du tidsnært på hændelsen, opsøgte læge, og at der fremgår af lægejournalen, at du i denne forbindelse havde gener i form af fokuserings- og koncentrationsproblemer . Vi vurderer dermed, at der er tidsmæssigt årsagssammenhæng mellem hændelsen og dine hovedgener . Vi har lagt vægt på, at du i forbindelse med ulykken med stor sandsyn- lighed pådrog dig slag mod hovedet, idet du faldt i gulvet da du be- svimede. V i vurderer som følge her af, at hændelsen er egnet til at med- føre vedvarende hovedgener . Vi vurderer dermed, at der er medicinsk årsagssammenhæng, mellem hændelsen og den skade du har pådraget dig. Vi har dernæst lagt vægt på, at du ifølge de lægelige oplysninger og di-ne egne oplysninger , ikke har haft forudbestående hovedgener frem til ulykkestidspunktet. Endvidere har vi lagt vægt på, at det fremgår af epikrise, af den 2. janu-ar 2017, at du på dette tidspunkt, fortsat havde symptomer i form af blandt andet hovedpine og lyd- og lysfølsomhed. Du havde dermed fortsat gener 3 måneder efter hændelsen, og vi vurderer dermed, at du har pådraget dig mere end forbigående gener grundet skaden. Afslutningsvis har vi lagt vægt på, at du har modtaget kiropraktobe- handling som følge af skaden. V i vurderer , at behandlingen har været relevant for bedst mulig bedring af dine gener . 4 Som følge af at du har vedvarende gener; og har modtaget relevant og helbredende behandling som følge af skaden; vurderer vi, at din skade opfylder personskadebegrebet efter loven. Derfor anerkender vi posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade. Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan anerkende din besvimelse som en arbejdsskade; da der af sagens oplysninger ikke fremgår; at ildebefin- dendetlbesvimelsen; skulle være forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold. Vi anerkender således alene dine følger efter slag mod hovedet som en arbejdsskade. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 16- 14. 29 Codan klagede den 5. november 2018 over afgørelsen til Ankestyrelsen og an- førte, at besvimelsestilfældet ikke var blevet mere alvorligt som følge af arbejdet eller arbejdets forhold, hvorfor principafgørelse 16-14 ikke kunne anvendes i sagen. Den 7.juni 2019 traf Ankestyrelsen afgørelse, hvorved <anonym>Persons</anonym> posttraumatiske hovedpine blev anerkendt som en arbejdsskade, mens besvi-melsen ikke blev anerkendt som en arbejdsskade. Ankestyrelsen nedsatte end-videre méngraden til 8 procent. Af afgørelsen fremgår bl.a: 99 Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer; at det er godtgjort; at du er udsat for en arbejdsskade 3. ok- tober 2016, hvor du får posttraumatisk hovedpine. Vi vurderer; at besvimelsen er forårsaget af andre forhold end arbejdet; 0g at besvimelsen således ikke er omfattet af loven. Hvad er afgørende for resultatet Du har oplyst; at du sidder 0g arbejder ved din pc på skrivebordet; da du pludselig besvimer. Du falder ned på gulvet og slår hovedet. <anonym>Om personskaden_ der anerkendes</anonym> Vi lægger vægt på, at du kort tid efter hændelsen går til læge og oply-ser; at du er besvimet på arbejdet og har slået hovedet. Du oplyser; at du har mange problemer med at fokusere og holde koncentrationen. Der er således tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen 3. oktober 2016 og dine gener fra hovedet. Vi lægger også vægt på, at hændelsen har medført en belastning af dit hoved, der er relevant i forhold til at medføre posttraumatisk hovedpi-ne. Vi begrunder dette med, at du falder ned fra en stol og slår hovedet. Vi lægger endvidere vægt på, at der er tale om vedvarende gener fra hovedet. Der er løbende lægehenvendelser om gener fra hovedet, og det fremgår af speciallægeerklæring af 24. marts 2018, at du fortsat har en del gener. 5 Det er derfor tilstrækkeligt godtgjort; at hændelsen 3. oktober 2016 har forårsaget en personskade i arbejdsskadelovens forstand Vi kan henvise til vores principafgørelse 16-14, der omhandler ildebe- findende på arbejdet. I principafgørelsen anerkender vi følgerne efter besvimelsestilfældet. Det fremgår af principafgørelsen; at vi ikke skal foretage en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. <anonym>Om personskaden_ der ikke anerkendes</anonym> Vi anerkender ikke besvimelse som en arbejdsskade. Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger om forhold vedrørende dit arbejde, der kan være årsagen til besvimelsen: Selve besvimelsestil-fældet er således ikke forårsaget af arbejdet eller de forhold; det er fore-gået under. Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen; din besvarelse af spør- geskema underskrevet 23. februar 2017, lægeerklæring 1 af 9. august 2017, funktionsattest af 13. december 2017, speciallægeerklæring af 24. marts 2018 og journal fra egen læge Om reglerne En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven; hvis den fysiske el-ler psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Når vi vurderer; om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse 0g afvejer; hvilke beviser der taler henholdsvis for 0g imod en årsagssammenhæng mellem hændelsenlpåvirkningen og per- sonskaden: De elementer; der indgår i bevisbedømmelsen; kan være: tidsmæssig sammenhæng kontakt til læge eller anden behandler og hvornår længerevarende gener, eller gener;, der er svundet efter relevant be- handling relevante behandlinger forudbestående sygdom; der gav symptomer før hændel- senlpåvirkningen forudbestående sygdom; der er konstateret efter hændelsen; og som ikke gav symptomer før symptomernes udvikling efter hændelsenlpåvirkningen en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (eg - nethed) Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser; der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter; der ikke kræver behand- ling; men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en per- sonskade i arbejdsskadelovens forstand. Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre; at en hændel-selpåvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom; der i sig selv udgør en personskade. Bemærkninger til klagen Codan Forsikring anfører; at principafgørelse 16-14 ikke kan anvendes i den konkrete sag, da besvimelsestilfældet ikke er blevet mere alvorligt som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Codan Forsikring anfører; at du i besvimelsestilfældet sidder på en kontorstol ved et bord. Vi bemærker; at vi har været opmærksomme på Codan Forsikrings kommentarer under sagens behandling. Vi kan oplyse, at det afgørende er, at det fremgår af principafgørelse 16- 14, at vi ikke foretager en sandsynlighedsvurdering af skaden; og at vi dermed ikke skal vurdere, om du ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbej-det. Det fremgår også af principafgørelsen; at vi heller ikke skal sondre imellem; hvilke dele af personskaden du under alle omstændigheder ville have pådraget dig, hvis du for eksempel var besvimet andre steder end på arbejdet og hvilke dele af personskaden; som arbejdets forhold har forværret. Vi henviser i øvrigt til ovenstående begrundelse for afgørelse om aner- kendelse. 99 Ved brev af 2.juli 2019 gjorde Codan indsigelse over for Ankestyrelsens afgø- relse. <anonym>Person</anonym> klagede den 16.juli 2019 over; at Ankestyrelsen havde nedsat det varige mén til 8 procent. Ankestyrelsen afviste ved brev af 8. august 2019 til <anonym>Person</anonym> at genoptage sagen. Som svar på indsigelserne fra <anonym>Person</anonym> og Co-dan anførte Ankestyrelsen følgende.= "Svar på indsigelserne Et ildebefindende, der skyldes private forhold, anerkendes ikke som en arbejdsskade. Men fysiske skader; som er muliggjort af den begiven- hedsrække, ildebefindendet sætter i gang, kan anerkendes. I henhold til principafgørelse 16-14 foretager styrelsen ikke i sådanne sager en "sandsynlighedsvurdering" af, om skadelidte ville være kommet lige så slemt til skade, hvis arbejdstagerens ildebefindende var opstået andre steder. Det gør vi blandt andet ikke, fordi det fra sag til sag ville risikere at få tilfældighedernes præg og stride mod intentionen med loven; som helt 7 overordnet er at etablere en sikringsordning for skader , der sker på ar - bejdet, og som mest naturligt må henføres til dette. Ved vurderingen af om en skade skal anerkendes som følge af arbejdets forhold i henhold til lovens § 5, taler både lovgivningen, forarbejderne og gældende praksis klart til fordel for en udvidet og ikke en ind-skrænket fortolkning. Det er derfor ikke noget ar gument imod Anke-styrelsens praksis, at den fører til flere anerkendelser end færre aner -kendelser . Ved alvorligere følger menes i principafgørelsen en alvorligere følge end det rene besvimelsestilfælde - altså en merskade udover besvimel-sen. Der menes ikke, at hændelsen har fået alvorligere følger , end hvad der ville være sket andre steder end på arbejdet. Det afgørende er , at du falder fra arbejdsgivers stol ned på arbejdsgi-vers gulv og pådrager dig en merskade udover besvimelsen i form af posttraumatisk hovedpine. Vi kan henvise til principafgørelsens eksempel om den tilskadekomne, der besvimer , mens han står og arbejder for arbejdsgiver . Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjernerystelse. Besvimelsen er ikke forårsaget af arbejdet eller dets forhold og er derfor ikke omfat-tet af arbejdsskadesikringsloven. T ilskadekomne pådrager sig en alvor -ligere følge end den rene besvimelse i form af en hjernerystelse. Hjerne- rystelsen er derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Din sag er sammenlignelig med eksemplet. Det er i den forbindelse ikke afgørende, at tilskadekomne i eksemplet står , og du sidder , I falder begge fra henholdsvis stående og siddende position og slår hovedet mod gulvet og pådrager jer henholdsvis en hjernerystelse og en post-traumatisk hovedpine. Vi vurderer således fortsat, at følgerne af besvimelsen i form af post- traumatisk hovedpine skal anerkendes som en arbejdsskade. Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af anerkendelsesspør gsmålet. … Vi vurderer i øvrigt, at der ikke er kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved vores tidligere vurdering af spør gsmålet om varigt mén. Vi henviser derudover til begrundelserne i afgørelsen. Yderligere vurderer vi, at der ikke er sket væsentlige sagsbehandlings-fejl eller ændring af de retlige forhold. Vi gør derfor ikke mere i anledning af jeres henvendelser .” Retslægerådet har i en erklæring af 10. august 2021 udtalt følgende: ”Spørgsmål 1: 8 Faldt skadelidte som følge af at hun besvimede? Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Der foreligger ikke tidstro lægelige oplysninger fra dagen for ulykke- stilfældet, men først 4 dage senere, hvor det af journal fra egen læge an- føres, at sagsøger bemærker kortvarigt inden, at det sortnede, og våg-ner op på gulvet. Ingen kramper . Ingen ufrivillige vandladninger eller af føring og ingen bid i tungen. På baggrund heraf vurderer Retslæge-rådet med over 50 % sandsynlighed, at sagsøger faldt som følge af en besvimelse. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes r edegør e for, om den i sagens akter beskr evne tilstand med hovedpine m.m. mest sandsynligt opstod før , skadelidtes ramte gulvet eller om skaden mest sandsynligt er opstået som følge af, at hovedet ramte gulvet. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. ”Beskrevne tilstand hovedpine m.m.” har ikke en klar og præcis læge- faglig definition, hvorfor Retslægerådet har besvaret spør gsmålet i rela- tion til hovedpine. Retslægerådet finder spør gsmålet til dels hypotetisk. Retslægerådet finder i sagens akter ikke oplysning om hovedpine forud for den aktuelle besvimelse og kan ud fra sagens akter konstatere, at sagsøger efter besvimelsen får hovedpineklager . Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes r edegør e for, om det må antages at have betydning for ska-dens opståen eller omfang, hvad underlaget bestod af? I bekræftende fald bedes Retslægerådet nærmer e redegør e for betydningen. Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt om muligt angive graden af sand-synlighed. Postcommotionelt syndrom kan opstå selv efter mindre hovedtraumer (som dette). Retslægerådet besvarer ikke spør gsmål af teknisk karakter og andre forhold end underlag kan have betydning for hvor stor ener gi der er i et traume.” Retsgrundlaget Arbejdsskadesikringslovens § 1, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, har følgende ordlyd: ”§ 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til til- skadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under , jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragen-de. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v . understøt-tes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader . … 9 § 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervs- sygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregå- et under , jf. dog § 10 a. § 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.” Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr . L 216 til lov om arbejdsska- desikring fremsat den 9. april 2003 fremgår bl.a.: “3.1. Lovens formål Det primære formål med arbejdsskadesystemet og arbejdsskadesik- ringsloven er at sikre, at tilskadekomne og efterladte får en økonomisk kompensation for de helbredsmæssige og sociale følger , arbejdsskaden har forvoldt. … Anerkendelse efter loven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår . Det vil sige, at arbejdsgiver har objek- tivt ansvar for alle skader , der opstår som følge af arbejdet eller de for - hold, hvorunder dette foregår . For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til anerkendelse efter skadesbegreber -ne, jævnfør lovforslagets §§ 5-7. … 3.3. Det nye ulykkesbegr eb Det overordnede formål med arbejdsskadereformen er en udvidelse og en forenkling af skadebegreberne, herunder ulykkesbegrebet. Det tilsigtes derfor med arbejdsskadereformen at udvide skadebegre-berne således, at alle skader , hvor der er sammenhæng mellem påvirk-ninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes… … Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber . Det in- debærer , at der ikke vil være skader , der kan anerkendes efter gælden-de regler , der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader , der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en på- virkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette fo- regår .” Af lovforslagets bemærkninger til §§ 5 og 6 fremgår bl.a.: “Til § 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs § 9 og indeholder forslag til lovens skadebegreber . 10 Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2: “ulykke” og “erhvervssygdom.” Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af lovens dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår . Efter den gældende § 9 er det et krav , at en arbejdsskade skal være op- stået som følge af “arbejdet eller de for hold, hvorunder dette for egår.” I prak-sis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da ska-den indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver , og at skaden skyldes ar - bejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder , eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsste-det, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fast-sætte regler om, hvornår skader , der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets § 4, stk. 3. Til § 6 … Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter , at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Der gælder almin-delige krav til beviset for en årsagssammenhæng. Kun hvis der efter op-lysning af sagen ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng, vil sagen blive afvist. Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet. Det betyder , at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de fo- religgende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirk- ningen og skaden. Ved de oplagte skader , hvor der er en hændelse eller en påvirkning, der umiddelbart kan anses for at være årsag til skaden, stilles der som efter gældende regler ikke store krav til beviset. Det gælder for eksempel po- stbudet, der får en tagsten i hovedet og får et kraniebrud. Ved skader , der kan opstå uden kendt ydre årsag, indebærer kravet til bevis, at der vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Skader , der kan opstå uden kendt ydre årsag, er blandt andet skader på muskler , nerver , se-ner og led. … 11 En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en bi- ologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. …” Af Ankestyrelsens principafgørelse 16-14 fremgår bl.a.: “Principafgør elsen fastslår Personskader , der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven. Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsan-fald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven. Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller syg- domsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den al- vorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav , at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefin- dendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen. Arbejdsgiver ens ansvar Det følger af lovens formål, at alle skader , der sker på arbejdspladsen, som udgangspunkt er arbejdsgivers risiko. Sikringspligten gælder , selvom arbejdsgiveren ikke har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder , at personskaden som hovedregel er omfattet af loven i henhold til § 5, hvis det kan bevises, at personska-den sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet er foregået. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder således, at personskaden er om- fattet af loven. Men det er fortsat et krav , at lovens betingelser for en ulykke er opfyldt, førend personskaden kan anerkendes som arbejds- skade. Hvornår kan et ildebefindende eller sygdomsanfald vær e omfattet af loven? Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af loven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den tilskadekomne bliver for -giftet af dampe på arbejdet. Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af loven. Følgerne af et sådant anfald vil derfor som udgangspunkt heller ikke være omfattet af loven. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andr e forhold end arbejdet, kan vær e omfattet 12 Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræ-ver , at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker , mens den til- skadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår . Der er for eksempel tale om personskader , der er omfattet af loven i følgende tilfælde: - Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver . Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen. Den tilskadekomne besvimer , mens han står og arbejder for arbejdsgi-ver . Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjerne-rystelse. - Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af an-dre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til lovens § 6. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet li-geså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for ek-sempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af per -sonskaden, som arbejdets forhold har forværret.” Anbringender Codan har til støtte for den nedlagte påstand anført navnlig, at Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019 skal tilsidesættes, da afgørelsen er i strid med arbejds- skadesikringslovens §§ 5 og 6, forarbejderne og praksis. Det er skadelidte, som skal bevise, at tilskadekomsten og følgerne heraf er en arbejdsskade i lovens forstand, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Et ildebefindende eller syg- domsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, men som sker i forbindelse med arbejdet, er ikke omfattet af loven. Der er ikke bevis for , at skadelidtes ildebefindende skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, eller at be- svimelsens følger er forværret af arbejdets forhold. Efter principafgørelse 16-14 kan skader , der følger/udløses af skadelidtes egne forhold, kun anerkendes som 13 arbejdsskader; hvis skadens omfanglfølger er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Følgerne; som skadelidte pådrog sig i forbindelse med sin besvimelse, skal ikke anerkendes som en arbejdsskade; da skadefølgerne er en direkte følge afhendes egne forhold/sygdomsanlæg og da de er ikke blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Ankestyrelsen skulle have vurderet; om der skete en merskade hos skadelidte; 0g om merskaden var en følge af ar - bejdsforholdene, hvilket Ankestyrelsen har undladt. Ankestyrelsens afgørelse hviler på en uhjemlet praksis med skøn under regel, idet der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af skaden, hvilket ikke har støtte i lovens 88 5 og 6 eller forarbejderne. Skadelidte skal bevise; at besvimelsens følger er forværret af arbejdets forhold; og Ankestyrelsen skal foretage en egentlig bevisbedømmelse af, om betingelserne for at anerkende, at der er sket en merskade som følge af arbejdets forhold, er opfyldt, hvilken bevisbyrde ikke er løftet i nærværende sag. Østre Landsrets dom refereret i FED2O17.23Ø har fastlagt; at der skal fore-tages en konkret vurdering i hver eneste sag af, om den personskade, en skade-lidt har pådraget sig, er blevet alvorligere ved, at vedkommende befandt sig på sin arbejdsplads frem for et hvilket som helst andet sted. Ankestyrelsen har til støtte for påstanden om frifindelse anført navnlig; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7.juni 2019, hvorved Ankestyrelsen fandt, at <anonym>Persons</anonym> posttraumatiske ho-vedpine er en arbejdsskade. Hovedreglen efter arbejdsskadesikringslovens $ 5 er, at skader; der indtræder i arbejdstiden; er omfattet af loven; hvilket forarbej-derne sammen med formålsbestemmelsen viser. En personskade der sker un-der udførelsen af arbejde for arbejdsgiveren; er således som udgangspunkt ar-bejdsgiverens risiko. Som anført i principafgørelse 16-14 skal der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om den tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis skaden var opstået andre steder end på arbejdet. Afgø-rende er, om forholdene på arbejdspladsen (indretning mv:) er årsag til en ska-de, der rækker ud over selve besvimelsen og de umiddelbare følger (utilpashed, kvalme mv). Det har ingen støtte i loven eller forarbejderne, at der skal foreta-ges en vurdering af, om skaden er blevet værre som følge af forholdene på ar-bejdspladsen sammenlignet med den hypotetiske situation; at hændelsesforlø-bet havde fundet sted uden for arbejdstiden; heller ikke i sager om besvimelse. Da der efter loven ikke skal foretages en sandsynlighedsvurdering er det ikke i strid med lovens bevisbyrderegel eller udtryk for skøn under regel, at Ankesty-relsen ikke foretager en sandsynlighedsvurdering. Landsrettens dom gengivet i FED2017.23Ø er i overensstemmelse hermed. Der er ikke modstrid mellem de to dele af principafgørelse 16-14,da der ved begrebet "alvorligere følger" menes en merskade ud over selve besvimelsen. Det gøres gældende, at <anonym>Persons</anonym> hovedpine skyldes, at hun slog hovedet i gulvet på arbejdspladsen; efter hun var besvimet, 0g hendes hovedpine er derfor en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Til støtte for påstanden om hjemvisning har Ankestyrelsen anført; at hvis retten finder grundlag for at tilsidesætte An- 14 kestyrelsens afgørelse; men ikke finder at kunne give Codan fuldt medhold i anerkendelsespåstanden; kan sagen hjemvises til fornyet behandling. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Person</anonym> sad den 3. oktober 2016 ved sit skrivebord på arbejds-pladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet i gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine. Ankesty-relsen har ved afgørelse af 7. juni 2019 anerkendt <anonym>Persons</anonym> per-sonskade i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade. Sagen angår, om den skade; som <anonym>Person</anonym> pådrog sig, da hun besvimede på sin arbejdsplads; er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikrings-lovens $ 5,jf. 6,0g således er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Der er enighed mellem parterne om, at selve det ildebefindende; der før-te til, at <anonym>Person</anonym> besvimede, ikke er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Der er endvidere enighed om; at <anonym>Person</anonym> ville have fået de samme følger; såfremt hændelsen var sket under præcis de samme fysiske omstændigheder hjemme hos hende selv eller et tredje sted. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens $ 1, at formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejds - skade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår un-der; jf. lovens 88 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvar- spådragende. Efter 8 5 forstås ved en arbejdsskade blandt andet en ulykke; jf. lovens $ 6,der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under Det er i forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens 8 5 anført, at det er en be- tingelse; at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejds- giver; 0g at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder; eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil skaden nor-malt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade; selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Idet <anonym>Person</anonym> sad 0g arbejdede på sin pc ved sit skrivebord på arbejdspladsen; da hun besvimede 0g slog hovedet i gulvet; finder landsretten herefter; at <anonym>Persons</anonym> personskade i form af posttraumatisk ho-vedpine er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået; og at skaden således er en arbejdsskade, jf. arbejdsskadesikringslovens $ 5,jf. $ 6. Det forhold, at <anonym>Person</anonym> fik et ildebefindende og besvimede, 0g den omstændighed at <anonym>Person</anonym> ville have fået de samme følger; så - fremt hændelsen var sket et andet sted end på arbejdspladsen, kan ikke føre til et andet resultat. 15 Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019. Landsretten tager herefter Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal Codan Forsikring A/S i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning. THI KENDES FOR RET : Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger skal Codan Forsikring A/S inden 14 dage betale 40.000 kr . til Ankestyrelsen . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	33,355	33,732
3272	Anmodning om, at forsvarerpålæg nedlagt af politiet helt eller delvis ophæves, subsidiært at pålægget hjemvises til politiet med henblik på fornyet konkret vurdering af, hvilke af sagens bilag for... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-26137/2021-KBH	Sag under efterforskning	1. instans	1542/23	Efterforskning og straffeproces;			Ja			0100-71281-00135-20		Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3273	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvorefter begæring om ophævelse/delvis ophævelse eller hjemvisning af forsvarerpålæg nedlagt af politiet, ikke blev taget til følge	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-516/2022-OLR	Sag under efterforskning	2. instans	1543/23	Efterforskning og straffeproces;			Ja					Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3274	Landsrettens afgørelse om, at teleselskab kan pålægges at udlevere teleoplysninger til brug for yderligere efterforskning, stadfæstes	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-419/2008-HJR	Sag under efterforskning	3. instans	1274/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Per Walsøe; Dommer - Poul Sørensen; Forsvarer - Palle Niss;	Nej					/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 22. juli 2009 Sag 419/2008 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Palle Niss) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Sønderborg den 11. september 2008 og af Vestre Landsrets 12. afdeling den 20. oktober 2008. Procesbevillingsnævnet har den 1. de- cember 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe og Niels Grubbe. Påstande Kærende, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om ændring af Vestre Landsrets kendelse af 20. oktober 2008, således at udlevering af lagrede masteoplysninger vedrørende en mobil- telefon tilhørende Tiltalte tillades alene med hjemmel i reglerne om edition i retsple-jelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, og således at det ikke tillige er et krav, at betingelserne for teleobservation i retsplejelovens § 791 a, stk. 5, er opfyldt. Indkærede, Tiltalte, har ikke haft bemærkninger i anledning af kæremålet. Vestre Landsrets 12. afdeling har henholdt sig til afgørelsen. Anbringender Anklagemyndigheden har navnlig anført, at der før vedtagelsen af lov nr. 542 af 8. juni 2006, hvorved reglerne om teleobservation blev indsat i retsplejelovens § 791 a, stk. 5, var hjemmel / - 2 - i reglerne om edition til at pålægge et teleselskab at give oplysninger om lagrede (historiske) masteoplysninger, jf. formuleringen i Højesterets kendelse U 2003.137 H om, at reglerne om edition ikke finder anvendelse, fordi det drejer sig om oplysninger, der registreres i fremtiden. Allerede registrerede masteoplysninger kan i øvrigt sidestilles med andre oplysninger, der kan indhentes efter reglerne om edition. Lagrede masteoplysninger er ikke omfattet af retsplejelo- vens § 791 a, stk. 5, idet brugen af begrebet ”teleobservation” i bestemmelsens ordlyd taler for, at der kun sigtes til en fremadrettet og samtidig iagttagelse, mens bestemmelsen ikke om- handler politiets indhentelse af oplysninger, der tidligere er registreret. Der er heller ikke i lovforslagets bemærkninger støtte for, at lagrede historiske masteoplysninger er omfattet af § 791 a, stk. 5, idet beskrivelsen i bemærkningerne alene angår løbende fremadrettede indgreb, ligesom der i sprogbrugen udelukkende anvendes nutid og fremtid. Lovændringen i 2006 skete med henblik på at styrke politiets muligheder for at efterforske terrorisme, og for at fast-slå en pligt for teleselskaberne til at medvirke ved politiets teleobservation, jf. § 791 a, stk. 6. Det kan derfor ikke have været hensigten med reglen i § 791 a, stk. 5, at regulere og dermed skærpe de hidtidige betingelser for at indhente lagrede masteoplysninger. Reglerne om edition er i øvrigt i retspraksis blevet anvendt i flere beslægtede tilfælde, hvor teleselskaber er blevet pålagt at udlevere oplysninger til politiet, der efterfølgende kan belyse en sigtets tidligere fær-den. Endelig har anklagemyndigheden anført, at det forhold, at der på området vedrørende udlevering af historiske teleoplysninger stilles krav om, at både reglerne om edition og betin-gelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være opfyldt, ikke uden videre kan føre til, at noget tilsvarende skulle gælde for så vidt angår udlevering af lagrede (historiske) masteoplysninger. Sagsfremstilling Tiltalte blev den 25. august 2008 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244. Til brug for politiets efterforskning anmodede anklagemyndigheden den 2. september 2008 Retten i Sønderborg om i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804 stk. 1, at pålægge Teleselskabet Sonofon ”at udlevere oplysninger om hvilke telemaster mobiltelefon med Tlf nr., tilhørende Tiltalte, CPR nr. (Født 1990) er registreret på i tidsrummet mellem den 1. august 2008 kl 15.00 til den 4. august 2008.” Det fremgik, at bag-grunden for anmodningen var en anmeldelse om vold begået i Haderslev den 3. august 2008 omkring kl. 5, idet det var af afgørende betydning for efterforskningen, om Tiltalte havde opholdt sig i Haderslev. / - 3 - Retten i Sønderborg imødekom ved kendelse af 11. september 2008 anklagemyndighedens begæring med henvisning til retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, jf. § 791 a, stk. 5. Kendelsen blev stadfæstet af Vestre Landsret ved kendelse af 20. oktober 2008 med henvis-ning til de grunde, som byretten havde anført. Retsgrundlag Retsplejelovens § 791 a, stk. 5, lyder: ”Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente oplysninger ved- rørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (tele- observation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk- ningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.” Bestemmelsen blev indføjet ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger til lovforslaget anføres bl.a. (Folketingstidende 2005- 06, tillæg A, s. 7193-95): ”5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger I rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse er spørgsmå-let om observation ved brug af masteoplysninger behandlet i anbefaling nr. 30. I rapporten er det i den forbindelse anført, at den nuværende teknik inden for mobiltele- foni giver mulighed for, at man via mastepositioner kan stedfæste, hvor en tændt mo- biltelefon befinder sig, uanset om mobiltelefonen faktisk benyttes til kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbin- delse med. Det anbefales endvidere, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør være forpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de ind-greb, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 71, er mulige. Denne anbefaling har sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling nr. 17, hvori det foreslås, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres – det vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast eller lignende. / - 4 - Som det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, har regeringen be- sluttet at arbejde videre med disse anbefalinger. Udmøntningen af anbefaling nr. 30 er til dels indeholdt i dette lovforslag, jf. nedenfor under pkt. 5.3. En forpligtelse efter telelovgivningen for udbydere til at indrette deres systemer således, at disse oplysninger fremadrettet kan leveres til politiet, jf. arbejdsgruppens anbefaling nr. 17 og til dels nr. 30, er indeholdt i lovforslaget fra ministeren for videnskab, tekno-logi og udvikling. I regeringens handlingsplan er det i tilknytning hertil anført, at ikke alle udbyderes net i dag er indrettet således, at et sådant indgreb teknisk er muligt. Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling gennemfører derfor parallelt med lovforslaget et udred- ningsarbejde, der skal afklare de tekniske muligheder, herunder behovet for at udvikle nye tekniske løsninger på området. 5.3 Justitsministeriets overvejelser 5.3.1 Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets nærmere indhold Som anført ovenfor har den tværministerielle arbejdsgruppe anbefalet, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo- biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. Retsplejeloven indeholder som nævnt ikke i dag bestemmelser, der særligt regulerer politiets adgang til at indhente oplysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon. Observation af mistænkte udgør et vigtigt redskab i politiets efterforskning af strafbare forhold. Justitsministeriet finder det – ligesom arbejdsgruppen – i den forbindelse væ- sentligt, at politiet har adgang til fra udbydere af telenet eller teletjenester at indhente lokaliseringsdata vedrørende en mobiltelefon, der antages at blive anvendt af en mis-tænkt (teleobservation). Ved teleobservation forstås således indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste den pågældende mobiltelefon, når mobiltelefo-nen er tændt. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig. Anvendelsesområdet for et traditionelt efterforskningsmiddel som observation kan på denne måde siges at blive udvidet med den teknologiske udvikling inden for telekom- munikation og de tekniske muligheder, der er med den nuværende mobiltelefoni. Dette kan både være tilfældet, hvor teleobservation sker i tilknytning til politiets brug af andre efterforskningsmidler, og i de tilfælde, hvor teleobservation som et isoleret indgreb kan være af væsentlig betydning for efterforskningen. På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om, at udbydere af telenet eller teletjenester på baggrund af en observationskendelse bør være forpligtet til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo- biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. / - 5 - Teleobservation, der foretages i forbindelse med skygning af en mistænkt, anses i prak-sis for et indgreb, der er omfattet af eller må sidestilles med observation i medfør af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 137 H. Med Høje- sterets kendelse, der er omtalt ovenfor, er der imidlertid ikke taget udtrykkelig stilling til tilfælde, hvor politiets indhentelse af lokaliseringsdata vedrørende en mistænkts mobil- telefon ikke sker i forbindelse med en samtidig skygning af den pågældende. … Politiets behov for i efterforskningsmæssigt øjemed at indhente oplysninger om, fra hvilke master en mobiltelefon opdateres, og dermed hvor den pågældende mobiltelefon befinder sig, kan være til stede i situationer, hvor der – som det var tilfældet i oven-nævnte højesteretskendelse – tillige foretages skygning af den pågældende. Politiet kan imidlertid også tænkes at have et sådant behov i situationer, hvor der ikke er iværksat en sådan skygning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiets efterforskning alene nød-vendiggør et overblik over den pågældendes færden, mens egentlig iagttagelse af den pågældende og dennes aktiviteter ikke er nødvendig eller ville være uforholdsmæssig ressourcekrævende. Det kan endvidere forekomme tilfælde, hvor den mistænkte er så ”sikkerhedsbevidst” , at det i praksis er vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ”ma-nuel” skygning af den pågældende. I lyset af Højesterets kendelse og med henblik på at undgå tvivl om, under hvilke om- stændigheder politiet kan foretage teleobservation, har Justitsministeriet fundet det rig- tigst at indsætte en særskilt bestemmelse herom i retsplejeloven. Selv om teleobserva-tion efter praksis i visse tilfælde kan sidestilles med observation i medfør af retsplejelo-vens § 791 a, finder Justitsministeriet det således mest hensigtsmæssigt at indsætte en særskilt bestemmelse i retsplejeloven om dette indgreb. Hermed sikres det, at politiet under nærmere angivne betingelser kan foretage teleobservation, uanset om dette sker i tilknytning til andre efterforskningsmidler, f.eks. ”manuel” skygning.” I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres om bestemmelsen bl.a. (Fol- ketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7230): ”Bestemmelsen indeholder en udtrykkelig hjemmel for politiet til under nærmere an-givne betingelser at foretage teleobservation. Ved teleobservation forstås indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mo-biltelefon er i forbindelse med ved opdateringer, hvilken celle der er anvendt ved opda-teringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig.” Højesterets begrundelse og resultat Højesterets kendelse gengivet i U 2003.137 H omhandlede teleselskabernes registrering af, på hvilke sendemaster et bestemt mobiltelefonnummer opdateres, og i hvilken retning og afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig, når den er tændt, og angik en begæring fra anklage- / - 6 - myndigheden om udlevering af oplysninger, som registreres i fremtiden. Retsplejelovens regler om edition fandt derfor ikke anvendelse, og Højesteret fandt, at indgrebet var omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, om observation. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven, at indføjelsen af stk. 5 om teleobservation i retsplejelovens § 791 a skete med baggrund i U 2003.137 H for at forpligte teleselskaber m.fl. til ”fremadrettet (løbende) at ud- levere oplysninger til politiet” om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon. I bemærkningerne til lovforslaget blev teleobservation defineret som ”indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon” . Anklagemyndighedens begæring af 2. september 2008 om pålæg til teleselskabet om edition i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, angik udlevering af oplysninger om registrering af en mobiltelefon på telemaster i tre dage en måned tidligere med henblik på efterforskning af en da stedfunden voldsepisode. På baggrund af det anførte om baggrunden for og formålet med bestemmelsen i § 791 a, stk. 5, og om definitionen i lovbemærkningerne af begrebet teleobservation finder Højesteret, at en anmodning som den foreliggende om ud- levering af allerede registrerede lokaliseringsoplysninger hverken kan anses for eller sidestil-les med teleobservation som omhandlet i retsplejelovens § 791 a, stk. 1. Herefter, og idet Højesteret tiltræder, at betingelserne for at meddele pålæg i medfør af rets- plejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, er opfyldt, stadfæster Højesteret landsrettens ken- delse. Thi bestemmes : Med den anførte begrundelse stadfæstes landsrettens afgørelse.	UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 22. juli 2009 Sag 419/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Palle Niss) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Sønderborg den 11. september 2008 og af Vestre Landsrets 12. afdeling den 20. oktober 2008. Procesbevillingsnævnet har den 1. de- cember 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. Ipåkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen; Per Walsøe og Niels Grubbe. Påstande Kærende; anklagemyndigheden; har nedlagt påstand om ændring af Vestre Landsrets kendelse af 20. oktober 2008, således at udlevering af lagrede masteoplysninger vedrørende en mobil- telefon tilhørende <anonym>Tiltalte</anonym> tillades alene med hjemmel i reglerne om edition i retsple-jelovens $ 806, stk. 2,jf. 8 804, stk. 1, og således at det ikke tillige er et krav; at betingelserne for teleobservation i retsplejelovens $ 791 a, stk. 5, er 'opfyldt: Indkærede, <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke haft bemærkninger i anledning af kæremålet. Vestre Landsrets 12. afdeling har henholdt sig til afgørelsen. Anbringender Anklagemyndigheden har navnlig anført, at der før vedtagelsen af lov nr. 542 af 8.juni 2006, hvorved reglerne om teleobservation blev indsat i retsplejelovens $ 791 a, stk. 5, var hjemmel i reglerne om edition til at pålægge et teleselskab at give oplysninger om lagrede (historiske) masteoplysninger; jf. formuleringen i Højesterets kendelse U 2003.137 H om, at reglerne om edition ikke finder anvendelse fordi det drejer sig om oplysninger; der registreres i fremtiden. Allerede registrerede masteoplysninger kan i øvrigt sidestilles med andre oplysninger; der kan indhentes efter reglerne om edition. Lagrede masteoplysninger er ikke omfattet af retsplejelo- vens $ 791 a, stk. 5, idet brugen af begrebet "teleobservation? i bestemmelsens ordlyd taler for, at der kun sigtes til en fremadrettet 0g samtidig iagttagelse; mens bestemmelsen ikke om- handler politiets indhentelse af oplysninger; der tidligere er registreret. Der er heller ikke i lovforslagets bemærkninger støtte for, at lagrede historiske masteoplysninger er omfattet af $ 791 a, stk. 5, idet beskrivelsen i bemærkningerne alene angår løbende fremadrettede indgreb, ligesom der i sprogbrugen udelukkende anvendes nutid og fremtid. Lovændringen i 2006 skete med henblik på at styrke politiets muligheder for at efterforske terrorisme; 0g for at fast-slå en pligt for teleselskaberne til at medvirke ved politiets teleobservation; jf. $ 791 a, stk. 6. Det kan derfor ikke have været hensigten med reglen i $ 791 a, stk. 5, at regulere og dermed skærpe de hidtidige betingelser for at indhente lagrede masteoplysninger. Reglerne om edition er i øvrigt i retspraksis blevet anvendt i flere beslægtede tilfælde, hvor teleselskaber er blevet pålagt at udlevere oplysninger til politiet; der efterfølgende kan belyse en sigtets tidligere fær-den. Endelig har anklagemyndigheden anført; at det forhold, at der på området vedrørende udlevering af historiske teleoplysninger stilles krav om, at både reglerne om edition og betin-gelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være opfyldt; ikke uden videre kan føre til, at noget tilsvarende skulle gælde for så vidt angår udlevering af lagrede (historiske) masteoplysninger. Sagsfremstilling <anonym>Tiltalte</anonym> blev den 25. august 2008 sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 244. Til brug for politiets efterforskning anmodede anklagemyndigheden den 2. september 2008 Retten i Sønderborg om i medfør af retsplejelovens $ 806, stk. 2,jf. $ 804 stk. 1, at pålægge Teleselskabet Sonofon "at udlevere oplysninger om hvilke telemaster mobiltelefon med <anonym>Tlf nr.</anonym> tilhørende <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1990)</anonym> er registreret på i tidsrummet mellem den 1. august 2008 kl 15.00 til den 4. august 2008.' Det fremgik; at bag-grunden for anmodningen var en anmeldelse om vold begået i Haderslev den 3. august 2008 omkring kl. 5, idet det var af afgørende betydning for efterforskningen; om <anonym>Tiltalte</anonym> havde opholdt sig i Haderslev. /- 3 - Retten i Sønderbor g imødekom ved kendelse af 1 1. september 2008 anklagemyndighedens begæring med henvisning til retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, jf. § 791 a, stk. 5. Kendelsen blev stadfæstet af V estre Landsret ved kendelse af 20. oktober 2008 med henvis-ning til de grunde, som byretten havde anført. Retsgrundlag Retsplejelovens § 791 a, stk. 5, lyder: ”Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente oplysninger ved- rørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (tele- observation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk- ningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover .” Bestemmelsen blev indføjet ved lov nr . 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven. I lovforslagets almindelige bemærkninger til lovforslaget anføres bl.a. (Folketingstidende 2005- 06, tillæg A, s. 7193-95): ”5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger I rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse er spør gsmå-let om observation ved brug af masteoplysninger behandlet i anbefaling nr . 30. I rapporten er det i den forbindelse anført, at den nuværende teknik inden for mobiltele- foni giver mulighed for , at man via mastepositioner kan stedfæste, hvor en tændt mo- biltelefon befinder sig, uanset om mobiltelefonen faktisk benyttes til kommunikation. Arbejdsgruppen anbefaler , at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbin- delse med. Det anbefales endvidere, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør være forpligtet til at indrette deres tekniske systemer således, at de ind-greb, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 71, er mulige. Denne anbefaling har sammenhæng med arbejdsgruppens anbefaling nr . 17, hvori det foreslås, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger , samtidig med at disse registreres – det vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast eller lignende. /- 4 - Som det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, har regeringen be- sluttet at arbejde videre med disse anbefalinger . Udmøntningen af anbefaling nr . 30 er til dels indeholdt i dette lovforslag, jf. nedenfor under pkt. 5.3. En forpligtelse efter telelovgivningen for udbydere til at indrette deres systemer således, at disse oplysninger fremadrettet kan leveres til politiet, jf. arbejdsgruppens anbefaling nr . 17 og til dels nr . 30, er indeholdt i lovforslaget fra ministeren for videnskab, tekno-logi og udvikling. I regeringens handlingsplan er det i tilknytning hertil anført, at ikke alle udbyderes net i dag er indrettet således, at et sådant indgreb teknisk er muligt. Ministeriet for V iden-skab, Teknologi og Udvikling gennemfører derfor parallelt med lovforslaget et udred- ningsarbejde, der skal afklare de tekniske muligheder , herunder behovet for at udvikle nye tekniske løsninger på området. 5.3 Justitsministeriets overvejelser 5.3.1 Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets nærmer e indhold Som anført ovenfor har den tværministerielle arbejdsgruppe anbefalet, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på baggrund af en observationskendelse forpligtes til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo- biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. Retsplejeloven indeholder som nævnt ikke i dag bestemmelser , der særligt regulerer politiets adgang til at indhente oplysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon. Observation af mistænkte udgør et vigtigt redskab i politiets efterforskning af strafbare forhold. Justitsministeriet finder det – ligesom arbejdsgruppen – i den forbindelse væ- sentligt, at politiet har adgang til fra udbydere af telenet eller teletjenester at indhente lokaliseringsdata vedrørende en mobiltelefon, der antages at blive anvendt af en mis-tænkt (teleobservation). V ed teleobservation forstås således indhentelse af oplysninger , der gør det muligt løbende at stedfæste den pågældende mobiltelefon, når mobiltelefo-nen er tændt. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer , hvilken celle der er anvendt ved opdateringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig. Anvendelsesområdet for et traditionelt efterforskningsmiddel som observation kan på denne måde siges at blive udvidet med den teknologiske udvikling inden for telekom- munikation og de tekniske muligheder , der er med den nuværende mobiltelefoni. Dette kan både være tilfældet, hvor teleobservation sker i tilknytning til politiets brug af andre efterforskningsmidler , og i de tilfælde, hvor teleobservation som et isoleret indgreb kan være af væsentlig betydning for efterforskningen. På denne baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om, at udbydere af telenet eller teletjenester på baggrund af en observationskendelse bør være forpligtet til fremadrettet (løbende) at udlevere oplysninger til politiet om, hvilke mo- biltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i forbindelse med. /- 5 - Teleobservation, der foretages i forbindelse med skygning af en mistænkt, anses i prak-sis for et indgreb, der er omfattet af eller må sidestilles med observation i medfør af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 137 H. Med Høje- sterets kendelse, der er omtalt ovenfor , er der imidlertid ikke taget udtrykkelig stilling til tilfælde, hvor politiets indhentelse af lokaliseringsdata vedrørende en mistænkts mobil- telefon ikke sker i forbindelse med en samtidig skygning af den pågældende. … Politiets behov for i efterforskningsmæssigt øjemed at indhente oplysninger om, fra hvilke master en mobiltelefon opdateres, og dermed hvor den pågældende mobiltelefon befinder sig, kan være til stede i situationer , hvor der – som det var tilfældet i oven-nævnte højesteretskendelse – tillige foretages skygning af den pågældende. Politiet kan imidlertid også tænkes at have et sådant behov i situationer , hvor der ikke er iværksat en sådan skygning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiets efterforskning alene nød-vendiggør et overblik over den pågældendes færden, mens egentlig iagttagelse af den pågældende og dennes aktiviteter ikke er nødvendig eller ville være uforholdsmæssig ressourcekrævende. Det kan endvidere forekomme tilfælde, hvor den mistænkte er så ”sikkerhedsbevidst” , at det i praksis er vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ”ma-nuel” skygning af den pågældende. I lyset af Højesterets kendelse og med henblik på at undgå tvivl om, under hvilke om- stændigheder politiet kan foretage teleobservation, har Justitsministeriet fundet det rig- tigst at indsætte en særskilt bestemmelse herom i retsplejeloven. Selv om teleobserva-tion efter praksis i visse tilfælde kan sidestilles med observation i medfør af retsplejelo-vens § 791 a, finder Justitsministeriet det således mest hensigtsmæssigt at indsætte en særskilt bestemmelse i retsplejeloven om dette indgreb. Hermed sikres det, at politiet under nærmere angivne betingelser kan foretage teleobservation, uanset om dette sker i tilknytning til andre efterforskningsmidler , f.eks. ”manuel” skygning.” I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres om bestemmelsen bl.a. (Fol- ketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 7230): ”Bestemmelsen indeholder en udtrykkelig hjemmel for politiet til under nærmere an-givne betingelser at foretage teleobservation. V ed teleobservation forstås indhentelse af oplysninger , der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon. Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mobiltelefonmaster den pågældende mo-biltelefon er i forbindelse med ved opdateringer , hvilken celle der er anvendt ved opda-teringen, samt – ved mobiltelefonens anvendelse til kommunikation – oplysninger om i hvilken afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig.” Højester ets begrundelse og r esultat Højesterets kendelse gengivet i U 2003.137 H omhandlede teleselskabernes registrering af, på hvilke sendemaster et bestemt mobiltelefonnummer opdateres, og i hvilken retning og afstand fra masten mobiltelefonen befinder sig, når den er tændt, og angik en begæring fra anklage- /- 6 - myndigheden om udlevering af oplysninger , som registreres i fremtiden. Retsplejelovens regler om edition fandt derfor ikke anvendelse, og Højesteret fandt, at indgrebet var omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, om observation. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr . 542 af 8. juni 2006 om ændring af bl.a. retsplejeloven, at indføjelsen af stk. 5 om teleobservation i retsplejelovens § 791 a skete med baggrund i U 2003.137 H for at forpligte teleselskaber m.fl. til ”fremadrettet (løbende) at ud- levere oplysninger til politiet” om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon. I bemærkningerne til lovforslaget blev teleobservation defineret som ”indhentelse af oplysninger , der gør det muligt løbende at stedfæste en tændt mobiltelefon” . Anklagemyndighedens begæring af 2. september 2008 om pålæg til teleselskabet om edition i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, angik udlevering af oplysninger om registrering af en mobiltelefon på telemaster i tre dage en måned tidligere med henblik på efterforskning af en da stedfunden voldsepisode. På baggrund af det anførte om baggrunden for og formålet med bestemmelsen i § 791 a, stk. 5, og om definitionen i lovbemærkningerne af begrebet teleobservation finder Højesteret, at en anmodning som den foreliggende om ud- levering af allerede registrerede lokaliseringsoplysninger hverken kan anses for eller sidestil-les med teleobservation som omhandlet i retsplejelovens § 791 a, stk. 1. Herefter , og idet Højesteret tiltræder , at betingelserne for at meddele pålæg i medfør af rets- plejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, er opfyldt, stadfæster Højesteret landsrettens ken- delse. Thi bestemmes : Med den anførte begrundelse stadfæstes landsrettens afgørelse.	14,623	14,675
3275	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgeren har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-692/2009-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	365/23	Erstatning uden for kontrakt; Forsikring;		Appelindstævnte - If Skadeforsikring; Dommer - Hedegaard Madsen; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - Steen Mejer; Advokat - Henrik Krogsøe; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 9. november 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Kaspar Linkis og Steen Mejer). 2. afd. a.s. nr. B-692-09: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Henrik Krogsøe, besk.) mod If Skadeforsikring (advokat Michael Steen Wiisbye) Odense Rets dom af 27. februar 2009 (BS 3-1789/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med på-stand som for byretten om, at If Skadeforsikring skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tietgens Allé/Hunderupvej, Odense. Indstævnte, If Skadeforsikring, har påstået stadfæstelse. Landsretten har bestemt, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, idet parterne er enige herom, jf. retsplejelovens § 387. Parterne har udvekslet skriftlige procedureindlæg. Sagsfremstilling Parterne har for landsretten erklæret sig enige om, at følgende hændelsesforløb kan lægges til grund for sagens afgørelse: ”… / - 2 - 1. Appellantens personskade ifm. færdselsuheld den 1. september 2005 var årsagen til, at appellanten var sygemeldt i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8. januar 2006. 2. Appellanten havde selv opsagt sit job som taxachauffør op til september 2005, i det han havde planlagt en udlandsrejse på motorcykel med afrejse- dag den 2. september 2005. 3. Appellantens arbejdsgiver (taxa-vognmand) har bekræftet, at appellanten kunne have fortsat sit arbejde som taxa-chauffør, hvis han ikke havde sagt op/ hvis han havde aflyst sin rejse/ hvis han ikke havde været sygemeldt. 4. Appellanten opholdt sig grundet færdselsuheldet i Danmark – med danske leveomkostninger – i den angivne periode 1. september 2005 til 8. januar 2006. …” Procedure Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten gjort alene følgende anbringender gældende: ”….. at appellanten efter færdselsuheldet den 1. september 2005 har et berettiget krav på erstatning (efter EAL) i den periode – 1. september 2005 til 8. januar 2006 – hvor appellanten grundet sygemelding efter ulykken opholdt sig i Danmark uden at kunne bestride et arbejde, herunder at appellanten grundet personskader ved ulykken var nødsaget til at aflyse sin til start den 2. september 2005 planlagte rejse til udlandsophold, hvorved han under syge- melding opholder sig i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8. januar 2006. at appellanten i perioden modtog sygedagpenge fra Bogense Kommune i stedet for en mulig indtægt som taxachauffør, at appellanten har dokumenteret at have haft mulighed for fortsat indtjening fra taxakørsel, såfremt han ikke havde været sygemeldt, / - 3 - at appellanten som følge af ulykken var tvunget til at opholde sig i Danmark, og at sagsø ger derfor har haft ”sædvanlige” leveudgifter i Danmark, hvorfor han har lidt et tab ved ikke at kunne erhverve arbejdsindtægt, at appellantens egen opsigelse af fast ansættelse som taxachauffør er at sidestille med en orlov, da appellanten – såfremt han blot havde ombestemt sig fra at rejse til ud-landet – havde kunnet fortsætte sin ansættelse med ”dags varsel” , at Erstatningsansvarslovens regler – herunder § 2 – ikke skal fortolkes indskrænkende i en situation som den foreliggende. ….” If Skadeforsikring har gjort følgende anbringender gældende: ”…. 1. Det er fast antaget i retspraksis og juridisk litteratur, at skadelidte alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt skadelidte beviser at have lidt et kon- kret tab som direkte følge af en sygdomsperiode efter den pågældende ulykke. Den skadelidte, der skulle have været på ferie uden lønindkomst i det tidsrum, hvor han som følge af ulykken er syg, opnår derfor ikke erstatning for tabt arbejdsfortje-neste for ferieperioden. 2. Appellanten har oplyst, at såfremt ulykken ikke var sket, ville han være taget på en længere udenlandsrejse. Ifølge stævningen var der tale om en rejse til Australien af 6 – 12 måneders varighed. Under hovedforhandlingen forklarede appellanten, at han havde planlagt at rejse væk ”i x -antal år” , idet han planlagde at køre ned gennem Eu -ropa og Afrika via Israel, hvorefter han fra Afrika ville søge hyre på et skib til Au- stralien, hvor hans onkel bor. 3. Det er ubestridt, at appellanten forud for skadetidspunktet havde opsagt sit arbejde og således var uden ansættelse på det tidspunkt, hvor ulykken skete. / - 4 - 4. Det er ligeledes ubestridt, at appellanten ikke ville have påtaget sig andet arbejde i Danmark før den planlagte afrejse. 5. Endelig er det ubestridt, at appellanten ikke på skadetidspunktet havde nogen form for aftale om ansættelse – hverken i Australien eller andetsteds – i forbindelse med den forestående rejse. 6. Det bestrides, at appellanten har løftet bevisbyrden for, at han under sin rejse – i Au- stralien og/eller andetsteds – ville have opnået ansættelse og oppebåret arbejdsind-tægt. 7. Endvidere har appellanten ikke dokumenteret, hvilket arbejde og hvilken arbejdsind- tægt, han ville have oppebåret under rejsen – herunder det planlagte ophold i Austra- lien – såfremt ulykken ikke var sket. 8. Selve det forhold, at appellanten under denne sag oplyser, at det var hans intention at søge arbejde under rejsen og dermed oppebære en vis (ikke nærmere angivet) ind-tægt, er ikke tilstrækkeligt til, at appellanten har løftet bevisbyrden for, at han kon-kret har lidt et tab som følge af mistet arbejdsindtægt. Dette bevis kan en skadelidt kun føre, såfremt han kan dokumentere, at han rent fak-tisk ville være blevet ansat – og have oppebåret en bestemt arbejdsindtægt – i den omhandlede periode. Det er ubestridt, at appellanten ikke kan dokumentere dette i nærværende sag. 9. Oplysningerne i skrivelse af 30. april 2007 fra appellantens advokat …. dokumente-rer, at appellanten rent faktisk var i stand til at opholde sig i et halvt år i Australien uden at opnå ansættelse og uden at oppebære arbejdsindtægt. Dette har appellanten endvidere bekræftet under afgivelse af den partsforklaring, der er gengivet i byrets-dommen. 10. Appellantens krav vedrører reelt en skuffet forventning; og ikke et tab i erstatningsretlig forstand. Efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler kan man ikke opnå erstatning eller godtgørelse for en skuffet forventning, medmindre der findes en særskilt hjemmel hertil. En sådan hjemmel findes ikke i erstatningsan- / - 5 - svarslovens regler, og derfor kan appellanten ikke opnå kompensation for den skuf-fede forventning i form af, at han i det omhandlede tidsrum hverken opnåede lønind-komst eller afholdelse af den planlagte ferie. ….” Landsrettens afgørelse Appellant, tidligere Sagsøger var uden arbejde på skadestidspunktet. Skaden medførte, at Appellant, tidligere Sagsøger måtte aflyse en planlagt udenlandsrejse. Det kan ikke – uanset den foreliggende erklæring fra Appellants, tidligere Sagsøger tidligere arbejdsgiver – anses for godtgjort, at han, såfremt han ikke var blevet udsat for skaden, ville have oppebåret arbejdsindtægter, og der er derfor ikke grundlag for at tage hans påstand om tabt arbejdsfortjeneste til følge. Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale til If Skadeforsikring 15.000 kr. til dækning af salær til advokat. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 15.000 kr. til indstævnte, If Ska-deforsikring. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DO M Afsagt den 9. november 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen; Kaspar Linkis 0g Steen Mejer). 2. afd. a.s. nr. B-692-09: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Henrik Krogsøe, besk.) mod If Skadeforsikring (advokat Michael Steen Wiisbye) Odense Rets dom af 27. februar 2009 (BS 3-1789/2008) er anket af <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> med på-stand som for byretten om, at If Skadeforsikring skal anerkende, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tietgens AllélHunderupvej; Odense. Indstævnte, If Skadeforsikring, har påstået stadfæstelse. Landsretten har bestemt; at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling; idet parterne er enige herom; jf. retsplejelovens $ 387. Parterne har udvekslet skriftlige procedureindlæg. Sagsfremstilling Parterne har for landsretten erklæret sig enige om, at følgende hændelsesforløb kan lægges til grund for sagens afgørelse: 1 Appellantens personskade ifm. færdselsuheld den 1. september 2005 var årsagen til, at appellanten var sygemeldt i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8.januar 2006. 2 Appellanten havde selv opsagt sit job som taxachauffør op til september 2005, i det han havde planlagt en udlandsrejse på motorcykel med afrejse - dag den 2. september 2005. 3 Appellantens arbejdsgiver (taxa-vognmand) har bekræftet, at appellanten kunne have fortsat sit arbejde som taxa-chauffør; hvis han ikke havde sagt opl hvis han havde aflyst sin rejsel hvis han ikke havde været sygemeldt. 4 Appellanten opholdt sig grundet færdselsuheldet i Danmark ~ med danske leveomkostninger ~ iden angivne periode 1. september 2005 til 8. januar 2006. Procedure <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten gjort alene følgende anbringender gældende: <anonym>at</anonym> appellanten efter færdselsuheldet den 1. september 2005 har et berettiget krav på erstatning (efter EAL) i den periode 1. september 2005 til 8.januar 2006 hvor appellanten grundet sygemelding efter ulykken opholdt sig i Danmark uden at kunne bestride et arbejde, herunder at appellanten grundet personskader ved ulykken var nødsaget til at aflyse sin til start den 2. september 2005 planlagte rejse til udlandsophold, hvorved han under syge- melding opholder sig i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8. januar 2006. at appellanten i perioden modtog sygedagpenge fra Bogense Kommune i stedet for en mulig indtægt som taxachauffør; at appellanten har dokumenteret at have haft mulighed for fortsat indtjening fra taxakørsel, såfremt han ikke havde været sygemeldt, /- 3 - at appellanten som følge af ulykken var tvunget til at opholde sig i Danmark, og at sagsø ger derfor har haft ”sædvanlige” leveudgifter i Danmark, hvorfor han har lidt et tab ved ikke at kunne erhverve arbejdsindtægt, at appellantens egen opsigelse af fast ansættelse som taxachauf før er at sidestille med en orlov , da appellanten – såfremt han blot havde ombestemt sig fra at rejse til ud-landet – havde kunnet fortsætte sin ansættelse med ”dags varsel” , at Erstatningsansvarslovens regler – herunder § 2 – ikke skal fortolkes indskrænkende i en situation som den foreliggende. ….” If Skadeforsikring har gjort følgende anbringender gældende: ”…. 1. Det er fast antaget i retspraksis og juridisk litteratur , at skadelidte alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt skadelidte beviser at have lidt et kon- kret tab som direkte følge af en sygdomsperiode efter den pågældende ulykke. Den skadelidte, der skulle have været på ferie uden lønindkomst i det tidsrum, hvor han som følge af ulykken er syg, opnår derfor ikke erstatning for tabt arbejdsfortje-neste for ferieperioden. 2. Appellanten har oplyst, at såfremt ulykken ikke var sket, ville han være taget på en længere udenlandsrejse. Ifølge stævningen var der tale om en rejse til Australien af 6 – 12 måneders varighed. Under hovedforhandlingen forklarede appellanten, at han havde planlagt at rejse væk ”i x -antal år” , idet han planlagde at køre ned gennem Eu -ropa og Afrika via Israel, hvorefter han fra Afrika ville søge hyre på et skib til Au- stralien, hvor hans onkel bor . 3. Det er ubestridt, at appellanten forud for skadetidspunktet havde opsagt sit arbejde og således var uden ansættelse på det tidspunkt, hvor ulykken skete. /- 4 - 4. Det er ligeledes ubestridt, at appellanten ikke ville have påtaget sig andet arbejde i Danmark før den planlagte afrejse. 5. Endelig er det ubestridt, at appellanten ikke på skadetidspunktet havde nogen form for aftale om ansættelse – hverken i Australien eller andetsteds – i forbindelse med den forestående rejse. 6. Det bestrides, at appellanten har løftet bevisbyrden for , at han under sin rejse – i Au- stralien og/eller andetsteds – ville have opnået ansættelse og oppebåret arbejdsind-tægt. 7. Endvidere har appellanten ikke dokumenteret, hvilket arbejde og hvilken arbejdsind- tægt, han ville have oppebåret under rejsen – herunder det planlagte ophold i Austra- lien – såfremt ulykken ikke var sket. 8. Selve det forhold, at appellanten under denne sag oplyser , at det var hans intention at søge arbejde under rejsen og dermed oppebære en vis (ikke nærmere angivet) ind-tægt, er ikke tilstrækkeligt til, at appellanten har løftet bevisbyrden for , at han kon-kret har lidt et tab som følge af mistet arbejdsindtægt. Dette bevis kan en skadelidt kun føre, såfremt han kan dokumentere, at han rent fak-tisk ville være blevet ansat – og have oppebåret en bestemt arbejdsindtægt – i den omhandlede periode. Det er ubestridt, at appellanten ikke kan dokumentere dette i nærværende sag. 9. Oplysningerne i skrivelse af 30. april 2007 fra appellantens advokat …. dokumente-rer , at appellanten rent faktisk var i stand til at opholde sig i et halvt år i Australien uden at opnå ansættelse og uden at oppebære arbejdsindtægt. Dette har appellanten endvidere bekræftet under afgivelse af den partsforklaring, der er gengivet i byrets-dommen. 10. Appellantens krav vedrører reelt en skuf fet forventning; og ikke et tab i erstatningsretlig forstand. Efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler kan man ikke opnå erstatning eller godtgørelse for en skuf fet forventning, medmindre der findes en særskilt hjemmel hertil. En sådan hjemmel findes ikke i erstatningsan- svarslovens regler; og derfor kan appellanten ikke opnå kompensation for den skuf-fede forventning i form af, at han i det omhandlede tidsrum hverken opnåede lønind-komst eller afholdelse af den planlagte ferie. Landsrettens afgørelse <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var uden arbejde på skadestidspunktet. Skaden medførte, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> måtte aflyse en planlagt udenlandsrejse . Det kan ikke uanset den foreliggende erklæring fra <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> tidligere arbejdsgiver anses for godtgjort; at han; såfremt han ikke var blevet udsat for skaden; ville have oppebåret arbejdsindtægter, 0g der er derfor ikke grundlag for at tage hans påstand om tabt arbejdsfortjeneste til følge. Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale til If Skadeforsikring 15.000 kr; til dækning af salær til advokat. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 15.000 kr: til indstævnte; If Ska-deforsikring: Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse	7,691	7,730
3276	Sag om fortsat anbringelse udenfor hjemmet, samt om omfanget af samvær	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-1076/2011-ARH	Tvangsfjernelse	1. instans	16522/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej			DO M afsagt den 22 juni 201/ i sag nr. BS 9-1076 2011: Klage fra (advoka: Hanne Zicbe. beskikket) over afgorelse truffet al Ankests relsen Amaliegade 25 1256 Kobenhaın K (Kammeradıokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) Sagens baggrund 0g parternes pastande Ankest? relsen har den 13. april 201 1 tiltradı en algorelse af [ . marts 2011 fra born- 0g ungeudvalget i Elier afeorelsen skal 2000. fortsat være anbragt uden lor hjemmeuien , idcrelorı anbringelse uden lorældrems ndighedsindehaveren. Mors skal linde sted 5 cange om aret i en periode pa 1 ar tra born- og ungeudvalg- els algorelse: Ankest? relsens afgorelse om fortsat anbringelse er trullet efier loı om social serı ice $ 68 &. mens atgorelsen om samvær er Irullet efier samme lovs $ 71. stk. 3.2. pkt.jl sık. 2 2 pkt. har via et bres af /9. april 2011 tra hendes adıokat anmo- det om. at Ankestrelsen indbringer afvorelsen for retten. Inkest? relsen har indbrast sagen for retten ved et brev af 20. april 2011 har nedlagt pastand om. at anbringelsen af ændres til en tvangsmæssig anbringelse med en genbchandlings- trist pà 2 ar. 04 & Samvær skal være hsppigere end fastsat al Ankest relsen:. Ankest? relsen har pastaet atéorelsen af 13. april 20/1 stadfæstet. [ den for- bindelse har Ankest? relsens advokat antort. at rellen i medtor af relspleje- lovens 472. stk. /. alene har mulighed tor at stadtæste eller ophæve Anke- styrelsens afeorelse Oplysningerne sagen Sagen er modtaget i retten den 26. april 2011 . Den er behandlet under med- virken af børnesagkyndige dommere; jf. lov om social service $ 170. stk. 1 . Til brug for sagens behandling i retten har Kammeradvokaten afgivet en re- degorelse. Sagen er blevet gennemgået med udgangspunkt i denne redego- relse med henvisning til sagens enkelte dokumenter, herunder Ankestyrel- sens afgørelse. [ redegorelsen fra Kammeradvokaten er blandt andet anfort folgende: Sagsfremstilling er 37 år 0g har efter det oplyste alene forældremyndigheden over 2000(bilag 1). Barn blev i juni 200/ (bilag 2) anbragt uden for hjemmet , i nuværende plejefamilie; som bor ; Sagsogeren har herudover[ blev anbragt udenfor hjemmet efter fodslen. Anbringelseme af[ har tidligere været provet i Ankestyrelsen og byret - ten. Ved afgorelse af 2. oktober 200/ (bilag 2) stadfæstede Ankestyrelsen born 04 unge-udvalgets afgorelse om anbringelse af uden for hjemmet. Ved dom af 14. marts 2008 stadfzstede Retten på Frederiksberg (bilag Anke- styrelsens afyorelse af 13. december 2007 (bilag 3) om, at skulle være anbragt udenfor hjemmet med en genbehandlingsfrist på ; &r, Ved dom af 18.juni 2008 stadfæstede Retten på Frederiksberg (bilag 6 Anke- styrelsens afgorelse af 27. marts 2008 (bilag 5) om anbringelse ıf ucenfor hjemmet. Om sagsogerens uddannelses- 0g erhvervsmæssige forhold er det oplyst. at hun har været forsogt revalideret flere gange 0g kun har et sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Om hendes helbredsmæssige forhold er det oply st. at hun har haft en depression. været me- dicineret derfor o! gået til psykolog. Hun er beskrevet som et tidligt folelsesmæssigt kon- takt- og tilknytningsskadet barn og som havende posttraumatisk stressforstyrrelse. supplerende forældrekompelenceundersogelse af den 29. maj 2009(bilag 7) udarbejdet af er bl.a; anfon. at sagsogeren havde grundlæzgende normale intellektuelle ressourcer, men at hun ikke kun- ne udnytte dem som folge af forstyrrelser hendes Iænkning 0y eksekutive funktioner. Test- resultaterne peuede på svære opmærksomheds- ou koncentrationsvanskeligheder 1 persona- naly sen fremstod sagsogeren med en svag integrerel personlighedsstruktur. domineret afh, persensitivitet 0u et splittet kere-jey. en konfliktende identitet og selvforslåelse samı karak - leriseret ved svage grænser 0g svag realitetstestning Det blev vurderet, at Jet grundlæggen- de traume var en posttraumatisk stressforsty rrelse. hvor hun med sine forudsætninger ikke havde kunnet udvikle sig i det miljo af folelsesmæssige kontakter 0g stimulering hun var vokset op i. Sagsogeren vurderedes vulnerabel, allsà med en oget risiko for psykotiske epi - soder med vrangforestillinger præget af stor angst for tab af kontrol. Dette fastholdt hende i en depressiv selvforringelse såvel som i en stor afhængighed af dem, hun var knyttet til, u- anset om de var gode for hende eller ej. [ rapport af 19. april 20/0 udarbejdet af CESA (bilag 8) er samværene mellem 09 sagsogeren for perioden 21. december 2009 til 9. april 2010 beskrevet. Det fremgår; at nog- le af samværene er forlobet fint, men at derhavde været andre med knap sa god stemn ing; rapport af 11. maj 20/0 fra CESA (bilag 9) er om samværet den 6.maj 2010 nævnt, at i starten virkede træt 0g hang lidt på sin plejemor, han startede med at lægge sig på sofaen 0g sagde, at han havde hovedpine. kom sig forholdsvis hurtig over hovedpi- nen og samværet forlob fint uden storre problemer. Med henblik på cn vurdering af psvkologiske. sociale og kognitive vanskeligheder. ressourcer samt særlige behov, har og udarbejdet erklæring af 20.juni 2010 (bilag 10). Det fremgår, at var normalt begavet med et niveau lidt over middel, men at han havde et særligt behov for stotte til at turde overlade styringen til de voksne samt i hoj grad at opleve kontinuitet . forudsigelighed og trygge om- sorgsfulde rammer. På det psykiske og sociale område viste testresultatere samt plejemo- derens beskrivelse af at der var sket en betydelig positiv udvikling: tryghedsfolel- sen var oget betydelist . og han var ikke længere i så hoj grad præget af lav frustrations- tærskel og let vakt ængstelighed. Der var imidlertid fortsat vanskeligheder ; form aflet vakı angst 0g utryghedsfolelse. hvilket visle sig ved at ved oplevelse af skift Ira en situa - tion til en anden, let reagcrede ved at blive meget utryg, ængstelig o! usikker. Han havde derfor særligt behov for stotte til at kunne omstille sig. vedat han fik god tid til at omstille sis og blev grundist forberedt derpå. Han skulle videre stottes til ikke at oversamarbejde 0g til at turde overlade styringen til de voksne. Angst 04 dera f folgende let vakt utrygsfolelse vurderes at værc dybereliggende personlighedsıræk hos som derfor til en vis grad fortsat ville være præget af dem. Vanskelighederne måtte sandsynligvis ses i lyset af; at opvækstvilkár de forste levemaneder havde været præget af, at hans behov for fo- lelsesmæssig tæthed og tryghed samt kontiruitet ou forudsigelighed i kontakten med den primære omsorgsperson ikke havde været imodekommet pà tilstrækkelig vis . Derved havde ikke kunnet udvikle den basale tryshed og trygge tilknytningsadfærd. der skulle til for at gennemga en harmonisk udvikling på det psykiske og sociale område. Om samværene mellem og Sagsogeren er beskrevet. at kontakten mellem dem var positiv i den forstand, at de sammen grinte o4 Pjattede meget, og foreto! sig en del aktivite- Icr sammen, som passede til behov Det blev ogsà vurderet. at sagsogeren. så godt som det var hende muligt, forsogte at skabe en positiv kontakı til som også uopfor- dret gav udtryk for; at han kunne lide at være sammen med sin biologiske mor på de nuvæ- rende betingelser. Imidlertid bar deres samvær også tydeligt preg af.at pà det psy kiske plan "oversamarbejdede' hvilket ikke var foreneligt med Barns ] udviklingsbehov. Det blev derfor vurderet, at der fortsat skulle væære tale om stottei samvær 2 timer mánedligt. 0g at en udvidelse af samværet både itid.hyppighed og form vurderede at kunne have en negativ indvirkning pà udvikling. rapport af 14.juli fra CESA (bilag Il) er samværet den 12.juli 20/0 beskrevet, Det frem- !år bl.a.. at sagsogeren oplyste; at hun havde besluttet. det var sidste gang; hun ville se Hun ville fortælle det under samværet og bad samværskonsulenten om at hjælpe hende. Hun oplyste. at det var fordi. hun ikke kunne overskue at komme. bl a. fordi hun var stanet på uddannelse og ikke kunne f samværene flyttet til at kunne være i weekenderne. Hun var 'ydeligt ked af det 09 !ræd. mens tun snakkede. Overvågeren forslog: at hun ikke ialte med om deı under samvzret . idet det ville pvirke samværet . men i stedet talle med sagsbehandleren. Samværet forlob ien god slemning. 09 Sagsoveren nævnte ikke for at hun onskede at stoppe samværet. forvaltningens notat af 4. august 20/0 (bilag 12) er refereret en telefonisk samtale med plejefamilien og Plejefamilien oplyste bl.a., at sagsogeren havde skrevet et brev til hvor hun havde foralt ham, at det ville vare et stykke tid, inden hun kunne have samvær medham igen; da hun skulle passe sit studie arbejde. Plejemor havde talt med herom og hans kommentar var, at 'det var fint nok' Plejemor havde ikke registreret folelsesmæssige reaktioner . Sagsbehandleren talte herefter med og spurgte bl.a. ind til det brev , som svarede; at det var 'fint nok at mo- deren ikke havde tid til at se ham nogen tid. Forespurgt , om han gere ville se sin mor, sva- redel at del var ok. hans mor skulle arbejde; han kunne jo allid bar: ringe til hende. Forespurgt , om han ville have samvær med sin mor på fodselsdagen; svarede al det var ok. 1 rapport af 19. august 20/0 (bilag 13) fra samværskonsulenteme er om samværene beskre - vet. at sagsogeren den 9. august 20/0 havde ringet og oplyst; at hun havde beslultet sig for ikke at komme til samvær med for Iil december; da hun var nodt til at koncentrere sig om sin uddannelse. Hun kom dog til samværet dagen efter. hvor fodselsdag skulle fejres. Samværet forlob fint. forvaltningens notat af 10. december 20/0 (bilag 14) er refereret samtale med sagsogeren , som bl.a. oplyste; at hun var blevet sygemeldt fra studiet og praktikken som hjemmehjælper, da kollegeme havde kort psykisk terror mod hende. Hun var grædende under samtalen og fortalte; at det gav hende stress. [ forhold til var sagsogeren overbevist om, at han ogsd havde PTSD. da hun genkendte sine egne symptomer derpå, ved at ogsà var u- rolig oy havde svært ved at koncentrere sig i længere tid. Hun ville gere med til skolemo- der; ville geme se skolen og inddrages. Det blev afialt. at sagsbehandleren ville overveje sagsogerens onske om at @ undersogt. udıalelse af 12. december 2010 fra (bilag 15) er det anfort, al Var en rar. hjælpsom og hoflig dreng. en god kammerat mcd stor social bevidst- hed og samvittighed. holdt sig ikke tilbage for at fortælle om sin biologiske mor 0y moror 0g vedkendte sig begge sine familier. havde stort !à pâ mod i forhold til si- ne skoleopzaver. Han knoklede o! bad om hjælp. nár det var nodvendigt [ Var en fagligt svag elev. som fik specialundervisning . rapport af 4. januar 20/0 (skal reuteligt være 2011) fra CESA (bilag 16) er om samværct den /4. december 20/0 anfort. atu havde glædet sig til samværet, og det var et varmt gensyn mellem ham og hans mor, hvor de gav hinanden knus. !rinede 0! Pjattede med det samme. De spillede bowling i 2 timer; der var en rar stemning og humoret var hojt. Da ple- jemor kom for at hente 0g sagsogeren dårligt tid tilat sige goddag til hende; da de var optaget af spillet. Det fremtidige samvær blev droftet 0g samværskonsulen - ten oplyste. at dette måtte afiales med samværskoordinatoren og sagsbehardler. Til brug sagens behandling i born o5 unge-udvalvet indhentede forvaltningen psvkologisk helhedsvurdering af tilknytning til anbringelsesstedet . Erklæringen af 7.januar 201/ (bilag \|7) er udarbejdet af Det folzer af den sam- menfattede vurdering: "Indırykket Jra gennemlæsning af sagsakter er fuldı foreneligt med de idıryk, jeg har fra observationer 0g samtale og strker konklusionen; al rurderes at ha- ve Cn siaerk lilkntning til sın plejefamilie: har taette folelsesmæssige relatio- ner tił sine plejeforaldre; har mange betdningsfulde relationer i plejetamilien iov- rigı 0g vurderes at vere dbt integreret i sı plejefamilie: ( har igennem sin opvackst lobende hafi kontakı til sin mor, men denne kontakı har værel slærkı begranset grundet moderens personlighedsmæssige van- skeligheder. Disse vanskeligheder mà formodes at have medfort en særdeles vanske lig starı for mor- barnrelationen; 0g vurderes ud fra sagsakter fortsat at hindre at kunne fungere som en forældre i relationen: har erkendelse af sin baggrund 0g sin biologiske familie; 0g hans kontakı til sin mor har været opretholdt gennen el månedligt samvær. har saledes en re- lation til sin mor. Den psykologiske tilknytning vurderes imidlertid at være til pleje- forældrene, der har skullet træde i forældrenes sled [@ vurderes fortsat at have en særlig personlighedsmessig skrobelighed der gor ham ekstra afhængig at plejeforældrenes nærvær, pædagogiske indsigt om- sorg og slotte. [] har gennem àrene været medi alle omrader af familiens liv 0g betragtes som 2n integreret del af familien. selv giver "dıryk for at være barn pu lige fod med familiens born og udtryk for. at han betrugter plejefamilien som sin Jamilie som sin pleje- far. som forbilleder at leve op til. Bann identificerer sig stærkt og positivt med sin plejefar. De positive identifikationer, Barn har i plejefamilien giver ham en god ballası i den videre udvikling; [~JI lobet af anbringelsen er der knntet tætte band mellem plejeforældre og Der er dunnet en Jolelsesmessig tilkmtning, der tydeligı viser sig i kontakten mellem dem. Del har slor benysdning at have en historie, en nutid og en fremtid sammen Su- vel plejeforældre som gor sigtanker om fremtiden og begge parter forudscet - ter, al de fortsat fremover vil vaere en del af hinandens liv. E ses i undersogelsen; pà linje med andres observutioner, som en dreng med mange ressourcer; Wien ogsà @n dreng med en lenakt ængstelighed har i serlig grad brug Jor en Irvg Itel 0g omsorgsfuld kontakt og den folelsesmæessige til- kntning der er skabt til plejeforældrene; vurderes at vwre afgorende for forlsatte trirsel Del særlige behov for ıryghed som hur, vurderes plejeforældrene at være i stand til at imodekomme Det har krævet et stort og langvarigt arbejde at opb' gge storre basal tillid hos BBarn og plejeforældrene vurderes at have taklet dette med stor professionalisme; men ogsà i enfamiliemæssig kontekst med tæt personlig kon- lukı. Plejefumilien har formâet at skube en hverdag for der ager udgangs - punkı i helı særlige behov; 0g vurderes at være kommet langt meden dreng der har hafi et meget svært og sàrbart udgangspunkı. Barn er fortsat meget afhæengig af sine plejeforældre. Den tilkmuning der er sket mellem 0g plejeforældrene kan ikke erstattes, men er en nosdvendig Jorudsaet - ning jor trivsel og udvikling; Det anbefules derfor pà baggrund af undersogelsen ud fra en psvkologfaglig vurde - ring ul der skabes storst mulig sikkerhed for ut kan forblive i familieplejen den resterende del afsin opvæksı" . statusrapport af 9 januar 20// (bilag 18) udarbejdet af] plejefamilie fremgår det. a( normalı var en !lad dreng. der dog ved nve situationer stadis reagerede med vre- de eller hyperaktivitet. Han reagerede fonsat med folelsesudsvingninger ved krav. uforudse- te hændelser og lignende med ekstreme udbrud, vredelglæde. / visse situationer kunne han ikke appelleres til. Yderligere er anfort, at i dagligdagen 0g uden pres var velfunge - rende; og at han var ualmindeligt god og hensynsfuld overfor mindre bomn. Forvaltningen afholdt den 18. januar 2011 bornesamtale med bilag 19) hvor de bl.a. drofiede holdning til anbringelse og evt, viderefort anbringelse efter servicelo- vens $ 68a samt muligheden for stotteperson i medfor af servicelovens $ 68b stk. 4. Endelig droftede de samvær og kontakt til sagsogeren. Til brug for sagens behandling { i bomn og unge-udvalget udarbejdede forvaltningen fornvet $ 50 undersogelse af 24.januar 2011 (bilag 20) Forvaltningen har endvidere udarbejdet handleplan af 24.januar (bilag 21) samt redegorelse og indstilling til born og unge-udvalget (bilag 22). Lnotat af 27. januar 2011 fra forvalıningen {bilng 23) er refereret telefonsamtale med havde samme dag hafi samværmed sin mor; 0g syntes det var uretfærdigt , han skulle af sted , når han havde sagt, at han kun ville se sin mor hver anden måned. op- lyste. at han ikke onskede at give mode forbom 0g unge-udvalget. [modet den 1 . marts 2011 besluttede bom 0g unge-udvalget fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet i en viderefort anbringelse jf. servicelovens 68a, samt at der i en periode afet âr skulle være i alt 5 samvær(bilag 24). Sagsogeren blev underrettet om udvalgets beslutning ved brev af 3. marts 20//(bilag 25). Ved brev af 4. marts (bilag 26) har advokat Hanne Ziebe påklaget udvalgets beslutning til Ankestyrelsen . [ słatusrapport af 17. mans 20/1 (bilag 27) fra plejefamilien er anfort, at var Iryy 0g glad , nar han var sammen med plejefamilien. Ved nye situationer var hans reaktion en ganske anden. brod sig fortsat ikkeom nye voksne 0g skulle stadig skånes meget. reauerede fortsat med store folelsesmæssige udsvingninger. [ dagligdagen oy uden pres. var velfungerende og aldersvarende. 1 udateret udtalelse fra var en rar. hjælpsom o hoflig dreng. som var en god kammerat med social bevidsıhed 05 samvit- Lished Barn udviklede sig fint han var cog modenhedsmæssigt ikke helt alderssvarende. Barn var stadig en dreng. som havde ston gapåmod i forhold til sine 'skoleopzaver. Han bad om hjælp. når han havde bruy for det. og han fik specialundervisning. Han ville det bedste for sine kammerater 09 hjalp gerne. når nogen havde behov. Han var ikke bleg for at erkende. nár han havde opfort sig uhensigtsmæssigt konflikter. var fuldintegreret i sin klasse. kendte selv sine faglige svagheder. Han var ikke en boglig orienteret dreng. men arbejdede på trods af dette. med stor iver. når han læste eller arbejdede skrift- ligt Sagen blev behandlet i Ankesty relsen i mode den 13. april 20/1. Sagsoreren blev underret- let om Ankestyrelsens afgorelse ved brev al 15. april _ 201 1 [(bilag 29). Ved brev af 19. april 20/1 (bilag 30) har advokat Hanne Ziebe på sagsogerens vegne anmodet om at @ Ankesty- relsens afgorelse forelagı for retten til provelse. hvilket er sket ved Ankestyrelsens brev af 20. april 20/1 (bilag 31)) Det fremgdraf underretning fra Kobenhavns Kommune af 13. april 201 [(bilag 32). at det var A evt. kunne finde på at opsoge sine born på deres anbringelsessfeder. Der fremgår videre. al sagsogeren i en længere periode langsomt havde forsogt at inddrage nabofamiliens 10-arige dreng sine egne vanskeligheder tilsyneladende med det formål. at han i retten skulle for- tælle. at sagsogeren var en god mor 0g sagtens kunne fà sine anbragte bor tilbage Som det fremgár af underretningen skete den i forlængelse af en telelonsamtale . Referat af den pa- gældende teletonsamtale den 8. april 2011 CT vedlagı rapport af 27. april 201/ fra CESA (bilag 33) erom det planlagte samvær i april 20/1 op- lyst; at samværskonsulenten havde kontaktet sagsogeren, som oplyste; at hun gemte sig; 0g at konsulenten ikke måtte nævne hendes navn i telefonen, ligesom hun heller ikke måtte bru- ge telefonnummeret . Sagsogeren ville gerne komme til samvær men ville_geme hentes på stationen og have CESA til at undersoge, hvordan hun kom fra Arhus til Om selve samværet er oplyst, at samværskonsulenten efter afiale modtes med sagsogeren på Banegård, hvor hun var tildækket af et torklæde og solbriller. Samværet foregik i CITY Bowling. hvor de bowlede 1 time. Herefter korte de til banegården; hvor sagsogeren skulle kobe gave til sine gaver, som bla. var en halskæde med et hjenevedhæng og en ring grinede, og sagde til sagsogeren. at han ikke kunne have disse ting på iskolen. Sagsogeren kunnc ikke forstå, at beholdt dog en halskæde med et emblem, der forestillede yin og yang: Plejefamilien har i statusrapport af 17. maj 201/ (bilag 34) anforz; at var en glad dreng. når han folte sig tryg 0g var i kendte rammer. Der skulle dog hele tiden informeres om nye ting; for at han ikke blev vredlfrustreret. fik hoved- mavepine; nár han hav- de svært ved at overskue Han var en utrolig sod og omsorgsfuld dreng. Afslutningsvis er beskrevel a Barn ]lige havde været til samvær med sagsogeren, hvor de bl.a. havde bowlel. Barn havde glædet sig. men syntes efierfolzende, at sagsogeren havde været alt for meget "oppe og kore' Han var ked af det og frustreret længe efter. Ankestyrelsens afgorelse af 13. april 2011 blev meddelt iet brev af 15. april 2011.1 Ankestyrelsens afgorelse er der blandt andet anfort folgende: Begrundelsen for afgorelscn om viderefort anbringclsc Vi vurdcrer. at der har været anbragt i mindst 3 år, har opndet en så stærk tilknyt- ning til anbringelsesstedet , at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for bedste at forblive pà ınbringelsesstedet. Arsagen til det er, at har vist en klar tilkn? tning til sine plejeforældre; 0g at han selv har givet udtryk for. at han onsker at blive der. Vi henviser til. a1 har boet sammen med sine plejeforældre siden han var 11 máne- der: 0! at han er dybt integreret i plejefamilien og har sável en stærk som psykologisk til - knytning 0g betydningsfulde relationer til plejefamilien. Vi henviser ogsa til . at fortsat har en særliy personlighedsmæssig skrobelighed. der gor ham ekstra afhængig af plejeforældrenes nærvær. pædagogiske indsigt omsorg 0g stot - te. Den tilknytning; der er sket mellem oy plejeforældrene. kan ikke erstattes , men er en nodvendig forudsætning for Barnis] trivsel 0g udvikling Vi henviser endelig til. at det er anbefalet. at der skabes storst mulig sik kerhed for. at kan forblive i plejefamilien den resterende del af sin opvækst. Oply sningerne om[ rapporter vedrorende samvær fra CESA for perioden 2009 til 14.december 2010. psykologisk helhedsvurdering af tilknytning til anbringelsessted vedr. af 7.januar 20/1 fra statusrapport fra plejefamilien af 17 marts 2011, udtalelse fra marts 20/ 1 . Vi har brugt servicelovens regler om; at bom 0g unge-udvalget kan træffe afgorelse om. al et bar eller en ung; der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en viderefort anbringelse; hvis bamet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedel ; at det på kortere 0g længere sigt md antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelses- stedet. Afgorelser om videreforelse af en anbringelse efier 1. pkt. skal ikke forelægges for born og unge-udvalget til fornyet afgorelse efter $ 62. Begrundelsen for afgorelsen om fastsættelse afsamvær til mindre cnd ën gang om mà- neden Vi vurderer, at det i en periode pá \| år er ncdvendigt af hensyn til sundhed eller ud- vikling; at du 0g alene har samvær 5 gange om áret. Arsagen til det er, at bruger mange ressourcer pà samværet med dig, 0g at han folel- sesmæssigt kommer pà "overarbejde Vi henviser til, at du samvær med ikke evner at sætte grænser for ham og være den styrende 09 at det derfor er der skal indtage voksenrollen . Kontakten mellem dig og[ Barn er endvidere beskrevet som ct barnlbarn forhold, hvilket bidrager til utryghed hos Vi er opmærksomme på. at du beskriver dig selv som i en positiv udvikling. 0g at de seneste 10 Samvær ogsà, har båret præg heraf: Imidlertid vurderer vi. at hensynet til nodvendiggor en begrænsning i samværet i en periode. Der var ikke enighed om afgorelsen om fasısættelse af samværet til mindre end én !ang om máneden. En modedeltager mente, at det ikke var dokumenteret, at det var til skade for E at der var samvær \| gang om mneden . Oplysningerne fremgår af de ovenfor nævnle akter. der er anfort under begrundelsen for den videreforte anbringelse af Vi har i ovrigt fundet sagen tilstrækkelig belyst. på det foreliggende grundlag . Vi har brugt servicelovens regel om, at born 09 unge-udvalget kan beslutte. a1 der ien be- stemı periode ikke skal være samvær mellem forældrene 0g baret eller den unge. Det er en betingelse; at det er nodvendigt afhensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvik- Jing. Udvalget kan også begrænse samvær til mindre end en gang om måneden. Bemærkningcr Vi skal gore kommunen opmærksom på. at handleplanen altid skal revideres i overensstem - melse med den foranstaltning. der er truffet det vil sige en viderefort anbringelse. Vi har noteret os. al kommunen den 13. april 20/1 har revideret handleplanen i overensstemmelse hermed. Vi skal endvidere !ore opmærksom pd. at hvis kommunen vurderer. at der af hensvn til bar- net skal vere en repræsentanı for kommunen til stede ved samnvær. er der tale om overviget Samvzr. Bom 0! unge-udvalget skal trælfe algorelse om dette. Bemærkninger til klagen med videre For sá vidt angár henvisning til Den Europæiske Menneskerettig - hedskonventions antikel 8 bemærker vi, at vi ikke finder; at den trufne afgorelse er i strid hermed. Vi temærker; at servicelovens regler om en viderefort anbringelse af et bam uden for hjemmet uden samtykke og om afbrydelse af samvær som udgangspunkt ikke er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention; når betingelseme for en viderefort an- bringelse og afbrydelse af samvær i ovrigt anses for opfyldt. relation til bemærkninger ' om. at der mangler beskrivelse af samvæ- ret den 7. april 2011, 0g at relationen mellem dig 0g ikke er 'undersogt , bemærker vi, at vi har fundet sagen tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag: Vi bemærker. at det ikke er en betingelse for anvendelse af en viderefort anbringelse; at der foreligger en be- skrivelse af relationen mellem dig 0g Vi bemærker i ovrigt; at det normalt kun er ved overvåget = samvær der laves rapporter om forlobet af samværet. har blandt andet forklaret, at hun blev informeret om un- dersogelsen forelaget af der forte til erklæringen af 7.januar 2011 (bilag 17). Hun blev imidlertid slet ikke inddraget i underso- gelsen. Hun fik heller ikke mulighed for eller blev opfordret til at sende pa- pirer til til brug for undersogelsen. Hun har talt med den sociale dognvagt hos Kobenhavns Kommune. men hun har aldrig talt om, at hun vil opsoge sine born pà anbringelsesstederne. Det kunne hun aldrig finde på. Hun meddelte til dognvagten. at hun havde set sine daværende naboer udsættc deres bom for vold. Da nabocrnc horte dct. blcv de rigtig vrede på hende. De chikanerede hende ogsa; Politiet kom lil sidst og sorgede for. at hun kom væk fra stedeL. På et mode på Frederiks- berg Rådhus blev hun orienteret om underretningen af 13. april 20/1 fra Ko- benhavns Kommune (bilag 32) Underretningen bygger ikke på observatio - ner af hende; for hun har aldrig været hos Naboerne; der chikanerede hende. er af tyrkisk herkomst. Med- lemmer af nabofamilien har også lagt hende for had på Facebcok. Uoverens- stemmelserne forte til. at hun flyttede fra Kobenhavn. Hun har haft det hårdı det sidste halve år. men hun har ingen psykiske problemer. Nu er hun flyttet i en 2-værelses lejlighed i Lejligheden har egen altan og have. Hun mangler 5 maneder for at afslutte uddannelsen som soci - al- og sundhedshjælper. Hun kan gore uddannelsen færdig i Hun holdt op pa uddannelsen i Kobenhavn. fordi hun var udsat for et uheld på cykel. Uheldet medforte. at hun var sygemeldt i noget tid. Hun fik ogsa pro- blemer på det sted, hvor hun var i praktik. Tingene blev simpelt hen for me- get for hende. er ogsa anbragt uden for hjemmet. Hun har samvær med ham én gang om måneden. Det går rigtig godt. Hun har stotte på i form af en person. der hjælper hende i forbindelse med samværet. Stottepersonen behover egentlig ikke hjælpe hende sa meget i ojeblikket. fordi samværet torlober så godt. Hun synes, at det går godt. Hendes bånd til bliver hele tiden stærkere. Sidste gang sad han en hel time hos hende. mens han puttede sig ind til hende. Hun har bedt om at fà udvidet samværet; men det er der ikke taget stilling til endnu. Hun kom sammen med pà familiecenter; da han var 4 måneder. Han har været anbragt uden for hjemmet; siden han var godt 10 måneder. Det er lidt svært med samværene. fordi hun ikke ser 0g hun bliver mere og mere fremmede [or hinanden. Hun prover at sætte græn- ser for ham, men hendes støtteperson siger; at det ikke er hendes opgave at opdrage på fordi hun ser ham så lidt. Hun ønsker faktisk ikke, at skal hjem til hende lige nu, men hun vil bare geme have mere sam- vær med ham. Hun kan godt passe ham, men hun vil ikke have ham hjem med det samme. De er blevet mindre og mindre tilknyttet til hinanden. fordi der er gået så ang tid. siden han blev anbragt uden for hjemmet. Han må selv bestemme; om han vil være hos hende I en periode er hendes samvær med På det sidste er de begyndt at komme lidt mere ud, blandt andet er de modtes i Hun føler. at hun har fãet det bedre og bedre gennem det sidste år. Hun for- står ikke de anbefalinger. som har givet i sin erklæring af 20.juni 2010 (bilag 10). Hun synes, at det cr grotesk . at hun ikke må se sit barn mere. Partcrnes synspunkter har gjort gældende. at Ankestyrelsens afgorelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8, der be- skytter familiens enhed Når der sker et indgreb mod familiens enhed. må dette kun være af midlertidig karakter. Mens indgrebet star pa; skal der ar- bejdes for at genetablere enheden hurtigst muligt. Det arbejdes der ikke på i denne sag. Tværtimod bliver det næste skridt en tvangsadoption af Han risikerer at havne i et juridisk tomrum; hvis der skulle ske storre ænd - ringer i plejefamiliens situation. Videreført anbringelse bor kun komme på lale i sager, hvor forholdet mellem barnet og de biologiske forældre er meget darligere , end tilfældet er i denne sag. Hun har ikke haft indflydelse pa den psykologiske helhedsvurdering: som ligger lil grund for tilknytning til anbringelsesstedet. Det mest hensigtsmæssige er. at fortsat an- bringes uden for hjemmet, uden at der er tale om en viderefort anbringelse. I forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal der som udgangs- punkt være samvær. Med den afgorelse; som Ankestyrelsen har truffet. er der en reel mulighed for. at kommuren helt kan afbryde samværet. Dette er der på efter oplysningerne i sagen. herunder beskrivelserne af samværet mel- Icm og hende. ikke grundlag for. Daggrunden tor at dcr cr truffct bc- slutning om samværet. er alene at bane vejen for en tvangsadoption af som vil værc del billigste for kommunen. Ankestyrelsen har gjort gældende; at betingelserne for viderefort anbringelse af i mcdfor af lov om social service $ 68a. stk. I,jf. $ 52, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Han har allerede været anbragt uden for hjemmet hos samme plejefamilie i over 3 år. Han har opnået en så stærk tilknytning til plejefami- lien, at det må anses for at være til hans bedste på såvel korlere som længere sigt, at han forbliver i plejefamilien. Forud for vedtagelsen af blandt andet $ 68 a ilov om social service er der afgivet Betænkning nr. 1463 om retssik - kerhed i anbringelsessager. I denne betænkning er der foretaget en nøje un - dersogelse af, om denne bestemmelse kan antages at være i strid med inter- nationale konventioner; herunder Den Europæiske Menneskerettigheds Kon- ventions artikel 8. På baggrund heraf må det konkluderes; at bestemmelsen ikke generelt strider mod internationale konventioner. Det gør den konkrete anvendelse af bestemmelsen i denne sag heller ikke. Endvidere er betingel- seme for, at 5 gange om året i perioden frem til den 1. marts 2012 opfyldt. jf. lov om social servi - ce $ 71,stk. 3. 2. pkt. Rettens begrundelse 0g resultat Afde grunde. der er anfort i Ankestyrelsens afzorelse. og da dct. der er an - fort for retten; ikke kan fore til andet resultat. tiltræder retten. at såvel betin- gelserne for en viderefort anbringelse af i medfor af lov om social service $ 68 a som betingelserne fori en periode at begrænse samvær med i medfor af lov om social service $ 71.sık. 3.2 pkı. jf. stk. 2, 2. pkt. er opfyldt. Retten stadfæster derfor Ankestyrelsens af- gorelse. Thi kendcs for rct: Ankestyrelsens afgorelse af 13. april 20/1 om. at fodt 2000, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en vi- derefort anbringelse uden forældremyndiphedsindehaveren. samtykke. 0g at samvær mellem skal finde sted 5 gange om året i en periode på 1 år fra born- og ungeudvalgets afporel- se, stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.	DO M afsagt den 22 juni 201/ i sag nr. BS 9-1076 2011: Klage fra <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> (advoka: Hanne Zicbe. beskikket) over afgorelse truffet al Ankests relsen Amaliegade 25 1256 Kobenhaın K (Kammeradıokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) Sagens baggrund 0g parternes pastande Ankest? relsen har den 13. april 201 1 tiltradı en algorelse af [ . marts 2011 fra born- 0g ungeudvalget i <anonym>Kommune</anonym> Elier afeorelsen skal <anonym>Barn</anonym> odt <anonym>Dato 1</anonym> 2000. fortsat være anbragt uden lor hjemmeuien , idcrelorı anbringelse uden lorældrems ndighedsindehaveren. Mors skal linde sted 5 cange om aret i en periode pa 1 ar tra born- og ungeudvalg- els algorelse: Ankest? relsens afgorelse om fortsat anbringelse er trullet efier loı om social serı ice $ 68 &. mens atgorelsen om samvær er Irullet efier samme lovs $ 71. stk. 3.2. pkt.jl sık. 2 2 pkt. <anonym>Mor</anonym> har via et bres af /9. april 2011 tra hendes adıokat anmo- det om. at Ankestrelsen indbringer afvorelsen for retten. Inkest? relsen har indbrast sagen for retten ved et brev af 20. april 2011 <anonym>Mor</anonym> har nedlagt pastand om. at anbringelsen af <anonym>Barn</anonym> ændres til en tvangsmæssig anbringelse med en genbchandlings- trist pà 2 ar. 04 & Samvær skal være hsppigere end fastsat al Ankest relsen:. Ankest? relsen har pastaet atéorelsen af 13. april 20/1 stadfæstet. [ den for- bindelse har Ankest? relsens advokat antort. at rellen i medtor af relspleje- lovens 472. stk. /. alene har mulighed tor at stadtæste eller ophæve Anke- styrelsens afeorelse Oplysningerne sagen Sagen er modtaget i retten den 26. april 2011 . Den er behandlet under med- virken af børnesagkyndige dommere; jf. lov om social service $ 170. stk. 1 . Til brug for sagens behandling i retten har Kammeradvokaten afgivet en re- degorelse. Sagen er blevet gennemgået med udgangspunkt i denne redego- relse med henvisning til sagens enkelte dokumenter, herunder Ankestyrel- sens afgørelse. [ redegorelsen fra Kammeradvokaten er blandt andet anfort folgende: Sagsfremstilling <anonym>Mor</anonym> er 37 år 0g har efter det oplyste alene forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> som er fodt <anonym>Dato 1</anonym> 2000(bilag 1). Barn blev i juni 200/ (bilag 2) anbragt uden for hjemmet , i nuværende plejefamilie; som bor ; <anonym>By 2</anonym> Sagsogeren har herudover[ <anonym>ror</anonym> som er fodt <anonym>Dato 2</anonym> 2008. <anonym>Bror</anonym> blev anbragt udenfor hjemmet efter fodslen. Anbringelseme af[ <anonym>Sarn</anonym> 09 <anonym>Bror</anonym> har tidligere været provet i Ankestyrelsen og byret - ten. Ved afgorelse af 2. oktober 200/ (bilag 2) stadfæstede Ankestyrelsen born 04 unge-udvalgets afgorelse om anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet. Ved dom af 14. marts 2008 stadfzstede Retten på Frederiksberg (bilag Anke- styrelsens afyorelse af 13. december 2007 (bilag 3) om, at <anonym>arn</anonym> skulle være anbragt udenfor hjemmet med en genbehandlingsfrist på ; &r, Ved dom af 18.juni 2008 stadfæstede Retten på Frederiksberg (bilag 6 Anke- styrelsens afgorelse af 27. marts 2008 (bilag 5) om anbringelse ıf <anonym>Bror</anonym> ucenfor hjemmet. Om sagsogerens uddannelses- 0g erhvervsmæssige forhold er det oplyst. at hun har været forsogt revalideret flere gange 0g kun har et sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Om hendes helbredsmæssige forhold er det oply st. at hun har haft en depression. været me- dicineret derfor o! gået til psykolog. Hun er beskrevet som et tidligt folelsesmæssigt kon- takt- og tilknytningsskadet barn og som havende posttraumatisk stressforstyrrelse. supplerende forældrekompelenceundersogelse af den 29. maj 2009(bilag 7) udarbejdet af <anonym>Psykolog 1</anonym> forbindelse med anbringelsen afL <anonym>ror</anonym> er bl.a; anfon. at sagsogeren havde grundlæzgende normale intellektuelle ressourcer, men at hun ikke kun- ne udnytte dem som folge af forstyrrelser hendes Iænkning 0y eksekutive funktioner. Test- resultaterne peuede på svære opmærksomheds- ou koncentrationsvanskeligheder 1 persona- naly sen fremstod sagsogeren med en svag integrerel personlighedsstruktur. domineret afh, persensitivitet 0u et splittet kere-jey. en konfliktende identitet og selvforslåelse samı karak - leriseret ved svage grænser 0g svag realitetstestning Det blev vurderet, at Jet grundlæggen- de traume var en posttraumatisk stressforsty rrelse. hvor hun med sine forudsætninger ikke havde kunnet udvikle sig i det miljo af folelsesmæssige kontakter 0g stimulering hun var vokset op i. Sagsogeren vurderedes vulnerabel, allsà med en oget risiko for psykotiske epi - soder med vrangforestillinger præget af stor angst for tab af kontrol. Dette fastholdt hende i en depressiv selvforringelse såvel som i en stor afhængighed af dem, hun var knyttet til, u- anset om de var gode for hende eller ej. [ rapport af 19. april 20/0 udarbejdet af CESA (bilag 8) er samværene mellem <anonym>Barn</anonym> 09 sagsogeren for perioden 21. december 2009 til 9. april 2010 beskrevet. Det fremgår; at nog- le af samværene er forlobet fint, men at derhavde været andre med knap sa god stemn ing; rapport af 11. maj 20/0 fra CESA (bilag 9) er om samværet den 6.maj 2010 nævnt, at <anonym>Barn</anonym> i starten virkede træt 0g hang lidt på sin plejemor, han startede med at lægge sig på sofaen 0g sagde, at han havde hovedpine. <anonym>Barn</anonym> kom sig forholdsvis hurtig over hovedpi- nen og samværet forlob fint uden storre problemer. Med henblik på cn vurdering af <anonym>Barns</anonym> psvkologiske. sociale og kognitive vanskeligheder. ressourcer samt særlige behov, har <anonym>Psykolog 2</anonym> undersogt <anonym>Barn</anonym> og udarbejdet erklæring af 20.juni 2010 (bilag 10). Det fremgår, at <anonym>Barn</anonym> var normalt begavet med et niveau lidt over middel, men at han havde et særligt behov for stotte til at turde overlade styringen til de voksne samt i hoj grad at opleve kontinuitet . forudsigelighed og trygge om- sorgsfulde rammer. På det psykiske og sociale område viste testresultatere samt plejemo- derens beskrivelse af <anonym>Barn</anonym> at der var sket en betydelig positiv udvikling: tryghedsfolel- sen var oget betydelist . og han var ikke længere i så hoj grad præget af lav frustrations- tærskel og let vakt ængstelighed. Der var imidlertid fortsat vanskeligheder ; form aflet vakı angst 0g utryghedsfolelse. hvilket visle sig ved at <anonym>Barn</anonym> ved oplevelse af skift Ira en situa - tion til en anden, let reagcrede ved at blive meget utryg, ængstelig o! usikker. Han havde derfor særligt behov for stotte til at kunne omstille sig. vedat han fik god tid til at omstille sis og blev grundist forberedt derpå. Han skulle videre stottes til ikke at oversamarbejde 0g til at turde overlade styringen til de voksne. Angst 04 dera f folgende let vakt utrygsfolelse vurderes at værc dybereliggende personlighedsıræk hos <anonym>Sarn</anonym> som derfor til en vis grad fortsat ville være præget af dem. Vanskelighederne måtte sandsynligvis ses i lyset af; at <anonym>Sarns</anonym> opvækstvilkár de forste levemaneder havde været præget af, at hans behov for fo- lelsesmæssig tæthed og tryghed samt kontiruitet ou forudsigelighed i kontakten med den primære omsorgsperson ikke havde været imodekommet pà tilstrækkelig vis . Derved havde <anonym>barn</anonym> ikke kunnet udvikle den basale tryshed og trygge tilknytningsadfærd. der skulle til for at gennemga en harmonisk udvikling på det psykiske og sociale område. Om samværene mellem <anonym>Barn</anonym> og Sagsogeren er beskrevet. at kontakten mellem dem var positiv i den forstand, at de sammen grinte o4 Pjattede meget, og foreto! sig en del aktivite- Icr sammen, som passede til <anonym>Barns</anonym> behov Det blev ogsà vurderet. at sagsogeren. så godt som det var hende muligt, forsogte at skabe en positiv kontakı til <anonym>Barn</anonym> som også uopfor- dret gav udtryk for; at han kunne lide at være sammen med sin biologiske mor på de nuvæ- rende betingelser. Imidlertid bar deres samvær også tydeligt preg af.at <anonym>Barn</anonym> pà det psy kiske plan "oversamarbejdede' hvilket ikke var foreneligt med Barns ] udviklingsbehov. Det blev derfor vurderet, at der fortsat skulle væære tale om stottei samvær 2 timer mánedligt. 0g at en udvidelse af samværet både itid.hyppighed og form vurderede at kunne have en negativ indvirkning pà <anonym>Barns</anonym> udvikling. rapport af 14.juli fra CESA (bilag Il) er samværet den 12.juli 20/0 beskrevet, Det frem- !år bl.a.. at sagsogeren oplyste; at hun havde besluttet. det var sidste gang; hun ville se <anonym>Barn</anonym> Hun ville fortælle det under samværet og bad samværskonsulenten om at hjælpe hende. Hun oplyste. at det var fordi. hun ikke kunne overskue at komme. bl a. fordi hun var stanet på uddannelse og ikke kunne f samværene flyttet til at kunne være i weekenderne. Hun var 'ydeligt ked af det 09 !ræd. mens tun snakkede. Overvågeren forslog: at hun ikke ialte med <anonym>Barn</anonym> om deı under samvzret . idet det ville pvirke samværet . men i stedet talle med sagsbehandleren. Samværet forlob ien god slemning. 09 Sagsoveren nævnte ikke for <anonym>arn</anonym> at hun onskede at stoppe samværet. forvaltningens notat af 4. august 20/0 (bilag 12) er refereret en telefonisk samtale med plejefamilien og <anonym>Barn</anonym> Plejefamilien oplyste bl.a., at sagsogeren havde skrevet et brev til <anonym>Barn</anonym> hvor hun havde foralt ham, at det ville vare et stykke tid, inden hun kunne have samvær medham igen; da hun skulle passe sit studie arbejde. Plejemor havde talt med <anonym>Barn</anonym> herom og hans kommentar var, at 'det var fint nok' Plejemor havde ikke registreret folelsesmæssige reaktioner . Sagsbehandleren talte herefter med <anonym>Barn</anonym> og spurgte bl.a. ind til det brev , som <anonym>Barn</anonym> havde faet af sin mor. <anonym>3arn</anonym> svarede; at det var 'fint nok at mo- deren ikke havde tid til at se ham nogen tid. Forespurgt , om han gere ville se sin mor, sva- redel <anonym>arn</anonym> at del var ok. hans mor skulle arbejde; han kunne jo allid bar: ringe til hende. Forespurgt , om han ville have samvær med sin mor på fodselsdagen; svarede <anonym>Barn</anonym> al det var ok. 1 rapport af 19. august 20/0 (bilag 13) fra samværskonsulenteme er om samværene beskre - vet. at sagsogeren den 9. august 20/0 havde ringet og oplyst; at hun havde beslultet sig for ikke at komme til samvær med <anonym>Barn</anonym> for Iil december; da hun var nodt til at koncentrere sig om sin uddannelse. Hun kom dog til samværet dagen efter. hvor <anonym>Barns</anonym> fodselsdag skulle fejres. Samværet forlob fint. forvaltningens notat af 10. december 20/0 (bilag 14) er refereret samtale med sagsogeren , som bl.a. oplyste; at hun var blevet sygemeldt fra studiet og praktikken som hjemmehjælper, da kollegeme havde kort psykisk terror mod hende. Hun var grædende under samtalen og fortalte; at det gav hende stress. [ forhold til <anonym>Barn</anonym> var sagsogeren overbevist om, at han ogsd havde PTSD. da hun genkendte sine egne symptomer derpå, ved at <anonym>Barn</anonym> ogsà var u- rolig oy havde svært ved at koncentrere sig i længere tid. Hun ville gere med til skolemo- der; ville geme se skolen og inddrages. Det blev afialt. at sagsbehandleren ville overveje sagsogerens onske om at @ <anonym>Barn</anonym> undersogt. udıalelse af 12. december 2010 fra <anonym>Skole 1</anonym> (bilag 15) er det anfort, al <anonym>Barn</anonym> Var en rar. hjælpsom og hoflig dreng. en god kammerat mcd stor social bevidst- hed og samvittighed. <anonym>Barn</anonym> holdt sig ikke tilbage for at fortælle om sin biologiske mor 0y moror 0g vedkendte sig begge sine familier. <anonym>Barn</anonym> havde stort !à pâ mod i forhold til si- ne skoleopzaver. Han knoklede o! bad om hjælp. nár det var nodvendigt [ <anonym>arn</anonym> Var en fagligt svag elev. som fik specialundervisning . rapport af 4. januar 20/0 (skal reuteligt være 2011) fra CESA (bilag 16) er om samværct den /4. december 20/0 anfort. atu <anonym>arn</anonym> havde glædet sig til samværet, og det var et varmt gensyn mellem ham og hans mor, hvor de gav hinanden knus. !rinede 0! Pjattede med det samme. De spillede bowling i 2 timer; der var en rar stemning og humoret var hojt. Da ple- jemor kom for at hente <anonym>Barn</anonym> havde <anonym>ain</anonym> 0g sagsogeren dårligt tid tilat sige goddag til hende; da de var optaget af spillet. Det fremtidige samvær blev droftet 0g samværskonsulen - ten oplyste. at dette måtte afiales med samværskoordinatoren og sagsbehardler. Til brug sagens behandling i born o5 unge-udvalvet indhentede forvaltningen psvkologisk helhedsvurdering af <anonym>Barns</anonym> tilknytning til anbringelsesstedet . Erklæringen af 7.januar 201/ (bilag \|7) er udarbejdet af <anonym>Psykolog 3</anonym> Det folzer af den sam- menfattede vurdering: "Indırykket Jra gennemlæsning af sagsakter er fuldı foreneligt med de idıryk, jeg har fra observationer 0g samtale og strker konklusionen; al <anonym>Barn</anonym> rurderes at ha- ve Cn siaerk lilkntning til sın plejefamilie: <anonym>Barn</anonym> har taette folelsesmæssige relatio- ner tił sine plejeforaldre; har mange betdningsfulde relationer i plejetamilien iov- rigı 0g vurderes at vere dbt integreret i sı plejefamilie: ( <anonym>Barn</anonym> har igennem sin opvackst lobende hafi kontakı til sin mor, men denne kontakı har værel slærkı begranset grundet moderens personlighedsmæssige van- skeligheder. Disse vanskeligheder mà formodes at have medfort en særdeles vanske lig starı for mor- barnrelationen; 0g vurderes ud fra sagsakter fortsat at hindre at kunne fungere som en forældre i relationen: <anonym>Barn</anonym> har erkendelse af sin baggrund 0g sin biologiske familie; 0g hans kontakı til sin mor har været opretholdt gennen el månedligt samvær. <anonym>Barn</anonym> har saledes en re- lation til sin mor. Den psykologiske tilknytning vurderes imidlertid at være til pleje- forældrene, der har skullet træde i forældrenes sled [@ <anonym>arn</anonym> vurderes fortsat at have en særlig personlighedsmessig skrobelighed der gor ham ekstra afhængig at plejeforældrenes nærvær, pædagogiske indsigt om- sorg og slotte. [] <anonym>Barn</anonym> har gennem àrene været medi alle omrader af familiens liv 0g betragtes som 2n integreret del af familien. <anonym>Barn</anonym> selv giver "dıryk for at være barn pu lige fod med familiens born og udtryk for. at han betrugter plejefamilien som sin Jamilie <anonym>Barn</anonym> er tct knyttet til plejebroderen_ <anonym>P1</anonym> Og betrugter, savel <anonym>P1</anonym> som sin pleje- far. som forbilleder at leve op til. Bann identificerer sig stærkt og positivt med sin plejefar. De positive identifikationer, Barn har i plejefamilien giver ham en god ballası i den videre udvikling; [~JI lobet af anbringelsen er der knntet tætte band mellem plejeforældre og <anonym>Barn</anonym> Der er dunnet en Jolelsesmessig tilkmtning, der tydeligı viser sig i kontakten mellem dem. Del har slor benysdning at have en historie, en nutid og en fremtid sammen Su- vel plejeforældre som <anonym>Barn</anonym> gor sigtanker om fremtiden og begge parter forudscet - ter, al de fortsat fremover vil vaere en del af hinandens liv. E <anonym>arn</anonym> ses i undersogelsen; pà linje med andres observutioner, som en dreng med mange ressourcer; Wien ogsà @n dreng med en lenakt ængstelighed <anonym>Barn</anonym> har i serlig grad brug Jor en Irvg Itel 0g omsorgsfuld kontakt og den folelsesmæessige til- kntning der er skabt til plejeforældrene; vurderes at vwre afgorende for <anonym>Barns</anonym> forlsatte trirsel Del særlige behov for ıryghed som <anonym>Barn</anonym> hur, vurderes plejeforældrene at være i stand til at imodekomme Det har krævet et stort og langvarigt arbejde at opb' gge storre basal tillid hos BBarn og plejeforældrene vurderes at have taklet dette med stor professionalisme; men ogsà i enfamiliemæssig kontekst med tæt personlig kon- lukı. Plejefumilien har formâet at skube en hverdag for <anonym>Barn</anonym> der ager udgangs - punkı i <anonym>Barns</anonym> helı særlige behov; 0g vurderes at være kommet langt meden dreng der har hafi et meget svært og sàrbart udgangspunkı. Barn er fortsat meget afhæengig af sine plejeforældre. Den tilkmuning der er sket mellem <anonym>Barn</anonym> 0g plejeforældrene kan ikke erstattes, men er en nosdvendig Jorudsaet - ning jor <anonym>Barns</anonym> trivsel og udvikling; Det anbefules derfor pà baggrund af undersogelsen ud fra en psvkologfaglig vurde - ring ul der skabes storst mulig sikkerhed for ut <anonym>Barn</anonym> kan forblive i familieplejen den resterende del afsin opvæksı" . statusrapport af 9 januar 20// (bilag 18) udarbejdet af] <anonym>Barns</anonym> plejefamilie fremgår det. a( <anonym>Barn</anonym> normalı var en !lad dreng. der dog ved nve situationer stadis reagerede med vre- de eller hyperaktivitet. Han reagerede fonsat med folelsesudsvingninger ved krav. uforudse- te hændelser og lignende med ekstreme udbrud, vredelglæde. / visse situationer kunne han ikke appelleres til. Yderligere er anfort, at <anonym>Barn</anonym> i dagligdagen 0g uden pres var velfunge - rende; og at han var ualmindeligt god og hensynsfuld overfor mindre bomn. Forvaltningen afholdt den 18. januar 2011 bornesamtale med <anonym>Barn</anonym> bilag 19) hvor de bl.a. drofiede <anonym>Barns</anonym> holdning til anbringelse og evt, viderefort anbringelse efter servicelo- vens $ 68a samt muligheden for stotteperson i medfor af servicelovens $ 68b stk. 4. Endelig droftede de samvær og kontakt til sagsogeren. Til brug for sagens behandling { i bomn og unge-udvalget udarbejdede forvaltningen fornvet $ 50 undersogelse af 24.januar 2011 (bilag 20) Forvaltningen har endvidere udarbejdet handleplan af 24.januar (bilag 21) samt redegorelse og indstilling til born og unge-udvalget (bilag 22). Lnotat af 27. januar 2011 fra forvalıningen {bilng 23) er refereret telefonsamtale med <anonym>Barn</anonym> <anonym>3arn</anonym> havde samme dag hafi samværmed sin mor; 0g syntes det var uretfærdigt , han skulle af sted , når han havde sagt, at han kun ville se sin mor hver anden måned. <anonym>Barn</anonym> op- lyste. at han ikke onskede at give mode forbom 0g unge-udvalget. [modet den 1 . marts 2011 besluttede bom 0g unge-udvalget <anonym>Kommune</anonym> al <anonym>Barn</anonym> fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet i en viderefort anbringelse jf. servicelovens 68a, samt at der i en periode afet âr skulle være i alt 5 samvær(bilag 24). Sagsogeren blev underrettet om udvalgets beslutning ved brev af 3. marts 20//(bilag 25). Ved brev af 4. marts (bilag 26) har advokat Hanne Ziebe påklaget udvalgets beslutning til Ankestyrelsen . [ słatusrapport af 17. mans 20/1 (bilag 27) fra plejefamilien er anfort, at <anonym>Barn</anonym> var Iryy 0g glad , nar han var sammen med plejefamilien. Ved nye situationer var hans reaktion en ganske anden. <anonym>Barn</anonym> brod sig fortsat ikkeom nye voksne 0g skulle stadig skånes meget. <anonym>Barn</anonym> reauerede fortsat med store folelsesmæssige udsvingninger. [ dagligdagen oy uden pres. var <anonym>Barn</anonym> velfungerende og aldersvarende. 1 udateret udtalelse fra <anonym>Skole 1</anonym> (bilag 28) er oplyst. at <anonym>Barn</anonym> var en rar. hjælpsom o hoflig dreng. som var en god kammerat med social bevidsıhed 05 samvit- Lished Barn udviklede sig fint han var cog modenhedsmæssigt ikke helt alderssvarende. Barn var stadig en dreng. som havde ston gapåmod i forhold til sine 'skoleopzaver. Han bad om hjælp. når han havde bruy for det. og han fik specialundervisning. Han ville det bedste for sine kammerater 09 hjalp gerne. når nogen havde behov. Han var ikke bleg for at erkende. nár han havde opfort sig uhensigtsmæssigt konflikter. <anonym>Barn</anonym> var fuldintegreret i sin klasse. <anonym>Dalnl</anonym> kendte selv sine faglige svagheder. Han var ikke en boglig orienteret dreng. men arbejdede på trods af dette. med stor iver. når han læste eller arbejdede skrift- ligt Sagen blev behandlet i Ankesty relsen i mode den 13. april 20/1. Sagsoreren blev underret- let om Ankestyrelsens afgorelse ved brev al 15. april _ 201 1 [(bilag 29). Ved brev af 19. april 20/1 (bilag 30) har advokat Hanne Ziebe på sagsogerens vegne anmodet om at @ Ankesty- relsens afgorelse forelagı for retten til provelse. hvilket er sket ved Ankestyrelsens brev af 20. april 20/1 (bilag 31)) Det fremgdraf underretning fra Kobenhavns Kommune af 13. april 201 [(bilag 32). at det var <anonym>ramıeceniers</anonym> A evt. kunne finde på at opsoge sine born på deres anbringelsessfeder. Der fremgår videre. al sagsogeren i en længere periode langsomt havde forsogt at inddrage nabofamiliens 10-arige dreng sine egne vanskeligheder tilsyneladende med det formål. at han i retten skulle for- tælle. at sagsogeren var en god mor 0g sagtens kunne fà sine anbragte bor tilbage Som det fremgár af underretningen skete den i forlængelse af en telelonsamtale . Referat af den pa- gældende teletonsamtale den 8. april 2011 CT vedlagı rapport af 27. april 201/ fra CESA (bilag 33) erom det planlagte samvær i april 20/1 op- lyst; at samværskonsulenten havde kontaktet sagsogeren, som oplyste; at hun gemte sig; 0g at konsulenten ikke måtte nævne hendes navn i telefonen, ligesom hun heller ikke måtte bru- ge telefonnummeret . Sagsogeren ville gerne komme til samvær men ville_geme hentes på stationen og have CESA til at undersoge, hvordan hun kom fra Arhus til <anonym>Bv 4</anonym> Om selve samværet er oplyst, at samværskonsulenten efter afiale modtes med sagsogeren på <anonym>By 3</anonym> Banegård, hvor hun var tildækket af et torklæde og solbriller. Samværet foregik i CITY Bowling. hvor de bowlede 1 time. Herefter korte de til banegården; hvor sagsogeren skulle kobe gave til <anonym>Barn</anonym> Da de efterfolgende var i Kongens Have fik <anonym>Barn</anonym> sine gaver, som bla. var en halskæde med et hjenevedhæng og en ring <anonym>Barn</anonym> grinede, og sagde til sagsogeren. at han ikke kunne have disse ting på iskolen. Sagsogeren kunnc ikke forstå, at <anonym>Barn</anonym> ikke onskede sig sådan nogle pizegaver. men hun tog dem retur. <anonym>Barn</anonym> beholdt dog en halskæde med et emblem, der forestillede yin og yang: Plejefamilien har i statusrapport af 17. maj 201/ (bilag 34) anforz; at <anonym>Barn</anonym> var en glad dreng. når han folte sig tryg 0g var i kendte rammer. Der skulle dog hele tiden informeres om nye ting; for at han ikke blev vredlfrustreret. <anonym>Barn</anonym> fik hoved- mavepine; nár han hav- de svært ved at overskue Han var en utrolig sod og omsorgsfuld dreng. Afslutningsvis er beskrevel a Barn ]lige havde været til samvær med sagsogeren, hvor de bl.a. havde bowlel. Barn havde glædet sig. men syntes efierfolzende, at sagsogeren havde været alt for meget "oppe og kore' Han var ked af det og frustreret længe efter. Ankestyrelsens afgorelse af 13. april 2011 blev meddelt <anonym>Mor</anonym> iet brev af 15. april 2011.1 Ankestyrelsens afgorelse er der blandt andet anfort folgende: Begrundelsen for afgorelscn om viderefort anbringclsc Vi vurdcrer. at <anonym>arn</anonym> der har været anbragt i mindst 3 år, har opndet en så stærk tilknyt- ning til anbringelsesstedet , at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for <anonym>Barns</anonym> bedste at forblive pà ınbringelsesstedet. Arsagen til det er, at <anonym>Barn</anonym> har vist en klar tilkn? tning til sine plejeforældre; 0g at han selv har givet udtryk for. at han onsker at blive der. Vi henviser til. a1 <anonym>Ddl(I</anonym> har boet sammen med sine plejeforældre siden han var 11 máne- der: 0! at han er dybt integreret i plejefamilien og har sável en stærk som psykologisk til - knytning 0g betydningsfulde relationer til plejefamilien. Vi henviser ogsa til . at <anonym>Barn</anonym> fortsat har en særliy personlighedsmæssig skrobelighed. der gor ham ekstra afhængig af plejeforældrenes nærvær. pædagogiske indsigt omsorg 0g stot - te. Den tilknytning; der er sket mellem <anonym>Barn</anonym> oy plejeforældrene. kan ikke erstattes , men er en nodvendig forudsætning for Barnis] trivsel 0g udvikling Vi henviser endelig til. at det er anbefalet. at der skabes storst mulig sik kerhed for. at <anonym>Barn</anonym> kan forblive i plejefamilien den resterende del af sin opvækst. Oply sningerne om[ <anonym>Barn</anonym> fremgar af ps, kolozisk undersorelse af 20. juni 2010 fra <anonym>Psykolog 2</anonym> rapporter vedrorende samvær fra CESA for perioden 2009 til 14.december 2010. psykologisk helhedsvurdering af tilknytning til anbringelsessted vedr. <anonym>Barn</anonym> af 7.januar 20/1 fra <anonym>Psykolog 3</anonym> statusrapport fra plejefamilien af 17 marts 2011, udtalelse fra <anonym>Skole 1</anonym> marts 20/ 1 . Vi har brugt servicelovens regler om; at bom 0g unge-udvalget kan træffe afgorelse om. al et bar eller en ung; der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en viderefort anbringelse; hvis bamet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedel ; at det på kortere 0g længere sigt md antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelses- stedet. Afgorelser om videreforelse af en anbringelse efier 1. pkt. skal ikke forelægges for born og unge-udvalget til fornyet afgorelse efter $ 62. Begrundelsen for afgorelsen om fastsættelse afsamvær til mindre cnd ën gang om mà- neden Vi vurderer, at det i en periode pá \| år er ncdvendigt af hensyn til <anonym>Barns</anonym> sundhed eller ud- vikling; at du 0g <anonym>Barn</anonym> alene har samvær 5 gange om áret. Arsagen til det er, at <anonym>Barn</anonym> bruger mange ressourcer pà samværet med dig, 0g at han folel- sesmæssigt kommer pà "overarbejde Vi henviser til, at du samvær med <anonym>3arn</anonym> ikke evner at sætte grænser for ham og være den styrende 09 at det derfor er <anonym>arn</anonym> der skal indtage voksenrollen . Kontakten mellem dig og[ Barn er endvidere beskrevet som ct barnlbarn forhold, hvilket bidrager til utryghed hos <anonym>Barn</anonym> Vi er opmærksomme på. at du beskriver dig selv som i en positiv udvikling. 0g at de seneste 10 Samvær ogsà, har båret præg heraf: Imidlertid vurderer vi. at hensynet til <anonym>Barn</anonym> nodvendiggor en begrænsning i samværet i en periode. Der var ikke enighed om afgorelsen om fasısættelse af samværet til mindre end én !ang om máneden. En modedeltager mente, at det ikke var dokumenteret, at det var til skade for E <anonym>arn</anonym> at der var samvær \| gang om mneden . Oplysningerne fremgår af de ovenfor nævnle akter. der er anfort under begrundelsen for den videreforte anbringelse af <anonym>Barn</anonym> Vi har i ovrigt fundet sagen tilstrækkelig belyst. på det foreliggende grundlag . Vi har brugt servicelovens regel om, at born 09 unge-udvalget kan beslutte. a1 der ien be- stemı periode ikke skal være samvær mellem forældrene 0g baret eller den unge. Det er en betingelse; at det er nodvendigt afhensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvik- Jing. Udvalget kan også begrænse samvær til mindre end en gang om måneden. Bemærkningcr Vi skal gore kommunen opmærksom på. at handleplanen altid skal revideres i overensstem - melse med den foranstaltning. der er truffet det vil sige en viderefort anbringelse. Vi har noteret os. al kommunen den 13. april 20/1 har revideret handleplanen i overensstemmelse hermed. Vi skal endvidere !ore opmærksom pd. at hvis kommunen vurderer. at der af hensvn til bar- net skal vere en repræsentanı for kommunen til stede ved samnvær. er der tale om overviget Samvzr. Bom 0! unge-udvalget skal trælfe algorelse om dette. Bemærkninger til klagen med videre For sá vidt angár <anonym>Advokat 1 s</anonym> henvisning til Den Europæiske Menneskerettig - hedskonventions antikel 8 bemærker vi, at vi ikke finder; at den trufne afgorelse er i strid hermed. Vi temærker; at servicelovens regler om en viderefort anbringelse af et bam uden for hjemmet uden samtykke og om afbrydelse af samvær som udgangspunkt ikke er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention; når betingelseme for en viderefort an- bringelse og afbrydelse af samvær i ovrigt anses for opfyldt. relation til <anonym>Advokat 1's</anonym> bemærkninger ' om. at der mangler beskrivelse af samvæ- ret den 7. april 2011, 0g at relationen mellem dig 0g <anonym>Barn</anonym> ikke er 'undersogt , bemærker vi, at vi har fundet sagen tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag: Vi bemærker. at det ikke er en betingelse for anvendelse af en viderefort anbringelse; at der foreligger en be- skrivelse af relationen mellem dig 0g <anonym>arn</anonym> Vi bemærker i ovrigt; at det normalt kun er ved overvåget = samvær der laves rapporter om forlobet af samværet. <anonym>Mor</anonym> har blandt andet forklaret, at hun blev informeret om un- dersogelsen forelaget af <anonym>Psykolog 3</anonym> der forte til erklæringen af 7.januar 2011 (bilag 17). Hun blev imidlertid slet ikke inddraget i underso- gelsen. Hun fik heller ikke mulighed for eller blev opfordret til at sende pa- pirer til <anonym>Psykolog 3</anonym> til brug for undersogelsen. Hun har talt med den sociale dognvagt hos Kobenhavns Kommune. men hun har aldrig talt om, at hun vil opsoge sine born pà anbringelsesstederne. Det kunne hun aldrig finde på. Hun meddelte til dognvagten. at hun havde set sine daværende naboer udsættc deres bom for vold. Da nabocrnc horte dct. blcv de rigtig vrede på hende. De chikanerede hende ogsa; Politiet kom lil sidst og sorgede for. at hun kom væk fra stedeL. På et mode på Frederiks- berg Rådhus blev hun orienteret om underretningen af 13. april 20/1 fra Ko- benhavns Kommune (bilag 32) Underretningen bygger ikke på observatio - ner af hende; for hun har aldrig været hos <anonym>Familiecenter</anonym> Naboerne; der chikanerede hende. er af tyrkisk herkomst. Med- lemmer af nabofamilien har også lagt hende for had på Facebcok. Uoverens- stemmelserne forte til. at hun flyttede fra Kobenhavn. Hun har haft det hårdı det sidste halve år. men hun har ingen psykiske problemer. Nu er hun flyttet i en 2-værelses lejlighed i <anonym>By 1</anonym> Lejligheden har egen altan og have. Hun mangler 5 maneder for at afslutte uddannelsen som soci - al- og sundhedshjælper. Hun kan gore uddannelsen færdig i <anonym>By 1</anonym> Hun holdt op pa uddannelsen i Kobenhavn. fordi hun var udsat for et uheld på cykel. Uheldet medforte. at hun var sygemeldt i noget tid. Hun fik ogsa pro- blemer på det sted, hvor hun var i praktik. Tingene blev simpelt hen for me- get for hende. <anonym>Bror</anonym> er ogsa anbragt uden for hjemmet. Hun har samvær med ham én gang om måneden. Det går rigtig godt. Hun har stotte på i form af en person. der hjælper hende i forbindelse med samværet. Stottepersonen behover egentlig ikke hjælpe hende sa meget i ojeblikket. fordi samværet torlober så godt. Hun synes, at det går godt. Hendes bånd til <anonym>Bror</anonym> bliver hele tiden stærkere. Sidste gang sad han en hel time hos hende. mens han puttede sig ind til hende. Hun har bedt om at fà udvidet samværet; men det er der ikke taget stilling til endnu. Hun kom sammen med <anonym>Barn</anonym> pà familiecenter; da han var 4 måneder. Han har været anbragt uden for hjemmet; siden han var godt 10 måneder. Det er lidt svært med samværene. fordi hun ikke ser <anonym>Barn</anonym> sà ofte. <anonym>Barn</anonym> 0g hun bliver mere og mere fremmede [or hinanden. Hun prover at sætte græn- ser for ham, men hendes støtteperson siger; at det ikke er hendes opgave at opdrage på <anonym>Barn</anonym> fordi hun ser ham så lidt. Hun ønsker faktisk ikke, at <anonym>Barn</anonym> skal hjem til hende lige nu, men hun vil bare geme have mere sam- vær med ham. Hun kan godt passe ham, men hun vil ikke have ham hjem med det samme. De er blevet mindre og mindre tilknyttet til hinanden. fordi der er gået så ang tid. siden han blev anbragt uden for hjemmet. Han må selv bestemme; om han vil være hos hende I en periode er hendes samvær med <anonym>Barn</anonym> gennemfort det samme sted i <anonym>By 4</anonym> På det sidste er de begyndt at komme lidt mere ud, blandt andet er de modtes i <anonym>By 3</anonym> Hun føler. at hun har fãet det bedre og bedre gennem det sidste år. Hun for- står ikke de anbefalinger. som <anonym>Psykolog 2</anonym> har givet i sin erklæring af 20.juni 2010 (bilag 10). Hun synes, at det cr grotesk . at hun ikke må se sit barn mere. Partcrnes synspunkter <anonym>Mor</anonym> har gjort gældende. at Ankestyrelsens afgorelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8, der be- skytter familiens enhed Når der sker et indgreb mod familiens enhed. må dette kun være af midlertidig karakter. Mens indgrebet star pa; skal der ar- bejdes for at genetablere enheden hurtigst muligt. Det arbejdes der ikke på i denne sag. Tværtimod bliver det næste skridt en tvangsadoption af <anonym>Barn</anonym> Han risikerer at havne i et juridisk tomrum; hvis der skulle ske storre ænd - ringer i plejefamiliens situation. Videreført anbringelse bor kun komme på lale i sager, hvor forholdet mellem barnet og de biologiske forældre er meget darligere , end tilfældet er i denne sag. Hun har ikke haft indflydelse pa den psykologiske helhedsvurdering: som ligger lil grund for <anonym>Barns</anonym> tilknytning til anbringelsesstedet. Det mest hensigtsmæssige er. at <anonym>Barn</anonym> fortsat an- bringes uden for hjemmet, uden at der er tale om en viderefort anbringelse. I forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal der som udgangs- punkt være samvær. Med den afgorelse; som Ankestyrelsen har truffet. er der en reel mulighed for. at kommuren helt kan afbryde samværet. Dette er der på efter oplysningerne i sagen. herunder beskrivelserne af samværet mel- Icm <anonym>Barn</anonym> og hende. ikke grundlag for. Daggrunden tor at dcr cr truffct bc- slutning om samværet. er alene at bane vejen for en tvangsadoption af <anonym>Barn</anonym> som vil værc del billigste for kommunen. Ankestyrelsen har gjort gældende; at betingelserne for viderefort anbringelse af <anonym>Barn</anonym> i mcdfor af lov om social service $ 68a. stk. I,jf. $ 52, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Han har allerede været anbragt uden for hjemmet hos samme plejefamilie i over 3 år. Han har opnået en så stærk tilknytning til plejefami- lien, at det må anses for at være til hans bedste på såvel korlere som længere sigt, at han forbliver i plejefamilien. Forud for vedtagelsen af blandt andet $ 68 a ilov om social service er der afgivet Betænkning nr. 1463 om retssik - kerhed i anbringelsessager. I denne betænkning er der foretaget en nøje un - dersogelse af, om denne bestemmelse kan antages at være i strid med inter- nationale konventioner; herunder Den Europæiske Menneskerettigheds Kon- ventions artikel 8. På baggrund heraf må det konkluderes; at bestemmelsen ikke generelt strider mod internationale konventioner. Det gør den konkrete anvendelse af bestemmelsen i denne sag heller ikke. Endvidere er betingel- seme for, at <anonym>Mor</anonym> alene skal have samvær med <anonym>Barn</anonym> 5 gange om året i perioden frem til den 1. marts 2012 opfyldt. jf. lov om social servi - ce $ 71,stk. 3. 2. pkt. Rettens begrundelse 0g resultat Afde grunde. der er anfort i Ankestyrelsens afzorelse. og da dct. der er an - fort for retten; ikke kan fore til andet resultat. tiltræder retten. at såvel betin- gelserne for en viderefort anbringelse af <anonym>Barn</anonym> i medfor af lov om social service $ 68 a som betingelserne fori en periode at begrænse <anonym>Mors</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> i medfor af lov om social service $ 71.sık. 3.2 pkı. jf. stk. 2, 2. pkt. er opfyldt. Retten stadfæster derfor Ankestyrelsens af- gorelse. Thi kendcs for rct: Ankestyrelsens afgorelse af 13. april 20/1 om. at <anonym>arn</anonym> fodt <anonym>Dato 1</anonym> 2000, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en vi- derefort anbringelse uden forældremyndiphedsindehaveren. <anonym>Mors</anonym> samtykke. 0g at samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> skal finde sted 5 gange om året i en periode på 1 år fra born- og ungeudvalgets afporel- se, stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.	32,352	36,585
3277	Sagen drejer sig om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab	Appelleret	Straffesag	Retten i Herning	SS-491/2007-HER	Tilståelsessag	1. instans	508/23	Liv og legeme;			Nej					Retten i Herning Den 10. oktober 2007 blev ; retten i Herning i SS 4-491/2007 Anklagemyndigheden mod VlUILV afsagt sålydende D 0 M : [denne sag, der er fremmet til dom i medfør af retsplejelovens 831, tiltales pt Ringkøbing Arrest til straf for overtrædelse af straffeloxens $ 237 manddrab xed den 1. november 2006 kl. ca. 23.20 i Ringkøbing ud for ved flere knivstik, bl.a. i mave 0g bryst at have dræbt Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har erkendt sig skyldig: Tiltalte har vedstået den forklaring; han afgav i et retsmøde den 6. juni 2007 . Der henvises herom til retsbogen af 6.juni 2007. Tiltalte har supplerende forklaret;, at han kan erkende at have tildelt flere knivstik mave og bryst. Han kan således erkende; at det er ham, der har stukket hende 11 gange. Han kan på denne baggrund ogsà erkende, at det er ham. der har dræbt Han kan udmærket huske det ; dag tiltal - te forklarede; at drabet fandt sted en onsdag; Ca. 14 dage for havde slået op med ham. var flyttet ud om mandagen, men de havde set hinanden om lørdagen 0g tirsdagen forud for drabet, idet de skulle drøfe samlivets ophør. De havde været kærester i 3 1/2 år, herunder havde de boet sammen ; 1 1/2 2 år. Mødet om lørdagen gik ud på, at skulle afle- vere hunden, som hun havde haft med til Om tirsdagen prove- de tiltalte at forklare; hvor ked af det, han var over, at deres forhold skulle ophøre: Der er under sagen dokumenteret tekniske erklæringer vedrørende gernings- stedsundersøgelse 0g mordvåben med tilhørende billeder, obduktionserklæ- ring. øvrige lægelige oplysninger samt mentalerklæring Endvidere har forsvareren dokumenteret et brev, som tiltalte angiveligt har afleveret til dræbte dagen for, drabet fandt sted. Rettens begrundelse 0g resultat: Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de ; ovrigt foreliggende oplysninger, finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 237 til fængsel i 8 år. En nedlagt konfiskationspåstand tages i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. ] til følge som nedenfor bestemt. [relation til strafudmålingen bemærkes: Drabet er begået i ophorsfasen for et længerevarende samlivsforhold Ved strafudmålingen er der derfor taget udgangspunkt i strafniveauet ved drab i samlivsforhold, som ligger i et niveau på omkring 10 års fængsel. [ forhold hertil har retten som formildende omstændighed, jf. straffelovens $ 82, nr. 7 lagt vægt på, at drabet er begået i affekt, og under indflydelse af stærk sinds- bevægelse jalousi, efter at tiltalte havde fundet selskab med en an- den mand. En nedlagt erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 1. november 2006. THL KEN D E S FOR RET: straffes med fængsel i 8 år. Hos tiltalte konfiskeres 1 kokkekniv. Tiltalte betaler sagens omkostninger. Inden \|4 dage skal tiltalte til betale 50.218,98 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juni 2007.	Retten i Herning Den 10. oktober 2007 blev ; retten i Herning i SS 4-491/2007 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> VlUILV <anonym>CPR nr (Født 1985)</anonym> afsagt sålydende D 0 M : [denne sag, der er fremmet til dom i medfør af retsplejelovens 831, tiltales <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> pt Ringkøbing Arrest til straf for overtrædelse af straffeloxens $ 237 manddrab xed den 1. november 2006 kl. ca. 23.20 i Ringkøbing ud for <anonym>Adresse 1</anonym> ved flere knivstik, bl.a. i mave 0g bryst at have dræbt <anonym>Forurettede (F)</anonym> Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har erkendt sig skyldig: Tiltalte har vedstået den forklaring; han afgav i et retsmøde den 6. juni 2007 . Der henvises herom til retsbogen af 6.juni 2007. Tiltalte har supplerende forklaret;, at han kan erkende at have tildelt <anonym>F</anonym> flere knivstik mave og bryst. Han kan således erkende; at det er ham, der har stukket hende 11 gange. Han kan på denne baggrund ogsà erkende, at det er ham. der har dræbt <anonym>F</anonym> Han kan udmærket huske det ; dag tiltal - te forklarede; at drabet fandt sted en onsdag; Ca. 14 dage for havde <anonym>F</anonym> slået op med ham. <anonym>F</anonym> var flyttet ud om mandagen, men de havde set hinanden om lørdagen 0g tirsdagen forud for drabet, idet de skulle drøfe samlivets ophør. De havde været kærester i 3 1/2 år, herunder havde de boet sammen ; 1 1/2 2 år. Mødet om lørdagen gik ud på, at <anonym>F</anonym> skulle afle- vere hunden, som hun havde haft med til <anonym>By 1</anonym> Om tirsdagen prove- de tiltalte at forklare; hvor ked af det, han var over, at deres forhold skulle ophøre: Der er under sagen dokumenteret tekniske erklæringer vedrørende gernings- stedsundersøgelse 0g mordvåben med tilhørende billeder, obduktionserklæ- ring. øvrige lægelige oplysninger samt mentalerklæring Endvidere har forsvareren dokumenteret et brev, som tiltalte angiveligt har afleveret til dræbte dagen for, drabet fandt sted. Rettens begrundelse 0g resultat: Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de ; ovrigt foreliggende oplysninger, finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 237 til fængsel i 8 år. En nedlagt konfiskationspåstand tages i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. ] til følge som nedenfor bestemt. [relation til strafudmålingen bemærkes: Drabet er begået i ophorsfasen for et længerevarende samlivsforhold Ved strafudmålingen er der derfor taget udgangspunkt i strafniveauet ved drab i samlivsforhold, som ligger i et niveau på omkring 10 års fængsel. [ forhold hertil har retten som formildende omstændighed, jf. straffelovens $ 82, nr. 7 lagt vægt på, at drabet er begået i affekt, og under indflydelse af stærk sinds- bevægelse jalousi, efter at tiltalte havde fundet <anonym>F</anonym> selskab med en an- den mand. En nedlagt erstatningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 1. november 2006. THL KEN D E S FOR RET: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 8 år. Hos tiltalte konfiskeres 1 kokkekniv. Tiltalte betaler sagens omkostninger. Inden \|4 dage skal tiltalte til <anonym>Erstatningspart 1 og 2</anonym> betale 50.218,98 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juni 2007. <anonym>Dommer</anonym>	3,038	3,420
3278	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om, hvorvidt det kunne tillades Appellanten at føre bevis i form af sagkyndig bedømmelse ved autoriseret kørelærer eller motorsagkyndig	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-1551/2009-OLR	Visse kæresager	2. instans	361/23	Forvaltningssag; Retspleje og civilproces;		Indkærede - Nordsjællands Politi; Dommer - B. Vollmond; Dommer - Ejler Bruun; Dommer - Grethe Jørgensen; Advokat - Ole Rosdahl;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 28. juli 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne B. Vollmond, Ejler Bruun og Grethe Jørgensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 22. afd. kære nr. B-1551-09: Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Ole Rosdahl) mod Nordsjællands Politi Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 27. maj 2009, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger har kæret Helsingør Rets kendelse af 13. maj 2009 (BS 18-687/2009), hvorved hans begæring om tilladelse til at føre bevis i form af en sagkyndig bedømmelse af hans evne til at føre mo-torkøretøj, ikke blev taget til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 4. juni 2009 og ud-skrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. / - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Af de grunde, som byretten har anført, b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålsomkostningerne ophæves. Retten hævet. /	UDSKRFFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 28.juli 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne B. Vollmond, Ejler Bruun og Grethe Jørgensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 22. afd. kære nr. B-1551-09: <anonym>Kærende tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Ole Rosdahl) mod Nordsjællands Politi Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 27.maj 2009, hvorved <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har kæret Helsingør Rets kendelse af 13.maj 2009 (BS 18-687/2009), hvorved hans begæring om tilladelse til at føre bevis i form af en sagkyndig bedømmelse af hans evne til at føre mo-torkøretøj, ikke blev taget til følge; dommerens fremsendelsesbrev af 4.juni 2009 og ud-skrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. /- 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Af de grunde, som byretten har anført, b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålsomkostningerne ophæves. Retten hævet. /	1,257	1,289
3279	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1. Påstand om konfiskation og udvisning	Appelleret	Straffesag	Retten i Holstebro	SS-2912/2022-HOL	Nævningesag	1. instans	1312/23	Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4100-73112-00005-22		/ Mand idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for vold af særlig farlig karakter Dom afsagt: 30. januar 2023 En nu 25-årig mand erkendte sig skyldig i den 25. marts 2022 på Vestergade i Holstebro med en kniv at have tilføjet en jævnaldrende mandlig bekendt flere skader i nakkeregionen og derefter at have slået sin bekendte flere gange i ansigtet og på kroppen med knyttet hånd. Den forurettede fik tre sår, der måtte sys. Sagens hovedspørgsmål var, om den tiltalte med sin brug af kniven – som hævdet af anklagemyndigheden – havde gjort sig skyldig i drabsforsøg, eller – som hævdet af den tiltalte – kun havde gjort sig skyldig i vold af særlig karakter. Retten fandt det ikke bevist, at den tiltalte ved sin brug af kniven mod sin bekendte havde forsæt til at dræbe ham. Den tiltalte blev derfor kun fundet skyldig i vold af særlig farlig karakter i relation til brugen af kniven. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder. Den tiltalte, der er af afrikansk herkomst, blev endvidere udvist med indrejseforbud i 12 år. Den tiltalte ankede dommen til formildelse af straffen og med påstand om, at han kun tildeles en advarsel om udvisning. Sagen blev behandlet som nævningesag, og der var mellem de tre juridiske dommere og de seks nævninger enighed om alle afgørelser i sagen. Dommen blev afsagt den 30. januar 2023. Rettens journalnummer er SS 2912/2022.		1,378	0
3280	Sø- og Handelsrettens dom ændres således, at Konkurrencerådet i det hele frifindes for appelindstævnte A/S 1’s påstand om, at Konkurrenceankenævnets kendelse ophæves helt eller delvist, og... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-46875/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16091/22	Konkurrence; Markedsføring; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - AFA JCDECAUX A/S; Appelindstævnte - CLEAR CHANNEL DANMARK A/S; Appellant - Konkurrencerådet; Dommer - Katja Høegh; Dommer - Nicolaj Sivan Holst; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Dom om Konkurrenceankenævnets kendelse om prisaftale og samordnet praksis Østre Landsret har den 19. maj 2023 afsagt dom i en ankesag om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 Østre Landsret har den 19. maj 2023 afsagt dom i en ankesag om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019, hvorved ankenævnet fandt, at AFA og CCDK havde overtrådt konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, litra a, ved i perioden fra den 5. september 2008 til i hvert fald den 21. april 2015 at have indgået en aftale og/eller samordnet praksis om fastsættelse af fælles rabatsatser for i) medieprovision, ii) sikkerhedsstillelse og iii) informationsgodtgørelse ved køb af reklameplads i outdoor-medier gennem Kreativitet & Kommunikations medlemmer og ved i perioden fra den 14. oktober 2009 til den 31. december 2010 at have indgået en aftale om fastsættelse af en fælles sats for kontantrabatten over for Kreativitet & Kommunikations medlemmer ved køb af reklameplads i outdoormedier. I ankenævnets kendelse er der sondret mellem perioden før den 1. januar 2011 (periode 1), hvor ankenævnet fandt, at der forelå en konkurrencebegrænsende aftale mellem AFA og CCDK, og perioden efter den 1. januar 2011 (periode 2), hvor nævnet fastslog , at der forelå en konkurrencebegrænsende samordnet praksis mellem de to selskaber. Landsretten har frifundet Konkurrencerådet (som i sagen repræsenterer konkurrencemyndighederne) for AFA’s påstand om ophævelse af ankenævnets kendelse for så vidt angår hele perioden fra den 5. september 2008 til den 21. april 2015 og for CCDK’s påstand om ophævelse af kendelsen for så vidt angår periode 2. Konkurrenceankenævnets afgørelse er således opretholdt i sin helhed. Sø- og Handelsretten havde ved den indankede dom frifundet konkurrencemyndighederne for den del af AFA’s påstand, som angik periode 1, men havde ophævet ankenævnets kendelse for så vidt angår periode 2.		1,965	0
3281	Landsretten ændrede byrettens dom om tiltale for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, jf. § 55a, straffelovens § 175 og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12,... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2544/2010-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16544/22	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;		Nej					afsagt den 14, marts 2011 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommere Ida Skouvig, Bjerg Hansen og Peter Buhl med domsmænd) i ankesag VL $ 2544-10 Anklagemyndigheden mod født den 1986 (advokat Niels Christian Strauss, Odder) Retten Randers har den 12. oktober 20/0 afsagt dom i 1. instans (Rettens nr. 22- 2366/2010). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse forholdene vedrørende straffelovens $ 175 (forhold 3, 5, 7, 9, 11 og 13) subsidiært at fængselsstraffen bortfalder eller formildes , Tiltalte har endvidere under henvisning til færdselslovens $ 125, stk; 4, påstået frifindelse for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han tog diagramarket ud, fordi han troede; at han skulle tage arket ud, når han var færdig med det, som han opfattede som den erhvervsmæs - sige kørsel. Han synes, at det var logisk, at det var sådan: Når han havde stillet anhænge- ren, kørte han hjem til sig selv; til sin mor eller til sin bror, Han skrev ikke slutkilometer- tallet på, inden han kørtc hjem. Han skrev kilometertallet på næste morgen; når han hen - tede anhængeren. Han skrev det antal kilometer; som kilometertælleren viste om morge - nen; som den forrige dags slutkilometertal. Han er stadig ansat i det samme vognmandsfirma. har supplerende forklaret; at tiltalte som andre medarbejdere fik besked på at udfylde timesedler; dels med henblik på Iønudbetaling 0g dels med henblik pa fakturering: Tiltalte måtte som andre chauffører godt tage bilen med hjem. Han skal så til gengæld selv rengøre bilen; Han har ikke forklaret tiltalte nærere om, hvad der relation til køre- og hviletid gælder, når han kører hjem med lastbilen: Landsrcttens begrundelse og resultat Tiltalte har 7 gange inden for en periode på cirka en uge kørt uden at anvende diagramark i kontrolapparatet fia det sted, hvor han stillede anhængeren; til sit hjem eller families hjem. Han har ved sin angivelse af kilometertællerens stand på diagramarket 6 gange angivet forkerte kilometertal. Tiltalte har herved som også erkendt gjort sig skyldig i tiltalen i forhold 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14, men det findes efter bevisførelsen om omstændighederne ved tiltaltes kørsel uden diagramark og tiltaltes forklaring om baggrunden herfor ikke bevist; at han ved sin angi- velse af kilometertallet som sket har haft forsæt til at skuffe i retsforhold og dermed over- træde straffelovens 175. Tiltalte frifindes derfor i forhold 3,5, 7,9,11 og 13 for overtrædelse af straffelovens $ 175. Efter oplysningerne om forseelsernes omfang og karakter og baggrunden herfor er der i relation til tiltaltes kørsel uden diagramark som sket for næsten 2' 2 ar siden i den første uge efter hans ansættelse som chauffør sådanne særlig formildende omstændigheder; jf. færd- selslovens 125, stk. 4, at frakendelse efter færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 7, kan undla - des. Bødestraffen; der fastsættes for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr, 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821 85 artikel 15, stk. 2, 0g færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 55 a, stk. 1, er passende udmålt. For- vandlingsstraffen for bøden er fængsel 14 dage. Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at straffes med en bøde på 21.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Ida Skouvig	afsagt den 14, marts 2011 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommere Ida Skouvig, Bjerg Hansen og Peter Buhl med domsmænd) i ankesag VL $ 2544-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1986 (advokat Niels Christian Strauss, Odder) Retten Randers har den 12. oktober 20/0 afsagt dom i 1. instans (Rettens nr. 22- 2366/2010). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse forholdene vedrørende straffelovens $ 175 (forhold 3, 5, 7, 9, 11 og 13) subsidiært at fængselsstraffen bortfalder eller formildes , Tiltalte har endvidere under henvisning til færdselslovens $ 125, stk; 4, påstået frifindelse for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Tiltalte har 'supplerende forklaret; at han tog diagramarket ud, fordi han troede; at han skulle tage arket ud, når han var færdig med det, som han opfattede som den erhvervsmæs - sige kørsel. Han synes, at det var logisk, at det var sådan: Når han havde stillet anhænge- ren, kørte han hjem til sig selv; til sin mor eller til sin bror, Han skrev ikke slutkilometer- tallet på, inden han kørtc hjem. Han skrev kilometertallet på næste morgen; når han hen - tede anhængeren. Han skrev det antal kilometer; som kilometertælleren viste om morge - nen; som den forrige dags slutkilometertal. Han er stadig ansat i det samme vognmandsfirma. <anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret; at tiltalte som andre medarbejdere fik besked på at udfylde timesedler; dels med henblik på Iønudbetaling 0g dels med henblik pa fakturering: Tiltalte måtte som andre chauffører godt tage bilen med hjem. Han skal så til gengæld selv rengøre bilen; Han har ikke forklaret tiltalte nærere om, hvad der relation til køre- og hviletid gælder, når han kører hjem med lastbilen: Landsrcttens begrundelse og resultat Tiltalte har 7 gange inden for en periode på cirka en uge kørt uden at anvende diagramark i kontrolapparatet fia det sted, hvor han stillede anhængeren; til sit hjem eller families hjem. Han har ved sin angivelse af kilometertællerens stand på diagramarket 6 gange angivet forkerte kilometertal. Tiltalte har herved som også erkendt gjort sig skyldig i tiltalen i forhold 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14, men det findes efter bevisførelsen om omstændighederne ved tiltaltes kørsel uden diagramark og tiltaltes forklaring om baggrunden herfor ikke bevist; at han ved sin angi- velse af kilometertallet som sket har haft forsæt til at skuffe i retsforhold og dermed over- træde straffelovens 175. Tiltalte frifindes derfor i forhold 3,5, 7,9,11 og 13 for overtrædelse af straffelovens $ 175. Efter oplysningerne om forseelsernes omfang og karakter og baggrunden herfor er der i relation til tiltaltes kørsel uden diagramark som sket for næsten 2' 2 ar siden i den første uge efter hans ansættelse som chauffør sådanne særlig formildende omstændigheder; jf. færd- selslovens 125, stk. 4, at frakendelse efter færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 7, kan undla - des. Bødestraffen; der fastsættes for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr, 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821 85 artikel 15, stk. 2, 0g færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 55 a, stk. 1, er passende udmålt. For- vandlingsstraffen for bøden er fængsel 14 dage. Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 21.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Ida Skouvig	3,564	3,657
3282	Sag om hvorvidt, der skal foretages børnesamtale i forældreansvarssag	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-2514/2008-SON	Forældreansvarssag	1. instans	366/23	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej			RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af 'retsbogen Den 26.juni 2009 kl. 09.30 blev retten sat på afdelingskontoret i af, Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS C4-2514/2008: At 70521 mod For og med sagsøgeren mødte advokat Anne Land. For 0g med sagsøgte mødte advokat Sven Brouer Seedorff; Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes yderligere: Sagens bilag D Statusrapport fra Parteme har behørigt formanet afgivet forklaringer . Sagsøgercn, Han er ansat som Han modte Da de flyttede sammen, medbragte sine to smà piger; der den- gang var ca. '2 år og 1%2 år gamle. Han fik hurtigt en faderrolle for to piger. Den født. De købte hus sammen i 2006. Børene var naturligvis glade for at komme til at bo i et hus med have mv begyndte dog nu at påtage sig mere og mere overarbejde; og han oplevede det sådan, at flygtede fra hjemmet pa den måde. Under disse udstationeringer passede han de tre hjemmeboende børn. Det var i 2006, at han friede til og de planlagde bryllup sammen Det hele var sådan set pà plads; da sagde, at hun godt kunne tænke sig at blive udstationeret i som hun nu bor sammen med. De gik fra hinanden den flyttede fra hinanden, ville meget hurtigt. Han tilbød der - for, at han ville overtage huslånene og blive boende i huset. For at fà det he- le til at hænge økomisk sammen sagde han til at det var nødvendigt, at hun så skulle betale børnepenge. Dette var hun indforstäet med. forvejen har t0 pi - ger; vil blive det femte barn hos dem, såfremt skal have bopæl dér. Efter hans opfattelse ligger det ud over evner at fà skabt struktur 0g To på i dagligdagen. Dct påvirker er ikke er velfun- gerende hos kommer hjem til ham, at efter nogle dage falder ned og bliver rolig. Det er noget, som både bornchaven og lægen har nævnt over for ham. Det er hans opfattelse; at det egentlig går rimeligt hos weekenderne. Derimod er det samme bestemt ikke tilfældet i hverdagen. nævner flere gange, nir er hos ham, at han ikke vil hjem til sin mor, men han siger selvfølgelig til at det skal han. Det er lidt de samme meldinger; som han fàr fra bømehaven. Her siger børnehaven; at tit spørger efter sin far. meget, meget tæt knyttet til ham Det er hans opfattelse; at han er i stand til at give den fomødne omsorg og struktur som en viglig del af hverdagen, Det cr efter hans opfattelse det, der er afgorende, når har fãet konstateret Ijuni 2009 har Konklusionen på samtalen på sygehuset var; at har brug for ro 0g struktur. Derimod var konklu- sionen; at fysiske helbredstilstand egentlig var i orden. Han bor sammen med Virksomhed Hun arbejder syv Og ansat i , dage firi.Der er altovervejende tale om aftenarbejde; selv om han ikke lige kan hendes vagtplan i hovedet. Jhar t0 piger_på henholdsvis syv og ti år fra et tidligere forhold. Den mindste af pigere, er rigtig god til at tage sig af og de har det rigtig godt sammen. 0g har det også rigtig godt sammen. Blandt andet går de til men det er også en god ting i forhold til hans sygdom, idet er med til at skærpe hans koncentration. De bor i eget hus på 130 m?.] uge 33 påbegynder de dog en ombygning af huset, således at der bliver lavet en første sal med en bømeafdeling. Huset vil derefter være 216 m? Når bor hos ham, leger ban ofte med naboens børn; og mange af bør- nene fra børnehave bor ; området. har sit eget værelse hos dem, hvilket giver ham mulighed for at koble fia. kan godt blive hurtigt ked af det 0g misforstået af de andre bøm, og det er derfor hans opfattelse, at af og til har brug for at trække sig lidt tilbage. Følelsesmæssigt og mentalt er maske 1'2 - 2 år bagefter; ligesom hans forståelsesevner ikke er udviklede: Det er hans opfattelse, at det er et problem; at har været indlagt på psykiatrisk hospital. står endvidere i Ribers, 0g rent teknisk er det hans opfattelse; at det ikke kan lade sig gore, at 0g Pikan købe et hus, selv om giver udtryk for, at hun geme hurtigt vil flytte. Dette har naturligvis en stor indvirkning på På forespørgsel fra advokat har han forklaret; at han aldrig har taget stoffer; 0g at han aldrig er straffet for vold. Han mener, at der cr ta- le om urent trav fra side. Det er korrekt, at han har været u- venner med sin far Og stedmor; 0g at han nok for ca. 15 år siden ved et uheld har ødelagt et vindue i faderens hjem. Der er nok tale om, at han er et ulyk- keligt skilsmissebar; og det er ikke nogen hemmelighed, at han har haft det svært med sin stedmoder. Det er korrekt; at han i en periode har været uden kontakt med sin biologiske familie, men han har for kort tid siden fãet kon- takt med sin biologiske bror igen. Sagsøgte; flyttede sammen omkring 2003. Hendes to piger var på daværende tidspunkt ni må- neder 0g to år. Hun og havde også barselsorlov. På et tidspunkt var hun i hvilket passede da børnenc i den periode. Efterfølgende var hun i Også her var det der forestod pasningen; og det gik fint. 1 2006 købte de huset i i fællesskab. De flyttede fra hinanden i 2007, da hun under opholdet i al kende. Forinden deres samlivsophævelse havde truet hende med, at hvis de ophævede deres samliv, ville hun aldrig fà med. Da hun kom hjem fra pakket alle hendes ting; og hun fik at vide; at hun kunne få ien syv dagelsyv da- ge-ordning, men kun hvis hun betalte bømebidrag til ham. Ellers ville det blive for dyrt, hvis huset skulle sælges med tab mv. Hun stoppede dog med at betale børnebidrag på et tidspunkt; da hun ikke fandt det rimeligt længere. Syvłsyv-ordningen har fungeret fint. er en tryg 0g glad dreng; og hun mener ikke; at der er nogen problemer med syvlsyv-ordningen: Det er hen- des opfattelse, at men han har let ti] tårer. Hun og Der er tale om en midlertidig boligforanstaltning: Det er korrekt; at er registreret i Ribers som følge af en forretning i som han gik konkurs med. Han har imidlertid fået gældssanering i sidste uge. har to børn; som han har i en syvlsyv-ordning . Hendes egne to piger har hun ligeledes i en syvlsyv-ordning . Den mindste af hendes piger; der er otte år; opholder sig mest hos sin far, idet hun cr en "fars pige" . Denne ord- ning er løs 0g pratisk . Alle bøm er sjældent hjemme på en gang. Børnene hygger sig alle sammen hjemme hos dem, og det er hendes opfattelse, at børnene helst vil sove på samme værelse, selv om det sà godt kan blive lidt sent. Med hensyn til Han er en god far. Det er korrekt, at han i 2008 var indlagt i 14 dage på Psykiatrisk Hospital i Der var tale om en "krise' 1 nok på grund af hans konkurs. Efter- følgende har han ikke haft behov for medicinsk behandling: Med hensyn til hendes arbejde er hun ansat i Mfdlalhae Hun arbejder fra 7 til 15. Hun er oprindelig uddannet Stimic 0g har de ikke kunnet konstatere, at Nar er hos hende, synes hun; det går rigtig godt. Der er ingen proble- mer. De siger farvel til hinanden om morgenen; 0g er da eet stort smil. Han sover trygt hos dem, men som alle andre børn kommer han nogle gange ind til dem for at putte. Hun føler; at nærværende sag alene er en hævnakt fra side Det er fra et af familiemedlemmer, at hun har fãet oplyst, at i sine unge dage har haft slået sin mor og har taget stoffer. Un- der deres forhold har han ikke taget stoffer og har ikke været voldelig, men hun føler, at han har kørt psykisk; og det synes hun er ligeså slemt. Det er hendes opfattelse; at største problem er hans sprog. Hun går på biblioteket sammen med 0g de øver også sammen. Hun føler ik- ke, at har brug for en desideret struktureret hverdag, sådan som mener: Dommeren forespurgte parteme vedrørende en bømesamtale med med henblik på inddragelse af perspektiv under sagen:. oplyste; at han er indforstået hermed, 0g at han ønsker, at ret - ten tager en samtale med Det er han for lille til, 0g endvidere findes det unødvendigu Advokat Seedorff anmodede om, at retten træffer afgørelse herom ved ken- delse; som han agter at kære. Retten afsagde herefter KENDELSE: Det fremgår af forældreansvarslovens $ 34, stk 1, at barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed og barnets bopæl; så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan blandt andet ske ved samtale Af $ 34, stk. 2 fremgår det, at forpligtigelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder; såfremt det mà antages at være til skade for barnet; eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder. [ modsætning til den tidligere gældende bestemmelse i forældremyndigheds - lovens $ 29 er der i forældreansvarslovens $ 34 ikke fastsat nogen alders - grænse for inddragelse af barnet. Det er derfor rettens opfattelse; at barnet skal inddrages i sagen idet perspektiv ikke findes at være tilstrækkeligt belyst; herunder heller ikke i den bømesagkydnige undersøgelse. Det bemærkes herved, at er fem år, og det kan ikke på forhånd afvises, at der under samtalen vil kunne kom- me oplysninger frem af relevans for sagen trods hans alder. Således som $ 34 er formuleret, må der iøvrigt anses for at være tale om en forpligtigelse for retten til at inddrage med henblik pà at belyse hans perspektiv un- der sagen. Som følge heraf vil retten sammen med en af rettens faste psykologer tage en samtalc med Thi bestemmes: Retten vil sammen md en af rettens faste ps} kologer tage en samtale med til brug for sagen . Retten oplyste; at retten mandag den [2009 kI 09.30 vil kunne tage en samtale med Dette er under forudsætning af, at en af rettens psy - kologer har tid den pågældende dag. ugc 29 Partere oply ste. at 0g at Parterne anmodede om. at samtalen finder sted ved rettens afdelingskontor i hvilket dommeren opl: ste , at han er indforstaet med; Begge parter oplyste, ał de ønsker at blive orientcret om tidspunktet for sam- talen; saledes at de begge kan sidde i venteværelset undcr borncsamtalen; Advokat Seedorff oplyste. at han særskilt vil frcmsende kæreskrift i anled- ning af kæremalet. Sagen udsal. Retten hævel. pamae	RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af 'retsbogen Den 26.juni 2009 kl. 09.30 blev retten sat på afdelingskontoret i <anonym>By 4</anonym> af, <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS C4-2514/2008: <anonym>Far</anonym> <anonym>UT UuL JUU</anonym> At 70521 <anonym>DV</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 19/5)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> For og med sagsøgeren mødte advokat Anne Land. For 0g med sagsøgte mødte advokat Sven Brouer Seedorff; Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes yderligere: Sagens bilag D Statusrapport fra <anonym>Børnehave</anonym> Parteme har behørigt formanet afgivet forklaringer . Sagsøgercn, <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han er 40 år og uddannet <anonym>9 1</anonym> Han er ansat som <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Iırksomhed 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Han modte <anonym>Iviui</anonym> 1 2000, hvor de begge arbejdede på <anonym>lirksomhed 2</anonym> Da de flyttede sammen, medbragte <anonym>Mor</anonym> sine to smà piger; der den- gang var ca. '2 år og 1%2 år gamle. Han fik hurtigt en faderrolle for <anonym>Mors</anonym> to piger. Den <anonym>Dato 1</anonym> 2004 blev <anonym>Barn</anonym> født. De købte hus sammen i <anonym>By 1</anonym> 2006. Børene var naturligvis glade for at komme til at bo i et hus med have mv <anonym>Mor</anonym> begyndte dog nu at påtage sig mere og mere overarbejde; og han oplevede det sådan, at <anonym>Mor</anonym> flygtede fra hjemmet pa den måde. <anonym>Mor</anonym> var endvidere udstationeret for <anonym>lirksomhed 2</anonym> <anonym>Land 1</anonym> 1 gang i tre maneder i 2006. Senere i 2006 var hun udstationeret <anonym>Land 2</anonym> Under disse udstationeringer passede han de tre hjemmeboende børn. Det var i 2006, at han friede til <anonym>Mor</anonym> og de planlagde bryllup sammen Det hele var sådan set pà plads; da <anonym>Mor</anonym> sagde, at hun godt kunne tænke sig at blive udstationeret i <anonym>Land 2</anonym> ien periode. Det var her, at hun mødte <anonym>Person 1 (P1</anonym> som hun nu bor sammen med. De gik fra hinanden den <anonym>Dato 2</anonym> 2007. Da han og <anonym>Mor</anonym> flyttede fra hinanden, ville <anonym>Mor</anonym> geme flytte sammen med <anonym>P1</anonym> meget hurtigt. Han tilbød der - for, at han ville overtage huslånene og blive boende i huset. For at fà det he- le til at hænge økomisk sammen sagde han til <anonym>Mor</anonym> at det var nødvendigt, at hun så skulle betale børnepenge. Dette var hun indforstäet med. <anonym>Mors</anonym> nye samlever; <anonym>P1</anonym> har to drenge, og da <anonym>Mor</anonym> forvejen har t0 pi - ger; vil <anonym>Barn</anonym> blive det femte barn hos dem, såfremt skal have bopæl dér. Efter hans opfattelse ligger det ud over <anonym>Mors</anonym> evner at fà skabt struktur 0g To på i dagligdagen. Dct påvirker <anonym>Barn</anonym> meget, og <anonym>Barn</anonym> er ikke er velfun- gerende hos <anonym>Mor</anonym> Faktisk er det først, når <anonym>Barn</anonym> kommer hjem til ham, at <anonym>Barn</anonym> efter nogle dage falder ned og bliver rolig. Det er noget, som både bornchaven og lægen har nævnt over for ham. Det er hans opfattelse; at det egentlig går rimeligt hos <anonym>Mor</anonym> weekenderne. Derimod er det samme bestemt ikke tilfældet i hverdagen. <anonym>Barn</anonym> nævner flere gange, nir <anonym>Barn</anonym> er hos ham, at han ikke vil hjem til sin mor, men han siger selvfølgelig til <anonym>Barn</anonym> at det skal han. Det er lidt de samme meldinger; som han fàr fra bømehaven. Her siger børnehaven; at <anonym>Barn</anonym> tit spørger efter sin far. <anonym>Barn</anonym> meget, meget tæt knyttet til ham Det er hans opfattelse; at han er i stand til at give <anonym>Barn</anonym> den fomødne omsorg og struktur som en viglig del af hverdagen, Det cr efter hans opfattelse det, der er afgorende, når <anonym>Barn</anonym> har fãet konstateret <anonym>vlagnose 1</anonym> Ijuni 2009 har <anonym>Barn</anonym> været på <anonym>syaenus</anonym> Konklusionen på samtalen på sygehuset var; at <anonym>Barn</anonym> har brug for ro 0g struktur. Derimod var konklu- sionen; at <anonym>Barns</anonym> fysiske helbredstilstand egentlig var i orden. Han bor sammen med Virksomhed Hun arbejder syv <anonym>P2</anonym> på 29 år. Hun er dage den ene uge og har herefter syv <anonym>Stıllına 2</anonym> Og ansat i , dage firi.Der er altovervejende tale om aftenarbejde; selv om han ikke lige kan hendes vagtplan i hovedet. <anonym>P2</anonym> Jhar t0 piger_på henholdsvis syv og ti år fra et tidligere forhold. Den mindste af pigere, <anonym>Person 3</anonym> er rigtig god til at tage sig af <anonym>Barn</anonym> og de har det rigtig godt sammen. 0g <anonym>P2</anonym> har det også rigtig godt sammen. Blandt andet går de til <anonym>Sport 1</anonym> 0g <anonym>Sport 4</anonym> sammen. <anonym>Sport 2</anonym> er noget; der interesserer <anonym>Barn</anonym> men det er også en god ting i forhold til hans sygdom, idet <anonym>Sport 4</anonym> er med til at skærpe hans koncentration. De bor i eget hus på 130 m?.] uge 33 påbegynder de dog en ombygning af huset, således at der bliver lavet en første sal med en bømeafdeling. Huset vil derefter være 216 m? Når <anonym>Barn</anonym> bor hos ham, leger ban ofte med naboens børn; og mange af bør- nene fra <anonym>Barns</anonym> børnehave bor ; området. <anonym>Barn</anonym> har sit eget værelse hos dem, hvilket giver ham mulighed for at koble fia. <anonym>Barn</anonym> kan godt blive hurtigt ked af det 0g misforstået af de andre bøm, og det er derfor hans opfattelse, at <anonym>Barn</anonym> af og til har brug for at trække sig lidt tilbage. Følelsesmæssigt og mentalt er <anonym>Barn</anonym> maske 1'2 - 2 år bagefter; ligesom hans forståelsesevner ikke er udviklede: Det er hans opfattelse, at det er et problem; at <anonym>Mors</anonym> samlever, <anonym>P1</anonym> har været indlagt på psykiatrisk hospital. <anonym>P1</anonym> står endvidere i Ribers, 0g rent teknisk er det hans opfattelse; at det ikke kan lade sig gore, at <anonym>Mor</anonym> 0g Pikan købe et hus, selv om <anonym>Mor</anonym> giver udtryk for, at hun geme hurtigt vil flytte. Dette har naturligvis en stor indvirkning på <anonym>Barn</anonym> På forespørgsel fra <anonym>Mors</anonym> advokat har han forklaret; at han aldrig har taget stoffer; 0g at han aldrig er straffet for vold. Han mener, at der cr ta- le om urent trav fra <anonym>Mors</anonym> side. Det er korrekt, at han har været u- venner med sin far Og stedmor; 0g at han nok for ca. 15 år siden ved et uheld har ødelagt et vindue i faderens hjem. Der er nok tale om, at han er et ulyk- keligt skilsmissebar; og det er ikke nogen hemmelighed, at han har haft det svært med sin stedmoder. Det er korrekt; at han i en periode har været uden kontakt med sin biologiske familie, men han har for kort tid siden fãet kon- takt med sin biologiske bror igen. Sagsøgte; <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun og <anonym>Far</anonym> flyttede sammen omkring 2003. Hendes to piger var på daværende tidspunkt ni må- neder 0g to år. Hun og <anonym>Far</anonym> tog sig begge to af børene. <anonym>Far</anonym> havde også barselsorlov. På et tidspunkt var hun i <anonym>Land</anonym> i fem uger for <anonym>lirksomhed 2</anonym> hvilket <anonym>Far</anonym> var indforstået med. <anonym>Far</anonym> passede da børnenc i den periode. Efterfølgende var hun i <anonym>Land 2</anonym> ligeledes i fem uger for <anonym>irksomhed 2</anonym> Også her var det <anonym>Far</anonym> der forestod pasningen; og det gik fint. 1 2006 købte de huset i <anonym>By 1</anonym> i fællesskab. De flyttede fra hinanden i 2007, da hun under opholdet i <anonym>Lana 2</anonym> havde lært sin nuværende mand <anonym>P1</anonym> al kende. Forinden deres samlivsophævelse havde <anonym>Far</anonym> truet hende med, at hvis de ophævede deres samliv, ville hun aldrig fà <anonym>Barn</anonym> med. Da hun kom hjem fra <anonym>Lana 2</anonym> havde <anonym>Far</anonym> pakket alle hendes ting; og hun fik at vide; at hun kunne få <anonym>Barn</anonym> ien syv dagelsyv da- ge-ordning, men kun hvis hun betalte bømebidrag til ham. Ellers ville det blive for dyrt, hvis huset skulle sælges med tab mv. Hun stoppede dog med at betale børnebidrag på et tidspunkt; da hun ikke fandt det rimeligt længere. Syvłsyv-ordningen har fungeret fint. <anonym>Barn</anonym> er en tryg 0g glad dreng; og hun mener ikke; at der er nogen problemer med syvlsyv-ordningen: Det er hen- des opfattelse, at <anonym>Barn</anonym> ikke er så mærket af <anonym>gnose 1</anonym> men han har let ti] tårer. Hun og <anonym>P1</anonym> bor sammen i en lejlighed på 90 m?i <anonym>By 2</anonym> Der er tale om en midlertidig boligforanstaltning: Det er korrekt; at <anonym>P1</anonym> er registreret i Ribers som følge af en forretning i <anonym>By 3</anonym> som han gik konkurs med. Han har imidlertid fået gældssanering i sidste uge. <anonym>P1</anonym> har to børn; som han har i en syvlsyv-ordning . Hendes egne to piger har hun ligeledes i en syvlsyv-ordning . Den mindste af hendes piger; der er otte år; opholder sig mest hos sin far, idet hun cr en "fars pige" . Denne ord- ning er løs 0g pratisk . Alle bøm er sjældent hjemme på en gang. Børnene hygger sig alle sammen hjemme hos dem, og det er hendes opfattelse, at børnene helst vil sove på samme værelse, selv om det sà godt kan blive lidt sent. Med hensyn til <anonym>P1</anonym> er han ansat på <anonym>lirksomhed 2</anonym> Han er en god far. Det er korrekt, at han i 2008 var indlagt i 14 dage på <anonym>Afd</anonym> Psykiatrisk Hospital i <anonym>By 4</anonym> Der var tale om en "krise' 1 nok på grund af hans konkurs. Efter- følgende har han ikke haft behov for medicinsk behandling: Med hensyn til hendes arbejde er hun ansat i <anonym>Aiuciii 19</anonym> Mfdlalhae Hun arbejder fra 7 til 15. Hun er oprindelig uddannet <anonym>9</anonym> Stimic <anonym>Barn</anonym> gar 1 <anonym>Børnehave 1</anonym> der ligger mellem <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>By 2</anonym> nok lidt nærmere <anonym>By 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> skal i Iøbet af 2009 have en <anonym>Operation</anonym> Pa sygehuset <anonym>y 5</anonym> har de ikke kunnet konstatere, at <anonym>Barn</anonym> lider af <anonym>Diagnose 2</anonym> Nar <anonym>Barn</anonym> er hos hende, synes hun; det går rigtig godt. Der er ingen proble- mer. De siger farvel til hinanden om morgenen; 0g <anonym>Barn</anonym> er da eet stort smil. Han sover trygt hos dem, men som alle andre børn kommer han nogle gange ind til dem for at putte. Hun føler; at nærværende sag alene er en hævnakt fra <anonym>Fars</anonym> side Det er fra et af <anonym>Fars</anonym> familiemedlemmer, at hun har fãet oplyst, at <anonym>Far</anonym> i sine unge dage har haft slået sin mor og har taget stoffer. Un- der deres forhold har han ikke taget stoffer og har ikke været voldelig, men hun føler, at han har kørt psykisk; og det synes hun er ligeså slemt. Det er hendes opfattelse; at <anonym>Barns</anonym> største problem er hans sprog. Hun går på biblioteket sammen med <anonym>Barn</anonym> 0g de øver også sammen. Hun føler ik- ke, at <anonym>Barn</anonym> har brug for en desideret struktureret hverdag, sådan som <anonym>Far</anonym> mener: Dommeren forespurgte parteme vedrørende en bømesamtale med <anonym>Barn</anonym> med henblik på inddragelse af <anonym>Barns</anonym> perspektiv under sagen:. <anonym>Far</anonym> oplyste; at han er indforstået hermed, 0g at han ønsker, at ret - ten tager en samtale med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> protesterede imod, at retten tager en samtale med <anonym>Barn</anonym> Det er han for lille til, 0g endvidere findes det unødvendigu Advokat Seedorff anmodede om, at retten træffer afgørelse herom ved ken- delse; som han agter at kære. Retten afsagde herefter KENDELSE: Det fremgår af forældreansvarslovens $ 34, stk 1, at barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed og barnets bopæl; så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan blandt andet ske ved samtale Af $ 34, stk. 2 fremgår det, at forpligtigelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder; såfremt det mà antages at være til skade for barnet; eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder. [ modsætning til den tidligere gældende bestemmelse i forældremyndigheds - lovens $ 29 er der i forældreansvarslovens $ 34 ikke fastsat nogen alders - grænse for inddragelse af barnet. Det er derfor rettens opfattelse; at barnet skal inddrages i sagen idet <anonym>Barns</anonym> perspektiv ikke findes at være tilstrækkeligt belyst; herunder heller ikke i den bømesagkydnige undersøgelse. Det bemærkes herved, at <anonym>Barn</anonym> er fem år, og det kan ikke på forhånd afvises, at der under samtalen vil kunne kom- me oplysninger frem af relevans for sagen trods hans alder. Således som $ 34 er formuleret, må der iøvrigt anses for at være tale om en forpligtigelse for retten til at inddrage <anonym>Barn</anonym> med henblik pà at belyse hans perspektiv un- der sagen. Som følge heraf vil retten sammen med en af rettens faste psykologer tage en samtalc med <anonym>Barn</anonym> Thi bestemmes: Retten vil sammen md en af rettens faste ps} kologer tage en samtale med <anonym>Barn</anonym> til brug for sagen . Retten oplyste; at retten mandag den <anonym>Dato 3</anonym> [2009 kI 09.30 vil kunne tage en samtale med <anonym>Barn</anonym> Dette er under forudsætning af, at en af rettens psy - kologer har tid den pågældende dag. <anonym>Far</anonym> oply ste; at det er ham. der han <anonym>Barn</anonym> ugc 29 Partere oply ste. at <anonym>Far</anonym> kan kontaktes på <anonym>It nr 1</anonym> 0g at <anonym>Mor</anonym> kan kontaktes pa <anonym>It nr. 2</anonym> Parterne anmodede om. at samtalen finder sted ved rettens afdelingskontor i <anonym>By 4</anonym> hvilket dommeren opl: ste , at han er indforstaet med; Begge parter oplyste, ał de ønsker at blive orientcret om tidspunktet for sam- talen; saledes at de begge kan sidde i venteværelset undcr borncsamtalen; Advokat Seedorff oplyste. at han særskilt vil frcmsende kæreskrift i anled- ning af kæremalet. Sagen udsal. Retten hævel. pamae	10,002	14,334
3283	Landsretten ophæver byrettens kendelse i sag om hvorvidt, der skal foretages børnesamtale i forældreansvarssag	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1382/2009-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	367/23	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 29.juli 2009 kl. 12.15 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Fabrin og Torben Riise (kst;:) Som retssekretær fungerede Der foretoges: VLB 1382-09 mod Fremlagte bilag: Brev af 13.juli 2009 fira Retten i Sønderborg Sagens øvrige bilag var til stede. Den 26. juni 2009 har byretten afsagt kendelse om, at retten sammen med en børesagkyn- dig skal afholde en samtale med 2004. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af $ 34, stk. 1, i forældreansvarsloven, at bamet skal inddrages under en sag om dets bopæl, 0g at dette kan ske ved samtaler med barnet; bømesagkyndige undersøgel- scr eller på anden måde, der belyser bamets perspektiv. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder, hvis det må antages at være til skadc for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder . Afbemærkningerne til $ 33 i forslaget til forældreansvarsloven; lovforslag nr, L 133, der blev fremsat i Folketinget dcn 31.januar 2007, fremgår bl. 4 følgende: "Inddragelse afbøm i form af egentlige samtaler afhænger som nævnt af det enkelte barns modenhed, men det vil formentligt for de fleste ca. 7-årige være muligt at gennemføre en samtale. Der vil sikkert også i nogle tilfælde kunne gennemføres samtaler med yngre børn, ligesom der i andre tilfælde vil være 7-årige, som har svært ved at formulere sig 0g give udtryk for dcres synspunkter ved en cgentlig samtale. Da det således ofte vil afhænge af det enkelte barn; om dets perspektiv bedst belyses ved en samtale eller på anden måde, og da de oplysninger, der måtte komme frem under en sådan samtale, vil kræve særlig indsigt i børns forhold, skal samtaler med børn altid gen- nemføres under medvirken af kvalificcrcde 0g erfarne sagkyndige, der har viden 0g indsigt i børns udvikling og behov. Henset til det anførte, og da barnets perspektiv er belyst ved en børnesagkyndig undersø - gelse, finder Jandsretten, at der ikke bør afholdes en samtale med der fyldte 5 ar den 2009, og som efter det oplyste har betydelige sprogproblemer; hvorfor bestenmes: Byrettens kendelse ophæves. Sagen sluttet:. Hanne Kildal	Vestre Landsret holdt den 29.juli 2009 kl. 12.15 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Fabrin og Torben Riise (kst;:) Som retssekretær fungerede <anonym>'Jaer ved renen.</anonym> Der foretoges: VLB 1382-09 <anonym>Mor</anonym> mod <anonym>Far</anonym> Fremlagte bilag: Brev af 13.juli 2009 fira Retten i Sønderborg Sagens øvrige bilag var til stede. Den 26. juni 2009 har byretten afsagt kendelse om, at retten sammen med en børesagkyn- dig skal afholde en samtale med <anonym>Barn</anonym> der er født den <anonym>Valo</anonym> 2004. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af $ 34, stk. 1, i forældreansvarsloven, at bamet skal inddrages under en sag om dets bopæl, 0g at dette kan ske ved samtaler med barnet; bømesagkyndige undersøgel- scr eller på anden måde, der belyser bamets perspektiv. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen ikke gælder, hvis det må antages at være til skadc for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder . Afbemærkningerne til $ 33 i forslaget til forældreansvarsloven; lovforslag nr, L 133, der blev fremsat i Folketinget dcn 31.januar 2007, fremgår bl. 4 følgende: "Inddragelse afbøm i form af egentlige samtaler afhænger som nævnt af det enkelte barns modenhed, men det vil formentligt for de fleste ca. 7-årige være muligt at gennemføre en samtale. Der vil sikkert også i nogle tilfælde kunne gennemføres samtaler med yngre børn, ligesom der i andre tilfælde vil være 7-årige, som har svært ved at formulere sig 0g give udtryk for dcres synspunkter ved en cgentlig samtale. Da det således ofte vil afhænge af det enkelte barn; om dets perspektiv bedst belyses ved en samtale eller på anden måde, og da de oplysninger, der måtte komme frem under en sådan samtale, vil kræve særlig indsigt i børns forhold, skal samtaler med børn altid gen- nemføres under medvirken af kvalificcrcde 0g erfarne sagkyndige, der har viden 0g indsigt i børns udvikling og behov. Henset til det anførte, og da barnets perspektiv er belyst ved en børnesagkyndig undersø - gelse, finder Jandsretten, at der ikke bør afholdes en samtale med <anonym>Barn</anonym> der fyldte 5 ar den <anonym>Dalo</anonym> 2009, og som efter det oplyste har betydelige sprogproblemer; hvorfor bestenmes: Byrettens kendelse ophæves. Sagen sluttet:. Hanne Kildal	2,256	2,430
3284	Spørgsmål om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige for udbedring af skader på garage i forbindelse med salg af ejendom, idet sagsøgte selv havde gravet ud og støbt soklen	Appelleret	Civilsag	Retten i Herning	BS-1672/2009-HER	Almindelig civil sag	1. instans	16529/22	Køb;			Nej	Nej	Nej			Retten i Herning Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. manıs 2011 i sag nr. BS 10-1672 2009: og mod Sagens baggrund 0g parternes pastande De sausogte. lod i 1999 udfore en tilby gning Iil deres ejendom; hvor Sclv gravcde ud til 0! stubte soklen. De solzle cjendommcn til sagsıvere 0g 1 2001 og i 2009 konsuutcredes det, at tilb? gningen var ved al svnke i det ene hjørne på grund uf. at funderingen ikke var udførı kor- rekl Denne sag er anlagt den 3. december 2009. 0! tilpligtes in solidum a betale kr. 219.000 med pro - cesrente fra sagens anlæg samt sagens omkostninger. har pastaet tritindelse Sagens nærmere omstændighcder ~afaaa til deres ejendom. beliggende gravede selv ud til og støbte soklen; mens murerarbejdet i øvrigt blev udført af mu- rerester Af mureresterens tilbud af 15.oktober 1998 fremgàr blandt andet: Iilbud vedr_ levering ALstobe_ @g tonırermaterialer samt opmuring %f dobbelt focodemnur til carport måLca_641mx3 QOm Alt ifølge afiale med følgende bemærkninger: der leveres sand cement 0g 2 rk 33 cm lecablokke; samt 2 stk damprør til nedstøbning bygherrre udfører selv udgravning, sløbning klur til facade sten; samt tom- rerarbejde undertegnede udfører opmuring af facadenur hojde udvendig 2,13 m, ind- vendig hojde 2,40 m, længde ca 6,31 m samı 35 cm murpille højde 2,20 m sokkel pudses ud- 0g indvendig Evl kloakarbeide sumL Ivtning @Lkloak er bygherre 's egen ausvar Tilbygningen blev herefier opført, idet selv stod for gra - ve- 0g støbearbejdet, mens en faglært murcr og en faglært tømrer udførle det øvrige arbejde. Ved købsaftale af 19.januar 2001 overlog ejendommcn. Der forela en tilstandsrapport af 11. oktober 2600, hvoraf fremgik; at tilbygningen var udført som selvbyg eller medbyg Der blev ikke tegnet ejerskifieforsikring i forbindelse med handełen: 1 2009 konstaterede at der var sæt- ningsskader ved tilbygningen. Der har under sagen været udmeldt syn og skøn på tilbygningen. Af skønsrapport af 7.juni 2010 fremgår blandt andet: Sporgsmål ] Skønsmanden bedes oplyse; hvorvidt der kan konstateres sætningsskader på tilbygning til carporten Ad 1: Tilbygningen består af el fundament hvorpa der er muret en vinkelmur 0g en søjle; som så bliver anvendı til at bære tagkonstruktionen Tagkonstruktonen er belagı med tagsten 0g dermed en tunglagskonstrukti - 0n1 Ved besigtigelsen kunne det konstateres; at vinkelmur på hjørne mod nord øst har sal sig, 0g hælder ud mod hjørne. Sporgsmıål 2: har forklaret, at de overtog ejendommen den 1. februar 2001. Hverken hun eller hendes ægtefælle har håndværksmæssig indsigt. Man kunne se skaderne på ejendommen i foråret 2009, hvor det vi- ste sig; at der var noget galt med fugen; der blev bredere og bredere. Den blev også sort af skimmel. Lofibræddeme var begyndt at skille fra mod øst og nord og i krafligt regnvejr fossede vandet ud over tagrenden mod nord. De kontaktede en murer- og kloakmester. Efter at have set på det, sagde han, at han troede; at det var soklen der ikke var funderet rigtigt da den var ned - sat i opgravningsjord. De sendte en email til og han ringe- de dem op. Hun spurgte ham; om der var rør under bygningen; hvilket han bekræftede. Hun spurgte endvidere til, hvordan bygningen var fundret 0g fortalte; at han var kommet i karambolage med en brønd; der ikke kunne flyttes 0g at han derfor ikke havde sat muren så langt ud, som han havde ønsket. Han havde kommet en masse beton i og håbede sa, at det holdt. Han oplyste også, at havde været med men at han selv havdet gravet ud til og støbt soklen: Kort tid efter telefonsamtalen be- stilte de murermester og Midtjord samt PP Byg til at komme. De havde ikke tegenet ejerskifielorsikring; da der ikke var noget i tilstands- rapporten; der tydede pà, at der kunne være noget galt med ejendommen. der ville endvidere ike have været anledning til at anlægge sag i 2006 hvor en sædvanlig forsikring ville være udløbet, da manglerne ikke var synlige på det tidspunkt. Det var blevet oplyst; at tilbygningen var opført som selvbyg medbyg; men der var ikke nogct at se eller bemærkninger om at noget skulle være galt. 12006 var der endnu ikke kommet revner i fugen og der var ikke umiddel- bart noget at se. De havde hafi en VVS-mand ude for at se om der var noget galt med tagrenden, men de havde ikke mistanke til, at der skulle være noget galı med fundamentet. har forklarct; at de overog huset den 15. april 1997. Han er uddannet landmand og pædagog og har ingen håndværksmæssig uddan - nelse eller erfaring: Han kontaktede der havde bygget huset og spurgte, om han ville være behjælpelig med en tilbygning. De havde nog - le drøftelser i telefonen. Hans bror; der er tømrer for Skibbild Entreprise; la- vede tømrerarbejdet. Han stod selv for udgravningen til soklen 0g støbear- bejdet og sparede derved udgiften til tre murerarbejdsdage. Han bar ikke i øvrigt hjulpet med murerarbejdet. Han drøftede det forinden med sag- de, at soklen skulle være 90 cm og vejledte om blandingsforholdet i cement mv. sagde; at hvis der var noget under bygningen; skulle det flyttes_og at det var hans eget ansvar. Det tog en til to uger at lave arbejdet. sà det først; da det var færdigt. Han ville egentlig geme ha- ve lavet en lidt større tilbygning; men han kunne ikke komme til for brøn - den. Hvis den skulle flyttes; ville der blive en del mere arbejde. Brønden ligger 80 cm udenfor huset. Han gjorde sig ikke i øvrigt tanker, om der var problemer i det. Han havde ikke prøvet at lave den slags arbejde før, men han mente; det var forholdsvis simpelt og tænkte, at det kunne han godt finde ud af. Han gjorde tingene; som de havde aftalt. Fra starten vidste han ikke; om der var rør i jorden. De talte om; at det i givet fald var hans eget ansvar al fà dem flyttet. Han mindes ikke at have støbt omkring el rør. Da brønden var udenfor bygningen tænkte han ikke på, om den var omfattet af det, han skulle passe på. Det er en fejl, at soklen ikke er 90 cm under jordo- verfladen. Han havde opfattet det sådan; at skulle være 90 cm fra overgan - gen fra mur til sokkel og nedad. De havde ikke problemer i den tid, de boede der. De flyttede i 2001, da han skulle starte i et job, hvor de skulle bo i tjenestebolig: Murermester har forklaret , at han ikke kan huske, præcis hvad han har lavet . Han kan genkende tilbuddet; nu han ser det. Han tror; at han har lavet det murerarbejde der star der. Han husker ikke; om han har rådgivet om, hvordan man støber et fundament. Han ville i givet fald sige; at man skal grave ned til fast bund i en dybde af minimum 90 cm. Fast bund betyder, at der ikke er noget løs jord cller noget, der er omgravet hvilket for eksempel er tilfældet; hvor der har været lavet kloak . Man kan kun være på den sikre side, nar det konstaleres; a1 der er fast grund. Det vil der være i de fleste tilfælde; men ikke hvis der har været omgravet. 1 så fald, skal der gra- ves længere ned eller man kan komprimere. Hvis han har rådgivet om støb - ning, ville han gå ud fra; at radgivningen var fulgt og han ville så ikke være betænkelig ved at bygge ovenpa: har supplerende til skønsrapporlen forkla - ret, at der er en regel om. at sokler skal være minimum 90 cm undcr jordo - verfladen; svarende til frostfri dybde. Ellers kan frosten komme ind under fundamentet og løfte det. 1 denne sag skulle fundamentet endvidere have være gravet ned til bæredygtig jord, svarende til en dybde på 3100 cm, med mindre man vałgte at lave en anden konstruktion; hvor sand komprimeres; så der kan etableres et fast underlag; der er egnet til at støbe ovenpå. Inden man fylder beton i fundamentsrendere skal man konstatere om men er ved bæredygtig jord. Hvis man ikke gør det er der tale om en alvorlig fejl. Bygningsreglementet har en række normer omkring fundamenter og an- visninger pà, hvordan man laver et fundament; I pkt 4.2 om bærende kon- struktioner er der fastsat de normer; som skal anvendes. Det er under norale omstændigheder ikke nødvendigt at afsætte udgifier til et tilsyn. Tilsynet skal imidlertid sikre; at udbedringen bliver lavel konrekt; og det bør der være ved dette byggeri. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokument af 4. januar 2011 gjort gældende; at funderingsarbejdeme m.v. ikke er udført hådværksmæssigt korrekt eller efter gældende forskrifter i øvrigy 0g at dette er årsag til de nu konstate - rede sætningsskader på ejendommen, at sagsøgte som selvbygger ved udførclsen af de særdeles mangelfulde funderingsarbejder har handlet groft uagtsomt og eller i strid med of- fentligretlige forskrifter; idet de pågældende funderingsarbejder er ud- ført af sagsøgte, uden at sagsøgte har haft den forødne baggrundlud - dannelse eller indsigı i, hvorledes sadanne arbejder skal udføres i hen- hold 1il gældende forskrifier; at sagsøgte således har padraget sig et erstatningsansvar overfor sagsøger, at sagsøgercns tab kan opgøres i overensstemmelse med den nedlagte pa - stand eller al betingelseme for afslag i købesummen er til stede; og at afslaget kan op- gøres i overensstemmelse med den nedlagte påsland. Med hensyn til spørgsmalet vedrørende [bemærkes, at kravet ud fra et identifikationssynspunki tillige gøres gældende over for denne sagsøgte. Det gøres herved desuden gældende; at denne sagsøgte har handlet grofi uagtsomt og ansvarspådragende ved at lade medindstævnte udføre de pågældende funderingsarbejder på ejendommen selv særligt under hensyn til at hun har været bekendt med, at han ikke har haft den fornødne baggrund eller de faglige kvalifikationer for at udføre dis- se arbejder. og har videre anført; at de afgørelser der findes vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er handlet grofi uagt- somt, er meget konkrete, men det kan dog konkluderes, at det ikke er disku] - perende, at det til tilstandrapporten er oplyst; at der er tale om selvlmedbyg- Det er i afgørelseme endvidere konkluderet; at hvis man har bygget uden faglige kvalifikationer, er der tale om grov uagtsomhed; 9 januar 20/1 gjort gældende, at de sagsøgte erkender at de af skønsmanden konstaterede forhold udgør mangler ved ejendommen at det følger af $ 2 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom (LBKG 2007-09-28 nr. 1142) at sagsøgte alene kan gøres an- svarlig for mangleme, hvis der er handlet svigagtigt eller grofit uagt- somt jfr. $ 2, stk.5 at det følger af lovens forarbejder 0g praksis at der skal meget til for at en uprofessionel sælgers adfærd vil blive karakteriseret som svigagtig eller groft uagtsom og dermed ansvarpådragende; jfr . senest præmisseme og resultatet i HRD i UfR 2010, side 2986 (præmisserne siden 2995) at de sagsøgte hverken på salgstidspunktet eller tidligere har vidst eller burdet vide; at der kunne opstår skader som følge af det arbejde havde udført på ejendommen;, hvorved bemærkes at de ik- ke har været bekendt med at arbejdet ikke var udfønt forskrifsmæssigt at de sagsøgte som følge af det anførte ikke har handlet ansvarpådragende. For så vidt angàr 223723 under alle omstændigheder ikke kan pålægges ansvar for det af æglefællen udførte arbejde. Det bestrides at der i nærværende sag kan statucres identifi- kation mellem ægtefælleme. Det bestrides; at der er grundlag for afslag i købesummen: Sagsøgerens an - bringende herom er først fremsat i påstandsdokumnentet og bør allerede af den grund afskæres. har videre gjort gældende; a1 det har betydning hvilket arbejde, man har kastet sig ud i. Det at have udføn et relativt simpelt stykke arbejde, er ikke groft uagtsomt i sig selv. Det er ty- pisk denne type arbejde; som ikkefaglærte kan lage sig af. Det har ogsà væ- ret forudsat i murerens tilbud;_og mureren har således ikke set noget ufor- svarligt i den fordeling. har forsøgt at udføre arbejdet kor- rekt efter bedste evne. Han har misforstået oplysningen om at soklcn skulle være 90 cm, hvilket nok er uagtsomt; men ikke grofi uagtsomt. Han har end- videre ikke haft grundlag for at Lro, at der var mangler ved arbejdet; da der ikke forud for salget var noget; der kunne advare ham om; at noget var galt. Det har endvidere betydning at det er oplyst i tilstandsrapporten at der er ud- ført selvbyg; hvilket bør give køber anledning til at overveje; om der er tale om forhold, der skal undersøges nærere. Køber kunne have tegnet en ejerskifteforsikring; som ikke ville være udløbet, hvis den havde været 10- årig. Der er ikke grundlag for et forholdsmæssigt afslag . Bygningsreglementet er ikke en offentligretlig forskrift Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efier det i sagen oplyste til grund, at har udført funderingsarbejdet på tilbygningen 0g at det først i sagsøgerens ejertid er blevet synligt; at der er mangler ved det udførte arbejde. Af skønserklæring af 7.juni 2010 fremgår, at der er en sætningsskade på tilbygningen; idet vinkelmuren på hjømet mod nordøst har sat sig og hælder ud mod hjørnet. Årsagen til skaden er, at muren er opført tildels i omgravet jord, idet denne er beliggende tæt på en brønd. Fundamentet skulle under disse omstændigheder have været ført ned i samme dybde som brønden, eller også skulle den omgravede jord have været udskiftet med komprimeret sand. Fundamentet skulle under alle omstændigheder have været gravet ned ien dybde på 90 cm, hvor det alene er gravet ned i en dybde på 80 cm. Der er således tale om, at fundamentet ikke er udført håndværksmæssigt korekt, hvilket har medført skader på huset. har erkendt, at han har udført arbejdet uden at have været klar over forholdsregleme for omgravet jord, og at han havde misforstået dybdekravene til soklen; idet han troede; at de 90 cm skulle måles fra adskillelsen mellem soklen og muren og ikke fra jordoverfladen. Sælger af cn ejendom; der er omfattet af huseftersynsordningen, er kun erstatningsansvarlig for mangler, hvis sælgeren har handlet grofi uagtsomt eller i strid med offentligretlige forskrifter. Efter skønsmandens oplysningcr er der forskrifter for arbejde af den pågældende karakter i Bygningsreglementet. Det er imidlertid ikke oplyst; om den skade; der er opstået ved tilsidesættelse af disse, ville have været dækningsberetliget ved tegning af en ejerskifieforsikring eller om tilsidesættelsen af disse i sig selv ville have medført, at bygningen skulle lovliggøres . Der er herefier ikke grundlag for at anse Cancante 2 for aL vzre erstatningsansvarlig på denne baggrund. Det er herefier spørgsmålet, om har handlet groft uagtsomt ved at have udført arbejdet selv og på den anførte måde. Retten lægger til grund, at ikke har nogen form for håndværksmæssig erfaring: Det lægges videre til grund, at han har foretaget støbearbejdet på egen hånd alene efter forudgående vejledning fra en murermester og uden at have konsulteret fagpersoner under arbejdets udforelse. Det udførte arbejde har efter det oplyste ikke været gennemgået eller på anden måde kontrolleret af en fagperson. har på grund af uvidenhed om grundlæggende forhold inden for området ikke været i stand til at vurdere; ; hvilket omfang der under de givne omstændigheder skulle tages særlige forholdsregler til sikring af fundamentet og bar endvidere ikke sikret sig, at hans opfattelse af kravene til dybden af fundamenlet var korrekt. På denne baggrund finder retten; uanset at ikke på noget tidspunkt har haft anledning til at tro, at der var noget galt med det udførte arbejde; og uanset at han har oplyst; at arbejdet er foretaget som delvis selvbyglmedbyg; at han har handlet så groft uagtsomt at han er erstatningsansvarlig over for Da arbejdet er udført også 1 ægtefællen interesse og da hun må have været bekendt med forudsætninger for at udføre dette arbejde, finder retten at hun som følge af identifikation er erstatningsansvarlig i samme omfang som skal på denne baggrund betale erstatning til med 219.000 kr 2 svarende til skønsmandens vurdering af udgifierne til udbedring af skaderne. skal betale sagens omkostninger som bestemt nedenfor. Der er herved taget hensyn til sagens omfang 0g resultat , Sagens omkostninger fastsættes således: Retsafgifi: Honorar til skønsmand 12.269,35 kr. Salær til advokat [ alt Thi kendes for ret: C og betale 219.000 kr. med procesrente fra den 3. december 2009 skal betale sagens omkostnin- ger til med 55.169,35 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage.	Retten i Herning Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. manıs 2011 i sag nr. BS 10-1672 2009: <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>y 1</anonym> og <anonym>sagsøger 2</anonym> <anonym>esse</anonym> <anonym>y</anonym> mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 4</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Aaresse</anonym> <anonym>By 4</anonym> Sagens baggrund 0g parternes pastande De sausogte. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0! <anonym>P4ysuyle</anonym> lod i 1999 udfore en tilby gning Iil deres ejendom; hvor <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Sclv gravcde ud til 0! stubte soklen. De solzle cjendommcn til sagsıvere <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> 1 2001 og i 2009 konsuutcredes det, at tilb? gningen var ved al svnke i det ene hjørne på grund uf. at funderingen ikke var udførı kor- rekl Denne sag er anlagt den 3. december 2009. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 09 <anonym>Sagsøger 2's</anonym> pastand er at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0! <anonym>odusuule</anonym> tilpligtes in solidum a betale kr. 219.000 med pro - cesrente fra sagens anlæg samt sagens omkostninger. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>sagsøgte 1</anonym> har pastaet tritindelse Sagens nærmere omstændighcder <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Jinn</anonym> ~afaaa til deres ejendom. beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> gravede selv ud til og støbte soklen; mens murerarbejdet i øvrigt blev udført af mu- rerester <anonym>lidne 1</anonym> Af mureresterens tilbud af 15.oktober 1998 fremgàr blandt andet: Iilbud vedr_ levering ALstobe_ @g tonırermaterialer samt opmuring %f dobbelt focodemnur til carport måLca_641mx3 QOm Alt ifølge afiale med følgende bemærkninger: der leveres sand cement 0g 2 rk 33 cm lecablokke; samt 2 stk damprør til nedstøbning bygherrre udfører selv udgravning, sløbning klur til facade sten; samt tom- rerarbejde undertegnede udfører opmuring af facadenur hojde udvendig 2,13 m, ind- vendig hojde 2,40 m, længde ca 6,31 m samı 35 cm murpille højde 2,20 m sokkel pudses ud- 0g indvendig Evl kloakarbeide sumL Ivtning @Lkloak er bygherre 's egen ausvar Tilbygningen blev herefier opført, idet <anonym>oagsøgle 2</anonym> selv stod for gra - ve- 0g støbearbejdet, mens en faglært murcr og en faglært tømrer udførle det øvrige arbejde. Ved købsaftale af 19.januar 2001 overlog <anonym>gsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> ejendommcn. Der forela en tilstandsrapport af 11. oktober 2600, hvoraf fremgik; at tilbygningen var udført som selvbyg eller medbyg Der blev ikke tegnet ejerskifieforsikring i forbindelse med handełen: 1 2009 konstaterede <anonym>gsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> at der var sæt- ningsskader ved tilbygningen. Der har under sagen været udmeldt syn og skøn på tilbygningen. Af skønsrapport af 7.juni 2010 fremgår blandt andet: Sporgsmål ] Skønsmanden bedes oplyse; hvorvidt der kan konstateres sætningsskader på tilbygning til carporten Ad 1: Tilbygningen består af el fundament hvorpa der er muret en vinkelmur 0g en søjle; som så bliver anvendı til at bære tagkonstruktionen Tagkonstruktonen er belagı med tagsten 0g dermed en tunglagskonstrukti - 0n1 Ved besigtigelsen kunne det konstateres; at vinkelmur på hjørne mod nord øst har sal sig, 0g hælder ud mod hjørne. Sporgsmıål 2: <anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret, at de overtog ejendommen den 1. februar 2001. Hverken hun eller hendes ægtefælle har håndværksmæssig indsigt. Man kunne se skaderne på ejendommen i foråret 2009, hvor det vi- ste sig; at der var noget galt med fugen; der blev bredere og bredere. Den blev også sort af skimmel. Lofibræddeme var begyndt at skille fra mod øst og nord og i krafligt regnvejr fossede vandet ud over tagrenden mod nord. De kontaktede en murer- og kloakmester. Efter at have set på det, sagde han, at han troede; at det var soklen der ikke var funderet rigtigt da den var ned - sat i opgravningsjord. De sendte en email til <anonym>gsøgte 2</anonym> og han ringe- de dem op. Hun spurgte ham; om der var rør under bygningen; hvilket han bekræftede. Hun spurgte endvidere til, hvordan bygningen var fundret 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fortalte; at han var kommet i karambolage med en brønd; der ikke kunne flyttes 0g at han derfor ikke havde sat muren så langt ud, som han havde ønsket. Han havde kommet en masse beton i og håbede sa, at det holdt. Han oplyste også, at <anonym>V IunIe</anonym> havde været med men at han selv havdet gravet ud til og støbt soklen: Kort tid efter telefonsamtalen be- stilte de murermester <anonym>Person 1</anonym> og Midtjord samt PP Byg til at komme. De havde ikke tegenet ejerskifielorsikring; da der ikke var noget i tilstands- rapporten; der tydede pà, at der kunne være noget galt med ejendommen. der ville endvidere ike have været anledning til at anlægge sag i 2006 hvor en sædvanlig forsikring ville være udløbet, da manglerne ikke var synlige på det tidspunkt. Det var blevet oplyst; at tilbygningen var opført som selvbyg medbyg; men der var ikke nogct at se eller bemærkninger om at noget skulle være galt. 12006 var der endnu ikke kommet revner i fugen og der var ikke umiddel- bart noget at se. De havde hafi en VVS-mand ude for at se om der var noget galt med tagrenden, men de havde ikke mistanke til, at der skulle være noget galı med fundamentet. <anonym>Saqsøqte 2</anonym> har forklarct; at de overog huset den 15. april 1997. Han er uddannet landmand og pædagog og har ingen håndværksmæssig uddan - nelse eller erfaring: Han kontaktede <anonym>idne 1</anonym> der havde bygget huset og spurgte, om han ville være behjælpelig med en tilbygning. De havde nog - le drøftelser i telefonen. Hans bror; der er tømrer for Skibbild Entreprise; la- vede tømrerarbejdet. Han stod selv for udgravningen til soklen 0g støbear- bejdet og sparede derved udgiften til tre murerarbejdsdage. Han bar ikke i øvrigt hjulpet med murerarbejdet. Han drøftede det forinden med <anonym>Iıdne 1</anonym> som gennemgik; hvordan han skulle gøre det. <anonym>Iıdne 1</anonym> sag- de, at soklen skulle være 90 cm og vejledte om blandingsforholdet i cement mv. <anonym>Iıdne 1</anonym> sagde; at hvis der var noget under bygningen; skulle det flyttes_og at det var hans eget ansvar. Det tog en til to uger at lave arbejdet. <anonym>Vıdne 1</anonym> sà det først; da det var færdigt. Han ville egentlig geme ha- ve lavet en lidt større tilbygning; men han kunne ikke komme til for brøn - den. Hvis den skulle flyttes; ville der blive en del mere arbejde. Brønden ligger 80 cm udenfor huset. Han gjorde sig ikke i øvrigt tanker, om der var problemer i det. Han havde ikke prøvet at lave den slags arbejde før, men han mente; det var forholdsvis simpelt og tænkte, at det kunne han godt finde ud af. Han gjorde tingene; som de havde aftalt. Fra starten vidste han ikke; om der var rør i jorden. De talte om; at det i givet fald var hans eget ansvar al fà dem flyttet. Han mindes ikke at have støbt omkring el rør. Da brønden var udenfor bygningen tænkte han ikke på, om den var omfattet af det, han skulle passe på. Det er en fejl, at soklen ikke er 90 cm under jordo- verfladen. Han havde opfattet det sådan; at skulle være 90 cm fra overgan - gen fra mur til sokkel og nedad. De havde ikke problemer i den tid, de boede der. De flyttede i 2001, da han skulle starte i et job, hvor de skulle bo i tjenestebolig: Murermester <anonym>ane</anonym> har forklaret , at han ikke kan huske, præcis hvad han har lavet . Han kan genkende tilbuddet; nu han ser det. Han tror; at han har lavet det murerarbejde der star der. Han husker ikke; om han har rådgivet om, hvordan man støber et fundament. Han ville i givet fald sige; at man skal grave ned til fast bund i en dybde af minimum 90 cm. Fast bund betyder, at der ikke er noget løs jord cller noget, der er omgravet hvilket for eksempel er tilfældet; hvor der har været lavet kloak . Man kan kun være på den sikre side, nar det konstaleres; a1 der er fast grund. Det vil der være i de fleste tilfælde; men ikke hvis der har været omgravet. 1 så fald, skal der gra- ves længere ned eller man kan komprimere. Hvis han har rådgivet om støb - ning, ville han gå ud fra; at radgivningen var fulgt og han ville så ikke være betænkelig ved at bygge ovenpa: <anonym>Skønsmand</anonym> har supplerende til skønsrapporlen forkla - ret, at der er en regel om. at sokler skal være minimum 90 cm undcr jordo - verfladen; svarende til frostfri dybde. Ellers kan frosten komme ind under fundamentet og løfte det. 1 denne sag skulle fundamentet endvidere have være gravet ned til bæredygtig jord, svarende til en dybde på 3100 cm, med mindre man vałgte at lave en anden konstruktion; hvor sand komprimeres; så der kan etableres et fast underlag; der er egnet til at støbe ovenpå. Inden man fylder beton i fundamentsrendere skal man konstatere om men er ved bæredygtig jord. Hvis man ikke gør det er der tale om en alvorlig fejl. Bygningsreglementet har en række normer omkring fundamenter og an- visninger pà, hvordan man laver et fundament; I pkt 4.2 om bærende kon- struktioner er der fastsat de normer; som skal anvendes. Det er under norale omstændigheder ikke nødvendigt at afsætte udgifier til et tilsyn. Tilsynet skal imidlertid sikre; at udbedringen bliver lavel konrekt; og det bør der være ved dette byggeri. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokument af 4. januar 2011 gjort gældende; at funderingsarbejdeme m.v. ikke er udført hådværksmæssigt korrekt eller efter gældende forskrifter i øvrigy 0g at dette er årsag til de nu konstate - rede sætningsskader på ejendommen, at sagsøgte som selvbygger ved udførclsen af de særdeles mangelfulde funderingsarbejder har handlet groft uagtsomt og eller i strid med of- fentligretlige forskrifter; idet de pågældende funderingsarbejder er ud- ført af sagsøgte, uden at sagsøgte har haft den forødne baggrundlud - dannelse eller indsigı i, hvorledes sadanne arbejder skal udføres i hen- hold 1il gældende forskrifier; at sagsøgte således har padraget sig et erstatningsansvar overfor sagsøger, at sagsøgercns tab kan opgøres i overensstemmelse med den nedlagte pa - stand eller al betingelseme for afslag i købesummen er til stede; og at afslaget kan op- gøres i overensstemmelse med den nedlagte påsland. Med hensyn til spørgsmalet vedrørende <anonym>baaspaie</anonym> [bemærkes, at kravet ud fra et identifikationssynspunki tillige gøres gældende over for denne sagsøgte. Det gøres herved desuden gældende; at denne sagsøgte har handlet grofi uagtsomt og ansvarspådragende ved at lade medindstævnte <anonym>Sagsøgte 2</anonym> udføre de pågældende funderingsarbejder på ejendommen selv særligt under hensyn til at hun har været bekendt med, at han ikke har haft den fornødne baggrund eller de faglige kvalifikationer for at udføre dis- se arbejder. og <anonym>sagsøger 2</anonym> har videre anført; at de afgørelser der findes vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er handlet grofi uagt- somt, er meget konkrete, men det kan dog konkluderes, at det ikke er disku] - perende, at det til tilstandrapporten er oplyst; at der er tale om selvlmedbyg- Det er i afgørelseme endvidere konkluderet; at hvis man har bygget uden faglige kvalifikationer, er der tale om grov uagtsomhed; <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og <anonym>Sausquie</anonym> 9 januar 20/1 gjort gældende, at de sagsøgte erkender at de af skønsmanden konstaterede forhold udgør mangler ved ejendommen at det følger af $ 2 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom (LBKG 2007-09-28 nr. 1142) at sagsøgte alene kan gøres an- svarlig for mangleme, hvis der er handlet svigagtigt eller grofit uagt- somt jfr. $ 2, stk.5 at det følger af lovens forarbejder 0g praksis at der skal meget til for at en uprofessionel sælgers adfærd vil blive karakteriseret som svigagtig eller groft uagtsom og dermed ansvarpådragende; jfr . senest præmisseme og resultatet i HRD i UfR 2010, side 2986 (præmisserne siden 2995) at de sagsøgte hverken på salgstidspunktet eller tidligere har vidst eller burdet vide; at der kunne opstår skader som følge af det arbejde <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde udført på ejendommen;, hvorved bemærkes at de ik- ke har været bekendt med at arbejdet ikke var udfønt forskrifsmæssigt at de sagsøgte som følge af det anførte ikke har handlet ansvarpådragende. For så vidt angàr <anonym>ansonif</anonym> 223723 under alle omstændigheder ikke kan pålægges ansvar for det af æglefællen udførte arbejde. Det bestrides at der i nærværende sag kan statucres identifi- kation mellem ægtefælleme. Det bestrides; at der er grundlag for afslag i købesummen: Sagsøgerens an - bringende herom er først fremsat i påstandsdokumnentet og bør allerede af den grund afskæres. <anonym>Saasøate 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har videre gjort gældende; a1 det har betydning hvilket arbejde, man har kastet sig ud i. Det at have udføn et relativt simpelt stykke arbejde, er ikke groft uagtsomt i sig selv. Det er ty- pisk denne type arbejde; som ikkefaglærte kan lage sig af. Det har ogsà væ- ret forudsat i murerens tilbud;_og mureren har således ikke set noget ufor- svarligt i den fordeling. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forsøgt at udføre arbejdet kor- rekt efter bedste evne. Han har misforstået oplysningen om at soklcn skulle være 90 cm, hvilket nok er uagtsomt; men ikke grofi uagtsomt. Han har end- videre ikke haft grundlag for at Lro, at der var mangler ved arbejdet; da der ikke forud for salget var noget; der kunne advare ham om; at noget var galt. Det har endvidere betydning at det er oplyst i tilstandsrapporten at der er ud- ført selvbyg; hvilket bør give køber anledning til at overveje; om der er tale om forhold, der skal undersøges nærere. Køber kunne have tegnet en ejerskifteforsikring; som ikke ville være udløbet, hvis den havde været 10- årig. Der er ikke grundlag for et forholdsmæssigt afslag . Bygningsreglementet er ikke en offentligretlig forskrift Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efier det i sagen oplyste til grund, at <anonym>sagsøgte 2</anonym> har udført funderingsarbejdet på tilbygningen 0g at det først i sagsøgerens ejertid er blevet synligt; at der er mangler ved det udførte arbejde. Af skønserklæring af 7.juni 2010 fremgår, at der er en sætningsskade på tilbygningen; idet vinkelmuren på hjømet mod nordøst har sat sig og hælder ud mod hjørnet. Årsagen til skaden er, at muren er opført tildels i omgravet jord, idet denne er beliggende tæt på en brønd. Fundamentet skulle under disse omstændigheder have været ført ned i samme dybde som brønden, eller også skulle den omgravede jord have været udskiftet med komprimeret sand. Fundamentet skulle under alle omstændigheder have været gravet ned ien dybde på 90 cm, hvor det alene er gravet ned i en dybde på 80 cm. Der er således tale om, at fundamentet ikke er udført håndværksmæssigt korekt, hvilket har medført skader på huset. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har erkendt, at han har udført arbejdet uden at have været klar over forholdsregleme for omgravet jord, og at han havde misforstået dybdekravene til soklen; idet han troede; at de 90 cm skulle måles fra adskillelsen mellem soklen og muren og ikke fra jordoverfladen. Sælger af cn ejendom; der er omfattet af huseftersynsordningen, er kun erstatningsansvarlig for mangler, hvis sælgeren har handlet grofi uagtsomt eller i strid med offentligretlige forskrifter. Efter skønsmandens oplysningcr er der forskrifter for arbejde af den pågældende karakter i Bygningsreglementet. Det er imidlertid ikke oplyst; om den skade; der er opstået ved tilsidesættelse af disse, ville have været dækningsberetliget ved tegning af en ejerskifieforsikring eller om tilsidesættelsen af disse i sig selv ville have medført, at bygningen skulle lovliggøres . Der er herefier ikke grundlag for at anse <anonym>JuuJyuly</anonym> Cancante 2 for aL vzre erstatningsansvarlig på denne baggrund. Det er herefier spørgsmålet, om <anonym>Sagsøqte 2</anonym> har handlet groft uagtsomt ved at have udført arbejdet selv og på den anførte måde. Retten lægger til grund, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke har nogen form for håndværksmæssig erfaring: Det lægges videre til grund, at han har foretaget støbearbejdet på egen hånd alene efter forudgående vejledning fra en murermester og uden at have konsulteret fagpersoner under arbejdets udforelse. Det udførte arbejde har efter det oplyste ikke været gennemgået eller på anden måde kontrolleret af en fagperson. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har på grund af uvidenhed om grundlæggende forhold inden for området ikke været i stand til at vurdere; ; hvilket omfang der under de givne omstændigheder skulle tages særlige forholdsregler til sikring af fundamentet og bar endvidere ikke sikret sig, at hans opfattelse af kravene til dybden af fundamenlet var korrekt. På denne baggrund finder retten; uanset at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke på noget tidspunkt har haft anledning til at tro, at der var noget galt med det udførte arbejde; og uanset at han har oplyst; at arbejdet er foretaget som delvis selvbyglmedbyg; at han har handlet så groft uagtsomt at han er erstatningsansvarlig over for <anonym>gsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> Da arbejdet er udført også 1 ægtefællen <anonym>Oqupuule 2</anonym> interesse og da hun må have været bekendt med <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> forudsætninger for at udføre dette arbejde, finder retten at hun som følge af identifikation er erstatningsansvarlig i samme omfang som <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 02 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal på denne baggrund betale erstatning til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> med 219.000 kr 2 svarende til skønsmandens vurdering af udgifierne til udbedring af skaderne. <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal betale sagens omkostninger som bestemt nedenfor. Der er herved taget hensyn til sagens omfang 0g resultat , Sagens omkostninger fastsættes således: Retsafgifi: Honorar til skønsmand 12.269,35 kr. Salær til advokat [ alt Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Jau9uulc</anonym> C og <anonym>Sagsøger 2</anonym> betale 219.000 kr. med procesrente fra den 3. december 2009 <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal betale sagens omkostnin- ger til <anonym>Sagsøger</anonym> og <anonym>Sagsøger</anonym> med 55.169,35 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. <anonym>Dommer</anonym>	16,298	18,546
3285	Landsretten stadfæster byrettens dom om overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2166/2007-VLR	Tilståelsessag	2. instans	509/23	Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Fabrin; Dommer - Lilholt; Forsvarer - Michael Juul Eriksen;	Nej					/ D O M afsagt den 7. februar 2008 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen og Fabrin med domsmænd) i an- kesag S – 2166-07 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født Dato 1985 (advokat Michael Juul Eriksen, Åbyhøj). Retten i Herning har den 10. oktober 2007 afsagt dom i 1. in- stans (SS 4-491/2007). Påstande: Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte, har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger: Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Konklusionen i den rets- psykiatriske erklæring af 5. januar 2007, der er afgivet af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, er sålydende: ”Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han er begavet lavt i normalområdet og lider ikke af epilep- si. / - 2 - Observanden er opvokset under velordnede forhold, såvel mate- rielt som følelsesmæssigt. Hans forældre er samlevende og driver et Butik. Observanden har gennemført 10 års skolegang med afgangsprøve, men skolegangen bar præg af mobning fra kammeraternes side, foruden et behov for specialundervisning pga. betydelige faglige vanskeligheder. Efterfølgende uddan- nede observanden sig som butiksassistent, hvilket han færdig- gjorde i sommeren 2006. Han har herefter haft et kortvarigt ansættelsesforløb som mediekonsulent, men blev afskediget pga. umodenhed og lavt salgstal. Dagen før anholdelsen var han påbegyndt et nyt arbejde. Han har i knapt tre år dannet par og i halvandet år været samboende med nu afdøde. Ved aktuelle undersøgelse er observanden personlighedsmæssigt fundet afvigende med bl.a. evasive og tvangsprægede træk, tendens til tvivlen, pedanteri og rigiditet samt mindreværds- følelse og en udtalt passiv afhængighed af andre mennesker. Der er ikke fundet mistanke om sindssygdom. Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 omhandlede personkreds, men man kan ikke, såfremt han fin- des skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end evt. forskyldt straf til imødegåelse af en formentlig kun ringe risiko for fremti- dig ligeartet kriminalitet.” Supplerende forklaring: Tiltalte har for landsretten forklaret, at hans og Forurettedes samliv havde været utrolig godt, og at de havde lagt planer for fremtiden. Ca. en måned før den 1. november 2006 havde Forurettede slået op. Hun gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke rigtigt vidste, hvad hun ville. Det var hans opfat- telse, at det primært skyldtes økonomiske bekymringer. Hun sagde, at hun stadig elskede ham. Hun kom tilbage den følgen- de dag. Da hun ca. 14 dage senere slog op igen, blev han me- get ked af det. Det var om mandagen i ugen før den uge, hvor onsdag var den 1. november. Fredagen før den 1. november flyttede hun fra lejligheden. Hun kom igen om lørdagen for at aflevere hunden. I de følgende dage forsøgte han ofte at kon- takte hende både via sms og opringninger, men han fik ikke fat i hende hver gang. Han var desperat, var meget ked af det og havde selvmordstanker. Han følte, at det var hende, der / - 3 - kunne løse hans problem. Han vil tro, at de talte sammen fle- re gange hver dag, men hun afbrød også samtalen nogle gange, andre gange råbte hun i telefonen, at hun ikke gad høre på ham, at han skulle lade være med at sige sådan noget, og at han bare kunne tage sit liv. Han sms’ede rimelig t mange gan- ge, men nævnte ikke selvmordstankerne i sms’erne. Nogle gange svarede hun på dem. Om tirsdagen skrev han et brev til hende for at fortælle, hvor glad han var for hende. Inden han fik det afleveret, kom hun samme dag til hans lejlighed. Hun blev sur, muligvis fordi han i desperation samme dag var kommet til at betale en skiferie, som de havde bestilt. Han kørte senere om tirsdagen til By 1, hvor han traf Forurettede. De talte om deres forhold. Han spurgte, om hun havde en an-den. Han følte, at det havde hun måske. Hun havde talt meget om en, der hed Person 1, som hun gik på HD sammen med, og hun havde en gang lånt hans bil. Den forudgående torsdag havde han kontrolleret Forurettedes mobiltelefon, mens hun var til håndbold, og han havde konstateret, at hun havde fået en sms fra Person 1. Under opholdet i By 1 sagde han, at han ikke håbede, at hun havde en ny kæreste, og han ikke håbede, at hun ville begynde at komme sammen med en anden den følgen-de måned eller to, fordi han stadig elskede hende, og hun be-tød så meget for ham. Han forsøgte senere at kontakte hende telefonisk for at tilbyde at hjælpe hende med at flytte nogle ting. Han talte med hendes søster, men senere ringede Forurettede tilbage. Han tilbød, at hun kunne få en nøgle til hans lej-lighed, så hun kunne komme og se hunden. Senere samme aften opsøgte han hende, da hun var til håndbold. Han tilbød hende nøglen, men hun var ikke afklaret på, om hun ønskede den el-ler ej. Da hun kom hjem fra træning, ringede hun til ham. Hun var sur over, at han havde opsøgt hende ved træningen. De havde talt om, at de skulle i biografen om fredagen, og at hun skulle sove hos ham i forbindelse med en fest, som hun skulle til om lørdagen. Hun afviste senere dette, enten samme dag eller den følgende dag. / - 4 - Da han den 1. november var på vej til sit nye arbejde, kon- taktede han Forurettede telefonisk, fordi han havde det dårligt, men det gad hun ikke høre på. I løbet af dagen sendte han flere sms’er og forsøgte at få telefon isk kontakt. Hun tog ikke telefonen ved de første opringninger, men senere besva-rede hun et opkald, og hun svarede også på nogle af sms’erne. De aftalte, at hun skulle ringe til ham om aftenen, så de kunne tale om hans arbejde. Det var de begge interesserede i. Hun ringede ikke, og det gjorde ham desperat. Han var sammen med sin kammerat Person 2. Tiltalte forsøgte mange gange forgæves at få telefonisk kontakt med Forurettede, og han sendte mange sms’er til hende. Hun svarede ikke på sms’erne. Han havde skjult for Person 2, at han havde så megen kontakt til Forurettede, og derfor sagde han, at han ville hente sit kørekort hos sine forældre. Hans plan var at få kontakt med Forurettede. Han for-søgte forgæves at få kontakt til Forurettede via mobiltelefonen. Han kørte ikke umiddelbart til Adresse 1. Han kørte forbi, og kunne se Person 1's bil, og han mente også, at han kunne se Forurettedes forældres bil. Herefter bakkede han og kunne se, at det var deres bil. Han fik kontakt med hende via telefonen, og hun sagde, at hun var i By 1, og var ved at gå i seng. En af dem afbrød samtalen. Han blev ked af, at hun ikke forstod, at han ville tage sit eget liv. Han hentede en kniv i sin lejlighed. Han valgte netop denne kniv, fordi han var klar over, at det ville gøre mindre ondt at skære sig selv, hvis han tog en skarp kniv. Han kørte tilbage til Adresse 1, forlod bilen og gik rundt og ledte efter Person 1's lejlighed. Han var desperat for at komme i kontakt med Forurettede og for at vise hende, at han ville tage sit eget liv. Det var en slags nødråb. Han havde betroet sig til Forurettede, men hverken til sine forældre eller til nogle kammerater. Han håbede, at de fortsat kunne komme sammen. Han mener ikke, at han forsøgte at ringe til Forurettede, mens han ledte efter Person 1's lejlighed, men han skrev en enkelt sms. / - 5 - Da han fandt Person 1's lejlighed, ønskede han kontakt med Forurettede, fordi han håbede, at hun kunne hjælpe ham, så det ikke endte med selvmord. Uden for lejligheden ønskede han først at tale med Forurettede og give et nødråb. Det var derfor, at han spurgte Forurettede, om hun var begyndt at komme sammen med Person 1. Hun var ikke afvisende over for dette og sagde, at hun ikke gad høre mere på ham, og at han var en egoist. Hun sag-de, at han bare kunne tage sit eget liv. Han tog kniven frem, mens Forurettede stod ca. 1 m fra ham. Hun råbte ham ind i hove-det, at han bare kunne tage sit eget liv. Hun hånede ham. Det mener han, at han også forklarede under afhøringerne hos po-litiet. Han var jaloux. Han elskede hende stadig meget. Han oplevede det som om, at en anden overtog styringen af hans krop. Han tror ikke, at han, som det fremgår af politirappor-ten vedrørende en afhøring den 9. januar 2007 (ekstraktens side 121, 6. nederste linje), på noget tidspunkt har givet udtryk for, at han ikke kunne forestille sig, at det var ja-lousi, der var årsag til hans handling. Han mener, at det første stik ramte kroppen, muligvis den nedre maveregion. Han kan ikke huske, om Forurettede havde en hånd i lommen. Han kan ikke huske, hvor hun stod, eller om hun faldt omkuld. Det slog fuldstændig klik for ham. Det næ-ste, han husker, er, at han stod på et hjørne 15 m væk. Han så Person 1 i et kort glimt og løb væk. I en have skar han sig 3 eller 4 gange i håndleddet. Han forsøgte at skære sig selv i halsen, men så blodet. Han var klar over, at en del af blo-det var Forurettedes. Herefter var det som om, at han kom til virkeligheden, at han vågnede op af en drøm. Han ringede ef- ter hjælp, fordi han kom til at tænke på sin familie, sine venner og sit arbejde. Han kan ikke forklare, hvorfor han ik- ke løb tilbage for at hjælpe Forurettede. / - 6 - Han havde aldrig tidligere tænkt på at slå Forurettede ihjel. Han har på et tidspunkt fortalt sin kammerat Person 2, at han ville tage sit eget liv med den kniv, som han hentede den 1. novem-ber 2006. Han har ikke sagt, at han ville slå Forurettede ihjel. Han og hans kammerater har ofte sagt noget i spøg, men i den forbindelse har han ikke sagt noget om at slå Forurettede ihjel. Han var klar til at begå selvmord, men ville selvfølgelig hellere have haft Forurettede tilbage. Det var medvirkende til, at det slog klik for ham, at han så Forurettede i en anden mands lejlighed. Han havde skjult sig bag en facade over for sine kammerater og havde spillet hård over for dem. De havde dog sovet hos ham, fordi de var bange for, at han kunne begå selvmord. Landsrettens begrundelse og resultat: Tiltalte har erkendt sig skyldig i at have dræbt Forurettede 9 dage efter, at hun havde meddelt ham, at hun ikke ønskede at fortsætte deres samliv og 5 dage efter, at hun var flyttet fra deres fælles bopæl gennem mere end 1½ år. Det tiltrædes på denne baggrund, at udgangspunktet efter den praksis, der er fastlagt ved Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993.742 og 93.847 og efterfølgende domme, er fængsel i 10 år. Der kan ikke gives anklagemyndigheden medhold i, at der fore- ligger omstændigheder, der kan begrunde, at dette udgangs- punkt skal fraviges i opadgående retning. Sagen er behandlet som en tilståelsessag, jf. retsplejelovens § 831. 4 voterende udtaler herefter: / - 7 - Efter tiltaltes forklaring kan det ikke lægges til grund, at han havde planlagt at dræbe Forurettede, da han, efter at han i umiddelbar forlængelse af, at han havde kon-taktet hende i hendes bekendts lejlighed i Adresse 1 den 1. november 2006, havde fået hende med udenfor. Kort tid før havde tiltalte set Forurettedes forældres bil ved adressen, han havde herefter hentet en kniv i sin lejlig-hed og var vendt tilbage til stedet umiddelbart efter. Forurettede gav, hvad hun ikke tidligere havde gjort, udtryk for, at det var muligt, at hendes forhold til hendes bekendt kunne udvikle sig til et kæresteforhold. På denne baggrund, da der kun var forløbet få dage fra Forurettede havde brudt med tiltalte, efter tiltaltes forkla-ring om, at han havde hentet kniven for at begå selvmord, og på baggrund af tiltaltes forklaring om, hvad Forurettede sagde, lige inden han begik drabet, og om hvordan han begik drabet, tiltrædes det, at tiltalte har handlet un- der stærk sindsbevægelse som nævnt i straffelovens § 82, nr. 7. Efter Højesterets praksis gengivet i dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1994.249/2 og senere domme og under hensyn til, at tiltalte på gerningstidspunktet var 21 år, stemmer disse vo- terende herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år. 2 voterende udtaler: Der er ved sanktionsfastsættelsen i drabssager i samlivsfor- hold taget højde for de forhold af formildende og undskylden- de karakter, der sædvanligvis ligger bag de ulykkelige om- stændigheder, der fører til, at en person, som har været så tæt inde på en anden person, som man har været, når man har / - 8 - været ægtefælle eller samlevende med vedkommende, dræber den anden. På baggrund af at tiltalte, efter at han havde observeret Forurettedes forældres bil på parkeringspladsen ved Adresse 1 og efter telefonsamtalen med Forurettede havde konstateret, at hun løj om sit opholdssted, tog hjem og hentede en stor, skarp køkkenkniv, er det disse vo-terendes opfattelse, at tiltalte, da han begik drabet ikke har været i en sindstilstand, der er omfattet af straffelo-vens § 82, stk. 7, heller ikke hvis det lægges til grund, at Forurettede foran opgangen til Adresse 1, har talt til tiltalte, som tiltalte har forklaret. I øvrigt har tiltalt dræbt Forurettede under ud-nyttelse af hendes værgeløse stilling og med en så usædvanlig grov hensynsløshed, at disse omstændigheder skal indgå som skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 81, nr. 5 og 10. Disse voterende stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. / - 9 - Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lilholt Dorte Jensen Fabrin	afsagt den 7 februar 2008 af Vestre Landsrets 5 afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen 0g Fabrin med domsmænd) i an- kesag S 2166-07 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1985 (advokat Michael Juul Eriksen, Åbyhøj) Retten i Herning har den 10 _ oktober 2007 afsagt dom i 1 . in- stans (SS 4-491/2007) _ Påstande: Anklagemyndigheden har påstået skærpelse _ <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse Supplerende oplysninger: Tiltalte er blevet mentalundersøgt- Konklusionen i den rets- psykiatriske erklæring af 5 . januar 2007, der er afgivet af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, er sålydende: "Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet Han er begavet lavt i normalonrådet 0g lider ikke af epilep- si Observanden er opvokset under velordnede forhold, såvel mate- rielt som følelsesmæssigt_ Hans forældre er samlevende og driver et <anonym>Butik</anonym> Observanden har gennemført 10 års skolegang med afgangsprøve' men skolegangen bar præg af mobning fra kammeraternes side, foruden et behov for specialundervisning pga betydelige faglige vanskeligheder _ Efterfølgende uddan - nede observanden sig som butiksassistent, hvilket han færdig- gjorde 1 sommeren 2006 - Han har herefter haft et kortvarigt ansættelsesforløb som mediekonsulent' men blev afskediget pga _ umodenhed 0g lavt salgstal Dagen før anholdelsen var han påbegyndt et nyt arbejde _ Han har i knapt tre år dannet par 0g 1 halvandet år været samboende med nu afdøde Ved aktuelle undersøgelse er observanden personlighedsmæssigt fundet afvigende med bl.a evasive 0g tvangsprægede træk, tendens til tvivlen, pedanteri og rigiditet samt mindreværds- følelse og en udtalt passiv afhængighed af andre mennesker Der er ikke fundet mistanke om sindssygdom _ Observanden findes herefter omfattet af den 1 straffelovens $ 69 omhandlede personkreds , men man kan ikke, såfremt han fin- des skyldig, pege på nogen foranstaltning' jf _ samme lovs $ 68 , 2 _ pkt som mere formålstjenlig end evt forskyldt straf til imødegåelse af en formentlig kun ringe risiko for fremti- dig ligeartet kriminalitet." Supplerende forklaring: Tiltalte har for landsretten forklaret, at hans 0g <anonym>Forurettedes</anonym> samliv havde været utrolig godt, og at de havde lagt planer for fremtiden Ca _ en måned før den 1 . november 2006 havde <anonym>Forurettede</anonym> slået op . Hun gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke rigtigt vidste' hvad hun ville Det var hans opfat- telse, at det primært skyldtes økonomiske bekymringer_ Hun sagde , at hun stadig elskede ham Hun kom tilbage den følgen- de dag . Da hun ca 14 dage senere slog op igen, blev han me- get ked af det Det var om mandagen i ugen før den uge , hvor onsdag var den 1 november_ Fredagen før den 1 november flyttede hun fra lejligheden _ Hun kom igen om lørdagen for at aflevere hunden I de følgende dage forsøgte han ofte at kon- takte hende både via sms 0g opringninger' men han fik ikke fat 1 hende hver gang - Han var desperat' var meget ked af det og havde selvmordstanker . Han følte' at det var hende, der kunne løse hans problem- Han vil tro, at de talte sammen fle- re gange hver dag , men hun afbrød også samtalen nogle gange, andre gange råbte hun i telefonen, at hun ikke gad høre på ham, at han skulle lade være med at sige sådan noget, og at han bare kunne tage sit liv Han sms' ede rimelig t mange gan- ge, men nævnte ikke selvmordstankerne 1 sms' erne _ Nogle gange svarede hun på dem Om tirsdagen skrev han et brev til hende for at fortælle, hvor glad han var for hende Inden han fik det afleveret' kom hun samme dag til hans lejlighed _ Hun blev sur, muligvis fordi han i desperation samme dag var kommet til at betale en skiferie, som de havde bestilt_ Han kørte senere om tirsdagen til <anonym>By 1</anonym> hvor han traf <anonym>Forurettede</anonym> De talte om deres forhold Han spurgte' om hun havde en an-den Han følte' at det havde hun måske _ Hun havde talt meget om en, der hed <anonym>Person 1</anonym> som hun gik på HD sammen med, 0g hun havde en gang lånt hans bil_ Den forudgående torsdag havde han kontrolleret <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon, mens hun var til håndbold, og han havde konstateret, at hun havde fået en sms fra <anonym>Person 1</anonym> Under opholdet i <anonym>By 1</anonym> sagde han, at han ikke håbede , at hun havde en ny kæreste, 0g han ikke håbede , at hun ville begynde at komme sammen med en anden den følgen-de måned eller to, fordi han stadig elskede hende , 0g hun be-tød så meget for ham . Han forsøgte senere at kontakte hende telefonisk for at tilbyde at hjælpe hende med at flytte nogle ting. Han talte med hendes søster, men senere ringede <anonym>Forurettede</anonym> tilbage _ Han tilbød, at hun kunne få en nøgle til hans lej-lighed, så hun kunne komme og se hunden Senere samme aften opsøgte han hende , da hun var til håndbold Han tilbød hende nøglen, men hun var ikke afklaret på, om hun ønskede den el-ler ej Da hun kom hjem fra træning, ringede hun til ham Hun var sur over, at han havde opsøgt hende ved traningen - De havde talt om, at de skulle 1 biografen om fredagen , 0g at hun skulle sove hos ham 1 forbindelse med en fest, son hun skulle til om lørdagen _ Hun afviste senere dette, enten samme dag eller den følgende dag . Da han den 1 november var på vej til sit nye arbejde' kon- taktede han <anonym>Forurettede</anonym> telefonisk, fordi han havde det dårligt, men det gad hun ikke høre på . I løbet af dagen sendte han flere sms er og forsøgte at få telefon isk kontakt. Hun tog ikke telefonen ved de første opringninger' men senere besva-rede hun et opkald, 0g hun svarede også på nogle af sms erne De aftalte, at hun skulle ringe til ham om aftenen, så de kunne tale om hans arbejde- Det var de begge interesserede i Hun ringede ikke, 0g det gjorde ham desperat . Han var sammen ned sin kammerat <anonym>Person 2</anonym> Tiltalte forsøgte mange gange forgæves at få telefonisk kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> 0g han sendte mange sms' er til hende Hun svarede ikke på sms erne_ Han havde skjult for <anonym>Person 2</anonym> at han havde så megen kontakt til <anonym>Forurettede</anonym> 0g derfor sagde han, at han ville hente sit kørekort hos sine forældre Hans plan var at få kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> Han for-søgte forgæves at få kontakt til <anonym>Forurettede</anonym> via mobiltelefonen_ Han kørte ikke umiddelbart til <anonym>Adresse 1</anonym> Han kørte forbi, 0g kunne se <anonym>Person 1 s</anonym> bil, 0g han mente også, at han kunne se <anonym>Forurettedes</anonym> forældres bil Herefter bakkede han 0g kunne se, at det var deres bil_ Han fik kontakt med hende via telefonen, 0g hun sagde, at hun var <anonym>By 1</anonym> 0g var ved at gå i seng . En af dem afbrød samtalen Han blev ked af, at hun ikke forstod, at han ville tage sit eget liv . Han hentede en kniv 1 sin lejlighed. Han valgte netop denne kniv, fordi han var klar over, at det ville gøre mindre ondt at skære sig selv, hvis han tog en skarp kniv Han kørte tilbage til <anonym>Adresse 1</anonym> forlod bilen 0g gik rundt og ledte efter <anonym>Person 1 s</anonym> lejlighed_ Han var desperat for at komme 1 kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> 0g for at vise hende , at han ville tage sit eget liv . Det var en slags nødråb_ Han havde betroet sig til <anonym>Forurettede</anonym> men hverken til sine forældre eller til nogle kammerater. Han håbede, at de fortsat kunne komme sammen - Han mener ikke, at han forsøgte at ringe til <anonym>Forurettede</anonym> mens han ledte efter <anonym>Person 1 s</anonym> lejlighed, men han skrev en enkelt sms _ Da han fandt <anonym>Person 1 s</anonym> lejlighed' ønskede han kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> fordi han håbede, at hun kunne hjælpe ham, så det ikke endte med selvmord Uden for lejligheden ønskede han først at tale med <anonym>Forurettede</anonym> og give et nødråb Det var derfor' at han spurgte <anonym>Forurettede</anonym> om hun var begyndt at komme sammen med <anonym>Person 1</anonym> Hun var ikke afvisende over for dette og sagde, at hun ikke gad høre mere på ham, 0g at han var en egoist_ Hun sag-de' at han bare kunne tage sit eget liv . Han tog kniven frem, mens <anonym>Forurettede</anonym> stod ca . 1 m fra ham. Hun råbte ham ind i hove-det , at han bare kunne tage sit eget liv . Hun hånede ham Det mener han, at han også forklarede under afhøringerne hos po-litiet_ Han var jaloux _ Han elskede hende stadig meget. Han oplevede det som om, at en anden overtog styringen af hans krop Han tror ikke, at han, son det fremgår af politirappor-ten vedrørende en afhøring den 9 januar 2007 (ekstraktens side 121 , 6 nederste linje) på noget tidspunkt har givet udtryk for, at han ikke kunne forestille sig, at det var ja-lousi, der var årsag til hans handling- Han mener, at det første stik ramte kroppen' muligvis den nedre maveregion_ Han kan ikke huske, om <anonym>Forurettede</anonym> havde en hånd 1 lommen _ Han kan ikke huske, hvor hun stod, eller om hun faldt omkuld. Det slog fuldstændig klik for ham Det næ-ste, han husker, er, at han stod på et hjørne 15 m væk Han så <anonym>Person 1</anonym> i et kort glimt 0g løb væk I en have skar han sig 3 eller 4 gange 1 håndleddet . Han forsøgte at skære sig selv i halsen, men så blodet Han var klar over, at en del af blo-det var <anonym>Forurettedes</anonym> Herefter var det som omı at han kom til virkeligheden, at han vågnede op af en drøm. Han ringede ef- ter hjælp' fordi han kom til at tænke på sin familie' sine venner 0g sit arbejde Han kan ikke forklare, hvorfor han ik- ke løb tilbage for at hjælpe <anonym>Forurettede</anonym> Han havde aldrig tidligere tænkt på at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel Han har på et tidspunkt fortalt sin kammerat <anonym>Person 2</anonym> at han ville tage sit eget liv med den kniv, som han hentede den 1 noven-ber 2006 - Han har ikke sagt, at han ville slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Han og hans kammerater har ofte sagt noget 1 spøg, men 1 den forbindelse har han ikke sagt noget om at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel - Han var klar til at begå selvmord, men ville selvfølgelig hellere have haft <anonym>Forurettede</anonym> tilbage _ Det var medvirkende til, at det slog klik for ham, at han så <anonym>Forurettede</anonym> i en anden mands lejlighed. Han havde skjult sig bag en facade over for sine kammerater 0g havde spillet hård over for dem De havde dog sovet hos ham, fordi de var bange for, at han kunne begå selvmord Landsrettens begrundelse 0g resultat: Tiltalte har erkendt sig skyldig i at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> 9 dage efter, at hun havde meddelt ham, at hun ikke ønskede at fortsætte deres samliv og 5 dage efter' at hun var flyttet fra deres fælles bopæl gennem mere end 11 år. Det tiltrædes på denne baggrund, at udgangspunktet efter den praksis, der er fastlagt ved Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993. 742 0g 93 . 847 og efterfølgende domme , er fængsel 1 10 år . Der kan ikke gives anklagemyndigheden medhold 1, at der fore- ligger omstændigheder, der kan begrunde' at dette udgangs- punkt skal fraviges i opadgående retning_ Sagen er behandlet som en tilståelsessag, jf_ retsplejelovens $ 831 . 4 voterende udtaler herefter: Efter tiltaltes forklaring kan det ikke lægges til grund, at han havde planlagt at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> da han, efter at han 1 umiddelbar forlængelse af, at han havde kon-taktet hende 1 hendes bekendts lejlighed 1 <anonym>Adresse 1</anonym> den 1 november 2006 , havde fået hende med udenfor_ Kort tid før havde tiltalte set <anonym>Forurettedes</anonym> forældres bil ved adressen, han havde herefter hentet en kniv i sin lejlig-hed 0g var vendt tilbage til stedet umiddelbart efter <anonym>Forurettede</anonym> gav, hvad hun ikke tidligere havde gjort' udtryk for, at det var muligt' at hendes forhold til hendes bekendt kunne udvikle sig til et kæresteforhold_ På denne baggrund, da der kun var forløbet få dage fra <anonym>Forurettede</anonym> havde brudt med tiltalte, efter tiltaltes forkla-ring om, at han havde hentet kniven for at begå selvmord, og på baggrund af tiltaltes forklaring om, hvad <anonym>Forurettede</anonym> sagde lige inden han begik drabet, og om hvordan han begik drabet, tiltrædes det, at tiltalte har handlet un- der stærk sindsbevægelse som nævnt 1 straffelovens $ 82 , nr 7 _ Efter Højesterets praksis gengivet i dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1994 .249/2 0g senere domme og under hensyn til' at tiltalte på gerningstidspunktet var 21 år, stemmer disse VO - terende herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år . 2 voterende udtaler: Der er ved sanktionsfastsættelsen i drabssager i samlivsfor- hold taget højde for de forhold af formildende 0g undskylden - de karakter, der sædvanligvis ligger bag de ulykkelige om - stændigheder' der fører til, at en person, som har været så tæt inde på en anden person, som man har været, når man har været ægtefælle eller sanlevende med vedkommende , dræber den anden På baggrund af at tiltalte' efter at han havde observeret <anonym>Forurettedes</anonym> forældres bil på parkeringspladsen ved <anonym>Adresse 1</anonym> 0g efter telefonsamtalen med <anonym>Forurettede</anonym> havde konstateret, at hun løj om sit opholdssted, tog hjem og hentede en stor, skarp køkkenkniv , er det disse vo-terendes opfattelse' at tiltalte, da han begik drabet ikke har været i en sindstilstand, der er omfattet af straffelo-vens $ 82 , stk 7, heller ikke hvis det lægges til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> foran opgangen til <anonym>Adresse 1</anonym> har talt til tiltalte, som tiltalte har forklaret. I øvrigt har tiltalt dræbt <anonym>Forurettede</anonym> under ud-nyttelse af hendes værgeløse stilling 0g med en så usædvanlig grov hensynsløshed, at disse omstændigheder skal indgå som skærpende omstændigheder, jf _ straffelovens $ 81, nr. 5 og 10 _ Disse voterende stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel 1 10 år . Der afsiges dom efter stemmeflertallet Landsretten stadfæster derfor dommen - Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken_ T h i k e n d e s f 0 r r e t: Byrettens dom stadfæstes _ /- 9 - Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lilholt Dorte Jensen Fabrin	13,697	14,429
3286	Sagen drejer sig om konkurslovens § 74	Appelleret	Civilsag	Retten i Herning	BS-32522/2021-HER	Almindelig civil sag	1. instans	1694/23	Aftaler; Konkurs og insolvens; Køb;		Sagsøgte - HB TRAPPER A/S; Advokat - Anders Hoffmann Kønigsfeldt; Advokat - Jacob Staghøj Troelsen;	Nej	Nej	Nej		375.000,00 kr.	/ RETTEN I HERNING DOM afsagt den 16. august 2022 Sag BS-32522/2021-HER Sagsøger A/S under konkurs (advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt) mod HB TRAPPER A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 31. august 2021. Sagen drejer sig om konkurslovens § 74. Sagsøger A/S under konkurs har fremsat følgende påstand: HB TRAPPER A/S skal til Sagsøger A/S under konkurs betale 375.000,00 kr. med procesrente fra den 10. december 2020 af 375.000,00 kr. HB TRAPPER A/S har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagsøger A/S gik konkurs den 30. december 2019 på grundlag af en egen begæring. Det er oplyst, at fristdagen i konkursen er den 30. september / 2 2019, hvor Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring. Den reelle ejer for en eje- randel på 90 % var Person 1 (herefter Person 1). Sel-skabet var en del af en koncern som datterselskab af Virksomhed ApS 1, kaldet Koncern. Pr. 14. december 2020 var i konkursboet anmeldt § 97-krav for i alt 102.679.507,46 kr. Sagsøgeren har fremlagt dokumentation for, at der blev indgivet konkursbegæ- ringer mod Sagsøger A/S den 8. oktober 2018 og den 6. november 2018, inden Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring den 30. september 2019. Der blev desuden indgivet en konkursbegæring den 12. december 2019. Der var på konkurstidspunktet 12 verserende retssager anlagt af forskellige le- verandører i perioden den 14. december 2018 til den 20. december 2019. Sagsøger A/S havde Danske Bank som bankforbindelse. Banken havde et virksomhedspant på 5 millioner kroner, der var tinglyst den 17. oktober 2018. Banken havde bevilget et overtræk på to millioner kroner, der skulle betales pr. 1. oktober 2019. Den 23. november 2018 betalte Sagsøger A/S til sagsøgte 250.000 kr. be-tegnet ”HB Trapp, a/c” og den 26. november 2019 125.000 kr. ligeledes betegnet ”HP Trapp, a/c” . Betalingerne skete fra en klientkonto hos Sagsøger A/S' daværende advokat, idet Sagsøger A/S' indbetalinger og udbetalin-ger ikke længere foregik gennem selskabets konti i Danske Bank. Sagsøgte havde foretaget leverancer til et byggeri på Vesterbrogade 107C i Kø- benhavn, hvor Sagsøger A/S var hovedentreprenør. Københavns kom-mune meddelte midlertidig ibrugtagningstilladelse den 1. oktober 2019. Den endelige ibrugtagningstilladelse blev meddelt den 28. januar 2020. Sagsøgeren har fremlagt udskrifter af mailkorrespondance, hvor andre leveran- dører har rykket for betaling hos Sagsøger A/S. Der er også fremlagt mailkorrespondance, hvor medarbejdere i Koncern omtaler betalings-problemer. Det fremgår bl.a., at flere leverandører/underentreprenører i efterå-ret 2019 havde indstillet arbejdet. Ved en aftale indgået den 29. december 2019 mellem bygherren Gefion Group og Virksomhed ApS 2 overtog sidstnævnte færdiggørelsen af fire totalentreprisekontrakter som Sagsøger A/S havde haft som totalentre-prenør. Den 30. december 2019 tiltrådte Person 1 på vegne Sagsøger A/S inden konkursdekretet blev afsagt ophævelse af fire tidligere totalen- / 3 treprisekontrakter mellem bygherren og Sagsøger A/S. Det fremgik bl.a., at byggepladsen havde ligget stille en periode op til ophævelsen. Der er i sagen fremlagt en række fakturaer fra sagsøgte til Sagsøger A/S fra den 25. marts 2019 og senere vedrørende navnlig levering af trapper, kon- struktionsstål, altaner og værn, de fleste med leveringsadresse Vesterbrogade 107C. Den seneste faktura af 26. november 2019 på 125.000 kr. inkl. moms angi- ves at vedrøre à conto på 3D-modellering m.v. vedrørende Store Kongensgade 100-106. Der er udarbejdet en oversigt over fakturaerne med angivelse af bl.a. forfaldsdato, og betalingsdato, hvis betaling var sket. Der er i sagen fremlagt en mailkorrespondance mellem sagsøgtes direktør og personer tilknyttet Koncern. I mail af 22. maj 2019 og i mail af 23. maj 2019 rykkede Vidne for beta-ling. I mail af 20. juni glædede han sig til at se Person 1 og frue til reception. Mails af 3. og 7. oktober 2019 drejede sig om opfølgning på et møde og prissæt- ning vedr. St. Kongensgade. I en mail af 24. oktober 2019 redegjorde Person 1 for nogle økonomiske forhold i forhold til afleveringsprotokol vedrørende Vesterbrogade 107C. Det fremgår af en mail af 25. oktober 2019 fra Vidne til bl.a. Person 1, at der havde været et møde i september. Vidne bad om oplys-ning og betaling for 74 stålrammer til karnapper. Han erindrede om, at sagsøgte betalte moms, når der blev faktureret, selvom der ikke blev betalt. Det hed her-efter: ”Det vil medføre at i ikke kan fakturere yderligere uden at vi kan være sikker på betaling.” Af en mail af 19. november 2019 fra Person 2 i Koncern til Person 1 fremgår bl.a., at han efterlyste en klar aftale med sagsøgte. Det hed bl.a.: ”Åbenbart afhænger fremdriften `igen` en fast aftale samt betaling af nogle ydelser. Åbenbart er Vidne lige nu ikke så meget enige, at de skal levere altaner og at ståltegninger. / 4 ……….. Levering af tegninger stål i linje B afhænger økonomisk afklaring med HB-trap- per…” Den 19. november sendte Person 3, 3D Structural Design ApS til bl.a. Vidne oplysning om, at 3D havde 253.572,53 kr. til gode på SKG-projektet. 3D afventede en indbetaling, inden man udsendte yderligere materi-ale i projektet. Der var herefter en korrespondance mellem Vidne og Person 3, hvor det fremgik, at Person 1 først kunne fak-turere sin kunde ultimo november. Der kunne tilbydes 3D 100.000 kr. nu og re-sten 20. december. Ved mail af 25. november 2019 gjorde Person 2 Person 1 opmærk-som på, at man ventede på bl.a. ståltegninger. Ved mail af 26. november 2019 bad Person 4 fra Virksomhed A/S Person 5 i Koncern om at sende statiske bereg-ninger på altaner Vesterbrogade 107C. Vidne fremsendte beregningerne med en mail af 28. november 2019. Af en mail af 1. december 2019 fra Person 1 til Vidne hedder det bl.a.: ”….. Gefion rykker mig for en entreprise aftale de kan indtræde i med forudbetaling. Den skal vi to have styr på inden møde med gefion på onsdag.” Ved mail af 2. december 2019 svarede Vidne: ”Så giver jeg grønt lys til igangsætning ved DIMA Husk som aftalt at du skal fremkomme med skriftligt oplæg til aftale/ fakture-ring mellem Sagsøger A/S og HB Og derefter kan vi udarbejde papirer” Under overskriften Kanalgade 3 rykkede Vidne Person 1 for nærmere oplysninger. Den 10. december 2019 fremsendte sagsøgtes økonomiafdeling kontoudtog til Sagsøger A/S med forfalden saldo på kr. 491.875,00 kr. Senere samme dag bad Vidne om en plan fra Person 1 om økonomien i dag. / 5 Den 19. december 2019 fremsendte sagsøgte faktura vedrørende Store Kongens- gade 100/106 til Person 1. Ved mail af 21. december 2019 bad Person 1 Person 6, Virksomhed ApS 2, meddele Vidne til hvem, faktura skulle udste-des. I mail af 23. december 2019 fra Person 6 til Vidne hedder det: ”Som Person 1 formentlig har orienteret dig om, så kan Sagsøger A/S ikke længere overholde sine økonomiske forpligtigelser. Jeg har haft møde med Gefion Group i sidste uge, og har efterfølgende modta-get udkast til entreprisekontrakt på Store Kongensgade 100.106. jeg forventer at alt falder på plads mellem jul og nytår, så byggesagen kan køre videre… Så du kan godt sende din faktura til mig, og så lægger jeg pengene ud til dig, idet jeg selvfølgelig har stor interesse i at byggesagen ikke går i stå.” Samme dag svarede Vidne: ….. Person 1 har orienteret mig. Her er de fakturaer som Person 1 har bedt om at få udstedt på sagen ST Kon- gensgade. …….” Forklaring Vidne har forklaret, at sagsøgte havde et samarbejde med 3D og var derfor mellemled. Der havde været forsikret for 500.000 kr., men det blev senere sat ned til 150.000 kr. Det var derfor, der skulle ske forudbetaling. Da der ikke var blevet betalt den 18. september 2021, blev der indgået en ny aftale med en ny betalingsdato. Det var senest 20. oktober 2019. Person 1 fortalte, at der var penge på vej. Person 1 gjorde ham tryg, og derfor sendte han varerne. Ud over de fysiske varer var sagsøgtes ydelse tegninger og beregninger. De fysiske varer blev leveret. Det var det, der bevirkede, at man kunne få en midlertidig ibrugtagningstilladelse på byggeriet. Det var vigtigt for Person 1 at kunne få det. Resten skulle til for at få den endelige tilladelse. Det er det, der fremgår af ekstrakten side 179 og følgende. Det sidste tilbageholdt han helt be-vidst. Da der blev sat i gang, blev der oprettet et dokument vedrørende de tek- / 6 niske beregninger. Der var lavet kvalitetssikringsmateriale, men det blev ikke sendt til Person 1. Der kom ingen betaling den 20. oktober 2019. Det var sædvan- ligt. Der var en løbende dialog pr. telefon mellem Person 1 og afhørte. Der er meget lidt på skrift. De talte om betaling og mangel på betaling. Der var flere forskellige projekter, de talte om. Til mail af 7. oktober 2019 forklarede han, at det vedrørte St. Kongensgade. Til mail af 24. oktober 2019 forklarede han, at Person 1 gjorde rede for, at der var penge på vej ind. Det var ef-ter, at han havde rykket for penge. Han var ikke på det tidspunkt nervøs for, at han ikke fik pengene. Han tænkte, at Person 1 fik rigeligt penge til at be-tale med. Han havde ikke kendskab til, at Skat og andre samarbejdspartnere manglende penge hos Person 1. Efter mailen af 24. oktober 2019 indgik han med Person 1 en aftale om betaling den 20. november 2019. Det var løbende måned + 20 dage, så Person 1 ville typisk få penge ind den 20. november og der-for kunne betale den 21. november. Han ved ikke, hvor mange penge Person 1 ville få den 20. november. Han var stadigvæk tryg ved situationen. Den 20. oktober 2019 stoppede han helt arbejdet vedrørende Person 1's ordre. Den 20. november skulle betales over 600.000 kr. Der blev indgået en aftale om, at Person 1 skulle betale 100.000 kr. vedrørende 3D og 250000 kr. direkte til sagsøgte. Det skal nok passe, at det var den 23. november og den 26. november 2019. Han sørgede for, at produktionen blev genstartet. Det ville han ikke have gjort, hvis han havde vidst noget om, at der var problemer. Til ekstrakten side 170 forklarede han, at der havde været rigtig meget telefo-nisk kontakt mellem ham og Person 4. Der blev rykket for dokumentation. Det var over længere tid. Han sendte dokumentationen den 28. november 2019, hvor han havde fået betaling fra Person 1. Person 1 havde vist, at der var cashflow og styr på det. Til ekstrakten side 172, mail af 2. december 2019 forklarede han, at grønt lys vedrørte Gefion. Til ekstrakten side 173, Kanalgaden 3, forklarede han, at det var et projekt, hvor Gefion skulle være bygherre og Person 1 entreprenør. Han vidste, at Person 1 var i tvivl om, om han ville udføre projektet. I Herning var man i gang med at producere til St. Kongensgade den 3. december 2019. Når der er 2 mails med 5 timers mellemrum den samme dag, var det fordi, han ville vide, om sagsøgte skulle gøre noget. Til ekstrakten side 174 forklarede han, at økonomiafdelingen automatisk udsen-der kontoudtog på dette tidspunkt. Han fik kopi af det. Han vidste ikke, at pro-jektet i St. Kongensgade var ved at gå i stå. Der blev stadig produceret på fa-brikken i Herning. Det har været nævnt den 19. og den 21. december 2019, at Person 1 ringede og fortalte, at sagen overgik til Virksomhed ApS 2. Person 1 sagde ikke, at han stod overfor en konkurs. Han kender ikke til overdragelsesaftalen / 7 med Gefion. Han fik at vide, at han ville få penge fra Virksomhed ApS 2. Der er stadig-væk godt 400.000 kr. til gode. Han har aldrig hørt om de forskellige konkursbe-gæringer, der havde været indgivet imod Person 1's selskab. Det kom- mer bag på ham, at der har været så mange konkursbegæringer. Han havde indtryk af, at Person 1's firma var solidt nok. Han har lignende kunder. Der var derfor ikke noget usædvanligt for ham. Det er muligt, at sagsøgte kan have haft en mand ude på en eller anden plads for at måle op til kontrolopmåling. Han ved ikke noget om det. Formelt set var han 3D´s kunde. Til ekstrakten side 166 og 137 forklarede han til Person 1's opfattelse af, at sagsøgte ikke leverede, at produktionen var stoppet på tidspunktet 16. novem-ber 2019. Den 10. december 2019 havde sagsøgte genoptaget produktionen, men det kan sagtens være, at der ikke var meddelt noget om det. De arbejdede uden, at Person 2 vidste om det. Han ved ikke, om Person 1 vidste det. Han har ikke fortalt Person 1, at de var gået i gang med produktionen. Til ekstrakten side 172 forklarede han, at han ikke ved, hvad der ligger mellem Person 1 og Gefion. Det vedrørte tilbud vedrørende DIMA. Han havde sagt, at han ville genoptage produktionen, når der kom penge, og han står ved sine af-taler, og derfor blev produktionen genoptaget. Hvis det ikke var lykkedes at lave en aftale, var det slut. Han husker ikke, hvornår der blev leveret til St. Kon-gensgade. En produktionstid vil normalt være 8 uger. Der ville således først kunne leveres efter det tidspunkt, hvor Virksomhed ApS 2 var kommet på projektet. Parternes synspunkter Sagsøger A/S under konkurs har i sit påstandsdokument anført: ”… 3. Anbringender 3.1 Konkursboet – insolvens Sagsøger A/S blev stiftet den 15. august 2014. Selskabets regi-strerede formål var ”at drive bygge- og entreprenørvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen” . Sagsøger A/S har været en del af entreprenørkoncernen ”Koncern” . Selskabet har, navnlig i 2018 og 2019, udgjort Koncerns primære driftsselskab, hvorfra der er drevet virksomhed med dels udfærdigelse af elementer på en elementfabrik, dels entrepri-sevirksomhed (totalentreprise) med byggeri. / 8 Koncernens selskaber har været ledet og ultimativt ejet af Person 1. Samtlige selskaber og Person 1 er alle i dag taget under konkurs. *** Igennem 2018 og 2019 var der indgivet flere konkursbegæringer og trusler om samme mod Sagsøger A/S. De indgivne konkursbe-gæringer og trusler om samme blev løbende afværget som følge af beta-linger til de pågældende kreditorer. Særligt indgav Gældsstyrelsen konkursbegæring den 30. september 2019, som ikke blev behandlet i skifteretten før konkursen indtraf. Sagsøger A/S blev taget under konkursbehandling den 30. de-cember 2019 på grundlag af selskabets egen begæring herom dateret 27. december 2019. Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt blev udpeget som kurator. På grundlag af konkursbegæringen fra Gældsstyrelsen gøres det gæl- dende, at Konkursboets fristdag er 30. september 2019, jf. konkurslo-vens § 1. Der er på nuværende tidspunkt anmeldt krav i Konkursboet for samlet ca. 100.000.000 kr. På tidspunktet for konkursen versererede der 13 rets- og voldgiftssager mod Sagsøger A/S, der var blevet anlagt løbende siden 2018 og igennem 2019. Samtlige sager handlede om selskabets manglende beta-ling for leverede varer eller udførte arbejder igennem perioden. Sagerne havde alle karakter af inkassosager og blev trukket i langdrag med hen-blik på at udskyde betaling. Sagsøger A/S havde alene en driftskonto i Danske Bank, hvorpå der kortvarigt blev bevilget et overtræk i sommeren 2019. Overtrækket skullet indfries pr. 1. oktober 2019, hvor gælden på kontoen udgjorde ca. 1,7 mio. kr. Selskabet var ikke i stand til at indfri gælden til banken. Danske Bank havde sikret sit engagement med Sagsøger A/S via et virksomhedspant. Sagsøger A/S' udestående fordringer var således omfattet af pantet og ville ved indbetaling til selskabets bankkonto nedbringe gælden til banken. / 9 Idet Sagsøger A/S ikke havde mulighed for både at betale den forfaldne gæld til Danske Bank og sine øvrige kreditorer, gav selskabet i efteråret 2019 dets kunder instruks om at indbetale skyldige beløb til først en klientkonto hos selskabets daværende advokat og senere fra de-cember 2019 til et søsterselskab i koncernen i stedet for til selskabets bankkonto. Denne manøvre medførte, at kundeindbetalingerne ikke nedbragte gæl- den på bankkontoen hos Danske Bank, men i stedet gav ledelsen mulig- hed for at råde over midlerne. Ledelsen unddrog herved Danske Bank Sagsøger A/S' virksomhedspantsatte fordringer, der ellers skulle tjene til bankens fyldestgørelse, idet banken havde tinglyst virk-somhedspant. Banken blev således ikke betalt igennem perioden. I perioden fra oktober 2019 og frem til konkursen blev der gennemført betalinger til en række udvalgte kreditorer (herunder særligt de unde- rentreprenører, der pressede mest på) med Sagsøger A/S' mid-ler placeret på henholdsvis klientkontoen og senere på søsterselskabets bankkonto. Betalingerne foretaget den 23. og 26. november 2019 til HB Trapper, jf. nærmere herom nedenfor, blev gennemført via klientkontoen hos advo- katen. Sagsøger A/S løb efter denne ”manøvre” tør for likviditet i de-cember 2019 og indgav herefter egen konkursbegæring. * Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøger A/S har væ-ret varigt insolvent i konkurslovens forstand siden 2018 og frem til kon-kursen den 30. december 2019. Det gøres gældende, at Sagsøger A/S derfor utvivlsomt også var insolvent i konkurslovens forstand ultimo november 2019, som er tidspunktet for de gennemførte betalinger i denne sag. 3.2 Omstødelse af betalingerne 23. og 26. november 2019 på samlet 375.000 kr. 3.2.1 Konkurslovens § 74 Det følger af konkurslovens § 74, at dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning, kan / 10 fordres omstødt, såfremt skyldnerselskabet var eller ved dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kreditor kendte eller burde kende skyldnerselskabets insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispo- sitionen utilbørlig. 3.2.2 Sagsøger A/S var insolvent Sagsøger A/S var i november 2019 hverken i stand til at indfri sin væsentlige bankgæld, sin væsentlige skattegæld, der havde medført, at Gældsstyrelsen den 30. september 2019 havde indgivet konkursbe- gæring, eller i stand til at betale sine underentreprenører, hvorfor sel- skabets tilbageværende byggerier var gået i stå. Det gøres gældende, at Sagsøger A/S utvivlsomt var insolvent i konkurslovens forstand, jf. konkurslovens § 17, stk. 2, den 23. og 26. november 2019, hvor Sagsøger A/S via sin klientkonto betalte HB Trapper henholdsvis 125.000 kr. og 250.000 kr. 3.2.3 HB Trapper var i ond tro om insolvensen Sagsøger A/S har igennem 2019 på intet tidspunkt kunne betale sin gæld til HB Trapper til forfaldstid. Som følge heraf har HB Trapper løbende måtte rykke selskabet indgående for betaling, ligesom parterne også har måtte afholde møder omkring afvikling af gælden. Den 24. oktober 2019 meddelte Sagsøger A/S, at man ikke kunne betale sin udestående og forfaldne gæld til HB Trapper med hen-visning til, at selskabet manglede at modtage betaling af ca. 9,5 mio. kr. fra en bygherre på Vesterbrogade 107C-entreprisen, som ikke betalte på trods af, at entreprisen var afleveret. Det bemærkes, at dette beløb kun er modtaget delvist efterfølgende. Af korrespondance fra 19. og 21. november 2019 mellem Sagsøger A/S, HB Trapper og sidstnævntes egen underentreprenør frem-går det, at HB Trapper begrundede manglende betaling af sin egen un-derentreprenør med, at HB Trapper ikke havde været i stand til at få be-taling fra Sagsøger A/S. Hertil kommer, at der på de primære byggepladser på Vesterbrogade 107C og St. Kongensgade, hvor HB Trapper var antaget som underen- treprenør til at levere og montere stålkonstruktioner, heller ikke skete betaling af de andre underentreprenører. Dette medførte mange ryk-kere og løbende arbejdsstandsninger fra underentreprenørerne. Henset / 11 til HB Trappers løbende tilstedeværelse på byggepladserne må HB Trapper utvivlsomt have været bekendt hermed. Af den efterfølgende korrespondance fra start december 2019 fremgår det endvidere tydeligt, at HB Trapper også dér var bekendt med, at Sagsøger A/S var på vej mod et økonomisk sammenbrud, idet HB Trapper havde indstillet arbejderne på den primære tilbageværende entreprise på St. Kongensgade og heller ikke ville arbejde videre på en mindre entreprise på ”Kanalgaden 3” med ”henvisning til det du orien-terede om forleden” . I start december 2019 deltog HB Trapper også sammen med Sagsøger A/S til møder hos bygherren på St. Kongensgade-entreprisen om, hvordan entreprisen kunne komme i gang igen og reddes ved byg-herrens indtræden i underentrepriseaftalerne og derved sikre betaling til underentreprenørerne. Grundet den forestående konkurs blev Sagsøger A/S' totalentreprisekontrakt på St. Kongensgade senere på måneden overdraget til en ny totalentreprenør, der i slutningen af de-cember 2019 betalte alle HB Trappers udestående fakturaer, således at HB Trapper ikke led tab på konkursen. Det gøres som følge af ovenstående gældende, at HB Trapper utvivls-omt var eller burde være bekendt med, at Sagsøger A/S var in-solvent, da HB Trapper modtog betalinger 23. og 26. november 2019 på samlet 375.000 kr. 3.2.4 Utilbørlighed og ond tro herom 3.2.5 HB Trapper havde afsluttet sine arbejder for selskabet HB Trapper var i efteråret 2019 ubestridt antaget som underentreprenør for Sagsøger A/S på de to primære entrepriser på Vesterbro-gade 107C og St. Kongensgade i København. Entreprisen på Vesterbrogade 107C blev afleveret til bygherren 1. okto- ber 2019, hvor der blev udstedt en midlertidig ibrugtagningstilladelse. Endelig ibrugtagningstilladelse udestod alene på færdiggørelse af min-dre sikkerhedsmæssige forhold i et kælderlokale samt færdiggørelse af udearealer, som intet havde med HB Trappers ydelser at gøre. HB Trapper havde leveret og færdigmonteret stålkonstruktionerne til dette byggeri og var således færdige med deres arbejde for Sagsøger A/S på denne entreprise, da betalingerne blev modtaget 23. og 26. november 2019. / 12 Entreprisen på St. Kongensgade gik i løbet af november 2019 i stå som følge af manglende betaling til underentreprenørerne, der havde indstillet deres arbejder og forladt byggepladsen. Det samme gjaldt for HB Trapper, der også under sagens forberedelse har anerkendt, at man indstillede arbejdede allerede primo november, da der ikke skete beta- ling. Det bestrides, at HB Trapper skulle have genoptaget sine arbejder for Sagsøger A/S, herunder konstruktion på sin fabrik eller monte-ring af altaner mv. efter, at der skete betaling ultimo november 2019. Tværtimod fremgår det af sagens bilag, at HB Trapper ikke fortsatte sine arbejder for Sagsøger A/S, hvilket er dokumenteret dels af e-mailen af 10. december 2019, hvor selskabets projektchef skriver til Person 1, at HB Trapper – som én blandt mange – havde stand-set arbejdet, dels af ophævelsesaftalen på totalentreprisen, hvoraf det fremgår, at der ingen fremdrift havde været på byggeriet siden udgan-gen af november 2019, idet underentreprenørerne havde forladt bygge-pladsen. I starten af december 2019 var HB Trapper gjort bekendt med, at Sagsøger A/S ikke skulle fortsætte som totalentreprenør grundet det forestående sammenbrud, hvorfor det bestrides, at HB Trappers eventuelle opstart af arbejde i øvrigt har kommet Sagsøger A/S til gode. Såfremt HB Trapper opstartede sine arbejder var dette en na-turlig følge af, at HB Trapper var gjort bekendt med, at enten bygherren eller en ny totalentreprenør ville betale herfor. 3.2.6 Påstået tilbageholdsret HB Trapper har under sagens forberedelse også gjort gældende, at man udøvede en berettiget tilbageholdsret i nogle afgørende dokumenter med relation til statiske beregninger til de leverede og monterede alta-ner (stålkonstruktioner) på Vesterbrogade 107C-entreprisen, og at disse først blev frigivet til Sagsøger A/S, efter at Sagsøger A/S havde afdraget det man kunne på den udestående gæld til HB Trapper ultimo november 2019. HB Trapper har med andre ord gjort gældende, at man havde sikker-hed for sit udestående tilgodehavende hos Sagsøger A/S. Dette bestrides. / 13 Dokumentet, der påstås at være udøvet tilbageholdelsesret i, vedrører dokumentation for konstruktionerne, som HB Trapper havde leveret og monteret på Vesterbrogade 107C-entreprisen. Dokumentet er dateret 8. maj 2019 og underskrevet 6. maj 2019 og må således utvivlsomt knytte sig til de leverancer, som HB Trapper foretog til Vesterbrogade 107C- entreprisen i denne periode. Leverancerne for denne periode betalte Sagsøger A/S (forsinket) for i slutningen af maj 2019. At dokumenterne skulle knytte sig til senere og ubetalte leverancer be- strides derfor. I sagen er der også fremlagt en e-mailkorrespondance mellem den råd- givende ingeniør på entreprisen, Virksomhed A/S, og HB Trapper, hvor Virksomhed A/S den 26. november 2019 uden videre beder HB Trapper om at sende kopi af de statiske beregninger. Denne e-mail besvares 28. november 2019 af HB Trappers direktør, der også uden videre fremsen- der dokumenterne. Det gøres gældende, at der derfor intet er fremlagt i sagen der doku- menterer, at der har været udøvet denne påståede tilbageholdsret. Det bemærkes ligeledes, at entreprisen på Vesterbrogade 107C allerede var afleveret og midlertidig ibrugtagningstilladelse udstedt forud for betalingerne ultimo november 2019. Udstedelse af endelig ibrugtag- ningstilladelse udestod ikke på aflevering af dokumenter om statiske beregninger, men derimod på færdiggørelse arbejder, der intet havde med HB Trappers leverancer at gøre. Det gøres derfor gældende, at det savner mening, at der skulle have været udøvet tilbageholdelsesret i dokumenter med relation til bygge-riet. Selv for det tilfælde at der rent faktisk har været udøvet tilbageholdel- sesret i nogle afgørende dokumenter gøres det gældende, at en sådan tilbageholdelsesret har været uberettiget. En af betingelserne for, at der kan udøves en lovlig tilbageholdelses ret er, at der skal være konneksitet mellem kreditors krav og besiddelsen. Dokumentet, som HB Trapper angiveligt udøvede tilbageholdelsesret i, relaterede sig som nævnt til en leverance fra maj 2019, som Sagsøger A/S allerede havde betalt for. / 14 HB Trappers tilgodehavende hos Sagsøger A/S dækkede ultimo november 2019 over tre udestående fakturaer hos HB Trapper på sam-let 741.875 kr. vedrørende leverancer og monteringsarbejder på tre for- skellige entrepriser (Vesterbrogade 107C, Køge Kyst og en entreprise benævnt med projektnavnet V5530). Der var ikke indgået en entrepriseaftale mellem parterne, og hver leve- rance og montering skete pr. fakturaer fra gang til gang. Det gøres derfor gældende, at der ingen konneksitet har været mellem HB Trappers krav ultimo november 2019 og dokumentet af 9. maj 2019. Herudover er det også et krav, at kreditor skal være i besiddelse af do- kumentet på berettiget og lovlig vis. Det er for Konkursboet ukendt, hvorfor Sagsøger A/S som påstået ikke tidligere havde fået do-kumentet udleveret, men eftersom dokumentet knytter sig til en alle-rede gennemført og betalt leverance, gøres det gældende, at HB Trap-per utvivlsomt tidligere burde have udleveret dokumentet til Sagsøger A/S. Det gøres derfor gældende, at HB Trapper ikke berettiget og på lovlig vis havde dokumentet i sin besiddelse ultimo november 2019. Det gøres også gældende, at der ikke i løbende samhandelsforhold be-står en ret til at gennemtvinge betaling af udeståender ved at tilbage-holde dokumenter vedrørende andre og betalte mellemværender. Endeligt følger det også af de i retspraksis udviklede betingelser, at der ikke kan ske tilbagehold i dokumenter af afgørende betydning, idet en sådan tilbageholdelsesret vil lægge et uforholdsmæssigt stort pres på skyldneren. Det gøres gældende, at udøvelse af tilbageholdsret i et dokument om statiske beregninger, som kan have været afgørende/medvirkende til at afslutte et byggeri – og da der allerede var betalt for dokumentet – utvivlsomt har udgjort et sådan uforholdsmæssigt pres. Så meget desto mere, da HB Trapper var eller burde være bekendt med, at Sagsøger A/S var insolvent. Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at betingelserne for tilbageholdelsesret ikke har været opfyldt. 3.2.7 Sammenfattende / 15 På tidspunktet for modtagelse af betalingerne den 23. og 26. november 2019 var HB Trappers arbejder på entrepriserne for Sagsøger A/S afsluttet og standset, idet underentreprenørerne, herunder HB Trapper selv, havde forladt pladsen som følge af manglende betalinger. HB Trapper var eller burde således også have været bekendt med, at der var andre underentreprenører, der ikke blev betalt. HB Trapper havde som nævnt igennem perioden lagt et væsentligt pres på Sagsøger A/S for at få betaling, standset sine arbejder og som påstået nægtet at udlevere nogle afgørende dokumenter, før gælden blev nedbragt. Det gøres gældende, at HB Trapper derved lagde et utilbørligt pres på Sagsøger A/S, der gjorde at Sagsøger A/S – trods arbej-derne var indstillet, og at der ikke var udsigt til at arbejderne kom i gang igen – favoriserede HB Trapper på de øvrige kreditorers bekost-ning. Det gøres gældende, at HB Trapper derfor var eller burde være i ond tro om, at betalingerne skete på bekostning af Sagsøger A/S øv-rige kreditorer. *** Det gøres derfor samlet gældende, at samtlige betingelser for omstøde-lse af betalingerne på samlet 375.000 kr. efter konkurslovens § 74 er op-fyldt. 3.3 Konkurslovens § 76 – Konkursboet har lidt et tab Det gøres gældende, at Konkursboet har lidt et tab svarende til betalin- gernes pålydende på 375.000 kr., hvorfor HB Trapper skal erstatte dette, jf. konkurslovens § 76. 3.4 Rentepåstanden Til støtte for den nedlagte rentepåstand gøres det gældende, at denne følger af rentelovens § 3, stk. 2, som er 30 dage efter datoen for fremsen- delse af påkrav om tilbagebetaling, hvilket skete 10. november 2020. …” HB TRAPPER A/S har i sit påstandsdokument anført: / 16 ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: Aftalegrundlaget mellem HB Trapper A/S og Sagsøger A/S om leverancer til tre byggerier er en samlet aftale, der vedrører identiske le- verancer til forskellige bygninger men med samme prisstruktur, som følge af, at aftalen blev indgået samlet for de tre adresser/projekter. Le- verancerne til de tre projekter må derfor anses for sket i samme aftale, hvorfor der er konneksitet mellem de fakturerede krav, hvilket også føl- ger indirekte af bilag 54. Sagsøger A/S og HB Trapper A/S havde gennem en længere pe-riode haft et løbende samhandelsforhold, hvorfor forholdene omkring alle leverancer må betragtes som foretaget i én aftale og dermed anses som samme retsforhold. Af samme grund må entrepriserne på hen-holdsvis Store Kongensgade 100-106 og Vesterbrogade 107C anses som en samlet aftale mellem Sagsøger A/S og HB Trapper A/S. Det skal endvidere bemærkes, at HB Trapper A/S alene havde én debitor-konto for Sagsøger A/S. Som følge af ovenstående er det sagen uvedkommende, hvor mange le- verancer HB Trapper A/S henholdsvis har haft til entreprisen på Store Kongensgade 100-106 og Vesterbrogade 107C, ligesom det er sagen uvedkommende, hvornår der har været afleveringsforretning af de en- kelte entrepriser. Faktum er, at det er Sagsøger A/S, der har af-leveret entrepriserne. HB Trapper A/S har blot været leverandør til to forskellige entrepriser med Sagsøger A/S som kontraktpart og HB Trapper A/S havde ikke færdigleveret til hverken Vesterbrogade 107C eller Store Kongensgade 100-106 på betalingstidspunktet. Det bestrides derfor, at tilbageholdelsen var uberettiget. Tilbageholdel-sen vedrørte dokumenter der knyttede sig til den samlede entrepriseaf-tale mellem Sagsøger A/S og HB Trapper A/S, hvorfor der er konneksitet mellem sikkerheden og betalingen. Konkursboet er endvidere afskåret fra at gøre indsigelser i relation til, at den foretagne tilbageholdelsesret i statiske beregninger, Ce mærk-ning mv. var uberettiget, idet Sagsøger A/S ved deres betaling før konkursen anerkendte, at tilbageholdelsen var berettiget. HB Trap-per A/S har benyttet sig af et anerkendt obligationsretligt beskyttelses-redskab mod tab. I det omfang Sagsøger A/S havde anset disse for uberettiget skulle Sagsøger A/S have begæret det tilbage-holdte materiale udleveret, eventuelt via fogedrettens bistand, såfremt tilbageholdelsesretten var udført med urette. / 17 HB Trapper A/S udøvede samtidig med tilbageholdelsen standsning i leverancer og arbejder, både i Herning og på byggepladsen. HB Trap-per A/S’ standsning var berettiget, jf. princippet i AB 92 § 23, stk. 2, der er et anerkendt entrepriseretligt princip, der også finder anvendelse, når AB 92 ikke er vedtaget, hvilket AB 92 ikke var i nærværende sam-handel. Efter modtagelsen af betalingen genoptog HB Trapper A/S sin produk- tion på fabrikken i Herning og foretog efterfølgende montagearbejder i ugerne 48 og 49. HB Trapper A/S var endvidere forpligtet hertil, i det de i modsat fald kom i misligholdelse over for Sagsøger A/S. Det gøres i den forbindelse gældende, at konkursboet nu er afskåret fra at påberåbe sig, at standsningen var uberettiget, i det denne indsigelse skulle have været gjort gældende af Sagsøger A/S med et dertil knyttet varsel om ophævelse og erstatning, hvis ikke arbejderne blev genoptaget. Ved at foretage betaling anerkendte Sagsøger A/S standsningens berettigelse, hvilket er bindende for konkursboet. HB Trapper A/S har anvendt anerkendte og almindelige obligationsret- lige misligholdelsesbeføjelser overfor Sagsøger A/S, som ved sin betaling har anerkendt at disse var gyldigt foretaget. Betalingen til HB Trapper A/S er således ikke utilbørlig i konkurslovens § 74s for-stand, i det betalingen netop medførte en frigivelse af tilbageholdte do-kumenter samt genoptagelse af arbejder og produktion på kredit. Om-stødelse efter konkurslovens § 74 finder anvendelse på handlinger/ be-talinger, der har et anstødeligt præg, således at forstå, at dispositionen ikke skal være rimeligt begrundet i skyldnerens og hans kreditorers fælles interesse. Betalingen medførte frigivelse af dokumenter – og gen-optagelse af leverancer på kredit – der berettiget var tilbageholdt og standset, hvilket samlet set fører til, at betalingen ikke kan anses for at være en utilbørlig disposition. Endelig gøres det gældende, at betalingen af gæld til HB Trapper A/S var driftsmæssigt begrundet og af samme grund tilbørlig. Sagsøger A/S havde behov for HB Trapper A/S i en driftsmæssig sammen-hæng – havde Sagsøger A/S ikke betalt HB Trapper A/S, var hverken kreditten eller produktionen blevet genoptaget og dokumen-terne vedrørende entreprisen på Vesterbrogade 107C var ikke blevet udleveret. Såfremt Sagsøger A/S ikke fik medregnet værdien af de materialer, der var under produktion i Snejbjerg, da de overdrog kontrakten/entreprisen til tredjemand, kan ikke lægges HB Trapper A/S til last. …” / 18 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund som ubestridt, at Sagsøger A/S ultimo november 2019 var insolvent i konkurslovens § 17, stk. 2 ` s forstand. Efter de foreliggende oplysninger i sagen finder retten, at selskabet også en læn- gere periode forud havde været insolvent. Af de i sagen foreliggende oplysninger vedrørende fakturaer fra sagsøgte til Sagsøger A/S fremgår, at der ikke blev betalt til forfaldstid, og at sagsøgte måtte rykke for betaling. Dette stod på en stor del af 2019. Sagsøgte har under hovedforhandlingen hævdet, at der skulle være kutyme i byggebran-chen for, at der må forventes betaling efter forfaldstid som en art sædvane. Sagsøgte har ikke dokumenteret noget sådan alene ved Vidnes forkla-ring. Det lægges herefter til grund, at sagsøgte gennem en længere periode rykkede for betaling af fakturaer, at sagsøgte blev stillet betaling i udsigt, når Sagsøger A/S modtog betaling fra andre, og at betaling alligevel ikke altid frem-kom som lovet. Meddelelsen af 24. oktober 2019 fra Sagsøger A/S til sagsøgte indeholdt oplysning om, at selskabet ikke kunne betale til sagsøgte med henvisning til, at der manglede betaling af ca. 9,5 mio. kr. vedrørende Ve-sterbrogade 107C. Allerede under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgte vidste eller i hvert fald burde vide, at Sagsøger A/S var insol-vent. Allerede henset til de betydelige problemer, som sagsøgte havde med at få beta- linger for sine leverancer til sagsøgte, burde sagsøgte have indset, at andre kre- ditorer kunne have samme problem, og retten finder derfor, at sagsøgte burde have indset den 23. og den 26. november 2019, at betalingerne var utilbørlige. Det tilføjes, at uanset, om sagsøgte har eller ikke har udøvet tilbageholdsret i nogle statiske beregninger vedrørende Vesterbrogade 107C, har sagsøgte ikke ved den skete bevisførelse dokumenteret, at der har været konneksitet mellem kravet/kravene, der blev betalt ultimo november 2019 og besiddelsen af de på- gældende beregninger. Det er således ikke dokumenteret, at alle leverancer var omfattet af èn aftale. Det af sagsøgte vedrørende tilbageholdsret og betaling an- førte kan ikke føre til andet resultat. Det kan i øvrigt efter sagens oplysninger lægges til grund, at sagsøgeren har lidt et tab svarende til det påstævnte beløb, hvilket heller ikke ses bestridt. / 19 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr., og af retsafgift med 18.600 kr. kr., i alt 68.600 kr. Sagsøger A/S under konkurs er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: HB TRAPPER A/S skal til Sagsøger A/S under konkurs betale 375.000,00 kr. med procesrente fra den 10. december 2020. HB TRAPPER A/S skal til Sagsøger A/S under konkurs betale sagsomkostninger med 68.600 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I HERNING DOM afsagt den 16. august 2022 Sag BS-32522/2021-HER <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs (advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt) mod HB TRAPPER A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 31. august 2021. Sagen drejer sig om konkurslovens $ 74. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har fremsat følgende påstand: HB TRAPPER A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs betale 375.000,00 kr: med procesrente fra den 10. december 2020 af 375.000,00 kr: HB TRAPPER A/S har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger A/S</anonym> gik konkurs den 30. december 2019 på grundlag af en egen begæring. Det er oplyst; at fristdagen i konkursen er den 30. september 2 2019, hvor Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring. Den reelle ejer for en eje- randel på 90 % var <anonym>Person 1</anonym> (herefter <anonym>Person 1</anonym> ). Sel-skabet var en del af en koncern som datterselskab af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> kaldet <anonym>Koncern</anonym> Pr. 14. december 2020 var i konkursboet anmeldt 8 97-krav for i alt 102.679.507,46 kr: Sagsøgeren har fremlagt dokumentation for, at der blev indgivet konkursbegæ - ringer mod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> den 8. oktober 2018 og den 6.november 2018, inden Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring den 30. september 2019. Der blev desuden indgivet en konkursbegæring den 12. december 2019. Der var på konkurstidspunktet 12 verserende retssager anlagt af forskellige le - verandører i perioden den 14. december 2018 til den 20. december 2019. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> havde Danske Bank som bankforbindelse. Banken havde et virksomhedspant på 5 millioner kroner; der var tinglyst den 17. oktober 2018. Banken havde bevilget et overtræk på to millioner kroner; der skulle betales pr. 1. oktober 2019 Den 23. november 2018 betalte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til sagsøgte 250.000 kr. be-tegnet "HB Trapp, ac" og den 26. november 2019 125.000 kr. ligeledes betegnet "HP Trapp, alc" Betalingerne skete fra en klientkonto hos <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> daværende advokat, idet <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> indbetalinger og udbetalin-ger ikke længere foregik gennem selskabets konti i Danske Bank. Sagsøgte havde foretaget leverancer til et byggeri på Vesterbrogade 107C i Kø- benhavn; hvor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var hovedentreprenør: Københavns kom-mune meddelte midlertidig ibrugtagningstilladelse den 1.oktober 2019. Den endelige ibrugtagningstilladelse blev meddelt den 28.januar 2020. Sagsøgeren har fremlagt udskrifter af mailkorrespondance, hvor andre leveran - dører har rykket for betaling hos <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Der er også fremlagt mailkorrespondance, hvor medarbejdere i <anonym>Koncern</anonym> omtaler betalings-problemer. Det fremgår bl.a , at flere leverandørerlunderentreprenører i efterå-ret 2019 havde indstillet arbejdet. Ved en aftale indgået den 29. december 2019 mellem bygherren Gefion Group 0g <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> overtog sidstnævnte færdiggørelsen af fire totalentreprisekontrakter som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde haft som totalentre-prenør. Den 30. december 2019 tiltrådte <anonym>Person 1</anonym> på vegne <anonym>Sagsøger A/S</anonym> inden konkursdekretet blev afsagt ophævelse af fire tidligere totalen - 3 treprisekontrakter mellem bygherren 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Det fremgik bl.a., at byggepladsen havde ligget stille en periode op til ophævelsen. Der er i sagen fremlagt en række fakturaer fra sagsøgte til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fra den 25. marts 2019 og senere vedrørende navnlig levering af trapper, kon- struktionsstål, altaner og værn, de fleste med leveringsadresse Vesterbrogade 107C. Den seneste faktura af 26. november 2019 på 125.000 kr. inkl. moms angi - ves at vedrøre à conto på 3D-modellering mv: vedrørende Store Kongensgade 100-106. Der er udarbejdet en oversigt over fakturaerne med angivelse af bl.a. forfaldsdato; 0g betalingsdato; hvis betaling var sket. Der er i sagen fremlagt en mailkorrespondance mellem sagsøgtes direktør 0g personer tilknyttet <anonym>Koncern</anonym> Imail af 22. maj 2019 og i mail af 23.maj 2019 rykkede <anonym>Vidne</anonym> for beta-ling. Imail af 20. juni glædede han sig til at se <anonym>Person 1</anonym> og frue til reception. Mails af 3.0g 7. oktober 2019 drejede sig om opfølgning på et møde og prissæt- ning vedr. St. Kongensgade. Ien mail af 24. oktober 2019 redegjorde <anonym>Person 1</anonym> for nogle økonomiske forhold i forhold til afleveringsprotokol vedrørende Vesterbrogade 107C. Det fremgår af en mail af 25. oktober 2019 fra <anonym>Vidne</anonym> til bl.a. <anonym>Person 1</anonym> at der havde været et møde i september. <anonym>Vidne</anonym> bad om oplys-ning 0g betaling for 74 stålrammer til karnapper. Han erindrede om, at sagsøgte betalte moms; når der blev faktureret;, selvom der ikke blev betalt. Det hed her-efter: "Det vil medføre at i ikke kan fakturere yderligere uden at vi kan være sikker på betaling: 99 Af en mail af 19. november 2019 fra <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Koncern</anonym> til <anonym>Person 1</anonym> fremgår bl.a , at han efterlyste en klar aftale med sagsøgte. Det hed bl.a: 99 'Åbenbart afhænger fremdriften `igen' en fast aftale samt betaling af nogle ydelser; Åbenbart er <anonym>Vidne</anonym> lige nu ikke så meget enige, at de skal levere altaner og at ståltegninger: Levering af tegninger stål i linje B afhænger økonomisk afklaring med HB-trap- per.- 29 Den 19. november sendte <anonym>Person 3</anonym> 3D Structural Design ApS til bl.a. <anonym>Vidne</anonym> oplysning om, at 3D havde 253.572,53 kr: til gode på SKG-projektet. 3D afventede en indbetaling, inden man udsendte yderligere materi-ale i projektet. Der var herefter en korrespondance mellem <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> hvor det fremgik; at <anonym>Person 1</anonym> først kunne fak-turere sin kunde ultimo november; Der kunne tilbydes 3D 100.000 kr. nu og re-sten 20. december. Ved mail af 25. november 2019 gjorde <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> opmærk-som på, at man ventede på bl.a. ståltegninger: Ved mail af 26. november 2019 bad <anonym>Person 4</anonym> fra <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Koncern</anonym> om at sende statiske bereg-ninger på altaner Vesterbrogade 107C. <anonym>Vidne</anonym> fremsendte beregningerne med en mail af 28. november 2019 Af en mail af 1. december 2019 fra <anonym>Person 1</anonym> til <anonym>Vidne</anonym> hedder det bl.a: Gefion rykker mig for en entreprise aftale de kan indtræde i med forudbetaling. Den skal vi to have styr på inden møde med gefion på onsdag:' 99 Ved mail af 2. december 2019 svarede <anonym>Vidne</anonym> "Så giver jeg grønt lys til igangsætning ved DIMA Husk som aftalt at du skal fremkomme med skriftligt oplæg til aftalel fakture-ring mellem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og HB Og derefter kan vi udarbejde papirer? Under overskriften Kanalgade 3 rykkede <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Person 1</anonym> for nærmere oplysninger. Den 10. december 2019 fremsendte sagsøgtes økonomiafdeling kontoudtog til <anonym>Sagsøger AIS</anonym> med forfalden saldo på kr: 491.875,00 kr: Senere samme dag bad <anonym>Vidne</anonym> om en plan fra <anonym>Person 1</anonym> om økonomien i dag; 5 Den 19. december 2019 fremsendte sagsøgte faktura vedrørende Store Kongens - gade 100/106 til <anonym>Person 1</anonym> Ved mail af 21. december 2019 bad <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> meddele <anonym>Vidne</anonym> til hvem; faktura skulle udste-des . Imail af 23. december 2019 fra <anonym>Person 6</anonym> til <anonym>Vidne</anonym> hedder det: "Som <anonym>Person 1</anonym> formentlig har orienteret dig om, så kan <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke længere overholde sine økonomiske forpligtigelser. Jeg har haft møde med Gefion Group i sidste uge, og har efterfølgende modta-get udkast til entreprisekontrakt på Store Kongensgade 100.106.jeg forventer at alt falder på plads mellem jul og nytår; så byggesagen kan køre videre . Så du kan godt sende din faktura til mig, og så lægger jeg pengene ud til dig, idet jeg selvfølgelig har stor interesse i at byggesagen ikke går i stå. 99 Samme dag svarede <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har orienteret mig. Her er de fakturaer som <anonym>Person 1</anonym> har bedt om at få udstedt på sagen ST Kon- gensgade. Forklaring <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at sagsøgte havde et samarbejde med 3D og var derfor mellemled. Der havde været forsikret for 500.000 kr., men det blev senere sat ned til 150.000 kr: Det var derfor; der skulle ske forudbetaling. Da der ikke var blevet betalt den 18. september 2021, blev der indgået en ny aftale med en ny betalingsdato. Det var senest 20. oktober 2019. <anonym>Person 1</anonym> fortalte, at der var penge på vej. <anonym>Person 1</anonym> gjorde ham tryg, og derfor sendte han varerne. Ud over de fysiske varer var sagsøgtes ydelse tegninger og beregninger: De fysiske varer blev leveret. Det var det, der bevirkede; at man kunne få en midlertidig ibrugtagningstilladelse på byggeriet. Det var vigtigt for <anonym>Person 1</anonym> at kunne få det. Resten skulle til for at få den endelige tilladelse. Det er det, der fremgår af ekstrakten side 179 og følgende. Det sidste tilbageholdt han helt be-vidst. Da der blev sat i gang blev der oprettet et dokument vedrørende de tek- niske beregninger. Der var lavet kvalitetssikringsmateriale men det blev ikke sendt til <anonym>Person 1</anonym> Der kom ingen betaling den 20. oktober 2019. Det var sædvan- ligt. Der var en løbende dialog pr. telefon mellem <anonym>Person 1</anonym> og afhørte. Der er meget lidt på skrift. De talte om betaling 0g mangel på betaling. Der var flere forskellige projekter; de talte om. Til mail af 7. oktober 2019 forklarede han; at det vedrørte St. Kongensgade. Til mail af 24. oktober 2019 forklarede han, at <anonym>Person 1</anonym> gjorde rede for, at der var penge på vej ind. Det var ef-ter; at han havde rykket for penge. Han var ikke på det tidspunkt nervøs for, at han ikke fik pengene. Han tænkte, at <anonym>Person 1</anonym> fik rigeligt penge til at be-tale med. Han havde ikke kendskab til, at Skat og andre samarbejdspartnere manglende penge hos <anonym>Person 1</anonym> Efter mailen af 24. oktober 2019 indgik han med <anonym>Person 1</anonym> en aftale om betaling den 20. november 2019.Det var løbende måned + 20 dage, så <anonym>Person 1</anonym> ville typisk få penge ind den 20. november og der-for kunne betale den 21. november. Han ved ikke; hvor mange penge <anonym>Person 1</anonym> ville få den 20. november. Han var stadigvæk tryg ved situationen Den 20. oktober 2019 stoppede han helt arbejdet vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> ordre. Den 20. november skulle betales over 600.000 kr: Der blev indgået en aftale om, at <anonym>Person 1</anonym> skulle betale 100.000 kr. vedrørende 3D og 250000 kr. direkte til sagsøgte. Det skal nok passe, at det var den 23. november og den 26. november 2019. Han sørgede for, at produktionen blev genstartet. Det ville han ikke have gjort; hvis han havde vidst noget om, at der var problemer. Til ekstrakten side 170 forklarede han, at der havde været rigtig meget telefo-nisk kontakt mellem ham og <anonym>Person 4</anonym> Der blev rykket for dokumentation Det var over længere tid. Han sendte dokumentationen den 28.november 2019, hvor han havde fået betaling fra <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> havde vist, at der var cashflow og styr på det. Til ekstrakten side 172, mail af 2. december 2019 forklarede han; at grønt lys vedrørte Gefion. Til ekstrakten side 173, Kanalgaden 3, forklarede han; at det var et projekt, hvor Gefion skulle være bygherre og <anonym>Person 1</anonym> entreprenør. Han vidste; at <anonym>Person 1</anonym> var i tvivl om, om han ville udføre projektet. I Herning var man i gang med at producere til St. Kongensgade den 3. december 2019. Når der er 2 mails med 5 timers mellemrum den samme dag; var det fordi, han ville vide; om sagsøgte skulle gøre noget. Til ekstrakten side 174 forklarede han; at økonomiafdelingen automatisk udsen-der kontoudtog på dette tidspunkt:. Han fik kopi af det. Han vidste ikke; at pro-jektet i St. Kongensgade var ved at gå i stå. Der blev stadig produceret på fa-brikken i Herning. Det har været nævnt den 19.0g den 21. december 2019, at <anonym>Person 1</anonym> ringede 0g fortalte, at sagen overgik til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> sagde ikke, at han stod overfor en konkurs. Han kender ikke til overdragelsesaftalen med Gefion. Han fik at vide; at han ville få penge fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Der er stadig-væk godt 400.000 kr: til gode. Han har aldrig hørt om de forskellige konkursbe-gæringer; der havde været indgivet imod <anonym>Person 1's</anonym> selskab. Det kom- mer bag på ham; at der har været så mange konkursbegæringer: Han havde indtryk af, at <anonym>Person 1's</anonym> fimma var solidt nok. Han har lignende kunder; Der var derfor ikke noget usædvanligt for ham. Det er muligt; at sagsøgte kan have haft en mand ude på en eller anden plads for at måle op til kontrolopmåling. Han ved ikke noget om det. Formelt set var han 3D's kunde. Til ekstrakten side 166 0g 137 forklarede han til <anonym>Person 1's</anonym> opfattelse af, at sagsøgte ikke leverede; at produktionen var stoppet på tidspunktet 16.novem-ber 2019.Den 10. december 2019 havde sagsøgte genoptaget produktionen; men det kan sagtens være, at der ikke var meddelt noget om det. De arbejdede uden; at <anonym>Person 2</anonym> vidste om det. Han ved ikke, om <anonym>Person 1</anonym> vidste det. Han har ikke fortalt <anonym>Person 1</anonym> at de var gået i gang med produktionen. Til ekstrakten side 172 forklarede han; at han ikke ved, hvad der ligger mellem <anonym>Person 1</anonym> og Gefion Det vedrørte tilbud vedrørende DIMA. Han havde sagt, at han ville genoptage produktionen; når der kom penge, og han står ved sine af-taler; og derfor blev produktionen genoptaget. Hvis det ikke var lykkedes at lave en aftale, var det slut. Han husker ikke, hvornår der blev leveret til St. Kon-gensgade. En produktionstid vil normalt være 8 uger; Der ville således først kunne leveres efter det tidspunkt, hvor <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> var kommet på projektet. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har i sit påstandsdokument anført: 3. Anbringender 3.1 Konkursboet " insolvens <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev stiftet den 15. august 2014. Selskabets regi-strerede formål var "at drive bygge- 0g entreprenørvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed inden for bygge - og anlægsbranchen?" <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har været en del af entreprenørkoncernen <anonym>Koncern</anonym> Selskabet har, navnlig i 2018 0g 2019, udgjort <anonym>Koncerns</anonym> primære driftsselskab, hvorfra der er drevet virksomhed med dels udfærdigelse af elementer på en elementfabrik; dels entrepri-sevirksomhed (totalentreprise) med byggeri. 8 Koncernens selskaber har været ledet og ultimativt ejet af <anonym>Person 1</anonym> Samtlige selskaber og <anonym>Person 1</anonym> er alle i dag taget under konkurs . *** Igennem 2018 0g 2019 var der indgivet flere konkursbegæringer 0g trusler om samme mod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De indgivne konkursbe-gæringer 0g trusler om samme blev løbende afværget som følge af beta-linger til de pågældende kreditorer; Særligt indgav Gældsstyrelsen konkursbegæring den 30. september 2019, som ikke blev behandlet i skifteretten før konkursen indtraf. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev taget under konkursbehandling den 30. de-cember 2019 på grundlag af selskabets egen begæring herom dateret 27. december 2019. Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt blev udpeget som kurator. På grundlag af konkursbegæringen fra Gældsstyrelsen gøres det gæl- dende, at Konkursboets fristdag er 30. september 2019,jf. konkurslo-vens 8 1. Der er på nuværende tidspunkt anmeldt krav i Konkursboet for samlet ca. 100.000.000 kr. På tidspunktet for konkursen versererede der 13 rets - og voldgiftssager mod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> der var blevet anlagt løbende siden 2018 og igennem 2019. Samtlige sager handlede om selskabets manglende beta-ling for leverede varer eller udførte arbejder igennem perioden. Sagerne havde alle karakter af inkassosager og blev trukket i langdrag med hen-blik på at udskyde betaling. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde alene en driftskonto i Danske Bank; hvorpå der kortvarigt blev bevilget et overtræk i sommeren 2019. Overtrækket skullet indfries pr. 1. oktober 2019,hvor gælden på kontoen udgjorde ca. 1,7 mio. kr: Selskabet var ikke i stand til at indfri gælden til banken Danske Bank havde sikret sit engagement med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> via et virksomhedspant. <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> udestående fordringer var således omfattet af pantet 0g ville ved indbetaling til selskabets bankkonto nedbringe gælden til banken. Idet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke havde mulighed for både at betale den forfaldne gæld til Danske Bank og sine øvrige kreditorer, gav selskabet i efteråret 2019 dets kunder instruks om at indbetale skyldige beløb til først en klientkonto hos selskabets daværende advokat og senere fra de-cember 2019 til et søsterselskab i koncernen i stedet for til selskabets bankkonto Denne manøvre medførte, at kundeindbetalingerne ikke nedbragte gæl- den på bankkontoen hos Danske Bank, men i stedet gav ledelsen mulig - hed for at råde over midlerne. Ledelsen unddrog herved Danske Bank <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> virksomhedspantsatte fordringer; der ellers skulle tjene til bankens fyldestgørelse; idet banken havde tinglyst virk-somhedspant. Banken blev således ikke betalt igennem perioden. I perioden fra oktober 2019 og frem til konkursen blev der gennemført betalinger til en række udvalgte kreditorer (herunder særligt de unde- rentreprenører; der pressede mest på) med <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> mid-ler placeret på henholdsvis klientkontoen og senere på søsterselskabets bankkonto. Betalingerne foretaget den 23. og 26. november 2019 til HB Trapper; jf. nærmere herom nedenfor, blev gennemført via klientkontoen hos advo- katen. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> løb efter denne "manøvre?' tør for likviditet i de-cember 2019 og indgav herefter egen konkursbegæring. * Det gøres på den baggrund gældende; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har væ-ret varigt insolvent i konkurslovens forstand siden 2018 og frem til kon-kursen den 30. december 2019. Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> derfor utvivlsomt også var insolvent ikonkurslovens forstand ultimo november 2019, som er tidspunktet for de gennemførte betalinger i denne sag. 3.2 Omstødelse af betalingerne 23. og 26. november 2019 på samlet 375.000 kr: 3.2.1 Konkurslovens $ 74 Det følger afkonkurslovens 8 74, at dispositioner; der på utilbørlig måde begunstiger en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning kan 10 fordres omstødt; såfremt skyldnerselskabet var eller ved dispositionen blev insolvent; 0g den begunstigede kreditor kendte eller burde kende skyldnerselskabets insolvens 0g de omstændigheder; som gjorde dispo- sitionen utilbørlig. 3.2.2 <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var insolvent <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var i november 2019 hverken i stand til at indfri sin væsentlige bankgæld, sin væsentlige skattegæld, der havde medført; at Gældsstyrelsen den 30. september 2019 havde indgivet konkursbe - gæring, eller i stand til at betale sine underentreprenører, hvorfor sel- skabets tilbageværende byggerier var gået i stå. Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> utvivlsomt var insolvent i konkurslovens forstand, jf. konkurslovens $ 17, stk. 2, den 23.0g 26. november 2019, hvor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> via sin klientkonto betalte HB Trapper henholdsvis 125.000 kr: og 250.000 kr 3.2.3 HB Trapper var i ond tro om insolvensen <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har igennem 2019 på intet tidspunkt kunne betale sin gæld til HB Trapper til forfaldstid. Som følge heraf har HB Trapper løbende måtte rykke selskabet indgående for betaling ligesom parterne også har måtte afholde møder omkring afvikling af gælden. Den 24. oktober 2019 meddelte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at man ikke kunne betale sin udestående og forfaldne gæld til HB Trapper med hen-visning til, at selskabet manglede at modtage betaling af ca. 9,5 mio. kr. fra en bygherre på Vesterbrogade 107C-entreprisen; som ikke betalte på trods af, at entreprisen var afleveret. Det bemærkes, at dette beløb kun er modtaget delvist efterfølgende. Af korrespondance fra 19. og 21.november 2019 mellem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> HB Trapper og sidstnævntes egen underentreprenør frem-går det; at HB Trapper begrundede manglende betaling af sin egen un-derentreprenør med, at HB Trapper ikke havde været i stand til at få be-taling fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Hertil kommer; at der på de primære byggepladser på Vesterbrogade 107C og St. Kongensgade; hvor HB Trapper var antaget som underen - treprenør til at levere og montere stålkonstruktioner; heller ikke skete betaling af de andre underentreprenører:. Dette medførte mange ryk-kere og løbende arbejdsstandsninger fra underentreprenørerne . Henset 11 til HB Trappers løbende tilstedeværelse på byggepladserne må HB Trapper utvivlsomt have været bekendt hermed. Af den efterfølgende korrespondance fra start december 2019 fremgår det endvidere tydeligt; at HB Trapper også dér var bekendt med, at <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> var på vej mod et økonomisk sammenbrud, idet HB Trapper havde indstillet arbejderne på den primære tilbageværende entreprise på St. Kongensgade og heller ikke ville arbejde videre på en mindre entreprise på "Kanalgaden 3" med "henvisning til det du orien-terede om forleden? Istart december 2019 deltog HB Trapper også sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> til møder hos bygherren på St. Kongensgade-entreprisen om, hvordan entreprisen kunne komme i gang igen og reddes ved byg-herrens indtræden i underentrepriseaftalerne 0g derved sikre betaling til underentreprenørerne. Grundet den forestående konkurs blev <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S'</anonym> totalentreprisekontrakt på St. Kongensgade senere på måneden overdraget til en ny totalentreprenør; der i slutningen af de-cember 2019 betalte alle HB Trappers udestående fakturaer; således at HB Trapper ikke led tab på konkursen. Det gøres som følge af ovenstående gældende; at HB Trapper utvivls-omt var eller burde være bekendt med, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var in-solvent; da HB Trapper modtog betalinger 23. 0g 26.november 2019 på samlet 375.000 kr. 3.2.4 Utilbørlighed og ond tro herom 3.2.5 HB Trapper havde afsluttet sine arbejder for selskabet HB Trapper var i efteråret 2019 ubestridt antaget som underentreprenør for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> på de to primære entrepriser på Vesterbro-gade 107C og St. Kongensgade i København. Entreprisen på Vesterbrogade 107C blev afleveret til bygherren 1.okto- ber 2019,hvor der blev udstedt en midlertidig ibrugtagningstilladelse. Endelig ibrugtagningstilladelse udestod alene på færdiggørelse af min-dre sikkerhedsmæssige forhold i et kælderlokale samt færdiggørelse af udearealer; som intet havde med HB Trappers ydelser at gøre. HB Trapper havde leveret og færdigmonteret stålkonstruktionerne til dette byggeri 0g var således færdige med deres arbejde for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> på denne entreprise; da betalingerne blev modtaget 23.0g 26. november 2019. 12 Entreprisen på St. Kongensgade gik i løbet afnovember 2019 i stå som følge af manglende betaling til underentreprenørerne; der havde indstillet deres arbejder og forladt byggepladsen:. Det samme gjaldt for HB Trapper, der også under sagens forberedelse har anerkendt; at man indstillede arbejdede allerede primo november; da der ikke skete beta - ling; Det bestrides; at HB Trapper skulle have genoptaget sine arbejder for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> herunder konstruktion på sin fabrik eller monte-ring af altaner mv. efter, at der skete betaling ultimo november 2019. Tværtimod fremgår det af sagens bilag; at HB Trapper ikke fortsatte sine arbejder for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> hvilket er dokumenteret dels af e-mailen af 10. december 2019, hvor selskabets projektchef skriver til <anonym>Person 1</anonym> at HB Trapper som én blandt mange ~ havde stand-set arbejdet, dels af ophævelsesaftalen på totalentreprisen;, hvoraf det fremgår; at der ingen fremdrift havde været på byggeriet siden udgan-gen af november 2019, idet underentreprenørerne havde forladt bygge-pladsen. Istarten af december 2019 var HB Trapper gjort bekendt med, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke skulle fortsætte som totalentreprenør grundet det forestående sammenbrud, hvorfor det bestrides, at HB Trappers eventuelle opstart af arbejde i øvrigt har kommet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til gode. Såfremt HB Trapper opstartede sine arbejder var dette en na-turlig følge af, at HB Trapper var gjort bekendt med, at enten bygherren eller en ny totalentreprenør ville betale herfor 3.2.6 Påstået tilbageholdsret HB Trapper har under sagens forberedelse også gjort gældende; at man udøvede en berettiget tilbageholdsret i nogle afgørende dokumenter med relation til statiske beregninger til de leverede og monterede alta-ner (stålkonstruktioner) på Vesterbrogade 107C-entreprisen; og at disse først blev frigivet til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde afdraget det man kunne på den udestående gæld til HB Trapper ultimo november 2019. HB Trapper har med andre ord gjort gældende, at man havde sikker-hed for sit udestående tilgodehavende hos <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Dette bestrides. 13 Dokumentet; der påstås at være udøvet tilbageholdelsesret i, vedrører dokumentation for konstruktionerne; som HB Trapper havde leveret 0g monteret på Vesterbrogade 107C-entreprisen. Dokumentet er dateret 8. maj 2019 og underskrevet 6. maj 2019 og må således utvivlsomt knytte sig til de leverancer; som HB Trapper foretog til Vesterbrogade 107C- entreprisen i denne periode. Leverancerne for denne periode betalte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (forsinket) for i slutningen af maj 2019. At dokumenterne skulle knytte sig til senere og ubetalte leverancer be- strides derfor. Isagen er der også fremlagt en e-mailkorrespondance mellem den råd- givende ingeniør på entreprisen; <anonym>Virksomhed A/S</anonym> og HB Trapper, hvor <anonym>Virksomhed A/S</anonym> den 26.november 2019 uden videre beder HB Trapper om at sende kopi af de statiske beregninger. Denne e-mail besvares 28. november 2019 af HB Trappers direktør, der også uden videre fremsen- der dokumenterne. Det gøres gældende, at der derfor intet er fremlagt i sagen der doku- menterer; at der har været udøvet denne påståede tilbageholdsret. Det bemærkes ligeledes; at entreprisen på Vesterbrogade 107C allerede var afleveret og midlertidig ibrugtagningstilladelse udstedt forud for betalingerne ultimo november 2019. Udstedelse af endelig ibrugtag- ningstilladelse udestod ikke på aflevering af dokumenter om statiske beregninger, men derimod på færdiggørelse arbejder, der intet havde med HB Trappers leverancer at gøre. Det gøres derfor gældende, at det savner mening, at der skulle have været udøvet tilbageholdelsesret i dokumenter med relation til bygge-riet. Selv for det tilfælde at der rent faktisk har været udøvet tilbageholdel- sesret i nogle afgørende dokumenter gøres det gældende; at en sådan tilbageholdelsesret har været uberettiget. En af betingelserne for, at der kan udøves en lovlig tilbageholdelses ret er; at der skal være konneksitet mellem kreditors krav og besiddelsen. Dokumentet; som HB Trapper angiveligt udøvede tilbageholdelsesret i, relaterede sig som nævnt til en leverance fra maj 2019, som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> allerede havde betalt for: 14 HB Trappers tilgodehavende hos <anonym>Sagsøger A/S</anonym> dækkede ultimo november 2019 over tre udestående fakturaer hos HB Trapper på sam-let 741.875 kr. vedrørende leverancer og monteringsarbejder på tre for- skellige entrepriser (Vesterbrogade 107C, Køge Kyst og en entreprise benævnt med projektnavnet V5530). Der var ikke indgået en entrepriseaftale mellem parterne; og hver leve - rance 0g montering skete pr. fakturaer fra gang til gang. Det gøres derfor gældende, at der ingen konneksitet har været mellem HB Trappers krav ultimo november 2019 og dokumentet af 9.maj 2019. Herudover er det også et krav, at kreditor skal være i besiddelse af do- kumentet på berettiget og lovlig vis. Det er for Konkursboet ukendt; hvorfor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som påstået ikke tidligere havde fået do-kumentet udleveret, men eftersom dokumentet knytter sig til en alle-rede gennemført og betalt leverance; gøres det gældende; at HB Trap-per utvivlsomt tidligere burde have udleveret dokumentet til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Det gøres derfor gældende; at HB Trapper ikke berettiget og på lovlig vis havde dokumentet i sin besiddelse ultimo november 2019 Det gøres også gældende, at der ikke i løbende samhandelsforhold be-står en ret til at gennemtvinge betaling af udeståender ved at tilbage-holde dokumenter vedrørende andre og betalte mellemværender. Endeligt følger det også af de i retspraksis udviklede betingelser; at der ikke kan ske tilbagehold i dokumenter af afgørende betydning idet en sådan tilbageholdelsesret vil lægge et uforholdsmæssigt stort pres på skyldneren. Det gøres gældende; at udøvelse af tilbageholdsret i et dokument om statiske beregninger; som kan have været afgørendelmedvirkende til at afslutte et byggeri _ og da der allerede var betalt for dokumentet utvivlsomt har udgjort et sådan uforholdsmæssigt pres. Så meget desto mere, da HB Trapper var eller burde være bekendt med, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var insolvent. Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at betingelserne for tilbageholdelsesret ikke har været opfyldt. 3.2.7 Sammenfattende 15 På tidspunktet for modtagelse af betalingerne den 23. 0g 26. november 2019 var HB Trappers arbejder på entrepriserne for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> afsluttet og standset; idet underentreprenørerne, herunder HB Trapper selv, havde forladt pladsen som følge af manglende betalinger: HB Trapper var eller burde således også have været bekendt med, at der var andre underentreprenører; der ikke blev betalt. HB Trapper havde som nævnt igennem perioden lagt et væsentligt pres på <anonym>Sagsøger A/S</anonym> for at få betaling, standset sine arbejder og som påstået nægtet at udlevere nogle afgørende dokumenter; før gælden blev nedbragt. Det gøres gældende; at HB Trapper derved lagde et utilbørligt pres på <anonym>Sagsøger A/S</anonym> der gjorde at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> trods arbej-derne var indstillet; 0og at der ikke var udsigt til at arbejderne kom i gang igen favoriserede HB Trapper på de øvrige kreditorers bekost-ning. Det gøres gældende; at HB Trapper derfor var eller burde være i ond tro om, at betalingerne skete på bekostning af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> øv-rige kreditorer: *** Det gøres derfor samlet gældende, at samtlige betingelser for omstøde-lse afbetalingerne på samlet 375.000 kr. efter konkurslovens $ 74 er op-fyldt. 3.3 Konkurslovens $ 76 ~ Konkursboet har lidt et tab Det gøres gældende; at Konkursboet har lidt et tab svarende til betalin - gernes pålydende på 375.000 kr., hvorfor HB Trapper skal erstatte dette, jf. konkurslovens 8 76. 3.4 Rentepåstanden Til støtte for den nedlagte rentepåstand gøres det gældende; at denne følger af rentelovens $ 3, stk. 2, som er 30 dage efter datoen for fremsen- delse af 'påkrav om tilbagebetaling hvilket skete 10. november 2020. HB TRAPPER A/S har i sit påstandsdokument anført: 16 Til støtte for den nedlagte ' påstand gøres følgende gældende: Aftalegrundlaget mellem HB Trapper A/S og <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om leverancer til tre byggerier er en samlet aftale, der vedrører identiske le- verancer til forskellige bygninger men med samme prisstruktur; som følge af, at aftalen blev indgået samlet for de tre adresser/projekter Le- verancerne til de tre projekter må derfor anses for sket i samme aftale, hvorfor der er konneksitet mellem de fakturerede krav; hvilket også føl- ger indirekte af 'bilag 54. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og HB Trapper A/S havde gennem en længere pe-riode haft et løbende samhandelsforhold, hvorfor forholdene omkring alle leverancer må betragtes som foretaget i én aftale og dermed anses som samme retsforhold. Af samme grund må entrepriserne på hen-holdsvis Store Kongensgade 100-106 0g Vesterbrogade 107C anses som en samlet aftale mellem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og HB Trapper A/S. Det skal endvidere bemærkes; at HB Trapper A/S alene havde én debitor-konto for <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> Som følge af ovenstående er det sagen uvedkommende, hvor mange le- verancer HB Trapper A/S henholdsvis har haft til entreprisen på Store Kongensgade 100-106 0g Vesterbrogade 107C, ligesom det er sagen uvedkommende, hvornår der har været afleveringsforretning af de en- kelte entrepriser Faktum er, at det er <anonym>Sagsøger A/S</anonym> der har af-leveret entrepriserne. HB Trapper A/S har blot været leverandør til to forskellige entrepriser med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som kontraktpart og HB Trapper A/S havde ikke færdigleveret til hverken Vesterbrogade 107C eller Store Kongensgade 100-106 på betalingstidspunktet. Det bestrides derfor; at tilbageholdelsen var uberettiget. Tilbageholdel-sen vedrørte dokumenter der knyttede sig til den samlede entrepriseaf-tale mellem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og HB Trapper A/S, hvorfor der er konneksitet mellem sikkerheden og betalingen. Konkursboet er endvidere afskåret fra at gøre indsigelser i relation til, at den foretagne tilbageholdelsesret i statiske beregninger; Ce mærk-ning mv. var uberettiget, idet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ved deres betaling før konkursen anerkendte; at tilbageholdelsen var berettiget. HB Trap-per A/S har benyttet sig af et anerkendt obligationsretligt beskyttelses-redskab mod tab. I det omfang <anonym>Sagsøger AIS</anonym> havde anset disse for uberettiget skulle <anonym>Sagsøger A/S</anonym> have begæret det tilbage-holdte materiale udleveret; eventuelt via fogedrettens bistand, såfremt tilbageholdelsesretten var udført med urette. 17 HB Trapper A/S udøvede samtidig med tilbageholdelsen standsning i leverancer og arbejder; både i Herning og på byggepladsen. HB Trap-per A/S' standsning var berettiget; jf. princippet i AB 92 8 23, stk. 2,der er et anerkendt entrepriseretligt princip, der også finder anvendelse; når AB 92 ikke er vedtaget; hvilket AB 92 ikke var i nærværende sam-handel. Efter modtagelsen af betalingen genoptog HB Trapper A/S sin produk- tion på fabrikken i Hemning og foretog efterfølgende montagearbejder i ugerne 48 og 49. HB Trapper A/S var endvidere forpligtet hertil, i det de i modsat fald kom i misligholdelse over for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Det gøres i den forbindelse gældende, at konkursboet nu er afskåret fra at påberåbe sig, at standsningen var uberettiget; i det denne indsigelse skulle have været gjort gældende af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> med et dertil knyttet varsel om ophævelse og erstatning, hvis ikke arbejderne blev genoptaget. Ved at foretage betaling anerkendte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> standsningens berettigelse; hvilket er bindende for konkursboet. HB Trapper A/S har anvendt anerkendte og almindelige obligationsret- lige misligholdelsesbeføjelser overfor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som ved sin betaling har anerkendt at disse var gyldigt foretaget . Betalingen til HB Trapper A/S er således ikke utilbørlig i konkurslovens 8 74s for-stand, i det betalingen netop medførte en frigivelse af tilbageholdte do-kumenter samt genoptagelse af arbejder og produktion på kredit. Om-stødelse efter konkurslovens $ 74 finder anvendelse på handlingerl be-talinger; der har et anstødeligt præg således at forstå, at dispositionen ikke skal være rimeligt begrundet i skyldnerens og hans kreditorers fælles interesse. Betalingen medførte frigivelse af dokumenter og gen-optagelse af leverancer på kredit- der berettiget var tilbageholdt og standset, hvilket samlet set fører til, at betalingen ikke kan anses for at være en utilbørlig disposition. Endelig gøres det gældende; at betalingen af gæld til HB Trapper A/S var driftsmæssigt begrundet og af samme grund tilbørlig. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde behov for HB Irapper A/S i en driftsmæssig sammen-hæng havde <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke betalt HB Trapper A/S, var hverken kreditten eller produktionen blevet genoptaget 0g dokumen-terne vedrørende entreprisen på Vesterbrogade 107C var ikke blevet udleveret. Såfremt <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke fik medregnet værdien af de materialer; der var under produktion i Snejbjerg da de overdrog kontraktenlentreprisen til tredjemand, kan ikke lægges HB Trapper A/S til last. 18 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund som ubestridt; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ultimo november 2019 var insolvent i konkurslovens $ 17, stk. 2 s forstand. Efter de foreliggende oplysninger i sagen finder retten; at selskabet også en læn- gere periode forud havde været insolvent. Af de i sagen foreliggende oplysninger vedrørende fakturaer fra sagsøgte til <anonym>Sagsøger AIS</anonym> fremgår, at der ikke blev betalt til forfaldstid, og at sagsøgte måtte rykke for betaling. Dette stod på en stor del af 2019. Sagsøgte har under hovedforhandlingen hævdet; at der skulle være kutyme i byggebran-chen for, at der må forventes betaling efter forfaldstid som en art sædvane. Sagsøgte har ikke dokumenteret noget sådan alene ved <anonym>Vidnes</anonym> forkla-ring. Det lægges herefter til grund, at sagsøgte gennem en længere periode rykkede for betaling af fakturaer; at sagsøgte blev stillet betaling i udsigt; når <anonym>Sagsøger A/S</anonym> modtog betaling fra andre, 0g at betaling alligevel ikke altid frem-kom som lovet. Meddelelsen af 24. oktober 2019 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til sagsøgte indeholdt oplysning om, at selskabet ikke kunne betale til sagsøgte med henvisning til, at der manglede betaling af ca. 9,5 mio. kr: vedrørende Ve-sterbrogade 107C. Allerede under disse omstændigheder finder retten; at sagsøgte vidste eller i hvert fald burde vide; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var insol-vent. Allerede henset til de betydelige problemer; som sagsøgte havde med at få beta - linger for sine leverancer til sagsøgte, burde sagsøgte have indset; at andre kre - ditorer kunne have samme problem; og retten finder derfor; at sagsøgte burde have indset den 23. og den 26. november 2019, at betalingerne var utilbørlige. Det tilføjes; at uanset; om sagsøgte har eller ikke har udøvet tilbageholdsret i nogle statiske beregninger vedrørende Vesterbrogade 107C, har sagsøgte ikke ved den skete bevisførelse dokumenteret, at der har været konneksitet mellem kravetlkravene, der blev betalt ultimo november 2019 og besiddelsen af de på - gældende beregninger Det er således ikke dokumenteret;, at alle leverancer var omfattet af èn aftale. Det af sagsøgte vedrørende tilbageholdsret og betaling an- førte kan ikke føre til andet resultat. Det kan i øvrigt efter sagens oplysninger lægges til grund; at sagsøgeren har lidt et tab svarende til det påstævnte beløb, hvilket heller ikke ses bestridt. 19 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr., og af retsafgift med 18.600 kr. kr., i alt 68.600 kr. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: HB TRAPPER A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs betale 375.000,00 kr: med procesrente fra den 10. december 2020. HB TRAPPER A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs betale sagsomkostninger med 68.600 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningemne bliver forrentet efter rentelovens 8 8 a. / / /	37,678	40,586
3287	Tiltale for videregivelse af fortrolige oplysninger, subsidiært videregivelse af meddelelser vedrørende andres private forhold samt misbrug af stilling som polititjenestemand	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-6310/2021-KBH	Bødesag	1. instans	1681/23	Forbrydelser i offentlig tjeneste;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			SAK-2020-1300401-31		/ Københavns Byret Udskrift af dombogen Adv. SA SAK-2020-1300401-31 D O M afsagt den 28. september 2021 i sag SS 1-6310/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1959) Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 5. marts 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med fortsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Person 1" på side 112: "Citat fra bog 1." 2. straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Sag" på side 224 - 248: 1. "Citat fra bog 2." 2. "Citat fra bog 3."" 3. "Citat fra bog 4 Std 75327 / side 2 ." 4. "Citat fra bog 5." 5. "Citat fra bog 6." 6. Citat fra bog 7." 7. "Citat fra bog 8." 3. straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet de i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Person 2" på side 258: "Citat fra bog 9." 4. straffelovens § 155, 1. pkt., ved at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han uden tjenstlig anledning den 21. februar 2018 mellem kl. 14.59 og 15.05 foretog 10 opslag i POLSAS på sagen med J.nr. 1 ("Person 3") og den 28. februar 2018 mellem kl. 14.21 og 14.27 foretog 7 opslag i POLSAS på sagen med J.nr. 2 ("Person 1"), hvilke sager senere var omtalt i bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politiinspektør Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4. / side 3 Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... at han har været ansat i Københavns Politi som leder af Afdeling 1 fra 1. juni 2011 til udgangen af 2018. I forbindelse med, at han udgav bogen "Titel 1", fik han at vide, at bogudgivelsen ikke var forenelig med, at han fortsatte i sin stilling. Kort efter modtog han en meddelelse om forflytning til en stilling som leder af Afdeling 2. Han fik at vide, at han kunne gøre indsigelse mod forflytningen, men han valgte ikke at gøre det. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Vidne 2. Tiltalte fortalte historierne til Vidne 2, der skrev dem ned. De er begge forfattere til bogen juridisk set, og de deler bibliotekspengene. Tiltalte ved, hvad der står i bogen. Han har læst den flere gange, og han står inde for indholdet. Det, der kom til at stå i bogen, var resultatet af et teamwork og en forhandling mellem tiltalte og Vidne 2. Tiltalte fik allerede i 2011 tilbud fra flere forlag om at udgive en bog om konkrete sager. Flere retsreportere havde også henvendt sig. Vidne 2 spurgte ham flere gange, første gang i 2011/2012. Tiltalte var på det tids-punkt ikke interesseret i at udgive en bog, men som tiden gik, og mange inte-ressante sager blev opklaret i hans afdeling, tænkte han, at offentligheden kunne blive klogere på politiets arbejde, hvis han skrev en bog om det. I ef-teråret 2016 var han nået til det punkt, hvor han syntes, at det gav mening at skrive og udgive en bog sammen med Vidne 2. Han og Vidne 2 talte med Politikens Forlag i begyndelsen af 2017, og de skrev kontrakt med forlaget i marts 2017 med henblik på udgivelse af bogen i 2019-2021. Tiltal-tes plan var at udgive bogen efter, at han var gået på pension, hvilket på grund af hans alder kunne være i 2019, 2020 eller 2021. Den tidligere krimi-nalinspektør Person 4 havde udgivet bøger, herunder mens han stadig var i tjeneste, men tiltalte foretrak først at udgive bogen, når han var blevet pensi-oneret. Tiltalte vidste godt, at han ikke kunne blive i sin stilling, hvis han ud-gav bogen, men han regnede ikke med, at det kunne få strafferetlige konsek-venser at udgive bogen. Hensigten med at skrive bogen var som sagt at for-tælle om politiets arbejde. Han modtog et honorar på i alt 90.000 kr. Vidne 2 fik et tilsvarende beløb. Herudover får de en procentdel af salget, hvis der kom flere oplag. Københavns Politi foretog en strukturændring i 2018, og ændringerne med- førte, at han overvejede at gå på pension. Han var også nået til et punkt, hvor hans "rygsæk var fyldt" med alle de sager, som han havde arbejdet med gen- nem årene. Pensionering ville give ham mulighed for at beskæftige sig med noget andet. Tiltalte havde sagt nej til flere anmodninger om at skrive en bog om u-bådssagen, men han valgte at deltage som konsulent i en tv-serie om u- bådssagen. Bogen udkom i 2018, mens han stadig var leder af Afdeling 1. Det var som sagt hans forventning, at han derefter ville blive / side 4 flyttet fra afdelingen, og derfor gjorde han ikke indsigelse, da det skete. Det var en naturlig følge. For eksempel ønskede man undgå, at medarbejderne i afdelingen kom ud for at skulle svare på, om deres chef skrev om de sager, de aktuelt arbejdede med. Arbejdet med bogen blev påbegyndt efter det første møde med forlaget, så det var i slutningen af 2016 eller begyndelsen af 2017. Han havde selv note-ret en række sager, som han syntes, var interessante, og Vidne 2 havde en liste med 60 sager, hun havde fundet frem. De udvalgte sammen 10 sager til bogen. De aftalte møder, og tiltalte fik researchmateriale tilsendt fra Vidne 2 inden møderne. De mødtes nok 12-15 gange, og de talte om en sag ad gan-gen. Tiltalte fik typisk 3-8 links tilsendt forud for hvert møde. Han fortalte om sagerne, som han huskede dem, og Vidne 2 føjede til efter de oplys-ninger, som hun havde fundet. Hun havde været retsreporter og kendte man-ge i dette miljø. Deres møderække strakte sig fra begyndelsen af 2017 og indtil sommeren 2018. Han mener, de afleverede manuskriptet før sommerfe-rien 2018. Tiltalte så og læste de links, som han fik tilsendt fra Vidne 2 om sagerne. Det kunne være artikler eller tv-udsendelser. Han søgte ikke oplysninger om sa- gerne i POLSAS. Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 156, forord til bogen, hvor tiltalte har skrevet følgende: "Jeg ønsker at bidrage til at tegne et professionelt bille-de af disse grove forbrydelser, så læserne ikke kun kender dem fra medier-ne". Tiltalte forklarede, at han blandt andet ville fortælle om omfanget af en efterforskning, og at det ikke er en enkelt efterforsker, der opklarer en sag, men en indsats af et hold af efterforskere, teknikere, retsmedicinere osv. Det var ikke meningen at give flere detaljer om sagerne, end befolkningen allere-de havde fået via medierne. Tiltalte overvejede, om han kunne gå for vidt. Han tænkte, at folk ville læse bogen for at forstå, hvilken størrelse politiet er. Langt de fleste punkter, der er nævnt i den oprindelige anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed, er ikke en del af tiltalen, da anklagemyndigheden fandt ud af, at det ikke var hemmelige oplysninger. Tiltalte har ikke indhentet samtykke fra nogen til videregivelse af oplysninger i bogen. Han overvejede det i én af sagerne, men han og Vidne 2 besluttede, at det var et enten eller. Enten skulle der indhentes samtykke fra alle, ellers fra ingen. Alle personer er anonyme, men personerne kan identificeres ved få klik på nettet, så det gav ikke mening at skjule nogen af oplysningerne. Til-talte har samlet oplysninger, som i forvejen var kendt i offentligheden. Tiltalte mener ikke, at de i forhold 1-3 nævnte forurettede og gerningsmænd har fået en ny "tur i møllen". Han ville tværtimod fortælle, at der var en skæbne bag historierne, og han mener, at de pågældende har haft forståelse / side 5 for dette. Han overvejede, hvilke sager han ville skrive om, men ikke om det var forkert at bringe dem frem i offentligheden igen. De fem mellemledere, der arbejde under ham i hans afdeling, vidste godt, at han skrev på bogen. Hans egen nærmeste chef, politiinspektør Vidne 1, fik det også at vide, men tiltalte husker ikke, hvornår han fortalte ham det. Det var ikke nogen hemmelighed i organisationen, at han på et tidspunkt ville skrive en bog. Han omtalte bogen ved flere lejligheder. I august/september 2018 var han til samtale hos Vidne 1, der tilbød ham en ny og højere rangerende stilling, end den han havde. Tiltalte afslog og fortalte om bogen, der var på vej. Vidne 1 var ikke klar over, at tiltalte skrev på en bog, og han blev ærgerlig over at høre det. Tiltalte blev overrasket over, at Vidne 1 ikke vidste det. Tiltalte bad om et møde med Stilling Person 5, som var Vidne 1's chef. Den 28. september 2018 var tiltalte til samtale hos Person 5. Tiltalte hav-de efter anmodning skrevet et notat om sine planer for bogen, som han afle-verede til Person 5. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 593, notat udarbejdet af til-talte dateret den 12. september 2019. I april-juni 2018 blev han, Vidne 2 og forlaget enige om, at bogen skulle udgi- ves i oktober 2018. Tiltalte tænkte ikke på at give besked til ledelsen om, at bogen udkom, før han gik på pension. Han vidste som sagt godt, at han ville blive forflyttet efter udgivelsen. Han fravalgte ikke bevidst at fortælle ledelsen om udgivelsen, da han ikke var ærekær eller bange for at miste sin stilling. Han havde fortalt om bogen i sin egen afdeling, og da rygterne altid går hurtigt på en arbejdsplads, regnede han med, at både ledelse og medarbejdere i Københavns Politi havde hørt, at han skrev på en bog. Tiltalte fungerede i sin nye stilling i 3-5 måneder. Han søgte om tilladelse hos Rigspolitiet til at arbejde som konsulent på en tv-serie om ubådssagen, hvil-ket han fik afslag på, og derfor valgte han at gå på pension pr. 1. august 2019. Tiltalte tænkte ikke på, om han burde have søgt om tilladelse til bibe- skæftigelse, inden han skrev bogen, da han som sagt først ville have skrevet den, efter han var blevet pensioneret. Tiltalte er bekendt med reglerne om tavshedspligt. Sagen mod den tidligere chef for Politiafdeling, Person 6, blev efterforsket i tiltal-te afdeling, men tiltalte var ikke selv efterforsker. Han er bekendt med, at op-lysninger, der har været fremme under retsmøder, kan blive underlagt tavs-hedspligt senere. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 69, høringssvar af 26. oktober 2018. / side 6 Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han skrev, at han ville indberette bibe- skæftigelse i forbindelse med bogudgivelsen. Bogen var på dette tidspunkt skrevet og trykt. Tiltalte blev endvidere foreholdt ekstrakt 2, side 570 ff., afhøringsrapport si-de 579. Tiltalte forklarede, at han har forklaret sådan. Det, som pressen vide-regav, var et resumé og ikke en detaljeret beskrivelse. På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det forud for, at han blev bedt om høringssvar, ikke var hans opfattelse, at han skulle oplyse om bogen som bibeskæftigelse. Det er rigtigt, at han som sikkerhedsgodkendt skulle oplyse, hvis han havde anden beskæftigelse, men det handlede om risiko for et afhængighedsforhold, der var uforeneligt med arbejdet i politiet. Da han i 2018 var til samtale hos Vidne 1, blev han som sagt tilbudt el-ler opfordret til at søge en nyoprettet stilling som centerchef, som ville være en forfremmelse. I forbindelse med en planlagt organisationsændring skulle der oprettes to lederstillinger mellem Titel 2 og Vidne 1. Lederen skulle være chef for flere afdelinger. Tiltalte syntes, det var en uhensigtsmæs-sig struktur. Det var det, mødet blev indledt med, men tiltalte havde allerede på det tidspunkt besluttet, at han ville videre til noget andet uden for politiet. Tiltalte forklarede ad tiltalen i forhold 4, at han ikke havde adgang til de arki- verede straffesager. Han har ikke rekvireret sager fra arkivet. De havde kun de verserende sager i afdelingen. Den eneste adgang til afsluttede sager var gennem POLSAS eller medierne. Tiltalte mødtes som sagt med Vidne 2 12-15 gange. Som udgangspunkt mødtes de hjemme hos Vidne 2, men en enkelt gang mødtes de hos tiltalte privat og et par gange på tiltaltes kontor på Område efter arbejdstid. Han har ikke i den forbindelse foretaget opslag i POLSAS. Hvis han havde benyttet den fremgangsmåde, ville der have været opslag vedrørende flere sager. Tiltalte blev forevist manuskorrektur, tillægsekstrakt 2, side 1-80. Tiltalte forklarede, at han flere gange under processen med bogen modtog korrektu-rer. På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte, at han havde adgang til sags- akterne, da sagerne i sin tid blev efterforsket. De var 65 mand i afdelingen, og de efterforskede mere end 200 sager i den tid, hvor tiltalte var chef for af- delingen. Det var kun få af sagerne, som han kendte i detaljer. Forhold 1 Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han kender sagen om "Person 1" gennem sin sparring med efterforskningslederen. Tiltalte var på ferie, da overfaldet skete, men han talte i telefon med lederen i ferien. Op- / side 7 lysningerne om kvindens tilstand, da hun blev fundet, mener han ikke er for- trolig, da oplysningerne stod i anklageskriftet og har været offentligt tilgæn- gelige. Han har ikke indhentet samtykke fra den forurettede kvinde til at vi- derebringe oplysningerne. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 596, mail af 17. november 2018 fra forurettede og hendes familie til Politikens Forlag. Tiltalte forklarede, at det var en mail til forlaget. Han har noteret sig, at den forurettede og hendes familie syntes, at sagen blev omtalt på en sober måde, og at hun ikke føler sig krænket. Han mener, at man traditionelt ikke henven-der sig til ofrene i tilfælde af, at sagerne bliver omtalt i bøger. Det var Vidne 2, der havde fundet oplysningerne. Tiltalte har ikke givet Vidne 2 oplys-ningerne. Tiltalte skrev til Vidne 2: "hvor har vi det fra ?", og Vidne 2 for-klarede, at oplysningerne kom fra en artikel i BT og fra anklageskriftet. Der-for kom oplysningerne med i bogen. ...... Forhold 2 Tiltalte forklarede, at han var involveret i efterforskningen af den såkaldte "Sag", og han var selv på gerningsstedet på gerningsdagen. Forinden havde han sendt et hold efterforskere til stedet. Han afholdt senere et presse-møde på Regnbuepladsen. Han kender til sagen på det ledelsesmæssige plan, men han kender ikke sagen i detaljer. Ad punkt 1 Tiltalte forklarede, at oplysningerne blandt andet kommer fra medierne, grundlovsforhøret og Ekstrabladets liveblogning fra dette retsmøde, der fore- gik for åbne døre. Gerningsmanden gav de samme oplysninger til Ekstrabla-det under et interview fra fængslet. Måske blev det ikke sagt sådan ordret. Gerningsmanden sagde i grundlovsforhøret, at han ikke ville i fængsel. Tiltal-te ved ikke, om det er gengivet ordret i nogen artikler. Det var offentligt fremme, at gerningsmanden stadig ønskede at dø, også efter anholdelsen Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 373 ff. og side 374 nederst. Tiltalte forklarede, at det er et citat, som stammer fra gerningsmandens dik- tafonoptagelse. En oplysning om, at gerningsmanden ville begå selvmord, vil-le være fortrolig og belagt med tavshedspligt, hvis den ikke allerede havde været offentliggjort, men oplysningen har som sagt været fremme i medierne. Ad punkt 2 Tiltalte forklarede, at han ikke er klar over, hvor oplysningen stammer fra. Oplysningen står formodentlig i sagens akter. Han har ikke selv læst det eller hørt det før, og han tror, at det ikke er noget, som han har sagt Vidne 2. De har / side 8 ikke kunnet finde oplysningen i nogen artikler. Vidne 2 har ikke haft ad-gang til sagens akter. Tiltalte har heller ikke selv læst i sagens akter. En så-dan oplysning er selvfølgelig af interesse for efterforskningen. Det er som ud- gangspunkt en oplysning, som er personfølsom, og som politiet ikke må vi- derebringe. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 382 ff. Tiltalte forklarede, at han er enig i, at det lyder som om, at det er relevant for sagen. Ad punkt 3 Tiltalte forklarede, at gerningsmandens diktafonoptagelse af tiden før, under og efter drabet blev afspillet i retten. Ordlyden har han fra mediernes dæk-ning af retsmødet. Ad punkt 4 Tiltalte forklarede, at han kunne have skaffet sig adgang til oplysningerne, hvis han havde søgt efter dem, og så ville oplysningerne have været fortroli-ge, men han har oplysningerne fra artikler. Ad punkt 5 Tiltalte forklarede, at oplysningerne i første punktum blev dokumenteret i retten under hovedforhandlingen og fremgår endvidere af byrettens erstat-ningskrav. Skaderapporten blev dokumenteret i grundlovsforhøret. Han hus-ker ikke, hvor oplysninger i 2. punktum kommer fra. Forsvareren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 1116. Ad punkt 6 Tiltalte forklarede, at oplysningerne blev gengivet i medierne efter hovedfor- handlingen. Tiltalte har ikke læst obduktionsrapporten. Det ville være fortro- lige oplysninger, hvis han havde dem fra sagen, men det har han ikke. Han har dem fra medierne. Ad punkt 7 Tiltalte forklarede vedrørende punkt 7, at oplysningerne ville være fortrolige, hvis de stammede fra, at han havde læst dem i sagen. Men sådan er det ikke. Vidne 2 skrevet dette, og oplysningerne stammer fra avisartikler. Forhold 3 Tiltalte forklarede, at oplysningerne stammer fra pressen. Oplysninger om nogens forstraffe ville være fortrolige, hvis han havde oplysningerne fra sa-gen, men det har han ikke. Forhold 4 / side 9 Tiltalte forklarede, at han ikke bestrider, at han foretog de beskrevne opslag i POLSAS, men han har ikke brugt oplysningerne i bogen. Han husker, at han slog sagen om Person 3 op, fordi han i forbindelse med sin research til bogen var stødt på en artikel i Nordisk Kriminalreportage, og han havde und-ret sig over noget, der stod i den. Noget der var ny viden for ham, så han vil-le læse anmeldelsesrapporten for at tjekke, om oplysningen var rigtig. Det var nævnt i artiklen, at en efterforskningsleder havde bedt en patrulje, der overvågede det relevante område, om at overvåge en time længere, og at det netop var i den time, de fik anholdt gerningsmanden. Det var tiltalte ikke be-kendt med, og derfor slog han sagen op. Han delte ikke oplysningerne med Vidne 2. Han husker ikke opslaget i sagen om Person 1. Det var ikke usæd-vanligt, at han fik henvendelser om sager længe efter, at sagerne var afslutte-de. De oplysninger, som han fik kendskab fra opslagene, delte han ikke med Vidne 2. ... Tiltalte forklarede, at han efterfølgende har modtaget royalties for salget af bogen. Beløbet bliver udbetalt en gang om året. Han har indtil videre modta-get ca. 60.000 kr. i royalties udover de 90.000 kr., som han forklarede om tidligere. ...... På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det var i en artikel fra TV2 nyhederne, at de 3 videosekvenser, der fremgår af artiklen, findes, men man skal åbne via linket. Grundlovsforhøret foregik for åbne døre, og anklageren dokumenterede blandt andet diktafonoptagelsen. Mange detaljer kom frem, og pressen gengav disse. Både Ekstra Bladet og TV2 lavede liveblog dæk-ning fra grundlovsforhøret, men selve livebloggen findes ikke længere. På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte, at anklageren i det omtalte grundlovsforhør muligvis har dokumenteret oplysningerne i punkt 1 og 2, men han ved det ikke. Tiltalte ved ikke, om oplysningerne fremgår af en rap-port. Svar på prøver af projektilet kan ikke have været fremme allerede under grundlovsforhøret. ............ Forhold 4 ............ Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke opfatter ordet "vævsrester" som tavshedsbelagt. Oplysningen om skuddet i hælen er derimod isoleret set tavs- hedsbelagt..." / side 10 Tiltalte har supplerende forklaret følgende: "... vedrørende retsbogens side 3, 4. afsnit, at Person 1 ikke kan identifi-ceres ved opslag på nettet. Selve sagen kan findes ved opslag på nettet. Til-talte bad Vidne 2 fjerne nogle andre oplysninger i manuskriptet for at sikre, at Person 1 ikke kunne identificeres, hvilket skete. Der er nedlagt navneforbud vedrørende Person 1's navn. Tiltalte forklarede vedrørende retsbogen side 4, 4. afsnit, at han ikke med sikkerhed kunne vide, at han ville blive forflyttet, men han anså det som en mulighed, som han tog med. Han gik på pension i foråret 2019, og ikke i au- gust, som der står. Han ville udgive bogen i forbindelse med, at han gik på pension, men han og Vidne 2 var begyndt at arbejde på den forinden. Tiltalte forklarede vedrørende side 5 og 8, at hans opslag i POLSAS var uden relevans for bogen. Han slog sagen om Person 1 op, fordi han ville følge op på, om oplys-ningerne i den nævnte artikel var rigtige. Det var ikke til brug for bogen. Han gjorde det i sin egenskab af leder. Tiltaltes afdeling havde i gennemsnit 2-300 verserende sager. Sagerne havde formodentlig en gennemløbstid på 3-4 måneder. Afdelingen efterforskede omkring 7-8.000 sager i alt i tiltaltes tid som chef. På anklagerens spørgsmål forklarede tiltalte, at han så nogenlunde kan huske sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed ad forhold 4. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 584, hvorefter tiltalte til Den Uafhæn- gige Politiklagemyndighed skulle have forklaret "at han havde slået op på nogle af sagerne i forbindelse med udarbejdelsen af bogen. Dette var typisk for at faktatjekke, fordi han ikke ville have, at der kom noget frem i bogen, som ikke var korrekt. Han faktatjekkede typisk i retsbøger/dom og ankla-geskrift. Han huskede ikke konkret i hvilke sager, han havde foretaget faktat-jek". Tiltalte forklarede, at der er tale om en forenklet gengivelse af hans forkla-ring. Tiltalte har kun slået én sag op som beskrevet, og det var sagen om Person 3. Tiltalte har god samvittighed med opslagene. Tiltalte blev foreholdt samme forklaring, hvor han skulle have forklaret "at han ikke kunne huske, at han havde slået sagen op, men afhørte kunne ikke afvise, at det var et opslag for at faktatjekke til bogen. Det kunne det godt have været. Afhørte tilføjede, at der var lavet en TV-udsendelse om Person 3, så det kunne også være opslag i den forbindelse, men afhørte kunne / side 11 ikke huske det." Tiltalte forklarede hertil, at han foretog et faktatjek, og det giver mening, at det ikke var til brug for bogen, for det var retsbøger og lignende, han slog op. Det var kun en af sagerne, han slog op. Han huskede det ikke nøje, da han blev afhørt, da han på det tidspunkt havde været afhørt i 4 timer. Tiltalte blev foreholdt samme forklaring, side 585 om Person 1. Tiltalte forklarede hertil, at sådan har han ikke forklaret. Tiltalte forklarede vedrørende tv-udsendelsen, at den er fra september 2016 og således fra før, han foretog opslaget. Udsendelsen blev lavet med politiets godkendelse. Det var en dels af hans arbejde at slå sagerne op, hvis der kom henvendelser om sagerne. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 577, hvorefter tiltalte skulle have for- klaret: "afhørte vidste godt, at hvis han skrev en bog, så var der en risiko for, at han ville blive forflyttet fra sin daværende stilling som drabschef. At udgi-ve en bog om drabsafdelingen og samtidig være leder for drabsafdeling har-monerede ligesom ikke. Afhørte havde kalkuleret med denne risiko. Afhørte tilføjede, at han ikke havde opfattet sin stilling som et sted, hvor han skulle pensioneres fra. Det var ikke nødvendigvis en slutstilling for ham." Tiltalte bemærkede, at han har forklaret sådan. Han syntes, at det var natur-ligt, hvis han blev forflyttet. Det var en mulighed. Han gjorde derfor ikke ind- sigelse, da det skete.…" Vidnet politiinspektør Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... at han er ledende politiinspektør ved Københavns Politi. Det var han også i 2017-2018. Han var tiltaltes nærmeste leder fra 2015 til tiltalte blev pensio- neret. Tiltalte var ikke "drabschef" men leder af Afdeling 1. I starten af september 2018 blev vidnet første gang bekendt med, at tiltalte var ved at skrive en bog. Tiltalte var til samtale hos vidnet, der ville tilbyde tiltalte en stilling som centerchef, og tiltalte fortalte om bo-gen. Vidnet blev paf. Vidnet troede, at tiltalte ville skrive en bog efter, at han var blevet pensioneret. Vidnet havde ikke hørt rygter om bogen. Det var og er vidnets holdning, at man ikke bør deltage i tv-serier eller skrive bøger til underholdning, når man har en stor og betroet stilling i politiet, som tiltalte havde, men der fandtes ikke en egentlig instruks med forbud mod at skrive bøger. Vidnet skulle lige fordøje nyheden. Han ville tale med sin egen chef, Stilling Person 5. Vidnet mener, at tiltalte senere afleverede forordet og nogle ideer til tv-serien om ubådssagen til ham, som han læste og diskuterede med Person 5. Det er ikke kriminelt at skrive en bog, men vidnet følte, at der var et tillidsbrud mellem ham og tiltalte, fordi vidnet ikke var blevet orienteret. Det var især på grund af tv-serien. Som vidnet ser på / side 12 det, så er det politiets sager og ikke tiltaltes. Vidnet ved ikke, hvorfor han ik-ke tidligere havde fået noget at vide om bogen. Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, afhøringsrapport af 12. december 2018, si-de 516 ff., side 518. Vidnet bekræftede at have forklaret således. Han var ik-ke i tvivl om, at tiltalte kendte vidnets holdning til den slags. Politiet vil ikke deltage i underholdning. De deltager kun, hvis det gavner politiets arbejde. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at når han siger, at især tv-se- rien var et tillidsbrud, er det fordi, sagen var aktuel. Desuden har vidnet ikke læst bogen. Rigspolitiet foretog en ansættelsesretlig vurdering af tiltalte på baggrund af teaseren tv-serien, og vidnet skulle informere tiltalte om afgørelsen. Det var et juridisk spørgsmål og ikke vidnets afgørelse. Der findes ingen retningslinjer om udgivelse af bøger m.v., men i anledning af tiltaltes bog er man nu i gang med at udarbejde retningslinjer. De artikler el-ler bøger, som andre politifolk har skrevet, har ikke givet anledning til pro-blemer. Man skal og skulle have tilladelse til at skrive som bibeskæftigelse. Vidnet har ikke været involveret i selve anmeldelsen, og heller ikke i den juri- diske vurdering af sagen. På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet, at han mener, at politiperso-nale skal søge om tilladelse til al beskæftigelse ved siden af jobbet, men om der er en bagatelgrænse, er han ikke klar over. Det afgørende er, at der ikke må kunne opstå konflikt mellem bibeskæftigelsen og stillingen som polititje- nestemand.…" Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... at hun er forfatter og journalist. Hun har skrevet 10 bøger, heraf 8 om kriminalsager. Hun har arbejdet som kriminal- og retsreporter siden 2001. Vidnet har blandt andet skrevet bogen "Titel 2" om den tidligere krimi- nalinspektør Person 4 og bogen om den tidligere anklager Person 7. Bogen om Tiltalte var hendes 6. eller 7. bog. Hun har også skrevet kriminalromaner. Der var forskel på, hvordan de forskellige bøger blev til. To af bøgerne er samtale bøger, hvor man kan berøre mange forskel-lige emner, også generelle emner. Erindringsbøgerne beskriver personernes liv. Bogen "Titel 1", som denne sag handler om, blev skrevet lidt anderle-des, men det, der er ens for bøgerne, er, at hun bad de pågældende fortælle frit fra erindringen. Vidnet foretog desuden research og skrev noget ned på forhånd. Ideen til denne bog opstod, da tiltalte tiltrådte som chef for Afdeling 1 i 2011. Forlaget var også interesseret i at ud- give en sådan bog. Hun har løbende spurgt tiltalte, om han var interesseret i at skrive en bog, men det var han ikke i en årrække. På et tidspunkt, vist da / side 13 tiltalte havde besluttet sig for at gå på pension, blev han interesseret i projek-tet. Det var i slutningen af 2016 eller i starten af 2017. Det havde ikke noget med ubådssagen at gøre. Det skulle være en erindringsbog om et spændende liv. Vidnet og tiltalte havde ikke en fast aftale om, hvornår bogen skulle ud-komme. Det var mere løst. Der var også en løs aftale med forlaget, hvilket ikke var så almindeligt. Det var tiltaltes ønske, at det skulle være løst. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte ønskede, at bogen skulle udkomme i forbin-delse med, at tiltalte gik på pension. Hun blev ikke indviet i alle detaljer om tiltaltes planer, og det er et stykke tid siden, men hun opfattede det sådan, at han ville vente, til han gik på pension. Hun husker ikke datoen for udgivelsen præcist. Ubådssagen sluttede i 2017. Vidnet blev bedt om at skrive anklager Person 7's bog, og hun var med i retten under sagen. Hun og tiltal-te talte om, om tiltaltes bog skulle udgives i forbindelse med ubådssagen eller efter. Tiltaltes bog udkom før Person 7's bog. De udkom på hver sit forlag. Efter vidnets erfaring er den bedste metode at lade personen, som hun skri-ver om, tale, og det gjorde hun også her. Vidnet skrev på forhånd spørgsmål ned og researchede på alle mulige måder. Hun har været journalist på Ekstra Bladet, og hun søgte blandt andet i Infomedia og i alle de arkiver, som de havde til rådighed. Hun delte typisk 5-6, måske op til 10 links med tiltalte, som "omfavnede" den sag, de skulle tale om. Hun udfærdigede ikke et ma-nuskript på det tidspunkt. Det var vidnets indtryk, at tiltalte ikke havde været involveret i dybden i de forskellige sager. Han havde nærmere "svævet over vandene". Vidnet har selv været ved nogle af gerningsstederne kort efter for-brydelsen var sket, og hun har måske været tættere på nogle af sagerne end tiltalte, der måske har siddet på sit kontor. Hendes tanke med linksene var at klæde tiltalte på til deres samtaler. Hun sendte også links til artikler fra Nordisk Kriminalreportage. Bogen er skrevet i jeg-fortællerstil, da forlaget ønskede dette. Det var en måde, hvor hun som forfatter skrev sig selv ud, selvom det i mange tilfælde var hendes viden, der blev skrevet i bogen. En viden, som hun havde både fra sine egne oplevelser, fra sin research og fra kollegaers informationer. Vidnet blev spurgt nærmere til forhold 1, og den anførte sætning fra sagen om Person 1. Vidnet forklarede hertil, at oplysningerne ikke kom fra til-talte. Det var oplysninger, som vidnet havde fra reportager eller måske fra dommen. Hun synes, at det er ærgerligt, at nogen tror, at det er tiltalte, der har sagt det. Vidnet er medforfatter, og hun har lagt et meget stort arbejde i bogen. Tiltalte lagde navn, ansigt og hukommelse til bogen. Måske kendte tiltalte nogle fagudtryk eller lignende, som vidnet ikke selv ville kunne formulere, og som kom med i beskrivelsen. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte, som hun ikke selv kunne have indhentet. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte, der ikke var offentligt tilgængelige. / side 14 Når hun skriver bøger, lægger hun af etiske grunde et lag af anonymisering hen over oplysningerne i bøgerne. Hun synes, at man ikke behøver at nævne navne på de involverede. Læserne kan selv google for at få nærmere oplys-ninger. Hun er sikker på, at tiltalte var bevidst om sin tavshedspligt. Tiltalte medbragte ikke noter til deres møder. Han var måske nærmere lidt u- forberedt til møderne. De holdt mellem 10-15 møder, primært hjemme hos vidnet. Hun husker, at de mødtes to gange på tiltaltes arbejdsplads på Område efter arbejdstid, hvor de sad ved et mødebord. Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra "Sag". Ad punkt 1: Vidnet forklarede, at hun kender den pågældende sag indgående, da hun dækkede den for Ekstra Bladet. Hun har herunder talt med blandt andre ger- ningsmandens datter. Citatet har vidnet skrevet ind i bogen. Oplysningerne kommer ikke fra tiltalte. Ad punkt 2: Vidnet forklarede, at hun skrev sætningen ind i bogen. Hun har hørt oplys- ningerne fra flere kilder, da Ekstra Bladet talte med pårørende, politifolk med flere. Hun syntes, at det var en overraskende oplysning. Hun har talt med fle-re andre journalister på Ekstra Bladet, blandt andre Person 8. Hun fik oplysninger blandt andet fra livebloggen, hvor man kunne læse en transskri-bering af gerningsmandens diktafonoptagelse. Hun talte med kollegaer, der havde været til stede i retten, og hun har interviewet forsvareren i ankesagen, så hun har selv bidraget med rigtig mange oplysninger til dette kapitel. Tiltal-te har nok bemærket, at det var grotesk eller paradoksalt, og så flettede hun denne bemærkning ind i den sætning, der kom med i bogen. Hun kan i dag ikke sige præcist, hvor oplysningen stammer fra, men det er ikke fra tiltalte. Ad punkt 3: Vidnet forklarede, at oplysningerne stammer fra liveblogs og fra samtaler med gerningsmanden og med andre journalister. Alene ordet "hårrejsende"kom fra tiltalte. Det er hans personlige kommentar. Vidnet har skrevet hvert et ord i bogen. Ad punkt 4: Vidnet forklarede hertil, at oplysningen kommer fra obduktionserklæringen, som er gengivet i dommen. Punkt 5 og 6 Vidnet forklarede, at hun mener, at oplysningerne vedrørende vævsresterne kommer fra livebloggen, men hun husker ikke præcist, hvor de kommer fra, men de kommer fra hende. / side 15 Ad punkt 7: Vidnet forklarede, at oplysningerne stammer fra dommen, hvor mentalunder- søgelsen blev gengivet. Hun har fået aktindsigt i dommen. Hun dækkede ikke selv nogen af retsmøderne i sagen. Hun har været kriminalreporter i 20 år, og hun har gennem tiden fået oplys- ninger under hånden fra forskellige kilder. Noget af det, der står i bogen, kan måske stamme fra sådanne kilder. Hun ønsker ikke at svare på, om hun har talt med Nordsjællands Politi om udtalelsen i punkt 2. De samtaler, som hun havde med tiltalte, blev optaget på bånd. Vidnet skrev derefter teksten, hvor hun blandt andet støttede sig til samtalen. Båndene blev slettet, da den sidste korrektur var sendt af sted. Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at oplysningerne stammer fra en ar- tikel. Detaljerne har vidnet bidraget med på baggrund af hendes research. Fakta om sagerne kom fra hende. Tiltalte bidrog med sin personlige historie, fx med oplysninger om, hvor han befandt sig, da han modtog det første op-kald om den pågældende forbrydelse, hans overvejelser som leder og gene-relle tanker. Hvert interview tog 20-30 minutter. Tiltalte har aldrig fortalt hende noget og sagt, at hun ikke måtte skrive, at det kom fra ham. Alle op-lysninger om sagerne stammer fra aktindsigt, fra andre journalisters erfarin-ger samt fra vidner og andre kilder, som hun ikke kan komme ind på. De stammer ikke fra tiltalte. Vidnet mener, at de to møder på Område, fandt sted i henholdsvis maj og december 2017. Det første af disse møder fandt sted i forbindelse med et mediekursus. Tiltalte slog ikke op i POLSAS eller andre steder under deres møder. De sad ikke på hans kontor. Vidnet har blandt andet skrevet bøgerne "Titel 2", "Titel 3", og bogen om Person 4 og Person 9. Tiltalte var drabschef af en nyere tid, end de tidligere drabschefer. I gamle dage kunne man tage telefon-en og komme til at tale med lederen. Nu skal man igennem flere led, hvilket er mere bøvlet for journalister. Tiltalte var meget påpasselig med at give vid-net oplysninger, også mere påpasselig end de tidligere drabschefer. Der har ikke været beskyldninger om overtrædelse af tavshedspligt i forbindelse med de andre bøger, som hun har skrevet. Måske var den tidligere kriminalinspek-tør Person 4 mere involveret i de enkelte sager og kendte mere til detaljerne, end tiltalte gjorde. På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet vedrørende forhold 2, punkt 2, at oplysningen kommer fra vidnets kolleger. Hun husker ikke, hvor ordet vævsrester kommer fra. Vedrørende forhold 2, punkt 5, forklarede vidnet, at hun mener, at oplysnin- gerne stammer fra en liveblog, men hun kan ikke komme det nærmere. Hun har talt med rigtig mange mennesker, og kan derfor ikke huske det præcist. / side 16 Vidnet blev foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed den 27. februar 2019, ekstrakt 2, side 555, hvorefter vidnet blandt andet har forklaret: "... at de mødtes personligt, hvorefter de talte om en af sagerne. Hvis det fx var bombesagen fra Ejendom, så ville afhørte forinden have researchet på den sag. Afhørte tilføjede, at hun selv havde dækket netop den sag for Ekstra Bladet i sin tid. Afhørte tilføjede, at hun også havde overværet alle retsmøder i ubådssagen. Tiltalte fortalte herefter ud fra sin egen erindring om sagen. Hvis Tiltalte gik i stå, havde afhørte artikler om sagen, så hun kunne spørge ind til detaljer, der kunne hjælpe Tiltalte videre i sin erind-ring." Vidnet bekræftede, at hun har forklaret sådan. Vidnet blev foreholdt samme forklaring, samme side: "Afhørte forespurgt om, hvor mange gange, at hun mødtes med Tiltalte. Afhørte forklarede, at det kunne hun ikke sige, men de talte kun om en en-kelt af sagerne ved hvert møde. Afhørte oplyste, at kapitlet om Tiltaltes private forhold havde taget længst tid." Vidnet forklarede hertil, at de talte om en enkelt sag hver gang, eller måske 1-2 sager. Møderne tog måske en ½ dag. Hun tænkte på, om læserne kunne identificere personerne. Det er ikke ulov-ligt at skrive navnet på personerne, men hun syntes ikke, at navnene skulle med. Det er ikke "meget meget nemt" at identificere alle de i bogen omtalte personer. Vidnet blev foreholdt samme forklaring, side 556, hvorefter hun skulle have forklaret: "Når afhørte skrev sine bøger, så holdt hun også navne udenfor, også selv om alle reelt vidste, hvem der blev skrevet om". Vidnet forklarede hertil, at man ikke ud fra bogen alene kan se, hvem de på- gældende personer er. Det er rart, syntes hun. Tiltalte godkendte det, der stod i bogen, men han spurgte meget ind til, hvor hun havde oplysningerne fra. Alt, hvad der står i bogen, har tiltalte godkendt. Hun har bearbejdet oplysningerne, så bogen er blevet spændende at læse. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at forurettede i sædeligheds- sager ikke kan identificeres. Der er navneforbud vedrørende Person 1's navn. Man kan ikke google sig frem til hendes identitet.…" Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: / side 17 "... at han har været anklager, og han mødte som anklager under byrettens hovedforhandling af "Sag". Vidnet var ikke anklager i grundlovs-forhøret, og han mødte heller ikke i ankesagen. Det var en sag, der optog pressen meget. Pressen bad allerede tidligt om aktindsigt i anklageskriftet. Sagen blev hovedforhandlet ved Retten på Frederiksberg, og der var et stort presseopbud. Han gav interview flere gange til TV, også efter domsafsigel-sen. Den skrivende presse var til stede ved retsmøderne, og de lyttede med ved hans interviews. Han ved ikke, hvor mange artikler, der blev skrevet. Vidnet hørte om skyderiet den tirsdag, hvor det skete, og dagen efter holdt de møde om sagen. Både efterforskere og anklagere var til stede. Vidnet fik at vide af sin chef, at han skulle være anklager på sagen, da han havde tid til det, og da det skulle være en erfaren anklager. Politikommissær Person 10 skulle være leder af efterforskningen. Sammen med Person 10 dannede vidnet sig et overblik over sagen. Vidnet fulgte løbende efterforskningen. Gerningsmanden erkendte sig skyldig i grundlovsforhøret, men der skulle al-ligevel foretages forskellige efterforskningsskridt. Der skulle også udarbejdes en mentalundersøgelse. Selvom gerningsmanden tilstod, udelod vidnet ikke nogen oplysninger under hovedforhandlingen. Han mener, at han havde alt materiale med i retten, og at alt var bilageret for en sikkerheds skyld i tilfælde af, at gerningsmanden alligevel ikke tilstod. Vidnet har læst tiltaltes bog "Titel 1". Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra "Sag". Vidnet forklarede vedrørende punkt 1, at han er ret sikker på, at gernings- manden gav udtryk for dette. Hele forløbet blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde i sin lomme, men om oplysningerne fremgik af lydfi-len eller af en afhøringsrapport, husker han ikke. Lydfilen blev afspillet under hovedforhandlingen. Vidnet mener, at gerningsmanden sagde noget i den stil på lydfilen. Vidnet havde anmodet om lukkede døre under afspilningen i ret-ten, da man kunne høre, at advokaten udåndede og døde. Han fik ikke med-hold i anmodningen, så filen blev afspillet for åbne døre under retsmødet. Vidnet afspillede hele optagelsen, hvor man blandt andet kunne høre, at ger- ningsmanden sagde til sig selv, at han skulle have taget flere patroner med. Kort tid efter drabet og drabsforsøget blev gerningsmanden stoppet af en be-tjent. Gerningsmanden sagde til betjenten noget i stil med, at han ville have skudt sig selv. Han forklarede det vist også i retten. Vidnet mener, at ger-ningsmanden sagde i retten, at han ville have brugt en patron på sig selv. På overvågningsvideoen kunne man se, at gerningsmanden tog sin taske med, da han forlod retslokalet. Man fandt efterfølgende et afskedsbrev, som gernings- manden havde skrevet. Brevet lå på et bord. Der stod "Politi" på brevet. Det kan også være, at det var i brevet, at det stod, at gerningsmanden ville gøre en ende på sig selv. Vedrørende punkt 2 forklarede vidnet, at han ikke husker oplysningen. Han / side 18 mener, at han ville kunne huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen. Hvis oplysningen var i sagen, burde det være i en rapport fra Nordsjællands Politi. Han husker, at der var lidt panik, da Nordsjællands Politi skulle under- rette den dræbtes hustru. Det er en type oplysning, som man som anklager ville dokumentere, hvis gerningsmanden havde sagt, at han ikke havde gjort det, men gerningsmanden i denne sag tilstod. Han ved ikke, om det er rigtigt, at den dræbtes hustru sagde dette. Vidnet forklarede vedrørende punkt 3, at han afspillede hele lydfilen under hovedforhandlingen, og dialogen fremgik heraf. Vidnet forklarede vedrørende punkt 4, at han husker oplysningen fra sagen. Det kom frem under hovedforhandlingen, at projektilet var gået igennem den forurettede ekssvigersøns hæl. Vidnet dokumenterede rapporterne fra 3D- skanningerne af både den dræbte og ekssvigersønnen blandt andet for at be- vise, hvor tæt sidstnævnte var på at dø. Herunder kom det frem, at projekti-let var gået gennem forurettedes hæl. Vidnet gjorde under hovedforhandlin-gen meget ud af disse oplysninger. Vidnet forklarede vedrørende punkt 5, at han ikke husker, om oplysningen kom frem under hovedforhandlingen. Københavns Byret havde et erstat-ningskrav vedrørende en ødelagt rude, hvori der sad et projektil. Alle projek-tiler var gået gennem ofrene, så det var indlysende, at der sad vævsrester på projektilerne, som alle blev fundet i fogedrettens lokaler. Vidnet forklarede vedrørende punkt 6, at han dokumenterede oplysningerne under hovedforhandlingen. Han gjorde meget ud af at få disse oplysninger frem. Vidnet forklarede vedrørende punkt 7, at mentalundersøgelsen blev doku- menteret under hovedforhandlingen. Han mener, at oplysningerne blev gengi- vet af pressen. Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han kender tiltalte fra politiet, hvor de har arbejdet sammen i mange år. De var kollegaer fra 2013 og frem. De ses ikke privat. Vidnet ringede til tiltalte, da han havde læst om sagen mod tiltalte i Berlingske Tidende, der havde fået aktindsigt i anklageskriftet. Vidnet husker som sagt ikke oplysningen i forhold 2, punkt 2, om den dræb-tes hustrus udtalelse. Da han læste bogen, var det ikke en oplysning, han studsede over. Om han har set oplysningen i sagen, husker han som sagt ik-ke. Vidnet havde ikke brug for at dokumentere en sådan oplysning under ho- vedforhandlingen, da gerningsmanden erkendte sig skyldig. Vedrørende oplysningen om vævsrester på projektilet i punkt 5 forklarede vidnet, at han ikke husker, om oplysningen kom frem under hovedforhandlin- gen. Der var som sagt et erstatningskrav, men oplysningen om vævsrester / side 19 fremgik ikke heraf.…" Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... at han har været ansat i Københavns Politi i 42 år. Han var ansat i samme afdeling, Afdeling 1, som tiltalte i 20 år. Han fra-trådte i august 2020. Forsvareren dokumenterede fra sin tillægsekstrakt 3 et foto af forsiderne på en række bøger om "true crime". Vidnet forklarede, at han har skrevet en af bøgerne, nemlig bogen "Titel 4", som udkom i 2017. Bogen beskriver forskellige straffesa-ger. Beskrivelsen er baseret på artikler, som vidnet tidligere havde skrevet til Nordisk Kriminalreportage. Nogle i Københavns Politis ledelse, som havde tilknytning til Nordisk Kriminalreportage, havde bedt efterforskerne om at skrive artikler om sager. De fleste af de artikler, som vidnet skrev, blev gen-brugt i vidnets bog i bearbejdet form. Han skrev artiklerne i en periode, hvor der var en del negativ presse om politiet, herunder at de ikke opklarede sa-gerne. Vidnet ville gerne fortælle, at sådan forholdt det sig ikke, og at de ar-bejdede næsten døgnet rundt med sygdom på grund af stress til følge. Det syntes han også, at de skyldte befolkningen, for politiet kan mærke lettelsen hos de forurettede, når politiet opklarer sagerne. Det skaber tryghed i befolk-ningen, når forbrydelser opklares. Når efterforskerne skrev artikler overvejede de nøje, hvordan de skulle over- holde tavshedspligten. Artiklerne i Nordisk Kriminalreportage blev på for-hånd godkendt af ledelsen i Københavns Politi, f.eks. af Person 11 eller Person 12. Derefter blev de sendt til Nordisk Kriminalreportage, der også gennemgik og godkendte dem inden trykning. Nordisk Kriminalreportage stoppede i 2018. Det blev sagt, at det, der tidligere havde været tilladt at skrive, nu pludselig blev halvkriminaliseret, hvilket gjorde efterforskerne u-trygge ved at skrive. Vidnet ved ikke, om der var en juridisk begrundelse. Der blev ikke sendt en skriftlig besked eller vejledning ud om det. Nordisk Kriminalreportage udgav vidnets bog. Bogen blev ikke forinden fo- relagt nogen i ledelsen. Han nævnte ikke på forhånd bogen for Vidne 1. Mange efterforskere har skrevet bøger, og det er helt uforståeligt, at skriv-ning pludselig blev forbudt. Vidnets bog udkom i efteråret 2017. Vidnet mente ikke, at han havde grund til på forhånd at gå til ledelsen og underrette dem om bogen. Det havde ingen gjort før. Vidnet kender de fleste af de bøger, der ses på forsvarerens bilag. Han har al- drig hørt, at nogen har søgt om tilladelse til at udgive en bog. Det er i forfat- terens egen interesse, at man ikke går i detaljer med beskrivelsen af sagerne. Vidnet mener, det er underligt, at man kan vise alt i tv-udsendelser om krimi- nalsager, men at man ikke må skrive det samme i en bog. / side 20 Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakten, side 5, hvor vidnet i forordet til sin bog takker for, at bogen kunne blive til. Vidnet forklarede, at dette var på grund af artiklerne i Nordisk Kriminalreportage. Artiklerne i Nordisk Krimi-nalreportage var meget detaljerede, og der var billeder af gerningssteder osv. Jo ældre sagerne var, jo mere detaljerede var beskrivelserne. Der er regler i politiet med hensyn til bibeskæftigelse. Det er bibeskæftigelse, hvis man har et lønnet ansættelsesforhold eller egen virksomhed med cvr. nr. Han opfattede ikke sin forfattervirksomhed som bibeskæftigelse. Han gav Vidne 1 et eksemplar af sin bog, og Vidne 1 blev glad for den. Han sagde ikke, at vidnet skulle være kommet til ham før udgivelsen.…" Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret udskrift af dommene i de omhandlede sager samt en lang række artikler fra danske medier. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han modtager tjeneste- mandspension. Han har desuden indtægter fra foredragsvirksomhed og fra medvirken som ekspert ved tv-serier om "true crime." Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Generelt ad forhold 1-3 Retten lægger til grund, at citaterne i anklageskriftet er gengivet rigtigt fra tiltaltes bog. Forhold 1 Citatet indeholder oplysninger om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen. Retten lægger til grund, at tiltalte må have haft kendskab til oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, som efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningerne om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen, fremgår af byrettens dom i sagen. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at / side 21 oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Tiltalte og medforfatteren til bogen, Vidne 2, har forklaret, at retten har nedlagt navneforbud vedrørende den forurettede kvinde, og at man ved søgning på nettet ikke kan identificere kvinden. Anklagemyndigheden har ikke imødegået disse oplysninger, og retten lægger derfor til grund, at kvinden alene kan identificeres af en snæver kreds af personer. Som følge af det ovenfor anførte finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 2 Ad punkt 1 Citatet indeholder oplysninger om gerningsmandens selvmordsplan. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at gerningsmanden i et interview med Ekstra Bladet - efter den endelige dom i Højesteret og forud for udgivelsen af tiltaltes bog – selv har omtalt sine selvmordsplaner, herunder at han stadig havde planer om at tage sit eget liv. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 2 Hverken tiltalte eller vidnet Vidne 2 har kunnet eller villet forklare, hvor oplysningen om den dræbtes hustrus udtalelse stammer fra. Vidne 3, der var anklager på sagen, da den blev hovedforhandlet i byretten, har forklaret blandt andet, at han var i besiddelse af alle sagens akter, at han ikke husker oplysningen fra sagen, og at han mener, at han ville have kunnet huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen. / side 22 Anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling i Københavns Politi. Retten må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at oplysningen ikke indgik i den pågældende sag hos Københavns Politi. Som følge heraf har anklagemyndigheden ikke bevist, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling, og allerede af denne grund frifindes tiltalte for den principale tiltale. Retten kan efter bevisførelsen, der alene har bestået af de ovennævnte forklaringer og dokumentation af dommen, ikke lægge til grund, at den dræbtes hustru har udtalt sig som anført. Som følge heraf frifindes tiltalte også for den subsidiære tiltale. Ad punkt 3 Citatet indeholder oplysning om en dialog mellem gerningsmanden og den forurettede umiddelbart før, at gerningsmanden skød den forurettede. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Dialogen blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde på sig. Det fremgår blandt andet af dialogen, at den forurettede beder for sit liv, hvilket findes at være en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den omhandlede straffesag blev dækket massivt af medierne fra umiddelbart efter gerningstidspunktet og frem, herunder i forbindelse med alle retsmøder i sagen. Det lægges endvidere til grund, at optagelserne på gerningsmandens diktafon blev afspillet for åbne døre under hovedforhandlingen i byretten, og at indholdet heraf blev gengivet massivt i medierne og var offentligt tilgængelig forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 4 Citatet indeholder oplysning om, at et skud gik igennem den forurettedes højre hæl. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en / side 23 personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningen fremgår blandt andet af den supplerende sagsfremstilling i Højesterets dom i sagen. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været nævnt i mindst en artikel i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, da tiltalte udgav sin bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 5 Citatet indeholder oplysning om, at politiets tekniske undersøgelser påviste vævsrester fra den ene af de forurettede på et projektil, der havde ramt og knust det ene lag glas i et vindue i lokalet. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at oplysningen om den forurettedes væv på projektilet er en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen om forurettedes væv på projektilet ikke har været offentligt fremme før udgivelsen af tiltaltes bog. Den forurettede er ikke nævnt med navn i tiltaltes bog, men på baggrund af den massive medieomtale af gerningsmanden og hans familie, herunder med navns nævnelse fordi de pågældende selv er stået offentligt frem, lægger retten til grund, at den forurettede, som er gerningsmandens tidligere svigersøn, kan identificeres af en bredere kreds af personer. Under disse omstændigheder findes det bevist, at tiltalte forsætligt har videregivet fortrolige oplysninger, som er omfattet af hans tavspligt. Den omstændighed, at Vidne 2 muligvis også har kendt oplysningen, eventuelt fra en hemmelig kilde, findes ikke at kunne føre til et andet resultat, da tiltalte som forfatter til bogen og i kraft af sin stilling som leder i Københavns Politi har bekræftet, at oplysningen er rigtig. Som følge heraf findes tiltalte skyldig efter den principale tiltale, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Retten finder ikke grundlag for at / side 24 henføre forholdet under straffelovens § 152, stk. 2. Ad punkt 6 Citatet indeholder oplysning om, hvor mange skud den dræbte advokat blev ramt af, og hvor det ene skud mere præcist havde ramt. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger til grund, at oplysningerne har været genstand for massiv medieomtale, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 7 Citatet indeholder oplysninger, som stammer fra mentalundersøgelsen af gerningsmanden. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Under hensyn hertil og da gerningsmanden som ovenfor nævnt selv er trådt offentligt frem i et interview med Ekstra Bladet om sagen, finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 3 Det omhandlede citat indeholder oplysning om en straf for hæleri, som / side 25 Person 2's søn blev idømt i 2012. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt dommen i kraft af sin ansættelse i Københavns Politi. Retten finder, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er fortrolig og undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været omtalt i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, før tiltalte udgav sin bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3, og tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 4 Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte foretog de i tiltalen beskrevne opslag i politiets sagsbehandlingssystem kaldet polsas. På baggrund af tiltaltes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed lægges det til grund, at tiltalte foretog opslagene for at lave faktatjek til sin bog, da han ville sikre sig, at oplysningerne i bogen blev rigtige. Denne forklaring understøttes af det faktum, at de to sager, som tiltalte slog op, er beskrevet i tiltaltes bog, og af den omstændighed at tiltalte og medforfatteren Vidne 2 nærmede sig den afsluttende fase med skrivningen af bogen på det tidspunkt, hvor tiltalte foretog opslagene. På denne baggrund finder retten det godtgjort, at tiltaltes opslag ikke var tjenstligt begrundet, men derimod var begrundet i et ønske om at tjekke fakta til den bog, som tiltalte som privatperson var i gang med at skrive. Som følge heraf finder retten det bevist, at tiltalte har krænket privates eller det offentliges ret, og det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffastsættelse Straffen fastsættes til 15 dagbøder á 1.000 kr., jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3, og § 155, 1. punktum. Forvandlingsstraffen for dagbøderne er fængsel i 15 dage. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med 15 dagbøder á 1.000 kr. / side 26 Forvandlingsstraffen er fængsel i 15 dage. Tiltalte og statskassen skal betale sagens omkostninger med halvdelen hver. Dommer /	Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 28. september 2021 i sag SS 1-6310/2021 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1959)</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 5. marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens 8 152, stk. 2,jf. stk. 1, subsidiært straffelovens 8 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen 7 <anonym>Titel 1</anonym> 71 der blev udgivet den <anonym>Dato</anonym> 2018, med fortsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet <anonym>Person 1</anonym> på side 112: <anonym>Citat fra bog 1</anonym> 2 straffelovens 8 152, stk. 2,jf. stk. 1, subsidiært straffelovens 8 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen 71 <anonym>Titel 1</anonym> 1 der blev udgivet den <anonym>Dato</anonym> 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold; idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet 7 <anonym>Sag</anonym> 11 på side 224 248: 1 <anonym>Citat fra bog 2</anonym> 2 <anonym>Citat fra bog 3</anonym> 3 <anonym>Citat fra bog 4</anonym> 4 <anonym>Citat fra bog 5</anonym> 5. <anonym>Citat fra bog 6</anonym> 6. <anonym>Citat fra bog 7</anonym> 7. <anonym>Citat fra bog 8</anonym> 3 straffelovens $ 152, stk. 2,jf. stk. 1, subsidiært straffelovens 8 264 d, stk. 1, ved som forfatter til bogen 71 <anonym>Titel 1</anonym> 7 der blev udgivet den <anonym>Dato</anonym> 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold; idet de i bogen blandt andet er anført i kapitlet 71 <anonym>Person 2</anonym> 1 på side 258: 11 <anonym>Citat fra bog 9</anonym> 4 straffelovens 8 155, 1. pkt., ved at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han uden tjenstlig anledning den 21. februar 2018 mellem kl. 14.59 og 15.05 foretog 10 opslag i POLSAS på sagen med <anonym>Jnr. 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> og den 28. februar 2018 mellem kl. 14.21 og 14.27 foretog 7 opslag i POLSAS på sagen med <anonym>Jnr. 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> ") hvilke sager senere var omtalt i bogen 7 <anonym>Titel 1</anonym> der blev udgivet den <anonym>Dato</anonym> 2018. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politiinspektør <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 2 <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han har været ansat i Københavns Politi som leder af <anonym>Afdeling 1</anonym> fra 1 juni 2011 til udgangen af 2018. I forbindelse med, at han udgav bogen 71 <anonym>Titel 1</anonym> fik han at vide, at bogudgivelsen ikke var forenelig med, at han fortsatte i sin stilling. Kort efter modtog han en meddelelse om forflytning til en stilling som leder af <anonym>Afdeling 2</anonym> Han fik at vide, at han kunne gøre indsigelse mod forflytningen; men han valgte ikke at gøre det. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte fortalte historierne til <anonym>Vidne 2</anonym> der skrev dem ned. De er begge forfattere til bogen juridisk set; 0g de deler bibliotekspengene. Tiltalte ved, hvad der står i bogen: Han har læst den flere gange; og han står inde for indholdet. Det; der kom til at stå i bogen; var resultatet af et teamwork og en forhandling mellem tiltalte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte fik allerede i 2011 tilbud fra flere forlag om at udgive en bog om konkrete sager. Flere retsreportere havde også henvendt sig. <anonym>Vidne 2</anonym> spurgte ham flere gange, første gang i 2011/2012. Tiltalte var på det tids-punkt ikke interesseret i at udgive en bog, men som tiden gik, og mange inte-ressante sager blev opklaret i hans afdeling; tænkte han; at offentligheden kunne blive klogere på politiets arbejde, hvis han skrev en bog om det. I ef-teråret 2016 var han nået til det punkt, hvor han syntes;, at det gav mening at skrive 0g udgive en bog sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> Han og <anonym>Vidne 2</anonym> talte med Politikens Forlag i begyndelsen af 2017, og de skrev kontrakt med forlaget i marts 2017 med henblik på udgivelse af bogen i 2019-2021. Tiltal-tes plan var at udgive bogen efter; at han var gået på pension; hvilket på grund af hans alder kunne være i 2019,2020 eller 2021. Den tidligere krimi-nalinspektør <anonym>Person 4</anonym> havde udgivet bøger; herunder mens han stadig var i tjeneste; men tiltalte foretrak først at udgive bogen; når han var blevet pensi-oneret. Tiltalte vidste godt; at han ikke kunne blive i sin stilling, hvis han ud-gav bogen; men han regnede ikke med; at det kunne få strafferetlige konsek-venser at udgive bogen Hensigten med at skrive bogen var som sagt at for-tælle om politiets arbejde. Han modtog et honorar på i alt 90.000 kr: <anonym>Vidne 2</anonym> fik et tilsvarende beløb. Herudover får de en procentdel af salget; hvis der kom flere oplag. Københavns Politi foretog en strukturændring i 2018, og ændringerne med- førte, at han overvejede at gå på pension. Han var også nået til et punkt; hvor hans "rygsæk var fyldt" med alle de sager, som han havde arbejdet med gen- nem årene. Pensionering ville give ham mulighed for at beskæftige sig med noget andet. Tiltalte havde sagt nej til flere anmodninger om at skrive en bog om u-bådssagen; men han valgte at deltage som konsulent i en tv-serie om u- bådssagen. Bogen udkom i 2018, mens han stadig var leder af <anonym>Afdeling 1</anonym> Det var som sagt hans forventning at han derefter ville blive flyttet fra afdelingen; 0g derfor gjorde han ikke indsigelse; da det skete. Det var en naturlig følge. For eksempel ønskede man undgå, at medarbejderne i afdelingen kom ud for at skulle svare på, om deres chef skrev om de sager; de aktuelt arbejdede med. Arbejdet med bogen blev påbegyndt efter det første møde med forlaget;, så det var i slutningen af 2016 eller begyndelsen af 2017. Han havde selv note-ret en række sager, som han syntes, var interessante, 0g <anonym>Vidne 2</anonym> havde en liste med 60 sager, hun havde fundet frem. De udvalgte sammen 10 sager til bogen. De aftalte møder, og tiltalte fik researchmateriale tilsendt fra <anonym>Vidne 2</anonym> inden møderne. De mødtes nok 12-15 gange; og de talte om en sag ad gan-gen. Tiltalte fik typisk 3-8 links tilsendt forud for hvert møde. Han fortalte om sagerne, som han huskede dem, og <anonym>Vidne 2</anonym> føjede til efter de oplys-ninger; som hun havde fundet. Hun havde været retsreporter og kendte man-ge i dette miljø. Deres møderække strakte sig fra begyndelsen af 2017 og indtil sommeren 2018. Han mener; de afleverede manuskriptet før sommerfe-rien 2018. Tiltalte så og læste de links, som han fik tilsendt fra <anonym>Vidne 2</anonym> om sagerne. Det kunne være artikler eller tv-udsendelser. Han søgte ikke oplysninger om sa- gemne i POLSAS. Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 156, forord til bogen; hvor tiltalte har skrevet følgende: 'Jeg ønsker at bidrage til at tegne et professionelt bille-de af disse grove forbrydelser; så læserne ikke kun kender dem fra medier-ne" Tiltalte forklarede; at han blandt andet ville fortælle om omfanget af en efterforskning; og at det ikke er en enkelt efterforsker; der opklarer en sag; men en indsats af et hold af efterforskere, teknikere; retsmedicinere osv. Det var ikke meningen at give flere detaljer om sagerne; end befolkningen allere-de havde fået via medierne Tiltalte overvejede, om han kunne gå for vidt. Han tænkte, at folk ville læse bogen for at forstå, hvilken størrelse politiet er, Langt de fleste punkter; der er nævnt i den oprindelige anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed, er ikke en del af tiltalen; da anklagemyndigheden fandt ud af, at det ikke var hemmelige oplysninger. Tiltalte har ikke indhentet samtykke fra nogen til videregivelse af oplysninger i bogen. Han overvejede det i én af sagerne; men han og <anonym>Vidne 2</anonym> besluttede, at det var et enten eller. Enten skulle der indhentes samtykke fra alle, ellers fra ingen. Alle personer er anonyme; men personerne kan identificeres ved få klik på nettet, så det gav ikke mening at skjule nogen af oplysningerne. Til-talte har samlet oplysninger; som i forvejen var kendt i offentligheden. Tiltalte mener ikke; at de i forhold 1-3 nævnte forurettede og gerningsmænd har fået en ny "tur i møllen" . Han ville tværtimod fortælle, at der var en skæbne bag historierne; og han mener; at de pågældende har haft forståelse for dette. Han overvejede; hvilke sager han ville skrive om, men ikke om det var forkert at bringe dem frem i offentligheden igen. De fem mellemledere; der arbejde under ham i hans afdeling, vidste godt, at han skrev på bogen Hans egen nærmeste chef, politiinspektør <anonym>Vidne 1</anonym> fik det også at vide, men tiltalte husker ikke, hvornår han fortalte ham det. Det var ikke nogen hemmelighed i organisationen; at han på et tidspunkt ville skrive en bog; Han omtalte bogen ved flere lejligheder; I augustlseptember 2018 var han til samtale hos <anonym>Vidne 1</anonym> der tilbød ham en ny og højere rangerende stilling; end den han havde. Tiltalte afslog og fortalte om bogen; der var på vej. <anonym>Vidne 1</anonym> var ikke klar over; at tiltalte skrev på en bog; og han blev ærgerlig over at høre det. Tiltalte blev overrasket over; at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke vidste det. Tiltalte bad om et møde med <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Person 5</anonym> som var <anonym>Vidne 1's</anonym> chef: Den 28. september 2018 var tiltalte til samtale hos <anonym>Person 5</anonym> Tiltalte hav-de efter anmodning skrevet et notat om sine planer for bogen; som han afle-verede til <anonym>Person 5</anonym> Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 593, notat udarbejdet af til-talte dateret den 12. september 2019. I april-juni 2018 blev han; <anonym>Vidne 2</anonym> 0g forlaget enige om, at bogen skulle udgi- ves i oktober 2018. Tiltalte tænkte ikke på at give besked til ledelsen om, at bogen udkom; før han gik på pension: Han vidste som sagt godt, at han ville blive forflyttet efter udgivelsen. Han fravalgte ikke bevidst at fortælle ledelsen om udgivelsen; da han ikke var ærekær eller bange for at miste sin stilling. Han havde fortalt om bogen i sin egen afdeling; 0g da rygterne altid går hurtigt på en arbejdsplads, regnede han med, at både ledelse og medarbejdere i Københavns Politi havde hørt, at han skrev på en bog; Tiltalte fungerede i sin nye stilling i 3-5 måneder: Han søgte om tilladelse hos Rigspolitiet til at arbejde som konsulent på en tv-serie om ubådssagen; hvil-ket han fik afslag på, og derfor valgte han at gå på pension pr: 1. august 2019. Tiltalte tænkte ikke på, om han burde have søgt om tilladelse til bibe - skæftigelse; inden han skrev bogen; da han som sagt først ville have skrevet den, efter han var blevet pensioneret. Tiltalte er bekendt med reglerne om tavshedspligt. Sagen mod den tidligere chef for <anonym>Politiafdeling</anonym> <anonym>Person 6</anonym> blev efterforsket i tiltal-te afdeling men tiltalte var ikke selv efterforsker. Han er bekendt med, at op-lysninger; der har været fremme under retsmøder; kan blive underlagt tavs-hedspligt senere. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 69, høringssvar af 26. oktober 2018. Tiltalte forklarede; at det er rigtigt, at han skrev; at han ville indberette bibe- skæftigelse i forbindelse med bogudgivelsen. Bogen var på dette tidspunkt skrevet og trykt:. Tiltalte blev endvidere foreholdt ekstrakt 2, side 570 ff. 9 afhøringsrapport si-de 579. Tiltalte forklarede, at han har forklaret sådan: Det, som pressen vide-regav var et resumé og ikke en detaljeret beskrivelse På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det forud for, at han blev bedt om høringssvar; ikke var hans opfattelse; at han skulle oplyse om bogen som bibeskæftigelse. Det er rigtigt; at han som sikkerhedsgodkendt skulle oplyse, hvis han havde anden beskæftigelse, men det handlede om risiko for et afhængighedsforhold; der var uforeneligt med arbejdet i politiet. Da han i 2018 var til samtale hos <anonym>Vidne 1</anonym> blev han som sagt tilbudt el-ler opfordret til at søge en nyoprettet stilling som centerchef; som ville være en forfremmelse. I forbindelse med en planlagt organisationsændring skulle der oprettes to lederstillinger mellem <anonym>Titel 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Lederen skulle være chef for flere afdelinger. Tiltalte syntes; det var en uhensigtsmæs-sig struktur. Det var det; mødet blev indledt med, men tiltalte havde allerede på det tidspunkt besluttet; at han ville videre til noget andet uden for politiet. Tiltalte forklarede ad tiltalen i forhold 4, at han ikke havde adgang til de arki- verede straffesager. Han har ikke rekvireret sager fra arkivet De havde kun de verserende sager i afdelingen:. Den eneste adgang til afsluttede sager var gennem POLSAS eller medierne Tiltalte mødtes som sagt med <anonym>Vidne 2</anonym> 12-15 gange. Som udgangspunkt mødtes de hjemme hos <anonym>Vidne 2</anonym> men en enkelt gang mødtes de hos tiltalte privat og et par gange på tiltaltes kontor på <anonym>Område</anonym> efter arbejdstid. Han har ikke i den forbindelse foretaget opslag i POLSAS. Hvis han havde benyttet den fremgangsmåde; ville der have været opslag vedrørende flere sager. Tiltalte blev forevist manuskorrektur; tillægsekstrakt 2, side 1-80. Tiltalte forklarede, at han flere gange under processen med bogen modtog korrektu-rer: På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte; at han havde adgang til sags- akterne; da sagerne i sin tid blev efterforsket. De var 65 mand i afdelingen; 0g de efterforskede mere end 200 sager i den tid, hvor tiltalte var chef for af- delingen. Det var kun få af sagerne, som han kendte i detaljer. Forhold 1 Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han kender sagen om <anonym>Person 1</anonym> gennem sin sparring med efterforskningslederen. Tiltalte var på ferie, da overfaldet skete, men han talte i telefon med lederen i ferien. Op- lysningerne om kvindens tilstand, da hun blev fundet; mener han ikke er for- trolig, da oplysningerne stod i anklageskriftet og har været offentligt tilgæn - gelige. Han har ikke indhentet samtykke fra den forurettede kvinde til at vi- derebringe oplysningerne. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 596, mail af 17.november 2018 fra forurettede 0g hendes familie til Politikens Forlag. Tiltalte forklarede; at det var en mail til forlaget. Han har noteret sig, at den forurettede og hendes familie syntes; at sagen blev omtalt på en sober måde, og at hun ikke føler sig krænket. Han mener, at man traditionelt ikke henven-der sig til ofrene i tilfælde af, at sagerne bliver omtalt i bøger. Det var <anonym>Vidne 2</anonym> der havde fundet oplysningerne. Tiltalte har ikke givet <anonym>Vidne 2</anonym> oplys-ningerne. Tiltalte skrev til <anonym>Vidne 2</anonym> "hvor har vi det fra ?" 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for-klarede, at oplysningerne kom fra en artikel i BT og fra anklageskriftet. Der-for kom oplysningerne med i bogen. Forhold 2 Tiltalte forklarede; at han var involveret i efterforskningen af den såkaldte <anonym>Sag</anonym> og han var selv på gerningsstedet på gerningsdagen. Forinden havde han sendt et hold efterforskere til stedet. Han afholdt senere et presse-møde på Regnbuepladsen. Han kender til sagen på det ledelsesmæssige plan; men han kender ikke sagen i detaljer. Adpunkt 1 Tiltalte forklarede; at oplysningerne blandt andet kommer fra medierne, grundlovsforhøret og Ekstrabladets liveblogning fra dette retsmøde; der fore- gik for åbne døre. Gerningsmanden gav de samme oplysninger til Ekstrabla-det under et interview fra fængslet. Måske blev det ikke sagt sådan ordret. Gerningsmanden sagde 1 grundlovsforhøret; at han ikke ville i fængsel. Tiltal-te ved ikke; om det er gengivet ordret i nogen artikler. Det var offentligt fremme, at gerningsmanden stadig ønskede at dø, også efter anholdelsen Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 373 ff. og side 374 nederst. Tiltalte forklarede, at det er et citat; som stammer fra gerningsmandens dik- tafonoptagelse. En oplysning om, at gerningsmanden ville begå selvmord, vil-le være fortrolig 0g belagt med tavshedspligt, hvis den ikke allerede havde været offentliggjort; men oplysningen har som sagt været fremme i medierne. Ad punkt 2 Tiltalte forklarede, at han ikke er klar over, hvor oplysningen stammer fra. Oplysningen står formodentlig i sagens akter: Han har ikke selv læst det eller hørt det før, og han tror; at det ikke er noget, som han har sagt <anonym>Vidne 2</anonym> De har ikke kunnet finde oplysningen i nogen artikler <anonym>Vidne 2</anonym> har ikke haft ad-gang til sagens akter. Tiltalte har heller ikke selv læst i sagens akter. En så-dan oplysning er selvfølgelig af interesse for efterforskningen. Det er som ud- gangspunkt en oplysning, som er personfølsom; 0g som politiet ikke må vi- derebringe. Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 382 ff. Tiltalte forklarede, at han er enig i, at det lyder som om, at det er relevant for sagen. Ad punkt 3 Tiltalte forklarede; at gerningsmandens diktafonoptagelse af tiden fø, under og efter drabet blev afspillet i retten. Ordlyden har han fra mediernes dæk-ning af retsmødet. Ad punkt 4 Tiltalte forklarede; at han kunne have skaffet sig adgang til oplysningerne, hvis han havde søgt efter dem; og så ville oplysningerne have været fortroli-ge, men han har oplysningerne fra artikler Ad punkt 5 Tiltalte forklarede; at oplysningerne i første punktum blev dokumenteret i retten under hovedforhandlingen og fremgår endvidere afbyrettens erstat-ningskrav. Skaderapporten blev dokumenteret i grundlovsforhøret. Han hus-ker ikke, hvor oplysninger i 2. punktum kommer fra. Forsvareren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 1116. Adpunkt 6 Tiltalte forklarede; at oplysningerne blev gengivet i medierne efter hovedfor- handlingen: Tiltalte har ikke læst obduktionsrapporten . Det ville være fortro - lige oplysninger; hvis han havde dem fra sagen, men det har han ikke. Han har dem fra medierne. Ad punkt 7 Tiltalte forklarede vedrørende punkt 7, at oplysningerne ville være fortrolige, hvis de stammede fra; at han havde læst dem i sagen. Men sådan er det ikke. <anonym>Vidne 2</anonym> skrevet dette; 0g oplysningerne stammer fra avisartikler: Forhold 3 Tiltalte forklarede; at oplysningerne stammer fra pressen. Oplysninger om nogens forstraffe ville være fortrolige; hvis han havde oplysningerne fra sa-gen, men det har han ikke. Forhold 4 Tiltalte forklarede; at han ikke bestrider; at han foretog de beskrevne opslag i POLSAS, men han har ikke brugt oplysningemne i bogen. Han husker; at han slog sagen om <anonym>Person 3</anonym> op, fordi han i forbindelse med sin research til bogen var stødt på en artikel i Nordisk Kriminalreportage 0g han havde und-ret sig over noget; der stod i den. Noget der var ny viden for ham, så han vil-le læse anmeldelsesrapporten for at tjekke; om oplysningen var rigtig. Det var nævnt i artiklen; at en efterforskningsleder havde bedt en patrulje; der overvågede det relevante område, om at overvåge en time længere; 0g at det netop var i den time; de fik anholdt gerningsmanden: Det var tiltalte ikke be-kendt med, og derfor slog han sagen op. Han delte ikke oplysningerne med <anonym>Vidne 2</anonym> Han husker ikke opslaget i sagen om <anonym>Person 1</anonym> Det var ikke usæd-vanligt, at han fik henvendelser om sager længe efter; at sagerne var afslutte-de. De oplysninger; som han fik kendskab fra opslagene; delte han ikke med <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte forklarede; at han efterfølgende har modtaget royalties for salget af bogen. Beløbet bliver udbetalt en gang om året. Han har indtil videre modta-get ca. 60.000 kr: i royalties udover de 90.000 kr., som han forklarede om tidligere. På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det var i en artikel fra TV2 nyhederne, at de 3 videosekvenser; der fremgår af artiklen, findes, men man skal åbne via linket. Grundlovsforhøret foregik for åbne døre og anklageren dokumenterede blandt andet diktafonoptagelsen. Mange detaljer kom frem; 0g pressen gengav disse. Både Ekstra Bladet 0g TV2 lavede liveblog dæk-ning fra grundlovsforhøret; men selve livebloggen findes ikke længere. På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte at anklageren i det omtalte grundlovsforhør muligvis har dokumenteret oplysningerne i punkt 1 og 2, men han ved det ikke. Tiltalte ved ikke; om oplysningerne fremgår af en rap-port. Svar på prøver af projektilet kan ikke have været fremme allerede under grundlovsforhøret. Forhold 4 Tiltalte forklarede supplerende;, at han ikke opfatter ordet "vævsrester" som tavshedsbelagt. Oplysningen om skuddet i hælen er derimod isoleret set tavs- hedsbelagt.. 7 Tiltalte har 'supplerende forklaret følgende: vedrørende retsbogens side 3, 4. afsnit; at <anonym>Person 1</anonym> ikke kan identifi-ceres ved opslag på nettet. Selve sagen kan findes ved opslag på nettet. Til-talte bad <anonym>Vidne 2</anonym> fjerne nogle andre oplysninger i manuskriptet for at sikre, at <anonym>Person 1</anonym> ikke kunne identificeres, hvilket skete. Der er nedlagt navneforbud vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> navn. Tiltalte forklarede vedrørende retsbogen side 4, 4. afsnit; at han ikke med sikkerhed kunne vide; at han ville blive forflyttet; men han anså det som en mulighed, som han tog med. Han gik på pension i foråret 2019, 0g ikke i au- gust, som der står: Han ville udgive bogen i forbindelse med, at han gik på pension; men han og <anonym>Vidne 2</anonym> var begyndt at arbejde på den forinden. Tiltalte forklarede vedrørende side 5 og 8, at hans opslag i POLSAS var uden relevans for bogen. Han slog sagen om <anonym>Person 1</anonym> op, fordi han ville følge op på, om oplys-ningerne i den nævnte artikel var rigtige Det var ikke til brug for bogen Han gjorde det i sin egenskab af leder Tiltaltes afdeling havde i gennemsnit 2-300 verserende sager. Sagerne havde formodentlig en gennemløbstid på 3-4 måneder:. Afdelingen efterforskede omkring 7-8.000 sager i alt i tiltaltes tid som chef. På anklagerens spørgsmål forklarede tiltalte; at han så nogenlunde kan huske sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed ad forhold 4. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 584, hvorefter tiltalte til Den Uafhæn- gige Politiklagemyndighed skulle have forklaret "at han havde slået op på nogle af sagerne i forbindelse med udarbejdelsen af bogen: Dette var typisk for at faktatjekke; fordi han ikke ville have, at der kom noget frem i bogen; som ikke var korrekt. Han faktatjekkede typisk i retsbøgerldom og ankla-geskrift. Han huskede ikke konkret i hvilke sager, han havde foretaget faktat-jek" Tiltalte forklarede; at der er tale om en forenklet gengivelse af hans forkla-ring. Tiltalte har kun slået én sag op som beskrevet; 0g det var sagen om <anonym>Person 3</anonym> Tiltalte har god samvittighed med opslagene. Tiltalte blev foreholdt samme forklaring, hvor han skulle have forklaret "at han ikke kunne huske; at han havde slået sagen op, men afhørte kunne ikke afvise at det var et opslag for at faktatjekke til bogen Det kunne det godt have været. Afhørte tilføjede, at der var lavet en TV-udsendelse om <anonym>Person 3</anonym> så det kunne også være opslag i den forbindelse; men afhørte kunne ikke huske det. Tiltalte forklarede hertil, at han foretog et faktatjek; 0g det giver mening at det ikke var til brug for bogen; for det var retsbøger og lignende; han slog op. Det var kun en af sagerne, han slog op. Han huskede det ikke nøje, da han blev afhørt, da han på det tidspunkt havde været afhørt i 4 timer. Tiltalte blev foreholdt samme forklaring side 585 om <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte forklarede hertil, at sådan har han ikke forklaret. Tiltalte forklarede vedrørende tv-udsendelsen; at den er fra september 2016 og således fra før, han foretog opslaget. Udsendelsen blev lavet med politiets godkendelse. Det var en dels af hans arbejde at slå sagerne op, hvis der kom henvendelser om sagerne. Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 577, hvorefter tiltalte skulle have for- klaret: 11 'afhørte vidste godt, at hvis han skrev en bog, så var der en risiko for; at han ville blive forflyttet fra sin daværende stilling som drabschef. At udgi-ve en bog om drabsafdelingen 0g samtidig være leder for drabsafdeling har-monerede ligesom ikke. Afhørte havde kalkuleret med denne risiko. Afhørte tilføjede, at han ikke havde opfattet sin stilling som et sted, hvor han skulle pensioneres fra. Det var ikke nødvendigvis en slutstilling for ham. 71 Tiltalte bemærkede, at han har forklaret sådan. Han syntes, at det var natur-ligt; hvis han blev forflyttet. Det var en mulighed. Han gjorde derfor ikke ind- sigelse; da det skete. Vidnet politiinspektør <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: at han er ledende politiinspektør ved Københavns Politi. Det var han også i 2017-2018. Han var tiltaltes nærmeste leder fra 2015 til tiltalte blev pensio- neret. Tiltalte var ikke "drabschef" men leder af <anonym>Afdeling 1</anonym> I starten af september 2018 blev vidnet første gang bekendt med, at tiltalte var ved at skrive en bog; Tiltalte var til samtale hos vidnet, der ville tilbyde tiltalte en stilling som centerchef, og tiltalte fortalte om bo-gen: Vidnet blev paf Vidnet troede, at tiltalte ville skrive en bog efter; at han var blevet pensioneret. Vidnet havde ikke hørt rygter om bogen. Det var 0g er vidnets holdning, at man ikke bør deltage i tv-serier eller skrive bøger til underholdning, når man har en stor og betroet stilling i politiet; som tiltalte havde, men der fandtes ikke en egentlig instruks med forbud mod at skrive bøger. Vidnet skulle lige fordøje nyheden:. Han ville tale med sin egen chef, <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Person 5</anonym> Vidnet mener; at tiltalte senere afleverede forordet 0g nogle ideer til tv-serien om ubådssagen til ham; som han læste og diskuterede med <anonym>Person 5</anonym> Det er ikke kriminelt at skrive en bog; men vidnet følte; at der var et tillidsbrud mellem ham 0g tiltalte, fordi vidnet ikke var blevet orienteret. Det var især på grund af tv-serien. Som vidnet ser på det; så er det politiets sager 0g ikke tiltaltes. Vidnet ved ikke, hvorfor han ik-ke tidligere havde fået noget at vide om bogen: Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, afhøringsrapport af 12. december 2018, si-de 516 ff., side 518. Vidnet bekræftede at have forklaret således. Han var ik-ke i tvivl om; at tiltalte kendte vidnets holdning til den slags. Politiet vil ikke deltage i underholdning. De deltager kun; hvis det gavner politiets arbejde. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at når han siger; at især tv-se- rien var et tillidsbrud, er det fordi, sagen var aktuel. Desuden har vidnet ikke læst bogen. Rigspolitiet foretog en ansættelsesretlig vurdering af tiltalte på baggrund af teaseren tv-serien; og vidnet skulle informere tiltalte om afgørelsen. Det var et juridisk spørgsmål og ikke vidnets afgørelse. Der findes ingen retningslinjer om udgivelse af bøger mv men i anledning af tiltaltes bog er man nu i gang med at udarbejde retningslinjer. De artikler el-ler bøger; som andre politifolk har skrevet; har ikke givet anledning til pro-blemer: Man skal og skulle have tilladelse til at skrive som bibeskæftigelse. Vidnet har ikke været involveret i selve anmeldelsen; og heller ikke i den juri- diske vurdering af sagen. På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet; at han mener; at politiperso-nale skal søge om tilladelse til al beskæftigelse ved siden afjobbet, men om der er en bagatelgrænse; er han ikke klar over. Det afgørende er; at der ikke må kunne opstå konflikt mellem bibeskæftigelsen 0g stillingen som polititje - nestemand. <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at hun er forfatter og journalist. Hun har skrevet 10 bøger; heraf 8 om kriminalsager; Hun har arbejdet som kriminal- og retsreporter siden 2001. Vidnet har blandt andet skrevet bogen 7 <anonym>Titel 2</anonym> 11 om den tidligere krimi - nalinspektør <anonym>Person 4</anonym> 0g bogen om den tidligere anklager <anonym>Person 7</anonym> Bogen om <anonym>Tiltalte</anonym> var hendes 6. eller 7 bog: Hun har også skrevet kriminalromaner. Der var forskel på, hvordan de forskellige bøger blev til. To af bøgerne er samtale bøger; hvor man kan berøre mange forskel-lige emner; også generelle emner. Erindringsbøgerne beskriver personernes liv. Bogen <anonym>Titel 1</anonym> som denne sag handler om, blev skrevet lidt anderle-des, men det; der er ens for bøgerne; ex, at hun bad de pågældende fortælle frit fra erindringen. Vidnet foretog desuden research og skrev noget ned på forhånd. Ideen til denne bog opstod, da tiltalte tiltrådte som chef for <anonym>Afdeling 1</anonym> i2011 Forlaget var også interesseret i at ud- give en sådan bog: Hun har løbende spurgt tiltalte; om han var interesseret i at skrive en bog; men det var han ikke i en årrække. På et tidspunkt, vist da tiltalte havde besluttet sig for at gå på pension; blev han interesseret i projek-tet. Det var i slutningen af 2016 eller i starten af 2017.Det havde ikke noget med ubådssagen at gøre. Det skulle være en erindringsbog om et spændende liv. Vidnet 0g tiltalte havde ikke en fast aftale om, hvornår bogen skulle ud-komme. Det var mere løst. Der var også en løs aftale med forlaget; hvilket ikke var så almindeligt. Det var tiltaltes ønske; at det skulle være løst. Det var vidnets opfattelse; at tiltalte ønskede; at bogen skulle udkomme i forbin-delse med, at tiltalte gik på pension. Hun blev ikke indviet i alle detaljer om tiltaltes planer; og det er et stykke tid siden; men hun opfattede det sådan; at han ville vente; til han gik på pension. Hun husker ikke datoen for udgivelsen præcist. Ubådssagen sluttede i 2017. Vidnet blev bedt om at skrive anklager <anonym>Person 7's</anonym> bog, og hun var med i retten under sagen. Hun og tiltal-te talte om, om tiltaltes bog skulle udgives i forbindelse med ubådssagen eller efter. Tiltaltes bog udkom før <anonym>Person 7's</anonym> bog; De udkom på hver sit forlag. Efter vidnets erfaring er den bedste metode at lade personen; som hun skri-ver om, tale, og det gjorde hun også her Vidnet skrev på forhånd spørgsmål ned og researchede på alle mulige måder: Hun har været journalist på Ekstra Bladet, og hun søgte blandt andet i Infomedia og i alle de arkiver; som de havde til rådighed. Hun delte typisk 5-6, måske op til 10 links med tiltalte, som "omfavnede" den sag, de skulle tale om. Hun udfærdigede ikke et ma-nuskript på det tidspunkt. Det var vidnets indtryk at tiltalte ikke havde været involveret 1 dybden i de forskellige sager; Han havde nærmere "svævet over vandene" Vidnet har selv været ved nogle af gerningsstederne kort efter for-brydelsen var sket; og hun har måske været tættere på nogle af sagerne end tiltalte, der måske har siddet på sit kontor Hendes tanke med linksene var at klæde tiltalte på til deres samtaler; Hun sendte også links til artikler fra Nordisk Kriminalreportage. Bogen er skrevet i jeg-fortællerstil, da forlaget ønskede dette. Det var en måde, hvor hun som forfatter skrev sig selv ud, selvom det i mange tilfælde var hendes viden; der blev skrevet i bogen. En viden; som hun havde både fra sine egne oplevelser; fra sin research og fra kollegaers informationer. Vidnet blev spurgt nærmere til forhold 1, 0g den anførte sætning fra sagen om <anonym>Person 1</anonym> Vidnet forklarede hertil, at oplysningerne ikke kom fra til-talte. Det var oplysninger; som vidnet havde fra reportager eller måske fra dommen. Hun synes, at det er ærgerligt; at nogen tror; at det er tiltalte, der har sagt det. Vidnet er medforfatter; og hun har lagt et meget stort arbejde i bogen. Tiltalte lagde navn; ansigt og hukommelse til bogen. Måske kendte tiltalte nogle fagudtryk eller lignende, som vidnet ikke selv ville kunne formulere, 0g som kom med i beskrivelsen. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte; som hun ikke selv kunne have indhentet. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte, der ikke var offentligt tilgængelige. Når hun skriver bøger, lægger hun af etiske grunde et lag af anonymisering hen over oplysningerne i bøgerne. Hun synes; at man ikke behøver at nævne navne på de involverede . Læserne kan selv google for at få nærmere oplys-ninger. Hun er sikker på, at tiltalte var bevidst om sin tavshedspligt. Tiltalte medbragte ikke noter til deres møder; Han var måske nærmere lidt u- forberedt til møderne. De holdt mellem 10-15 møder; primært hjemme hos vidnet. Hun husker; at de mødtes t0 gange på tiltaltes arbejdsplads på <anonym>Område</anonym> efter arbejdstid, hvor de sad ved et mødebord. Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra 11 <anonym>Sag</anonym> Ad punkt 1: Vidnet forklarede; at hun kender den pågældende sag indgående; da hun dækkede den for Ekstra Bladet. Hun har herunder talt med blandt andre ger- ningsmandens datter: Citatet har vidnet skrevet ind i bogen. Oplysningerne kommer ikke fra tiltalte. Adpunkt 2: Vidnet forklarede; at hun skrev sætningen ind i bogen. Hun har hørt oplys - ningerne fra flere kilder; da Ekstra Bladet talte med pårørende, politifolk med flere. Hun syntes, at det var en overraskende oplysning. Hun har talt med fle-re andre journalister på Ekstra Bladet, blandt andre <anonym>Person 8</anonym> Hun fik oplysninger blandt andet fra livebloggen; hvor man kunne læse en transskri-bering af gerningsmandens diktafonoptagelse. Hun talte med kollegaer, der havde været til stede i retten; og hun har interviewet forsvareren i ankesagen, så hun har selv bidraget med rigtig mange oplysninger til dette kapitel. Tiltal-te har nok bemærket; at det var grotesk eller paradoksalt; og så flettede hun denne bemærkning ind i den sætning, der kom med i bogen. Hun kan i dag ikke sige præcist; hvor oplysningen stammer fra, men det er ikke fra tiltalte. Ad punkt 3: Vidnet forklarede; at oplysningerne stammer fra liveblogs 0g fra samtaler med gerningsmanden og med andre journalister. Alene ordet "hårrejsende"kom fra tiltalte. Det er hans personlige kommentar: Vidnet har skrevet hvert et ord i bogen. Ad punkt 4: Vidnet forklarede hertil, at oplysningen kommer fra obduktionserklæringen, som er gengivet i dommen. Punkt 5 0g 6 Vidnet forklarede, at hun mener; at oplysningerne vedrørende vævsresterne kommer fra livebloggen; men hun husker ikke præcist; hvor de kommer fra, men de kommer fra hende. Ad punkt 7: Vidnet forklarede, at oplysningerne stammer fra dommen; hvor mentalunder - søgelsen blev gengivet. Hun har fået aktindsigt i dommen. Hun dækkede ikke selv nogen af retsmøderne i sagen. Hun har været kriminalreporter i 20 år, og hun har gennem tiden fået oplys - ninger under hånden fra forskellige kilder; Noget af det; der står i bogen; kan måske stamme fra sådanne kilder: Hun ønsker ikke at svare på, om hun har talt med Nordsjællands Politi om udtalelsen i punkt 2. De samtaler; som hun havde med tiltalte, blev optaget på bånd. Vidnet skrev derefter teksten; hvor hun blandt andet støttede sig til samtalen. Båndene blev slettet, da den sidste korrektur var sendt af sted. Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at oplysningerne stammer fra en ar- tikel. Detaljerne har vidnet bidraget med på baggrund af hendes research. Fakta om sagerne kom fra hende. Tiltalte bidrog med sin personlige historie; fx med oplysninger om, hvor han befandt sig, da han modtog det første op-kald om den pågældende forbrydelse; hans overvejelser som leder og gene-relle tanker: Hvert interview tog 20-30 minutter. Tiltalte har aldrig fortalt hende noget og sagt; at hun ikke måtte skrive, at det kom fra ham. Alle op-lysninger om sagerne stammer fra aktindsigt; fra andre journalisters erfarin-ger samt fra vidner 0g andre kilder; som hun ikke kan komme ind på. De stammer ikke fra tiltalte. Vidnet mener; at de to møder på <anonym>Område</anonym> fandt sted 1 henholdsvis maj og december 2017. Det første af disse møder fandt sted i forbindelse med et mediekursus. Tiltalte slog ikke op i POLSAS eller andre steder under deres møder. De sad ikke på hans kontor Vidnet har blandt andet skrevet bøgerne <anonym>Titel 2</anonym> <anonym>Titel 3</anonym> og bogen om <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> Tiltalte var drabschef af en nyere tid, end de tidligere drabschefer. I gamle dage kunne man tage telefon-en og komme til at tale med lederen. Nu skal man igennem flere led, hvilket er mere bøvlet for journalister. Tiltalte var meget påpasselig med at give vid-net oplysninger; også mere påpasselig end de tidligere drabschefer. Der har ikke været beskyldninger om overtrædelse af tavshedspligt i forbindelse med de andre bøger; som hun har skrevet. Måske var den tidligere kriminalinspek-tør <anonym>Person 4</anonym> mere involveret i de enkelte sager og kendte mere til detaljerne; end tiltalte gjorde. På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet vedrørende forhold 2, punkt 2, at oplysningen kommer fra vidnets kolleger: Hun husker ikke; hvor ordet vævsrester kommer fra. Vedrørende forhold 2, punkt 5, forklarede vidnet, at hun mener; at oplysnin - gerne stammer fra en liveblog; men hun kan ikke komme det nærmere. Hun har talt med rigtig mange mennesker; og kan derfor ikke huske det præcist. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed den 27. februar 2019, ekstrakt 2, side 555, hvorefter vidnet blandt andet har forklaret: at de mødtes personligt, hvorefter de talte om en af sagerne. Hvis det fx var bombesagen fra <anonym>Ejendom</anonym> så ville afhørte forinden have researchet på den sag_ Afhørte tilføjede; at hun selv havde dækket netop den sag for Ekstra Bladet i sin tid Afhørte tilføjede; at hun også havde overværet alle retsmøder i ubådssagen. <anonym>Tiltalte</anonym> fortalte herefter ud fra sin egen erindring om sagen. Hvis <anonym>Tiltalte</anonym> gik i stå, havde afhørte artikler om sagen, så hun kunne spørge ind til detaljer; der kunne hjælpe <anonym>Tiltalte</anonym> videre i sin erind-ring ' Vidnet bekræftede; at hun har forklaret sådan. Vidnet blev foreholdt samme forklaring, samme side: 11 Afhørte forespurgt om, hvor mange gange, at hun mødtes med <anonym>Tiltalte</anonym> Afhørte forklarede, at det kunne hun ikke sige, men de talte kun om en en-kelt af sagerne ved hvert møde. Afhørte oplyste, at kapitlet om <anonym>Tiltaltes</anonym> private forhold havde taget længst tid. 1 Vidnet forklarede hertil, at de talte om en enkelt sag hver gang, eller måske 1-2 sager. Møderne tog måske en ' dag. Hun tænkte på, om læserne kunne identificere personerne. Det er ikke ulov-ligt at skrive navnet på personerne; men hun syntes ikke; at navnene skulle med. Det er ikke "meget meget nemt" at identificere alle de i bogen omtalte personer Vidnet blev foreholdt samme forklaring, side 556, hvorefter hun skulle have forklaret: "Når afhørte skrev sine bøger, så holdt hun også navne udenfor; også selv om alle reelt vidste, hvem der blev skrevet om" Vidnet forklarede hertil, at man ikke ud fra bogen alene kan se, hvem de på - gældende personer er. Det er rart, syntes hun. Tiltalte godkendte det; der stod i bogen; men han spurgte meget ind til, hvor hun havde oplysningerne fra. Alt; hvad der står i bogen; har tiltalte godkendt. Hun har bearbejdet oplysningerne; så bogen er blevet spændende at læse. På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at forurettede i sædeligheds - sager ikke kan identificeres. Der er navneforbud vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> navn_ Man kan ikke google sig frem til hendes identitet. 7 <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han har været anklager; og han mødte som anklager under byrettens hovedforhandling af 11 <anonym>Sag</anonym> 71 Vidnet var ikke anklager i grundlovs-forhøret; 0g han mødte heller ikke i ankesagen. Det var en sag, der optog pressen meget. Pressen bad allerede tidligt om aktindsigt i anklageskriftet. Sagen blev hovedforhandlet ved Retten på Frederiksberg; 0g der var et stort presseopbud: Han gav interview flere gange til TV, også efter domsafsigel-sen. Den skrivende presse var til stede ved retsmøderne, og de lyttede med ved hans interviews . Han ved ikke, hvor mange artikler; der blev skrevet. Vidnet hørte om skyderiet den tirsdag; hvor det skete; 0g dagen efter holdt de møde om sagen Både efterforskere og anklagere var til stede. Vidnet fik at vide af sin chef, at han skulle være anklager på sagen; da han havde tid til det; 0g da det skulle være en erfaren anklager. Politikommissær <anonym>Person 10</anonym> skulle være leder af 'efterforskningen. Sammen med <anonym>Person 10</anonym> dannede vidnet sig et overblik over sagen. Vidnet fulgte løbende efterforskningen: Gerningsmanden erkendte sig skyldig i grundlovsforhøret, men der skulle al-ligevel foretages forskellige efterforskningsskridt. Der skulle også udarbejdes en mentalundersøgelse. Selvom gerningsmanden tilstod, udelod vidnet ikke nogen oplysninger under hovedforhandlingen. Han mener; at han havde alt materiale med i retten; og at alt var bilageret for en sikkerheds skyld i tilfælde af, at gerningsmanden alligevel ikke tilstod. Vidnet har læst tiltaltes bog 71 <anonym>Titel 1</anonym> Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra 7 <anonym>Sag</anonym> Vidnet forklarede vedrørende punkt 1, at han er ret sikker på, at gernings - manden gav udtryk for dette. Hele forløbet blev optaget på en diktafon; som gerningsmanden havde i sin lomme; men om oplysningerne fremgik af lydfi-len eller af en afhøringsrapport; husker han ikke. Lydfilen blev afspillet under hovedforhandlingen: Vidnet mener; at gerningsmanden sagde noget i den stil på lydfilen: Vidnet havde anmodet om lukkede døre under afspilningen i ret-ten, da man kunne høre, at advokaten udåndede og døde. Han fik ikke med-hold i anmodningen; så filen blev afspillet for åbne døre under retsmødet. Vidnet afspillede hele optagelsen; hvor man blandt andet kunne høre, at ger- ningsmanden sagde til sig selv; at han skulle have taget flere patroner med. Kort tid efter drabet og drabsforsøget blev gerningsmanden stoppet af en be-tjent. Gerningsmanden sagde til betjenten noget i stil med, at han ville have skudt sig selv. Han forklarede det vist også i retten. Vidnet mener; at ger-ningsmanden sagde i retten; at han ville have brugt en patron på sig selv. På overvågningsvideoen kunne man se, at gerningsmanden tog sin taske med, da han forlod retslokalet. Man fandt efterfølgende et afskedsbrev; som gernings - manden havde skrevet. Brevet lå på et bord. Der stod "Politi" på brevet. Det kan også være, at det var i brevet, at det stod, at gerningsmanden ville gøre en ende på sig selv. Vedrørende punkt 2 forklarede vidnet, at han ikke husker oplysningen. Han /side 18 mener , at han ville kunne huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen. Hvis oplysningen var i sagen, burde det være i en rapport fra Nordsjællands Politi. Han husker , at der var lidt panik, da Nordsjællands Politi skulle under - rette den dræbtes hustru. Det er en type oplysning, som man som anklager ville dokumentere, hvis gerningsmanden havde sagt, at han ikke havde gjort det, men gerningsmanden i denne sag tilstod. Han ved ikke, om det er rigtigt, at den dræbtes hustru sagde dette. Vidnet forklarede vedrørende punkt 3, at han afspillede hele lydfilen under hovedforhandlingen, og dialogen fremgik heraf. Vidnet forklarede vedrørende punkt 4, at han husker oplysningen fra sagen. Det kom frem under hovedforhandlingen, at projektilet var gået igennem den forurettede ekssvigersøns hæl. V idnet dokumenterede rapporterne fra 3D- skanningerne af både den dræbte og ekssvigersønnen blandt andet for at be- vise, hvor tæt sidstnævnte var på at dø. Herunder kom det frem, at projekti-let var gået gennem forurettedes hæl. V idnet gjorde under hovedforhandlin-gen meget ud af disse oplysninger . Vidnet forklarede vedrørende punkt 5, at han ikke husker , om oplysningen kom frem under hovedforhandlingen. Københavns Byret havde et erstat-ningskrav vedrørende en ødelagt rude, hvori der sad et projektil. Alle projek-tiler var gået gennem ofrene, så det var indlysende, at der sad vævsrester på projektilerne, som alle blev fundet i fogedrettens lokaler . Vidnet forklarede vedrørende punkt 6, at han dokumenterede oplysningerne under hovedforhandlingen. Han gjorde meget ud af at få disse oplysninger frem. Vidnet forklarede vedrørende punkt 7, at mentalundersøgelsen blev doku- menteret under hovedforhandlingen. Han mener , at oplysningerne blev gengi- vet af pressen. Udspur gt af anklageren forklarede vidnet, at han kender tiltalte fra politiet, hvor de har arbejdet sammen i mange år . De var kollegaer fra 2013 og frem. De ses ikke privat. V idnet ringede til tiltalte, da han havde læst om sagen mod tiltalte i Berlingske T idende, der havde fået aktindsigt i anklageskriftet. Vidnet husker som sagt ikke oplysningen i forhold 2, punkt 2, om den dræb-tes hustrus udtalelse. Da han læste bogen, var det ikke en oplysning, han studsede over. Om han har set oplysningen i sagen, husker han som sagt ik-ke. V idnet havde ikke brug for at dokumentere en sådan oplysning under ho- vedforhandlingen, da gerningsmanden erkendte sig skyldig. Vedrørende oplysningen om vævsrester på projektilet i punkt 5 forklarede vidnet, at han ikke husker , om oplysningen kom frem under hovedforhandlin- gen. Der var som sagt et erstatningskrav , men oplysningen om vævsrester fremgik ikke heraf. <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: at han har været ansat i Københavns Politi i 42 år. Han var ansat i samme afdeling <anonym>Afdeling 1</anonym> som tiltalte i 20 år Han fra-trådte i august 2020. Forsvareren dokumenterede fra sin tillægsekstrakt 3 et foto af forsiderne på en række bøger om "true crime" . Vidnet forklarede; at han har skrevet en af bøgerne; nemlig bogen 71 <anonym>Titel 4</anonym> som udkom i 2017. Bogen beskriver forskellige straffesa-ger. Beskrivelsen er baseret på artikler; som vidnet tidligere havde skrevet til Nordisk Kriminalreportage. Nogle i Københavns Politis ledelse; som havde tilknytning til Nordisk Kriminalreportage, havde bedt efterforskerne om at skrive artikler om sager; De fleste af de artikler; som vidnet skrev; blev gen-brugt i vidnets bog 1 bearbejdet form: Han skrev artiklerne i en periode; hvor der var en del negativ presse om politiet; herunder at de ikke opklarede sa-gerne. Vidnet ville gerne fortælle at sådan forholdt det sig ikke; 0g at de ar-bejdede næsten døgnet rundt med sygdom på grund af stress til følge. Det syntes han også, at de skyldte befolkningen; for politiet kan mærke lettelsen hos de forurettede; når politiet opklarer sagerne. Det skaber tryghed i befolk-ningen; når forbrydelser opklares . Når efterforskerne skrev artikler overvejede de nøje; hvordan de skulle over- holde tavshedspligten Artiklerne i Nordisk Kriminalreportage blev på for-hånd godkendt af ledelsen i Københavns Politi, feks. af <anonym>Person 11</anonym> eller <anonym>Person 12</anonym> Derefter blev de sendt til Nordisk Kriminalreportage; der også gennemgik 0g godkendte dem inden trykning. Nordisk Kriminalreportage stoppede i 2018. Det blev sagt; at det; der tidligere havde været tilladt at skrive; nu pludselig blev halvkriminaliseret; hvilket gjorde efterforskerne u-trygge ved at skrive. Vidnet ved ikke, om der var en juridisk begrundelse Der blev ikke sendt en skriftlig besked eller vejledning ud om det. Nordisk Kriminalreportage udgav vidnets bog; Bogen blev ikke forinden fo- relagt nogen i ledelsen. Han nævnte ikke på forhånd bogen for <anonym>Vidne 1</anonym> Mange efterforskere har skrevet bøger; 0g det er helt uforståeligt; at skriv-ning pludselig blev forbudt. Vidnets bog udkom i efteråret 2017. Vidnet mente ikke, at han havde grund til på forhånd at gå til ledelsen og underrette dem om bogen. Det havde ingen gjort før. Vidnet kender de fleste af de bøger; der ses på forsvarerens bilag Han har al- drig hørt, at nogen har søgt om tilladelse til at udgive en bog; Det er i forfat- terens egen interesse, at man ikke går i detaljer med beskrivelsen af sagerne Vidnet mener; det er underligt; at man kan vise alt i tv-udsendelser om krimi- nalsager; men at man ikke må skrive det samme i en bog; Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakten; side 5, hvor vidnet i forordet til sin bog takker for, at bogen kunne blive til. Vidnet forklarede, at dette var på grund af artiklerne i Nordisk Kriminalreportage. Artiklerne i Nordisk Krimi-nalreportage var meget detaljerede; og der var billeder af gerningssteder osv. Jo ældre sagerne var; jo mere detaljerede var beskrivelserne. Der er regler i politiet med hensyn til bibeskæftigelse. Det er bibeskæftigelse hvis man har et lønnet ansættelsesforhold eller egen virksomhed med cvr. nr. Han opfattede ikke sin forfattervirksomhed som bibeskæftigelse. Han gav <anonym>Vidne 1</anonym> et eksemplar af sin bog, 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev glad for den. Han sagde ikke, at vidnet skulle være kommet til ham før udgivelsen: Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret udskrift af dommene i de omhandlede sager samt en lang række artikler fra danske medier: Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han modtager tjeneste- mandspension Han har desuden indtægter fra foredragsvirksomhed og fra medvirken som ekspert ved tv-serier om "true crime. 7 Tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse Generelt ad forhold 1-3 Retten lægger til grund, at citaterne i anklageskriftet er gengivet rigtigt fra tiltaltes bog; Forhold 1 Citatet indeholder oplysninger om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning; da hun blev fundet efter forbrydelsen. Retten lægger til grund, at tiltalte må have haft kendskab til oplysningemne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi; som efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om personfølsomme oplysninger; der er undergivet tavshedspligt; jf. forvaltningslovens $ 27. Oplysningerne om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen; fremgår af byrettens domi sagen: Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne; og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog; Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort; at oplysningerne var fortrolige; 0g at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt; hvor tiltalte udgav sin bog; Tiltalte og medforfatteren til bogen; <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at retten har nedlagt navneforbud vedrørende den forurettede kvinde, 0g at man ved søgning på nettet ikke kan identificere kvinden. Anklagemyndigheden har ikke imødegået disse oplysninger; og retten lægger derfor til grund, at kvinden alene kan identificeres af en snæver kreds af personer Som følge af det ovenfor anførte finder retten det ikke godtgjort; at tiltalte uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger; jf. straffelovens $ 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold; jf. straffelovens $ 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 2 Ad punkt 1 Citatet indeholder oplysninger om gerningsmandens selvmordsplan. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi; der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning; der er undergivet tavshedspligt; jf. forvaltningslovens $ 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at gerningsmanden i et interview med Ekstra Bladet efter den endelige dom i Højesteret 0g forud for udgivelsen af tiltaltes bog 2 selv har omtalt sine selvmordsplaner; herunder at han stadig havde planer om at tage sit eget liv. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort; at oplysningerne var fortrolige; 0g at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt; hvor tiltalte udgav sin bog; Som følge heraf finder retten det ikke godtgjort; at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger; jf. straffelovens $ 152, stk. 1,jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens $ 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 2 Hverken tiltalte eller vidnet <anonym>Vidne 2</anonym> har kunnet eller villet forklare, hvor oplysningen om den dræbtes hustrus udtalelse stammer fra. <anonym>Vidne 3</anonym> der var anklager på sagen;, da den blev hovedforhandlet i byretten; har forklaret blandt andet, at han var i besiddelse af alle sagens akter; at han ikke husker oplysningen fra sagen; og at han mener; at han ville have kunnet huske oplysningen; hvis han havde set den i sagen. /side 22 Anklagemyndigheden har bevisbyrden for , at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling i Københavns Politi. Retten må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at oplysningen ikke indgik i den pågældende sag hos Københavns Politi. Som følge heraf har anklagemyndigheden ikke bevist, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling, og allerede af denne grund frifindes tiltalte for den principale tiltale. Retten kan efter bevisførelsen, der alene har bestået af de ovennævnte forklaringer og dokumentation af dommen, ikke lægge til grund, at den dræbtes hustru har udtalt sig som anført. Som følge heraf frifindes tiltalte også for den subsidiære tiltale. Ad punkt 3 Citatet indeholder oplysning om en dialog mellem gerningsmanden og den forurettede umiddelbart før , at gerningsmanden skød den forurettede. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Dialogen blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde på sig. Det fremgår blandt andet af dialogen, at den forurettede beder for sit liv , hvilket findes at være en personfølsom oplysning, der er under givet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den omhandlede straf fesag blev dækket massivt af medierne fra umiddelbart efter gerningstidspunktet og frem, herunder i forbindelse med alle retsmøder i sagen. Det lægges endvidere til grund, at optagelserne på gerningsmandens diktafon blev afspillet for åbne døre under hovedforhandlingen i byretten, og at indholdet heraf blev gengivet massivt i medierne og var of fentligt tilgængelig forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger , jf. straf felovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. T iltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 4 Citatet indeholder oplysning om, at et skud gik igennem den forurettedes højre hæl. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning der er undergivet tavshedspligt; jf. forvaltningslovens $ 27. Oplysningen fremgår blandt andet af den supplerende sagsfremstilling i Højesterets dom i sagen Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været nævnt i mindst en artikel i medierne; 0g at oplysningen var offentligt tilgængelig, da tiltalte udgav sin bog; Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort; at oplysningen var fortrolig 0g omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt; hvor tiltalte udgav sin bog Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger; jf. straffelovens 8 152, stk. I,jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens $ 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 5 Citatet indeholder oplysning om, at politiets tekniske undersøgelser påviste vævsrester fra den ene af de forurettede på et projektil, der havde ramt og knust det ene lag glas i et vindue i lokalet. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder; at oplysningen om den forurettedes væv på projektilet er en personfølsom oplysning; der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens $ 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund; at oplysningen om forurettedes væv på projektilet ikke har været offentligt fremme før udgivelsen af tiltaltes bog; Den forurettede er ikke nævnt med navn i tiltaltes bog, men på baggrund af den massive medieomtale af gerningsmanden og hans familie; herunder med navns nævnelse fordi de pågældende selv er stået offentligt frem; lægger retten til grund, at den forurettede; som er gerningsmandens tidligere svigersøn; kan identificeres af en bredere kreds af personer: Under disse omstændigheder findes det bevist; at tiltalte forsætligt har videregivet fortrolige oplysninger; som er omfattet af hans tavspligt. Den omstændighed, at <anonym>Vidne 2</anonym> muligvis også har kendt oplysningen; eventuelt fra en hemmelig kilde, findes ikke at kunne føre til et andet resultat, da tiltalte som forfatter til bogen og i kraft af sin stilling som leder i Københavns Politi har bekræftet; at oplysningen er rigtig. Som følge heraf findes tiltalte skyldig efter den principale tiltale; jf. straffelovens 8 152, stk. 1,jf. stk. 3. Retten finder ikke grundlag for at /side 24 henføre forholdet under straf felovens § 152, stk. 2. Ad punkt 6 Citatet indeholder oplysning om, hvor mange skud den dræbte advokat blev ramt af, og hvor det ene skud mere præcist havde ramt. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder , at der er tale om personfølsomme oplysninger , der er under givet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger til grund, at oplysningerne har været genstand for massiv medieomtale, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger , jf. straf felovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. T iltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Ad punkt 7 Citatet indeholder oplysninger , som stammer fra mentalundersøgelsen af gerningsmanden. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder , at der er tale om personfølsomme oplysninger , der er under givet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var of fentligt tilgængelige på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog. Under hensyn hertil og da gerningsmanden som ovenfor nævnt selv er trådt offentligt frem i et interview med Ekstra Bladet om sagen, finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger , jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. T iltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 3 Det omhandlede citat indeholder oplysning om en straf for hæleri, som <anonym>Person 2's</anonym> søn blev idømt i 2012. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt dommen i kraft af sin ansættelse i Københavns Politi. Retten finder; at der er tale om en personfølsom oplysning; der er fortrolig og undergivet tavshedspligt; jf. forvaltningslovens $ 27. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været omtalt i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, før tiltalte udgav sin bog; Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort; at oplysningen var fortrolig 0g omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog; Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger; jf. straffelovens $ 152, stk. 1,jf. stk. 3,0g tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens $ 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte. Forhold 4 Efter bevisførelsen; herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte foretog de i tiltalen beskrevne opslag i politiets sagsbehandlingssystem kaldet polsas. På baggrund af tiltaltes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed lægges det til grund, at tiltalte foretog opslagene for at lave faktatjek til sin bog, da han ville sikre sig, at oplysningerne i bogen blev rigtige. Denne forklaring understøttes af det faktum; at de to sager; som tiltalte slog op, er beskrevet i tiltaltes bog; og af den omstændighed at tiltalte og medforfatteren <anonym>Vidne 2</anonym> nærmede sig den afsluttende fase med skrivningen af bogen på det tidspunkt, hvor tiltalte foretog opslagene. På denne baggrund finder retten det godtgjort, at tiltaltes opslag ikke var tjenstligt begrundet, men derimod var begrundet i et ønske om at tjekke fakta til den bog som tiltalte som privatperson var i gang med at skrive. Som følge heraf finder retten det bevist; at tiltalte har krænket privates eller det offentliges ret; 0g det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffastsættelse Straffen fastsættes til 15 dagbøder á 1.000 kr., jf. straffelovens $ 152, stk. 1,jf. stk. 3, 0g 8 155, 1. punktum Forvandlingsstraffen for dagbøderne er fængsel i 15 dage. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 15 dagbøder á 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 15 dage. Tiltalte og statskassen skal betale sagens omkostninger med halvdelen hver: <anonym>Dommer</anonym> /	61,607	63,462
3288	Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Landsretten var enig i byrettens vurdering af beviserne i sagen og i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen r... Vis mere	Afvist	Civilsag	Vestre Landsret	BS-32295/2022-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1693/23	Aftaler; Konkurs og insolvens; Køb;		Appellant - HB TRAPPER A/S; Dommer - Emil Revsgaard Larsen; Dommer - John Lundum; Dommer - Malene Værum Westmark; Advokat - Anders Hoffmann Kønigsfeldt; Vis flere...		Nej	Nej		375.000,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. februar 2023 Sag BS-32295/2022-VLR (14. afdeling) HB Trapper A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen) mod Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs (advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt) Retten i Herning har den 16. august 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 32522/2021-HER). Landsdommerne John Lundum, Malene Værum Westmark og Emil Revsgaard Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Ved byrettens dom blev HB Trapper A/S dømt til at betale 375.000 kr. med pro- cesrente fra den 10. december 2020. I ankestævningen har HB Trapper A/S nedlagt samme påstand som for byret- ten. Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs har nedlagt påstand om, at ankesagen af-vises i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, subsidiært stadfæstelse. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvis- ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. / 2 Landsrettens begrundelse og resultat: Efter en gennemgang af sagens dokumenter og den forklaring, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten, parternes synspunkter og by- retsdommens begrundelse er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. For landsretten har HB Trapper A/S nedlagt samme påstand og gjort de samme synspunkter gældende til støtte for påstanden som for byretten, idet synspunk- terne er udbygget i ankestævningen og ankereplikken. Landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af beviserne i sa- gen og er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser. Der er derfor ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Da der ikke i øvrigt er grunde, der taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser, afviser landsretten ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Efter sagens udfald skal HB Trapper A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi har landsretten lagt vægt på, at ankesagen er afvist efter retsplejelovens § 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal HB Trapper A/S inden 14 dage betale 2.500 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. februar 2023 Sag BS-32295/2022-VLR (14. afdeling) HB Trapper A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen) mod <anonym>Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> under konkurs (advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt) Retten i Herning har den 16. august 2022 afsagt dom i 1 instans (sag BS - 32522/2021-HER). Landsdommerne John Lundum; Malene Værum Westmark og Emil Revsgaard Larsen (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Ved byrettens dom blev HB Trapper A/S dømt til at betale 375.000 kr:. med pro- cesrente fra den 10. december 2020. I ankestævningen har HB Trapper A/S nedlagt samme påstand som for byret- ten. <anonym>Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har nedlagt påstand om, at ankesagen af-vises i medfør af retsplejelovens $ 368 a, stk. 1, subsidiært stadfæstelse. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvis - ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 368 a. 2 Landsrettens begrundelse og resultat: Efter en gennemgang af sagens dokumenter og den forklaring; der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten; parternes synspunkter og by- retsdommens begrundelse er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. For landsretten har HB Trapper A/S nedlagt samme påstand og gjort de samme synspunkter gældende til støtte for påstanden som for byretten; idet synspunk- terne er udbygget i ankestævningen og ankereplikken. Landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af beviserne i sa- gen 0g er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål; sagen rejser Der er derfor ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten: Da der ikke i øvrigt er grunde, der taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser, afviser landsretten ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 368 a. Efter sagens udfald skal HB Trapper A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til <anonym>Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> under konkurs til dækning af udgifter til advokatbistand inkl . moms. Ud over sagens værdi har landsretten lagt vægt på, at ankesagen er afvist efter retsplejelovens 8 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. Isagsomkostninger for landsretten skal HB Trapper A/S inden 14 dage betale 2.500 kr: til <anonym>Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> under konkurs . Beløbet forrentes efter rente-lovens 8 8 a. /	2,454	2,525
3289	Højesteret ændrer landsrettens dom, således at tiltalte straffes med fængsel i 10 år for overtrædelse af straffelovens § 237 manddrab	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-130/2008-HJR	Tilståelsessag	3. instans	510/23	Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Anklagemyndigheden - Rigsadvokaten; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Jytte Scharling; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...	Nej					UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. november 2008 Sag 130/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 10. oktober 2007 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. februar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. Tiltalte, har påstået stadfæstelse. Anbringender Anklagemyndigheden har anført, at straffen bør forhøjes til fængsel i 10 år i overensstemmel-se med udgangspunktet for straffastsættelsen i sager om drab i samlivsforhold. Det er således ikke hensigten med denne sag at rejse det principielle spørgsmål, om der generelt bør ske en skærpelse af straffene i sager om samlivsrelateret drab. Anklagemyndigheden har nærmere gjort gældende, at Tiltaltes sindsbevægelse, da drabet blev begået, ikke har været af en sådan ekstraordinær karakter, at strafværdigheden af - 2 - drabet er mindre end ved andre drab i samlivsforhold. Hertil kommer, at der foreligger skær-pende omstændigheder. Der var tale om et brutalt drab ved adskillige knivstik, og drabet blev begået uden for ejendommen om aftenen, efter at Tiltalte havde overtalt Forurettede til at gå med ud. Tiltalte har anført, at normalstraffen for drab i samlivsforhold på 10 år med rette er fraveget af både byretten og landsretten. Handlingen blev begået i stærk affekt, hvad også hans efterfølgende selvmordsforsøg viser. Der er således tale om et typetilfælde inden for området af straffelovens § 82, nr. 7. Højesterets begrundelse og resultat Det almindelige udgangspunkt ved fastsættelsen af straffen for drab er fængsel i 12 år, mens udgangspunktet ved drab i samlivsforhold er fængsel i 10 år. Denne forskel er begrundet i, at drab i samlivsforhold typisk er begået under indflydelse af en særlig følelsesmæssig belast- ning. På denne baggrund kan der kun under ganske særlige omstændigheder blive tale om nedsættelse af straffen i forhold til udgangspunktet på fængsel i 10 år med henvisning til straf-felovens § 82, nr. 7, om bl.a. tilfælde, hvor gerningen er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse. Under hensyn til det forløb forud for drabet, som landsrettens mindretal har fremhævet, finder Højesteret, at der ikke i den foreliggende sag er tilstrækkeligt grundlag for at fravige ud- gangspunktet på fængsel i 10 år med henvisning til straffelovens § 82, nr. 7. Det bemærkes, at der efter Højesterets opfattelse ikke foreligger skærpende omstændigheder omfattet af straffelovens § 81, nr. 5 eller 10. Efter det anførte forhøjer Højesteret straffen til fængsel i 10 år. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 10 år. - 3 - Byrettens og landsrettens afgørelser om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.	UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. november 2008 Sag 130/2008 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Michael Juul Eriksen; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 10. oktober 2007 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. februar 2008. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior; Per Sørensen; Peter Blok; Poul Søgaard, Jytte Scharling Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse. Anbringender Anklagemyndigheden har anført; at straffen bør forhøjes til fængsel i 10 år i overensstemmel-se med udgangspunktet for straffastsættelsen i sager om drab i samlivsforhold. Det er således ikke hensigten med denne sag at rejse det principielle spørgsmål, om der generelt bør ske en skærpelse af straffene i sager om samlivsrelateret drab. Anklagemyndigheden har nærmere gjort gældende; at <anonym>Tiltaltes</anonym> sindsbevægelse; da drabet blev begået; ikke har været af en sådan ekstraordinær karakter, at strafværdigheden af 2 drabet er mindre end ved andre drab i samlivsforhold. Hertil kommer; at der foreligger skær- pende omstændigheder. Der var tale om et brutalt drab ved adskillige knivstik; og drabet blev begået uden for ejendommen om aftenen; efter at <anonym>Tiltalte</anonym> havde overtalt <anonym>Forurettede</anonym> til at gå med ud. <anonym>Tiltalte</anonym> har anført, at normalstraffen for drab i samlivsforhold på 10 år med rette er fraveget af både byretten og landsretten: Handlingen blev begået i stærk affekt, hvad også hans efterfølgende selvmordsforsøg viser: Der er således tale om et typetilfælde inden for området af straffelovens $ 82, nr. 7. Højesterets begrundelse og resultat Det almindelige udgangspunkt ved fastsættelsen af straffen for drab er fængsel i 12 år, mens udgangspunktet ved drab i samlivsforhold er fængsel i 10 år. Denne forskel er begrundet i, at drab i samlivsforhold typisk er begået under indflydelse af en særlig følelsesmæssig belast- ning. På denne baggrund kan der kun under ganske særlige omstændigheder blive tale om nedsættelse af straffen i forhold til udgangspunktet på fængsel i 10 år med henvisning til straf-felovens $ 82, nr. 7, om bla. tilfælde, hvor gerningen er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse. Under hensyn til det forløb forud for drabet, som landsrettens mindretal har fremhævet, finder Højesteret, at der ikke i den foreliggende sag er tilstrækkeligt grundlag for at fravige ud- gangspunktet på fængsel i 10 år med henvisning til straffelovens $ 82, nr. 7 Det bemærkes;, at der efter Højesterets opfattelse ikke foreligger skærpende omstændigheder omfattet af straffelovens $ 81, nr. 5 eller 10. Efter det anførte forhøjer Højesteret straffen til fængsel i 10 år <anonym>Tiltalte</anonym> har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 10 år. 3 - Byrettens og landsrettens afgørelser om sagsomkostninger stadfæstes. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger for Højesteret.	3,079	3,184
3290	Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om fremlæggelse af bilag	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-348/2008-HJR	Boligretssag	3. instans	506/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Anpartsselskabet af 3. april 2007; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Per Sørensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. juni 2009 Sag 348/2008 Lejer (advokat Bjarne Overmark) mod Anpartsselskabet af 3. april 2007 (advokat John Bjerre Andersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af boligretten i Randers den 1. juli 2008 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 30. juli 2008. Procesbevillingsnævnet har den 15. september 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Niels Grubbe og Jon Stokholm. Påstande Kærende, Lejer, har nedlagt påstand om, at indkærede, Anpartsselskabet af 3. april 2007, skal anerkende, at bilagene 2, 3, 4 (bortset fra side 3), 5, 5aa – 5az, 5ba – 5bp, 6 og 6a – 6h ikke må fremlægges under boligretssagen. Indkærede, Anpartsselskabet af 3. april 2007, har påstået stadfæstelse. Vestre Landsrets 13. afdeling har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Ved lejeaftale af 30. juni 2003 lejede Lejer med virkning fra 1. juli 2003 en lejlighed, beliggende Adresse 2, af Virksomhed ApS 1 for en årlig leje på 38.400 kr. / - 2 - Ved brev af 27. maj 2004 anmodede Lejer i medfør af boligreguleringslovens § 15, stk. 1, Randers Huslejenævn om at tage stilling til lejen, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 1. I et brev af 8. juli 2004 fra Huslejenævnet til den daværende ejer af ejendommen hed-der det bl.a.: ”De anmodes om at komme med bemærkninger til sagen inden 16. august 2004 sam-men med: Det omkostningsbestemte budget på indflytningstidspunktet sammen med doku- mentation for posterne. En beregning af afsætningsbeløbene efter boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b. En beregning af fornyelseshenlæggelserne pr. 31. december 1994. En nærmere beskrivelse og beregning af de eventuelle forbedringsforhøjelser, der er indeholdt i lejen, sammen med dokumentation for udgifterne. … Såfremt Huslejenævnet ikke har modtaget svar inden udløbet af den angivne frist, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for påkendelsen.” Udlejeren anførte senere ved brev af 27. oktober 2004, at lejen skulle fastsættes efter boligre- guleringslovens § 5, stk. 2, og tilkendegav, at man først, når dette blev afvist, ville fremlægge oplysninger til brug for beregning af den omkostningsbestemte leje, jf. lovens § 5, stk. 1. Huslejenævnet traf afgørelse den 14. august 2007. I afgørelsen anføres bl.a.: ”Essensen af huslejenævnets afgørelse: Den aftalte, årlige leje på 38.400 kr. nedsættes med virkning fra den 1. juli 2003 til 29.500 kr. Trappelejeklausulen tilsidesættes som ugyldig. De for meget opkrævede beløb skal tilbagebetales til lejeren med tillæg af nær- mere, beregnede renter (jf. nedenfor) senest 6 uger fra modtagelsen af afgørel-sen. … Parternes indlæg Lejeren har i brev af den 27. maj 2004 anmodet huslejenævnet om at tage stilling til le-jen for lejligheden Adresse 2, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Såfremt der fremsendes et budget, kræves der dokumentation for samtlige poster. / - 3 - Advokaten for den tidligere ejer – Advokat 1, Virksomhed ApS 2 har den 22. juni 2004 oplyst følgende: Ejendommen består af 7 beboelseslejligheder, hvoraf de 5, da de blev ledige, blev gen- nemgribende moderniseret samtidig med, at ejendommen generelt blev istandsat såvel indvendig som udvendig. Der er vedlagt redegørelse fra Virksomhed A/S, som angiver de faktiske ud-førte renoveringsarbejder på ejendommen. Det gøres gældende, at der i henhold til boligreguleringslovens § 5, stk. 2 er afholdt en renoveringsudgift, der væsentligt overstiger 1.500 kr. pr. m2 eller 198.219 kr. pr. leje-mål efter fradrag af sparet vedligeholdelse. Derudover gøres det gældende, at den husleje, der bliver opkrævet, ikke overstiger det lejedes værdi under hensyntagen til ejendommen og de enkelte lejligheders stand. Advokaten for nuværende ejer – Advokat 2, Advokatfirma har den 27. oktober 2004 gjort gældende, at lejen skal fastsættes til det lejedes værdi i over-ensstemmelse med boligreguleringslovens § 5, stk. 2, idet det lejede er gennemgribende moderniseret som anført i en fremlagt redegørelse. I den forbindelse henvises der til den fremlagte dokumentation for de afholdte udgifter. Huslejenævnet anmodes om at afgøre spørgsmålet om lejefastsættelse efter boligregule- ringslovens § 5, stk. 2, idet udlejer ikke ønsker at bruge omkostninger på en beregning af omkostningsbestemt husleje og moderniseringsforhøjelse, med mindre lejefastsættel-sen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, tilsidesættes. I tilfælde heraf vil der blive fremlagt supplerende oplysninger, herunder omkostnings- budget og beregning af moderniseringsforhøjelser. Det forbeholdes at kræve syn og skøn om moderniseringen, ligesom yderligere på-stande, anbringender og bevisligheder forbeholdes. Lejeren ønsker i brev af 25. november 2004 en fuldstændig specifikation og dokumen- tation over de udførte arbejder i lejemålet, idet udlejers fremstilling bestrides. Som ek- sempel nævnes, at der ikke er nye radiatorer i lejemålet (med undtagelse af den i stuen) og udlejers beskrivelse af mærke m.v. stemmer ikke med virkeligheden. Der ønskes samtidig en oversigt over og dokumentation for hvilket tidsrum, arbejderne er blevet udført. Der ønskes dokumentation for, på hvilke punkter de udførte arbejder har givet en større brugsværdi end den brugsværdi de tidligere installationer m.m. havde, da de var nye. Ydermere ønskes der dokumentation for, at der i beregningen er medtaget reduktion for fremtidig sparet vedligeholdelse. Såfremt dette ikke dokumenteres, bedes huslejenævnet fratrække 25 % fra udlejers samlede dokumenterede regning. Kan udlejer ikke fremsende den fornødne dokumentation, bedes huslejenævnet lave et skyggebudget for derefter at nedsætte lejen iht. boligreguleringslovens § 5, stk. 1. / - 4 - Huslejenævnet anmodede den 11. maj 2007 Advokat 2 om at dokumen-tere, at orienteringspligten i boligreguleringslovens § 5, stk. 3 er iagttaget. Advokaten har den 29. maj 2007 oplyst, at tidligere ejere har bekræftet, at reglerne er overholdt. Hvis huslejenævnet ikke kan acceptere denne bekræftelse, er det opfattelsen, at der i sa- gen skal ske en sådan bevisførelse, at sagen ikke kan afgøres af nævnet, og huslejenæv-net anmodes i så fald om at afvise sagen. Faktiske oplysninger Lejeforholdet er aftalt til påbegyndelse den 1. juli 2003. Lejeren er ifølge folkeregister- oplysninger fraflyttet pr. 14. juni 2005. Lejlighedens areal er 59 m2. Den aftalte, årlige leje udgør 38.400 kr. Lejeren betaler særskilt vand ud over lejen. Forpligtelsen til indvendig vedligeholdelse har påhvilet lejeren. Lejen reguleres hvert års 1. juli efter en trappelejeklausul med 2 % p.a. Lejen kan der- udover reguleres som følge af ændringer i skatter og afgifter. I faktura af den 18. december 2003 har den tidligere udlejer faktureret 141.789,91 kr. i forbindelse med moderniseringsarbejder på ejendommen. Det fremgår også af faktu-raen, at der er faktureret for yderligere 1.200.000 kr. Huslejenævnet besigtigede lejligheden den 8. august 2007, hvor følgende var til stede: Advokat 3 som repræsentant for udlejeren samt lejeren. Huslejenævnets afgørelse og begrundelse Den aftalte leje Regelsættet Huslejenævnet bemærker indledningsvist, at udlejer – trods anmodning derom fra hus- lejenævnet – ikke har fremsendt dokumentation for, at orienteringspligten efter boligre- guleringslovens § 5, stk. 3 er overholdt. Når den ikke er overholdt, er vilkåret om leje- fastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 ugyldigt. Lejen må allerede af denne grund fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Den aftalte leje Huslejenævnet har samtidig med behandlingen af denne sag behandlet sagerne om le-jens størrelse for lejlighederne Adresse 3 og Adresse 4 Der kunne ikke skaffes ad-gang til lejlighederne Adresse 4 og Adresse 2 De tidligere lejere af lejemålene besigtigede alle lejemålet Adresse 3, der stod tomt, og erklærede, at moderniseringen i Adresse 3, svarede til den modernisering, der er foretaget i de øvrige lejemål. / - 5 - På dette grundlag lægger huslejenævnet til grund, at der er tale om en ensartet moderni- sering af de 3 lejemål fsv. angår køkken og bad. Ved fastsættelsen af lejen efter boligreguleringsloven § 5, stk. 1 tages der udgangspunkt i en skønnet budgetleje på 150 kr. pr. m2, hensættelser efter boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b på 100 kr. pr. m2 samt forbedringstillæg for bl.a. køkken og bad på 250 kr. pr. m2. Huslejenævnet har ved sin afgørelse tillagt det betydning, at udlejeren ikke har foretaget nogen egentlig specifikation af de enkelte lejligheders modernisering eller af de udgif-ter, der er anvendt på ejendommen som sådan, ligesom der heller ikke er foretaget no-gen opdeling af egentlig forbedring og vedligeholdelse. Der er derfor tale om en ren skønsmæssig lejefastsættelse, jf. vedlagte uddrag af Folketings Tidende 1999/2000 og U 2005.903 H. Et enigt huslejenævn fastsætter herefter den aftalte, årlige leje til 500 kr. pr. m2. Et medlem udtaler supplerende, at han også har kunnet votere for en leje på 500 kr. pr. m2 under hensyntagen til udlejers hhv. administrators manglende fremlæggelse af ønsket materiale. Den aftalte, årlige leje nedsættes herefter med virkning fra den 1. juli 2003 fra 38.400 kr. til 29.500 kr., svarende til 2.458,33 kr. pr. måned.” Afgørelsen blev af Anpartsselskabet af 3. april 2007 den 6. september 2007 indbragt for bo- ligretten med påstand om bl.a., at Lejer skulle anerkende, at den årlige leje udgør 38.400 kr. Selskabet anførte, at lejemålet er gennemgribende moderniseret og omfattet af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, idet orienteringspligten efter § 5, stk. 3, er iagttaget. Så-fremt lejemålet er omfattet af boligreguleringslovens § 5, stk. 1, anførte selskabet endvidere, at den omkostningsbestemte budgetleje med tillæg af forbedringer svarer til den aftalte leje. Lejer påstod bl.a. frifindelse. Han gjorde gældende bl.a., at lejligheden ikke var gennemgribende moderniseret over en periode på 2 år og derfor ikke var omfattet af bolig-reguleringslovens § 5, stk. 2, at orienteringspligten efter § 5, stk. 3, ikke var iagttaget, og at den aftalte leje væsentligt oversteg det lejedes værdi. Herefter fremlagde Anpartsselskabet af 3. april 2007 en række nye bilag, herunder de om- stridte, der omfatter følgende: Bilag 2. Dokumenter vedrørende en byggesag med ibrugtagningstilladelse den 31. marts 2003 efter ansøgning af 19. juni 2002 om nedlæggelse af bagtrappe, brandsik-ring af hovedtrappe, indretning af badeværelser, nye køkkener og rumforandrin-ger. / - 6 - Bilag 3. Faktura af 3. maj 2003 vedrørende bl.a. renovering af facade, udskiftning af samtlige vinduer og af taget. Bilag 4. Tre fakturaer vedrørende den indvendige renovering og modernisering. Bilag 5. Oversigt på 9 sider over afholdte udgifter i forbindelse med renoveringen. Da Lejer uanset enighed om det af huslejenævnet fastsatte moder-niseringstillæg på 250 kr. pr. m2 ikke anerkendte, at beløbsgrænserne i boligre-guleringslovens § 5, stk. 2, var opfyldt, fremlagde Anpartsselskabet af 3. april 2007 yderligere som underbilag til bilag 5 bl.a. bilag 5aa-bp med dokumentation for en række af posterne i bilag 5. Bilag 6. Omkostningsbestemt lejebudget for 2003 med underbilag 6a-6h som dokumentation for udgifterne. Lejer protesterede mod fremlæggelse af bilagene. Ved kendelse af 1. juli 2008 gav boligretten tilladelse til fremlæggelse af bilagene, idet dog en dommer ville afslå tilladelse. I flertallets begrundelse anføres: ”Huslejenævnet er et administrativt organ, hvis afgørelse skal kunne prøves ved bolig- retten efter regler, der svarer til de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvalt- ningsafgørelser. Der findes hverken i lovgivningen eller efter almindelige forvaltnings- retlige principper grundlag for generelt at afskære parterne fra for boligretten at frem- komme med nye oplysninger. Disse voterende finder … [et fejlagtigt anført ikke er her udeladt], at det forhold, at udlejeren ikke ved behandlingen for Huslejenævnet har fremlagt relevante bilag, ikke i sig selv bør medføre, at udlejeren ikke kan fremlægge bilagene for boligretten. Da fremlæggelse af de nævnte bilag ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes at være uden betydning for sagen, vil disse voterende tillade, at bilagene fremlægges jf. retsplejelovens § 341.” Ved kendelse af 30. juli 2008 stadfæstede landsretten afgørelsen af de grunde, der er anført af boligrettens flertal. Anbringender Lejer har navnlig anført, at den med boligreguleringsloven etablerede ord-ning om tvungen indbringelse for huslejenævnene i første instans må medføre, at det vil være stridende imod det i loven indeholdte to-instansprincip, dersom boligretten skulle kunne medinddrage væsentlige oplysninger af materiel betydning for sagen, som ikke har været fo-relagt huslejenævnet, idet boligretten dermed vil opnå et andet bedømmelsesgrundlag. Han har herved anført, at huslejenævnet ikke er en sædvanlig forvaltningsmyndighed, idet nævnet er tillagt judiciel myndighed til at træffe afgørelser i tvister af privatretlig karakter mellem / - 7 - private borgere. De regler, der gælder for sædvanlige forvaltningsmyndigheder lader sig for visse af reglernes vedkommende vanskeligt overføre på huslejenævnet. Uagtet huslejenævnet ikke er en domstol har nævnet dog sådanne særlige særkender, at nævnet minder om en egentlig domstol. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at nye oplysninger i en forvaltningssag, der indbringes for domstolene, ikke tillægges betydning for rettens afgørelse, jf. eksempelvis udlændingesager, hvor parten henvises til at søge den administrative sagsbehandling genopta- get. Endelig må der lægges vægt på, at huslejenævnet opfordrede Anpartsselskabet af 3. april 2007 til at fremkomme med faktiske oplysninger og i forbindelse hermed tilkendegav indhol-det af boligreguleringslovens § 42, stk. 2. Anpartsselskabet af 3. april 2007 burde herefter ikke overfor boligretten kunne fremkomme med bilag, som selskabet trods opfordringen ikke fremkom med under huslejenævnets behandling af sagen. Anpartsselskabet af 3. april 2007 har navnlig anført, at hverken lejelovgivningen eller rets- plejeloven regulerer, hvordan spørgsmålet om nova skal behandles ved indbringelse af en huslejenævnsafgørelse for boligretten. En begrænsning i en parts adgang til at varetage sine interesser må forudsætte en klar lovhjemmel, og en sådan hjemmel findes ikke. Domstolene har i henhold til grundlovens § 63 fuld prøvelsesret af forvaltningens afgørelser, og denne prøvelsesadgang kan ikke indskrænkes således, at domstolene ikke kan forholde sig til nye oplysninger, medmindre dette sker i form af en klar og utvetydig lovhjemmel. Ved indbrin-gelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene er der ikke alene fuld adgang til at frem-komme med nye oplysninger, men også til at komme med nye anbringender og påstande. Ho-vedformålet med domstolsprøvelsen er at sikre en materiel korrekt afgørelse. Et af hovedfor-målene med at indføre huslejenævn har været at give lejere og udlejere en nem og billig måde til at afgøre tvister vedrørende lejeforhold. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, såfremt der gælder en meget restriktiv retspraksis vedrørende nova. Ordningen om ”tvungen” indbrin-gelse for huslejenævnet betyder blot, at huslejenævnet er første instans i de sagstyper, som er opremset i lejelovens § 106, og kan ikke danne hjemmel for at afskære nova. Nova vil i sa-gens natur altid medføre et andet bedømmelsesgrundlag, men de nye bilag medfører ikke, at sagen ændrer identitet. At der ikke er identitet mellem processtoffet for huslejenævnet og for boligretten er ikke ensbetydende med, at sagen ændrer identitet. Der er ikke hjemmel til at lade den bevismæssige skadevirkning, jf. boligreguleringslovens § 42, stk. 2, gælde også for boligrettens behandling af sagen. Boligreguleringslovens § 42, stk. 2, indeholder således ikke hjemmel til at afskære nova. / - 8 - Højesterets begrundelse og resultat Der er hverken i lejelovgivningen eller retsplejeloven eller i den tvungne ordning med husle- jenævn forhold, der generelt hindrer, at en part i en boligretssag vedrørende en huslejenævns- afgørelse fremlægger nye bilag. Det må imidlertid efter Højesterets opfattelse følge af bestemmelserne i boligreguleringslo-vens § 40, stk. 2, og § 42, stk. 2, at en part, der ikke har efterkommet huslejenævnets nærmere specificerede krav om oplysninger og dokumentation, der er fornødne for afgørelse af sagen, som udgangspunkt er afskåret fra at fremlægge sådanne oplysninger i boligretten, hvis mod- parten protesterer herimod. I den foreliggende sag gjorde Anpartsselskabet af 3. april 2007 over for huslejenævnet gæl- dende, at lejen skulle fastsættes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om gennemgribende forbedring, og anførte, at man først, hvis dette blev afvist, ville fremlægge oplysninger til brug for beregning af den omkostningsbestemte leje, jf. lovens § 5, stk. 1. Huslejenævnet af-viste imidlertid, at lejen kunne fastsættes efter § 5, stk. 2, og fastsatte lejen skønsmæssigt uden på ny at have givet udlejeren lejlighed til at fremlægge oplysninger til brug for lejefast-sættelsen efter § 5, stk. 1. Højesteret finder, at Anpartsselskabet af 3. april 2007 under disse omstændigheder er beretti-get til at fremlægge de pågældende oplysninger under boligretssagen. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. /	UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. juni 2009 Sag 348/2008 <anonym>Lejer</anonym> (advokat Bjarne Overmark) mod Anpartsselskabet af 3. april 2007 (advokat John Bjerre Andersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af boligretten i Randers den 1.juli 2008 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 30. juli 2008. Procesbevillingsnævnet har den 15. september 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen; Peter Blok; Asbjørn Jensen; Niels Grubbe 0g Jon Stokholm. Påstande Kærende, <anonym>Lejer</anonym> har nedlagt påstand om, at indkærede, Anpartsselskabet af 3. april 2007, skal anerkende; at bilagene 2, 3,4 (bortset fra side 3), 5, 5aa 5az, 5ba Sbp, 6 og 6a - 6h ikke må femlægges under boligretssagen: Indkærede, Anpartsselskabet af 3. april 2007, har påstået stadfæstelse. Vestre Landsrets 13. afdeling har henholdt sig til afgørelsen Sagsfremstilling Ved lejeaftale af 30.juni 2003 lejede <anonym>Lejer</anonym> med virkning fra 1.juli 2003 en lejlighed; beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> for en årlig leje på 38.400 kr: Ved brev af 27.maj 2004 anmodede <anonym>Lejer</anonym> imedfør af boligreguleringslovens $ 15, stk. 1, Randers Huslejenævn om at tage stilling til lejen; jf. boligreguleringslovens 8 5, stk. 1.Iet brev af 8.juli 2004 fra Huslejenævnet til den daværende ejer af ejendommen hed-der det bl.a: "De anmodes om at komme med bemærkninger til sagen inden 16. august 2004 sam-men med: Det omkostningsbestemte budget på indflytningstidspunktet sammen med doku- mentation for posterne. En beregning af afsætningsbeløbene efter boligreguleringslovens $8 18 og 18 b. En beregning af fornyelseshenlæggelserne pr. 31. december 1994. En nærmere beskrivelse og beregning af de eventuelle forbedringsforhøjelser; der er indeholdt i lejen; sammen med dokumentation for udgifterne. Såfremt Huslejenævnet ikke har modtaget svar inden udløbet af den angivne frist, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for påkendelsen. 99 Udlejeren anførte senere ved brev af 27. oktober 2004, at lejen skulle fastsættes efter boligre- guleringslovens $ 5, stk. 2, 0g tilkendegav; at man først; når dette blev afvist; ville fremlægge oplysninger til brug for beregning af den omkostningsbestemte leje, jf. lovens $ 5, stk. 1. Huslejenævnet traf afgørelse den 14. august 2007. I afgørelsen anføres bl.a: "Essensen af huslejenævnets afgørelse: Den aftalte, årlige leje på 38.400 kr. nedsættes med virkning fra den 1.juli 2003 til 29.500 kr: Trappelejeklausulen tilsidesættes som ugyldig. De for meget opkrævede beløb skal tilbagebetales til lejeren med tillæg af nær - mere, beregnede renter (jf. nedenfor " senest 6 uger fra modtagelsen af afgørel-sen. Parternes indlæg Lejeren har i brev af den 27.maj 2004 anmodet huslejenævnet om at tage stilling til le-jen for lejligheden <anonym>Adresse 2</anonym> jf. boligreguleringslovens $ 5, stk. 1. Såfremt der fremsendes et budget, kræves der dokumentation for samtlige poster: Advokaten for den tidligere ejer <anonym>Advokat 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> har den 22.juni 2004 oplyst følgende: Ejendommen består af 7 beboelseslejligheder; hvoraf de 5, da de blev ledige, blev gen- nemgribende moderniseret samtidig med, at ejendommen generelt blev istandsat såvel indvendig som udvendig: Der er vedlagt redegørelse fra <anonym>Virksomhed A/S</anonym> som angiver de faktiske ud-førte renoveringsarbejder på ejendommen. Det gøres gældende, at der i henhold til boligreguleringslovens $ 5, stk: 2 er afholdt en renoveringsudgift;, der væsentligt overstiger 1.500 kr: pr. m2 eller 198.219 kr: pr. leje-mål efter fradrag afsparet vedligeholdelse. Derudover gøres det gældende; at den husleje; der bliver opkrævet; ikke overstiger det lejedes værdi under hensyntagen til ejendommen og de enkelte lejligheders stand. Advokaten for nuværende ejer <anonym>Advokat 2</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> har den 27. oktober 2004 gjort gældende, at lejen skal fastsættes til det lejedes værdi i over-ensstemmelse med boligreguleringslovens $ 5, stk 2, idet det lejede er gennemgribende moderniseret som anført i en fremlagt redegørelse. I den forbindelse henvises der til den fremlagte dokumentation for de afholdte udgifter; Huslejenævnet anmodes om at afgøre spørgsmålet om lejefastsættelse efter boligregule - ringslovens $ 5, stk. 2, idet udlejer ikke ønsker at bruge omkostninger på en beregning af omkostningsbestemt husleje og moderniseringsforhøjelse, med mindre lejefastsættel-sen af boligreguleringslovens $ 5, stk. 2, tilsidesættes . I tilfælde heraf vil der blive fremlagt supplerende oplysninger; herunder omkostnings - budget og beregning af moderniseringsforhøjelser. Det forbeholdes at kræve syn og skøn om moderniseringen; ligesom yderligere på-stande; anbringender og bevisligheder forbeholdes. Lejeren ønsker i brev af 25. november 2004 en fuldstændig specifikation 0g dokumen - tation over de udførte arbejder i lejemålet; idet udlejers fremstilling bestrides. Som ek- sempel nævnes, at der ikke er nye radiatorer i lejemålet (med undtagelse af den i stuen) og udlejers beskrivelse af mærke m.v. stemmer ikke med virkeligheden Der ønskes samtidig en oversigt over 0g dokumentation for hvilket tidsrum; arbejderne er blevet udført. Der ønskes dokumentation for, på hvilke punkter de udførte arbejder har givet en større brugsværdi end den brugsværdi de tidligere installationer m.m. havde, da de var nye. Ydermere ønskes der dokumentation for; at der i beregningen er medtaget reduktion for fremtidig sparet vedligeholdelse. Såfremt dette ikke dokumenteres, bedes huslejenævnet fratrække 25 % fra udlejers samlede dokumenterede regning. Kan udlejer ikke fremsende den fornødne dokumentation; bedes huslejenævnet lave et skyggebudget for derefter at nedsætte lejen iht. boligreguleringslovens $ 5, stk. 1. Huslejenævnet anmodede den 11.maj 2007 <anonym>Advokat 2</anonym> om at dokumen-tere, at orienteringspligten i boligreguleringslovens $ 5, stk. 3 er iagttaget. Advokaten har den 29.maj 2007 oplyst; at tidligere ejere har bekræftet; at reglerne er overholdt. Hvis huslejenævnet ikke kan acceptere denne bekræftelse; er det opfattelsen; at der i sa- gen skal ske en sådan bevisførelse; at sagen ikke kan afgøres af nævnet, og huslejenæv-net anmodes i så fald om at afvise sagen. Faktiske oplysninger Lejeforholdet er aftalt til påbegyndelse den 1.juli 2003. Lejeren er ifølge folkeregister - oplysninger fraflyttet pr. 14.juni 2005. Lejlighedens areal er 59 m2 Den aftalte, årlige leje udgør 38.400 kr. Lejeren betaler særskilt vand ud over lejen. Forpligtelsen til indvendig vedligeholdelse har påhvilet lejeren. Lejen reguleres hvert års 1.juli efter en trappelejeklausul med 2 % p.a. Lejen kan der- udover reguleres som følge af ændringer i skatter 0g afgifter: I faktura af den 18. december 2003 har den tidligere udlejer faktureret 141.789,91 kr.i forbindelse med moderniseringsarbejder på ejendommen. Det fremgår også af faktu-raen; at der er faktureret for yderligere 1.200.000 kr. Huslejenævnet besigtigede lejligheden den 8. august 2007, hvor følgende var til stede: <anonym>Advokat 3</anonym> som repræsentant for udlejeren samt lejeren. Huslejenævnets afgørelse og begrundelse Den aftalte leje Regelsættet Huslejenævnet bemærker indledningsvist; at udlejer trods anmodning derom fra hus - lejenævnet ~ ikke har fremsendt dokumentation for, at orienteringspligten efter boligre- guleringslovens $ 5, stk. 3 er overholdt. Når den ikke er overholdt; er vilkåret om leje - fastsættelse efter boligreguleringslovens $ 5, stk. 2 ugyldigt. Lejen må allerede af denne grund fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje,jf boligreguleringslovens $ 5, stk. 1. Den aftalte leje Huslejenævnet har samtidig med behandlingen af denne sag behandlet sagerne om le-jens størrelse for lejlighederne <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> Der kunne ikke skaffes ad-gang til lejlighederne <anonym>Adresse 4</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> De tidligere lejere af lejemålene besigtigede alle lejemålet <anonym>Adresse 3</anonym> der stod tomt; 0g erklærede; at moderniseringen i <anonym>Adresse 3</anonym> svarede til den modernisering der er foretaget i de øvrige lejemål. På dette grundlag lægger huslejenævnet til grund, at der er tale om en ensartet moderni- sering af de 3 lejemål fsv. angår køkken og bad. Ved fastsættelsen af lejen efter boligreguleringsloven $ 5, stk. 1 tages der udgangspunkt i en skønnet budgetleje på 150 kr. pr. m2, hensættelser efter boligreguleringslovens 88 18 og 18 b på 100 kr. pr. m2 samt forbedringstillæg for bl.a. køkken og bad på 250 kr. pr. m2. Huslejenævnet har ved sin afgørelse tillagt det betydning; at udlejeren ikke har foretaget nogen egentlig specifikation af de enkelte lejligheders modernisering eller af de udgif-ter; der er anvendt på ejendommen som sådan; ligesom der heller ikke er foretaget no-gen opdeling af egentlig forbedring 0g vedligeholdelse. Der er derfor tale om en ren skønsmæssig lejefastsættelse, jf. vedlagte uddrag af Folketings Tidende 1999/2000 og U 2005.903 H. Et enigt huslejenævn fastsætter herefter den aftalte, årlige leje til 500 kr. pr. m2. Et medlem udtaler supplerende, at han også har kunnet votere for en leje på 500 kr. pr. m2 under hensyntagen til udlejers hhv. administrators manglende fremlæggelse af ønsket materiale. Den aftalte; årlige leje nedsættes herefter med virkning fra den 1.juli 2003 fra 38.400 kr til 29.500 kr., svarende til 2.458,33 kr. pr. måned 99 Afgørelsen blev af Anpartsselskabet af 3. april 2007 den 6. september 2007 indbragt for bo- ligretten med påstand om bl.a., at <anonym>Lejer</anonym> skulle anerkende, at den årlige leje udgør 38.400 kr. Selskabet anførte; at lejemålet er gennemgribende moderniseret og omfattet af boligreguleringslovens $ 5, stk. 2, idet orienteringspligten efter $ 5, stk. 3, er iagttaget. Så-fremt lejemålet er omfattet afboligreguleringslovens $ 5, stk. 1, anførte selskabet endvidere; at den omkostningsbestemte budgetleje med tillæg af forbedringer svarer til den aftalte leje. <anonym>Lejer</anonym> påstod bl.a. frifindelse. Han gjorde gældende bl.a., at lejligheden ikke var gennemgribende moderniseret over en periode på 2 år og derfor ikke var omfattet af bolig-reguleringslovens $ 5, stk: 2, at orienteringspligten efter $ 5, stk:. 3, ikke var iagttaget, 0g at den aftalte leje væsentligt oversteg det lejedes værdi. Herefter fremlagde Anpartsselskabet af 3. april 2007 en række nye bilag, herunder de om- stridte, der omfatter følgende: Bilag 2 2003 efter ansøgning af 19.juni 2002 om nedlæggelse af bagtrappe, brandsik-ring af hovedtrappe, indretning af badeværelser; nye køkkener og rumforandrin-ger: Bilag 3 samtlige vinduer 0g af taget. Bilag 4 Bilag 5 <anonym>Lejer</anonym> uanset enighed om det af huslejenævnet fastsatte moder-niseringstillæg på 250 kr: pr m2 ikke anerkendte; at beløbsgrænserne i boligre-guleringslovens 8 5, stk. 2, var opfyldt, fremlagde Anpartsselskabet af 3. april 2007 yderligere som underbilag til bilag 5 bl.a. bilag 5aa-bp med dokumentation for en række af posterne i bilag 5 Bilag 6. Omkostningsbestemt lejebudget for 2003 med underbilag 6a-6h som dokumentation for udgifterne. <anonym>Lejer</anonym> protesterede mod fremlæggelse af bilagene. Ved kendelse af 1.juli 2008 gav boligretten tilladelse til fremlæggelse af bilagene; idet dog en dommer ville afslå tilladelse. I flertallets begrundelse anføres: "Huslejenævnet er et administrativt organ; hvis afgørelse skal kunne prøves ved bolig- retten efter regler; der svarer til de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvalt- ningsafgørelser. Der findes hverken i lovgivningen eller efter almindelige forvaltnings - retlige principper grundlag for generelt at afskære parterne fra for boligretten at frem- komme med nye oplysninger Disse voterende finder [et fejlagtigt anført ikke er her udeladt]; at det forhold, at udlejeren ikke ved behandlingen for Huslejenævnet har fremlagt relevante bilag ikke i sig selv bør medføre, at udlejeren ikke kan fremlægge bilagene for boligretten. Da fremlæggelse af de nævnte bilag ikke på det foreliggende grundlag kan skønnes at være uden betydning for sagen; vil disse voterende tillade; at bilagene fremlægges jf. retsplejelovens $ 341. Ved kendelse af 30.juli 2008 stadfæstede landsretten afgørelsen af de grunde, der er anført af boligrettens flertal. Anbringender <anonym>Lejer</anonym> har navnlig anført, at den med boligreguleringsloven etablerede ord-ning om tvungen indbringelse for huslejenævnene i første instans må medføre, at det vil være stridende imod det i loven indeholdte to-instansprincip, dersom boligretten skulle kunne medinddrage væsentlige oplysninger af materiel betydning for sagen, som ikke har været fo-relagt huslejenævnet; idet boligretten dermed vil opnå et andet bedømmelsesgrundlag. Han har herved anført; at huslejenævnet ikke er en sædvanlig forvaltningsmyndighed, idet nævnet er tillagt judiciel myndighed til at træffe afgørelser i tvister af privatretlig karakter mellem /- 7 - private bor gere. De regler , der gælder for sædvanlige forvaltningsmyndigheder lader sig for visse af reglernes vedkommende vanskeligt overføre på huslejenævnet. Uagtet huslejenævnet ikke er en domstol har nævnet dog sådanne særlige særkender , at nævnet minder om en egentlig domstol. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at nye oplysninger i en forvaltningssag, der indbringes for domstolene, ikke tillægges betydning for rettens afgørelse, jf. eksempelvis udlændingesager , hvor parten henvises til at søge den administrative sagsbehandling genopta- get. Endelig må der lægges vægt på, at huslejenævnet opfordrede Anpartsselskabet af 3. april 2007 til at fremkomme med faktiske oplysninger og i forbindelse hermed tilkendegav indhol-det af boligreguleringslovens § 42, stk. 2. Anpartsselskabet af 3. april 2007 burde herefter ikke overfor boligretten kunne fremkomme med bilag, som selskabet trods opfordringen ikke fremkom med under huslejenævnets behandling af sagen. Anpartsselskabet af 3. april 2007 har navnlig anført, at hverken lejelovgivningen eller rets- plejeloven regulerer , hvordan spør gsmålet om nova skal behandles ved indbringelse af en huslejenævnsafgørelse for boligretten. En begrænsning i en parts adgang til at varetage sine interesser må forudsætte en klar lovhjemmel, og en sådan hjemmel findes ikke. Domstolene har i henhold til grundlovens § 63 fuld prøvelsesret af forvaltningens afgørelser , og denne prøvelsesadgang kan ikke indskrænkes således, at domstolene ikke kan forholde sig til nye oplysninger , medmindre dette sker i form af en klar og utvetydig lovhjemmel. V ed indbrin-gelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene er der ikke alene fuld adgang til at frem-komme med nye oplysninger , men også til at komme med nye anbringender og påstande. Ho-vedformålet med domstolsprøvelsen er at sikre en materiel korrekt afgørelse. Et af hovedfor -målene med at indføre huslejenævn har været at give lejere og udlejere en nem og billig måde til at afgøre tvister vedrørende lejeforhold. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, såfremt der gælder en meget restriktiv retspraksis vedrørende nova. Ordningen om ”tvungen” indbrin-gelse for huslejenævnet betyder blot, at huslejenævnet er første instans i de sagstyper , som er opremset i lejelovens § 106, og kan ikke danne hjemmel for at afskære nova. Nova vil i sa-gens natur altid medføre et andet bedømmelsesgrundlag, men de nye bilag medfører ikke, at sagen ændrer identitet. At der ikke er identitet mellem processtof fet for huslejenævnet og for boligretten er ikke ensbetydende med, at sagen ændrer identitet. Der er ikke hjemmel til at lade den bevismæssige skadevirkning, jf. boligreguleringslovens § 42, stk. 2, gælde også for boligrettens behandling af sagen. Boligreguleringslovens § 42, stk. 2, indeholder således ikke hjemmel til at afskære nova. /- 8 - Højesterets begrundelse og resultat Der er hverken i lejelovgivningen eller retsplejeloven eller i den tvungne ordning med husle- jenævn forhold, der generelt hindrer , at en part i en boligretssag vedrørende en huslejenævns- afgørelse fremlægger nye bilag. Det må imidlertid efter Højesterets opfattelse følge af bestemmelserne i boligreguleringslo-vens § 40, stk. 2, og § 42, stk. 2, at en part, der ikke har efterkommet huslejenævnets nærmere specificerede krav om oplysninger og dokumentation, der er fornødne for afgørelse af sagen, som udgangspunkt er afskåret fra at fremlægge sådanne oplysninger i boligretten, hvis mod- parten protesterer herimod. I den foreliggende sag gjorde Anpartsselskabet af 3. april 2007 over for huslejenævnet gæl- dende, at lejen skulle fastsættes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om gennemgribende forbedring, og anførte, at man først, hvis dette blev afvist, ville fremlægge oplysninger til brug for beregning af den omkostningsbestemte leje, jf. lovens § 5, stk. 1. Huslejenævnet af-viste imidlertid, at lejen kunne fastsættes efter § 5, stk. 2, og fastsatte lejen skønsmæssigt uden på ny at have givet udlejeren lejlighed til at fremlægge oplysninger til brug for lejefast-sættelsen efter § 5, stk. 1. Højesteret finder , at Anpartsselskabet af 3. april 2007 under disse omstændigheder er beretti-get til at fremlægge de pågældende oplysninger under boligretssagen. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. /	17,794	17,732
3291	Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøgerne som følge af mangler ved en brugt bil	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-1162/2008-VIB	Småsag	1. instans	362/23	Køb;			Nej	Nej	Nej			DOM Afsagt den 29. april 2009 i sag nr. BS 89-1162/2008: 0g mod 8800 Viborg Sagen drejer sig om, hvorvidt er erstatningsan- svarlig over for sagsøgeme som følge af mangler ved en brugt bil. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling: Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anfort følgende: Sagsogernes påstand: Under denne sag, der er modtaget ; Retten i Viborg den 4. juli 2008, har sagsøgerne; efter deres endelige påstand, påstået dømt til at betale sagsøgeren 19.935,25 kr. med procesrente fra den 4. juli 2008. Sagsøgtes påstand: Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens beviser: Sagens bilag [ 4 Folgende har afgivet forklaring under hovedforhandlingen: Forklaringeme er udeladt i dommen. Sagsøgernes synspunkter: har til støtte for deres påstand gjort gældende; at har købt bilen Ford Mondeo 2,0, stationcar af at brændstofpumpen på bilen allerede ved købet var nedslidubeskadiget, at det er der under henvisning til købelovens $ 75 77A har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfælde; 0g at 0g har krav på at fà dækket omkostningeme til udskifining af brændstofpumpen på 20.860,25 kr. med fradrag af udgifterne til fragt 0g lejebil kr. 925,00 inkl. moms, jf. bilag 2. Sagsøgtes synspunkter: har til støtte for sin påstand gjort gældende; at bevisbyrden for at bilen af mærket Ford Mondeo 2,0, stationcar; på salgstidspunktet den 8. november 2007 led af en mangel, påhviler 0g at bilen ikke led af nogen mangel på salgstidspunktet, jf. købelovens $ 77a, at ikke kan føre bevis for, at udskifiningen skyldes forhold der kan tilregnes 0g at ikke på behørig vis har foretaget reklamation, jf købelovens $ 81. Sagsøgte har videre under sagen gjort gældende; at bilen forud for salget genncmgik en "FDM-brugtvognstest" , 0g at der ikke under denne test blev fundet fejl ved bilen; som kan henføres til defekten ved brændstofpumben. Rettens begrundelse og afgorelse Der er mellem parteme enighed om, at Sar pg Car november 2007 købte en brugt bil af mærket Ford Mondeo 2,0 stationcar af 0g at leveringen fandt sted samme dato på sælgers forretningssted i Viborg: har under sagen forklaret, at han kort tid efter kobet konstaterede; at bilen indimellem havde vanskeligt ved at starte. Han gjorde første gang bekendt med dette, da bilen ca. en máned efter kobet var tıl reparatıon hos af andre àrsager. har endvidere forklaret, at han i marts 2008 konstaterede; at bilen slet ikke ville starte Han ringede til og gjorde dem opmærksom på problemet og spurgte; om de ville se på bilen; Da oplyste; at han selv skulle sørge for at fà bilen bragt til værkstedet i Viborg; blev bilen i stedet bragt til værkstedet Totempo A/S i Holstebro; hvor man konstaterede en defekt ved bilens brændstofpumpe. Inden udbedringen var han igen i kontakt med som oplyste; at de ikke ville se bilen inden udbedringen; idet man ikke ville betale for denne. Efter udbedringen; kunne bilen igen starte som normalt. Direktør har under sagen forklaret, at han godt kan huske, at have tået en forespørgsel på baggrund af henvendelse i marts 2008, 0g at han sagde; at bilen ikke skulle ind på værkstedet inden køber fik den udbedret, idet det var hans opfattelse, at ikke skulle betale for udbedringen. På baggrund afdet af forklarede om henvendelseme til lægger retten til grund, at ved disse henvendelser reklamerede over startvanskelighederne overfor På denne baggrund, 0g efler det af forklarede omkring karakteren af hans telefoniske henvendelser i marts måned, finder retten, at betingelseme i købelovens $ 81 er opfyldt: har ikke under sagen bestridt; at bilen led af en mangel på det tidspunkt, hvor Da den mangel reklamerede over; viste sig mindre end seks måneder efter salgstidspunktet; skal vurderingen afhvorvidt denne mangel må anses for at have været til stede allerede på salgstidspunktet; ske i henhold til formodningsreglen i købelovens $ 77a, stk. 3. Som følge heraf; er det der har bevisbyrden for, at defekten ved brændstofpumpen ikke var til stede på salgstidspunktet. har under sagen gjort gældende, at bilen ikke led af nogen mangel på salgstidspunktet 0g har i den forbindelse henvist til den forud for salgct foretagne "FDM-brugtvognstest" . har i den forbindelse anført, at der ikke under denne test blev fundet fejl ved bilen; som kan henføres til defekten ved brændstofpumpen. Retten finder ikke; at ved sin henvisning til brugtvognstesten; som ikke har været fremlagt under sagen; eller det i øvrigt fremkomne; har afkræfet formodningen for, at at deffekten ved brændstofpumpen var til stede på salgstidspunktet . Retten lægger således til grund, at manglen var til stede på salgstidspunktet; jf. købelovens $ 77a, sık. 3. Som lølge af det anførte; 0g da ikke i øvnigt har fremsat indsigelser mod størrelsen af påstand, Iages denne herefter til folge; således at 0g 19.935,25 kr. med procesrente fra sagens anlæg: Sagsomkostningeme er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgifen; og 3,.000,00 kr, dækker udgiften til advokatbistand. Thi kendes for ret: skal inden 14 dage til sagsøgeren; betale 19.935,25 kr. med procesrente fra den 4. juli 2008, samt sagens omkostninger med 3.500,00 kr.	DOM Afsagt den 29. april 2009 i sag nr. BS 89-1162/2008: <anonym>Sagsøger 1 (Sgr.1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2 (Sgr.2)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8800 Viborg Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er erstatningsan- svarlig over for sagsøgeme <anonym>Sgr .</anonym> 0g <anonym>Sgr.2</anonym> som følge af mangler ved en brugt bil. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling: Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anfort følgende: Sagsogernes påstand: Under denne sag, der er modtaget ; Retten i Viborg den 4. juli 2008, har sagsøgerne; <anonym>Sgr.1</anonym> 0g <anonym>Sgr.2</anonym> efter deres endelige påstand, påstået <anonym>Sagsøgte AS</anonym> dømt til at betale sagsøgeren 19.935,25 kr. med procesrente fra den 4. juli 2008. Sagsøgtes påstand: Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens beviser: Sagens bilag [ 4 Folgende har afgivet forklaring under hovedforhandlingen: <anonym>Sgr.2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Forklaringeme er udeladt i dommen. Sagsøgernes synspunkter: <anonym>Sgr .</anonym> 0g <anonym>Sgr.2</anonym> har til støtte for deres påstand gjort gældende; at <anonym>Sgr .</anonym> 0g <anonym>Sgr.2</anonym> har købt bilen Ford Mondeo 2,0, stationcar af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> at brændstofpumpen på bilen allerede ved købet var nedslidubeskadiget, at det er <anonym>Sagsøgte AS</anonym> der under henvisning til købelovens $ 75 77A har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfælde; 0g at <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> ikke har ført dette bevis, hvorfor <anonym>Sgr.1</anonym> 0g <anonym>Sgr .</anonym> har krav på at fà dækket omkostningeme til udskifining af brændstofpumpen på 20.860,25 kr. med fradrag af udgifterne til fragt 0g lejebil kr. 925,00 inkl. moms, jf. bilag 2. Sagsøgtes synspunkter: <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at bevisbyrden for at bilen af mærket Ford Mondeo 2,0, stationcar; på salgstidspunktet den 8. november 2007 led af en mangel, påhviler <anonym>Sgr.1</anonym> 0g <anonym>Sgr .</anonym> at bilen ikke led af nogen mangel på salgstidspunktet, jf. købelovens $ 77a, at <anonym>sa1.</anonym> 0g <anonym>Sgr.2</anonym> ikke kan føre bevis for, at udskifiningen skyldes forhold der kan tilregnes <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g at <anonym>Sgr .</anonym> 0g <anonym>Sgr</anonym> ikke på behørig vis har foretaget reklamation, jf købelovens $ 81. Sagsøgte har videre under sagen gjort gældende; at bilen forud for salget genncmgik en "FDM-brugtvognstest" , 0g at der ikke under denne test blev fundet fejl ved bilen; som kan henføres til defekten ved brændstofpumben. Rettens begrundelse og afgorelse Der er mellem parteme enighed om, at Sar pg <anonym>JuI</anonym> Car november 2007 købte en brugt bil af mærket Ford Mondeo 2,0 stationcar af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> 0g at leveringen fandt sted samme dato på sælgers forretningssted i Viborg: <anonym>Sgr.2</anonym> har under sagen forklaret, at han kort tid efter kobet konstaterede; at bilen indimellem havde vanskeligt ved at starte. Han gjorde første gang <anonym>Saasøate AS</anonym> bekendt med dette, da bilen ca. en máned efter kobet var tıl reparatıon hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> af andre àrsager. <anonym>Sgr.2</anonym> har endvidere forklaret, at han i marts 2008 konstaterede; at bilen slet ikke ville starte Han ringede til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> og gjorde dem opmærksom på problemet og spurgte; om de ville se på bilen; Da <anonym>Sagsøgte AS</anonym> oplyste; at han selv skulle sørge for at fà bilen bragt til værkstedet i Viborg; blev bilen i stedet bragt til værkstedet Totempo A/S i Holstebro; hvor man konstaterede en defekt ved bilens brændstofpumpe. Inden udbedringen var han igen i kontakt med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som oplyste; at de ikke ville se bilen inden udbedringen; idet man ikke ville betale for denne. Efter udbedringen; kunne bilen igen starte som normalt. Direktør <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har under sagen forklaret, at han godt kan huske, at have tået en forespørgsel på baggrund af <anonym>Sgr.2's</anonym> henvendelse i marts 2008, 0g at han sagde; at bilen ikke skulle ind på værkstedet inden køber fik den udbedret, idet det var hans opfattelse, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke skulle betale for udbedringen. På baggrund afdet af <anonym>Sgr.2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede om henvendelseme til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> lægger retten til grund, at <anonym>Sgr.2</anonym> ved disse henvendelser reklamerede over startvanskelighederne overfor <anonym>Sagsøgte AS</anonym> På denne baggrund, 0g efler det af <anonym>Sgr.</anonym> forklarede omkring karakteren af hans telefoniske henvendelser i marts måned, finder retten, at betingelseme i købelovens $ 81 er opfyldt: <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> har ikke under sagen bestridt; at bilen led af en mangel på det tidspunkt, hvor <anonym>Sgr.</anonym> reklamerede over for <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> Da den mangel <anonym>Sgr.2</anonym> reklamerede over; viste sig mindre end seks måneder efter salgstidspunktet; skal vurderingen afhvorvidt denne mangel må anses for at have været til stede allerede på salgstidspunktet; ske i henhold til formodningsreglen i købelovens $ 77a, stk. 3. Som følge heraf; er det <anonym>Sagsøgte AS</anonym> der har bevisbyrden for, at defekten ved brændstofpumpen ikke var til stede på salgstidspunktet. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har under sagen gjort gældende, at bilen ikke led af nogen mangel på salgstidspunktet 0g har i den forbindelse henvist til den forud for salgct foretagne "FDM-brugtvognstest" . <anonym>Saasøate AIS</anonym> har i den forbindelse anført, at der ikke under denne test blev fundet fejl ved bilen; som kan henføres til defekten ved brændstofpumpen. Retten finder ikke; at <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> ved sin henvisning til brugtvognstesten; som ikke har været fremlagt under sagen; eller det i øvrigt fremkomne; har afkræfet formodningen for, at at deffekten ved brændstofpumpen var til stede på salgstidspunktet . Retten lægger således til grund, at manglen var til stede på salgstidspunktet; jf. købelovens $ 77a, sık. 3. Som lølge af det anførte; 0g da <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> ikke i øvnigt har fremsat indsigelser mod størrelsen af <anonym>Sgr.2</anonym> 0g <anonym>Sgr.1's</anonym> påstand, Iages denne herefter til folge; således at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal betale <anonym>Sgr</anonym> 0g <anonym>Sgr.1</anonym> 19.935,25 kr. med procesrente fra sagens anlæg: Sagsomkostningeme er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgifen; og 3,.000,00 kr, dækker udgiften til advokatbistand. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren; <anonym>gr. 1</anonym> 0g <anonym>Sgr</anonym> betale 19.935,25 kr. med procesrente fra den 4. juli 2008, samt sagens omkostninger med 3.500,00 kr. <anonym>Dommer</anonym>	5,287	7,170
3292	Begæring af aflytningstilladelse omhandlet i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-1573/2010-KBH	Sag under efterforskning	1. instans	16551/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej			0100-83900-00209-10		Københavns Byret Den 15.januar 2010 kl. 9.15 blev Københavns Byret sat i byrettens lokale på politigården af Protokolfører var Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 90-1573/2010 Foranstaltning under efterforskning mødte for anklagemyndigheden 0g fremlag- de rapport af 14. januar 2010 med anmodning om rettens kendelse i henhold til retsplejelovens $ 783, stk. 1- I henhold til retsplejelovens $ 784, stk. 1, beskikkedes advokat Elsebeth Rasmussen, der var mødt personlig. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre. Den beskikkede advokat ville ikke protestere herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e s t e m m e s : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 9.25. Anklageren redegjorde for sagen 0g begærede aflytingstilladelse som om- handlet i retsplejelovens $ 780, stk. 1, nr. 1, vedrørende (uregistreret taletidskort - Sonofon) 0g der anvendes af samt tilladelse som omhandlet i retsplejelovens $ 780, stk. 1, nr. 3, til at politiet fra vedkommende telefonselskaber indhenter oplysninger om, hvilke telefoner; herunder med ikke offentligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med nævnte telefon; alt i tiden indtil den 9. februar 2010. Anklageren anmodede i den forbindelse om, at det pålægges vedkom- mende telefonselskaber at oplyse betalingsadressaten for de omhandlede te- lefoner. Anklageren oplyste; at den pågældende er mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a. Den beskikkede advokat protesterede herimod og henviste til, at kildeoplys- ningen ikke støttes af andre oplysninger i sagen. Der afsagdes sålydende KENDELS E : Ved de foreliggende oplysninger er der bestemte grunde til at antage; at der ved brug af den pågældende telefon gives meddelelser til eller fra en person; der mistænkes for overtrædelse af straffelovens 8 192 a. Da endvidere de be- gærede indgreb må antages at være af afgørende betydning for efterforsknin- gen, tages begæringen til følge som nedenfor bestemt. Retten lægger vægt på, at kildeoplysningen tidligere har givet oplysninger; der har ført til domfældelser . Thi b e s t e m m e s : Københavns Politi må foretage aflytning af samtaler til eller fra og indhente oplysninger om, hvilke telefoner, herunder med ikke offent- ligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med den omhandlede tele- fon: Endvidere kan Københavns Politi indhente oplysninger om betalings - adressaten for de omhandlede telefoner. Det i retsplejelovens $ 783, stk. 3, nævnte tidsruım fastsættes til 25 dage. Nyt retsmøde berammedes til foretagelse tirsdag den 9. februar 2010 i fri- stafdelingen (sektion 3). Den beskikkede advokat påkærede rettens kendelse til Østre Landsret. Den beskikkede advokat vil indgive kæreskrift. Den beskikkede advokat begærede kæremålet tillagt opsættende virkning. Dommeren besluttede; at kæremålet ikke tillægges opsættende virkning: Dørene åbnedes . Retten hævet.	Københavns Byret Den 15.januar 2010 kl. 9.15 blev Københavns Byret sat i byrettens lokale på politigården af <anonym>Dommer 1</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder ved retten 1</anonym> Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 90-1573/2010 Foranstaltning under efterforskning <anonym>Kode</anonym> <anonym>Anklager 1</anonym> mødte for anklagemyndigheden 0g fremlag- de rapport af 14. januar 2010 med anmodning om rettens kendelse i henhold til retsplejelovens $ 783, stk. 1- I henhold til retsplejelovens $ 784, stk. 1, beskikkedes advokat Elsebeth Rasmussen, der var mødt personlig. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre. Den beskikkede advokat ville ikke protestere herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e s t e m m e s : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 9.25. Anklageren redegjorde for sagen 0g begærede aflytingstilladelse som om- handlet i retsplejelovens $ 780, stk. 1, nr. 1, vedrørende <anonym>Tlf. nr 1</anonym> (uregistreret taletidskort - Sonofon) 0g <anonym>IMI nr 1</anonym> der anvendes af <anonym>Person 1</anonym> <anonym>(Født 1971)</anonym> boende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> samt tilladelse som omhandlet i retsplejelovens $ 780, stk. 1, nr. 3, til at politiet fra vedkommende telefonselskaber indhenter oplysninger om, hvilke telefoner; herunder med ikke offentligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med nævnte telefon; alt i tiden indtil den 9. februar 2010. Anklageren anmodede i den forbindelse om, at det pålægges vedkom- mende telefonselskaber at oplyse betalingsadressaten for de omhandlede te- lefoner. Anklageren oplyste; at den pågældende er mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a. Den beskikkede advokat protesterede herimod og henviste til, at kildeoplys- ningen ikke støttes af andre oplysninger i sagen. Der afsagdes sålydende KENDELS E : Ved de foreliggende oplysninger er der bestemte grunde til at antage; at der ved brug af den pågældende telefon gives meddelelser til eller fra en person; der mistænkes for overtrædelse af straffelovens 8 192 a. Da endvidere de be- gærede indgreb må antages at være af afgørende betydning for efterforsknin- gen, tages begæringen til følge som nedenfor bestemt. Retten lægger vægt på, at kildeoplysningen tidligere har givet oplysninger; der har ført til domfældelser . Thi b e s t e m m e s : Københavns Politi må foretage aflytning af samtaler til eller fra <anonym>TIf nr 1</anonym> (uregistreret taletidskort Sonofon) og <anonym>IMEI nr 1</anonym> og indhente oplysninger om, hvilke telefoner, herunder med ikke offent- ligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med den omhandlede tele- fon: Endvidere kan Københavns Politi indhente oplysninger om betalings - adressaten for de omhandlede telefoner. Det i retsplejelovens $ 783, stk. 3, nævnte tidsruım fastsættes til 25 dage. Nyt retsmøde berammedes til foretagelse tirsdag den 9. februar 2010 i fri- stafdelingen (sektion 3). Den beskikkede advokat påkærede rettens kendelse til Østre Landsret. Den beskikkede advokat vil indgive kæreskrift. Den beskikkede advokat begærede kæremålet tillagt opsættende virkning. Dommeren besluttede; at kæremålet ikke tillægges opsættende virkning: Dørene åbnedes . Retten hævet.	3,180	3,545
3293	Højesteret finder ikke grundlag for at nedsætte de idømte tillægsbøder. Landsrettens dom stadfæstes	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-11/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	1390/23	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Told, skat og moms;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Ole Hasselgaard; Vis flere...	Nej					/ Tillægsbøder skulle ikke fordeles mellem de dømte Dom afsagt den 8. juni 2023 Sag 11/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3 og Tiltalte 6 Tillægsbøder for moms- og skattesvig skulle ikke fordeles forholdsmæssigt mellem de dømte Tiltalte 3 og Tiltalte 6 var i landsretten dømt for en række forhold vedrørende moms- og skattesvig af særlig grov karakter. Forholdene blev begået delvis i forening med hinanden og delvis i forening med andre. Tiltalte 3 blev fundet skyldig i moms- og skattesvig for i alt 5.589.420 kr. Han blev straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder, hvoraf 1 år og 2 måneder blev gjort betinget, og idømt en tillægsbøde på 5.575.000 kr. Tiltalte 6 blev fundet skyldig i moms- og skattesvig for i alt 4.607.971 kr. Han blev straffet med fængsel i 1 år og 3 måneder, hvoraf 1 år blev gjort betinget, og idømt en tillægsbøde på 4.600.000 kr. Sagen angik alene udmålingen af de idømte tillægsbøder, idet Højesteret skulle tage stilling til, om de tiltalte hver især skulle idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb, eller om en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb skulle fordeles forholdsmæssigt mellem de dømte. Højesteret udtalte, at tillægsbøder inden for skatte- og afgiftsområdet har et straffemæssigt formål og pålægges uden hensyn til, om der er opnået en berigelse, og uanset, om der allerede er sket efterbetaling af den unddragne skat. Der var derfor ikke er grundlag for at nedsætte tillægsbøderne i sagen alene fordi flere personer havde deltaget i skatte- og afgiftsunddragelsen. Landsretten var nået til samme resultat. /	Tillægsbøder skulle ikke fordeles mellem de dømte Dom afsagt den 8.juni 2023 Sag 11/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> Tillægsbøder for moms- og skattesvig skulle ikke fordeles forholdsmæssigt mellem de dømte <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> var i landsretten dømt for en række forhold vedrørende moms- 0g skattesvig af særlig grov karakter. Forholdene blev begået delvis i forening med hinanden 0g delvis i forening med andre. <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev fundet skyldig i moms- og skattesvig for i alt 5.589.420 kr. Han blev straffet med fængsel i 1 år 0g 6 måneder; hvoraf 1 år og 2 måneder blev gjort betinget, 0g idømt en tillægsbøde på 5.575.000 kr: <anonym>Tiltalte 6</anonym> blev fundet skyldig imoms- og skattesvig for ialt 4.607.971 kr: Han blev straffet med fængsel i 1 år og 3 måneder; hvoraf 1 år blev gjort betinget; og idømt en tillægsbøde på 4.600.000 kr: Sagen angik alene udmålingen af de idømte tillægsbøder; idet Højesteret skulle tage stilling til, om de tiltalte hver især skulle idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb, eller om en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb skulle fordeles forholdsmæssigt mellem de dømte. Højesteret udtalte, at tillægsbøder inden for skatte- og afgiftsområdet har et straffemæssigt formål 0g pålægges uden hensyn til, om der er opnået en berigelse, og uanset; om der allerede er sket efterbetaling af den unddragne skat;. Der var derfor ikke er grundlag for at nedsætte tillægsbøderne i sagen alene fordi flere personer havde deltaget i skatte- og afgiftsunddragelsen. Landsretten var nået til samme resultat. /	1,606	1,682
3294	Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117a. stk. 1 samt straffelovens 164, stk.1	Appelleret	Straffesag	Retten i Aarhus	SS-2286/2007-ARH	Tilståelsessag	1. instans	511/23	Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;			Nej					Retten i Århus DOM Afsagt den 27. september 2007 afRetten i Århus; 1. afdeling i sag SS 1.2286 2007 Anklagemyndigheden mod c0 Tiltalen 0g parternes påstande er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens $ 117a, stk. 1, ved den 2. februar 2007 ca. kl. 12.15 at have ført varebil ad Fuglesangs Allé i Århus V, selv om han var fra- kendt førerretten:. 2. straffelovens $ 164, stk. 1, ved den 2. februar 2007 ca. kl. 12.15 ud for Fug lesangs Allé 101 i Århus V med forsæt til, at en uskyldig blev sigtet; dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven; til politiet at have oplyst sine generalier som: FDR nr TFaAt TORRT Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes fængsels- straf og en bøde. Tiltalte har erkendt sig skyldig Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet efter reglerne i retsplejelovens $ 831. Retsmødcbegæring er modtaget den 21. maj 2007. Tiltalte har forklaret i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte har den 7. juli 2005 for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 vedtaget en bøde på 11.000 kr. og førerretsfrakendelse i 2 år fra den 28. juni 2005 at regne. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltaltes forklaring 0g de oplysninger; der i øvrigt foreligger; har bestyrket den tilståelsc; som tiltalte har afgivet. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyl- dig: Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage og en bøde pa 8.000 kr , jf. straffelo- vens $ 164, stk. 1 og færdselslovens $ 117 a, stk. 1 Efter forholdet karakter og under hensyn til, at tiltalte først efter politiets nænere undersøgelser vedrørende indrømmede at have oplyst falsk identitet; har retten ikke fundet grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget. Thi kendes for ret: Titalte Tiltalte skal desuden betale en bøde på 8.000,00 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.	Retten i Århus DOM Afsagt den 27. september 2007 afRetten i Århus; 1. afdeling i sag SS 1.2286 2007 Anklagemyndigheden mod <anonym>CPR nr (Født 1963)</anonym> c0 <anonym>Person 1 0g Person 4</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Omrade 1</anonym> <anonym>Bv 1</anonym> Tiltalen 0g parternes påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens $ 117a, stk. 1, ved den 2. februar 2007 ca. kl. 12.15 at have ført varebil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Fuglesangs Allé i Århus V, selv om han var fra- kendt førerretten:. 2. straffelovens $ 164, stk. 1, ved den 2. februar 2007 ca. kl. 12.15 ud for Fug lesangs Allé 101 i Århus V med forsæt til, at en uskyldig blev sigtet; dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven; til politiet at have oplyst sine generalier som: <anonym>Person 3</anonym> <anonym>1 Vul 1 9 UU</anonym> FDR nr TFaAt TORRT Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes fængsels- straf og en bøde. Tiltalte har erkendt sig skyldig Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet efter reglerne i retsplejelovens $ 831. Retsmødcbegæring er modtaget den 21. maj 2007. Tiltalte har forklaret i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte har den 7. juli 2005 for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 vedtaget en bøde på 11.000 kr. og førerretsfrakendelse i 2 år fra den 28. juni 2005 at regne. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltaltes forklaring 0g de oplysninger; der i øvrigt foreligger; har bestyrket den tilståelsc; som tiltalte har afgivet. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyl- dig: Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage og en bøde pa 8.000 kr , jf. straffelo- vens $ 164, stk. 1 og færdselslovens $ 117 a, stk. 1 Efter forholdet karakter og under hensyn til, at tiltalte først efter politiets nænere undersøgelser vedrørende <anonym>Person 3</anonym> indrømmede at have oplyst falsk identitet; har retten ikke fundet grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget. Thi kendes for ret: Titalte Tiltalte skal desuden betale en bøde på 8.000,00 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.	1,902	2,178
3295	Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om begæring af aflytningstilladelse omhandlet i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-193/2010-OLR	Sag under efterforskning	2. instans	16552/22	Efterforskning og straffeproces;		Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Lone Bach Nielsen; Dommer - Ole Dybdahl; Forsvarer - Elsebeth Rasmussen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Lukkede døre Den 26. januar 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Lone Bach Nielsen (kst.) og Be- nedikte Holberg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten 2. Der foretoges for lukkede døre: 14. afd. kære nr. S-193-10: Foranstaltning under efterforskning (advokat Elsebeth Rasmussen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret med dommerens fremsendel-sesbrev af 15. januar 2010. Endvidere fremlagdes kæreskrift af 18. januar 2010 fra den beskikkede advokat, advokat Elsebeth Rasmussen, samt kæresvarskrift af samme dato fra Københavns Politi. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende / - 2 - k e n d e l s e : Advokat Elsebeth Rasmussen, der er beskikket advokat for den, som indgrebene vedrører, har kæret Københavns Byrets kendelse af 15. januar 2010 (SS 90-1573/2010), hvorefter Københavns Politi må foretage aflytning af samtaler til eller fra Tlf nr. 1 (ure- gistreret taletidskort, Sonofon) og IMEI nr. 1 og indhente oplys-ninger om, hvilke telefoner, herunder med ikke offentligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med den omhandlede telefon. Endvidere kan Københavns Politi indhente op-lysninger om betalingsadressaten for de omhandlede telefoner. Det i retsplejelovens § 783, stk. 3, nævnte tidsrum er fastsat til 25 dage. Af de grunde, der er anført af byretten, og da endvidere de efterfølgende oplysninger i sa-gen har bestyrket den anonyme kildes troværdighed, b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 26. januar 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Lone Bach Nielsen (kst.) og Be- nedikte Holberg (kst;), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten 2</anonym> Der foretoges for lukkede døre: 14. afd. kære nr. S-193-10: Foranstaltning under efterforskning (advokat Elsebeth Rasmussen; besk;) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret med dommerens fremsendel-sesbrev af 15.januar 2010. Endvidere fremlagdes kæreskrift af 18.januar 2010 fra den beskikkede advokat, advokat Elsebeth Rasmussen, samt kæresvarskrift af samme dato fra Københavns Politi. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e : Advokat Elsebeth Rasmussen; der er beskikket advokat for den; som indgrebene vedrører; har kæret Københavns Byrets kendelse af 15.januar 2010 (SS 90-1573/2010), hvorefter Københavns Politi må foretage aflytning af samtaler til eller fra <anonym>Tlf nr. 1</anonym> (ure- gistreret taletidskort; Sonofon) og <anonym>IMEI nr. 1</anonym> og indhente oplys-ninger om, hvilke telefoner; herunder med ikke offentligt tilgængelige numre, der sættes i forbindelse med den omhandlede telefon. Endvidere kan Københavns Politi indhente op-lysninger om betalingsadressaten for de omhandlede telefoner: Det i retsplejelovens 8 783, stk. 3, nævnte tidsrum er fastsat til 25 dage. Af de grunde, der er anført af byretten; og da endvidere de efterfølgende oplysninger i sa-gen har bestyrket den anonyme kildes troværdighed, b e stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet. /	1,756	1,751
3296	Byrettens dom på 10 dages fængsel samt bøde stadfæstes med den ændring, at bødestraffen nedsættes til 6.500 kr. i sag om tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117a. stk. 1 samt straffelovens 164, stk.1	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2141/2007-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	512/23	Falsk forklaring/falsk anklage; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Henrik Twilhøj; Dommer - Lilholt; Forsvarer - Henrik Feldt-Rasmussen;	Nej					/ D O M afsagt den 18. februar 2008 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen og Henrik Twilhøj med doms- mænd) i ankesag S – 2141-07 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1, født Dato 1963 (Advokat Henrik Feldt-Rasmussen, Århus). Retten i Århus, 1. afdeling, har den 27. september 2007 af- sagt dom i 1. instans (SS 1.2286/2007). Sagen er indbragt for landsretten af Tiltalte 1 med påstand om formildelse, navnlig således at den mildere strafferamme i straffelovens § 164, stk. 3, bringes i anven-delse, og at der idømmes en bødestraf, subsidiært en betinget fængselsstraf og en bøde på 6.500 kr. Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden og tiltalte opnået enighed om, at tiltaltes forklaring for byretten ikke dækker en tilståelse af overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. Anklagemyndigheden og tiltalte har endvidere været enige om, at sagen ikke ønskes hjemvist, men at den ønskes pådømt i an- ken for forhold 2 ’ s vedkommende i overensstemmelse med til- / - 2 - taltes forklaring for byretten, således at forhold 2 henføres under straffelovens § 164, stk. 3, ved den 2. februar 2007 ca. kl. 12.15 ud for Fuglesangs Allé 101, Århus, med forsæt til at Person 3 med dennes samtykke blev sigtet for over- trædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, uagtet han ikke hav- de begået denne overtrædelse, idet tiltalte, der var frakendt førerretten, oplyste, at han ikke havde medbragt sit køre- kort, og at han var Person 3, CPR nr. (Født 1966). Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af frihedsstraf- fen og nedsættelse af bøden til 6.500 kr. Der er for landsretten fremlagt oplysninger fra skattemyndig- hederne om tiltaltes indkomstforhold i 2007. Det fremgår, at indtægten har været 169.176 kr. Tiltalte har supplerende forklaret, at han talte med politiet i 4-5 minutter, inden han indrømmede, at han ikke var Person 3. Hans aftale med Person 3 vedrørte alene den situati-on, hvor han blev standset af politiet uden at have kørekort. Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forkla- ret, at det vil være økonomisk meget belastende for hans fir- ma, hvis han skal afsone i 10 dage. Landsrettens begrundelse og resultat: Straffen fastsættes efter straffelovens § 164, stk. 3, og færdselslovens § 117 a, stk. 1. Efter karakteren af overtrædelsen af straffelovens § 164, stk. 3, herunder at aftalen med Person 3 var indgået inden kørslen, udmåles straffen til fængsel i 10 dage. / - 3 - 5 voterende udtaler herefter, at der med samme begrundelse ikke er grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget. 1 voterende udtaler, at der på baggrund af tiltaltes person- lige forhold undtagelsesvist er grundlag for at gøre friheds- straffen betinget. Dette spørgsmål afgøres efter stemmeflertallet. For overtrædelsen af færdselslovens § 117 a, stk. 1, fastsæt- tes der i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 4, en bødes- traf på 6.500 kr. Forvandlingsstraffen er fortsat fængsel i 10 dage. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at bødestraffen nedsættes til 6.500 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lilholt Dorte Jensen Henrik Twilhøj / - 4 - /	afsagt den 18 februar 2008 af Vestre Landsrets 5 afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen 0g Henrik Iwilhøj med doms - mænd) 1 ankesag S 2141-07 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1 9 63</anonym> (Advokat Henrik Feldt-Rasmussen, Århus) Retten 1 Århus , 1 afdeling, har den 27 _ september 2007 af- sagt dom 1 1 instans (SS 1.2286/2007) . Sagen er indbragt for landsretten af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med påstand om fornildelse' navnlig således at den mildere strafferamme 1 straffelovens 164 , stk 3 , bringes 1 anven-delse' 0g at der idømmes en bødestraf, subsidiært en betinget fængselsstraf og en bøde på 6 .500 kr _ Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden 0g tiltalte opnået enighed om, at tiltaltes forklaring for byretten ikke dækker en tilståelse af overtrædelse af straffelovens $ 164 , stk 1. Anklagemyndigheden og tiltalte har endvidere været enige om, at sagen ikke ønskes hjemvist' men at den ønskes pådømt 1 an- ken for forhold 2 s vedkommende i overensstemmelse med til- taltes forklaring for byretten, således at forhold 2 henføres under straffelovens S 164 , stk 3 , ved den 2 _ februar 2007 ca kl_ 12 .15 ud for Fuglesangs Allé 101, Århus , med forsæt til at <anonym>Person 3</anonym> med dennes samtykke blev sigtet for over- trædelse af færdselslovens $ 56 , stk 1, uagtet han ikke hav- de begået denne overtrædelse' idet tiltalte' der var frakendt førerretten, oplyste' at han ikke havde medbragt sit køre- kort, 0g at han var <anonym>Person 3</anonym> <anonym>CPR nr Født 1 9 66</anonym> Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af frihedsstraf- fen 0g nedsættelse af bøden til 6 .500 kr . Der er for andsretten fremlagt oplysninger fra skattemyndig- hederne om tiltaltes indkomstforhold 1 2007 - Det fremgår' at indtægten har været 169.176 kr . Tiltalte har supplerende forklaret, at han talte med politiet 1 4-5 minutter' inden han indrømmede, at han ikke var <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> Hans aftale med <anonym>Person 3</anonym> vedrørte alene den situati-on, hvor han blev standset af politiet uden at have kørekort_ Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forkla- ret' at det vil være økonomisk meget belastende for hans fir- ma, hvis han skal afsone i 10 dage _ Landsrettens begrundelse 0g resultat: Straffen fastsættes efter straffelovens $ 164 , stk . 3 , og færdselslovens $ 117 a, stk . 1. Efter karakteren af overtrædelsen af straffelovens s 164 , stk 3 , herunder at aftalen med <anonym>Person 3</anonym> var indgået inden kørslen, udmåles straffen til fængsel 1 10 dage _ /- 3 - 5 voterende udtaler herefter, at der med samme begrundelse ikke er grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget. 1 voterende udtaler, at der på baggrund af tiltaltes person- lige forhold undtagelsesvist er grundlag for at gøre friheds- straffen betinget. Dette spørgsmål afgøres efter stemmeflertallet. For overtrædelsen af færdselslovens § 117 a, stk. 1, fastsæt- tes der i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 4, en bødes- traf på 6.500 kr. Forvandlingsstraffen er fortsat fængsel i 10 dage. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at bødestraffen nedsættes til 6.500 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lilholt Dorte Jensen Henrik Twilhøj /- 4 - /	3,295	3,399
3297	Landsretten stadfæster byrettens dom for overtrædelse af skattekontrolloven med den ændring, at bøde nedsættes fra 150.000 kr. til 100.000 kr.	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2175/2010-VLR	Bødesag	2. instans	16550/22	Told, skat og moms;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Chr. Bache; Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Aage Flebo; Forsvarer - Kåre Pihlmann;	Nej					DOM afsagt den 31. marts 2011 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Chr. Bache, Ida Skouvig og Aage Flebo (kst.)) i ankesag V.L. S-2175-10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1950 (advokat Kåre Pihlmann, København) Retten i Århus har den 16. september 2010 afsagt dom i l. instans (rettens nr. 11-2359/2008). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte har særligt vedrørende forhold 2 gjort gældende, at forholdet, efter at arbejdsmarkedsfondsloven er ophævet, ikke længere er strafbart, og at lovens ophør ikke beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens § 3, stk. l, 2. pkt. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 2 gjort gældende, at forholdet fortsat er strafbart, enten efter skattekontrollovens § 13, jf. herved straffelovens § 3, stk. l, l. pkt., eller efter den dagældende arbejdsmarkedsfondslov, jf. straffelovens § 3, stk. l, 2. punktum. - 2 - Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i l. instans. Endvidere har Vidne 7 afgivet forklaring for landsretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at diskoteket kun havde åbent én gang ugentligt. Lige i starten blev der leveret varer direkte til diskoteket, men det holdt hurtigt op, og det var muligvis allerede holdt op i 1999. Omsætningen på diskoteket gik op og ned. De daglige regnskaber blev lavet af hans ægtefælle, så godt hun kunne på baggrund af registreringerne. Han lavede de årlige regnskaber på baggrund heraf, og det gjorde han efter bedste evne. Han er ikke blevet bedt om at give oplysninger om, hvor stor en andel af forbruget, der vedrørte diskoteket i By. De oplysninger, der fremgår af brevet af 29. juni 2004, må være oplysninger, der kan aflæses af de daglige opgørelser. Han har ved sine oplysninger til Skat misforstået Skats ønske om oplysninger om svind, idet han opfattede det således, at der alene blev tænkt på spild. Han har dermed ikke fået det hele med. Når der på computerudskrifterne vedrørende spiritus står 2,2 cl. pr. drink, er det en fejl, idet der var tale om 9 forskellige propper, som doserede forskelligt alt afhængigt af, hvilken type drink der var tale om. Han var ikke klar over, at der skulle justeres på computerens oplysning, og derfor er oplysningerne om dosering forkert. Han interesserede sig kun for oplysningen om prisen. Han mener ikke, at det er en korrekt fremgangsmåde, at gennemsnitsprisen er beregnet alene på grundlag af salg af i alt 285 drinks, idet det ikke giver et repræsentativt billede. Han har svært ved at sige, hvad gennemsnitsprisen var, men priserne gik helt ned til 5 kr. pr drink, og der blev solgt mange drinks til 10 kr. En gennemsnitspris på 20 kr. er derfor for høj. Vidne 7 har forklaret, at hun i 2005 anmodede politiet om tiltalerejsning. Sagen starte- de ved, at den lokale skatteforvaltning udtog tiltaltes selvangivelser til kontrol. Sagen har ud over den strafferetlige del også en civilretlig del. Hun har ikke haft med den civilretlige del af sagen at gøre. Det har i sagen været nødvendigt at skønne over indtjeningen som følge af den mangelfulde bogføring. De senere skøn har været til fordel for tiltalte. De spildprocenter, som byretten har lagt til grund, er efter hendes opfattelse rimelige, men hun har ikke selv været ansat i restaurationsbranchen. Privatforbrugsberegningen er ikke specielt præcis, men det negative forbrug indikerer, at der har været en indtjening, der ikke er oplyst. - 3 - Landsrettens begrundelse og resultat Retsgrundlaget Tiltalen i forhold 2 er rejst efter arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. l, litra a. Denne be- stemmelse blev ophævet ved lov nr. 471 af 12. juni 2009 om arbejdsmarkedsbidrag, der i det hele ophævede arbejdsmarkedsfondsloven med virkning fra den 1. januar 2011. Lov om arbejdsmarkedsbidrag indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget, der tidligere var et socialt bidrag, der blev indbetalt til arbejdsmarkedsfonden, fortsat opkræves, men nu som en skat til staten, jf. herved den nugældende lovs § l. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplys- ninger om beregningsgrundlaget for denne skat er derfor strafbar efter skattekontrollovens § 13. Under disse omstændigheder beror ophøret af arbejdsmarkedsfondslovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Den handling, som er beskrevet i forhold 2, er derfor fortsat strafbar efter den nu ophævede arbejdsmarkedsfondslov, jf. herved straffelo- vens § 3, stk. l, 2. pkt. Skyldsspørgsmålet Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at skattemyndighedernes skønsmæssige beregning af omsætningen i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den usikkerhed, som knytter sig til fastsættelse af svind, gennemsnitspriser efter korrektion for rabatordninger mv. og størrelsen af de solgte genstande. Tiltalte har forklaret, at fustager, som blev leveret til Restaurant i Aarhus, er anvendt på diskoteket i By. Det er ikke oplyst, hvorledes skattemyndighederne har forholdt sig dertil ved beregningerne. Under hensyn hertil finder landsretten det alene bevist, at der er unddraget et beløb på ikke under 400.000 kr. Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at forholdene kan tilregnes tiltalte som groft uagtsomme, idet det bemærkes, at det unddragne beløb fortsat er af betydelig størrelse både absolut og relativt. -4- Under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb og da sagen, som anført af byretten, ikke kan anses for behandlet inden for rimelig tid, nedsættes bøden herefter til 100.000 kr. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bødestraffen nedsættes til 100.000 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Chr. Bache Ida Skouvig Aage Flebo (kst.)	afsagt den 31. marts 2011 af <anonym>Vestre Landsrets 9 afdelino</anonym> (dommerne Chr. Bache, Ida Skouvig 0g Aage Flebo (kst:)) i ankesag VL. S-2175-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1950 (advokat Kåre Pihlmann, København) Retten i Århus har den 16. september 2010 afsagt dom i1. instans (rettens nr: 11-2359/2008). Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse . Tiltalte har særligt vedrørende forhold 2 gjort gældende; at forholdet; efter at arbejdsmarkedsfondsloven er ophævet, ikke længere er strafbart; og at lovens ophør ikke beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens $ 3, stk. 1, 2. pkt. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 2 gjort gældende, at forholdet fortsat er strafbart, enten efter skattekontrollovens $ 13,jf. herved straffelovens $ 3, stk: 1, 1. pkt., eller efter den dagældende arbejdsmarkedsfondslov; jf. straffelovens $ 3, stk. 1, 2. punktum. Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i1. instans. Endvidere har <anonym>Vidne 7</anonym> afgivet forklaring for landsretten. <anonym>Tiltalte</anonym> 1ar supplerende forklaret, at diskoteket kun havde åbent én gang ugentligt. Lige= i starten blev der leveret varer direkte til diskoteket, men det holdt hurtigt op, og det var muligvis allerede holdt op i 1999. Omsætningen på diskoteket gik op og ned. De daglige regnskaber blev lavet af hans ægtefælle; så godt hun kunne på baggrund af registreringerne. Han lavede de årlige regnskaber på baggrund heraf, og det gjorde han efter bedste evne. Han er ikke blevet bedt om at give oplysninger om, hvor stor en andel af forbruget;, der vedrørte diskoteket i <anonym>By</anonym> De oplysninger; der fremgår af brevet af 29.juni 2004, må være oplysninger; der kan aflæses af de daglige opgørelser. Han har ved sine oplysninger til Skat misforstået Skats ønske om oplysninger om svind, idet han opfattede det således; at der alene blev tænkt på spild. Han har dermed ikke fået det hele med. Når der på computerudskrifterne vedrørende spiritus står 2,2 cl. pr: drink, er det en fejl, idet der var tale om 9 forskellige propper, som doserede forskelligt alt afhængigt af, hvilken type drink der var tale om. Han var ikke klar over; at der skulle justeres på computerens oplysning; 0g derfor er oplysningerne om dosering forkert. Han interesserede sig kun for oplysningen om prisen. Han mener ikke, at det er en korrekt fremgangsmåde; at gennemsnitsprisen er beregnet alene på grundlag af salg afi alt 285 drinks; idet det ikke giver et repræsentativt billede. Han har svært ved at sige; hvad gennemsnitsprisen var; men priserne gik helt ned til 5 kr: pr drink, 0g der blev solgt mange drinks til 10 kr. En gennemsnitspris på 20 kr. er derfor for høj . <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret, at hun i 2005 anmodede 'politiet om tiltalerejsning . Sagen starte - de ved, at den lokale skatteforvaltning udtog tiltaltes selvangivelser til kontrol. Sagen har ud over den strafferetlige del også en civilretlig del. Hun har ikke haft med den civilretlige del af sagen at gøre. Det har i sagen været nødvendigt at skønne over indtjeningen som følge af den mangelfulde bogføring. De senere skøn har været til fordel for tiltalte . De spildprocenter; som byretten har lagt til grund, er efter hendes opfattelse rimelige, men hun har ikke selv været ansat i restaurationsbranchen. Privatforbrugsberegningen er ikke specielt præcis; men det negative forbrug indikerer; at der har været en indtjening, der ikke er oplyst. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Retsorundlavet</anonym> Tiltalen i forhold 2 er rejst efter arbejdsmarkedsfondslovens $ 18, stk. 1, litra a. Denne be - stemmelse blev ophævet ved lov nr:. 471 af 12.juni 2009 om arbejdsmarkedsbidrag; der i det hele ophævede arbejdsmarkedsfondsloven med virkning fra den 1.januar 2011.Lov om arbejdsmarkedsbidrag indebærer; at arbejdsmarkedsbidraget, der tidligere var et socialt bidrag; der blev indbetalt til arbejdsmarkedsfonden; fortsat opkræves, men nu som en skat til staten; jf. herved den nugældende lovs $ 1. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplys - ninger om beregningsgrundlaget for denne skat er derfor strafbar efter skattekontrollovens $ 13 Under disse omstændigheder beror ophøret af arbejdsmarkedsfondslovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Den handling som er beskrevet i forhold 2, er derfor fortsat strafbar efter den nu ophævede arbejdsmarkedsfondslov; jf. herved straffelo- vens 8 3, stk. 1, 2. pkt. Skyldsspørgsmålet Af de grunde; som byretten har anført; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at skattemyndighedernes skønsmæssige beregning af omsætningen i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den usikkerhed, som knytter sig til fastsættelse af svind, gennemsnitspriser efter korrektion for rabatordninger mv. og størrelsen af de solgte genstande. Tiltalte har forklaret; at fustager; som blev leveret til <anonym>Restaurant</anonym> i Aarhus, er anvendt på diskoteket i <anonym>By</anonym> Det er ikke oplyst; hvorledes skattemyndighederne har forholdt sig dertil ved beregningerne. Under hensyn hertil finder landsretten det alene bevist; at der er unddraget et beløb på ikke under 400.000 kr. Det tiltrædes af de grunde; som byretten har anført; at forholdene kan tilregnes tiltalte som groft uagtsomme; idet det bemærkes, at det unddragne beløb fortsat er af betydelig størrelse både absolut og relativt Under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb 0g da sagen; som anført af byretten; ikke kan anses for behandlet inden for rimelig tid, nedsættes bøden herefter til 100.000 kr: Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. Ihikendes foxret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bødestraffen nedsættes til 100.000 kr: Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Chr. Bache	5,945	5,998
3298	Højesteret stadfæster landsrettens dom på 10 dages ubetinget fængsel samt bøde på 6.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 1, samt straffelovens 164, stk.1	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-220/2008-HJR	Øvrige straffesager	3. instans	513/23	Falsk forklaring/falsk anklage; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Rigsadvokaten - Rigsadvokaten; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jens Peter Christensen; Vis flere...	Nej					UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. oktober 2008 Sag 220/2008 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod Tiltalte 1 (advokat Henrik Feldt-Rasmussen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 27. september 2007 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 18. februar 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Jytte Scharling og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af tiltalte med påstand om formildelse, således at den idømte fængselsstraf gøres betinget, eventuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat I overensstemmelse med hidtidig retspraksis finder Højesteret, at udgangspunktet for straf- fastsættelsen i en sag af den foreliggende karakter om overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 3, bør være en ubetinget frihedsstraf af fængsel i 10 dage. Det bemærkes herved, at den strafskærpelse vedrørende straffelovens § 164, stk. 3, der fandt sted ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven vedrørende blandt andet - 2 - skærpelse af straffen for falske afsonere, alene tager sigte på straffen for den, som tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt straffen for falske afsonere. Højesteret finder, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der sker lempelse i forhold til det anførte udgangspunkt, hverken med hensyn til frihedsstraf-fens længde, eller ved at straffen gøres betinget. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.	UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. oktober 2008 Sag 220/2008 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> (advokat Henrik Feldt-Rasmussen;, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 27. september 2007 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 18.februar 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe; Asbjørn Jensen; Børge Dahl, Jytte Scharling og Jens Peter Christensen. Påstande Dommen er anket af tiltalte med påstand om formildelse; således at den idømte fængselsstraf gøres betinget; eventuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat I overensstemmelse med hidtidig retspraksis finder Højesteret, at udgangspunktet for straf- fastsættelsen i en sag af den foreliggende karakter om overtrædelse af straffelovens $ 164, stk. 3, bør være en ubetinget frihedsstraf af fængsel i 10 dage. Det bemærkes herved, at den strafskærpelse vedrørende straffelovens $ 164, stk. 3, der fandt sted ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven vedrørende blandt andet 2 skærpelse af straffen for falske afsonere, alene tager sigte på straffen for den, som tilskynder en anden til at afsone en fængselsstraf i sit sted, samt straffen for falske afsonere Højesteret finder; at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder; der kan begrunde; at der sker lempelse i forhold til det anførte udgangspunkt, hverken med hensyn til frihedsstraf-fens længde, eller ved at straffen gøres betinget. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for Højesteret.	1,732	1,760
3299	Spørgsmål om, hvorvidt gebyrer for afdragsrykkere kunne medtages i opgørelsen af kravet	Appelleret	Fogedsag	Retten i Nykøbing Falster	FS-2735/2012-NYK	Almindelig fogedsag	1. instans	1622/23	Pengekrav; Udlæg;			Nej					Side 1 af 2 Retten i Nykøbing Falster Den 7. maj 2012 kL. 10.00 blev fogedretten sat i Fogedrettens lokaler af Der blev foretaget FS 2735/2012 Tandlæge mod Bkvdne Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Dom Fogedretten har den 23. marts 2012, modtaget en anmodning fia Per Brun & Partner Advokater på vegne af Tandlæge om at foretaget udlæg for i alt 12.845,41 kr. Der blev afsagt Kendelse Ved dom af 1. februar 2010 blev dømt til at betale 8.585,00 med procesrente fra den 25. oktober 2008, rykkergebyr med 300,00 k. inkassogebyr med 100,00 kr. samt sagens omkostninger med 2.280,00 kr. Sagen er tidligere behandlet ved retten; hvor der blev tillagt gebyr for 6 afdragsrykkere med i alt 600,00 kr. Ved rekvisitionen; modtaget i fogedretten den 23. marts 2012 har rekvirenten derudover medtaget 300,00 kr. i afdragsrykkere. Det fremgår af rekvisitionen; modtaget i fogedretten den 23. marts 2012, at der i beløbet er indeholdt "afdragsrykker" på i alt 300,00 kr., som er pålagt efter betalingspåkravets 2. påtegning Endvidere fremgår det af fogedrekvisitionen af 26. januar 2011, at den opgjorte hovedstol i fogedrekvisitionen modtaget den 23. marts 2012 indeholder afdragsrykkere med i alt 600,00 kr. Afbetænkning 1341/1997 om småsags - og inkassoproces $. 385 fremgår det blandt andet: "Inkassosalæret er advokatens vederlag for dennes udenretslige arbejde Side 2 af 2 med at opgøre kravet; sende rykkerbrev til skyldner; indgå betalingsaftale (frivilligt forlig) eller indgive sagen til retten [. ] Inkassosalæret dækker herudover afsendelse af rykkerbreve til skyldner ved manglende betaling efter dommen eller manglende overholdelse af afdragsordning (-]" Endvidere fremgår det af forarbejdemne til lov nr. 379 af 6. juni 2002 om ændring aflov om renter ved forsinket betaling mv. blandt andet; jf:. Folketingstidende 2001-2002 tillæg A s. 2118ff: "Idansk ret dækker begrebet "inkassoomkostninger" over flere beløb. [ bred forstand forstås ved inkassoomkostninger de udgifter; kreditor har i forbindelse med inddrivelse af en fordring [.] Ved udenretlig inddrivelse af en fordring omfatter inddrivelsesomkostningeme typisk udgifter til inkasso- 0g rykkerskrivelser 0g eventuelt inkassosalær [ ] Der er ikke herudover fastsat regler i renteloven (eller anden formueretlig lovgivning) om kreditors ret til at kræve udenretlige inddrivelsesomkostninger dækket af skyldner; og dette spørgsmäl beror således på, om der i øvrigt er den fornødne hjemmel hertil, feks. i parteres aftale eller i almindelige erstatningsregler. Efter gældende ret kan kreditor som udgangspunkt kun fà sine udgifter i forbindelse med inddrivelsen; herunder et salær til et privat inkassobureau; dækket af skyldner; hvis dette er aftalt mellem kreditor og skyldner, Den omstændighed, at skyldner har overskredet betalingsfiisten for en fordring; medfører således ikke i sig selv; at skyldner efter almindelige erstatningsretlige regler har pligt til at dække enhver udgift, som fordringshaveren afholder til inddrivelse af fordringen, herunder udgifter til inddrivelse af fordringen:' 91 Fogedretten finder herefter; at rekvirentens omkostninger til den efterfølgende udenretlige inddrivelse afkravet således er dækket af de tilkendte omkostninger ved dommen af 1. februar 2010. Det bemærkes herved; at rentelovens bestemmelser om opkrævning af rykkergebyrer ikke medfører en udvidet adgang for fordringshavere til efterfølgende at kræve betaling for omkostninger ved kravets inddrivelse. Derfor bestemmes: De pålagte gebyrer for afdragsrykkere med i alt 300,00 kr, kan ikke medtages i opgørelsen af kravet. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Kærevejledning tilsendt partemne.	Side 1 af 2 Retten i Nykøbing Falster Den 7. maj 2012 kL. 10.00 blev fogedretten sat i Fogedrettens lokaler af Der blev foretaget FS 2735/2012 Tandlæge <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Bkvdne <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Dom Fogedretten har den 23. marts 2012, modtaget en anmodning fia Per Brun & Partner Advokater på vegne af Tandlæge <anonym>Rekvirent</anonym> om at foretaget udlæg for i alt 12.845,41 kr. Der blev afsagt Kendelse Ved dom af 1. februar 2010 blev <anonym>Skyldner</anonym> dømt til at betale 8.585,00 med procesrente fra den 25. oktober 2008, rykkergebyr med 300,00 k. inkassogebyr med 100,00 kr. samt sagens omkostninger med 2.280,00 kr. Sagen er tidligere behandlet ved retten; hvor der blev tillagt gebyr for 6 afdragsrykkere med i alt 600,00 kr. Ved rekvisitionen; modtaget i fogedretten den 23. marts 2012 har rekvirenten derudover medtaget 300,00 kr. i afdragsrykkere. Det fremgår af rekvisitionen; modtaget i fogedretten den 23. marts 2012, at der i beløbet er indeholdt "afdragsrykker" på i alt 300,00 kr., som er pålagt efter betalingspåkravets 2. påtegning Endvidere fremgår det af fogedrekvisitionen af 26. januar 2011, at den opgjorte hovedstol i fogedrekvisitionen modtaget den 23. marts 2012 indeholder afdragsrykkere med i alt 600,00 kr. Afbetænkning 1341/1997 om småsags - og inkassoproces $. 385 fremgår det blandt andet: "Inkassosalæret er advokatens vederlag for dennes udenretslige arbejde Side 2 af 2 med at opgøre kravet; sende rykkerbrev til skyldner; indgå betalingsaftale (frivilligt forlig) eller indgive sagen til retten [. ] Inkassosalæret dækker herudover afsendelse af rykkerbreve til skyldner ved manglende betaling efter dommen eller manglende overholdelse af afdragsordning (-]" Endvidere fremgår det af forarbejdemne til lov nr. 379 af 6. juni 2002 om ændring aflov om renter ved forsinket betaling mv. blandt andet; jf:. Folketingstidende 2001-2002 tillæg A s. 2118ff: "Idansk ret dækker begrebet "inkassoomkostninger" over flere beløb. [ bred forstand forstås ved inkassoomkostninger de udgifter; kreditor har i forbindelse med inddrivelse af en fordring [.] Ved udenretlig inddrivelse af en fordring omfatter inddrivelsesomkostningeme typisk udgifter til inkasso- 0g rykkerskrivelser 0g eventuelt inkassosalær [ ] Der er ikke herudover fastsat regler i renteloven (eller anden formueretlig lovgivning) om kreditors ret til at kræve udenretlige inddrivelsesomkostninger dækket af skyldner; og dette spørgsmäl beror således på, om der i øvrigt er den fornødne hjemmel hertil, feks. i parteres aftale eller i almindelige erstatningsregler. Efter gældende ret kan kreditor som udgangspunkt kun fà sine udgifter i forbindelse med inddrivelsen; herunder et salær til et privat inkassobureau; dækket af skyldner; hvis dette er aftalt mellem kreditor og skyldner, Den omstændighed, at skyldner har overskredet betalingsfiisten for en fordring; medfører således ikke i sig selv; at skyldner efter almindelige erstatningsretlige regler har pligt til at dække enhver udgift, som fordringshaveren afholder til inddrivelse af fordringen, herunder udgifter til inddrivelse af fordringen:' 91 Fogedretten finder herefter; at rekvirentens omkostninger til den efterfølgende udenretlige inddrivelse afkravet således er dækket af de tilkendte omkostninger ved dommen af 1. februar 2010. Det bemærkes herved; at rentelovens bestemmelser om opkrævning af rykkergebyrer ikke medfører en udvidet adgang for fordringshavere til efterfølgende at kræve betaling for omkostninger ved kravets inddrivelse. Derfor bestemmes: De pålagte gebyrer for afdragsrykkere med i alt 300,00 kr, kan ikke medtages i opgørelsen af kravet. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Kærevejledning tilsendt partemne. <anonym>Dommer</anonym>	3,693	3,861
3300	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, hvorefter det ikke tillades at ændre sagsøgers navn	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2620/2011-VLR	Visse kæresager	2. instans	16536/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 1. december 2011 kI. 15.30 retsmøde pà tingstedet i Viborg: Som dommere fungcrede landsdommerne Henrik Bjørnager Nielscn; Bjerg Hansen 0g Berith Linnebjerg (kst;) Som retssekretær fungerede VL B-2620-11 Top Estate ApS mod Boligland Frederikshavn ApS Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 27. oktober 2011 fra Retten Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. BS 2-42/2011) bilag 14-19 fra kærende kæresvarskrift mcd bilag D-F. Sagens øvrige bilag var til stede. Ved kendelse af 10. oktober 2011 har byretten bestemt, at anmodningen om, at sagsøger ændres til Top Ejendomme ] IS v/ cvr. nr. 29269718, ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af Top Estate ApS med påstand om, at det tillades at ændre sagsøgers betegnelse fra Top Estate ApS, til Top Ejendomme [ VS Boligland Frederikshavn ApS har påstået stadfæstelse. Landsretten afsagde Kendelse: [ købsaftalen vedrørende ejendommen cr det der person- ligt står som købere; mens det i brev af 28. marts 2006 fra advokat til Boligland Frederikshavn ApS er anført, at det er Top Ejendomme IS v 0g der har købt ejendommen. [ forbindelse med den senere korrespondance om lejemålet er brevene fra indkæredes advokat; advokat Hans Jørgen Kaptain; stilet til Top Estate ApS; og i mail af 7. november 2008 oplyser at han skriver på vegne af "Topejendomme T" Top Ejendomme (S [v/ er ikke nævnt i dokumenterne eller i korrespondancen. Det tiltrædes under disse omstændigheder; at anmodningen om ændring af sagsøgercns partsbetegnelse går ud ovcr, hvad der uden samtykke fra modparten kan afhjælpes i medfør af 'rctsplejelovens $ 349, stk. 2. Landsretten stadfæster derfor kendelsen. Ihi_bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Henrik Bjørager Nielsen	Vestre Landsret holdt den 1. december 2011 kI. 15.30 retsmøde pà tingstedet i Viborg: Som dommere fungcrede landsdommerne Henrik Bjørnager Nielscn; Bjerg Hansen 0g Berith Linnebjerg (kst;) Som retssekretær fungerede <anonym>jder ved retten</anonym> VL B-2620-11 Top Estate ApS mod Boligland Frederikshavn ApS Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 27. oktober 2011 fra Retten Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. BS 2-42/2011) bilag 14-19 fra kærende kæresvarskrift mcd bilag D-F. Sagens øvrige bilag var til stede. Ved kendelse af 10. oktober 2011 har byretten bestemt, at anmodningen om, at sagsøger ændres til Top Ejendomme ] IS v/ <anonym>Person 2</anonym> 0g : <anonym>+ erson 5</anonym> cvr. nr. 29269718, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af Top Estate ApS med påstand om, at det tillades at ændre sagsøgers betegnelse fra Top Estate ApS, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> til Top Ejendomme [ VS <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>rerson 5</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Boligland Frederikshavn ApS har påstået stadfæstelse. Landsretten afsagde Kendelse: [ købsaftalen vedrørende ejendommen cr det <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> der person- ligt står som købere; mens det i brev af 28. marts 2006 fra advokat <anonym>Advokat 1</anonym> til Boligland Frederikshavn ApS er anført, at det er Top Ejendomme IS v <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> der har købt ejendommen. [ forbindelse med den senere korrespondance om lejemålet er brevene fra indkæredes advokat; advokat Hans Jørgen Kaptain; stilet til Top Estate ApS; og i mail af 7. november 2008 oplyser <anonym>Person 2</anonym> at han skriver på vegne af "Topejendomme T" Top Ejendomme (S [v/ <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Ferson 5</anonym> er ikke nævnt i dokumenterne eller i korrespondancen. Det tiltrædes under disse omstændigheder; at anmodningen om ændring af sagsøgercns partsbetegnelse går ud ovcr, hvad der uden samtykke fra modparten kan afhjælpes i medfør af 'rctsplejelovens $ 349, stk. 2. Landsretten stadfæster derfor kendelsen. Ihi_bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Henrik Bjørager Nielsen	1,778	2,273
3301	Stadfæstelse af byrettens afgørelse i sag om fortsat anbringelse udenfor hjemmet, samt om omfanget af samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1656/2011-VLR	Tvangsfjernelse	2. instans	16523/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej			afsagt den 11.oktober 2011 af Vestre_ Landsrets 5.afdeling (dommeme Lilholt, Erik P. Bentzen og Henrik Tosti (kst;)) i ankesag VL B 1656 11 (advokat Claus Bonnez, Aarhus) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Inge Houe, København) Retten i Arhus har den 22. juni 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 9-1076/2011 ) Påstande For landsretten har appellanten; gentaget sin påstand for byretten om, at den videreførte anbringelse af ændres til en tvangsmæssig anbrin- gelse med en genbehandlingsfrist på 2 år, 0g at samværet skal være hyppigere end fastsat af Ankestyrelsen. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået byrettens dom stadfæstet. Sagens oplysninger Kammeradvokaten har den 19. september 201/ afgivet en supplerende redegørelse til brug for ankesagens behandling Forklaringer afgivet forklaring for landsretten. den 30. august 2011 2; 2 Samværet gar godt. De var sidst ude at køre på scooter sammen. Støttepersonen; som er med under samværet; støtter hende bedre i dag end tidligere. Hun har det derfor godt med støttepersonen. Under samværet fortæller hende, hvad han lavcr i skole, fiitid m.v De har fået et tættere forhold til hinanden, Hun har samvær mcd en gang om måneden. For fremtiden vil samværet mcd har forstå - else for, at hun gcrne vil se bor, ikke har samme forståelse. Den 28. november 2009 døde hendes adoptivfar. Efter dødsfaldet har hun fået et bedre for- hold til sin adoptivmor. Forholdet til adoptivforældrenes søn har ikke været godt, men det cr blevet bedrc. Hendes adoptivforældre ville ikke give hende lov til at tage sig af da var helt lille; og det ødelagde hendes forhold til ham. Hun måtte bl.a. ikke amme Hun fik ikke mulighcd for at blive en god mor, Dette gav hende PTSD har det på sin vis godt hos sin plejefamilic, mcn han har det ikke godt indvendigt. Hvis han gav udtryk for, at han ville se hende mere, vil han skulle gennemgå flere under- søgelser, Det har han ikke krætter til. har det dog godt hos plejefamilien, og de håndterer ham godt. Iiel og hendes bror. Hun er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Hun er startet på uddannelsen i København, men vil gøre den færdig i D. Hun er indforstået med, at er tvangsfjernet, men ikke at han skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse uden hendcs samtykke. Med tiden vil hun gerne have hjem. Der skal derfor arbejdes på cn hjemgivelse. Det forudsætter; at hun fãr merc samvær med De skal have en dybere relation til hinanden. Hun har forsøgt at få ændret samværet til weekenderne; da hun i hverdagen skal passe sin uddan- nelse. Dctte har 42r 1 n 8! ! 9 8 2 fa milie. bl.a. til diverse fa - miliesammenkomster. tilbød hun var ung pige i huset i vid - nets brors hjem 0g har i den forbindelse passet hans børn. er et almindeligt velfun- gerende menneske; og vidnet er tryg ved Proccdurc Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstem- melse hermed. har for landsretten yderligere gjort gældende; at der ikke forud for afgørel- sen om videreført anbringelse er gennemført undcrsøgelse af tilknytning til hende og hendes netværk. Landsrettens begrundelse og rcsultat har været anbragt i den samme plejefamilie siden han var /1 måneder. Afde grunde; som byretten har anført, og navnlig under hensyn til den psykologiske helhedsvur- dering af 7.januar 20/1 vedrørende tilknytning til anbringelsesstedet tiltræder landsretten; at betingelseme i scrvicelovens $ 68 a for en videreført anbringelse af uden for hjemmet er 'opfyldt. Det tiltrædes således, at har opnået en så stærk til - knytning til plejefamilien; at det må antages at være af væsentlig betydning for bedste at forblive hos plejefamilien; 0g at det vil skabe større ro om fremtid og fremtidige opvækstforhold. Der er ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen scrvicclovens 68 a, hverken generelt eller i den foreliggende sag er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Under hensyn til samvær med er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Ihikendes for_Let: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen: Lilholt	afsagt den 11.oktober 2011 af Vestre_ Landsrets 5.afdeling (dommeme Lilholt, Erik P. Bentzen og Henrik Tosti (kst;)) i ankesag VL B 1656 11 <anonym>Mor</anonym> (advokat Claus Bonnez, Aarhus) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Inge Houe, København) Retten i Arhus har den 22. juni 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 9-1076/2011 ) Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Mor</anonym> gentaget sin påstand for byretten om, at den videreførte anbringelse af <anonym>Barn</anonym> ændres til en tvangsmæssig anbrin- gelse med en genbehandlingsfrist på 2 år, 0g at samværet skal være hyppigere end fastsat af Ankestyrelsen. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået byrettens dom stadfæstet. Sagens oplysninger Kammeradvokaten har den 19. september 201/ afgivet en supplerende redegørelse til brug for ankesagens behandling Forklaringer <anonym>Mor</anonym> har afgivet supplerende forklaring Endvidere har <anonym>Vidne 1</anonym> afgivet forklaring for landsretten. <anonym>IvIOr</anonym> har supplcrende forklaret, at hun sidst var sammen med <anonym>Barn</anonym> den 30. august 2011 <anonym>Nu</anonym> 2; 2 Samværet gar godt. De var sidst ude at køre på scooter sammen. Støttepersonen; som er med under samværet; støtter hende bedre i dag end tidligere. Hun har det derfor godt med støttepersonen. Under samværet fortæller <anonym>Barn</anonym> hende, hvad han lavcr i skole, fiitid m.v De har fået et tættere forhold til hinanden, Hun har samvær mcd <anonym>Bror</anonym> en gang om måneden. For fremtiden vil samværet mcd <anonym>Bror</anonym> ske uden tilstedeværelse af en støtteperson. <anonym>Kommune 2</anonym> har forstå - else for, at hun gcrne vil se <anonym>Bror</anonym> mcns <anonym>Kommune 1</anonym> hvor <anonym>Barn</anonym> bor, ikke har samme forståelse. Den 28. november 2009 døde hendes adoptivfar. Efter dødsfaldet har hun fået et bedre for- hold til sin adoptivmor. Forholdet til adoptivforældrenes søn har ikke været godt, men det cr blevet bedrc. Hendes adoptivforældre ville ikke give hende lov til at tage sig af <anonym>Barn</anonym> da <anonym>Barn</anonym> var helt lille; og det ødelagde hendes forhold til ham. Hun måtte bl.a. ikke amme <anonym>Barn</anonym> Hun fik ikke mulighcd for at blive en god mor, Dette gav hende PTSD <anonym>Barn</anonym> har det på sin vis godt hos sin plejefamilic, mcn han har det ikke godt indvendigt. Hvis han gav udtryk for, at han ville se hende mere, vil han skulle gennemgå flere under- søgelser, Det har han ikke krætter til. <anonym>Barn</anonym> har det dog godt hos plejefamilien, og de håndterer ham godt. <anonym>Barns</anonym> gudmor er gift med <anonym>Iunic 9</anonym> Iiel og hendes bror. Hun er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Hun er startet på uddannelsen i København, men vil gøre den færdig i <anonym>Dy</anonym> D. Hun er indforstået med, at <anonym>Barn</anonym> er tvangsfjernet, men ikke at han skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse uden hendcs samtykke. Med tiden vil hun gerne have <anonym>Barn</anonym> hjem. Der skal derfor arbejdes på cn hjemgivelse. Det forudsætter; at hun fãr merc samvær med <anonym>Barn</anonym> De skal have en dybere relation til hinanden. Hun har forsøgt at få ændret samværet til weekenderne; da hun i hverdagen skal passe sin uddan- nelse. Dctte har <anonym>7 ( F</anonym> 42r 1 n 8! ! 9 8 2 <anonym>idne 1</anonym> har forklaret, at hun har kendt <anonym>IvIOr</anonym> 24 år. Hun kender hele <anonym>Mors</anonym> fa milie. <anonym>IvIOIS</anonym> gudforældre er hendes svigerfamilie Hun ser ofte <anonym>IvIor</anonym> bl.a. til diverse fa - miliesammenkomster. <anonym>Mor</anonym> har passet vidnets bøm. Da hun i 2002 2003 boede på <anonym>Ø</anonym> tilbød hun <anonym>Mor</anonym> at bo hos sig for at passe vidnets datter. <anonym>Mor</anonym> var ung pige i huset i vid - nets brors hjem 0g har i den forbindelse passet hans børn. <anonym>Mor</anonym> er et almindeligt velfun- gerende menneske; og vidnet er tryg ved <anonym>Mor</anonym> Proccdurc Parterne har gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstem- melse hermed. <anonym>Mor</anonym> har for landsretten yderligere gjort gældende; at der ikke forud for afgørel- sen om videreført anbringelse er gennemført undcrsøgelse af <anonym>Barns</anonym> tilknytning til hende og hendes netværk. Landsrettens begrundelse og rcsultat <anonym>Barn</anonym> har været anbragt i den samme plejefamilie siden han var /1 måneder. Afde grunde; som byretten har anført, og navnlig under hensyn til den psykologiske helhedsvur- dering af 7.januar 20/1 vedrørende <anonym>Barns</anonym> tilknytning til anbringelsesstedet tiltræder landsretten; at betingelseme i scrvicelovens $ 68 a for en videreført anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet er 'opfyldt. Det tiltrædes således, at <anonym>Barn</anonym> har opnået en så stærk til - knytning til plejefamilien; at det må antages at være af væsentlig betydning for <anonym>Barns</anonym> bedste at forblive hos plejefamilien; 0g at det vil skabe større ro om <anonym>Barns</anonym> fremtid og fremtidige opvækstforhold. Der er ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen scrvicclovens 68 a, hverken generelt eller i den foreliggende sag er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Under hensyn til <anonym>Barns</anonym> sundhed og udvikling tiltræder Iandsretten, at <anonym>IorS</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Ihikendes for_Let: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen: Lilholt	4,261	5,740
3302	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige for udbedring af skader på garage i forbindelse med salg af ejendom, idet sagsøgte sel... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-657/2011-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	16530/22	Køb;			Nej	Nej	Nej			afsagt den 8. december 2011 af Vestre_Landsrets Z. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Fabrin 0g Kim Grunnet (kst.:)) i ankesag VL. B 0657 11 (advokat Tage Engelbrecht Svendsen, Silkeborg) mod (advokat Sune Sørensen, Herning) Retten Herning har den 8. marts 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 10- 1672 2009) Påstande For landsretten har appellanterne, A 'rc"ant 2 deres påstand for byretten: De indstævnte; har pastået dommen stadfæstet. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. har supplerende forklaret; at han ikke havde udført den pågældende type arbejde før, men han regnede med, at det var forholdsvis simpelt; idet hav- de instrueret ham 0g havde opsat murersnor. De havde ikke dengang planer om at sælge huset. Han mindes ikke at skulle have sagt til 1 telefonen; at han havde kommet en masse beton i og håbet, at det holdt:. Det var heller ikke således, han havde gjort. har supplerende forklaret; at hun er lægesekretær og derfor har den vane; at hun noterer ned, hvis hun fàr noget at vide; som senere vil kunne få betydning at have på skrift. Dette gælder også for den omtalte telefonsamtale; hvorfor hun er sikker på, at under samtalen udtalte sig som forklaret af hende Procedurc Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. har for landsretten ikke bestridt; at der kan statueres identifikation mellem hende og Landsrcttens bcgrundclse og resultat Dommeme Fabrin og Kim Grunnet udtaler: Vi er enige i byrettens resultat og begrundelsen herfor og stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. Dommer Hanne Kildal udtaler: Det er ubestridt at arbejde med støbning af fundamentet til tilbygnin- gen er behæftet med væsentlige mangler. har forklaret; at han, forinden han pabegyndte udgravningen, rådførte sig med murermester der havde opført huset, og at han fik nærmere op - lysninger om blandingsforholdet i cementen og om soklens højde. oplyste i forbindelse med handlen; at tilbygningen helt eller delvist var udført som selvbyg eller medbyg: Selv om ingen faglige forudsætninger havde for at udføre det pågældende arbejde og ikke i øvrigt gjorde sig overvejelser om, hvilken be- tydning den nærliggende brønd havde for funderingsarbejdet; finder jeg under disse om - stændigheder ikke; at har handlet groft uagtsomt. Jeg stemmer derfor for at tage 1 211 ~ 4 Oi frifindelse til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal 0g 0g med 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da ikke er momsregistrere- de. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet på den ene side lagt vægt på sagens øko- nomiske værdi 0g på den anden side på, at forberedelsen for landsretten har haft en be- prænset karakter; og at hovedforhandlingen har været kortvarig Thi_kendes for_ret: Byrettens dom stadfæstes . 1 sagsomkostninger for landsretten skal beta - le 30.000 kr. til Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a Hanne Kildal -4-	afsagt den 8. december 2011 af Vestre_Landsrets Z. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Fabrin 0g Kim Grunnet (kst.:)) i ankesag VL. B 0657 11 <anonym>ppellant 1 (tidl. Sagsøgte 2)</anonym> <anonym>Appellant 2 (tidl. Sagsøgte 1</anonym> (advokat Tage Engelbrecht Svendsen, Silkeborg) mod <anonym>Appelindstævnte 1 (tidl. Sagsøger 2)</anonym> <anonym>Appelindstævnte 2 (tidl. Sagsøger 1)</anonym> (advokat Sune Sørensen, Herning) Retten Herning har den 8. marts 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 10- 1672 2009) Påstande For landsretten har appellanterne, <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>1</anonym> A 'rc"ant 2 deres påstand for byretten: De indstævnte; <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> 0g <anonym>App.ındst.2</anonym> har pastået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. <anonym>Appellant 1</anonym> har supplerende forklaret; at han ikke havde udført den pågældende type arbejde før, men han regnede med, at det var forholdsvis simpelt; idet <anonym>Vidne 1</anonym> hav- de instrueret ham 0g havde opsat murersnor. De havde ikke dengang planer om at sælge huset. Han mindes ikke at skulle have sagt til <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> 1 telefonen; at han havde kommet en masse beton i og håbet, at det holdt:. Det var heller ikke således, han havde gjort. <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun er lægesekretær og derfor har den vane; at hun noterer ned, hvis hun fàr noget at vide; som senere vil kunne få betydning at have på skrift. Dette gælder også for den omtalte telefonsamtale; hvorfor hun er sikker på, at <anonym>Appellant 1</anonym> under samtalen udtalte sig som forklaret af hende Procedurc Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Appellant 2</anonym> har for landsretten ikke bestridt; at der kan statueres identifikation mellem hende og <anonym>Appellant 1</anonym> Landsrcttens bcgrundclse og resultat Dommeme Fabrin og Kim Grunnet udtaler: Vi er enige i byrettens resultat og begrundelsen herfor og stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. Dommer Hanne Kildal udtaler: Det er ubestridt at <anonym>Appellant 1's</anonym> arbejde med støbning af fundamentet til tilbygnin- gen er behæftet med væsentlige mangler. <anonym>Appellant 1</anonym> har forklaret; at han, forinden han pabegyndte udgravningen, rådførte sig med murermester <anonym>Vidne 1</anonym> der havde opført huset, og at han fik nærmere op - lysninger om blandingsforholdet i cementen og om soklens højde. <anonym>Vidne 1</anonym> udførte eflerfølgende arbejdet med opmuring af tilbygningen; 0g <anonym>Appellant 1</anonym> oplyste i forbindelse med handlen; at tilbygningen helt eller delvist var udført som selvbyg eller medbyg: Selv om <anonym>Appellant 1</anonym> ingen faglige forudsætninger havde for at udføre det pågældende arbejde og ikke i øvrigt gjorde sig overvejelser om, hvilken be- tydning den nærliggende brønd havde for funderingsarbejdet; finder jeg under disse om - stændigheder ikke; at <anonym>Appellant 1</anonym> har handlet groft uagtsomt. Jeg stemmer derfor for at tage <anonym>Appellant 1</anonym> <anonym>AUUEIIdIIL 5</anonym> 1 211 ~ 4 Oi frifindelse til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> 0g <anonym>App.indst.2</anonym> med 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> <anonym>App.indst.2</anonym> ikke er momsregistrere- de. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet på den ene side lagt vægt på sagens øko- nomiske værdi 0g på den anden side på, at forberedelsen for landsretten har haft en be- prænset karakter; og at hovedforhandlingen har været kortvarig Thi_kendes for_ret: Byrettens dom stadfæstes . 1 sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant 1</anonym> 0g <anonym>AUUEIIdIIL 2</anonym> beta - le 30.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte 1</anonym> 0g <anonym>Appindst.2</anonym> Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a Hanne Kildal -4-	3,158	4,407
3303	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgte selv må hæfte for egne spørgsmål til syns- og skønsmanden, eller om den endelige fordeling afgøres ved sagens slutning	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2341/2011-VLR	Visse kæresager	2. instans	16528/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 8. november 20/1 kl. 14.30 mødc på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede VL B 234111 mod V Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 26. september 2011 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen (sag nr. BS 13-2425 2010). Ved kendelse af 1 . september 2011 har Retten i Århus bestemt; at der ikke skal medvirke sagkyndige dommere ved hovedforhandlingen. Kendclscn cr kæret af vcd advokat Hans Erik Steffensen med påstand om, at der skal medvirke sagkyndige dommere under hovedforhandlingen . Til støtte for påstanden har Hans Erik Steffensen navnlig anført, at sagens komplicerede tekniske forhold, hıcrunder det forhold, at der er indhentet 4 skønserklæringer; gør dette hensigtsmæssigt . Landsdommeme John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Grith Rosleff (kst: har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagen drejer sig om, hıvorvidt det arbejde; som har udført med bl.a. udgravning 0g nyindretning af kælderen på ejendommen	Vestre Landsret holdt den 8. november 20/1 kl. 14.30 mødc på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede <anonym>Dommer 2</anonym> VL B 234111 mod V Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 26. september 2011 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen (sag nr. BS 13-2425 2010). Ved kendelse af 1 . september 2011 har Retten i Århus bestemt; at der ikke skal medvirke sagkyndige dommere ved hovedforhandlingen. Kendclscn cr kæret af <anonym>Kærende</anonym> vcd advokat Hans Erik Steffensen med påstand om, at der skal medvirke sagkyndige dommere under hovedforhandlingen . Til støtte for påstanden har Hans Erik Steffensen navnlig anført, at sagens komplicerede tekniske forhold, hıcrunder det forhold, at der er indhentet 4 skønserklæringer; gør dette hensigtsmæssigt . Landsdommeme John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Grith Rosleff (kst: har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Sagen drejer sig om, hıvorvidt det arbejde; som <anonym>Indkærede</anonym> har udført med bl.a. udgravning 0g nyindretning af kælderen på ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym>	988	1,111
3304	Landsretten afviser kære af byrettens kendelse om gebyrer for afdragsrykkere, da kære ikke kan ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet	Afvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-1909/2012-OLR	Visse kæresager	2. instans	1623/23	Retspleje og civilproces;		Dommer - Ejler Bruun; Dommer - Norman E. Cleaver; Dommer - Søren Stig Andersen; Advokat - Henrik Rosenvinge Skov;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 5. juli 2012 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Norman E. Cleaver, Ejler Bruun og Søren Stig Andersen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 3. afd. kære nr. B-1909-12: Kærende, tidligere Rekvirent (advokat Henrik Rosenvinge Skov) mod Indkærede, tidligere Skyldner Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 31. maj 2012 fra advokat Henrik Rosenvinge Skov, der på vegne af Kærende, tidligere Rekvirent har kæret Nykøbing Falster Rets kendelse af 7. maj 2012 (FS 2735/2012) om gebyrer for rykkerskrivelser, fogedrettens fremsendelsesbrev af 7. juni 2012 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. / - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Da tvisten for landsretten angår udlæg for et beløb på 300 kr., kan fogedrettens afgørelse ikke kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. retsplejelovens § 584, stk. 2, og Højesterets kendelse af 28. august 1997 refereret i FM 1997.198/3. En sådan tilladelse fo-religger ikke, hvorfor b e s t e m m e s : Kæremålet afvises. Kæremålsomkostningerne ophæves. Retten hævet. (Sign.)	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 5.juli 2012 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Norman E. Cleaver, Ejler Bruun og Søren Stig Andersen (kst:), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 3. afd. kære nr. B-1909-12: <anonym>Kærende, tidligere Rekvirent</anonym> (advokat Henrik Rosenvinge Skov) mod <anonym>Indkærede, tidligere Skyldner</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 31.maj 2012 fra advokat Henrik Rosenvinge Skov, der på vegne af <anonym>Kærende, tidligere Rekvirent</anonym> har kæret Nykøbing Falster Rets kendelse af 7. maj 2012 (FS 2735/2012) om gebyrer for rykkerskrivelser; fogedrettens fremsendelsesbrev af 7.juni 2012 0g udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. /- 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Da tvisten for landsretten angår udlæg for et beløb på 300 kr ., kan fogedrettens afgørelse ikke kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. retsplejelovens § 584, stk. 2, og Højesterets kendelse af 28. august 1997 refereret i FM 1997.198/3. En sådan tilladelse fo-religger ikke, hvorfor b e s t e m m e s : Kæremålet afvises. Kæremålsomkostningerne ophæves. Retten hævet. (Sign.)	1,471	1,506
3305	Sag om anmodning om midlertidige forbud baseret på påstået krænkelse af varemærkerettigheder, og god markedsføringsskik blev nægtet fremme under henvisning til forbudsret... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-38353/2020-SHR	Forbud og påbud	1. instans	1683/23	Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3306	Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om krænkelse af varemærkerettigheder og ophavsrettigheder	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-2907/2021-OLR	Forbud og påbud	2. instans	1684/23	Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3307	Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag om krænkelse af varemærkerettigheder og ophavsrettigheder	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-48872/2021-HJR	Forbud og påbud	3. instans	1685/23	Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;		Indkærede - TAGWERC Unternehmergesellschaft; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Michael Rekling; Advokat - Claus Barrett Christiansen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. juni 2023 Sag BS-48872/2021-HJR Kærende (Designer virksomhed) og Kærende (advokat Claus Barrett Christiansen for begge) mod Tagwerc Unternehmergesellschaft (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsretten den 12. januar 2021 (BS-38353/2020-SHR) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 27. august 2021 (BS-2907/2021-OLR) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende (Designer virksomhed) og Kærende, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Tagwerc Unternehmergesellschaft forbydes at anvende betegnelserne Navn 1 og Navn 2 som varemærker i forbindelse med markedsføring, udbud til salg og salg af ”filtpuder” og ”tilbehør til stole” , som leveres i Dan-mark. / 2 Påstand 2: Tagwerc forbydes at anvende betegnelserne Navn 3, Navn 4 og Navn 5 som varemærker i forbindelse med markedsføring, udbud til salg og salg af ”puder” , som leveres i Danmark. Påstand 3: Tagwerc forbydes at anvende betegnelsen Navn 6, som varemærke i forbindelse med markedsføring af Tagwercs virksomhed rettet mod Danmark. Påstand 4: Tagwerc forbydes at anvende betegnelserne Navn 7 og Navn 8 som varemærker for ”puder” , der ikke er designet af Kærende (Designer virksomhed), i forbin- delse med markedsføring, udbud til salg og salg af ”puder” , som leveres til Danmark. Påstand 5: Tagwerc forbydes at markedsføre virksomheden som specialist i Kærende (Designer virksomhed) produkter, og herunder at anvende sætningen ”the specialist for licensed Kærende (Designer virksomhed)” , i forbindelse med markedsføring af Tagwercs virksomhed rettet mod Danmark. Påstand 6: Forbuddet nedlægges principalt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en sikkerhedsstillelse fastsat af Højesteret. Indkærede, Tagwerc Unternehmergesellschaft, har nedlagt påstand om afvis-ning, subsidiært stadfæstelse. Sagsfremstilling Kærende er designer og arkitekt Persons ægtefælle. Rettighe-derne til Persons design overgik ved hans død til Kærende. Kærende har videreoverdraget disse rettigheder til selskabet Kærende (Designer virksomhed), som hun driver sammen med sin datter, Vidne 1. Kærende er dog fortsat indehaver af en international varemærke-registrering for ordmærket ”Navn 9” . Tagwerc er et tysk selskab, der markedsfører og sælger bl.a. filtpuder under navnet ”Navn 1” , som passer til stolen ”Navn 9” designet af Person. / 3 Af en udskrift af 9. september 2020 fra Tagwercs Hjemmeside 1 fremgår, at der fandtes en underside kaldet ”Navn 6” . Her anførte Tagwerc bl.a.: ”Navn 6 by TAG-WERC has been the contact point for Kærende (Designer virksomhed) worldwide since 2009” og at være ”the specialist for licensed Kærende (Designer virksomhed)” . På hjemmesiden markedsfører og sælger Tagwerc endvidere deres egne puder med navnene ”Navn 3” , ”Navn 4” og ”Navn 5” . Tagwerc køber teksti-lerne – med samme navne – til disse puder af en forhandler, som har licens fra Kærende (Designer virksomhed) til at sælge tekstilerne. I forbindelse med markedsføring af puderne anvender Tagwerc bl.a. sætningerne: ”Navn 7 Cushion Collection by Tagwerc” og ”Navn 4 cushion in black and white by Kærende (Designer virksomhed)” . Der er fremlagt en række mails udvekslet mellem parterne fra 2009 til 2011 om bl.a. et muligt samarbejde, om indholdet af Tagwercs daværende Hjemmeside 2, om et møde mellem Tagwerc og Vidne 1 i München og om muligheden for at linke til hinandens hjemmesider. I 2018 solgte Tagwerc domænenavnet Hjemmeside 3 til Kærende. Det er oplyst, at der har verseret en sag mellem parterne i Tyskland omkring Tagwercs brug af domænenavnet Hjemmeside 2, som Kærende (Designer virksomhed) tabte den 22. juli 2019, hvilket blev stadfæstet af Landgericht Düsseldorf den 5. marts 2020. I april 2020 foretog Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes advokat, advo- kat Claus Barrett Christiansen, prøvekøb af ”Navn 1” filtpuder, tre puder med navnene ”Navn 3” , ”Navn 4” og ”Navn 5” samt en Navn 10 mini-lampe fra Tagwercs webshop Hjemmeside 1 til levering i Danmark. Der er fremlagt en ordrebekræftelse af 14. april 2020, en tilbagebetaling på det opkrævede beløb for ordren, en ny ordrebekræftelse af 27. april 2020, en mail fra Tagwerc af 30. april 2020 om ændring af farven på den bestilte lampe samt en følgeseddel af 30. april 2020. For Sø- og Handelsretten forklarede Vidne 2 fra Tagwerc, at Tagwerc i første omgang annullerede ordren, fordi Tagwerc ikke leverer til Danmark, men valgte at gøre en undtagelse. Parterne er ikke enige om forløbet omkring bestil-lingen, og om baggrunden for annulleringen af den første ordre. For Sø- og Handelsretten blev der forklaret samstemmende, at Danmark kunne vælges som leveringsland på webshoppen. / 4 Parterne er enige om, at produkterne blev bestilt på Tagwercs webshop, og at de blev leveret til Danmark. Den 5. august 2020 sendte Kærende (Designer virksomhed) et advarselsbrev til Tagwerc, og den 1. oktober 2020 anlagde Kærende (Designer virksomhed) og Kærende sag om midlertidige forbud mod Tagwerc ved Sø- og Handelsretten. Sagen blev hovedforhandlet den 15. december 2020, hvor bl.a. Vidne 1 afgav forklaring. Hun forklarede bl.a.: ”Der har været en langvarig konflikt mellem Kærende (Designer virksomhed) og Tagwerc bl.a. fordi, at Tagwerc benyttede domænenavnet Hjemmeside 2 og billeder af Persons designs uden Familienavns tilladelse. Kærende (Designer virksomhed) benytter domænenavnet Hjemmeside 4. I 2010 eller 2011 inviterede hun Tagwerc til Mün-chen med henblik på at forsøge at finde en løsning, men de blev aldrig enige. Kærende (Designer virksomhed) har i lang tid forsøgt at finde en mindelig løsning med Tagwerc, idet særligt Kærende ikke havde lyst til at stævne Tagwerc. Kærende (Designer virksomhed) har aldrig tidligere været involveret i retssager. I løbet af de seneste år har der med jævne mellemrum været drøftelser mellem Kærende (Designer virksomhed) og Tagwerc med henblik på at for-søge at løse deres konflikter. Hun taler ikke ofte med Tagwerc, men det sker i bølger, når der opstår en ny konflikt mellem dem. Når de har talt sammen om en given konflikt, ændrer Tagwerc deres hjemmeside, og så opstår der noget tid efter en ny konflikt. Tagwerc er rigtig dygtige til IT, så derfor har de mulighed for hele tiden at ændre indhold på hjemmesiden, ændre domænenavne m.v. Drøftel-serne foregår typisk i Tyskland. I 2017 eller 2018 anmeldte hun Tagwerc på diverse sociale medier, her- under Instagram, Facebook og Google. På Facebook havde de fx verifi- ceret sig som Person, og de benyttede også hans billede. Hun gjorde Google opmærksom på, at de reelt set er Familienavn, og at Tagwerc uretmæssigt udgav sig for at have tilknytning til Person, ligesom der var en ukorrekt tekst om Person ved søg-ning herpå. Retssagen i Tyskland udsprang af denne anmeldelse til Google. Sagen i Tyskland handlede om krænkelser af rettigheder til / 5 Familienavn, men der var ikke nedlagt samme påstande som i nærværende sag. Hun har tidligere oplevet, at to-tre andre virksomheder kaldte sig noget med Person på Instagram, hvorefter det blev fjernet. Det danske marked er enormt vigtigt og stort for Kærende (Designer virksomhed), idet Person var dansker, forbrugerne i Danmark kender Person, omsætningen er på ca. 100 mio. kr. pr. år, og de fleste li- censhavere på Persons designs befinder sig i Danmark. Mange licenshavere har produkter som hedder noget med Navn 11. Kærende har ikke givet Tagwerc lov til at benytte navnet Navn 1. … Kærende (Designer virksomhed) har desværre ikke haft et helt tilstrækkeligt fokus på deres varemærkeregistreringer. Men de arbejder nu en del med både registreringer af varemærker og overvågning af krænkelser.” Den 12. januar 2021 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i sagen, hvor an- modningen om midlertidige forbud blev nægtet fremme. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Sagsøgerne har under denne sag påberåbt sig, at der i Danmark er sket skade på såvel internationale som nationale varemærkerettigheder, li- gesom der er påberåbt krænkelse af markedsføringsloven. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra Tagwercs engelsk affattede webshop blev bestilt varer til Danmark, som derefter af Tagwerc blev leveret til Danmark. På den anførte baggrund anser retten sig for kompetent til at tage stil-ling til anmodningen om midlertidige forbud, men alene for så vidt an-går krænkelse eller risikoen for krænkelse på det danske territorium, jf. domsforordningens artikel 7, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der siden 2009 løbende har været drøftelser mellem Kærende (Designer virksomhed), herunder Kærende og Vidne 1, og TAGWERC Unternehmer-gesellschaft. Det må lægges til grund, at drøftelserne har omfattet spørgsmål om varemærkerettigheder og god markedsføringsskik i for-hold til Tagwercs markedsføring af Kærende (Designer virksomhed) produkter. / 6 Parterne korresponderede bl.a. via e-mail i henholdsvis 2009 og 2010 vedrørende immaterielle rettigheder, søgemaskineoptimering og ind-hold på samt mulighed for at linke mellem deres respektive hjemmesi-der. Desuden inviterede Vidne 1 i 2010 TAGWERC Unternehmergesellschaft til München, hvor parterne drøftede såvel de-res uenigheder samt evt. mulighed for et fremtidigt samarbejde. Endvi-dere solgte TAGWERC Unternehmergesellschaft i 2018 domænenavnet Hjemmeside 3 til Kærende. På den baggrund finder retten, at sagsøgerne i forhold til anmodningen om midlertidige forbud har udvist en sådan passivitet, at anmodningen allerede af denne grund ikke kan tages til følge, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3. Sagens resultat bliver herefter, at retten nægter at fremme forbudsan- modningen. Efter sagens udfald skal Kærende (Designer virksomhed) og Kærende betale sagsomkostninger til TAGWERC Unternehmergesellschaft til dækning af rimelige advokatudgifter. Beløbet kan efter sagens karakter, omfang og forløb passende fastsættes til 40.000 kr. ekskl. moms. Der er ved beløbets fastsættelse taget hensyn til, at sagsomkostningerne i sager om krænkelse af immaterialrettigheder skal dække en væsentlig og pas- sende andel af partens rimelige advokatudgifter, jf. retshåndhævelses- direktivets artikel 14.” Kærende (Designer virksomhed) og Kærende kærede kendelsen til landsretten. Den 27. august 2021 stadfæstede landsretten Sø- og Handelsrettens kendelse med følgende begrundelse: ”Af de af Sø- og Handelsretten anførte grunde og da Tagwerc Unter- nehmergesellschafts – efter det oplyste eneste – levering af de omstridte produkter til Danmark var direkte foranlediget af Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes advokat, finder landsretten, at det ikke er godtgjort eller sandsynliggjort, at Tagwerc Unternehmergesellschafts adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, eller at Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes mulighed for at opnå deres ret vil for-spildes, hvis de henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. rets- plejelovens § 413, nr. 2 og 3. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor Sø- og Handelsrettens kendelse. / 7 Idet Tagwerc Unternehmergesellschaft ikke har været repræsenteret af advokat i landsretten, skal Kærende (Designer virksomhed) og Kærende ikke betale kæremålsomkostninger.” Parternes synspunkter Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har navnlig anført, at betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1-3, for nedlæggelse af midlertidigt forbud i Danmark er opfyldt. Sagen angår særligt en fortolkning af rettighedshaverens prøvekøb i relation til disse bestemmelser samt fortolkning af, hvorvidt der indenfor den EU-retligt harmoniserede immaterialret skal anvendes et EU-konformt passivitetsbegreb i relation til retsplejelovens § 413. Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har godtgjort, subsidiært sandsyn- liggjort, at de er indehavere af de rettigheder, der søges beskyttet ved forbud-det, hvorfor betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, er opfyldt. Varemærkerne ”Navn 3” , ”Navn 4” og ”Navn 5” har særpræg, og er ikke beskrivende for ”tekstiler” . Varemærket ”Navn 9” for ”stole” er registreret og ikke søgt udslet-tet, og det skal derfor lægges til grund som gyldigt. De centrale spørgsmål er herefter, om betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 2 og 3, er opfyldt. Vedrørende retsplejelovens § 413, nr. 2, er det ubestridt, at Tagwerc har solgt og leveret de omstridte produkter til Danmark. Derfor er der en krænkelse, der henhører under dansk jurisdiktion. Landsretten fandt til trods herfor, at det hverken var godtgjort eller sandsynlig- gjort, at Tagwercs adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud og henviste til, at Kærende (Designer virksomhed) og Kærende alene har fremlagt dokumen-tation på et prøvekøb med levering i Danmark foranlediget af Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes advokat. Der er imidlertid fast praksis for, at rettighedshaver kan dokumentere en kræn- kelse, som i henhold til deliktsværnetingsreglerne henhører under dansk juris- diktion ved at foretage prøvekøb med levering i Danmark, jf. bl.a. UfR 2015.2434 H (Parfume Shop). / 8 Prøvekøb udgør i praksis ofte den eneste mulighed, rettighedshaveren har for at godtgøre eller sandsynliggøre, at der foreligger en adfærd, der nødvendiggør et midlertidigt forbud. Leveringen af prøvekøbet i Danmark udgør isoleret set en krænkelse af Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes danske varemærkerettigheder. Der henvi-ses til EU-Domstolens afgørelse af 14. december 2006 i sag C-316/05 (Nokia). Det er ubestridt, at Tagwerc under sagen i Sø- og Handelsretten blev opfordret til at bekræfte til retsbogen, at man ikke fremover ville foretage salg og mar- kedsføring til Danmark, hvilket Tagwerc nægtede. Allerede af den grund nød- vendiggør Tagwercs adfærd, at der nedlægges midlertidigt forbud. Vedrørende betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, har Kærende (Designer virksomhed) og Kærende ikke udvist passivitet i henhold til det EU-konforme passi-vitetsbegreb. Ifølge EU-Domstolen regnes passivitet fra tidspunktet, hvor indehaveren reelt har kunne håndhæve sin rettighed og har haft en grund til at gøre dette. Der henvises til EU-Domstolens afgørelse af 22. september 2011 i sag C-482/09 (Bud-weiser). Højesteret synes i UfR 2014.3658 H (Jensens Bøfhus) ligeledes at an-vende det EU-retlige passivitetsbegreb. Kærende (Designer virksomhed) har ikke i Danmark kunne håndhæve sine danske vare-mærkerettigheder, herunder anmode om midlertidige forbud overfor Tagwercs markedsføring og salg, før Tagwerc udvidede sine erhvervsaktiviteter til det danske territorium. Tagwerc har skjult, at de markedsførte, solgte og leverede til Danmark. De forudgående hændelser mellem parterne i Tyskland er uden betydning. Tagwerc har navnlig anført, at sagen skal afvises, da Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har ændret og udvidet deres påstande. Det gælder særligt på-stand 3 og 5. Påstand 3 er langt bredere end for Sø- og Handelsretten og landsretten, idet på- standen for tidligere instanser alene vedrørte salg af Tagwercs egne produkter, men den er nu udvidet til at omfatte hele Tagwercs virksomhed, herunder pro- dukter der ikke kommer fra Kærende (Designer virksomhed). Derfor skal påstanden afvises. På-stand 5 er ligeledes ændret og skal derfor afvises. Rette værneting for denne sag er endvidere Tyskland. / 9 Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har ikke opnået brugsbaserede vare- mærkerettigheder til ordene ”Navn 3” , ”Navn 4” eller ”Navn 5” . Det regi- strerede varemærke ”Navn 9” er beskrivende og dermed ugyldigt. Kærende (Designer virksomhed) og Kærende besidder ligeledes ikke en varemærkeret til ordet ”Navn 11” eller ”Navn 1” . Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har ikke gennem deres licensta-ger VS Vereinigte Spezialmöbelfabrikken GmbH & Co. KG opnået en ret til mærket ”Navn 12” . Tagwerc har derimod registreret ordmærket ”Navn 1” i 2012 i Tysk-land. Tagwerc har ikke krænket Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes rettighe- der. Det bestrides, at der er sket andet salg til Danmark end de prøvekøb, Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har foretaget. Tagwerc har ikke foretaget nogen markedsføringsaktiviteter i Danmark eller rettet mod Danmark og har ikke udvidet sine forretningsaktiviteter til Dan-mark. Dette understøttes af, at Tagwercs hjemmeside ikke er på dansk. Tagwercs brug af ”Navn 3” , ”Navn 4” og ”Navn 5” for puder udgør ikke en krænkelse af Kærende (Designer virksomhed)s rettigheder, da stoffet til puderne er indkøbt fra Kærende (Designer virksomhed)s licenstager, der sælger stoffet med henblik på anvendelse. Kærende (Designer virksomhed) modtager royalties for salget af stoffet. Stoffet sælges af licenstageren med navnet ”Person” på. Tagwerc mar-kedsfører ikke puderne rettet mod det danske marked, og Tagwerc har aldrig påstået, at puderne var fremstillet af Person. Puderne er ubestridt blevet fremstillet af Tagwerc i Tyskland siden 2012 og udbydes internationalt med Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes viden. Filtpuden ”Navn 1” har ligeledes været solgt siden 2012 med Kærendes viden. Tagwerc leverer ikke til Danmark og afviste derfor af egen drift advokat Claus Barrett Christiansens bestilling af varer til Danmark. Tagwerc gjorde en undta- gelse for ham og har hverken før eller efter leveret til Danmark. Der er i øvrigt indtrådt passivitet. I 2009 var Tagwercs eneste erhvervsaktivitet internationalt salg af Kærende (Designer virksomhed), både online og i butikker under navnet ”Navn 6” . Denne aktivitet startede med Kærende og Vidne 1's kendskab. Parterne talte bl.a. om, at deres hjemmesider skulle linke til hinanden. "Navn 6" lå bl.a. under / 10 domænenavnene "Hjemmeside 5" og "Hjemmeside 6". I 2012 mødtes Tagwerc som følge heraf med Vidne 1. Indtil 2018 drev Tagwerc denne internationale Person monobutik med Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes viden under navnet "Navn 6" og under bl.a. domænet "Hjemmeside 6” . I 2018 op-gav Tagwerc at specialisere sig i én designer og begyndte at handle med andre design. Derfor bruger Tagwerc ikke længere domæne-suffikset "Person". I dag anvender Tagwerc kun domænet "Hjemmeside 1". Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår påstande om midlertidige forbud mod markedsføring og salg ret-tet mod Danmark, som påstås at krænke Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes internationale og nationale varemærkerettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven. Højesteret lægger til grund, at der fra Tagwerc Unternehmergesellschafts en- gelsksprogede webshop blev bestilt og leveret varer til Danmark. Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes påstande er formuleret, så de alene vedrører salg og markedsføring rettet mod Danmark. På den baggrund finder Højesteret, at der er værneting for sagen i Danmark. Tagwerc har endvidere påstået afvisning med henvisning til, at Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har ændret sine påstande for Højesteret. Højesteret finder, at der er tale om sproglige ændringer, som ikke giver grund-lag for at afvise kæren. Tagwercs principale påstand om afvisning tages derfor ikke til følge. Sagen angår herefter, om betingelserne for at nedlægge midlertidige forbud er opfyldt, jf. retsplejelovens § 413. På baggrund af bevisførelsen, herunder forklaringerne for Sø- og Handelsret-ten, tiltræder Højesteret, at der siden 2009 løbende har været drøftelser mellem Kærende og Vidne 1, senere mellem Kærende (Designer virksomhed) og Tagwerc, om bl.a. et muligt samarbejde, om muligheden for at linke mellem deres respektive hjemmesider, og om Tagwercs markedsføring af Kærende (Designer virksomhed)-produkter og brug af navnet ”Person” . Højesteret lægger endvidere til grund, at Kærende (Designer virksomhed) og Kærende gennem en årrække har haft kendskab til Tagwercs salg og markedsfø- / 11 ring på hjemmesiden Hjemmeside 1, hvor Tagwerc markedsfører sig som en international forhandler af Kærende (Designer virksomhed)-produkter. Endvidere solgte Tagwerc i 2018 domænenavnet Hjemmeside 3 til Kærende. Kærende (Designer virksomhed) og Kærende foretog i april 2020 prøvekøb, den 5. august 2020 gjorde de indsigelser mod Tagwercs aktiviteter, og den 1. oktober 2020 anlagde de sag om midlertidige forbud. Henset til Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes langvarige kendskab til Tagwerc herunder Tagwercs salg og markedsføring på hjemmesiden Hjemmeside 1, hvis indhold der nu søges nedlagt forbud mod i Danmark, finder Højesteret, at det ikke er sandsynliggjort, at Kærende (Designer virksomhed) og Kærendes mulighed for at opnå deres ret vil forspildes, hvis de henvi-ses til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3. Højesteret bemærker herved, at det EU-retlige passitivitetsbegreb, som Kærende (Designer virksomhed) og Kærende har påberåbt sig, angår materielle rettighe-der og ikke den processuelle ret til at få nedlagt et midlertidigt forbud. Da Tagwerc ikke har været repræsenteret af advokat for Højesteret, skal Kærende (Designer virksomhed) og Kærende ikke betale kæresomkostninger for Højeste- ret. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. /	HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2 juni 2023 Sag BS-48872/2021-HJR <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> (advokat Claus Barrett Christiansen for begge) mod Tagwerc Unternehmergesellschaft (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsretten den 12.januar 2021 (BS-38353/2020-SHR) 0g af Østre Landsrets 10. afdeling den 27. august 2021 (BS-2907/2021-OLR) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Tagwerc Unternehmergesellschaft forbydes at anvende betegnelserne <anonym>Navn 1</anonym> 0g <anonym>Navn 2</anonym> som varemærker i forbindelse med markedsføring; udbud til salg 0g salg af "filtpuder" og "tilbehør til stole" som leveres i Dan-mark. 2 Påstand 2: Tagwerc forbydes at anvende betegnelserne <anonym>Navn 3</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> 0g <anonym>Navn 5</anonym> som varemærker i forbindelse med markedsføring, udbud til salg og salg af "puder" som leveres i Danmark. Påstand 3: Tagwerc forbydes at anvende betegnelsen <anonym>Navn 6</anonym> som varemærke i forbindelse med markedsføring af Tagwercs virksomhed rettet mod Danmark. Påstand 4: Tagwerc forbydes at anvende betegnelserne <anonym>Navn 7</anonym> 0g <anonym>Navn 8</anonym> som varemærker for 99 'puder? der ikke er designet af <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> i forbin- delse med markedsføring, udbud til salg og salg af 29 'puder? som leveres til Danmark. Påstand 5: Tagwerc forbydes at markedsføre virksomheden som specialist i <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> produkter; og herunder at anvende sætningen 'the specialist for licensed <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> i forbindelse med markedsføring af Tagwercs virksomhed rettet mod Danmark. Påstand 6: Forbuddet nedlægges principalt uden sikkerhedsstillelse; subsidiært mod en sikkerhedsstillelse fastsat af Højesteret. Indkærede, Tagwerc Unternehmergesellschaft; har nedlagt påstand om afvis-ning subsidiært stadfæstelse. Sagsfremstilling <anonym>Kærende</anonym> er 'designer og arkitekt <anonym>Persons</anonym> ægtefælle. Rettighe-derne til <anonym>Persons</anonym> design overgik ved hans død til <anonym>Kærende</anonym> <anonym>Kærende</anonym> har videreoverdraget disse rettigheder til selskabet <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> som hun driver sammen med sin datter; <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Kærende</anonym> er dog fortsat indehaver af en international varemærke-registrering for ordmærket 99 <anonym>Navn 9</anonym> Tagwerc er et tysk selskab; der markedsfører og sælger bl.a. filtpuder under navnet 99 <anonym>Navn 1</anonym> som passer til stolen 9 <anonym>Navn 9</anonym> designet af <anonym>Person</anonym> 3 Af en udskrift af 9. september 2020 fra Tagwercs <anonym>Hjemmeside 1</anonym> fremgår; at der fandtes en underside kaldet 99 <anonym>Navn 6</anonym> 99 Her anførte Tagwerc bl.a: 99 <anonym>Navn 6</anonym> by TAG-WERC has been the contact point for <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> worldwide since 2009" og at være "the specialist for licensed <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> På hjemmesiden markedsfører og sælger Tagwerc endvidere deres egne puder med navnene 99 <anonym>Navn 3</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> 0g 99 <anonym>Navn 5</anonym> 99 Tagwerc køber teksti-lerne med samme navne - til disse puder af en forhandler; som har licens fra <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> til at sælge tekstilerne. I forbindelse med markedsføring af puderne anvender Tagwerc bl.a. sætningerne: 9) <anonym>Navn 7</anonym> Cushion Collection by Tagwerc" 0g <anonym>Navn 4</anonym> cushion in black and white by <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>V</anonym> Der er fremlagt en række mails udvekslet mellem parterne fra 2009 til 2011 om bla. et muligt samarbejde, om indholdet af Tagwercs daværende <anonym>Hjemmeside 2</anonym> om et møde mellem Tagwerc 0g <anonym>Vidne 1</anonym> i München og om muligheden for at linke til hinandens hjemmesider I2018 solgte Tagwerc domænenavnet <anonym>Hjemmeside 3</anonym> til <anonym>Kærende</anonym> Det er oplyst; at der har verseret en sag mellem parterne i Tyskland omkring Tagwercs brug af domænenavnet <anonym>Hjemmeside 2</anonym> som <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> tabte den 22. juli 2019, hvilket blev stadfæstet af Landgericht Düsseldorf den 5 marts 2020. I april 2020 foretog <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> advokat; advo- kat Claus Barrett Christiansen; prøvekøb af~ 99 <anonym>Navn 1</anonym> filtpuder; tre puder med navnene 99 <anonym>Navn 3</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> 0g <anonym>Navn 5</anonym> samt en <anonym>Navn 10</anonym> mini-lampe fra Tagwercs webshop <anonym>Hjemmeside 1</anonym> til levering i Danmark. Der er fremlagt en ordrebekræftelse af 14. april 2020, en tilbagebetaling på det opkrævede beløb for ordren; en ny ordrebekræftelse af 27. april 2020, en mail fra Tagwerc af 30. april 2020 om ændring af farven på den bestilte lampe samt en følgeseddel af 30. april 2020 For Sø- og Handelsretten forklarede <anonym>Vidne 2</anonym> fra Tagwerc; at Tagwerc i første omgang annullerede ordren; fordi Tagwerc ikke leverer til Danmark; men valgte at gøre en undtagelse. Parterne er ikke enige om forløbet omkring bestil-lingen, og om baggrunden for annulleringen af den første ordre. For Sø- og Handelsretten blev der forklaret samstemmende, at Danmark kunne vælges som leveringsland på webshoppen. 4 Parterne er enige om, at produkterne blev bestilt på Tagwercs webshop; 0g at de blev leveret til Danmark. Den 5. august 2020 sendte <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> et advarselsbrev til Tagwerc, og den 1. oktober 2020 anlagde <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> sag om midlertidige forbud mod Tagwerc ved Sø- og Handelsretten. Sagen blev hovedforhandlet den 15. december 2020, hvor bL.a. <anonym>Vidne 1</anonym> afgav forklaring. Hun forklarede bl.a: "Der har været en langvarig konflikt mellem <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> og Tagwerc bl.a. fordi, at Tagwerc benyttede domænenavnet <anonym>Hjemmeside 2</anonym> og billeder af <anonym>Persons</anonym> designs uden <anonym>Familienavns</anonym> tilladelse. <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> benytter domænenavnet <anonym>Hjemmeside 4</anonym> I2010 eller 2011 inviterede hun Tagwerc til Mün-chen med henblik på at forsøge at finde en løsning, men de blev aldrig enige. <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> har i lang tid forsøgt at finde en mindelig løsning med Tagwerc, idet særligt <anonym>Kærende</anonym> ikke havde lyst til at stævne Tagwerc. <anonym>Kærende (Designer V</anonym> har aldrig tidligere været involveret i retssager: Iløbet af de seneste år har der med jævne mellemrum været drøftelser mellem <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> og Tagwerc med henblik på at for-søge at løse deres konflikter Hun taler ikke ofte med Tagwerc, men det sker i bølger; når der opstår en ny konflikt mellem dem: Når de har talt sammen om en given konflikt; ændrer Tagwerc deres hjemmeside; 0g så opstår der noget tid efter en ny konflikt. Tagwerc er rigtig dygtige til IT, så derfor har de mulighed for hele tiden at ændre indhold på hjemmesiden; ændre domænenavne mv. Drøftel-serne foregår typisk i Tyskland. I2017 eller 2018 anmeldte hun Tagwerc på diverse sociale medier; her- under Instagram; Facebook 0g Google. På Facebook havde de fx verifi- ceret sig som <anonym>Person</anonym> og de benyttede også hans billede. Hun gjorde Google opmærksom på, at de reelt set er <anonym>Familienavn</anonym> og at Tagwerc uretmæssigt udgav sig for at have tilknytning til <anonym>Person</anonym> ligesom der var en ukorrekt tekst om <anonym>Person</anonym> ved søg-ning herpå. Retssagen i Tyskland udsprang af denne anmeldelse til Google Sagen i Tyskland handlede om krænkelser af rettigheder til 5 <anonym>Familienavn</anonym> men der var ikke nedlagt samme påstande somi nærværende sag. Hun har tidligere oplevet; at to-tre andre virksomheder kaldte sig noget med <anonym>Person</anonym> på Instagram; hvorefter det blev fjernet. Det danske marked er enormt vigtigt og stort for <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> idet <anonym>Person</anonym> var dansker; forbrugerne i Danmark kender <anonym>Person</anonym> omsætningen er på ca. 100 mio. kr: pr. år, 0g de fleste li- censhavere på <anonym>Persons</anonym> designs befinder sig i Danmark. Mange licenshavere har produkter som hedder noget med <anonym>Navn 1 1</anonym> <anonym>Kærende</anonym> har ikke givet Tagwerc lov til at benytte navnet <anonym>Navn 1</anonym> <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> har desværre ikke haft et helt tilstrækkeligt fokus på deres varemærkeregistreringer: Men de arbejder nu en del med både registreringer af varemærker og overvågning af krænkelser: 99 Den 12. januar 2021 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i sagen, hvor an- modningen om midlertidige forbud blev nægtet fremme. Af kendelsen fremgår bl.a. "Sagsøgerne har under denne sag påberåbt sig, at der i Danmark er sket skade på såvel internationale som nationale varemærkerettigheder; li- gesom der er påberåbt krænkelse af markedsføringsloven. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra Tagwercs engelsk affattede webshop blev bestilt varer til Danmark; som derefter af Tagwerc blev leveret til Danmark På den anførte baggrund anser retten sig for kompetent til at tage stil-ling til anmodningen om midlertidige forbud, men alene for så vidt an-går krænkelse eller risikoen for krænkelse på det danske territorium; jf. domsforordningens artikel 7, nr. 2, 0g varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der siden 2009 løbende har været drøftelser mellem <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> herunder <anonym>Kærende</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> og TAGWERC Unternehmer-gesellschaft. Det må lægges til grund, at drøftelserne har omfattet spørgsmål om varemærkerettigheder og god markedsføringsskik i for-hold til Tagwercs markedsføring af <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> produkter Parterne korresponderede bl.a. via e-mail i henholdsvis 2009 og 2010 vedrørende immaterielle rettigheder; søgemaskineoptimering og ind-hold på samt mulighed for at linke mellem deres respektive hjemmesi-der: Desuden inviterede <anonym>Vidne 1</anonym> i 2010 TAGWERC Unternehmergesellschaft til München, hvor parterne drøftede såvel de-res uenigheder samt evt. mulighed for et fremtidigt samarbejde. Endvi-dere solgte TAGWERC Unternehmergesellschaft i 2018 domænenavnet <anonym>Hjemmeside 3</anonym> til <anonym>Kærende</anonym> På den baggrund finder retten; at sagsøgerne i forhold til anmodningen om midlertidige forbud har udvist en sådan passivitet; at anmodningen allerede af denne grund ikke kan tages til følge; jf. retsplejelovens $ 413, stk. 1, nr 3. Sagens resultat bliver herefter; at retten nægter at fremme forbudsan - modningen. Efter sagens udfald skal <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> <anonym>Kærende</anonym> betale sagsomkostninger til TAGWERC Unternehmergesellschaft til dækning af rimelige advokatudgifter. Beløbet kan efter sagens karakter; omfang og forløb passende fastsættes til 40.000 kr: ekskl. moms. Der er ved beløbets fastsættelse taget hensyn til, at sagsomkostningerne i sager om krænkelse af immaterialrettigheder skal dække en væsentlig og pas - sende andel af partens rimelige advokatudgifter; jf. retshåndhævelses - direktivets artikel 14." <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> kærede kendelsen til landsretten. Den 27. august 2021 stadfæstede landsretten Sø- og Handelsrettens kendelse med følgende begrundelse: "Afde af Sø- og Handelsretten anførte grunde 0g da Tagwerc Unter- nehmergesellschafts efter det oplyste eneste levering af de omstridte produkter til Danmark var direkte foranlediget af <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> advokat, finder landsretten; at det ikke er godtgjort eller sandsynliggjort; at Tagwerc Unternehmergesellschafts adfærd nødvendiggør; at der meddeles forbud, eller at <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> mulighed for at opnå deres ret vil for-spildes, hvis de henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse; jf. rets- plejelovens 8 413, nr. 2 0g 3. Det, der er anført for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor Sø- og Handelsrettens kendelse. Idet Tagwerc Unternehmergesellschaft ikke har været repræsenteret af advokat i landsretten; skal <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> ikke betale kæremålsomkostninger; 99 Parternes synspunkter <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har navnlig anført, at betingelserne i retsplejelovens $ 413, nr. 1-3, for nedlæggelse af midlertidigt forbud i Danmark er opfyldt. Sagen angår særligt en fortolkning af rettighedshaverens prøvekøb i relation til disse bestemmelser samt fortolkning af, hvorvidt der indenfor den EU-retligt harmoniserede immaterialret skal anvendes et EU-konformt passivitetsbegreb i relation til retsplejelovens $ 413 <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har godtgjort; subsidiært sandsyn- liggjort, at de er indehavere af de rettigheder; der søges beskyttet ved forbud-det, hvorfor betingelsen i retsplejelovens $ 413, nr. 1, er opfyldt. Varemærkerne <anonym>Navn 3</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> 0g <anonym>Navn 5</anonym> har særpræg, og er ikke beskrivende for "tekstiler? Varemærket <anonym>Navn 9</anonym> for "stole? er registreret og ikke søgt udslet-tet, og det skal derfor lægges til grund som gyldigt. De centrale spørgsmål er herefter; om betingelserne i retsplejelovens $ 413, nr. 2 og 3, er opfyldt. Vedrørende retsplejelovens $ 413, nr. 2, er det ubestridt; at Tagwerc har solgt 0g leveret de omstridte produkter til Danmark. Derfor er der en krænkelse; der henhører under dansk jurisdiktion. Landsretten fandt til trods herfor, at det hverken var godtgjort eller sandsynlig - gjort; at Tagwercs adfærd nødvendiggør; at der meddeles forbud og henviste til, at <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> alene har fremlagt dokumen-tation på et prøvekøb med levering i Danmark foranlediget af <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>V</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> advokat. Der er imidlertid fast praksis for; at rettighedshaver kan dokumentere en kræn- kelse; som i henhold til deliktsværnetingsreglerne henhører under dansk juris - diktion ved at foretage prøvekøb med levering i Danmark; jf. bl.a. UfR 2015.2434 H (Parfume Shop). 8 Prøvekøb udgør i praksis ofte den eneste mulighed, rettighedshaveren har for at godtgøre eller sandsynliggøre; at der foreligger en adfærd, der 'nødvendiggør et midlertidigt forbud. Leveringen af prøvekøbet i Danmark udgør isoleret set en krænkelse af <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> danske varemærkerettigheder. Der henvi-ses til EU-Domstolens afgørelse af 14. december 2006 i sag C-316/05 (Nokia). Det er ubestridt, at Tagwerc under sagen i Sø- og Handelsretten blev opfordret til at bekræfte til retsbogen; at man ikke fremover ville foretage salg og mar- kedsføring til Danmark hvilket Tagwerc nægtede . Allerede af den grund nød- vendiggør Tagwercs adfærd; at der nedlægges midlertidigt forbud. Vedrørende betingelsen i retsplejelovens $ 413, nr 3, har <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>V</anonym> <anonym>Kærende</anonym> ikke udvist passivitet i henhold til det EU-konforme passi-vitetsbegreb. Ifølge EU-Domstolen regnes passivitet fra tidspunktet; hvor indehaveren reelt har kunne håndhæve sin rettighed og har haft en grund til at gøre dette. Der henvises til EU-Domstolens afgørelse af 22. september 2011 i sag C-482/09 (Bud-weiser). Højesteret synes i UfR 2014.3658 H (Jensens Bøfhus) ligeledes at an-vende det EU-retlige passivitetsbegreb. <anonym>Kærende (Designer V</anonym> har ikke i Danmark kunne håndhæve sine danske vare-mærkerettigheder; herunder anmode om midlertidige forbud overfor Tagwercs markedsføring og salg, før Tagwerc udvidede sine erhvervsaktiviteter til det danske territorium. Iagwerc har skjult; at de markedsførte, solgte og leverede til Danmark. De forudgående hændelser mellem parterne i Tyskland er uden betydning. Tagwerc har navnlig anført; at sagen skal afvises; da <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har ændret og udvidet deres påstande. Det gælder særligt på-stand 3 og 5 Påstand 3 er langt bredere end for Sø- og Handelsretten 0g landsretten, idet på - standen for tidligere instanser alene vedrørte salg af Tagwercs egne produkter; men den er nu udvidet til at omfatte hele Tagwercs virksomhed, herunder pro- dukter der ikke kommer fra <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> Derfor skal påstanden afvises. På-stand 5 er ligeledes ændret og skal derfor afvises . Rette værneting for denne sag er endvidere Tyskland. <anonym>Kærende (Designer V</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har ikke opnået brugsbaserede vare - mærkerettigheder til ordene 99 <anonym>Navn 3</anonym> <anonym>Navn 4</anonym> eller 9 <anonym>Navn 5</anonym> Det regi- strerede varemærke 99 <anonym>Navn 9</anonym> er beskrivende og dermed ugyldigt. <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> besidder ligeledes ikke en varemærkeret til ordet 99 <anonym>Navn 1 1</anonym> eller <anonym>Navn 1</anonym> <anonym>Kærende (Designer V</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har ikke gennem deres licensta-ger VS Vereinigte Spezialmöbelfabrikken GmbH & Co. KG opnået en ret til mærket <anonym>Navn 12</anonym> Tagwerc har derimod registreret ordmærket 99 <anonym>Navn 1</anonym> 99 i2012 i Tysk-land. Tagwerc har ikke krænket <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> rettighe - der. Det bestrides; at der er sket andet salg til Danmark end de prøvekøb, <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har foretaget. Tagwerc har ikke foretaget nogen markedsføringsaktiviteter i Danmark eller rettet mod Danmark og har ikke udvidet sine forretningsaktiviteter til Dan-mark. Dette understøttes af, at Tagwercs hjemmeside ikke er på dansk. Tagwercs brug af 99 <anonym>Navn 3</anonym> 99 <anonym>Navn 4</anonym> 99 0g 9; <anonym>Navn 5</anonym> 19 for puder udgør ikke en krænkelse af <anonym>Kærende (Designer virksomhed)s</anonym> rettigheder; da stoffet til puderne er indkøbt fra <anonym>Kærende (Designer virksomhed)s</anonym> licenstager; der sælger stoffet med henblik på anvendelse. <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> modtager royalties for salget af stoffet. Stoffet sælges af licenstageren med navnet 99 <anonym>Person</anonym> på. Tagwerc mar-kedsfører ikke puderne rettet mod det danske marked, og Tagwerc har aldrig påstået; at puderne var fremstillet af <anonym>Person</anonym> Puderne er ubestridt blevet fremstillet af Tagwerc i Tyskland siden 2012 og udbydes internationalt med <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> viden Filtpuden <anonym>Navn 1</anonym> har ligeledes været solgt siden 2012 med <anonym>Kærendes</anonym> viden. Tagwerc leverer ikke til Danmark og afviste derfor af egen drift advokat Claus Barrett Christiansens bestilling af varer til Danmark . Tagwerc gjorde en undta - gelse for ham og har hverken før eller efter leveret til Danmark. Der er i øvrigt indtrådt passivitet. I 2009 var Tagwercs eneste erhvervsaktivitet internationalt salg af <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> både online og i butikker under navnet <anonym>Navn 6</anonym> Denne aktivitet startede med <anonym>Kærende</anonym> 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> kendskab. Parterne talte bl.a. om, at deres hjemmesider skulle linke til hinanden. <anonym>Navn 6</anonym> lå bl.a. under 10 domænenavnene 71 <anonym>Hjemmeside 5</anonym> 1 0g 11 <anonym>Hjemmeside 6</anonym> 12012 mødtes Tagwerc som følge heraf med <anonym>Vidne 1</anonym> Indtil 2018 drev Tagwerc denne internationale <anonym>Person</anonym> monobutik med <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> viden under navnet 7 <anonym>Navn 6</anonym> "1 og under bl.a. domænet 71 <anonym>Hjemmeside 6</anonym> 12018 op-gav Tagwerc at specialisere sig i én designer og begyndte at handle med andre design: Derfor bruger Tagwerc ikke længere domæne-suffikset 7 <anonym>Person</anonym> I dag anvender Tagwerc kun domænet <anonym>Hjemmeside 1</anonym> Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår påstande om midlertidige forbud mod markedsføring 0g salg ret-tet mod Danmark som påstås at krænke <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> internationale og nationale varemærkerettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven. Højesteret lægger til grund, at der fra Tagwerc Unternehmergesellschafts en- gelsksprogede webshop blev bestilt og leveret varer til Danmark <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> påstande er formuleret, så de alene vedrører salg og markedsføring rettet mod Danmark. På den baggrund finder Højesteret; at der er værneting for sagen i Danmark. Tagwerc har endvidere påstået afvisning med henvisning til, at <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har ændret sine påstande for Højesteret. Højesteret finder; at der er tale om sproglige ændringer; som ikke giver grund-lag for at afvise kæren Tagwercs principale påstand om afvisning tages derfor ikke til følge. Sagen angår herefter; om betingelsemne for at nedlægge midlertidige forbud er opfyldt; jf. retsplejelovens $ 413 På baggrund af bevisførelsen, herunder forklaringerne for Sø- og Handelsret-ten; tiltræder Højesteret, at der siden 2009 løbende har været drøftelser mellem <anonym>Kærende</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> senere mellem <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> og Tagwerc, om bl.a. et muligt samarbejde, om muligheden for at linke mellem deres respektive hjemmesider; 0g om Tagwercs markedsføring af <anonym>Kærende (Designer</anonym> <anonym>virksomhed)</anonym> produkter og brug af navnet 9; <anonym>Person</anonym> Højesteret lægger endvidere til grund, at <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> gennem en årrække har haft kendskab til Tagwercs salg og markedsfø - 11 ring på hjemmesiden <anonym>Hjemmeside 1</anonym> hvor Tagwerc markedsfører sig som en international forhandler af <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> ~produkter; Endvidere solgte Tagwerc i 2018 domænenavnet <anonym>Hjemmeside 3</anonym> til <anonym>Kærende</anonym> <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> foretog i april 2020 prøvekøb, den 5. august 2020 gjorde de indsigelser mod Tagwercs aktiviteter; og den 1. oktober 2020 anlagde de sag om midlertidige forbud. Henset til <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> <anonym>Kærendes</anonym> langvarige kendskab til Tagwerc herunder Tagwercs salg og markedsføring på hjemmesiden <anonym>Hjemmeside</anonym> <anonym>1</anonym> hvis indhold der nu søges nedlagt forbud mod i Danmark, finder Højesteret; at det ikke er sandsynliggjort, at <anonym>Kærende (Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærendes</anonym> mulighed for at opnå deres ret vil forspildes, hvis de henvi-ses til at afvente tvistens retlige afgørelse; jf.retsplejelovens $ 413, nr. 3_ Højesteret bemærker herved, at det EU-retlige passitivitetsbegreb; som <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> har påberåbt sig angår materielle rettighe-der og ikke den processuelle ret til at få nedlagt et midlertidigt forbud Da Tagwerc ikke har været repræsenteret af advokat for Højesteret, skal <anonym>Kærende</anonym> <anonym>(Designer virksomhed)</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> ikke betale kæresomkostninger for Højeste - ret. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes . Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. /	21,336	24,783
3308	Sag om økonomisk mellemværende mellem sagsøger og sagsøgte (fagforening), som følge af at sagsøger blev bortvist fra sin stilling hos sagsøgte (fagforening)	Endelig	Civilsag	Retten i Kolding	BS-22049/2022-KOL	Almindelig civil sag	1. instans	1696/23	Ansættelsesforhold;		Advokat - Flemming Orth; Advokat - Morten Ulrich; Mandatar - Djøf;	Nej	Nej	Nej		886935,4	/ RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 30. maj 2023 Sag BS-22049/2022-KOL Djøf som mandatar for Sagsøger (advokat Flemming Orth) mod Sagsøgte (Fagforening) (advokat Morten Ulrich) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om det økonomiske mellemværende mellem Sagsøger og Sagsøgte (Fagforening) som følge af, at Sagsøger den 4. februar 2022 blev bortvist fra sin stilling hos Sagsøgte (Fagforening). Djøf som mandatar for Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 886.935,40 kr., subsidiært 667.820,44 kr. og mere subsidiært et mindre beløb end 667.820,44 kr. efter rettens skøn, alt med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte (Fagforening) har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgers påstande er opgjort således: ”... Den principale påstand, uretmæssig bortvisning med godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven: / 2 Løn i opsigelsesvarsel, løbende måned plus 6 måneder, månedsløn, jf. bilag 12 og 13, kr. 36.519.16: Rest februar 2022 kr. 29.777,31 6 mdr. opsigelse kr. 219.114,96 Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær- lovens § 2 a, 3 mdr. á kr. 36.519,16 kr. 109.557,48 Pension 16,5 % af ovenstående kr. 59.144,20 Feriegodtgørelse 12,5 % af løn kr. 31.111,53 I alt kr. 448.705,48 Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven 12 X 36.519,16 kr. 438.229,92 Samlet krav kr. 886.935,40 Den subsidiære påstand, uretmæssig bortvisning med godtgørelse efter funktionærloven: Løn i opsigelsesvarsel, løbende måned plus 6 måneder, månedsløn, jf. bilag 12 og 13, kr. 36.519.16: Rest februar 2022 kr. 29.777,31 6 mdr. opsigelse kr. 219.114,96 Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær- lovens § 2 a, 3 mdr. á kr. 36.519,16 kr. 109.557,48 Pension 16,5 % af ovenstående kr. 59.144,20 Feriegodtgørelse 12,5 % af løn kr. 31.111,53 I alt kr. 448.705,48 Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b 6 x 36.519,16 kr. 219.114,96 Samlet krav kr. 667.820,44 ...” Sagen er anlagt den 10. juni 2022. Oplysningerne i sagen / 3 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Med virkning fra den 1. januar 2017 indgik Sagsøger en senioraftale med sin arbejdsgiver, Sagsøgte (Fagforening). Ifølge aftalen var den lønmæssige normtid 31,50 timer pr. uge frem til den 31. december 2019, og fra den 1. januar 2020 og frem til fratræden var den lønmæssige normtid 28 timer pr. uge. Det var aftalt mellem parterne, at seniordagen faldt på fredage. Den 14. december 2021 skrev Sagsøger til sekretariatsleder Vidne 1, Sagsøgte (Fagforening), at han var ”... sygemeldt indtil videre fra dd.” Den 15. december 2021 skrev Vidne 1 således til Sagsøger: ”... I forbindelse med din sygemelding, som jeg modtog den 14. december 2021 via mail, anmoder jeg hermed om en erklæring fra din læge, som angiver den for- ventede varighed af dit fravær. Erklæringen skal være mig i hænde senest den 23.12.2021. ... Henset til den planlagte forestående afvikling af ferie/frihed fra næste uge, gør jeg opmærksom på, at såfremt du bliver rask, skal du oplyse mig om det, således at afviklingen af ferie/frihed kan gå i gang i det tilfælde. Dette brev er sendt med afleveringsattest. ...” Samme dag skrev Vidne 1 således til Person 1, der er tillidsrepræsentant i Sagsøgte (Fagforening): ”... Som jeg meldte ud i går, har Sagsøger sygemeldt sig til mig via mail i går formiddags. Meldingen er, at Sagsøger er sygemeldt indtil videre. Jeg har på den baggrund dd. anmodet Sagsøger om en varighedserklæring fra egen læge, henset at Sagsøger efter aftale med mig, har planlagt afvikling af ferie/fri fra på mandag og til ind i januar, og henset at sygemeldingen med henvisning til ”indtil videre ”formuleringen ikke indeholder en melding om forventet varighed. Jeg vil i øvrigt informere dig om, at jeg i går var i gang med at udfærdige en ind- kaldelse af Sagsøger til en tjenestelig samtale. Baggrunden for denne er bl.a. min vur-dering af, at Sagsøger afviser at påtage sig de opgaver, som knytter sig til stillingen / 4 som personsagsbehandler i Sagsøgte (Fagforening), under henvisning til, at han kun har ledersager og sager i Sydslesvig som sin opgaveportefølje. Dette er ikke korrekt, idet Sagsøger skal løse de opgaver, der tilgår, og ansvarligt sam-arbejde med teamet omkring opgaveløsningen, både i forhold til ledere – og ba- sismedarbejdere. Ydermere, så afviste Sagsøger en henvendelse fra mig, hvor jeg bad ham om at give mig et overblik over de sager, han har pt., med svar om, at jeg selv måtte danne mig det overblik og trække lister i GO. Jeg vurderer dette som en vægring fra Sagsøgers side i forhold til at efterkomme min anmodning om hjælp. På grund af af sygemeldingen og det menneskelige hensyn til Sagsøger i den forbin- delse (og forinden havde Sagsøger en uge fri), så afventer jeg nu varighedserklæringen, og forventer at indkalde til den tjenstlige samtale efter jul eller først i det nye år. Denne mail er sendt til dig som fortrolig orientering. ...” Den 23. december 2021 skrev Sagsøger således til Vidne 1: ”... Jeg har i går aftes været ude at tømme min postkasse og kan se, du har sendt mig en anmodning om en erklæring fra lægen på, hvor længe jeg vil være syg. Det vil ikke være muligt, at overholder din frist for modtagelse af erklæringen til den 23. december 2021, hvilket er dags dato. Når du ønsker, at fastsætte en frist, skal jeg opfordre dig til, at sende din kommunikation på en noget mere sikker måde end et almindelig brev med afleveringsattest, som jeg ikke har kvitteret for. Det er noget usædvanligt, at du allerede dagen efter min sygemelding, anmoder om en erklæring fra lægen. Som du er bekendt med, har jeg pådraget mig en an-erkendt arbejdsskade – Whiplash – for år tilbage og i den forbindelse haft en del sygefravær, både korte og længere tid uden, at jeg har skulle stille med erklærin-ger fra lægen. Yderligere har jeg flere gange foreslået, at der blev indgået en § 56- aftale, dette har man ikke ønsket fra Sagsøgte (Fagforening)s side. Du bedes venligst præcisere, hvilken type attest du ønsker at modtage, eftersom det ikke tidligere har været kutyme at kræve erklæringer fra lægen efter 1. sygedag. Jeg har d.d. fået en tid hos lægen til den 5. januar 2022. Jeg skal igen opfordre dig til at fremsende en mere præcis anmodning om, hvilken attest du ønsker at mod-tage. Eftersom jeg pt. er sygemeldt og fortsat vil være det, bliver der ikke afviklet ferie eller andet frihed, som tidligere aftalt. Den manglende afvikling af ferie bedes venligst blive udbetalt. ...” / 5 Den 3. januar 2022 skrev Vidne 1 således til Sagsøger: ”... Anmodning om erklæring fra lægen Jeg har den 15. december 2021 anmodet om en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit sygefravær. Retmæssigt burde jeg have bedt om lægelig dokumentation for dit sygefravær. Den 23. december 2021 fremsendte du mig en mail, hvori du oplyste, at du først samme dag havde tømt din postkasse, samt at du har en tid hos lægen den 5. ja-nuar 2022. Du har siden den 17. november 2021 haft tre sygemeldinger; den 17. november, den 24. november og den 14. december. Jeg er ikke bekendt med begrundelsen for sygemeldingerne den 17. og den 24. november 2021. Sammenholdt med, at en af din kollegaer, som det er dig bekendt, er længereva- rende syg, er der behov for at kende den forventede varighed af dit sygefravær. Henset til at du forsat er sygemeldt opretholdes anmodningen en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit fravær. Jeg vil bede om, at denne fremsendes til mig i umiddelbar tilknytning til det planlagte lægebesøg den 5. januar, du har oplyst mig om. En manglende fremsendelse af den ønskede lægelige dokumentation vil få an- sættelsesretlige konsekvenser. Du har i din mail til mig den 23. december 2021 anfægtet sikkerheden i forbin-delse med, at jeg har fremsendt brev til dig med afleveringsattest. Jeg kan dog oplyse, at fremsendelse af brev med afleveringsattest er at betragte som en sikker måde at fremsende breve på. ...” Af en mail af 6. januar 2022 fra Sagsøger til Vidne 1 fremgår følgende: ”... Vedhæfter erklæring fra lægen omhandlende mit fravær/sygemelding. ... Som det fremgår den fremsendte erklæring vil der også fremover være en del fra-vær på grund af mine nakkeproblemer. Jeg vil være retur på arbejdet igen man-dag den 17. januar 2022. Det undre mig stadig, at du allerede fra 1. sygedag for- / 6 længer en lægelig dokumentation på min sygemelding, specielt når du er fuld ud bekendt med grunden til mit fravær. Igennem tiden når jeg har sygemeldt mig, har jeg også skrevet grunden. Jeg kan se, at jeg allerede i efteråret 2020, og lø-bende, har sendt SMS til dig med sygemelding og grunden til min sygemelding. Det er bl.a. også beskrevet ved min sygemelding den 17. november 2021. Yderli-gere har vi ved flere lejligheder drøftet mine nakkeproblemer. At du oplyser i din skrivelse af den 3. d. m., at du ikke er bekendt med begrun- delserne, må bero på en erindringsforskydelse. Det er naturligvis beklageligt, at der er andre af mine kollegaer der er sygemeldt, men dette kan naturligvis ikke vedkomme min sygemelding. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg meget overrasket over, at du ønsker en lægelig dokumentation på mit fravær, på nuværende tidspunkt, eftersom jeg i hele min ansættelsestid i Sagsøgte (Fagforening) (20 år) har haft et øget fravær på grund af min arbejds-skade. Jeg var ikke klar over der er kommet nye retningslinjer i Sagsøgte (Fagforening) ved fravær på grund af sygdom, hvor der ønskes en dokumentation fra 1. syge-dag. Yderligere synes jeg, at din retorik er noget bastant i dine skrivelser. Jeg har i de sidste godt 40 år beskæftiget mig med ansættelsesret og er fuld ud bekendt med reglerne for fremsendelse af anmodet erklæringer fra egen læge. Der er ikke fra min side, på noget tidspunkt, antydet jeg ikke har ønsket at frem-sende en lægelig dokumentation på mit fravær, men jeg ene og alene har anmo-det om du præciserede, hvilken type erklæring du ønskede. Som ovenfor nævnt vil jeg være raskmeldt igen fra den 17. januar 2022. ...” Sagsøgers mail var vedhæftet følgende erklæring af 5. januar 2022 fra Læge: ”... Ovennævnte patient er kendt her i praksis siden 1994. Har i de sidste mange år haft kroniske smerter fra nakkecolumna efter piskesmældslæsion i 1995 og 2015. Har gennemgået forskellige behandlinger og har daglige smerter som nu er kro-niske. Har kunne klare sit arbejde på nedsat tid 28 timer ugentlig men har pga sin kro-niske lidelse haft flere sygedage end vanligt. Er derfor anbefalet en paragraf 56 ordning. Man må forvente en øget sygelighed pga patientens kroniske helbredsproblem men samtidig er det glædeligt at Sagsøger har kunne varetage 28 ti- mers arbejde/uge med nødvendige skånehensyn. / 7 Anbefales derfor at fortsætte hermed. ...” Den 7. januar 2022 skrev Vidne 1 således til Sagsøger: ”... Påtænkt bortvisning Sagsøgte (Fagforening) påtænker at bortvise dig, idet du ikke har fremsendt lægelig dokumentation for dit aktuelle sygefravær samt den forventede varighed, som anmodet af Sagsøgte (Fagforening). Den fremsendte lægeattest angiver i stedet oplysning om sygehistorie og anbefa- linger. Du har således ikke efterkommet Sagsøgte (Fagforening)s anmodning, hvilket vi be- tragter som en åbenlys misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Du bestrider endvidere. at du på anmodning har pligt til at fremsende lægelig dokumentation for sygefravær. Vi finder, at du er vel vidende om, at du har pligt til at fremsende lægelig dokumentation for sygefravær på anmodning, hvilket gi-ver Sagsøgte (Fagforening) den klare opfattelse af, at der er tale om obstruktion fra din side. Du anfører i din mail af 6. januar 2022, at du ikke på noget tidspunkt har antydet, at du ikke ønsker at fremsende en lægelig dokumentation på dit fravær, men ene og alene har anmodet om en præcisering af, hvilken type erklæring der ønskes. Du har imidlertid i din mai l af 23. december 2021 anført, at Sagsøgte (Fagforening) har sendt dig en anmodning om en erklæring fra lægen på, hvor længe du vil være syg. Det fremgår tydeligt både af brev af 15. december 2021 og brev af 3. januar 2022, at Sagsøgte (Fagforening) ønsker at få lægelig dokumentation for den forventede varighed af dit sygefravær. Det er således vores opfattelse, at du ikke kan være i nogen form for vildfarelse. Endvidere er du blevet opfordret til at kontakte mig, hvis du havde spørgsmål. Dertil kommer den adfærd du har lagt for dagen særligt i perioden omkring dine senest 3 sygemeldinger, hvor du bl.a. har nægtet at følge mine ledelsesmæssige anvisninger i forhold til varetagelse af dit arbejde. Dette bestyrker vores opfat-telse af, at der er tale om ren og skær obstruktion, hvilket bestyrker vores grund-lag for at bortvise dig. / 8 Du fremstiller dig som værende forfulgt. Sagsøgte (Fagforening) bestrider, at du er ble-vet behandlet forkert og/eller uretmæssigt. Det er vores opfattelse, at du ikke er indstillet på et fornuftigt samarbejde. Forinden der træffes beslutning om at bortvise dig, gives du mulighed for at af-give dine bemærkninger. Din ansættelse er i henhold til Sagsøgte (Fagforening)s tværfaglige fællesoverenskomst gældende for Sagsøgte (Fagforening)s 12 lokale fagforeninger ... I henhold til ovennævnte overenskomst skal den lokale tillidsrepræsentant også have meddelelsen om den påtænkte bortvisning. ... Såvel du som tillidsrepræsentant gives en frist på 3 uger til at afgive skriftlige be- mærkninger til den påtænkte bortvisning. Fristen for at afgive skriftlige bemærk- ninger er 2. februar 2022, l. 12:00. De skriftlige bemærkninger skal sendes til Sagsøgte (Fagforening)... Såfremt du ønsker din faglige organisation inddraget, skal det ske indenfor den fastsatte frist, dvs. den 2. februar 2022, kl. 12:00. Sagsøgte (Fagforening) skal underrette den af de forhandlingsberettigede faglige orga-nisationer som din stilling/funktion kan henføres til, eller som du er medlem af. Din stilling kan henføres til DJØF, der d.d. er orienteret om den påtænkte bort- visning samt, at du har fået kopi af meddelelsen om påtænkt bortvisning med henblik på eventuel udlevering til dem. Den forhandlingsberettigede faglige organisation kan kræve sagen forhandlet, hvis de skønner, at bortvisningen ikke kan anses for rimeligt begrundet i dine el-ler Sagsøgte (Fagforening)s forhold. Forhandlingen skal være gennemført senest den 2. februar 2022, kl. 12:00. Såfremt din faglige organisation ønsker at afgive skriftlige bemærkninger i stedet eller som supplement, skal de fremsendes skriftligt til Sagsøgte (Fagforening) ... Be- mærkningerne skal være Sagsøgte (Fagforening) i hænde senest inden for den fastsatte frist for forhandling. Du er fritaget fra tjeneste indtil høringsfristen er udløbet og der er truffet endelig afgørelse. Henset dine tidligere bemærkninger om fremsendelsesform er dette brev frem-sendt som Q brev med afleveringsattest, som rekommanderet Q brev og almin-deligt Q brev. ...” / 9 Den 14. januar 2022 skrev Vidne 1 således til Sagsøger: ”... Nye oplysninger Sagsøgte (Fagforening) har fået oplyst, at du har kontaktet flere personer i Sagsøgte (Fagforening) med anmodning om, at de overfor andre kollegaer fortæller din version af den igangværende sag, og hermed giver udtryk for støtte til dig overfor ledel-sen. Vi hører gerne fra dig om dette har sin rigtighed. Hvis det er tilfældet, finder vi at dette forhold i sig selv er en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Med baggrund i at du p.t. er fritaget fra tjeneste og under hensyntagen til oven- nævnte vil din tilgang til systemerne nu blive lukket, indtil der er truffet afgø-relse i din sag. Dette brev er sendt i to kopier med afleveringsattest. Kopi af dette brev er sendt til din TR. ...” Ved mail af 19. januar 2022 afviste chefkonsulent Person 2, Djøf, på Sagsøgers vegne, at han havde kontaktet andre personer i Sagsøgte (Fagforening) end hans tillidsrepræsentant, og meddelte samtidig, at Djøf ville vende tilbage ved-rørende skrivelsen om den påtænkte bortvisning. Den 1. februar 2022 afgav chefkonsulent Person 2 på Sagsøgers vegne høringssvar vedrørende den påtænkte bortvisning. Af høringssvaret fremgår bl.a. følgende: ”... Sammenfattende bemærkninger til den "Påtænkte bortvisning" er således føl-gende: Den påtænkte bortvisning er begrundet i Sagsøgers forhold. Det er som altovervejende hovedregel et krav vedrørende opsigelse/bortvisning, der er begrundet i arbejdstagerens forhold, at der forinden opsigelsen/bortvisnin-gen gives en skriftlig advarsel med en tilkendegivelse af, at arbejdsgiveren øn-sker en ændret adfærd på et eller flere beskrevne forhold samt at en gentagelse af / 10 det eller de pågældende forhold vil indebære bestemte sanktioner i form af ek- sempelvis en opsigelse/bortvisning eller at der iværksættes de relevante efterud- dannelsestiltag. Der bør gives den ansatte en nærmere bestemt periode til at rette op på forholdet. Er der ikke givet en sådan advarsel vil opsigelsen/bortvisningen allerede af den grund være usaglig. Sagsøger har ikke misligholdt ansættelsesforholdet idet han har frem-sendt den ønskede erklæring fra. ...” Den 4. februar 2022 blev Sagsøger bortvist. Af brevet, der er udfærdi-get af Vidne 1, fremgår følgende: ”... Bortvisning Sagsøgte (Fagforening) bortviser dig med virkning fra d.d. Baggrunden for bortvisningen er, at du ikke har fremsendt lægelig dokumenta-tion for dit sygefravær og den forventede varighed heraf som anmodet om af Sagsøgte (Fagforening) ved brev af den 15. december 2021. Dertil kommer den adfærd , du har lagt for dagen, hvor du bl.a. har nægtet at følge mine ledelsesmæssige an- visninger i forhold til varetagelse af dit arbejde, hvilket har bestyrket vores opfat- telse af, at der er tale om ren og skær obstruktion fra din side. ... Djøf har den 1. februar 2022 på vegne af dig gjort indsigelse mod den påtænkte bortvisning, og samtidig tilkendegivet, at Djøf er indstillet på at forhandle en fra- trædelsesa f tale med Sagsøgte (Fagforening), s åfremt der opnås et resultat der kan til-godese begge parters interesser. Djøf påpeger, at du blev ansat den 1. juni 2001 i en stilling med arbejdsopgaver , som sagsbehandling, råd og vejledning til medlemmer på lederoverenskomsten samt alle medlemmer i Sydslesvig. Det anføres, at du i din ansættelsestid ikke har fået påtaler eller advarsler for ikke at udføre dit arbejde tilfredsstillende, men tværtimod har fået positive og varme tilkendegivelser på de sager du har ført for medlemmerne. Det fremgår af din ansættelseskontrakt af den 15. juni 2001, at du er ansat som sagsbehandler. Stillingen omfatter primært sagsbehandling, herunder forhand- linger vedrørende Sagsøgte (Fagforening)s medlemmer. Endvidere omfatter stillingen besvarelse / 11 af spørgsmål og vejledning vedrørende lovgivning, aftaler etc. samt forberedelse af sager til videre forbundsbehandling. Det er korrekt, at der ikke er givet skriftlige påtaler eller advarsler i forhold til kvaliteten af dit arbejde. Der er alene dokumentation for, at du i 2016 har fået en skriftlig advarsel for misbrug af Sagsøgte (Fagforening)s midler, da du anvendte Sagsøgte (Fagforening)s frankeringsmaskine til private formål uden tilladelse fra ledelsen. Dette medførte en brist i tilliden til dig fra ledelsens side. ... Djøf fremfører en påstand om, at jeg flere gange (måske for sjov) er kommet med hentydninger om din alder og spurgt om du ikke snart gik på pension. Djøf anfø- rer også, at jeg fra september 2021 og frem indkalder dig til en del møder, hvor jeg vil drøfte din arbejdstid og beder dig om at tage stilling til, hvornår du for- venter at ville fratræde. Det bestrides på det skarpeste, at jeg på noget tidspunkt er kommet med hentyd-ning til din alder og spurgt til om du snart gik på pension. Som leder vil jeg al- drig fremsætte sådanne hentydninger, endsige fremsætte sådanne bemærkninger i sjov. Et sådant emne bør alene inddrages i en MUS, hvis det vurderes betime- ligt, eller hvis en medarbejder ønsker nedsat arbejdstid som en del af en senioraf- tale. Og det alene med udgangspunkt i Sagsøgte (Fagforening)s samlede opgavevareta-gelse. Det er korrekt, at jeg har vurderet, at der var behov for at drøfte din arbejdstid. Udgangspunktet var, at du havde opsparet umådelig mange flekstimer og havde en del uafholdt ferie og anden frihed. Det ønskede du at få udbetalt, hvilket jeg afviste med henvisning til de regler og rammer, der er gældende for dit ansættel- sesforhold. Du tilkendegav i den forbindelse, at så ville du fratræde. Du opgjorde dine tilgodehavende timer og oplyste mig, at det var muligt at afslutte og/eller overdrage dine opgaver/sager i løbet af 14 dage, hvorefter du ville afvikle ferie og anden frihed frem til fratræden. På den baggrund bad jeg en administrativ medarbejder om at verificere din opgørelse af din tilgodehavende frihed. I den forbindelse får jeg oplyst, at du har tillagt i omegnen af 4 uger mere, end du havde tilgodehavende frihed, hvilket du på intet tidspunkt selv gør opmærksom på. Først da jeg foreholder dig det faktum, at du har tillagt mere frihed, end du har til gode, oplyser du mig, at det er betalt frihed, som jeg bør give dig for lang og tro tjeneste. ... Djøf refererer til det møde du, din kollega og jeg havde den 16. november 2021 om fordeling af opgaver i forbindelse med, at en anden kollega er langtidssyge- meldt. Det anføres, at jeg på mødet oplyste, at opgaverne skulle fordeles mellem dig og din kollega, hvilket du var indstillet på. Du spørger til, hvordan det vil blive honoreret, hvortil jeg meddeler, at det vil jeg forhandle med till i dsrepræ- sentanten. Det anføres endvidere, at forhandlingen blev afviklet med det resultat , / 12 at din kollega fik 10.000 kr., og du ikke blev tildelt et tillæg. Det anføres også, at du efterfølgende har konstateret, at alle øvrige i teamet har fået et tillæg på 5.000 kr. for at løse de før nævnte opgaver. På mødet den 16. november 2021 blev det aftalt, hvorledes opgavevaretagelsen under kollegaens fravær skulle fordeles og foregå. Det blev aftalt, at din kollega skulle varetage koordineringen af opgaver i perioden, og at I begge skulle vare-tage basisopgaver i samarbejde med hinanden. Jeg tilbød at overtage ledersager fra dig helt eller delvist i perioden, hvilket du afviste. På mødet ønskede du også en forhandling af honoreringen i forbindelse med den ændrede opgavefordeling i perioden, hvilket jeg afviste under henvisning til, at en eventuel forhandling desangående ville skulle foregå imellem tillidsrepræsentanten og mig. Efterfølgende foregik der en forhandling, som din tillidsrepræsentant også har oplyst dig om, og forhandlingen udløste ikke en yderligere honorering til dig, da det var og er min vurdering, at varetagelsen af basis sager ikke er en opgave, der ligger udover den almindelige opgaveportefølje som personsagsbehandler ved Sagsøgte (Fagforening), og henset til min vurdering af, at du med din mere end 20 års erfaring uden problemer vil kunne varetage almindelig basissagsbehandling. Du er efterfølgende syg fra den 17. - den 22. november 2021, og igen den 24. november 2021. Den 29. november 2021 henvender din kollega sig til mig, da du afviser at påtage dig en basissag, som hun har videresendt til dig jf. aftalen om opgavefordelingen. På den baggrund skriver jeg til dig, og beder dig om at på-tage dig sagen, da du efter min ledelsesmæssige vurdering er den personsagsbe-handler, der har bedst tid til opgaven, og da opgavefordelingen desuden er aftalt på denne måde. Jeg beder dig desuden om at videregive sagen til en anden kol-lega, såfremt du på grund af arbejdsbyrden ikke selv har mulighed for at tage den. Dette er normal samarbejdspraksis i personsagsteamet. I samme mail spør-ger jeg, om du har for travlt, eller om der er andre hindringer. Du besvarer min mail dagen efter med en forklaring om, at du ikke ser dig i stand til at påtage dig flere opgaver, end de ledersager og sager i Sydslesvig, du har. Du fremfører des-uden, at du undrer dig over, at jeg beder dig om at tage en sag på pædagogområ-det, da jeg ikke har ønsket at honorere dig for ekstraopgaver i forbindelse med din kollegas fravær. Slutteligt konkluderer du, at du derfor ikke har foretaget dig mere i sagen. Jeg besvarer din mail samme dag og henviser til, at din kollega ifølge vores aftale på mødet, koordinerer og videresender opgaver til dig ved behov på basisområ-det. Jeg henviser til, at den aftale netop også er begrundet i, at du ikke ønskede at dele lederområdet med mig i perioden under din anden kollegas fravær. Jeg gør også opmærksom på, at der som sådan ikke er tale om ekstraopgaver, men om en anden fordeling af opgaver indenfor arbejdstiden. Jeg beder på den baggrund / 13 om at blive opdateret på dit sagsflo w, da jeg ikke ud af din kalender kan vurdere din arbejdsbyrde. Som svar herpå skriver du samme dag, at jeg selv må tilgå systemet og tjekke dit sagsflow. Jeg har efterfølgende konstateret, at der ikke er registreret nogen igang- værende sager i GO. l forbindelse med din afvikling af frihed og dit sygefravær har Fælles Medlems- rådgivning videresendt alle henvendelser, som oprindeligt skulle gå til dig, til mig. Fra ultimo november 2021 til d.d. har jeg varetaget din funktion som ledersagsbe- handler. Jeg har desuden påtaget mig funktionen i oktober 2021 i forbindelse med din afvikling af optjent frihed og under dine sygefraværsperioder. l de perioder er alle de lederhenvendelser, der skulle være tilgået dig, således til- gået mig, og jeg må konstatere, at mængden af henvendelser er– og har været – forsvindende lille, og på ingen måde står mål med din ansættelsesgrad eller den sagsbyrde, dine kollegaer har. Sammenlagt har der frem til d.d. været i alt syv henvendelser, hvoraf de to har været almindelige forespørgsler. E n var fejlvisiteret og skulle til politisk behand- ling, en var en uafsluttet sag, hvor du ikke havde svaret på en henvendelse, to var opfølgning på to af dine længerevarende sager, og en var en almindelig syge- fraværssag med en fratrædelsesaftale som resultat. Jeg har selv håndteret ovennævnte sager, som sammenlagt inklusive transport og forberedelse har givet et samlet timeforbrug på under 8 timer over hele perioden. Min forundring over det, at du den 29. november 2021 tilkendegiver, at du ikke ser dig i stand til at påtage dig flere opgaver, bestyrkes af ovenstående. Du har særligt under Corona alt overvejende varetaget dine opgaver hjemmefra. Registrering af arbejdstid beror på tillid. En tillid jeg har fået bestyrket, at du har misbrugt. Jeg er derfor blevet forvisset i min opfattelse af, at du med din adfærd bevidst har obstrueret og modsat dig mine ledelsesmæssige anvisninger og et fornuftigt samarbejde generelt, både i forhold til mig som din leder, såvel som i forhold til dine kollegaer. Det er vurderingen, at det i sig selv er en særdeles grov misligholdelse af dit an- sættelsesforhold. / 14 Du holder fri fra den 6. – til den 12. december 2021. Den 14. december 2021 mel- der du dig syg. Du har i den tid, jeg har været sekretariatsleder, givet besked om sygdom på sms, oftest med angivelse af årsagen, særligt når det skyldes din nakke. Sygemeldingen den 14. december 2021 sendes på mail. Du angiver ikke, at det skyldes din nakke. Du oplyser, at det er fra d.d. og indtil videre. Sagsøgte (Fagforening) anmoder ved brev af den 15. december 2021 om lægelig doku-mentation for dit sygefravær samt oplysning om den forventede varighed. Er- klæringen skulle være Sagsøgte (Fagforening) i hænde senest den 23. december 2021. Du overholder ikke fristen, men sender en mail til mig den 23. december 2021, hvori du oplyser, at du ikke kan fremsende en erklæring indenfor den fastsatte tidsfrist og du anmoder oplyst, hvilken erklæring der ønskes. Djøf forklarer fristoverskridelsen med, at du ikke tømmer postkasse hver dag , så der kan sagtens gå en uge eller 14 dage, hvor du ikke tømmer postkasse. Vi be- mærker hertil, at det i sagens natur må være din egen risiko, at du ikke tømmer din postkasse. Jeg besvarer din mail den 3. januar 2022. Heri oplyser jeg, at jeg sender dig et brev med afleveringsattest. Grunden til at der sendes et q-brev med almindelig post og et brev med afleveringsattest er, at det ikke er muligt at sende sikker man til din private e-m ail. Du opfordres til at kontakte mig, hvis du havde spørgsmå l. I brevet af 3. januar 2022 anmoder vi på ny om, at du fremsender en erklæring fra din læge om den forventede varighed af dit sygefravær. Vi anførte, at det ville kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, såfremt du ikke fremsendte den ønskede lægelige dokumentation. Den fremsendte erklæring fra lægen indeholder ingen oplysninger om, at dit ak- tuelle sygefravær skyldes sygdom eller om den forventede varighed. Erklærin- gen fra lægen fremstår alene som en anbefaling af, at der indgås en § 56-aftale. Du har således valgt at fremsende en udtalelse fra din læge, som er helt irrele- vant og utilstrækkelig, i forhold til det, vi har bedt om. Vi lægger til grund, at du har været helt bevidst herom, og du har intet fortaget dig for at rette op på dette forhold, end ikke da du modtager meddelelsen om påtænkt bortvisning. Det forhold, at du får sendt en buket blomster samt, at jeg sender en mail rundt i huset om, at du er raskmeldt fra den 17. januar 2022, er almindelig praksis i Sagsøgte (Fagforening). Ledelsen har naturligvis ikke delagtiggjort de øvrige medarbej-dere i denne sag, hvorfor praksis opretholdes. / 15 Sagsøgte (Fagforening) er fuldstændig uforstående overfor det af DJØF anførte om for-skelsbehandling på baggrund af handicap - bortvisningen er begrundet i din be- vidste misligholdelse af klare forpligtelser i ansættelsesforholdet, og det er gan-ske enkelt under lavmålet, at vi skal beskyldes for diskrimination. Du fremstiller dig som værende forfulgt og forskelsbehandlet. Sagsøgte (Fagforening) bestrider, at du er blevet behandlet forkert og/eller uretmæssigt. Det står tydeligt for os, at du ikke har været eller er indstillet på et fornuftigt samarbejde. Din tilgodehavende ferie afregnes efter gældende regler. Du bortvises med virkning fra d.d. ...” Under sagen er der fremlagt en række yderligere dokumenter, herunder bl.a. sms- korrespondance mellem Sagsøger og Vidne 1 vedrørende sygemeldinger samt mailkorrespondance mellem parterne fra den 22.-29. november 2021. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2. Sagsøger har forklaret, at han er 68 år. Han er oprindeligt uddannet kok. Han sejlede i ti år fra 1973, og derefter arbejdede han på forskellige restau-rationer. Efterfølgende kom han til Gastronomisk Landsforbund, hvor han var ansat i 14-15 år. Efter Gastronomisk Landsforbund arbejdede han tre år i det nu-værende 3F, inden han blev han ansat i Sagsøgte (Fagforening). Han har læst en del jura, men han har aldrig fået afleveret et speciale. Ellers har han læst en fuld uddannelse, så han er bachelor. Det er rigtigt, at han kom til Sagsøgte (Fagforening) den 1. juni 2001. Ads-purgt om sine arbejdsopgaver har Sagsøger forklaret, at de var to an- satte, Person 3 og han selv, på kontoret i Vejle. De havde alle personsa-gerne. Han arbejdede med f.eks. afskedigelsessager og sager om samarbejds-vanskeligheder, og Person 3, der er socialrådgiver, havde alle de andre sagskategorier. Han har aldrig behandlet sygdomssager. På et tidspunkt blev kontoret flyttet til den nuværende Adresse i Kolding. I den for-bindelse kom der en helt ny organisation, og det blev meget skarpt opdelt mel-lem, om man var leder eller almindelig pædagog. Han arbejdede med lederom-rådet. Han havde fortsat ikke sygdomssager, men alt andet omkring ledere. Hans geografiske område var Sydjylland, bortset fra Fyn, og Sydslesvig. I Syds-lesvig havde han både sager vedrørende ledere og pædagoger. I 1995 blev han påkørt bagfra, mens han holdt i kø på motorvejen. Uheldigvis skete det samme igen i 2015. Det var ret alvorligt, og det har efterfølgende givet ham voldsomme / 16 gener. Han har kroniske smerter i nakken. Han har smerter hver dag i alle døg-nets 24 timer. Der er tale om hovedpine med stråling ud i armene. Han kan have svært ved indlæring, og hans koncentration kan forsvinde. Han får smer-testillende medicin. På et tidspunkt var han indlagt på Gigthospitalet i Gråsten et par måneder, men det havde desværre ikke den ønskede effekt. Han har lært at leve med sine gener og får det bedste ud af det. Han indgik en senioraftale med Sagsøgte (Fagforening) på grund af sine helbredsgener. Han havde besluttet sig for, at han ville stoppe på et tidspunkt, men det var ikke noget, som han havde planlagt. Han regnede med, at han ville arbejde fire til seks år mere. Hans ar-bejde var spændende, og han kunne godt lide at arbejde med de pågældende sagstyper. Han har haft mange sygemeldinger på grund af nakkegenerne. Det har ikke altid været realistisk, at han har kunne arbejde 28 timer om ugen. Han havde den aftale med den tidligere sekretariatsleder, at han havde det fravær, der var nødvendigt, og at han lavede sagerne indimellem. Han har flere gange foreslået en § 56- ordning, men det har man ikke ønsket i Sagsøgte (Fagforening). Ads-purgt om de to sygemeldinger i november 2021, hvor han ikke anførte noget om årsagen, har Sagsøger forklaret, at der ikke var nogen speciel grund til, at han ikke gjorde dette. Som udgangspunkt vidste man godt i Sagsøgte (Fagforening), at når han var syg, så var det på grund af nakken. De to sygemel-dinger skyldtes også hans nakkeproblemer. Han husker ikke, om han specifikt blev spurgt om årsagen til de to sygemeldinger. I sin tid har han måske haft tre til fire sygemeldinger, der har skyldtes andet end hans nakkeproblemer. Før Vidne 1 blev ansat, fungerede samarbejdet upåklageligt, og han mærkede ikke til problemer af nogen art. Han har aldrig fået nogen påtaler ved-rørende sit arbejde. Han har tværtimod ofte fået at vide, at det har været gode afgørelser, som han har truffet, og at medlemmerne har været vældig tilfredse med sagerne. Han og Vidne 1 har mødtes indtil flere gange i nogle sager, mens hun var ansat i en kommune. De mødtes som forhandlings-modparter i konkrete sager, og det var sjældent behageligt. Det har aldrig været rart at komme til forhandlinger hos Vidne 1. Det var stemnin-gen, der var ganske ubehagelig. Vidne 1 kan godt være lidt ko-lerisk, og det var kendt i Sagsøgte (Fagforening), at det var sådan. Han var ikke foru-dindtaget, da Vidne 1 blev ansat som ny sekretariatsleder i Sagsøgte (Fagforening). Han gik til det med åben pande. Han har haft et par møder med Vidne 1, hvor han adresserede, at de nu var et andet sted, og tilbagemeldingen fra hende var, at de nu så fremad. Han kunne imidlertid mærke, at det ikke var helt positivt. Han begyndte at føle sig overvåget. Der blev bl.a. truffet aftaler i forskellige teams, som han først blev orienteret om ef-terfølgende. Han fik ikke de informationer, som han plejede at få. Han fik heller ikke de opgaver, som han plejede at få. Han blev aldrig kritiseret for sit arbejde. Når Vidne 1 kom gående ned ad gangen, havde hun ikke noget problem med at hilse på folk og sige goddag, men hun stak ikke hovedet ind på hans kontor. Han har ikke været til MUS-samtale. Han har et par gange gjort opmærksom på, at det ikke fungerede, og at Vidne 1 ikke læn- / 17 gere var ansat i kommunen, men at hun var hans nærmeste leder. Der var nogle drøftelser vedrørende fordelingen af arbejdsopgaverne i sekretariatet i efteråret 2021. Han fik oparbejdet nogle overarbejdstimer, ligesom han plejede. Overar- bejdstimerne afviklede han normalt omkring jul og påske. Han blev imidlertid indkaldt til et møde, hvor han fik at vide, at han skulle afvikle de timer, som han havde stående. Det var han indstillet på, men selv om de havde indgået en aftale, blev han alligevel indkaldt til et nyt møde. Han havde på fornemmelsen, at det ikke drejede sig om timerne, men om han ikke snart kunne finde ud af at få sagt op. Det blev ikke sagt med ord. Adspurgt, hvad han så byggede det på, har Sagsøger forklaret, at han var den ældste i huset. Når de sad rundt om frokostbordet, blev det sagt, at det snart var hans tur til at gå på pen-sion. Han havde opfattelsen af, at det var en joke, men Vidne 1 deltog i snakken omkring frokostbordet. På et møde i efteråret sagde hun til ham, at han jo også kunne gå på pension, og at de så skulle have lavet en recep-tion for ham. Han har arbejdet med lederområdet. Det er politisk besluttet i Sagsøgte (Fagforening), at der er vandtætte skotter mellem ledersager og pædagogsa-ger. Han havde ikke sygdomssager, men alle de andre typer sager vedrørende lederne. Han havde aftalt med den tidligere sekretariatsleder, at han hjalp til med basissagerne, men at det ikke var ham, der skulle gå ud at forhandle. Det var meget vigtigt, at han ikke sad over for en leder og forhandlede for en pæda-gog den ene dag, for så at skulle forhandle lederens sag den næste dag. Fore-holdt en mail af 22. november 2022 til Vidne 1 (ekstrakten side 57-58) har Sagsøger forklaret, at det var ganske nyt, at han skulle ud at forhandle, og det var usædvanligt, at han blev pålagt at tage en pædagogsag. På nøjagtig det samme tidspunkt havde Vidne 1 plottet et møde vedrørende en ledersag ind i hans kalender, og det er svært at være to steder på én gang. Svaret fra Vidne 1 var, at han skulle tage le-dersagen. Vist nok den 16. november 2021 blev der afholdt et møde, fordi der var én af de ansatte, der var blevet langtidssygemeldt, og man skulle finde ud af, hvordan den pågældendes sager skulle fordeles. Han har aldrig afvist at tage imod pålagt arbejde, tværtimod. Der har ikke været andre situationer, hvor han er blevet opfordret til at tage f.eks. en pædagogsag. Foreholdt sin mail af 14. de-cember 2021 (ekstrakten side 102) har Sagsøger forklaret, at sygemel-dingen skyldtes nakkeproblemer. Det var kendt i huset, at de sygemeldinger, han havde, var på grund af nakken. Adspurgt, hvorfor han brugte formulerin-gen ”indtil videre fra dd.” har Sagsøger forklaret, at han ikke kan svare konkret på det. Han havde utroligt ondt i nakken på det pågældende tids-punkt. Der var sket en forværring af hans smerter hen over efteråret. Han kan godt tilskrive forværringen den opmærksomhed eller overvågning af hans per-son, der var fra Vidne 1's side. Det er rigtigt, at han ikke var på arbejde, da han sygemeldte sig. Han var blevet pålagt at afspadsere en uge før. Han har ikke været på arbejde siden den 14. december 2021. Han så først brevet af 15. december 2021 om, at han skulle aflevere en lægeerklæring, den 22. de-cember 2021. Han tømmer ikke sin postkasse særlig ofte. Han blev meget over- / 18 rasket, da han så brevet. Han havde været ansat i Sagsøgte (Fagforening) i over 20 år, og så ville man have en lægeerklæring allerede fra den første sygedag. Det forstod han simpelthen ikke. Han kan ikke forstå, at der ikke blev sendt en SMS eller ringet til ham. Da han læste brevet af 15. december 2021, skrev han sådan, som det fremgår af hans mail af 23. december 2021, til Vidne 1. Han rin-gede til sin læge og sagde, at han ikke var helt sikker på, hvad det var for en er-klæring, lægen skulle lave. Hans læge svarede, at han skulle skrive til sin ar-bejdsgiver og få en præcisering af, hvad det præcis var for en erklæring, han skulle lave. Det var det, han gjorde i mailen af 23. december 2021. Han sendte faktisk efterfølgende en rykker til Vidne 1 mellem den 23. de-cember 2021 og den 3. januar 2022 for at få et svar fra hende. Han modtog bre-vet af 3. januar 2022 den 5. januar 2022, men han så først brevet, efter at han havde været hos lægen om formiddagen. Der var ikke noget i postkassen, da han tog hjemmefra ved ottetiden. Han sagde til sin læge, at hans arbejdsgiver skulle have en erklæring omkring hans sygdom, og lægen gav udtryk for, at så-dan en ville han godt lave. Han fortalte, at han havde tænkt sig at gå på arbejde igen den følgende mandag, og lægen svarede, at det kunne han bare gøre. Han tænkte ikke på at få lægen til at skrive dette i erklæringen. Han tænkte, at for-målet med erklæringen var at få lægen til at bekræfte, at hans fravær skyldtes sygdom. Han tænkte ikke på, om lægen skulle skrive noget om varigheden i er-klæringen. Adspurgt, hvordan han kunne forudsige, hvornår han var klar til at komme tilbage på arbejde, har Sagsøger forklaret, at det var dét, han følte sig klar til. Adspurgt, hvordan han reagerede, da han modtog høringsbre-vet af 7. januar 2022 vedrørende den påtænkte bortvisning, har Sagsøger forklaret, at det var spøjst at modtage brevet. Samme dag om formidda-gen havde han netop modtaget en kæmpe buket blomster fra Sagsøgte (Fagforening) med ønsket om god bedring, og om eftermiddagen fik han så brevet om den på-tænkte bortvisning. Adspurgt om den efterfølgende høring i brevet af 14. januar 2022 har Sagsøger forklaret, at den eneste, som han kontaktede, var tillidsrepræsentanten, Person 1. Han snakkede med tillidsre- præsentanten om sagen. Tillidsrepræsentanten oplyste ikke, at han havde mod- taget en mail fra Vidne 1 om, at man havde planlagt at ind-kalde sagsøgeren til en tjenstlig samtale. Han havde ikke nogen grund til at promovere sig over for sine kollegaer, så tillidsrepræsentanten var den eneste, han havde talt med på arbejdspladsen. Derefter kontaktede han Djøf. I dag er han pensionist. Han gik på pension den 1. marts 2022. Adspurgt, om han har forsøgt at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at være blevet bortvist, har Sagsøger forklaret, at han gerne ville vende tilbage til arbejdsmarke-det, men både på grund af sin alder og det specielle område, han har arbejdet med, har han ikke søgt andre stillinger. Foreholdt lægeerklæringen af 5. januar 2022 og adspurgt, hvorfor han ikke afleverede en erklæring, hvoraf det fremgik, at han var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, har Sagsøger forkla-ret, at lægen har skrevet dét, som han har. Han tror bestemt ikke, at det er så-dan, at hans læge ikke ville skrive, at han var fraværende på grund af sygdom. / 19 Foreholdt, at det fremgår af høringsbrevet af 7. januar 2022, at den påtænkte bortvisning skyldes, at han ikke havde fremsendt lægelig dokumentation for sit aktuelle sygefravær og den forventede varighed, har Sagsøger for-klaret, at han ikke efterfølgende overvejede at gå til sin læge for at få ham til at skrive en ny erklæring. I perioden frem til fristen for høringssvaret overvejede han ikke at gå til lægen igen. Han havde ikke nogen problemer med at få en læ-geerklæring, hvis det var det, han ville. Set i bakspejlet burde han nok være gået tilbage til lægen og have bedt om at få en ny erklæring. Han tror ikke, at han talte med Djøf om, at han ikke behøvede at indlevere en ny lægeerklæring. Foreholdt brevet af 15. december 2021 og adspurgt, hvad der er uklart efter hans opfattelse, har Sagsøger forklaret, at han ikke forstår, hvad det er for en erklæring. Han har ikke forstået, at det er en erklæring med angivelse af den forventede varighed. På ny foreholdt brevet af 3. januar 2022 har Sagsøger forklaret, at han først modtog dette, efter at han havde været hos lægen. Det er han meget sikker på. Han var ude for at se, om der lå noget i post-kassen, inden han tog til lægen. Han havde jo rykket for at få et svar. Det ville være rart, hvis han havde modtaget brevet, så han kunne have taget det med til lægen. Foreholdt sin mail af 6. januar 2022 og adspurgt om tidspunktet for rask-meldingen har Sagsøger forklaret, at det var om mandagen i ugen ef-ter. Han havde en fornemmelse af, at han ville være rask på det tidspunkt. Mai-len har ikke noget med obstruktion at gøre. Det var ikke, fordi han var sur på Sagsøgte (Fagforening), og at han nok selv skulle bestemme, hvor skabet skulle stå. Han var faktisk ikke vred på Vidne 1. Foreholdt bortvisningen af 4. februar 2022, side 3, sidste afsnit (ekstrakten side 85) har Sagsøger forklaret, at det er fuldstændig korrekt, at han havde bedt om en fratrædel-sesaftale. Det gjorde han af den simple grund, at han følte sig presset til at indgå en aftale om at fratræde på et tidspunkt. Det, der fremgår af side 4, 1. afsnit, i brevet (ekstrakten side 86) er ikke korrekt. Det er fuldstændig rigtigt, at han følte et pres for at indgå en fratrædelsesaftale. Når han blev presset, selv om han ikke var klar til at gå på pension før om fire til seks år, er det klart, at han ville forsøge at få en aftale, hvor der også var noget til ham. Foreholdt mailkor-respondancen mellem den 26. til den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-63) har Sagsøger forklaret, at det ikke er korrekt forstået, at han ikke ville udføre ekstraarbejde, hvis han ikke blev honoreret for det. Han har drøftet spørgsmålet med fællestillidsrepræsentanten flere gange. Aftalen var, at han ikke skulle gå ud at forhandle på pædagogområdet. Mailkorrespondancen ved- rører stadigvæk den samme sag som den, han skrev om i mailen af 22. novem-ber 2022 til Vidne 1. Det undrer ham, at han ikke kunne få et ekstra honorar. Der var en kollega, der var langtidssygemeldt, og hans kollega Person 4 fik 10.000 kroner ekstra. De andre fik 5.000 kro-ner ekstra. Han var den eneste, der ikke fik noget, og det undrede ham. Det kommer ikke bag på ham, hvis Vidne 1 forklarer, at der er tre andre, der ikke har fået noget ekstra. Det kan f.eks. være miljømedarbejderen. Alle dem, der havde sagsbehandling, fik ekstra. Han var i telefonisk kontakt / 20 med fællestillidsrepræsentanten, og de aftalte, at hun tog med til den tjenstlige samtale med den pågældende pædagog. Der kom et referat, som han gennem-gik, og pædagogen blev indkaldt til en ny tjenstlig samtale i forbindelse med, at man påtænkte at opsige den pågældende. Mailkorrespondancen mellem den 26. og den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-63) relaterer sig til dette forløb. Han indgik en aftale med den tidligere sekretariatsleder om, at han fra oktober til december 2020 arbejdede mere end 28 timer om ugen mod overtidsbetaling. Sideløbende med sin ansættelse hos Sagsøgte (Fagforening) har han drevet en virk-somhed sammen med en kompagnon. I virksomheden tilbød de serviceydelser til handicappede i form af hjælpere. Virksomheden blev indstillet vist nok i 2015-2016. Vidne 1 har forklaret, at hun blev ansat i Sagsøgte (Fagforening) i november 2020. Hun kom fra en stilling i Kommune 1, hvor hun var børn- og ungechef i to år. Forud herfor var hun børne- og dagtilbudschef i Kommune 2 i ca. syv år. Hun har også været ansat i Kommune 3 og Kommune 4. Hun har arbejdet som leder eller chef i en kommune i sammenlagt ca. 20 år. Hun kan ikke genkende det, som Sagsøger har forklaret om deres samarbejdsrelation, inden hun blev ansat som sekretariatsleder i Sagsøgte (Fagforening). Det, Sagsøger refererer til, må være, da hun var børne-og dagtilbudschef i Kommune 2. Hun var da chef for ledere af ledere. I Sagsøgte (Fagforening) er det strikket sådan sammen, at det er sekretariatslederen, der har ansvaret for forhandlinger for ledere af ledere. Hun kan mindes, at hun måske en enkelt gang har haft en forhandling med Sagsøger, men hun har selvfølgelig set ham på gangene i Kommune 2. Hun har haft hårde forhandlinger med den tidligere sekretariatsleder i Sagsøgte (Fagforening). Så- danne forhandlinger foregår i et professionelt rum, da man er meget afhængig af, at man kan samarbejde. I Sagsøgte (Fagforening) er der i dag 18 ansatte. I 2020 var der 20 ansatte. Der var ni personsagsbehandlere inklusive Sagsøger. De pågældende arbejder med bl.a. sygdom, ansættelsesretlige sager og psykisk arbejdsmiljø. Det er en bred vifte. Sagsøger arbejdede som juridisk sagsbehandler. Det er rigtigt, at Sagsøger havde lederområdet i hele Sydjylland og leder- og pædagogområdet i Sydslesvig. Der er ca. 6.700-6.800 medlemmer i Sagsøgte (Fagforening). Foreholdt side 4 i bortvisningen af 4. februar 2022 (ekstrakten side 86) har Vidne 1 forklaret, at der blev af-holdt et møde den 16. november 2021, fordi der var en kollega, der var langtids-sygemeldt på grund af graviditetsgener. Sagsøger deltog i mødet. Det var et samlet personsags-teammøde, hvor man drøftede, hvordan man skulle gribe situationen an. De blev enige om, at hun selv, Sagsøger og Person 4 skulle mødes. Selv foreslog hun, at hun tog sig af lederområdet fremadrettet, indtil der var blevet ansat en barselsvikar, men det ønskede Sagsøger ikke. De aftalte, at Person 4 var den, der skulle koordinere sagerne. Hvis Person 4 ikke selv kunne tage sagerne, skulle de fordeles videre. Sagsøger sagde flere gange, at han ville / 21 drøfte honorering. Hun sagde til Sagsøger, at sådan var deres overenskomst ikke. Det er tillidsrepræsentanten, der skal bede om en forhand-ling. Person 4 fik honorering for at være koordinator, og derudover var der fire andre, der blev honoreret, fordi de skulle påtage sig andre opgaver, end de var vant til. De pågældende fik et særligt ansvar i den forbindelse. Der var fire ansatte, som ikke fik noget vederlag. Det var Sagsøger og tre andre personsagsbehandlere. Hun drøftede honoreringen med tillidsrepræsentanten. De drøftede, hvem der skulle gøre noget væsentligt anderledes, end de var vant til. Sagsøger havde fremsat ønske om afvikling af 140 timers afspad-sering, og en stor del af den tid, hvor opgaverne skulle løses, ville han ikke være der. Det var tillidsrepræsentanten, der bad om en forhandling, og de var ret enige om det. Der var overhovedet ikke tale om, at Sagsøger ikke fik noget, fordi hun havde et horn i siden på ham. Hun kan ikke genkende, at hun ikke har sagt godmorgen og farvel, eller at hun har haft svært ved at stikke hovedet ind på Sagsøgers kontor. Hun kan heller ikke genkende, at de har haft et par samtaler herom. Hun syntes, at hun havde et rigtig godt sam-arbejde med Sagsøger. Da hun tiltrådte i november 2020, var coro-naen på sit højeste, og der var mange, der ikke mødte ind på kontoret. Sagsøger var der heller ikke særlig meget. Hun havde en helt almindelig god dialog med ham. Hun følte, at Sagsøger var en rigtig god ledersags-behandler, og følte sig rimelig afhængig af ham. Hun var den, der havde for-handlingerne med hensyn til ledere af ledere. Sagsøger var den, der havde dem, der lå under lederne, og hun følte, at han var én, som hun kunne sparre med, da hun ikke selv var sagsbehandler. Hun følte, at de var meget åbne i samarbejdet med hinanden. Bl.a. havde de en sag sammen i en kom-mune, hvor en leder var blevet sygemeldt. Den sag løste Sagsøger super godt. Da hun blev ansat i Sagsøgte (Fagforening), fik hun at vide af den davæ-rende formand, at det var forventningen, at hun så på medarbejdernes timer. Sagsøger havde rigtig mange overarbejdstimer. Der var flere medar-bejdere, der havde ophobet mange timer. Det var i hvert fald tre andre medar-bejdere, der havde mange timer. Hun var lige startet, og der gik 9-10 måneder, inden hun havde fået et tilstrækkeligt overblik over, hvor mange overarbejdsti-mer, der var tale om, og om timetallet blev ved med at vokse. På kontoret har man en kultur, hvor man siger godmorgen og farvel til hinanden. Man går rundt og hilser, når der er nogen på kontorerne. Sagsøger var der ikke så meget om morgenen. På det tidspunkt havde hun fået at vide, at han havde en bed and breakfast. Hun har ikke været efter Sagsøger. De havde som sagt et godt samarbejde. Foreholdt Sagsøgers mail af 12. november 2021 (ekstrakten side 57) har Vidne 1 forklaret, at der sagtens kan have været tale om en dobbeltbooking. Det er der konstant. De bli-ver hele tiden kaldt på af deres medlemmer, så de må ændre deres møder. Person 5, der bliver nævnt i mailen, er en anden jurist, der også er personsagsbe-handler. Hun kan ikke huske, hvad hun meldte tilbage til Sagsøger, men det er nok rigtigt, når han siger, at hun gav udtryk for, at han skulle priori- / 22 tere ledersagen. Hun synes, det er mærkeligt, at hun blev bedt om at prioritere, da det er noget, som man normalt selv gør. Foreholdt mailkorrespondancen fra den 26. til den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-64) og adspurgt, hvad for-løbet gik ud på, har Vidne 1 forklaret, at hun var ude af huset som censor. Det er derfor, hun først fik svaret omkring kl. 18.00. Person 6, der var koordinator, havde i første omgang spurgt Sagsøger, da hun ikke selv kunne nå det. Det var præcis det, de havde aftalt. Person 4 fik det svar tilbage fra Sagsøger, at han ikke kunne tage opgaven. Person 4 spurgte derfor vidnet, om det var, fordi de havde indgået andre aftaler. Hun spurgte Person 4, om Sagsøger givet udtryk for, at det var, fordi han havde travlt. Sagsøger skrev, at han ikke syntes, at han skulle tage opgaven, fordi hun ikke mente, at han skulle honoreres særskilt herfor, som det var hans opfattelse, at hans andre kollegaer blev. Hun svarede tilbage, at det ikke var sådan, det var, og at de ikke var provisionslønnede. De måtte på-tage sig de opgaver, der var. Hun havde aldrig prøvet dette før, og hun tænkte, at Sagsøger modarbejdede hende. Hun spekulerede på, om han var blevet sur på hende. Sagsøger har givet udtryk for, at han ville have en fratrædelsesaftale. Det er ikke noget, han blev presset til. De var nødt til at have en snak om hans overarbejdstimer og finde ud af, hvordan de kunne af-vikles. Sagsøger fandt selv et tidspunkt, hvor de kunne mødes. Han ville gerne have timerne udbetalt, men det var ikke noget, de gjorde. De skulle finde en måde at afvikle timerne på. Sagsøger sagde så, at det behø-vede de ikke, for han ville gerne fratræde. Hvis der var nogen, der var presset, var det godt nok hende i dén situation. Den 16. september 2021 havde hun ind-tryk af, at de havde mange ledersager, og at der kun var én, der havde disse. Hun nåede derfor at gå lidt i panik. Sagsøger havde regnet ud, at han kunne holde op med at arbejde 14 dage senere. Hun sagde til ham, at det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da de skulle finde ud af, hvem der skulle have sagerne overdraget. Sagsøger svarede, at det ville være en god ide, at Person 4 overtog hans arbejdsopgaver. Hun spurgte Sagsøger, hvor mange sager han havde, og han svarede, at han ikke havde nogen, da alle hans sager var afsluttede. Hun svarede, at det var fint nok, men hvor mange sager kom der ind? Sagsøger var helt rolig. Hun holdt fast i, at det ikke kunne blive om 14 dage. De fik sig så talt frem til en dato, der lå halvanden måned ud i fremtiden. Sagsøger havde opgjort ca. fire ugers afspadsering for meget. Da hun spurgte, hvorfor han havde gjort dette, svarede han, at det var noget, hun skulle give ham for lang og tro tjeneste. Hun var stadig ny, og hun oplyste, at hun ikke troede, at det var noget, som de gjorde. Hun gik til ledelsen, hvor hun fik at vide, at Sagsøgte (Fagforening) ikke ind-går fratrædelsesaftaler. De lavede en ny beregning. Hendes administrative me- darbejder kom til at lave en fejl, så der kom for meget afspadsering på opgørel- sen. Det står hun på mål for. Sagsøger gav udtryk for, at han ikke længere ville tale med hende, og at forhandlingen nu overgik til tillidsrepræ-sentanten. Der gik et stykke tid, i hvert fald et par uger, og så kom tillidsrepræ- / 23 sentanten ned og sagde til hende, at han ikke ville forhandle fratrædelse for Sagsøger, fordi det, som Sagsøger havde bedt om, var us-mageligt og for meget over for de andre kollegaer. Tillidsrepræsentanten sagde, at hun derfor ikke skulle forvente, at der blev nogen forhandling med ham. Derefter hørte hun ikke noget fra Sagsøger. Hun rykkede ham fak-tisk for et svar, men hun hørte ikke mere. Foreholdt Sagsøgers mail af 14. december 2021 og hendes brev af 15. december 2021 har Vidne 1 forklaret, at hun ikke havde oplevet noget lignende tidligere. Normalt sendte Sagsøger en SMS, når han sygemeldte sig. Han plejede at skrive, at det var på grund af nakken, og at det bare var ”i dag” , eller at han ”også tog i morgen med” . Sygemeldingen den 14. december 2021 blev sendt pr. mail uden angivelse af, at det var nakken, det var galt med, og der stod, at det var ”indtil videre” . Hun så sygemeldingen i lyset af det forløb, der havde været helt tilbage fra den 16. november 2021. Der var dels tale om mødet den 16. november 2021 med Sagsøger og Person 4, de to gange, hun havde bedt Sagsøger om at tage en sag, hvor han havde afvist det, og at han havde givet udtryk for, at hun selv måtte gå ind og se hans sagsflow. Der var tale om flere unormale og optrappende episoder, hvor Sagsøger havde vist sig trekantet på en måde, som hun ikke havde set før. Hun kunne ikke se, at der var andet at gøre end at bede ham om at fremsende en lægeer-klæring. Hun er trods alt arbejdsgiver, og de har sager, som de skal løse for de-res medlemmer. Samme dag skrev hun til tillidsrepræsentanten Person 1. ”GO” er deres journaliseringssystem. Hun kan klare sine egne sager, men hun skulle have hjælp både af en it-medarbejder og en anden medarbejder for at tilgå Sagsøgers sagsliste. Den 5.-6. december 2021 konstaterede hun så, at han ikke havde nogen sager. Hun var nødt til at vide, hvad det var, der skete, og hvad hun havde at gøre med. Adspurgt, hvorfor brevet af 15. de-cember 2021 blev sendt til Sagsøger med afleveringsattest, har Vidne 1 forklaret, at det er sådan, man gør. Det gør man også i kom-munerne. Man kan ikke sende et brev til en sygemeldt medarbejders arbejds-mailadresse, da man ikke kan forvente, at den pågældende tilgår sine arbejds-mails. Man kan heller ikke sende et brev til den pågældendes private mailadresse, da den ikke er sikker. De har ikke e-Boks til andet end lønsedler. Foreholdt sit brev af 3. januar 2022 til Sagsøger har Vidne 1 forklaret, at hun skrev ”retmæssigt” , fordi hun kunne se, at Sagsøger var trekantet og trappede op. Hun gjorde det tydeligt. Om formule-ringen ”ansættelsesretlige konsekvenser” har Vidne 1 forklaret, at det var for at give udtryk for, at det var alvorligt. Hun havde brug for en er-klæring fra Sagsøgers læge om, at han var retmæssigt sygemeldt, og hvor lang tid hun kunne forvente, at han ville være det. Det er en arbejdsgivers helt almindelige ret. Hun forventede, at hun fik en sådan erklæring fra ham. Foreholdt lægeerklæringen af 5. januar 2022 har Vidne 1 forkla-ret, at det ikke fremgår af erklæringen, at Sagsøger var syg, eller hvor lang tid fraværet forventedes at ville vare. Hun gav ovenikøbet Sagsøger / 24 16 dages ekstra frist. Hun bad ikke om, at lægeerklæringen skulle foreligge mellem jul og nytår. Hun accepterede, at Sagsøger først skulle til læge i begyndelsen af januar. Adspurgt om brugen af ordet ”obstruk-tion” i brevet af 7.januar 2022 har Vidne 1 forklaret, at hun skrev dette, fordi Sagsøger modarbejdede et fornuftigt samarbejde. Han ville hele tiden diskutere med hende. De har ikke haft andre bortvisnings-sager i Sagsøgte (Fagforening) i den tid, hun har været ansat. Adspurgt om blomster-buketten, som Sagsøger angiveligt modtog samme dag som hørings-skrivelsen, har Vidne 1 forklaret, at det er et automatisk system, der kører udenom hende. De har en sygefraværspolitik i Sagsøgte (Fagforening), hvorefter en medarbejder, der har haft 14 dages sygefravær, eller som er kom-met ud for noget alvorligt, får tilsendt en buket. Det er noget, som sekretæren ordner. Bortvisningen har overhovedet intet med Sagsøgers eventu-elle handicap at gøre. Den har heller ikke noget med hans alder at gøre. Hun har aldrig tænkt på Sagsøger som én, der er handicappet. Da hun blev ansat i Sagsøgte (Fagforening), arbejdede Sagsøger på fuld tid. Han blev honoreret med 50 pct. ekstra overarbejde i en periode på tre måneder. Det var en aftale, som han havde indgået med den tidligere formand. Det er næsten halvdelen af de ansatte i Sagsøgte (Fagforening), der er ældre end 60 år. Sagsøger fortalte, at han havde en arbejdsskade i form af whiplash. Hun har som sagt aldrig tænkt på Sagsøger som én, der er handicappet. Hun har heller ikke studset over antallet af sygemeldinger. I 2021 var han sygemeldt fire gange i de første 10 måneder. Det er det samme antal sygemeldinger, som han havde i november måned. Det var først efter, tvisten om ekstra honorering var opstået, at der blev et så stort sygefravær. Hun er aldrig blevet spurgt af Sagsøger om en § 56-erklæring. Hvis hun var blevet spurgt, ville hun til enhver tid have sagt ja. Det er en win-win-situation for en arbejdsgiver. De har lige gennemført en psykisk APV. Man kan score fra 0 til 100, og hendes score er ca. 76. Hun scorer højt på punktet ”samarbejde med sekretariatslederen” . Det er en høj score når henses til, at de lige har været igennem en afskedigelsesrunde på grund af økonomien. Gennemsnittet på landsplan er en score på ca. 54. Sagsøger har ikke været til MUS-samtale. Hun tiltrådte først i november 2020, og man skal have kendt hinanden i et års tid, for at man kan afholde en ordentlig MUS-samtale. Da hun tiltrådte sin stilling, havde hun en forvent- ningsafstemningssamtale med alle medarbejderne. Adspurgt, hvem der har ar- bejdet med lederopgaverne, efter at Sagsøger blev sygemeldt, har Vidne 1 forklaret, at det har hun gjort. Hun har stadigvæk disse opgaver. Det har overrasket hende helt vildt, at der ikke er ret mange opgaver. Der er gennemsnitligt en sag om måneden, hvor hun er nødt til at rykke ud en-ten telefonisk, på et Teamsmøde eller fysisk. Hun har kun været ude fysisk seks gange på halvandet år. Derudover er der et par henvendelser, hvor hun har gi-vet sparring til en leder. Hun kan høre på sine kolleger, at det er det samme bil-lede i andre fagforeninger. Hun bruger meget mindre end 28 timer om ugen på lederopgaverne. Opgaverne fylder måske en time om ugen. De har i øvrigt ikke / 25 ret mange ledermedlemmer. Hun troede, at der var travlt på området. Fore-holdt sin mail af 15. december 2021 til Person 1 har Vidne 1 forklaret, at hun skrev til tillidsrepræsentanten, fordi Sagsøger ikke ville give hende et indblik i sit sagsflow. Han havde to gange modsat sig at hjælpe med at tage en sag, og hun havde fundet ud af, at der ikke lå nogen opgaver hos ham. Hun kan ikke indkalde en sygemeldt medarbejder til en tjenstlig samtale. Hun var ret chokeret over forløbet og den modstand, der var fra Sagsøgers side. Hun vidste, at hun skulle gøre noget, når han kom tilbage, men så sygemeldte han sig. Temaet for den tjenstlige samtale skulle være, at Sagsøger obstruerede deres samarbejde. Dels ville han ikke påtage sig de to opgaver, dels ville han ikke give hende adgang til sit sagsflow. De skulle også have en samtale om hans sagsflow. Det var hendes tanke, at samtalen skulle munde ud i en tjenstlig advarsel. Hun ville også tale med ham om, at han ikke havde nogen opgaver. Som ansat har man det meget frit i Sagsøgte (Fagforening). Man kommer og går, og man styrer selv sine timer og sine sager. Hvis man mangler arbejdsopgaver, går man ind til kollegaen på na-bokontoret, eller også går man til sekretariatslederen og siger, at man har luft i sin kalender. Hun havde forestillet sig, at Sagsøgers sagsbelastning måtte være høj, når han havde så mange overarbejdstimer. Hun var på vej ind i en dialog med ham om, hvordan timerne skulle afvikles, da han gav udtryk for, at han ikke havde nogen sager, og at han kunne fratræde om 14 dage. Foreholdt brevet af 15. december 2021 og adspurgt, hvor mange gange hun har havde sendt sådanne breve med afleveringsattest, har Vidne 1 forkla-ret, at hun ikke havde gjort dette tidligere. Adspurgt, hvor mange gange hun har bedt om en varighedserklæring, har Vidne 1 forklaret, at hun aftalte med en anden ansat, der var sygemeldt på grund af graviditetsge-ner, at den pågældende skulle aflevere en lægeerklæring, så de kunne søge re-fusion. Foreholdt Sagsøgers mail af 14. december 2021 (ekstrakten side 102-103) har Vidne 1 forklaret, at hun ikke overvejede, om længden af meddelelsen gjorde, at SMS ikke var et egnet medie til at sende den på . Hun bemærkede, at Sagsøger ikke skrev ”hej” , og at han skrev at han var ”sygemeldt indtil videre” . Det var meget anderledes end den måde, som de plejede at kommunikere på. Vidne 2 har forklaret, at hun blev formand for Sagsøgte (Fagforening) den 6. oktober 2022. Hun havde været næstformand, siden fusionen omkring 2006. Før den tid var hun ansat i det gamle Sagsøgte (Fagforening). Hun har kontor på Adresse i Kolding, hvor Vidne 1 arbejder, og Sagsøger arbejdede. Hun har meget udadvendt arbejde. Efter at hun er blevet for-mand, har hun kun sager i Vejle, hvor hun kører ud til diverse forhandlinger. Hun sørger imidlertid for at komme på kontoret i Kolding hver dag. Sager om afskedigelse eller bortvisning af en medarbejder kommer op i hele den politiske ledelse, hvor de er fem personer. De holder møder i den politiske ledelse ca. hver 14. dag. Vidne 1 deltager i møderne. På møderne hører de / 26 om, hvad der er af udfordringer, og der udveksles ris og ros med sekretariatet. Hun har aldrig hørt tale om, at man påtænkte at afskedige Sagsøger på grund af handicap. Der er aldrig nogen, der er blevet afskediget på grund af handicap i Sagsøgte (Fagforening). De overholder alt, hvad der er lavet af regler fra centralt hold. De har tidligere beskæftiget personer, der var handicappede. Her har de sørget for at stille alle de nødvendige ressourcer til rådighed, for at de pågældende har kunne udføre deres arbejde. De har aldrig afskediget nogen på grund af alder. Selv bliver hun 63 i år. Der er mindst én ansat, der er 67 år, og der er et par andre, der nærmer sig 65 år. Ellers har de ansatte ned til 27 år. De ser på, hvilke kvalifikationer folk har. De har i et par tilfælde ansat nogle, der kunne gå på efterløn et par år senere. For den enes vedkommende endte det med, at hun blev så glad for at være hos Sagsøgte (Fagforening), at hun blev et år ek-stra. De har et MED-udvalg bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljøre-præsentant og en fra a-kassen. Sekretariatslederen og formanden deltager altid. Der har aldrig været klager over Vidne 1's ledelsesstil eller fa-con. Adspurgt, om der er blevet gennemført en trivselsundersøgelse, har Vidne 2 forklaret, at som hun husker det, så fik Vidne 1 75 ud af 100 point. Den tidligere sekretariatsleder var oppe på et par point mere i for-bindelse med en tidligere trivselsundersøgelse. Middel er 50 point, så 75 point er faktisk ret flot. I politisk ledelse er de blevet orienteret om bortvisningen i ho-vedtræk. Baggrunden var, at der ikke blev indleveret de ting, der blev bedt om. Hvis et medlem kom til Sagsøger med en tilsvarende henvendelse fra sin arbejdsgiver, er hun ikke i tvivl om, at han ville have sagt til medlemmet, at den pågældende skulle tage fat i sin arbejdsgiver og få det plads hurtigst mu-ligt. Som formand deltager hun ikke i den daglige ledelse af sekretariatet. Hun er med til at lave rammerne for sekretariatets arbejde. Tidligere var det forman-den, der både havde det ledelsesmæssige og det politiske, men nu er de blevet så store, at det er for stor en mundfuld. Derfor er der blevet ansat en sekretari-atsleder. De er en fagforening, og derfor vil de behandle deres egne ansatte præcis efter de forskrifter, der foreligger. Vidne 1 deltager i mø-derne i politisk ledelse og i bestyrelsesmøderne. Der har ikke været nogen hen-vendelser fra Sagsøger til vidnet. Hvis man som ansat er gået til se-kretariatslederen, og der ikke er blevet handlet på ens henvendelse, vil det være naturligt at gå til hende som det næste led i systemet. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”... 3. ANBRINGENDER / 27 Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at Sagsøgte (Fagforening)s bortvisning af Sagsøger var uberettiget og i strid med forskelsbehand-lingsloven. Bortvisningen var uberettiget Det gøres gældende, at forløbet omkring indhentelse af lægeerklæring efter Sagsøgers sygemelding den 14. december 2021 ikke kan berettige til en bortvisning. Sagsøger erkender, at Sagsøgte (Fagforening)s anmodning om lægeerklæ-ring af 15. december 2021 (bilag 1) må anses for at være kommet frem til ham ved postvæsenets aflevering af brevet i hans brevkasse. Det har imidlertid ingen be- tydning for spørgsmålet om opfyldelse at kravet om lægeerklæring, at Sagsøger først læste brevet den 22. december og derfor ikke kunne overholde den fastsatte tidsfrist den 23. december, idet Sagsøgte (Fagforening) i brev af 3. januar 2022 (bilag 3) dels har anerkendt, at den oprindelige anmodning var uretmæssig, dels har fastsat ny frist for indlevering af lægeerklæring ”i umiddelbar tilknyt-ning til det planlagte lægebesøg den 5. januar” . Sagsøgte (Fagforening) var ikke den 15. december 2021 berettiget til at stille krav om lægeerklæring med skøn over varig-heden, og den manglende overholdelse af den oprindelige frist kan således ikke indgå i et grundlag for bortvisning. Allerede derfor er bortvisningen uberettiget, da det i bortvisningsbrevet af 4. februar 2022 (bilag 10) anføres som primær bort- visningsgrund, at Sagsøger ”ikke har fremsendt lægelig dokumenta-tion for [sit] sygefravær og den forventede varighed heraf som anmodet om af Sagsøgte (Fagforening) ved brev af den 15. december 2021” [...] Selv hvis det lægges til grund, at bortvisningen reelt er begrundet med, at læge- erklæringen af 5. januar 2022 (bilag 4) ikke opfyldte kravet om en lægelig prog- nose for sygemeldingens varighed, er bortvisningen ikke berettiget. Det er ube- strideligt, at lægen ikke forholdt sig til spørgsmålet om varighed, men det gøres gældende, at uanset dette faktum er en bortvisning med denne begrundelse uproportional under de foreliggende omstændigheder. Sagsøger, der ikke var herre over, hvad lægen valgte at skrive i sin er- klæring, anførte udtrykkeligt i sin fremsendelse af erklæringen til Sagsøgte (Fagforening) (bilag 5), at han forventede at genoptage arbejdet mandag den 17. januar 2022, det vil sige 11 dage (og for Sagsøger 4 arbejdsdage) efter frem- sendelsen. Det gøres gældende, at såfremt Sagsøgte (Fagforening) ikke ville stille sig tilfreds med denne tilkendegivelse i kombination med lægens beskrivelse af syg- dommen, havde en proportional reaktion været fornyet krav om lægeskøn over uarbejdsdygtighedens varighed, gerne med en kort frist og eventuelt kombineret med et varsel om, at manglende efterlevelse kunne få ansættelsesretlige konse- kvenser. Det gøres gældende, at Sagsøgte (Fagforening)s radikale reaktion på den utilfredsstil-lende lægeerklæring tillige er urimelig i lyset af det meget korte varsel, hvormed erklæringen blev krævet. Vidne 1 krævede i brev af 3. januar / 28 2022, modtaget den 5. januar (bilag 3), erklæringen fremsendt i umiddelbar til- knytning til Sagsøgers lægekonsultation samme dag, som brevet blev modtaget. Det gøres gældende, at der under disse omstændigheder – og idet det tidligere krav af 15. december 2021 som nævnt er en nullitet – ingen skadevirk-ning for Sagsøgte (Fagforening) ville være forbundet med at stille krav om ”udbed-ring” af lægeerklæringen. I bortvisningsskrivelsen har Sagsøgte (Fagforening) endvidere introduceret et yderli- gere, aldeles udokumenteret bortvisningsgrundlag i form af ”obstruktion” mod Vidne 1's ledelsesanvisninger. Det bestrides som urigtigt, at Sagsøger har obstrueret eller i øvrigt nægtet at følge ledelsens anvis-ninger på den måde, det beskrives i bortvisningsbrevet. De drøftelser, der i efter-året 2021 var om tilrettelæggelse af arbejdstid og prioritering af opgaver, var alene en følge af øget arbejdspres kombineret med det omtalte sygefravær hos Sagsøger. Der kan derudover næppe herske tvivl om, at kommunika-tionen mellem medarbejder og ledelse i denne situation har været hæmmet af de samarbejdsvanskeligheder, Vidne 1 udviste i forhold til Sagsøger. Det bestrides, at Sagsøger i november 2021, som hævdet af sagsøgte, skulle have optrådt ”forurettet og trekantet” eller have nægtet at ”efterkomme le-delsens anvisninger i forhold til varetagelsen af arbejdsopgaverne” , og det bestri-des som urigtigt, at Djøf i brev af 1. februar 2022 (bilag 9) angiveligt stiltiende skulle have accepteret dette synspunkt. Sagsøgers vilje til at efterkomme ledelsens ønsker om arbejdets tilret-telæggelse illustreres af den som bilag 14 fremlagte mail af 22. november 2021, hvor Sagsøger anmoder Vidne 1 om ledelsesmæssigt at prioritere mellem to konkurrerende møder (sager), som var booket samtidig i Sagsøgers kalender. Imidlertid ville de omtalte forhold vedrørende samarbejde, selv såfremt de var virkelige og dokumenterede, ikke kunne begrunde bortvisning. Hvis det var Sagsøgte (Fagforening)s opfattelse, at Sagsøger ikke gjorde fyldest i sin stil-ling på grund af utilfredsstillende opgaveløsning, kunne dette eventuelt udgøre et grundlag for afskedigelse med lovligt varsel (efter iagttagelse af forskelsbe-handlingslovens krav, jf. nedenfor), men de beskrevne forhold har ikke en sådan karakter af grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisning ville være berettiget. Det gøres gældende, at den som bilag C fremlagte mail af 15. december 2021 til Sagsøgers tillidsrepræsentant – som Sagsøger ikke blev gjort bekendt med – dokumenterer, at Sagsøgte (Fagforening) ikke anså de påberåbte uoverensstemmelser vedrørende arbejdsopgaver som en bortvisningsgrund, da der i så fald ikke ville være behov for overvejelser om en tjenstlig samtale. At de hævdede problemer langt senere er gjort gældende som begrundelse for bortvis-ningen er således en fuldstændig efterrationalisering. / 29 Dertil kommer, at selv såfremt Sagsøgers adfærd i efteråret 2021 isole-ret set kunne begrunde en bortvisning – hvilket som anført bestrides – har Sagsøgte (Fagforening) fortabt sine misligholdelsesbeføjelser ved passivitet. De forhold, der i bortvisningsbrevet (bilag 10) bebrejdes Sagsøger som ”obstruktion” , er i sagens natur ophørt senest forud for sygemeldingen den 14. december 2021, men først ved bortvisningsbrevet af 4. februar 2022, altså mere end 1½ måned se-nere, påberåbes de som bortvisningsgrund. Det bemærkes i den forbindelse, at den helt kortfattede og u-underbyggede henvisning til ”obstruktion” i varslet om bortvisning af 7. januar 2022 (bilag 6) sammenkædes med Sagsøgers sygemeldinger i november 2021, hvorfor den mere detaljerede beskrivelse af ”ob-struktion” – som nødvendigvis må være udøvet, når Sagsøger har væ-ret på arbejde – der introduceres i selve bortvisningsskrivelsen ikke kan anses på-beråbt af Sagsøgte (Fagforening) før end med bortvisningen af 4. februar 2022. Sagsøgte (Fagforening)s passivitet med hensyn til bortvisning på grund af den hæv- dede ”obstruktion” underbygges i øvrigt i det hele af det i bilag C anførte, herun-der Vidne 1's betragtninger om emnets manglende hastende ka-rakter. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at selv hvis den kortfattede og uforståe-lige henvisning til ”obstruktion” i varslingsbrevet af 7. januar kunne anses at dække den senere påberåbte bortvisningsgrund, er arbejdsgivers reaktion på de omhandlede forhold fremkommet mere end 3 uger efter deres ophør, hvorfor der også i dette tilfælde foreligger rettighedsfortabende passivitet. Idet bortvisningen var uberettiget, tilkommer der Sagsøger løn svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel, det vil sige løbende måned plus 6 måneder, fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a ved 20 års ansættelse samt godtgørelse, jf. nedenfor. Den uberettigede bortvisning udgør diskrimination på grund af handicap Det gøres gældende, at uberettiget bortvisning begrundet i sygefravær, som var en følge af Sagsøgers handicap, er forskelsbehandling i strid med for- skelsbehandlingslovens § 2. Handicapbegrebet er ikke defineret i loven, men det følger af retspraksis (se bl.a. U.2010.2125H), at begrebet ”handicap” i beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begræns-ning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. I Sagsøgers tilfælde foreligger en sådan varig funktionsnedsættelse, som var Sagsøgte (Fagforening) fuldt bekendt gennem en lang årrække og i øvrigt er beskrevet nøje i lægeerklæringen af 5. januar 2022 (bilag 4). / 30 At det foreliggende handicap er den reelle grund til, at Sagsøgte (Fagforening) ønskede at bringe ansættelsesforholdet til ophør, underbygges tydeligt af, at der i bortvis- ningsskrivelsen (bilag 10) flere steder henvises til Sagsøgers sygefra-vær som følge af nakkelidelsen, og herunder besværer Vidne 1 sig over, at hun selv i perioder under Sagsøgers sygdom har været nødt til at varetage hans arbejdsopgaver. At ledelsen i Sagsøgte (Fagforening) har haft et udtalt øn-ske om at skille sig af med Sagsøger ses tillige af Vidne 1's forespørgsler om, hvornår Sagsøger påtænkte at gå på pension. Dette kunne i sig selv indikere, at den uberettigede bortvisning tillige er udtryk for aldersdiskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven, men i sammen-hængen forekommer forespørgslerne snarere at have sammenhæng med et ønske om at blive fri for det oplevede besvær med at have en handicappet medarbejder beskæftiget. Afskedigelse (men ikke bortvisning) af en handicappet medarbejder kan efter omstændighederne være nødvendigt og lovligt, hvis den pågældende ikke er kompetent, egnet eller disponibel til at udføre sit arbejde, og dette ikke kan af- hjælpes ved de tilpasningsforanstaltninger, som det efter ligebehandlingslovens § 2 a påhviler arbejdsgiveren at iværksætte. I dette tilfælde, hvor det banale pro-blem med lægeerklæringens indhold blev brugt som påskud for at skille sig af med en medarbejder, hvis funktionsindskrænkninger tydeligvis generede sekre-tariatschefen, er det dels ikke godtgjort, at Sagsøger ikke var kompe-tent, egnet og disponibel, dels var ingen tilpasningsforanstaltninger overvejet endsige forsøgt. Det følger af forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, at personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. Det gøres med henvisning til praksis efter bestemmelsen gældende, at ved afbrydelse på grund af handicap af et ansættelsesforhold på over 20 års varighed, skal godtgørelsen fastsættes til 12 måneders løn. Særligt om bevisbyrde Forskelsbehandlingslovens § 7 a bestemmer, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det gøres gældende, at med den uberettigede bortvisnings sammenhæng med Sagsøgers sygefravær betinget af hans handicap samt med bortvis-ningsbrevets henvisninger til hans generelle sygefravær af samme grund, er der påvist omstændigheder som omtalt i § 7 a, hvorfor bevisbyrden i sagen påhviler Sagsøgte (Fagforening). For fuldstændighedens skyld gøres det gældende, at hvis det måtte blive fast-slået, at Sagsøger har bevisbyrden, er denne løftet, jf. ovenstående ar-gumentation. / 31 Den subsidiære påstand Det gøres af de ovenfor anførte grunde gældende, at bortvisningen af Sagsøger var uberettiget, uafhængigt af spørgsmålet om diskrimination på grund af handicap. Såfremt Sagsøger ikke findes at have været udsat for diskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven, tilkommer der ham derfor løn for det lov-mæssige opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a ved 20 års ansættelse samt godtgørelse for uberettiget bortvisning i medfør af funktionærlovens § 2 b. Da Sagsøger ved den uberettigede bortvisning havde været ansat i Sagsøgte (Fagforening) i mere end 20 år, bør godtgørelsen fastsættes til 6 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2 b, stk. 2. Den mere subsidiære påstand Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at Sagsøger er bortvist med urette, men at godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b bør udmåles til mindre end 6 måneders løn, tilkom-mer der Sagsøger løn for det lovmæssige opsigelsesvarsel samt godt-gørelse for uberettiget bortvisning efter rettens skøn. ...” Sagsøgte (Fagforening) har i sit påstandsdokument anført følgende: ”... 1. Sagens tema ... 1.2 Sagsøgte (Fagforening) gør gældende, at Sagsøger bevidst valgte at ignorere Sagsøgte (Fagforening)s an- modning om lægelig dokumentation for lovligt forfald på grund af sygdom, jf. Sagsøgte (Fagforening)s breve af 15. december 2021, bilag 1, og af 3. januar 2022, bilag 3, uagtet at det i brevet af 3. januar 2022 ud-trykkeligt var anført, at manglende fremsendelse af den krævede do- kumentation ville få ansættelsesretlige konsekvenser, og at Sagsøger derved groft og bevidst misligholdt helt åben-bare forpligtelser i ansættelsesforholdet ved ikke at fremsende læge-lig dokumentation for sygdom. Sagsøgte (Fagforening) bestrider, at bortvisningen har haft nogen som helst sammenhæng med, om Sagsøger eventuelt skulle være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. / 32 Sagsøgte (Fagforening) bestrider, at bortvisningen haft noget at gøre med Sagsøgers alder. Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, som med nogen rimelighed kan give grundlag for at formode, at der skulle have været tale om forskels- behandling på grund af handicap eller alder. Sagsøger blev ikke bortvist på grund af en funktionsnedsættelse eller på grund af alder, men fordi han groft og bevidst tilsidesatte væsent-lige forpligtelser i ansættelsesforholdet. Bortvisningen var en helt adækvat sanktion over for en misligholdelse af denne karakter under de forelig-gende omstændigheder. Bortvisningen var retmæssig, og der er ikke grundlag for at tilkende ham godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingslovens regler eller i medfør af funktionærlovens § 2 b. 1.3 Subsidiært gør Sagsøgte (Fagforening) gældende, at en opsigelse med varsel ville have været retmæssig under hensyn til Sagsøgers adfærd i tiden op mod bortvisningen, og herunder i forbindelse med hans tilsidesættelse af de retmæssige krav om at fremkomme med dokumentation for lovligt forfald på grund af sygdom. I den situation ville Sagsøger derfor i tilfælde af en opsigelse med varsel ikke have været berettiget til godtgø-relse, hverken i henhold til funktionærlovens§ 2 b eller efter reglerne i for- skelsbehandlingsloven. 1.4 Antager retten, at Sagsøger skal stilles, som var han opsagt med varsel, andrager hans krav derfor alene erstatning for løn i opsigelsesperio-den og godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 a. Med hensyn til er-statning for løn i opsigelsesperioden gør Sagsøgte (Fagforening) gældende, at Sagsøger har tabsbegrænsningspligt, og at hans krav ud over løn i minimalerstatningsperioden derfor skal reduceres med den indkomst, han har haft - eller kunne have oppebåret - fra anden beskæftigelse i opsigelses- perioden. Endvidere vil han skulle stilles, som havde han afviklet ferie i vi- dest muligt omfang i den stipulerede opsigelsesperiode. Sagsøger har efter det i replikken oplyste ikke iagttaget sin tabs- begrænsningsforpligtelse, derved at han ikke effektivt har søgt anden be- skæftigelse i den stipulerede opsigelsesperiode. Hans krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden kan derfor maksimalt svare til 3 måneders løn (minimalerstatning) jf. funktionærlovens § 3. Ferie må anses som afviklet i videst muligt omfang, hvorfor der alene er krav på feriegodtgørelse af den sidste månedsløn. Har bortvisningen være uberettiget har Sagsøger således alene krav på følgende beløb: / 33 Beregningsgrundlag Minimalerstatning 109.551,48 kr. 36.519,16 x 3 svarende til 3 mdr. løn § 2a godtgørelse sva- 109.551,48 kr. 36.519,16 x 3 rende til 3 mdr. løn Pension 16,5 % 36.153,97 kr. 16,5 % af (109.551,48 x 2) Feriegodtgørelse 4.565,00 kr. 12,5 % af 1 mdr. løn 12,5 % af løn a 36.519,16 I alt 259.821,93 kr. 1.5 Mest subsidiært bestrid er Sagsøgte (Fagforening), at en eventuel godtgørelse skal udmåles til de i stævnin gen krævede beløb. Antager retten, at Sagsøgers retsstilling er b levet krænket, har dette under hensyn til sagens omstændigheder ikke h aft en grov karakter. En eventuel godtgørelse bør derfor udmåles til et mi ndre beløb. ... 4. Sagsøger eft erkom ikke det retmæssige krav om at frem sende dokumentation for lov ligt forfald i form af lægerklæring 4.1 Sagsøgte (Fagforening) anmo dede ved brev af 15. december 2021 om lægelig do-kumentation for den for ventede varighed af Sagsøgers syg efra-vær, bilag 1. I brevet var anført en rimelig frist (til den 23. december 2021) til fremskaffelse af lægeerklæringen. Brevet blev sendt med afleveringsat-test. 4.2 Sagsøger meddelte i sin e-mail af 23. december 2021, bilag 2, at han først samme dag havde set brevet i sin postkasse. Sagsøgte (Fagforening) gør gældende, at Sagsøger bærer den fulde risiko for, at han ikke var blevet bekendt med brevet forinden. I e-mailen af 23. december 2021, bilag 2, problematiserede Sagsøger ” hvilken type attest du ønsker at modtage” , selv om det må have været ganske åbenbart, at Sagsøgte (Fagforening) ønskede dokumentation for sygefra- været. 4.3 I Sagsøgte (Fagforening)s svar af 3. januar 2022, bilag 3, anførte sekretariatslede-ren: ” Jeg har den 15. december 2021 anmodet om en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit sygefravær. Retmæssigt burde jeg have bedt om lægelig dokumentation for dit sygefravær” Ordlyden udlægges i stævningen, som at Sagsøgte (Fagforening) skulle have er-kendt, at kravet om lægeerklæring i brevet af 15. december 2021 var ” uret- mæssigt” . / 34 Dette bestrides. Efter sammenhængen er meningen tydeligvis, at Sagsøgte (Fagforening) blot indrømmede, at man kunne have udtrykt sig mere præcist i brevet af 15. december 2021. Sagsøgte (Fagforening) anførte videre i brevet af 3. januar 2022, bilag 3: ” Henset til at du forsat er sygemeldt opretholdes anmodningen en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit fravær. Jeg vil bede om, at denne fremsendes til mig i umiddelbar tilknytning til det plan-lagte lægebesøg den 5.januar, du har oplyst mig om. En manglende fremsendelse af den ønskede lægelige dokumentation vil få ansættel-sesretlige konsekvenser.” 4.4 Sagsøger valgte at fremsende en helt intetsigende erklæring fra lægen om sin almene tilstand, bilag 4. Lægeerklæringen omtaler ikke med et ord sygefraværet, og erklæringen dokumenterer ikke, at der forelå lov-ligt forfald. 4.5 Under hensyn til, at Sagsøger to gange var blevet anmodet om at fremskaffe en lægerklæring, at han i anmodningen af 3. januar 2022 ud-trykkeligt var blevet advaret om, at det ville få ansættelsesretlige konse-kvenser, hvis han ikke fremsendte denne dokumentation, og efter indhol-det af hans e-mail af 6. januar 2022, må Sagsøgte (Fagforening) lægge til grund, at Sagsøger helt bevidst valgte at misligholde sin forpligtelse til at aflevere dokumentation for sygefravær, hvorfor han måtte betragtes som udeblevet uden lovlig grund. Der forelå derfor en grov, væsentlig og bevidst misligholdelse af helt grundlæggende forpligtelser i ansættelsesforholdet, hvorfor bortvisningen var berettiget. Sagsøger og Djøf har ej heller i forbindelse med den efterføl-gende partshøring fremlagt dokumentation for, at der forelå sygdom. ...” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte (Fagforening) har herunder præciseret, at spørgsmålet om obstruk-tion er et bevisdatum og ikke Rettens begrundelse og resultat Sagsøger blev ansat hos Sagsøgte (Fagforening) den 1. januar 2001. På tids- punktet for bortvisningen havde han således været ansat i virksomheden i 21 år. / 35 Efter Sagsøgers forklaring sammenholdt med indholdet af lægeer-klæringen af 5. januar 2022 lægges det til grund, at Sagsøger pådrog sig piskesmældslæsioner i 1995 og 2015, og at han som følge heraf i mange år har haft kroniske nakkesmerter. Det lægges endvidere til grund, at Sagsøger under ansættelsen havde sygeperioder af en eller få dages varighed som følge af nakkesmerterne. Sagsøgte (Fagforening) har oplyst, at Sagsøger fra den 23. februar til den 24. november 2021 meldte sig syg seks gange, hvoraf de fire sygemeldinger skete med angivelse af, at der var tale om nakkesmerter, og de to sygemeldin-ger var uden angivelse af årsag. Efter bevisførelsen, herunder Sagsøgers og Vidne 1's forklaringer, lægges det endelig til grund, at Sagsøger under ansæt-telsen hverken har modtaget påtaler eller advarsler vedrørende kvaliteten af sit arbejde. Det fremgår dog af bortvisningsskrivelsen af 4. februar 2022, at han ved en enkelt lejlighed i 2016 fik en skriftlig advarsel, som ikke har betydning for denne sag. Sagsøger og Vidne 1 har begge forklaret, at det ikke har været kutyme at anmode om en lægeerklæring allerede dagen efter en syge-melding, og det må lægges til grund, at Sagsøger ikke forud for den 15. december 2021 er blevet bedt om at bedt om at indlevere en lægeerklæring i anledning af en sygemelding. Ved brev af 3. januar 2022 opretholdt Vidne 1 anmodningen om en erklæring fra Sagsøgers læge omkring den forventede varig-hed af hans fravær og bad om, at erklæringen blev fremsendt i ”umiddelbar til-knytning” til hans lægebesøg den 5. januar 2022. Efter forløbet, herunder at Sagsøger den 6. januar 2022 fremsendte lægeerklæringen af 5. januar 2022 til Vidne 1 og i forbindelse hermed oplyste, at han ville være raskmeldt igen fra den 17. januar 2022, finder retten, at Sagsøgte (Fagforening) ikke har godtgjort, at Sagsøger har udvist en adfærd, der kan betragtes som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesfor-holdet, og virksomheden har derfor ikke været berettiget til at bortvise Sagsøger. Retten har herved bl.a. lagt vægt på Sagsøgers forkla-ring om, at han først så brevet af 3. januar 2022, efter at han havde været hos læ-gen, og at han efter den 6. januar 2022 kun ville være sygemeldt i yderligere 4 arbejdsdage, da han ifølge senioraftalen havde fri om fredagen. Den omstæn-dighed, at Sagsøger ikke anmodede sin læge om en fornyet erklæ-ring efter at have modtaget høringsbrevet af 7. januar 2022, kan ikke føre til en anden vurdering. / 36 Retten finder heller ikke, at forløbet vedrørende sygemeldingen har berettiget Sagsøgte (Fagforening) til at opsige Sagsøger med normalt varsel. Det be-mærkes herved, at en påtale eller advarsel efter rettens opfattelse måtte anses for at være en passende sanktion. Sagsøgte (Fagforening) har gjort gældende, at Sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have søgt anden beskæftigelse i den stip- ulerede opsigelsesperiode. Retten finder, at modtagelse af pension ikke fritager en opsagt medarbejder fra at iagttage sin tabsbegrænsningspligt, jf. herved bl.a. Sø- og Handelsrettens dom af 22. november 2021 (Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 759). Sagsøger har forklaret, at gik på pension den 1. marts 2022, og at han på grund af sin alder og det specielle område, han har arbejdet med, ikke har søgt andre stillinger. Sagsøger har derfor ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, og han har alene krav på minimalerstatning svarende til 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens § 3, stk. 1. Sagsøger har desuden krav på en godtgørelse på 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens § 2 a. Retten finder ikke, at Sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at Sagsøgte (Fagforening) ved bortvisningen har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling af ham på grund af hans funk- tionsnedsættelse. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende Sagsøger en godtgørelse efter § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbe- handling på arbejdsmarkedet m.v. Retten finder derimod, at Sagsøger som følge af bortvisningen har krav på en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Under hensyn til at Sagsøger havde været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 21 år, og ef-ter en samlet vurdering af sagens øvrige omstændigheder finder retten, at godt-gørelsen bør fastsættes til 4 måneders løn. Efter det anførte tager retten herefter Sagsøgers påstand til følge med 453.452,98 kr. Beløbet fremkommer således: Løn for perioden 5.-28. februar 2022 29.777,31 kr. Minimalerstatning, jf. funktionærlovens § 3, stk. 1, 3 måneder á 36.519,16 kr. 109.557,48 kr. Feriegodtgørelse 12,5 % af 139.334,79 kr. 17.416,85 kr. / 37 Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, 3 måneder á 36.519,16 kr. 109.557,48 kr. Pensionsbidrag, 16,5 % af 248.892,27 kr. 41.067,22 kr. Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b 4 måneder á 36.519,16 kr. 146.076,64 kr. I alt 453.452,98 kr. Retten bemærker, at der ikke er beregnet feriegodtgørelse af godtgørelser efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b, samt at der er beregnet pensionsbidrag af løn, minimalerstatning og godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. I sagsomkostninger skal Sagsøgte (Fagforening) betale 59.500 kr. til Djøf som manda-tar for Sagsøger. Beløbet er fastsat således, at 9.500 kr. dækker retsaf-gift af det vundne beløb, og resten dækker udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er eksklusive moms, da sagen er ble-vet ført af en advokat, der er ansat hos mandataren. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte (Fagforening) skal inden 14 dage til sagsøgeren, Djøf som manda-tar for Sagsøger, betale 453.452,98 kr. med procesrente fra den 10. juni 2022 samt 59.500 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / 2 /	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 30. maj 2023 Sag BS-22049/2022-KOL Djøf som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Flemming Orth) mod <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> (advokat Morten Ulrich) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om det økonomiske mellemværende mellem <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> som følge af, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 4. februar 2022 blev bortvist fra sin stilling hos <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Djøf som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om betaling af 886.935,40 kr., subsidiært 667.820,44 kr. 0g mere subsidiært et mindre beløb end 667.820,44 kr. efter rettens skøn; alt med procesrente fra sagens anlæg; <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Sagsøgers</anonym> påstande er opgjort således: Den principale påstand, uretmæssig bortvisning med godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven: /2 Løn i opsigelsesvarsel, løbende måned plus 6 måneder , månedsløn, jf. bilag 12 og 13, kr. 36.519.16: Rest februar 2022 kr. 29.777,31 6 mdr . opsigelse kr. 219.1 14,96 Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær - lovens § 2 a, 3 mdr . á kr . 36.519,16 kr. 109.557,48 Pension 16,5 % af ovenstående kr. 59.144,20 Feriegodtgørelse 12,5 % af løn kr. 31.111,53 I alt kr. 448.705,48 Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven 12 X 36.519,16 kr. 438.229,92 Samlet krav kr. 886.935,40 Den subsidiær e påstand, ur etmæssig bortvisning med godtgør else efter funktionærloven: Løn i opsigelsesvarsel, løbende måned plus 6 måneder , månedsløn, jf. bilag 12 og 13, kr. 36.519.16: Rest februar 2022 kr. 29.777,31 6 mdr . opsigelse kr. 219.1 14,96 Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær - lovens § 2 a, 3 mdr . á kr . 36.519,16 kr. 109.557,48 Pension 16,5 % af ovenstående kr. 59.144,20 Feriegodtgørelse 12,5 % af løn kr. 31.111,53 I alt kr. 448.705,48 Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b 6 x 36.519,16 kr. 219.1 14,96 Samlet krav kr. 667.820,44 ...” Sagen er anlagt den 10. juni 2022. Oplysningerne i sagen 3 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Med virkning fra den 1.januar 2017 indgik <anonym>Sagsøger</anonym> en senioraftale med sin arbejdsgiver; <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Ifølge aftalen var den lønmæssige normtid 31,50 timer pr. uge frem til den 31. december 2019, og fra den 1.januar 2020 0g frem til fratræden var den lønmæssige normtid 28 timer pr. uge. Det var aftalt mellem parterne, at seniordagen faldt på fredage. Den 14. december 2021 skrev <anonym>Sagsøger</anonym> til sekretariatsleder <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> at han var 99 sygemeldt indtil videre fra dd: 93 Den 15. december 2021 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Sagsøger</anonym> Iforbindelse med din sygemelding som jeg modtog den 14. december 2021 via mail, anmoder jeg hermed om en erklæring fra din læge, som angiver den for- ventede varighed af dit fravær Erklæringen skal være mig i hænde senest den 23.12.2021. Henset til den planlagte forestående afvikling af ferielfrihed fra næste uge; gør jeg opmærksom på, at såfremt du bliver rask; skal du oplyse mig om det; således at afviklingen af ferielfrihed kan gå i gang i det tilfælde. Dette brev er sendt med afleveringsattest. 99 Samme dag skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Person 1</anonym> der er tillidsrepræsentant i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Som jeg meldte ud i går, har <anonym>Sagsøger</anonym> sygemeldt sig til mig via mail i går formiddags . Meldingen er, at <anonym>Sagsøger</anonym> er sygemeldt indtil videre. Jeg har på den baggrund dd. anmodet <anonym>Sagsøger</anonym> om en varighedserklæring fra egen læge, henset at <anonym>Sagsøger</anonym> efter aftale med mig har planlagt afvikling af ferielfri fra på mandag 0g til ind i januar; og henset at sygemeldingen med henvisning til "indtil videre "formuleringen ikke indeholder en melding om forventet varighed: Jeg vil i øvrigt informere dig om, at jeg i går var i gang med at udfærdige en ind- kaldelse af <anonym>Sagsøger</anonym> til en tjenestelig samtale. Baggrunden for denne er bl.a. min vur-dering af, at <anonym>Sagsøger</anonym> afviser at påtage sig de opgaver; som knytter sig til stillingen som personsagsbehandler i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> under henvisning til, at han kun har ledersager 0g sager i Sydslesvig som sin opgaveportefølje . Dette er ikke korrekt, idet <anonym>Sagsøger</anonym> skal løse de opgaver; der tilgår, og ansvarligt sam-arbejde med teamet omkring opgaveløsningen; både i forhold til ledere ~ og ba- sismedarbejdere . Ydermere, så afviste <anonym>Sagsøger</anonym> en henvendelse fra mig, hvor jeg bad ham om at give mig et overblik over de sager, han har pt., med svar om, at jeg selv måtte danne mig det overblik og trække lister i GO. Jeg vurderer dette som en vægring fra <anonym>Sagsøgers</anonym> side i forhold til at efterkomme min anmodning om hjælp. På grund af af sygemeldingen og det menneskelige hensyn til <anonym>Sagsøger</anonym> iden forbin- delse (og forinden havde <anonym>Sagsøger</anonym> en uge fri), så afventer jeg nu varighedserklæringen; og forventer at indkalde til den tjenstlige samtale efter jul eller først i det nye år Denne mail er sendt til dig som fortrolig orientering. 929 Den 23. december 2021 skrev <anonym>Sagsøger</anonym> således til <anonym>Vidne 1</anonym> 9 Jeg har i går aftes været ude at tømme min postkasse og kan se, du har sendt mig en anmodning om en erklæring fra lægen på, hvor længe jeg vil være syg. Det vil ikke være muligt; at overholder din frist for modtagelse af erklæringen til den 23. december 2021, hvilket er dags dato. Når du ønsker; at fastsætte en frist; skal jeg opfordre dig til, at sende din kommunikation på en noget mere sikker måde end et almindelig brev med afleveringsattest; som jeg ikke har kvitteret for Det er noget usædvanligt; at du allerede dagen efter min sygemelding; anmoder om en erklæring fra lægen: Som du er bekendt med, har jeg pådraget mig en an-erkendt arbejdsskade Whiplash " for år tilbage 0g i den forbindelse haft en del sygefravær; både korte og længere tid uden; at jeg har skulle stille med erklærin-ger fra lægen. Yderligere har jeg flere gange foreslået; at der blev indgået en $ 56- aftale, dette har man ikke ønsket fra <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> side. Du bedes venligst præcisere; hvilken type attest du ønsker at modtage; eftersom det ikke tidligere har været kutyme at kræve erklæringer fra lægen efter 1. sygedag Jeg har d.d. fået en tid hos lægen til den 5.januar 2022. Jeg skal igen opfordre dig til at fremsende en mere præcis anmodning om, hvilken attest du ønsker at mod-tage. Eftersom jeg pt. er sygemeldt og fortsat vil være det, bliver der ikke afviklet ferie eller andet frihed, som tidligere aftalt. Den manglende afvikling af ferie bedes venligst blive udbetalt. 5 Den 3.januar 2022 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Sagsøger</anonym> Anmodning om erklæring fra lægen Jeg har den 15. december 2021 anmodet om en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit sygefravær: Retmæssigt burde jeg have bedt om lægelig dokumentation for dit sygefravær. Den 23. december 2021 fremsendte du mig en mail, hvori du oplyste; at du først samme dag havde tømt din postkasse; samt at du har en tid hos lægen den 5.ja-nuar 2022 Du har siden den 17.november 2021 haft tre sygemeldinger; den 17. november, den 24. november og den 14. december. Jeg er ikke bekendt med begrundelsen for sygemeldingerne den 17.og den 24. november 2021. Sammenholdt med, at en af din kollegaer; som det er dig bekendt; er længereva - rende syg, er der behov for at kende den forventede varighed af dit sygefravær. Henset til at du forsat er sygemeldt opretholdes anmodningen en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit fravær: Jeg vil bede om, at denne fremsendes til mig i umiddelbar tilknytning til det planlagte lægebesøg den 5.januar; du har oplyst mig om. En manglende fremsendelse af den ønskede lægelige dokumentation vil få an- sættelsesretlige konsekvenser: Du har i din mail til mig den 23. december 2021 anfægtet sikkerheden i forbin-delse med, at jeg har fremsendt brev til dig med afleveringsattest. Jeg kan dog oplyse; at fremsendelse af brev med afleveringsattest er at betragte som en sikker måde at fremsende breve på. Af en mail af 6. januar 2022 fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> fremgår følgende: Vedhæfter erklæring fra lægen omhandlende mit fraværlsygemelding. Som det fremgår den fremsendte erklæring vil der også fremover være en del fra-vær på grund af mine nakkeproblemer: Jeg vil være retur på arbejdet igen man-dag den 17.januar 2022. Det undre mig stadig, at du allerede fra 1. sygedag for- længer en lægelig dokumentation på min sygemelding; specielt når du er fuld ud bekendt med grunden til mit fravær: Igennem tiden når jeg har sygemeldt mig; har jeg også skrevet grunden. Jeg kan se, at jeg allerede i efteråret 2020, og lø-bende, har sendt SMS til dig med sygemelding 0g grunden til min sygemelding. Det er bl.a. også beskrevet ved min sygemelding den 17.november 2021. Yderli-gere har vi ved flere lejligheder drøftet mine nakkeproblemer; At du oplyser i din skrivelse af den 3.d. m., at du ikke er bekendt med begrun- delserne; må bero på en erindringsforskydelse. Det er naturligvis beklageligt; at der er andre af mine kollegaer der er sygemeldt; men dette kan naturligvis ikke vedkomme min sygemelding. Som jeg tidligere har nævnt; er jeg meget overrasket over, at du ønsker en lægelig dokumentation på mit fravær, på nuværende tidspunkt; eftersom jeg i hele min ansættelsestid i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> (20 år) har haft et øget fravær på grund af min arbejds-skade. Jeg var ikke klar over der er kommet nye retningslinjer i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ved fravær på grund af sygdom; hvor der ønskes en dokumentation fra 1. syge-dag. Yderligere synes jeg; at din retorik er noget bastant i dine skrivelser. Jeg har i de sidste godt 40 år beskæftiget mig med ansættelsesret og er fuld ud bekendt med reglerne for fremsendelse af anmodet erklæringer fra egen læge Der er ikke fra min side, på noget tidspunkt; antydet jeg ikke har ønsket at frem-sende en lægelig dokumentation på mit fravær; men jeg ene og alene har anmo-det om du præciserede, hvilken type erklæring du ønskede. Som ovenfor nævnt vil jeg være raskmeldt igen fra den 17.januar 2022. 29 <anonym>Sagsøgers</anonym> mail var vedhæftet følgende erklæring af 5.januar 2022 fra <anonym>Læge</anonym> 99 Ovennævnte patient er kendt her i praksis siden 1994. Har i de sidste mange år haft kroniske smerter fra nakkecolumna efter piskesmældslæsion i 1995 0g 2015. Har gennemgået forskellige behandlinger og har daglige smerter som nu er kro-niske. Har kunne klare sit arbejde på nedsat tid 28 timer ugentlig men har pga sin kro-niske lidelse haft flere sygedage end vanligt. Er derfor anbefalet en paragraf 56 ordning. Man må forvente en øget sygelighed pga patientens kroniske helbredsproblem men samtidig er det glædeligt at <anonym>Sagsøger</anonym> har kunne varetage 28 ti- mers arbejdeluge med nødvendige skånehensyn. Anbefales derfor at fortsætte hermed. 99 Den 7.januar 2022 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Sagsøger</anonym> Påtænkt bortvisning <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> påtænker at bortvise dig, idet du ikke har fremsendt lægelig dokumentation for dit aktuelle sygefravær samt den forventede varighed, som anmodet af <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Den fremsendte lægeattest angiver i stedet oplysning om sygehistorie og anbefa - linger: Du har således ikke efterkommet <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> anmodning, hvilket vi be- tragter som en åbenlys misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Du bestrider endvidere. at du på anmodning har pligt til at fremsende lægelig dokumentation for sygefravær: Vi finder; at du er vel vidende om, at du har pligt til at fremsende lægelig dokumentation for sygefravær på anmodning; hvilket gi-ver <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> den klare opfattelse af, at der er tale om obstruktion fra din side. Du anfører i din mail af 6.januar 2022, at du ikke på noget tidspunkt har antydet; at du ikke ønsker at fremsende en lægelig dokumentation på dit fravær; men ene og alene har anmodet om en præcisering af, hvilken type erklæring der ønskes. Du har imidlertid i din mai l af 23. december 2021 anført, at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har sendt dig en anmodning om en erklæring fra lægen på, hvor længe du vil være syg. Det fremgår tydeligt både af brev af 15. december 2021 og brev af 3.januar 2022, at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ønsker at få lægelig dokumentation for den forventede varighed af dit sygefravær: Det er således vores opfattelse; at du ikke kan være i nogen form for vildfarelse. Endvidere er du blevet opfordret til at kontakte mig, hvis du havde spørgsmål. Dertil kommer den adfærd du har lagt for dagen særligt i perioden omkring dine senest 3 sygemeldinger; hvor du bl.a. har nægtet at følge mine ledelsesmæssige anvisninger i forhold til varetagelse af dit arbejde. Dette bestyrker vores opfat-telse af, at der er tale om ren og skær obstruktion hvilket bestyrker vores grund-lag for at bortvise dig. Du fremstiller dig som værende forfulgt. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> bestrider; at du er ble-vet behandlet forkert ogleller uretmæssigt. Det er vores opfattelse; at du ikke er indstillet på et fornuftigt samarbejde. Forinden der træffes beslutning om at bortvise dig, gives du mulighed for at af-give dine bemærkninger. Din ansættelse er i henhold til <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> tværfaglige fællesoverenskomst gældende for <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> 12 lokale fagforeninger Ihenhold til ovennævnte overenskomst skal den lokale tillidsrepræsentant også have meddelelsen om den påtænkte bortvisning. Såvel du som tillidsrepræsentant gives en frist på 3 uger til at afgive skriftlige be- mærkninger til den påtænkte bortvisning. Fristen for at afgive skriftlige bemærk - ninger er 2. februar 2022, 1. 12.00. De skriftlige bemærkninger skal sendes til <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Såfremt du ønsker din faglige organisation inddraget, skal det ske indenfor den fastsatte frist; dvs. den 2. februar 2022, kl. 12:00. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> skal underrette den af de forhandlingsberettigede faglige orga-nisationer som din stillinglfunktion kan henføres til, eller som du er medlem af. Din stilling kan henføres til DJØF , der d.d. er orienteret om den påtænkte bort- visning samt, at du har fået kopi af meddelelsen om påtænkt bortvisning med henblik på eventuel udlevering til dem. Den forhandlingsberettigede faglige organisation kan kræve sagen forhandlet, hvis de skønner; at bortvisningen ikke kan anses for rimeligt begrundet i dine el-ler <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> forhold. Forhandlingen skal være gennemført senest den 2 februar 2022, kl. 12.00. Såfremt din faglige organisation ønsker at afgive skriftlige bemærkninger i stedet eller som supplement; skal de fremsendes skriftligt til <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Be- mærkningerne skal være <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> 1 hænde senest inden for den fastsatte frist for forhandling. Du er fritaget fra tjeneste indtil høringsfristen er udløbet og der er truffet endelig afgørelse. Henset dine tidligere bemærkninger om fremsendelsesform er dette brev frem-sendt som Q brev med afleveringsattest; som rekommanderet Q brev og almin-deligt Q brev. Den 14.januar 2022 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Sagsøger</anonym> Nye oplysninger <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har fået oplyst; at du har kontaktet flere personer i <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> med anmodning om, at de overfor andre kollegaer fortæller din version af den igangværende sag, og hermed giver udtryk for støtte til dig overfor ledel-sen. Vi hører gerne fra dig om dette har sin rigtighed. Hvis det er tilfældet, finder vi at dette forhold i sig selv er en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Med baggrund i at du p.t. er fritaget fra tjeneste og under hensyntagen til oven- nævnte vil din tilgang til systemerne nu blive lukket; indtil der er truffet afgø-relse i din sag. Dette brev er sendt i to kopier med afleveringsattest. Kopi af dette brev er sendt til din TR Ved mail af 19.januar 2022 afviste chefkonsulent <anonym>Person 2</anonym> Djøf, på <anonym>Sagsøgers</anonym> vegne, at han havde kontaktet andre personer i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> end hans tillidsrepræsentant; og meddelte samtidig; at Djøf ville vende tilbage ved-rørende skrivelsen om den påtænkte bortvisning: Den 1. februar 2022 afgav chefkonsulent <anonym>Person 2</anonym> på <anonym>Sagsøgers</anonym> vegne høringssvar vedrørende den påtænkte bortvisning . Af høringssvaret fremgår bl.a. følgende: Sammenfattende bemærkninger til den "Påtænkte bortvisning" er således føl-gende: Den påtænkte bortvisning er begrundet i <anonym>Sagsøgers</anonym> forhold. Det er som altovervejende hovedregel et krav vedrørende opsigelselbortvisning der er begrundet i arbejdstagerens forhold, at der forinden opsigelsen/bortvisnin-gen gives en skriftlig advarsel med en tilkendegivelse af, at arbejdsgiveren øn-sker en ændret adfærd på et eller flere beskrevne forhold samt at en gentagelse af 10 det eller de pågældende forhold vil indebære bestemte sanktioner i form af ek- sempelvis en opsigelselbortvisning eller at der iværksættes de relevante efterud - dannelsestiltag. Der bør gives den ansatte en nærmere bestemt periode til at rette op på forholdet. Er der ikke givet en sådan advarsel vil opsigelsenbortvisningen allerede af den grund være usaglig: <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke misligholdt ansættelsesforholdet idet han har frem-sendt den ønskede erklæring fra Den 4. februar 2022 blev <anonym>Sagsøger</anonym> bortvist. Afbrevet, der er udfærdi-get af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> fremgår følgende: Bortvisning <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> bortviser dig med virkning fra d.d. Baggrunden for bortvisningen er; at du ikke har fremsendt lægelig dokumenta-tion for dit sygefravær 0g den forventede varighed heraf som anmodet om af <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ved brev af den 15. december 2021. Dertil kommer den adfærd du har lagt for dagen; hvor du bl.a. har nægtet at følge mine ledelsesmæssige an- visninger i forhold til varetagelse af dit arbejde; hvilket har bestyrket vores opfat - telse af, at der er tale om ren og skær obstruktion fra din side. Djøfhar den 1. februar 2022 på vegne af dig gjort indsigelse mod den påtænkte bortvisning; og samtidig tilkendegivet; at Djøf er indstillet på at forhandle en fra- trædelsesa f tale med <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> S åfremt der opnås et resultat der kan til-godese begge parters interesser. Djøfpåpeger; at du blev ansat den 1.juni 2001 i en stilling med arbejdsopgaver som sagsbehandling råd og vejledning til medlemmer på lederoverenskomsten samt alle medlemmer i Sydslesvig. Det anføres, at du i din ansættelsestid ikke har fået påtaler eller advarsler for ikke at udføre dit arbejde tilfredsstillende, men tværtimod har fået positive og varme tilkendegivelser på de sager du har ført for medlemmerne. Det fremgår af din ansættelseskontrakt af den 15.juni 2001, at du er ansat som sagsbehandler. Stillingen omfatter primært sagsbehandling, herunder forhand- linger vedrørende <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> medlemmer. Endvidere omfatter stillingen besvarelse 11 af spørgsmål og vejledning vedrørende lovgivning, aftaler etc. samt forberedelse af sager til videre forbundsbehandling. Det er korrekt; at der ikke er givet skriftlige påtaler eller advarsler i forhold til kvaliteten af dit arbejde. Der er alene dokumentation for, at du i 2016 har fået en skriftlig advarsel for misbrug af <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> midler; da du anvendte <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> frankeringsmaskine til private formål uden tilladelse fra ledelsen. Dette medførte en brist i tilliden til dig fra ledelsens side. Djøf fremfører en påstand om, at jeg flere gange (måske for sjov) er kommet med hentydninger om din alder og spurgt om du ikke snart gik på pension. Djøf anfø- rer også, at jeg fra september 2021 og frem indkalder dig til en del møder, hvor jeg vil drøfte din arbejdstid og beder dig om at tage stilling til, hvornår du for- venter at ville fratræde. Det bestrides på det skarpeste, at jeg på noget tidspunkt er kommet med hentyd-ning til din alder og spurgt til om du snart gik på pension. Som leder vil jeg al- drig fremsætte sådanne hentydninger; endsige fremsætte sådanne bemærkninger i sjov. Et sådant emne bør alene inddrages i en MUS, hvis det vurderes betime - ligt, eller hvis en medarbejder ønsker nedsat arbejdstid som en del af en senioraf- tale. Og det alene med udgangspunkt i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> samlede opgavevareta-gelse. Det er korrekt; at jeg har vurderet; at der var behov for at drøfte din arbejdstid. Udgangspunktet var, at du havde opsparet umådelig mange flekstimer og havde en del uafholdt ferie og anden frihed. Det ønskede du at få udbetalt, hvilket jeg afviste med henvisning til de regler og rammer; der er gældende for dit ansættel - sesforhold. Du tilkendegav i den forbindelse; at så ville du fratræde. Du opgjorde dine tilgodehavende timer og oplyste mig at det var muligt at afslutte ogleller overdrage dine opgaverlsager i løbet af 14 dage, hvorefter du ville afvikle ferie og anden frihed frem til fratræden. På den baggrund bad jeg en administrativ medarbejder om at verificere din opgørelse af din tilgodehavende frihed. I den forbindelse får jeg oplyst; at du har tillagt i omegnen af 4 uger mere, end du havde tilgodehavende frihed, hvilket du på intet tidspunkt selv gør opmærksom på. Først da jeg foreholder dig det faktum; at du har tillagt mere frihed, end du har til gode, oplyser du mig at det er betalt frihed, som jeg bør give dig for lang 0g tro tjeneste. Djøf refererer til det møde du, din kollega og jeg havde den 16. november 2021 om fordeling af opgaver i forbindelse med, at en anden kollega er langtidssyge - meldt. Det anføres, at jeg på mødet oplyste; at opgaverne skulle fordeles mellem dig og din kollega; hvilket du var indstillet på. Du spørger til, hvordan det vil blive honoreret; hvortil jeg meddeler; at det vil jeg forhandle med till i dsrepræ - sentanten. Det anføres endvidere; at forhandlingen blev afviklet med det resultat 12 at din kollega fik 10.000 kr., og du ikke blev tildelt et tillæg. Det anføres også, at du efterfølgende har konstateret, at alle øvrige i teamet har fået et tillæg på 5.000 kr. for at løse de før nævnte opgaver. På mødet den 16.november 2021 blev det aftalt; hvorledes opgavevaretagelsen under kollegaens fravær skulle fordeles og foregå. Det blev aftalt; at din kollega skulle varetage koordineringen af opgaver i perioden; 0g at I begge skulle vare-tage basisopgaver i samarbejde med hinanden. Jeg tilbød at overtage ledersager fra dig helt eller delvist i perioden; hvilket du afviste. På mødet ønskede du også en forhandling af honoreringen i forbindelse med den ændrede opgavefordeling i perioden; hvilket jeg afviste under henvisning til, at en eventuel forhandling desangående ville skulle foregå imellem tillidsrepræsentanten og mig. Efterfølgende foregik der en forhandling, som din tillidsrepræsentant også har oplyst dig om, og forhandlingen udløste ikke en yderligere honorering til dig, da det var 0g er min vurdering at varetagelsen af basis sager ikke er en opgave; der ligger udover den almindelige opgaveportefølje som personsagsbehandler ved <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> og henset til min vurdering af, at du med din mere end 20 års erfaring uden problemer vil kunne varetage almindelig basissagsbehandling. Du er efterfølgende syg fra den 17. den 22. november 2021, og igen den 24. november 2021. Den 29.november 2021 henvender din kollega sig til mig, da du afviser at påtage dig en basissag, som hun har videresendt til dig jf. aftalen om opgavefordelingen. På den baggrund skriver jeg til dig, og beder dig om at på-tage dig sagen; da du efter min ledelsesmæssige vurdering er den personsagsbe-handler; der har bedst tid til opgaven; og da opgavefordelingen desuden er aftalt på denne måde. Jeg beder dig desuden om at videregive sagen til en anden kol-lega; såfremt du på grund af arbejdsbyrden ikke selv har mulighed for at tage den. Dette er normal samarbejdspraksis i personsagsteamet. I samme mail spør-ger jeg om du har for travlt; eller om der er andre hindringer. Du besvarer min mail dagen efter med en forklaring om, at du ikke ser dig i stand til at påtage dig flere opgaver; end de ledersager og sager i Sydslesvig du har. Du fremfører des-uden; at du undrer dig over; at jeg beder dig om at tage en sag på pædagogområ-det, da jeg ikke har ønsket at honorere dig for ekstraopgaver i forbindelse med din kollegas fravær. Slutteligt konkluderer du, at du derfor ikke har foretaget dig mere i sagen. Jeg besvarer din mail samme dag og henviser til, at din kollega ifølge vores aftale på mødet, koordinerer 0g videresender opgaver til dig ved behov på basisområ-det. Jeg henviser til, at den aftale netop også er begrundet i, at du ikke ønskede at dele lederområdet med mig i perioden under din anden kollegas fravær: Jeg gør også opmærksom på, at der som sådan ikke er tale om ekstraopgaver; men om en anden fordeling af opgaver indenfor arbejdstiden Jeg beder på den baggrund /13 om at blive opdateret på dit sagsflo w , da jeg ikke ud af din kalender kan vurdere din arbejdsbyrde. Som svar herpå skriver du samme dag , at jeg selv må tilgå systemet og tjekke dit sagsflow . Jeg har efterfølgende konstateret, at der ikke er registreret nogen igang- værende sager i GO. l forbindelse med din afvikling af frihed og dit sygefravær har Fælles Medlems- rådgivning videresendt alle henvendelser , som oprindeligt skulle gå til dig, til mig. Fra ultimo november 2021 til d.d. har jeg varetaget din funktion som ledersagsbe- handler . Jeg har desuden påtaget mig funktionen i oktober 2021 i forbindelse med din afvikling af optjent frihed og under dine sygefraværsperioder . l de perioder er alle de lederhenvendelser , der skulle være tilgået dig, således til- gået mig, og jeg må konstatere, at mængden af henvendelser er – og har været – forsvindende lille, og på ingen måde står mål med din ansættelsesgrad eller den sagsbyrde, dine kollegaer har . Sammenlagt har der frem til d.d. været i alt syv henvendelser , hvoraf de to har været almindelige forespør gsler . E n var fejlvisiteret og skulle til politisk behand- ling, en var en uafsluttet sag, hvor du ikke havde svaret på en henvendelse , to var opfølgning på to af dine længerevarende sager , og en var en almindelig syge- fraværssag med en fratrædelsesafta le som resultat. Jeg har selv håndteret ovennævnte sager , som sammenlagt inklusive transport og forberedelse har givet et samlet timeforbrug på under 8 timer over hele perioden. Min forundring over det, at du den 29. november 2021 tilkendegiver , at du ikke ser dig i stand til at påtage dig flere opgaver , bestyrkes af ovenstående. Du har særligt under Corona alt overvejende varetaget dine opgaver hjemmefra. Registrering af arbejdstid beror på tillid. En tillid jeg har fået best yrket, at du har misbrugt. Jeg er derfor blevet forvisset i min opfattelse af, at du med din adfærd bevidst har obstrueret og modsat dig mine ledelsesmæssige anvisninger og et fornuftigt samarbejde generelt, både i forhold til mig som din leder , såvel som i forhold til dine kollegaer . Det er vurderingen, at det i sig selv er en særdeles grov misligholdelse af dit an- sættelsesforhold. 14 Du holder fri fra den 6. til den 12. december 2021.Den 14. december 2021 mel- der du dig syg. Du har i den tid, jeg har været sekretariatsleder; givet besked om sygdom på sms, oftest med angivelse af årsagen;, særligt når det skyldes din nakke. Sygemeldingen den 14. december 2021 sendes på mail. Du angiver ikke at det skyldes din nakke. Du oplyser; at det er fra d.d. og indtil videre. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> anmoder ved brev af den 15. december 2021 om lægelig doku-mentation for dit sygefravær samt oplysning om den forventede varighed. Er- klæringen skulle være <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> i hænde senest den 23. december 2021. Du overholder ikke fristen; men sender en mail til mig den 23. december 2021, hvori du oplyser; at du ikke kan fremsende en erklæring indenfor den fastsatte tidsfrist 0g du anmoder oplyst, hvilken erklæring der ønskes . Djøf forklarer fristoverskridelsen med, at du ikke tømmer postkasse hver dag der kan sagtens gå en uge eller 14 dage, hvor du ikke tømmer postkasse. Vi be- mærker hertil, at det i sagens natur må være din egen risiko; at du ikke tømmer din postkasse. Jeg besvarer din mail den 3.januar 2022. Heri oplyser jeg, at jeg sender dig et brev med afleveringsattest. Grunden til at der sendes et q-brev med almindelig post og et brev med afleveringsattest er, at det ikke er muligt at sende sikker man til din private e-m ail. Du opfordres til at kontakte mig, hvis du havde spørgsmå 1. I brevet af 3.januar 2022 anmoder vi på ny om, at du fremsender en erklæring fra din læge om den forventede varighed af dit sygefravær: Vi anførte; at det ville kunne få ansættelsesretlige konsekvenser; såfremt du ikke fremsendte den ønskede lægelige dokumentation. Den fremsendte erklæring fra lægen indeholder ingen oplysninger om, at dit ak- tuelle sygefravær skyldes sygdom eller om den forventede varighed. Erklærin - gen fra lægen fremstår alene som en anbefaling af, at der indgås en $ 56-aftale. Du har således valgt at fremsende en udtalelse fra din læge, som er helt irrele - vant og utilstrækkelig i forhold til det, vi har bedt om. Vi lægger til grund, at du har været helt bevidst herom; og du har intet fortaget dig for at rette op på dette forhold, end ikke da du modtager meddelelsen om påtænkt bortvisning: Det forhold, at du får sendt en buket blomster samt; at jeg sender en mail rundt i huset om, at du er raskmeldt fra den 17.januar 2022, er almindelig praksis i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Ledelsen har naturligvis ikke delagtiggjort de øvrige medarbej-dere i denne sag, hvorfor praksis opretholdes. 15 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> er fuldstændig uforstående overfor det af DJØF anførte om for-skelsbehandling på baggrund afhandicap - bortvisningen er begrundet i din be- vidste misligholdelse af klare forpligtelser i ansættelsesforholdet, og det er gan-ske enkelt under lavmålet; at vi skal beskyldes for diskrimination. Du fremstiller dig som værende forfulgt og forskelsbehandlet. <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> bestrider; at du er blevet behandlet forkert ogJeller uretmæssigt. Det står tydeligt for os, at du ikke har været eller er indstillet på et fornuftigt samarbejde. Din tilgodehavende ferie afregnes efter gældende regler: Du bortvises med virkning fra d.d. Under sagen er der fremlagt en række yderligere dokumenter; herunder bl.a. sms - korrespondance mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> vedrørende sygemeldinger samt mailkorrespondance mellem parterne fra den 22.-29.november 2021_ Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han er 68 år Han er oprindeligt uddannet kok. Han sejlede i ti år fra 1973, 0g derefter arbejdede han på forskellige restau-rationer Efterfølgende kom han til Gastronomisk Landsforbund, hvor han var ansat i 14-15 år Efter Gastronomisk Landsforbund arbejdede han tre år i det nu-værende 3F, inden han blev han ansat i <anonym>Sagsøgte (Fagforening</anonym> Han har læst en del jura, men han har aldrig fået afleveret et speciale. Ellers har han læst en fuld uddannelse; så han er bachelor. Det er rigtigt, at han kom til <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> den 1.juni 2001. Ads-purgt om sine arbejdsopgaver har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at de var to an- satte, <anonym>Person 3</anonym> og han selv, på kontoret i Vejle. De havde alle personsa-gerne. Han arbejdede med feks. afskedigelsessager og sager om samarbejds-vanskeligheder; 0g <anonym>Person 3</anonym> der er socialrådgiver; havde alle de andre sagskategorier. Han har aldrig behandlet sygdomssager. På et tidspunkt blev kontoret flyttet til den nuværende <anonym>Adresse</anonym> 1 Kolding. I den for-bindelse kom der en helt ny organisation; og det blev meget skarpt opdelt mel-lem; om man var leder eller almindelig pædagog. Han arbejdede med lederom-rådet. Han havde fortsat ikke sygdomssager; men alt andet omkring ledere. Hans geografiske område var Sydjylland, bortset fra Fyn; og Sydslesvig. I Syds-lesvig havde han både sager vedrørende ledere og pædagoger. I 1995 blev han påkørt bagfra; mens han holdt i kø på motorvejen. Uheldigvis skete det samme igen i 2015.Det var ret alvorligt; og det har efterfølgende givet ham voldsomme 16 gener. Han har kroniske smerter i nakken. Han har smerter hver dag i alle døg-nets 24 timer; Der er tale om hovedpine med stråling ud i armene. Han kan have svært ved indlæring, og hans koncentration kan forsvinde. Han får smer-testillende medicin. På et tidspunkt var han indlagt på Gigthospitalet i Gråsten et par måneder; men det havde desværre ikke den ønskede effekt. Han har lært at leve med sine gener og får det bedste ud af det. Han indgik en senioraftale med <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> på grund af sine helbredsgener. Han havde besluttet sig for, at han ville stoppe på et tidspunkt; men det var ikke noget; som han havde planlagt. Han regnede med, at han ville arbejde fire til seks år mere. Hans ar-bejde var spændende, og han kunne godt lide at arbejde med de pågældende sagstyper: Han har haft mange sygemeldinger på grund af nakkegenerne. Det har ikke altid været realistisk at han har kunne arbejde 28 timer om ugen. Han havde den aftale med den tidligere sekretariatsleder; at han havde det fravær; der var nødvendigt; og at han lavede sagerne indimellem. Han har flere gange foreslået en $ 56- ordning; men det har man ikke ønsket i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Ads-purgt om de to sygemeldinger i november 2021, hvor han ikke anførte noget om årsagen, har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret; at der ikke var nogen speciel grund til, at han ikke gjorde dette Som udgangspunkt vidste man godt 1 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> at når han var syg så var det på grund af nakken. De t0 sygemel-dinger skyldtes også hans nakkeproblemer. Han husker ikke, om han specifikt blev spurgt om årsagen til de to sygemeldinger: I sin tid har han måske haft tre til fire sygemeldinger, der har skyldtes andet end hans nakkeproblemer. Før <anonym>Vidne 1</anonym> blev ansat, fungerede samarbejdet upåklageligt; og han mærkede ikke til problemer af nogen art. Han har aldrig fået nogen påtaler ved-rørende sit arbejde. Han har tværtimod ofte fået at vide, at det har været gode afgørelser, som han har truffet, og at medlemmerne har været vældig tilfredse med sagerne. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> har mødtes indtil flere gange i nogle sager; mens hun var ansat i en kommune. De mødtes som forhandlings-modparter i konkrete sager; 0g det var sjældent behageligt. Det har aldrig været rart at komme til forhandlinger hos <anonym>Vidne 1</anonym> Det var stemnin-gen; der var ganske ubehagelig. <anonym>Vidne 1</anonym> kan godt være lidt ko-lerisk; 0g det var kendt i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> at det var sådan. Han var ikke foru-dindtaget;, da <anonym>Vidne 1</anonym> blev ansat som ny sekretariatsleder i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Han gik til det med åben pande. Han har haft et par møder med <anonym>Vidne 1</anonym> hvor han adresserede, at de nu var et andet sted, og tilbagemeldingen fra hende var; at de nu så fremad. Han kunne imidlertid mærke, at det ikke var helt positivt. Han begyndte at føle sig overvåget. Der blev bl.a. truffet aftaler i forskellige teams; som han først blev orienteret om ef-terfølgende. Han fik ikke de informationer; som han plejede at få Han fik heller ikke de opgaver; som han plejede at få. Han blev aldrig kritiseret for sit arbejde. Når <anonym>Vidne 1</anonym> kom gående ned ad gangen; havde hun ikke noget problem med at hilse på folk 0g sige goddag, men hun stak ikke hovedet ind på hans kontor: Han har ikke været til MUS-samtale. Han har et par gange gjort opmærksom på, at det ikke fungerede; 0g at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke læn- 17 gere var ansat i kommunen; men at hun var hans nærmeste leder. Der var nogle drøftelser vedrørende fordelingen af arbejdsopgaverne i sekretariatet i efteråret 2021. Han fik oparbejdet nogle overarbejdstimer; ligesom han plejede. Overar- bejdstimerne afviklede han normalt omkring jul og påske. Han blev imidlertid indkaldt til et møde, hvor han fik at vide, at han skulle afvikle de timer; som han havde stående. Det var han indstillet på, men selv om de havde indgået en aftale, blev han alligevel indkaldt til et nyt møde. Han havde på fornemmelsen; at det ikke drejede sig om timerne, men om han ikke snart kunne finde ud af at få sagt op. Det blev ikke sagt med ord. Adspurgt; hvad han så byggede det på, har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at han var den ældste i huset. Når de sad rundt om frokostbordet; blev det sagt; at det snart var hans tur til at gå på pen-sion Han havde opfattelsen af, at det var en joke; men <anonym>Vidne 1</anonym> deltog i snakken omkring frokostbordet. På et møde i efteråret sagde hun til ham, at han jo også kunne gå på pension; og at de så skulle have lavet en recep-tion for ham: Han har arbejdet med lederområdet. Det er 'politisk besluttet i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> at der er vandtætte skotter mellem ledersager og pædagogsa-ger. Han havde ikke sygdomssager; men alle de andre typer sager vedrørende lederne. Han havde aftalt med den tidligere sekretariatsleder; at han hjalp til med basissagerne, men at det ikke var ham; der skulle gå ud at forhandle. Det var meget vigtigt; at han ikke sad over for en leder og forhandlede for en pæda-gog den ene dag for så at skulle forhandle lederens sag den næste dag; Fore-holdt en mail af 22. november 2022 til <anonym>Vidne 1</anonym> (ekstrakten side 57-58) har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at det var ganske nyt, at han skulle ud at forhandle; og det var usædvanligt; at han blev pålagt at tage en pædagogsag. På nøjagtig det samme tidspunkt havde <anonym>Vidne 1</anonym> plottet et møde vedrørende en ledersag ind i hans kalender; 0g det er svært at være t0 steder på én gang. Svaret fra <anonym>Vidne 1</anonym> var; at han skulle tage le-dersagen: Vist nok den 16. november 2021 blev der afholdt et møde, fordi der var én af de ansatte, der var blevet langtidssygemeldt, og man skulle finde ud af, hvordan den pågældendes sager skulle fordeles. Han har aldrig afvist at tage imod pålagt arbejde, tværtimod. Der har ikke været andre situationer, hvor han er blevet opfordret til at tage feks. en pædagogsag. Foreholdt sin mail af 14.de-cember 2021 (ekstrakten side 102) har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at sygemel-dingen skyldtes nakkeproblemer. Det var kendt 1 huset, at de sygemeldinger; han havde; var på grund af nakken. Adspurgt; hvorfor han brugte formulerin-gen "indtil videre fra dd: har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at han ikke kan svare konkret på det. Han havde utroligt ondt i nakken på det pågældende tids-punkt. Der var sket en forværring af hans smerter hen over efteråret. Han kan godt tilskrive forværringen den opmærksomhed eller overvågning af hans per-son; der var fra <anonym>Vidne 1's</anonym> side. Det er rigtigt, at han ikke var på arbejde; da han sygemeldte sig. Han var blevet pålagt at afspadsere en uge før. Han har ikke været på arbejde siden den 14. december 2021. Han så først brevet af 15. december 2021 om, at han skulle aflevere en lægeerklæring, den 22. de-cember 2021. Han tømmer ikke sin postkasse særlig ofte. Han blev meget over- 18 rasket, da han så brevet. Han havde været ansat i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> iover 20 år, og så ville man have en lægeerklæring allerede fra den første sygedag. Det forstod han simpelthen ikke Han kan ikke forstå, at der ikke blev sendt en SMS eller ringet til ham: Da han læste brevet af 15.december 2021, skrev han sådan; som det fremgår af hans mail af 23. december 2021, til <anonym>Vidne 1</anonym> Han rin-gede til sin læge og sagde, at han ikke var helt sikker på, hvad det var for en er-klæring, lægen skulle lave. Hans læge svarede, at han skulle skrive til sin ar-bejdsgiver og få en præcisering af, hvad det præcis var for en erklæring, han skulle lave. Det var det, han gjorde i mailen af 23. december 2021. Han sendte faktisk efterfølgende en rykker til <anonym>Vidne 1</anonym> mellem den 23. de-cember 2021 og den 3.januar 2022 for at få et svar fra hende. Han modtog bre-vet af 3. januar 2022 den 5. januar 2022, men han så først brevet; efter at han havde været hos lægen om formiddagen: Der var ikke noget i postkassen; da han tog hjemmefra ved ottetiden. Han sagde til sin læge; at hans arbejdsgiver skulle have en erklæring omkring hans sygdom; 0g lægen gav udtryk for, at så-dan en ville han godt lave. Han fortalte, at han havde tænkt sig at gå på arbejde igen den følgende mandag, og lægen svarede, at det kunne han bare gøre. Han tænkte ikke på at få lægen til at skrive dette i erklæringen. Han tænkte; at for-målet med erklæringen var at få lægen til at bekræfte; at hans fravær skyldtes sygdom: Han tænkte ikke på, om lægen skulle skrive noget om varigheden i er-klæringen. Adspurgt, hvordan han kunne forudsige; hvornår han var klar til at komme tilbage på arbejde, har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret; at det var dét, han følte sig klar til. Adspurgt, hvordan han reagerede; da han modtog høringsbre-vet af 7. januar 2022 vedrørende den påtænkte bortvisning har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret; at det var spøjst at modtage brevet. Samme dag om formidda-gen havde han netop modtaget en kæmpe buket blomster fra <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> med ønsket om god bedring 0g om eftermiddagen fik han så brevet om den på-tænkte bortvisning. Adspurgt om den efterfølgende høring i brevet af 14. januar 2022 har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at den eneste, som han kontaktede; var tillidsrepræsentanten; <anonym>Person 1</anonym> Han snakkede med tillidsre- præsentanten om sagen: Tillidsrepræsentanten oplyste ikke; at han havde mod- taget en mail fra <anonym>Vidne 1</anonym> om, at man havde planlagt at ind-kalde sagsøgeren til en tjenstlig samtale. Han havde ikke nogen grund til at promovere sig over for sine kollegaer; så tillidsrepræsentanten var den eneste, han havde talt med på arbejdspladsen. Derefter kontaktede han Djøf I dag er han pensionist. Han gik på pension den 1.marts 2022. Adspurgt; om han har forsøgt at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at være blevet bortvist; har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at han gerne ville vende tilbage til arbejdsmarke-det, men både på grund af sin alder og det specielle område; han har arbejdet med, har han ikke søgt andre stillinger: Foreholdt lægeerklæringen af 5.januar 2022 og adspurgt; hvorfor han ikke afleverede en erklæring; hvoraf det fremgik; at han var uarbejdsdygtig på grund af sygdom; har <anonym>Sagsøger</anonym> forkla-ret, at lægen har skrevet dét, som han har. Han tror bestemt ikke, at det er så-dan; at hans læge ikke ville skrive, at han var fraværende på grund af sygdom. 19 Foreholdt, at det fremgår af høringsbrevet af 7.januar 2022, at den påtænkte bortvisning skyldes, at han ikke havde fremsendt lægelig dokumentation for sit aktuelle sygefravær og den forventede varighed, har <anonym>Sagsøger</anonym> for-klaret; at han ikke efterfølgende overvejede at gå til sin læge for at få ham til at skrive en ny erklæring I perioden frem til fristen for høringssvaret overvejede han ikke at gå til lægen igen Han havde ikke nogen problemer med at få en læ-geerklæring; hvis det var det, han ville. Set i bakspejlet burde han nok være gået tilbage til lægen og have bedt om at få en ny erklæring. Han tror ikke; at han talte med Djøf om; at han ikke behøvede at indlevere en ny lægeerklæring. Foreholdt brevet af 15. december 2021 0g adspurgt; hvad der er uklart efter hans opfattelse, har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at han ikke forstår, hvad det er for en erklæring. Han har ikke forstået, at det er en erklæring med angivelse af den forventede varighed. På ny foreholdt brevet af 3 januar 2022 har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at han først modtog dette, efter at han havde været hos lægen. Det er han meget sikker på. Han var ude for at se, om der lå noget i post-kassen; inden han tog til lægen Han havde jo rykket for at få et svar: Det ville være rart, hvis han havde modtaget brevet, så han kunne have taget det med til lægen. Foreholdt sin mail af 6.januar 2022 og adspurgt om tidspunktet for rask-meldingen har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at det var om mandagen i ugen ef-ter. Han havde en fornemmelse af, at han ville være rask på det tidspunkt. Mai-len har ikke noget med obstruktion at gøre. Det var ikke; fordi han var sur på <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> og at han nok selv skulle bestemme; hvor skabet skulle stå. Han var faktisk ikke vred på <anonym>Vidne 1</anonym> Foreholdt bortvisningen af 4. februar 2022, side 3, sidste afsnit (ekstrakten side 85) har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret; at det er fuldstændig korrekt, at han havde bedt om en fratrædel-sesaftale. Det gjorde han af den simple grund, at han følte sig presset til at indgå en aftale om at fratræde på et tidspunkt. Det, der fremgår af side 4, 1. afsnit, i brevet (ekstrakten side 86) er ikke korrekt. Det er fuldstændig rigtigt; at han følte et pres for at indgå en fratrædelsesaftale. Når han blev presset; selv om han ikke var klar til at gå på pension før om fire til seks år, er det klart; at han ville forsøge at få en aftale; hvor der også var noget til ham. Foreholdt mailkor-respondancen mellem den 26. til den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-63) har <anonym>Sagsøger</anonym> forklaret, at det ikke er korrekt forstået; at han ikke ville udføre ekstraarbejde, hvis han ikke blev honoreret for det. Han har drøftet spørgsmålet med fællestillidsrepræsentanten flere gange. Aftalen var; at han ikke skulle gå ud at forhandle på pædagogområdet. Mailkorrespondancen ved- rører stadigvæk den samme sag som den; han skrev om i mailen af 22. novem-ber 2022 til <anonym>Vidne 1</anonym> Det undrer ham; at han ikke kunne få et ekstra honorar Der var en kollega, der var langtidssygemeldt, og hans kollega <anonym>Person 4</anonym> fik 10.000 kroner ekstra De andre fik 5.000 kro-ner ekstra. Han var den eneste, der ikke fik noget, og det undrede ham. Det kommer ikke bag på ham; hvis <anonym>Vidne 1</anonym> forklarer; at der er tre andre, der ikke har fået noget ekstra. Det kan feks. være miljømedarbejderen. Alle dem, der havde sagsbehandling, fik ekstra. Han var i telefonisk kontakt 20 med fællestillidsrepræsentanten; og de aftalte, at hun tog med til den tjenstlige samtale med den pågældende pædagog. Der kom et referat; som han gennem-gik, og pædagogen blev indkaldt til en ny tjenstlig samtale i forbindelse med, at man påtænkte at opsige den pågældende. Mailkorrespondancen mellem den 26. 0g den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-63) relaterer sig til dette forløb. Han indgik en aftale med den tidligere sekretariatsleder om, at han fra oktober til december 2020 arbejdede mere end 28 timer om ugen mod overtidsbetaling Sideløbende med sin ansættelse hos <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har han drevet en virk-somhed sammen med en kompagnon. I virksomheden tilbød de serviceydelser til handicappede i form af hjælpere. Virksomheden blev indstillet vist nok i 2015-2016. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun blev ansat i <anonym>Sagsøgte (Fagforening</anonym> i november 2020. Hun kom fra en stilling i <anonym>Kommune 1</anonym> hvor hun var børn- og ungechef i to år. Forud herfor var hun børne- og dagtilbudschef i <anonym>Kommune 2</anonym> i ca. syv år. Hun har også været ansat i <anonym>Kommune 3</anonym> 0g <anonym>Kommune 4</anonym> Hun har arbejdet som leder eller chef i en kommune i sammenlagt ca. 20 år. Hun kan ikke genkende det, som <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret om deres samarbejdsrelation; inden hun blev ansat som sekretariatsleder i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Det, <anonym>Sagsøger</anonym> refererer til, må være, da hun var børne-og dagtilbudschef i <anonym>Kommune 2</anonym> Hun var da chef for ledere af ledere. I <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> er det strikket sådan sammen; at det er sekretariatslederen; der har ansvaret for forhandlinger for ledere af ledere. Hun kan mindes, at hun måske en enkelt gang har haft en forhandling med <anonym>Sagsøger</anonym> men hun har selvfølgelig set ham på gangene i <anonym>Kommune 2</anonym> Hun har haft hårde forhandlinger med den tidligere sekretariatsleder i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Så- danne forhandlinger foregår i et professionelt rum; da man er meget afhængig af; at man kan samarbejde. I <anonym>Sagsøgte (Fagforening</anonym> er der i dag 18 ansatte. I 2020 var der 20 ansatte. Der var ni personsagsbehandlere inklusive <anonym>Sagsøger</anonym> De pågældende arbejder med bl.a. sygdom; ansættelsesretlige sager og psykisk arbejdsmiljø. Det er en bred vifte. <anonym>Sagsøger</anonym> arbejdede som juridisk sagsbehandler: Det er rigtigt; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde lederområdet i hele Sydjylland og leder- og pædagogområdet i Sydslesvig. Der er ca. 6.700-6.800 medlemmer i <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> Foreholdt side 4 i bortvisningen af 4. februar 2022 (ekstrakten side 86) har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at der blev af-holdt et møde den 16. november 2021, fordi der var en kollega, der var langtids-sygemeldt på grund af graviditetsgener. <anonym>Sagsøger</anonym> deltog i mødet. Det var et samlet personsags-teammøde, hvor man drøftede; hvordan man skulle gribe situationen an. De blev enige om, at hun selv; <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Person 4</anonym> skulle mødes. Selv foreslog hun; at hun tog sig af lederområdet fremadrettet; indtil der var blevet ansat en barselsvikar; men det ønskede <anonym>Sagsøger</anonym> ikke. De aftalte; at <anonym>Person 4</anonym> var den, der skulle koordinere sagerne. Hvis <anonym>Person 4</anonym> ikke selv kunne tage sagerne, skulle de fordeles videre. <anonym>Sagsøger</anonym> sagde flere gange, at han ville 21 drøfte honorering. Hun sagde til <anonym>Sagsøger</anonym> at sådan var deres overenskomst ikke. Det er tillidsrepræsentanten; der skal bede om en forhand-ling. <anonym>Person 4</anonym> fik honorering for at være koordinator; 0g derudover var der fire andre; der blev honoreret; fordi de skulle påtage sig andre opgaver, end de var vant til. De pågældende fik et særligt ansvar i den forbindelse. Der var fire ansatte; som ikke fik noget vederlag. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> og tre andre personsagsbehandlere. Hun drøftede honoreringen med tillidsrepræsentanten. De drøftede, hvem der skulle gøre noget væsentligt anderledes; end de var vant til. <anonym>Sagsøger</anonym> havde fremsat ønske om afvikling af 140 timers afspad-sering 0g en stor del af den tid, hvor opgaverne skulle løses, ville han ikke være der. Det var tillidsrepræsentanten; der bad om en forhandling, 0g de var ret enige om det. Der var overhovedet ikke tale om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke fik noget; fordi hun havde et horn i siden på ham. Hun kan ikke genkende, at hun ikke har sagt godmorgen og farvel, eller at hun har haft svært ved at stikke hovedet ind på <anonym>Sagsøgers</anonym> kontor. Hun kan heller ikke genkende; at de har haft et par samtaler herom. Hun syntes;, at hun havde et rigtig godt sam-arbejde med <anonym>Sagsøger</anonym> Da hun tiltrådte i november 2020, var coro-naen på sit højeste, og der var mange, der ikke mødte ind på kontoret. <anonym>Sagsøger</anonym> var der heller ikke særlig meget. Hun havde en helt almindelig god dialog med ham. Hun følte, at <anonym>Sagsøger</anonym> var en rigtig god ledersags-behandler; og følte sig rimelig afhængig af ham Hun var den, der havde for-handlingerne med hensyn til ledere af ledere_ <anonym>Sagsøger</anonym> var den, der havde dem, der lå under lederne, og hun følte, at han var én, som hun kunne sparre med, da hun ikke selv var sagsbehandler; Hun følte; at de var meget åbne i samarbejdet med hinanden. BL.a. havde de en sag sammen i en kom-mune, hvor en leder var blevet sygemeldt. Den sag løste <anonym>Sagsøger</anonym> super godt. Da hun blev ansat i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> fik hun at vide af den davæ-rende formand, at det var forventningen; at hun så på medarbejdernes timer: <anonym>Sagsøger</anonym> havde rigtig mange overarbejdstimer. Der var flere medar-bejdere, der havde ophobet mange timer. Det var i hvert fald tre andre medar-bejdere; der havde mange timer. Hun var lige startet, og der gik 9-10 måneder; inden hun havde fået et tilstrækkeligt overblik over, hvor mange overarbejdsti-mer; der var tale om, og om timetallet blev ved med at vokse. På kontoret har man en kultur; hvor man siger godmorgen og farvel til hinanden. Man går rundt og hilser, når der er nogen på kontorerne. <anonym>Sagsøger</anonym> var der ikke så meget om morgenen. På det tidspunkt havde hun fået at vide; at han havde en bed and breakfast. Hun har ikke været efter <anonym>Sagsøger</anonym> De havde som sagt et godt samarbejde . Foreholdt <anonym>Sagsøgers</anonym> mail af 12. november 2021 (ekstrakten side 57) har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at der sagtens kan have været tale om en dobbeltbooking Det er der konstant:. De bli-ver hele tiden kaldt på af deres medlemmer; så de må ændre deres møder. <anonym>Person 5</anonym> der bliver nævnt i mailen; er en anden jurist; der også er personsagsbe-handler: Hun kan ikke huske; hvad hun meldte tilbage til <anonym>Sagsøger</anonym> men det er nok rigtigt; når han siger, at hun gav udtryk for; at han skulle priori- 22 tere ledersagen: Hun synes, det er mærkeligt; at hun blev bedt om at prioritere; da det er noget; som man normalt selv gør. Foreholdt mailkorrespondancen fra den 26.til den 30. november 2021 (ekstrakten side 59-64) og adspurgt; hvad for-løbet gik ud på, har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at hun var ude af huset som censor. Det er derfor; hun først fik svaret omkring kl. 18.00. <anonym>Person 6</anonym> der var koordinator; havde i første omgang spurgt <anonym>Sagsøger</anonym> da hun ikke selv kunne nå det. Det var præcis det, de havde aftalt. <anonym>Person 4</anonym> fik det svar 'tilbage fra <anonym>Sagsøger</anonym> at han ikke kunne tage opgaven. <anonym>Person 4</anonym> spurgte derfor vidnet; om det var, fordi de havde indgået andre aftaler. Hun spurgte <anonym>Person 4</anonym> om <anonym>Sagsøger</anonym> givet udtryk for, at det var; fordi han havde travlt. <anonym>Sagsøger</anonym> skrev, at han ikke syntes, at han skulle tage opgaven; fordi hun ikke mente, at han skulle honoreres særskilt herfor; som det var hans opfattelse; at hans andre kollegaer blev. Hun svarede tilbage; at det ikke var sådan; det var; og at de ikke var 'provisionslønnede. De måtte på-tage sig de opgaver; der var Hun havde aldrig prøvet dette før, og hun tænkte, at <anonym>Sagsøger</anonym> modarbejdede hende. Hun spekulerede på, om han var blevet sur på hende. <anonym>Sagsøger</anonym> har givet udtryk for, at han ville have en fratrædelsesaftale. Det er ikke noget; han blev presset til. De var nødt til at have en snak om hans overarbejdstimer 0g finde ud af, hvordan de kunne af-vikles. <anonym>Sagsøger</anonym> fandt selv et tidspunkt; hvor de kunne mødes. Han ville gerne have timerne udbetalt;, men det var ikke noget, de gjorde. De skulle finde en måde at afvikle timerne på. <anonym>Sagsøger</anonym> sagde så, at det behø-vede de ikke; for han ville gerne fratræde. Hvis der var nogen; der var presset; var det godt nok hende i dén situation: Den 16. september 2021 havde hun ind-tryk af, at de havde mange ledersager; 0g at der kun var én, der havde disse. Hun nåede derfor at gå lidt i panik. <anonym>Sagsøger</anonym> havde regnet ud, at han kunne holde op med at arbejde 14 dage senere. Hun sagde til ham; at det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da de skulle finde ud af, hvem der skulle have sagerne overdraget. <anonym>Sagsøger</anonym> svarede, at det ville være en god ide; at <anonym>Person 4</anonym> overtog hans arbejdsopgaver Hun spurgte <anonym>Sagsøger</anonym> hvor mange sager han havde, og han svarede, at han ikke havde nogen, da alle hans sager var afsluttede. Hun svarede, at det var fint nok; men hvor mange sager kom der ind? <anonym>Sagsøger</anonym> var helt rolig. Hun holdt fast i, at det ikke kunne blive om 14 dage. De fik sig så talt frem til en dato; der lå halvanden måned ud i fremtiden. <anonym>Sagsøger</anonym> havde opgjort ca. fire ugers afspadsering for meget. Da hun spurgte, hvorfor han havde gjort dette, svarede han; at det var noget; hun skulle give ham for lang 0g tro tjeneste. Hun var stadig ny; 0g hun oplyste; at hun ikke troede, at det var noget; som de gjorde. Hun gik til ledelsen; hvor hun fik at vide, at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ikke ind-går fratrædelsesaftaler. De lavede en ny beregning. Hendes administrative me- darbejder kom til at lave en fejl, så der kom for meget afspadsering på opgørel- sen. Det står hun på mål for. <anonym>Sagsøger</anonym> gav udtryk for, at han ikke længere ville tale med hende; 0g at forhandlingen nu overgik til tillidsrepræ-sentanten. Der gik et stykke tid, i hvert fald et par uger, og så kom tillidsrepræ - 23 sentanten ned og sagde til hende, at han ikke ville forhandle fratrædelse for <anonym>Sagsøger</anonym> fordi det, som <anonym>Sagsøger</anonym> havde bedt om, var us-mageligt og for meget over for de andre kollegaer. Tillidsrepræsentanten sagde; at hun derfor ikke skulle forvente; at der blev nogen forhandling med ham. Derefter hørte hun ikke noget fra <anonym>Sagsøger</anonym> Hun rykkede ham fak-tisk for et svar; men hun hørte ikke mere. Foreholdt <anonym>Sagsøgers</anonym> mail af 14. december 2021 og hendes brev af 15. december 2021 har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at hun ikke havde oplevet noget lignende tidligere. Normalt sendte <anonym>Sagsøger</anonym> en SMS; når han sygemeldte sig. Han plejede at skrive; at det var på grund af nakken; og at det bare var "i dag' eller at han "også tog 1 morgen med?"' Sygemeldingen den 14. december 2021 blev sendt pr. mail uden angivelse af, at det var nakken; det var galt med, 0g der stod, at det var 99 'indtil videre? Hun så sygemeldingen i lyset af det forløb, der havde været helt tilbage fra den 16. november 2021. Der var dels tale om mødet den 16. november 2021 med <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Person 4</anonym> de to gange, hun havde bedt <anonym>Sagsøger</anonym> om at tage en sag, hvor han havde afvist det, og at han havde givet udtryk for; at hun selv måtte gå ind og se hans sagsflow. Der var tale om flere unormale og optrappende episoder; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> havde vist sig trekantet på en måde, som hun ikke havde set før. Hun kunne ikke se, at der var andet at gøre end at bede ham om at fremsende en lægeer-klæring. Hun er trods alt arbejdsgiver; og de har sager, som de skal løse for de-res medlemmer. Samme dag skrev hun til tillidsrepræsentanten <anonym>Person 1</anonym> "GO" er deres journaliseringssystem. Hun kan klare sine egne sager, men hun skulle have hjælp både af en it-medarbejder og en anden medarbejder for at tilgå <anonym>Sagsøgers</anonym> sagsliste. Den 5.-6. december 2021 konstaterede hun så, at han ikke havde nogen sager. Hun var nødt til at vide, hvad det var; der skete, og hvad hun havde at gøre med. Adspurgt; hvorfor brevet af 15. de-cember 2021 blev sendt til <anonym>Sagsøger</anonym> med afleveringsattest, har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at det er sådan; man gør. Det gør man også i kom-munerne. Man kan ikke sende et brev til en sygemeldt medarbejders arbejds-mailadresse; da man ikke kan forvente, at den pågældende tilgår sine arbejds-mails. Man kan heller ikke sende et brev til den pågældendes private mailadresse; da den ikke er sikker. De har ikke e-Boks til andet end lønsedler; Foreholdt sit brev af 3.januar 2022 til <anonym>Sagsøger</anonym> har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at hun skrev "retmæssigt?' fordi hun kunne se, at <anonym>Sagsøger</anonym> var trekantet og trappede op. Hun gjorde det tydeligt. Om formule-ringen 99 'ansættelsesretlige konsekvenser? har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at det var for at give udtryk for, at det var alvorligt. Hun havde brug for en er-klæring fra <anonym>Sagsøgers</anonym> læge om, at han var retmæssigt sygemeldt; 0g hvor lang tid hun kunne forvente; at han ville være det. Det er en arbejdsgivers helt almindelige ret. Hun forventede, at hun fik en sådan erklæring fra ham. Foreholdt lægeerklæringen af 5. januar 2022 har <anonym>Vidne 1</anonym> forkla-ret, at det ikke fremgår af erklæringen; at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg, eller hvor lang tid fraværet forventedes at ville vare. Hun gav ovenikøbet <anonym>Sagsøger</anonym> 24 16 dages ekstra frist. Hun bad ikke om, at lægeerklæringen skulle foreligge mellem jul og nytår Hun accepterede, at <anonym>Sagsøger</anonym> først skulle til læge i begyndelsen af januar. Adspurgt om brugen af ordet "obstruk-tion' i brevet af 7 januar 2022 har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at hun skrev dette, fordi <anonym>Sagsøger</anonym> modarbejdede et fornuftigt samarbejde. Han ville hele tiden diskutere med hende. De har ikke haft andre bortvisnings-sager 1 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> i den tid, hun har været ansat. Adspurgt om blomster-buketten; som <anonym>Sagsøger</anonym> angiveligt modtog samme dag som hørings-skrivelsen; har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at det er et automatisk system; der kører udenom hende. De har en sygefraværspolitik i <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> hvorefter en medarbejder, der har haft 14 dages sygefravær; eller som er kom-met ud for noget alvorligt;, får tilsendt en buket. Det er noget; som sekretæren ordner. Bortvisningen har overhovedet intet med <anonym>Sagsøgers</anonym> eventu-elle handicap at gøre. Den har heller ikke noget med hans alder at gøre. Hun har aldrig tænkt på <anonym>Sagsøger</anonym> som én, der er handicappet:. Da hun blev ansat i <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> arbejdede <anonym>Sagsøger</anonym> på fuld tid. Han blev honoreret med 50 pct. ekstra overarbejde i en periode på tre måneder. Det var en aftale; som han havde indgået med den tidligere formand. Det er næsten halvdelen af de ansatte i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> der er ældre end 60 år: <anonym>Sagsøger</anonym> fortalte, at han havde en arbejdsskade i form af whiplash. Hun har som sagt aldrig tænkt på <anonym>Sagsøger</anonym> som én, der er handicappet. Hun har heller ikke studset over antallet af sygemeldinger: 12021 var han sygemeldt fire gange i de første 10 måneder Det er det samme antal sygemeldinger; som han havde i november måned. Det var først efter; tvisten om ekstra honorering var opstået; at der blev et så stort sygefravær:. Hun er aldrig blevet spurgt af <anonym>Sagsøger</anonym> om en $ 56-erklæring. Hvis hun var blevet spurgt, ville hun til enhver tid have sagt ja. Det er en win-win-situation for en arbejdsgiver De har lige gennemført en psykisk APV. Man kan score fra 0 til 100,0g hendes score er ca. 76. Hun scorer højt på punktet "samarbejde med sekretariatslederen? Det er en høj score når henses til, at de lige har været igennem en afskedigelsesrunde på grund af økonomien. Gennemsnittet på landsplan er en score på ca. 54. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke været til MUS-samtale. Hun tiltrådte først i november 2020, 0g man skal have kendt hinanden i et års tid, for at man kan afholde en ordentlig MUS-samtale. Da hun tiltrådte sin stilling; havde hun en forvent- ningsafstemningssamtale med alle medarbejderne. Adspurgt, hvem der har ar- bejdet med lederopgaverne, efter at <anonym>Sagsøger</anonym> blev sygemeldt; har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at det har hun gjort. Hun har stadigvæk disse opgaver. Det har overrasket hende helt vildt, at der ikke er ret mange opgaver. Der er gennemsnitligt en sag om måneden; hvor hun er nødt til at rykke ud en-ten telefonisk; på et Teamsmøde eller fysisk. Hun har kun været ude fysisk seks gange på halvandet år. Derudover er der et par henvendelser; hvor hun har gi-vet sparring til en leder. Hun kan høre på sine kolleger; at det er det samme bil-lede i andre fagforeninger. Hun bruger meget mindre end 28 timer om ugen på lederopgaverne. Opgaverne fylder måske en time om ugen. De har i øvrigt ikke 25 ret mange ledermedlemmer. Hun troede, at der var travlt på området. Fore-holdt sin mail af 15. december 2021 til <anonym>Person 1</anonym> har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at hun skrev til tillidsrepræsentanten; fordi <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ville give hende et indblik i sit sagsflow. Han havde to gange modsat sig at hjælpe med at tage en sag, og hun havde fundet ud af, at der ikke lå nogen opgaver hos ham. Hun kan ikke indkalde en sygemeldt medarbejder til en tjenstlig samtale. Hun var ret chokeret over forløbet og den modstand, der var fra <anonym>Sagsøgers</anonym> side. Hun vidste, at hun skulle gøre noget, når han kom tilbage; men så sygemeldte han sig. Temaet for den tjenstlige samtale skulle være, at <anonym>Sagsøger</anonym> obstruerede deres samarbejde. Dels ville han ikke påtage sig de to opgaver; dels ville han ikke give hende adgang til sit sagsflow De skulle også have en samtale om hans sagsflow. Det var hendes tanke; at samtalen skulle munde ud i en tjenstlig advarsel. Hun ville også tale med ham om, at han ikke havde nogen opgaver. Som ansat har man det meget frit i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Man kommer og går, og man styrer selv sine timer og sine sager. Hvis man mangler arbejdsopgaver; går man ind til kollegaen på na-bokontoret; eller også går man til sekretariatslederen og siger; at man har luft i sin kalender. Hun havde forestillet sig at <anonym>Sagsøgers</anonym> sagsbelastning måtte være høj, når han havde så mange overarbejdstimer:. Hun var på vej ind i en dialog med ham om, hvordan timerne skulle afvikles, da han gav udtryk for, at han ikke havde nogen sager; og at han kunne fratræde om 14 dage. Foreholdt brevet af 15.december 2021 og adspurgt, hvor mange gange hun har havde sendt sådanne breve med afleveringsattest;, har <anonym>Vidne 1</anonym> forkla-ret; at hun ikke havde gjort dette tidligere Adspurgt, hvor mange gange hun har bedt om en varighedserklæring; har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at hun aftalte med en anden ansat; der var sygemeldt på grund af graviditetsge-ner; at den pågældende skulle aflevere en lægeerklæring, så de kunne søge re-fusion. Foreholdt <anonym>Sagsøgers</anonym> mail af 14. december 2021 (ekstrakten side 102-103) har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at hun ikke overvejede, om længden af meddelelsen gjorde; at SMS ikke var et egnet medie til at sende den på Hun bemærkede, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke skrev "hej" og at han skrev at han var "sygemeldt indtil videre? Det var meget anderledes end den måde, som de plejede at kommunikere på. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun blev formand for <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> den 6. oktober 2022. Hun havde været næstformand, siden fusionen omkring 2006. Før den tid var hun ansat i det gamle <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> Hun har kontor på <anonym>Adresse</anonym> 1 Kolding, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> arbejder; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> arbejdede. Hun har meget udadvendt arbejde. Efter at hun er blevet for-mand, har hun kun sager i Vejle, hvor hun kører ud til diverse forhandlinger. Hun sørger imidlertid for at komme på kontoret i Kolding hver dag; Sager om afskedigelse eller bortvisning af en medarbejder kommer op i hele den politiske ledelse, hvor de er fem personer:. De holder møder i den politiske ledelse ca. hver 14. dag <anonym>Vidne 1</anonym> deltager i møderne. På møderne hører de 26 om, hvad der er af 'udfordringer; 0g der udveksles ris og ros med sekretariatet. Hun har aldrig hørt tale om, at man påtænkte at afskedige <anonym>Sagsøger</anonym> på grund af handicap. Der er aldrig nogen; der er blevet afskediget på grund af handicap i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> De overholder alt, hvad der er lavet af regler fra centralt hold. De har tidligere beskæftiget personer; der var handicappede. Her har de sørget for at stille alle de nødvendige ressourcer til rådighed, for at de pågældende har kunne udføre deres arbejde. De har aldrig afskediget nogen på grund af alder. Selv bliver hun 63 i år Der er mindst én ansat; der er 67 år, og der er et par andre, der nærmer sig 65 år. Ellers har de ansatte ned til 27 år. De ser på, hvilke kvalifikationer folk har. De har i et par tilfælde ansat nogle; der kunne gå på efterløn et par år senere. For den enes vedkommende endte det med, at hun blev så glad for at være hos <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> at hun blev et år ek-stra. De har et MED-udvalg bestående af tillidsrepræsentant; arbejdsmiljøre-præsentant og en fra a-kassen. Sekretariatslederen 0g formanden deltager altid Der har aldrig været klager over <anonym>Vidne 1's</anonym> ledelsesstil eller fa-con. Adspurgt; om der er blevet gennemført en trivselsundersøgelse; har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret, at som hun husker det; så fik <anonym>Vidne 1</anonym> 75 ud af 100 point. Den tidligere sekretariatsleder var oppe på et par point mere i for-bindelse med en tidligere trivselsundersøgelse. Middel er 50 point, så 75 point er faktisk ret flot. Ipolitisk ledelse er de blevet orienteret om bortvisningen i ho-vedtræk. Baggrunden var; at der ikke blev indleveret de ting; der blev bedt om. Hvis et medlem kom til <anonym>Sagsøger</anonym> med en tilsvarende henvendelse fra sin arbejdsgiver; er hun ikke i tvivl om, at han ville have sagt til medlemmet; at den pågældende skulle tage fat i sin arbejdsgiver og få det plads hurtigst mu-ligt. Som formand deltager hun ikke i den daglige ledelse af sekretariatet. Hun er med til at lave rammerne for sekretariatets arbejde. Tidligere var det forman-den; der både havde det ledelsesmæssige og det politiske; men nu er de blevet så store, at det er for stor en mundfuld. Derfor er der blevet ansat en sekretari-atsleder. De er en fagforening, og derfor vil de behandle deres egne ansatte præcis efter de forskrifter; der foreligger <anonym>Vidne 1</anonym> deltager i mø-derne i politisk ledelse 0g i bestyrelsesmøderne. Der har ikke været nogen hen-vendelser fra <anonym>Sagsøger</anonym> til vidnet. Hvis man som ansat er gået til se-kretariatslederen; og der ikke er blevet handlet på ens henvendelse, vil det være naturligt at gå til hende som det næste led i systemet. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 3. ANBRINGENDER 27 Til støtte for den principale påstand gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> bortvisning af <anonym>Sagsøger</anonym> var uberettiget og i strid med forskelsbehand-lingsloven: Bortvisningen var uberettiget Det gøres gældende, at forløbet omkring indhentelse af lægeerklæring efter <anonym>Sagsøgers</anonym> sygemelding den 14. december 2021 ikke kan berettige til en bortvisning. <anonym>Sagsøger</anonym> erkender; at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> anmodning om lægeerklæ-ring af 15. december 2021 (bilag 1) må anses for at være kommet frem til ham ved postvæsenets aflevering af brevet i hans brevkasse. Det har imidlertid ingen be- tydning for spørgsmålet om opfyldelse at kravet om lægeerklæring, at <anonym>Sagsøger</anonym> først læste brevet den 22. december og derfor ikke kunne overholde den fastsatte tidsfrist den 23. december; idet <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> i brev af 3.januar 2022 (bilag 3) dels har anerkendt; at den oprindelige anmodning var uretmæssig, dels har fastsat ny frist for indlevering af lægeerklæring "i umiddelbar tilknyt-ning til det planlagte lægebesøg den 5. januar?' <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> var ikke den 15.december 2021 berettiget til at stille krav om lægeerklæring med skøn over varig-heden; 0g den manglende overholdelse af den oprindelige frist kan således ikke indgå i et grundlag for bortvisning. Allerede derfor er bortvisningen uberettiget; da det i bortvisningsbrevet af 4. februar 2022 (bilag 10) anføres som primær bort- visningsgrund, at <anonym>Sagsøger</anonym> 99_ 'ikke har fremsendt lægelig dokumenta-tion for [sit] sygefravær 0g den forventede varighed heraf som anmodet om af <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ved brev af den 15. december 2021= [ Selv hvis det lægges til grund, at bortvisningen reelt er begrundet med, at læge - erklæringen af 5.januar 2022 (bilag 4) ikke opfyldte kravet om en lægelig prog - nose for sygemeldingens varighed, er bortvisningen ikke berettiget. Det er ube - strideligt; at lægen ikke forholdt sig til spørgsmålet om varighed, men det gøres gældende; at uanset dette faktum er en bortvisning med denne begrundelse uproportional under de foreliggende omstændigheder; <anonym>Sagsøger</anonym> der ikke var herre over, hvad lægen valgte at skrive i sin er- klæring, anførte udtrykkeligt i sin fremsendelse af erklæringen til <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> (bilag 5), at han forventede at genoptage arbejdet mandag den 17.januar 2022, det vil sige 11 dage (og for <anonym>Sagsøger</anonym> 4 arbejdsdage) efter frem- sendelsen. Det gøres gældende; at såfremt <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ikke ville stille sig tilfreds med denne tilkendegivelse i kombination med lægens beskrivelse af syg- dommen; havde en proportional reaktion været fornyet krav om lægeskøn over uarbejdsdygtighedens varighed, gerne med en kort frist 0g eventuelt kombineret med et varsel om, at manglende efterlevelse kunne få ansættelsesretlige konse - kvenser: Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> radikale reaktion på den utilfredsstil-lende lægeerklæring tillige er urimelig i lyset af det meget korte varsel, hvormed erklæringen blev krævet. <anonym>Vidne 1</anonym> krævede i brev af 3. januar 28 2022, modtaget den 5.januar (bilag 3), erklæringen fremsendt i umiddelbar til- knytning til <anonym>Sagsøgers</anonym> lægekonsultation samme dag, som brevet blev modtaget. Det gøres gældende, at der under disse omstændigheder 0g idet det tidligere krav af 15. december 2021 som nævnt er en nullitet ingen skadevirk-ning for <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> ville være forbundet med at stille krav om "udbed-ring? af lægeerklæringen. I bortvisningsskrivelsen har <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> endvidere introduceret et yderli- gere, aldeles udokumenteret bortvisningsgrundlag i form af "obstruktion mod <anonym>Vidne 1's</anonym> ledelsesanvisninger; Det bestrides som urigtigt; at <anonym>Sagsøger</anonym> har obstrueret eller i øvrigt nægtet at følge ledelsens anvis-ninger på den måde, det beskrives i bortvisningsbrevet. De drøftelser; der i efter-året 2021 var om tilrettelæggelse af arbejdstid og prioritering af opgaver; var alene en følge af øget arbejdspres kombineret med det omtalte sygefravær hos <anonym>Sagsøger</anonym> Der kan derudover næppe herske tvivl om, at kommunika-tionen mellem medarbejder og ledelse i denne situation har været hæmmet af de samarbejdsvanskeligheder; <anonym>Vidne 1</anonym> udviste i forhold til <anonym>Sagsøger</anonym> Det bestrides, at <anonym>Sagsøger</anonym> inovember 2021, som hævdet af sagsøgte; skulle have optrådt "forurettet og trekantet? eller have nægtet at "efterkomme le-delsens anvisninger i forhold til varetagelsen af arbejdsopgaverne" og det bestri-des som urigtigt; at Djøfi brev af 1. februar 2022 (bilag 9) angiveligt stiltiende skulle have accepteret dette synspunkt. <anonym>Sagsøgers</anonym> vilje til at efterkomme ledelsens ønsker om arbejdets tilret-telæggelse illustreres af den som bilag 14 fremlagte mail af 22. november 2021, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> anmoder <anonym>Vidne 1</anonym> om ledelsesmæssigt at prioritere mellem to konkurrerende møder (sager), som var booket samtidig i <anonym>Sagsøgers</anonym> kalender. Imidlertid ville de omtalte forhold vedrørende samarbejde, selv såfremt de var virkelige og dokumenterede, ikke kunne begrunde bortvisning. Hvis det var <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> opfattelse; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke gjorde fyldest i sin stil-ling på grund af utilfredsstillende opgaveløsning, kunne dette eventuelt udgøre et grundlag for afskedigelse med lovligt varsel (efter iagttagelse af forskelsbe-handlingslovens krav; jf. nedenfor), men de beskrevne forhold har ikke en sådan karakter af grov misligholdelse af ansættelsesforholdet; at bortvisning ville være berettiget. Det gøres gældende; at den som bilag C fremlagte mail af 15. december 2021 til <anonym>Sagsøgers</anonym> tillidsrepræsentant~ som <anonym>Sagsøger</anonym> ikke blev gjort bekendt med " dokumenterer; at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ikke anså de påberåbte uoverensstemmelser vedrørende arbejdsopgaver som en bortvisningsgrund, da der i så fald ikke ville være behov for overvejelser om en tjenstlig samtale. At de hævdede problemer langt senere er gjort gældende som begrundelse for bortvis-ningen er således en fuldstændig efterrationalisering. 29 Dertil kommer; at selv såfremt <anonym>Sagsøgers</anonym> adfærd i efteråret 2021 isole-ret set kunne begrunde en bortvisning hvilket som anført bestrides har <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> fortabt sine misligholdelsesbeføjelser ved passivitet. De forhold, der i bortvisningsbrevet (bilag 10) bebrejdes <anonym>Sagsøger</anonym> som "obstruktion" er i sagens natur ophørt senest forud for sygemeldingen den 14. december 2021 men først ved bortvisningsbrevet af 4. februar 2022, altså mere end 1'/ måned se-nere, påberåbes de som bortvisningsgrund. Det bemærkes i den forbindelse; at den helt kortfattede 0g u-underbyggede henvisning til "obstruktion? i varslet om bortvisning af 7.januar 2022 (bilag 6) sammenkædes med <anonym>Sagsøgers</anonym> sygemeldinger i november 2021, hvorfor den mere detaljerede beskrivelse af "ob-struktion" som nødvendigvis må være udøvet; når <anonym>Sagsøger</anonym> har væ-ret på arbejde ~ der introduceres i selve bortvisningsskrivelsen ikke kan anses på-beråbt af <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> før end med bortvisningen af 4. februar 2022. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> passivitet med hensyn til bortvisning på grund af den hæv- dede "obstruktion? underbygges iøvrigt i det hele af det i bilag C anførte, herun-der <anonym>Vidne 1's</anonym> betragtninger om emnets manglende hastende ka-rakter: For fuldstændighedens skyld bemærkes, at selv hvis den kortfattede 0g uforståe-lige henvisning til "obstruktion? 1 varslingsbrevet af 7.januar kunne anses at dække den senere påberåbte bortvisningsgrund, er arbejdsgivers reaktion på de omhandlede forhold fremkommet mere end 3 uger efter deres ophør; hvorfor der også i dette tilfælde foreligger rettighedsfortabende passivitet. Idet bortvisningen var uberettiget; tilkommer der <anonym>Sagsøger</anonym> løn svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel, det vil sige løbende måned plus 6 måneder; fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens $ 2 a ved 20 års ansættelse samt godtgørelse; jf. nedenfor. Den uberettigede bortvisning udgør diskrimination på grund af handicap Det gøres gældende; at uberettiget bortvisning begrundet i sygefravær; som var en følge af <anonym>Sagsøgers</anonym> handicap; er forskelsbehandling i strid med for - skelsbehandlingslovens $ 2 Handicapbegrebet er ikke defineret i loven; men det følger af retspraksis (se bl.a U.2010.2125H), at begrebet "handicap' i beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således; at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom; når denne sygdom medfører en begræns-ning som følge af bl.a. fysiske; mentale eller psykiske skader; som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt 0g effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed I <anonym>Sagsøgers</anonym> tilfælde foreligger en sådan varig funktionsnedsættelse; som var <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> fuldt bekendt gennem en lang årrække og i øvrigt er beskrevet nøje i lægeerklæringen af 5.januar 2022 (bilag 4). 30 At det foreliggende handicap er den reelle grund til, at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ønskede at bringe ansættelsesforholdet til ophør; underbygges tydeligt af, at der i bortvis- ningsskrivelsen (bilag 10) flere steder henvises til <anonym>Sagsøgers</anonym> sygefra-vær som følge af nakkelidelsen; og herunder besværer <anonym>Vidne 1</anonym> sig over, at hun selv i perioder under <anonym>Sagsøgers</anonym> sygdom har været nødt til at varetage hans arbejdsopgaver: At ledelsen i <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har haft et udtalt øn-ske om at skille sig af med <anonym>Sagsøger</anonym> ses tillige af <anonym>Vidne 1's</anonym> forespørgsler om, hvornår <anonym>Sagsøger</anonym> påtænkte at gå på pension. Dette kunne i sig selv indikere, at den uberettigede bortvisning tillige er udtryk for aldersdiskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven; men i sammen-hængen forekommer forespørgslerne snarere at have sammenhæng med et ønske om at blive fri for det oplevede besvær med at have en handicappet medarbejder beskæftiget. Afskedigelse (men ikke bortvisning) af en handicappet medarbejder kan efter omstændighederne være nødvendigt og lovligt; hvis den pågældende ikke er kompetent; egnet eller disponibel til at udføre sit arbejde, og dette ikke kan af- hjælpes ved de tilpasningsforanstaltninger; som det efter ligebehandlingslovens $ 2 a påhviler arbejdsgiveren at iværksætte. I dette tilfælde, hvor det banale pro-blem med lægeerklæringens indhold blev brugt som påskud for at skille sig af med en medarbejder; hvis funktionsindskrænkninger tydeligvis generede sekre-tariatschefen; er det dels ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var kompe-tent; egnet og disponibel; dels var ingen tilpasningsforanstaltninger overvejet endsige forsøgt. Det følger af forskelsbehandlingslovens $ 7, stk. 1, at personer; hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af 88 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. Det gøres med henvisning til praksis efter bestemmelsen gældende; at ved afbrydelse på grund af handicap af et ansættelsesforhold på over 20 års varighed, skal godtgørelsen fastsættes til 12 måneders løn. Særligt om bevisbyrde Forskelsbehandlingslovens $ 7 a bestemmer; at hvis en person; der anser sig for krænket, jf. 88 2-4, påviser faktiske omstændigheder; som giver anledning til at formode; at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling påhviler det modparten at bevise; at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det gøres gældende; at med den uberettigede bortvisnings sammenhæng med <anonym>Sagsøgers</anonym> sygefravær betinget af hans handicap samt med bortvis-ningsbrevets henvisninger til hans generelle sygefravær af samme grund, er der påvist omstændigheder som omtalt i $ 7 a, hvorfor bevisbyrden i sagen påhviler <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> For fuldstændighedens skyld gøres det gældende; at hvis det måtte blive fast-slået; at <anonym>Sagsøger</anonym> har bevisbyrden; er denne løftet; jf. ovenstående ar-gumentation. 31 Den subsidiære påstand Det gøres af de ovenfor anførte grunde gældende, at bortvisningen af <anonym>Sagsøger</anonym> var uberettiget; uafhængigt af spørgsmålet om diskrimination på grund af handicap. Såfremt <anonym>Sagsøger</anonym> ikke findes at have været udsat for diskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven; tilkommer der ham derfor løn for det lov-mæssige opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens $ 2 a ved 20 års ansættelse samt godtgørelse for uberettiget bortvisning i medfør af funktionærlovens 8 2b Da <anonym>Sagsøger</anonym> ved den uberettigede bortvisning havde været ansat i <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> imere end 20 år, bør godtgørelsen fastsættes til 6 måneders løn, jf. funktionærlovens 8 2 b, stk. 2 Den mere subsidiære påstand Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende; at såfremt retten måtte finde; at <anonym>Sagsøger</anonym> er bortvist med urette, men at godtgørelsen efter funktionærlovens $ 2 b bør udmåles til mindre end 6 måneders løn, tilkom-mer der <anonym>Sagsøger</anonym> løn for det lovmæssige opsigelsesvarsel samt godt-gørelse for uberettiget bortvisning efter rettens skøn: <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 1. Sagens tema 1.2 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> gør gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> bevidst valgte at ignorere <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> an- modning om lægelig dokumentation for lovligt forfald på grund af sygdom; jf. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> breve af 15. december 2021, bilag 1, 0g af 3.januar 2022, bilag 3, uagtet at det i brevet af 3.januar 2022 ud-trykkeligt var anført; at manglende fremsendelse af den krævede do- kumentation ville få ansættelsesretlige konsekvenser; 0g at <anonym>Sagsøger</anonym> derved groft 0g bevidst misligholdt helt åben-bare forpligtelser i ansættelsesforholdet ved ikke at fremsende læge-lig dokumentation for sygdom. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> bestrider; at bortvisningen har haft nogen som helst sammenhæng med, om <anonym>Sagsøger</anonym> eventuelt skulle være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. 32 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> bestrider; at bortvisningen haft noget at gøre med <anonym>Sagsøgers</anonym> alder: Der er ikke påvist faktiske omstændigheder; som med nogen rimelighed kan give grundlag for at formode, at der skulle have været tale om forskels - behandling på grund af handicap eller alder. <anonym>Sagsøger</anonym> blev ikke bortvist på grund af en funktionsnedsættelse eller på grund af alder, men fordi han groft og bevidst tilsidesatte væsent-lige forpligtelser i ansættelsesforholdet. Bortvisningen var en helt adækvat sanktion over for en misligholdelse af denne karakter under de forelig-gende omstændigheder; Bortvisningen var retmæssig, 0g der er ikke grundlag for at tilkende ham godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingslovens regler eller i medfør af funktionærlovens $ 2 b. 1.3 Subsidiært gør <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> gældende; at en opsigelse med varsel ville have været retmæssig under hensyn til <anonym>Sagsøgers</anonym> adfærd i tiden op mod bortvisningen; og herunder i forbindelse med hans tilsidesættelse af de retmæssige krav om at fremkomme med dokumentation for lovligt forfald på grund af sygdom I den situation ville <anonym>Sagsøger</anonym> derfor i tilfælde af en opsigelse med varsel ikke have været berettiget til godtgø-relse; hverken i henhold til funktionærlovens$ 2 b eller efter reglerne i for- skelsbehandlingsloven. 1.4 Antager retten; at <anonym>Sagsøger</anonym> skal stilles, som var han opsagt med varsel, andrager hans krav derfor alene erstatning for løn i opsigelsesperio-den 0g godtgørelse i medfør af funktionærlovens $ 2 a. Med hensyn til er-statning for løn i opsigelsesperioden gør <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> har tabsbegrænsningspligt; 0g at hans krav ud over løn i minimalerstatningsperioden derfor skal reduceres med den indkomst; han har haft eller kunne have oppebåret ~ fra anden beskæftigelse i opsigelses- perioden. Endvidere vil han skulle stilles; som havde han afviklet ferie i vi- dest muligt omfang i den stipulerede opsigelsesperiode. <anonym>Sagsøger</anonym> har efter det i replikken oplyste ikke iagttaget sin tabs - begrænsningsforpligtelse; derved at han ikke effektivt har søgt anden be- skæftigelse i den stipulerede opsigelsesperiode. Hans krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden kan derfor maksimalt svare til 3 måneders løn (minimalerstatning) jf: funktionærlovens $ 3. Ferie må anses som afviklet i videst muligt omfang, hvorfor der alene er krav på feriegodtgørelse af den sidste månedsløn. Har bortvisningen være uberettiget har <anonym>Sagsøger</anonym> således alene krav på følgende beløb: 33 <table> \|:------------------------------------------\|:---------------\|:---------------------------------\| \| \| \| Beregningsgrundlag \| \| Minimalerstatning svarende til 3 mdr. løn \| 109.551,48 kr: \| 36.519,16 x 3 \| \| 8 2a godtgørelse svarende til 3 mdr. løn \| 109.551,48 kr: \| 36.519,16 x 3 \| \| Pension 16,5 % \| 36.153,97 kr. \| 16,5 % af (109.551,48 x 2) \| \| Feriegodtgørelse 12,5 % af løn \| 4.565,00 kr: \| 12,5 % af 1 mdr: løn a 36.519,16 \| \| Ialt \| 259.821,93 kr. \| \| </table> 1.5 Mest subsidiært bestrid er <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> at en eventuel godtgørelse skal udmåles til de i stævnin gen krævede beløb. Antager retten; at <anonym>Sagsøgers</anonym> retsstilling er b levet krænket; har dette under hensyn til sagens omstændigheder ikke h aft en grov karakter. En eventuel godtgørelse bør derfor udmåles til et mi ndre beløb. 4 <anonym>Sagsøger</anonym> eft erkom ikke det retmæssige krav om at frem sende dokumentation for lov ligt forfald i form af lægerklæring 4.1 <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> anmo dede ved brev af 15. december 2021 om lægelig do-kumentation for den for ventede varighed af <anonym>Sagsøgers</anonym> syg efra-vær, bilag 1.I brevet var anført en rimelig frist (til den 23. december 2021) til fremskaffelse af lægeerklæringen. Brevet blev sendt med afleveringsat-test. 4.2 <anonym>Sagsøger</anonym> meddelte i sin e-mail af 23. december 2021, bilag 2, at han først samme dag havde set brevet i sin postkasse. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> gør gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> bærer den fulde risiko for, at han ikke var blevet bekendt med brevet forinden. Ie-mailen af 23. december 2021, bilag 2, problematiserede <anonym>Sagsøger</anonym> hvilken type attest du ønsker at modtage selv om det må have været ganske åbenbart;, at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ønskede dokumentation for sygefra- været. 4.3 I <anonym>Sagsøgte (Fagforening)s</anonym> svar af 3.januar 2022, bilag 3, anførte sekretariatslede-ren: Jeg har den 15. december 2021 anmodet om en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit sygefravær: Retmæssigt burde jeg have bedt om lægelig dokumentation for dit sygefravær 39 Ordlyden udlægges i stævningen; som at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> skulle have er-kendt, at kravet om lægeerklæring i brevet af 15. december 2021 var uret - mæssigt 34 Dette bestrides. Efter sammenhængen er meningen tydeligvis; at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> blot indrømmede; at man kunne have udtrykt sig mere præcist i brevet af 15. december 2021. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> anførte videre i brevet af 3.januar 2022, bilag 3: Henset til at du forsat er sygemeldt opretholdes anmodningen en erklæring fra din læge omkring den forventede varighed af dit fravær Jeg vil bede om, at denne fremsendes til mig i umiddelbar tilknytning til det plan-lagte lægebesøg den 5 januar; du har oplyst mig om. En manglende fremsendelse af den ønskede lægelige dokumentation vil få ansættel-sesretlige konsekvenser: 4.4 <anonym>Sagsøger</anonym> valgte at fremsende en helt intetsigende erklæring fra lægen om sin almene tilstand, bilag 4. Lægeerklæringen omtaler ikke med et ord sygefraværet; og erklæringen dokumenterer ikke; at der forelå lov-ligt forfald. 4.5 Under hensyn til, at <anonym>Sagsøger</anonym> to gange var blevet anmodet om at fremskaffe en lægerklæring, at han i anmodningen af 3.januar 2022 ud-trykkeligt var blevet advaret om, at det ville få ansættelsesretlige konse-kvenser; hvis han ikke fremsendte denne dokumentation; 0g efter indhol-det af hans e-mail af 6. januar 2022, må <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> lægge til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> helt bevidst valgte at misligholde sin forpligtelse til at aflevere dokumentation for sygefravær; hvorfor han måtte betragtes som udeblevet uden lovlig grund. Der forelå derfor en grov væsentlig og bevidst misligholdelse af helt grundlæggende forpligtelser i ansættelsesforholdet; hvorfor bortvisningen var berettiget. <anonym>Sagsøger</anonym> og Djøf har ej heller i forbindelse med den efterføl-gende partshøring fremlagt dokumentation for, at der forelå sygdom: Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. <anonym>Sagsøgte (Fagforening</anonym> har herunder præciseret; at spørgsmålet om obstruk-tion er et bevisdatum og ikke Rettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøger</anonym> blev ansat hos <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> den 1.januar 2001. På tids- punktet for bortvisningen havde han således været ansat i virksomheden i 21 år 35 Efter <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring sammenholdt med indholdet af lægeer-klæringen af 5. januar 2022 lægges det til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> pådrog sig piskesmældslæsioner i 1995 og 2015,0g at han som følge heraf i mange år har haft kroniske nakkesmerter: Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> under ansættelsen havde sygeperioder af en eller få dages varighed som følge af nakkesmerterne. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har oplyst; at <anonym>Sagsøger</anonym> fra den 23. februar til den 24. november 2021 meldte sig syg seks gange, hvoraf de fire sygemeldinger skete med angivelse af, at der var tale om nakkesmerter; og de to sygemeldin-ger var uden angivelse af årsag Efter bevisførelsen; herunder <anonym>Sagsøgers</anonym> <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaringer; lægges det endelig til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> under ansæt-telsen hverken har modtaget påtaler eller advarsler vedrørende kvaliteten af sit arbejde. Det fremgår dog af bortvisningsskrivelsen af 4. februar 2022, at han ved en enkelt lejlighed i 2016 fik en skriftlig advarsel, som ikke har betydning for denne sag. <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har begge forklaret;, at det ikke har været kutyme at anmode om en lægeerklæring allerede dagen efter en syge-melding og det må lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke forud for den 15. december 2021 er blevet bedt om at bedt om at indlevere en lægeerklæring i anledning af en sygemelding. Ved brev af 3.januar 2022 opretholdt <anonym>Vidne 1</anonym> anmodningen om en erklæring fra <anonym>Sagsøgers</anonym> læge omkring den forventede varig-hed af hans fravær og bad om, at erklæringen blev fremsendt i "umiddelbar til-knytning? til hans lægebesøg den 5. januar 2022. Efter forløbet, herunder at <anonym>Sagsøger</anonym> den 6. januar 2022 fremsendte lægeerklæringen af 5.januar 2022 til <anonym>Vidne 1</anonym> og i forbindelse hermed oplyste, at han ville være raskmeldt igen fra den 17.januar 2022, finder retten; at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>(Fagforening)</anonym> ikke har godtgjort, at <anonym>Sagsøger</anonym> har udvist en adfærd, der kan betragtes som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesfor-holdet; 0g virksomheden har derfor ikke været berettiget til at bortvise <anonym>Sagsøger</anonym> Retten har herved bl.a. lagt vægt på <anonym>Sagsøgers</anonym> forkla-ring om, at han først så brevet af 3. januar 2022, efter at han havde været hos læ-gen; og at han efter den 6. januar 2022 kun ville være sygemeldt i yderligere 4 arbejdsdage; da han ifølge senioraftalen havde fri om fredagen. Den omstæn-dighed, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke anmodede sin læge om en fornyet erklæ-ring efter at have modtaget høringsbrevet af 7.januar 2022, kan ikke føre til en anden vurdering. 36 Retten finder heller ikke; at forløbet vedrørende sygemeldingen har berettiget <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> til at opsige <anonym>Sagsøger</anonym> med normalt varsel. Det be-mærkes herved, at en påtale eller advarsel efter rettens opfattelse måtte anses for at være en passende sanktion. <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> har gjort gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have søgt anden beskæftigelse i den stip- ulerede opsigelsesperiode. Retten finder; at modtagelse af pension ikke fritager en opsagt medarbejder fra at iagttage sin tabsbegrænsningspligt; jf. herved bl.a. Sø- og Handelsrettens dom af 22. november 2021 (Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 759). <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at gik på pension den 1 marts 2022, 0g at han på grund af sin alder og det specielle område, han har arbejdet med, ikke har søgt andre stillinger: <anonym>Sagsøger</anonym> har derfor ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, og han har alene krav på minimalerstatning svarende til 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens 8 3, stk. 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har desuden krav på en godtgørelse på 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens $ 2 a Retten finder ikke; at <anonym>Sagsøger</anonym> har påvist faktiske omstændigheder; som giver anledning til at formode; at <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> ved bortvisningen har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling af ham på grund af hans funk- tionsnedsættelse. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende <anonym>Sagsøger</anonym> en godtgørelse efter $ 7, stk I,jf. $ 2, stk. 1,i lov om forbud mod forskelsbe - handling på arbejdsmarkedet m.v. Retten finder derimod, at <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af bortvisningen har krav på en godtgørelse efter funktionærlovens $ 2 b. Under hensyn til at <anonym>Sagsøger</anonym> havde været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 21 år, 0g ef-ter en samlet vurdering af sagens øvrige omstændigheder finder retten; at godt-gørelsen bør fastsættes til 4 måneders løn. Efter det anførte tager retten herefter <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand til følge med 453.452,98 kr. Beløbet fremkommer således: Løn for 'perioden 5.-28. februar 2022 Minimalerstatning jf. funktionærlovens 8 3, stk 1, 3 måneder á 36.519,16 kr. Feriegodtgørelse 12,5 % af 139.334,79 kr: 37 Godtgørelse efter funktionærlovens $ 2 a, 3 måneder á 36.519,16 kr: Pensionsbidrag 16,5 % af 248.892,27 kr: Godtgørelse efter funktionærlovens $ 2 b 4 måneder á 36.519,16 kr: Ialt Retten bemærker, at der ikke er beregnet feriegodtgørelse af godtgørelser efter funktionærlovens $ 2 a og $ 2 b, samt at der er beregnet pensionsbidrag af løn; minimalerstatning og godtgørelse efter funktionærlovens $ 2 a. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> betale 59.500 kr: til Djøf som manda-tar for <anonym>Sagsøger</anonym> Beløbet er fastsat således; at 9.500 kr: dækker retsaf-gift af det vundne beløb, 0g resten dækker udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er eksklusive moms; da sagen er ble-vet ført af en advokat, der er ansat hos mandataren. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte (Fagforening)</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren, Djøf som manda-tar for <anonym>Sagsøger</anonym> betale 453.452,98 kr. med procesrente fra den 10.juni 2022 samt 59.500 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens $ 8 a. / /2 /	93,726	100,695
3309	Landsretten stadfæstede Sø- & Handelsrettens dom i sag om, hvorvidt brug af ordmærke og figurmærke krænker varemærkerettigheder og/eller er i strid med markedsføringsloven	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-11802/2019-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1487/23	Markedsføring; Ophavsret og eneret;		Appelindstævnte - T. HANSEN GRUPPEN A/S; Appellant - Trek Bicycle Corporation; Dommer - Camilla Søbjerg Niel-sen; Dommer - Katja Høegh; Dommer - Malou Kragh Halling; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		500.000,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. oktober 2020 Sag BS-11802/2019-OLR (10. afdeling) Trek Bicycle Corporation (advokat Johan Løje) mod T. Hansen Gruppen A/S (advokat Janne Glæsel) Sø- og Handelsretten har den 1. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 4182/2018-SHR). Landsdommerne Malou Kragh Halling, Katja Høegh og Camilla Søbjerg Niel-sen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Trek Bicycle Corporation, har gentaget sine påstande for Sø- og Handelsretten: 1. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklæd-ning. 1.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks-port, markedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. / 2 1.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcy- kelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbe- klædning. 1.3. Mest subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædnings- genstande, herunder cykelhovedbeklædning. 2. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportsho- vedbeklædning. 2.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT- TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af beklædnings- genstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibe- klædning. 2.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produk- tion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcykelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcy- kelhovedbeklædning. 2.3. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produk- tion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbe- klædningsgenstande, herunder cykelhovedbeklædning. 3. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring udlevering og salg af sportsartikler. 3.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen ATS at anvende OUT- TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks-port, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. / 3 4. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK TECHNOLO-GY som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar- kedsføring, udlevering og salg af sportsartikler. 4.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen ATS at anvende OUT-TREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler. 5. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af cykelsko. 6. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af cykelsko. 7. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjelme. 8. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af hjelme, herunder skater- og cykelhjelme. 9. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af cykeltasker. 10. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds- føring, udlevering og salg af cykeltasker. 11. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af tasker til motorcykler. 12. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK Technology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds- føring, udlevering og salg af tasker til motorcykler. 13. Det lager af de af de produkter, som er vist på bilag 24, der måtte forefin- des i T. Hansen Gruppen A/S’ besiddelse destrueres for T. Hansen Grup-pen A/S’ regning. / 4 14. T. Hansen Gruppen A/S betaler til Trek Corporation Bicycle kr. 200.000 med procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, T. Hansen Gruppen A/S, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Trek Bicycle Corporation og brugen af TREK-varemærket Trek Bicycle Corporation (”Trek”) har i 1992 registreret varemærket TREK (ord) i Danmark i klasse 12: Cykler og cykelstel i Danmark. Treks registrering i 1999 af EU-varemærket TREK (ord) i klasse 25 vedrørende cykelbeklædning er ophørt og er med registreringsdato den 29. august 2007 er- stattet af en registrering af EU-varemærket TREK (ord) i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28 og 43 som følger: ”9 Elektriske apparater og instrumenter; apparater og instrumenter til signalering og kontrol, apparater og instrumenter til styring, ledning, omkobling, transformering, akkumulering, regulering eller styring af elektricitet, især til cykler; elektriske apparater til gearskifte; databe- handlingsudstyr og computere, især cykelcomputere. 11 Apparater til belysning, især til cykler; lygter, forlygter, baglygter, lygtesæt. 12 Køretøjer til brug på land og komponenter hertil; cykler, cykeldele og tilbehør, især stel, sadler, sæder, stænkskærme, gearskifter, kæder, gafler og frempinde til cykler, cykelhjul, fælge, eger og dæk og slanger, inklusive slanger og dæksystemer svarende til slanger, bagagebærere til cykler, cykelstativer, hjelme og beskyttelsesanordninger, reparationsæ-sker til cykler, inklusive værktøj til cykling, luftpumper, cykellåse, drik-keflasker til cykler og flaskeholdere; smøremidler, olier og fedtstoffer, rensemidler og rengøringsmidler til cykler; cykelbærer til brug på køre-tøjer; børnetrailere og løbeklapvogne; reparationsstativer til cykler. 18 Læder og læderimitationer og varer heraf indeholdt i klasse 18 frem-stillet, især tasker til cykler, sadeltasker og rygsække; læderindlæg til cykelshorts. 25 Beklædningsgenstande, hovedbeklædning, handsker; alle de før-nævnte varer er beregnet til brug ved cykling, fejring af cykelbegiven-heder eller deltagelse i sports- og fitnessaktiviteter, ingen af de før-nævnte varer er beregnet til vandreture, klatring eller skisport. 28 Spil og legetøj; gymnastik- og sportsartikler, især cykler og tohjulede køretøjer, indeholdt i klasse 28; trænings- og motionsudstyr. 43 Restaurationsvirksomhed og udbringning af mad og drikke; værel- sesudlejning.” Trek har efterfølgende med registreringsdato den 3. januar 2011 tillige EU-vare- mærkeregistreret TREK (ord) i klasse 41 som følger: ”41 Afholdelse af workshopper og seminarer vedrørende montering af det rette udstyr på cykler til den enkelte cyklist; undervisning i monte- / 5 ring af det rette udstyr på cykler til den enkelte cyklist; helseklubvirk- somhed, nemlig formidling af instruktion og udstyr inden for fysisk træning; bistand, personlig træning og rådgivning om fysisk træning til enkeltpersoner som hjælp til at få dem til at dyrke fysisk træning, styr- ketræning, konditionstræning og forbedring af træning i deres daglig-dag; Fitness- og motionsudstyr; undervisningsvirksomhed inden for fy-sisk træning.” Med registreringsdato den 24. marts 2016 har TREK endvidere EU-varemærke- registreret TREK (ord) i klasse 35 og 41 som følger: ”35 Tilvejebringelse af professionel cykelvirksomhed, nemlig støtte i form af markedsføring af hold. markedsføring af cykelryttere; Organi-sering af cykelarrangementer; Organisering og overvågning af pro-grammer vedrørende salg og salgsfremmende bonusordninger; Salgs-fremmende sponsorering af enkeltpersoner inden for sport og/eller af sportshold; Information vedrørende alle førnævnte tjenesteydelser onli-ne fra en computerdatabase eller via en helpline eller internettet. 41 Arrangering, organisering, ledelse af enkeltpersoner inden for sport og/eller af et sportshold.” Trek har herudover også for landsretten gjort gældende at have en brugsbaseret ret til både ord- og figurmærket TREK i Danmark som nærmere angivet i Sø- og Handelsrettens dom. Ifølge en udskrift fra Erhvervsstyrelsen stiftede det hollandske selskab, Bikeuro-pe B.V., som efter det oplyste indgår i Trek-koncernen, den 13. juni 2003 en dansk filial ved navn Bikeeurope, filial af Bikeurope B.V. Holland. De tegnings- berettigede er bosiddende i USA. Antallet af medarbejdere var ifølge udskriften 1 medarbejder i 3. kvartal 2003 og herefter steg antallet til 2-4 medarbejdere i ti-den frem til og med 4. kvartal 2006, og har i tiden herefter varieret mellem 5-9 og 10- 19 medarbejdere frem til 3. kvartal 2013, fra hvilket tidspunkt medarbej-derantallet har været på 10-19. I tillæg til de i den indankede dom nævnte Trek-kataloger er der vedrørende Treks brug af varemærkerne TREK og Navn 1 og bekendtheden af vare-mærket TREK endvidere fremlagt bl.a.: - Presseomtale af varemærket TREK i relation til cykelløb i perioden de- cember 1998 – august 2009. - Erklæringer af 14., 17., 18. og 24. november 2014 afgivet af National Cycling Centre, Storbritannien, Bund Deutcher Radfahrer e. V., Tys-kland, BVA Bike Media GmbH, Tyskland, Delius Klasing Verlag GmbH, Tyskland, om bekendthed af varemærket TREK som kendetegn for cyk-ler og for andre produkter til cykler og services relateret til cykler. / 6 - Udskrift fra den 18. december 2017 fra Treks danske hjemmeside www.trekbikes.com/dk.da_DK/ - En udtalelse af 30. juli 2018 fra administrations- og elitechef, Person 12, Danmarks Cykle Union, hvoraf fremgår: ”Det er Danmarks Cykle Unions opfattelse at varemærket TREK igennem de seneste 10-15 år har været velkendt i Danmark inden for cykelsporten, det være sig såvel blandt professionelle som amatører, men også blandt motionister.” - Fotos taget af T. Hansens advokat den 24. oktober 2018 af uddrag af ud- stillingen i vinduet i Treks forretning i Hellerup. - Udskrifter fra den 9. januar 2018 og 4. april 2018 og et udateret udskrift fra forskellige danske cykelkæders hjemmesider og undersider hertil med TREK- og Navn 1-cykler og -cykelprodukter. Der er endvidere afspillet TV-videoklip visende bl.a. en TREK-cykel. Trek har fremlagt en oversigt vedrørende håndhævelse af virksomhedens ret- tigheder til TREK-varemærket over for indehavere af lignende nationale vare- mærker og EU-varemærker. Den første håndhævelsessag på oversigten blev indledt den 1. november 2001. Ifølge en oversigt har Trek haft følgende omsætning i Europa og Danmark i de anførte år: ” ” Danmarks Statistik har opgjort danske husstandes gennemsnitlige forbrug af cykler til 962 kr. i 2017. / 7 Ifølge en liste over EU-varemærker, der er ældre end TREK, indeholder flere æl- dre varemærker ordet/mærket ”trek” . I en udskrift fra www.sport2000rent.com (tysksproget) ses brug af betegnelsen ”Trekking-Bike” . En udskrift fra www.bikerester.dk (dansksproget) viser mar- kedsføring af bl.a. ”Trekking Cykeltøj” og ”Trekking Cykelstyr” . En udskrift fra www.koga.dk (engelsksproget – området Danmark valgt) viser markedsføring af cykler rubriceret som bl.a. ”Trekking” og i en udskrift fra www.fahrad.dk (tysksproget) ses markedsføring af bl.a. ”E-Bikes Trekking” og ”Trekking Klei- der” . Der er endvidere fremlagt resultater ved søgning på ”trekkingbikes” på inter-nettet. T. Hansen Gruppen A/S og brugen af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY- teg-nene I en mail af 28. august 2009 fra Virksomhed A/S, tidligere Person 1 til T. Hansen A/S (”T. Han-sen”), som indgår i en korrespondance vedrørende registrering af OUTTREK TECHNOLOGY som EU-varemærke, er det anført: ”Tak for din mail af 11 august 2009 om jeres muligheder for at registre-re og bruge OUTTREK technology som varemærke for beklædning i Europa. Den gode nyhed er, at jeg ikke har fundet nogen registreringer eller an- søgninger på OUTTREK eller varianter deraf, se denne fil: Den knap så gode nyhed er, at jeg har fundet et tysk firma, der hedder OutTrek GmbH og som angiveligt handler med beklædning, se denne fil: … Hvis vi anmelder OUTTREK technology til registrering i EU for be- klædning, er der risiko for, at OutTrek GmbH nedlægger indsigelse. Vi kan så prøve at forhandle forlig med dem. Lykkes det ikke, vil de nok få medhold i deres indsigelse. Vi kan så forvandle jeres EU-ansøgning til nationale (land-for-land) ansøgninger i all andre EU-lande end Tys-kland, efter jeres valg. Disse ansøgninger beholder EU-ansøgningens lø-bedag. (For fuldstændighedens skyld vil jeg nævne, at ”technology” i jeres mærke og ”GmbH” i deres navn, samt forskellen på OUTTREK og Out- / 8 Trek, ikke er nok til at adskille OUTTREK technology fra OutTrek Gm- bH -- det er ordet outtrek i begge navne, der gør udslaget). KONKLUSION: jeg foreslår, at jeg indleverer en EU-ansøgning på OUTTREK technology, og så ser vi, om OutTrek GmbH nedlægger ind- sigelse. Gør de det, tager vi den derfor.” T. Hansen svarede ved mail af 21. september 2009 som følger: ”Tak for det fremsendte, jeg beklager den sene tilbagemelding. Vi er enige med dig i, at vi indleverer en EU-ansøgning op OUTTREK Technology og så må vi afvente og se hvad der sker.” Kontoret for harmonisering i det indre markeds EF-søgningsrapporter af 22. ok- tober 2009 vedrørende OUTTREK TECHNOLOGY og af 15. oktober 2015 ved- rørende OUTTREK viste ifølge udskrifter heraf ikke nogen konflikt med TREK- varemærket. Der er fremlagt yderligere eksempler på T. Hansens kataloger fra perioderne 2011- 2016 og 2019-2020 og udskrift fra januar 2018 fra virksomhedens hjem-meside visende OUTTREK-varer. Forklaringer Vidne 6 har afgivet forklaring, og Vidne 4 har afgivet supplerende forkla-ring. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er senior counsel på Treks hovedkontor i USA. Han har været ansat hos Trek siden den 26. marts 2012. Han er bekendt med Treks varemærker og håndhævelsesstrategi i Europa. Treks europæiske hovedkontor er placeret i England. I Danmark har Trek en filial, hvis opgaver er salg af varer og kundeservice i Danmark. I filialen er der ansat to salgsmedar-bejdere, en økonomimedarbejder, en kundeservicemedarbejder, en medarbej-der, der håndterer reklamationer og en marketingmedarbejder. Medarbejderne i Danmark refererer ikke til ham men til det svenske kontor, som igen refererer til kontoret i Storbritannien. Han ved ikke, om den danske filial indberetter om markedet og konkurrenter. Der er ikke ansat juridiske medarbejdere i Danmark eller i Europa i øvrigt. Treks salg af varer sker gennem et netværk af forhandle-re. Forhandlerne er ikke forpligtede til at give tilbagemeldinger angående kon-kurrenters adfærd på markedet. Trek åbnede sin første forretning i Danmark i 1993, men den blev lukket i 1998. I 2016 åbnede Trek forretningen i Hellerup. Det er ikke en konceptbutik, men en forretning der forhandler cykler og cykelprodukter under TREK-varemærket. / 9 Han ved ikke noget om forretningen i Aarhus. Der er et stort forbrug af cykler og cykelprodukter i Danmark, så i forhold til landets størrelse er Danmark et stort marked. Han kender ikke til omsætningen i Danmark, som håndteres af økonomiafdelingen. Der laves ikke omsætningsopgørelser opdelt på, om varer sælges under Navn 1- henholdsvis TREK-varemærket, og opdelt på de enkelte varetyper (hjelme, cykler mv.). TREK-varemærket benyttes enten på selve varen og/eller på emballagen. Navn 1 er et undermærke til TREK-mærket. Siden Trek købte retten til Navn 1-varemærket i slutningen af 1990’erne, har strategien været at bruge Navn 1-varemærket sammen med TREK-varemærket. Beklædning mar-kedsføres under både TREK-varemærket alene og under Navn 1- vare-mærket og TREK-varemærket sammen. TREK- varemærket er angivet på embal-lagen til alle cykelhjelme. Som led i Treks håndhævelsesstrategi foretages der overvågning af varemærker gennem et eksternt firma. Der er ingen garanti for, at man dermed finder alle virksomheder, der bruger ordet/mærket ”trek” . Trek opdagede først T. Hansens brug af OUTTREK i 2016. Trek har ikke fået meddelelse fra EU-varemærke-kon- toret om varemærker, der kunne være i konflikt med TREK-varemærket. Han kender ikke til optimering af Google-søgninger. Trek har en ”brand protection specialist” ansat, som refererer til firmaets general counsel, og hun tager sig og-så af krænkelser på internettet. Intensiteten af overvågningen af markedet gen-nem overvågningsservicen er steget. Forevist listen over andre virksomheder, der bruger ordet/mærket ”trek” i deres (ældre) varemærker, har han forklaret, at varemærket ”STAR TREK” er ældre end Treks varemærke, og at der ikke er en konflikt. Han er ikke bekendt med varemærket “FIELD & TREK” . Han er be-kendt med varemærket “TREK AMERICA” , men der er ingen konflikt. Det en-gelske udtryk “trekking bikes” bliver efter hans opfattelse sjældent brugt som en betegnelse for cykler. Han kender ikke nærmere til Treks markedsføringsomkostninger. Trek alloke-rer ikke markedsføringsomkostninger til bestemte områder. Der er ét budget, som bruges på de enkelte delmarkeder. Han kender ikke til det nærmere ind-hold af Treks hjemmeside, som løbende ændres. Vidne 4 har supplerende forklaret bl.a., at T. Hansen har en årlig omsætning på 7-14 mio. kr. på varer markedsført under mærket OUTTREK. T. Hansen tog OUTTREK-mærket i brug i 2010 og har siden haft en jævn stigende omsætning på varer, som markedsføres under dette mærke. T. Hansen har solgt i alt 928.000 enheder under OUTTREK-mærket og har haft en samlet omsætning på 111 mio. kr. på disse, siden mærket blev taget i brug. Der blev solgt ca. 74.000 enheder i 2010, og tallet er siden steget til gennemsnitligt tæt på 100.000 enhe-der om året. I 2019 solgte T. Hansen ca. 120.000 enheder under OUTTREK-mær- / 10 ket. Det er en god forretning at give rabat på bl.a. varer markedsført under mærket OUTTREK, og derfor er der ofte tilbud på disse varer. T. Hansen sælger kun varer gennem egne butikker og selskabets hjemmeside. T. Hansen har også butikker i Norge, hvor der sælges OUTTREK-varer, men sæl-ger ikke i øvrigt uden for Danmark. Netsalg, hvor varerne sendes direkte til kunden, udgør ca. 5 % af omsætningen, mens netsalg, hvor kunden selv afhen-ter varen hos T. Hansen, udgør 25 % af ordrerne. Han har ikke tal på antallet af søgninger på OUTTREK på hjemmesiden. T. Hansen sælger normalt ca. 40-50.000 cykler om året og forventer at sælge ca. 60.000 cykler i 2020, som har væ-ret et særligt godt år. På det danske cykelmarked er T. Hansen næststørst. Han kan ikke sætte nøjagtige tal på, hvor stort cykelmarkedet er i Danmark, men han har hørt, at der sælges omkring 300.000 cykler årligt. T. Hansens kataloger omdeles månedligt til de danske husstande. Der er uddelt ca. 200 mio. kataloger siden 2010. I 2010 blev der uddelt 1,8 mio. kataloger pr. måned, og i dag uddeles der 1,5 mio. pr. måned. Der laves et hovedkatalog en gang om måneden, der indeholder tilbud på alle T. Hansens varer, herunder cykler, reservedele, tilbehør osv., og i december måned uddeles derudover et julekatalog. OUTTREK-varerne har indgået kontinuerligt i T. Hansens kataloger fra 2010 og frem. Der er altid cykler og tilbehør hertil med i katalogerne. T. Hansen trykker årligt 30-40.000 eksemplarer af cykelkataloger. T. Hansen bruger ca. 10 mio. kr. om året på TV-reklamer. I perioden 2013-2018 har der herunder været vist reklamer for OUTTREK-varer, bl.a. med skuespille-ren Person 13. I TV-reklamen fra 2013 havde Person 13 en cykeltrøje med OUTTREK- mærket på. Listerne over T. Hansen-varer fra perioden 2010-2013 er ikke lagerlister men omsætningsstatistikker, der bl.a. vedrører OUTTREK-varer. Hvis der står angi-vet OUTTREK ud for en vare på listerne, er der tale om en OUTTREK-vare, som der har været den angivne omsætning på i perioden, også selvom varen ikke har været markedsført i et katalog fra den pågældende periode. OUTTREK-mærket blev valgt, da T. Hansen skulle bruge et tegn til udendør- sprodukter og udendørsaktiviteter, og som kunne bruges bredt på produktpa-letten. Han var med til at få ideen til OUTTREK. Ordet ”trek” , som betyder at gå på terræn, og ordet ”out” , som betegner, at noget er outdoor, blev sammen-sat til OUTTREK. Tegnet TREK indgik overhovedet ikke i overvejelserne, da T. Hansen fandt på OUTTREK-mærket. T. Hansen har ikke modtaget kritiske be-mærkninger fra forhandlere eller forbrugere vedrørende brugen af ordet ”trek” , og der har ikke været nogen form for forvekslinger. ”Trekking bikes” og ”trek-king cykler” er efter hans opfattelse almindeligt brugte udtryk verden over og også i Danmark, herunder på mange hjemmesider. Han husker ikke, om han / 11 kendte til TREK-varemærket i 2009. Han cykler ikke selv. Han har set Tour de France gennem tiden, herunder da Person 3 deltog. Det var en anden ansat hos T. Hansen, Person 14, der havde kontakten med Virksomhed A/S, tidligere Person 1 om varemærkeregistreringen. T. Hansen har registreret man-ge EU-varemærker og benytter generelt sådan registrering som følge af virk-somhedens størrelse og for at fremtidssikre sig. T. Hansen trak ansøgningen om EU-registrering af OUTTREK og EU-registreringen af OUTTREK TECHNOLO-GY tilbage, fordi T. Hansens OUTTREK-varer ikke sælges på andre markeder i EU, og da T. Hansen ville ikke bruge ressourcerne på en EU-indsigelsessag. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for Sø- og Handels- retten. Trek har som et nyt anbringende yderligere anført, at varemærkeloven ikke fin-der anvendelse på spørgsmålet om håndhævelse af Treks EU-varemærker, hvis rækkevidde alene skal afgøres efter EU-varemærkeforordningen. Artikel 61 i EU- varemærkeforordningen om passivitet finder ikke anvendelse, når det yn-gre varemærke ikke er et registreret EU-varemærke, men alene er et varemær-ke, som er etableret ved brug i henhold til den mulighed, som national dansk ret giver herfor. Varemærkelovens § 10 b, stk. 2, (tidligere § 9) kan ikke finde anvendelse som en udfyldende national bestemmelse, der betyder, at passivitet over for yngre varemærker, der alene er etableret ved brug, kan medføre, at EU- varemærkerettighedshaveren ikke kan påberåbe sig sine rettigheder efter EU- varemærkeforordningen. Det følger således af EU-Domstolens dom i sag C-482/09, Budějovický Budvar, národní podnik, mod Anheuser-Busch Inc, præ-mis 37 og 54- 58, at EU-varemærkedirektivets artikel 9, som til dels svarer til va-remærkelovens 10 b, og fuldt ud til den tidligere varemærkelovs § 8, at passivi-tet i den i EU- varemærkedirektivet anvendte forstand er et EU-retligt begreb, som skal fortolkes ensartet i hele EU. Det fremgår endvidere af dommen, at den blotte brug af varemærket (uden registrering) ikke kan medføre, at en andens manglende reaktion heroverfor udgør passivitet efter EU-varemærkedirektivet. Hvis en dansk domstol i henhold til den nationale danske regel i varemærke-lovens § 10 b, stk. 2, (tidligere § 9) finder, at passivitet over for et yngre vare-mærke, der kun er stiftet ved brug, kan medføre, at indehaveren af EU-vare-mærker ikke kan påberåbe sig sin varemærkeret, vil det være i strid med EU-retten. T. Hansen har heroverfor anført, at det juridiske grundlag, som anbringendet om passivitet skal afgøres efter, er varemærkelovens § 10 b, stk. 2, (tidligere § 9). Som anført i forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 9 og forarbejder-ne til den nugældende § 10 b, er EU-varemærkedirektivets artikel 9 ikke til hin-der for, at der ud over den i EU-varemærkedirektivet indeholdte passivitetsre- / 12 gel, tillige kan anvendes en national passivitetsregel som den tidligere gælden-de bestemmelse i varemærkelovens § 9 og videreførelsen af denne i den nugæl-dende § 10 b, stk. 2, hvilket også er antaget i litteraturen og i retspraksis. Dom-men i sag C-482/09 angår ikke tilladeligheden af en sådan regel. T. Hansen kan følgende påberåbe sig den nationale danske passivitetsregel, hvorefter indeha-vere af registrerede EU-varemærker og registrerede danske varemærker ved passivitet kan fortabe adgangen til at gøre indsigelse mod et yngre dansk vare-mærkemærke, som er etableret ved brug. Retsgrundlaget Varemærkeloven Varemærkeloven, som senest ændret ved lov nr. 1533 af 18. december 2018, in- deholder bl.a. følgende bestemmelser: ”§ 10 b. Indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et varemærke, som i 5 på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre registreret varemærke, har ikke længere under henvisning til den ældre rettighed ret til at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer el-ler tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro. Stk. 2. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en æl-dre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kendetegnene eller begge kun må anvendes på en særlig måde, f.eks. i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Stk. 3. I de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke.” Bestemmelsen i § 10 b er indsat ved lov nr. 1533 af 18. december 2018 om æn- dring af varemærkeloven, som trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. lovens § 8. Af forarbejderne til lov nr. 1522 af 18. december 2018 fremgår, jf. lovforslag nr. 49 af 3. oktober 2018 til forslag til lov om ændring af varemærkeloven og for-skellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af an-søgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.), bl.a.: ”ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER / 13 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at modernisere reguleringen af varemær-ker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-vare-mær- kesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologi-ske udvikling. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlems- staternes lovgivning om varemærker, som er en omarbejdet udgave af det hidtidige direktiv herom. … Inden for EU findes både de nationale varemærkesystemer og et EU-va- remærkesystem. De nationale varemærkesystemer varetages af de na- tionale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere, som har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombi-neret med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EU- varemærkesystemet varetages af Den Europæiske Unions kontor for In- tellektuel Ejendomsret (EUIPO), der udsteder rettigheder, som gælder for hele EU-territoriet baseret på én ansøgning. … Den gældende varemærkelov er fra 1991 og har udgangspunkt i Rådets Første Direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af med- lemsstaternes lovgivning om varemærker, 89/104/EØF med senere æn- dringer (herefter benævnt varemærkedirektiv 89/104/EØF) og kodifice-ret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 (herefter benævnt EU-varemærkedirektiv 2008/95/EF (kodifika-tion)). EU-varemærkedirektivet fra 2015 vil blive gennemført ved en æn- dringslov, der er tekstnær i forhold til direktivet, således at direktivets terminologi og ordlyd i videst muligt omfang bevares med henblik på at reducere risikoen for fortolkningstvivl. Lovforslaget omfatter lige som direktivet også kendetegn, der i dag er omfattet af fællesmærke-loven, hvorfor fællesmærkeloven foreslås ophævet som selvstændig lov. Lovforslaget omfatter også ændringer, der ikke er en direkte følge af direktivet, men afspejler øvrige ønsker om optimering af varemærke- lovgivningen. … Reglerne om kolliderende ældre rettigheder bliver med lovforslaget ju- steret, således at disse i højere grad afspejler praksis ved EU-Domstolen og hensynene bag varemærkesystemet. Styrelsens undersøgelse og be- handling af ansøgninger i relation til ældre rettigheder vil ligeledes bli- / 14 ve justeret, således at denne i højere grad tilpasses den typiske bruger af det danske system. … 1.1. Lovforslagets baggrund Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om va- remærker (herefter benævnt direktivet), som bliver implementeret ved dette lovforslag, indgår i den europæiske varemærkereform. Reformen omfatter endvidere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015, hvorved bl.a. Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker blev ændret, og en ny gebyrstruktur ved Den Europæiske Unions kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) blev indført. Forordningen er nu kodificeret i for- ordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (herefter benævnt EU-varemærkeforordningen). Baggrunden for disse ændringer er, at Rådet i 2007 anmodede Europa- Kommissionen om en vurdering af EU-varemærkesystemet og samspil-let med de nationale myndigheder. I den forbindelse udarbejdede Max Planck Instituttet en rapport på baggrund af analyser. I foråret 2013 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til en revision af EU-varemærkeforordningen, som oprindeligt er fra 1994, og et forslag til et omarbejdet/nyt direktiv om varemærker, som oprindeligt er fra 1988. Baggrunden for de foreslåede ændringer fremgår bl.a. af præambelbe- tragtning nr. 6 i direktivet. Det nævnes her, at Europa-Kommissionen i 2011 konkluderede, at det »for at leve op til stadig stærkere krav fra de berørte parters side om hurtigere, bedre og mere strømlinede varemær- keregistreringssystemer, som også er mere konsistente, brugervenlige, offentligt tilgængelige og teknisk up-to-date, er nødvendigt at moderni- sere varemærkesystemet i hele Unionen samt at tilpasse det til internet- tidsalderen.« Af præambelbetragtninger nr. 8 og 9 fremgår, at det er nødvendigt at udvide tilnærmelsen af materielle regler og procedureregler indbyrdes og i forhold til EU-varemærkesystemet for at opfylde målet om at frem-me og skabe et velfungerende indre marked og for at lette erhvervelse og beskyttelse af varemærker i Unionen til gavn for europæiske virk- somheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, vækst og kon- kurrenceevne. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … / 15 Til § 10 b Den foreslåede nyaffattelse af § 10 b vedrører fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på grund af passivitet. Forholdet er i dag reguleret i varemærkelovens §§ 8-10. Det foreslås i stk. 1, at indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et varemærke, som i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med bru-gen af et yngre registreret varemærke, ikke længere har ret til under henvisning til den ældre rettighed at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro. Bestemmelsen, der gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, er en delvis videreførelse af den gældende varemærkelovs § 8. Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at i det omfang en indeha-ver af en ældre rettighed har været bekendt med og tålt brugen af et yn-gre registreret varemærke i fem år, kan indehaveren af den ældre ret ik-ke længere begære den yngre varemærkeregistrering erklæret for ugyl-dig. Som undtagelse hertil gælder dog som hidtil, at det yngre vare-mærke fortsat kan erklæres ugyldigt, hvis ansøgningen blev indgivet i ond tro. Det foreslås i stk. 2, at en yngre ret til et varemærke også kan bestå ved siden af en ældre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre vare-mærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kende-tegnene eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende varemærke-lovs §§ 9 og 10, stk. 2. Den gældende varemærkelovs § 9 fastslår, at en yngre ret til et vare-mærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre vare-mærke. Den gældende varemærkelovs § 10, stk. 2, fastslår, at det, når der er indtrådt passivitet, og det i øvrigt findes rimeligt, kan bestem-mes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en steds-angivelse. Patent- og Varemærkestyrelsen blev ved lov nr. 1201 af 27. december 1996 om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven tillagt kompe- tence til at træffe afgørelse om administrativ ophævelse i forhold til samtlige de gyldighedsbetingelser, der fremgår af den gældende vare- / 16 mærkelovs § 28, herunder under hensyn til passivitetsreglerne i den gældende varemærkelovs §§ 8 og 9. Det fremgår ikke eksplicit af den gældende varemærkelovs § 10, stk. 2, om det alene er domstolene eller tillige Patent- og Varemærkestyrelsen, der i forbindelse med en afgørelse om passivitet kan træffe bestemmel-se om, at et varemærke kun må anvendes på en særlig måde. For at ty- deliggøre, at det alene tilkommer domstolene at fastsætte de nævnte be- stemmelser om mærkernes anvendelse, er det i stk. 2 tilføjet, at sådanne bestemmelser fastsættes ved dom. På særlig måde kan eksempelvis væ-re i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Adgangen til at fastsætte bestemmelser om varemærkets anvendelse er ikke til stede, når forslagets § 10 b, stk. 1, finder anvendelse alene. Såle- des fastsætter direktivets artikel 9 en brugsret for det yngre varemærke, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og der er i direktivet ikke åbnet op for, at denne brugsret kan være betinget af, at varemærket an-vendes på en særlig måde. Det foreslås i stk. 3, at i de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en æl-dre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gælden-de mod det yngre varemærke. Bestemmelsen, der gennemfører direktivets artikel 9, stk. 3, er en vi- dereførelse af den gældende varemærkelovs § 10, stk. 1. Bestemmelsen fastsætter således, at indehaveren af det yngre varemær-ke ikke kan forbyde brugen af det ældre varemærke, heller ikke selvom indehaveren af det ældre varemærke er afskåret fra at gøre sin ret gæl- dende over for denne efter stk. 1 eller 2.” Som anført i lovforslaget erstattede § 10 b passivitetsreglerne i den tidligere gældende varemærkelovs §§ 8 -10, som blev indført ved lov nr. 341 af 6. juni 1991 om varemærker. Bestemmelserne lød: ”§ 8 En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år.§ 9 En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke. § 9 / 17 En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke. § 10 I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre vare- mærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke, selv om indehave-ren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret gældende mod det yngre varemærke. Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.” Af forarbejderne til varemærkeloven fra 1991, jf. lovforslag nr. 83 af 23. januar 1991 om forslag til Varemærkelov, fremgår bl.a.: ”ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER 1. Indledning. Lovforslaget tager sigte på at gennemføre 1. EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (89/104/EØF). Direktivet er optaget som bilag til lovforslaget. Selv om den gældende varemærkelov, som trådte i kraft i 1960, i det store og he-le har fungeret tilfredsstillende, er det fundet rigtigt samtidig at gen-nemføre en modernisering af varemærkeloven, især med det formål at forenkle sagsbehandlingen. Endvidere vil lovforslaget give mulighed for, at Danmark ratificerer Protokollen til Madrid-Arrangementet og det eksisterende Madrid-Arrangement om international registrering af varemærker. Om lovforslagets nærmere indhold henvises til pkt. 3 og til bemærknin- gerne til forslagets enkelte bestemmelser. 2. Direktivet. Formålet med direktivet er at tilnærme medlemsstaternes varemærke- lovgivning indbyrdes, således at de forskelligheder, som kan hindre den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydel-ser samt fordreje konkurrencevilkårene i fællesmarkedet, mindskes. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at det sikres, at registrerede varemærker for fremtiden nyder samme beskyttelse i alle medlemssta- terne. Direktivet indeholder bl.a. bestemmelser om retsvirkninger ved undla- delse af at tage et registreret varemærke i brug, rettighedsfortabelse på / 18 grund af passivitet, varemærkers form, registreringshindringer og ugyl- dighedsgrunde, herunder manglende særpræg og kollision med ældre rettigheder samt om de rettigheder, der er knyttet til varemærket. Direktivet skal ses i sammenhæng med forslaget til Forordning om EF- varemærker, som endnu ikke er vedtaget, men som forventes vedtaget inden etableringen af det indre marked fra 1. januar 1993. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: … Til § 8. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8. Den er dog ændret for at opfylde direktivets artikel 9, således at den gældende 5-årsperiode, der regnes fra registreringsdagen, er ændret til ”fem på hinanden føl-gende år” . Den sidstnævnte 5-årsperiode behøver således ikke at be-gynde på registreringsdagen, men kan lige såvel begynde på et senere tidspunkt. For at det yngre registrerede varemærke skal kunne samek-sistere med den ældre ret, skal det yngre have være brugt kontinuerligt. Endvidere adskiller forslaget sig fra den gældende lovs § 8 ved, at den ældre rettighedsindehavers subjektive forhold får afgørende betydning, idet denne skal være bekendt med og have tålt brugen af den yngre ret som forudsætning for, at den yngre ret kan sameksistere med den æl-dre. Til § 9. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9, nr. 1. Det fremgår af bemærkningerne til Rådsprotokollen, at direktivets arti-kel 9 ikke er til hinder for, at der findes yderligere passivitetsregler i medlemslandene, og det er på denne baggrund fundet formålstjenligt at bibeholde den nuværende lovs § 9, nr. 1, som en fortsættelse af dansk rets almindelige regler om passivitet. Medens § 8 giver mærkeindehaveren en sikkerhed for, at han kan be-holde sin registrering, hvis mærket har været brugt i 5 år - med forbe-hold af, at den ældre indehaver har været bekendt med og tålt denne brug - giver § 9 under visse betingelser indehaveren af et yngre mærke en yderligere mulighed for at bevare varemærkeretten. Bestemmelsen omfatter både registrerede og ikke-registrerede vare- mærker. / 19 Den nuværende lovs § 9, nr. 2, er ikke medtaget i lovforslaget, idet sær- lige bestemmelser om beskyttelse af lokale rettigheder ikke vil være for- enelige med den kommende internationalisering af varemærkeretten. Til § 10. Stk. 1 er udformet i overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 3. Indholdet af bestemmelsen antages at være gældende dansk ret. Stk. 2 er en ændring af den gældende lovs § 10 ved alene at henvise til § 9. Hvis den, som i den gældende lov tillige henviste til § 8, ville dette stride mod direktivets artikel 9, stk. 1. Bestemmelsen i denne artikel fastslår bl.a. en brugsret for det yngre mærke og indeholder ingen hjem-mel til, at denne brugsret kan begrænses til brug på en særlig angivet måde som f.eks. med en særlig skrift. De i §§ 8 og 9 omhandlede tvister må som hidtil finde deres afgørelse ved domstolene.” Der er ikke i retspraksis taget stilling til, om den nationale danske passivitetsre-gel i den dagældende varemærkelov § 9 (nu § 10 b, stk. 2) er i overensstemmel-se med EU-varemærkeforordningen og EU-varemærkedirektivet, herunder særligt EU- varemærkedirektivets artikel 9 og den fortolkning, som EU-Domsto-len har foretaget af artikel 9, stk. 1, i det oprindelige EU-varemærkedirektiv (89/104/EØF) i den nedennævnte sag C-482/09, Budějovický Budvar, národní podnik, mod Anheuser-Busch Inc. EU-retten Lov nr. 1533 af 18. december 2018 om ændring af varemærkeloven gennemfører som nævnt i forarbejderne til loven Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes lovgivning om varemærker, som er en omarbejdet udgave af det hidtidi-ge direktiv herom (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om va-remærker, som erstattede Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-ker med senere ændringer). I præamblen til det nye EU-varemærkedirektiv (direktiv 2015/2436) hedder det bl.a.: ”(1) Der bør foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF3. Direktivet bør af klarhedshensyn omarbej- des. (2) Direktiv 2008/95/EF har harmoniseret centrale bestemmelser i den materielle varemærkelovgivning, som på tidspunktet for vedtagel- sen blev anset for på den mest direkte måde at påvirke det indre / 20 markeds funktionsmåde ved at hindre den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser i Unionen. (3) Varemærkebeskyttelsen i medlemsstaterne fungerer parallelt med den beskyttelse, der findes på EU-plan gennem EU-varemærker, som har ensartet karakter og er gyldige i hele Unionen som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 207/20094. Sameksistensen og afbalan- cering af varemærkesystemer på nationalt plan og EU-plan er i re- aliteten en hjørnesten i Unionens tilgang til beskyttelsen af den in- tellektuelle ejendomsret. (4) I forlængelse af Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om en europæisk strategi for industriel ejendomsret har Kommissionen gennemført en omfattende evaluering af, hvordan varemærkesy- stemet fungerer i Europa som helhed, på EU-plan og på nationalt plan samt de indbyrdes forbindelser mellem disse. (5) I sine konklusioner af 25. maj 2010 vedrørende den kommende re- vision af varemærkeordningen i Den Europæiske Union opfordre-de Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til revision af for- ordning (EF) nr. 207/2009 og direktiv 2008/95/EF. Revisionen af nævnte direktiv bør omfatte foranstaltninger til at opnå større overensstemmelse med forordning (EF) nr. 207/2009, hvilket såle- des vil reducere antallet af divergerende områder i varemærkesy- stemet i Europa som helhed, idet national varemærkebeskyttelse samtidig bevares som en attraktiv mulighed for ansøgere. I denne sammenhæng bør komplementariteten mellem EU-varemærkesy- stemet og de nationale varemærkesystemer sikres. … (8) For at opfylde målet om at fremme og skabe et velfungerende in- dre marked og for at lette erhvervelse og beskyttelse af varemær-ker i Unionen til gavn for europæiske virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, vækst og konkurrenceevne er det nødvendigt at gå ud over den begrænsede indbyrdes tilnærmelse, som blev opnået på grundlag af direktiv 2008/95/EF, og udvide den indbyrdes tilnærmelse til andre aspekter af den materielle va- remærkeret, der gælder for varemærker, som er beskyttet ved re- gistrering i henhold til forordning (EF) nr. 207/2009. (9) For at gøre det nemmere at opnå og administrere registrering af varemærker i hele Unionen er det vigtigt ikke blot at tilnærme de materielle retsregler, men også procedurereglerne. Derfor bør de vigtigste procedureregler for registrering af varemærker i med- lemsstaterne og i EU-varemærkesystemet tilpasses hinanden. Hvad angår procedurer i henhold til national ret, er det tilstrække-ligt at fastlægge de generelle principper, hvormed det overlades til medlemsstaterne at fastsætte nærmere regler. / 21 (10) Det er af afgørende betydning at sikre, at registrerede varemærker nyder samme beskyttelse under alle medlemsstaternes retssyste-mer. I tråd med den omfattende beskyttelse, der ydes til velkendte EU- varemærker i Unionen, bør der også på nationalt plan gives omfattende beskyttelse til alle registrerede velkendte varemærker i den pågældende medlemsstat. (11) Dette direktiv bør ikke gribe ind i medlemsstaternes fortsatte mu- lighed for at beskytte de ved brug erhvervede varemærker, men kun indeholde bestemmelser om disse varemærker, for så vidt an-går deres forhold til de ved registrering erhvervede varemærker. (12) Virkeliggørelsen af målene for denne indbyrdes tilnærmelse af lovgivning forudsætter, at et registreret varemærkes erhvervelse og bevarelse i princip pet underkastes de samme betingelser i samtlige medlemsstater. … (14) Hindringer for registrering eller ugyldighedsgrunde, for så vidt angår selve varemærket, herunder at det mangler det fornødne særpræg, eller for så vidt angår konflikter mellem varemærket og ældre rettigheder, bør desuden angives på udtømmende vis, også selv om visse af disse grunde blot nævnes som en mulighed for medlemsstaterne, der således kan bevare eller medtage dem i de-res lovgivning. … (17) For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med priori- tetsprincippet, i henhold til hvilket et registreret ældre varemærke har forrang for senere registrerede varemærker, er det nødvendigt at fastsætte, at håndhævelsen af rettigheder, der er knyttet til vare- mærket, ikke bør berøre indehaverrettigheder, der er erhvervet in- den varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato. En sådan til-gang er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder af 15. april 1994 (»TRIPS-aftalen«). … (29) Det er af hensyn til retssikkerheden vigtigt at fastsætte, uden at præjudicere indehaveren af et ældre varemærkes interesser, at in- dehaveren af et ældre varemærke ikke længere kan anmode om, at et varemærke, der er yngre end dennes varemærke, erklæres ugyl-digt, eller modsætte sig anvendelsen af dette varemærke, hvis den pågældende indehaver bevidst i en længere periode har tålt, at det-te anvendes, medmindre der er ansøgt om registrering af det yngre varemærke i ond tro. / 22 (30) For at opnå retssikkerhed og beskytte lovligt erhvervede varemær- kerettigheder er det hensigtsmæssigt og nødvendigt— med forbe-hold af princippet om, at det yngre varemærke ikke kan håndhæ-ves over for det ældre varemærke— at fastsætte, at indehavere af ældre varemærker ikke bør have ret til at opnå afslag på eller ugyl- diggørelse af eller modsætte sig anvendelsen af et yngre mærke, hvis dette yngre varemærke er erhvervet på et tidspunkt, hvor det ældre varemærke kunne erklæres ugyldigt eller fortabes, f.eks. for-di det endnu ikke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, el-ler hvis det ældre varemærke ikke ville kunne håndhæves mod det yngre varemærke, fordi de nødvendige betingelser ikke var til ste-de, f.eks. når det ældre varemærke endnu ikke er velkendt.” Direktivet indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” Artikel 5 Relative hindringer for registrering eller ugyldighedsgrunde … 4. En medlemsstat kan fastsætte bestemmelse om, at et varemærke ikke kan registreres eller, hvis registreret, kan erklæres ugyldigt, hvis og i det omfang: a) der er erhvervet rettigheder til et ikkeregistreret varemærke eller til et andet i erhvervsmæssigt øjemed anvendt tegn før datoen for an- søgning om registrering af det yngre varemærke eller datoen for den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen om re- gistrering af det yngre varemærke, og der til det ikkeregistrerede varemærke eller til det andet tegn er knyttet en ret for indehaveren til at forbyde anvendelsen af et yngre varemærke 31 b) … … Artikel 9 Fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på grund af pas- sivitet 1. En indehaver af et af de i artikel 5, stk. 2, eller artikel 5, stk. 3, litra a), omhandlede ældre varemærker, som i en medlemsstat i fem på hinan-den følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre vare-mærke, der er registreret i denne medlemsstat, har ikke længere under henvisning til det ældre varemærke ret til at begære dette yngre vare-mærke ugyldigt for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre va- / 23 remærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre va- remærke er indgivet i ond tro. 2. Medlemsstaterne kan bestemme, at nærværende artikels stk. 1 skal finde anvendelse på indehaveren af enhver anden i artikel 5, stk. 4, litra a) eller b), omhandlet ældre rettighed. 3. I de i stk. 1 eller 2 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre registreret varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yn-gre varemærke.” Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. juni 2017 om EU-varemærker (kodifikation) (2017/1001) konsoliderer og omnummererer en række bestem- melser i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 med senere ændringer. Forordningen indeholder bl.a. følgende betragtninger (noter udeladt): ”(2) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (4), som i 2009 blev kodificeret som forordning (EF) nr. 207/2009, skabte et varemærkebeskyttelses- system, som er specifikt for Unionen, og som indeholder bestem- melser om beskyttelse af varemærker på EU-plan, parallelt med be- skyttelsen af varemærker i de enkelte medlemsstater i overensstem- melse med de nationale varemærkesystemer, som er harmoniseret ved Rådets direktiv 89/104/EØF (5), som blev kodificeret som Euro-pa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (6). … (4) For at forfølge Unionens ovennævnte mål forekommer det påkræ- vet at fastsætte en unionsordning for varemærker, som giver virk- somhederne ret til efter én og samme fremgangsmåde at opnå EU- varemærker, som nyder ensartet beskyttelse og har retsvirkning på hele Unionens område. Det hermed udtrykte princip om EU-vare- mærkets enhedskarakter bør gælde, medmindre andet fastsættes i denne forordning. … (7) Unionens varemærkeregler træder imidlertid ikke i stedet for med- lemsstaternes lovgivning om varemærker. Det forekommer ikke ri- meligt at pålægge virksomhederne at registrere deres varemærker som EU-varemærker. (8) Nationale varemærker er stadig nødvendige for de virksomheder, som ikke ønsker at beskytte deres varemærker på EU-plan, eller som ikke er i stand til at opnå EU-dækkende beskyttelse, selv om der ikke er problemer vedrørende den nationale beskyttelse. Det bør overlades til den enkelte, der søger om varemærkebeskyttelse, at beslutte, om der kun søges beskyttelse af et nationalt varemærke / 24 i en eller flere medlemsstater eller kun af et EU-varemærke eller af begge dele. (9) Retten til EU-varemærket kan kun stiftes ved registrering, og en så- dan registrering nægtes navnlig, hvis varemærket mangler fornøde-nt særpræg, hvis det er ulovligt, eller hvis ældre rettigheder er til hinder derfor. … (12)For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med prioritets- princippet, i henhold til hvilket et registreret ældre varemærke har forrang for senere registrerede varemærker, er det nødvendigt at fastsætte, at håndhævelsen af rettigheder, der er knyttet til et EU- varemærke, ikke bør berøre indehaverrettigheder, der er erhvervet inden EU-varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato. Dette er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen om handelsrelate- rede intellektuelle ejendomsrettigheder af 15. april 1994.” Forordningen indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” Artikel 1 EU-varemærke 1. Varemærker for varer og tjenesteydelser, der registreres i overens- stemmelse med bestemmelserne i denne forordning, benævnes i det føl- gende »EU-varemærker«. 2. EU-varemærker har enhedskarakter. De har samme retsvirkninger overalt inden for Unionen: Et varemærke kan kun registreres, overdra-ges, opgives, erklæres for bortfaldet eller ugyldigt, og brugen deraf kun forbydes med virkning for hele Unionen. Dette princip gælder, med- mindre andet fastsættes i denne forordning. … Artikel 61 Rettighedsfortabelse på grund af passivitet 1. Hvis indehaveren af et EU-varemærke i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre EU-varemærke i Unionen, kan den pågældende indehaver ikke under henvisning til det ældre varemærke kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt for va-rer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet an-vendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-vare-mærke er indgivet i ond tro. / 25 2. Hvis indehaveren af et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede ældre na- tionale varemærker eller af et andet ældre tegn omhandlet i artikel 8, stk. 4, i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med bru-gen af et yngre EU-varemærke i den medlemsstat, hvor det ældre vare-mærke eller det ældre tegn er beskyttet, kan den pågældende indehaver ikke under henvisning til det ældre varemærke eller det ældre tegn kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt for varer eller tjenestey-delser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro. 3. I de i stk. 1 eller 2 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre EU-varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre EU- varemærke.” I EU-Domstolens dom af 22. september 2011 om præjudiciel afgørelse i C-482/09, Budějovický Budvar, národní podnik, mod Anheuser-Busch Inc. hedder det bl.a.: ” 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af arti-kel 4, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlem-sstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1). 2 Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Budějovický Budvar, národní podnik (herefter »Budvar«), et bryggeri med hjemsted i byen Ceske Budovice (Den Tjekkiske Republik), mod Anheuser-Busch Inc. (herefter »Anheuser-Busch«), et bryggeri med hjemsted i Saint Lou-is (De Forenede Stater), vedrørende varemærket Budweiser, som de begge har været indehavere af i Det Forenede Kongerige siden den 19. maj 2000. … Om de præjudicielle spørgsmål Det første spørgsmål, litra a) og b) 27 Med det første spørgsmål, litra a) og b), spørger den forelæggende ret nærmere bestemt, om »at tåle« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direk- tiv 89/104 er et EU-retligt begreb, og i bekræftende fald, om varemærke- indehavere da i henhold til denne bestemmelse kan hævdes at have tålt en andens lange og veletablerede, redelige brug af et varemærke, som er identisk med varemærkeindehaverens, når sidstnævnte længe har kendt til brugen, men har været ude af stand til at forhindre den. 28 Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 ikke indeholder nogen definition af begrebet »at tåle«, og at det heller ikke er defineret i andre af direktivets artikler. Direktivet indeholder / 26 heller ikke nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret for så vidt angår dette begreb. 29 I henhold til Domstolens praksis følger det såvel af kravene om en ens- artet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at en bestem- melse i EU-retten, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt skal undergives en selvstændig og ensartet for- tolkning i hele Den Europæiske Union, som skal søges under hensynta- gen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ord-ning (jf. bl.a. dom af 18.1.1984, sag 327/82, Ekro, Sml. s. 107, præmis 11, af 19.9.2000, sag C-287/98, Linster, Sml. I, s. 6917, præmis 43, og af 21.10.2010, sag C-467/08, Padwan, endnu ikke trykt i Samling af Afgø- relser, præmis 32). 30 Selv om det i tredje betragtning til direktiv 89/104 anføres, at »det [...] for tiden ikke [forekommer] nødvendigt at foretage en fuldstændig til- nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om varemærker«, indehol-der direktivet dog en harmonisering af de centrale materielle regler på området, nemlig, ifølge den samme betragtning, af reglerne vedrørende de nationale bestemmelser, der har den mest direkte indvirkning på det indre markeds funktion, og denne betragtning udelukker ikke, at har- moniseringen vedrørende disse regler er fuldstændig (dom af 16.7.1998, sag C-355/96, Silhouette International Schmied, Sml. I, s. 4799, præmis 23, og af 11.3.2003, sag C-40/01, Ansul, Sml. I, s. 2439, præmis 27). 31 Det angives desuden i syvende betragtning til direktiv 89/104, at »vir- keliggørelsen af de mål, der forfølges ved tilnærmelsen [af medlemssta- ternes lovgivninger], forudsætter, at et registreret varemærkes erhver- velse og bevarelse i princippet underkastes de samme betingelser i samtlige medlemsstater«. I niende betragtning til direktivet foreskrives det, at »for at lette den frie omsætning af varer og den frie udveksling af tjenesteydelser er det af afgørende betydning at sikre, at registrerede varemærker for fremtiden nyder samme beskyttelse i alle medlemssta- ternes retsordener«. I 11. betragtning til nævnte direktiv foreskrives en- delig, at » det […] af hensyn til retssikkerheden, og uden at indehaveren af et ældre mærkes interesser derved i urimelig grad skades, [er] vigtigt at fastsætte en bestemmelse om, at indehaveren af et ældre mærke ikke længere kan anmode om, at et mærke, der er yngre end hans, kendes ugyldigt, eller modsætte sig anvendelsen af dette mærke, hvis han be- vidst i en længere periode har tålt, at dette anvendes, medmindre det yngre mærke er blevet anmeldt i ond tro«. 32 Domstolen har med henvisning til betragtningerne til direktiv 89/104 fastslået, at der med dets artikel 5-7 er foretaget en fuldstændig har- monisering af reglerne om de rettigheder, der er knyttet til varemærket, og de fastlægger således de rettigheder, der tilkommer indehavere af varemærker i Unionen (jf. Silhouette International Schmied-dommen, præmis 25, dom af 20.11.2001, forenede sager C-414/99 – C-416/99, Zino Davidoff og Levi Strauss, Sml. I, s. 8691, præmis 39, og af 3.6.2010, sag C-127/09, Coty Prestige Lancaster Group, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 27). / 27 33 Det kan ligeledes på baggrund af disse betragtninger konstateres, at ar- tikel 9 i direktiv 89/104 indebærer en fuldstændig harmonisering af be- tingelserne for, hvornår indehaveren af et tidligere registreret varemær-ke inden for rammerne af rettighedsfortabelse på grund af passivitet kan bevare retten til dette varemærke, når indehaveren af et ældre iden-tisk varemærke indgiver en begæring om, at det yngre varemærke er-klæres ugyldigt eller gør indsigelse mod brugen heraf. 34 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i henhold til Domstolens praksis fremgår af bestemmelserne i direktiv 89/104 og navnlig af arti-kel 9, at direktivet har til formål at foretage en afvejning mellem på den ene side varemærkeindehaverens interesse i at sikre varemærkets væ- sentligste funktion og på den anden side andre erhvervsdrivendes in- teresse i at kunne råde over tegn, der kan betegne deres varer og tjene- steydelser (jf. dom af 27.4.2006, sag C-145/05, Levi Strauss, Sml. I, s. 3703, præmis 28 og 29). 35 Det skal desuden bemærkes, at begrebet »passivitet« er anvendt på samme måde i artikel 54, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) som i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104. 36 EF-varemærkesystemet er imidlertid et selvstændigt system, der består af en helhed af regler, og som forfølger formål, som er særegne for sy- stemet, og dets anvendelse er uafhængig af alle nationale systemer (jf. dom af 25.10.2007, sag C-238/06 P, Develey mod KHIM, Sml. I, s. 9375, præmis 65, og af 16.7.2009, forenede sager C-202/08 P og C-208/08 P, American Clothing Associates mod KHIM og KHIM mod American Clothing Associates, Sml. I, s. 6933, præmis 58). 37 »Passivitet« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 udgør så- ledes et EU-retligt begreb, hvis betydning og rækkevidde skal være ens i samtlige medlemsstater. Det tilkommer derfor Domstolen at give dette begreb en ensartet fortolkning inden for Unionens retsorden. … 45 I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 skal begrebet »at tåle« derfor fortolkes således, at indehaveren af et ældre varemærket ikke kan hævdes at have tålt en tredjemands lange og veletablerede, redelige brug af et varemærke, der er identisk med varemærkeindehaverens, som varemærkeindehaveren længe har kendt til, når han har været ude af stand til at forhindre denne brug. 46 Denne fortolkning støttes af såvel baggrunden for og formålet med arti- kel 9, stk. 1, i direktiv 89/104. … 50 På baggrund af det ovenstående skal det første spørgsmål, litra a), be- svares med, at »passivitet« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv / 28 89/104 er et EU-retligt begreb, og at indehaveren af et ældre varemærke ikke kan hævdes at have tålt en tredjemands lange og veletablerede, re- delige brug af et yngre varemærke, der er identisk med varemærkein- dehaverens, som varemærkeindehaveren længe har kendt til, når han har været ude af stand til at forhindre denne brug. Det første spørgsmål, litra c), og det andet spørgsmål 51 Med det første spørgsmål, litra c), og det andet spørgsmål, som skal be- handles samlet, spørger den forelæggende ret i det væsentlige, om den frist for rettighedsfortabelse på grund af passivitet, som er foreskrevet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104, kan begynde at løbe, inden indehave- ren af det ældre varemærke har fået sit varemærke registreret, og i be- kræftende fald, hvilke betingelser der i givet fald skal være opfyldt, for at fristen for rettighedsfortabelse begynder at løbe. 54 For det første er det en nødvendig betingelse, at varemærket er regi-streret i den berørte medlemsstat, idet der i artikel 9, stk. 1, henvises til et »yngre varemærke, der er registreret«. Fristen for rettighedsfortabel-se på grund af passivitet kan således ikke begynde at løbe blot ved bru-gen af et yngre varemærke, uanset om indehaveren heraf efterfølgende får varemærket registreret. 55 Hvad angår registreringen af det yngre varemærke i den berørte med- lemsstat skal det bemærkes, at det i femte betragtning til direktiv 89/104 præciseres, at »medlemsstaterne [fuldt ud] bevarer […] deres frihed til at fastsætte procedureregler vedrørende registrering, udløb eller ugyl-dighed med hensyn til mærker, der er erhvervet ved registrering; det tilkommer dem f.eks. at fastsætte procedurerne for registrering og ugyl- dighedskendelse, at afgøre, om ældre rettigheder skal gøres gældende i forbindelse med registreringsproceduren eller proceduren for ugyldig- hedskendelse eller i begge tilfælde, eller, i tilfælde af at ældre rettighe-der kan gøres gældende i forbindelse med registreringsproceduren, at fastsætte bestemmelser om en indsigelsesprocedure eller en automatisk undersøgelse eller eventuelt begge dele; medlemsstaterne har fortsat mulighed for at fastsætte konsekvenserne af, at et mærkes gyldigheds- periode udløber, eller at det kendes ugyldigt«. 56 For det andet skal anmeldelsen af det yngre varemærke være sket i god tro af dets indehaver. 57 For det tredje skal indehaveren af det yngre varemærke anvende mær-ket i den medlemsstat, hvor det er registreret. 58 Indehaveren af det ældre varemærke skal for det fjerde have kendskab til registreringen af det yngre varemærke og til anvendelsen af dette mærke efter dets registrering. 59 Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om disse fire nød- vendige betingelser for, at fristen for rettighedsfortabelse på grund af passivitet begynder at løbe, er opfyldt i hovedsagen. / 29 60 Efter denne præcisering skal det dernæst tilføjes, at en registrering af det ældre varemærke i den berørte medlemsstat ikke er en nødvendig betingelse for, at fristen for rettighedsfortabelse på grund af passivitet begynder at løbe. 61 Det angives nemlig i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/10, at et »ældre vare- mærke« er et af de i direktivets »artikel 4, stk. 2, omhandlede«. I hen-hold til denne bestemmelse kan et varemærke således anses for at være ældre, uden at det er blevet registreret, såfremt det er omhandlet af de i direktivets artikel 4, stk. 2, litra c), og d), omhandlede tilfælde vedrøren- de »anmeldelser af […] mærker med forbehold af deres registrering« el- ler mærker, som er »vitterlig kendt«. 62 Følgelig skal det første spørgsmål, litra c), og det andet spørgsmål be- svares med, at en registrering af det ældre varemærke i den berørte medlemsstat ikke er en nødvendig betingelse for, at fristen for rettig- hedsfortabelse på grund af passivitet som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 begynder at løbe. De nødvendige betingelser for, at fri- sten for rettighedsfortabelse begynder at løbe, og som det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er for det første registrering af det yngre varemærke i den berørte medlemsstat, for det andet, at anmeldel-sen af dette varemærke er sket i god tro, for det tredje, at indehaveren af det yngre varemærke har anvendt mærket i den medlemsstat, det er registreret i, og for det fjerde, at indehaveren af det ældre varemærke har haft kendskab til registreringen af det yngre varemærke og til an-vendelsen af dette mærke efter dets registrering.” Landsrettens begrundelse og resultat Parternes varemærker og markedsføring Trek påberåber sig i denne sag ud over sit registrerede danske varemærke TREK (ord) i klasse 12: Cykler og cykelstel i Danmark, og sine registrerede EU- varemærker TREK (ord) i klasserne 9, 11, 12, 18, 25, 28, 35 41 og 43 tillige at ha- ve en ved brug siden 1996 indarbejdet varemærkeret til ord- og figurmærket TREK som varemærke for cykler, cykeludstyr, cykelbeklædning, herunder cy-kelsko og hjelme. Det må efter bevisførelsen også for landsretten lægges til grund, at Trek har markedsført både cykler og cykeludstyr, herunder beklædning, sko og hjelme i Danmark under sit ord- og figurmærke TREK siden 2003. Treks ord- og figurva- remærke må herigennem anses for etableret i Danmark ved brug som kende-tegn for de nævnte varer. At beklædningsgenstande, hjelme og sko er co-bran-det med varemærket Navn 1 ændrer ikke herpå. Efter indholdet af varekatalogerne fra T. Hansen, omsætningsstatistikken ved- rørende varer markedsført under betegnelsen OUTTREK og Vidne 4s forkla-ring lægger landsretten til grund, at T. Hansen siden 2010 har brugt betegnel-serne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i en særlig figurlig udformning i Danmark som kendetegn for cykeludstyr, herunder beklædning, sko, tasker / 30 og hjelme. Betegnelserne har ligeledes været anvendt som kendetegn for skiud-styr og motorcykeludstyr, men ikke cykler. Landsretten lægger herefter til grund, hvilket heller ikke ses at være bestridt af Trek, at såvel tegnene OUT-TREK og OUTTREK TECHNOLOGY er beskyttet som ord- og figurmærker i medfør af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Krænkelsesspørgsmålet Om T. Hansens anbringender om Treks brug af Navn 1-varemærket be-mærkes i tillæg til det allerede anførte, at T. Hansen ikke har rejst modkrav, jf. EU- varemærkeforordningens artikel 127, stk. 1, jf. artikel 128, stk. 1, jf. artikel 58, stk. 1, litra a, om, at EU-varemærket TREK skal erklæres for fortabt som føl-ge af manglende brug i de seneste 5 år inden for EU i de klasser, hvori det er re-gistreret (cykelbeklædning mv.). T. Hansen har heller ikke på anden måde ned-lagt påstand som nævnt i EU-varemærkeforordningens artikel 127, stk. 3, om EU-varemærkets fortabelse på grund af manglende reel brug på det tidspunkt, hvor krænkelsessøgsmålet blev anlagt. Ved vurderingen af om der er risiko for forveksling mellem Treks varemærke TREK og T. Hansens varemærker OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, og EU-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, lægger landsretten i overensstemmelse med det, som Trek har gjort gældende, til grund, at den relevante forbrugergruppe, som Trek henvender sig til, er per-soner, der kører på cykel som (halv- og helprofessionelle) sportsudøvere eller motionister, der især består af unge og midaldrende mænd, der køber særligt cykeludstyr og/eller -beklædning. Landsretten tiltræder det af Sø- og Handelsretten anførte om, at det ved for- vekslingsbedømmelsen må indgå, at ordet ”outtrek” , der ikke er identisk med ordet ”trek” , er et sammensat ord bestående af de to ord ”out” og ”trek” , der begge er beskrivende, og som har en selvstændig betydning hver for sig. Lands-retten er ligeledes enig i, at ordet ”trek” er et almindeligt anvendt ord ikke blot på engelsk men også på dansk, og at ordet ”outtrek” visuelt, fonetisk og for så vidt angår betydning adskiller sig fra ordet ”trek” . Landsretten bemærker herudover, at det beslægtede ord ”trekking” ifølge de fremlagte udskrifter i både Danmark og Tyskland anvendes som en betegnelse for en bestemt kategori af cykler kaldet ”trekking bikes” . I Treks figurmærke TREK og den af T. Hansen anvendte figurative udformning af figurmærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY er der anvendt for- skellige skrifttyper. Selvom bogstavet ”R” i OUTTREK har en vis figurativ lig-hed med bogstavet ”R” i TREK, giver den forskellige visuelle fremtoning af or-dene ”outtrek” og ”trek” , herunder navnlig det meget markante ”K” , der er be- / 31 nyttet i den figurative udformning af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLO-GY, sidstnævnte mærker et anderledes udtryk end Treks figurmærke. Herudover bemærkes, at Trek henvender sig til hel- og halvprofessionelle sportsudøvere og motionister, som må antages at have et ikke ubetydeligt mær- kekendskab, og at T. Hansen alene sælger varer under mærket OUTTREK i eg-ne butikker og via egen hjemmeside, hvor der sælges en række andre ofte lavt prissatte varer, ligesom varerne kun markedsføres i T-Hansens egne kataloger og TV-reklamer. På den nævnte baggrund finder landsretten, at der ikke kan antages at være en sådan risiko for forveksling hos den relevante forbrugergruppe, herunder risiko for, at de pågældende forbrugere antager, at der er forbindelse mellem T. Han-sens varemærker OUTTREK- og OUTTREK TECHNOLOGY og Treks varemær-ke TREK, at Trek kan forbyde T. Hansen at gøre brug af sine varemærker ved salg og markedsføring, herunder af cykeludstyr. Frifindelsen af T. Hansen tiltrædes med denne begrundelse. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om den nationale danske passivi- tetsregel i varemærkelovens § 10 b, stk. 2, hvorefter indehavere af ældre regi- strerede varemærker, herunder EU-varemærker, ved passivitet kan miste ad-gangen til at gøre indsigelse mod yngre danske varemærker, der er etableret ved brug, er i overensstemmelse med EU-varemærkeforordningen og EU-vare-mærkedirektivet, herunder særligt EU-varemærkedirektivets artikel 9, og den fortolkning, som EU- Domstolen har foretaget af artikel 9, stk. 1, i det oprindeli-ge EU- varemærkedirektiv (89/104/EF) og i sag C-482/09, Budějovický Budvar, národní podnik, mod Anheuser-Busch Inc. Efter sagens udfald skal Trek betale sagsomkostninger for landsretten til T. Hansen til dækning af advokat ekskl. moms. Landsretten bemærker, at sagsom- kostningerne, jf. Østre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2019.3930, i en sag som denne skal fastsættes efter retsplejelovens § 316, som fortolket i lyset af ar-tikel 14 i retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2004/48/EF) og EU-Domstolens afgørelse i sag C-57/15, United Video Properties Inc. Landsretten har imidlertid ikke modtaget oplysninger fra T. Hansen om afholdte og forventede udgifter til advokat vedrørende ankesagen. Landsretten fastsætter derfor sagsomkostnin-gerne i det væsentlige efter de principper, der gælder i andre civile sager. Her-efter, og efter det oplyste om sagens værdi og efter ankesagens omfang og for-løb fastsættes de sagsomkostninger, som Trek skal betale til T. Hansen til 45.000 kr. THI KENDES FOR RET: / 32 Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Trek Bicycle Corporation inden 14 dage betale 45.000 kr. til T. Hansen Gruppen A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. oktober 2020 Sag BS-1 1802/2019-OLR (10. afdeling) Trek Bicycle Corporation (advokat Johan Løje ) mod T. Hansen Gruppen A/S (advokat Janne Glæsel ) Sø- og Handelsretten har den 1. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 4182/2018-SHR). Landsdommerne Malou Kragh Halling , Katja Høegh og Camilla Søbjer g Niel-sen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, T rek Bicycle Corporation , har gentaget sine påstande for Sø- og Handelsretten: 1.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklæd-ning. 1.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT - TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks-port, markedsføring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibeklædning. /2 1.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcy- kelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcykelhovedbe- klædning. 1.3. Mest subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbeklædnings- genstande, herunder cykelhovedbeklædning. 2.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af beklædningsgenstande, herunder sportsho- vedbeklædning. 2.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUT - TREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af beklædnings- genstande, herunder sportshovedbeklædning, dog undtaget skibe- klædning. 2.2. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produk- tion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykel- og motorcykelbeklædningsgenstande, herunder cykel- og motorcy- kelhovedbeklædning. 2.3. Mere subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A/S at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produk- tion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelbe- klædningsgenstande, herunder cykelhovedbeklædning. 3.Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring udlevering og salg af sportsartikler . 3.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A TS at anvende OUT - TREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eks-port, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler . /3 4.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK TECHNOLO-GY som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, mar - kedsføring, udlevering og salg af sportsartikler . 4.1. Subsidiært forbydes T. Hansen Gruppen A TS at anvende OUT -TREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering og salg af cykelartikler . 5.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af cykelsko. 6.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af cykelsko. 7.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af hjelme, herunder skater - og cykelhjelme. 8.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds-føring, udlevering og salg af hjelme, herunder skater - og cykelhjelme. 9.T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af cykeltasker . 10. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds- føring, udlevering og salg af cykeltasker . 11. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udleve-ring og salg af tasker til motorcykler . 12. T. Hansen Gruppen A/S forbydes at anvende OUTTREK T echnology som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markeds- føring, udlevering og salg af tasker til motorcykler . 13. Det lager af de af de produkter , som er vist på bilag 24, der måtte forefin- des i T. Hansen Gruppen A/S’ besiddelse destrueres for T. Hansen Grup-pen A/S’ regning. /4 14. T. Hansen Gruppen A/S betaler til Trek Corporation Bicycle kr. 200.000 med procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, T . Hansen Gruppen A/S , har påstået dommen stadfæstet. Suppler ende sagsfr emstilling Trek Bicycle Corporation og brugen af TREK -varemærket Trek Bicycle Corporation (”Trek”) har i 1992 registreret varemærket TREK (ord) i Danmark i klasse 12: Cykler og cykelstel i Danmark. Treks registrering i 1999 af EU-varemærket TREK (ord) i klasse 25 vedrørende cykelbeklædning er ophørt og er med registreringsdato den 29. august 2007 er - stattet af en registrering af EU-varemærket TREK (ord) i klasserne 9, 1 1, 12, 18, 25, 28 og 43 som følger: ”9 Elektriske apparater og instrumenter; apparater og instrumenter til signalering og kontrol, apparater og instrumenter til styring, ledning, omkobling, transformering, akkumulering, regulering eller styring af elektricitet, især til cykler; elektriske apparater til gearskifte; databe- handlingsudstyr og computere, især cykelcomputere. 11 Apparater til belysning, især til cykler; lygter , forlygter , baglygter , lygtesæt. 12 Køretøjer til brug på land og komponenter hertil; cykler , cykeldele og tilbehør , især stel, sadler , sæder , stænkskærme, gearskifter , kæder , gafler og frempinde til cykler , cykelhjul, fælge, eger og dæk og slanger , inklusive slanger og dæksystemer svarende til slanger , bagagebærere til cykler , cykelstativer , hjelme og beskyttelsesanordninger , reparationsæ-sker til cykler , inklusive værktøj til cykling, luftpumper , cykellåse, drik-keflasker til cykler og flaskeholdere; smøremidler , olier og fedtstof fer, rensemidler og rengøringsmidler til cykler; cykelbærer til brug på køre-tøjer; børnetrailere og løbeklapvogne; reparationsstativer til cykler . 18 Læder og læderimitationer og varer heraf indeholdt i klasse 18 frem-stillet, især tasker til cykler , sadeltasker og rygsække; læderindlæg til cykelshorts. 25 Beklædningsgenstande, hovedbeklædning, handsker; alle de før -nævnte varer er beregnet til brug ved cykling, fejring af cykelbegiven-heder eller deltagelse i sports- og fitnessaktiviteter , ingen af de før -nævnte varer er beregnet til vandreture, klatring eller skisport. 28 Spil og legetøj; gymnastik- og sportsartikler , især cykler og tohjulede køretøjer , indeholdt i klasse 28; trænings- og motionsudstyr . 43 Restaurationsvirksomhed og udbringning af mad og drikke; værel- sesudlejning.” Trek har efterfølgende med registreringsdato den 3. januar 201 1 tillige EU-vare- mærkeregistreret TREK (ord) i klasse 41 som følger: ”41 Afholdelse af workshopper og seminarer vedrørende montering af det rette udstyr på cykler til den enkelte cyklist; undervisning i monte- 5 ring af det rette udstyr på cykler til den enkelte cyklist; helseklubvirk- somhed, nemlig formidling afinstruktion og udstyr inden for fysisk træning; bistand; personlig træning 0g rådgivning om fysisk træning til enkeltpersoner som hjælp til at få dem til at dyrke fysisk træning; styr- ketræning, konditionstræning 0g forbedring af træning i deres daglig-dag; Fitness- og motionsudstyr; undervisningsvirksomhed inden for fy-sisk træning.~ 99 Med registreringsdato den 24. marts 2016 har TREK endvidere EU-varemærke - registreret TREK (ord) i klasse 35 0g 41 som følger: "35 Tilvejebringelse af professionel cykelvirksomhed, nemlig støtte i form af markedsføring af hold. markedsføring af cykelryttere; Organi-sering af cykelarrangementer; Organisering og overvågning af pro-grammer vedrørende salg og salgsfremmende bonusordninger; Salgs-fremmende sponsorering af enkeltpersoner inden for sport ogleller af sportshold; Information vedrørende alle førnævnte tjenesteydelser onli-ne fra en computerdatabase eller via en helpline eller internettet. 41 Arrangering, organisering, ledelse af enkeltpersoner inden for sport ogleller af et sportshold. Trek har herudover også for landsretten gjort gældende at have en brugsbaseret ret til både ord- og figurmærket TREK i Danmark som nærmere angivet i Sø- og Handelsrettens dom. Ifølge en udskrift fra Erhvervsstyrelsen stiftede det hollandske selskab, Bikeuro-pe B.V, som efter det oplyste indgår i Trek-koncernen; den 13.juni 2003 en dansk filial ved navn Bikeeurope, filial af Bikeurope B.V. Holland. De tegnings - berettigede er bosiddende i USA. Antallet af medarbejdere var ifølge udskriften 1 medarbejder i 3. kvartal 2003 og herefter steg antallet til 2-4 medarbejdere i ti-den frem til og med 4. kvartal 2006, og har i tiden herefter varieret mellem 5-9 og 10- 19 medarbejdere frem til 3. kvartal 2013, fra hvilket tidspunkt medarbej-derantallet har været på 10-19. I tillæg til de i den indankede dom nævnte Trek-kataloger er der vedrørende Treks brug af varemærkerne TREK og <anonym>Navn 1</anonym> 0g bekendtheden af vare-mærket TREK endvidere fremlagt bl.a: Presseomtale af varemærket TREK i relation til cykelløb i perioden de - cember 1998 ~ august 2009 . Erklæringer af 14. 17. 18.og 24.november 2014 afgivet af National Cycling Centre, Storbritannien; Bund Deutcher Radfahrer e. V, Tys-kland, BVA Bike Media GmbH, Tyskland, Delius Klasing Verlag GmbH, Tyskland, om bekendthed af varemærket TREK som kendetegn for cyk-ler og for andre produkter til cykler og services relateret til cykler; Udskrift fra den 18. december 2017 fra Treks danske hjemmeside www.trekbikes comldk.da_DKI En udtalelse af 30.juli 2018 fra administrations- 0g elitechef; <anonym>Person 12</anonym> Danmarks Cykle Union; hvoraf fremgår: "Det er Danmarks Cykle Unions opfattelse at varemærket TREK igennem de seneste 10-15 år har været velkendt i Danmark inden for cykelsporten; det være sig såvel blandt professionelle som amatører; men også blandt motionister: 99 Fotos taget af T. Hansens advokat den 24. oktober 2018 af uddrag af ud- stillingen i vinduet i Treks forretning i Hellerup. Udskrifter fra den 9. januar 2018 og 4. april 2018 og et udateret udskrift fra forskellige danske cykelkæders hjemmesider og undersider hertil med TREK- 0g <anonym>Navn 1</anonym> cykler 0g ~cykelprodukter: Der er endvidere afspillet TV-videoklip visende bl.a en TREK-cykel. Trek har fremlagt en oversigt vedrørende håndhævelse af virksomhedens ret- tigheder til TREK-varemærket over for indehavere af lignende nationale vare - mærker 0g EU-varemærker:. Den første håndhævelsessag på oversigten blev indledt den 1.november 2001. Ifølge en oversigt har Trek haft følgende omsætning i Europa 0g Danmark i de anførte år: Europe Sales (USD)* 2011 Bike P&A Apparel' * 53,285,996 53,207,260 53,935,253 54,990,539 54,934,247 54,187,801 53,564,983 54,381,795 Denmark Sales (USD) * 2011 Bike P&A Apparel' * Buyer's cube sourced operational reporting Apparel Includes Gloves Danmarks Statistik har opgjort danske husstandes gennemsnitlige forbrug af cykler til 962 kr: i 2017. Ifølge en liste over EU-varemærker; der er ældre end TREK, indeholder flere æl- dre varemærker ordetmærket "trek? Ien udskrift fra wwwsport2OOOrent.com (tysksproget) ses brug af betegnelsen "Trekking-Bike? En udskrift fra wwwbikerester.dk (dansksproget) viser mar- kedsføring af bl.a. "Trekking Cykeltøj" og "Trekking Cykelstyr" En udskrift fra wwwkoga.dk (engelsksproget~ området Danmark valgt) viser markedsføring af cykler rubriceret som bl.a. "Trekking" og i en udskrift fra wwwfahrad.dk (tysksproget) ses markedsføring afbla. "E-Bikes Trekking" 0g 'Trekking Klei- der?" Der er endvidere fremlagt resultater ved søgning på "trekkingbikes? på inter-nettet. 99 I. Hansen Gruppen AlS og brugen af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY- teg-nene Ien mail af 28. august 2009 fra <anonym>Virksomhed A/S, tidligere Person 1</anonym> til T. Hansen A/S ('T. Han-sen?), som indgår i en korrespondance vedrørende registrering af OUTTREK TECHNOLOGY som EU-varemærke; er det anført: "Tak for din mail af 11 august 2009 om jeres muligheder for at registre-re 0g bruge OUTTREK technology som varemærke for beklædning i Europa. Den gode nyhed er, at jeg ikke har fundet nogen registreringer eller an- søgninger på OUTTREK eller varianter deraf, se denne fil: Den knap så gode nyhed er, at jeg har fundet et tysk firma, der hedder OutTrek GmbH og som angiveligt handler med beklædning, se denne fil: Hvis vi anmelder OUTTREK technology til registrering i EU for be- klædning; er der risiko for, at OutTrek GmbH nedlægger indsigelse. Vi kan så prøve at forhandle forlig med dem Lykkes det ikke; vil de nok få medhold i deres indsigelse. Vi kan så forvandle jeres EU-ansøgning til nationale (land-for-land) ansøgninger i all andre EU-lande end Tys-kland, efter jeres valg. Disse ansøgninger beholder EU-ansøgningens lø-bedag. (For fuldstændighedens skyld vil jeg nævne; at "technology' ijeres mærke og "GmbH' i deres navn; samt forskellen på OUTTREK og Out- Trek ikke er nok til at adskille OUTTREK technology fra OutTrek Gm- bH det er ordet outtrek i begge navne; der gør udslaget) . KONKLUSION: jeg foreslår; at jeg indleverer en EU-ansøgning på OUTTREK technology; 0g så ser vi, om OutTrek GmbH nedlægger ind- sigelse. Gør de det, tager vi den derfor 99 T. Hansen svarede ved mail af 21. september 2009 som følger: "Tak for det fremsendte; jeg beklager den sene tilbagemelding. Vi er enige med dig i, at vi indleverer en EU-ansøgning op OUTTREK Technology 0g så må vi afvente 0g se hvad der sker 99 Kontoret for harmonisering i det indre markeds EF-søgningsrapporter af 22. ok- tober 2009 vedrørende OUTTREK TECHNOLOGY og af 15. oktober 2015 ved- rørende OUTTREK viste ifølge udskrifter heraf ikke nogen konflikt med TREK - varemærket. Der er fremlagt yderligere eksempler på T. Hansens kataloger fra perioderne 2011- 2016 0g 2019-2020 og udskrift fra januar 2018 fra virksomhedens hjem-meside visende OUTTREK-varer: Forklaringer <anonym>Vidne 6</anonym> har afgivet forklaring 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har afgivet supplerende forkla-ring: <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret bl.a., at han er senior counsel på Treks hovedkontor i USA. Han har været ansat hos Trek siden den 26. marts 2012. Han er bekendt med Treks varemærker og håndhævelsesstrategi i Europa. Treks europæiske hovedkontor er placeret i England. I Danmark har Trek en filial, hvis opgaver er salg af varer og kundeservice i Danmark. I filialen er der ansat to salgsmedar-bejdere, en økonomimedarbejder; en kundeservicemedarbejder; en medarbej-der; der håndterer reklamationer 0g en marketingmedarbejder. Medarbejderne i Danmark refererer ikke til ham men til det svenske kontor; som igen refererer til kontoret i Storbritannien. Han ved ikke, om den danske filial indberetter om markedet og konkurrenter. Der er ikke ansat juridiske medarbejdere i Danmark eller i Europa i øvrigt. Treks salg af varer sker gennem et netværk af forhandle-re. Forhandlerne er ikke forpligtede til at give tilbagemeldinger angående kon-kurrenters adfærd på markedet. Trek åbnede sin første forretning i Danmark i 1993, men den blev lukket i 1998.I 2016 åbnede Trek forretningen i Hellerup. Det er ikke en konceptbutik; men en forretning der forhandler cykler 0g cykelprodukter under TREK-varemærket. Han ved ikke noget om forretningen i Aarhus . Der er et stort forbrug af cykler 0g cykelprodukter i Danmark, så i forhold til landets størrelse er Danmark et stort marked. Han kender ikke til omsætningen i Danmark; som håndteres af økonomiafdelingen. Der laves ikke omsætningsopgørelser opdelt på, om varer sælges under <anonym>Navn 1</anonym> henholdsvis TREK-varemærket, 0g opdelt på de enkelte varetyper (hjelme; cykler mv). TREK-varemærket benyttes enten på selve varen ogleller på emballagen. <anonym>Navn 1</anonym> er et undermærke til TREK-mærket. Siden Trek købte retten til <anonym>Navn 1</anonym> ~varemærket i slutningen af 1990'erne, har strategien været at bruge <anonym>Navn 1</anonym> ~varemærket sammen med TREK-varemærket. Beklædning mar-kedsføres under både TREK-varemærket alene og under <anonym>Navn 1</anonym> vare-mærket og TREK-varemærket sammen. TREK- varemærket er angivet på embal-lagen til alle cykelhjelme. Som led i Treks håndhævelsesstrategi foretages der overvågning af varemærker gennem et eksternt firma. Der er ingen garanti for, at man dermed finder alle virksomheder; der bruger ordetlmærket "trek"" Trek opdagede først T. Hansens brug af OUTTREK i 2016. Trek har ikke fået meddelelse fra EU-varemærke-kon - toret om varemærker; der kunne være i konflikt med TREK-varemærket. Han kender ikke til optimering af Google-søgninger. Trek har en "brand protection specialist? ansat; som refererer til firmaets general counsel, 0g hun tager sig og-så af krænkelser på internettet. Intensiteten af overvågningen af markedet gen-nem overvågningsservicen er steget. Forevist listen over andre virksomheder; der bruger ordetlmærket "trek" i deres (ældre) varemærker; har han forklaret, at varemærket "STAR TREK" er ældre end Treks varemærke, 0g at der ikke er en konflikt. Han er ikke bekendt med varemærket <FIELD & TREK?' Han er be-kendt med varemærket <TREK AMERICA men der er ingen konflikt. Det en-gelske udtryk 'strekking bikes? bliver efter hans opfattelse sjældent brugt som en betegnelse for cykler Han kender ikke nærmere til Treks markedsføringsomkostninger. Trek alloke-rer ikke markedsføringsomkostninger til bestemte områder. Der er ét budget;, som bruges på de enkelte delmarkeder: Han kender ikke til det nærmere ind-hold af Treks hjemmeside, som løbende ændres. <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret bl.a , at T. Hansen har en årlig omsætning på 7-14 mio. kr. på varer markedsført under mærket OUTTREK T. Hansen tog OUTTREK-mærket i brug i 2010 0g har siden haft en jævn stigende omsætning på varer; som markedsføres under dette mærke. T. Hansen har solgt i alt 928.000 enheder under OUTTREK-mærket og har haft en samlet omsætning på 1ll mio. kr. på disse, siden mærket blev taget i brug Der blev solgt ca. 74.000 enheder i 2010, og tallet er siden steget til gennemsnitligt tæt på 100.000 enhe-der om året. I 2019 solgte T. Hansen ca. 120.000 enheder under OUTTREK-mær- 10 ket. Det er en god forretning at give rabat på bl.a. varer markedsført under mærket OUTTREK, og derfor er der ofte tilbud på disse varer. T. Hansen sælger kun varer gennem egne butikker og selskabets hjemmeside. T. Hansen har også butikker i Norge, hvor der sælges OUTTREK-varer, men sæl-ger ikke i øvrigt uden for Danmark. Netsalg hvor varerne sendes direkte til kunden; udgør ca. 5 % af omsætningen; mens netsalg, hvor kunden selv afhen-ter varen hos T. Hansen, udgør 25 % af ordrerne. Han har ikke tal på antallet af søgninger på OUTTREK på hjemmesiden: T. Hansen sælger normalt ca. 40-50.000 cykler om året og forventer at sælge ca. 60.000 cykler 1 2020, som har væ-ret et særligt godt år På det danske cykelmarked er T. Hansen næststørst;. Han kan ikke sætte nøjagtige tal på, hvor stort cykelmarkedet er i Danmark, men han har hørt; at der sælges omkring 300.000 cykler årligt. T. Hansens kataloger omdeles månedligt til de danske husstande . Der er uddelt ca. 200 mio. kataloger siden 2010.I2010 blev der uddelt 1,8 mio. kataloger pr. måned; og i dag uddeles der 1,5 mio. pr. måned. Der laves et hovedkatalog en gang om måneden; der indeholder tilbud på alle T. Hansens varer; herunder cykler; reservedele, tilbehør OSV., og i december måned uddeles derudover et julekatalog. OUTTREK-varerne har indgået kontinuerligt i T. Hansens kataloger fra 2010 0g frem. Der er altid cykler og tilbehør hertil med i katalogerne. T. Hansen trykker årligt 30-40.000 eksemplarer af cykelkataloger. T. Hansen bruger ca. 10 mio. kr: om året på TV-reklamer: I perioden 2013-2018 har der herunder været vist reklamer for OUTTREK-varer, bl.a. med skuespille-ren <anonym>Person 13</anonym> I TV-reklamen fra 2013 havde <anonym>Person 13</anonym> en cykeltrøje med OUTTREK - mærket på. Listerne over T. Hansen-varer fra perioden 2010-2013 er ikke lagerlister men omsætningsstatistikker; der bl.a. vedrører OUTTREK-varer. Hvis der står angi-vet OUTTREK ud for en vare på listerne, er der tale om en OUTTREK-vare, som der har været den angivne omsætning på i perioden, også selvom varen ikke har været markedsført i et katalog fra den pågældende periode. OUTTREK-mærket blev valgt; da T. Hansen skulle bruge et tegn til udendør- sprodukter og udendørsaktiviteter; og som kunne bruges bredt på produktpa-letten. Han var med til at få ideen til OUTTREK. Ordet "trek? som betyder at gå på terræn; og ordet 99 'out? som betegner, at noget er outdoor; blev sammen-sat til OUTTREK. Tegnet TREK indgik overhovedet ikke i overvejelserne, da T. Hansen fandt på OUTTREK-mærket. T. Hansen har ikke modtaget kritiske be-mærkninger fra forhandlere eller forbrugere vedrørende brugen af ordet "trek" og der har ikke været nogen form for forvekslinger. "Trekking bikes" 0g "trek-king cykler? er efter hans opfattelse almindeligt brugte udtryk verden over 0g også i Danmark; herunder på mange hjemmesider. Han husker ikke, om han 11 kendte til TREK-varemærket i 2009. Han cykler ikke selv. Han har set Tour de France gennem tiden, herunder da <anonym>Person 3</anonym> deltog. Det var en anden ansat hos T. Hansen; <anonym>Person 14</anonym> der havde kontakten med <anonym>Virksomhed A/S, tidligere Person 1</anonym> om varemærkeregistreringen. T. Hansen har registreret man-ge EU-varemærker og benytter generelt sådan registrering som følge af virk-somhedens størrelse 0g for at fremtidssikre sig. T. Hansen trak ansøgningen om EU-registrering af OUTTREK og EU-registreringen af OUTTREK TECHNOLO-GY tilbage, fordi T. Hansens OUTTREK-varer ikke sælges på andre markeder i EU, 0g da T. Hansen ville ikke bruge ressourcerne på en EU-indsigelsessag. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for Sø- og Handels - retten. Trek har som et nyt anbringende yderligere anført, at varemærkeloven ikke fin-der anvendelse på spørgsmålet om håndhævelse af Treks EU-varemærker; hvis rækkevidde alene skal afgøres efter EU-varemærkeforordningen. Artikel 61 i EU- varemærkeforordningen om passivitet finder ikke anvendelse; når det yn-gre varemærke ikke er et registreret EU-varemærke, men alene er et varemær-ke, som er etableret ved brug i henhold til den mulighed, som national dansk ret giver herfor. Varemærkelovens $ 10 b, stk. 2, (tidligere $ 9) kan ikke finde anvendelse som en udfyldende national bestemmelse; der betyder; at passivitet over for yngre varemærker; der alene er etableret ved brug, kan medføre, at EU- varemærkerettighedshaveren ikke kan påberåbe sig sine rettigheder efter EU- varemærkeforordningen. Det følger således af EU-Domstolens dom i sag C-482/09, Budšjovicky Budvar; národní podnik; mod Anheuser-Busch Inc, præ-mis 37 og 54- 58, at EU-varemærkedirektivets artikel 9, som til dels svarer til va-remærkelovens 10 b, og fuldt ud til den tidligere varemærkelovs $ 8, at passivi-tet i den i EU- varemærkedirektivet anvendte forstand er et EU-retligt begreb, som skal fortolkes ensartet i hele EU. Det fremgår endvidere af dommen; at den blotte brug af varemærket (uden registrering) ikke kan medføre; at en andens manglende reaktion heroverfor udgør 'passivitet efter EU-varemærkedirektivet. Hvis en dansk domstol i henhold til den nationale danske regel i varemærke-lovens $ 10 b, stk. 2, (tidligere 8 9) finder; at passivitet over for et yngre vare-mærke, der kun er stiftet ved brug, kan medføre, at indehaveren af EU-vare-mærker ikke kan påberåbe sig sin varemærkeret, vil det være i strid med EU-retten. I. Hansen har heroverfor anført; at det juridiske grundlag, som anbringendet om passivitet skal afgøres efter; er varemærkelovens $ 10 b, stk. 2, (tidligere $ 9). Som anført i forarbejderne til den tidligere bestemmelse i $ 9 og forarbejder-ne til den nugældende $ 10 b, er EU-varemærkedirektivets artikel 9 ikke til hin-der for, at der ud over den i EU-varemærkedirektivet indeholdte passivitetsre - /12 gel, tillige kan anvendes en national passivitetsregel som den tidligere gælden-de bestemmelse i varemærkelovens § 9 og videreførelsen af denne i den nugæl-dende § 10 b, stk. 2, hvilket også er antaget i litteraturen og i retspraksis. Dom-men i sag C-482/09 angår ikke tilladeligheden af en sådan regel. T. Hansen kan følgende påberåbe sig den nationale danske passivitetsregel, hvorefter indeha-vere af registrerede EU-varemærker og registrerede danske varemærker ved passivitet kan fortabe adgangen til at gøre indsigelse mod et yngre dansk vare-mærkemærke, som er etableret ved brug. Retsgrundlaget Varemærkeloven Varemærkeloven, som senest ændret ved lov nr . 1533 af 18. december 2018, in- deholder bl.a. følgende bestemmelser: ”§ 10 b. Indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et varemærke, som i 5 på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre registreret varemærke, har ikke længere under henvisning til den ældre rettighed ret til at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer el-ler tjenesteydelser , for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro. Stk. 2. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en æl-dre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kendetegnene eller begge kun må anvendes på en særlig måde, f.eks. i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Stk. 3. I de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke.” Bestemmelsen i § 10 b er indsat ved lov nr . 1533 af 18. december 2018 om æn- dring af varemærkeloven, som trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. lovens § 8. Af forarbejderne til lov nr . 1522 af 18. december 2018 fremgår , jf. lovforslag nr . 49 af 3. oktober 2018 til forslag til lov om ændring af varemærkeloven og for -skellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af an-søgninger , registreringshindringer , gengivelse af varemærker , varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v .), bl.a.: ”ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER /13 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at modernisere reguleringen af varemær -ker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-vare-mær - kesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et ef fektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologi-ske udvikling. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlems- staternes lovgivning om varemærker , som er en omarbejdet udgave af det hidtidige direktiv herom. … Inden for EU findes både de nationale varemærkesystemer og et EU-va- remærkesystem. De nationale varemærkesystemer varetages af de na- tionale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere, som har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombi-neret med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EU- varemærkesystemet varetages af Den Europæiske Unions kontor for In- tellektuel Ejendomsret (EUIPO), der udsteder rettigheder , som gælder for hele EU-territoriet baseret på én ansøgning. … Den gældende varemærkelov er fra 1991 og har udgangspunkt i Rådets Første Direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af med- lemsstaternes lovgivning om varemærker , 89/104/EØF med senere æn- dringer (herefter benævnt varemærkedirektiv 89/104/EØF) og kodifice-ret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 (herefter benævnt EU-varemærkedirektiv 2008/95/EF (kodifika-tion)). EU-varemærkedirektivet fra 2015 vil blive gennemført ved en æn- dringslov , der er tekstnær i forhold til direktivet, således at direktivets terminologi og ordlyd i videst muligt omfang bevares med henblik på at reducere risikoen for fortolkningstvivl. Lovforslaget omfatter lige som direktivet også kendetegn, der i dag er omfattet af fællesmærke-loven, hvorfor fællesmærkeloven foreslås ophævet som selvstændig lov . Lovforslaget omfatter også ændringer , der ikke er en direkte følge af direktivet, men afspejler øvrige ønsker om optimering af varemærke- lovgivningen. … Reglerne om kolliderende ældre rettigheder bliver med lovforslaget ju- steret, således at disse i højere grad afspejler praksis ved EU-Domstolen og hensynene bag varemærkesystemet. Styrelsens undersøgelse og be- handling af ansøgninger i relation til ældre rettigheder vil ligeledes bli- /14 ve justeret, således at denne i højere grad tilpasses den typiske bruger af det danske system. … 1.1. Lovforslagets baggrund Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om va- remærker (herefter benævnt direktivet), som bliver implementeret ved dette lovforslag, indgår i den europæiske varemærkereform. Reformen omfatter endvidere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015, hvorved bl.a. Rådets forordning (EF) nr . 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker blev ændret, og en ny gebyrstruktur ved Den Europæiske Unions kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) blev indført. Forordningen er nu kodificeret i for - ordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (herefter benævnt EU-varemærkeforordningen). Baggrunden for disse ændringer er , at Rådet i 2007 anmodede Europa- Kommissionen om en vurdering af EU-varemærkesystemet og samspil-let med de nationale myndigheder . I den forbindelse udarbejdede Max Planck Instituttet en rapport på baggrund af analyser . I foråret 2013 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til en revision af EU-varemærkeforordningen, som oprindeligt er fra 1994, og et forslag til et omarbejdet/nyt direktiv om varemærker , som oprindeligt er fra 1988. Baggrunden for de foreslåede ændringer fremgår bl.a. af præambelbe- tragtning nr . 6 i direktivet. Det nævnes her , at Europa-Kommissionen i 2011 konkluderede, at det »for at leve op til stadig stærkere krav fra de berørte parters side om hurtigere, bedre og mere strømlinede varemær - keregistreringssystemer , som også er mere konsistente, brugervenlige, offentligt tilgængelige og teknisk up-to-date, er nødvendigt at moderni- sere varemærkesystemet i hele Unionen samt at tilpasse det til internet- tidsalderen.« Af præambelbetragtninger nr . 8 og 9 fremgår , at det er nødvendigt at udvide tilnærmelsen af materielle regler og procedureregler indbyrdes og i forhold til EU-varemærkesystemet for at opfylde målet om at frem-me og skabe et velfungerende indre marked og for at lette erhvervelse og beskyttelse af varemærker i Unionen til gavn for europæiske virk- somheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, vækst og kon- kurrenceevne. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … /15 Til § 10 b Den foreslåede nyaf fattelse af § 10 b vedrører fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på grund af passivitet. Forholdet er i dag reguleret i varemærkelovens §§ 8-10. Det foreslås i stk. 1, at indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et varemærke, som i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med bru-gen af et yngre registreret varemærke, ikke længere har ret til under henvisning til den ældre rettighed at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer eller tjenesteydelser , for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro. Bestemmelsen, der gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, er en delvis videreførelse af den gældende varemærkelovs § 8. Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at i det omfang en indeha-ver af en ældre rettighed har været bekendt med og tålt brugen af et yn-gre registreret varemærke i fem år , kan indehaveren af den ældre ret ik-ke længere begære den yngre varemærkeregistrering erklæret for ugyl-dig. Som undtagelse hertil gælder dog som hidtil, at det yngre vare-mærke fortsat kan erklæres ugyldigt, hvis ansøgningen blev indgivet i ond tro. Det foreslås i stk. 2, at en yngre ret til et varemærke også kan bestå ved siden af en ældre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre vare-mærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kende-tegnene eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende varemærke-lovs §§ 9 og 10, stk. 2. Den gældende varemærkelovs § 9 fastslår , at en yngre ret til et vare-mærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre vare-mærke. Den gældende varemærkelovs § 10, stk. 2, fastslår , at det, når der er indtrådt passivitet, og det i øvrigt findes rimeligt, kan bestem-mes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en steds-angivelse. Patent- og V aremærkestyrelsen blev ved lov nr . 1201 af 27. december 1996 om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven tillagt kompe- tence til at træf fe afgørelse om administrativ ophævelse i forhold til samtlige de gyldighedsbetingelser , der fremgår af den gældende vare- /16 mærkelovs § 28, herunder under hensyn til passivitetsreglerne i den gældende varemærkelovs §§ 8 og 9. Det fremgår ikke eksplicit af den gældende varemærkelovs § 10, stk. 2, om det alene er domstolene eller tillige Patent- og V aremærkestyrelsen, der i forbindelse med en afgørelse om passivitet kan træf fe bestemmel-se om, at et varemærke kun må anvendes på en særlig måde. For at ty- deliggøre, at det alene tilkommer domstolene at fastsætte de nævnte be- stemmelser om mærkernes anvendelse, er det i stk. 2 tilføjet, at sådanne bestemmelser fastsættes ved dom. På særlig måde kan eksempelvis væ-re i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse. Adgangen til at fastsætte bestemmelser om varemærkets anvendelse er ikke til stede, når forslagets § 10 b, stk. 1, finder anvendelse alene. Såle- des fastsætter direktivets artikel 9 en brugsret for det yngre varemærke, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og der er i direktivet ikke åbnet op for , at denne brugsret kan være betinget af, at varemærket an-vendes på en særlig måde. Det foreslås i stk. 3, at i de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en æl-dre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gælden-de mod det yngre varemærke. Bestemmelsen, der gennemfører direktivets artikel 9, stk. 3, er en vi- dereførelse af den gældende varemærkelovs § 10, stk. 1. Bestemmelsen fastsætter således, at indehaveren af det yngre varemær -ke ikke kan forbyde brugen af det ældre varemærke, heller ikke selvom indehaveren af det ældre varemærke er afskåret fra at gøre sin ret gæl- dende over for denne efter stk. 1 eller 2.” Som anført i lovforslaget erstattede § 10 b passivitetsreglerne i den tidligere gældende varemærkelovs §§ 8 -10, som blev indført ved lov nr . 341 af 6. juni 1991 om varemærker . Bestemmelserne lød: ”§ 8 En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år .§ 9 En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke. § 9 /17 En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt til at hindre brugen af det yngre varemærke. § 10 I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre vare- mærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke, selv om indehave-ren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret gældende mod det yngre varemærke. Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.” Af forarbejderne til varemærkeloven fra 1991, jf. lovforslag nr . 83 af 23. januar 1991 om forslag til V aremærkelov , fremgår bl.a.: ”ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER 1. Indledning. Lovforslaget tager sigte på at gennemføre 1. EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (89/104/EØF). Direktivet er optaget som bilag til lovforslaget. Selv om den gældende varemærkelov , som trådte i kraft i 1960, i det store og he-le har fungeret tilfredsstillende, er det fundet rigtigt samtidig at gen-nemføre en modernisering af varemærkeloven, især med det formål at forenkle sagsbehandlingen. Endvidere vil lovforslaget give mulighed for , at Danmark ratificerer Protokollen til Madrid-Arrangementet og det eksisterende Madrid-Arrangement om international registrering af varemærker . Om lovforslagets nærmere indhold henvises til pkt. 3 og til bemærknin- gerne til forslagets enkelte bestemmelser . 2. Dir ektivet. Formålet med direktivet er at tilnærme medlemsstaternes varemærke- lovgivning indbyrdes, således at de forskelligheder , som kan hindre den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydel-ser samt fordreje konkurrencevilkårene i fællesmarkedet, mindskes. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at det sikres, at registrerede varemærker for fremtiden nyder samme beskyttelse i alle medlemssta- terne. Direktivet indeholder bl.a. bestemmelser om retsvirkninger ved undla- delse af at tage et registreret varemærke i brug, rettighedsfortabelse på /18 grund af passivitet, varemærkers form, registreringshindringer og ugyl- dighedsgrunde, herunder manglende særpræg og kollision med ældre rettigheder samt om de rettigheder , der er knyttet til varemærket. Direktivet skal ses i sammenhæng med forslaget til Forordning om EF- varemærker , som endnu ikke er vedtaget, men som forventes vedtaget inden etableringen af det indre marked fra 1. januar 1993. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser: … Til § 8. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8. Den er dog ændret for at opfylde direktivets artikel 9, således at den gældende 5-årsperiode, der regnes fra registreringsdagen, er ændret til ”fem på hinanden føl-gende år” . Den sidstnævnte 5-årsperiode behøver således ikke at be-gynde på registreringsdagen, men kan lige såvel begynde på et senere tidspunkt. For at det yngre registrerede varemærke skal kunne samek-sistere med den ældre ret, skal det yngre have være brugt kontinuerligt. Endvidere adskiller forslaget sig fra den gældende lovs § 8 ved, at den ældre rettighedsindehavers subjektive forhold får afgørende betydning, idet denne skal være bekendt med og have tålt brugen af den yngre ret som forudsætning for , at den yngre ret kan sameksistere med den æl-dre. Til § 9. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9, nr . 1. Det fremgår af bemærkningerne til Rådsprotokollen, at direktivets arti-kel 9 ikke er til hinder for , at der findes yderligere passivitetsregler i medlemslandene, og det er på denne baggrund fundet formålstjenligt at bibeholde den nuværende lovs § 9, nr . 1, som en fortsættelse af dansk rets almindelige regler om passivitet. Medens § 8 giver mærkeindehaveren en sikkerhed for , at han kan be-holde sin registrering, hvis mærket har været brugt i 5 år - med forbe-hold af, at den ældre indehaver har været bekendt med og tålt denne brug - giver § 9 under visse betingelser indehaveren af et yngre mærke en yderligere mulighed for at bevare varemærkeretten. Bestemmelsen omfatter både registrerede og ikke-registrerede vare- mærker . /19 Den nuværende lovs § 9, nr . 2, er ikke medtaget i lovforslaget, idet sær - lige bestemmelser om beskyttelse af lokale rettigheder ikke vil være for - enelige med den kommende internationalisering af varemærkeretten. Til § 10. Stk. 1 er udformet i overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 3. Indholdet af bestemmelsen antages at være gældende dansk ret. Stk. 2 er en ændring af den gældende lovs § 10 ved alene at henvise til § 9. Hvis den, som i den gældende lov tillige henviste til § 8, ville dette stride mod direktivets artikel 9, stk. 1. Bestemmelsen i denne artikel fastslår bl.a. en brugsret for det yngre mærke og indeholder ingen hjem-mel til, at denne brugsret kan begrænses til brug på en særlig angivet måde som f.eks. med en særlig skrift. De i §§ 8 og 9 omhandlede tvister må som hidtil finde deres afgørelse ved domstolene.” Der er ikke i retspraksis taget stilling til, om den nationale danske passivitetsre-gel i den dagældende varemærkelov § 9 (nu § 10 b, stk. 2) er i overensstemmel-se med EU-varemærkeforordningen og EU-varemærkedirektivet, herunder særligt EU- varemærkedirektivets artikel 9 og den fortolkning, som EU-Domsto-len har foretaget af artikel 9, stk. 1, i det oprindelige EU-varemærkedirektiv (89/104/EØF) i den nedennævnte sag C-482/09, Budějovický Budvar , národní podnik, mod Anheuser -Busch Inc. EU-r etten Lov nr . 1533 af 18. december 2018 om ændring af varemærkeloven gennemfører som nævnt i forarbejderne til loven Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-ternes lovgivning om varemærker , som er en omarbejdet udgave af det hidtidi-ge direktiv herom (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om va-remærker , som erstattede Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær -ker med senere ændringer). I præamblen til det nye EU-varemærkedirektiv (direktiv 2015/2436) hedder det bl.a.: ”(1) Der bør foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF3. Direktivet bør af klarhedshensyn omarbej- des. (2) Direktiv 2008/95/EF har harmoniseret centrale bestemmelser i den materielle varemærkelovgivning, som på tidspunktet for vedtagel- sen blev anset for på den mest direkte måde at påvirke det indre /20 markeds funktionsmåde ved at hindre den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser i Unionen. (3) Varemærkebeskyttelsen i medlemsstaterne fungerer parallelt med den beskyttelse, der findes på EU-plan gennem EU-varemærker , som har ensartet karakter og er gyldige i hele Unionen som fastsat i Rådets forordning (EF) nr . 207/20094. Sameksistensen og afbalan- cering af varemærkesystemer på nationalt plan og EU-plan er i re- aliteten en hjørnesten i Unionens tilgang til beskyttelsen af den in- tellektuelle ejendomsret. (4) I forlængelse af Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om en europæisk strategi for industriel ejendomsret har Kommissionen gennemført en omfattende evaluering af, hvordan varemærkesy- stemet fungerer i Europa som helhed, på EU-plan og på nationalt plan samt de indbyrdes forbindelser mellem disse. (5) I sine konklusioner af 25. maj 2010 vedrørende den kommende re- vision af varemærkeordningen i Den Europæiske Union opfordre-de Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til revision af for - ordning (EF) nr . 207/2009 og direktiv 2008/95/EF . Revisionen af nævnte direktiv bør omfatte foranstaltninger til at opnå større overensstemmelse med forordning (EF) nr . 207/2009, hvilket såle- des vil reducere antallet af diver gerende områder i varemærkesy- stemet i Europa som helhed, idet national varemærkebeskyttelse samtidig bevares som en attraktiv mulighed for ansøgere. I denne sammenhæng bør komplementariteten mellem EU-varemærkesy- stemet og de nationale varemærkesystemer sikres. … (8) For at opfylde målet om at fremme og skabe et velfungerende in- dre marked og for at lette erhvervelse og beskyttelse af varemær -ker i Unionen til gavn for europæiske virksomheders, navnlig små og mellemstore virksomheders, vækst og konkurrenceevne er det nødvendigt at gå ud over den begrænsede indbyrdes tilnærmelse, som blev opnået på grundlag af direktiv 2008/95/EF , og udvide den indbyrdes tilnærmelse til andre aspekter af den materielle va- remærkeret, der gælder for varemærker , som er beskyttet ved re- gistrering i henhold til forordning (EF) nr . 207/2009. (9) For at gøre det nemmere at opnå og administrere registrering af varemærker i hele Unionen er det vigtigt ikke blot at tilnærme de materielle retsregler , men også procedurereglerne. Derfor bør de vigtigste procedureregler for registrering af varemærker i med- lemsstaterne og i EU-varemærkesystemet tilpasses hinanden. Hvad angår procedurer i henhold til national ret, er det tilstrække-ligt at fastlægge de generelle principper , hvormed det overlades til medlemsstaterne at fastsætte nærmere regler . /21 (10) Det er af afgørende betydning at sikre, at registrerede varemærker nyder samme beskyttelse under alle medlemsstaternes retssyste-mer . I tråd med den omfattende beskyttelse, der ydes til velkendte EU- varemærker i Unionen, bør der også på nationalt plan gives omfattende beskyttelse til alle registrerede velkendte varemærker i den pågældende medlemsstat. (11) Dette direktiv bør ikke gribe ind i medlemsstaternes fortsatte mu- lighed for at beskytte de ved brug erhvervede varemærker , men kun indeholde bestemmelser om disse varemærker , for så vidt an-går deres forhold til de ved registrering erhvervede varemærker . (12) V irkeliggørelsen af målene for denne indbyrdes tilnærmelse af lovgivning forudsætter , at et registreret varemærkes erhvervelse og bevarelse i princip pet underkastes de samme betingelser i samtlige medlemsstater . … (14) Hindringer for registrering eller ugyldighedsgrunde, for så vidt angår selve varemærket, herunder at det mangler det fornødne særpræg, eller for så vidt angår konflikter mellem varemærket og ældre rettigheder , bør desuden angives på udtømmende vis, også selv om visse af disse grunde blot nævnes som en mulighed for medlemsstaterne, der således kan bevare eller medtage dem i de-res lovgivning. … (17) For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med priori- tetsprincippet, i henhold til hvilket et registreret ældre varemærke har forrang for senere registrerede varemærker , er det nødvendigt at fastsætte, at håndhævelsen af rettigheder , der er knyttet til vare- mærket, ikke bør berøre indehaverrettigheder , der er erhvervet in- den varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato. En sådan til-gang er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder af 15. april 1994 (»TRIPS-aftalen«). … (29) Det er af hensyn til retssikkerheden vigtigt at fastsætte, uden at præjudicere indehaveren af et ældre varemærkes interesser , at in- dehaveren af et ældre varemærke ikke længere kan anmode om, at et varemærke, der er yngre end dennes varemærke, erklæres ugyl-digt, eller modsætte sig anvendelsen af dette varemærke, hvis den pågældende indehaver bevidst i en længere periode har tålt, at det-te anvendes, medmindre der er ansøgt om registrering af det yngre varemærke i ond tro. /22 (30) For at opnå retssikkerhed og beskytte lovligt erhvervede varemær - kerettigheder er det hensigtsmæssigt og nødvendigt— med forbe-hold af princippet om, at det yngre varemærke ikke kan håndhæ-ves over for det ældre varemærke— at fastsætte, at indehavere af ældre varemærker ikke bør have ret til at opnå afslag på eller ugyl- diggørelse af eller modsætte sig anvendelsen af et yngre mærke, hvis dette yngre varemærke er erhvervet på et tidspunkt, hvor det ældre varemærke kunne erklæres ugyldigt eller fortabes, f.eks. for -di det endnu ikke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, el-ler hvis det ældre varemærke ikke ville kunne håndhæves mod det yngre varemærke, fordi de nødvendige betingelser ikke var til ste-de, f.eks. når det ældre varemærke endnu ikke er velkendt.” Direktivet indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” Artikel 5 Relative hindringer for r egistr ering eller ugyldighedsgrunde … 4. En medlemsstat kan fastsætte bestemmelse om, at et varemærke ikke kan registreres eller , hvis registreret, kan erklæres ugyldigt, hvis og i det omfang: a)der er erhvervet rettigheder til et ikkeregistreret varemærke eller til et andet i erhvervsmæssigt øjemed anvendt tegn før datoen for an- søgning om registrering af det yngre varemærke eller datoen for den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen om re- gistrering af det yngre varemærke, og der til det ikkeregistrerede varemærke eller til det andet tegn er knyttet en ret for indehaveren til at forbyde anvendelsen af et yngre varemærke 31 b)… … Artikel 9 Fortabelse af r etten til at anmode om ugyldiggør else på grund af pas- sivitet 1. En indehaver af et af de i artikel 5, stk. 2, eller artikel 5, stk. 3, litra a), omhandlede ældre varemærker , som i en medlemsstat i fem på hinan-den følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre vare-mærke, der er registreret i denne medlemsstat, har ikke længere under henvisning til det ældre varemærke ret til at begære dette yngre vare-mærke ugyldigt for varer eller tjenesteydelser , for hvilke det yngre va- /23 remærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre va- remærke er indgivet i ond tro. 2. Medlemsstaterne kan bestemme, at nærværende artikels stk. 1 skal finde anvendelse på indehaveren af enhver anden i artikel 5, stk. 4, litra a) eller b), omhandlet ældre rettighed. 3. I de i stk. 1 eller 2 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre registreret varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yn-gre varemærke.” Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. juni 2017 om EU-varemærker (kodifikation) (2017/1001) konsoliderer og omnummererer en række bestem- melser i Rådets forordning (EF) nr . 40/94 med senere ændringer . Forordningen indeholder bl.a. følgende betragtninger (noter udeladt): ”(2) Rådets forordning (EF) nr . 40/94 (4), som i 2009 blev kodificeret som forordning (EF) nr . 207/2009, skabte et varemærkebeskyttelses- system, som er specifikt for Unionen, og som indeholder bestem- melser om beskyttelse af varemærker på EU-plan, parallelt med be- skyttelsen af varemærker i de enkelte medlemsstater i overensstem- melse med de nationale varemærkesystemer , som er harmoniseret ved Rådets direktiv 89/104/EØF (5), som blev kodificeret som Euro-pa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (6). … (4) For at forfølge Unionens ovennævnte mål forekommer det påkræ- vet at fastsætte en unionsordning for varemærker , som giver virk- somhederne ret til efter én og samme fremgangsmåde at opnå EU- varemærker , som nyder ensartet beskyttelse og har retsvirkning på hele Unionens område. Det hermed udtrykte princip om EU-vare- mærkets enhedskarakter bør gælde, medmindre andet fastsættes i denne forordning. … (7) Unionens varemærkeregler træder imidlertid ikke i stedet for med- lemsstaternes lovgivning om varemærker . Det forekommer ikke ri- meligt at pålægge virksomhederne at registrere deres varemærker som EU-varemærker . (8) Nationale varemærker er stadig nødvendige for de virksomheder , som ikke ønsker at beskytte deres varemærker på EU-plan, eller som ikke er i stand til at opnå EU-dækkende beskyttelse, selv om der ikke er problemer vedrørende den nationale beskyttelse. Det bør overlades til den enkelte, der søger om varemærkebeskyttelse, at beslutte, om der kun søges beskyttelse af et nationalt varemærke /24 i en eller flere medlemsstater eller kun af et EU-varemærke eller af begge dele. (9) Retten til EU-varemærket kan kun stiftes ved registrering, og en så- dan registrering nægtes navnlig, hvis varemærket mangler fornøde-nt særpræg, hvis det er ulovligt, eller hvis ældre rettigheder er til hinder derfor . … (12)For at opnå retssikkerhed og fuld overensstemmelse med prioritets- princippet, i henhold til hvilket et registreret ældre varemærke har forrang for senere registrerede varemærker , er det nødvendigt at fastsætte, at håndhævelsen af rettigheder , der er knyttet til et EU- varemærke, ikke bør berøre indehaverrettigheder , der er erhvervet inden EU-varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato. Dette er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i aftalen om handelsrelate- rede intellektuelle ejendomsrettigheder af 15. april 1994.” Forordningen indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” Artikel 1 EU-var emærke 1.Varemærker for varer og tjenesteydelser , der registreres i overens- stemmelse med bestemmelserne i denne forordning, benævnes i det føl- gende »EU-varemærker«. 2.EU-varemærker har enhedskarakter . De har samme retsvirkninger overalt inden for Unionen: Et varemærke kan kun registreres, overdra-ges, opgives, erklæres for bortfaldet eller ugyldigt, og brugen deraf kun forbydes med virkning for hele Unionen. Dette princip gælder , med- mindre andet fastsættes i denne forordning. … Artikel 61 Rettighedsfortabelse på grund af passivitet 1.Hvis indehaveren af et EU-varemærke i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre EU-varemærke i Unionen, kan den pågældende indehaver ikke under henvisning til det ældre varemærke kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt for va-rer eller tjenesteydelser , for hvilke det yngre varemærke er blevet an-vendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-vare-mærke er indgivet i ond tro. /25 2.Hvis indehaveren af et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede ældre na- tionale varemærker eller af et andet ældre tegn omhandlet i artikel 8, stk. 4, i fem på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med bru-gen af et yngre EU-varemærke i den medlemsstat, hvor det ældre vare-mærke eller det ældre tegn er beskyttet, kan den pågældende indehaver ikke under henvisning til det ældre varemærke eller det ældre tegn kræve det yngre varemærke erklæret ugyldigt for varer eller tjenestey-delser , for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om registrering af det yngre EU-varemærke er indgivet i ond tro. 3.I de i stk. 1 eller 2 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre EU-varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre EU- varemærke.” I EU-Domstolens dom af 22. september 201 1 om præjudiciel afgørelse i C-482/09, Budějovický Budvar , národní podnik, mod Anheuser -Busch Inc. hedder det bl.a.: ” 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af arti-kel 4, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlem-sstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1). 2 Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Budějovický Budvar , národní podnik (herefter »Budvar«), et bryggeri med hjemsted i byen Ceske Budovice (Den Tjekkiske Republik), mod Anheuser -Busch Inc. (herefter »Anheuser -Busch«), et bryggeri med hjemsted i Saint Lou-is (De Forenede Stater), vedrørende varemærket Budweiser , som de begge har været indehavere af i Det Forenede Kongerige siden den 19. maj 2000. … Om de præjudicielle spørgsmål Det første spør gsmål, litra a) og b) 27 Med det første spør gsmål, litra a) og b), spør ger den forelæggende ret nærmere bestemt, om »at tåle« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direk- tiv 89/104 er et EU-retligt begreb, og i bekræftende fald, om varemærke- indehavere da i henhold til denne bestemmelse kan hævdes at have tålt en andens lange og veletablerede, redelige brug af et varemærke, som er identisk med varemærkeindehaverens, når sidstnævnte længe har kendt til brugen, men har været ude af stand til at forhindre den. 28 Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 ikke indeholder nogen definition af begrebet »at tåle«, og at det heller ikke er defineret i andre af direktivets artikler . Direktivet indeholder /26 heller ikke nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret for så vidt angår dette begreb. 29 I henhold til Domstolens praksis følger det såvel af kravene om en ens- artet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at en bestem- melse i EU-retten, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt skal under gives en selvstændig og ensartet for - tolkning i hele Den Europæiske Union, som skal søges under hensynta- gen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ord-ning (jf. bl.a. dom af 18.1.1984, sag 327/82, Ekro, Sml. s. 107, præmis 1 1, af 19.9.2000, sag C-287/98, Linster , Sml. I, s. 6917, præmis 43, og af 21.10.2010, sag C-467/08, Padwan, endnu ikke trykt i Samling af Afgø- relser , præmis 32). 30 Selv om det i tredje betragtning til direktiv 89/104 anføres, at »det [...] for tiden ikke [forekommer] nødvendigt at foretage en fuldstændig til- nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om varemærker«, indehol-der direktivet dog en harmonisering af de centrale materielle regler på området, nemlig, ifølge den samme betragtning, af reglerne vedrørende de nationale bestemmelser , der har den mest direkte indvirkning på det indre markeds funktion, og denne betragtning udelukker ikke, at har - moniseringen vedrørende disse regler er fuldstændig (dom af 16.7.1998, sag C-355/96, Silhouette International Schmied, Sml. I, s. 4799, præmis 23, og af 1 1.3.2003, sag C-40/01, Ansul, Sml. I, s. 2439, præmis 27). 31 Det angives desuden i syvende betragtning til direktiv 89/104, at »vir - keliggørelsen af de mål, der forfølges ved tilnærmelsen [af medlemssta- ternes lovgivninger], forudsætter , at et registreret varemærkes erhver - velse og bevarelse i princippet underkastes de samme betingelser i samtlige medlemsstater«. I niende betragtning til direktivet foreskrives det, at »for at lette den frie omsætning af varer og den frie udveksling af tjenesteydelser er det af afgørende betydning at sikre, at registrerede varemærker for fremtiden nyder samme beskyttelse i alle medlemssta- ternes retsordener«. I 1 1. betragtning til nævnte direktiv foreskrives en- delig, at » det […] af hensyn til retssikkerheden, og uden at indehaveren af et ældre mærkes interesser derved i urimelig grad skades, [er] vigtigt at fastsætte en bestemmelse om, at indehaveren af et ældre mærke ikke længere kan anmode om, at et mærke, der er yngre end hans, kendes ugyldigt, eller modsætte sig anvendelsen af dette mærke, hvis han be- vidst i en længere periode har tålt, at dette anvendes, medmindre det yngre mærke er blevet anmeldt i ond tro«. 32 Domstolen har med henvisning til betragtningerne til direktiv 89/104 fastslået, at der med dets artikel 5-7 er foretaget en fuldstændig har - monisering af reglerne om de rettigheder , der er knyttet til varemærket, og de fastlægger således de rettigheder , der tilkommer indehavere af varemærker i Unionen (jf. Silhouette International Schmied-dommen, præmis 25, dom af 20.1 1.2001, forenede sager C-414/99 – C-416/99, Zino Davidof f og Levi Strauss, Sml. I, s. 8691, præmis 39, og af 3.6.2010, sag C-127/09, Coty Prestige Lancaster Group, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser , præmis 27). /27 33 Det kan ligeledes på baggrund af disse betragtninger konstateres, at ar - tikel 9 i direktiv 89/104 indebærer en fuldstændig harmonisering af be- tingelserne for , hvornår indehaveren af et tidligere registreret varemær -ke inden for rammerne af rettighedsfortabelse på grund af passivitet kan bevare retten til dette varemærke, når indehaveren af et ældre iden-tisk varemærke indgiver en begæring om, at det yngre varemærke er -klæres ugyldigt eller gør indsigelse mod brugen heraf. 34 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i henhold til Domstolens praksis fremgår af bestemmelserne i direktiv 89/104 og navnlig af arti-kel 9, at direktivet har til formål at foretage en afvejning mellem på den ene side varemærkeindehaverens interesse i at sikre varemærkets væ- sentligste funktion og på den anden side andre erhvervsdrivendes in- teresse i at kunne råde over tegn, der kan betegne deres varer og tjene- steydelser (jf. dom af 27.4.2006, sag C-145/05, Levi Strauss, Sml. I, s. 3703, præmis 28 og 29). 35 Det skal desuden bemærkes, at begrebet »passivitet« er anvendt på samme måde i artikel 54, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr . 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) som i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104. 36 EF-varemærkesystemet er imidlertid et selvstændigt system, der består af en helhed af regler , og som forfølger formål, som er særegne for sy- stemet, og dets anvendelse er uafhængig af alle nationale systemer (jf. dom af 25.10.2007, sag C-238/06 P , Develey mod KHIM, Sml. I, s. 9375, præmis 65, og af 16.7.2009, forenede sager C-202/08 P og C-208/08 P , American Clothing Associates mod KHIM og KHIM mod American Clothing Associates, Sml. I, s. 6933, præmis 58). 37 »Passivitet« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 udgør så- ledes et EU-retligt begreb, hvis betydning og rækkevidde skal være ens i samtlige medlemsstater . Det tilkommer derfor Domstolen at give dette begreb en ensartet fortolkning inden for Unionens retsorden. … 45 I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104 skal begrebet »at tåle« derfor fortolkes således, at indehaveren af et ældre varemærket ikke kan hævdes at have tålt en tredjemands lange og veletablerede, redelige brug af et varemærke, der er identisk med varemærkeindehaverens, som varemærkeindehaveren længe har kendt til, når han har været ude af stand til at forhindre denne brug. 46 Denne fortolkning støttes af såvel baggrunden for og formålet med arti- kel 9, stk. 1, i direktiv 89/104. … 50 På baggrund af det ovenstående skal det første spør gsmål, litra a), be- svares med, at »passivitet« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv /28 89/104 er et EU-retligt begreb, og at indehaveren af et ældre varemærke ikke kan hævdes at have tålt en tredjemands lange og veletablerede, re- delige brug af et yngre varemærke, der er identisk med varemærkein- dehaverens, som varemærkeindehaveren længe har kendt til, når han har været ude af stand til at forhindre denne brug. Det første spør gsmål, litra c), og det andet spør gsmål 51 Med det første spør gsmål, litra c), og det andet spør gsmål, som skal be- handles samlet, spør ger den forelæggende ret i det væsentlige, om den frist for rettighedsfortabelse på grund af passivitet, som er foreskrevet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/104, kan begynde at løbe, inden indehave- ren af det ældre varemærke har fået sit varemærke registreret, og i be- kræftende fald, hvilke betingelser der i givet fald skal være opfyldt, for at fristen for rettighedsfortabelse begynder at løbe. 54 For det første er det en nødvendig betingelse, at varemærket er regi-streret i den berørte medlemsstat, idet der i artikel 9, stk. 1, henvises til et »yngre varemærke, der er registreret«. Fristen for rettighedsfortabel-se på grund af passivitet kan således ikke begynde at løbe blot ved bru-gen af et yngre varemærke, uanset om indehaveren heraf efterfølgende får varemærket registreret. 55 Hvad angår registreringen af det yngre varemærke i den berørte med- lemsstat skal det bemærkes, at det i femte betragtning til direktiv 89/104 præciseres, at »medlemsstaterne [fuldt ud] bevarer […] deres frihed til at fastsætte procedureregler vedrørende registrering, udløb eller ugyl-dighed med hensyn til mærker , der er erhvervet ved registrering; det tilkommer dem f.eks. at fastsætte procedurerne for registrering og ugyl- dighedskendelse, at afgøre, om ældre rettigheder skal gøres gældende i forbindelse med registreringsproceduren eller proceduren for ugyldig- hedskendelse eller i begge tilfælde, eller , i tilfælde af at ældre rettighe-der kan gøres gældende i forbindelse med registreringsproceduren, at fastsætte bestemmelser om en indsigelsesprocedure eller en automatisk undersøgelse eller eventuelt begge dele; medlemsstaterne har fortsat mulighed for at fastsætte konsekvenserne af, at et mærkes gyldigheds- periode udløber , eller at det kendes ugyldigt«. 56 For det andet skal anmeldelsen af det yngre varemærke være sket i god tro af dets indehaver . 57 For det tredje skal indehaveren af det yngre varemærke anvende mær -ket i den medlemsstat, hvor det er registreret. 58 Indehaveren af det ældre varemærke skal for det fjerde have kendskab til registreringen af det yngre varemærke og til anvendelsen af dette mærke efter dets registrering. 59 Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om disse fire nød- vendige betingelser for , at fristen for rettighedsfortabelse på grund af passivitet begynder at løbe, er opfyldt i hovedsagen. 29 60 Efter denne præcisering skal det dernæst tilføjes, at en registrering af det ældre varemærke i den berørte medlemsstat ikke er en nødvendig betingelse for; at fristen for rettighedsfortabelse på grund af passivitet begynder at løbe. 61 Det angives nemlig i artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/10, at et vældre vare- mærkex er et af de i direktivets vartikel 4, stk. 2, omhandledek. I hen-hold til denne bestemmelse kan et varemærke således anses for at være ældre, uden at det er blevet registreret, såfremt det er omhandlet af de i direktivets artikel 4, stk. 2, litra c), og d), omhandlede tilfælde vedrøren - de vanmeldelser af [.- ] mærker med forbehold af deres registrering< el- ler mærker; som er svitterlig kendt<. 62 Følgelig skal det første spørgsmål, litra c), og det andet spørgsmål be- svares med, at en registrering af det ældre varemærke i den berørte medlemsstat ikke er en nødvendig betingelse for, at fristen for rettig- hedsfortabelse på grund af passivitet som omhandlet i artikel 9, stk. 1,i direktiv 89/104 begynder at løbe. De nødvendige betingelser for, at fri- sten for rettighedsfortabelse begynder at løbe, og som det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve; er for det første registrering af det yngre varemærke i den berørte medlemsstat, for det andet, at anmeldel-sen af dette varemærke er sket i god tro, for det tredje, at indehaveren af det yngre varemærke har anvendt mærket i den medlemsstat, det er registreret i, 0g for det fjerde, at indehaveren af det ældre varemærke har haft kendskab til registreringen af det yngre varemærke og til an-vendelsen af dette mærke efter dets registrering. Landsrettens begrundelse og resultat Parternes varemærker og markedsføring Trek påberåber sig i denne sag ud over sit registrerede danske varemærke TREK (ord) i klasse 12: Cykler og cykelstel i Danmark; og sine registrerede EU- varemærker TREK (ord) i klasserne 9, 11, 12, 18,25,28, 35 41 og 43 tillige at ha- ve en ved brug siden 1996 indarbejdet varemærkeret til ord- og figurmærket TREK som varemærke for cykler; cykeludstyr; cykelbeklædning; herunder cy-kelsko 0g hjelme. Det må efter bevisførelsen også for landsretten lægges til grund, at Trek har markedsført både cykler og cykeludstyr; herunder beklædning; sko og hjelme i Danmark under sit ord- og figurmærke TREK siden 2003. Treks ord- og figurva- remærke må herigennem anses for etableret i Danmark ved brug som kende-tegn for de nævnte varer. At beklædningsgenstande, hjelme og sko er co-bran-det med varemærket <anonym>Navn 1</anonym> ændrer ikke herpå. Efter indholdet af varekatalogerne fra T. Hansen; omsætningsstatistikken ved- rørende varer markedsført under betegnelsen OUTTREK og <anonym>Vidne As</anonym> forkla-ring lægger landsretten til grund, at T. Hansen siden 2010 har brugt betegnel-serne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i en særlig figurlig udformning i Danmark som kendetegn for cykeludstyr; herunder beklædning; sko, tasker 30 og hjelme. Betegnelserne har ligeledes været anvendt som kendetegn for skiud-styr 0g motorcykeludstyr; men ikke cykler:. Landsretten lægger herefter til grund; hvilket heller ikke ses at være bestridt af Trek at såvel tegnene OUT-TREK og OUTTREK TECHNOLOGY er beskyttet som ord- og figurmærker i medfør af varemærkelovens $ 3, stk. 1, nr. 3. Krænkelsesspørgsmålet Om T. Hansens anbringender om Treks brug af <anonym>Navn 1</anonym> ~varemærket be-mærkes i tillæg til det allerede anførte; at T. Hansen ikke har rejst modkrav, jf. EU - varemærkeforordningens artikel 127, stk. 1, jf. artikel 128, stk. 1,jf. artikel 58, stk. 1, litra &, om, at EU-varemærket TREK skal erklæres for fortabt som føl-ge af manglende brug i de seneste 5 år inden for EU i de klasser; hvori det er re-gistreret (cykelbeklædning mv). T. Hansen har heller ikke på anden måde ned-lagt påstand som nævnt i EU-varemærkeforordningens artikel 127, stk. 3, om EU-varemærkets fortabelse på grund af manglende reel brug på det tidspunkt, hvor krænkelsessøgsmålet blev anlagt. Ved vurderingen af om der er risiko for forveksling mellem Treks varemærke TREK og T. Hansens varemærker OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY, jf. varemærkelovens $ 4, stk. 2, 0g EU-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, lægger landsretten i overensstemmelse med det; som Trek har gjort gældende; til grund, at den relevante forbrugergruppe; som Trek henvender sig til, er per-soner; der kører på cykel som (halv- og helprofessionelle) sportsudøvere eller motionister; der især består af unge og midaldrende mænd, der køber særligt cykeludstyr ogleller ~beklædning. Landsretten tiltræder det af Sø- og Handelsretten anførte om, at det ved for- vekslingsbedømmelsen må indgå, at ordet "outtrek?" der ikke er identisk med ordet "trek? er et sammensat ord bestående af de to ord "out? og "trek? der begge er beskrivende; 0g som har en selvstændig betydning hver for sig. Lands-retten er ligeledes enig i, at ordet "trek?" er et almindeligt anvendt ord ikke blot på engelsk men også på dansk, og at ordet "outtrek?' visuelt; fonetisk og for så vidt angår betydning adskiller sig fra ordet "trek?" Landsretten bemærker herudover; at det beslægtede ord "trekking?' ifølge de fremlagte udskrifter i både Danmark og Tyskland anvendes som en betegnelse for en bestemt kategori af cykler kaldet "trekking bikes" I Treks figurmærke TREK og den af T. Hansen anvendte figurative udformning af figurmærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY er der anvendt for - skellige skrifttyper: Selvom bogstavet "R? i OUTTREK har en vis figurativ lig-hed med bogstavet "R? i TREK giver den forskellige visuelle fremtoning af or-dene "outtrek?' og "trek? herunder navnlig det meget markante "K" der er be - /31 nyttet i den figurative udformning af OUTTREK og OUTTREK TECHNOLO-GY , sidstnævnte mærker et anderledes udtryk end Treks figurmærke. Herudover bemærkes, at Trek henvender sig til hel- og halvprofessionelle sportsudøvere og motionister , som må antages at have et ikke ubetydeligt mær - kekendskab, og at T. Hansen alene sælger varer under mærket OUTTREK i eg-ne butikker og via egen hjemmeside, hvor der sælges en række andre ofte lavt prissatte varer , ligesom varerne kun markedsføres i T-Hansens egne kataloger og TV-reklamer . På den nævnte baggrund finder landsretten, at der ikke kan antages at være en sådan risiko for forveksling hos den relevante forbruger gruppe, herunder risiko for , at de pågældende forbrugere antager , at der er forbindelse mellem T. Han-sens varemærker OUTTREK- og OUTTREK TECHNOLOGY og Treks varemær -ke TREK, at Trek kan forbyde T. Hansen at gøre brug af sine varemærker ved salg og markedsføring, herunder af cykeludstyr . Frifindelsen af T. Hansen tiltrædes med denne begrundelse. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om den nationale danske passivi- tetsregel i varemærkelovens § 10 b, stk. 2, hvorefter indehavere af ældre regi- strerede varemærker , herunder EU-varemærker , ved passivitet kan miste ad-gangen til at gøre indsigelse mod yngre danske varemærker , der er etableret ved brug, er i overensstemmelse med EU-varemærkeforordningen og EU-vare-mærkedirektivet, herunder særligt EU-varemærkedirektivets artikel 9, og den fortolkning, som EU- Domstolen har foretaget af artikel 9, stk. 1, i det oprindeli-ge EU- varemærkedirektiv (89/104/EF) og i sag C-482/09, Budějovický Budvar , národní podnik, mod Anheuser -Busch Inc. Efter sagens udfald skal Trek betale sagsomkostninger for landsretten til T. Hansen til dækning af advokat ekskl. moms. Landsretten bemærker , at sagsom- kostningerne, jf. Østre Landsrets kendelse gengivet i UfR 2019.3930, i en sag som denne skal fastsættes efter retsplejelovens § 316, som fortolket i lyset af ar -tikel 14 i retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2004/48/EF) og EU-Domstolens afgørelse i sag C-57/15, United V ideo Properties Inc. Landsretten har imidlertid ikke modtaget oplysninger fra T. Hansen om afholdte og forventede udgifter til advokat vedrørende ankesagen. Landsretten fastsætter derfor sagsomkostnin-gerne i det væsentlige efter de principper , der gælder i andre civile sager . Her -efter , og efter det oplyste om sagens værdi og efter ankesagens omfang og for -løb fastsættes de sagsomkostninger , som Trek skal betale til T. Hansen til 45.000 kr . THI KENDES FOR RET : /32 Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Trek Bicycle Corporation inden 14 dage betale 45.000 kr . til T. Hansen Gruppen A/S . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	74,139	74,634
3310	Landsretten ændrer byrettens afgørelse om tiltale for videregivelse af fortrolige oplysninger, subsidiært videregivelse af meddelelser vedrørende andres private forhold samt misbrug a... Vis mere	Afgørelse truffet	Straffesag	Østre Landsret	SS-2843/2021-OLR	Bødesag	2. instans	1670/23	Forbrydelser i offentlig tjeneste;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Ib Hounsgaard Trabjerg; Dommer - Louise Lindekilde Engberg; Dommer - Sanne Kolmos; Forsvarer - Jakob Lund Poulsen;	Nej					/ Overtrædelse af tavshedspligt og ulovlige opslag i politiets system Landsretten frifinder tidligere leder i politiet for overtrædelse af sin tavshedspligt og for ulovlige opslag i politiets sagsbehandlingssystem Den tidligere leder var tiltalt for i forbindelse med udgivelsen af en bog at have brudt sin tavshedspligt ved uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra afsluttede straffesager om enkeltpersoners private forhold. Han var også tiltalt for stillingsmisbrug ved at have foretaget opslag i politiets sagsbehand lingssystem uden arbejdsmæssig begrundelse. I byretten blev han dømt for i ét tilfælde at have brudt sin tavshedspligt og frifundet for otte yderligere forhold. Han blev endvidere dømt for stillingsmisbrug ved at have foretaget opslag i sagsbehandlings - systemet. Anklagemyndigheden havde anket byrettens dom med henblik på domfældelse i overensstemmelse med tiltalen. Landsretten frifandt i det hele tiltalte.		957	0
3311	Landsretten ophævede kæren, idet det omhandlede spørgsmål kan inddrages under behandlingen af ankesagen	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2931/2011-VLR	Småsag	2. instans	16520/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt dcn 23. dccember 20/1 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum. VL B 2931 11 mod Fremlagte bilag: brev af 30. november 20/1 fra Retten i Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. BS /-1751/2010) udskrift af dombogen brev af 12. december 2011 med bilag fra advokat Per Mogensen: Ved afgørelse af 16. november 2011 besluttede Retten i Hjøring; at sagen ikke skal udsæt- tes . Afgørelsen; der blev afsagt under hovedforhandlingen af sagen, blev kæret af advokat Per Mogensen med påstand om, at sagen skulle udsættes. Til støtte for påstanden gjorde advo- kat Per Mogensen navnlig gældende; at det burde fastlægges, hvorlcdes hjulsporcne er pla- ceret på grunden. Byretten afsagde dom i sagcn den 30. november 2011. Landsretten bemærkede, at spørgsmalet om fastlæggelse af hjulsporenes placering vil kun - ne inddrages under en eventuel anke af dommen. Landsretten bestemmer derfor, at kæren skal ophæves , jf. retsplejelovens $ 390, stk. 1. Landsretten bemærker i den forbindelse; at det ikke er afgørende for anvendelse af retsplejelovens $ 390, stk. 1, at dommen i denne sag cfter påstandene for byretten alene kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse; jf. retsplejelovens $ 368, stk. 1.	Vestre Landsret holdt dcn 23. dccember 20/1 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne John Lundum. VL B 2931 11 <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> mod <anonym>Jere Sagsøger</anonym> Fremlagte bilag: brev af 30. november 20/1 fra Retten i Hjørring udskrift af retsbogen (sag nr. BS /-1751/2010) udskrift af dombogen brev af 12. december 2011 med bilag fra advokat Per Mogensen: Ved afgørelse af 16. november 2011 besluttede Retten i Hjøring; at sagen ikke skal udsæt- tes . Afgørelsen; der blev afsagt under hovedforhandlingen af sagen, blev kæret af advokat Per Mogensen med påstand om, at sagen skulle udsættes. Til støtte for påstanden gjorde advo- kat Per Mogensen navnlig gældende; at det burde fastlægges, hvorlcdes hjulsporcne er pla- ceret på grunden. Byretten afsagde dom i sagcn den 30. november 2011. Landsretten bemærkede, at spørgsmalet om fastlæggelse af hjulsporenes placering vil kun - ne inddrages under en eventuel anke af dommen. Landsretten bestemmer derfor, at kæren skal ophæves , jf. retsplejelovens $ 390, stk. 1. Landsretten bemærker i den forbindelse; at det ikke er afgørende for anvendelse af retsplejelovens $ 390, stk. 1, at dommen i denne sag cfter påstandene for byretten alene kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse; jf. retsplejelovens $ 368, stk. 1.	1,286	1,351
3312	Tvisten i hovedsagen drejer sig om, hvorvidt det afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, som Appelindstævnte meddelte Appellanten, den 18. juli 2018, er foreneligt med standstill-klaus... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-8270/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	15824/22	EU; Forvaltningssag;		Appelindstævnte - Udlændingenævnet; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Advokat - Rass Markert Holdgaard; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. juni 2023 Sag BS-8270/2022-HJR Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Thomas Ryhl) mod Udlændingenævnet (advokat Rass Holdgaard) Højesteret (dommerne Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Jørgen Steen Sørensen) har i henhold til artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde besluttet at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen, vedtaget af Associerings-rådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlems-stater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fælles-skabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963. Tvisten i hovedsagen 1. Tvisten i hovedsagen drejer sig om, hvorvidt det afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, som Udlændingenævnet meddelte Appellant, tidligere Sagsøger, den 18. juli 2018, er foreneligt med standstill-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udviklin-gen af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (herefter ”afgørelse 1/80”). Parterne er enige om, at Appellant, tidligere Sagsøger på afgørelsestidspunkt havde status som tyrkisk arbejdstager med lovligt op- / 2 hold i Danmark, og at Appellant, tidligere Sagsøger derfor kunne udlede selvstændige ret-tigheder af standstill-klausulen. 2. Udlændingenævnets afslag blev bl.a. begrundet med, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke opfyldte betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 1 og 8, i udlændingeloven, som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer. § 11, stk. 3, nr. 1, bestemte, at udlæn-dinge over 18 år kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på be-tingelse af, at de havde haft lovligt ophold i Danmark i mindst 6 år. Efter § 11, stk. 3, nr. 8, var det desuden et krav, at udlændingen havde været i or-dinær fuldtidsbeskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirk-somhed i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for med-delelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 3. Parterne er enige om, at betingelserne om forudgående ophold og beskæf-tigelse i § 11, stk. 3, nr. 1 og 8, i udlændingeloven som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer, var skærpede i forhold til de betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der var gældende den 1. december 1980, hvor standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 trådte i kraft i Danmark. De dagældende betingelser for at opnå tidsubegrænset ophold-stilladelse var fastsat i bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 udstedt med hjemmel i den dagældende udlændingelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1973, og udmøntet i administrativ praksis i henhold til denne bekendtgørelse. 4. Det første spørgsmål, som sagen rejser, er, om en skærpelse af betingel-serne for, at en tyrkisk arbejdstager kan opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse i en medlemsstat, udgør en ny restriktion, der er omfattet af stands-till-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. Hvis dette spørgsmål besva-res bekræftende, bliver spørgsmålet herefter, om de skærpede betingelser, der vedrører længden af den forudgående periode, hvor arbejdstageren skal have haft lovligt ophold og beskæftigelse i medlemsstaten (dvs. skær-pede tidsmæssige betingelser), kan anses for begrundet i et tvingende al-ment hensyn og proportionale, dvs. om de er egnet til at sikre virkeliggø-relsen af det påberåbte formål og ikke går videre, end hvad der er nødven-digt for at nå formålet. 5. De øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændinge-loven, som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgø-relse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer, herunder kravet om be-stået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab, jf. § 11, stk. 4, nr. 1, og kravet om bestået danskprøve, jf. § 11, stk. 4, nr. 4, er ikke relevante for den konkrete sag. / 3 Sagens faktiske omstændigheder 6. Appellant, tidligere Sagsøger er født i Tyrkiet og er tyrkisk statsborger. Han blev den 24. maj 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Denne opholdstilladelse blev den 6. juni 2015 forlænget til den 6. august 2018. Den 27. marts 2017 indgav Appellant, tidligere Sagsøger ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til Udlændingestyrelsen. På dette tidspunkt havde Appellant, tidligere Sagsøger status som arbejdstager i Danmark og var omfattet af Aftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyr-kiet, som blev indgået og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets af-gørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 (herefter ”Associeringsaftalen”), herunder afgørelse nr. 1/80. 7. Udlændingestyrelsen meddelte den 10. november 2017 Appellant, tidligere Sagsøger afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt i Danmark uafbrudt i mindst seks år. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger ikke opfyldte de særlige betingelser for at få tidsube-grænset opholdstilladelse allerede efter fire års lovligt ophold i Danmark. I afgørelsen anførte Udlændingestyrelsen, at Associeringsaftalen mv. ikke giver tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer ret til at få tidsu-begrænset opholdstilladelse efter særlige regler. 8. Den 14. november 2017 påklagede Appellant, tidligere Sagsøger Udlændingestyrelsens af-gørelse til appelindstævnte, Udlændingenævnet. Til støtte for klagen an-førte Appellant, tidligere Sagsøger bl.a., at han som tyrkisk arbejdstager med lovligt op-hold i Danmark er beskyttet mod en forringelse af sin retsstilling i forhold til de regler, der var gældende pr. 1. december 1980. 9. Udlændingenævnet stadfæstede den 18. juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse af 10. november 2017, idet Udlændingenævnet bl.a. anførte føl-gende i afgørelsen: ” Det bemærkes indledningsvis, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke nyder en særlig retsstilling vedrørende tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at han er omfattet af Asso- ciereringsaftalen, da reglerne om tidsubegrænset ophold ikke anses for at have virkning for selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdstageres mulighed for at fortsætte deres beskæftigelse. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan således alene opnås på baggrund af de til enhver tid gældende regler. / 4 Udlændingenævnet finder på den baggrund, at Appellant, tidligere Sagsøger, for at få tidsube-grænset opholdstilladelse, skal opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, eller stk. 5, således som reglerne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016. Udlændingenævnet har herefter lagt til grund, at Appellants, tidligere Sagsøger opholdstilla-delse regnes fra den 24. maj 2013, hvor Appellant, tidligere Sagsøger blev meddelt opholdstilla-delse som ægtefællesammenført i Danmark. Appellant, tidligere Sagsøger opfylder således ikke den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændin-gelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet finder endvidere, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt op-hold i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5. Udlændingenævnet har her-ved lagt vægt på, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke opfylder beskæftigelseskravet i udlændin-gelovens § 11, stk. 3, nr. 8, og endvidere ikke opfylder en eller flere af de sup-plerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 4. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene foreligger dokumen- tation for, at Appellant, tidligere Sagsøger siden den 22. marts 2017 har arbejdet 30 timer om ugen eller mere i en tidsbegrænset stilling, hvorfor han ikke opfylder betingel-sen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i to et halvt år indenfor de seneste tre år. […]. Udlændingenævnet finder endelig, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige forhold, at der er mulighed for, at Appellant, tidligere Sagsøger kan gives tidsubegræn-set opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvor-efter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingel-ser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne i ansøgningsske-maet om, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har et handicap, der forhindrer ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlæn-dingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 10. november 2017.” 10. Den 15. oktober 2018 anlagde Appellant, tidligere Sagsøger retssag ved Københavns Byret med påstand om ophævelse af Udlændingenævnets afgørelse . Sagen blev ved byrettens kendelse af 31. marts 2020 henvist til 1. instansbehandling ved Østre Landsret. Den 2. februar 2022 afsagde Østre Landsret dom i sagen, hvor den tog Udlændingenævnets påstand om frifindelse til følge. Den 1. marts 2022 ankede Appellant, tidligere Sagsøger landsrettens dom til Højesteret med på-stand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 18. juli 2018 ophæves og sa- gen hjemvises til fornyet behandling. / 5 11. Appellant, tidligere Sagsøger har senest ved Udlændingestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 fået forlænget sin opholdstilladelse til den 15. oktober 2026. Af afgø- relsen fremgår, at opholdstilladelsen giver ham ret til at arbejde og stu-dere i Danmark og er betinget af, at han har et gyldigt pas. Nationale regler 12. Den anfægtede afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse er truffet med hjemmel i § 11, stk. 3-5, i udlændingeloven, som denne var af-fattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer. § 11, stk. 3-5 og 16, har følgende ordlyd: ” Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis: 1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 6 år, jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. 2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds- berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne va- righed. 3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246. 4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr. 5) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkelt-stående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relate-ret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. / 6 6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. 7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om dan- skuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsva- rende eller højere niveau. 8) Udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selv- stændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tids- punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen opfylder to af følgende betingelser: 1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v. 2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selv- stændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset op- holdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-ni-veau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsre- guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om dan- skuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 5. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis udlæn- dingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2- 9, og betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. […] / 7 Stk. 16. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, eller stk. 4, nr. 1-4, ikke er op- fyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.” 13. Af forarbejderne til bestemmelserne, gennemført ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, fremgår bl.a., jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 188, s. 22 ff.: ”Almindelige bemærkninger […] 4. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse […] En vellykket integration skal være en forudsætning for at kunne blive i Dan-mark permanent. Tidsubegrænset opholdstilladelse skal derfor kun gives til de udlændinge, der integrerer sig og gør en indsats for at blive en del af Danmark og de danske værdier. Udlændinge, der ikke viser vilje til at integrere sig, skal ikke kunne få tidsube- grænset opholdstilladelse. Det skal ligge fast, at det har konsekvenser, hvis en udlænding ikke ønsker at arbejde for egen integration. Der er derfor foretaget et serviceeftersyn af reglerne om meddelelse af tidsube- grænset opholdstilladelse. Der skal være en klar sammenhæng mellem udlændingelovens regler om tidsu- begrænset opholdstilladelse og udlændinges integration. […] Udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er i stand til at opfylde betin- gelserne for at tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention ikke blive mødt med disse krav. Der vil kun blive undtaget for de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og ressourcer. Der skal ikke undtages fra alle krav, fordi man f.eks. ikke er i stand til at opfylde kravet om beskæftigelse. Det skal stå den en- / 8 kelte udlænding klart, at der er brug for alle, der ønsker at bidrage til og være en del af samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle - uanset baggrund - efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en udlænding, der tager ansvar og viser vilje til integration, en gevinst for samfundet. Endvidere vil udlændinge, der modtager folkepension, og udlændinge, der ind- giver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden at være fyldt 19 år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslut- ningen af folkeskolen, blive undtaget fra kravet til beskæftigelse og kravet om opfyldelse af de supplerende integrationsrelevante kriterier om mere fast be- skæftigelse, særligt gode danskkundskaber eller gennemførelse af uddannelse efter folkeskolen i Danmark. […]” 14. Af lovforslaget til den ændring af udlændingelovens § 11, som blev gen-nemført ved lov nr. 572 af 18. juni 2012, fremgår vedrørende bestemmel-serne om tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere bl.a., jf. Folketingsti-dende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 180, s. 5 ff.: ” 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder for det første forslag om ændring af reglerne om tidsu- begrænset opholdstilladelse. Hovedformålet med reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal være at motivere til og sikre bedre inte- gration i Danmark. Med lovforslaget foreslås pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse af- skaffet. Det betyder, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset ophold- stilladelse ikke længere skal vægtes efter et pointsystem, men at de fremover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgørelsen om meddelelse af tidsu- begrænset opholdstilladelse. Der foreslås endvidere en række ændringer af de gældende betingelser for med- delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdskravet foreslås således ændret fra et krav om 4 års ophold til et krav om 5 års ophold. Endvidere foreslås beskæftigelseskravet ændret. Det foreslås således, at kravet om beskæftigelse ændres fra et krav om beskæftigelse i 2½ år ud af 3 år til et krav om beskæftigelse i 3 år ud af 5 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse. […] / 9 3.2.2 Justitsministeriets forslag til ændring Det foreslås, at kravet om 4 års ophold og opholdstilladelse ændres til et krav om, at det som udgangspunkt er en betingelse for, at der kan meddeles tidsube- grænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Med et krav om 5 års ophold sikres det, at en udlænding har en reel mulighed for i løbet af en sådan periode at opfylde de foreslåede betingelser for tidsube- grænset opholdstilladelse. Det giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen integration. Endvidere fastholdes det, at udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske samfund. Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Det er gennem ophold her i landet, at udlændingen kan styrke sin inte- gration og sine muligheder for et vellykket liv her i landet. […] 3.5.2 Justitsministeriets forslag til ændring Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet ændres til et krav om ordinær beskæf- tigelse her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at beskæftigelse er en afgø-rende forudsætning for og vej til en vellykket integration i det danske samfund. Den foreslåede ændring betyder, at beskæftigelseskravet skærpes fra 2½ års fuldtidsbeskæftigelse til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Samtidig ændres perioden, inden for hvilken udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet, fra 3 år til 5 år. Det styrker den enkelte udlændings muligheder for mere fleksibelt at tilret- telægge sit integrationsforløb. ” 15. Endelig fremgår det af lovforslaget til den ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 skete ændring af udlændingeloven, jf. Folketingstidende 2015-16, til-læg A, lovforslag nr. L 87, s. 8 ff.: ” Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedindhold Med lovforslaget foreslås følgende ændringer af udlændingeloven: / 10 … - Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes. … 1.2. Lovforslagets baggrund og formål Der kommer mange flygtninge til Europa. Det presser alle lande, også Dan-mark. Og presset stiger dag for dag. Vi påtager os et fælles ansvar, men efter regeringens opfattelse skal vi ikke tage så mange flygtninge, at det truer sam- menhængskraften i vores eget land. For antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for, om integrationen efterfølgende kan lykkes. Det er nødvendigt at sikre den rigtige balance, så vi kan bevare et godt og trygt samfund. … 1.3. Hovedlinjerne i lovforslaget Med lovforslaget fremsættes forslag til en række konkrete stramninger af vilkå- rene på asyl- og udlændingeområdet. … Desuden forslås det, at adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes på følgende måde: Den tidsmæssige betingelse skærpes til som ud- gangspunkt 6 års lovligt ophold for alle udlændinge, der endvidere skal opfylde en række skærpede, grundlæggende betingelser. Det drejer sig om vandelskra-vet og om krav til danskkundskaber og beskæftigelse. Herudover skal alle ud- lændinge opfylde yderligere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betin- gelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis de grundlæggende be- tingelser og alle 4 supplerende integrationsrelevante betingelser er opfyldt, kan udlændingen opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år. … 3.1.2 Ministeriets overvejelser Muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Der skal derfor stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund. … 3.2.2 Forslag til ændring Det foreslås, at kravet om 5 års lovligt ophold med opholdstilladelse ændres, så det fremover er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har boet lovligt her i landet i mindst 6 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Derudover skal der gælde en undtagelse fra den tidsmæssige hovedregel om 6 års lovligt ophold, således at udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje / 11 til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilla- delse efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet. En udlænding må anses for at have udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, hvis udlændingen, udover at opfylde de grundlæggende betingelser, opfylder samtlige 4 supplerende integrationsrelevante betingelser, jf. afsnit 3.6. Dette giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen in- tegration, ligesom det sikres, at udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske samfund. 3.5.2 Forslag til ændring Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet skærpes til et krav om ordinær fuld- tidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Samtidig skal kravet fremover alene kunne opfyldes ved beskæftigelse på fuld tid, jf. herved afsnit 3.5.2.1. Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæfti- gelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer (del- tidsbeskæftigelse) vil således ikke længere indgå i beregningen af beskæftigel- seskravet. Det samme gælder i forhold til uddannelse. Hvis udlændingen har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtids- pension, er udlændingen som i dag undtaget fra at opfylde kravet om beskæfti- gelse. Det samme gælder i forhold til en udlænding, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder 19 år, og ud- lændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden af- slutningen af folkeskolen. Der er ikke med ændringen af beskæftigelseskravet tilsigtet nogen ændring af denne retstilstand. … 3.6. Supplerende integrationsrelevante betingelser Det er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet, og som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for at integrere sig. Det foreslås derfor, at en udlænding - udover at skulle opfylde de grundlæg-gende betingelser - skal opfylde yderligere 2 ud af 4 supplerende integrations-relevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nærmere afsnit 3.6.1.-3.6.4. … / 12 Hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser og samtlige 4 sup- plerende betingelser og derved må antages at have vist en særlig evne til vel- lykket integration her i landet, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset op- holdstilladelse allerede efter 4 års lovligt ophold i Danmark, jf. herved afsnit 3.2.2. De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante kriterier i form af medborgerskab, højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, en årlig skat- tepligtig indkomst af en vis størrelse og særligt gode danskkundskaber. Betingelserne rangerer lige, og det er således op til den enkelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser udlændingen dokumenterer at opfylde.” Det EU-retlige grundlag 16. Den EU-retlige bestemmelse, som denne sag vedrører, er stand still-klau-sulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, således som bestemmelsen er fortol-ket senest ved EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019. Parternes anbringender 17. Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at en skærpelse af de tidsmæssige betin-gelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er en ny re- striktion for arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omfattet af anven- delsesområdet for standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. Nye betingelser for tildeling af tidsubegrænset opholdsret må anses for omfat-tet af standstill-klausulens materielle anvendelsesområde, allerede fordi TEUF artikel 45, stk. 3, litra d, og de tilsvarende tidligere traktatbestem-melser, der var gældende, da Danmark trådte ind i De Europæiske Fælles-skaber, udtrykkeligt fastslår, at arbejdskraftens frie bevægelighed omfatter retten til, på nærmere fastsatte vilkår, at blive boende i en medlemsstat ef-ter at have haft ansættelse der. Tyrkiske arbejdstagere kan ikke i medfør af standstill-klausulen opnå en retsstilling, som de ikke allerede havde på tidspunktet for ikrafttrædelsen af standstill-klausulen eller har opnået se-nere. Tyrkiske arbejdstagere kan derfor ikke påberåbe sig en ret til at blive boende i en medlemsstat efter endt arbejdsliv med henvisning til de gen- nemførelsesretsakter, som EU-Kommissionen har udstedt alene med virk-ning for EU-arbejdstagere og/eller Unionsborgere. Til gengæld kan tyrki-ske arbejdstagere udlede en ret til tidsubegrænset ophold i en medlems-stat af standstill-klausulen sammenholdt med TEUF artikel 45, stk. 3, litra d), og de nationale bestemmelser, der var udstedt med virkning ikke kun / 13 for EU-arbejdstagere men også for tyrkiske arbejdstagere på det tids-punkt, hvor afgørelse 1/80 trådt i kraft i den pågældende medlemsstat. 18. Appellant, tidligere Sagsøger har dernæst gjort gældende, at en skærpelse af de tidsmæs-sige betingelser for tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er egnet til at varetage det af Udlændingenævnet påberåbte tvingende al-mene hensyn om at sikre en vellykket integration af tredjelandsstatsbor-gere. Skærpede tidsmæssige betingelser for tidsubegrænset opholdsret finder i sagens natur anvendelse på tyrkiske statsborgere, som allerede har lovligt ophold og arbejde i den pågældende medlemsstat, jf. i denne forbindelse præmis 39 og 40 i Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A, EU:C:2019:580. En skærpelse af de tidsmæssige betingelser er derfor blot udtryk for, at der kræves ”ophold i endnu længere tid” og ”ar-bejde i endnu længere tid” , inden den tyrkiske arbejdstager kan opnå det privilegium, som en tidsubegrænset opholdstilladelse er. Længden af en tyrkisk arbejdstagers forudgående ophold og beskæftigelse kan muligvis tjene som målestok for den grad af integration, som den pågældende har opnået på et givet tidspunkt. Tidsmæssige betingelser for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse kan til gengæld ikke tjene som middel til at sikre en vellykket integration. Tværtimod. En tidsubegrænset opholdstil-ladelse fremmer den sociale samhørighed og styrker fornemmelsen af et fuldt tilhørsforhold til samfundet i værtsmedlemsstaten. Målet om at fremme og sikre en vellykket integration varetages derfor bedst muligt ved at tildele en tidsubegrænset opholdstilladelse hurtigst muligt. 19. Udlændingenævnet har gjort gældende, at en skærpelse i adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i form af ovennævnte opholds- og beskæftigelseskrav ikke er omfattet af restriktionsbegrebet i artikel 13 i af-gørelse nr. 1/80’s forstand. Det skyldes dels, at betingelserne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke angår vilkårene for adgang til be-skæftigelse for tyrkiske arbejdstagere, jf. ordlyden af artikel 13, og dermed ikke påvirker situationen for disse, dels at tyrkiske arbejdstageres ret til ophold i medlemsstaten på grund af afgørelse nr. 1/80 blot er et accesso-rium til udøvelsen af en lovlig beskæftigelse, og at denne ret ikke kan ud-strækkes til ophold i medlemsstaten efterfølgende. Tyrkiske arbejdstage-res rettigheder efter afgørelse nr. 1/80 kan ifølge Udlændingenævnet ikke sammenlignes med unionsborgeres ret til fri bevægelighed. 20. Selv hvis skærpelsen af det dagældende opholdskrav og beskæftigelses-krav måtte anses for at være en ny restriktion, der er omfattet af artikel 13, er kravene under alle omstændigheder egnede til at varetage hensynet til en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere i Danmark. Opholds-og beskæftigelseskravet er egnet til at varetage begge hensyn, da kravene har til formål at sikre, at en ansøger, der ønsker tidsubegrænset ophold- / 14 stilladelse i Danmark, som udgangspunkt skal vise, at vedkommende er velintegreret og virker som aktiv borger i det danske samfund, herunder ved gennem en årrække at have haft lovlig bopæl og beskæftigelse i Dan-mark. Baggrunden for spørgsmålene 21. Det fremgår af Domstolens dom af 9. december 2010 i de forenede sager C-300/09 og C-301/09, Toprak og Oguz, ECLI:EU:C:2010:756, præmis 44, at ændringer i betingelserne for tildeling af opholdstilladelse er omfattet af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 ”[i] det omfang disse ændringer påvirker si-tuationen for tyrkiske arbejdstagere” . 22. I nyere praksis har Domstolen i stedet brugt en formulering, hvorefter det er afgørende, om en ny national foranstaltning i artikel 13’s forstand ” har til formål eller følge, at en tyrkisk statsborgers udøvelse af arbejdskraftens frie be- vægelighed på den pågældende medlemsstats område underkastes betingelser, som er mere restriktive end dem, der fandt anvendelse på den pågældende, da denne af- gørelse trådte i kraft på denne medlemsstats område” , jf. herved bl.a. præmis 30 i Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019. 23. Herudover har EU-Domstolen bl.a. i præmis 19 og 20 i Domstolens dom af 6. juni 1995 i sag C-434/93, Bozkurt, ECLI:EU:C:1995:168 (herefter ”Boz-kurt- dommen”), og præmis 66 i Domstolens dom af 8. december 2011 i sag C-371/08, Ziebell, ECLI:EU:C:2011:809 (herefter ”Ziebell-dommen”), ud-talt, at principperne i artikel 39 EF til 41 EF i videst muligt omfang skal overføres på associeringsberettigede tyrkiske statsborgere. 24. Domstolen har imidlertid samtidig i Ziebell-dommens præmis 68 slået fast, at en sådan overførsel af principperne bag den EU-retlige grundlæg-gende ret til fri bevægelighed kun er begrundet i det med associeringen EØF-Tyrkiet forfulgte formål om gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. Associeringsaftalens artikel 12, som bekræfter det rent økonomiske formål med associeringen. Det følger, jf. præmis 69 i Zie-bell-dommen, heraf, at det vidererækkende formål om at sikre unionsbor-geres udøvelse af den grundlæggende og personlige ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, der, jf. bl.a. præmis 32 og 37 i Domstolens dom af 7. oktober 2010 i sagen C-162/09, Lassal, ECLI:EU:C:2010:592, ligger til grund for opholdsdirektivet, ikke gælder for så vidt angår afgørelse 1/80. 25. Domstolen har desuden i præmis 40 i Bozkurt-dommen udtalt, at det – i mangel af en speciel regel, der indrømmer tyrkiske arbejdstagere ret til / 15 fortsat at opholde sig på en medlemsstats område efter at have haft be-skæftigelse dér – følger indirekte men utvivlsomt af artikel 6 i afgørelse nr. 1/80, at den tyrkiske statsborgers ret til ophold, der har form af et accesso-rium til udøvelsen af en lovlig beskæftigelse, bortfalder, såfremt den på-gældende er blevet fuldstændigt og varigt uarbejdsdygtig. 26. Domstolen ses imidlertid ikke at have haft lejlighed til at vurdere, om en skærpelse af adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse er en ny restriktion omfattet af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. 27. I lyset heraf ønsker Højesteret Domstolens stillingtagen til, om nationale bestemmelser som de i sagen omhandlede, der fastsætter nye og strengere betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en medlemsstat, er en ny restriktion omfattet af anvendelsesområdet for standstill-klausu-len i artikel 13 i afgørelse 1/80. 28. Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende, bliver det relevant at tage stilling til, om restriktionen er begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet, jf. bl.a. Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019, præ-mis 35. 29. For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan proportionaliteten af en natio-nal regel, der udgør en ny restriktion, skal bedømmes inden for rammerne af stand still- klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, er der en righoldig praksis fra Domstolen, jf. bl.a. Domstolens dom af 10. juli 2014 i sagen C-138/13, Dogan, EU:C:2014:2066, præmis 38-39, Domstolens dom af 12. april 2016 i sagen C- 561/14, Genc, EU:C:2016:247, præmis 51-52 og 66-67, Domstolens dom af 29. marts 2017 i sagen C-652/15, Tekdemir, ECLI:EU:C:2017:239, præmis 53, Domstolens dom af 7. august 2018 i sagen C-123/17, Yön, EU:C:2018:632, præmis 72, Domstolens dom af 10. juli 2019 i sagen C-89/18, A, EU:C:2019:580, præmis 31-34 og 45-47, Domstolens dom af 2. september 2021 i sagen C-379/20, B, ECLI:EU:C:2021:660, præmis 19-35 og senest Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019, præmis 30-39. 30. Domstolen har således fastslået, at hensynet til en vellykket integration kan udgøre et tvingende alment hensyn i forhold til afgørelse 1/80, jf. Domstolens dom af 12. april 2016 i sagen C-561/14, Genc, EU:C:2016:247, præmis 56. / 16 31. Domstolen har imidlertid ikke haft lejlighed til at vurdere, om skærpede tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. betingelser der vedrører længden af en tyrkisk arbejdstagers forudgående ophold og beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, kan anses for eg-nede til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål. 32. På den ene side følger det af Domstolens dom af 7. oktober 2010 i sagen C-162/09, Lassal, ECLI:EU:C:2010:592, præmis 32 sammenholdt med præmis 37, at retten til tidsubegrænset ophold på én og samme tid er et privile-gium, som kan gøres betinget af og dermed anvendes som belønning for faktisk integration, og et middel til at sikre en vellykket integration. Til-svarende har EU-Domstolen anerkendt begge aspekter af retten til tidsu-begrænset ophold i sin dom af 16. januar 2014 i sagen C- 378/12, Onu-ekwere, ECLI:EU:C:2014:13, præmis 24 og 25. Der kunne heraf sluttes, at da selve tildelingen af en tidsubegrænset opholdsret er kvalificeret som et egnet middel til at sikre en vellykket integration af arbejdstageren, må en tidsmæssig begrænsning af adgangen til at opnå tidsubegrænset opholds-ret anses for at modvirke målet om at sikre en vellykket integration. 33. På den anden side er krav om ophold i en værtsstat af en vis længde gene-relt anerkendt som et forhold, der har betydning for en persons grad af in-tegration i opholdslandet og dermed for, hvilken grad af beskyttelse den pågældende skal have mod dels at miste sin opholdsret, dels mod at blive udvist, jf. bl.a. opholdsdirektivets artikel 16 og 28, artikel 6 i afgørelse 1/80 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mod ud-visning i bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03, Maslov mod Østrig. 34. Højesteret ønsker derfor Domstolens stillingtagen til, om en skærpelse af de tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse som den i sagen omhandlede kan anses for egnet til at fremme en vellyk-ket integration af tredjelandsstatsborgere. 35. I den ovennævnte retspraksis er der tilstrækkelig fortolkningsbidrag til, at Højesteret selv kan foretage en konkret vurdering af, om de tidsmæssige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, dvs. op-holds- og beskæftigelseskravet, går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet, jf. senest X-dommen, C- 279/21, ECLI:EU:C:2022:1019, præmis 39-46. THI BESTEMMES: Højesteret anmoder Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spørgs-mål: / 17 1. Er nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse i en medlemsstat, omfattet af anvendelsesområ-det for standstill- klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen, vedtaget af Associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Euro-pæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s med-lemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963? 2. Hvis det er tilfældet, kan en skærpelse af tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en medlemsstat (dvs. en skær-pelse af de mindstekrav, der stilles til længden af en udlændings forudgå-ende ophold og beskæftigelse i medlemsstaten) i så fald anses for egnet til at fremme en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere? /	HØJESTERETS afsagt tirsdag den 6. juni 2023 Sag BS-8270/2022-HJR <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Thomas Ryhl) mod Udlændingenævnet (advokat Rass Holdgaard) Højesteret (dommerne Kurt Rasmussen; Jens Kruse Mikkelsen og Jørgen Steen Sørensen) har i henhold til artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde besluttet at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen; vedtaget af Associerings-rådet; der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet; som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet; dels af EØF's medlems-stater og Fællesskabet, 0g som blev indgået; godkendt 0g bekræftet på Fælles-skabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963. Tvisten i hovedsagen 1 Tvisten i hovedsagen drejer sig om, hvorvidt det afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse; som Udlændingenævnet meddelte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> den 18.juli 2018, er foreneligt med standstill-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udviklin-gen af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab 0g Tyrkiet (herefter 99 'afgørelse 1/80?). Parterne er enige om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> på afgørelsestidspunkt havde status som tyrkisk arbejdstager med lovligt op- hold i Danmark, og at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> derfor kunne udlede selvstændige ret-tigheder af standstill-klausulen. 2 Udlændingenævnets afslag blev bl.a begrundet med, at <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ikke opfyldte betingelserne i $ 11, stk 3, nr:. 1 og 8,i udlændingeloven; som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer: $ 11, stk. 3, nr. 1, bestemte, at udlæn-dinge over 18 år kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på be-tingelse af, at de havde haft lovligt ophold i Danmark i mindst 6 år. Efter $ 11, stk. 3, nr. 8, var det desuden et krav, at udlændingen havde været i or-dinær fuldtidsbeskæftigelse eller havde udøvet selvstændig erhvervsvirk-somhed i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for med-delelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 3 Parterne er enige om, at betingelserne om forudgående ophold og beskæf-tigelse i $ 11, stk. 3, nr. 1 og 8,i udlændingeloven som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9.maj 2016 med senere ændringer; var skærpede i forhold til de betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, der var gældende den 1. december 1980, hvor standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr: 1/80 trådte i kraft i Danmark. De dagældende betingelser for at opnå tidsubegrænset ophold-stilladelse var fastsat i bekendtgørelse nr. 196 af 23.maj 1980 udstedt med hjemmel i den dagældende udlændingelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22.juni 1973, 0g udmøntet i administrativ praksis i henhold til denne bekendtgørelse. 4 Det første spørgsmål, som sagen rejser; er, om en skærpelse af betingel-serne for; at en tyrkisk arbejdstager kan opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse i en medlemsstat; udgør en ny restriktion; der er omfattet af stands-till-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr: 1/80. Hvis dette spørgsmål besva-res bekræftende, bliver spørgsmålet herefter; om de skærpede betingelser; der vedrører længden af den forudgående periode, hvor arbejdstageren skal have haft lovligt ophold og beskæftigelse i medlemsstaten (dvs. skær-pede tidsmæssige betingelser) kan anses for begrundet i et tvingende al-ment hensyn og proportionale; dvs. om de er egnet til at sikre virkeliggø-relsen af det påberåbte formål og ikke går videre, end hvad der er nødven-digt for at nå formålet. 5 De øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændinge-loven; som denne var affattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgø-relse nr: 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer, herunder kravet om be-stået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab, jf. $ 1l, stk. 4, nr. 1, 0g kravet om bestået danskprøve; jf. $ 11, stk. 4, nr. 4, er ikke relevante for den konkrete sag. Sagens faktiske omstændigheder 6 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er født i Tyrkiet og er tyrkisk statsborger; Han blev den 24.maj 2013 meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Denne opholdstilladelse blev den 6.juni 2015 forlænget til den 6. august 2018. Den 27. marts 2017 indgav <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til Udlændingestyrelsen. På dette tidspunkt havde <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> status som arbejdstager i Danmark 0g var omfattet af Aftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab 0g Tyr-kiet; som blev indgået og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets af-gørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 (herefter Associeringsaftalen 2), herunder afgørelse nr: 1/80. 7 Udlændingestyrelsen meddelte den 10. november 2017 <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ikke opfyldte betingelsen om at have boet lovligt i Danmark uafbrudt i mindst seks år. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere bl.a._ at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ikke opfyldte de særlige betingelser for at få tidsube-grænset opholdstilladelse allerede efter fire års lovligt ophold i Danmark. I afgørelsen anførte Udlændingestyrelsen; at Associeringsaftalen mv ikke giver tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer ret til at få tidsu-begrænset opholdstilladelse efter særlige regler. 8 Den 14.november 2017 påklagede <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Udlændingestyrelsens af-gørelse til appelindstævnte, Udlændingenævnet. Til støtte for klagen an-førte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> bla at han som tyrkisk arbejdstager med lovligt op-hold i Danmark er beskyttet mod en forringelse af sin retsstilling i forhold til de regler; der var gældende pr. 1.december 1980. 9 Udlændingenævnet stadfæstede den 18. juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse af 10. november 2017, idet Udlændingenævnet bl.a. anførte føl-gende i afgørelsen: Det bemærkes indledningsvis, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke nyder en særlig retsstilling vedrørende tidsubegrænset opholdstilladelse; uanset at han er omfattet af Asso - ciereringsaftalen; da reglerne om tidsubegrænset ophold ikke anses for at have virkning for selvstændige erhvervsdrivendes 0g arbejdstageres mulighed for at fortsætte deres beskæftigelse. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan således alene opnås på baggrund af de til enhver tid gældende regler: Udlændingenævnet finder på den baggrund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> for at få tidsube-grænset opholdstilladelse; skal opfylde betingelserne i udlændingelovens $ 1l, stk. 3, eller stk. 5, således som reglerne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr: 412 af 9. maj 2016. Udlændingenævnet har herefter lagt til grund, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> opholdstilla-delse regnes fra den 24. maj 2013, hvor <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> blev meddelt opholdstilla-delse som ægtefællesammenført i Danmark. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> opfylder således ikke den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse; jf . udlændin-gelovens $ 1l, stk. 3, nr: 1. Udlændingenævnet finder endvidere; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt op-hold i Danmark; jf udlændingelovens $ 1l, stk. 5. Udlændingenævnet har her-ved lagt vægt på, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke opfylder beskæftigelseskravet i udlændin-gelovens $ 1l, stk. 3, nr: 8, 0g endvidere ikke opfylder en eller flere af de sup-plerende betingelser i udlændingelovens $ 1l, stk: 5,jf: $ 1l, stk. 4. Udlændingenævnet har herved lagt vægt_ på, at der alene foreligger dokumen- tation for; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> siden den 22. marts 2017 har arbejdet 30 timer om ugen eller mere i en tidsbegrænset stilling, hvorfor han ikke opfylder betingel-sen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i to et halvt år indenfor de seneste tre år: [ Udlændingenævnet finder endelig, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne særlige forhold, at der er mulighed for;, at _ <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> kan gives tidsubegræn-set opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens $ 11, stk. 16, hvor-efter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingel-ser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser; herunder FN's handicapkonvention; tilsiger det Udlændingenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne i ansøgningsske-maet om, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ikke har et handicap; der forhindrer ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlæn-dingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 10. november 2017. 99 10 Den 15. oktober 2018 anlagde <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> retssag ved Københavns Byret med påstand om ophævelse af Udlændingenævnets afgørelse Sagen blev ved byrettens kendelse af 31. marts 2020 henvist til 1. instansbehandling ved Østre Landsret. Den 2. februar 2022 afsagde Østre Landsret dom i sagen; hvor den tog Udlændingenævnets påstand om frifindelse til følge. Den 1. marts 2022 ankede <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> landsrettens dom til Højesteret med på-stand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 18.juli 2018 ophæves 0g sa - gen hjemvises til fornyet behandling. 11 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har senest ved Udlændingestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 fået forlænget sin opholdstilladelse til den 15. oktober 2026. Af afgø- relsen fremgår; at opholdstilladelsen giver ham ret til at arbejde 0g stu-dere i Danmark 0g er betinget af, at han har et gyldigt pas. Nationale regler 12 Den anfægtede afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse er truffet med hjemmel i $ 11, stk. 3-5, i udlændingeloven; som denne var af-fattet på afgørelsestidspunktet ved lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer: 8 11, stk. 3-5 og 16, har følgende ordlyd: Stk 3 Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter $ 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år; hvis: 1) Udlændingen har lovligt boet her i landet;, jf dog stk. 7, i mindst 6 år; jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter $8 7-9f, 9i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter $ 9, stk. 1, nr: 1, eller $ 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. 2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for friheds - berøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne va- righed. 3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller $8 210, 216 og 222-224, $ 225, jf. $ 216, eller $8 244-246. 4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige; medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr: 5) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse; og indtil udlændingen vil kunne med-deles tidsubegrænset opholdstilladelse; modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkelt-stående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relate-ret til forsørgelse; eller ydelser; der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor: /6 6) Udlændingen har underskr evet en erklæring om integration og aktivt medbor gerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at accepter e indholdet heraf. 7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om dan- skuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsva- rende eller højer e niveau. 8) Udlændingen har vær et i or dinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selv- stændig er hvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at vær e tilknyttet arbejdsmarkedet på det tids- punkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvider e betinget af, at udlændingen opfylder to af følgende betingelser: 1) Udlændingen har bestået en medbor gerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medbor gerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyr elser, organisationer m.v . 2) Udlændingen har haft or dinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selv- stændig er hvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr . de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset op- holdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-ni-veau og reguler es fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsr e- guleringspr ocenten, jf. lov om en satsr eguleringspr ocent. 4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om dan- skuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 5. Medmindr e der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år , der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis udlæn- dingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr . 2- 9, og betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr . 1, 2. pkt., finder tilsvar ende anvendelse. […] /7 Stk. 16. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr . 4-9, eller stk. 4, nr . 1-4, ikke er op- fyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, for di Danmarks internatio-nale forpligtelser , herunder FN’ s konvention om r ettigheder for personer med handicap, tilsiger det.” 13. Af forarbejderne til bestemmelserne, gennemført ved lov nr . 572 af 31. maj 2010, fremgår bl.a., jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr . L 188, s. 22 f f.: ”Almindelige bemærkninger […] 4. Ændring af r eglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse […] En vellykket integration skal vær e en forudsætning for at kunne blive i Dan-mark permanent. T idsubegrænset opholdstilladelse skal derfor kun gives til de udlændinge, der integr erer sig og gør en indsats for at blive en del af Danmark og de danske vær dier. Udlændinge, der ikke viser vilje til at integr ere sig, skal ikke kunne få tidsube- grænset opholdstilladelse. Det skal ligge fast, at det har konsekvenser , hvis en udlænding ikke ønsker at arbejde for egen integration. Der er derfor for etaget et serviceeftersyn af r eglerne om meddelelse af tidsube- grænset opholdstilladelse. Der skal vær e en klar sammenhæng mellem udlændingelovens r egler om tidsu- begrænset opholdstilladelse og udlændinges integration. […] Udlændinge, der som følge af handicap m.v . ikke er i stand til at opfylde betin- gelserne for at tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i over ensstemmelse med FN's Handicapkonvention ikke blive mødt med disse krav . Der vil kun blive undtaget for de betingelser , som udlændingen grundet sit handicap m.v . ikke kan opfylde. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte og dennes evner og r essour cer. Der skal ikke undtages fra alle krav , fordi man f.eks. ikke er i stand til at opfylde kravet om beskæftigelse. Det skal stå den en- /8 kelte udlænding klart, at der er brug for alle, der ønsker at bidrage til og vær e en del af samfundet. Det danske samfund bygger på, at alle - uanset baggrund - efter evne bidrager til fællesskabet. Derfor er en udlænding, der tager ansvar og viser vilje til integration, en gevinst for samfundet. Endvider e vil udlændinge, der modtager folkepension, og udlændinge, der ind- giver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden at vær e fyldt 19 år , og som har vær et i uddannelse eller or dinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslut- ningen af folkeskolen, blive undtaget fra kravet til beskæftigelse og kravet om opfyldelse af de suppler ende integrationsr elevante kriterier om mer e fast be- skæftigelse, særligt gode danskkundskaber eller gennemfør else af uddannelse efter folkeskolen i Danmark. […]” 14. Af lovforslaget til den ændring af udlændingelovens § 1 1, som blev gen-nemført ved lov nr . 572 af 18. juni 2012, fremgår vedrørende bestemmel-serne om tidsubegrænset opholdstilladelse endvidere bl.a., jf. Folketingsti-dende 201 1-12, tillæg A, lovforslag nr . L 180, s. 5 f f.: ” 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder for det første forslag om ændring af r eglerne om tidsu- begrænset opholdstilladelse. Hovedformålet med r eglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal vær e at motiver e til og sikr e bedr e inte- gration i Danmark. Med lovforslaget for eslås pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse af- skaffet. Det betyder , at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset ophold- stilladelse ikke længer e skal vægtes efter et pointsystem, men at de fr emover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgør elsen om meddelelse af tidsu- begrænset opholdstilladelse. Der for eslås endvider e en række ændringer af de gældende betingelser for med- delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdskravet for eslås således ændr et fra et krav om 4 års ophold til et krav om 5 års ophold. Endvider e foreslås beskæftigelseskravet ændr et. Det for eslås således, at kravet om beskæftigelse ændr es fra et krav om beskæftigelse i 2½ år ud af 3 år til et krav om beskæftigelse i 3 år ud af 5 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-delse. […] /9 3.2.2 Justitsministeriets forslag til ændring Det for eslås, at kravet om 4 års ophold og opholdstilladelse ændr es til et krav om, at det som udgangspunkt er en betingelse for , at der kan meddeles tidsube- grænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Med et krav om 5 års ophold sikr es det, at en udlænding har en r eel mulighed for i løbet af en sådan periode at opfylde de for eslåede betingelser for tidsube- grænset opholdstilladelse. Det giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen integration. Endvider e fastholdes det, at udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integr ere sig i det danske samfund. Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Det er gennem ophold her i landet, at udlændingen kan styrke sin inte- gration og sine muligheder for et vellykket liv her i landet. […] 3.5.2 Justitsministeriets forslag til ændring Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevar es som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det for eslås dog, at beskæftigelseskravet ændr es til et krav om or dinær beskæf- tigelse her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Med forslaget ønsker r egeringen at understr ege, at beskæftigelse er en afgø-r ende forudsætning for og vej til en vellykket integration i det danske samfund. Den foreslåede ændring betyder , at beskæftigelseskravet skærpes fra 2½ års fuldtidsbeskæftigelse til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Samtidig ændr es perioden, inden for hvilken udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet, fra 3 år til 5 år . Det styrker den enkelte udlændings muligheder for mer e fleksibelt at tilr et- telægge sit integrationsforløb. ” 15. Endelig fremgår det af lovforslaget til den ved lov nr . 102 af 3. februar 2016 skete ændring af udlændingeloven, jf. Folketingstidende 2015-16, til-læg A, lovforslag nr . L 87, s. 8 f f.: ” Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedindhold Med lovforslaget for eslås følgende ændringer af udlændingeloven: /10 … - Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes. … 1.2. Lovforslagets baggrund og formål Der kommer mange flygtninge til Eur opa. Det pr esser alle lande, også Dan-mark. Og pr esset stiger dag for dag. V i påtager os et fælles ansvar , men efter regeringens opfattelse skal vi ikke tage så mange flygtninge, at det truer sam- menhængskraften i vor es eget land. For antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for , om integrationen efterfølgende kan lykkes. Det er nødvendigt at sikre den rigtige balance, så vi kan bevar e et godt og trygt samfund. … 1.3. Hovedlinjerne i lovforslaget Med lovforslaget fr emsættes forslag til en række konkr ete stramninger af vilkå- rene på asyl- og udlændingeområdet. … Desuden forslås det, at adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes på følgende måde: Den tidsmæssige betingelse skærpes til som ud- gangspunkt 6 års lovligt ophold for alle udlændinge, der endvider e skal opfylde en række skærpede, grundlæggende betingelser . Det dr ejer sig om vandelskra-vet og om krav til danskkundskaber og beskæftigelse. Herudover skal alle ud- lændinge opfylde yderliger e 2 ud af 4 suppler ende integrationsr elevante betin- gelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis de grundlæggende be- tingelser og alle 4 suppler ende integrationsr elevante betingelser er opfyldt, kan udlændingen opnå tidsubegrænset opholdstilladelse aller ede efter 4 år . … 3.1.2 Ministeriets overvejelser Muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Der skal derfor stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at integr ere sig i det danske samfund. … 3.2.2 Forslag til ændring Det for eslås, at kravet om 5 års lovligt ophold med opholdstilladelse ændr es, så det fr emover er en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har boet lovligt her i landet i mindst 6 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Derudover skal der gælde en undtagelse fra den tidsmæssige hovedr egel om 6 års lovligt ophold, således at udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje /11 til at integr ere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilla- delse efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet. En udlænding må anses for at have udvist en særlig evne og vilje til at integr ere sig i det danske samfund, hvis udlændingen, udover at opfylde de grundlæggende betingelser , opfylder samtlige 4 suppler ende integrationsr elevante betingelser , jf. afsnit 3.6. Dette giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen in- tegration, ligesom det sikr es, at udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integr ere sig i det danske samfund. 3.5.2 Forslag til ændring Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevar es som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det for eslås dog, at beskæftigelseskravet skærpes til et krav om or dinær fuld- tidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Samtidig skal kravet fr emover alene kunne opfyldes ved beskæftigelse på fuld tid, jf. herved afsnit 3.5.2.1. Ansættelsesfor hold, hvor udlændingen her i landet har haft or dinær beskæfti- gelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer (del- tidsbeskæftigelse) vil således ikke længer e indgå i ber egningen af beskæftigel- seskravet. Det samme gælder i for hold til uddannelse. Hvis udlændingen har nået folkepensionsalder en eller har fået tildelt førtids- pension, er udlændingen som i dag undtaget fra at opfylde kravet om beskæfti- gelse. Det samme gælder i for hold til en udlænding, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder 19 år , og ud- lændingen har vær et i uddannelse eller or dinær fuldtidsbeskæftigelse siden af- slutningen af folkeskolen. Der er ikke med ændringen af beskæftigelseskravet tilsigtet nogen ændring af denne r etstilstand. … 3.6. Suppler ende integrationsr elevante betingelser Det er helt afgør ende, at udlændinge, som kommer her til landet, og som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for at integr ere sig. Det for eslås derfor , at en udlænding - udover at skulle opfylde de grundlæg-gende betingelser - skal opfylde yderliger e 2 ud af 4 suppler ende integrations-r elevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nærmer e afsnit 3.6.1.-3.6.4. … Hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser 0g samtlige 4 sup- plerende betingelser og derved må antages at have vist en særlig evne til vel- lykket integration her i landet; kan udlændingen meddeles tidsubegrænset op - holdstilladelse allerede efter 4 års lovligt ophold i Danmark; jf. herved afsnit 3.2.2. De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante kriterier i form af medborgerskab, højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet; en årlig skat- tepligtig indkomst af en vis størrelse 0g særligt gode danskkundskaber: Betingelserne rangerer lige; og det er således op til den enkelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser udlændingen dokumenterer at opfylde. Det EU-retlige grundlag 16. Den EU-retlige bestemmelse, som denne sag vedrører; er stand still-klau-sulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, således som bestemmelsen er fortol-ket senest ved EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21,X;, ECLI:EU:C.2022.1019. Parternes anbringender 17 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at en skærpelse af de tidsmæssige betin-gelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er en ny re - striktion for arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omfattet af anven- delsesområdet for standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. Nye betingelser for tildeling af tidsubegrænset opholdsret må anses for omfat-tet af standstill-klausulens materielle anvendelsesområde; allerede fordi TEUF artikel 45, stk. 3, litra d, 0g de tilsvarende tidligere traktatbestem-melser; der var gældende, da Danmark trådte ind i De Europæiske Fælles-skaber, udtrykkeligt fastslår; at arbejdskraftens frie bevægelighed omfatter retten til, på nærmere fastsatte vilkåI, at blive boende i en medlemsstat ef-ter at have haft ansættelse der. Tyrkiske arbejdstagere kan ikke i medfør af standstill-klausulen opnå en retsstilling, som de ikke allerede havde på tidspunktet for ikrafttrædelsen af standstill-klausulen eller har opnået se-nere. Tyrkiske arbejdstagere kan derfor ikke påberåbe sig en ret til at blive boende i en medlemsstat efter endt arbejdsliv med henvisning til de gen- nemførelsesretsakter; som EU-Kommissionen har udstedt alene med virk-ning for EU-arbejdstagere ogleller Unionsborgere. Til gengæld kan tyrki-ske arbejdstagere udlede en ret til tidsubegrænset ophold i en medlems-stat af standstill-klausulen sammenholdt med TEUF artikel 45, stk: 3, litra d), 0g de nationale bestemmelser; der var udstedt med virkning ikke kun for EU-arbejdstagere men også for tyrkiske arbejdstagere på det tids-punkt, hvor afgørelse 1/80 trådt i kraft i den pågældende medlemsstat;. 18 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har dernæst gjort gældende; at en skærpelse af de tidsmæs-sige betingelser for tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er egnet til at varetage det af Udlændingenævnet påberåbte tvingende al-mene hensyn om at sikre en vellykket integration af tredjelandsstatsbor-gere. Skærpede tidsmæssige betingelser for tidsubegrænset opholdsret finder i sagens natur anvendelse på tyrkiske statsborgere; som allerede har lovligt ophold og arbejde i den pågældende medlemsstat; jf. i denne forbindelse præmis 39 0g 40 i Domstolens dom af 10.juli 2019isag C-89/18,A, EU.C.2019.580.En skærpelse af de tidsmæssige betingelser er derfor blot udtryk for, at der kræves "ophold i endnu længere tid" og 99 'ar-bejde i endnu længere tid' inden den tyrkiske arbejdstager kan opnå det privilegium; som en tidsubegrænset opholdstilladelse er. Længden af en tyrkisk arbejdstagers forudgående ophold og beskæftigelse kan muligvis tjene som målestok for den grad af integration; som den pågældende har opnået på et givet tidspunkt. Tidsmæssige betingelser for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse kan til gengæld ikke tjene som middel til at sikre en vellykket integration. Tværtimod. En tidsubegrænset opholdstil-ladelse fremmer den sociale samhørighed 0g styrker fornemmelsen af et fuldt tilhørsforhold til samfundet i værtsmedlemsstaten: Målet om at fremme og sikre en vellykket integration varetages derfor bedst muligt ved at tildele en tidsubegrænset opholdstilladelse hurtigst muligt:. 19 Udlændingenævnet har gjort gældende; at en skærpelse i adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i form af ovennævnte opholds - 0g beskæftigelseskrav ikke er omfattet af restriktionsbegrebet i artikel 13 i af-gørelse nr 1/80*s forstand. Det skyldes dels; at betingelserne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke angår vilkårene for adgang til be-skæftigelse for tyrkiske arbejdstagere; jf. ordlyden af artikel 13, 0g dermed ikke påvirker situationen for disse, dels at tyrkiske arbejdstageres ret til ophold i medlemsstaten på grund af afgørelse nr. 1/80 blot er et accesso-rium til udøvelsen af en lovlig beskæftigelse; 0g at denne ret ikke kan ud-strækkes til ophold i medlemsstaten efterfølgende. Tyrkiske arbejdstage-res rettigheder efter afgørelse nr. 1/80 kan ifølge Udlændingenævnet ikke sammenlignes med unionsborgeres ret til fri bevægelighed. 20 Selv hvis skærpelsen af det dagældende opholdskrav og beskæftigelses-krav måtte anses for at være en ny restriktion; der er omfattet af artikel 13, er kravene under alle omstændigheder egnede til at varetage hensynet til en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere i Danmark. Opholds-og beskæftigelseskravet er egnet til at varetage begge hensyn; da kravene har til formål at sikre; at en ansøger; der ønsker tidsubegrænset ophold- /14 stilladelse i Danmark, som udgangspunkt skal vise, at vedkommende er velintegreret og virker som aktiv bor ger i det danske samfund, herunder ved gennem en årrække at have haft lovlig bopæl og beskæftigelse i Dan-mark. Baggrunden for spørgsmålene 21. Det fremgår af Domstolens dom af 9. december 2010 i de forenede sager C-300/09 og C-301/09, T oprak og Oguz, ECLI:EU:C:2010:756, præmis 44, at ændringer i betingelserne for tildeling af opholdstilladelse er omfattet af artikel 13 i afgørelse nr . 1/80 ”[i] det omfang disse ændringer påvirker si-tuationen for tyrkiske arbejdstagere” . 22. I nyere praksis har Domstolen i stedet brugt en formulering, hvorefter det er afgørende, om en ny national foranstaltning i artikel 13’ s forstand ” har til formål eller følge, at en tyrkisk statsbor gers udøvelse af arbejdskraftens frie be- vægelighed på den pågældende medlemsstats område underkastes betingelser , som er mer e restriktive end dem, der fandt anvendelse på den pågældende, da denne af- gørelse trådte i kraft på denne medlemsstats område” , jf. herved bl.a. præmis 30 i Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019. 23. Herudover har EU-Domstolen bl.a. i præmis 19 og 20 i Domstolens dom af 6. juni 1995 i sag C-434/93, Bozkurt, ECLI:EU:C:1995:168 (herefter ”Boz-kurt- dommen”), og præmis 66 i Domstolens dom af 8. december 201 1 i sag C-371/08, Ziebell, ECLI:EU:C:201 1:809 (herefter ”Ziebell-dommen”), ud-talt, at principperne i artikel 39 EF til 41 EF i videst muligt omfang skal overføres på associeringsberettigede tyrkiske statsbor gere. 24. Domstolen har imidlertid samtidig i Ziebell-dommens præmis 68 slået fast, at en sådan overførsel af principperne bag den EU-retlige grundlæg-gende ret til fri bevægelighed kun er begrundet i det med associeringen EØF-T yrkiet forfulgte formål om gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. Associeringsaftalens artikel 12, som bekræfter det rent økonomiske formål med associeringen. Det følger , jf. præmis 69 i Zie-bell-dommen, heraf, at det vidererækkende formål om at sikre unionsbor -geres udøvelse af den grundlæggende og personlige ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, der , jf. bl.a. præmis 32 og 37 i Domstolens dom af 7. oktober 2010 i sagen C-162/09, Lassal, ECLI:EU:C:2010:592, ligger til grund for opholdsdirektivet, ikke gælder for så vidt angår afgørelse 1/80. 25. Domstolen har desuden i præmis 40 i Bozkurt-dommen udtalt, at det – i mangel af en speciel regel, der indrømmer tyrkiske arbejdstagere ret til /15 fortsat at opholde sig på en medlemsstats område efter at have haft be-skæftigelse dér – følger indirekte men utvivlsomt af artikel 6 i afgørelse nr . 1/80, at den tyrkiske statsbor gers ret til ophold, der har form af et accesso-rium til udøvelsen af en lovlig beskæftigelse, bortfalder , såfremt den på-gældende er blevet fuldstændigt og varigt uarbejdsdygtig. 26. Domstolen ses imidlertid ikke at have haft lejlighed til at vurdere, om en skærpelse af adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse er en ny restriktion omfattet af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr . 1/80. 27. I lyset heraf ønsker Højesteret Domstolens stillingtagen til, om nationale bestemmelser som de i sagen omhandlede, der fastsætter nye og strengere betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en medlemsstat, er en ny restriktion omfattet af anvendelsesområdet for standstill-klausu-len i artikel 13 i afgørelse 1/80. 28. Hvis dette spør gsmål besvares bekræftende, bliver det relevant at tage stilling til, om restriktionen er begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet, jf. bl.a. Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019, præ-mis 35. 29. For så vidt angår spør gsmålet om, hvordan proportionaliteten af en natio-nal regel, der udgør en ny restriktion, skal bedømmes inden for rammerne af stand still- klausulen i artikel 13 i afgørelse nr . 1/80, er der en righoldig praksis fra Domstolen, jf. bl.a. Domstolens dom af 10. juli 2014 i sagen C-138/13, Dogan, EU:C:2014:2066, præmis 38-39, Domstolens dom af 12. april 2016 i sagen C- 561/14, Genc, EU:C:2016:247, præmis 51-52 og 66-67, Domstolens dom af 29. marts 2017 i sagen C-652/15, T ekdemir , ECLI:EU:C:2017:239, præmis 53, Domstolens dom af 7. august 2018 i sagen C-123/17, Yön, EU:C:2018:632, præmis 72, Domstolens dom af 10. juli 2019 i sagen C-89/18, A, EU:C:2019:580, præmis 31-34 og 45-47, Domstolens dom af 2. september 2021 i sagen C-379/20, B, ECLI:EU:C:2021:660, præmis 19-35 og senest Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X, ECLI:EU:C:2022:1019, præmis 30-39. 30. Domstolen har således fastslået, at hensynet til en vellykket integration kan udgøre et tvingende alment hensyn i forhold til afgørelse 1/80, jf. Domstolens dom af 12. april 2016 i sagen C-561/14, Genc, EU:C:2016:247, præmis 56. /16 31. Domstolen har imidlertid ikke haft lejlighed til at vurdere, om skærpede tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. betingelser der vedrører længden af en tyrkisk arbejdstagers forudgående ophold og beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, kan anses for eg-nede til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål. 32. På den ene side følger det af Domstolens dom af 7. oktober 2010 i sagen C-162/09, Lassal, ECLI:EU:C:2010:592, præmis 32 sammenholdt med præmis 37, at retten til tidsubegrænset ophold på én og samme tid er et privile-gium, som kan gøres betinget af og dermed anvendes som belønning for faktisk integration, og et middel til at sikre en vellykket integration. T il-svarende har EU-Domstolen anerkendt begge aspekter af retten til tidsu-begrænset ophold i sin dom af 16. januar 2014 i sagen C- 378/12, Onu-ekwere, ECLI:EU:C:2014:13, præmis 24 og 25. Der kunne heraf sluttes, at da selve tildelingen af en tidsubegrænset opholdsret er kvalificeret som et egnet middel til at sikre en vellykket integration af arbejdstageren, må en tidsmæssig begrænsning af adgangen til at opnå tidsubegrænset opholds-ret anses for at modvirke målet om at sikre en vellykket integration. 33. På den anden side er krav om ophold i en værtsstat af en vis længde gene-relt anerkendt som et forhold, der har betydning for en persons grad af in-tegration i opholdslandet og dermed for , hvilken grad af beskyttelse den pågældende skal have mod dels at miste sin opholdsret, dels mod at blive udvist, jf. bl.a. opholdsdirektivets artikel 16 og 28, artikel 6 i afgørelse 1/80 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 mod ud-visning i bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03, Maslov mod Østrig. 34. Højesteret ønsker derfor Domstolens stillingtagen til, om en skærpelse af de tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse som den i sagen omhandlede kan anses for egnet til at fremme en vellyk-ket integration af tredjelandsstatsbor gere. 35. I den ovennævnte retspraksis er der tilstrækkelig fortolkningsbidrag til, at Højesteret selv kan foretage en konkret vurdering af, om de tidsmæssige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, dvs. op-holds- og beskæftigelseskravet, går vider e, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet , jf. senest X-dommen, C- 279/21, ECLI:EU:C:2022:1019, præmis 39-46. THI BESTEMMES: Højesteret anmoder Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spør gs-mål: /17 1. Er nationale bestemmelser , der fastsætter betingelser for at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse i en medlemsstat, omfattet af anvendelsesområ-det for standstill- klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen, vedtaget af Associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Euro-pæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’ s med-lemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963? 2. Hvis det er tilfældet, kan en skærpelse af tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en medlemsstat (dvs. en skær -pelse af de mindstekrav , der stilles til længden af en udlændings forudgå-ende ophold og beskæftigelse i medlemsstaten) i så fald anses for egnet til at fremme en vellykket integration af tredjelandsstatsbor gere? /	39,343	39,878
3313	Tiltale for overtrædelse af bl.a. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7. Påstand om udvisning og konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Roskilde	SS-1675/2022-ROS	Almindelig domsmandssag	1. instans	1504/23	Udlændinge; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Kommune - Roskilde Kommu-ne;	Nej			1200-71289-00003-21		/ RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen D O M afsagt den 31. marts 2022 Rettens nr. 9-1675/2022 Politiets nr. 1200-71289-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1986) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. marts 2022. Tiltalte, pt. arrestant er tiltalt for 1. (1200-71289-00003-21) overtrædelse af straffelovens § 192 a stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved den 15. februar 2021 og umiddelbart forud herfor, på offentligt tilgænge- ligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have indført, besid-det og forsøgt at udføre en pistol, mrk. Kimar, 6 mm Flobert, idet tiltalte om-kring den 5. november 2020 bestilte pistolen hos våbenforhandleren KEN-TAUR CZ i Tjekkiet, hvorefter han fik indført pistolen til Danmark og heref-ter var i besiddelse af pistolen med tilhørende skarp ammunition, indtil han den 15. februar 2021 forsøgte at udføre pistolen til Tjekkiet, idet han indleve-rede pistolen til forsendelse hos MENY, Toftehøjvej 6 i Viby Sjælland, hvo-refter pistolen den 19. februar 2021 blev udtaget i tolden. 2. (1200-71298-00001-21) overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af følgende skydevå-ben, magasiner til montering på skydevåben, ammunition der bl.a. kunne an-vendes i de fundne skydevåben samt lyddæmpere: - glatløbet forladergevær af mrk. Detonics kaliber .50, - Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Std 75284 / side 2 Flobert, - revolver, mrk. Atak Arms, model Streamer R1-C3, kaliber 6 mm Flo-bert, - gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, - omdannet gas-/signalpistol mrk. R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo- bert med isat magasin med 7 skarpe patroner, - CO2-drevet gevær, mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler, - CO2-drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler, - Gas/signal maskinpistol, mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm, - 24 haglpatroner, kaliber 9 mm Flobert, - 50 stk. projektiler, kaliber .50, - 289 stk. patroner kaliber 5,6 mm og 6 mm Flobert, - 50 stk. løsskudspatroner mrk. Walther, kaliber 9 mm, - 34 stk. ammunition i forskellige kaliber og typer, - 97 stk. løsskudspatroner, kaliber 22, - 2 magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner og 6 skarpe patro-ner kaliber 6. mm Flobert, - 3 lyddæmpere, 3. (1200-84181-00056-21) overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af følgende blankvåben: - sværd med en bladlængde på 68 cm - tveægget jagtkniv med en bladlængde på 14 cm - kniv med en bladlængde på 17,3 cm - kastekniv - sværd med en bladlængde på 40,5 cm - Daggert med en bladlængde på 20 cm 4. (1200-84181-00023-21) forsøg på overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, ved forud for den 26. januar 2021, uden politiets tilladelse og uden anerken- delsesværdigt formål, at have erhvervet en kniv med en bladlængde på 14 cm, som han via postforsendelse indførte til Danmark med henblik på at be-sidde kniven, hvorefter forsendelsen med kniven blev udtaget til kontrol ved Det Internationale Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup den 26. januar 2021, hvorved besiddelsen mislykkedes. / side 3 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 3 år 3 mdr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endeligt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, på- stået konfiskation af: (j.nr. 1200-71289-00003-21) - Pistol af mrk. Kimar, koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) - 24 stk. patroner, koster 6 - våbenkasse med indhold, koster 10 - glatløbet forladergevær, koster 11 - krudthorn, koster 12 - 50 projektiler, koster 13 - 50 stk. filtpropper, koster 14 - ladestok, koster 15 - rensestok, koster 16 - våbenmanual, koster 17 - diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 - våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 - salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21 - 2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 - manual + reservedele, koster 23 - ammunition (289 stk.), koster 24 - revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25 - gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 - 2 stk. lyddæmpere, koster 27 - omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28 - våbenkasse med indhold, koster 30 - CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 - 355 stk. ammunition, koster 32 - 1 lyddæmper, koster 33 - 134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 - 3. stk. CO2-patroner, koster 35 - 8. stk. CO2-patroner, koster 36 - våbendele, sigte + støttefod, koster 37 - CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 / side 4 - våbenkasse med indhold, koster 40 - gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 - 50 stk. løsskudsammunition mrk. Walther, koster 41 - 34 stk. ammunition, koster 51 - 97 ammunition, koster 52 (j.nr. 1200-84181-00056-21) - sværd, koster 2 - tveægget jagtkniv, koster 3 - kniv, koster 4 - kastekniv, koster 19 - sværd med en bladlængde på 40,5 cm - Daggert med en bladlængde på 20 cm (j.nr. 1200-71298-00001-21) - kniv, koster 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har ikke haft bemærkninger til konfiskati- onspåstanden. Sagens baggrund Tiltalte blev den 27. januar 2021 idømt en straf på fængsel i 60 dage for overtrædelse af våbenloven. I forbindelse med denne sag, blev tiltaltes hjem ransaget den 4. maj 2020, hvor tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 5. maj 2020, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Tiltalte blev løs-ladt den 21. juni 2020, og der blev den 14. december 2020 af politiet udleve-ret en række effekter til ham, som politiet havde beslaglagt ved ransagningen. Tiltalte har under nærværende sag hævdet, at politiet ved ransagningen i maj 2020 overså/ikke medtog effekter, som indgår i nærværende sag. Den 19. februar 2021 blev den i forhold 1 nævnte pistol udtaget af tolden, idet tiltalte den 16. februar 2021 havde indleveret den til postforsendelse til en butik i Tjekkiet. Tiltalte har under sagen gjort gældende, at han ikke hav-de bestilt den omhandlede pistol i butikken og derfor ville sende den tilbage. Der blev den 15. marts 2021 igen foretaget ransagning hos tiltalte, hvor man fandt de i sagen øvrige våben, og tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 16. marts 2021 og har været varetægtsfængslet under sagen. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassistent Vidne 3, politiassistent Vidne 4, våbentekniker Vidne 5 og vice-statsobducent Vidne 6. / side 5 Tiltalte har forklaret "ad forhold 4, at han bestilte kniven. Både han og hans daværende samlever, Vidne 1, havde blanktilladelse. Loven blev forandret. Derefter skulle man selv aktivt ansøge om fornyelse af tilladelsen efter nogle år. Før i tiden fik man et brev, når tilladelsen var ved at udløbe. Han var sikker på, at han havde blank- våbentilladelse, da kniven blev bestilt. Han ved ikke, hvornår hans tilladelse udløb. Han mener, at Vidne 1 fortsat har sin blankvåbentilladelse. Foreholdt fil 2, side 192, hvoraf fremgår, at hans tilladelse udløb den 21. no- vember 2018, forklarede tiltalte, at det godt kan passe. Han fik før i tiden et brev, hvorefter han skulle ansøge om at få tilladelsen fornyet. Det kan godt være, at han har fået en meddelelse i sin e-boks, men han tjekker den ikke. Han er ikke så god til sådan noget. Vidne 1 havde og har fortsat blankvåbentilladelse. De har aldrig for-søgt at skjule kniven, der skulle bruges som pynt. Han kan ikke huske, om det det var ham eller Vidne 1, der købte kniven, men de havde begge interesse i kniven som pynt. Det er sket for lang tid siden. De havde en fælles interesse for krigsvåben. Foreholdt fil 2, side 286-288, foto indrapportering til Toldstyrelsen, forklare-de tiltalte, at det godt kan være den kniv, de bestilte. Den skulle bruges som pynt. De bestilte tit noget i hinandens navn. Han kan ikke huske, hvordan kniven blev betalt. Den blev nok købt via Ebay. Tiltalte forklarede ad forhold 3, at han havde boet på Adresse i By i ca. 4 år. Forevist fil 2, side 220, foto af tveægget jagtkniv, forklarede tiltalte, at det var hans og Vidne 1's kniv. Han kan ikke huske, hvem der købte den. Alle blankvåbnene var med under den første sag. Den har været i hjemmet i rigtig lang tid. Den sidste, de købte, var kniven i forhold 4. Alle andre knive var blevet købt for rigtig lang tid siden, over 10 år siden. Det var måske fra før-ste gang, hvor han ansøgte som blankvåbentilladelse. Forevist side 221 nederst, ”Rambo” -lignende dolk, forklarede tiltalte, at han har købte kniven. Det er måske for ca. 1 ½ år siden i dag. Den blev købt no- genlunde samtidig med ulvekniven i forhold 4. Forevist side 222, kastekniv, forklarede tiltalte, at den er købt for lang tid si- den. Den var der under 1. ransagning. Foreholdt side 223, samuraisværd, forklarede tiltalte, at den blev købt på Den Blå Avis for 6-7-8 år siden. De havde et stativ i træ, hvor der hang et / side 6 samuraisværd til pynt og de manglede et til. Det er hjemmelavet. Den var blevet købt som en gave fra Vidne 1 til tiltalte. Forevist side 224, samuraisværd, forklarede tiltalte, at det var et af de første våben, han købte med blankvåbentilladelse. Han købte det i en butik med pa- pirer. Det blev købt for rigtig lang tid siden, måske 18 år siden. Forevist side 225, sværd med klinge, forklarede tiltalte, at det var et af de første våben, han købte, da han havde blankvåbentilladelse. Det blev også købt med papir. Forevist side 226, daggert, forklarede tiltalte, at den også blev købt for lang tid siden. Det var en gave fra hans far. Han ville ikke have haft problemer med at få fornyet blankvåbentilladelsen, hvis han havde søgt. Man skulle bare ansøge om den, og så ville den blive fornyet. Han bruger aldrig e-boks eller Nem-id, så han har ikke set eventuel post om fornyelsen. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Vidne 1 har haft blankvåbentilla- delsen, siden de mødtes. De havde begge en interesse for våben. Han mødte Vidne 1 for 11-12 år siden, og de har boet sammen i mange år. De havde en fælles interesse for 2. verdenskrig-effekter. Han fik blankvåbentilladelse først. Han kan ikke huske, hvem der bestilte kniven i forhold 4. Det var ikke et spørgsmål, hvem der skulle gøre det. Hvis en af dem ønskede den, kunne man bare købe den. Det var normalt, at de købte ting i hinandens navn. De havde det sådan, ”hvad der er mit, er dit” . Tiltalte forklarede ad forhold 1, at han har modtaget pistolen. Han var kom-met fra arbejde, da der stod en pakke foran døren. Det var ikke noget, de havde bestilt. Han ville aflevere pakken tilbage. Det var dumt at opbevare den. Han vidste, at han ikke havde bestilt den. Han afleverede vist pakken til-bage i januar måned, men han husker det ikke. Han afleverede pakken i ME-NY sammen med Vidne 1. Det kan godt være, at han skrev sit navn på pakken, men han husker det ikke. Han kan ikke huske, om det var hans eller Vidne 1's navn, der stod på pakken. Det kan godt passe, at pakken blev afleveret den 15. februar 2021. Han afleverede pakken ca. 1 uge efter, han modtog den. Han ved ikke, om Vidne 1 var klar over, hvad der var i pakken. Han tror det ikke. Han kunne mærke på pakken, at der var en pistol i, og da de ikke havde bestilt den, ville de returnere den. Han åbnede ikke pakken. Han havde tidligere købt soft- og legetøjsvåben, men efter den dom, han fik, vidste han, at han ikke måtte have den. Han er 100 % sikker på, at han ikke har bestilt den. Hvis han havde be-stilt den, ville han have sagt det og ikke have returneret den. / side 7 Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forkla- rede tiltalte, at han kender til firmaet. Han kan ikke huske, om han har set fakturaen tidligere, men han mener det ikke. Han har tidligere handlet hos Kentaur. De har formentlig lavet en fejl, for han og Vidne 1 har ikke bestilt den. Han tror ikke, at Vidne 1 har bestilt den. De var på daværende tidspunkt enige om, at det var en fejl, at de havde modtaget pistolen, hvorefter de returnere-de den. Foreholdt fil 1, side 256, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at han har over-ført pengene. Han skyldte nogle penge til Person 1, fordi han var kørt galt på en motorcykel, som der skete skade på. Han afdrog derfor til Person 1. Han ved ikke, om det var hendes motorcykel. Han fik at vide, at han skulle over-føre til hende. Foreholdt side 257, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at det er det samme. Han mener at have overført penge ad tre omgange. Han kunne ikke betale det på en gang. Foreholdt fil 3, side 12, faktura, forklarede han, at han aldrig har bestilt noget til afhentning i en butik. Han har altid bestilt levering til sin adresse. Det giver ikke mening, at han skulle have bestilt ”pick-up store” , hvis pakken blev le- veret til adressen. Foreholdt fil 2, side 243-244, våbenrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår; ” Våbnet er oprindeligt fremstillet som en halvautomatisk gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald. Stempler og mærkninger på våbnet indikerer, at det i Tjekkiet -muligvis af fa. Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert. I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år. Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift. Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/ adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer. Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukket/skæv og fastklemt i den kanal den er placeret i. Våbnet kunne således ikke affyres i dets indsendte stand. Slagstiften blev udtaget og rettet - med en tang - hvorefter våbnet kunne affyres, dog konstateredes i flere tilfælde funktionsfejl, hvor / side 8 patronerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til, at der skete påtænding og dermed skudafgivelse. I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækkeren), før patronen affyredes. Våbnet er prøveskudt under anvendelse af 10 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 typer - en type med rundkugle, og en type med spidst projektil.” forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med den defekte slagstift. Det var ikke årsagen til, at han sendte pistolen retur. Han mener også, at han tidligere har forklaret sådan til politiet. Foreholdt fil 1, side 90, sidste afsnit, afhøringsrapport af 15. marts 2021, hvoraf fremgår; ” For ca. 1,5 måneder i den modtog afhørte pludselig en pistol mrk. Kimar 6mm Flobert pistol med posten. Afhørte forklarede, at der var tale om en pistol, som han oprindeligt havde købt og bestilt via internettet blot få dage før han blev anholdt tilbage i maj 2020.” forklarede tiltalte, at der var flere pistoler, der hed Kimar 6 mm. Han har mu- ligvis forklaret sådan. Han var usikker på, hvilken pistol der var tale om. Han kan huske, at han forklarede, at de havde modtaget pakken, som han returne- rede. Han kan ikke huske, om han gennemlæste rapporten, men der var nogle ting, som skulle rettes. Foreholdt side 91, 1. afsnit, hvoraf fremgår; ”Afhørte forklarede, at han havde købt pistolen fra Kentaurzbrane, der er en online outdoorforhandler i Tjekkiet, som b.la. sælger Flobert våben. ” bekræftede han at have forklaret som anført, men han vidste ikke, hvilken pi- stol de præcist talte om. Foreholdt side 91, 1. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår; ”Af ukendte årsager gik der noget galt med leveringen, hvorfor afhørte ikke modtog pistolen inden han blev anholdt i maj 2020. ” kan han ikke huske at have forklaret som anført. Foreholdt side 91, fra 2. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår: ”Efter endt varetægtsfængsling havde afhørte derfor glemt alt om pistolen, men modtog pludselig en e-mail om, at noget var gået galt i / side 9 forsendelsen, og at de ville få den afsendt straks, hvorved afhørte ca. to dage derefter modtog pistolen, der blev leveret med pakkepost på afhørtes bopæl, uden afhørte kvitterede for pakken.” bekræfter han at have forklaret som anført. Han forklarede, at der var tale om en anden pistol end den, der er nævnt i forhold 1. Foreholdt side 91, 3. afsnit, hvoraf fremgår; ” Afhørte forklarede, at han straks forsøgte at returnere pistolen til afsenderen på grund af den tidligere sag, som afhørte netop havde siddet varetægtsfængslet i. Afhørte var således slet ikke interesseret i at modtage pistolen, som han dybest set havde glemt alt om. Afhørte returnerede derfor pistolen til forhandleren i Tjekkiet med pakkepost.” bekræftede han at have forklaret som anført. Han ved ikke, om politimanden har samlet tiltaltes forklaring om flere pakker til én. Han havde forklaret, at han og Vidne 1 havde modtaget en pakke, som de ikke havde bestilt. Foreholdt fil 1, side 66, fotorapport, forklarede tiltalte, at det er den pakke, som han afsendte til Kentaur. Han har tidligere handlet hos Kentaur. Der kan man blandt andet købe soft- og hardballgeværer og camouflagetøj. Det sva-rer til lidt mere end en jagt- og fiskeriforretning i Danmark. Da han modtog pakken, fremgik det, at den var afsendt fra Kentaur. Foreholdt fil 3, side 12, faktura fra Kentaur CZ, forklarede tiltalte, at han tid- ligere har været i Tjekkiet, men ikke i den periode, hvor fakturaen stammer fra. Det var lang tid før. Han har ikke besøgt butikken. Tiltalte forklarede ad forhold 2, at de våben, der blev fundet på hans og Vidne 1's bopæl, må være hans. Effekterne var til pynt. De var ikke skjult. De var købt som en hobby. Det var hans og Vidne 1's. De er købt til pynt, og der er al-drig skudt med dem. Til sidst blev de pakket sammen, efter han havde fået dom i januar 2021. Det var over grænsen. Han kunne nu se, at de var ulovli-ge i Danmark. Han ville aflevere dem på et tidspunkt. Han sad fængslet fra maj til juli 2020. Efter dommen i januar 2021 tænkte han, at han nok ikke skulle have våbnene liggende længere. Han talte med en person i Kriminal-forsorgen, som sagde, at han skulle vente med at aflevere våbnene, til der var mulighed for ”frit lejde” . Han ville aflevere våbnene til politiet. Han kunne jo ikke bare putte dem i en skraldespand. Han kunne ikke skære dem op. Han fik siden besked om, at pistolen var blevet stoppet i tolden, og han kontakte-de Vidne 4 fra politiet. Han vidste ikke, hvordan han ellers skulle kom-me af med våbnene. Han har ingen teknisk uddannelse i at kunne ødelægge våbnene. Han har aldrig skudt med dem. Det har ingen. Han ved ikke, om våbnene tidligere er blevet afskudt fra butikkerne. Det er forskelligt, hvor lang tid han har haft de forskellige våben. / side 10 Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detonics, forklarede tiltalte, at det vist-nok lå derhjemme, da han blev løsladt fra fængslet. Han husker ikke, hvem der købte det eller hvornår. Han tror at det blev købt nogenlunde samtidig med hans fængsling. Han og Vidne 1 bestilte flere ting. Han tror, at det lå der-hjemme, da han kom hjem fra fængslet. Ad salonriffel af mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, forklarede tiltal-te, at han mener, at den blev købt efter hans løsladelse. Den blev også købt hos Kentaur. Han var sikker på, at den var lovligt. Han havde fået at vide af politiet, at han ville få flere af de tidligere beslaglagte effekter tilbage. Efter sin dom blev han klar over, at det var ulovligt. Ad revolver af mrk. Atak Arms, model Streamer, forklarede tiltalte, at den vistnok blev købt lige før dommen. Ad gas-/signalpistol af mrk. Ekol, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilke ting politiet havde taget eller hvornår. Han kan ikke huske præcist, hvornår de havde købt de enkelte ting. Nogle ting var fra den første gang, og inden han fik dom i januar 2021. Han havde fået noget tilbage, som politiet så hav-de taget med ved næste ransagning. Foreholdt fil 2, side 200, faktura af 16. august 2018 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at ”five rounds magazine” ikke blev fundet ved den første ransagning. Anklageren oplyste, at politiet har søgt efter de ting på Kentaurs hjemmeside, som fremgår af fakturaen af 16. august 2018, og de er ikke fundet på tiltaltes bopæl. Foreholdt fil 2, side 202 og 203, fotos, forklarede tiltalte, at han tror, at det er noget, der er afbestilt. Foreholdt side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han har bestilt varerne. Det var noget, der, bortset fra magasinet, blev beslaglagt under den første sag. Magasinet blev fundet under ransagning ved den anden sag. Foreholdt side 208, faktura af 5. maj 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at patronerne var til luftgeværet. Pistolen på side 211 blev fundet under den anden ransagning. Den var adskilt. Han ved ikke, om den også var på bopælen under den første ransagning. Det kan godt være, at den ikke var der, men han husker det ikke i dag. Foreholdt side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at betalingen for ordren blev afvist. Efter at ordren var afgivet, meddelte han Kentaur, at han ikke ville have tingene alligevel. / side 11 Som han husker det, meddelte han det overfor Kentaur, inden de afsendte pakken. Han nåede at betale, men den blev senere tilbageført. Foreholdt side 215 forklarede tiltalte, at han fra starten sagde, at pistolerne ikke blev fundet under den første ransagning. Ad side 216 (identisk med ko-ster 40) forklarede han, at han bestilte pistolen, der blev fundet under den an-den sag, men ikke de første to Flobert-pistoler på side 215. Ad side 217 (fremstår som dele af koster 50 og 26) forklarede tiltalte, at han tror, at poli-tiet fandt den på hans bopæl i forbindelse med den anden ransagning, men han ved det ikke. Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at den vedrører den pistol, som han modtog i forhold 1, men som han ikke havde bestilt, og som derfor blev sendt tilbage. Forehold fil 3 side 13, faktura af 14. december 2020 fra samme til samme, forklarede tiltalte, at det er det samme som foregående faktura. Det giver ik-ke mening. Det er en fejl. Ad side 14, faktura af 20. januar 2021 fra Kentaur, forklarede tiltalte, at for- ladergeværet blev bestilt, inden han fik dom. Foreholdt side 15, faktura af 23. februar 2021 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han fik flere e-mails med forskellige ordrenumre. Han kan have betalt på et forkert ordrenr. Foreholdt side 17, faktura af 4. februar 2021 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han aldrig har modtaget pistolen. Kentaur havde den måske ikke på lager. Han fik også sine penge tilbage. Han havde en Stri-bog SP9a3F. Der blev fundet rigtig mange ting på hans bopæl under ransag-ningen. Han kan ikke fortælle, hvornår den blev købt. Foreholdt fil 1, side 249, overførsel af 4. maj 2020, forklarede tiltalte, at han foretog overførslen. Foreholdt fil 2, side 208, faktura af 5. maj 2020, forklarede tiltalte, at der kan være tale om andre indkøb. Betalingen 327,20 EUR er ikke for våben. Han havde købt mange andre ting på hjemmesiden. Som regel havde han ikke råd til at købe for mere end ca. 300 euro ad gangen. Derfor er det ikke nødven-digvis overførslen på side 249, som fakturaen vedrører. Foreholdt fil 2, side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ, sam- menholdt med fil 1, side 250, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at man ikke betaler et ekstra beløb på 20 euro til butikken for sjov skyld. Fakturaen må vedrøre nogle andre ting. Der var nogle pistoler og geværer, som politiet ik-ke var interesseret i. Han har vist sagsbehandleren, Vidne 4, hvad der var be-stilt. Han tror, at CO2-pistolen var dyrere. / side 12 Foreholdt fil 1, side 251, kontooverførsel af 1. december 2020, sammenholdt med fil 3, side 12, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen. Foreholdt fil 1, side 252, overførsel, forklarede tiltalte, at han muligvis har købt noget på hjemmesiden, som var til en kammerat. Foreholdt fil 1, side 253, tilbageførsel, forklarede tiltalte, at der må være tale om det køb, som han foretog og efterfølgende fortrød, og pengene er gået tilbage. Foreholdt side 254, overførsel, sammenholdt med faktura af 4. februar 2021, fil 3 side 17, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen. Han me-ner, at overførslen er blevet tilbageført. Der blev fundet en salonriffel af mrk. Grand Power på hans bopæl. Han kan ikke huske, hvornår han købte riflen model Stribog SP9A3F, men det var nok efter afbestillingen af SP9a2F´eren. De fortrød købet af en 2F, fordi de heller ville have en 3F. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han aldrig har skudt med forla- dergeværet af mrk. Detonics. Han ved ikke, hvad geværet skyder med. I starten ville han gerne udtale sig til politiet, men det ændrede sig. Politibe- tjent Vidne 4 ringede til ham i arresten og truede ham med, at hans hund ville blive aflivet, og at han ikke ville komme til at få besøg af Vidne 1. Han blev også truet til at udlevere pinkoden til sin telefon. Der blev lagt op til nogle byttehandler. Han mente, at politimanden gik over stregen, og han blev stresset og følte sig afpresset. Han ringede til sin advokat for at høre, hvad han skulle. Derefter stoppede han med at forklare sig til politiet. Han er ikke længere kæreste med Vidne 1. Bruddet skete lige før jul. Han fik ik-ke nogen forklaring. Han fandt ud af, at politibetjent Vidne 4 havde været i kontakt med hende. Han har hørt fra Vidne 1 og hans bror, at Vidne 4 havde kontaktet Vidne 1 i mere privat karakter. De havde også mødtes hjemme hos hende. Hun fortalte tiltalte, at hun syntes godt om Vidne 4, der havde sagt til hende, at tiltalte aldrig ville komme ud af fængslet. Hans bror, Person 2, havde også hørt dette fra Vidne 1. Tiltalte havde brev- og besøgskont-rol, og han ville gerne have ophævet det, så han kunne bevare kontakten til Vidne 1. Vidne 4 ville med vilje fastholde brev- og besøgskontrollen for tiltalte. Af anklageren foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Ken-taur CZ, sammenholdt med fil 1, side 251, overførsel af 1. december 2020, forklarede tiltalte, at beløbene på fakturaen og overførslen passer ikke sam- men. Pistolen koster mere. Gladiator koster nok 500 euro eller lidt mere. De laver tit fejl hos Kentaur. Politiet fandt gladiatoren på hans bopæl. Det er for- ladergeværet. Han skulle ikke bruge den skarpe ammunition til noget særligt. Det var bare / side 13 indkøbt som en dum hobby. Alle pakkerne var uåbnede. Der blev aldrig affy-ret nogen skud. Tiltalte forklarede til fil 2, side 180, at der er tale om det samme magasin, som i den nye sag." Vidne 1 har som vidne forklaret, "at hun boede sammen med tiltalte i 10 år. Tiltalte har tidligere været fængs-let i en sag, hvor der var blev fundet våben på deres bopæl. Hun kan ikke huske, om politiet skulle have overset nogen våben i forbindelse med den ransagning, som fandt sted. Hun kan ikke huske, om hun efterfølgende så no-gen våben på bopælen, men hun mener det ikke. De våben, som politiet fandt under den seneste ransagning i marts 2021 på hendes bopæl, tilhører ikke hende. Det er heller ikke hende, der har bestilt dem. Det må være tiltalte. Hun går ud fra, at det er ham, der har bestilt va-rerne, da der kun boede de to på adressen. Hun har fået forevist nogle faktu-raer fra politibetjent Vidne 4. Forevist fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forklare-de vidnet, at tiltalte havde bestilt varerne i hendes navn. Hun har delt sin mai- ladresse med tiltalte, idet han har haft koden til mailen. Hun har aldrig selv bestilt noget hos Kentaur. Forevist side 13, faktura af 14. december 2020 fra Kentaur CZ, forklarede vidnet, at hun aldrig har bestilt nogen våben. De har aldrig talt om at bestille våben sammen. Hun har ikke nogen profil hos Kentaur. Hun havde ikke tænkt over, at der var noget problem i at dele sin mailadresse med tiltalte. Hun har aldrig overført penge til Kentaur. Forevist fil 1, side 173, rapport edition af 19. maj 2021, forklarede vidnet, at hun aldrig har overført penge eller korresponderet med noget våbenfirma. De mails, der er modtaget, har stået på et sprog, som hun ikke forstod, og hun rullede derfor bare videre, når hun så dem, da de ikke havde noget med hen-de at gøre. Hun blev opmærksom på de ulovlige våben, da politiet foretog ransagning under den første sag. Hun så ikke nogen våben ligge på bopælen, efter at po- litiet havde foretaget den første ransagning. Tiltalte havde fået mange af våb- nene tilbage fra den første sag, som åbenbart havde været lovlige. Hun ken-der ikke forskel på våben og kan derfor ikke se, om et våben er lovligt eller ulovligt. Hun interesserer sig ikke for våben. Tiltalte snakkede ikke om, at han havde købt nye våben efter den første sag. De købte et samuraisværd som pynt til hjemmet. Det blev købt for mange år sagen. De har ikke købt andre våben sammen. De søgte dengang om blankvåbentilladelse. Hun ken-der ikke noget til kasteknive og andre knive, som blev fundet under ransag- / side 14 ningen. Hun har ikke talt med tiltalte om våbnene. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kun var med til at købe et samuraisværd. Der var et andet sværd, som de havde fået i gave. Hun har en blankvåbentilladelse hertil. Hun var indforstået med indkøbet af et samurais- værd, og at det var i hjemmet. Det må vel være fint, at hun har en blankvå- bentilladelse, der dækker sådanne ting. Forevist fil 2, side 220 og frem, koster 3, 4 og 19, forklarede vidnet, at den ikke siger hende noget. Ad side 223 og 224, samuraisværd, koster 2, har de købt et sammen. Hun husker dog ikke hvilket. De fik et sværd sammen, hvorpå der var en drage. Ad side 225, sværd, kender hun ikke noget til det. Ad side 226, daggert, koster 102, forklarede vidnet, at den fik de i gave for mere end 10 år siden. Hun husker ikke af hvem. Hun havde ikke kendskab til de våben, som politiet fandt under ransagningen den 15. marts 2021. Hun kan ikke huske, hvilke våben, tiltalte fik tilbage fra politiet efter den tidligere sag. Der var vist tale om både våben og pistoler. De blev opbevaret flere steder i hjemmet. Hun vil beskrive tiltaltes interesse for våben som en hobby. Han sad mest og betragtede dem. Hun var selv med nede hos politiet for at afhente de effekter, som tiltalte fik leveret tilbage. Hun husker ikke tidspunktet nærmere, men tænker, det var om sommeren. Hun kan ikke huske, hvornår politibetjent Vidne 4 foreviste hende fak-turaerne. Det skete i forbindelse med en politiafhøring på Roskilde politistati-on. Hun var kun til afhøring én gang. Foreholdt fil 1, side 121, afhøringsrapport af 20. april 2021, forklarede vid-net, at hun fik forevist nogle fakturaer på papir. Hun har ikke udviklet noget privat forhold til politibetjent Vidne 4. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har hørt fra sin bror, at hun skulle have udviklet et privat forhold til politibetjent Vidne 4, forklarede hun, at det kender hun ikke noget til. Hun har ikke haft private samtaler med ham. Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 134, 3. afsnit, afhøringsrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår; ” Foreholdt kvitteringen fra Kentaurzbrane dateret februar 2021 adresseret til afhørte, forklarede hun, at det med 100% sikkerhed var Tiltalte, der havde foretaget købet.” forklarede vidnet, at det var der hun havde set fakturaerne. Forevist side fil 2, side 226, forklarede vidnet, at den fik hun og tiltalte i ga-ve. Hun har aldrig været opmærksom på, at der var to samuraisværd. Hun / side 15 kan ikke huske, hvilket samuraisværd hun købte sammen med tiltalte. Hun kan ikke kende forskel." Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret, "at han var med til ransagningen på tiltaltes bopæl den 4. maj 2020. De var en del personer, der deltog i ransagningen, da det var en sag, der udviklede sig. De fandt nogle håndvåben, og han ville derfor gerne have assistance. Han kom ud til adressen på grund af husspektakler, og derefter fandt de nogle vå-ben. Han tilkaldte assistance fra kollegaer, som havde forskellige funktioner, blandt andet en hundefører med en ”sprængstofhund” . Han søgte med sin hund, da de kom til stedet. Så vidt han husker, var det hunden, som markere-de på en riffel i stuen. Føreren og hunden var rundt i hele huset, kælderen og krybekælderen. Han kan ikke huske, hvor lang tid hundeføreren var der. Vid-net var ikke i stueetagen sammen med hundeføreren. De var også ude i udhu-set. Han fandt langt størstedelen af effekterne. Der blev fundet en pistol på en seng i kælderen, som blev skønnet virksom. Det var vist den person, som var blevet bortvist fra huset, der benyttede sengen. Der blev fundet blandet ammunition i natborde og en patron på terrassen. Der blev også fundet et luftgevær i et klædeskab. De fandt en lille rød metalkuffert bag en lem, hvori der vist var tre forskellige pistoler med isat magasiner. Der var også en kniv. Der blev også fundet en del andet ammunition. De tog det med. De lod ikke nogen våben ligge tilbage. Han kan ikke huske, hvor længe ransagningen va-rede, men han brugte nogle timer på den. Han vil ikke kalde det en alminde-lig ransagning. Han kiggede godt efter, om han skulle have overset noget. Foreholdt fil 2, side 143-146, ransagningsrapport af 4. maj 2020, forklarede han, at udover hans kollega Person 3, deltog en sprængstofhundefører og en nar-kohundefører. Foreholdt fil 2, side 143 midt – 146 midt, forklarede vidnet, at han ikke var ude i krybekælderen. Det var hunden. Der var flere flamingokasser. Der var nogle tæt på og andre længere væk. Han husker det som om, at de var ude på adressen i længere tid. De tog alle de ting med, som er nævnt i rapporten. De lod ikke noget ligge. Nogle af våbnene blev sendt til yderligere undersø-gelse. Han kunne ikke vurdere, om våbnene var virksomme. Han ved ikke, hvad der skete, efter han overdrog sagen. Han skrev kun rapporten. Forevist fil 2, side 149, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet, at han har udarbejdet fotomappen i forbindelse med ransagningen. Det var ham, der optog fotos. Han beskrev, hvor han havde fundet tingene og har derefter ta-get fotos af det. Han så, at der ude på terrassen lå en gammel patron. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han prøvede at være så grundig som muligt og var rundt i alle kroge i huset. Han var i hele kælderen og sprængstofhunden var oppe i stuen. Vidnet var også ude i udhuset. / side 16 Foreholdt fil 2, side 137, afhøringsrapport af 27. april 2021, hvoraf fremgår; ”Afhørte forklarede, at han sammen med hundepatruljerne foretog ransagning af kælderen, herunder Tiltaltes soveværelse… Foruden kælderen ransagede afhørte ligeledes udehuset og skuret ved huset…. Afhørte foretog ikke ransagning af stueetagen, der efter afhørtes umiddelbare hukommelse blev foretaget af pb. Person 3 og/ eller hundepatruljerne. ” forklarede vidnet, at hans kollega Person 3 stod oppe i stueetagen, mens vidnet primært var nede i kælderen." Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret, "at han kom på sagen, efter at tiltalte var blevet bortvist fra bopælen. Politiet havde efter bortvisningen fundet noget på adressen. Vidnet var på adressen og forestod ransagningen af et skur. Der var også sprængstofhunde med til ransagningen. Hundene havde også været i skuret, men de markerede ikke på noget. Han foretog ransagningen af skuret, efter at hundene havde været der. Han startede ved væggen og gik med uret rundt i rummet. Han søgte efter skjulesteder og gemmesteder. Han var meget grundig. Han er overbevist om, at han ikke overså noget. Der stod vist kun en havetraktor og måske en cy-kel. Han er bekendt med, at der blev fundet relativt mange våben i huset, men det var han ikke med til. Han var også inde i huset. Han tror ikke, at hans kolleger efterlod fundne våben efter ransagningen." Politiassistent Vidne 4 (tidl. Navn) har som vidne forklaret, "at han var sagsbehandler på sagen. Han efterforskede sagen fra start og var med til alle efterforskningsskridt, indtil sagen blev afleveret til anklagemyn- digheden. Politiet foretog ransagning den 15. marts 2021 hos tiltalte. De var en del per- soner, der deltog i ransagningen, da der var tale om våben, og dermed skulle der være højere sikkerhed. De havde forinden beslaglagt en pistol i Kastrup, hvorefter de havde fået en ransagningskendelse. De havde to hold og hunde med. Tiltalte var ikke hjemme, da de kom derud. Vidnet ringede til tiltalte, og efterfølgende anholdt en reaktionspatrulje tiltalte. Vidnet sad med tiltalte i stuen, mens de øvrige hold foretog ransagning. De fandt flere skydevåben, blankvåben, våbendele og ammunition på tiltaltes bopæl. Størstedelen blev fundet i soveværelset i kælderen. Ham bekendt lå effekterne forholdsvis frit fremme. / side 17 Forevist fil 1, side 128, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet, at det er et billede fra soveværelset i kælderen. Fotoet på side 129 er også fra sovevæ- relset, hvor der var en hardcase med skydevåben. Ad side 130 forklarede vid- net, at man fandt en hardballpistol. Ham bekendt blev alt taget med. Det var politiassistent Person 4, der har udfærdiget fotorapporten. Ad side 131, fund af Rambo jagtkniv, forklarede vidnet, at man skulle tage et billede af et fund, inden man flyttede rundt på tingene. Det er standard for at kunne dokumentere findestedet. Der var mange våben. De beslaglagde alt det, de fandt, og tog det med på politistationen for at gennemgå det. Vidnet vidste, at tiltalte var tidligere dømt for våbenbesiddelse af Flobert-våben. Vidnet ringede til en tidligere an-sat i NKC. Han kom og lavede en foreløbig besigtigelse af de beslaglagte vå-ben og kunne se, at der var tale om skydevåben og et forladevåben, som var farligt. Alt skulle indsendes til NKC til yderligere undersøgelse med henblik på udfærdigelse af våbenrapporter. Det blev indsendt dagen efter. Under ransagningen fandt man en kvittering fra et firma Kentaur, der var en tjekkisk våbenforretning. Vidnet tjekkede varekoderne fra kvitteringen på Kentaurs hjemmeside og kunne se, at koderne var sammenlignelige med de ting, som var fundet hos tiltalte, blandt andet projektiler kaliber 50. Han me-ner, at tiltalte blandt andet havde erhvervet våbnene gennem Kentaur. Der var flere våben, som måske kunne købes på Kentaurs hjemmeside. Han kun-ne ikke skrive direkte til forhandleren og udarbejdede derfor retsanmodnin-ger til Tjekkiet og Slovakiet for at få afdækket, hvor våbnene kom fra, hvor-dan de var anskaffet, og hvorfor de var anskaffet. I forbindelse med ransagningen blev tiltaltes mobiltelefon beslaglagt. Vidnet havde bedt om assistance fra flere østeuropæiske lande. Der blev udarbejdet og oversat retsanmodninger, og efterfølgende skulle de modtagne dokumen-ter oversættes til dansk. Det senest modtagne kom den 15. februar 2022. I forbindelse med ransagningen fandt man blandt andet nogle fakturaer for Kentaur, AFG.SK, Hunting24 og Wojoczek. De fandt frem til fakturaer, som var registeret i Vidne 1's navn. Dem sammenholdt vidnet med tiltal-tes kontoudtog, og efter hans opfattelse var der beslaglagte genstande, der matchede fakturaerne. Foreholdt fil 2, side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur, forklarede vid-net, at ud fra koden på varenr. 1, ”Kód: 392” , slog han op på hjemmesiden, hvorved der fremkom en vare, som matchede beskrivelsen. Det er varen, der er på side 206. Prisen var anderledes, men kvitteringen er fra 3. april 2020, så der kunne derfor være sket en anden prissætning. Han ved ikke, hvorfor pri-serne ikke er ens. Han lavede også søgninger på Kentaurs hjemmeside på baggrund af de efterfølgende fakturaer. Vidnet havde fået en editionskendelse og havde fået udleveret tiltaltes konto- / side 18 udtog fra den dato, hvor han blev varetægtsfængslet i maj 2020 og frem til anholdelsen igen i forbindelse med denne sag. Han arbejdede også ud fra, at tiltalte havde forklaret, at nogle af våbnene var anskaffet forud for 1. ransag- ning. Vidnet sammenholdt kontobevægelserne med nogle af de fundne faktu- raer. Han fandt nogle sammenfald, men der var også tilfælde, hvor man ikke kunne se nogen overførsler til Kentaur. Nogle steder var der præcist overført 20 euro mere, end hvad der fremgår af kvitteringen. Fragten kostede 20 eu-ro, og derfor kan kontooverførslen overstige fakturaen. Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 196, rapport af 20. juni 2021. Vidnet fandt ud af via Kentaurs hjemmeside, at fragten kostede 20 euro. Forevist fil 2, side 208, faktura af 5. maj 2020 fra Kentaur CZ, sammenholdt med fil 1, side 249, kontooverførsel af 4. maj 2020, forklarede vidnet, at der var 20 euro i forskel. Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022. Vidnet forklarede, at der på tiltaltes bopæl blev fundet en kvittering på en Stribog SP9a2F. Vidnet har ikke noget nærmere våbenkendskab, udover hvad der følger af hans uddannelse. Han fandt ud af, at der var tre modeller af dette våben, hvor SP9a3F er den seneste model. I forbindelse med ransag-ningen beslaglagde politiet en Stribog SP9a3F. På en faktura, der passer med en pengeoverførsel, var der en Stribog SP9A2F. Det var vist en pengeover-førsel fra februar 2021. Anklageren dokumenterede fra fil 3, side 17, kvittering af 4. februar 2021. Vidnet vidste derfor ikke, om der var flere våben i omløb, eller om der var la- vet en administrativ fejl fra butikkens side. De fandt også en korrespondance på tiltaltes mobiltelefon, som efter vidnets opfattelse er omkring dette. Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022. Vidnet researchede sig frem på internettet og kunne se, at der var meget små visuelle afvigelser mellem modellerne. På SP9a3F er det forreste hul nede ved piben aflangt. På SP9a2F er hullerne adskilt i tre mindre huller. For vid-net ser det ud som om, at der på SP9a2F er tre huller. Det er også præget på våbnet, hvorvidt det er en SP9a2F eller SP9a3F. Politiet så også nogle video-er, hvor man gennemgik våbnene. Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 9ff, udlæsning af tiltaltes mobiltele- fon. Vidnet forklarede ad side 14, at det efter hans opfattelse er en samtale mel-lem våbenfirmaet AFG.SK og tiltalte. Det blev fundet som en slettet chat. / side 19 Forevist fil 2, side 28, oversættelse af bilag 19-1, forklarede vidnet, at det er en autoriseret oversættelse af chatsamtalen. Ad side 15 forklarede vidnet, at der var sendt en vedhæftet fil, som de ikke kunne åbne. Overskriften på filen omhandlede en Flobert Stribog SP9A2. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke tidligere er stødt på fakturaer, hvor porto ikke fremgår. Han ved ikke, hvordan Kentaur fakture-rer deres varer. Han er som nævnt ikke selv våbenkyndig. Han ved ikke, hvil-ke forskelle der kan være på SP9a2F og SP9a3F. Han har ikke udviklet noget privat forhold til Vidne 1. Det har ingen gang på jorden. Hun ringede på et tidspunkt til vidnet og sagde, at hun ville gøre det forbi med tiltalte. Han fortalte hende, at han ville tilkalde en kon-taktperson fra en anden afdeling. De har alene haft en professionel kontakt." Våbentekniker Vidne 5 har som vidne forklaret, "at han ikke har foretaget våbenundersøgelserne i sagen. Det har Person 5. Han har samme uddannelse som våbentekniker Person 5. Det er et tilfælde, hvem der i afdelingen tager en given sag. I National Kriminalteknisk Center er de to uddannede våbenmekanikere, som har titel af våbentekniker. De andre er kriminalassistenter og andre, som er blevet sidemandsoplært. De er to med en våbenmekanikerbaggrund. Foreholdt fil 2, side 243, våbenrapport af 20. april 2021 vedrørende Kimar, 6 mm. Flobert, forhold 1, forklarede vidnet, at det er et våben, der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition. Den er normalt til løsskud. Den er lovligt blevet lavet om i Tjekkiet til at kunne skyde med Flobert ammunition, små 6 mm. patroner, der formentlig er frit tilgængelige i det pågældende land. Han antager, at det er lovligt at omdanne den. Det er ret almindeligt, at det kan erhverves i mange andre lande, når man er over 18 år. Det kan både være i østeuropæiske lande og i Tyskland. Han kender ikke til, at man frit har kunnet erhverve sig sådan et våben i Danmark. Det har i så fald været mange år siden. Kaliberstørrelsen 5,6 mm/.22 angiver den samme størrelse, men i europæisk og amerikansk mål. Denne er kendt i Danmark som 5,6 mm. Flo-bert. Der var isat et rigtigt løb i pistolen med seks rifflet løb, hvor projektilet roterer ved afskydning. Det er der ikke i en almindelig gas-/signalpistol. Der vil i sådan en gas-/signalpistol være en blokering i løbet, så den ikke kan affy-re rigtig ammunition. Ad side 243, næstsidste afsnit, våbenrapport, hvoraf fremgår; ” Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift. Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en / side 20 skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/ adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer.” forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, at man har skiftet slagstiften. Ind- stikspatronerne kan ses i fil 2, side 266. Den del, der er angivet med grøn pil, er slagstiften. Det rammer bag i projektet, så det kan affyres. Slagstiften sid-der bagerst i et våben. Ad fil 2, side 257 og side 266, forklarede vidnet, at slagstiften sidder foran hanen. Den presses frem og affyrer derved patronen. Det rammer i højre side og trykkes frem i løbet og rammer patronen med den blå pil. Den kan kun af-fyres, hvis den rammer i kanten af patronen. Det skal først rammes i midten, for ellers kan den ikke overføre kraften videre. Det kan kaldes en slag-stif-tindsats. Det foreviste på side 266 er et Flobert-projektil, hvori der er krudt. Vidnet foreviste et Flobert-projektil. Krudtladningen ligger nede i bunden af patronen. Slaget sidder helt ude i kanten. Det kaldes rendtagning. Man har en adapter, der ligner en almindelig patron (det sorte hylster på side 266). Det er enten drejet af metal eller mes- sing. Man skal have en adapter for hvert skud, der affyres. Vidnet ved ikke, om man køber dem samlet eller hver for sig. Der er formentlig kommet no-gen sammen med pistolen. Adapterne er lavet til at passe i et magasin, som de lades op i. Foreholdt fil 2, side 244 øverst, våbenrapport ad Kimar PK9 6 mm Flobert, hvoraf fremgår; ” Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukket/skæv og fastklemt i den kanal den er placeret i. Våbnet kunne således ikke affyres i dets indsendte stand. Slagstiften blev udtaget og rettet - med en tang - hvorefter våbnet kunne affyres, dog konstateredes i flere tilfælde funktionsfejl, hvor patronerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til at der skete påtænding og dermed skudafgivelse. I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækkeren), før patronen affyredes.” forklarede vidnet, at han tidligere har set skæve slagstifter, der kunne rettes ud med en tang. Selve våbnet er ikke lige så godt som et almindeligt våben, der er født til at skyde med skarpt. Materialet på slagstiften er måske lidt blødt. Han ved ikke, hvordan det er blevet skævt. Det er måske blevet adskilt i forbindelse med omdannelse. Den er måske kun blevet nogle få mm. skæv. Hans kollega rettede den op, så han kunne teste, om den fortsat virkede. Det / side 21 behøver ikke at være et større arbejde at rette den ud. Vidnet vil betegne et rigtigt våben som et våben, der er lavet til at skyde med skarpt, f.eks. ligesom politiets våben eller jagtvåben. Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport af 18. februar 2022, forklarede vidnet, at umiddelbart er der ikke er forskel på runde og spidse projektiler. Selve hylsteret og krudtladning er den samme. Man har det runde projektil til at kunne bruge i en salonriffel eller en rottebøsse. Det ser man oftest. Han ved ikke nærmere, hvorfor man skulle have den med rundkugle. Vidnet forklarede, at en Doppler-radar sender nogle bølger ud, som fanger bagenden af et projektil, og den måler ultrapræcist projektilernes bevægelser- ne. Mundingshastigheden er den, der måles, når projektilet kommer ud af pistol- løbet. Doppler-radaren måler hele vejen ud fra mundingen, indtil projektilet ikke længere er i radarens målefelt. De kan ikke måle længere end 20 meter, da det er længden på deres skydebanen. Hvis man foretog testen udenfor, vil-le man kunne måle over længere afstande. Man måler hastigheden på grund af farlighedskriteriet. Det sker på baggrund af et ønske fra retsmedicinere, som har den lægefaglige vurdering om grænserne for gennemtrængning af huden. Retsmedicinere kommer med jævne mellemrum forbi NKC, hvis der er aktuelle sager, hvor der er behov for kompetent lægefaglig vurdering af farligheden. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er uddannet bøssemager. Det er ikke almindeligt, at man omdanner et våben til 6 mm. Flobert. Selve omdannelsen, der er anført på pistolen, er fuldt lovlig i andre lande og er fo- retaget af en fagperson. Det er et forholdsvist billigt våben. Konstruktionen og materialerne i våbnet er ikke det bedste, så det er ikke så stærkt. Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at mundings- hastigheden på dette våben er lavt. Der er lovlige luftgeværer, der skyder med højere hastigheder, og som kan erhverves af personer over 18 år. I hvert fald op til 3-4 gange så hurtigt i mundingshastighed. Kuglens vægt har også en betydning for mundingshastigheden. Luftgeværer skyder med 0,5 til 0,7 gram. Et Flobert-projektil vejer 1 gram. Et politivåben skyder med 8 gram og en mundingshastighed på ca. 340 m/s. På 20 meters afstand falder det stort set ikke i hastighed. Krudtladningen har også betydning for mundingshastig-heden. I et Flobert-projektil ligger det som et tyndt lag i bunden, mens i f.eks. politiets projektiler ligger det øverst i granulat-form. Adspurgt af anklageren til forhold 2 og forevist fil 2, side 245, våbenrapport ad Detonics Gladiator, hvoraf fremgår blandt andet: ” Våbnet er jf. fabrikantens hjemmeside fremstillet som et forladet / side 22 glatløbet haglgevær. Våbnet lades ved at der indføres krudt, plast- eller filtprop samt hagl eller et projektil/kugle forfra i våbnets løb. Bag på løbet påsættes herefter en fænghætte/perkussionshætte på en "piston" - hvor der er en for hvert løb. Våbnet lukkes, og er herefter klar til skud. Ved påvirkning af aftrækkeren anslås fænghætten/perkussionshætten - der er tændsats for selve krudtladningen - og våbnet affyres. Det her aktuelle våben er opladt med fænghætter/perkussionshætter og krudt fra Våbenafsnittets beholdning, de medsendte filtpropper KT 9 samt de medfølgende projektiler KT 8. Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter. Der er anvendt krudtmængder på 1 og 1,5 gram, som anbefalet i manual på fabrikantens hjemmeside. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. Krudtvæqt-/mænqde i gram 1, 1, 1,5, 1,5 Mundingshastiqhed 132 146 166 190 Hastighed ved 20 meter 125 138 155 180” forklarede vidnet, at det er et specielt våben. Han har aldrig set et tidligere. Det er et forladergevær, som man kender fra 1864, men i moderne udførelse. Det er det gevær, der fremgår af billedet fil 2, side 259. Et normalt forlader-gevær kan ikke knækkes. Man starter med at komme løstliggende krudt i for-an ved løbet og typisk en filtprop, som holder krudtet på plads og til sidst kommer man et projektil i forfra ved knækket. Man kan lade det i begge løb. Normalt ville man sætte fænghætte på, men her skal det ved knækket. Slags-tiften rammer det og sender en lille ildflamme ned og rammer krudtet. Der er mange faktorer, som kraften ved skudafgivelse afhænger af. Det af- hænger af krudtmængden, og om det ligger plant i løbet. Hvor tæt filtprop og projektilet slutter til, og hvor meget man kan trykke det sammen. Der kan være op til 20 meter i variation på et dobbeltløb med nyfabrikeret ammuniti-on. Det er således ikke unormalt med 14 meter i forskel ved mundingshastig-heden. Det er første gang, at NKC har undersøgt sådan et forladergevær. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at et glatløbet våben normalt er et jagtgevær med hagl, hvor der ikke er nogen riffelgange. Det har betydning / side 23 for præcisionen, om et gevær er glatløbet eller har riffelgange. Riffelgange gør det mere præcist, da projektilet bliver holdt i sin bane, når det roterer. Det har også betydning for hastigheden. Hvis dette gevær var riflet, og man skulle presse det ned, ville man have lagt papir eller en klud over mundingen, hvorefter man ville presse krudtet og projektilet ned i løbet. Det ville give en højere hastighed. Hvis man har komponenterne liggende foran sig, vil det ta-ge under et minut at lade begge løb til skydning. På et forladergevær bestem-mes hastigheden af mængden af krudt. Da der er tale om kaliber 50, er det væsentlig tungere blyhagl. Et 9 mm projektil vejer 8 gram. Ad fil 2, side 262, foto projektil, forklarede vidnet, at det formentlig er lavet af bly. Han ved ikke, hvor meget dette projektil vejer. Man kan ikke lave en måling med Doppler-radar uden at oplyse et projektils vægt. Man anvender sort krudt til et forladergevær. Sort krudt er ”gammeldags” krudt og udvikler ikke så højt et tryk som moderne krudt. Det brænder også hurtigere end mo-derne krudt. Man ville måske kunne skyde med moderne krudt, men det vil være risikabelt, da det ikke er sikkert, at våbnet kan holde til det, og det vil være svært at finde den rigtige mængde. Foreholdt fil 2, side 233, ad KT 8, forklarede vidnet, at Flobert-projektiler vejer 1 gram. Et 9 mm projektil vejer 8 gram. Foreholdt fil 2, side 246, våbenrapport ad Grand Power Stribog SP9a3F, for- klarede vidnet, at ved single-action skal man spænde slagmekanismen inden skyd. Ved double-action kan man holde og aftrække og derefter skyde. Poli- tiets våben kan både være single og double-action. Foreholdt bemærkninger til våbenrapporten side 246, hvoraf fremgår blandt andet: ” Våbnets magasin var opladt med 15 indstikspatroner/adaptere, hvor 14 af disse fandtes opladt med en patron i kaliber 6 mm Flobert af typen med spidst projektil og en patron af typen med rundkugle. Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatroner/ adaptere og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning. Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter. Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af: 5 af de medsendte patroner KT 17 af typen med rundkugle 5 af de medsendte patroner KT 17 af typen med spidst projektil. / side 24 Endvidere nr. 1, 2, 3, 11 , 13 og 14 af de patroner der var opladt i magasinet. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. Ammunition KT 17. … Mundingshastighed Rundkuqle 113 135 Hastighed 20 meter Rundkuqle 96 115 Mundingshastighed Spidst projektil 144 163 Hastighed 20 meter Spidst projektil 121 135 Gennemsnit 126 107 153 126” forklarede vidnet, at patronen sad i. Typisk ville patronerne være taget ud af magasinet. I dette tilfælde sad de i ved undersøgelsen. Ad side 247 forklarede vidnet, at ved skydning med patronerne 11 og 14 er projektilet formentlig gået løst fra hylsteret og så har krudtmængden ikke kunne nå at opnå et tryk for at få den rigtige hastighed. Derfor har hastighe-den været så lav ved testen. Forevist fil 2, side 263, foto af salonriffel KT14, forklarede vidnet, at det er et meget moderne udseende våben. Sådan ser våbnene ud i dag. For 10 år si-den ville det have set meget futuristisk ud. Forevist side 265, forklarede vidnet, at det var ladt med de 14 stk. patroner. Man skal tage manuelt ladegreb for hvert skud, man ønsker at afgive. Lige over håndgrebet foran, er der en knap øverst, som man skal trække tilbage og slippe, hver gang man ønsker at afgive skud. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man bruger Flobert-ammuniti-on til dette våben. Der vil ikke være kraft nok til at trække et projektil frem hver gang. Det er ikke et repetérvåben. Det er ikke et våben, man ser så me-get. Tendensen med jagtvåben i dag er, at de mere ligner maskinvåben og ik-ke traditionelle jagtgevær med træskæfte. I Danmark ligner et jagtvåben dog fortsat et traditionelt jagtgevær. Foreholdt fil 2, side 248, våbenteknisk undersøgelse af revolver, hvoraf frem- går blandt andet: ” Våbnet er indledende prøveskudt under anvendelse af 9 af de medsendte patroner KT 17. Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 / side 25 meter. Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer. En type er med rundkugle, den anden type med et spidst projektil (begge med en vægt på 1 gram). Der blev målt på 5 skud med hver type. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. … Mundingshastighed Rundkuqle 90 116 Hastighed 20 meter Rundkuqle 76 99 Mundingshastighed Spidst projektil 111 143 Hastighed 20 meter Spidst projektil 94 120 Gennemsnit 104 88 130 110” forklarede vidnet, at våbnet virkede, som det skulle. Han tror, at det er origi-nalt og ikke omdannet. Det er det våben, der fremgår af billedet, fil 2, side 268. Hvis det er lavet til løse skud, ville det ikke kunne affyre et projektil. Hans kollega har ikke anført, om våbnet var omdannet. Der ville ikke være riffelgange, hvis det skød løsskud. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at projektilets vægt har en betyd-ning for hastigheden på 20 meter. Han kender ikke ballistikken på denne type ammunition. Foreholdt fil 2, side 249-250, våbenrapport vedrørende Ekol R&R Alp2, og side 272, hvoraf fremgår blandt andet: ” Stempler og mærkninger på våbnet indikerer, at det i Tjekkiet - muligvis af fa . Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert. I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år. - Dette er gjort ved , at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift. Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer. Våbnets magasin var opladt med 7 indstikspatroner/adaptere, hver af disse fandtes opladt med en patron i kaliber 6 mm Flobert af typen med / side 26 spidst projektil. Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatroner/ adaptere og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning. Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter. Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 7 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer, samt 3 af de patroner der fandtes opladt i indstikspatronerne/adapterne ved modtagelsen. En type er med rundkugle, den anden type er med et spidst projektil -samme type som de patroner, der var opladt i indstikspatronerne/ adapterne (begge med en vægt på 1 gram). Der blev målt på 5 skud med hver type. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. Mundingshastighed Rundkuqle 117 131 Hastighed 20 meter Rundkugle 99 113 Mundingshastighed Spidst projektil 79 150 Hastighed 20 meter Spidst projektil 70 128 Gennemsnit 123 106 128 110” forklarede vidnet, at grunden til, at den er repetérbar er, fordi kraften ikke har været så høj. For at kunne få det til at fungere, må man selv trække slæ-den tilbage og slippe. Bevægelsen med at trække slæden tilbage og slippe ta-ger ca. et par sekunder. Foreholdt fil 2, side 251, våbenrapport ad CO2, Umarex Beretta CX4 Storm, og side 274, hvoraf fremgår blandt andet: ” Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens hastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter. Prøveskydning/hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de hagl, der var opladt i magasinet (vægt 0,5 gram). Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. … Mundingshastighed 173 187 Hastighed 20 meter 112 141 / side 27 Gennemsnit 183 120” forklarede vidnet, at i modsætning til et almindeligt luftgevær, har dette en chiffonpatron, der isættes og spændes fast. Så er der drivgas til et vist antal skud. Almindelige luftgeværer fyldes op med atmosfærisk luft. Dette våben drives af Co2. Vidnet ser ikke nogen god grund til at benytte sådan et, da det er dyrere at bruge. Der er forskel på, om det er med luftfjeder eller kun luft. Halvautomatisk ladesystem betyder, at når man skyder, bruger det noget af Co2-gassen til at genlade, så det er klart til at skyde igen. Man kan trykke på aftrækkeren, indtil det løber tør. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at våbnet var indsendt med rund- kugler og ikke traditionelle kugler. Der er sikret en masse rundkugler. Dette er ikke et Flobert-våben. Hagl eller kugler til dette våben vil veje halvdelen af et Flobert-projektil. Han tror ikke personligt, at man lovligt vil kunne købe sådan et våben i Danmark, medmindre man fik politiets tilladelse. Han ved ikke, om dette våben handles lovligt i andre lande. Han mener ikke, at andre lande har en lov omkring våben, der drives af Co2. Det er unikt for Dan-mark. Man kan købe billigere våben, som anvender atmosfærisk luft, som er lovligt og skyder bedre, med kraftigere ammunition. Han vil vurdere, at dette våben ikke er lige så farligt som et almindeligt luftgevær, der anvender at-mosfærisk luft. Foreholdt fil 2, side 252, våbenrapport ad CO2 drevet pistol, Umarex Beretta Elite II, og side 276, hvoraf fremgår blandt andet: ” Før prøveskydning blev der isat en af de medsendte COr /drivmiddelpatroner KT 27. Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglenshastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter. Prøveskydning/hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de metalkugler, der var opladt i magasinet (vægt 0,33 gram). Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. … Mundingshastighed 121 125 Hastighed 20 meter 95 98 Gennemsnit 123 96” forklarede vidnet, at der ikke er noget særligt at bemærke. Det er halvauto- matisk således, at man ikke bare kan trykke af, indtil der ikke er mere CO2. / side 28 Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er sværere at finde en luft- pistol, der med atmosfærisk luft skyder sådan. Det fungerer bedre i en pistol. I gamle dage ville der enten være en fjeder eller en cylinder, hvor der er en vist mængde luft, som komprimeredes. Ellers er det samme princip, som et luftgevær. Foreholdt fil 2, side 253, våbenrapport vedrørende gas- og signal ”maskinpistol” Atak Arms 9 mm P.A. Knald, forklarede vidnet, at den enten kan anvendes halvautomatisk, eller også kan man kan dreje på omskifteren på siden og holde aftrækkeren inde, indtil den løber tør. Foreholdt fil 2, side 254, våbenrapport ad Ekol Alp 9 mm P.A. Knald, forkla- rede vidnet, at det er en almindelig gas-/signalpistol. Den kun kun sige ”bang” . Forevist side 278 forklarede vidnet, at han har svært ved at se anvendelsen af sådan en pistol. Gas-/ signalpistoler anvendes til løbsstarter og træning af jagthunde. Det er svært at se, hvorfor det skal kunne skyde halvautomatisk. Foreholdt fil 2, side 230 ff, kriminalteknisk erklæring, forklarede vidnet, at man ved sådan en undersøgelse gennemgår den tekniske del af våbnet. Man har skrevet hvilke patroner der passer i hvilke våben, og hvilke bestemmelser i våbenloven, de vedrører. Ad side 232, pkt. 3, kriminalteknisk erklæring, hvoraf fremgår; ” Indlæsning af patrondele Patrondelene fra prøveskydningerne af våbnene KT 2, KT 14, KT 18, KT 19/KT 32, KT 22 og KT 30 er indlæst i "IBIS" (den elektroniske database over patrondele, der er sikret på gerningssteder i Skandinavien).” forklarede vidnet, at man har et system, hvori man indlæser tests fra beslag- lagte våben eller projektiler fra gerningssteder. Alle våben og projektiler bli-ver søgt op mod IBIS for at finde frem til eventuelle kriminelle forhold. Der var ikke våben i denne sag, der var registreret i IBIS. Adspurgt af forsvareren og forevist side 232, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at man ikke kunne affyre pistolen i den stand, som den var modtaget i. Foreholdt undersøgelsen af våben fra den gamle sag, side 15-16, våbenrap-port af 14. maj 2020, hvoraf fremgår; ” Våbnet er oprindeligt fremstillet til at kunne affyre skarpe patroner i kaliber .22 Long Rifle. Stempler og mærkninger på våbnet tyder på, at i Tjekkiet – muligvis af / side 29 fa. Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert (samt patroner i kaliber .22 Short), der er en kortere patron end kaliber .22 Long Rifle patroner. I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år. Ændringen er foretaget ved at ændre våbnets kammer, så der ikke kan indføres en patron i kammeret for hvert skud. Våbnet kunne i øvrigt affyres på normal vis.” forklarede vidnet, at normalt bør et Flobert-våben ikke kunne skyde kaliber.22 Short eller Long Rifle-projektiler. Det undrer vidnet, at den kan affyre kaliber .22 Short. Det kan skyldes, at man under ombygningen har skåret kammeret dybere end man skulle. Det er ikke Flobert-hastigheder, der frem-går af skemaet. Det er de for høje til. Han vil vurdere, at de målte hastighe-der må vedrøre kaliber .22 Short. De tre patroner til venstre på billedet på si-de 16 må være de prøveskudte. De indsendte patroner ligner noget hjemme-lavet. Det ser ud som om, der er klistret noget ovenpå. Han kan ikke sige no-get om, hvor hurtigt de har fløjet. Efter hans vurdering vil det være svært at svare på, om de viste projektiler vil være farligere. Hastigheden betyder no-get for farligheden. Det kommer både an på projektilets vægt og hastighed. Man skulle oplade det manuelt, da magasinet manglede. Man skulle putte projektilet i og lukke låsen inden afskydning." Vicestatsobducent Vidne 6 har som vidne forklaret, "at han, der er vicestatsobducent, har særlig interesse for skudlæsioner, og han har særlig viden herom. Han anser sig for at være specialist på området. Han fik interesse for området, da Forsvarets lægekorps i 1985 bad om at få foretaget en undersøgelse af skudlæsioner, og i den forbindelse skød man på aflivede grise for at skaffe sig viden. Han blev bedt om at foretage undersø-gelserne. Han har siden bistået Rigspolitiet med udvælgelse af tjenestevåben og ammunition. På militærsiden har han været med til undersøgelse af ammu-nition, som følge af Genève-konventionen. Han har udfærdiget videnskabeli-ge artikler om emner, som er blevet udgivet. Vidnet dokumenterede fra fil 3, side 7ff, bedømmelse af farligheden af skud, hvoraf fremgår blandt andet: ” Det er hensigtsmæssigt at se på projektiler som erfaringsmæssigt vil kunne være dødelige ved at et enkelt projektil rammer, idet forholdene for haglvåben adskiller sig væsentligt fra enkeltprojektilsvåben. Haglvåben, under anvendelse af almindeligt forekommende haglstørrelse / side 30 (1 - 4 mm), vil almindeligvis kunne være dræbende på afstande under ca . 20 m. Ved haglvåben betragtes haglladningen som et massivt projektil ved afstande på op til ca . 2 m fra mundingen. For enkeltprojektilvåben gælder det, at der er set dødelige læsioner ved skud i hoved eller krop hos voksne ved anvendelse af projektiler fra kaliber 4.5 mm, som ses i f.eks. i luft-fjedervåben, og opefter. Dødelige læsioner med luftdrevne våben ses hos børn eller i meget specielle tilfælde hos voksne, hvor et projektil er trængt gennem øjenhulen ind i hjernen. Det vil derfor være rimeligt at anse projektiler for potentielt dødbringende, såfremt de rammer målet med en hastighed, der ligger over hudens gennembrydningstærskel. Huden er et særdeles solidt værn, og alle underliggende væv med undtagelse af knogle vil have en mindre modstandsevne. Et projektil, der kan gennemtrænge hud, vil have en sådan restenergi, at det kan nå livsvigtige organer i brystkassen. Hudens gennembrydningstærskel for projektiler af en størrelse mellem kal .22 og kal .45, sv. t . 5,6 mm og 11,4 mm er allerede beregnet med stor sikkerhed af Journee i 1907. Senere undersøgelser har blot forfinet Journee's resultat med en tærskelhastighed, der ligger på 60 - 70 m/sek for projektiler med vægt sv. t . 9 mm pistolprojektiler og med en lavere tærskelhastighed jo tungere projektil.” forklarede vidnet, at det var et ønske fra NKC, at man ændrede den oprinde-lige beskrivelse af farlighed, hvor angav Joule som beskrivelse. Det kræver mere end skolefysik for at kunne forstå det. NKC står for det våbentekniske, mens Retsmedicinsk Institut står for det medicinske med læsioner. Vidnet blev af tre professorer bedt om at lave en revideret og nyfortolket gennem-gang. Det ville nemmere at forklare farligheden ved at angive en tærskelha-stighed for, hvornår et projektil gennembryder hud. Resuméet står nederst på side 2 i notatet, hvoraf fremgår: Det er i samarbejde med de danske retsmedicinske institutter konkluderet, at projektiler i størrelsen kaliber .177 til .45 (4.5 mm til 11.4 mm), der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) vil gennembryde huden (perforation) og derfor må anses for at være potentielt dræbende. Tungere projektiler end de nævnte kan være dræbende ved endnu lavere hastighed. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden. For haglvåben gælder det, at indtil ca. 2 m fra mundingen er haglspredningen så lille, at ladningen kan betragtes som et massivt tungt projektil, der er potentielt dræbende. Herefter spredes ladningen gradvis i enkelte hagl. Disse enkelte hagl er også potentielt dræbende på længere afstande, almindeligvis op til ca. 20 m.” Vidnet forklarede, at hvis man skyder på noget med et tilstrækkelig stort / side 31 projektil, vil projektilet gennembryde huden. Hvis det først går gennem hu-den, så kan det nå en større eller mindre vej gennem legemet. Efter at have gennembrudt er det påvist, at projektilet mister 20-40 procent af sin energi, men der er stadig 60-80 procent energi tilbage. Det kan således nå rigeligt langt ind i kroppen. Hvis det rammer det forkerte sted, er lokationen afgø-rende for farligheden. Hvis man rammer den yderste del af lårmuskulaturen, og projektilet går ud på den anden side, vil det ikke være så farligt. Hvis et lille projektil rammer mellem ribbenene, kan det ramme hjertet og dermed være dødeligt. Derfor valgte man at omskrive den tidligere betegnelse af far- ligheden. Hvis man rammer ”rigtigt” med et almindeligt luftgevær, f.eks. et barn ved tindingebenet, kan det være dødeligt. Våbnene er over årene tiltaget i kraft. Huden er elastisk, og projektilet vil skubbe huden foran sig, når det rammer. Enten går det igennem huden, eller også gør det ikke. Hvis det går igennem, kan det kan komme ind i lungevæv og andre dele. Et salonriffelprojektil vil gå igennem livsvigtige organer og blive stoppet af huden indefra. Hvis et luft- bøsseprojektil rammer et ribben, vil det blive stoppet, men hvis det ikke ram- mer et ribben, vil det kunne ramme hjertet, eller man kan dø af forblødning. Projektiler af kaliber .22 og .45 er store projektiler. Tærskelhastigheden for at trænge igennem huden, vil ligge på 60-70 m/s. Ved mere 80 m/s vil et pro-jektil af den størrelse med stor sikkerhed gennembryde huden. Jo tungere projektilet i den gruppe er, jo lavere vil tærskelhastigheden være. Med et 9 mm-projektil er tærskelhastigheden lavere. Man lagde derfor tærskelhastig-heden på 80 m/s, idet sandsynligheden for gennemtrængning er størst. Ad 7. afsnit, hvoraf fremgår; ” Der ses en tydelig afhængighed af projektilets vægt snarere end af energi pr. kvadratmilimeter. Jo tungere et projektil er, jo lavere hastighed behøver det for at penetrere hud. Tausch m. fl. har ikke undersøgt .22, men ved sammenligning med 6.35 mm Browning, der har tilnærmelsesvis samme form, men kun er lidt tungere (3,3 g vs. 2.55 g), er der grund til at antage at dette projektils tærskelhastighed for hud perforation vil ligge på niveau med 6.35 mm Browning og 7,65 mm Browning. Et let projektil har en betydelig højere tærskelenergi pr. kvadratmilimeter end de tungere projektiler, men tærskelhastigheden er næsten den samme.” forklarede vidnet, at hvis man skyder med et lettere og mindre projektil, ville det skulle have en højere hastighed for at penetrere huden. Tærskelhastighe- derne var dækkende for det normale. Kaliber .22 er en af de almindelige ka- libre. Der er mange salonrifler, revolvere og pistoler, som benytter kaliber.22. / side 32 Ad side 8 øverst, forklarede vidnet, at man angiver noget med en vis sands- ynlighed. Den foretagne måling for 4 mm blykugler, var således 68,7 m/s for gennembrydning. Man kan nok finde et tilsvarende våben, hvor det både kan være 65 m/s eller 70 m/s. Ad 4,5 mm luftbøsse, forklarede vidnet, at det er en mindre kaliber og lettere projektil, som skal op på 100 m/s, før der er sandsynlighed for gennembryd- ning. Ad .22 luftbøsse, forklarede vidnet, at man har luftbøsser, jagtrifler og salon- rifler med .22 kaliber. Det projektil vejer dobbelt så meget som 4,5 mm, men har en mindre gennembrydningstærskel. Forevist fil 2, side 251, våbenrapport ad Umarex Beretta CX4 Storm, forkla- rede vidnet, at det ville være sammenligneligt med en 4,5 mm luftbøsse. De har angivet 100 m/s som pejlemærke i stedet for den reelle hastighed på 101 m/s. Hvis hastigheden er over, vil det være gennembrydeligt. Foreholdt fil 2, side 233, våbenteknisk undersøgelse, KT 8, forklarede vid-net, at undersøgelserne er lavet med henblik på at undersøge den ammuniti-on, der er nu om dage. Et projektil på 20 gram er udenfor vurdering. Der er tale om blykugler. Det var, inden man indførte fuldkappede projektiler, som benyttes nu om dage. Han ved ikke noget om gennembrydningstærsklen for projektiler på 20 gram. 9 mm blykugler minder mest om KT8. Det vil være rimeligt at antage, at gennembrydningstærsklen vil være mindre end 80 m/s. Størrelsen på projektilet og dets hastighed er afgørende. Det vil være farlige-re at blive ramt af et større projektil på grund af skudkanalen, da der er større risiko for at ramme organer. Ved højere hastigheder kan man også få skader udenfor skudkanalen. Hvis man rammer det præcise sted og ikke får hurtig behandling, kan man død af et skud i låret, da det kan ramme lårpulsåren. Lokationen af et skud er således også afgørende for farligheden. Foreholdt fil 2, side 249, våbenrapport ad Ekol R&R 6 mm Flobert, forklare-de vidnet, at hvis man tager projektilets kaliber og vægt og vil sammenligne det med noget, vil det være mest sammenligneligt med noget, hvor gennem- brydningstærsklen er omkring 80 m/s. Et 6 mm-projektil er pænt stort. Hvis det er skudt med 60 m/s, vil det nok ikke gennembryde huden, mens hvis det er afskudt med 100 m/s, vil det med stor sandsynlighed gennembryde, men det er svært at udtale sig herom. Han ved ikke, om der er forskel på sandsynligheden for gennembrydning er størst ved runde eller spidse projektiler. Det kan godt være, at det spidse projektil har en fordel. Adspurgt af forsvareren og foreholdt fil 2, side 249, forklarede vidnet, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt der er tale om 6,5 mm. Flobert. Han vil me-ne, at der er en forskel, der ikke er så væsentlig. Han har set de små runde / side 33 Flobert-projektiler. En luftbøsse har også en vis farlighed. Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at han har svært ved at sige, om det er farligere end en 4,5 mm. luftbøsse. Området mel-lem gennembrydningstærsklen på 80 m/s og 100 m/s. er usikkert. Det er an- slagshastigheden, der er interessant. Han er i tvivl om, hvor stor sandsynlig- heden er for gennemtrængning med dette våben. Vidnet forklarede, at hvis man skal angive farlighed, skal man se på, om alle projektiler ville ligge over en vis hastighed. Han vil nødig gå i gang med en beregning." Tiltalte har supplerende forklaret, "at han ikke i dag kan huske, om det er ham, der har ført korrespondancen, fil 2, side 28-43. Den er ført på Vidne 1's gamle telefon. Tiltalte forklarede supplerende, at da man snakkede om Stribog SP9a2F, sendte de den ikke. De snakkede om at få den sendt bagefter, hvorefter den blev annulleret. Der er også tale om to forskellige revolvere. Den ene var en legetøjspistol, som skød med 6 mm. plastikprojektiler. Der er enten tale om isoc eller hardball. Som han husker det, sagde han også, at et kikkertsigte var i stykker. Det var et løst sigte, som kunne monteres på forskellige pistoler. Han og Vidne 1 ville gerne have et ekstra. Forsvareren dokumenterede fra - kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020, - fil 2, side 220, fotorapport af 12. april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag. Tiltalte forklarede vedrørende kosterrapporten, at der kan være tale om en-ten en Stribog eller et hardballgevær. Det kan være hvad som helst. Han ved ikke, hvad han fik udleveret fra politiet. Han fik udleveret en Kalashnikov, der skød med Co2, som står anført som hardballgevær." * Der er under sagen - udover det ovenfor anførte - dokumenteret fra: - fil 2, side 149-189, fotomappe ransagning den 4. maj 2020 på Adresse, By - fil 2, side 157 sammenholdt med side 220, billeder af jagtkniv. - kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020, - fil 2, side 220, fotorapport af 12. april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag. - fil 2, side 180, magasin. / side 34 - fil 1, side 13, udskrift af dombogen af 27. januar 2021 - fil grundlovsforhør den 5. maj 2020 - fil undersøgelse fra tidligere sag, side 15-16, våbenrapport af 14. og 15. maj 2020 - fil retsbog af 22. juni 2020 - fil anklageskrift fra tidligere sag - fil 1, side 58-67, indrapportering til Toldstyrelsen - fil 2, side 230-235, Kriminalteknisk erklæring af 21. maj 2021, vedrørende · KT2-gas-/signalpistol, Kimar 6 mm, · KT6-forladergevær, · KT14-salonriffel Grand Power, · KT18-revolver 6 mm. Flobert Atak Arms, · KT19 og KT32, slæde/bundstykke, styreramme og magasin til Ekol Alp2, · KT21-omdannet gas-/signalpistol 6 mm. Flobert R&R, KT22-Co2 drevet luftfjedergevær Umarex Beretta CX4, · KT29-Co2 drevet pistol Umarex Beretta Elite II, · KT30-gas-/signalpistol 9 mm. Atak Arms, · KT 5-24 haglpatroner 9 mm, kunne ikke optages i nogen våben, · KT8-50 stk. projektiler .50, · KT 15-2 magasiner med 6 skarpe patroner, · KT 17-289 patroner (ingen er forsøgt affyret), · KT 20-2 lyddæmpere, · KT 24- lyddæmper, · KT-33-æske og · KT 34-KT 65 æske med ammunition, kunne ikke affyres i nogen af våbnene) - fil 2, side 287-289, adresselabel og fotos af kniv, forhold 4, - fil 2, side 228-229, rapport af 20. juni 2021 om tiltaltes blankvåbentilladelse - fil 2, side 28-43, oversættelse af messenger-korrespondance med AFG.SK. faktura og pengeoverførsler - fil 1, side 105-106, ransagningsrapport af 15. marts 2021, sammenholdt med side 129, fotomappe fra ransagning - støttebilag fra anklageren vedrørende våben, ammunition, hjemmeside. Personlige oplysninger Vedrørende personlige oplysninger er der dokumenteret fra blandt andet - fil 5, side 153, rapport skatteoplysninger af 18. marts 2022 - fil 5, side 193, anmeldelsesrapport af 15. marts 2021, ingen tilføjelser til § 26 afhøringen. - fil 1, side 23-28, § 26 afhøring af 13. maj 2020 Tiltalte er tidligere straffet, / side 35 ved Retten i Roskildes dom af 27. januar 2021 efter våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 7, 8 og 10 og lov om euforise-rende stoffer med fængsel i 60 dage. Straffen blev anset for udstået med varetægtsfængsling. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Konfiskation af effekter. Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 27. januar 2022 lagt til grund, at til- taltes nationalitet er Afghanistan og har anført: "... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 4 års fængsel. Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte er tidligere straffet for anden og lignende kriminali-tet. Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågælden-de tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 1 måned og 17 dage. Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 16. marts 2021. Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den 31. december 1999, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17. november 2000 opholdstil-ladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 til den 17. sep-tember 2003. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 31. marts 2004 meddelt tidsubegrænset. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisnings- bestemmelserne regnes fra den 17. november 2000, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. l. Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år / side 36 og 2 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin- gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 8. Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lov- ligt opholdher i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af l. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. maj 2020. Det skal bemærkes, at § 26- afhøringsrapporten er af ældre dato, hvorfor der kan være nye og ænd- rede forhold, som Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med. Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: • føler sig integreret i det danske samfund • tidligere har arbejdet i restaurationsbranchen og i Netto samt Aldi • på nuværende tidspunkt ikke arbejder • kan skrive og tale dansk • tidligere har haft et misbrug af heroin • derudover har et misbrug af metadon, når han har det psykisk dårligt • er i et samlivsforhold med en dansk kvinde • har ingen børn • for 10 år siden besøgte sin mormor i hjemlandet • ikke har familie i Afghanistan • hverken kan skrive eller tale afghansk. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. / side 37 På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræ-de, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hen-syn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af anklagemyndigheden har indsendt en § 26- afhøringsrapport som er mere end et år gammel, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalite- tens karakter. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned- lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, "at han er født i Tadjikistan. Han har måske opholdt sig i Afghanistan i ca. 1 ½ år, da han var lille, men det er noget, han har fået det fortalt. Han har ikke været der siden. Han kan hverken tale eller forstå afghansk. Han kan kun tale og forstå russisk. Han har ikke nogen familie i Afghanistan. Hans mormor bor fortsat i Rusland. Han har noget familie på sin mors side, der bor i Rus- / side 38 land. Hans forældre og bror bor i Danmark. De har besøgt ham, mens han har siddet varetægtsfængslet. .... Han har tidligere haft store problemer med misbrug. Det var også grunden til, at han afbrød sine uddannelser. Siden sidste fængsling, har han ikke røget hash. Det er ca. 10 år siden, han kom i metadonbehandling. Det var, da han begyndte at komme sammen med Vidne 1. Han er fortsat på metadonnedtrap-ning, men er snart færdig med behandlingen. Han har tidligere været i be-skæftigelse via kommunen, men det stoppede, da corona kom. Det var for-skellige aktiveringsprojekter. Vidne 1 har haft sit eget firma, som beskæftigede sig med rengøring. Han hjalp til i firmaet, men modtog ikke løn for arbejdet. Han har tænkt sig fremadrettet at leve et lovlydigt liv, når han kommer ud. Han vil gerne have et arbejde og kunne klare sig selv. Han mangler kun 1 år af sin uddannelse. Hans bror er ansat som sagsbehandler i Roskilde Kommu-ne og vil hjælpe ham, når han kommer ud. Han har ikke noget afghansk pas. Da familien kom til Sandholmlejren, spurgte de hans far, hvor de kom fra. Det er nok grunden til, at han står anført som afghaner. Tiltalte har boet næ-sten hele sit liv i Rusland, inden han kom til Danmark. Hans far har måske haft nogle afghanske papirer. Tiltaltes mor er oprindeligt russisk statsborger. Han har aldrig haft noget afghansk statsborgerskab. Han tror ikke, at han står anført som afghansk statsborger. Han har et dansk fremmedpas, da han ikke står anført som statsborger i noget land. Han ansøgte om dansk stats-borgerskab, da han var yngre. Det blev afvist, men han fik at vide, at han kan kunne søge igen på et senere tidspunkt. Foreholdt, at han i cpr-registeret ikke står anført med en mor, forklarede til- talte, at hans mor og bror kom til Danmark samtidig. Han er sikker på, at hans mor har dansk statsborgerskab. Hun fjernede sit efternavn, da hun blev skilt fra tiltaltes far." * Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at pistolen, mrk. Kimar, 6 mm Flobert (KT 2) er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Våbentekniker Vidne 5 har forklaret, at det er et våben, der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition, og der er i pisto-len isat et riflet løb, som gør, at projektilet kan rotere, hvilket optimerer mu-lighederne for at ramme præcist og har betydning for hastigheden på projek-tilet. Vidnet har forklaret, at våbnet ikke er lige så godt som et almindeligt / side 39 våben, der er født til at skyde med skarpt. Da våbnet blev indbragt til undersøgelse, kunne det ikke skyde, da slagstiften var skæv. Det fremgår, at våbentekniker Person 5 kunne rette denne ud med en tang, hvorefter våbnet kunne skyde med ammunition (KT17), som også blev fundet hos tiltalte. Det fremgår dog, at der var flere funktionsfejl på våbnet. Af tillæg til våbenrapport fremgår, at mundingshastigheden ved et spidst projektil lå fra 105 til 139 m/s. Tiltalte har forklaret, at han modtog våbnet i en pakke, der var stillet foran hans hoveddør, uden at han havde bestilt det, hvorefter han ca. en uge efter returnerede våbnet og indleverede det til postforsendelse i Meny, hvorefter det blev udtaget fra tolden. Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om erhvervelsen. Det fremgår af faktura fra Kentaur af 5. november 2020 med Ordrenummer, at der var faktureret en Kimar PK4-6 mm til Vidne 1, og det fremgår af en pengeoverførsel af samme dato fra tiltalte til Kentaur, at pengeoverførslen dækkede dette ordrenummer blandt andet samt ”much mo-re like gladiator and other items” . Retten finder derfor at kunne lægge til grund, at pistolen er købt af tiltalte, der således har haft den i sin besiddelse, indtil han af ukendte årsager returne-rede den. Spørgsmålet er herefter, om våbnet har været besiddet - i den stand det var -med nærliggende risiko for andre, og om tiltalte bestemt måtte have indset dette. Ved bedømmelse af dette spørgsmål, lægger retten vægt på, at slagstiften nemt kunne rettes op, at våbnet ikke var opbevaret i et sikret våbenskab, idet et sådant ikke fandtes, at der var skarp ammunition, som kunne afskydes i våbnet, tilgængeligt, og at tiltalte forud for anskaffelsen var blevet løsladt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen og derfor måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben, ligesom han havde bestilt pistolen ca. 3 måneder før, han returnerede den. Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Spørgsmålet er, om skærpelsesreglen i § 192 a, stk. 3, tillige finder anven-delse. Retten lægger til grund, at tiltalte bragte pistolen fra sit hjem til Meny for at sende våbnet retur. I bemærkningerne til bestemmelsen er anført blandt andet: Om offentligt tilgængeligt sted anføres, at det omfatter ”steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restau- / side 40 ranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Be- siddelse af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.” Om den samtidige besiddelse af ammuni- tion, der kan affyres med skydevåbnet, anføres, at bestemmelsen ikke inde- bærer ”et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er i besiddelse af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende antræffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde. Der skal være tale om ammunition, der kan affyres med det pågældende skydevåben, men ikke nødvendigvis ammu-nition, der er fabrikeret specifikt til skydevåbnet” . Retten må lægge til grund, at der ikke var medbragt ammunition til pistolen, da det blev indleveret. Henset til, at tiltaltes formål med et bringe pistolen til Meny var et skaffe sig af med den, at pistolen var indpakket til postforsen-delse, og til, at pistolen ikke kunne skyde i den stand, den var i, finder retten ikke, at skærpelsesreglen i stk. 3, bør bringes i anvendelse. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette vå-ben. Forhold 2 Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detronics kaliber.50.(KT 6) Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at forladergeværet er omfat-tet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Tiltalte har anerkendt at have været i besiddelse heraf. Indkøbet heraf frem-går af en faktura fra 20. januar 2021. Våbentekniker Vidne 5 har forklaret, at NKC aldrig har set et lig-nende våben, som fungerer som et gammelt forladergevær. Det fremgår af våbenrapporten, at det blev prøveskudt med projektiler, KT 8, som var med-følgende, og at det blev opladt med sort krudt, som ikke medfulgte. Vidne 5 har videre forklaret, at våbnet var glatløbet, at det vil tage under et minut at lade geværet, hvis man havde alle komponenter foran sig, og at kraften ved skudafgivelsen afhænger af forskellige ting, blandt om krudtmængde, og om dette ligger plant i løbet. Retten finder efter de foreliggende oplysninger om geværets funktion, at der ikke er grundlag for at udtale, at besiddelsen af våbnet er sket under særligt skærpende omstændigheder. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at ge- været ikke kunne skyde uden krudt, som ikke fandtes på tiltaltes bopæl, og at det krævede forskellige tiltag og viden for at lade geværet, ligesom skydeev-nen afhænger af forskellige faktorer. / side 41 Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, men findes skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben. Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm, Flo-bert (KT 14) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnets var opladt med 15 indstikspatroner, hvoraf 14 var kaliber 6 mm Flobert med spidst pro- jektil og en patron af typen med rundkugle. Når bortses fra patronerne 11 og 14, hvor projektilet er gået løst fra hylstret, fremgår det, at mundingshastighederne for spidskuglerne har været fra 144 – 163 m/s, og hastighederne på 20 meter 121 til 135 m/s, dvs. efter retsmedici- nerens forklaring tilstrækkeligt for at gennembryde huden og dermed livsfar- ligt. Ved bedømmelsen af om våbnet er besiddet under særligt skærpende om- stændigheder, lægger retten vægt på, at våbnet var opladt med skarp ammu- nition, at våbnet var opbevaret frit fremme, dvs. ikke i et sikret våbenskab, at det var bestilt, efter tiltalte fik sin dom af 27. januar 2021, idet dette fremgår af faktura af 4. februar 2021, der ganske vist angiver en Stribog SP9A2F, og at tiltalte betalte for det den 11. februar 2021, hvilket fremgår af matchende ordrenumre mellem faktura og betaling. Retten finder derfor, at tiltalte måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben. Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette vå-ben. Revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-C3, kaliber 6 mm Flobert (KT 18) Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af våbnet. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår, at våbnet er prøveskudt med medsendte patroner, KT 17. Vå- bentekniker Vidne 5 har forklaret, at våbnet virkede, som det skulle, / side 42 at han tror, at det er originalt og ikke omdannet, og at der ikke ville være rif- felgange, hvis det skød løsskud. Uanset mundingshastighed ved afskydning og hastighed på 20 meter er lave-re end våbnet i forhold 1, idet dog mundingshastigheden for et spidst projek-til er på 111 til 120 m/s, og dermed livsfarligt, finder retten, at der er tale om besiddelse under særligt skærpende omstændigheder, herunder henset til, at våbnet er erhvervet, ifølge faktura af 16. februar 2021, efter tiltalte fik dom den 27. januar 2021, at det ikke var sikret i våbenskab, og at skarp ammuniti-on, der kunne affyres i våbnet, var opbevaret i umiddelbar nærhed af dette. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette vå-ben. Omdannet gas og signalpistol mrk R & R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner (KT 21) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnet er afskudt med blandt andet de i magasinet siddende indstikspatroner. Dette våben ses bestilt af tiltalte i maj 2020 lige i forbindelse med, at han blev varetægtsfængslet i den tidligere sag, og da faktura er udstedt den 5. maj 2020, kan våbnet således først være modtaget efter tiltalte blev anholdt den 4. maj 2020. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at det er et våben, som politiet har overset i forbindelse med ransagning i den første sag. På baggrund af oplysningerne i våbenrapporten, finder retten, at der er tale om et livsfarligt våben, selvom mundingshastighederne og hastigheden på 20 meter er meget varierende. Da våbnet ikke var sikret i våbenskab, og at det var opladt med skarp ammu- nition, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette våben. Gas- og signalpistol mrk. Ekol, Model Alp2, kaliber 9 mm (KT19/32) og gas- og signalpistol, mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm.(KT 30) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Våbentekniker Vidne 5 har forklaret om disse våben, at de kan sige ”bang” , dvs. at der er tale om almindelige gas- og signalpistoler, der blandt / side 43 andet anvendes som startpistoler ved sportsstævner, men som ikke er farlige våben og skyder med løsskudspatroner. De er dog omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. § 10, stk. 1, og tiltalte findes skyldig i overtrædelse af denne bestem-melse. CO2-drevet gevær mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber, 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler (KT 22), og CO2-drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler. (KT 29) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnene er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Våbentekniker Vidne 5 har forklaret blandt andet, at man lovligt kan købe billigere våben, der anvender atmosfærisk luft, og som skyder bedre, og at han vurderer, at våbnene ikke er lige så farlige, som et almindeligt luftge-vær. På denne baggrund finder retten ikke, at der er tale om besiddelse af disse våben under særligt skærpende omstændigheder, og hvorfor tiltalte alene fin- des skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ammunition mv. Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af de under forhold 2 nævnte effekter i form af ammunition og våbendele. Retten finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, og 9, idet bemærkes, at flere af effekterne kunne oplades/monteres på skarpe våben. Afslutningsvis bemærker retten ad forhold 1 og 2, at tiltaltes forklaring om, at han ville aflevere våbnene i forbindelse med en frit lejde aktion kan tilside- sættes, idet han er fortsat med at anskaffe sig våben frem til, at han blev vare- tægtsfængslet i marts 2021. Forhold 3 Det fremgår, at tiltalte sammen med Vidne 1 i fællesskab ejer et samuraisværd – uvist hvilke af de to nævnte – og en daggert. Vidne 1 har ifølge det oplyste blankvåbentilladelse. Retten finder derfor, at disse våben er lovlige og dækket af Vidne 1's blankvåbentilladelse, uanset, / side 44 at tiltalte ikke længere har blankvåbentilladelse, og tiltalte frifindes derfor for så vidt. Det fremgår af den tidligere sag, at tiltalte fik udleveret en tveægget jagtkniv helt magen til den, der er beslaglagt i forbindelse med denne senere sag. Uan- set om det er den samme kniv, eller en helt magen til, finder retten, at tiltalte – da politiet selv havde udleveret en sådan kniv til ham – var i undskyldelig uvidenhed om, at det var ulovligt at besidde den. Han frifindes derfor med hensyn hertil, men kniven skal konfiskeres, jf. straffelovens § 77 a. Da tiltalte ikke har bestridt besiddelse af de i forholdet nævnte øvrige gen- stande, dvs. kniv med bladlængde på 17,3 cm og kastekniv, og da effekterne ikke kan besiddes lovligt uden tilladelse, finder retten ham skyldig i overtræ- delse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7. Forhold 4 Da tiltalte har erkendt at have erhvervet kniven, og da denne ikke lovligt kan erhverves uden tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, findes han skyldig i forholdet og dermed i overtrædelse af knivlovens § § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 Strafudmåling Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7, jf. tildels § 21, til fængsel i 2 år og 6 måneder. Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der har været tale om flere farlige, men atypiske våben, og at tiltalte tidligere er straffet for over-trædelse af våbenloven, der dog ikke nær havde den alvorlighed som i nær-værende sag. Retten har også i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte ikke havde an- skaffet sig våbnene med henblik på at begå anden form for kriminalitet ud-over den ulovlige våbenbesiddelse, ligesom det lægges til grund, at han ikke har anvendt våbnene, hvilket bekræftes af Vidne 1's forklaring. Konfiskation Konfiskationspåstanden, der ikke er bestridt, tages til følge, som nedenfor bestemt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og § 77 a, idet der henvises til det anførte under forhold 3. Udvisningsspørgsmålet / side 45 Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Abdi mod Danmark blandt andet: "In the three above-cited cases, the Court found that the persons in question did not pose a serious threat to public order. In the present case, the Court does not call into question that the applicant’s crime leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (…). It notes, however, like the District Court (…) that, prior to the case at hand, apart from the crimes committed as a minor, the offences committed mainly concerned traffic offences and violations of the legislation on controlled sub- stances, none of which indicated that in general the applicant posed a threat to public order. … The Court also observes that the applicant had not previously been warned of expulsion or had a conditional expulsion order imposed (…). Nevertheless, despite the lack of relevant prior convictions and warnings of expulsion, and although a relatively lenient sentence was imposed in the pre- sent case, the Danish courts decided, in accordance with the applicable legis- lation, to combine the expulsion of the applicant with a permanent re-entry ban. This observation should also be seen in the light that the applicant arrived in Denmark at a very young age and had lawfully resided there for approxima-tely twenty years. He thus had very strong ties with Denmark, whereas his ti-es with Somalia were virtually non-existing. The Court is therefore of the view, given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant combined with a life-long ban on returning was disproportionate (…)." *** Betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 22, nr. 8, er opfyldt, da tiltalte har overtrådt straffelovens § 192 a, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, jf. tildels § 21. Endvidere er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 2, for udvisning endvidere opfyldt, da tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte er i dag 36 år og har boet i Danmark, siden han var ca. 14 år, hvor / side 46 han fik opholdstilladelse som flygtning. Han har i 2004 fået tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har i ca. 10 år været samlevende med en kvinde, der er dansk statsborger, men forholdet er ophørt lige før årsskiftet, og mens tiltalte sad varetægtsfængslet. Han har haft hele sin ungdom og voksenår i Danmark, og han har sine forældre og sin bror her i landet. Han har afsluttet folkesko-len med 9. og 10. klasseseksamen, men har ikke afsluttet HF. Han har haft forskellige jobs, men har de sidste ca. 10 år levet af kontanthjælp. Han be- hersker dansk fuldt ud. Han har ikke familie i Afghanistan, han har kun været der kortvarigt som spæd, ca. 1½ år, og taler ikke afghanske sprog, hvorimod han taler russisk. Det må antages, at tiltalte ingen tilknytning har til Afghanistan, hvorimod til-taltes tilknytning til Danmark er langt større end til noget andet land. Udvisning vil derfor være et indgreb i hans privatliv og familieliv, jf. Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore-bygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsafvejning. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der som tiltalte, har boet her i landet ca. i 22 år. Tiltalte er tidligere den 27. januar 2021 idømt 60 dages fængsel for overtræ- delse af våbenloven og er meddelt en advarsel om udvisning. Tiltalte er i dag idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. ovenfor. Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere krimi- nalitet finder to voterende efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hen-syn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan. Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opret-holde kontakten med ham ved at kommunikere med ham via telefon og inter-net. Disse voterende finder herefter, at ubetinget udvisning ikke er et uproportio-nalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention. Disse voterende stemmer for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år, idet ud- visning for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, jf. udlændingelo- vens § 32, stk. 5, nr. 1. Disse voterende har lagt vægt på længden af den idømte straf, jf. det ovenfor anførte om straffen, sammenholdt med tiltaltes / side 47 personlige forhold, og det ovenfor anførte i Adbi-dommen, som må forstås således, at domstolen i den sag har lagt vægt på, at det var uproportionelt at udvise denne tiltalte for bestandigt, selvom denne tiltalte ikke tidligere var til- delt en advarsel om, at fremtidig kriminalitet kunne medføre udvisning. Det følger udlændingelovens § 49 a, at Udlændingestyrelsen forud for udsen- delse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer afgørelse om, hvor- vidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilla-delse efter § 7. En af de voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold og trods alvoren af den be- gåede kriminalitet vil en udvisning med indrejseforbud for bestandigt eller for en kortere periode, og uanset at tiltalte tidligere har fået en advarsel om ud- visning, udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familie-liv og således med sikkerhed være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som følge heraf frifindes tiltalte for påstanden om udvisning, jf. udlændinge- lovens § 26, stk. 2. Det følger af udlændingelovens § 24 b, at hvis der ikke er grundlag for at ud- vise en udlænding efter udlændingelovens § 22-24, skal der tildeles en advar-sel om, at hvis den pågældende igen begår strafbart forhold, vil der ved en af- gørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særligt påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres: (j.nr. 1200-71289-00003-21) - Pistol af mrk. Kimar, koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) - 24 stk. patroner, koster 6 - våbenkasse med indhold, koster 10 - glatløbet forladergevær, koster 11 / side 48 - krudthorn, koster 12 - 50 projektiler, koster 13 - 50 stk. filtpropper, koster 14 - ladestok, koster 15 - rensestok, koster 16 - våbenmanual, koster 17 - diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 - våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 - salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21 - 2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 - manual + reservedele, koster 23 - ammunition (289 stk.), koster 24 - revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25 - gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 - 2 stk. lyddæmpere, koster 27 - omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28 - våbenkasse med indhold, koster 30 - CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 - 355 stk. ammunition, koster 32 - 1 lyddæmper, koster 33 - 134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 - 3. stk. CO2-patroner, koster 35 - 8. stk. CO2-patroner, koster 36 - våbendele, sigte + støttefod, koster 37 - CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 - våbenkasse med indhold, koster 40 - gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 - 50 stk. løsskudsammunition mrk. Walther, koster 41 - 34 stk. ammunition, koster 51 - 97 ammunition, koster 52 (j.nr. 1200-84181-00056-21) - tveægget jagtkniv, koster 3 - kniv, koster 4 - kastekniv, koster 19 (j.nr. 1200-71298-00001-21) - kniv, koster 1 Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for 6 år. Indrej- seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. / side 49 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DO M afsagt den 31.marts 2022 Rettens nr: 9-1675/2022 Politiets nr. 1200-71289-00003-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1986)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7 marts 2022 <anonym>Tiltalte</anonym> pt. arrestant er tiltalt for 1 (1200-71289-00003-21) overtrædelse af straffelovens $ 192 a stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens S 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, ved den 15. februar 2021 og umiddelbart forud herfor; på offentligt tilgænge - ligt sted og under særligt skærpende omstændigheder; at have indført; besid-det 0g forsøgt at udføre en pistol, mrk. Kimar; 6 mm Flobert, idet tiltalte om-kring den 5. november 2020 bestilte pistolen hos våbenforhandleren KEN-TAUR CZ 1 Tjekkiet; hvorefter han fik indført pistolen til Danmark og heref-ter var i besiddelse af pistolen med tilhørende skarp ammunition; indtil han den 15. februar 2021 forsøgte at udføre pistolen til Tjekkiet; idet han indleve-rede pistolen til forsendelse hos MENY, Toftehøjvej 6 i Viby Sjælland, hvo-refter pistolen den 19. februar 2021 blev udtaget i tolden. 2 (1200-71298-00001-21) overtrædelse af straffelovens $ 192 a stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, 2,3,8 0g 9, ved den 15. marts 2021 på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under særligt skærpende omstændigheder; at have været i besiddelse af følgende skydevå-ben;, magasiner til montering på skydevåben; ammunition der bl.a. kunne an-vendes i de fundne skydevåben samt lyddæmpere: glatløbet forladergevær af mrk. Detonics kaliber .50, Salonriffel, mrk. Grand Power; model Stribog SP9a3F , kaliber 6 mm Flobert, revolver; mrk. Atak Arms, model Streamer RI-C3, kaliber 6 mm Flo-bert, gas-Isignalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm; omdannet gas-Isignalpistol mrk. R&R model Alp2, kaliber 6 mm Flo- bert med isat magasin med 7 skarpe patroner; CO2-drevet gevær, mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm; kaliber 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler; CO2-drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler; Gaslsignal maskinpistol, mrk. Atak ArmslZoraki, model 925, kaliber 9 mm 24 haglpatroner; kaliber 9 mm Flobert, 50 stk. projektiler; kaliber .50, 289 stk. patroner kaliber 5,6 mm 0g 6 mm Flobert, 50 stk. løsskudspatroner mrk. Walther; kaliber 9 mm; 34 stk. ammunition i forskellige kaliber 0g typer; 97 stk. løsskudspatroner; kaliber 22, 2 magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner og 6 skarpe patro-ner kaliber 6. mm Flobert, 3 lyddæmpere 3 (1200-84181-00056-21) overtrædelse af knivlovens $ 7, stk. 1, jf. $ 2, stk. 1, nr. 1 og nr 7, ved den 15. marts 2021 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> uden politiets tilladelse 0g uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af følgende blankvåben: sværd med en bladlængde på 68 cm tveægget jagtkniv med en bladlængde på 14 cm kniv med en bladlængde på 17,3 cm kastekniv sværd med en bladlængde på 40,5 cm Daggert med en bladlængde på 20 cm 4. (1200-84181-00023-21) forsøg på overtrædelse af knivlovens $ 7, stk. 1, jf. $ 2, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens $ 21, ved forud for den 26.januar 2021, uden politiets tilladelse 0g uden anerken- delsesværdigt formål, at have erhvervet en kniv med en bladlængde på 14 cm; som han via postforsendelse indførte til Danmark med henblik på at be-sidde kniven; hvorefter forsendelsen med kniven blev udtaget til kontrol ved Det Internationale Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup den 26.januar 2021, hvorved besiddelsen mislykkedes. /side 3 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 3 år 3 mdr . Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr . 8, og § 32, stk. 4, nr . 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt. Anklagemyndigheden har endeligt i medfør af straf felovens § 75, stk. 2, på- stået konfiskation af: (j.nr. 1200-71289-00003-21) -Pistol af mrk. Kimar , koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) -24 stk. patroner , koster 6 -våbenkasse med indhold, koster 10 -glatløbet forlader gevær , koster 1 1 -krudthorn, koster 12 -50 projektiler , koster 13 -50 stk. filtpropper , koster 14 -ladestok, koster 15 -rensestok, koster 16 -våbenmanual, koster 17 -diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 -våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 -salonrif fel, mrk. Grand Power , model Stribog SP9a3F , kaliber 6 mm Flobert, koster 21 -2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 -manual + reservedele, koster 23 -ammunition (289 stk.), koster 24 -revolver , mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25 -gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 -2 stk. lyddæmpere, koster 27 -omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner , koster 28 -våbenkasse med indhold, koster 30 -CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 -355 stk. ammunition, koster 32 -1 lyddæmper , koster 33 -134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 -3. stk. CO2-patroner , koster 35 -8. stk. CO2-patroner , koster 36 -våbendele, sigte + støttefod, koster 37 -CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 våbenkasse med indhold, koster 40 gaslsignal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 50 stk. løsskudsammunition mrk. Walther; koster 41 34 stk. ammunition koster 51 97 ammunition; koster 52 (j.nr 1200-84181-00056-21) sværd, koster 2 tveægget jagtkniv koster 3 kniv; koster 4 kastekniv, koster 19 sværd med en bladlængde på 40,5 cm Daggert med en bladlængde på 20 cm (j.nr 1200-71298-00001-21) kniv; koster 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig; men har ikke haft bemærkninger til konfiskati- onspåstanden. Sagens baggrund Tiltalte blev den 27.januar 2021 idømt en straf på fængsel i 60 dage for overtrædelse af våbenloven. I forbindelse med denne sag, blev tiltaltes hjem ransaget den 4. maj 2020, hvor tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 5_ maj 2020, sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 192 a. Tiltalte blev løs-ladt den 21.juni 2020, 0g der blev den 14. december 2020 af politiet udleve-ret en række effekter til ham, som politiet havde beslaglagt ved ransagningen. Tiltalte har under nærværende sag hævdet; at politiet ved ransagningen i maj 2020 oversålikke medtog effekter; som indgår i nærværende sag. Den 19. februar 2021 blev den i forhold 1 nævnte pistol udtaget af tolden; idet tiltalte den 16. februar 2021 havde indleveret den til postforsendelse til en butik 1 Tjekkiet. Tiltalte har under sagen gjort gældende, at han ikke hav-de bestilt den omhandlede pistol i butikken 0g derfor ville sende den tilbage. Der blev den 15.marts 2021 igen foretaget ransagning hos tiltalte, hvor man fandt de i sagen øvrige våben, og tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 16. marts 2021 og har været varetægtsfængslet under sagen. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne</anonym> 2, politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> 0g vice-statsobducent <anonym>Vidne 6</anonym> Tiltalte har forklaret "ad forhold 4, at han bestilte kniven. Både han og hans daværende samlever; <anonym>Vidne 1</anonym> havde blanktilladelse. Loven blev forandret. Derefter skulle man selv aktivt ansøge om fornyelse af tilladelsen efter nogle år Før i tiden fik man et brev, når tilladelsen var ved at udløbe. Han var sikker på, at han havde blank- våbentilladelse; da kniven blev bestilt. Han ved ikke; hvornår hans tilladelse udløb. Han mener, at <anonym>Vidne 1</anonym> fortsat har sin blankvåbentilladelse. Foreholdt fil 2, side 192, hvoraf fremgår; at hans tilladelse udløb den 21.no- vember 2018, forklarede tiltalte, at det godt kan passe. Han fik før i tiden et brev, hvorefter han skulle ansøge om at få tilladelsen fornyet. Det kan godt være, at han har fået en meddelelse i sin e-boks, men han tjekker den ikke. Han er ikke så god til sådan noget. <anonym>Vidne 1</anonym> havde og har fortsat blankvåbentilladelse. De har aldrig for-søgt at skjule kniven; der skulle bruges som pynt. Han kan ikke huske; om det det var ham eller <anonym>Vidne 1</anonym> der købte kniven; men de havde begge interesse i kniven som pynt. Det er sket for lang tid siden. De havde en fælles interesse for krigsvåben. Foreholdt fil 2, side 286-288, foto indrapportering til Toldstyrelsen; forklare-de tiltalte, at det godt kan være den kniv; de bestilte. Den skulle bruges som pynt. De bestilte tit noget i hinandens navn. Han kan ikke huske; hvordan kniven blev betalt. Den blev nok købt via Ebay. Tiltalte forklarede ad forhold 3, at han havde boet på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> ica. 4 år Forevist fil 2, side 220, foto af tveægget jagtkniv; forklarede tiltalte, at det var hans 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> kniv. Han kan ikke huske, hvem der købte den. Alle blankvåbnene var med under den første sag. Den har været i hjemmet i rigtig lang tid. Den sidste; de købte, var kniven i forhold 4. Alle andre knive var blevet købt for rigtig lang tid siden; over 10 år siden. Det var måske fra før-ste gang hvor han ansøgte som blankvåbentilladelse. Forevist side 221 nederst, "Rambo" ~lignende dolk, forklarede tiltalte, at han har købte kniven. Det er måske for ca. 1 ' år siden i dag Den blev købt no- genlunde samtidig med ulvekniven i forhold 4. Forevist side 222, kastekniv, forklarede tiltalte at den er købt for lang tid si- den. Den var der under 1. ransagning. Foreholdt side 223, samuraisværd, forklarede tiltalte; at den blev købt på Den Blå Avis for 6-7-8 år siden De havde et stativ i træ, hvor der hang et samuraisværd til pynt og de manglede et til. Det er hjemmelavet. Den var blevet købt som en gave fra <anonym>Vidne 1</anonym> til tiltalte. Forevist side 224, samuraisværd, forklarede tiltalte, at det var et af de første våben; han købte med blankvåbentilladelse. Han købte det i en butik med pa- pirer. Det blev købt for rigtig lang tid siden; måske 18 år siden: Forevist side 225, sværd med klinge; forklarede tiltalte; at det var et af de første våben; han købte; da han havde blankvåbentilladelse. Det blev også købt med papir. Forevist side 226, daggert, forklarede tiltalte; at den også blev købt for lang tid siden. Det var en gave fra hans far. Han ville ikke have haft problemer med at få fornyet blankvåbentilladelsen; hvis han havde søgt. Man skulle bare ansøge om den; og så ville den blive fornyet. Han bruger aldrig e-boks eller Nem-id, så han har ikke set eventuel post om fornyelsen. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at <anonym>Vidne 1</anonym> har haft blankvåbentilla- delsen; siden de mødtes. De havde begge en interesse for våben: Han mødte <anonym>Vidne 1</anonym> for 11-12 år siden; og de har boet sammen i mange år. De havde en fælles interesse for 2. verdenskrig-effekter. Han fik blankvåbentilladelse først. Han kan ikke huske, hvem der bestilte kniven i forhold 4. Det var ikke et spørgsmål, hvem der skulle gøre det. Hvis en af dem ønskede den, kunne man bare købe den. Det var normalt, at de købte ting i hinandens navn. De havde det sådan; "hvad der er mit, er dit? Tiltalte forklarede ad forhold 1, at han har modtaget pistolen. Han var kom-met fra arbejde, da der stod en pakke foran døren. Det var ikke noget, de havde bestilt. Han ville aflevere pakken tilbage. Det var dumt at opbevare den. Han vidste; at han ikke havde bestilt den. Han afleverede vist pakken til-bage i januar måned, men han husker det ikke. Han afleverede pakken i ME-NY sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> Det kan godt være, at han skrev sit navn på pakken; men han husker det ikke. Han kan ikke huske, om det var hans eller <anonym>Vidne 1's</anonym> navn; der stod på pakken. Det kan godt passe, at pakken blev afleveret den 15. februar 2021. Han afleverede pakken ca. 1 uge efter; han modtog den. Han ved ikke; om <anonym>Vidne 1</anonym> var klar over; hvad der var i pakken. Han tror det ikke. Han kunne mærke på pakken; at der var en pistol i, og da de ikke havde bestilt den; ville de returnere den. Han åbnede ikke pakken. Han havde tidligere købt soft- 0g legetøjsvåben, men efter den dom; han fik, vidste han, at han ikke måtte have den. Han er 100 % sikker på, at han ikke har bestilt den. Hvis han havde be-stilt den, ville han have sagt det og ikke have returneret den. Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forkla - rede tiltalte, at han kender til firmaet. Han kan ikke huske, om han har set fakturaen tidligere, men han mener det ikke. Han har tidligere handlet hos Kentaur. De har formentlig lavet en fejl, for han og <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke bestilt den. Han tror ikke, at <anonym>Vidne 1</anonym> har bestilt den. De var på daværende tidspunkt enige om, at det var en fejl, at de havde modtaget pistolen hvorefter de returnere-de den. Foreholdt fil 1, side 256, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at han har over-ført pengene. Han skyldte nogle penge til <anonym>Person 1</anonym> fordi han var kørt galt på en motorcykel; som der skete skade på. Han afdrog derfor til <anonym>Person 1</anonym> Han ved ikke, om det var hendes motorcykel. Han fik at vide, at han skulle over-føre til hende. Foreholdt side 257, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at det er det samme. Han mener at have overført penge ad tre omgange. Han kunne ikke betale det på en gang. Foreholdt fil 3, side 12, faktura, forklarede han; at han aldrig har bestilt noget til afhentning i en butik Han har altid bestilt levering til sin adresse Det giver ikke mening, at han skulle have bestilt "pick-up store? hvis pakken blev le - veret til adressen. Foreholdt fil 2, side 243-244, våbenrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår; Våbnet er oprindeligt fremstillet som en halvautomatisk gas- 0g signalpistol i kaliber 9 mm PA. Knald Stempler og mærkninger på våbnet indikerer; at det i Tjekkiet -muligvis af fa. Rehak & Rehak - lovligt har været ændret til at kunne optage 0g affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert. I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunneleller kan besiddes af personer over 18 år Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang 0g ændre våbnets originale slagstift. Ændringerne gør; at våbnet nu skal affyres med et system; hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatronl adapter; der konverterer pistolens slagmekanismelsystem fra at kunne affyre 9 mm PA. Knald patroner til 6 mm Flobert; og som oplades i våbnets kammer: Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukketlskæv og fastklemt i den kanal den er placeret i. Våbnet kunne således ikke affyres i dets indsendte stand. Slagstiften blev udtaget og rettet med en tang hvorefter våbnet kunne affyres, dog konstateredes i flere tilfælde funktionsfejl, hvor /side 8 patronerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til, at der skete påtænding og dermed skudafgivelse. I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækker en), før patr onen affyr edes. Våbnet er prøveskudt under anvendelse af 10 af de medsendte patr oner KT 17, hvor der fandtes 2 typer - en type med rundkugle, og en type med spidst pr ojektil.” forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med den defekte slagstift. Det var ikke årsagen til, at han sendte pistolen retur . Han mener også, at han tidligere har forklaret sådan til politiet. Foreholdt fil 1, side 90, sidste afsnit, afhøringsrapport af 15. marts 2021, hvoraf fremgår; ” For ca. 1,5 måneder i den modtog afhørte pludselig en pistol mrk. Kimar 6mm Flobert pistol med posten. Afhørte forklar ede, at der var tale om en pistol, som han oprindeligt havde købt og bestilt via internettet blot få dage før han blev anholdt tilbage i maj 2020.” forklarede tiltalte, at der var flere pistoler , der hed Kimar 6 mm. Han har mu- ligvis forklaret sådan. Han var usikker på, hvilken pistol der var tale om. Han kan huske, at han forklarede, at de havde modtaget pakken, som han returne- rede. Han kan ikke huske, om han gennemlæste rapporten, men der var nogle ting, som skulle rettes. Foreholdt side 91, 1. afsnit, hvoraf fremgår; ”Afhørte forklar ede, at han havde købt pistolen fra Kentaurzbrane, der er en online outdoorfor handler i Tjekkiet, som b.la. sælger Flobert våben. ” bekræftede han at have forklaret som anført, men han vidste ikke, hvilken pi- stol de præcist talte om. Foreholdt side 91, 1. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår; ”Af ukendte årsager gik der noget galt med leveringen, hvorfor afhørte ikke modtog pistolen inden han blev anholdt i maj 2020. ” kan han ikke huske at have forklaret som anført. Foreholdt side 91, fra 2. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår: ”Efter endt var etægtsfængsling havde afhørte derfor glemt alt om pistolen, men modtog pludselig en e-mail om, at noget var gået galt i forsendelsen, 0g at de ville få den afsendt straks, hvorved afhørte ca. to dage derefter modtog pistolen; der blev leveret med pakkepost på afhørtes bopæl, uden afhørte kvitterede for pakken: bekræfter han at have forklaret som anført. Han forklarede, at der var tale om en anden pistol end den; der er nævnt i forhold 1. Foreholdt side 91, 3. afsnit, hvoraf fremgår; Afhørte forklarede; at han straks forsøgte at returnere pistolen til afsenderen på grund af den tidligere sag, som afhørte netop havde siddet varetægtsfængslet i. Afhørte var således slet ikke interesseret i at modtage pistolen; som han dybest set havde glemt alt om. Afhørte returnerede derfor pistolen til forhandleren i Tjekkiet med pakkepost. bekræftede han at have forklaret som anført. Han ved ikke, om politimanden har samlet tiltaltes forklaring om flere pakker til én. Han havde forklaret; at han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> havde modtaget en pakke; som de ikke havde bestilt. Foreholdt fil 1, side 66, fotorapport; forklarede tiltalte, at det er den pakke; som han afsendte til Kentaur: Han har tidligere handlet hos Kentaur. Der kan man blandt andet købe soft- og hardballgeværer 0g camouflagetøj: Det sva-rer til lidt mere end en jagt- og fiskeriforretning i Danmark Da han modtog pakken; fremgik det, at den var afsendt fra Kentaur: Foreholdt fil 3, side 12, faktura fra Kentaur CZ, forklarede tiltalte, at han tid- ligere har været i Tjekkiet; men ikke i den periode, hvor fakturaen stammer fra. Det var lang tid før. Han har ikke besøgt butikken. Tiltalte forklarede ad forhold 2, at de våben; der blev fundet på hans 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> bopæl, må være hans. Effekterne var til pynt. De var ikke skjult. De var købt som en hobby. Det var hans og <anonym>Vidne 1's</anonym> De er købt til pynt; og der er al-drig skudt med dem Til sidst blev de pakket sammen; efter han havde fået dom i januar 2021. Det var over grænsen. Han kunne nu se, at de var ulovli-ge i Danmark. Han ville aflevere dem på et tidspunkt. Han sad fængslet fra maj til juli 2020. Efter dommen i januar 2021 tænkte han, at han nok ikke skulle have våbnene liggende længere. Han talte med en person i Kriminal-forsorgen; som sagde, at han skulle vente med at aflevere våbnene, til der var mulighed for frit lejde? Han ville aflevere våbnene til politiet. Han kunne jo ikke bare putte dem i en skraldespand. Han kunne ikke skære dem op. Han fik siden besked om, at pistolen var blevet stoppet i tolden; og han kontakte-de <anonym>Vidne 4</anonym> fra politiet. Han vidste ikke; hvordan han ellers skulle kom-me af med våbnene. Han har ingen teknisk uddannelse i at kunne ødelægge våbnene. Han har aldrig skudt med dem. Det har ingen: Han ved ikke; om våbnene tidligere er blevet afskudt fra butikkerne. Det er forskelligt, hvor lang tid han har haft de forskellige våben. Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detonics; forklarede tiltalte; at det vist-nok lå derhjemme; da han blev løsladt fra fængslet. Han husker ikke; hvem der købte det eller hvornår. Han tror at det blev købt nogenlunde samtidig med hans fængsling. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> bestilte flere ting Han tror, at det lå der-hjemme; da han kom hjem fra fængslet. Ad salonriffel af mrk. Grand Power; model Stribog SP9a3F, forklarede tiltal-te; at han mener; at den blev købt efter hans løsladelse. Den blev også købt hos Kentaur. Han var sikker på, at den var lovligt. Han havde fået at vide af politiet; at han ville få flere af de tidligere beslaglagte effekter tilbage. Efter sin dom blev han klar over, at det var ulovligt. Ad revolver af mrk. Atak Arms, model Streamer, forklarede tiltalte, at den vistnok blev købt lige før dommen. Ad gas-Isignalpistol af mrk. Ekol, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilke ting politiet havde taget eller hvornår. Han kan ikke huske præcist, hvornår de havde købt de enkelte ting; Nogle ting var fra den første gang og inden han fik dom i januar 2021. Han havde fået noget tilbage, som politiet så hav-de taget med ved næste ransagning. Foreholdt fil 2, side 200, faktura af 16. august 2018 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte, at "five rounds magazine" ikke blev fundet ved den første ransagning. Anklageren oplyste; at politiet har søgt efter de ting på Kentaurs hjemmeside, som fremgår af fakturaen af 16. august 2018, og de er ikke fundet på tiltaltes bopæl. Foreholdt fil 2, side 202 0g 203, fotos, forklarede tiltalte; at han tror, at det er noget, der er afbestilt. Foreholdt side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte; at han har bestilt varerne. Det var noget; der, bortset fra magasinet, blev beslaglagt under den første sag. Magasinet blev fundet under ransagning ved den anden sag. Foreholdt side 208, faktura af 5.maj 2020 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte, at patronerne var til luftgeværet. Pistolen på side 211 blev fundet under den anden ransagning. Den var adskilt. Han ved ikke; om den også var på bopælen under den første ransagning. Det kan godt være, at den ikke var der, men han husker det ikke i dag: Foreholdt side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte; at betalingen for ordren blev afvist. Efter at ordren var afgivet; meddelte han Kentaur; at han ikke ville have tingene alligevel. Som han husker det, meddelte han det overfor Kentaur; inden de afsendte pakken. Han nåede at betale; men den blev senere tilbageført. Foreholdt side 215 forklarede tiltalte; at han fra starten sagde, at pistolerne ikke blev fundet under den første ransagning. Ad side 216 (identisk med ko-ster 40) forklarede han; at han bestilte pistolen; der blev fundet under den an-den sag men ikke de første to Flobert-pistoler på side 215. Ad side 217 (fremstår som dele af koster 50 og 26) forklarede tiltalte, at han tror; at poli-tiet fandt den på hans bopæl i forbindelse med den anden ransagning, men han ved det ikke. Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte, at den vedrører den pistol, som han modtog i forhold 1, men som han ikke havde bestilt, og som derfor blev sendt tilbage. Forehold fil 3 side 13, faktura af 14. december 2020 fra samme til samme; forklarede tiltalte, at det er det samme som foregående faktura. Det giver ik-ke mening. Det er en fejl. Ad side 14, faktura af 20. januar 2021 fra Kentaur; forklarede tiltalte, at for- ladergeværet blev bestilt; inden han fik dom. Foreholdt side 15, faktura af 23. februar 2021 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte; at han fik flere e-mails med forskellige ordrenumre. Han kan have betalt på et forkert ordrenr Foreholdt side 17, faktura af 4. februar 2021 fra Kentaur CZ til <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede tiltalte, at han aldrig har modtaget pistolen. Kentaur havde den måske ikke på lager Han fik også sine penge tilbage. Han havde en Stri-bog SP9a3F. Der blev fundet rigtig mange ting på hans bopæl under ransag-ningen: Han kan ikke fortælle, hvornår den blev købt. Foreholdt fil 1, side 249, overførsel af 4.maj 2020, forklarede tiltalte, at han foretog overførslen. Foreholdt fil 2, side 208, faktura af 5.maj 2020, forklarede tiltalte, at der kan være tale om andre indkøb. Betalingen 327,20 EUR er ikke for våben. Han havde købt mange andre ting på hjemmesiden. Som regel havde han ikke råd til at købe for mere end ca. 300 euro ad gangen. Derfor er det ikke nødven-digvis overførslen på side 249, som fakturaen vedrører: Foreholdt fil 2, side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ, sam- menholdt med fil 1, side 250, kontooverførsel, forklarede tiltalte; at man ikke betaler et ekstra beløb på 20 euro til butikken for sjov skyld. Fakturaen må vedrøre nogle andre ting; Der var nogle pistoler 0g geværer; som politiet ik-ke var interesseret i. Han har vist sagsbehandleren; <anonym>Vidne 4</anonym> hvad der var be-stilt. Han tror; at CO2-pistolen var dyrere. Foreholdt fil 1, side 251, kontooverførsel af 1. december 2020, sammenholdt med fil 3, side 12, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen. Foreholdt fil 1, side 252, overførsel, forklarede tiltalte, at han muligvis har købt noget på hjemmesiden; som var til en kammerat. Foreholdt fil 1, side 253, tilbageførsel, forklarede tiltalte, at der må være tale om det køb; som han foretog 0g efterfølgende fortrød, og pengene er gået tilbage. Foreholdt side 254, overførsel, sammenholdt med faktura af 4. februar 2021, fil 3 side 17, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen. Han me-ner; at overførslen er blevet tilbageført. Der blev fundet en salonriffel af mrk. Grand Power på hans bopæl. Han kan ikke huske; hvornår han købte riflen model Stribog SPIABF, men det var nok efter afbestillingen af SP9a2F' eren. De fortrød købet af en 2F, fordi de heller ville have en 3F. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han aldrig har skudt med forla- dergeværet af mrk. Detonics. Han ved ikke, hvad geværet skyder med. I starten ville han gerne udtale sig til politiet; men det ændrede sig. Politibe - tjent <anonym>Vidne 4</anonym> ringede til ham i arresten og truede ham med, at hans hund ville blive aflivet; og at han ikke ville komme til at få besøg af <anonym>Vidne 1</anonym> Han blev også truet til at udlevere pinkoden til sin telefon Der blev lagt op til nogle byttehandler; Han mente, at politimanden gik over stregen; og han blev stresset og følte sig afpresset. Han ringede til sin advokat for at høre, hvad han skulle. Derefter stoppede han med at forklare sig til politiet. Han er ikke længere kæreste med <anonym>Vidne 1</anonym> Bruddet skete lige før jul. Han fik ik-ke nogen forklaring. Han fandt ud af, at politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> havde været i kontakt med hende. Han har hørt fra <anonym>Vidne 1</anonym> og hans bror; at <anonym>Vidne 4</anonym> havde kontaktet <anonym>Vidne 1</anonym> 1 mere privat karakter. De havde også mødtes hjemme hos hende. Hun fortalte tiltalte; at hun syntes godt om <anonym>Vidne 4</anonym> der havde sagt til hende, at tiltalte aldrig ville komme ud af fængslet. Hans bror; <anonym>Person 2</anonym> havde også hørt dette fra <anonym>Vidne 1</anonym> Tiltalte havde brev- og besøgskont-rol, og han ville gerne have ophævet det; så han kunne bevare kontakten til <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> ville med vilje fastholde brev- og besøgskontrollen for tiltalte. Af anklageren foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5.november 2020 fra Ken-taur CZ, sammenholdt med fil 1, side 251, overførsel af 1. december 2020, forklarede tiltalte; at beløbene på fakturaen og overførslen passer ikke sam- men. Pistolen koster mere. Gladiator koster nok 500 euro eller lidt mere. De laver tit fejl hos Kentaur. Politiet fandt gladiatoren på hans bopæl. Det er for - ladergeværet. Han skulle ikke bruge den skarpe ammunition til noget særligt. Det var bare indkøbt som en dum hobby . Alle pakkerne var uåbnede. Der blev aldrig affy-ret nogen skud Tiltalte forklarede til fil 2, side 180, at der er tale om det samme magasin; som i den nye sag: 1 <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, "at hun boede sammen med tiltalte i 10 år. Tiltalte har tidligere været fængs-let i en sag, hvor der var blev fundet våben på deres bopæl. Hun kan ikke huske, om politiet skulle have overset nogen våben i forbindelse med den ransagning som fandt sted. Hun kan ikke huske, om hun efterfølgende så no-gen våben på bopælen; men hun mener det ikke. De våben; som politiet fandt under den seneste ransagning i marts 2021 på hendes bopæl, tilhører ikke hende. Det er heller ikke hende, der har bestilt dem. Det må være tiltalte. Hun går ud fra, at det er ham; der har bestilt va-rerne, da der kun boede de t0 på adressen. Hun har fået forevist nogle faktu-raer fra politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> Forevist fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forklare-de vidnet;, at tiltalte havde bestilt varerne i hendes navn Hun har delt sin mai- ladresse med tiltalte, idet han har haft koden til mailen. Hun har aldrig selv bestilt noget hos Kentaur Forevist side 13, faktura af 14. december 2020 fra Kentaur CZ, forklarede vidnet; at hun aldrig har bestilt nogen våben De har aldrig talt om at bestille våben sammen. Hun har ikke nogen profil hos Kentaur. Hun havde ikke tænkt over; at der var noget problem i at dele sin mailadresse med tiltalte. Hun har aldrig overført penge til Kentaur: Forevist fil 1, side 173, rapport edition af 19. maj 2021, forklarede vidnet, at hun aldrig har overført penge eller korresponderet med noget våbenfirma. De mails, der er modtaget, har stået på et sprog, som hun ikke forstod, og hun rullede derfor bare videre, når hun så dem, da de ikke havde noget med hen-de at gøre. Hun blev opmærksom på de ulovlige våben; da politiet foretog ransagning under den første sag. Hun så ikke nogen våben ligge på bopælen; efter at po- litiet havde foretaget den første ransagning. Tiltalte havde fået mange af våb- nene tilbage fra den første sag, som åbenbart havde været lovlige. Hun ken-der ikke forskel på våben og kan derfor ikke se, om et våben er lovligt eller ulovligt. Hun interesserer sig ikke for våben. Tiltalte snakkede ikke om, at han havde købt nye våben efter den første sag. De købte et samuraisværd som pynt til hjemmet. Det blev købt for mange år sagen. De har ikke købt andre våben sammen. De søgte dengang om blankvåbentilladelse. Hun ken-der ikke noget til kasteknive 0g andre knive; som blev fundet under ransag - ningen. Hun har ikke talt med tiltalte om våbnene. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kun var med til at købe et samuraisværd. Der var et andet sværd, som de havde fået i gave. Hun har en blankvåbentilladelse hertil. Hun var indforstået med indkøbet af et samurais - værd, og at det var i hjemmet. Det må vel være fint, at hun har en blankvå - bentilladelse, der dækker sådanne ting Forevist fil 2, side 220 og frem; koster 3,4 og 19, forklarede vidnet; at den ikke siger hende noget. Ad side 223 og 224, samuraisværd, koster 2, har de købt et sammen. Hun husker dog ikke hvilket. De fik et sværd sammen, hvorpå der var en drage. Ad side 225, sværd, kender hun ikke noget til det. Ad side 226, daggert, koster 102, forklarede vidnet, at den fik de i gave for mere end 10 år siden. Hun husker ikke af hvem. Hun havde ikke kendskab til de våben; som politiet fandt under ransagningen den 15.marts 2021. Hun kan ikke huske, hvilke våben; tiltalte fik tilbage fra politiet efter den tidligere sag Der var vist tale om både våben og pistoler De blev opbevaret flere steder i hjemmet. Hun vil beskrive tiltaltes interesse for våben som en hobby. Han sad mest og betragtede dem: Hun var selv med nede hos politiet for at afhente de effekter; som tiltalte fik leveret tilbage. Hun husker ikke tidspunktet nærmere, men tænker; det var om sommeren: Hun kan ikke huske, hvornår politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> foreviste hende fak-turaerne. Det skete i forbindelse med en politiafhøring på Roskilde politistati-on. Hun var kun til afhøring én gang. Foreholdt fil 1, side 121, afhøringsrapport af 20. april 2021, forklarede vid-net, at hun fik forevist nogle fakturaer på papir Hun har ikke udviklet noget privat forhold til politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har hørt fra sin bror; at hun skulle have udviklet et privat forhold til politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede hun, at det kender hun ikke noget til. Hun har ikke haft private samtaler med ham: Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 134, 3. afsnit; afhøringsrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår; Foreholdt kvitteringen fra Kentaurzbrane dateret februar 2021 adresseret til afhørte, forklarede hun; at det med 100% sikkerhed var <anonym>Tiltalte</anonym> der havde foretaget købet. 99 forklarede vidnet, at det var der hun havde set fakturaerne. Forevist side fil 2, side 226, forklarede vidnet, at den fik hun og tiltalte i ga-ve. Hun har aldrig været opmærksom på, at der var to samuraisværd. Hun kan ikke huske; hvilket samuraisværd hun købte sammen med tiltalte. Hun kan ikke kende forskel_ Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, "at han var med til ransagningen på tiltaltes bopæl den 4. maj 2020. De var en del personer; der deltog i ransagningen; da det var en sag, der udviklede sig. De fandt nogle håndvåben; og han ville derfor gerne have assistance. Han kom ud til adressen på grund af husspektakler; og derefter fandt de nogle vå-ben. Han tilkaldte assistance fra kollegaer; som havde forskellige funktioner; blandt andet en hundefører med en "sprængstofhund? Han søgte med sin hund, da de kom til stedet. Så vidt han husker; var det hunden, som markere-de på en riffel i stuen. Føreren og hunden var rundt i hele huset, kælderen 0g krybekælderen. Han kan ikke huske, hvor lang tid hundeføreren var der. Vid-net var ikke i stueetagen sammen med hundeføreren. De var også ude i udhu-set. Han fandt langt størstedelen af effekterne. Der blev fundet en pistol på en seng i kælderen; som blev skønnet virksom. Det var vist den person, som var blevet bortvist fra huset; der benyttede sengen. Der blev fundet blandet ammunition i natborde 0g en patron på terrassen. Der blev også fundet et luftgevær= iet klædeskab. De fandt en lille rød metalkuffert bag en lem hvori der vist var tre forskellige pistoler med isat magasiner. Der var også en kniv. Der blev også fundet en del andet ammunition. De tog det med. De lod ikke nogen våben ligge tilbage. Han kan ikke huske; hvor længe ransagningen va-rede, men han brugte nogle timer på den. Han vil ikke kalde det en alminde-lig ransagning. Han kiggede godt efter; om han skulle have overset noget. Foreholdt fil 2, side 143-146, ransagningsrapport af 4.maj 2020, forklarede han, at udover hans kollega <anonym>Person 3</anonym> deltog en sprængstofhundefører og en nar-kohundefører. Foreholdt fil 2, side 143 midt - 146 midt, forklarede vidnet; at han ikke var ude 1 krybekælderen. Det var hunden. Der var flere flamingokasser. Der var nogle tæt på og andre længere væk. Han husker det som om, at de var ude på adressen 1 længere tid. De tog alle de ting med, som er nævnt i rapporten De lod ikke noget ligge. Nogle af våbnene blev sendt til yderligere undersø-gelse. Han kunne ikke vurdere, om våbnene var virksomme. Han ved ikke, hvad der skete, efter han overdrog sagen: Han skrev kun rapporten: Forevist fil 2, side 149, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet, at han har udarbejdet fotomappen i forbindelse med ransagningen. Det var ham, der optog fotos. Han beskrev; hvor han havde fundet tingene og har derefter ta-get fotos af det. Han så, at der ude på terrassen lå en gammel patron. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han prøvede at være så grundig som muligt 0g var rundt i alle kroge i huset. Han var i hele kælderen 0g sprængstofhunden var oppe i stuen: Vidnet var også ude i udhuset. Foreholdt fil 2, side 137, afhøringsrapport af 27. april 2021, hvoraf fremgår; 'Afhørte forklarede; at han sammen med hundepatruljerne foretog ransagning af kælderen; herunder <anonym>Tiltaltes</anonym> soveværelse - Foruden kælderen ransagede afhørte ligeledes udehuset og skuret ved huset . Afhørte foretog ikke ransagning af stueetagen; der efter afhørtes umiddelbare hukommelse blev foretaget af pb. <anonym>Person 3</anonym> ogl eller hundepatruljerne. 99 forklarede vidnet, at hans kollega <anonym>Person 3</anonym> stod oppe i stueetagen; mens vidnet primært var nede i kælderen. 7 Politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, "at han kom på sagen; efter at tiltalte var blevet bortvist fra bopælen. Politiet havde efter bortvisningen fundet noget på adressen:. Vidnet var på adressen 0g forestod ransagningen af et skur. Der var også sprængstofhunde med til ransagningen. Hundene havde også været i skuret, men de markerede ikke på noget. Han foretog ransagningen af skuret, efter at hundene havde været der: Han startede ved væggen og gik med uret rundt i rummet. Han søgte efter skjulesteder og gemmesteder: Han var meget grundig. Han er overbevist om, at han ikke overså noget. Der stod vist kun en havetraktor og måske en cy-kel. Han er bekendt med, at der blev fundet relativt mange våben i huset; men det var han ikke med til. Han var også inde i huset. Han tror ikke, at hans kolleger efterlod fundne våben efter ransagningen. Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> (tidl. <anonym>Navn</anonym> har som vidne forklaret, "at han var sagsbehandler på sagen. Han efterforskede sagen fra start 0g var med til alle efterforskningsskridt; indtil sagen blev afleveret til anklagemyn- digheden. Politiet foretog ransagning den 15. marts 2021 hos tiltalte. De var en del per- soner; der deltog i ransagningen; da der var tale om våben; og dermed skulle der være højere sikkerhed. De havde forinden beslaglagt en pistol i Kastrups hvorefter de havde fået en ransagningskendelse. De havde to hold og hunde med. Tiltalte var ikke hjemme; da de kom derud. Vidnet ringede til tiltalte, 0g efterfølgende anholdt en reaktionspatrulje tiltalte. Vidnet sad med tiltalte i stuen, mens de øvrige hold foretog ransagning. De fandt flere skydevåben; blankvåben; våbendele og ammunition på tiltaltes bopæl. Størstedelen blev fundet i soveværelset i kælderen. Ham bekendt lå effekterne forholdsvis frit fremme. Forevist fil 1, side 128, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet; at det er et billede fra soveværelset i kælderen. Fotoet på side 129 er også fra sovevæ - relset, hvor der var en hardcase med skydevåben. Ad side 130 forklarede vid- net, at man fandt en hardballpistol. Ham bekendt blev alt taget med. Det var politiassistent <anonym>Person 4</anonym> der har udfærdiget fotorapporten. Ad side 131, fund af Rambo jagtkniv; forklarede vidnet; at man skulle tage et billede af et fund, inden man flyttede rundt på tingene. Det er standard for at kunne dokumentere findestedet. Der var mange våben De beslaglagde alt det, de fandt; 0g tog det med på politistationen for at gennemgå det. Vidnet vidste; at tiltalte var tidligere dømt for våbenbesiddelse af Flobert-våben:. Vidnet ringede til en tidligere an-sat i NKC. Han kom og lavede en foreløbig besigtigelse af de beslaglagte vå-ben og kunne se, at der var tale om skydevåben 0g et forladevåben; som var farligt. Alt skulle indsendes til NKC til yderligere undersøgelse med henblik på udfærdigelse af våbenrapporter. Det blev indsendt dagen efter Under ransagningen fandt man en kvittering fra et firma Kentaur; der var en tjekkisk våbenforretning. Vidnet tjekkede varekoderne fra kvitteringen på Kentaurs hjemmeside og kunne se, at koderne var sammenlignelige med de ting som var fundet hos tiltalte; blandt andet projektiler kaliber 50. Han me-ner; at tiltalte blandt andet havde erhvervet våbnene gennem Kentaur. Der var flere våben, som måske kunne købes på Kentaurs hjemmeside. Han kun-ne ikke skrive direkte til forhandleren 0g udarbejdede derfor retsanmodnin-ger til Tjekkiet og Slovakiet for at få afdækket, hvor våbnene kom fra, hvor-dan de var anskaffet, og hvorfor de var anskaffet. I forbindelse med ransagningen blev tiltaltes mobiltelefon beslaglagt. Vidnet havde bedt om assistance fra flere østeuropæiske lande. Der blev udarbejdet og oversat retsanmodninger; og efterfølgende skulle de modtagne dokumen-ter oversættes til dansk. Det senest modtagne kom den 15. februar 2022. I forbindelse med ransagningen fandt man blandt andet nogle fakturaer for Kentaur; AFG.SK, Hunting24 og Wojoczek. De fandt frem til fakturaer; som var registeret i <anonym>Vidne 1's</anonym> navn. Dem sammenholdt vidnet med tiltal-tes kontoudtog; 0g efter hans opfattelse var der beslaglagte genstande; der matchede fakturaerne. Foreholdt fil 2, side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur; forklarede vid-net; at ud fra koden på varenr. 1, "Kód: 392" slog han op på hjemmesiden; hvorved der fremkom en vare, som matchede beskrivelsen. Det er varen; der er på side 206. Prisen var anderledes, men kvitteringen er fra 3. april 2020, så der kunne derfor være sket en anden prissætning. Han ved ikke, hvorfor pri-serne ikke er ens. Han lavede også søgninger på Kentaurs hjemmeside på baggrund af de efterfølgende fakturaer: Vidnet havde fået en editionskendelse og havde fået udleveret tiltaltes konto- /side 18 udtog fra den dato, hvor han blev varetægtsfængslet i maj 2020 og frem til anholdelsen igen i forbindelse med denne sag. Han arbejdede også ud fra, at tiltalte havde forklaret, at nogle af våbnene var anskaf fet forud for 1. ransag- ning. V idnet sammenholdt kontobevægelserne med nogle af de fundne faktu- raer. Han fandt nogle sammenfald, men der var også tilfælde, hvor man ikke kunne se nogen overførsler til Kentaur . Nogle steder var der præcist overført 20 euro mere, end hvad der fremgår af kvitteringen. Fragten kostede 20 eu-ro, og derfor kan kontooverførslen overstige fakturaen. Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 196, rapport af 20. juni 2021. Vidnet fandt ud af via Kentaurs hjemmeside, at fragten kostede 20 euro. Forevist fil 2, side 208, faktura af 5. maj 2020 fra Kentaur CZ, sammenholdt med fil 1, side 249, kontooverførsel af 4. maj 2020, forklarede vidnet, at der var 20 euro i forskel. Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022. Vidnet forklarede, at der på tiltaltes bopæl blev fundet en kvittering på en Stribog SP9a2F . Vidnet har ikke noget nærmere våbenkendskab, udover hvad der følger af hans uddannelse. Han fandt ud af, at der var tre modeller af dette våben, hvor SP9a3F er den seneste model. I forbindelse med ransag-ningen beslaglagde politiet en Stribog SP9a3F . På en faktura, der passer med en pengeoverførsel, var der en Stribog SP9A2F . Det var vist en pengeover -førsel fra februar 2021. Anklageren dokumenterede fra fil 3, side 17, kvittering af 4. februar 2021. Vidnet vidste derfor ikke, om der var flere våben i omløb, eller om der var la- vet en administrativ fejl fra butikkens side. De fandt også en korrespondance på tiltaltes mobiltelefon, som efter vidnets opfattelse er omkring dette. Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022. Vidnet researchede sig frem på internettet og kunne se, at der var meget små visuelle afvigelser mellem modellerne. På SP9a3F er det forreste hul nede ved piben aflangt. På SP9a2F er hullerne adskilt i tre mindre huller . For vid-net ser det ud som om, at der på SP9a2F er tre huller . Det er også præget på våbnet, hvorvidt det er en SP9a2F eller SP9a3F . Politiet så også nogle video-er , hvor man gennemgik våbnene. Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 9f f, udlæsning af tiltaltes mobiltele- fon. Vidnet forklarede ad side 14, at det efter hans opfattelse er en samtale mel-lem våbenfirmaet AFG.SK og tiltalte. Det blev fundet som en slettet chat. Forevist fil 2, side 28, oversættelse af bilag 19-1, forklarede vidnet; at det er en autoriseret oversættelse af chatsamtalen. Ad side 15 forklarede vidnet, at der var sendt en vedhæftet fil, som de ikke kunne åbne. Overskriften på filen omhandlede en Flobert Stribog SPIA2. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke tidligere er stødt på fakturaer, hvor porto ikke fremgår. Han ved ikke, hvordan Kentaur fakture-rer deres varer. Han er som nævnt ikke selv våbenkyndig. Han ved ikke, hvil-ke forskelle der kan være på SPOaZF og SPSa3F. Han har ikke udviklet noget privat forhold til <anonym>Vidne 1</anonym> Det har ingen gang på jorden Hun ringede på et tidspunkt til vidnet og sagde; at hun ville gøre det forbi med tiltalte. Han fortalte hende; at han ville tilkalde en kon-taktperson fra en anden afdeling. De har alene haft en professionel kontakt. 71 Våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret, "at han ikke har foretaget våbenundersøgelserne i sagen Det har <anonym>Person 5</anonym> Han har samme uddannelse som våbentekniker <anonym>Person 5</anonym> Det er et tilfælde, hvem der i afdelingen tager en given sag. I National Kriminalteknisk Center er de to uddannede våbenmekanikere, som har titel af våbentekniker. De andre er kriminalassistenter og andre, som er blevet sidemandsoplært. De er to med en våbenmekanikerbaggrund. Foreholdt fil 2, side 243, våbenrapport af 20. april 2021 vedrørende Kimar; 6 mm. Flobert, forhold 1, forklarede vidnet; at det er et våben; der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition. Den er normalt til løsskud. Den er lovligt blevet lavet om i Tjekkiet til at kunne skyde med Flobert ammunition; små 6 mm: patroner; der formentlig er frit tilgængelige i det pågældende land. Han antager, at det er lovligt at omdanne den. Det er ret almindeligt; at det kan erhverves i mange andre lande, når man er over 18 år. Det kan både være i østeuropæiske lande og i Tyskland. Han kender ikke til, at man frit har kunnet erhverve sig sådan et våben i Danmark. Det har i så fald været mange år siden. Kaliberstørrelsen 5,6 mml.22 angiver den samme størrelse; men i europæisk og amerikansk mål. Denne er kendt i Danmark som 5,6 mm. Flo-bert. Der var isat et rigtigt løb i pistolen med seks rifflet løb, hvor projektilet roterer ved afskydning. Det er der ikke i en almindelig gas-lsignalpistol. Der vil i sådan en gas-Isignalpistol være en blokering i løbet, så den ikke kan affy-re rigtig ammunition. Ad side 243,næstsidste afsnit; våbenrapport, hvoraf fremgår; Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift. Ændringerne gør; at våbnet nu skal affyres med et system; hvor en /side 20 skarp patr on i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatr on/ adapter , der konverter er pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P .A. Knald patr oner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer .” forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, at man har skiftet slagstiften. Ind- stikspatronerne kan ses i fil 2, side 266. Den del, der er angivet med grøn pil, er slagstiften. Det rammer bag i projektet, så det kan af fyres. Slagstiften sid-der bagerst i et våben. Ad fil 2, side 257 og side 266, forklarede vidnet, at slagstiften sidder foran hanen. Den presses frem og af fyrer derved patronen. Det rammer i højre side og trykkes frem i løbet og rammer patronen med den blå pil. Den kan kun af-fyres, hvis den rammer i kanten af patronen. Det skal først rammes i midten, for ellers kan den ikke overføre kraften videre. Det kan kaldes en slag-stif-tindsats. Det foreviste på side 266 er et Flobert-projektil, hvori der er krudt. Vidnet foreviste et Flobert-projektil. Krudtladningen ligger nede i bunden af patronen. Slaget sidder helt ude i kanten. Det kaldes rendtagning. Man har en adapter , der ligner en almindelig patron (det sorte hylster på side 266). Det er enten drejet af metal eller mes- sing. Man skal have en adapter for hvert skud, der af fyres. V idnet ved ikke, om man køber dem samlet eller hver for sig. Der er formentlig kommet no-gen sammen med pistolen. Adapterne er lavet til at passe i et magasin, som de lades op i. Foreholdt fil 2, side 244 øverst, våbenrapport ad Kimar PK9 6 mm Flobert, hvoraf fremgår; ” Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukket/skæv og fastklemt i den kanal den er placer et i. Våbnet kunne således ikke affyr es i dets indsendte stand. Slagstiften blev udtaget og r ettet - med en tang - hvor efter våbnet kunne affyres, dog konstater edes i fler e tilfælde funktionsfejl, hvor patr onerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til at der skete påtænding og dermed skudafgivelse. I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækker en), før patr onen affyr edes.” forklarede vidnet, at han tidligere har set skæve slagstifter , der kunne rettes ud med en tang. Selve våbnet er ikke lige så godt som et almindeligt våben, der er født til at skyde med skarpt. Materialet på slagstiften er måske lidt blødt. Han ved ikke, hvordan det er blevet skævt. Det er måske blevet adskilt i forbindelse med omdannelse. Den er måske kun blevet nogle få mm. skæv . Hans kollega rettede den op, så han kunne teste, om den fortsat virkede. Det /side 21 behøver ikke at være et større arbejde at rette den ud. Vidnet vil betegne et rigtigt våben som et våben, der er lavet til at skyde med skarpt, f.eks. ligesom politiets våben eller jagtvåben. Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport af 18. februar 2022, forklarede vidnet, at umiddelbart er der ikke er forskel på runde og spidse projektiler . Selve hylsteret og krudtladning er den samme. Man har det runde projektil til at kunne bruge i en salonrif fel eller en rottebøsse. Det ser man oftest. Han ved ikke nærmere, hvorfor man skulle have den med rundkugle. Vidnet forklarede, at en Doppler -radar sender nogle bølger ud, som fanger bagenden af et projektil, og den måler ultrapræcist projektilernes bevægelser - ne. Mundingshastigheden er den, der måles, når projektilet kommer ud af pistol- løbet. Doppler -radaren måler hele vejen ud fra mundingen, indtil projektilet ikke længere er i radarens målefelt. De kan ikke måle længere end 20 meter , da det er længden på deres skydebanen. Hvis man foretog testen udenfor , vil-le man kunne måle over længere afstande. Man måler hastigheden på grund af farlighedskriteriet. Det sker på baggrund af et ønske fra retsmedicinere, som har den lægefaglige vurdering om grænserne for gennemtrængning af huden. Retsmedicinere kommer med jævne mellemrum forbi NKC, hvis der er aktuelle sager , hvor der er behov for kompetent lægefaglig vurdering af farligheden. Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at han er uddannet bøssemager . Det er ikke almindeligt, at man omdanner et våben til 6 mm. Flobert. Selve omdannelsen, der er anført på pistolen, er fuldt lovlig i andre lande og er fo- retaget af en fagperson. Det er et forholdsvist billigt våben. Konstruktionen og materialerne i våbnet er ikke det bedste, så det er ikke så stærkt. Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at mundings- hastigheden på dette våben er lavt. Der er lovlige luftgeværer , der skyder med højere hastigheder , og som kan erhverves af personer over 18 år . I hvert fald op til 3-4 gange så hurtigt i mundingshastighed. Kuglens vægt har også en betydning for mundingshastigheden. Luftgeværer skyder med 0,5 til 0,7 gram. Et Flobert-projektil vejer 1 gram. Et politivåben skyder med 8 gram og en mundingshastighed på ca. 340 m/s. På 20 meters afstand falder det stort set ikke i hastighed. Krudtladningen har også betydning for mundingshastig-heden. I et Flobert-projektil ligger det som et tyndt lag i bunden, mens i f.eks. politiets projektiler ligger det øverst i granulat-form. Adspur gt af anklageren til forhold 2 og forevist fil 2, side 245, våbenrapport ad Detonics Gladiator , hvoraf fremgår blandt andet: ” Våbnet er jf. fabrikantens hjemmeside fr emstillet som et forladet /side 22 glatløbet haglgevær . Våbnet lades ved at der indfør es krudt, plast- eller filtpr op samt hagl eller et projektil/kugle forfra i våbnets løb. Bag på løbet påsættes her efter en fænghætte/perkussionshætte på en "piston" - hvor der er en for hvert løb. Våbnet lukkes, og er her efter klar til skud. Ved påvirkning af aftrækker en anslås fænghætten/perkussionshætten - der er tændsats for selve krudtladningen - og våbnet affyr es. Det her aktuelle våben er opladt med fænghætter/perkussionshætter og krudt fra Våbenafsnittets beholdning, de medsendte filtpr opper KT 9 samt de medfølgende pr ojektiler KT 8. Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/pr ojektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/pr ojektilers hastighed på 20 meter . Der er anvendt krudtmængder på 1 og 1,5 gram, som anbefalet i manual på fabrikantens hjemmeside. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . Krudtvæqt-/mænqde i gram 1, 1, 1,5, 1,5 Mundingshastiqhed 132 146 166 190 Hastighed ved 20 meter 125 138 155 180” forklarede vidnet, at det er et specielt våben. Han har aldrig set et tidligere. Det er et forlader gevær , som man kender fra 1864, men i moderne udførelse. Det er det gevær , der fremgår af billedet fil 2, side 259. Et normalt forlader -gevær kan ikke knækkes. Man starter med at komme løstliggende krudt i for -an ved løbet og typisk en filtprop, som holder krudtet på plads og til sidst kommer man et projektil i forfra ved knækket. Man kan lade det i begge løb. Normalt ville man sætte fænghætte på, men her skal det ved knækket. Slags-tiften rammer det og sender en lille ildflamme ned og rammer krudtet. Der er mange faktorer , som kraften ved skudafgivelse afhænger af. Det af- hænger af krudtmængden, og om det ligger plant i løbet. Hvor tæt filtprop og projektilet slutter til, og hvor meget man kan trykke det sammen. Der kan være op til 20 meter i variation på et dobbeltløb med nyfabrikeret ammuniti-on. Det er således ikke unormalt med 14 meter i forskel ved mundingshastig-heden. Det er første gang, at NKC har undersøgt sådan et forlader gevær . Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at et glatløbet våben normalt er et jagtgevær med hagl, hvor der ikke er nogen rif felgange. Det har betydning /side 23 for præcisionen, om et gevær er glatløbet eller har rif felgange. Rif felgange gør det mere præcist, da projektilet bliver holdt i sin bane, når det roterer . Det har også betydning for hastigheden. Hvis dette gevær var riflet, og man skulle presse det ned, ville man have lagt papir eller en klud over mundingen, hvorefter man ville presse krudtet og projektilet ned i løbet. Det ville give en højere hastighed. Hvis man har komponenterne liggende foran sig, vil det ta-ge under et minut at lade begge løb til skydning. På et forlader gevær bestem-mes hastigheden af mængden af krudt. Da der er tale om kaliber 50, er det væsentlig tungere blyhagl. Et 9 mm projektil vejer 8 gram. Ad fil 2, side 262, foto projektil, forklarede vidnet, at det formentlig er lavet af bly. Han ved ikke, hvor meget dette projektil vejer . Man kan ikke lave en måling med Doppler -radar uden at oplyse et projektils vægt. Man anvender sort krudt til et forlader gevær . Sort krudt er ”gammeldags” krudt og udvikler ikke så højt et tryk som moderne krudt. Det brænder også hurtigere end mo-derne krudt. Man ville måske kunne skyde med moderne krudt, men det vil være risikabelt, da det ikke er sikkert, at våbnet kan holde til det, og det vil være svært at finde den rigtige mængde. Foreholdt fil 2, side 233, ad KT 8, forklarede vidnet, at Flobert-projektiler vejer 1 gram. Et 9 mm projektil vejer 8 gram. Foreholdt fil 2, side 246, våbenrapport ad Grand Power Stribog SP9a3F , for- klarede vidnet, at ved single-action skal man spænde slagmekanismen inden skyd. V ed double-action kan man holde og aftrække og derefter skyde. Poli- tiets våben kan både være single og double-action. Foreholdt bemærkninger til våbenrapporten side 246, hvoraf fremgår blandt andet: ” Våbnets magasin var opladt med 15 indstikspatr oner/adapter e, hvor 14 af disse fandtes opladt med en patr on i kaliber 6 mm Flobert af typen med spidst projektil og en patr on af typen med rundkugle. Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatr oner/ adapter e og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning. Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/pr ojektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/pr ojektilers hastighed på 20 meter . Hastighedsmålingen er for etaget under anvendelse af: 5 af de medsendte patr oner KT 17 af typen med rundkugle 5 af de medsendte patroner KT 17 af typen med spidst pr ojektil. /side 24 Endvider e nr. 1, 2, 3, 1 1 , 13 og 14 af de patr oner der var opladt i magasinet. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . Ammunition KT 17. … Mundingshastighed Rundkuqle 1 13 135 Hastighed 20 meter Rundkuqle 96 1 15 Mundingshastighed Spidst pr ojektil 144 163 Hastighed 20 meter Spidst pr ojektil 121 135 Gennemsnit 126 107 153 126” forklarede vidnet, at patronen sad i. T ypisk ville patronerne være taget ud af magasinet. I dette tilfælde sad de i ved undersøgelsen. Ad side 247 forklarede vidnet, at ved skydning med patronerne 1 1 og 14 er projektilet formentlig gået løst fra hylsteret og så har krudtmængden ikke kunne nå at opnå et tryk for at få den rigtige hastighed. Derfor har hastighe-den været så lav ved testen. Forevist fil 2, side 263, foto af salonrif fel KT14, forklarede vidnet, at det er et meget moderne udseende våben. Sådan ser våbnene ud i dag. For 10 år si-den ville det have set meget futuristisk ud. Forevist side 265, forklarede vidnet, at det var ladt med de 14 stk. patroner . Man skal tage manuelt ladegreb for hvert skud, man ønsker at afgive. Lige over håndgrebet foran, er der en knap øverst, som man skal trække tilbage og slippe, hver gang man ønsker at afgive skud. Forespur gt af forsvareren forklarede vidnet, at man bruger Flobert-ammuniti-on til dette våben. Der vil ikke være kraft nok til at trække et projektil frem hver gang. Det er ikke et repetérvåben. Det er ikke et våben, man ser så me-get. Tendensen med jagtvåben i dag er , at de mere ligner maskinvåben og ik-ke traditionelle jagtgevær med træskæfte. I Danmark ligner et jagtvåben dog fortsat et traditionelt jagtgevær . Foreholdt fil 2, side 248, våbenteknisk undersøgelse af revolver , hvoraf frem- går blandt andet: ” Våbnet er indledende prøveskudt under anvendelse af 9 af de medsendte patroner KT 17. Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/pr ojektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/pr ojektilers hastighed på 20 /side 25 meter . Hastighedsmålingen er for etaget under anvendelse af 10 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer . En type er med rundkugle, den anden type med et spidst pr ojektil (begge med en vægt på 1 gram). Der blev målt på 5 skud med hver type. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . … Mundingshastighed Rundkuqle 90 1 16 Hastighed 20 meter Rundkuqle 76 99 Mundingshastighed Spidst pr ojektil 1 11 143 Hastighed 20 meter Spidst pr ojektil 94 120 Gennemsnit 104 88 130 1 10” forklarede vidnet, at våbnet virkede, som det skulle. Han tror , at det er origi-nalt og ikke omdannet. Det er det våben, der fremgår af billedet, fil 2, side 268. Hvis det er lavet til løse skud, ville det ikke kunne af fyre et projektil. Hans kollega har ikke anført, om våbnet var omdannet. Der ville ikke være rif felgange, hvis det skød løsskud. Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at projektilets vægt har en betyd-ning for hastigheden på 20 meter . Han kender ikke ballistikken på denne type ammunition. Foreholdt fil 2, side 249-250, våbenrapport vedrørende Ekol R&R Alp2, og side 272, hvoraf fremgår blandt andet: ” Stempler og mærkninger på våbnet indiker er, at det i Tjekkiet - muligvis af fa . Rehak & Rehak – lovligt har vær et ændr et til at kunne optage og affyr e skarpe patr oner i kaliber 6 mm Flobert. I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år . - Dette er gjort ved , at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændr e våbnets originale slagstift. Ændringerne gør , at våbnet nu skal affyr es med et system, hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatr on/adapter , der konverter er pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyr e 9 mm P .A. Knald patr oner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer . Våbnets magasin var opladt med 7 indstikspatr oner/adapter e, hver af disse fandtes opladt med en patr on i kaliber 6 mm Flobert af typen med /side 26 spidst pr ojektil. Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatr oner/ adapter e og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning. Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/pr ojektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/pr ojektilers hastighed på 20 meter . Hastighedsmålingen er for etaget under anvendelse af 7 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer , samt 3 af de patr oner der fandtes opladt i indstikspatr onerne/adapterne ved modtagelsen. En type er med rundkugle, den anden type er med et spidst pr ojektil -samme type som de patr oner, der var opladt i indstikspatr onerne/ adapterne (begge med en vægt på 1 gram). Der blev målt på 5 skud med hver type. Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . Mundingshastighed Rundkuqle 1 17 131 Hastighed 20 meter Rundkugle 99 1 13 Mundingshastighed Spidst pr ojektil 79 150 Hastighed 20 meter Spidst pr ojektil 70 128 Gennemsnit 123 106 128 1 10” forklarede vidnet, at grunden til, at den er repetérbar er , fordi kraften ikke har været så høj. For at kunne få det til at fungere, må man selv trække slæ-den tilbage og slippe. Bevægelsen med at trække slæden tilbage og slippe ta-ger ca. et par sekunder . Foreholdt fil 2, side 251, våbenrapport ad CO2, Umarex Beretta CX4 Storm, og side 274, hvoraf fremgår blandt andet: ” Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens hastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter . Prøveskydning/hastighedsmålingen er for etaget under anvendelse af 10 af de hagl, der var opladt i magasinet (vægt 0,5 gram). Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . … Mundingshastighed 173 187 Hastighed 20 meter 1 12 141 /side 27 Gennemsnit 183 120” forklarede vidnet, at i modsætning til et almindeligt luftgevær , har dette en chiffonpatron, der isættes og spændes fast. Så er der drivgas til et vist antal skud. Almindelige luftgeværer fyldes op med atmosfærisk luft. Dette våben drives af Co2. V idnet ser ikke nogen god grund til at benytte sådan et, da det er dyrere at bruge. Der er forskel på, om det er med luftfjeder eller kun luft. Halvautomatisk ladesystem betyder , at når man skyder , bruger det noget af Co2-gassen til at genlade, så det er klart til at skyde igen. Man kan trykke på aftrækkeren, indtil det løber tør . Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at våbnet var indsendt med rund- kugler og ikke traditionelle kugler . Der er sikret en masse rundkugler . Dette er ikke et Flobert-våben. Hagl eller kugler til dette våben vil veje halvdelen af et Flobert-projektil. Han tror ikke personligt, at man lovligt vil kunne købe sådan et våben i Danmark, medmindre man fik politiets tilladelse. Han ved ikke, om dette våben handles lovligt i andre lande. Han mener ikke, at andre lande har en lov omkring våben, der drives af Co2. Det er unikt for Dan-mark. Man kan købe billigere våben, som anvender atmosfærisk luft, som er lovligt og skyder bedre, med kraftigere ammunition. Han vil vurdere, at dette våben ikke er lige så farligt som et almindeligt luftgevær , der anvender at-mosfærisk luft. Foreholdt fil 2, side 252, våbenrapport ad CO2 drevet pistol, Umarex Beretta Elite II, og side 276, hvoraf fremgår blandt andet: ” Før prøveskydning blev der isat en af de medsendte COr /drivmiddelpatr oner KT 27. Med Våbenafsnittets Doppler -radar er der for etaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglenshastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter . Prøveskydning/hastighedsmålingen er for etaget under anvendelse af 10 af de metalkugler , der var opladt i magasinet (vægt 0,33 gram). Resultatet af målingerne er angivet i meter pr . sekund i skemaet herunder . … Mundingshastighed 121 125 Hastighed 20 meter 95 98 Gennemsnit 123 96” forklarede vidnet, at der ikke er noget særligt at bemærke. Det er halvauto- matisk således, at man ikke bare kan trykke af, indtil der ikke er mere CO2. /side 28 Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at det er sværere at finde en luft- pistol, der med atmosfærisk luft skyder sådan. Det fungerer bedre i en pistol. I gamle dage ville der enten være en fjeder eller en cylinder , hvor der er en vist mængde luft, som komprimeredes. Ellers er det samme princip, som et luftgevær . Foreholdt fil 2, side 253, våbenrapport vedrørende gas- og signal ”maskinpistol” Atak Arms 9 mm P .A. Knald, forklarede vidnet, at den enten kan anvendes halvautomatisk, eller også kan man kan dreje på omskifteren på siden og holde aftrækkeren inde, indtil den løber tør . Foreholdt fil 2, side 254, våbenrapport ad Ekol Alp 9 mm P .A. Knald, forkla- rede vidnet, at det er en almindelig gas-/signalpistol. Den kun kun sige ”bang” . Forevist side 278 forklarede vidnet, at han har svært ved at se anvendelsen af sådan en pistol. Gas-/ signalpistoler anvendes til løbsstarter og træning af jagthunde. Det er svært at se, hvorfor det skal kunne skyde halvautomatisk. Foreholdt fil 2, side 230 f f, kriminalteknisk erklæring, forklarede vidnet, at man ved sådan en undersøgelse gennemgår den tekniske del af våbnet. Man har skrevet hvilke patroner der passer i hvilke våben, og hvilke bestemmelser i våbenloven, de vedrører . Ad side 232, pkt. 3, kriminalteknisk erklæring, hvoraf fremgår; ” Indlæsning af patrondele Patrondelene fra prøveskydningerne af våbnene KT 2, KT 14, KT 18, KT 19/KT 32, KT 22 og KT 30 er indlæst i "IBIS" (den elektr oniske database over patr ondele, der er sikr et på gerningssteder i Skandinavien).” forklarede vidnet, at man har et system, hvori man indlæser tests fra beslag- lagte våben eller projektiler fra gerningssteder . Alle våben og projektiler bli-ver søgt op mod IBIS for at finde frem til eventuelle kriminelle forhold. Der var ikke våben i denne sag, der var registreret i IBIS. Adspur gt af forsvareren og forevist side 232, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at man ikke kunne af fyre pistolen i den stand, som den var modtaget i. Foreholdt undersøgelsen af våben fra den gamle sag, side 15-16, våbenrap-port af 14. maj 2020, hvoraf fremgår; ” Våbnet er oprindeligt fr emstillet til at kunne affyr e skarpe patr oner i kaliber .22 Long Rifle. Stempler og mærkninger på våbnet tyder på, at i Tjekkiet – muligvis af fa. Rehak & Rehak - ~ lovligt har været ændret til at kunne optage 0g affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert (samt patroner i kaliber .22 Short), der er en kortere patron end kaliber .22 Long Rifle patroner I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunneleller kan besiddes af personer over 18 år Ændringen er foretaget ved at ændre våbnets kammer; så der ikke kan indføres en patron i kammeret for hvert skud. Våbnet kunne i øvrigt affyres på_ normal vis. 99 forklarede vidnet, at normalt bør et Flobert-våben ikke kunne skyde kaliber.22 Short eller Long Rifle-projektiler. Det undrer vidnet; at den kan affyre kaliber 22 Short. Det kan skyldes; at man under ombygningen har skåret kammeret dybere end man skulle. Det er ikke Flobert-hastigheder; der frem-går af skemaet. Det er de for høje til. Han vil vurdere, at de målte hastighe-der må vedrøre kaliber .22 Short. De tre patroner til venstre på billedet på si-de 16 må være de prøveskudte. De indsendte patroner ligner noget hjemme-lavet. Det ser ud som om, der er klistret noget ovenpå. Han kan ikke sige no-get om, hvor hurtigt de har fløjet. Efter hans vurdering vil det være svært at svare på, om de viste projektiler vil være farligere. Hastigheden betyder no-get for farligheden. Det kommer både an på projektilets vægt og hastighed. Man skulle oplade det manuelt; da magasinet manglede. Man skulle putte projektilet i og lukke låsen inden afskydning. Vicestatsobducent <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, "at han, der er vicestatsobducent, har særlig interesse for skudlæsioner; og han har særlig viden herom. Han anser sig for at være specialist på området. Han fik interesse for området; da Forsvarets lægekorps i 1985 bad om at få foretaget en undersøgelse af skudlæsioner; og i den forbindelse skød man på aflivede grise for at skaffe sig viden: Han blev bedt om at foretage undersø-gelserne. Han har siden bistået Rigspolitiet med udvælgelse af tjenestevåben og ammunition. På militærsiden har han været med til undersøgelse af ammu-nition; som følge af Genève-konventionen. Han har udfærdiget videnskabeli-ge artikler om emner; som er blevet udgivet. Vidnet dokumenterede fra fil 3, side 7ff, bedømmelse af farligheden af skud hvoraf fremgår blandt andet: Det er hensigtsmæssigt at se på projektiler som erfaringsmæssigt vil kunne være dødelige ved at et enkelt projektil rammer; idet forholdene for haglvåben adskiller sig væsentligt fra enkeltprojektilsvåben. Haglvåben; under anvendelse af almindeligt forekommende haglstørrelse /side 30 (1 - 4 mm), vil almindeligvis kunne vær e dræbende på afstande under ca . 20 m. Ved haglvåben betragtes haglladningen som et massivt pr ojektil ved afstande på op til ca . 2 m fra mundingen. For enkeltpr ojektilvåben gælder det, at der er set dødelige læsioner ved skud i hoved eller kr op hos voksne ved anvendelse af pr ojektiler fra kaliber 4.5 mm, som ses i f.eks. i luft-fjedervåben, og opefter . Dødelige læsioner med luftdr evne våben ses hos børn eller i meget specielle tilfælde hos voksne, hvor et projektil er trængt gennem øjenhulen ind i hjernen. Det vil derfor vær e rimeligt at anse pr ojektiler for potentielt dødbringende, såfremt de rammer målet med en hastighed, der ligger over hudens gennembrydningstærskel. Huden er et sær deles solidt værn, og alle underliggende væv med undtagelse af knogle vil have en mindr e modstandsevne. Et pr ojektil, der kan gennemtrænge hud, vil have en sådan restener gi, at det kan nå livsvigtige or ganer i brystkassen. Hudens gennembrydningstærskel for pr ojektiler af en størr else mellem kal .22 og kal .45, sv . t . 5,6 mm og 1 1,4 mm er aller ede ber egnet med stor sikker hed af Journee i 1907. Sener e undersøgelser har blot forfinet Journee's r esultat med en tærskelhastighed, der ligger på 60 - 70 m/sek for pr ojektiler med vægt sv. t . 9 mm pistolpr ojektiler og med en laver e tærskelhastighed jo tunger e projektil.” forklarede vidnet, at det var et ønske fra NKC, at man ændrede den oprinde-lige beskrivelse af farlighed, hvor angav Joule som beskrivelse. Det kræver mere end skolefysik for at kunne forstå det. NKC står for det våbentekniske, mens Retsmedicinsk Institut står for det medicinske med læsioner . Vidnet blev af tre professorer bedt om at lave en revideret og nyfortolket gennem-gang. Det ville nemmere at forklare farligheden ved at angive en tærskelha-stighed for , hvornår et projektil gennembryder hud. Resuméet står nederst på side 2 i notatet, hvoraf fremgår: Det er i samarbejde med de danske r etsmedicinske institutter konkluder et, at projektiler i størr elsen kaliber .177 til .45 (4.5 mm til 1 1.4 mm), der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) vil gennembryde huden (perforation) og derfor må anses for at vær e potentielt dræbende. T unger e projektiler end de nævnte kan være dræbende ved endnu laver e hastighed. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgør ende for at afgør e livsfarligheden. For haglvåben gælder det, at indtil ca. 2 m fra mundingen er haglspr edningen så lille, at ladningen kan betragtes som et massivt tungt pr ojektil, der er potentielt dræbende. Her efter spr edes ladningen gradvis i enkelte hagl. Disse enkelte hagl er også potentielt dræbende på længer e afstande, almindeligvis op til ca. 20 m.” Vidnet forklarede, at hvis man skyder på noget med et tilstrækkelig stort /side 31 projektil, vil projektilet gennembryde huden. Hvis det først går gennem hu-den, så kan det nå en større eller mindre vej gennem legemet. Efter at have gennembrudt er det påvist, at projektilet mister 20-40 procent af sin ener gi, men der er stadig 60-80 procent ener gi tilbage. Det kan således nå rigeligt langt ind i kroppen. Hvis det rammer det forkerte sted, er lokationen afgø-rende for farligheden. Hvis man rammer den yderste del af lårmuskulaturen, og projektilet går ud på den anden side, vil det ikke være så farligt. Hvis et lille projektil rammer mellem ribbenene, kan det ramme hjertet og dermed være dødeligt. Derfor valgte man at omskrive den tidligere betegnelse af far - ligheden. Hvis man rammer ”rigtigt” med et almindeligt luftgevær , f.eks. et barn ved tindingebenet, kan det være dødeligt. Våbnene er over årene tiltaget i kraft. Huden er elastisk, og projektilet vil skubbe huden foran sig, når det rammer . Enten går det igennem huden, eller også gør det ikke. Hvis det går igennem, kan det kan komme ind i lungevæv og andre dele. Et salonrif felprojektil vil gå igennem livsvigtige or ganer og blive stoppet af huden indefra. Hvis et luft- bøsseprojektil rammer et ribben, vil det blive stoppet, men hvis det ikke ram- mer et ribben, vil det kunne ramme hjertet, eller man kan dø af forblødning. Projektiler af kaliber .22 og .45 er store projektiler . Tærskelhastigheden for at trænge igennem huden, vil ligge på 60-70 m/s. V ed mere 80 m/s vil et pro-jektil af den størrelse med stor sikkerhed gennembryde huden. Jo tungere projektilet i den gruppe er , jo lavere vil tærskelhastigheden være. Med et 9 mm-projektil er tærskelhastigheden lavere. Man lagde derfor tærskelhastig-heden på 80 m/s, idet sandsynligheden for gennemtrængning er størst. Ad 7. afsnit, hvoraf fremgår; ” Der ses en tydelig afhængighed af pr ojektilets vægt snar ere end af energi pr. kvadratmilimeter . Jo tunger e et pr ojektil er , jo laver e hastighed behøver det for at penetr ere hud. T ausch m. fl. har ikke undersøgt .22, men ved sammenligning med 6.35 mm Br owning, der har tilnærmelsesvis samme form, men kun er lidt tunger e (3,3 g vs. 2.55 g), er der grund til at antage at dette pr ojektils tærskelhastighed for hud perforation vil ligge på niveau med 6.35 mm Br owning og 7,65 mm Br owning. Et let pr ojektil har en betydelig højer e tærskelener gi pr. kvadratmilimeter end de tunger e projektiler , men tærskelhastigheden er næsten den samme.” forklarede vidnet, at hvis man skyder med et lettere og mindre projektil, ville det skulle have en højere hastighed for at penetrere huden. Tærskelhastighe- derne var dækkende for det normale. Kaliber .22 er en af de almindelige ka- libre. Der er mange salonrifler , revolvere og pistoler , som benytter kaliber .22. /side 32 Ad side 8 øverst, forklarede vidnet, at man angiver noget med en vis sands- ynlighed. Den foretagne måling for 4 mm blykugler , var således 68,7 m/s for gennembrydning. Man kan nok finde et tilsvarende våben, hvor det både kan være 65 m/s eller 70 m/s. Ad 4,5 mm luftbøsse, forklarede vidnet, at det er en mindre kaliber og lettere projektil, som skal op på 100 m/s, før der er sandsynlighed for gennembryd- ning. Ad .22 luftbøsse, forklarede vidnet, at man har luftbøsser , jagtrifler og salon- rifler med .22 kaliber . Det projektil vejer dobbelt så meget som 4,5 mm, men har en mindre gennembrydningstærskel. Forevist fil 2, side 251, våbenrapport ad Umarex Beretta CX4 Storm, forkla- rede vidnet, at det ville være sammenligneligt med en 4,5 mm luftbøsse. De har angivet 100 m/s som pejlemærke i stedet for den reelle hastighed på 101 m/s. Hvis hastigheden er over , vil det være gennembrydeligt. Foreholdt fil 2, side 233, våbenteknisk undersøgelse, KT 8, forklarede vid-net, at undersøgelserne er lavet med henblik på at undersøge den ammuniti-on, der er nu om dage. Et projektil på 20 gram er udenfor vurdering. Der er tale om blykugler . Det var , inden man indførte fuldkappede projektiler , som benyttes nu om dage. Han ved ikke noget om gennembrydningstærsklen for projektiler på 20 gram. 9 mm blykugler minder mest om KT8. Det vil være rimeligt at antage, at gennembrydningstærsklen vil være mindre end 80 m/s. Størrelsen på projektilet og dets hastighed er afgørende. Det vil være farlige-re at blive ramt af et større projektil på grund af skudkanalen, da der er større risiko for at ramme or ganer . Ved højere hastigheder kan man også få skader udenfor skudkanalen. Hvis man rammer det præcise sted og ikke får hurtig behandling, kan man død af et skud i låret, da det kan ramme lårpulsåren. Lokationen af et skud er således også afgørende for farligheden. Foreholdt fil 2, side 249, våbenrapport ad Ekol R&R 6 mm Flobert, forklare-de vidnet, at hvis man tager projektilets kaliber og vægt og vil sammenligne det med noget, vil det være mest sammenligneligt med noget, hvor gennem- brydningstærsklen er omkring 80 m/s. Et 6 mm-projektil er pænt stort. Hvis det er skudt med 60 m/s, vil det nok ikke gennembryde huden, mens hvis det er afskudt med 100 m/s, vil det med stor sandsynlighed gennembryde, men det er svært at udtale sig herom. Han ved ikke, om der er forskel på sandsynligheden for gennembrydning er størst ved runde eller spidse projektiler . Det kan godt være, at det spidse projektil har en fordel. Adspur gt af forsvareren og foreholdt fil 2, side 249, forklarede vidnet, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt der er tale om 6,5 mm. Flobert. Han vil me-ne, at der er en forskel, der ikke er så væsentlig. Han har set de små runde Flobert-projektiler; En luftbøsse har også en vis farlighed Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at han har svært ved at sige; om det er farligere end en 4,5 mm. luftbøsse. Området mel-lem gennembrydningstærsklen på 80 mls og 100 ms. er usikkert. Det er an- slagshastigheden; der er interessant. Han er i tvivl om hvor stor sandsynlig - heden er for gennemtrængning med dette våben. Vidnet forklarede, at hvis man skal angive farlighed, skal man se på, om alle projektiler ville ligge over en vis hastighed. Han vil nødig gå i gang med en beregning. 11 Tiltalte har supplerende forklaret, "at han ikke i dag kan huske, om det er ham der har ført korrespondancen; fil 2, side 28-43. Den er ført på <anonym>Vidne 1's</anonym> gamle telefon. Tiltalte forklarede supplerende, at da man snakkede om Stribog SP9a2F, sendte de den ikke De snakkede om at få den sendt bagefter; hvorefter den blev annulleret. Der er også tale om to forskellige revolvere. Den ene var en legetøjspistol, som skød med 6 mm. plastikprojektiler. Der er enten tale om isoc eller hardball. Som han husker det, sagde han også, at et kikkertsigte var i stykker. Det var et løst sigte; som kunne monteres på forskellige pistoler; Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> ville gerne have et ekstra. Forsvareren dokumenterede fra kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020, fil 2, side 220, fotorapport af 12 april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag: Tiltalte forklarede vedrørende kosterrapporten; at der kan være tale om en-ten en Stribog eller et hardballgevær:. Det kan være hvad som helst. Han ved ikke, hvad han fik udleveret fra politiet. Han fik udleveret en Kalashnikov; der skød med Co2, som står anført som hardballgevær:' 1 * Der er under sagen udover det ovenfor anførte dokumenteret fra: fil 2, side 149-189, fotomappe ransagning den 4. maj 2020 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> fil 2, side 157 sammenholdt med side 220, billeder af jagtkniv. kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020, fil 2, side 220, fotorapport af 12 april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag fil 2, side 180, magasin. /side 34 - fil 1, side 13, udskrift af dombogen af 27. januar 2021 - fil grundlovsforhør den 5. maj 2020 - fil undersøgelse fra tidligere sag, side 15-16, våbenrapport af 14. og 15. maj 2020 - fil retsbog af 22. juni 2020 - fil anklageskrift fra tidligere sag - fil 1, side 58-67, indrapportering til T oldstyrelsen - fil 2, side 230-235, Kriminalteknisk erklæring af 21. maj 2021, vedrørende ·KT2-gas-/signalpistol, Kimar 6 mm, ·KT6-forlader gevær , ·KT14-salonrif fel Grand Power , ·KT18-revolver 6 mm. Flobert Atak Arms, ·KT19 og KT32, slæde/bundstykke, styreramme og magasin til Ekol Alp2, ·KT21-omdannet gas-/signalpistol 6 mm. Flobert R&R, KT22-Co2 drevet luftfjeder gevær Umarex Beretta CX4, ·KT29-Co2 drevet pistol Umarex Beretta Elite II, ·KT30-gas-/signalpistol 9 mm. Atak Arms, ·KT 5-24 haglpatroner 9 mm, kunne ikke optages i nogen våben, ·KT8-50 stk. projektiler .50, ·KT 15-2 magasiner med 6 skarpe patroner , ·KT 17-289 patroner (ingen er forsøgt af fyret), ·KT 20-2 lyddæmpere, ·KT 24- lyddæmper , ·KT-33-æske og ·KT 34-KT 65 æske med ammunition, kunne ikke af fyres i nogen af våbnene) - fil 2, side 287-289, adresselabel og fotos af kniv , forhold 4, - fil 2, side 228-229, rapport af 20. juni 2021 om tiltaltes blankvåbentilladelse - fil 2, side 28-43, oversættelse af messenger -korrespondance med AFG.SK. faktura og pengeoverførsler - fil 1, side 105-106, ransagningsrapport af 15. marts 2021, sammenholdt med side 129, fotomappe fra ransagning - støttebilag fra anklageren vedrørende våben, ammunition, hjemmeside. Personlige oplysninger Vedrørende personlige oplysninger er der dokumenteret fra blandt andet - fil 5, side 153, rapport skatteoplysninger af 18. marts 2022 - fil 5, side 193, anmeldelsesrapport af 15. marts 2021, ingen tilføjelser til § 26 afhøringen. - fil 1, side 23-28, § 26 afhøring af 13. maj 2020 Tiltalte er tidligere straf fet, ved Retten i Roskildes dom af 27.januar 2021 efter våbenlovens 8 10, stk. 1, jf. 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1,3, 7, 8 og 10 og lov om euforise-rende stoffer med fængsel i 60 dage. Straffen blev anset for udstået med varetægtsfængsling . Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning: Konfiskation af effekter. Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 27. januar 2022 lagt til grund, at til- taltes nationalitet er Afghanistan og har anført: Det er til sagen oplyst; at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 4 års fængsel. Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer; at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. <anonym>Tiltalte</anonym> er 'tidligere straffet for anden og lignende kriminali-tet. Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågælden-de tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 1 måned og 17 dage. Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 16. marts 2021. Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 31. december 1999, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17.november 2000 opholdstil-ladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 til den 17. sep-tember 2003 . Pågældendes opholdstilladelse er senest den 31.marts 2004 meddelt tidsubegrænset. Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold irelation til udvisnings - bestemmelserne regnes fra den 17.november 2000, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens 8 7, stk: 1,jf. herved udlændingelovens 8 27, stk 2 Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 2 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betin- gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 22, nr. 8 Efter udlændingelovens $ 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lov- ligt opholdher i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 192 a, 8 10, stk. 1,jf. 88 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer; $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af1. december 2016 om våben og ammunition m.v, eller $ 7,jf. 88 1 og 2,i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. maj 2020. Det skal bemærkes, at $ 26- afhøringsrapporten er af ældre dato, hvorfor der kan være nye og ænd- rede forhold, som Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han: føler sig integreret i det danske samfund tidligere har arbejdet i restaurationsbranchen og i Netto samt Aldi på nuværende tidspunkt ikke arbejder kan skrive og tale dansk tidligere har haft et misbrug af heroin derudover har et misbrug af metadon; når han har det psykisk dårligt er i et samlivsforhold med en dansk kvinde har ingen børn for 10 år siden besøgte sin mormor i hjemlandet ikke har familie i Afghanistan hverken kan skrive eller tale afghansk. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. /side 37 På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræ-de, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hen-syn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af anklagemyndigheden har indsendt en § 26- afhøringsrapport som er mere end et år gammel, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalite- tens karakter . Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned- lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr . 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr . 2 og nr . 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr . 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder , dog altid for mindst 6 år . Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr . 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træf fer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, "at han er født i T adjikistan. Han har måske opholdt sig i Afghanistan i ca. 1 ½ år, da han var lille, men det er noget, han har fået det fortalt. Han har ikke været der siden. Han kan hverken tale eller forstå afghansk. Han kan kun tale og forstå russisk. Han har ikke nogen familie i Afghanistan. Hans mormor bor fortsat i Rusland. Han har noget familie på sin mors side, der bor i Rus- land. Hans forældre og bror bor i Danmark. De har besøgt ham; mens han har siddet varetægtsfængslet. Han har tidligere haft store problemer med misbrug. Det var også grunden til, at han afbrød sine uddannelser: Siden sidste fængsling, har han ikke røget hash Det er ca. 10 år siden;, han kom i metadonbehandling. Det var; da han begyndte at komme sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> Han er fortsat på metadonnedtrap-ning; men er snart færdig med behandlingen: Han har tidligere været i be-skæftigelse via kommunen; men det stoppede; da corona kom. Det var for-skellige aktiveringsprojekter. <anonym>Vidne 1</anonym> har haft sit eget firma, som beskæftigede sig med rengøring. Han hjalp til i firmaet, men modtog ikke løn for arbejdet. Han har tænkt sig fremadrettet at leve et lovlydigt liv; når han kommer ud. Han vil gerne have et arbejde og kunne klare sig selv. Han mangler kun 1 år af sin uddannelse. Hans bror er ansat som sagsbehandler i Roskilde Kommu-ne og vil hjælpe ham; når han kommer ud. Han har ikke noget afghansk pas. Da familien kom til Sandholmlejren spurgte de hans far, hvor de kom fra. Det er nok grunden til, at han står anført som afghaner. Tiltalte har boet næ-sten hele sit liv i Rusland, inden han kom til Danmark . Hans far har måske haft nogle afghanske papirer: Tiltaltes mor er oprindeligt russisk statsborger: Han har aldrig haft noget afghansk statsborgerskab . Han tror ikke; at han står anført som afghansk statsborger: Han har et dansk fremmedpas, da han ikke står anført som statsborger i noget land: Han ansøgte om dansk stats-borgerskab, da han var yngre. Det blev afvist; men han fik at vide, at han kan kunne søge igen på et senere tidspunkt. Foreholdt; at han i cpr-registeret ikke står anført med en mor; forklarede til- talte, at hans mor og bror kom til Danmark samtidig. Han er sikker på, at hans mor har dansk statsborgerskab . Hun fjernede sit efternavn; da hun blev skilt fra tiltaltes far. 11 * Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15.marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse; at pistolen; mrk. Kimar; 6 mm Flobert (KT 2) er omfattet af forbuddet i våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1. Våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at det er et våben; der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition; og der er i pisto-len isat et riflet løb, som gør, at projektilet kan rotere, hvilket optimerer mu-lighederne for at ramme præcist og har betydning for hastigheden på projek-tilet. Vidnet har forklaret; at våbnet ikke er lige så godt som et almindeligt våben, der er født til at skyde med skarpt. Da våbnet blev indbragt til undersøgelse, kunne det ikke skyde; da slagstiften var skæv. Det fremgår; at våbentekniker <anonym>Person 5</anonym> kunne rette denne ud med en tang, hvorefter våbnet kunne skyde med ammunition (KTI7), som også blev fundet hos tiltalte. Det fremgår dog, at der var flere funktionsfejl på våbnet. Af tillæg til våbenrapport fremgår; at mundingshastigheden ved et spidst projektil lå fra 105 til 139 m/s. Tiltalte har forklaret, at han modtog våbnet i en pakke, der var stillet foran hans hoveddør; uden at han havde bestilt det, hvorefter han ca. en uge efter returnerede våbnet og indleverede det til postforsendelse i Meny hvorefter det blev udtaget fra tolden. Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om erhvervelsen. Det fremgår af faktura fra Kentaur af 5. november 2020 med <anonym>Ordrenummer</anonym> at der var faktureret en Kimar PK4-6 mm til <anonym>Vidne 1</anonym> og det fremgår af en pengeoverførsel af samme dato fra tiltalte til Kentaur; at pengeoverførslen dækkede dette ordrenummer blandt andet samt "much mo-re like gladiator and other items? Retten finder derfor at kunne lægge til grund, at pistolen er købt af tiltalte der således har haft den i sin besiddelse; indtil han af ukendte årsager returne-rede den. Spørgsmålet er herefter;, om våbnet har været besiddet i den stand det var -med nærliggende risiko for andre, og om tiltalte bestemt måtte have indset dette. Ved bedømmelse af dette spørgsmål, lægger retten vægt på, at slagstiften nemt kunne rettes op, at våbnet ikke var opbevaret i et sikret våbenskab, idet et sådant ikke fandtes, at der var skarp ammunition; som kunne afskydes i våbnet, tilgængeligt; og at tiltalte forud for anskaffelsen var blevet løsladt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen og derfor måtte vide; at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben; ligesom han havde bestilt pistolen ca. 3 måneder før, han returnerede den. Retten finder derfor; at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder: Spørgsmålet er, om skærpelsesreglen i $ 192 a, stk. 3, tillige finder anven-delse. Retten lægger til grund, at tiltalte bragte pistolen fra sit hjem til Meny for at sende våbnet retur. I bemærkningerne til bestemmelsen er anført blandt andet: Om offentligt tilgængeligt sted anføres, at det omfatter 99 'steder, hvortil der er almindelig adgang herunder veje, parker; offentlige transportmidler; restau - ranter, butikker;, butikscentre, forlystelsessteder 0g offentlige kontorer; Be- siddelse af 'skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.= Om den samtidige besiddelse af ammuni- tion; der kan affyres med skydevåbnet; anføres; at bestemmelsen ikke inde- bærer "et krav om, at 'skydevåbnet er skarpladt; men den; der er i besiddelse af skydevåbnet; skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person; i en medbragt taske; i det køretøj, hvori den pågældende antræffes; eller på anden lignende lettilgængelig måde. Der skal være tale om ammunition; der kan affyres med det pågældende skydevåben; men ikke nødvendigvis ammu-nition; der er fabrikeret specifikt til skydevåbnet?" Retten må lægge til grund, at der ikke var medbragt ammunition til pistolen; da det blev indleveret. Henset til, at tiltaltes formål med et bringe pistolen til Meny var et skaffe sig af med den, at pistolen var indpakket til postforsen-delse, 0g til, at pistolen ikke kunne skyde i den stand, den var i, finder retten ikke, at skærpelsesreglen i stk. 3, bør bringes i anvendelse. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette vå-ben. Forhold 2 Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detronics kaliber.SO.(KT 6) Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse at forladergeværet er omfat-tet af forbuddet i våbenlovens $ 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1. Tiltalte har anerkendt at have været i besiddelse heraf. Indkøbet heraf frem-går af en faktura fra 20. januar 2021 Våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at NKC aldrig har set et lig-nende våben; som fungerer som et gammelt forladergevær. Det fremgår af våbenrapporten; at det blev prøveskudt med projektiler; KT 8, som var med-følgende; 0g at det blev opladt med sort krudt; som ikke medfulgte. <anonym>Vidne 5</anonym> har videre forklaret; at våbnet var glatløbet; at det vil tage under et minut at lade geværet, hvis man havde alle komponenter foran sig, og at kraften ved skudafgivelsen afhænger af forskellige ting, blandt om krudtmængde; 0g om dette ligger plant i løbet. Retten finder efter de foreliggende oplysninger om geværets funktion; at der ikke er grundlag for at udtale, at besiddelsen af våbnet er sket under særligt skærpende omstændigheder: Retten lægger i den forbindelse vægt på, at ge- været ikke kunne skyde uden krudt, som ikke fandtes på tiltaltes bopæl, og at det krævede forskellige tiltag og viden for at lade geværet, ligesom skydeev-nen afhænger af forskellige faktorer Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr 1, men findes skyldig i overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. I,jf. 8 2, stk I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben. Salonriffel, mrk. Grand Power; model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm, Flo-bert (KT 14) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr 1, 0g at våbnets var opladt med 15 indstikspatroner; hvoraf 14 var kaliber 6 mm Flobert med spidst pro- jektil og en patron af typen med rundkugle. Når bortses fra patronerne 1l 0g 14, hvor projektilet er gået løst fra hylstret, fremgår det; at mundingshastighederne for spidskuglerne har været fra 144 163 m/s, og hastighederne på 20 meter 121 til 135 mls; dvs. efter retsmedici- nerens forklaring tilstrækkeligt for at gennembryde huden og dermed livsfar - ligt. Ved bedømmelsen af om våbnet er besiddet under særligt skærpende om- stændigheder; lægger retten vægt på, at våbnet var opladt med skarp ammu- nition; at våbnet var opbevaret frit fremme, dvs. ikke i et sikret våbenskab, at det var bestilt, efter tiltalte fik sin dom af 27. januar 2021, idet dette fremgår af faktura af 4. februar 2021, der ganske vist angiver en Stribog SPIAZF, 0g at tiltalte betalte for det den 11. februar 2021, hvilket fremgår af matchende ordrenumre mellem faktura og betaling . Retten finder derfor; at tiltalte måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben. Retten finder derfor; at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf:. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette vå-ben. Revolver; mrk Atak Arms, model Streamer RI-C3, kaliber 6 mm Flobert (KT 18) Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af våbnet. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse; at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr 1. Det fremgår; at våbnet er prøveskudt med medsendte patroner; KT 17. Vå- bentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at våbnet virkede, som det skulle; at han tror; at det er originalt og ikke omdannet; og at der ikke ville være rif- felgange, hvis det skød løsskud. Uanset mundingshastighed ved afskydning og hastighed på 20 meter er lave-re end våbnet i forhold 1, idet dog mundingshastigheden for et spidst projek-til er på 1l1 til 120 mls, og dermed livsfarligt, finder retten, at der er tale om besiddelse under særligt skærpende omstændigheder, herunder henset til, at våbnet er erhvervet, ifølge faktura af 16. februar 2021, efter tiltalte fik dom den 27. januar 2021, at det ikke var sikret i våbenskab, og at skarp ammuniti-on; der kunne affyres i våbnet;, var opbevaret i umiddelbar nærhed af dette. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 1,jf: våbenlovens $ 2, stk. 1,jf: $ 1, stk. 1, nr. 1,med hensyn til dette vå-ben: Omdannet gas og signalpistol mrk R & R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner (KT 21) Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for- buddet i våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk 1, nr 1, og at våbnet er afskudt med blandt andet de i magasinet siddende indstikspatroner. Dette våben ses bestilt af tiltalte i maj 2020 lige i forbindelse med, at han blev varetægtsfængslet i den tidligere sag, og da faktura er udstedt den 5.maj 2020, kan våbnet således først være modtaget efter tiltalte blev anholdt den 4.maj 2020. Der er derfor ikke grundlag for at antage; at det er et våben; som politiet har overset i forbindelse med ransagning i den første sag. På baggrund af oplysningerne i våbenrapporten; finder retten; at der er tale om et livsfarligt våben; selvom mundingshastighederne og hastigheden på 20 meter er meget varierende. Da våbnet ikke var sikret i våbenskab, og at det var opladt med skarp ammu - nition; findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1,nr. 1,jf. våbenlovens $ 2 stk. 1,jf: $ 1, stk. 1, nr 1 med hensyn til dette våben. Gas - og signalpistol mrk. Ekol, Model Alp2, kaliber 9 mm (KT19/32) 0g gas- 0g signalpistol, mrk. Atak ArmslZoraki; model 925, kaliber 9 mm (KT 30) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret om disse våben, at de kan sige "bang" dvs. at der er tale om almindelige gas- og signalpistoler; der blandt andet anvendes som startpistoler ved sportsstævner; men som ikke er farlige våben og skyder med løsskudspatroner; De er dog omfattet af forbuddet i våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 8,jf. 8 10, stk. 1, 0g tiltalte findes skyldig i overtrædelse af denne bestem-melse. CO2-drevet gevær mrk. Umarex; model Beretta CXA , Storm; kaliber; 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler (KT 22), 0g CO2-drevet pistol, mrk. Umarex; model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler (KT 29) Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben. Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse; at våbnene er omfattet af forbuddet i våbenlovens 8 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr: 1. Våbentekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet, at man lovligt kan købe billigere våben, der anvender atmosfærisk luft, og som skyder bedre, og at han vurderer; at våbnene ikke er lige så farlige; som et almindeligt luftge-vær: På denne baggrund finder retten ikke; at der er tale om besiddelse af disse våben under særligt skærpende omstændigheder; og hvorfor tiltalte alene fin- des skyldig i overtrædelse af våbenlovens 8 10, stk. 1,jf. 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1- Ammunition mv. Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af de under forhold 2 nævnte effekter i form af ammunition og våbendele. Retten finder derfor; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens 8 10, stk. I,jf. 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 2,3, 0g 9, idet bemærkes, at flere af effekterne kunne opladeslmonteres på skarpe våben. Afslutningsvis bemærker retten ad forhold 1 0g 2, at tiltaltes forklaring om, at han ville aflevere våbnene i forbindelse med en frit lejde aktion kan tilside- sættes, idet han er fortsat med at anskaffe sig våben frem til, at han blev vare - tægtsfængslet i marts 2021. Forhold 3 Det fremgår; at tiltalte sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> i fællesskab ejer et samuraisværd uvist hvilke af de to nævnte 2 0g en daggert. <anonym>Vidne 1</anonym> har ifølge det oplyste blankvåbentilladelse. Retten finder derfor; at disse våben er lovlige 0g dækket af <anonym>Vidne 1's</anonym> blankvåbentilladelse; uanset; at tiltalte ikke længere har blankvåbentilladelse; 0g tiltalte frifindes derfor for så vidt. Det fremgår af den tidligere sag, at tiltalte fik udleveret en tveægget jagtkniv helt magen til den, der er beslaglagt i forbindelse med denne senere sag. Uan- set om det er den samme kniv; eller en helt magen til, finder retten;, at tiltalte da politiet selv havde udleveret en sådan kniv til ham ~ var i undskyldelig uvidenhed om, at det var ulovligt at besidde den. Han frifindes derfor med hensyn hertil, men kniven skal konfiskeres, jf. straffelovens $ 77 a. Da tiltalte ikke har bestridt besiddelse af de i forholdet nævnte øvrige gen- stande, dvs. kniv med bladlængde på 17,3 cm og kastekniv; og da effekterne ikke kan besiddes lovligt uden tilladelse; finder retten ham skyldig i overtræ - delse af knivlovens 8 7, stk. 1,jf. 8 2, stk. 1, nr. 1, og nr 7. Forhold 4 Da tiltalte har erkendt at have erhvervet kniven; og da denne ikke lovligt kan erhverves uden tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, findes han skyldig i forholdet 0g dermed i overtrædelse af knivlovens 8 8 7, stk. I,jf. 8 2, stk. 1, nr. I,jf. 8 21 Strafudmåling Straffen fastsættes efter straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr: 1,jf. våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens $ 10, stk. 1,jf. $ 2, stk I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1, 2,3,8 og 9, og knivlovens $ 7, stk. I,jf. $ 2, stk 1, nr. 1, 0g nr 7,jf. tildels $ 21, til fængsel i 2 år og 6 måneder: Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der har været tale om flere farlige, men atypiske våben, og at tiltalte tidligere er straffet for over-trædelse af våbenloven; der dog ikke nær havde den alvorlighed som i nær-værende sag. Retten har også i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte ikke havde an- skaffet sig våbnene med henblik på at begå anden form for kriminalitet ud-over den ulovlige våbenbesiddelse; ligesom det lægges til grund;, at han ikke har anvendt våbnene, hvilket bekræftes af <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring: Konfiskation Konfiskationspåstanden; der ikke er bestridt; tages til følge; som nedenfor bestemt i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, og 8 77 a, idet der henvises til det anførte under forhold 3. Udvisningsspørgsmålet /side 45 Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Abdi mod Danmark blandt andet: "In the three above-cited cases, the Court found that the persons in question did not pose a serious threat to public order . In the present case, the Court does not call into question that the applicant’ s crime leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (…). It notes, however , like the District Court (…) that, prior to the case at hand, apart from the crimes committed as a minor , the of fences committed mainly concerned traf fic of fences and violations of the legislation on controlled sub- stances, none of which indicated that in general the applicant posed a threat to public order . … The Court also observes that the applicant had not previously been warned of expulsion or had a conditional expulsion order imposed (…). Nevertheless, despite the lack of relevant prior convictions and warnings of expulsion, and although a relatively lenient sentence was imposed in the pre- sent case, the Danish courts decided, in accordance with the applicable legis- lation, to combine the expulsion of the applicant with a permanent re-entry ban. This observation should also be seen in the light that the applicant arrived in Denmark at a very young age and had lawfully resided there for approxima-tely twenty years. He thus had very strong ties with Denmark, whereas his ti-es with Somalia were virtually non-existing. The Court is therefore of the view , given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant combined with a life-long ban on returning was disproportionate (…)." *** Betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 22, nr . 8, er opfyldt, da tiltalte har overtrådt straf felovens § 192 a, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr . 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr . 1 og nr . 7, jf. tildels § 21. Endvidere er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr . 2, for udvisning endvidere opfyldt, da tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder . Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte er i dag 36 år og har boet i Danmark, siden han var ca. 14 år , hvor /side 46 han fik opholdstilladelse som flygtning. Han har i 2004 fået tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har i ca. 10 år været samlevende med en kvinde, der er dansk statsbor ger, men forholdet er ophørt lige før årsskiftet, og mens tiltalte sad varetægtsfængslet. Han har haft hele sin ungdom og voksenår i Danmark, og han har sine forældre og sin bror her i landet. Han har afsluttet folkesko-len med 9. og 10. klasseseksamen, men har ikke afsluttet HF . Han har haft forskellige jobs, men har de sidste ca. 10 år levet af kontanthjælp. Han be- hersker dansk fuldt ud. Han har ikke familie i Afghanistan, han har kun været der kortvarigt som spæd, ca. 1½ år , og taler ikke afghanske sprog, hvorimod han taler russisk. Det må antages, at tiltalte ingen tilknytning har til Afghanistan, hvorimod til-taltes tilknytning til Danmark er langt større end til noget andet land. Udvisning vil derfor være et indgreb i hans privatliv og familieliv , jf. Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore-bygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsafvejning. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der som tiltalte, har boet her i landet ca. i 22 år . Tiltalte er tidligere den 27. januar 2021 idømt 60 dages fængsel for overtræ- delse af våbenloven og er meddelt en advarsel om udvisning. Tiltalte er i dag idømt fængsel i 2 år og 6 måneder , jf. ovenfor . Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere krimi- nalitet finder to voterende efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hen-syn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan. Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opret-holde kontakten med ham ved at kommunikere med ham via telefon og inter -net. Disse voterende finder herefter , at ubetinget udvisning ikke er et uproportio-nalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention. Disse voterende stemmer for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år , idet ud- visning for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 7, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser , jf. udlændingelo- vens § 32, stk. 5, nr . 1. Disse voterende har lagt vægt på længden af den idømte straf, jf. det ovenfor anførte om straf fen, sammenholdt med tiltaltes personlige forhold, og det ovenfor anførte i Adbi-dommen, som må forstås således, at domstolen i den sag har lagt vægt på, at det var uproportionelt at udvise denne tiltalte for bestandigt, selvom denne tiltalte ikke tidligere var til- delt en advarsel om, at fremtidig kriminalitet kunne medføre udvisning: Det følger udlændingelovens $ 49 a, at Udlændingestyrelsen forud for udsen- delse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. 8 49, stk. 1, træffer afgørelse om, hvor- vidt udlændingen kan udsendes; jf. 8 31,medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf. $ 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilla-delse efter $ 7 En af de voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold og trods alvoren af den be- gåede kriminalitet vil en udvisning med indrejseforbud for bestandigt eller for en kortere periode; 0g uanset at tiltalte tidligere har fået en advarsel om ud - visning; udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familie-liv og således med sikkerhed være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som følge heraf frifindes tiltalte for 'påstanden om udvisning, jf. udlændinge - lovens 8 26, stk. 2 Det følger af udlændingelovens $ 24 b, at hvis der ikke er grundlag for at ud- vise en udlænding efter udlændingelovens $ 22-24, skal der tildeles en advar-sel om, at hvis den pågældende igen begår strafbart forhold, vil der ved en af- gørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særligt påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder: Hos tiltalte konfiskeres: (j.nr: 1200-71289-00003-21) Pistol af mrk. Kimar; koster 1, (j.nr.1200-71298-00001-21) 24 stk. patroner;, koster 6 våbenkasse med indhold, koster 10 glatløbet forladergevær; koster 11 /side 48 -krudthorn, koster 12 -50 projektiler , koster 13 -50 stk. filtpropper , koster 14 -ladestok, koster 15 -rensestok, koster 16 -våbenmanual, koster 17 -diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18 -våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20 -salonrif fel, mrk. Grand Power , model Stribog SP9a3F , kaliber 6 mm Flobert, koster 21 -2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22 -manual + reservedele, koster 23 -ammunition (289 stk.), koster 24 -revolver , mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25 -gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50 -2 stk. lyddæmpere, koster 27 -omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner , koster 28 -våbenkasse med indhold, koster 30 -CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31 -355 stk. ammunition, koster 32 -1 lyddæmper , koster 33 -134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34 -3. stk. CO2-patroner , koster 35 -8. stk. CO2-patroner , koster 36 -våbendele, sigte + støttefod, koster 37 -CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38 -våbenkasse med indhold, koster 40 -gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40 -50 stk. løsskudsammunition mrk. W alther , koster 41 -34 stk. ammunition, koster 51 -97 ammunition, koster 52 (j.nr. 1200-84181-00056-21) -tveægget jagtkniv , koster 3 -kniv, koster 4 -kastekniv , koster 19 (j.nr. 1200-71298-00001-21) - kniv, koster 1 Tiltalte udvises af Danmark. T iltalte pålægges indrejseforbud for 6 år . Indrej- seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	114,429	115,555
3314	Landsretten hævede sagen og fastsatte sagsomkostninger, idet sagen blev hævet få dage før hovedforhandling	Sluttet uden appelafgørelse	Civilsag	Vestre Landsret	BS-951/2009-VLR	Småsag	2. instans	363/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 3. november 2009 kI. 13.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 095109 mod 02 Sagcns dokumenter var til stede. Fremlagte bilag: brev af 5. oktober 2009 fra advokat Lars Kaasgaard brcv af 6. oktober 2009 fra advokat Jes Andersen. Sagen er behandlet af landsdommeme John Lundum; Elisabeth Mcjnertz og Grith Rosleff (kst.) Landsretten hævede sagen 0g bestemte, at sagsomkost- ninger for landsretten skal betale 4.375 kr. til de indstævnte Landsretten har lagt vægt pà, at sagen; der er omfattet af retsplejelovens kapitel 39 om be- handling af sager om mindre krav, er hævet fà dage forud for hovedforhandlingen:. Sags- omkostningsbeløbet er herefter fastsat til 2.500 kr. svarende til sagsomkostningerne ved en skriftligt behandlet småsag; når den vindende part ikke er momsregistreret, med et tillæg	Vestre Landsret holdt den 3. november 2009 kI. 13.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges: VL. B 095109 <anonym>ppellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> mod <anonym>ppelindstævnte 1 tidligere Sagsøger 1</anonym> 02 <anonym>ppelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> Sagcns dokumenter var til stede. Fremlagte bilag: brev af 5. oktober 2009 fra advokat Lars Kaasgaard brcv af 6. oktober 2009 fra advokat Jes Andersen. Sagen er behandlet af landsdommeme John Lundum; Elisabeth Mcjnertz og Grith Rosleff (kst.) Landsretten hævede sagen 0g bestemte, at <anonym>Appellant A/S</anonym> sagsomkost- ninger for landsretten skal betale 4.375 kr. til de indstævnte <anonym>Appelindstævnte 1 0g</anonym> Landsretten har lagt vægt pà, at sagen; der er omfattet af retsplejelovens kapitel 39 om be- handling af sager om mindre krav, er hævet fà dage forud for hovedforhandlingen:. Sags- omkostningsbeløbet er herefter fastsat til 2.500 kr. svarende til sagsomkostningerne ved en skriftligt behandlet småsag; når den vindende part ikke er momsregistreret, med et tillæg	946	1,198
3315	Landsretten stadfæstede byrettens dom i sagen om tiltale for to overtrædelser af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets foro... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2094/2010-VLR	Øvrige straffesager	2. instans	16554/22	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;		Nej					afsagt den 15. marts 2011 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommere Karen Foldager, Lilholt 0g Grith Rosleff (kst.)) i ankesag VL S 209410 Anklagemyndigheden mod født 1968 (advokat Jacob Forman, København) Retten i Randers har den 10. september 20/0 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 28- 23[9/2009) Påstande har 'påstået frifindelse. Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende; at han er omfattet af de an- visninger for påtaleundladelse; der følger af Justitsministcriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007 ("Lempelsescirkulæret"), idet han i begge forhold i kørselsperioden har holdt to pauser, hvoraf den første er på mere end 10 minutter; og den anden pà mere end 20 minutter; jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,2.led, således som dette skal administreres efter lempelsescirkulæret. Anklagcmyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte har ikke afgivet forklaring for landsretten . Vidnet politiassistent har for landsretten vcdstået sin forklaring i 1. instans og besvaret supplerende spørgsmål. har supplerende forklaret; at man er meget opmærksom på, om der er pauser, som afbryder kørselsforløbet. Praksis er, at en pause på 30 minutter afbryder kørselsforlø - bet, hvorefter man starter forfia. Det specielle ved det aktuelle kørselsforløb er, at den før- ste kørselsperiode; der er meget kort; efterfølges af en lang pause, hvorefter kørslen fort- sættes. Landsrettens begrundelsc og resultat Bestemmelsen i artikel 7, 1. led, i Europa-Parlamentets og Radets forordning (EF) nr. 561/2006 modificeres af bestemmelsen i artiklens 2. led, hvorefter påbuddet i 1. Ied om afholdelse af en sammenhængende pause på mindst 45 minutter efler en kørselsperiode på fire 0g en halv time kan efterkommes ved afholdelse en pause af mindst 15 minutters va- righed, efterfulgt at en pause af mindst 30 minutters varighed fordelt over kørselsperioden; En sammenhængende pause på mindst 45 minutter vil således efter forordningen altid af- slutte en kørselsperiode, hvilket har til følge, at en efterfølgcnde kørsel indledcr en ny kør- selsperiode Lcmpelsescirkulæret; jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007, der er udstedt efter drøftelser med repræsentanter fra transportbranchen; Rigsadvokaten og Rigspolitiet, pålagde anklagemyndigheden en ændring af tiltalepraksis med det formål at lempe de hidtidige strafferetlige konsekvenser for borgerne af at handle i strid med ordly- den af 'forordningens artikel 7, 1.og 2 led. Lempelsescirkulæret medfører; at længden af de foreskrevne pauser på mindst 45 eller mindst 15 + mindst 30 minulter i forordningens artikel 7, 1.0g 2. led, som kriterium for at undlade tiltalcrejsning for overtrædelse af bestemmelserne; nedsættes til henholdsvis mindst 30, mindst 10 og mindst 20 minutter. Denne foreskrevne lempeligere tiltalepraksis; der ikke er begrundet i færdselssikkerheds - mæssige hensyn; begunstigcr transporterhvervet derved, at længden af den tid, det kørende Efter oplysningen om, at der i anledning af de foreliggende kørsler ikke ville være rejst tiltale, hvis pause nr. 1 den 4.juli 2007 havde været syv minutter kortere og pause nr. 1 den 5.juli 2007 havde været fem minutter kortere; og hvor tiltalte i kørselsperiodeme i begge forhold har holdt to pauser med cn samlet Iængde af mere end 30 minutter, forelig- ger der sådanne særligt formildende omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at frakende tiltalte førerrctten betinget på vilkår som ncdenfor anført; jf. færdselslovens $ 126, stk. 2,jf. $ 125, stk. 5. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen som nedenfor anført: Ihi_kendes_for_ret: straffes med en bøde på 12.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dagc. Tiltalte frakcndcs rctten til at føre motordrcvct køretøj, hvortil der krævcs kørckort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra denne landsretsdom førcr motordrevet kørctøj på cn sådan mådc, at førerrctten skal frakendes ham. Byrettens afgørclsc om sagsomkostningcr stadfæstcs. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten: Karen Foldager	afsagt den 15. marts 2011 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommere Karen Foldager, Lilholt 0g Grith Rosleff (kst.)) i ankesag VL S 209410 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1968 (advokat Jacob Forman, København) Retten i Randers har den 10. september 20/0 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 28- 23[9/2009) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har 'påstået frifindelse. Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende; at han er omfattet af de an- visninger for påtaleundladelse; der følger af Justitsministcriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007 ("Lempelsescirkulæret"), idet han i begge forhold i kørselsperioden har holdt to pauser, hvoraf den første er på mere end 10 minutter; og den anden pà mere end 20 minutter; jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,2.led, således som dette skal administreres efter lempelsescirkulæret. Anklagcmyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte har ikke afgivet forklaring for landsretten . Vidnet politiassistent <anonym>Vıdne</anonym> har for landsretten vcdstået sin forklaring i 1. instans og besvaret supplerende spørgsmål. <anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret; at man er meget opmærksom på, om der er pauser, som afbryder kørselsforløbet. Praksis er, at en pause på 30 minutter afbryder kørselsforlø - bet, hvorefter man starter forfia. Det specielle ved det aktuelle kørselsforløb er, at den før- ste kørselsperiode; der er meget kort; efterfølges af en lang pause, hvorefter kørslen fort- sættes. Landsrettens begrundelsc og resultat Bestemmelsen i artikel 7, 1. led, i Europa-Parlamentets og Radets forordning (EF) nr. 561/2006 modificeres af bestemmelsen i artiklens 2. led, hvorefter påbuddet i 1. Ied om afholdelse af en sammenhængende pause på mindst 45 minutter efler en kørselsperiode på fire 0g en halv time kan efterkommes ved afholdelse en pause af mindst 15 minutters va- righed, efterfulgt at en pause af mindst 30 minutters varighed fordelt over kørselsperioden; En sammenhængende pause på mindst 45 minutter vil således efter forordningen altid af- slutte en kørselsperiode, hvilket har til følge, at en efterfølgcnde kørsel indledcr en ny kør- selsperiode Lcmpelsescirkulæret; jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9293 af 30. marts 2007, der er udstedt efter drøftelser med repræsentanter fra transportbranchen; Rigsadvokaten og Rigspolitiet, pålagde anklagemyndigheden en ændring af tiltalepraksis med det formål at lempe de hidtidige strafferetlige konsekvenser for borgerne af at handle i strid med ordly- den af 'forordningens artikel 7, 1.og 2 led. Lempelsescirkulæret medfører; at længden af de foreskrevne pauser på mindst 45 eller mindst 15 + mindst 30 minulter i forordningens artikel 7, 1.0g 2. led, som kriterium for at undlade tiltalcrejsning for overtrædelse af bestemmelserne; nedsættes til henholdsvis mindst 30, mindst 10 og mindst 20 minutter. Denne foreskrevne lempeligere tiltalepraksis; der ikke er begrundet i færdselssikkerheds - mæssige hensyn; begunstigcr transporterhvervet derved, at længden af den tid, det kørende Efter oplysningen om, at der i anledning af de foreliggende kørsler ikke ville være rejst tiltale, hvis pause nr. 1 den 4.juli 2007 havde været syv minutter kortere og pause nr. 1 den 5.juli 2007 havde været fem minutter kortere; og hvor tiltalte i kørselsperiodeme i begge forhold har holdt to pauser med cn samlet Iængde af mere end 30 minutter, forelig- ger der sådanne særligt formildende omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at frakende tiltalte førerrctten betinget på vilkår som ncdenfor anført; jf. færdselslovens $ 126, stk. 2,jf. $ 125, stk. 5. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen som nedenfor anført: Ihi_kendes_for_ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 12.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dagc. Tiltalte frakcndcs rctten til at føre motordrcvct køretøj, hvortil der krævcs kørckort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra denne landsretsdom førcr motordrevet kørctøj på cn sådan mådc, at førerrctten skal frakendes ham. Byrettens afgørclsc om sagsomkostningcr stadfæstcs. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten: Karen Foldager	4,223	4,363
3316	Tiltale for overfald mod en ansat på et bosted, påstand om konfiskation	Endelig	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-5405/2022-SON	Nævningesag	1. instans	1395/23	Formueforbrydelser; Liv og legeme; Narkotika;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			3300-70307-00049-20		/ Dom i nævningesag om bl.a. overfald mod en ansat på et bosted Dom afsagt: 24. marts 2023 Et enigt nævningeting ved Retten i Sønderborg har den 24. marts 2023 fundet en 26-årig mental retarderet mand skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have overfaldet en ansat på et bosted ved at tage fat om hende. Manden var endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1, og § 245, stk. 1, ved under den samme episode at have brændt den ansatte med en tændt cigaret. 5 nævninger og 3 dommere frifandt manden for denne del af tiltalen, mens en nævning fandt, at manden tillige havde gjort sig skyldig i dette. Manden blev endvidere fundet skyldig i databedrageri begået mod samleveren ved uberettiget at have hævet ikke under 23.200 kr. fra samleverens kreditkort. Endelig blev manden i overensstemmelse med sin erkendelse fundet skyldig i besiddelse til eget brug af 3,2 gram amfetamin, der samtidig blev konfiskeret. Sagen var blev ført som en nævningesag på baggrund af, at anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at manden skulle dømmes til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. På baggrund af de lægelige oplysninger om den 26-årige mand, blev han dømt til at undergive sig tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Manden skal desuden efterkomme tilsynsmyndighedens eventuelle bestemmelse om lægeligt ledet misbrugsbehandling. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år, og en tidligere idømt foranstaltning blev ophævet. Tiltalte modtog dommen. Sagen har journalnummer SS-5405/2022.		1,783	0
3317	Sag om, hvorvidt retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen	Appelleret	Civilsag	Retten i Hillerød	BS-122/2011-HIL	Almindelig civil sag	1. instans	16517/22	Retspleje og civilproces;		Sagsøger - Lærerstandens Brandforsikring G/S;	Nej	Nej	Nej			Retten i Hillerød Udskrift af dombogen Kendelse Afsagt den 12. september 2011 i sag nr. BS 2-122/2011: Lærerstandens Brandforsikring G/S Farvergade 17 1463 København K mod Sagsøgte Adresse By Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører om sagsøgte skal erstatte sagsøger den af sagsøger udbetalte forsikringssum tildækning af undersøgelser og udbedring af anmeldt skim- melsvampeskade som følge af utæthed i tag på en tilbygning, som er opført af sagsøgte. Der er af sagsøger fremlagt en ensidigt indhentet erklæring om svampeskade i tagkonstruktion, samt tilbud på og fakturaer for udførte udbedringsarbejder. Der er ikke foretaget syn og skøn i sagen og sagsøger har erklæret, at det ik-ke giver meget mening at foretage syn og skøn, da skaden er udbedret, og at sagen er klar til berammelse af hovedforhandling. Sagsøger har meddelt, at denne i forbindelse med hovedforhandlingen vil føre blandt andet den rådgiver, som foretog undersøgelsen og udfærdigede erklæ- ringen fremlagt i sagen, samt taksator som vidner. Sagsøgeren har anmodet om, at retten ved hovedforhandlingen sættes med 2 sagkyndige medlemmer, der har byggeteknisk indsigt. Sagsøger har til støtte herfor anført, at de sagkyndige medlemmer således kan vurdere det tekniske indhold af bilag 2 samt den uddybende forklaring fra Person, som har foretaget undersøgelsen. Sagsøgtes har protesteret herimod. Sagsøgte har til støtte herfor anført, at retten kun kan tiltrædes af sagkyndige medlemmer, såfremt disses fagkundskab skønnes at være af betydning for sa- gen, samt at de sagkyndige medlemmers medvirken ikke kan træde i stedet for bevisførelse i sagen. Sagsøgte har videre anført, at sagsøger alene har fremlagt en ensidigt indhen-tet erklæringer, som f. eks. sagens bilag 2, mens der ikke foreligger sagkyndi-ge erklæringer i form af eksempelvis en skønserklæring, som har et indhold, der afviger fra øvrige tekniske oplysninger i sagen. Sagsøgte har på baggrund af, at der ikke skal ske sagkyndig bevisførelse eller STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20 Side 2/3 afhøres sagkyndige vidner gjort gældende, at retten bør træffe bestemmelse om, at der i denne sag ikke bør medvirke sagkyndige medlemmer. Sagsøgt har særligt henvist til UfR 2008/16V. Sagsøgte har videre anført, at sagsøger på trods af opfordring hertil har fra- valgt syn og skøn, samt at bilag 2 ikke udgør bevis i sagen, idet bilag 2´s ind- hold alene må betragtes som påstande, der gøres gældende af sagsøger, og som ikke er dokumenteret ved afholdelses af syn og skøn, Derfor er der ikke for retten på det foreliggende grundlag behov for at vurdere det tekniske ind-hold af bilag 2. Person fra Bolius kan alene føres som almindeligt vidne og ikke som sagkyndigt vidne, hvorfor der heller ikke er behov for at vurdere Persons eventuelle tekniske påstande i forbindelse med afgivelse af sin forklaring. Sagsøgte har endeligt anført, at sagsøger ikke skal have mulighed for at "reparere" på sin manglende bevisførelse i form af syn og skøn bed gennem de sagkyndige medlemmer af retten og afhøring af en repræsentant for Bolius at forsøge at påvirke den juridiske dommer til at betragte sagens bilag 2 som bevis eller tilstrækkeligt erstatning for en skønserklæring. Afsluttende har sagsøgte anførtm at som sagen foreløbigt er oplyst for retten, skal retten ikke tage stilling til spørgsmål, der kræver særlig entrepriseretlige kundskaber, hvorfor sagsøgers begæring om sagkyndige medlemmer bør af- vises også under henvisning til UfR 2008/566Ø. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund, at der under sagen vil ske dokumentation af en af sag- søgers kunde ensidigt indhentede teknisk erklæring, samt vidneførelse ved den person, som har udfærdiget erklæringen. Det lægges til grund, at der er sket udbedring af den påståede skade og at der ikke forud herfor er foretaget syn og skøn. Retten finder som udgangspunkt, at det ikke kan udelukkes, at det kan tilføre retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse, hvis ret- ten ved hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer. Idet retten lægger vægt på, at tiltrædelse af sagkyndige medlemmer ikke bør træde i sted for syn og skøn eller anden bevisførelse, finder retten, at tiltræ- delse af sagkyndige medlemmer i nærværende sag på grund af den måde sa-gen er oplyst på, vil føre til stor usikkerhed for parterne om, hvilke forhold, der, på grund af de sagkyndige medlemmers indlevelse i sagen, vil blive lagt vægt på ved rettens afgørelse af sagen. Der henvises herved til retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget. Herefter bestemmes: Sagsøger anmodning om at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sag- kyndige medlemmer tages ikke til følge. STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20 Side 3/3 Dommer STD065879-S01-ST01-K896-T3-L01-M00-\D20	Retten Hillerød Udskrift af dombogen Kendelse Afsagt den 12. september 201l i sag nr. BS 2-122/201l: Lærerstandens Brandforsikring GIS Farvergade 17 1463 København K mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører om sagsøgte skal erstatte sagsøger den af sagsøger udbetalte forsikringssum tildækning af undersøgelser 0g udbedring af anmeldt skim- melsvampeskade som følge af utæthed i tag på en tilbygning, som er opført af sagsøgte. Der er af sagsøger fremlagt en ensidigt indhentet erklæring om svampeskade i tagkonstruktion; samt tilbud på og fakturaer for udførte udbedringsarbejder. Der er ikke foretaget syn og skøn i sagen og sagsøger har erklæret; at det ik-ke giver meget mening at foretage syn 0g skøn; da skaden er udbedret; 0g at sagen er klar til berammelse af hovedforhandling: Sagsøger har meddelt, at denne i forbindelse med hovedforhandlingen vil føre blandt andet den rådgiver; som foretog undersøgelsen og udfærdigede erklæ - ringen fremlagt i sagen; samt taksator som vidner. Sagsøgeren har anmodet om, at retten ved hovedforhandlingen sættes med 2 sagkyndige medlemmer; der har byggeteknisk indsigt. Sagsøger har til støtte herfor anført; at de sagkyndige medlemmer således kan vurdere det tekniske indhold afbilag 2 samt den uddybende forklaring fra <anonym>Person</anonym> som har foretaget undersøgelsen. Sagsøgtes har protesteret herimod. Sagsøgte har til støtte herfor anført; at retten kun kan tiltrædes af sagkyndige medlemmer; såfremt disses fagkundskab skønnes at være af betydning for sa- gen, samt at de sagkyndige medlemmers medvirken ikke kan træde i stedet for bevisførelse i sagen. Sagsøgte har videre anført; at sagsøger alene har fremlagt en ensidigt indhen-tet erklæringer; som f. eks. sagens bilag 2, mens der ikke foreligger sagkyndi-ge erklæringer i form af eksempelvis en skønserklæring; som har et indhold, der afviger fra øvrige tekniske oplysninger i sagen. Sagsøgte har på baggrund af, at der ikke skal ske sagkyndig bevisførelse eller afhøres sagkyndige vidner gjort gældende, at retten bør træffe bestemmelse om, at der i denne sag ikke bør medvirke sagkyndige medlemmer. Sagsøgt har særligt henvist til UfR 2008/16V. Sagsøgte har videre anført, at sagsøger på trods af opfordring hertil har fra- valgt syn og skøn; samt at bilag 2 ikke udgør bevis i sagen; idet bilag 2's ind- hold alene må betragtes som påstande; der gøres gældende af sagsøger; 0g som ikke er dokumenteret ved afholdelses af syn 0g skøn, Derfor er der ikke for retten på det foreliggende grundlag behov for at vurdere det tekniske ind-hold af 'bilag 2 <anonym>Person</anonym> fra Bolius kan alene føres som almindeligt vidne og ikke som sagkyndigt vidne, hvorfor der heller ikke er behov for at vurdere <anonym>Persons</anonym> eventuelle tekniske påstande i forbindelse med afgivelse af sin forklaring. Sagsøgte har endeligt anført; at sagsøger ikke skal have mulighed for at "reparere" på sin manglende bevisførelse i form af syn og skøn bed gennem de sagkyndige medlemmer af retten og afhøring af en repræsentant for Bolius at forsøge at påvirke den juridiske dommer til at betragte sagens bilag 2 som bevis eller tilstrækkeligt erstatning for en skønserklæring. Afsluttende har sagsøgte anførtm at som sagen foreløbigt er oplyst for retten; skal retten ikke tage stilling til spørgsmål, der kræver særlig entrepriseretlige kundskaber, hvorfor sagsøgers begæring om sagkyndige medlemmer bør af- vises også under henvisning til UfR 2008/566Ø. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges til grund, at der under sagen vil ske dokumentation af en af sag- søgers kunde ensidigt indhentede teknisk erklæring, samt vidneførelse ved den person; som har udfærdiget erklæringen. Det lægges til grund, at der er sket udbedring af den påståede skade 0g at der ikke forud herfor er foretaget syn og skøn. Retten finder som udgangspunkt; at det ikke kan udelukkes; at det kan tilføre retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse; hvis ret- ten ved hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer; Idet retten lægger vægt på, at tiltrædelse af sagkyndige medlemmer ikke bør træde i sted for syn og skøn eller anden bevisførelse; finder retten; at tiltræ- delse af sagkyndige medlemmer i nærværende sag på grund af den måde sa-gen er oplyst på, vil føre til stor usikkerhed for parterne om, hvilke forhold, der, på grund af de sagkyndige medlemmers indlevelse i sagen; vil blive lagt vægt på ved rettens afgørelse af sagen. Der henvises herved til retsplejerådets bemærkninger til lovforslaget. Herefter bestemmes: Sagsøger anmodning om at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sag- kyndige medlemmer tages ikke til følge. <anonym>Dommer</anonym>	4,816	4,788
3318	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 21 – forsøg på voldtægt af barn under 12 år. Påstand om erstatning og udvisning med indrejseforbud	Appelleret	Straffesag	Retten i Odense	SS-7416/2021-ODE	Almindelig domsmandssag	1. instans	1692/23	Familieforhold; Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Ja			2300-72304-00007-21		/ RETTEN I ODENSE - 11.afdeling Udskrift af dombogen D O M afsagt den 20. oktober 2021 Rettens nr. 11-7416/2021 Politiets nr. 2300-72304-00007-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1980) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. september 2021. Tilkendegivelse er modta-get den 14. september 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 21 – forsøg på voldtægt af barn under 12 år ved én gang på ukendt tidspunkt i tiden mellem november 2015 og februar 2017 på tiltaltes daværende Adresse i By 1, at have forsøgt at have samleje med sin niece Forurettede (født d. Dato 1 2007), idet tiltalte gik i bad med Forurettede, hvorefter han forsøgte at indføre sit lem i hendes vagina, hvilket imidlertid mislykkedes. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse overfor på- standen om udvisning. Forurettede har i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 75.000 kr. med tillæg af renter, jf. erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse. Std 75284 / side 2 Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han er farbror til Forurettede. Han kom til Danmark sammen med Forurettede i 2014. Forurettede var på daværende tidspunkt ca. 7 år gammel. Han kom til Danmark, fordi der var krig og uroligheder i det land, de opholdt sig i. Forurettedes far på det tidspunkt i Brasilien. Deres familie boede sammen i samme ejendom, og da der var uroligheder, var de nødt til at forla-de landet. De opholdt sig i Syrien, men tog videre til Tyrkiet. Han tog Forurettede med sig til Danmark fra Tyrkiet og fungerede som hendes far. Han havde et stærkt forhold til hende. Han var på daværende tidspunkt ca. 35 år, og Forurettedes far er hans bror. Han var godt klar over, at Forurettede var en lille pige, da han tog til Danmark. Da han og Forurettede kom til Danmark, boede de i starten i Sand-holmlejren i 6 måneder og flyttede herefter den 31. marts 2015 til By 1 på Fyn. Den 15. november 2015 flyttede de ind på Adresse i By 1. Forurettede boede hos ham i hele perioden. Det var kun de to, der boede sammen. Forurettedes moster bor i Danmark, men Forurettede kom ikke til at bo hos sin moster, fordi han fik en bolig af kommunen, og skolen lå tæt på hans bopæl. Han regnede med, at resten af familien ville komme til Danmark efter tre måneder, og at Forurettede kun skulle bo hos ham i en kort periode. Han troede egentlig, at Forurettede skulle bo hos mosteren, men han fik at vide af kommunen, at Forurettede skulle bo hos ham. Da de boede sammen på Adresse, fungerede han både som far og no-gen gange også som mor for Forurettede. De legede sammen med legetøj og papir og farver, men lejede ikke kropslige lege, og der var altid afstand imellem dem. Han afviser, at han skulle have bedt Forurettede lægge sig ovenpå ham, og han har heller ikke hjulpet Forurettede, når hun var i bad. Forurettede klagede nogen gange til ham over, at hun ikke rigtig kunne vaske sig, og han sagde til hende, at det måtte de få ordnet, når hun kom over til sin moster og kunne få et rigtig bad. Forurettedes moster hjalp med at give Forurettede et rigtigt bad. Han har aldrig gået ind til Forurettede, mens hun var i bad. Forurettede tog over til sin moster, når hun skulle i bad, men tog brusebad hos ham alene, når hun havde dyrket sport eller været hos sine veninder. Forurettede er en pige, og han kunne ikke finde ud af at rede hendes hår og gøre de ting, der skal gøres ved en pige, og hun kom derfor i rigtigt bad hos sin moster. Hun gik alene i brusebad hjemme hos ham. Han ved ikke, hvad hun gjorde hos hendes moster, men hun kunne godt selv gå i brusebad. Inden hun gik i bad, gik hun ind på badeværelset og tog selv sit tøj af, hvor der var en kurv til vasketøj. Han har aldrig sagt til Forurettede, at de lavede noget, som hun ikke måtte fortælle til andre. Der er ikke sket noget hos ham, som hun ikke måtte fortælle til andre. Det er underligt, at hun har fortalt, som hun har gjort. Han vil også gerne vide hvorfor, men han kan ikke give nogen for-klaring på det. De har ikke haft nogen konflikter eller uoverensstemmelser med hinanden. Forurettede bor nu hos sin mor og far, og han har besøgt familien jævnligt, før episoden blev anmeldt. Når han var på vej, var Forurettede glad for hans besøg og ventede på ham og omfavnede ham, når han kom. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår Forurettedes familie kom til Danmark, men der gik vist to år og tre måneder før de kom til Danmark. Forurettede boede på Adresse indtil 2017. Efter anmeldelsen til politiet har han ikke længere besøgt Forurettedes mor og / side 3 far. Han har heller ikke talt med Forurettede om anmeldelsen eller talt med familien om det. Han blev kontaktet af en bror, der ville undersøge, om det var rig-tigt, og stillede mange spørgsmål. Han sagde, at det var noget mærkeligt no- get, som Forurettede havde fundet på at sige, for det passede ikke. Han vil rigtig gerne vide, hvorfor Forurettede har fortalt det, hun har gjort. Foreholdt ekstrakten side 86, afhøringsrapport sigtede, har tiltalte oplyst, at han ikke havde gennemlæst eller underskrevet sin forklaring. Foreholdt ekstrakten side 89 næstsidste afsnit, to sidste linier, har han be- kræftet, at det var rigtigt, at det var meningen, at Forurettede skulle have boet hos mosteren, men det blev aldrig til noget. Han fik at vide af kommunen, at han nu havde fået en bolig til to personer, og det var Forurettedes fars ønske, at de skul-le bo sammen. Han har fortalt dét til politiet, som han har fortalt her i retten i dag. Hans familie boede i samme hus i Syrien. Forurettede har en mor og to søsken-de. Han og Forurettedes familie var flygtet til Tyrkiet fra Syrien, hvor Forurettedes mor og søskende opholdt sig, og Forurettedes far var i Brasilien. Det var Forurettede, der skulle rej-se sammen med ham til Danmark, idet hendes moster boede i Danmark. Forurettedes storesøster, Vidne 1, var bange, fordi de skulle sejle undervejs på rejsen, og derfor kom hun ikke med. Han fortalte Forurettedes far, at Vidne 1 ikke ville med, og at han ville rejse alene til Danmark. Resten af familien skulle så blive i Tyrki-et. Forurettedes far sagde, at han ville tale med Forurettedes mor om det og herefter få et svar. Han fik herefter at vide, at Forurettede skulle rejse med ham. Han rejste til Danmark med Forurettede, og de forventede at skulle vente 3-6 måneder, indtil Forurettedes mor og søstre kom til Danmark. Men der kom til at gå 2 år og 3 måneder. Forurettede havde i den periode mulighed for at tale i telefon med sin mor og far via Whats App og Skype. Det foregik helt almindeligt, og han fornemmede, at Forurettede savnede sine søskende mere end sin mor og far. Forurettede havde kontakt til sin mor og far hver dag. Forurettede havde sin egen mobiltelefon og kontaktede selv familien via Whats App. Han havde ikke nogen konflikter eller uoverens-stemmelser med Forurettede i Sandholmlejren eller i By 1. Forurettede kunne godt få ma-reridt om natten og komme ind til ham, men så trøstede han hende og hjalp hende tilbage i sin egen seng, idet hun skulle sove i sin egen seng. De har al-drig ligget i samme seng. Han kunne godt sidde ved hende, indtil hun faldt i søvn, men hun skulle sove i sin egen seng. Forurettede fik kram og kys på kinden, når hun var ked af det, da hun boede hos ham. Han vil tro, at Forurettede har set ham en gang nøgen bag en glasdør i badet, men ellers havde de et forhæng. Han har ikke set Forurettede uden tøj på, kun i morgenkåbe. Efter Forurettedes mor og far kom til Danmark, var Forurettede stadig glad for at se ham, og han fik kram og knus, også mens mor og far kiggede på. Han kom på besøg hos familien hver dag. Han blev gift 9 måneder efter, at Forurettedes familie kom til Danmark. Ved brylluppet fornemmede han, at Forurettede reagerede imod hans kone. Når hun så ham sammen med hans kone, ville Forurettede være helt tæt på ham og talte meget om den tid, de havde været sammen. Han syntes ikke, at Forurettede har ændret ad-færd i forhold til ham, da hendes familie kom til Danmark. Han har ikke selv set, at hun skulle have skadet sig selv med cigaretter eller skåret i sig. Han synes dog, at Forurettede efterhånden lød meget voksen. Han har indimellem ople- / side 4 vet, at Forurettede løj, når der var uoverensstemmelser mellem en klasselærer og Forurettede. Han fik på et tidspunkt en sms fra skolen om, at der var problemer på skolen mellem en lærer og Forurettede, hvor hun skulle have tildelt læreren et slag. Forurettede sagde, at det var læreren, der var efter hende. Hun har også sagt, at hun var blevet sendt hjem, når hun skulle have idræt. hvor det ikke passede. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor Forurettede har forklaret, som hun har. Der blev under hovedforhandlingen for lukkede døre afspillet DVD- afhøring af Forurettede foretaget den 23. juni 2021. Vidne 2 oplyste, at hun er 13 år. Hun kender Forurettede, idet de er veninder. De går i parallelklasse. De kan godt fortælle hinanden hemmeligheder. På et tidspunkt betroede Forurettede sig til hende. Hun husker dog ikke, hvornår. Det er lidt tid siden. Nok for et par måneder siden. Forurettede fortal-te hende, at hendes onkel havde rørt ved hende og bedt hende om at røre ved ham. Det skulle være sket på et tidspunkt, hvor Forurettede gik i første klasse. Forurettede turde ikke fortælle det til andre og troede ikke, at det var så alvorligt. Forurettede har også fortalt det til en anden af deres veninder, Person 1. Det skete på et tids-punkt, hvor Forurettede var ked af det og græd. For ca. en måneds tid siden virkede Forurettede ked af det, og hun ville ikke være sammen med nogen eller give nogen forklaring på, hvorfor hun var ked af det. På et tidspunkt, hvor hun var sam-men med Forurettede inde på skolens toilettet, så hun, at Forurettede havde brændt sig selv på låret. Hun spurgte Forurettede, hvad der var sket, og Forurettede sagde, at det var sket, mens hun voksede sine ben. Hun troede ikke på det og syntes, det så slemt ud, men Forurettede bad hende om at lade det ligge. På et senere tidspunkt fortalte Forurettede hende, at hun havde brændt sig på grund af det, der var sket med onk-len, og at hun ikke havde det godt med onklen. De har snakket om det man-ge gange, og det fyldte meget hos Forurettede. Hun sagde til Forurettede, at hun skulle sige det til læreren, der kunne hjælpe hende, men det havde Forurettede ikke lyst til, idet hun ikke ville gøre sin familie ked af det. Der gik ca. en måneds tid, før Forurettede fortalte det til læreren. Forurettede kom grædende i skole og gik ud på toilettet, og hun gik med hende derud. Forurettede sagde til hende, at hun ikke kunne gøre no-get, og vidnet hentede Person 1, og de blev enige om at hente deres lærer. Det endte med, at Forurettede fortalte det til deres lærer, Person 2 og Vidne 3. Vidnet havde en samtale på toilettet, hvor hun så, at der var brændemærker på Forurettedes ben. De gik herefter ud i gangen og satte sig i en dø-råbning, hvor Forurettede græd, og de sad og snakkede. Forurettede fortalte, at onklen hav-de hjulpet hende med at gå i bad og rørt ved hende i hendes tissekone med hænderne. Forurettede skulle også lægge sig ned på en madras, og hendes onkel ville gerne have hende til at røre hans tissemand. Hun ved ikke, om der var tale om samme episode. Foreholdt afhøringsrapport bilag 1.17-1, punkt 19, side 2 nederst er det kor- rekt, at hun har forklaret, at Forurettede har fortalt hende, at onklen ville vaske hen-des private dele, og at det var Forurettedes tissekone. / side 5 Foreholdt side 4, 3. afsnit, havde hun set at Forurettede cuttede sig, Forurettede havde sagt til hende, at årsagen til, at hun cuttede sig, var problemer derhjemme. Forurettede havde fortalt hende, at hun cuttede sig, fordi hendes forældre ville tage hen-des telefon og låse døren til hendes værelse, så hun kun kunne være der. Det havde vist noget at gøre med, at forurettede kom for sent hjem. Der gik nog-le dage, før hun så brændemærkerne hos Forurettede på toilettet og fik at vide det med onklen. Ved hendes samtale med forurettet om at hun cuttede sig, nævnte Forurettede ikke noget om det, der var foregået mellem hende og onklen. Det var først nogen tid efter, hvor hun så brændemærkerne på Forurettedes lår. Forurettede har ikke fortalt nærmere om episoden end det, vidnet i dag har forklaret. Hun var til stede, da Forurettede fortalte det til deres lærer. Det var nogenlunde det sam-me, Forurettede fortalte deres lærer. Forurettede aldrig fortalt hende, at onklen voldtog hen-de eller forsøgte at trænge ind i hende. Vidne 3 har forklaret, at hun var lærer på forurettedes skole, og at hun har været klasselærer i 4 år. Vidne 2 og Forurettede sagde til hende, at der var noget, Forurettede gerne ville fortælle hende, men at hun ikke måtte sige det videre. Hun fortalte dem, at hun gerne ville hjælpe. men at det var svært, når hun ikke vidste, hvad hun skulle hjælpe med, og at hun også i givet fald var nød til at indberette det. På et tidspunkt kom Forurettede dog tilbage og havde besluttet sig for at fortælle, hvad der var sket. Hun fortalte, at hun i en perio-de var alene med onklen i Danmark, hvor hun havde haft nogle oplevelser, hvor onklen tog tøjet af hende og gik i bad med hende og havde rørt hende nogle steder, som hun ikke brød sig om, og at onklen havde bedt hende om at røre ham nogle steder. Vidnet fortalte, at når hun hørte sådan noget, havde hun pligt til at indberette det. Forurettede blev hjulpet af veninderne, da hun fortalte det, men vidnet fornemmede ikke, at Forurettede var presset af pigerne, men at de blot ønskede at hjælpe hende. Forurettede sagde, at hun havde fortalt det til sin mor og far, men at de ikke havde gjort noget ved det. Forurettede var meget berørt over det, der var sket med onklen, og at hun havde fortalt det til sin mor og far. Det var sket for nogen tid siden, men fyldte meget hos hende. Forurettede græd og var ked af det, da hun fortalte om det. Forurettede var på det tidspunkt selvskaden-de og havde brændt sig på lårene med en lighter for at få smerten væk. Ople-velsen med onklen havde været meget ubehagelig, og hun følte sig krænket. Forurettede afviste, at onklen skulle have voldtaget hende, men at han havde været ganske tæt på, men forklarede ikke nærmere. Det er vidnets fornemmelse, at Forurettede oplevede det som et voldtægtsforsøg og andre gange som berøring. Hun havde ikke grund til at tro, at Forurettede talte usandt. Forurettede var meget påvirket og beskrivende, da hun fortalte om situationen. Vidnet forklarede, at seksualun-dervisningen løbende finder sted i skolen, og børnene kender nok mere til sex i dag end tidligere. Seksualundervisningen indgår under trinløse fag, når em-net dukker op, og det bliver relevant i 5.-6. klasse, når børnene begynder at gå i bad efter idræt og samtidigt er på vej ind i puberteten. Man havde også i klassen talt om #me too og voldtægt og emnet "top cups" har også været op-pe at vende i 6. klasse. Vidne 1 har forklaret, at hun er storesøster til Forurettede og er 15 år / side 6 gammel. Hun er ca. 2 år ældre end Forurettede. Hun tror, at de kom til Danmark i slutningen af 2017. Hun kom til Danmark med sin mor og søster. Forurettede var al-lerede i Danmark, og Forurettede flyttede sammen med dem og boede ikke længere hos deres onkel. Ca. 2-3 uger efter, at de kom til Danmark, snakkede hun med Forurettede om, hvordan det havde været at bo sammen med onklen. Forurettede sag-de, at det var rigtig godt, men der var noget mere, hun ikke ville fortælle, idet hun ikke turde. Forurettede fortalte hende dog, hvad der var sket, men vidnet husker ikke præcist, hvad Forurettede fortalte hende. Det var noget med, at onklen sagde til hende, at hun skulle gå i bad, og at onklen bagefter ville komme ind til hende. Onklen skulle herefter have løftet Forurettede op mod væggen, og så pille-de han ved hendes private sted, og så gik onklen ud igen. Forurettede fortalte ikke mere, eller om onklen puttede noget ind i hendes private sted. Vidnet forkla-rede, at private sted er tissekonen. Hun husker ikke, at Forurettede skulle have sagt noget om, at hun skulle pille ved hans tissemand. Forurettede sagde det stille og ro-ligt og var ikke nervøs. Forurettede fortalte det til hende 2-3 uger efter de kom til Danmark. Forurettede sagde, at hun ikke kunne lide det. Vidnet gad ikke høre mere om det. Vidnet sagde det til sin mor, og hendes mor sagde det til hendes far, og hun ved ikke, hvad der yderligere skete. Hun fortalte det til sin mor, lige efter Forurettede havde fortalt det til hende. Onklen kom stadigvæk på besøg hos fa-milien, og nogle gange var Forurettede glad, og andre gange ville hun ikke sidde sammen med onklen. Forurettede sagde til hende, at hun ikke havde lyst til at være sammen med onklen. Forurettede var ked af det, der var sket med onklen. Hun tror, at hendes forældre tog en snak med Forurettede om det. Der blev dokumenteret fremskudt børnesamtale afholdt den 16. juni 2021 efter lov om social Service § 155a, stk. 2 med Forurettede. Kriminalforsorgen har i sin udtalelse af 20. september 2021 blandt andet op-lyst følgende: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vil-kår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vil-kår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsæt-tes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfunds-tjeneste lagt vægt på at Tiltalte er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. / side 7 Der er endvidere lagt vægt på at Tiltalte ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Tiltalte oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold, der ligeledes gør ham egnet til afvikling af samfundstjene-ste." Udlændingestyrelsen har i sin udtalelse af 13. september 2021 udtalt, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i 7 år, 7 måneder og 9 dage og har vurderet, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er statsløs palæsti- nenser fra Syrien. Han kom til Danmark i 2015. Han blev gift i 2017 og ven-ter sit først barn med sin kone den Dato 2 2021. Han har, siden han kom til Danmark, arbejdet som frisør og har nu købt sin egen salon på Vej i By 2. Han taler og forstår lidt dansk, men kan ikke skrive dansk. Han har en bror i Danmark og familie i Syrien, Libanon og Frankrig og har ofte kon-takt med familien. Han taler og skriver arabisk. Rettens begrundelse og afgørelse Forurettede, der nu er 14 år gammel, har under DVD- afhøringen for-klaret, at hun var ca. 7 år gammel og boede hos tiltalte på Adresse i By 1, hvor tiltalte udsatte hende for et seksuelt overgreb. Forurettedes forklaring bærer præg af, at hun har svært ved at huske forløbet, og at hun på afgørende punkter ikke har været i stand til detaljeret at forklare, hvorledes overgrebet skulle have fundet sted. Forurettedes forklaring i retten om-kring hændelsesforløbet stemmer heller ikke overens med hendes forklaring afgivet under den fremskudt børnesamtale, der fandt sted en uge inden DVD afhøringen, ligesom den heller ikke stemmer overens med forklaringerne afgi-vet af hendes veninde Vidne 2 og hendes søster Vidne 1, hvis forklaringer heller ikke understøtter, at tiltalte ved den pågældende lejlighed skulle have forsøgt at voldtage Forurettede. Forurettede har endvidere forklaret, at hun et par måneder efter, hvor hendes mor kom til Danmark, fortalte sin mor om episoden, uden at der blev taget skridt til un-dersøge forholdet og anmelde det. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har forsøgt at voldtage Forurettede, som beskrevet i tiltalen. Retten finder dog ikke at kunne afvi-se Forurettedes forklaring om, at tiltalte viste sig nøgen for hende, da hun selv skulle bade, hvilket hun fandt ubehageligt og grænseoverskridende, og at tiltalte derved krænkede hende blufærdighed. Retten finder derfor, at forholdet må anses for omfattet af straffelovens § 232. Tiltalte frifindes som følge heraf for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, men findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens 232. / side 8 Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på, at forholdet er begået overfor et mindreårigt barn i en periode, hvor tiltalte varetog omsor-gen for barnet i forældrenes fravær, og har på den anden side lagt vægt på, at forholdet fandt sted i tidsrummet mellem 2015 og 2017 samt til tiltaltes gode personlige forhold og ustraffede fortid. Da tiltalt er idømt en betinget dom, er der ikke grundlag for at udvise tiltalte. Som følge af sagens udfald har retten ikke fundet grundlag for helt eller del-vist at imødekomme påstanden om erstatning. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN ODENSE 11.afdeling Udskrift af dombogen DO M afsagt den 20. oktober 2021 Rettens nr. 11-7416/2021 Politiets nr. 2300-72304-00007-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1980)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. september 2021. Tilkendegivelse er modta-get den 14. september 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 2, jf. 8 21 - forsøg på voldtægt af barn under 12 år ved én gang på ukendt tidspunkt i tiden mellem november 2015 og februar 2017 på tiltaltes daværende <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have forsøgt at have samleje med sin niece <anonym>Forurettede</anonym> (født d. <anonym>Dato 1</anonym> 2007), idet tiltalte gik i bad med <anonym>Forurettede</anonym> hvorefter han forsøgte at indføre sit lem i hendes vagina, hvilket imidlertid mislykkedes . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1, jf. 8 23, nr. I,jf. 8 22, nr. 6, og 8 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter. Tiltalte har nægtet sig skyldig 0g nedlagt påstand om frifindelse overfor på - standen om udvisning. <anonym>Forurettede</anonym> har i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1 0g stk. 2 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 75.000 kr: med tillæg af renter; jf. erstatningsansvarslovens 8 16. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret;, at han er farbror til <anonym>Forurettede</anonym> Han kom til Danmark sammen med <anonym>Forurettede</anonym> i2014. <anonym>Forurettede</anonym> var på daværende tidspunkt ca. 7 år gammel. Han kom til Danmark, fordi der var krig og uroligheder i det land, de opholdt sig i <anonym>Forurettedes</anonym> far på det tidspunkt i Brasilien. Deres familie boede sammen i samme ejendom; og da der var uroligheder; var de nødt til at forla-de landet. De opholdt sig 1 Syrien; men tog videre til Tyrkiet. Han tog <anonym>Forurettede</anonym> med sig til Danmark fra Tyrkiet og fungerede som hendes far. Han havde et stærkt forhold til hende. Han var på daværende tidspunkt ca. 35 år, 0g <anonym>Forurettedes</anonym> far er hans bror. Han var godt klar over; at <anonym>Forurettede</anonym> var en lille pige; da han tog til Danmark. Da han og <anonym>Forurettede</anonym> kom til Danmark, boede de i starten i Sand-holmlejren i 6 måneder og flyttede herefter den 31. marts 2015 til <anonym>By 1</anonym> på Fyn Den 15.november 2015 flyttede de ind på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> 1 <anonym>Forurettede</anonym> boede hos ham i hele perioden. Det var kun de to, der boede sammen. <anonym>Forurettedes</anonym> moster bor i Danmark; men <anonym>Forurettede</anonym> kom ikke til at bo hos sin moster, fordi han fik en bolig af kommunen, og skolen lå tæt på hans bopæl. Han regnede med, at resten af familien ville komme til Danmark efter tre måneder; og at <anonym>Forurettede</anonym> kun skulle bo hos ham i en kort periode. Han troede egentlig, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle bo hos mosteren; men han fik at vide af kommunen, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle bo hos ham. Da de boede sammen på <anonym>Adresse</anonym> fungerede han både som far 0g no-gen gange også som mor for <anonym>Forurettede</anonym> De legede sammen med legetøj og papir og farver; men lejede ikke kropslige lege, og der var altid afstand imellem dem. Han afviser; at han skulle have bedt <anonym>Forurettede</anonym> lægge sig ovenpå ham; og han har heller ikke hjulpet <anonym>Forurettede</anonym> når hun var i bad. <anonym>Forurettede</anonym> klagede nogen gange til ham over; at hun ikke rigtig kunne vaske sig, 0g han sagde til hende; at det måtte de få ordnet, når hun kom over til sin moster og kunne få et rigtig bad. <anonym>Forurettedes</anonym> moster hjalp med at give <anonym>Forurettede</anonym> et rigtigt bad. Han har aldrig gået ind til <anonym>Forurettede</anonym> mens hun var i bad. <anonym>Forurettede</anonym> tog over til sin moster, når hun skulle i bad, men tog brusebad hos ham alene, når hun havde dyrket sport eller været hos sine veninder: <anonym>Forurettede</anonym> er en pige; og han kunne ikke finde ud af at rede hendes hår og gøre de ting der skal gøres ved en pige, og hun kom derfor i rigtigt bad hos sin moster. Hun gik alene i brusebad hjemme hos ham. Han ved ikke, hvad hun gjorde hos hendes moster, men hun kunne godt selv gå i brusebad. Inden hun gik i bad, gik hun ind på badeværelset og tog selv sit tøj af, hvor der var en kurv til vasketøj . Han har aldrig sagt til <anonym>Forurettede</anonym> at de lavede noget; som hun ikke måtte fortælle til andre. Der er ikke sket noget hos ham; som hun ikke måtte fortælle til andre. Det er underligt; at hun har fortalt, som hun har gjort. Han vil også gerne vide hvorfor; men han kan ikke give nogen for-klaring på det. De har ikke haft nogen konflikter eller uoverensstemmelser med hinanden. <anonym>Forurettede</anonym> bor nu hos sin mor og far, 0g han har besøgt familien jævnligt; før episoden blev anmeldt. Når han var på vej, var <anonym>Forurettede</anonym> glad for hans besøg og ventede på ham og omfavnede ham; når han kom. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår <anonym>Forurettedes</anonym> familie kom til Danmark, men der gik vist to år 0g tre måneder før de kom til Danmark. <anonym>Forurettede</anonym> boede på <anonym>Adresse</anonym> indtil 2017. Efter anmeldelsen til politiet har han ikke længere besøgt <anonym>Forurettedes</anonym> mor 0g far. Han har heller ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> om anmeldelsen eller talt med familien om det. Han blev kontaktet af en bror, der ville undersøge; om det var rig-tigt; 0g stillede mange spørgsmål. Han sagde, at det var noget mærkeligt no- get, som <anonym>Forurettede</anonym> havde fundet på at sige, for det passede ikke. Han vil rigtig gerne vide, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt det, hun har gjort. Foreholdt ekstrakten side 86, afhøringsrapport sigtede, har tiltalte oplyst; at han ikke havde gennemlæst eller underskrevet sin forklaring. Foreholdt ekstrakten side 89 næstsidste afsnit; to sidste linier; har han be - kræftet; at det var rigtigt; at det var meningen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have boet hos mosteren, men det blev aldrig til noget. Han fik at vide af kommunen; at han nu havde fået en bolig til to personer; og det var <anonym>Forurettedes</anonym> fars ønske; at de skul-le bo sammen. Han har fortalt dét til politiet, som han har fortalt her i retten i dag; Hans familie boede i samme hus i Syrien. <anonym>Forurettede</anonym> har en mor og to søsken-de. Han og <anonym>Forurettedes</anonym> familie var flygtet til Tyrkiet fra Syrien; hvor <anonym>Forurettedes</anonym> mor 0g søskende opholdt sig 0g <anonym>Forurettedes</anonym> far var i Brasilien. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der skulle rej-se sammen med ham til Danmark; idet hendes moster boede i Danmark. <anonym>Forurettedes</anonym> storesøster; <anonym>Vidne 1</anonym> var bange, fordi de skulle sejle undervejs på rejsen; og derfor kom hun ikke med. Han fortalte <anonym>Forurettedes</anonym> far, at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke ville med, og at han ville rejse alene til Danmark. Resten af familien skulle så blive i Tyrki-et. <anonym>Forurettedes</anonym> far sagde; at han ville tale med <anonym>Forurettedes</anonym> mor om det og herefter få et svar. Han fik herefter at vide; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle rejse med ham. Han rejste til Danmark med <anonym>Forurettede</anonym> og de forventede at skulle vente 3-6 måneder; indtil <anonym>Forurettedes</anonym> mor og søstre kom til Danmark. Men der kom til at gå 2 år og 3 måneder:. <anonym>Forurettede</anonym> havde i den periode mulighed for at tale i telefon med sin mor og far via Whats App og Skype. Det foregik helt almindeligt; og han fornemmede, at <anonym>Forurettede</anonym> savnede sine søskende mere end sin mor og far. <anonym>Forurettede</anonym> havde kontakt til sin mor og far hver dag; <anonym>Forurettede</anonym> havde sin egen mobiltelefon 0g kontaktede selv familien via Whats App. Han havde ikke nogen konflikter eller uoverens-stemmelser med <anonym>Forurettede</anonym> 1 Sandholmlejren eller i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> kunne godt få ma-reridt om natten og komme ind til ham; men så trøstede han hende og hjalp hende tilbage i sin egen seng, idet hun skulle sove i sin egen seng. De har al-drig ligget i samme seng. Han kunne godt sidde ved hende, indtil hun faldt i søvn, men hun skulle sove i sin egen seng. <anonym>Forurettede</anonym> fik kram og kys på kinden; når hun var ked af det, da hun boede hos ham. Han vil tro, at <anonym>Forurettede</anonym> har set ham en gang nøgen bag en glasdør i badet, men ellers havde de et forhæng. Han har ikke set <anonym>Forurettede</anonym> uden tøj på, kun i morgenkåbe. Efter <anonym>Forurettedes</anonym> mor og far kom til Danmark var <anonym>Forurettede</anonym> stadig glad for at se ham; og han fik kram og knus, også mens mor og far kiggede på. Han kom på besøg hos familien hver dag. Han blev gift 9 måneder efter; at <anonym>Forurettedes</anonym> familie kom til Danmark Ved brylluppet fornemmede han, at <anonym>Forurettede</anonym> reagerede imod hans kone. Når hun så ham sammen med hans kone, ville <anonym>Forurettede</anonym> være helt tæt på ham og talte meget om den tid, de havde været sammen. Han syntes ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> har ændret ad-færd i forhold til ham da hendes familie kom til Danmark. Han har ikke selv set, at hun skulle have skadet sig selv med cigaretter eller skåret i sig. Han synes dog at <anonym>Forurettede</anonym> efterhånden lød meget voksen. Han har indimellem ople- vet; at <anonym>Forurettede</anonym> løj, når der var uoverensstemmelser mellem en klasselærer 0g <anonym>Forurettede</anonym> Han fik på et tidspunkt en sms fra skolen om, at der var problemer på skolen mellem en lærer og <anonym>Forurettede</anonym> hvor hun skulle have tildelt læreren et slag. <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at det var læreren, der var efter hende. Hun har også sagt, at hun var blevet sendt hjem når hun skulle have idræt. hvor det ikke passede. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, som hun har Der blev under hovedforhandlingen for lukkede døre afspillet DVD- afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> foretaget den 23.juni 2021. <anonym>Vidne 2</anonym> oplyste, at hun er 13 år. Hun kender <anonym>Forurettede</anonym> idet de er veninder. De går i parallelklasse. De kan godt fortælle hinanden hemmeligheder; På et tidspunkt betroede <anonym>Forurettede</anonym> sig til hende. Hun husker dog ikke; hvornår. Det er lidt tid siden. Nok for et par måneder siden. <anonym>Forurettede</anonym> fortal-te hende; at hendes onkel havde rørt ved hende og bedt hende om at røre ved ham. Det skulle være sket på et tidspunkt; hvor <anonym>Forurettede</anonym> gik i første klasse. <anonym>Forurettede</anonym> turde ikke fortælle det til andre og troede ikke; at det var så alvorligt. <anonym>Forurettede</anonym> har også fortalt det til en anden af deres veninder; <anonym>Person</anonym> 1; Det skete på et tids-punkt; hvor <anonym>Forurettede</anonym> var ked af det og græd. For ca. en måneds tid siden virkede <anonym>Forurettede</anonym> ked af det, 0g hun ville ikke være sammen med nogen eller give nogen forklaring på, hvorfor hun var ked af det. På et tidspunkt, hvor hun var sam-men med <anonym>Forurettede</anonym> inde på skolens toilettet, så hun; at <anonym>Forurettede</anonym> havde brændt sig selv på låret. Hun spurgte <anonym>Forurettede</anonym> hvad der var sket; 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at det var sket; mens hun voksede sine ben. Hun troede ikke på det og syntes, det så slemt ud, men <anonym>Forurettede</anonym> bad hende om at lade det ligge. På et senere tidspunkt fortalte <anonym>Forurettede</anonym> hende, at hun havde brændt sig på grund af det, der var sket med onk-len, og at hun ikke havde det godt med onklen. De har snakket om det man-ge gange; 0g det fyldte meget hos <anonym>Forurettede</anonym> Hun sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at hun skulle sige det til læreren, der kunne hjælpe hende, men det havde <anonym>Forurettede</anonym> ikke lyst til, idet hun ikke ville gøre sin familie ked af det. Der gik ca. en måneds tid, før <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det til læreren. <anonym>Forurettede</anonym> kom grædende i skole og gik ud på toilettet; 0g hun gik med hende derud. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til hende, at hun ikke kunne gøre no-get; 0g vidnet hentede <anonym>Person 1</anonym> og de blev enige om at hente deres lærer. Det endte med, at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det til deres lærer; <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Vidnet havde en samtale på toilettet; hvor hun så, at der var brændemærker på <anonym>Forurettedes</anonym> ben. De gik herefter ud i gangen og satte sig i en dø-råbning, hvor <anonym>Forurettede</anonym> græd, og de sad og snakkede. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at onklen hav-de hjulpet hende med at gå i bad og rørt ved hende i hendes tissekone med hænderne. <anonym>Forurettede</anonym> skulle også lægge sig ned på en madras; og hendes onkel ville gerne have hende til at røre hans tissemand. Hun ved ikke, om der var tale om samme episode. Foreholdt afhøringsrapport bilag 1.17-1, punkt 19, side 2 nederst er det kor- rekt, at hun har forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt hende, at onklen ville vaske hen-des private dele; 0g at det var <anonym>Forurettedes</anonym> tissekone. Foreholdt side 4, 3. afsnit, havde hun set at <anonym>Forurettede</anonym> cuttede sig <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt til hende, at årsagen til, at hun cuttede sig, var problemer derhjemme. <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt hende, at hun cuttede sig, fordi hendes forældre ville tage hen-des telefon og låse døren til hendes værelse, så hun kun kunne være der. Det havde vist noget at gøre med, at forurettede kom for sent hjem. Der gik nog-le dage, før hun så brændemærkerne hos <anonym>Forurettede</anonym> på toilettet og fik at vide det med onklen. Ved hendes samtale med forurettet om at hun cuttede sig, nævnte <anonym>Forurettede</anonym> ikke noget om det; der var foregået mellem hende og onklen. Det var først nogen tid efter; hvor hun så brændemærkerne på <anonym>Forurettedes</anonym> lår: <anonym>Forurettede</anonym> har ikke fortalt nærmere om episoden end det; vidnet i dag har forklaret. Hun var til stede, da <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det til deres lærer. Det var nogenlunde det sam-me <anonym>Forurettede</anonym> fortalte deres lærer. <anonym>Forurettede</anonym> aldrig fortalt hende, at onklen voldtog hen-de eller forsøgte at trænge ind i hende. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun var lærer på forurettedes skole; og at hun har været klasselærer i 4 år. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde til hende, at der var noget; <anonym>Forurettede</anonym> gerne ville fortælle hende, men at hun ikke måtte sige det videre. Hun fortalte dem; at hun gerne ville hjælpe. men at det var svært, når hun ikke vidste, hvad hun skulle hjælpe med, og at hun også i givet fald var nød til at indberette det. På et tidspunkt kom <anonym>Forurettede</anonym> dog ; tilbage og havde besluttet sig for at fortælle, hvad der var sket. Hun fortalte, at hun i en perio-de var alene med onklen i Danmark, hvor hun havde haft nogle oplevelser; hvor onklen tog tøjet af hende og gik i bad med hende og havde rørt hende nogle steder; som hun ikke brød sig om, og at onklen havde bedt hende om at røre ham nogle steder. Vidnet fortalte; at når hun hørte sådan noget, havde hun pligt til at indberette det. <anonym>Forurettede</anonym> blev hjulpet af veninderne, da hun fortalte det, men vidnet fornemmede ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> var presset af pigerne, men at de blot ønskede at hjælpe hende. <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at hun havde fortalt det til sin mor 0g far, men at de ikke havde gjort noget ved det. <anonym>Forurettede</anonym> var meget berørt over det, der var sket med onklen; og at hun havde fortalt det til sin mor og far. Det var sket for nogen tid siden; men fyldte meget hos hende. <anonym>Forurettede</anonym> græd og var ked af det, da hun fortalte om det. <anonym>Forurettede</anonym> var på det tidspunkt selvskaden-de og havde brændt sig på lårene med en lighter for at få smerten væk. Ople-velsen med onklen havde været meget ubehagelig 0g hun følte sig krænket. <anonym>Forurettede</anonym> afviste, at onklen skulle have voldtaget hende; men at han havde været ganske tæt på, men forklarede ikke nærmere. Det er vidnets fornemmelse; at <anonym>Forurettede</anonym> oplevede det som et voldtægtsforsøg 0g andre gange som berøring. Hun havde ikke grund til at tro, at <anonym>Forurettede</anonym> talte usandt. <anonym>Forurettede</anonym> var meget påvirket og beskrivende; da hun fortalte om situationen. Vidnet forklarede, at seksualun-dervisningen løbende finder sted i skolen; og børnene kender nok mere til sex i dag end tidligere. Seksualundervisningen indgår under trinløse fag når em-net dukker op, og det bliver relevant i 5.-6. klasse, når børnene begynder at gå i bad efter idræt og samtidigt er på vej ind i puberteten. Man havde også i klassen talt om #me too og voldtægt og emnet "top cups' 1 har også været op-pe at vende i 6. klasse. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er storesøster til <anonym>Forurettede</anonym> og er 15 år gammel. Hun er ca. 2 år ældre end <anonym>Forurettede</anonym> Hun tror, at de kom til Danmark 1 slutningen af 2017. Hun kom til Danmark med sin mor 0g søster: <anonym>Forurettede</anonym> var al-lerede i Danmark; 0g <anonym>Forurettede</anonym> flyttede sammen med dem og boede ikke længere hos deres onkel. Ca. 2-3 uger efter; at de kom til Danmark; snakkede hun med <anonym>Forurettede</anonym> om, hvordan det havde været at bo sammen med onklen. <anonym>Forurettede</anonym> sag-de, at det var rigtig godt, men der var noget mere, hun ikke ville fortælle, idet hun ikke turde. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hende dog hvad der var sket, men vidnet husker ikke præcist; hvad <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hende. Det var noget med, at onklen sagde til hende, at hun skulle gå i bad, og at onklen bagefter ville komme ind til hende. Onklen skulle herefter have løftet <anonym>Forurettede</anonym> op mod væggen; og så pille-de han ved hendes private sted, og så gik onklen ud igen. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke mere, eller om onklen puttede noget ind i hendes private sted. Vidnet forkla-rede, at private sted er tissekonen Hun husker ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have sagt noget om, at hun skulle pille ved hans tissemand. <anonym>Forurettede</anonym> sagde det stille og ro-ligt og var ikke nervøs. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det til hende 2-3 uger efter de kom til Danmark. <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at hun ikke kunne lide det. Vidnet gad ikke høre mere om det. Vidnet sagde det til sin mor; og hendes mor sagde det til hendes far, og hun ved ikke hvad der yderligere skete. Hun fortalte det til sin mor; lige efter <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt det til hende. Onklen kom stadigvæk på besøg hos fa-milien; og nogle gange var <anonym>Forurettede</anonym> glad, og andre gange ville hun ikke sidde sammen med onklen. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til hende, at hun ikke havde lyst til at være sammen med onklen. <anonym>Forurettede</anonym> var ked af det, der var sket med onklen. Hun tror; at hendes forældre tog en snak med <anonym>Forurettede</anonym> om det. Der blev dokumenteret fremskudt børnesamtale afholdt den 16. juni 2021 efter lov om social Service 8 155a, stk. 2 med <anonym>Forurettede</anonym> Kriminalforsorgen har i sin udtalelse af 20. september 2021 blandt andet op-lyst følgende: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vil-kår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vil-kår om samfundstjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsæt-tes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfunds-tjeneste lagt vægt på at <anonym>Tiltalte</anonym> er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Der er endvidere lagt vægt på at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. <anonym>Tiltalte</anonym> oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold, der ligeledes gør ham egnet til afvikling af samfundstjene-ste. 1 Udlændingestyrelsen har i sin udtalelse af 13. september 2021 udtalt; at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i 7 år, 7 måneder og 9 dage og har vurderet; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 23, nr: 1,jf. $ 22, nr. 6. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er statsløs palæsti- nenser fra Syrien. Han kom til Danmark i 2015. Han blev gift i 2017 0g ven-ter sit først barn med sin kone den <anonym>Dato 2</anonym> 2021 . Han har, siden han kom til Danmark, arbejdet som frisør og har nu købt sin egen salon på <anonym>Vej</anonym> <anonym>By 2</anonym> Han taler og forstår lidt dansk, men kan ikke skrive dansk. Han har en bror i Danmark og familie i Syrien; Libanon og Frankrig og har ofte kon-takt med familien Han taler og skriver arabisk Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Forurettede</anonym> der nu er 14 år gammel, har under DVD- afhøringen for-klaret; at hun var ca. 7 år gammel og boede hos tiltalte på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor tiltalte udsatte hende for et seksuelt overgreb. <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring bærer præg af, at hun har svært ved at huske forløbet, 0g at hun på afgørende punkter ikke har været i stand til detaljeret at forklare hvorledes overgrebet skulle have fundet sted. <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring i retten om-kring hændelsesforløbet stemmer heller ikke overens med hendes forklaring afgivet under den fremskudt børnesamtale; der fandt sted en uge inden DVD afhøringen; ligesom den heller ikke stemmer overens med forklaringerne afgi-vet af hendes veninde <anonym>Vidne 2</anonym> og hendes søster <anonym>Vidne 1</anonym> hvis forklaringer heller ikke understøtter; at tiltalte ved den pågældende lejlighed skulle have forsøgt at voldtage <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har endvidere forklaret, at hun et par måneder efter, hvor hendes mor kom til Danmarks fortalte sin mor om episoden uden at der blev taget skridt til un-dersøge forholdet og anmelde det. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det ikke godtgjort; at tiltalte har forsøgt at voldtage <anonym>Forurettede</anonym> som beskrevet i tiltalen. Retten finder dog ikke at kunne afvi-se <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring om, at tiltalte viste sig nøgen for hende; da hun selv skulle bade; hvilket hun fandt ubehageligt og grænseoverskridende; 0g at tiltalte derved krænkede hende blufærdighed. Retten finder derfor; at forholdet må anses for omfattet af straffelovens 8 232. Tiltalte frifindes som følge heraf for overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 2, men findes skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 232. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens 232. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 56, stk 1 Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på, at forholdet er begået overfor et mindreårigt barn i en periode, hvor tiltalte varetog omsor-gen for barnet i forældrenes fravær, og har på den anden side lagt vægt på, at forholdet fandt sted i tidsrummet mellem 2015 0g 2017 samt til tiltaltes gode personlige forhold og ustraffede fortid Da tiltalt er idømt en betinget dom; er der ikke grundlag for at udvise tiltalte. Som følge af sagens udfald har retten ikke fundet grundlag for helt eller del-vist at imødekomme påstanden om erstatning. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Statskassen skal efter omstændighederne betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	22,093	25,045
3319	Afgørelse vedrørende henvisning af flere sager til samtidig behandling med et større antal lignende sager ved Østre Landsret som 1. instans	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-12796/2020-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	15892/22	Retspleje og civilproces;		Sagsøger - CI Global Fund; Sagsøger - CI Income Fund; Sagsøger - CIBC Mellon Trust Company; Sagsøger - First Asset European Bank ETF; Sagsøger - First Asset Global Financial Sector ETF; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		32.897.250,00 kr.	/ KØBENHAVNS BYRET RETSBOG Den 26. juni 2020 kl. 11.00 holdt Københavns Byret offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-12857/2020-KBH HC Capital Trust (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12852/2020-KBH Investeringsforeningen Sparinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) / 2 (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12847/2020-KBH Kapitalforeningen Sparinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12834/2020-KBH Lokal Puljeinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12829/2020-KBH Skagen AS (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Niels Grove Jensen) / 3 mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12827/2020-KBH Sparinvest S.A. (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12821/2020-KBH Sparinvest SICAV (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12922/2020-KBH / 4 First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Morningstar International Value Index ETF (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12924/2020-KBH State Street Global Advisors Trust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors Trust Company Global Managed Common Trust Funds (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12925/2020-KBH State Street Global Advisors Trust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors Trust Company Investment Funds for Tax Exempt Retirement Plans (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod / 5 Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12928/2020-KBH State Street Global Advisors Trust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors Trust Company World Index Common Trust Funds (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12806/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Sentry International Equity Income Private Trust (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12814/2020-KBH / 6 CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Balanced Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12818/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Equity Plus KBSH Institutional (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12838/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for the Sentry Global Monthly Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S / 7 (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12863/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Global Dividend Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12871/2020-KBH State Street Total Return V.I.S. Fund, a series of the State Street Variable Insurance Series Funds, Inc. (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12873/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the International Equity Growth Pool / 8 (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12881/2020-KBH State Street Global Advisors Trust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street MSCI ACWI Ex-USA Index Non-Lending Daily Trust (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12883/2020-KBH Northern Trust Fiduciary Services (Ireland) Limited for and on behalf of State Street GRU World ex Euro Index Equity Fund (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) / 9 og Sag BS-12888/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Global Income & Growth (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12891/2020-KBH Anden partsrepræsentant 1, Anden partsrepræsentant 2, Anden partsrepræsentant 3, Anden partsrepræsentant 4, Anden partsrepræsentant 5, Anden partsrepræsentant 6, Anden partsrepræsentant 7, Anden partsrepræsentant 8, Anden partsrepræsentant 9, and Anden partsrepræsentant 10 acting in their capacity as trustees for and on behalf of SSGA Funds (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Peter Christian Kierkegaard) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12892/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the CI Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) / 10 (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12894/2020-KBH Mercer Non-U.S. Core Equity Fund, a series of Mercer Funds (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12896/2020-KBH CI Investments Inc., acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the CI Global Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og / 11 Sag BS-12898/2020-KBH Anden partsrepræsentant 11, Anden partsrepræsentant 12, Anden partsrepræsentant 13, Anden partsrepræsentant 14, Anden partsrepræsentant 15, Anden partsrepræsentant 16, and Anden partsrepræsentant 10 acting in their capacity as trustees for and on behalf of SPDR Index Shares Funds (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12900/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci Europe Low Risk Weighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12903/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Global Financial Sector ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) / 12 mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12905/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset European Bank ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12906/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci International Low Risk Weighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12908/2020-KBH / 13 CI Investments Inc., acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Skylon Growth & Income Trust (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12911/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci World Low Risk Weighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12913/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Balanced KBSH Institutional (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod / 14 Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12916/2020-KBH CIBC Mellon Trust Company, acting solely in its capacity as trustee of the WindWise MSCI EAFE Index NL Fund for Exempt Organizations, and not in its personal capacity (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Peter Christian Kierkegaard) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12915/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Income & Growth Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12918/2020-KBH / 15 CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Sentry Global Growth and Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) og Sag BS-12920/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Dividend Fund (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) og Sag BS-12796/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Select Canadian Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) / 16 (advokat Henriette Gernaa) Sagsøgte har anmodet om, at sagerne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvises til Østre Landsret som 1. instans og har til støtte for anmodningen anført: ”… 1 Sagerne skal henvises til Østre Landsret, og fristen for svarskrift skal udsættes på spørgsmålet om henvisning. Stævningerne i de 38 sager støttes på samme faktum og anbringender som i de 228 sager (BS- 11284/2019-KBH Accident Compensation Corporation m.fl.), som retten ved kendelse af 9. december 2019 henviste til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Det samme gør sig gældende for de ni sager, der blev anlagt den 24. januar 2020, og som Banken i overensstemmelse med henvisningskendelsen har anmodet retten om at henvise til landsretten. Banken gør gældende, at betingelserne for henvisning til landsretten ligeledes er opfyldte i relation til de 38 sager. Banken anmoder derfor retten om at henvise Sagerne til landsretten og udsætte fristen for svarskrift, indtil der er truffet afgørelse om henvisning. Sagsøgerne har anført, at henvisning bør afvente landsrettens afgørelse af, hvorvidt de henviste 228 sager fremmes til behandling for landsretten. Sagsøgernes foreslåede fremgangsmåde er uhensigtsmæssigt og uegnet. Sager, der er baseret på identisk faktum og enslydende anbringender, bør ikke versere ved forskellige instanser på samme tid. Det vil efter Bankens op-fattelse være mest hensigtsmæssigt at henvise Sagerne til landsretten, der herefter kan træffe afgørelse om den fortsatte behandling af samtlige (nu 279) sager i sagskomplekset. Sagsøgernes forslag er desuden uforenligt med rettens henvisningskendelse af 9. december 2019, hvor samtlige verserende sager blev henvist. Det ændrede således ikke på rettens vurdering, at der i løbet af oktober 2019 blev anlagt yderligere 64 sager om samme problemstilling. …” Sagsøgerne har vedrørende spørgsmålet om henvisning anført følgende i stævningen: ”… Nærværende sag og 37 tilsvarende sager anlægges ved en stævning, som er ligelydende med stævningerne i 241 andre sager anlagt af institutionelle investorer mod Danske Bank A/S den 15. marts 2019, den 16.-18. oktober 2019, den 25. oktober 2019 samt den 24. ja-nuar 2020. 228 af disse sager er henvist til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226, stk. 1. De øvrige sager behandles fortsat af Københavns Byret. De 38 sager, som nu anlægges rummer på tilsvarende måde som de tidligere anlagte 241 sager nogle principielle problemstillinger. Sagsøger ønsker behandlingen af denne sag tilrettelagt under hensyntagen til behandlingen af de øvrige sager og anmoder om, at sagens behandling i første række afventer Østre Landsrets stillingtagen til, om henvisning af alle 241 sager kan tiltrædes af landsretten. …” / 17 Der blev afsagt Kendelse: Ved kendelse af 9. december 2019 henviste retten 228 sager anlagt mod Danske Bank til Østre Landsret. Det fremgår af kendelsen, at søgsmålene vedrører ” spørgsmålet om, hvorvidt aktionærer, som har købt aktier i et børsnoteret selskab, har krav på kompensation for efterfølgende kursudsving på aktion på bekostning af blandt andet andre aktionærer som følge af påståede overtrædelser af offentlig reguleringslovgivning og børsretlige forpligtelser, og uanset om køberen har afhændet sine aktier eller ej.” Sagerne vedrører således samme problemstilling som nærværende sager. Østre Landsret har ved retsbog af 20. maj 2020 besluttet, at de 228 sager skal behandles ved landsretten. Af retsbogen fremgår videre, at der skal afholdes et forberedende retsmøde, bl.a. med henblik på eventuelt at udvælge prøvesager. Det fremgår af retsplejelovens § 226, at henvisning til landsretten i kan ske, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Som fastslået ved rettens kendelse af 9. december 2019, og godkendt af Østre Landsret 20. maj 2020, er de pågældende sager af principiel karakter. Henset til det store antal sager, der på nuværende tidspunkt verserer ved Østre Landsret, finder retten imidlertid ikke, at denne sag, der i det væsentligste vedrører samme problemstilling, kan antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. På denne baggrund sættes sagen i bero indtil Østre Landsret træffer afgørelse i de sager, der er godkendt til skulle føres for landsretten som 1. instans. Det bemærkes dog, at retten på et senere stadie i de henviste sagers forløb, er indstillet på – efter anmodning – på ny at tage stilling til, om der blandt nærværende sager skulle være særlige principielle problemstillinger, der kan medføre henvisning. Derfor bestemmes: Anmodningen om henvisning til Østre Landsret afvises. Sagerne BS-12857/2020-KBH, BS-12852/2020-KBH, BS-12847/2020-KBH, BS-12834/2020-KBH, BS-12829/2020-KBH, BS-12827/2020-KBH, / 18 BS-12821/2020-KBH, BS-12922/2020-KBH, BS-12924/2020-KBH, BS- 12925/2020-KBH, BS-12928/2020-KBH, BS-12806/2020-KBH, BS- 12814/2020-KBH, BS-12818/2020-KBH, BS-12838/2020-KBH, BS- 12863/2020-KBH, BS-12871/2020-KBH, BS-12873/2020-KBH, BS- 12881/2020-KBH, BS-12883/2020-KBH, BS-12888/2020-KBH, BS- 12891/2020-KBH, BS-12892/2020-KBH, BS-12894/2020-KBH, BS- 12896/2020-KBH, BS-12898/2020-KBH, BS-12900/2020-KBH, BS- 12903/2020-KBH, BS-12905/2020-KBH, BS-12906/2020-KBH, BS- 12908/2020-KBH, BS-12911/2020-KBH, BS-12913/2020-KBH, BS- 12916/2020-KBH, BS-12915/2020-KBH, BS-12918/2020-KBH, BS- 12920/2020-KBH, BS-12796/2020-KBH sættes i bero på Østre Landsrets afgørelse af eventuelle prøvesager eller sagskompleks. Sagerne blev udsat.	KØBENHAVNS BYRET RETSBOG Den 26.juni 2020 kl. 11.00 holdt Københavns Byret offentligt retsmøde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-12857/2020-KBH HC Capital Trust (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) 0g Sag BS-12852/2020-KBH Investeringsforeningen Sparinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) /2 (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12847/2020-KBH Kapitalforeningen Sparinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12834/2020-KBH Lokal Puljeinvest (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12829/2020-KBH Skagen AS (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Niels Grove Jensen ) /3 mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12827/2020-KBH Sparinvest S.A. (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12821/2020-KBH Sparinvest SICA V (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12922/2020-KBH /4 First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Morningstar International V alue Index ETF (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12924/2020-KBH State Street Global Advisors T rust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors T rust Company Global Managed Common T rust Funds (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12925/2020-KBH State Street Global Advisors T rust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors T rust Company Investment Funds for T ax Exempt Retirement Plans (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod /5 Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12928/2020-KBH State Street Global Advisors T rust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street Global Advisors T rust Company W orld Index Common T rust Funds (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12806/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Sentry International Equity Income Private T rust (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12814/2020-KBH /6 CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Balanced Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12818/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Equity Plus KBSH Institutional (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12838/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for the Sentry Global Monthly Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S /7 (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12863/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Global Dividend Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12871/2020-KBH State Street T otal Return V .I.S. Fund, a series of the State Street V ariable Insurance Series Funds, Inc. (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12873/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the International Equity Growth Pool /8 (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12881/2020-KBH State Street Global Advisors T rust Company acting in its capacity as trustee for and on behalf of the State Street MSCI ACWI Ex-USA Index Non-Lending Daily T rust (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12883/2020-KBH Northern T rust Fiduciary Services (Ireland) Limited for and on behalf of State Street GRU W orld ex Euro Index Equity Fund (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) 0g Sag BS-12888/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Global Income & Growth (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Lotte Calundann Noer) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) (advokat Henriette Gernaa) 0g Sag BS-12891/2020-KBH <anonym>Anden partsrepræsentant 1</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 2</anonym> <anonym>Anden</anonym> <anonym>partsrepræsentant 3</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 4</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 5</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 6</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 7</anonym> <anonym>Anden</anonym> <anonym>partsrepræsentant 8</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 9</anonym> and <anonym>Anden partsrepræsentant</anonym> <anonym>10</anonym> acting in their capacity as trustees for and on behalf of SSGA Funds (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Niels Grove Jensen) (advokat Peter Christian Kierkegaard) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) 0g Sag BS-12892/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the CI Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard) /10 (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12894/2020-KBH Mercer Non-U.S. Core Equity Fund, a series of Mercer Funds (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12896/2020-KBH CI Investments Inc. , acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the CI Global Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og 11 Sag BS-12898/2020-KBH <anonym>Anden partsrepræsentant 11</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 12</anonym> <anonym>Anden</anonym> <anonym>partsrepræsentant 13</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 14</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant</anonym> <anonym>15</anonym> <anonym>Anden partsrepræsentant 16</anonym> and <anonym>Anden partsrepræsentant 10</anonym> acting in their capacity as trustees for and on behalf of SPDR Index Shares Funds (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) 0g Sag BS-12900/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci Europe Low Risk Weighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) 0g Sag BS-12903/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Global Financial Sector ETF (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) /12 mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12905/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset European Bank ETF (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12906/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci International Low Risk Weighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12908/2020-KBH /13 CI Investments Inc. , acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Skylon Growth & Income T rust (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-1291 1/2020-KBH First Asset Investment Management Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the First Asset Msci W orld Low Risk W eighted ETF (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12913/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Canadian Balanced KBSH Institutional (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod /14 Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12916/2020-KBH CIBC Mellon T rust Company , acting solely in its capacity as trustee of the WindW ise MSCI EAFE Index NL Fund for Exempt Or ganizations , and not in its personal capacity (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12915/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Income & Growth Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12918/2020-KBH /15 CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Sentry Global Growth and Income Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) (advokat Henriette Gernaa ) og Sag BS-12920/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Dividend Fund (advokat Lotte Calundann Noer ) (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) mod Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa ) (advokat Jacob Skude Rasmussen ) og Sag BS-12796/2020-KBH CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on behalf of the Signature Select Canadian Fund (advokat Peter Christian Kierkegaard ) (advokat Niels Grove Jensen ) (advokat Lotte Calundann Noer ) mod Danske Bank A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen ) /16 (advokat Henriette Gernaa ) Sagsøgte har anmodet om, at sagerne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvises til Østre Landsret som 1. instans og har til støtte for anmodningen anført: ”… 1 Sagerne skal henvises til Østre Landsret, og fristen for svarskrift skal udsættes på spør gsmålet om henvisning. Stævningerne i de 38 sager støttes på samme faktum og anbringender som i de 228 sager (BS- 11284/2019-KBH Accident Compensation Corporation m.fl.), som retten ved kendelse af 9. december 2019 henviste til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Det samme gør sig gældende for de ni sager , der blev anlagt den 24. januar 2020, og som Banken i overensstemmelse med henvisningskendelsen har anmodet retten om at henvise til landsretten. Banken gør gældende, at betingelserne for henvisning til landsretten ligeledes er opfyldte i relation til de 38 sager . Banken anmoder derfor retten om at henvise Sagerne til landsretten og udsætte fristen for svarskrift, indtil der er truf fet afgørelse om henvisning. Sagsøgerne har anført, at henvisning bør afvente landsrettens afgørelse af, hvorvidt de henviste 228 sager fremmes til behandling for landsretten. Sagsøgernes foreslåede fremgangsmåde er uhensigtsmæssigt og uegnet. Sager , der er baseret på identisk faktum og enslydende anbringender , bør ikke versere ved forskellige instanser på samme tid. Det vil efter Bankens op-fattelse være mest hensigtsmæssigt at henvise Sagerne til landsretten, der herefter kan træf fe afgørelse om den fortsatte behandling af samtlige (nu 279) sager i sagskomplekset. Sagsøgernes forslag er desuden uforenligt med rettens henvisningskendelse af 9. december 2019, hvor samtlige verserende sager blev henvist. Det ændrede således ikke på rettens vurdering, at der i løbet af oktober 2019 blev anlagt yderligere 64 sager om samme problemstilling. …” Sagsøgerne har vedrørende spør gsmålet om henvisning anført følgende i stævningen: ”… Nærværende sag og 37 tilsvarende sager anlægges ved en stævning, som er ligelydende med stævningerne i 241 andre sager anlagt af institutionelle investorer mod Danske Bank A/S den 15. marts 2019, den 16.-18. oktober 2019, den 25. oktober 2019 samt den 24. ja-nuar 2020. 228 af disse sager er henvist til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226, stk. 1. De øvrige sager behandles fortsat af Københavns Byret. De 38 sager , som nu anlægges rummer på tilsvarende måde som de tidligere anlagte 241 sager nogle principielle problemstillinger . Sagsøger ønsker behandlingen af denne sag tilrettelagt under hensyntagen til behandlingen af de øvrige sager og anmoder om, at sagens behandling i første række afventer Østre Landsrets stillingtagen til, om henvisning af alle 241 sager kan tiltrædes af landsretten. …” /17 Der blev afsagt Kendelse: Ved kendelse af 9. december 2019 henviste retten 228 sager anlagt mod Danske Bank til Østre Landsret. Det fremgår af kendelsen, at søgsmålene vedrører ” spørgsmålet om, hvorvidt aktionær er, som har købt aktier i et børsnoter et selskab, har krav på kompensation for efterfølgende kursudsving på aktion på bekostning af blandt andet andr e aktionær er som følge af påståede overtrædelser af offentlig r eguleringslovgivning og børsr etlige forpligtelser , og uanset om køber en har afhændet sine aktier eller ej.” Sagerne vedrører således samme problemstilling som nærværende sager . Østre Landsret har ved retsbog af 20. maj 2020 besluttet, at de 228 sager skal behandles ved landsretten. Af retsbogen fremgår videre, at der skal afholdes et forberedende retsmøde, bl.a. med henblik på eventuelt at udvælge prøvesager . Det fremgår af retsplejelovens § 226, at henvisning til landsretten i kan ske, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Som fastslået ved rettens kendelse af 9. december 2019, og godkendt af Østre Landsret 20. maj 2020, er de pågældende sager af principiel karakter . Henset til det store antal sager , der på nuværende tidspunkt verserer ved Østre Landsret, finder retten imidlertid ikke, at denne sag, der i det væsentligste vedrører samme problemstilling, kan antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. På denne baggrund sættes sagen i bero indtil Østre Landsret træf fer afgørelse i de sager , der er godkendt til skulle føres for landsretten som 1. instans. Det bemærkes dog, at retten på et senere stadie i de henviste sagers forløb, er indstillet på – efter anmodning – på ny at tage stilling til, om der blandt nærværende sager skulle være særlige principielle problemstillinger , der kan medføre henvisning. Derfor bestemmes : Anmodningen om henvisning til Østre Landsret afvises. Sagerne BS-12857/2020-KBH, BS-12852/2020-KBH, BS-12847/2020-KBH, BS-12834/2020-KBH, BS-12829/2020-KBH, BS-12827/2020-KBH, /18 BS-12821/2020-KBH, BS-12922/2020-KBH, BS-12924/2020-KBH, BS- 12925/2020-KBH, BS-12928/2020-KBH, BS-12806/2020-KBH, BS- 12814/2020-KBH, BS-12818/2020-KBH, BS-12838/2020-KBH, BS- 12863/2020-KBH, BS-12871/2020-KBH, BS-12873/2020-KBH, BS- 12881/2020-KBH, BS-12883/2020-KBH, BS-12888/2020-KBH, BS- 12891/2020-KBH, BS-12892/2020-KBH, BS-12894/2020-KBH, BS- 12896/2020-KBH, BS-12898/2020-KBH, BS-12900/2020-KBH, BS- 12903/2020-KBH, BS-12905/2020-KBH, BS-12906/2020-KBH, BS- 12908/2020-KBH, BS-1291 1/2020-KBH, BS-12913/2020-KBH, BS- 12916/2020-KBH, BS-12915/2020-KBH, BS-12918/2020-KBH, BS- 12920/2020-KBH, BS-12796/2020-KBH sættes i bero på Østre Landsrets afgørelse af eventuelle prøvesager eller sagskompleks. Sagerne blev udsat.	18,458	18,838
3320	Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling	Hjemvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-32504/2022-OLR	Gruppesøgsmål	2. instans	1477/23	Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces; Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Indkærede - Vurderingsstyrelsen; Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Louise Lindekilde Engberg; Dommer - Michael Kistrup; Advokat - Anders Ørgaard; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		50.000.000,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 2. november 2022 Sag BS-32504/2022-OLR (14. afdeling) Grupperepræsentant (foreslået grupperepræsentant) (advokat Anders Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Steffen Sværke og advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og Louise Lindekilde Engberg (kst.) har deltaget i sagens behandling. Indledning Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje-lovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt. Sagen angår, om Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) er erstatningsansvarlig over for nogle købere af projektsalgsejendomme for deres påberåbte tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsop- stillingerne for ejendommene, i en situation hvor SKAT over for ejendomsmæg- leren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Sagsfremstilling En række personer har købt henholdsvis rækkehuse og gårdhavehuse på Gade 1, Gade 2, Gade 3 og Gade 4 i Bydel, København. Købe- / 2 ne skete som køb af projektsalgsejendomme, som var udbudt gennem ejen- domsmæglerfirmaet Living Homes A/S. I brev af 7. juli 2006 fra SKAT til Dansk Ejendomsmæglerforening bekræftede SKAT, at man ville være foreningens medlemmer behjælpelig med vurdering af projektsalgsejendomme, idet det samtidig fremgik, at de oplyste værdier var vejledende og ikke bindende for SKAT. Living Homes A/S havde til brug for udarbejdelsen af salgsopstillingerne på de pågældende projektsalgsejendomme indhentet en udtalelse fra SKAT omkring det forventede grundlag for fastsættelse af ejendoms- og grundværdi for ejen- dommene. Det daværende SKAT havde i den forbindelse den 5. september 2013 over for Living Homes A/S oplyst bl.a. nogle normtal for henholdsvis ejerlejlig- heder og rækkehuse, samt en skønnet kvadratmeterpris med en bebyggelses- procent på 60 til brug for ansættelse af grundværdien. Den 19. november 2013 blev oplyst en konkret samlet grundværdi i 2011-niveau for 15 ejerlejligheder. Det var i begge tilfælde anført fra SKATs side, at de oplyste tal ikke var binden-de for SKAT. Living Homes A/S henvendte sig på ny til SKAT den 8. januar 2014 angående beregning af grundværdien for nogle rækkehuse, idet man forespurgte, om grundværdien kunne beregnes på grundlag af den foreløbige vurdering, som man havde modtaget vedrørende ejerlejlighederne. Forespørgslen blev besvaret bekræftende ved mail af 10. januar 2014, idet SKAT dog anførte, at Living Ho- mes A/S skulle være opmærksom på bebyggelsesprocenten i forhold til ejen- domsmæglerens oplysninger om størrelsen på grund og af bygningen. Herefter rettede Living Homes A/S på ny henvendelse til SKAT vedrørende bebyggelsesprocenten den 15. januar 2014. Det fremgår efter det oplyste af SKATs sagssystem, at SKAT i den forbindelse havde en mundtlig dialog med ejendomsmægleren, hvor det blev oplyst, at SKAT ikke kunne oplyse nærmere om priserne i Område, da man var ved at indhente materiale om byggeriet m.v. Det blev aftalt, at Living Homes A/S skulle vende tilbage efter en måned. SKAT har efter det oplyste ikke registreret yderligere dialog med ejendoms-mægleren om sagen. Ejendommene blev ifølge svarskriftet herefter erhvervet som projektsalg i løbet af 2014 og 2015, mens endeligt skøde blev tinglyst på ejendommene i 2016. SKAT's grundværdivurdering fandt sted pr. 1. oktober 2016 og var for alle ejendommenes vedkommende ifølge stævningen ca. 4-5 gange højere end den estimerede grundværdi, der var fremgået af salgsopstillingerne. SKATs fastsættelse af bl.a. grundværdien for ejendommene blev af grundejerne via Skatteankenævnet sendt til omvurdering i Landsskatteretten. Landsskatte- / 3 retten traf afgørelse i sagerne den 26. marts 2019. Ved afgørelserne blev vurde- ringerne, herunder grundværdierne, nedsat, men dog ikke til værdierne i salgs- opstillingen. I landsskatterettens kendelse af 26. marts 2019 i en af sagerne, j. nr. 17-0988396, som vedrører ejendommen beliggende Gade 2 1, Bydel, anføres bl.a. følgende i rettens begrundelse: ”Mails fra SKAT til ejendomsmægleren Living Homes Repræsentanten gør i indsigelsen af den 17. december 2018 gældende, at vurderingen af de påklagede ejendomme skal fastsættes i overens- stemmelse med 2 mails fra SKAT, til ejendomsmægleren Living Homes, den 5. september 2013 og den 19. november 2013. Repræsentanten fin- der, at de anførte mails er forhåndstilkendegivelser, der er bindende for SKAT. Repræsentanten lægger til grund, at forhåndstilkendegivelsen fra SKAT af 5. september 2013— som forespurgt af mægler vedrørende “normtal” — omhandler prissætning for den omberegnede grundværdi med basisår 2001. Desuden lægges til grund, at forhåndstilkendegivel-sen af 19. november 2013 omhandler prissætning for grundværdien. Anvendelse af 2001 som basisår ved fastsættelsen af grundskatteloftet for den påklagede ejendom ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 ville være i åbenbar modstrid med vurderingslovens § 33, stk. 16. Allerede af den grund kan SKATs mail af 5. september 2013 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning om, at 2001 skal anvendes som basisår. Der henvises til Højesterets dom af 7. februar 2017 (SKM2017.286.HR). SKATs mail af 19. november 2013 omhandler grundværdien for 15 ejer- lejligheder og således ikke den påklagede ejendom. Allerede af den grund kan SKATs mail af 19. november 2013 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning omkring vurderingen af den påklagede grund. Repræsentanten gør i indsigelsen af den 4. februar 2019 gældende, at ejendomsmægleren Living Homes salgsopstilling er baseret på den vej- ledende udtalelse fra SKAT. Repræsentanten henviser til, at SKAT an- giver følgende i mailen af den 5. september 2013: “Til ansættelse af grundværdier skønnes der at kunne anvendes en m2 pris på kr. 1.700 med en bebyggelsesprocent på 60.” Repræsentanten har vedlagt en salgsopstilling for Gade 4 133 (nu Gade 2 9). Salgsopstillingen er dateret den 2. august 2014. Ifølge salgsopstillingen udgør grundarealet 131 m2. Det fremgår endvidere af / 4 salgsopstillingens ejendomsoplysninger, at grundværdien pr. 1. oktober 2014 udgør 621.152 kr., og at grundskatteloftet udgør 621.152 kr. Ved beregning af grundværdien på baggrund af mailens oplysning om en m2- pris på 1.700 kr. og en bebyggelsesprocent på 60 % kan grundvær-dien umiddelbart opgøres til (131 m2 x 60 % = 78,60 x 1.700 kr.) 133.620 kr. Retten finder derfor ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem SKATs mail og grundværdien i salgsopstillingen vedrørende Gade 2 9. Det fremgår af mailen fra SKAT af den 5. september 2013, at den drejer sig om Matrikel nr., Område, København, og at denne ejendom ikke er vurderet på tidspunktet for fremsendelse af mailen. Mailens adressat er ejendomsmægleren Living Homes. Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at klageren har modtaget en klar, entydig og specifik tilkendegivelse som klageren har disponeret efter. Desuden bemærker retten, at det udtrykkeligt fremgår af mailen, at der er tale om et skøn, og at mailen ikke er bindende for SKAT. Af ovennævnte grunde finder retten, at SKATs mails af den 5. septem-ber 2013 og den 19. november 2013 ikke er bindende for Skatteforvalt- ningen.” Ejendomskøberne klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand over Landsskatterettens afgørelser. Folketinget Ombudsmand indledte på den bag- grund i 2019 af egen drift en undersøgelse af Vurderingsstyrelsens (tidligere SKATs) sagsbehandling i forbindelse med vejledende udtalelser om grundvær-dier mv. for projektsalgsejendomme. Han indhentede i den forbindelse bl.a. materiale vedrørende nogle konkrete udtalelser fra 2013 og 2015 vedrørende henholdsvis projektet i Gade 2 i Bydel samt et projekt i Gade 5 i Bydel. Folketingets Ombudsmand fremkom herefter den 1. april 2020 med en udtalelse (FOB 2020- 18) vedrørende den generelle sagsbehandling. Af udtalel-sens resumé fremgår bl.a.: ”De vejledende udtalelser indeholdt en vurdering rettet specifikt mod et bestemt sagsforhold, og vurderingen bestod i præcise skriftligt vide- regivne tal. Vurderingen svarede til en traditionel administrativ sag. SKAT vidste desuden, at den videregivne vurdering skulle danne grundlag for et salgsmateriale og for, at private borgere kunne træffe dispositioner af vidtrækkende økonomisk betydning for dem. På den baggrund burde SKAT efter ombudsmandens opfattelse have noteret i sagerne, hvilke oplysninger der var indhentet til brug for vur- deringen, f.eks. fra andre sager eller fra registre over f.eks. pri- / 5 ser/normtal for de grundværdiområder, der måtte anses for sammen- lignelige. Når dette ikke var sket, var det vanskeligt at forstå, hvordan og med hvilke overvejelser skattemyndighederne var kommet frem til de oplyste normtal, og dermed at dokumentere og kontrollere, om f.eks. kravene til en tilstrækkelig sagsoplysning var iagttaget i sagerne. Efter ombudsmandens opfattelse levede sagsbehandlingen i forbindelse med de vejledende udtalelser ikke op til de retlige krav, som kan stilles til sådanne udtalelser. Da der var sket en udvikling af sagsbehandlingen i forbindelse med af- givelsen af vejledende udtalelser, således at Vurderingsstyrelsen nu sik- rer en bedre dokumentation for grundlaget for de vejledende udtalel-ser, foretog ombudsmanden sig imidlertid ikke mere.” Folketingets Ombudsmand afviste den 1. april 2020 videre at igangsætte en nærmere undersøgelse af de konkrete afgørelser fra landsskatteretten, som grundejerne havde klaget over. Af Folketingets Ombudsmands afgørelse i j.nr. 19/02380 fremgår i den forbindelse bl.a.: ”For så vidt angår den anden problemstilling vedrørende betydningen af SKATs mails af 5. september 2013 og 19. november 2013 bemærker jeg følgende: For at en person kan stifte ret på en forvaltningsmyndigheds udtalelser, således at myndigheden derved bliver forpligtet til at træffe afgørelser over for personen i overensstemmelse med myndighedens tidligere ud- talelse, kræves det – uden for området for egentlig lovreguleret for- håndsbesked – bl.a., at myndighedens udtalelse er lovlig, og at den er afgivet uden noget forbehold i relation til et konkret sagsforhold. … På grundlag af denne praksis mener jeg ikke, at der er udsigt til, at jeg vil kunne kritisere Landsskatterettens vurdering af, at SKATs mails til ejendomsmægleren af 5. september 2013 og 19. november 2013 ikke er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til de senere udmeldinger om grundværdi m.v. Jeg har herved lagt vægt på de samme forhold som Landsskatteretten, herunder at SKAT flere gange tydeligt anførte i mailkorrespondancen, at tallene var vejledende og ikke bindende for SKAT. Jeg har også tillagt det vægt, at der ikke var en direkte sammenhæng mellem de tal, der fremgik af mailkorrespondancen, og ejendomsmæg- / 6 lerens angivelse af grundværdien i salgsopstillingerne, samt at SKATs vejledende udtalelser havde karakter af normtal, der var tiltænkt ejen- domsudviklere og ejendomsmæglere til brug for videre bearbejdelse i forbindelse med udarbejdelse af salgsopstillinger mv. i projektfasen for de pågældende ejendomme. SKATs udtalelser havde således ikke karakter af ejendomsvurderinger for de enkelte ejendomme. De var af samme grund ikke rettet til de en-kelte ejere som en tilkendegivelse over for disse om, hvordan SKAT vil-le behandle ejendommene i fremtidige ansættelser. Jeg mener heller ikke, at der er udsigt til, at jeg vil kunne kritisere det, som Landskatteretten har anført om basisår med henvisning til den nævnte Højesteretsdom, SKM 2017.286 H, hvor Højesteret fastslog, at grundværdien ved frastykning ansættes i det samme basisår, som gæl-der for den ejendom, som grundstykket er udstykket fra, og at anven-delsen af 2001 som basisår i en sådan situation ville være i direkte mod-strid med bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 18.” Sagen er af Københavns Byret henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, ved kendelse af 31. august 2022. Af byrettens præmisser vedrørende henvisningsspørgsmålet fremgår: ”Som anført af parterne drejer sagen sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttel-se af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Retten lægger efter parternes oplysninger til grund, at der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggen-de, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Retten finder på den anførte baggrund, at spørgsmålet er af principiel karakter og har gene-rel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for henvisning til Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er derfor opfyldt.” Parternes påstande og anbringender i hovedsagen Sagsøgeren har i processkrift af 24. juni 2022 nedlagt følgende påstand: ”Sagsøgte tilpligtes at anerkende erstatningspligt over for købere af rækkehuse og gårdhavehuse beliggende Gade 1 6A-6G, Gade 2 1-11, Gade 3 10, 12, 14, 16, 18, Gade 4 133, 135, 137, 139, 141, 143 Bydel, der købte som led i projektsalg og / 7 a. som har tilmeldt sig gruppesøgsmålet inden for den frist som retten fastsætter, og b. som godtgør at have betalt en merpris og/eller lidt et tab, som følge af grundværdien på den pågældende ejendom blev fastsat højere, end det fremgik af salgsopstillingen, som baserede sig på Skats vejledende ud- talelser af 5. september 2013, 19. november 2013 og 10. januar 2014, subsidiært et andet beløb fastsat af retten” . Sagsøgeren har til støtte for påstanden overordnet gjort gældende, at SKAT har handlet ansvarspådragende, og at Vurderingsstyrelsen dermed er erstatnings- ansvarlig for det beløb, som grundejerne har betalt for meget for ejendommene. SKAT har handlet culpøst ved ikke at give en udtalelse, som lever op til de ret-lige krav, som kan stilles til sådanne udtalelser. Selvom SKAT har taget forbe-hold for, at den vejledende udtalelse ikke skulle være bindende for SKAT, må det anses for culpøst at begå en så grov fejlvurdering af grundværdien. SKATs vejledende udtalelse ligger langt ud over, hvad der må anses for at være en ri-melig skønsmargin. Til illustration heraf kan der bl.a. henvises til forarbejderne til ejendomsvurderingslovens § 11, hvor man fremhæver 20 % som en relevant usikkerhedsmargin. SKAT har i denne sag foretaget vurderinger, som har været langt højere end de vurderinger, som var angivet i den forudgående udtalelse. Der er tale om en direkte forkert vurdering, som Vurderingsstyrelsen er ansvar-lige for. En myndighed kan ikke tage forbehold for, at myndigheden handler decideret retsligt ukorrekt og dermed ulovligt, hvilket Ombudsmanden har konkluderet er tilfældet. Det forstærker yderligere den culpøse handling, at SKAT har været vidende om, at vurderingen skulle bruges til en salgsopstilling, som skulle udleveres til helt almindelige borgere. Grundejerne har disponeret i tillid til udtalelsen, og det kan ikke med nogen rimelighed antages, at SKAT kan komme med en udtalelse, som er behæftet med så væsentligt et fejlskøn. Eftersom SKAT ikke har ført notat over sagen, herunder notat for hvordan SKAT kom frem til de oplyste grundværdier, må det komme Vurderingsstyrel-sen til last, at de ikke kan dokumentere grundlaget for det udøvede skøn. Det er selvsagt ikke ansvarspådragende for Vurderingsstyrelsen ikke at have ført notat over sagen, men det gøres gældende, at dette vender bevisbyrden, således at det er Vurderingsstyrelsen, der har bevisbyrden for, at man ikke har handlet ansvarspådragende. Sagsøgte har frafaldet en tidligere nedlagt afvisningspåstand og har påstået frifindelse. Til støtte for frifindelsespåstanden er overordnet gjort gældende, at ejernes eventuelle krav er imod sælgeren, der har opnået en berigelse svarende til, hvad køberen eventuelt har givet for meget for ejendommen. Køber har vi- / 8 dere ikke en værnet interesse, da den offentlige ejendomsvurdering ikke tjener til det formål, at en køber har et retskrav på, at vurderingen på tidspunktet for købet ikke kan ændres, herunder hvor vurderingen er alt for lav i forhold til markedsprisen, uanset om højere vurderinger og ejendomsskatter kan ”forrin-ge” værdien af køberens ejendom. En køber kan videre ikke påberåbe sig en foreløbig vurdering om normtal, når SKAT udtrykkeligt har oplyst, at den fore-løbige vurdering ikke er bindende. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at Vurderings-styrelsen har handlet ansvarspådragende i forhold til ejerne af de 29 ejendom-me, og ejerne har ikke opfyldt deres undersøgelsespligt inden købet. Det be-mærkes, at den påberåbte udtalelse fra Ombudsmanden om, at sagsbehandlin-gen ikke har levet op til de retlige krav, alene angår selve sagsbehandlingen. Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning Sagsøger har anmodet om, at sagen henvises til behandling ved landsretten i 1. instans og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at Civilstyrelsen har be- vilget fri proces i medfør af retsplejelovens § 329, hvorefter der kan meddeles en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Det er principielt, om Vurderingsstyrelsen skal kunne afgive en vejledende ud- talelse og blot indsætte et forbehold for dens bindende karakter for herefter at være undtaget fra ethvert ansvar. Dette gælder særligt, (i) når udtalelsen er særdeles fejlbehæftet, (ii) det måtte have stået Vurderingsstyrelsen klart, at ud-talelsen ville blive konkret anvendt over for en række borgere, samt (iii) at Vur-deringsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan udtale sig om værdien. Derudover relaterer spørgsmålet sig ikke alene til denne sag, men også til frem-tidige sager, hvor Vurderingsstyrelsen bliver forespurgt om en vejledende udta-lelse i forbindelse med et projektsalg, og derudover omkring offentlige myn-digheders ansvar ved vejledende udtalelser. Sagsøgte har tilsluttet sig anmodningen og har endvidere anført navnlig, at sa-gen drejer sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplys-ninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når udtalelsen samtidig beror på et skøn. Dette spørgsmål er principielt, idet der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Vurderingsstyrelsen har videre afgivet et betydeligt antal udtalelser til ejen- domsmæglere vedrørende projektbyggerier, og sagen kan derfor få væsentlig vidererækkende betydning. / 9 Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel- serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej- elovens § 226, stk. 1, er opfyldt. Sagens hovedspørgsmål er, om Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) er erstat- ningsansvarlig over for de sagsøgere, der måtte tilslutte sig gruppesøgsmålet, for det af dem påberåbte tab som følge af, at SKAT i 2013 og 2014 afgav vejle-dende udtalelser til en ejendomsmægler til brug for fastsættelse af en skønnet grundværdi i salgsopstillingen for projektsalgsejendomme, som gruppemed-lemmerne hver især købte. Efter en samlet vurdering af sagen finder landsretten på det foreliggende grundlag, at sagen ikke indebærer en principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde, således at den bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. /	ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 2. november 2022 Sag BS-32504/2022-OLR (14. afdeling) <anonym>Grupperepræsentant</anonym> (foreslået grupperepræsentant) (advokat Anders Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Steffen Sværke 0g advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og Louise Lindekilde Engberg (kst. har deltaget i sagens behandling. Indledning Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje-lovens 8 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt. Sagen angår; om Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) er erstatningsansvarlig over for nogle købere af projektsalgsejendomme for deres påberåbte tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsop- stillingerne for ejendommene, i en situation hvor SKAT over for ejendomsmæg- leren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Sagsfremstilling En række personer har købt henholdsvis rækkehuse 0g gårdhavehuse på <anonym>Gade 1</anonym> <anonym>Gade 2</anonym> <anonym>Gade 3</anonym> 0g <anonym>Gade 4</anonym> 1 <anonym>Bydel</anonym> København. Købe- 2 ne skete som køb af projektsalgsejendomme; som var udbudt gennem ejen- domsmæglerfirmaet Living Homes A/S. I brev af 7.juli 2006 fra SKAT til Dansk Ejendomsmæglerforening bekræftede SKAT, at man ville være foreningens medlemmer behjælpelig med vurdering af projektsalgsejendomme; idet det samtidig fremgik; at de oplyste værdier var vejledende 0g ikke bindende for SKAI. Living Homes A/S havde til brug for udarbejdelsen af salgsopstillingerne på de pågældende projektsalgsejendomme indhentet en udtalelse fra SKAT omkring det forventede grundlag for fastsættelse af ejendoms- og grundværdi for ejen - dommene. Det daværende SKAT havde i den forbindelse den 5. september 2013 over for Living Homes A/S oplyst bl.a. nogle normtal for henholdsvis ejerlejlig - heder og rækkehuse, samt en skønnet kvadratmeterpris med en bebyggelses - procent på 60 til brug for ansættelse af grundværdien: Den 19.november 2013 blev oplyst en konkret samlet grundværdi i 2011-niveau for 15 ejerlejligheder Det var i begge tilfælde anført fra SKATs side, at de oplyste tal ikke var binden-de for SKAT. Living Homes A/S henvendte sig på ny til SKAT den 8. januar 2014 angående beregning af grundværdien for nogle rækkehuse, idet man forespurgte; om grundværdien kunne beregnes på grundlag af den foreløbige vurdering; som man havde modtaget vedrørende ejerlejlighederne. Forespørgslen blev besvaret bekræftende ved mail af 10.januar 2014, idet SKAT dog anførte; at Living Ho- mes A/S skulle være opmærksom på bebyggelsesprocenten i forhold til ejen- domsmæglerens oplysninger om størrelsen på grund og af bygningen. Herefter rettede Living Homes A/S på ny henvendelse til SKAT vedrørende bebyggelsesprocenten den 15.januar 2014. Det fremgår efter det oplyste af SKATs sagssystem; at SKAT i den forbindelse havde en mundtlig dialog med ejendomsmægleren; hvor det blev oplyst, at SKAT ikke kunne oplyse nærmere om priserne i <anonym>Område</anonym> da man var ved at indhente materiale om byggeriet m.v Det blev aftalt; at Living Homes A/S skulle vende tilbage efter en måned. SKAT har efter det oplyste ikke registreret yderligere dialog med ejendoms-mægleren om sagen. Ejendommene blev ifølge svarskriftet herefter erhvervet som projektsalg i løbet af 2014 0g 2015, mens endeligt skøde blev tinglyst på ejendommene i 2016. SKAT's grundværdivurdering fandt sted pr. 1. oktober 2016 og var for alle ejendommenes vedkommende ifølge stævningen ca. 4-5 gange højere end den estimerede grundværdi, der var fremgået af salgsopstillingerne. SKAIs fastsættelse af bl.a: grundværdien for ejendommene blev af grundejerne via Skatteankenævnet sendt til omvurdering i Landsskatteretten. Landsskatte - 3 retten traf afgørelse i sagerne den 26. marts 2019. Ved afgørelserne blev vurde - ringerne, herunder grundværdierne, nedsat, men dog ikke til værdierne i salgs - opstillingen. I landsskatterettens kendelse af 26. marts 2019 i en af sagerne, j. nr: 17-0988396, som vedrører ejendommen beliggende <anonym>Gade 2</anonym> 1, <anonym>Bydel</anonym> anføres bL.a. følgende i rettens begrundelse: "Mails fra SKAT til ejendomsmægleren Living Homes Repræsentanten gør i indsigelsen af den 17. december 2018 gældende, at vurderingen af de påklagede ejendomme skal fastsættes i overens - stemmelse med 2 mails fra SKAT, til ejendomsmægleren Living Homes, den 5. september 2013 og den 19.november 2013. Repræsentanten fin- der; at de anførte mails er forhåndstilkendegivelser; der er bindende for SKAT. Repræsentanten lægger til grund, at forhåndstilkendegivelsen fra SKAT af 5 september 2013 som forespurgt af mægler vedrørende 'normtal? omhandler prissætning for den omberegnede grundværdi med basisår 2001. Desuden lægges til grund, at forhåndstilkendegivel-sen af 19. november 2013 omhandler prissætning for grundværdien. Anvendelse af 2001 som basisår ved fastsættelsen af grundskatteloftet for den påklagede ejendom ved vurderingen pr. 1.oktober 2016 ville være i åbenbar modstrid med vurderingslovens 8 33, stk. 16. Allerede af den grund kan SKATs mail af 5. september 2013 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning om, at 2001 skal anvendes som basisår; Der henvises til Højesterets dom af 7. februar 2017 (SKM2O17.286.HR). SKAIs mail af 19. november 2013 omhandler grundværdien for 15 ejer - lejligheder og således ikke den påklagede ejendom. Allerede af den grund kan SKATs mail af 19. november 2013 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning omkring vurderingen af den påklagede grund. Repræsentanten gør i indsigelsen af den 4. februar 2019 gældende; at ejendomsmægleren Living Homes salgsopstilling er baseret på den vej- ledende udtalelse fra SKAT. Repræsentanten henviser til, at SKAT an- giver følgende i mailen af den 5. september 2013: <Til ansættelse af grundværdier skønnes der at kunne anvendes en m2 pris på kr: 1.700 med en bebyggelsesprocent på 60. 99 Repræsentanten har vedlagt en salgsopstilling for <anonym>Gade 4</anonym> 133 (nu <anonym>Gade 2</anonym> 9). Salgsopstillingen er dateret den 2. august 2014. Ifølge salgsopstillingen udgør grundarealet 131 m2. Det fremgår endvidere af salgsopstillingens ejendomsoplysninger; at grundværdien pr:. 1. oktober 2014 udgør 621.152 kr., 0g at grundskatteloftet udgør 621.152 kr. Ved beregning af grundværdien på baggrund af mailens oplysning om en m2- pris på 1.700 kr: og en bebyggelsesprocent på 60 % kan grundvær-dien umiddelbart opgøres til (131 m2 x 60 % = 78,60 x 1.700 kr:) 133.620 kr: Retten finder derfor ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem SKATs mail 0g grundværdien i salgsopstillingen vedrørende <anonym>Gade 2</anonym> 9 Det fremgår af mailen fra SKAT af den 5. september 2013, at den drejer sig om <anonym>Matrikel nr.</anonym> <anonym>Område</anonym> København; 0g at denne ejendom ikke er vurderet på tidspunktet for fremsendelse af mailen. Mailens adressat er ejendomsmægleren Living Homes. Efter en samlet vurdering finder retten ikke; at klageren har modtaget en klar; entydig 0g specifik tilkendegivelse som klageren har disponeret efter. Desuden bemærker retten; at det udtrykkeligt fremgår af mailen; at der er tale om et skøn; 0g at mailen ikke er bindende for SKAT. Af ovennævnte grunde finder retten; at SKATs mails af den 5. septem-ber 2013 og den 19. november 2013 ikke er bindende for Skatteforvalt- ningen: 99 Ejendomskøberne klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand over Landsskatterettens afgørelser. Folketinget Ombudsmand indledte på den bag- grund i 2019 af egen drift en undersøgelse af Vurderingsstyrelsens (tidligere SKATs) sagsbehandling i forbindelse med vejledende udtalelser om grundvær-dier mv. for projektsalgsejendomme. Han indhentede i den forbindelse bL.a. materiale vedrørende nogle konkrete udtalelser fra 2013 og 2015 vedrørende henholdsvis projektet i <anonym>Gade 2</anonym> <anonym>Bydel</anonym> samt et projekt i <anonym>Gade 5</anonym> 1 <anonym>Bydel</anonym> Folketingets Ombudsmand fremkom herefter den 1. april 2020 med en udtalelse (FOB 2020- 18) vedrørende den generelle sagsbehandling. Af udtalel-sens resumé fremgår bl.a. "De vejledende udtalelser indeholdt en vurdering rettet specifikt mod et bestemt sagsforhold, 0g vurderingen bestod i præcise skriftligt vide - regivne tal. Vurderingen svarede til en traditionel administrativ sag. SKAT vidste desuden; at den videregivne vurdering skulle danne grundlag for et salgsmateriale 0g for; at private borgere kunne træffe dispositioner af vidtrækkende økonomisk betydning for dem. På den baggrund burde SKAT efter ombudsmandens opfattelse have noteret i sagerne, hvilke oplysninger der var indhentet til brug for vur- deringen; feks. fra andre sager eller fra registre over feks. pri - /5 ser/normtal for de grundværdiområder , der måtte anses for sammen- lignelige. Når dette ikke var sket, var det vanskeligt at forstå, hvordan og med hvilke overvejelser skattemyndighederne var kommet frem til de oplyste normtal, og dermed at dokumentere og kontrollere, om f.eks. kravene til en tilstrækkelig sagsoplysning var iagttaget i sagerne. Efter ombudsmandens opfattelse levede sagsbehandlingen i forbindelse med de vejledende udtalelser ikke op til de retlige krav , som kan stilles til sådanne udtalelser . Da der var sket en udvikling af sagsbehandlingen i forbindelse med af- givelsen af vejledende udtalelser , således at Vurderingsstyrelsen nu sik- rer en bedre dokumentation for grundlaget for de vejledende udtalel-ser , foretog ombudsmanden sig imidlertid ikke mere.” Folketingets Ombudsmand afviste den 1. april 2020 videre at igangsætte en nærmere undersøgelse af de konkrete afgørelser fra landsskatteretten, som grundejerne havde klaget over . Af Folketingets Ombudsmands afgørelse i j.nr . 19/02380 fremgår i den forbindelse bl.a.: ”For så vidt angår den anden problemstilling vedrørende betydningen af SKA Ts mails af 5. september 2013 og 19. november 2013 bemærker jeg følgende: For at en person kan stifte ret på en forvaltningsmyndigheds udtalelser , således at myndigheden derved bliver forpligtet til at træf fe afgørelser over for personen i overensstemmelse med myndighedens tidligere ud- talelse, kræves det – uden for området for egentlig lovreguleret for - håndsbesked – bl.a., at myndighedens udtalelse er lovlig, og at den er afgivet uden noget forbehold i relation til et konkret sagsforhold. … På grundlag af denne praksis mener jeg ikke, at der er udsigt til, at jeg vil kunne kritisere Landsskatterettens vurdering af, at SKA Ts mails til ejendomsmægleren af 5. september 2013 og 19. november 2013 ikke er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til de senere udmeldinger om grundværdi m.v . Jeg har herved lagt vægt på de samme forhold som Landsskatteretten, herunder at SKA T flere gange tydeligt anførte i mailkorrespondancen, at tallene var vejledende og ikke bindende for SKA T. Jeg har også tillagt det vægt, at der ikke var en direkte sammenhæng mellem de tal, der fremgik af mailkorrespondancen, og ejendomsmæg- lerens angivelse af grundværdien i salgsopstillingerne; samt at SKATs vejledende udtalelser havde karakter af normtal, der var tiltænkt ejen- domsudviklere 0g ejendomsmæglere til brug for videre bearbejdelse i forbindelse med udarbejdelse af salgsopstillinger mv. i projektfasen for de pågældende ejendomme. SKATs udtalelser havde således ikke karakter af ejendomsvurderinger for de enkelte ejendomme. De var af samme grund ikke rettet til de en-kelte ejere som en tilkendegivelse over for disse om, hvordan SKAT vil-le behandle ejendommene i fremtidige ansættelser; Jeg mener heller ikke; at der er udsigt til, at jeg vil kunne kritisere det, som Landskatteretten har anført om basisår med henvisning til den nævnte Højesteretsdom; SKM 2017.286 H, hvor Højesteret fastslog, at grundværdien ved frastykning ansættes i det samme basisår; som gæl-der for den ejendom; som grundstykket er udstykket fra og at anven-delsen af 2001 som basisår i en sådan situation ville være i direkte mod-strid med bestemmelsen i vurderingslovens $ 33, stk. 18. 99 Sagen er af Københavns Byret henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens $ 226, stk. 1, ved kendelse af 31. august 2022. Af byrettens præmisser vedrørende henvisningsspørgsmålet fremgår: "Som anført af parterne drejer sagen sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse; herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttel-se af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Retten lægger efter parternes oplysninger til grund, at der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggen-de, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse; der er baseret på et skøn. Retten finder på den anførte baggrund; at spørgsmålet er af principiel karakter og har gene-rel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for henvisning til Østre Landsret efter retsplejelovens $ 226, stk. 1, er derfor opfyldt: 99 Parternes påstande og anbringender i hovedsagen Sagsøgeren har i processkrift af 24.juni 2022 nedlagt følgende påstand: "Sagsøgte tilpligtes at anerkende erstatningspligt over for købere af rækkehuse og gårdhavehuse beliggende <anonym>Gade 1</anonym> 6A-6G, <anonym>Gade 2</anonym> 1-11, <anonym>Gade 3</anonym> 10, 12, 14, 16, 18, <anonym>Gade 4</anonym> 133,135,137,139, 141, 143 <anonym>Bydel</anonym> der købte som led i projektsalg 0g /7 a. som har tilmeldt sig gruppesøgsmålet inden for den frist som retten fastsætter , og b. som godtgør at have betalt en merpris og/eller lidt et tab, som følge af grundværdien på den pågældende ejendom blev fastsat højere, end det fremgik af salgsopstillingen, som baserede sig på Skats vejledende ud- talelser af 5. september 2013, 19. november 2013 og 10. januar 2014, subsidiært et andet beløb fastsat af retten” . Sagsøgeren har til støtte for påstanden overordnet gjort gældende, at SKA T har handlet ansvarspådragende, og at Vurderingsstyrelsen dermed er erstatnings- ansvarlig for det beløb, som grundejerne har betalt for meget for ejendommene. SKA T har handlet culpøst ved ikke at give en udtalelse, som lever op til de ret-lige krav, som kan stilles til sådanne udtalelser . Selvom SKA T har taget forbe-hold for , at den vejledende udtalelse ikke skulle være bindende for SKA T, må det anses for culpøst at begå en så grov fejlvurdering af grundværdien. SKA Ts vejledende udtalelse ligger langt ud over , hvad der må anses for at være en ri-melig skønsmar gin. T il illustration heraf kan der bl.a. henvises til forarbejderne til ejendomsvurderingslovens § 1 1, hvor man fremhæver 20 % som en relevant usikkerhedsmar gin. SKA T har i denne sag foretaget vurderinger , som har været langt højere end de vurderinger , som var angivet i den forudgående udtalelse. Der er tale om en direkte forkert vurdering, som Vurderingsstyrelsen er ansvar -lige for . En myndighed kan ikke tage forbehold for , at myndigheden handler decideret retsligt ukorrekt og dermed ulovligt, hvilket Ombudsmanden har konkluderet er tilfældet. Det forstærker yderligere den culpøse handling, at SKA T har været vidende om, at vurderingen skulle bruges til en salgsopstilling, som skulle udleveres til helt almindelige bor gere. Grundejerne har disponeret i tillid til udtalelsen, og det kan ikke med nogen rimelighed antages, at SKA T kan komme med en udtalelse, som er behæftet med så væsentligt et fejlskøn. Eftersom SKA T ikke har ført notat over sagen, herunder notat for hvordan SKA T kom frem til de oplyste grundværdier , må det komme V urderingsstyrel-sen til last, at de ikke kan dokumentere grundlaget for det udøvede skøn. Det er selvsagt ikke ansvarspådragende for Vurderingsstyrelsen ikke at have ført notat over sagen, men det gøres gældende, at dette vender bevisbyrden, således at det er Vurderingsstyrelsen , der har bevisbyrden for , at man ikke har handlet ansvarspådragende. Sagsøgte har frafaldet en tidligere nedlagt afvisningspåstand og har påstået frifindelse. T il støtte for frifindelsespåstanden er overordnet gjort gældende, at ejernes eventuelle krav er imod sælgeren, der har opnået en berigelse svarende til, hvad køberen eventuelt har givet for meget for ejendommen. Køber har vi- /8 dere ikke en værnet interesse, da den of fentlige ejendomsvurdering ikke tjener til det formål, at en køber har et retskrav på, at vurderingen på tidspunktet for købet ikke kan ændres, herunder hvor vurderingen er alt for lav i forhold til markedsprisen, uanset om højere vurderinger og ejendomsskatter kan ”forrin-ge” værdien af køberens ejendom. En køber kan videre ikke påberåbe sig en foreløbig vurdering om normtal, når SKA T udtrykkeligt har oplyst, at den fore-løbige vurdering ikke er bindende. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at Vurderings-styrelsen har handlet ansvarspådragende i forhold til ejerne af de 29 ejendom-me, og ejerne har ikke opfyldt deres undersøgelsespligt inden købet. Det be-mærkes, at den påberåbte udtalelse fra Ombudsmanden om, at sagsbehandlin-gen ikke har levet op til de retlige krav , alene angår selve sagsbehandlingen. Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning Sagsøger har anmodet om, at sagen henvises til behandling ved landsretten i 1. instans og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at Civilstyrelsen har be- vilget fri proces i medfør af retsplejelovens § 329, hvorefter der kan meddeles en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager , som er af principiel karakter eller af almindelig of fentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Det er principielt, om Vurderingsstyrelsen skal kunne afgive en vejledende ud- talelse og blot indsætte et forbehold for dens bindende karakter for herefter at være undtaget fra ethvert ansvar . Dette gælder særligt, (i) når udtalelsen er særdeles fejlbehæftet, (ii) det måtte have stået Vurderingsstyrelsen klart, at ud-talelsen ville blive konkret anvendt over for en række bor gere, samt (iii) at Vur-deringsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan udtale sig om værdien. Derudover relaterer spørgsmålet sig ikke alene til denne sag, men også til frem-tidige sager , hvor Vurderingsstyrelsen bliver forespur gt om en vejledende udta-lelse i forbindelse med et projektsalg, og derudover omkring of fentlige myn-digheders ansvar ved vejledende udtalelser . Sagsøgte har tilsluttet sig anmodningen og har endvidere anført navnlig, at sa-gen drejer sig om of fentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplys-ninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når udtalelsen samtidig beror på et skøn. Dette spør gsmål er principielt, idet der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Vurderingsstyrelsen har videre afgivet et betydeligt antal udtalelser til ejen- domsmæglere vedrørende projektbyggerier , og sagen kan derfor få væsentlig vidererækkende betydning. /9 Landsr ettens begrundelse og r esultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel- serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej- elovens § 226, stk. 1, er opfyldt. Sagens hovedspør gsmål er , om Vurderingsstyrelsen (tidligere SKA T) er erstat- ningsansvarlig over for de sagsøgere, der måtte tilslutte sig gruppesøgsmålet, for det af dem påberåbte tab som følge af, at SKA T i 2013 og 2014 afgav vejle-dende udtalelser til en ejendomsmægler til brug for fastsættelse af en skønnet grundværdi i salgsopstillingen for projektsalgsejendomme, som gruppemed-lemmerne hver især købte. Efter en samlet vurdering af sagen finder landsretten på det foreliggende grundlag, at sagen ikke indebærer en principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde, således at den bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. /	20,156	20,545
3321	Sag om regresbetaling for en erstatning udbetalt i henhold til offererstatningsloven	Appelleret	Civilsag	Retten i Herning	BS-38557/2020-HER	Almindelig civil sag	1. instans	1677/23	Arbejdsskade; Forsikring;		Sagsøger - Sydøstjyllands Politi; Advokat - Kim Stensgård; Advokat - Sebastian Christopher Wilk;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I HERNING DOM afsagt den 29. juni 2021 Sag BS-38557/2020-HER Sydøstjyllands Politi (advokat Sebastian Christopher Wilk) mod Sagsøgte 1 (advokat Kim Stensgård) og Sagsøgte 2 (advokat Kim Stensgård) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2. oktober 2020. Sydøstjyllands Politi har fremsat krav om regresbetaling mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, for en er-statning udbetalt i henhold til offererstatningsloven. Sagsøgeren, Sydøstjyllands Politi, har fremsat følgende påstand: 1. Sagsøgte 1 tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 92.813,51 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 74.825,00 fra den 2. novem-ber 2020. / 2 Påstanden svarer til det beløb, som forurettede har fået udbetalt i erstatning for svie og smerte og til dækning af advokatomkostninger. Påstanden fremkommer således: - Svie og smerte, jf. erstatningslovens § 3 kr. 74.825,00 - Udgifter til advokatbistand kr. 9.000,00 - Renter i henhold til erstatningsansvarslovens § 16 kr. 8.988,51 I alt kr. 92.813,51 2. Sagsøgte 2 tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 7.500,- med til-læg af sædvanlig procesrente fra 2. november 2020. Sagsøgte 1, har fremsat påstand om frifindelse. Sagsøgte 2, har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Sagsøgte 1 som elev på en skole var in-volveret i en episode med en lærer, Person 1, den 19. maj 2014. Der blev den 21. maj 2014 sendt en underretning til Kommunes Familieafde-ling i anledning af episoden. Underretningen er sendt af skolens afdelingsleder. Af underretningen fremgår blandt andet: ”… Fremsendes iflg. aftale med rådgiver. Samtale via akuttelefonen i forbindelse med hændelse på Skole 1 mandag d. 19.05.14, hvor samtalen modtages som en underretning. Nedenstående beskriver hændelsesforløbet med elev Sagsøgte 1 (Fødselsdatoog skal samtidig udtrykke en stor bekymring for Sagsøgte 1's generelle trivsel. Sagsøgte 1 går i specialklassen på Skole 1. Han startede sit sko-leforløb på skolen i normalklasse men blev i løbet af de første skoleår visi-teret til specialklasserækken pga. generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasserne er nu under udfasning og Sagsøgte 1 er tilknyttet en 5.kl i ca. 12 ugentlige lekt. Resten af sin undervisning modtager han i special- klassens udskolingsklasse sammen med 15 andre elever. Mandag ved 13.00-tiden modtager jeg et opkald fra lærer Person 1, som fortæller, at hun har brug for hjælp, idet en af eleverne - Sagsøgte 1 - er gået amok og har slået begge lærere og en klassekam-merat. De befinder sig i nærheden af Netto i By 1 og tør ikke gå hjem, da de frygter stenkast og andre ubehageligheder fra Sagsøgte 1. / 3 Jeg henter gruppen ved at køre frem og tilbage til skolen 3 gange. Alle er meget påvirkede af episoden. Nogle af børnene græder. Efter at have sendt eleverne hjem fortæller de to lærere flg.: Efter frokostpausen skal klassen på bytur, og man spørger Sagsøgte 1, om han vil deltage, da han er netop i gang med anden aktivitet. Han vil gerne deltage, men starter turen med at holde skolens hoveddør for de øvrige elever, så de ikke kan komme ud og efterfølgende klapre truende med et låg til en container På turen ned i byen driller Sagsøgte 1 Person 2 - en kammerat i klassen - han kalder ham Navn - en anden kammerat driller han med at hendes storebror er død. Lærerne forsøger forgæves at guide samværet og skabe en god stemning men på et tidspunkt vurderer de, at det ikke lykkes. Person 1 beder Sagsøgte 1 følge med hende tilbage til skolen, hvilket han nægter. Hun tager da bestemt om hans ryg, hvilket medfører at Sagsøgte 1 griber fat i hendes hår og hiver hende ned på knæ, så hun slår hul på bukser og knæ. Herefter tildeles hun adskillige knytnæveslag i mave og på arme samt slag med kæp/pind. Da den anden lærer, som er gået i forvejen med de øvrige elever, når til undsætning uddeles han et knytnæveslag på kæben og kradses og slås med en pind Sagsøgte 1 har samlet op på vejen. Ligeledes truer Sagsøgte 1 læ-reren med at en rocker nok skal komme og banke ham. Sagsøgte 1 gemmer sig herefter og klassen bevæger sig hjem mod skolen, hvor Sagsøgte 1 kommer frem fra buskadset og overfalder Person 2 som tildeles slag af pind i hoved og på hånd. Efterfølgende kaster Sagsøgte 1 med knytnævestore murbrokker, hvilket gør gruppen meget utryg og bange. Nogle af eleverne græder. Person 1 ringer så efter hjælp på sko-len Sagsøgte 1 formodes at være på vej hjem. På skolen er skolens sikkerhedsudvalg tilfældigvis på vej rundt på skolen. De oplever at Sagsøgte 1 kaster med sten på legepladsen, før han forlader skolen. Jeg finder det meget bekymrende, at Sagsøgte 1 udviser en så voldsom ad- færd. Adfærden er selvfølgelig ikke tilstedelig på skolen og udelukker Sagsøgte 1 fra det samvær og den accept, vi tænker han så desperat søger. Der har gennem skoleåret været en tiltagende udvikling i Sagsøgte 1's brug af vold og grimt sprog – 5. kl. har han slået en pige for at holde døren for ham og personalet omkring ham beskriver en dreng som ikke vil lytte til og har svært ved at forstå sin andel i konflikter. / 4 Sagsøgte 1 er på tomandshånd med en voksen ofte en sød og fornuftig dreng at tale med. Sagsøgte 1 har for tiden samtaler med psykolog Person 3 dels pga manglende trivsel samt pga testning. …” Af Erstatningsnævnets afgørelse af 4. oktober 2017 fremgår, at Person 1 blev tilkendt halv erstatning med følgende begrundelse: ” … Nævnet har besluttet, at Deres klients godtgørelse samt den eventuelle yderligere erstatning eller godtgørelse, som Deres klient fremover måtte blive tilkendt, skal nedsættes med ½. Nævnet har lagt vægt på, at der er forløbet ca. l år fra hændelsen og til, at Deres klient blev sygemeldt, samt at det fremgår af Deres klients lægejour- nal, at hun sygemeldte sig grundet stress. Nævnet har endvidere lagt vægt på journalblad fra Arbejdsmedicinsk am- bulatorium, hvor det af notat af 1 2-0 1 -2 0 1 6 fremgår, at Deres klient ef-ter tilskadekomsten den 1 9-05-201 4 oplevede at være bange for at blive udsat for chikane af elevens far, samt at det blev vurderet, at der var tale om en uspecificeret angsttilstand oven i PTSD-tilstanden. Nævnet har en-deligt lagt vægt på, at det fremgår af Deres klients lægejournal, at hun pri-mo oktober skulle starte i virksomhedspraktik på sin egen arbejdsplads, at Deres klient i skema af 16-10-2015 til Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at hun påbegyndte praktik på egen arbejdsplads fra uge 44 igangsat af Job-centeret, samt at Deres klient den 07-06-2016 til Læge har oplyst, at hun den 01-01-2016 gled over i delvis raskmel-ding. …” Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af februar 2018 fremgår i be- grundelsen for at vurdere episoden som en arbejdsskade blandt andet: ” … Vi vurderer, at skaden i form af posttraumatisk belastningsreaktion er forårsaget af, at du i forbindelse med dit arbejde blev udsat for et voldeligt overfald begået af en cirka 13-årig dreng. Drengen angreb dig med en stor tung kæp og slog dig på arme og krop. Han hev dig i håret og du blev væltet omkuld og derefter sparket. Til sidst hentede drengen fire store sten, der var på størrelse med brosten. Du undgik at blive ramt af stenene. Din mandlige kollega, som var med, turde ikke afværge angrebet, hvilket du blev chokeret over. Du var efter hele oplevelsen forslået, oprevet og urolig. / 5 Derfor anerkender vi din posttraumatiske belastningsreaktion som en arbejdsskade. …” Erstatningsnævnet har den 19. maj 2019 truffet ny afgørelse i sagen, hvoraf blandt andet fremgår: ” … Nævnet har den 08-12-2017 modtaget en e-mail fra dig, hvorved du har anført, at du ikke er enig i nævnets beslutning om at nedsætte din klients erstatning med 1/2 som følge af skadeskonkurrerende årsager. I den for- bindelse har du redegjort for hændelsesforløbet og henvist til statusattest af 16-11-2017 og speciallægeerklæring af 08-06-2016 fra Læge. Nævnet har endvidere den 27-02-2018 modtaget Arbejdsmarkedets Er- hvervssikrings afgørelse af 27-02-2018, hvoraf det fremgår, at Arbejdsmar- kedets Erhvervssikring har fastsat din klients varige men til 15 %. Nævnet har desuden modtaget Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 16- 04-2018, hvoraf det fremgår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat din klients tab af erhvervsevne til 30 %. Næ v net har herefter besluttet ikke at nedsætte din klients erstatning med 1/2. …” Af lægeerklæring af 26. juni 2019 fra egen læge fremgår, at Person 1 har været sygemeldt fra maj 2015 til 1. august 2016. Sydøstjyllands Politi har den 2. oktober 2020 truffet afgørelse i medfør af offe- rerstatningsloven om, at kræve erstatningen godtgjort af Sagsøgte 1. Sagsøgte 1 har forklaret, at han gik på Skole 1 i By 1 i 2014. Han var nok 12 år. Han er 19 år i dag. Han kan godt huske episoden. Han gik en tur sammen med klassen. Han blev uvenner med Person 1, og så tog hun rundt om ham bagfra. Han tog fat i hendes arm for at komme fri. Han ved ikke, hvorfor hun gjorde det. Han tror, at han gik lidt i chok. Der havde nok væ-ret nogle uoverensstemmelser forinden. Han husker det ikke helt. Han reagere-de ved tage fat i hendes arm for at komme fri. Han så ikke mere til, om der ske-te noget med hende. Han gik ind på skolen igen. Han så ikke, at hun skulle væ-re faldet. Han gik bare derfra. / 6 Han har ikke slået med en kæp. Han havde ikke nogen pind eller kæp. Det pas-ser ikke, at han har sparket hende. Han husker ikke, at han skulle have kastet med sten. Han tror ikke, at han har kastet noget, men han ved det ikke. Det pas-ser ikke, at han har slået hende med knytnæveslag. Der skete ikke noget på skolen bagefter. Han tog hjem, da skoledagen var ved at slutte, og så kom han næste dag, som han plejede. Person 1 var læ-rer på skolen, men hun var ikke hans faste lærer. Han tror, at hun var med på turen, fordi der ikke var andre lærere. Han ved ikke, om hun kom på skolen i ti-den derefter. Han går på Skole 2 i By 2. Han er på køkkenlinjen. Han ved ikke, hvad det hedder. Han får kontanthjælp, tror han. Han tror, at han skal være på Skole 2 i 3 år. Han er i gang med første år. Han ved ikke, hvad han kommer til at tjene, når han er færdig. Han tror ikke, at han har en forsikring, der kan hjælpe ham med at betale så stort et beløb. Parternes synspunkter Sydøstjyllands Politi har i påstandsdokument af 29. marts 2021 gjort følgende synspunkter gældende: ”… Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Er- statningsnævnets afgørelser (bilag 2, 3, 4 og 5), hvorefter forurettede som følge af volden den 19. maj. 2014 er berettiget til svie og smerte for perioden 4. maj 2015 til 1. august 2016 samt advokatomkostninger. Der er herunder ikke grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets vurde-ring, hvorefter der er årsagssammenhæng mellem volden, som forurettede har været udsat for, og forurettedes sygeforløb i perioden fra den 4. maj 2015 til den 1. august 2016. Sagsøgte 1, er forpligtet til at betale det beløb, som staten i henhold til Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 2, 3, 4 og 5) har udbe-talt til forurettede. Sagsøgte 2, er forpligtet til at betale kr. 7.500,00 som følge af de handlinger, som Sagsøgte 1, har begået. For så vidt angår rentekravet, støttes dette på, at Sydøstjyllands Politi ved afgø- relse af 2. oktober 2020 (bilag 9) har fremsat betalingskrav i overensstemmelse med rentelovens § 3, stk. 2. / 7 4.1 Ansvarsgrundlag og hændelsesforløb Forurettede anmeldte ikke episoden den 19. maj 2014 til politiet, hvorfor der i denne sag ikke foreligger en straffedom. Erstatningsnævnet har imidlertid i medfør af offererstatningslovens § 1 vurderet, at den skadevoldende adfærd var en overtrædelse af straffeloven, og at forurettede derfor var berettiget til svie og smerte samt advokatomkostninger. Sagsøgte 1 bestrider, at han har udsat forurettede for vold. Sagsøger fastholder det beskrevne hændelsesforløb og henviser i den forbindel-se til de notater, der er skrevet i umiddelbar forlængelse af episoden den 19. maj 2014. Der henvises bl.a. til underretning til Familieafdelingen i Kommune af 21. maj 2014 (bilag 1), hvoraf det fremgår, at Sagsøgte 1 i forbindelse med en klassetur drillede nogle kammerater. Forurettede, som var lærer i den specialklasse, som sagsøgte var tilknyttet, bad ham følge med tilbage til skolen, hvilket han nægtede. Forurettede tog herefter bestemt om hans ryg, hvilket medførte, at sagsøgte greb fat i hendes hår og hev hende ned på knæ, så hun slog hul på bukser og knæ, ligesom hun blev tildelt adskilli-ge knytnæveslag i mave og på arme samt slag med kæp/pind. Herudover henvises der til epikrise fra forurettedes egen læge (bilag 12), hvoraf det fremgår, at forurettede som følge af voldsepisoden den 19. maj 2014 blev di- agnosticeret med PTSD. Der kan også henvises til Arbejdsmarkedets Erhvervs- sikrings afgørelser (bilag 10 og 11), hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fandt, at der var årsagssammenhæng mellem voldsepisoden den 19. maj 2014 og forurettedes arbejdsskade i form af overfaldet. På baggrund af sagens akter gøres det således sammenfattende gældende, at det er dokumenteret, at forurettede har været udsat for en straffelovsovertræ-delse. 4.2 Rækkevidden af prøvelsen Grundlaget for Sydøstjyllands Politis regreskrav er Erstatningsnævnets afgørel-ser (bilag 2, 3, 4 og 5). Sydøstjyllands Politi har dog ikke til opgave at efterprøve Erstatningsnævnets afgørelser, men alene at påse, at der er tilstrækkeligt grund-lag for at gøre regres mod gerningsmanden for den straffelovsovertrædelse, som har foranlediget udbetaling af erstatning og godtgørelse efter offererstat-ningsloven. Politiets regresadgang over for skadevolderen er i medfør af lovens § 17 alene betinget af, at der er ydet erstatning og godtgørelse til forurettede, samt at foru- rettede har et krav mod skadevolderen. I disse sager er politiet hverken forplig-tet eller berettiget til at lægge den erstatningsretlige vurdering, som Erstat- ningsnævnet har foretaget, uprøvet til grund. Politiet skal derimod foretage en individuel vurdering af, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen. Det er i den sammenhæng dansk rets almindelige regler om skadevolders erstat- / 8 ningsansvar, der er afgørende for, om politiet beslutter at forfølge skadevolde-ren, jf. Cirkulæreskrivelse af 24. februar 1998. Sagsøger forstår Sagsøgte 1's anbringender således, at han be-strider, at Erstatningsnævnets afgørelser er gyldige og korrekte. Skadevolder anses endvidere ikke for at have partstatus i forhold til sagens be- handling ved Erstatningsnævnet og er heller ikke af lovgiver tillagt indsigelses- adgang i forhold til de særlige betingelser for adgang til offererstatningsordnin- gen, jf. også bemærkningerne herom ovenfor. Skadevolders indsigelser mod statens regreskrav er således begrænset til de indsigelser, som skadevolder ville kunne rette mod skadelidte, såfremt skade-lidte rettede sit krav direkte mod skadevolderen, jf. ordlyden af offererstat-ningsloven § 17. Politiets regreskrav er som udgangspunkt klassificeret som et almindeligt afle-det regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, jf. U2015.944H modsætningsvist. Dette medfører også, at skadevolderen som udgangspunkt hverken skal stilles dårligere eller bedre, end hvis kravet var rettet direkte fra skadelidte mod ska-devolder. Med andre ord skal de sagsøgte ikke tillægges en særlig indsigelsesadgang, som de sagsøgte ikke ville have over for forurettede alene som følge af, at det i denne sag er staten, der har betalt forurettede den erstatning, som de sagsøgte er ansvarlig for. Det følger af Højesterets dom af 14. maj 2020 (U2020.2390H), hvor Højesteret udtalte: I det omfang der ydes erstatning efter offererstatningsordningen, indtræder staten i ska-delidtes krav mod skadevolderen, jf. offererstatningslovens § 17. Højesteret finder, at det følger af bestemmelsen, at skadevolder i en regressag har samme indsigelser over for sta-ten, som skadevolder ville have i en erstatningssag direkte mellem skadelidte og skade-volder. Skadevolder kan dermed gøre gældende, at dansk rets almindelige regler om en skadevolders erstatningsansvar ikke er opfyldt, herunder at der ikke foreligger årsags-sammenhæng mellem lovovertrædelsen og skadelidtes skade. Højesteret finder endvide-re, at der under en sådan efterfølgende regressag mod skadevolder ikke kan ske en prø-velse af, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig f.eks. på grund af manglende over- holdelse af fristregler. Det bemærkes herved, at det som anført er skadelidtes krav mod skadevolderen, som staten indtræder i, og at regreskravets berettigelse derfor beror på en prøvelse af skadelidte krav og ikke af gyldigheden af Erstatningsnævnets afgørelse. De sagsøgte kan således efter de almindelige indtrædelsesregler gøre de samme indsigelser gældende mod kravet, som de sagsøgte ville have haft mulighed for over for forurettedes erstatningskrav. Derimod kan der ikke ved en regressag ske en prøvelse af, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig. Sydøstjyllands Politi skal ikke ved behandling af regreskravet forholde sig til, om der i forbindelse med sagens behandling ved Erstatningsnævnet har været / 9 grundlag for at dispensere fra de regler, der f.eks. gælder i forhold til anmeldel-se af et krav efter offererstatningsloven. Der henvises i den forbindelse også til U2020.2390H, hvor Højesteret udtalte at: ” Skadevolder i en regressag har samme indsigelser over for staten, som skadevolder har i en erstatningssag direkte mellem skadelidte og skadevolder, og at skadevolder dermed kan gøre gældende, at dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar ikke er op-fyldt. Derimod kan der under en regressag mod skadevolder ikke ske prøvelse af, om Er-statningsnævnets afgørelse er ugyldig f.eks. på grund af manglende, overholdes af fri-stregler.” Spørgsmål om rettidig anmeldelse efter offererstatningslovens § 10 rækker der-for ud over det, der kan prøves i denne sag mod politiet. Erstatningsnævnet er endvidere ikke part i retssagen og har dermed ikke mulighed for at varetage nævnets interesser. Sagsøgte 1's anbringender om ugyldighed af Erstatningsnævnets afgørelse må af denne grund afvises, jf. U2020.2390H. 4.3 De sagsøgte er ikke part i Erstatningsnævnets sag Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 824 af 26. juni 2013 om forretningsorden for Erstatningsnævnet, at skadevolderen ikke efter det almindelige forvalt-ningsretlige partsbegreb anses som part i sagen ved Erstatningsnævnet. Sagen ved Erstatningsnævnet er et inter partes anliggende mellem forurettede og det offentlige. Det betyder, at skadevolderen ikke har nogen partsbeføjelser i sagen ved Erstatningsnævnet. Skadevolderen har således ikke ret til at udtale sig eller til at blive hørt i forbin- delse med sagens afgørelse, men er derimod berettiget til aktindsigt efter for- valtningsloven, i det omfang akterne i nævnets sager indeholder oplysninger om skadevolderen selv. Dette kan f.eks. være, for så vidt angår eventuelle domme og retsbøger. Det bemærkes, at de sagsøgte i regressagen har haft mulighed for at komme med indsigelser mod kravet over for sagsøgeren, herunder mod Erstat-ningsnævnets afgørelse og grundlaget herfor. Hertil kommer, at de sagsøgte på helt sædvanlig vis har mulighed for at føre beviser og forklare sig direkte for den dømmende ret. Det er med andre ord uden betydning for sagen, når de sagsøgte i svarskriftet anfører, at: ” Ingen af de sagsøgte er efter 19. maj 2014 orienteret om, at der evt. ville blive rejst er-statningskrav som følge af episoden den 19. maj 2014, førend at de sagsøgte er oriente-ret om nærværende sagsanlæg i oktober 2020 [rettelig september 2020, jf. bilag 6, 7 og 8], altså mere end 6 år efter episoden.” Det bestrides således, at den omstændighed, at de sagsøgte ikke blev hørt i for- bindelse med Erstatningsnævnets afgørelser i sagen, skulle have den retsvirk-ning, at Erstatningsnævnets afgørelser ikke bør tillægges (afgørende) bevisvær-di, idet det i sagens natur følger af offererstatningsloven og dennes system, at det er Erstatningsnævnets afgørelse, der danner grundlag for regreskravet. / 10 4.4 Forældelse Med henvisning til U2015.944H gøres det gældende, at kravet ikke er forældet. Ved dommen blev det fastslået, at forældelsesfristen for et regreskrav efter offe- rerstatningslovens § 17 først begynder at løbe, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse. Højesteret anførte: ” Offererstatningsordningen indebærer, at staten bl.a. kan yde erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, i det omfang visse nær-mere angivne betingelser er opfyldt. Efter loven træffes afgørelsen om de pågældende krav mod staten af Erstatningsnævnet. Først når den skadelidte har ansøgt om erstatning fra staten, og Erstatningsnævnets af-gørelse foreligger, har politiet grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt der i medfør af offererstatningslovens § 17 skal gøres regreskrav gældende mod en ansvarlig skadevolder. På denne baggrund finder Højesteret, at der foreligger særlige omstændig-heder, således at den treårige forældelsesfrist for regreskravet først begynder at løbe, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om det pågældende krav, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1” . I denne sag har Erstatningsnævnet truffet sin første afgørelse i sagen den 4. ok- tober 2017 (bilag 2), og stævningen mod de sagsøgte er udtaget den 2. oktober 2020, hvilket er inden for den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, jf. lovens § 2, stk. 1. Sydøstjyllands Politis regreskrav mod de sagsøgte er der-for ikke forældet. 4.5 Årsagssammenhæng og adækvans Det er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem den forsætlige voldsudø- velse, Sagsøgte 1, har udøvet mod forurettede, og de skader forurettede herved er blevet påført. At de slag, sagsøgte gav forurettede, kunne medføre et sygeforløb må have været påregneligt for sagsøgte. Det forhold, at skadelidtes sygdomsforløb først begyndte ca. 1 år efter episoden, kan ikke føre til en ændret adækvans vurdering. Det følger af Højesterets praksis, at kravene til bevis for årsagssammenhæng lempes, hvis skadevolderens handling er begået med forsæt eller grov uagtsom- hed, det vil sige klar culpa. I sager om voldsudøvelse er beviset for årsagssam- menhæng på den baggrund lempeligt, jf. U2002.1496H. Det bestrides, at volden i U2002.1496H adskiller sig fra denne sag. Volden blev i begge sager ud-ført med knytnæveslag. I nærværende sag blev forurettede endvidere tildelt slag med en kæp/pind. Dette gælder også i sager om voldsofferregres, hvor de skadegørende handlin-ger pr. definition begås forsætligt. Herefter anses det for tilstrækkeligt at statuere årsagsforbindelse, at det bedøm-mes som mere sandsynligt, at skaden vil være indtrådt uden volden, end at ska-den ville være indtrådt også uden den udøvende vold, jf. f.eks. U2017.2307V. I denne sag er der tale om forsætlig vold, som utvivlsomt kan have været årsag til de opståede skader og gener hos forurettede, der forårsagede forurettedes sygemelding i perioden 4. maj 2015 til 1. august 2016. / 11 Erstatningsnævnet har da også i sine afgørelser (bilag 2, 3, 4 og 5) udtrykkeligt anført, at erstatningen er tilkendt ” som følge af hændelsen den 19.05.2014” , lige- som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sine afgørelser af 27 februar 2018 (bi-lag 10) og 16. april 2018 (bilag 11) udtaler ” Ulykken den 19. maj 2014 er en arbejdsskade” ”Dit tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er 30 procent” og ” vi vurderer at dit mén efter arbejdsskaden er 15 procent” . I sager, hvor der foreligger en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, må det ved bevisbedømmelsen også tages i betragtning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under medvirken af lægefaglig kundskab og gennem behand-ling af et stort antal sager har oparbejdet en omfattende viden og en særlig erfaring i at foretage de pågældende vurderinger om årsagssammenhæng, er-hvervsevnetab samt svie og smerte. Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har vurderet, at der er år- sagssammenhæng mellem hændelsen og forurettedes længerevarende gener, støtter det forhold, at der ligeledes foreligger årsagssammenhæng mellem hæn-delsen og forurettedes sygeforløb. Det fremgår da også af forurettedes lægeerklæringer (bilag 12 og 13), at foruret- tede som følge af overfaldet den 19. maj 2014 har haft øget træthed, øget alert- ness, følsom for lyde, lugte, lys, flashbacks, undgåelsesadfærd, søvnproblemer, koncentrationsproblemer og hukommelsespåvirkning. Forurettedes sygdoms-forløb har været kompliceret af, at der er tale om en posttraumatisk belastnings-reaktion. Det fremgår videre, at der er overensstemmelse mellem forurettedes klager samt de objektive fund. Hertil kommer, at forurettede ikke før hændel-sen den 19. maj 2014 havde haft forudbestående lidelser, som har betydning for den nuværende tilstand. Selv i det tilfælde, at det kan godtgøres, at forurettede har en særlig følsomhed i relation til psykiske skader eller er særligt sårbar, følger det af retspraksis, ek- sempelvis U1996.1334H og U2012.276H, at en sådan følsomhed er uden betyd- ning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse, jf. det almindelige erstatningsretlige princip om at ”tage skadelidte, som skadelidte er ”. Voldsepisoden var således utvivlsomt egnet til at medføre de anførte gener hos forurettede. Erstatningsnævnet har på den baggrund tilkendt forurettede godt- gørelse for svie og smerte samt i øvrigt erstatning for udgifter til advokatbi-stand. Det følger desuden af praksis, at det i relation til svie- og smertegodtgørelse er afgørende, om en hændelse kan anses for at være udløsende faktor til sygemel- dingen, og om generne som følge af den skadegørende handling efterfølgende har været medvirkende til sygemeldingen under hele sygeperioden, jf. bl.a. dommene U2012.1838H og U2013.508H. 4.6 Lempelse efter §§ 24 og 24a / 12 Det følger af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, at erstatningsansvar kan ned- sættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstat- ningsansvarlige, eller ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Det skal fremhæves, at der ved vurderingen efter § 24 skal lægges vægt på bl.a. ansvarets beskaffenhed, og at der sædvanligvis ikke sker lempelse, når det an- svarspådragende forhold er begået forsætligt, jf. bl.a. U1995.443H, U2002.1496H, FED2004.767V, FED2012.2Ø og U2015.944H. Det følger af Erstatningsansvarslovens § 24a, stk. 1, at børn under 15 år er er- statningspligtig for samme skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændigheder i øvrigt, derudover navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. I relation til vurderingen efter erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, gøres det nærmere gældende, at lempelse af erstatningsansvaret ved forsætlig voldsudø-velse forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder. Indstævnte har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændighe-der, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte erstatningsansvaret i medfør af denne bestemmelse. I den forbindelse skal det fremhæves, at domstolene er meget tilbageholdende med at anvende lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens § 24a, stk. 1. Det fremgår f.eks. af FED2013.24Ø, hvor en 14-årig elev på en specialskole trak en stol væk, netop som læreren skulle sætte sig på den, hvorved der skete per-sonskade. Eleven var erstatningsansvarlig for skaden, og der var ikke grundlag for lempelse efter erstatningsansvarslovens §§ 24 eller 24a, samt FED2011.243Ø, hvor en 10-årig skadevolder sprang op på sin lærer, som stod op eller sad på en stol med front mod en bogreol, hvorved læreren faldt ned på gulvet. Skadevolderen burde efter sin alder have indset, at hans handlemåde indebar risiko for, at læreren kunne falde og derved komme til skade. Skadevolder var erstatningsansvarlig for skaden jf. erstatningsansvarslo-ven § 24a, 1. pkt. Sagsøgte 1's strafbare handling er begået forsætligt, hvilket i det hele taler imod erstatningsansvarets lempelse. Henset til Sagsøgte 1's alder på gerningstidspunktet burde han have indset, at hans handlemåde kunne forårsage skade på forurettede. Det bemærkes endvidere, henset til erstatningsbeløbets begrænsede størrelse, at erstatningskravet ikke vil være urimeligt tyngende for Sagsøgte 1, ligesom der ikke i øvrigt er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en lempelse efter reglerne i erstatningsansvarslovens §§ 24 og 24a. Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at lade sagsøg-tes erstatningsansvar nedsætte eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens §§ 24, stk. 1, eller 24a, stk. 1. …” / 13 Sagsøgte 1 har i påstandsdokument af 14. april 2021 gjort føl-gende synspunkter gældende: ”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres følgende anbringender gældende: At erstatningsnævnets afgørelse (Bilagene 2, 3, 4 & 5) skal tilsidesættes således, at der ikke var grundlag for at tilkende forurettede svie og smerte for perioden 4. maj 2015 – 1. august 2016 samt advokatomkostninger. At sagsøgte 1 ikke har begået vold overfor Person 1 19. maj 2014 og dermed ikke har overtrådt straffeloven. At sagsøgte 1´s handling d. 19. maj 2014 ikke var retsstridigt. At sagsøgte 1 ikke har handlet culpøst. At det er hovedreglen efter offererstatningslovens § 10 stk. 1, at det er en betin- gelse, at for at der kan ske tilkendelse af erstatning, at der er sket anmeldelse til politiet inden 72 timer efter hændelse, hvilket ikke er tilfældet. At der ikke er kausalitet mellem hændelsen d. 19. maj 2014 og skadelidtes sygdomsforløb i perioden 4. maj 2015 – 1. august 2016, i hvilken forbindelse det bemærkes, at skadelidtes sygdomsperiode først er startet knap et år efter episo-den d. 19. maj 2014. At kravene til beviserne for årsagssammenhæng ikke er mere lempelige i denne sag, end de krav, der normalt stilles. At der ikke foreligger adækvans mellem hændelsen d. 19. maj 2014 og de ska-der, som forurettede har pådraget sig. At såfremt sagsøgte 1 har pådraget et erstatningsansvar, der skal erstatnings- ansvaret nedsættes eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24 stk. 1 eller § 24A stk. 1. At Sagsøgte 2, ikke er forpligtiget til at betale kr. 7.500,00 som følge af den episode, som Sagsøgte 1 var involveret i d. 19. maj 2014. …” / 14 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger til grund, at der den 19. maj 2014 på en tur uden for skolens ram- mer var en episode mellem lærer Person 1 og elev Sagsøgte 1, idet Person 1 tog fat i Sagsøgte 1 for at få ham med tilbage til skolen, og Sagsøgte 1 reagerede fysisk herpå. Retten har ingen oplysninger om, at hændelsen fik konsekvenser for Sagsøgte 1's skolegang på denne skole. Person 1 blev sygemeldt i maj 2015 og har ad to omgange modtaget erstatning fra Erstatningsnævnet, i første omgang med ½ erstatning, blandt an-det som følge af, at de r var forløbet ca. l år fra hændelsen til hun blev sygemeldt og fordi det fremgik af hendes sygejournal, at hun sygemeldte sig grundet stress. Retten lægger til grund, at Erstatningsnævnets afgørelse træffes ud fra patien-tens beskrivelse af den episode, som har udløst de symptomer, som patienten angiver at have. Patientens forklaring lægges uprøvet til grund for nævnets vurdering. Retten kan i den forbindelse konstatere, at der er en ikke uvæsentlig forskel i beskrivelsen af episoden, som den fremgår af notat af 21. maj 2014 og af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 27. februar 2018 Person 1 har ikke afgivet forklaring i retten, og hendes udsagn om episoden er alene gengivet af tredjemand. Retten finder på denne baggrund ikke, at der - mod Sagsøgte 1's modstridende forklaring - er det fornødne grundlag for at lægge vægt på de beskrivelser af hændelsen, som ligger til grund for sagen. Det er li- geledes uoplyst, hvornår og hvorledes Person 1's symptomer er opstået og har udviklet sig, idet hun først et år senere blev sygemeldt. Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at Sagsøgte 1 den 19. maj 2014 udøvede vold mod Person 1 i et sådant omfang, at denne episode medførte, at hun et år senere måtte sygemeldes. Retten finder det herefter ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at Sagsøgte 1 er erstatningsansvarlig for det tab i form af godtgørelse for svie og smerte og dækning af advokatomkostninger, som Person 1 har fået dækket hos Offe- rerstatningsnævnet, hvorfor Sagsøgte 1 frifindes for Sydøstjyl-lands Politis påstand om regresbetaling. Med samme begrundelse frifindes Sagsøgte 2 for kravet. / 15 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 28.000 kr., med tillæg af moms, i alt 35.000 kr. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 er ikke momsregistreret. Retten har lægt vægt på, at kravet mod Sagsøgte 2 ikke findes at have medført selvstændig sagsbehandling af betydning for sagens omfang, hvorfor sagsomkostningerne fastsættes som et samlet beløb. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes. Sydøstjyllands Politi skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 be-tale sagsomkostninger med i alt 35.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I HERNING DOM afsagt den 29.juni 2021 Sag BS-38557/2020-HER Sydøstjyllands Politi (advokat Sebastian Christopher Wilk) mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> (advokat Kim Stensgård) 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (advokat Kim Stensgård) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2. oktober 2020. Sydøstjyllands Politi har fremsat krav om regresbetaling mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for en er-statning udbetalt i henhold til offererstatningsloven. Sagsøgeren; Sydøstjyllands Politi, har fremsat følgende påstand: 1. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 92.813,51 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr: 74.825,00 fra den 2. novem-ber 2020. 2 Påstanden svarer til det beløb, som forurettede har fået udbetalt i erstatning for svie og smerte og til dækning af advokatomkostninger: Påstanden fremkommer således: Svie og smerte, jf. erstatningslovens 8 3 kr. 74.825,00 Udgifter til advokatbistand kr. 9.000,00 Renter i henhold til erstatningsansvarslovens 8 16 kr. 8.988,51 I alt kr. 92.813,51 2 <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 7.500,- med til-læg af sædvanlig procesrente fra 2. november 2020. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> som elev på en skole var in-volveret i en episode med en lærer; <anonym>Person 1</anonym> den 19.maj 2014. Der blev den 21.maj 2014 sendt en underretning til <anonym>Kommunes</anonym> Familieafde-ling i anledning af episoden. Underretningen er sendt af skolens afdelingsleder: Af 'underretningen fremgår blandt andet: Fremsendes iflg. aftale med rådgiver Samtale via akuttelefonen i forbindelse med hændelse på <anonym>Skole 1</anonym> mandag d. 19.05.14, hvor samtalen modtages som en underretning. Nedenstående beskriver hændelsesforløbet med elev <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> og skal samtidig udtrykke en stor bekymring for <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> generelle trivsel. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> går i specialklassen på <anonym>Skole 1</anonym> Han startede sit sko-leforløb på skolen i normalklasse men blev i løbet af de første skoleår visi-teret til specialklasserækken pga. generelle indlæringsvanskeligheder: Specialklasserne er nu under udfasning 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er tilknyttet en 5.kl i ca. 12 ugentlige lekt. Resten af sin undervisning modtager han i special- klassens udskolingsklasse sammen med 15 andre elever: Mandag ved 13.00-tiden modtager jeg et opkald fra lærer <anonym>Person 1</anonym> som fortæller; at hun har brug for hjælp, idet en af eleverne - <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er gået amok og har slået begge lærere og en klassekam-merat. De befinder sig i nærheden af Netto i <anonym>By 1</anonym> og tør ikke gå hjem da de frygter stenkast og andre ubehageligheder fra <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 3 Jeg henter gruppen ved at køre frem 0g tilbage til skolen 3 gange. Alle er meget påvirkede af episoden Nogle af børnene græder Efter at have sendt eleverne hjem fortæller de to lærere flg.= Efter frokostpausen skal klassen på bytur; og man spørger <anonym>Sagsøgte 1</anonym> om han vil deltage; da han er netop i gang med anden aktivitet. Han vil gerne deltage; men starter turen med at holde skolens hoveddør for de øvrige elever; så de ikke kan komme ud 0g efterfølgende klapre truende med et låg til en container På turen ned i byen driller <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> en kammerat i klassen han kalder ham <anonym>Navn</anonym> en anden kammerat driller han med at hendes storebror er død. Lærerne forsøger forgæves at guide samværet 0g skabe en god stemning men på et tidspunkt vurderer de, at det ikke lykkes . <anonym>Person 1</anonym> beder <anonym>Sagsøgte 1</anonym> følge med hende tilbage til skolen; hvilket han nægter. Hun tager da bestemt om hans ryg; hvilket medfører at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> griber fat i hendes hår og hiver hende ned på knæ, så hun slår hul på bukser og knæ. Herefter tildeles hun adskillige knytnæveslag i mave og på arme samt slag med kæplpind. Da den anden lærer; som er gået i forvejen med de øvrige elever; når til undsætning uddeles han et knytnæveslag på kæben og kradses og slås med en pind <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har samlet op på vejen. Ligeledes truer <anonym>Sagsøgte 1</anonym> læ-reren med at en rocker nok skal komme og banke ham. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> gemmer sig herefter og klassen bevæger sig hjem mod skolen; hvor <anonym>Sagsøgte 1</anonym> kommer frem fra buskadset og overfalder <anonym>Person 2</anonym> som tildeles slag af pind i hoved og på hånd. Efterfølgende kaster <anonym>Sagsøgte 1</anonym> med knytnævestore murbrokker; hvilket gør gruppen meget utryg og bange. Nogle af eleverne græder. <anonym>Person 1</anonym> ringer så efter hjælp på sko-len <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> formodes at være på vej hjem På skolen er skolens sikkerhedsudvalg tilfældigvis på vej rundt på skolen. De oplever at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> kaster med sten på legepladsen; før han forlader skolen. Jeg finder det meget bekymrende; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> udviser en så voldsom ad- færd. Adfærden er selvfølgelig ikke tilstedelig på skolen og udelukker <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fra det samvær og den accept; vi tænker han så desperat søger. Der har gennem skoleåret været en tiltagende udvikling i <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> brug af vold 0g grimt sprog ~ 5. kl. har han slået en pige for at holde døren for ham og personalet omkring ham beskriver en dreng som ikke vil lytte til og har svært ved at forstå sin andel i konflikter. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er på tomandshånd med en voksen ofte en sød og fornuftig dreng at tale med. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har for tiden samtaler med psykolog <anonym>Person 3</anonym> dels pga manglende trivsel samt pga testning. Af Erstatningsnævnets afgørelse af 4. oktober 2017 fremgår, at <anonym>Person 1</anonym> blev tilkendt halv erstatning med følgende begrundelse: Nævnet har besluttet, at Deres klients godtgørelse samt den eventuelle yderligere erstatning eller godtgørelse; som Deres klient fremover måtte blive tilkendt, skal nedsættes med '/2. Nævnet har lagt vægt på, at der er forløbet ca. 1 år fra hændelsen og til, at Deres klient blev sygemeldt, samt at det fremgår af Deres klients lægejour- nal, at hun sygemeldte sig grundet stress . Nævnet har endvidere lagt vægt på journalblad fra Arbejdsmedicinsk am- bulatorium hvor det af notat af 1 2-0 1-20 1 6 fremgår; at Deres klient ef-ter tilskadekomsten den 1 9-05-201 4 oplevede at være bange for at blive udsat for chikane af elevens far; samt at det blev vurderet, at der var tale om en uspecificeret angsttilstand oven i PTSD-tilstanden. Nævnet har en-deligt lagt vægt på, at det fremgår af Deres klients lægejournal, at hun pri-mo oktober skulle starte i virksomhedspraktik på sin egen arbejdsplads, at Deres klient i skema af 16-10-2015 til Arbejdsskadestyrelsen har oplyst; at hun påbegyndte praktik på egen arbejdsplads fra uge 44 igangsat af Job-centeret; samt at Deres klient den 07-06-2016 til <anonym>Læge</anonym> har oplyst; at hun den 01-01-2016 gled over i delvis raskmel-ding. Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af februar 2018 fremgår i be- grundelsen for at vurdere episoden som en arbejdsskade blandt andet: Vi vurderer; at skaden i form af posttraumatisk belastningsreaktion er forårsaget af, at du i forbindelse med dit arbejde blev udsat for et voldeligt overfald begået af en cirka 13-årig dreng Drengen angreb dig med en stor tung kæp 0g slog dig på arme og krop. Han hev dig i håret og du blev væltet omkuld og derefter sparket. Til sidst hentede drengen fire store sten, der var på størrelse med brosten. Du undgik at blive ramt af stenene. Din mandlige kollega, som var med, turde ikke afværge angrebet, hvilket du blev chokeret over: Du var efter hele oplevelsen forslået; oprevet og urolig: 5 Derfor anerkender vi din posttraumatiske belastningsreaktion som en arbejdsskade. Erstatningsnævnet har den 19.maj 2019 truffet ny afgørelse i sagen; hvoraf blandt andet fremgår: Nævnet har den 08-12-2017 modtaget en e-mail fra dig hvorved du har anført; at du ikke er enig i nævnets beslutning om at nedsætte din klients erstatning med 1/2 som følge af skadeskonkurrerende årsager: I den for - bindelse har du redegjort for hændelsesforløbet og henvist til statusattest af 16-11-2017 og speciallægeerklæring af 08-06-2016 fra <anonym>Læge</anonym> Nævnet har endvidere den 27-02-2018 modtaget Arbejdsmarkedets Er- hvervssikrings afgørelse af 27-02-2018, hvoraf det fremgår; at Arbejdsmar- kedets Erhvervssikring har fastsat din klients varige men til 15 %. Nævnet har desuden modtaget Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 16- 04-2018, hvoraf det fremgår; at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat din klients tab af erhvervsevne til 30 %. Næ v net har herefter besluttet ikke at nedsætte din klients erstatning med 1/2 Af lægeerklæring af 26.juni 2019 fra egen læge fremgår, at <anonym>Person 1</anonym> har været sygemeldt fra maj 2015 til 1. august 2016. Sydøstjyllands Politi har den 2. oktober 2020 truffet afgørelse i medfør af offe - rerstatningsloven om, at kræve erstatningen godtgjort af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret; at han gik på <anonym>Skole 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> i 2014. Han var nok 12 år. Han er 19 år i dag; Han kan godt huske episoden. Han gik en tur sammen med klassen. Han blev uvenner med <anonym>Person 1</anonym> og så tog hun rundt om ham bagfra. Han tog fat i hendes arm for at komme fri. Han ved ikke, hvorfor hun gjorde det. Han tror, at han gik lidt i chok. Der havde nok væ-ret nogle uoverensstemmelser forinden. Han husker det ikke helt. Han reagere-de ved tage fat i hendes arm for at komme fri. Han så ikke mere til, om der ske-te noget med hende. Han gik ind på skolen igen. Han så ikke, at hun skulle væ-re faldet. Han gik bare derfra. Han har ikke slået med en kæp. Han havde ikke nogen pind eller kæp. Det pas-ser ikke; at han har sparket hende. Han husker ikke, at han skulle have kastet med sten. Han tror ikke; at han har kastet noget; men han ved det ikke. Det pas-ser ikke; at han har slået hende med knytnæveslag. Der skete ikke noget på skolen bagefter Han tog hjem; da skoledagen var ved at slutte, og så kom han næste dag, som han plejede. <anonym>Person 1</anonym> var læ-rer på skolen; men hun var ikke hans faste lærer. Han tror, at hun var med på turen, fordi der ikke var andre lærere. Han ved ikke; om hun kom på skolen i ti-den derefter Han går på <anonym>Skole 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Han er på køkkenlinjen. Han ved ikke hvad det hedder. Han får kontanthjælp; tror han. Han tror, at han skal være på <anonym>Skole 2</anonym> i3 år. Han er i gang med første år. Han ved ikke, hvad han kommer til at tjene, når han er færdig. Han tror ikke; at han har en forsikring der kan hjælpe ham med at betale så stort et beløb_ Parternes synspunkter Sydøstjyllands Politi har i påstandsdokument af 29. marts 2021 gjort følgende synspunkter gældende: Det gøres overordnet gældende; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Er- statningsnævnets afgørelser (bilag 2, 3, 4 0g 5), hvorefter forurettede som følge af volden den 19. maj. 2014 er berettiget til svie 0g smerte for perioden 4. maj 2015 til 1. august 2016 samt advokatomkostninger; Der er herunder ikke grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets vurde-ring hvorefter der er årsagssammenhæng mellem volden; som forurettede har været udsat for, 0g forurettedes sygeforløb i perioden fra den 4.maj 2015 til den 1. august 2016. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er forpligtet til at betale det beløb, som staten i henhold til Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 2, 3,4 0g 5) har udbe-talt til forurettede. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er forpligtet til at betale kr:. 7.500,00 som følge af de handlinger; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har begået. For så vidt angår rentekravet; støttes dette på, at Sydøstjyllands Politi ved afgø- relse af 2. oktober 2020 (bilag 9) har fremsat betalingskrav i overensstemmelse med rentelovens 8 3, stk. 2 4.1 Ansvarsgrundlag og hændelsesforløb Forurettede anmeldte ikke episoden den 19.maj 2014 til politiet; hvorfor der i denne sag ikke foreligger en straffedom Erstatningsnævnet har imidlertid i medfør af offererstatningslovens 8 1 vurderet, at den skadevoldende adfærd var en overtrædelse af straffeloven; og at forurettede derfor var berettiget til svie og smerte samt advokatomkostninger. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> bestrider; at han har udsat forurettede for vold. Sagsøger fastholder det beskrevne hændelsesforløb og henviser i den forbindel-se til de notater; der er skrevet i umiddelbar forlængelse af episoden den 19.maj 2014. Der henvises bl.a. til underretning til Familieafdelingen i <anonym>Kommune</anonym> af 21. maj 2014 (bilag 1), hvoraf det fremgår; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> i forbindelse med en klassetur drillede nogle kammerater: Forurettede, som var lærer i den specialklasse, som sagsøgte var tilknyttet, bad ham følge med tilbage til skolen; hvilket han nægtede. Forurettede tog herefter bestemt om hans ryg hvilket medførte; at sagsøgte greb fat i hendes hår og hev hende ned på knæ; så hun slog hul på bukser og knæ, ligesom hun blev tildelt adskilli-ge knytnæveslag i mave 0g på arme samt slag med kæplpind. Herudover henvises der til epikrise fra forurettedes egen læge (bilag 12), hvoraf det fremgår; at forurettede som følge af voldsepisoden den 19.maj 2014 blev di - agnosticeret med PTSD. Der kan også henvises til Arbejdsmarkedets Erhvervs - sikrings afgørelser (bilag 10 og 11), hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fandt; at der var årsagssammenhæng mellem voldsepisoden den 19.maj 2014 0g forurettedes arbejdsskade i form af overfaldet. På baggrund af sagens akter gøres det således sammenfattende gældende; at det er dokumenteret, at forurettede har været udsat for en straffelovsovertræ-delse. 4.2 Rækkevidden af prøvelsen Grundlaget for Sydøstjyllands Politis regreskrav er Erstatningsnævnets afgørel-ser (bilag 2, 3,4 og 5). Sydøstjyllands Politi har dog ikke til opgave at efterprøve Erstatningsnævnets afgørelser; men alene at påse, at der er tilstrækkeligt grund-lag for at gøre regres mod gerningsmanden for den straffelovsovertrædelse; som har foranlediget udbetaling af erstatning 0g godtgørelse efter offererstat-ningsloven. Politiets regresadgang over for skadevolderen er i medfør af lovens 8 17 alene betinget af, at der er ydet erstatning 0g godtgørelse til forurettede; samt at foru - rettede har et krav mod skadevolderen I disse sager er politiet hverken forplig-tet eller berettiget til at lægge den erstatningsretlige vurdering; som Erstat- ningsnævnet har foretaget, uprøvet til grund. Politiet skal derimod foretage en individuel vurdering af, om der skal rejses regreskrav mod skadevolderen:. Det er i den sammenhæng dansk rets almindelige regler om skadevolders erstat- 8 ningsansvar; der er afgørende for; om politiet beslutter at forfølge skadevolde-ren; jf. Cirkulæreskrivelse af 24. februar 1998. Sagsøger forstår <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> anbringender således, at han be-strider; at Erstatningsnævnets afgørelser er gyldige og korrekte. Skadevolder anses endvidere ikke for at have partstatus i forhold til sagens be- handling ved Erstatningsnævnet og er heller ikke af lovgiver tillagt indsigelses - adgang i forhold til de særlige betingelser for adgang til offererstatningsordnin- gen, jf. også bemærkningerne herom ovenfor. Skadevolders indsigelser mod statens regreskrav er således begrænset til de indsigelser; som skadevolder ville kunne rette mod skadelidte, såfremt skade-lidte rettede sit krav direkte mod skadevolderen; jf. ordlyden af offererstat-ningsloven $ 17_ Politiets regreskrav er som udgangspunkt klassificeret som et almindeligt afle-det regreskrav mod en ansvarlig skadevolder; jf. U2015.944H modsætningsvist. Dette medfører også, at skadevolderen som udgangspunkt hverken skal stilles dårligere eller bedre; end hvis kravet var rettet direkte fra skadelidte mod ska-devolder. Med andre ord skal de sagsøgte ikke tillægges en særlig indsigelsesadgang; som de sagsøgte ikke ville have over for forurettede alene som følge af, at det i denne sag er staten; der har betalt forurettede den erstatning, som de sagsøgte er ansvarlig for. Det følger af Højesterets dom af 14. maj 2020 (U2020.239OH), hvor Højesteret udtalte: Idet omfang der ydes erstatning efter offererstatningsordningen; indtræder staten i ska-delidtes krav mod skadevolderen; jf. offererstatningslovens $ 17. Højesteret finder; at det følger af bestemmelsen; at skadevolder i en regressag har samme indsigelser over for sta-ten; som skadevolder ville have i en erstatningssag direkte mellem skadelidte og skade-volder: Skadevolder kan dermed gøre gældende; at dansk rets almindelige regler om en skadevolders erstatningsansvar ikke er opfyldt, herunder at der ikke foreligger årsags-sammenhæng mellem lovovertrædelsen og skadelidtes skade. Højesteret finder endvide-re; at der under en sådan efterfølgende regressag mod skadevolder ikke kan ske en prø-velse af, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig feks. på grund af manglende over - holdelse af fristregler: Det bemærkes herved, at det som anført er skadelidtes krav mod skadevolderen; som staten indtræder i, 0g at regreskravets berettigelse derfor beror på en prøvelse af skadelidte krav og ikke af gyldigheden af Erstatningsnævnets afgørelse. De sagsøgte kan således efter de almindelige indtrædelsesregler gøre de samme indsigelser gældende mod kravet, som de sagsøgte ville have haft mulighed for over for forurettedes erstatningskrav. Derimod kan der ikke ved en regressag ske en prøvelse af, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig. Sydøstjyllands Politi skal ikke ved behandling af regreskravet forholde sig til, om der i forbindelse med sagens behandling ved Erstatningsnævnet har været grundlag for at dispensere fra de regler; der feks. gælder i forhold til anmeldel-se af et krav efter offererstatningsloven. Der henvises i den forbindelse også til U2020.2390H, hvor Højesteret udtalte at: Skadevolder i en regressag har samme indsigelser over for staten; som skadevolder har i en erstatningssag direkte mellem skadelidte og skadevolder; 0g at skadevolder dermed kan gøre gældende; at dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar ikke er op-fyldt. Derimod kan der under en regressag mod skadevolder ikke ske prøvelse af, om Er-statningsnævnets afgørelse er ugyldig feks. på grund af manglende; overholdes af fri-stregler Spørgsmål om rettidig anmeldelse efter offererstatningslovens 8 10 rækker der-for ud over det, der kan prøves i denne sag mod politiet. Erstatningsnævnet er endvidere ikke part i retssagen og har dermed ikke mulighed for at varetage nævnets interesser. <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> anbringender om ugyldighed af Erstatningsnævnets afgørelse må af denne grund afvises; jf. U2020.239OH. 4.3 De sagsøgte er ikke part i Erstatningsnævnets sag Det følger af $ 7 i bekendtgørelse nr. 824 af 26. juni 2013 om forretningsorden for Erstatningsnævnet; at skadevolderen ikke efter det almindelige forvalt-ningsretlige partsbegreb anses som part i sagen ved Erstatningsnævnet. Sagen ved Erstatningsnævnet er et inter partes anliggende mellem forurettede og det offentlige. Det betyder; at skadevolderen ikke har nogen partsbeføjelser i sagen ved Erstatningsnævnet. Skadevolderen har således ikke ret til at udtale sig eller til at blive hørt i forbin- delse med sagens afgørelse; men er derimod berettiget til aktindsigt efter for- valtningsloven; i det omfang akterne i nævnets sager indeholder oplysninger om skadevolderen selv. Dette kan feks. være, for så vidt angår eventuelle domme og retsbøger: Det bemærkes, at de sagsøgte i regressagen har haft mulighed for at komme med indsigelser mod kravet over for sagsøgeren; herunder mod Erstat-ningsnævnets afgørelse og grundlaget herfor. Hertil kommer; at de sagsøgte på helt sædvanlig vis har mulighed for at føre beviser og forklare sig direkte for den dømmende ret. Det er med andre ord uden betydning for sagen; når de sagsøgte i svarskriftet anfører; at: 9) Ingen af de sagsøgte er efter 19.maj 2014 orienteret om, at der evt. ville blive rejst er-statningskrav som følge af episoden den 19. maj 2014, førend at de sagsøgte er oriente-ret om nærværende sagsanlæg i oktober 2020 [rettelig september 2020,jf bilag 6, 7 0g 8], altså mere end 6 år efter episoden. 99 Det bestrides således, at den omstændighed, at de sagsøgte ikke blev hørt i for- bindelse med Erstatningsnævnets afgørelser i sagen; skulle have den retsvirk-ning, at Erstatningsnævnets afgørelser ikke bør tillægges (afgørende) bevisvær-di, idet det i sagens natur følger af offererstatningsloven og dennes system; at det er Erstatningsnævnets afgørelse; der danner grundlag for regreskravet. 10 4.4 Forældelse Med henvisning til U2015.944H gøres det gældende; at kravet ikke er forældet. Ved dommen blev det fastslået, at forældelsesfristen for et regreskrav efter offe- rerstatningslovens $ 17 først begynder at løbe, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse. Højesteret anførte: Offererstatningsordningen indebærer; at staten bla. kan yde erstatning 0g godtgørelse for personskade; der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven; i det omfang visse nær-mere angivne betingelser er opfyldt. Efter loven træffes afgørelsen om de 'pågældende krav mod staten af Erstatningsnævnet:. Først når den skadelidte har ansøgt om erstatning fra staten; 0g Erstatningsnævnets af-gørelse foreligger; har politiet grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt der i medfør af offererstatningslovens $ 17 skal gøres regreskrav gældende mod en ansvarlig skadevolder: På denne baggrund finder Højesteret; at der foreligger særlige omstændig-heder; således at den treårige forældelsesfrist for regreskravet først begynder at løbe; når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om det pågældende krav; jf forældelseslovens $ 2, stk. 1> Idenne sag har Erstatningsnævnet truffet sin første afgørelse i sagen den 4. ok- tober 2017 (bilag 2), 0g stævningen mod de sagsøgte er udtaget den 2. oktober 2020, hvilket er inden for den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens $ 3, jf. lovens $ 2, stk. 1. Sydøstjyllands Politis regreskrav mod de sagsøgte er der-for ikke forældet. 4.5 Årsagssammenhæng og adækvans Det er godtgjort; at der er årsagssammenhæng mellem den forsætlige voldsudø- velse, <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har udøvet mod forurettede, og de skader forurettede herved er blevet påført. At de slag, sagsøgte gav forurettede, kunne medføre et sygeforløb må have været påregneligt for sagsøgte. Det forhold, at skadelidtes sygdomsforløb først begyndte ca. 1 år efter episoden; kan ikke føre til en ændret adækvans vurdering. Det følger af Højesterets praksis; at kravene til bevis for årsagssammenhæng lempes, hvis skadevolderens handling er begået med forsæt eller grov uagtsom - hed, det vil sige klar culpa. I sager om voldsudøvelse er beviset for årsagssam- menhæng på den baggrund lempeligt; jf. U2002.1496H. Det bestrides; at volden i U2002.1496H adskiller sig fra denne sag. Volden blev i begge sager ud-ført med knytnæveslag. I nærværende sag blev forurettede endvidere tildelt slag med en kæplpind. Dette gælder også isager om voldsofferregres, hvor de skadegørende handlin-ger pr. definition begås forsætligt Herefter anses det for tilstrækkeligt at statuere årsagsforbindelse; at det bedøm-mes som mere sandsynligt; at skaden vil være indtrådt uden volden; end at ska-den ville være indtrådt også uden den udøvende vold, jf. feks. U2017.2307V.I denne sag er der tale om forsætlig vold, som utvivlsomt kan have været årsag til de opståede skader og gener hos forurettede, der forårsagede forurettedes sygemelding i perioden 4.maj 2015 til 1. august 2016. /11 Erstatningsnævnet har da også i sine afgørelser (bilag 2, 3, 4 og 5) udtrykkeligt anført, at erstatningen er tilkendt ” som følge af hændelsen den 19.05.2014” , lige- som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sine afgørelser af 27 februar 2018 (bi-lag 10) og 16. april 2018 (bilag 1 1) udtaler ” Ulykken den 19. maj 2014 er en arbejdsskade” ”Dit tab af er hvervsevne på grund af arbejdsskaden er 30 pr ocent” og ” vi vur derer at dit mén efter arbejdsskaden er 15 pr ocent” . I sager , hvor der foreligger en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, må det ved bevisbedømmelsen også tages i betragtning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under medvirken af lægefaglig kundskab og gennem behand-ling af et stort antal sager har oparbejdet en omfattende viden og en særlig erfaring i at foretage de pågældende vurderinger om årsagssammenhæng, er -hvervsevnetab samt svie og smerte. Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har vurderet, at der er år - sagssammenhæng mellem hændelsen og forurettedes længerevarende gener , støtter det forhold, at der ligeledes foreligger årsagssammenhæng mellem hæn-delsen og forurettedes sygeforløb. Det fremgår da også af forurettedes lægeerklæringer (bilag 12 og 13), at foruret- tede som følge af overfaldet den 19. maj 2014 har haft øget træthed, øget alert- ness, følsom for lyde, lugte, lys, flashbacks, undgåelsesadfærd, søvnproblemer , koncentrationsproblemer og hukommelsespåvirkning. Forurettedes sygdoms-forløb har været kompliceret af, at der er tale om en posttraumatisk belastnings-reaktion. Det fremgår videre, at der er overensstemmelse mellem forurettedes klager samt de objektive fund. Hertil kommer , at forurettede ikke før hændel-sen den 19. maj 2014 havde haft forudbestående lidelser , som har betydning for den nuværende tilstand. Selv i det tilfælde, at det kan godtgøres, at forurettede har en særlig følsomhed i relation til psykiske skader eller er særligt sårbar , følger det af retspraksis, ek- sempelvis U1996.1334H og U2012.276H, at en sådan følsomhed er uden betyd- ning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse, jf. det almindelige erstatningsretlige princip om at ” tage skadelidte, som skadelidte er ”. Voldsepisoden var således utvivlsomt egnet til at medføre de anførte gener hos forurettede. Erstatningsnævnet har på den baggrund tilkendt forurettede godt- gørelse for svie og smerte samt i øvrigt erstatning for udgifter til advokatbi-stand. Det følger desuden af praksis, at det i relation til svie- og smertegodtgørelse er afgørende, om en hændelse kan anses for at være udløsende faktor til sygemel- dingen, og om generne som følge af den skadegørende handling efterfølgende har været medvirkende til sygemeldingen under hele sygeperioden, jf. bl.a. dommene U2012.1838H og U2013.508H. 4.6 Lempelse efter §§ 24 og 24a 12 Det følger af erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1, at erstatningsansvar kan ned- sættes eller bortfalde; når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstat- ningsansvarlige; eller ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Det skal fremhæves, at der ved vurderingen efter $ 24 skal lægges vægt på bl.a. ansvarets beskaffenhed, og at der sædvanligvis ikke sker lempelse, når det an- svarspådragende forhold er begået forsætligt, jf. bl.a. U1995.443H, U2002.1496H, FED20O4.767V, FED2012.2Ø 0g U2015.944H. Det følger af Erstatningsansvarslovens $ 24a, stk. 1, at børn under 15 år er er- statningspligtig for samme skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder: Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet;, handlingens beskaffenhed og omstændigheder i øvrigt; derudover navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet 0g udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre I relation til vurderingen efter erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1, gøres det nærmere gældende, at lempelse af erstatningsansvaret ved forsætlig voldsudø-velse forudsætter; at der foreligger særlige omstændigheder. Indstævnte har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændighe-der, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte erstatningsansvaret i medfør af denne bestemmelse. I den forbindelse skal det fremhæves, at domstolene er meget tilbageholdende med at anvende lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens $ 24a, stk. 1. Det fremgår feks. af FED2013.24Ø,hvor en 14-årig elev på en specialskole trak en stol væk; netop som læreren skulle sætte sig på den, hvorved der skete per-sonskade. Eleven var erstatningsansvarlig for skaden; og der var ikke grundlag for lempelse efter erstatningsansvarslovens 88 24 eller 24a, samt FED2OI1.243Ø, hvor en 10-årig skadevolder sprang op på sin lærer; som stod op eller sad på en stol med front mod en bogreol, hvorved læreren faldt ned på gulvet. Skadevolderen burde efter sin alder have indset; at hans handlemåde indebar risiko for; at læreren kunne falde og derved komme til skade. Skadevolder var erstatningsansvarlig for skaden jf. erstatningsansvarslo-ven 8 24a, 1. pkt. <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> strafbare handling er begået forsætligt, hvilket i det hele taler imod erstatningsansvarets lempelse. Henset til <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> alder på gerningstidspunktet burde han have indset; at hans handlemåde kunne forårsage skade på forurettede. Det bemærkes endvidere, henset til erstatningsbeløbets begrænsede størrelse; at erstatningskravet ikke vil være urimeligt tyngende for <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ligesom der ikke iøvrigt er fremkommet oplysninger; der kan begrunde en lempelse efter reglerne i erstatningsansvarslovens 88 24 og 24a. Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at lade sagsøg-tes erstatningsansvar nedsætte eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens $8 24, stk. 1, eller 24a, stk. 1. 13 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har i påstandsdokument af 14. april 2021 gjort føl-gende synspunkter gældende: Til støtte for frifindelsespåstanden gøres følgende anbringender gældende: At erstatningsnævnets afgørelse (Bilagene 2, 3,4 & 5) skal tilsidesættes således, at der ikke var grundlag for at tilkende forurettede svie og smerte for 'perioden 4. maj 2015 - 1. august 2016 samt advokatomkostninger: At sagsøgte 1 ikke har begået vold overfor <anonym>Person 1</anonym> 19. maj 2014 og dermed ikke har overtrådt straffeloven. At sagsøgte 1 's handling d. 19. maj 2014 ikke var retsstridigt. At sagsøgte 1 ikke har handlet culpøst. At det er hovedreglen efter offererstatningslovens $ 10 stk. 1, at det er en betin- gelse; at for at der kan ske tilkendelse af erstatning; at der er sket anmeldelse til politiet inden 72 timer efter hændelse, hvilket ikke er tilfældet. At der ikke er kausalitet mellem hændelsen d. 19.maj 2014 og skadelidtes sygdomsforløb i perioden 4. maj 2015 = 1. august 2016,i hvilken forbindelse det bemærkes; at skadelidtes sygdomsperiode først er startet knap et år efter episo-den d. 19.maj 2014. At kravene til beviserne for årsagssammenhæng ikke er mere lempelige i denne sag, end de krav; der normalt stilles. At der ikke foreligger adækvans mellem hændelsen d. 19.maj 2014 og de ska-der, som forurettede har pådraget sig. At såfremt sagsøgte 1 har pådraget et erstatningsansvar; der skal erstatnings - ansvaret nedsættes eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens 8 24 stk. 1 eller $ 24A stk 1 At <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke er forpligtiget til at betale kr. 7.500,00 som følge af den episode, som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var involveret i d. 19.maj 2014. 14 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger til grund, at der den 19.maj 2014 på en tur uden for skolens ram- mer var en episode mellem lærer <anonym>Person 1</anonym> og elev <anonym>Sagsøgte 1</anonym> idet <anonym>Person 1</anonym> tog fat 1 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> for at få ham med tilbage til skolen; 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> reagerede fysisk herpå. Retten har ingen oplysninger om, at hændelsen fik konsekvenser for <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> skolegang på denne skole. <anonym>Person 1</anonym> blev sygemeldt i maj 2015 og har ad to omgange modtaget erstatning fra Erstatningsnævnet; i første omgang med '2 erstatning, blandt an-det som følge af, at de r var forløbet ca. 1 år fra hændelsen til hun blev sygemeldt og fordi det fremgik af hendes sygejournal, at hun sygemeldte sig grundet stress. Retten lægger til grund, at Erstatningsnævnets afgørelse træffes ud fra patien-tens beskrivelse af den episode; som har udløst de symptomer; som patienten angiver at have. Patientens forklaring lægges uprøvet til grund for nævnets vurdering. Retten kan i den forbindelse konstatere; at der er en ikke uvæsentlig forskel i beskrivelsen af episoden, som den fremgår af notat af 21. maj 2014 og af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 27. februar 2018 <anonym>Person 1</anonym> har ikke afgivet forklaring i retten; 0g hendes udsagn om episoden er alene gengivet af tredjemand. Retten finder på denne baggrund ikke, at der mod <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> modstridende forklaring er det fomnødne grundlag for at lægge vægt på de beskrivelser af hændelsen; som ligger til grund for sagen. Det er li- geledes uoplyst; hvornår og hvorledes <anonym>Person 1's</anonym> symptomer er opstået og har udviklet sig, idet hun først et år senere blev sygemeldt:. Det er på denne baggrund ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> den 19.maj 2014 udøvede vold mod <anonym>Person 1</anonym> i et sådant omfang, at denne episode medførte; at hun et år senere måtte sygemeldes. Retten finder det herefter ikke på det foreliggende grundlag godtgjort; at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> er erstatningsansvarlig for det tab i form af godtgørelse for svie og smerte 0g dækning af advokatomkostninger; som <anonym>Person 1</anonym> har fået dækket hos Offe- rerstatningsnævnet; hvorfor <anonym>Sagsøgte 1</anonym> frifindes for Sydøstjyl-lands Politis påstand om regresbetaling. Med samme begrundelse frifindes <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for kravet. 15 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 28.000 kr., med tillæg af moms; i alt 35.000 kr. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er ikke momsregistreret. Retten har lægt vægt på, at kravet mod <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke findes at have medført selvstændig sagsbehandling af betydning for sagens omfang, hvorfor sagsomkostningerne fastsættes som et samlet beløb. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> frifindes. Sydøstjyllands Politi skal til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> be-tale sagsomkostninger med i alt 35.000 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	33,618	35,119
3322	Byrettens dom stadfæstes, dog med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år, i sag om overtrædelse af bl.a. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og § 2, stk. 1, jf. § 1,... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-1000/2022-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1494/23	Udlændinge; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Henrik Bitsch; Dommer - Jørgen Jørgensen; Dommer - Thomas Lohse; Forsvarer - Martin Andersen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 4. august 2022 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Jørgen Jørgensen (kst.) med doms-mænd). 20. afd. nr. S-1000-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1986)) (advokat Martin Andersen, besk.) Retten i Roskildes dom af 31. marts 2022 (9-1675/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således, at der ikke sker udvisning. Anklagemyndigheden har nedlagt følgende påstand: Forhold 1: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte. Forhold 2: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, gas-/signalpistol mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm, 50 stk. løsskudspatroner mrk. Walther, kaliber 9 mm, og 97 stk. løsskudspatroner, kaliber 22, alene henføres under våbenloven. Forhold 3 og 4: Stadfæstelse. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der sker konfiskation i medfør af straffelovens § 77a af de to i forhold 3 omhandlede sværd. / - 2 - Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om skærpelse af straffen, samt om at det ved byrettens dom fastsatte indrejseforbud skal gælde for bestandig. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politiassistent Vidne 4. De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne 3, våbenteknikser Vidne 5, og vicestatsobducent Vidne 6 afgivne forklaringer er dokumenteret i med-før af retsplejelovens § 923. En politirapport af 26. juli 2022 vedrørende afhøring af Person 6 er doku-menteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 5. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der er noget, der ikke er helt præcist i byrettens gengivelse af hans forklaring. Han har ikke bestilt en pistol på det angivne tids- punkt i forhold 1. Han husker ikke, om han kontaktede Vidne 4, eller om denne kontaktede ham i fængslet. Når man modtager en email som ordrebekræftelse, vil der ofte kun være et ordrenummer, og ikke nødvendigvis en angivelse af, hvad der er bestilt. Han har ikke bestilt alle de våben, der er fundet. De har begge to bestilt våben, dvs. både ham og Vidne 1. De sidste bestillinger af våben før han blev anholdt, er ikke nogen, som han har foretaget. De havde en stor våbensamling, og han kan ikke præcist huske, hvilke våben der er købt før hans første sag, og som blev leveret tilbage til ham efter dommen. Han kunne ”mærke ”, at det var en pistol, der var i pakken i forhold 1. Han kunne regne ud, at det var en pistol, og da han ikke havde bestilt den og ikke ville have den, sendte han den retur. Det kan godt passe, at den blev sendt retur den 15. februar 2021. Vedrørende salonriflen mrk. Grand Power, kan han ikke huske, hvornår han bestilte den nye Stribog SP9a3F. Måske kunne han ikke få den gamle model, og så sendte de en nyere. Han er dog sikker på, at han ikke har bestilt en Stribog riffel efter, at han havde fået dom i sin første sag. Han havde filtpropper og kugler til forladegeværet, men han havde ikke krudt. Projektiler blev bestilt ved en fejl. Han kom til sin adresse med politiet, da de ville ransage den 15. marts 2021. De havde ringet til ham forinden. Han troede, at deres henvendelse drejede sig om en ulov-lig kniv. Han sagde selv til Vidne 4, at han havde våben. Huset, hvor de boede, ligger et stykke fra Roskilde i et mindre villakvarter. Der var også hegn om haven før ran- / - 3 - sagningen i denne sag. Det blev bygget, da han var blevet løsladt. Der var hunde, når de ikke var hjemme. Vidne 1 har også haft interesse for våben. Der kom ikke mange fremmede i deres hjem. De holdt interessen for våben for sig selv, og har ikke fortalt om den til andre. Han brugte ikke handsker, når han håndterede våben. Han blev chokeret over sin første dom. Han havde ikke forestillet sig, at nogle af hans våben var ulovlige, og politiet havde også sagt til ham, at mange af våbnene var lovlige. Efter dommen tænkte han meget over, hvordan han kunne komme af med de våben, han havde. Han bad sin bror, der er social-rådgiver, om at hjælpe med at få en kontakt til en i Kriminalforsorgen. Tiltalte fik navnet af sin bror og ringede til Person 6. Han fik at vide, at der af og til var frit lejde aktioner, og at han kunne aflevere våbnene der. Han har ofte oplevet, at der kunne gå lang tid fra han be-stilte noget i en netbutik, til det kom. Der var heller ikke system i de emails, han modtog fra de tjekkiske butikker og han kender ikke til hvordan disse netbutikker er bemandet. Han har ikke haft lyddæmpere i sin besiddelse, men kun oliefiltre. De ligner bare lyddæm-pere. Magasinet som vist Fil 1 side 137 fra den nye ransagning er identisk med Fil 6, side 30. Det er helt sikkert det samme magasin. Politiet tog geværet med under den første sag, men lod magasinet blive. Vidne 1 fandt ud af, at der var blevet overset våben ved den første ransagning. Nogle af deres våben var faldet ned ved siden sengen. De havde ikke noget kriminelt motiv ved deres anskaffelser af våben. Hun og hans familie blev enige om, at de ville vente med at gøre noget vedrørende disse våben til han kom ud af fængslet. Forholdt Fil 1, side 245 ff., kan tiltalte godt huske, at han har talt med Vidne 4 den 19. marts 2021. Vidne 4 sagde, at der kunne være tale om konsekvenser for Vidne 1 og eventuelt også for tiltaltes bror. Tiltalte var meget overrasket over, at Vidne 1 i byretten sagde, at hun slet ikke interesserede sig for våben. Det er helt usandt. De har også været i skydeklubber sammen. Ad forhold 3 har han ikke indvendinger mod, at sværdene konfi-skeres. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det sværd, de havde fået, havde en drage på. De har ikke købt noget sværd i fællesskab Hun har ikke lagt mærke til, at der lå skydevåben i deres fælles bolig. Måske har hun bemærket dem, og ikke troet, at de var ulovlige. Hun mente, at de våben, der lå fremme, var til pynt. Hun kan ikke nu huske, hvilke våben tiltalte fik tilbage efter den første sag. Foreholdt at der blev tilbageleveret våben til tiltalte i december 2020, kan dette muligvis være rigtigt. Hun mener kun, at hun har været med til at hente våben hos politiet en gang. Hun har som sagt haft fælles mail-konto med tiltalte. Det har de haft i alle de år, de har været sammen. Hun husker ikke, hvilket af de to samuraisværd, der normalt var i deres stue. Hun ved ikke, om der har ligget / - 4 - et sværd i skuret. Hun plejede ikke at komme i skuret. Der var ikke tidligere indhegning om deres have, så man kunne gå direkte hen til døren til underetagen. Indhegning er etable-ret sidste sommer. Hun blev overrasket over hvor stor en mængde våben tiltalte havde, da han blev anholdt for anden gang. Hun besøgte ham i fængslet i en periode. De har ikke haft fælles økonomi og har ikke haft adgang til hinandens bankkonti. Hun betalte deres fælles udgifter, da de boede sammen. Hun brød med ham i december 2021. Hun vil ikke svare på, om hun har haft skydevåben i hånden. Skydevåben interesserede hende ikke, og hun har aldrig selv købt nogle. Foreholdt at hendes navn fremgår af fakturaer i flere tilfælde, for-klarer hun, at hun ikke kender noget til dette. Vidnet politibetjent Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har haft noget at gøre med den nu verserende sag. Forholdt foto nr. 22 s. 129 Fil 1, har vid-net forklaret, at han ikke har fundet sådanne ”hard cases ” ved den ransagning, han deltog i i 2020. Han var grundig, hvilket vil sige, at han brugte den tid, der skulle til, for at under-søge rummene grundigt. En ”sprængstofhund ” kan også finde ammunition. Hunden var både i kælderen og i stueetagen under ransagningen. Den markerede ikke på noget, som han bemærkede. Han mener, at han undersøgte kælderrummet først, og derefter kom hun-den. Der var flere betjente, i hvert fald 6, der medvirkede ved ransagningen. Vidnet var umiddelbart leder af indsatsen, da hans patrulje havde startet sagen, selvom der også var kontakt med en overordnet indsatsleder, han kunne referere til. Det kan være rigtigt, at han har noteret ransagningen til at vare 1 time og ti minutter, men der gik en del tid forud. Han kan ikke huske, om det magasin, der er afbildet i Fil 1 s. 137 var i huset under ransagnin-gen. Vidnet politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at nogle af våbnene, der blev fundet i den verserende sag, ikke var gemt væk, men lå fremme i kas-ser. Det er det han mener med, at de ligger ”forholdsvis ” frit fremme.” Hard cases ”er i hård plast. Han tror ikke, at der var lås på kasserne, men måske skulle man trykke på en knap eller lignende for at lukke dem op. Foreholdt Fil 3, side 12 har vidnet forklaret, at politiet fandt en fysisk kvittering. Han fik via tjekkisk politi flere fakturaer fra Kentaur. Han kunne efterfølgende se nogle af de fundne våben udbudt på Kentaurs hjemmeside. Han ved ikke, hvordan Kentaur fakturerer, men det er hans formodning, at de 20 euro, der optræder flere steder, dækker udgifter til fragt. Han ved ikke, hvad ”pick up at store ”bety-der. Foreholdt Fil 1 s. 256 -257, har han undersøgt hvem ”Person 1 ” er. Det er en person i Slovakiet, der hedder Person 7, og som bruger sin kærestes navn. Politiet har udlæst / - 5 - indholdet af tiltaltes mobiltelefon. Her fandt man en fil med overskriften Sp9a2F. De kun-ne ikke åbne filen. SMS ’ erne i Fil 2, s. 15 må være sendt fra tiltaltes telefon, men man kan ikke se selve teksten. ”Tiltalte og Vidne 1 ” er så vidt vidnet ved en Facebooktråd, som tiltal- te brugte, men hans kæreste brugte den så vidt vidnet ved ikke. Der har været overvejelser om at rejse sigtelse mod Vidne 1, men det blev ikke gjort. Fakturaerne fra Kentaur indeholder efter det for ham oplyste en fakturadato, en forfaldsdato og en dato, der har betydning for afregning af tjekkisk moms. Han har ikke fået fyldestgørende oplysninger fra Tjekkiet og kan ikke sige med sikkerhed, hvornår de forskellige varer er bestilt i Tjekkiet. Han har kun de oplysninger, som er kommet via retsanmodninger. Der er adgang til kælderen i tiltaltes daværende bopæl indefra, og han husker ikke, at der var hegn om baghaven. Personlige oplysninger Af supplerende udtalelse af 7. juli 2022 fra Udlændingestyrelsen fremgår blandt andet: ” Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte under hovedforhand-lingen ved Retten i Roskilde den 31. marts 2022, har oplyst følgende vedrøren-de sine personlige forhold: - Han er født i Tadjikistan - Han måske har opholdt sig i Afghanistan i cirka 1½ år, da han var lille og ikke har været der siden - Han ikke behersker afghansk - Han kan tale og forstå russisk - Han ikke har familie i Afghanistan - Hans mormor bor i Rusland - Han har familie i Rusland på sin mors side - Hans forældre og bror bor i Danmark - Han tidligere har haft problemer med misbrug og nu er på metadon- nedtrapning, men snart er færdig med behandlingen - Han tidligere har været i beskæftigelse via kommunen, men at det stop- pede grundet COVID-19 - Han mangler 1 år af sin uddannelse - Hans mor er russisk statsborger - Han aldrig selv har haft afghansk statsborgerskab og mener ikke at han står anført som afghansk statsborger Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om en ny udtalelse til brug for sagens behandling i Østre Landsret. Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at ovenstående ikke giver anled-ning til ændring af Udlændingestyrelsens udtalelse. Udlændingestyrelsen vurderer således stadig, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 8. … .. ” / - 6 - Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1: Det tiltrædes som anført af byretten, at den omhandlede pistol er anskaffet af tiltalte, hvil-ket han i realiteten har erkendt til politirapport af 15. marts 2021, som vedstået i byretten, og uanset hans senere forklaring om, at pistolen blev sendt til ham uopfordret. Efter de foreliggende våbentekniske undersøgelser kan pistolen skyde med skarp ammuni- tion og har et riflet løb. Det fremgår endvidere, at pistolen ved beslaglæggelsen ikke umid- delbart kunne skyde, men kunne skyde efter et simpelt teknisk indgreb og med en mun- dingshastighed ved anvendelse af et spidst projektil fra 105 til 139 m/s. Det tiltrædes heref- ter, at pistolen må anses for omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte har besiddet pistolen under særligt skærpende omstændigheder. Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at den yderligere skærpelsesregel i straffelovens § 192a, stk.3, ikke skal finde an- vendelse. Tiltalte findes herefter i dette forhold skyldig i overensstemmelse med byrettens afgørelse. Forhold 2: Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte i dette forhold er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192a, stk.1, nr. 1 jf. våbenlovens § 2, stk.1, jf. § 1, stk.1, nr.1 for så vidt angår en salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kali-ber 6 mm, en revolver mrk. Atak Arms, model Streamer R1-C-3 kaliber 6 mm, samt en omdannet gas og signalpistol mrk. R&R, model Alp2, kaliber 6 mm med isat magasin med 7 skarpe patroner. Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte for så vidt angår de øvrige våben og ammunition omfattet af dette forhold alene er fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven som fastslået ved byrettens dom. Forhold 3 og 4: / - 7 - Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i det af byretten fastslåede omfang. Straffastsættelse Tiltalte, der er tidligere straffet for bl.a. overtrædelse af våbenloven og har begået nye strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling under den tidlige-re sag, og som er fortsat hermed efter dommens afsigelse, er nu fundet skyldig i fire tilfæl-de at have besiddet skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. På denne bag-grund, og henset til den ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 fastsatte minimumsstraf på fæng-sel i 2 år finder landsretten herefter, at straffen bør skærpes til fængsel i 3 år. Konfiskation Konfiskationspåstanden, herunder vedrørende de to sværd der påstås konfiskeret efter straffelovens § 77a, tages til følge, idet landsretten bemærker, at der ikke fra tiltaltes side er rejst indsigelse herimod. Udvisning Det tiltrædes af de af byrettens flertal anførte grunde, at tiltalte er udvist. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, sammenholdt med længden af den nu idømte fæng- selsstraf, finder landsretten, at udvisning bør ske med indrejseforbud for bestandig, jf. ud- lændingelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7, idet dette ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen fast-sættes til fængsel 3 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes med den ændring, at der yderligere sker konfiskation af to sværd, jf. forhold 3. / - 8 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 4. august 2022 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch 0g Jørgen Jørgensen (kst: med doms-mænd). 20. afd. nr. S-1000-22: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1986)</anonym> (advokat Martin Andersen; besk;) Retten i Roskildes dom af 31- marts 2022 (9-1675/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således, at der ikke sker udvisning: Anklagemyndigheden har nedlagt følgende påstand: Forhold 1: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte. Forhold 2: Domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at gas-Isignalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, gas-Isignalpistol mrk. Atak ArmslZoraki, model 925, kaliber 9 mm, 50 stk. løsskudspatroner mrk. Walther, kaliber 9 mm; og 97 stk. løsskudspatroner; kaliber 22, alene henføres under våbenloven: Forhold 3 og 4: Stadfæstelse. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der sker konfiskation i medfør af straffelovens 8 77a af de to i forhold 3 omhandlede sværd. Anklagemyndigheden har herudover nedlagt påstand om skærpelse af straffen; samt om at det ved byrettens dom fastsatte indrejseforbud skal gælde for bestandig. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> De i byretten af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> våbenteknikser <anonym>Vidne 5</anonym> 0g vicestatsobducent <anonym>Vidne 6</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i med-før af retsplejelovens 8 923. En politirapport af 26.juli 2022 vedrørende afhøring af <anonym>Person 6</anonym> er doku-menteret i medfør af retsplejelovens $ 871, stk. 5. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at der er noget; der ikke er helt præcist i byrettens gengivelse af hans forklaring . Han har ikke bestilt en pistol på det angivne tids- punkt i forhold 1. Han husker ikke; om han kontaktede <anonym>Vidne 4</anonym> eller om denne kontaktede ham i fængslet. Når man modtager en email som ordrebekræftelse; vil der ofte kun være et ordrenummer; og ikke nødvendigvis en angivelse af, hvad der er bestilt. Han har ikke bestilt alle de våben;, der er fundet. De har begge to bestilt våben; dvs. både ham 0g <anonym>Vidne 1</anonym> De sidste bestillinger af våben før han blev anholdt;, er ikke nogen; som han har foretaget. De havde en stor våbensamling og han kan ikke præcist huske, hvilke våben der er købt før hans første sag, 0g som blev leveret tilbage til ham efter dommen Han kunne "mærke at det var en pistol;, der var i pakken i forhold 1. Han kunne regne ud, at det var en pistol, 0g da han ikke havde bestilt den og ikke ville have den; sendte han den retur. Det kan godt passe at den blev sendt retur den 15. februar 2021. Vedrørende salonriflen mrk. Grand Power, kan han ikke huske, hvornår han bestilte den nye Stribog SP9a3F. Måske kunne han ikke få den gamle model, og så sendte de en nyere. Han er dog sikker på, at han ikke har bestilt en Stribog riffel efter; at han havde fået dom i sin første sag; Han havde filtpropper og kugler til forladegeværet, men han havde ikke krudt. Projektiler blev bestilt ved en fejl. Han kom til sin adresse med politiet; da de ville ransage den 15. marts 2021. De havde ringet til ham forinden Han troede, at deres henvendelse drejede sig om en ulov-lig kniv Han sagde selv til <anonym>Vidne 4</anonym> at han havde våben. Huset, hvor de boede, ligger et stykke fra Roskilde i et mindre villakvarter. Der var også hegn om haven før ran - sagningen i denne sag. Det blev bygget; da han var blevet løsladt. Der var hunde;, når de ikke var hjemme. <anonym>Vidne 1</anonym> har også haft interesse for våben. Der kom ikke mange fremmede i deres hjem. De holdt interessen for våben for sig selv; og har ikke fortalt om den til andre. Han brugte ikke handsker; når han håndterede våben. Han blev chokeret over sin første dom. Han havde ikke forestillet sig, at nogle af hans våben var ulovlige; og politiet havde også sagt til ham; at mange af våbnene var lovlige. Efter dommen tænkte han meget over; hvordan han kunne komme af med de våben; han havde. Han bad sin bror; der er social-rådgiver; om at hjælpe med at få en kontakt til en i Kriminalforsorgen. Tiltalte fik navnet af sin bror 0g ringede til <anonym>Person 6</anonym> Han fik at vide, at der af og til var frit lejde aktioner; og at han kunne aflevere våbnene der. Han har ofte oplevet; at der kunne gå lang tid fra han be-stilte noget i en netbutik; til det kom Der var heller ikke system i de emails, han modtog fra de tjekkiske butikker og han kender ikke til hvordan disse netbutikker er bemandet. Han har ikke haft lyddæmpere i sin besiddelse; men kun oliefiltre. De ligner bare lyddæm-pere. Magasinet som vist Fil 1 side 137 fra den nye ransagning er identisk med Fil 6, side 30. Det er helt sikkert det samme magasin: Politiet tog geværet med under den første sag, men lod magasinet blive. <anonym>Vidne 1</anonym> fandt ud af, at der var blevet overset våben ved den første ransagning. Nogle af deres våben var faldet ned ved siden sengen. De havde ikke noget kriminelt motiv ved deres anskaffelser af våben. Hun og hans familie blev enige om, at de ville vente med at gøre noget vedrørende disse våben til han kom ud af fængslet. Forholdt Fil 1, side 245 ff. 9 kan tiltalte godt huske, at han har talt med <anonym>Vidne 4</anonym> den 19. marts 2021. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>4</anonym> sagde, at der kunne være tale om konsekvenser for <anonym>Vidne 1</anonym> 0g eventuelt også for tiltaltes bror. Tiltalte var meget overrasket over; at <anonym>Vidne 1</anonym> i byretten sagde, at hun slet ikke interesserede sig for våben. Det er helt usandt. De har også været i skydeklubber sammen. Ad forhold 3 har han ikke indvendinger mod, at sværdene konfi-skeres. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at det sværd; de havde fået; havde en drage på. De har ikke købt noget sværd i fællesskab Hun har ikke lagt mærke til, at der lå skydevåben i deres fælles bolig. Måske har hun bemærket dem; 0g ikke troet; at de var ulovlige. Hun mente, at de våben; der lå fremme, var til pynt. Hun kan ikke nu huske, hvilke våben tiltalte fik tilbage efter den første sag. Foreholdt at der blev tilbageleveret våben til tiltalte i december 2020, kan dette muligvis være rigtigt. Hun mener kun; at hun har været med til at hente våben hos politiet en gang. Hun har som sagt haft fælles mail-konto med tiltalte. Det har de haft i alle de år, de har været sammen. Hun husker ikke, hvilket af de to samuraisværd, der normalt var i deres stue Hun ved ikke, om der har ligget et sværd i skuret. Hun plejede ikke at komme i skuret. Der var ikke tidligere indhegning om deres have; så man kunne gå direkte hen til døren til underetagen. Indhegning er etable-ret sidste sommer: Hun blev overrasket over hvor stor en mængde våben tiltalte havde; da han blev anholdt for anden gang. Hun besøgte ham i fængslet i en periode. De har ikke haft fælles økonomi og har ikke haft adgang til hinandens bankkonti. Hun betalte deres fælles udgifter; da de boede sammen. Hun brød med ham i december 2021. Hun vil ikke svare på, om hun har haft skydevåben i hånden Skydevåben interesserede hende ikke; 0g hun har aldrig selv købt nogle. Foreholdt at hendes navn fremgår af fakturaer i flere tilfælde; for-klarer hun; at hun ikke kender noget til dette. Vidnet politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at han ikke har haft noget at gøre med den nu verserende sag. Forholdt foto nr: 22 s. 129 Fil 1, har vid-net forklaret, at han ikke har fundet sådanne "hard cases 29 ved den ransagning, han deltog i i 2020. Han var grundig, hvilket vil sige, at han brugte den tid, der skulle til, for at under-søge rummene grundigt. En "sprængstofhund 99 stueetagen under ransagningen. Den markerede ikke på noget, som han bemærkede. Han mener, at han undersøgte kælderrummet først, 0g derefter kom hun-den. Der var flere betjente, i hvert fald 6, der medvirkede ved ransagningen. Vidnet var umiddelbart leder af indsatsen; da hans patrulje havde startet sagen, selvom der også var kontakt med en overordnet indsatsleder; han kunne referere til. Det kan være rigtigt; at han har noteret ransagningen til at vare 1 time og ti minutter, men der gik en del tid forud. Han kan ikke huske; om det magasin; der er afbildet i Fil 1 s. 137 var i huset under ransagnin-gen. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at nogle af våbnene; der blev fundet i den verserende sag, ikke var gemt væk; men lå fremme i kas-ser. Det er det han mener med, at de ligger "forholdsvis frit fremme_ Hard cases "er i hård plast. Han tror ikke; at der var lås på kasserne, men måske skulle man trykke på en knap eller lignende for at lukke dem op. Foreholdt Fil 3, side 12 har vidnet forklaret, at politiet fandt en fysisk kvittering. Han fik via tjekkisk politi flere fakturaer fra Kentaur. Han kunne efterfølgende se nogle af de fundne våben udbudt på Kentaurs hjemmeside. Han ved ikke, hvordan Kentaur fakturerer, men det er hans formodning at de 20 euro, der optræder flere steder; dækker udgifter til fragt. Han ved ikke; hvad 29 'pick up at store ""bety-der. Foreholdt Fil 1 s. 256-257, har han undersøgt hvem 99 <anonym>Person 1</anonym> 99 er. Det er en person i Slovakiet; der hedder <anonym>Person 7</anonym> 0g som bruger sin kærestes navn: Politiet har udlæst indholdet af tiltaltes mobiltelefon. Her fandt man en fil med overskriften Sp9a2F. De kun-ne ikke åbne filen. SMS erne i Fil 2, s. 15 må være sendt fra tiltaltes telefon; men man kan ikke se selve teksten. 99 <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> er så vidt vidnet ved en Facebooktråd, som tiltal- te brugte; men hans kæreste brugte den så vidt vidnet ved ikke. Der har været overvejelser om at rejse sigtelse mod <anonym>Vidne 1</anonym> men det blev ikke gjort. Fakturaerne fra Kentaur indeholder efter det for ham oplyste en fakturadato, en forfaldsdato 0g en dato; der har betydning for afregning af tjekkisk moms. Han har ikke fået fyldestgørende oplysninger fra Tjekkiet og kan ikke sige med sikkerhed, hvornår de forskellige varer er bestilt i Tjekkiet; Han har kun de oplysninger; som er kommet via retsanmodninger; Der er adgang til kælderen i tiltaltes daværende bopæl indefra; 0g han husker ikke; at der var hegn om baghaven. Personlige oplysninger Af 'supplerende udtalelse af 7.juli 2022 fra Udlændingestyrelsen fremgår blandt andet: Anklagemyndigheden har oplyst; at <anonym>Tiltalte</anonym> under hovedforhand-lingen ved Retten i Roskilde den 31 marts 2022, har oplyst følgende vedrøren-de sine personlige forhold: Han er født i Tadjikistan Han måske har opholdt sig i Afghanistan i cirka 1'2 år; da han var lille og ikke har været der siden Han ikke behersker afghansk Han kan tale 0g forstå russisk Han ikke har familie i Afghanistan Hans mormor bor i Rusland Han har familie i Rusland på sin mors side Hans forældre og bror bor i Danmark Han tidligere har haft problemer med misbrug 0g nu er på metadon - nedtrapning, men snart er færdig med behandlingen Han tidligere har været i beskæftigelse via kommunen; men at det stop- pede grundet COVID-19 Han mangler 1 år af sin uddannelse Hans mor er russisk statsborger Han aldrig selv har haft afghansk statsborgerskab og mener ikke at han står anført som afghansk statsborger Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om en ny udtalelse til brug for sagens behandling i Østre Landsret. Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse; at ovenstående ikke giver anled-ning til ændring af Udlændingestyrelsens udtalelse. Udlændingestyrelsen vurderer således stadig, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr: 8. /- 6 - Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsr ettens begrundelse og r esultat Forhold 1: Det tiltrædes som anført af byretten, at den omhandlede pistol er anskaf fet af tiltalte, hvil-ket han i realiteten har erkendt til politirapport af 15. marts 2021, som vedstået i byretten, og uanset hans senere forklaring om, at pistolen blev sendt til ham uopfordret. Efter de foreliggende våbentekniske undersøgelser kan pistolen skyde med skarp ammuni- tion og har et riflet løb. Det fremgår endvidere, at pistolen ved beslaglæggelsen ikke umid- delbart kunne skyde, men kunne skyde efter et simpelt teknisk indgreb og med en mun- dingshastighed ved anvendelse af et spidst projektil fra 105 til 139 m/s. Det tiltrædes heref- ter, at pistolen må anses for omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr . 1. Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte har besiddet pistolen under særligt skærpende omstændigheder . Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at den yderligere skærpelsesregel i straf felovens § 192a, stk.3, ikke skal finde an- vendelse. Tiltalte findes herefter i dette forhold skyldig i overensstemmelse med byrettens afgørelse. Forhold 2: Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte i dette forhold er fundet skyldig i overtrædelse af straf felovens § 192a, stk.1, nr . 1 jf. våbenlovens § 2, stk.1, jf. § 1, stk.1, nr .1 for så vidt angår en salonrif fel, mrk. Grand Power , model Stribog SP9a3F , kali-ber 6 mm, en revolver mrk. Atak Arms, model Streamer R1-C-3 kaliber 6 mm, samt en omdannet gas og signalpistol mrk. R&R, model Alp2, kaliber 6 mm med isat magasin med 7 skarpe patroner . Det tiltrædes ligeledes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte for så vidt angår de øvrige våben og ammunition omfattet af dette forhold alene er fundet skyldig i overtrædelse af våbenloven som fastslået ved byrettens dom. Forhold 3 og 4: Af de af byretten herom anførte grunde tiltræder landsretten; at tiltalte er fundet skyldig i det af byretten fastslåede omfang: Straffastsættelse Tiltalte, der er 'tidligere straffet for bl.a. overtrædelse af våbenloven 0g har begået nye strafbare forhold umiddelbart efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling under den tidlige-re sag, og som er fortsat hermed efter dommens afsigelse, er nu fundet skyldig i fire tilfæl-de at have besiddet skydevåben under særligt skærpende omstændigheder: På denne bag-grund, 0g henset til den ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 fastsatte minimumsstraf på fæng-sel i 2 år finder landsretten herefter; at straffen bør skærpes til fængsel i 3 år Konfiskation Konfiskationspåstanden; herunder vedrørende de t0 sværd der påstås konfiskeret efter straffelovens $ 77a, tages til følge, idet landsretten bemærker; at der ikke fra tiltaltes side er rejst indsigelse herimod. Udvisning Det tiltrædes af de afbyrettens flertal anførte grunde, at tiltalte er udvist. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet; sammenholdt med længden af den nu idømte fæng selsstraf, finder landsretten; at udvisning bør ske med indrejseforbud for bestandig; jf. ud- lændingelovens $ 32, stk. 1,jf. stk. 4, nr. 7, idet dette ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring at straffen fast-sættes til fængsel 3 år. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes med den ændring at der yderligere sker konfiskation af t0 sværd, jf. forhold 3 /- 8 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	15,789	15,836
3323	Tiltale for bl.a. manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om konfiskation og erstatning	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Aalborg	SS-3239/2022-ALB	Nævningesag	1. instans	1309/23	Liv og legeme;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Bjarne Damm Johansen; Forsvarer - advokat Niels Pedersen; Forsvarer - Søren Beckermann;	Nej			5100-73112-00007-21		/ Dom i sag vedrørende knivoverfald ved parkeringshuset Q-Park i Aalborg. Retten i Aalborg har den 1. februar 2023 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 23 og 24 år var tiltalt for at have dræbt en mand på 27 år den 12. november 2021 Sagsnummer: SS 3-3239/2022 Retten i Aalborg har i dag den 1. februar 2023 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 23 og 24 år var tiltalt for at have dræbt en mand på 27 år i forbindelse med, at den 27-årige blev tildelt flere knivstik den 12. november 2021, hvilket førte til, at han senere den 18. november 2021 afgik ved døden. Sagen blev behandlet af et nævningeting med 6 nævninger og 3 juridiske dommere. Retten fandt den 23-årige tiltalte skyldig i at have dræbt den 27-årige ved at have stukket ham i brystet, og herudover blev han også fundet skyldig i grov vold i forbindelse med, at han ved overfaldet stak en nu 21- årig mand i benet, samt overtrædelse af knivloven ved at have besiddet og brugt en kniv under skærpende omstændigheder. Straffen for ham blev fastsat til fængsel i 12 år, og herudover blev han dømt til at betale en erstatning på 100.000 kr. til den 27-åriges søn og en erstatning på 109.289,50 kr. til den 27-åriges mor. Vedrørende den 24-årige fandt et flertal af rettens medlemmer, bestående af 3 nævninger og 3 juridiske dommere, at det ikke var bevist, at han var skyldig i hverken drab, vold med døden til følge eller medvirken hertil, herunder vold ved anvendelse af kniv. Disse voterende fandt det derimod bevist, at han havde begået grov vold mod den 27-årige i forbindelse med overfaldet, herunder at han tildelte den 27-årige et spark i hovedet efter at han måtte have hørt den 27-årige sige, at han var blevet stukket to gange. Et mindretal bestående af 3 nævninger fandt, at det var bevist, at han også havde medvirket til grov vold under anvendelse af kniv, og at han derfor tillige var skyldig i vold med døden til følge. Der blev truffet afgørelse om dette forhold i overensstemmelse med stemmeflertallet. Han blev derudover i overensstemmelse med sin erkendelse dømt for besiddelse af hash på sin bopæl i forbindelse med anholdelsen. Straffen blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 9 måneder, idet et mindretal dog ville fastsætte straffen ti fængsel i 8 måneder. De tiltalte modtog begge dommen.	Dom i sag vedrørende knivoverfald ved parkeringshuset Q-Park i Aalborg. Retten Aalborg har den 1. februar 2023 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 23 og 2 <anonym>A</anonym> år var tiltalt for at have dræbt en mand på 27 år den 12. november 2021 Sagsnummer: SS 3-3239/2022 Retten Aalborg har i dag den 1. februar 2023 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 23 og 24 år var tiltalt for at have dræbt en mand på 27 år i forbindelse med; at den 27-årige blev tildelt flere knivstik den 12. november 2021, hvilket førte til, at han senere den 18. november 2021 afgik ved døden. Sagen blev behandlet af et nævningeting med 6 nævninger og 3 juridiske dommere. Retten fandt den 23-årige tiltalte skyldig i at have dræbt den 27-årige ved at have stukket ham brystet, 0g herudover blev han også fundet skyldig grov vold forbindelse med, at han ved overfaldet stak en nu 21 - årig mand benet; samt overtrædelse af knivloven ved at have besiddet og brugt en kniv under skærpende omstændigheder. Straffen for ham blev fastsat til fængsel i 12 år, 0g herudover blev han dømt til at betale en erstatning på 100.000 kr. til den 27-åriges søn og en erstatning på 109.289,50 kr. til den 27-åriges mor. Vedrørende den 24-årige fandt et flertal af rettens medlemmer; bestående af 3 nævninger 0g 3 juridiske dommere, at det ikke var bevist; at han var skyldig hverken drab, vold med døden til følge eller medvirken hertil, herunder vold ved anvendelse af kniv. Disse voterende fandt det derimod bevist; at han havde begået grov vold mod den 27-årige i forbindelse med overfaldet; herunder at han tildelte den 27-årige et spark hovedet efter at han måtte have hørt den 27-årige sige; at han var blevet stukket to gange. Et mindretal bestående af 3 nævninger fandt; at det var bevist; at han også havde medvirket til grov vold under anvendelse af kniv; 0g at han derfor tillige var skyldig i vold med døden til følge. Der blev truffet afgørelse om dette forhold i overensstemmelse med stemmeflertallet: Han blev derudover overensstemmelse med sin erkendelse dømt for besiddelse af hash på sin bopæl i forbindelse med anholdelsen. Straffen blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 9 måneder; idet et mindretal dog ville fastsætte straffen ti fængsel i 8 måneder. De tiltalte modtog begge dommen.	2,283	2,289
3324	Højesteret ændrer landsrettens kendelse, således at sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans	Henvist	Civilsag	Højesteret	BS-45353/2022-HJR	Gruppesøgsmål	3. instans	1478/23	Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces; Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Indkærede - Vurderingsstyrelsen; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Kurt Rasmus-sen; Advokat - Anders Ørgaard; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. maj 2023 Sag BS-45353/2022-HJR Grupperepræsentant (advokat Leo Jantzen og advokat Anders Østergaard Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulf Vognsen og advokat Steffen Sværke) og Sagerne BS-45434/2022-HJR, BS-45437/2022-HJR, BS-45440/2022-HJR og BS-45442/2022-HJR Kærende 1, Kærende 2, Kærende 3, Kærende 4, Kærende 5, Kærende 6, Kærende 7 og Kærende 8 (advokat Anders Østergaard Ørgaard og advokat Leo Jantzen for alle) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulf Vognsen og advokat Steffen Sværke) / 2 I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 28. marts 2022 (BS-35930/2021-ROS m.fl.) og af Københavns Byret den 31. august 2022 (BS-47808/2020-KBH) samt kendelser af Østre Landsret den 2. november 2022 (BS-12341/2022-OLR m.fl. og BS-32504/2022-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Kurt Rasmus-sen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Vurderingsstyrelsen, har tilsluttet sig, at sagerne henvises til lands-retten. Højesterets begrundelse og resultat Kæren angår henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, af sa-ger om Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT) erstatningsansvar over for kø-bere af projektsalgsejendomme for deres tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsopstillingerne, i en situation hvor SKAT over for ejendomsmægleren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Højesteret finder, at sagerne rejser principielle spørgsmål om offentlige myn- digheders erstatningsansvar for tab som følge af oplysninger givet i vejledende udtalelser. Det må efter det oplyste antages, at der i praksis er et generelt behov for at få disse spørgsmål afklaret. Højesteret finder på den baggrund, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Højesteret ændrer herefter landsrettens kendelse, således at sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. THI BESTEMMES: Sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 44. / 3 *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Højesteret, den 2. maj 2023	HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. maj 2023 Sag BS-45353/2022-HJR <anonym>Grupperepræsentant</anonym> (advokat Leo Jantzen 0g advokat Anders Østergaard Ørgaard) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulf Vognsen og advokat Steffen Sværke) 0g Sagerne BS-45434/2022-HJR, BS-45437/2022-HJR, BS-45440/2022-HJR og BS-45442/2022-HJR <anonym>Kærende 1</anonym> <anonym>Kærende 2</anonym> <anonym>Kærende 3</anonym> <anonym>Kærende 4</anonym> <anonym>Kærende 5</anonym> <anonym>Kærende 6</anonym> <anonym>Kærende 7</anonym> 0g <anonym>Kærende 8</anonym> (advokat Anders Østergaard Ørgaard og advokat Leo Jantzen for alle) mod Vurderingsstyrelsen (advokat Birgitte Kjærulf Vognsen og advokat Steffen Sværke) /2 I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 28. marts 2022 (BS-35930/2021-ROS m.fl.) og af Københavns Byret den 31. august 2022 (BS-47808/2020-KBH) samt kendelser af Østre Landsret den 2. november 2022 (BS-12341/2022-OLR m.fl. og BS-32504/2022-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen , Kurt Rasmus-sen og Jens Kruse Mikkelsen . Påstande Kærende har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, V urderingsstyrelsen , har tilsluttet sig, at sagerne henvises til lands-retten. Højester ets begrundelse og r esultat Kæren angår henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, af sa-ger om Vurderingsstyrelsens (tidligere SKA T) erstatningsansvar over for kø-bere af projektsalgsejendomme for deres tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsopstillingerne, i en situation hvor SKA T over for ejendomsmægleren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Højesteret finder , at sagerne rejser principielle spør gsmål om of fentlige myn- digheders erstatningsansvar for tab som følge af oplysninger givet i vejledende udtalelser . Det må efter det oplyste antages, at der i praksis er et generelt behov for at få disse spør gsmål afklaret. Højesteret finder på den baggrund, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Højesteret ændrer herefter landsrettens kendelse, således at sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. THI BESTEMMES: Sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 44. /3 *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Højesteret, den 2. maj 2023	2,512	2,654
3325	Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed kan bevares	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-41532/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	3075/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Finn Morten Andersen; Dommer - Jacob Waage; Dommer - Thomas Petersen; Advokat - Gert Dyrn; Advokat - Lars Nauheimer;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 20. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-41532/2021-OLR (7. afdeling) Far (advokat Gert Dyrn) mod Mor (beskikket advokat Lars Nauheimer) Familieretten i Odense har den 18. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-45975/2020-ODE). Ankesagen er på baggrund af parternes anmodning behandlet og afgjort på skriftligt grundlag jf. retsplejelovens § 387. Landsdommerne Finn Morten Andersen, Jacob Waage og Thomas Petersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fællesforældremyndighed over Barn, født den 26. maj 2014, bevares. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. / 2 Anbringender Far har i sine afsluttende bemærkninger navnlig anført, at det vil være bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed bevares. Fælles forældremyndighed kræver ikke, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål om barnet. Det centrale er, om forældrene er i stand til at håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet. Selvom det før har været en besværlig proces, og selvom parterne skal arbejde på, at deres kommunikation bliver bedre, så kan parterne godt blive enige om, hvad der er bedst for Barn. Far er indstillet på et konstruktivt samarbejde fremadrettet, og der er ikke holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om væsentlige forhold til Barns bedste. Der er derfor ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, idet der heller ikke er noget, der tilsiger, at faderen ikke kan varetage sin forældrerolle. Det er i øvrigt ikke hensigtsmæssigt, at moderen tildeles den fulde forældremyndighed alene, idet kommunen har vurderet, at Barn ikke kan tage ophold hos hende, hvorfor han er anbragt uden for hjemmet. Faderen er enig i anbringelsen, hvorfor det ikke er til skade for Barn, at faderen har del i forældremyndigheden. Hertil kommer, at moderen ikke vil være i stand til at sikre en positiv og kontinuerlig relation mellem Barn og faderen, som hun nærer et voldsomt had til. Mor har henholdt sig til de afsluttende bemærkninger for familieretten, således som disse fremgår af et processkrift af 19. september 2021. Det er heri navnlig anført, at Far er idømt en længerevarende fængselsstraf for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 216 over for Mor. Uanset at dommen er anket til landsretten skal afgørelsen træffes efter forældreansvarslovens § 4a, hvorfor den fælles forældremyndighed skal ophæves, idet det ikke er påvist af faderen, at det er bedst for Barn, at der fremover fortsat skal være fælles forældremyn- dighed. En afgørelse efter forældreansvarslovens § 11, fører til samme resultat, idet der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om Barn til hans bedste. Forældrene har begge bekræftet, at Far ikke er biologisk far til Barn, og han har som følge heraf anmodet Familieretshuset om en genoptagelse af faderskabssagen. Denne sag er endnu ikke afgjort. Der har siden samlivsophævelsen ikke været noget samarbejde mellem forældrene, og fremadrettet vil der heller ikke være noget samarbejde omkring Barn. Det kan i den forbindelse lægges til grund, at der udstedt politi-tilhold for en periode på 5 år, og at Barn er anbragt i familiepleje. Far, der ikke har haft samvær med Barn siden februar 2020, søger at modarbejde og chikanere Mor. I modsætning til faderen har moderen et godt samarbejde med kommunen og deltager i relevante møder om Barn. / 3 Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 20. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-41532/2021-OLR (7. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Gert Dyrn) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Lars Nauheimer) Familieretten i Odense har den 18. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-45975/2020-ODE). Ankesagen er på baggrund af parternes anmodning behandlet og afgjort på skriftligt grundlag jf. retsplejelovens $ 387. Landsdommerne Finn Morten Andersen; Jacob Waage og Thomas Petersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fællesforældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født den 26. maj 2014, bevares. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Anbringender auØaràts/28 %ff <anonym>Far</anonym> Fælles forældremyndighed kræver ikke; at forældrene er enige om samtlige spørgsmål om barnet. Det centrale er; om forældrene er i stand til at håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde; at det ikke går ud over barnet. Selvom det før har været en besværlig proces, og selvom parterne skal arbejde på, at deres kommunikation bliver bedre, så kan parterne godt blive enige om, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> er indstillet på et konstruktivt samarbejde fremadrettet; 0g der er ikke holdepunkter for at antage; at parterne ikke kan samarbejde om væsentlige forhold til <anonym>Barns</anonym> bedste. Der er derfor ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, idet der heller ikke er noget; der tilsiger; at faderen ikke kan varetage sin forældrerolle. Det er i øvrigt ikke hensigtsmæssigt; at moderen tildeles den fulde forældremyndighed alene; idet kommunen har vurderet; at <anonym>Barn</anonym> ikke kan tage ophold hos hende, hvorfor han er anbragt uden for hjemmet. Faderen er enig i anbringelsen, hvorfor det ikke er til skade for <anonym>Barn</anonym> at faderen har del i forældremyndigheden. Hertil kommer; at moderen ikke vil være i stand til at sikre en positiv og kontinuerlig relation mellem <anonym>Barn</anonym> og faderen; som hun nærer et voldsomt had til. <anonym>Mor</anonym> har henholdt sig til de afsluttende bemærkninger for familieretten; således som disse fremgår af et processkrift af 19. september 2021. Det er heri navnlig anført, at <anonym>Far</anonym> er idømt en længerevarende fængselsstraf for blandt andet overtrædelse af straffelovens 8 216 over for <anonym>Mor</anonym> Uanset at dommen er anket til landsretten skal afgørelsen træffes efter forældreansvarslovens 8 4a, hvorfor den fælles forældremyndighed skal ophæves, idet det ikke er påvist af faderen, at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at der fremover fortsat skal være fælles forældremyn- dighed. En afgørelse efter forældreansvarslovens 8 11, fører til samme resultat;, idet der er holdepunkter for at antage; at forældrene ikke kan samarbejde om <anonym>Barn</anonym> til hans bedste. Forældrene har begge bekræftet; at <anonym>Far</anonym> ikke er biologisk far til <anonym>Barn</anonym> og han har som følge heraf anmodet Familieretshuset om en genoptagelse af faderskabssagen: Denne sag er endnu ikke afgjort. Der har siden samlivsophævelsen ikke været noget samarbejde mellem forældrene; 0g fremadrettet vil der heller ikke være noget samarbejde omkring <anonym>Barn</anonym> Det kan i den forbindelse lægges til grund, at der udstedt politi-tilhold for en periode på 5 år, 0g at <anonym>Barn</anonym> er anbragt i familiepleje. <anonym>Far</anonym> der ikke har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> siden februar 2020, søger at modarbejde og chikanere <anonym>Mor</anonym> I modsætning til faderen har moderen et godt samarbejde med kommunen og deltager i relevante møder om <anonym>Barn</anonym> /3 Landsr ettens begrundelse og r esultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET : Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	3,988	4,263
3326	Byrettens kendelse ændres, således at kærendes begæring om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer tages til følge	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3034/2011-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16518/22	Retspleje og civilproces;		Kærende - Lærerstandens Brandforsikring G/S; Dommer - Birgitte Lund-blad; Dommer - M. Stassen; Dommer - Michael Kistrup; Advokat - Jens R. Andersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 13. oktober 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Birgitte Lund-blad (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede kontorelev Medarbejder ved retten. Der foretoges 10. afd. kære nr. B-3034-11: Lærerstandens Brandforsikring G/S (advokat Kristian Svith) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Jens R. Andersen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 16. september 2011, hvorved Lærerstandens Brandforsikring G/S har kæret Hillerød Rets kendelse af 12. september 2011 (BS 2-122/2011) om, at sag-søgers anmodning om, at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlem-mer, ikke tages til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 21. september 2011 og udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse. / - 2 - Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 30. september 2011 og kærereplik af 3. oktober 2011. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Det fremgår af sagen, at Lærerstandens Brandforsikring G/S ved stævning af 20. januar 2011 har nedlagt påstand om, at Indkærede, tidligere Sagsøgte skal erstatte den af Lærerstandens Brand-forsikring G/S udbetalte forsikringssum på 304.662,50 kr. til dækning af undersøgelser og udbedring af anmeldt skimmelsvampskade som følge af utæthed i taget på en tilbygning, som er opført af Indkærede, tidligere Sagsøgte. Til brug for vurderingen af skaden er der inden sagsan-lægget indhentet en rapport af 21. oktober 2010 udfærdiget af Bolius Rådgivning/Person (bilag 2). I forbindelse med sagens behandling i byretten har Lærerstandens Brandforsikring G/S i processkrift af 9. august 2011 anmodet om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer med bygningsteknisk indsigt, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1. Formålet er, at ”disse kan vurdere det tekniske indhold af bilag 2 samt den uddybende fo r-klaring af Person (Bo lius)” . Lærerstandens Brandforsikring G/S har i øvrigt under sagen tilkendegivet, at det ikke giver mening at foretage syn- og skøn, da skaden er udbedret. Ved processkrift af 24. august 2011 har Indkærede, tidligere Sagsøgte modsat sig, at retten tiltrædes af to sagkyndige medlemmer, idet det navnlig er gjort gældende, sagkyndige dommer ikke kan træde i stedet for bevisførelse. I kæreskriftet af 16. september og i kæreduplik af 3. oktober 2011 har Lærerstandens Brandforsikring G/S kommenteret Indkæredes, / tidligere Sagsøgte synspunkter. Efter votering afsagdes sålydende / - 3 - k e n d e l s e : Henset til at det af byrettens kendelse fremgår, at byretten ikke kan udelukke, at det kan tilføje retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse, hvis retten til-trædes af to sagkyndige dommere, og henset til at den erklæring, som er indhentet forud for sagens anlæg, og som der skal afgives vidneforklaring om, blandt andet vedrører spørgsmål om årsagen til skimmelsvampens opståen og behovet for udbedring, er der efter landsrettens opfattelse grundlag for, at byretten tiltrædes af to sagkyndige dommere, hvor-for b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ændres, således at kærendes begæring om, at retten under hovedfor-handlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer tages til følge. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 13. oktober 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup 0g Birgitte Lund-blad (kst;), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede kontorelev <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 10. afd. kære nr. B-3034-11: Lærerstandens Brandforsikring GIS (advokat Kristian Svith) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Jens R Andersen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 16. september 2011, hvorved Lærerstandens Brandforsikring GIS har kæret Hillerød Rets kendelse af 12. september 2011 (BS 2-122/2011) om, at sag-søgers anmodning om, at retten ved hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlem-mer; ikke tages til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 21 september 2011 0g udskrift af dombogen indeholdende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 30. september 2011 og kærereplik af 3. oktober 2011. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Det fremgår af sagen; at Lærerstandens Brandforsikring GIS ved stævning af 20. januar 2011 har nedlagt påstand om, at <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> skal erstatte den af Lærerstandens Brand-forsikring GIS udbetalte forsikringssum på 304.662,50 kr. til dækning af undersøgelser og udbedring af anmeldt skimmelsvampskade som følge af utæthed i taget på en tilbygning som er opført af <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> Til brug for vurderingen af skaden er der inden sagsan-lægget indhentet en rapport af 21. oktober 2010 udfærdiget af Bolius Rådgivningl <anonym>Person</anonym> (bilag 2). I forbindelse med sagens behandling i byretten har Lærerstandens Brandforsikring G/S i processkrift af 9. august 2011 anmodet om, at retten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer med bygningsteknisk indsigt, jf. retsplejelovens $ 20, stk. 1.Formålet er; at "disse kan vurdere det tekniske indhold af 'bilag 2 samt den uddybende fo r-klaring af <anonym>Person</anonym> (Bo lius)? Lærerstandens Brandforsikring GIS har i øvrigt under sagen tilkendegivet; at det ikke giver mening at foretage syn- og skøn; da skaden er udbedret. Ved processkrift af 24. august 2011 har <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> modsat sig, at retten tiltrædes af to sagkyndige medlemmer; idet det navnlig er gjort gældende; sagkyndige dommer ikke kan træde i stedet for bevisførelse. I kæreskriftet af 16. september og i kæreduplik af 3. oktober 2011 har Lærerstandens Brandforsikring GIS kommenteret <anonym>Indkæredes,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> synspunkter. Efter votering afsagdes sålydende /- 3 - k e n d e l s e : Henset til at det af byrettens kendelse fremgår , at byretten ikke kan udelukke, at det kan tilføje retten fagkundskab, som kan være af betydning for sagens afgørelse, hvis retten til-trædes af to sagkyndige dommere, og henset til at den erklæring, som er indhentet forud for sagens anlæg, og som der skal afgives vidneforklaring om, blandt andet vedrører spør gsmål om årsagen til skimmelsvampens opståen og behovet for udbedring, er der efter landsrettens opfattelse grundlag for, at byretten tiltrædes af to sagkyndige dommere, hvor -for b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ændres, således at kærendes begæring om, at retten under hovedfor -handlingen tiltrædes af to sagkyndige medlemmer tages til følge. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___	3,663	3,759
3327	Byrettens dom i sag om forsøg på voldtægt af barn under 12 år ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltal... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-3070/2021-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1673/23	Familieforhold; Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Beth von Tabouillot; Dommer - Olaf Tingleff; Dommer - Sarah Schæffer; Bistandsadvokat - Jess Lykke Gregersen; Vis flere...	Ja					UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 29. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Beth von Tabouillot og Sarah Schæffer (kst.) med doms- mænd). 4. afd. nr. S-3070-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Sten Møller, besk.) Retten i Odenses dom af 20. oktober 2021 (11-7416/2021) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, idet anklagemyndigheden dog under hovedforhandlingen har præciseret gerningsperioden til at være fra november 2015 til 30. juni 2016, samt skærpelse. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom. Anklagemyndigheden og tiltalte har ikke haft bemærkninger til spørgsmål fra retten om, hvorvidt det omhandlede forhold i givet fald vil kunne henføres under straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, om andet seksuelt forhold end samleje (berøring af den andens kønsdel), såfremt der ikke findes at være bevis for forsøg på samleje. Forklaringer - 2 - Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1. Endvidere er videoafhøring af Forurettede afspillet i landsretten. Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 4 og Vidne 5. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det oprindelig var aftalt, at han skulle have Forurettedes søster, Vidne 1, med til Danmark, men Vidne 1 turde ikke tage med. Han planlagde derefter at rejse alene. Imidlertid aftalte han og Forurettedes forældre, at Forurettede skulle med i stedet. Forældrene sagde, at Forurettede gerne ville med. Aftalen var, at Forurettede skulle bo hos sin moster, når de kom til Danmark, men sådan blev det ikke. Kommunen bestemte, at han skulle være værge for Forurettede. Til at begynde med faldt det ham svært at være omsorgsperson for Forurettede. Han talte med sin bror, Vidne 5, om det. Vidne 5 bad ham holde ud og sagde, at det blot drejede sig om to måneder, før de fik tilladelse til familiesammenføring og kom til Dan-mark. I Syrien boede hele familien i forskellige lejligheder i samme ejendom. De havde et fællesskab og var i kontakt med hinanden hver dag. Dengang havde han ikke en omsorgs-rolle for Forurettede, som han fik i Danmark. Når Forurettede skulle tage et ”rigtigt ” bad – det vil sige, hvor hun skulle vaske både håret og kroppen – skulle hun gøre det hos sin moster. Det fandt sted en gang om ugen, typisk i weekenden. Forurettede gik også i bad hjemme hos ham en gang om ugen. Han ved ikke præcis, hvordan det foregik, da han ikke var i badeværelset, når hun gik i bad. Hun sagde, at hun havde brug for hjælp til at vaske håret og ryggen. Han hjalp hende ikke. Forurettede lukkede dø-ren, når hun var i bad hos ham, men låste ikke. Han erindrer ikke, at der har været en epi-sode i eller ved badeværelset, som Forurettede kan have misforstået. Han lærte sin ægtefælle at kende i 2016 og blev gift 9 måneder efter, at Forurettedes familie kom til Danmark. Hans ægtefælle har ikke opholdt sig i hans lejlighed samtidig med Forurettede eller været på besøg i lejligheden. Der har været andre kvinder i lejligheden. Han har ikke været i bad i lejligheden med nogen af disse kvinder. Han tror ikke, at Forurettede kan have set ham væ-re sammen med nogen af disse kvinder. Han ved ikke, hvorfor Forurettede har forklaret, som hun har gjort. Han ville aldrig skade et barn og har aldrig tænkt i sådanne baner. - 3 - Da Vidne 5 kom til Danmark, besøgte han i begyndelsen Vidne 5 hver dag og senere to-tre gange om ugen. Efter han blev gift den 23. oktober 2017 mødtes de normalt en gang om ugen hjemme hos ham, hos Vidne 5 eller hos deres fælles bror. Forurettede var også til stede, når de mødtes. Når han trådte ind ad døren hos Vidne 5's familie, blev Forurettede begejstret over at se ham og gav ham et knus. Han har ikke i byretten forklaret, at Forurettede lød meget voksen, da familien kom til Danmark. De var gode venner, men deres forhold har ændret sig på grund af denne sag. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og Forurettede er bedste veninder. De har været veninder, siden de begyndte i skolen for syv år siden. De gik i 6. klasse, da Forurettede fortalte om episoden med hendes onkel. Det skulle være sket, da de gik i 1. klasse. Hun tror, at Forurettede ikke turde fortælle det før. Forurettede sagde, at hun ikke ville ødelæg-ge sin familie. De havde ikke haft seksualundervisning lige før, at Forurettede fortalte om episo-den. Forurettede fortalte, som forklaret for byretten, at onklen og hun havde været i bad sammen, og at han havde rørt ved hendes tissekone. Hun tænkte, at det, som Forurettede fortalte, var sandt. Man lyver ikke om noget så alvorligt, som kan ødelægge folks liv. Hun har ikke oplevet, at Forurettede har talt usandt. Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun forstod det sådan, at Forurettede fortalte om noget, der var sket flere gange. Forurettede fortalte, at onklen havde holdt hen-de op mod en væg og presset sig ind mod hende. Hun spurgte Forurettede, om onklen havde sin penis inde i hende, hvilket hun afviste. Forurettede fortalte, at hun skulle røre onklens penis, som var erigeret. Da Forurettede betroede sig til hende, havde hun en fornemmelse af, at det havde været undervejs et stykke tid. Forholdet mellem Forurettede og hendes forældre var på dette tidspunkt lidt ”rocky” . Hun havde opfattet det som almindelige teenageproblemer. Når hun tænker tilbage, synes hun ikke, at Forurettedes humør var anderledes i perioden, inden hun betroede sig. Hun ved ikke, hvorfor hun betroede sig på dette tidspunkt, hvor hun gik i 6. klasse. De havde ikke haft seksualundervisning umiddelbart før, hun betroede sig. På baggrund af sit kendskab til Forurettede og sine mange år som lærer, har hun ikke grund til at tro, at Forurettede talte usandt. Hun havde indtryk af, at Forurettede var presset på dette tidspunkt. Hun har ikke tidligere set piger i den alder brænde sig på låret med en lighter. Hun har været klasselærer for Forurettede i 3-4 år og tillige været lærer for hende i modtageklassen. Hun har ikke oplevet, at Forurettede har talt usandt eller haft en livlig fantasi. Hun har måske snydt med at gå i bad efter idræt og lignende, som er - 4 - på et andet niveau end det, der her er tale om. Forurettede er ikke en ”storyteller.” Efter hendes bedste overbevisning talte Forurettede sandt. Forurettede har ikke haft problemer med lærere i skolen eller lignende. Hun husker ikke, at Forurettede har fortalt, at onklen har forsøgt at kysse hende. For så vidt angår afhøringsrapport af 9. juli 2021, hvoraf fremgår: ”I badet ha vde onklen holdt forurettede op mod en mur, således at de havde deres hoveder ud for hinanden. Forurettede sagde, at onklen ikke havde voldtaget hende, men at han hav-de forsøgt at kysse hende, ligesom hun skulle røre ved hans tissemand. Afhørte havde spurgt, om forurettede mente, at onklen havde haft sin tissemand inde i hende, siden hun sagde, at han ikke havde voldtaget hende, hvortil hun sagde, at det ha vde han ikke” , har hun forklaret til politiet, at onklen havde forsøgt at kysse Forurettede, hvis det står i afhørings-rapporten. Hun har også i øvrigt forklaret som angivet. Forurettede fortalte hende, at hun skulle røre ved onklens tissemand. Hun spurgte, hvordan tissemanden var, hvortil Forurettede svarede, at den var stiv. Forurettede gik i 1. klasse for 6 år siden i skoleåret 2015-2016. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun troede på det, som Forurettede fortalte. Forurettede plejer at tale sandt. Hun havde ikke grund til at lyve. Forurettede virkede helt normal, da hun fortalte det. Hun og Forurettede boede væk fra hinanden i ca. fire år. I denne periode talte de sammen via Fa-ceTime. Hun lånte sin mors telefon, når hun talte med Forurettede. Forurettede fortalte ikke noget særligt i telefonen. Hun sagde, at det sjovt at bo sammen med onklen, men at hun savnede famili-en. Forurettede virkede ikke ked af det, når de talte sammen, og hun tænkte ikke dengang, at der var noget galt. Familien sad sammen, mens hun talte med Forurettede. Hun mener, at de talte sammen omkring to gange om måneden, men hun husker det ikke nærmere. Da hun kom til Danmark, spurgte hun Forurettede, hvordan hun havde haft det. Hun kunne mær-ke, at der var noget, som Forurettede ikke ville fortælle. De har kun talt om det ved en enkelt lej-lighed, hvor de var ved at tømme opvaskemaskinen. Det var første gang, at vidnet hørte om det. - 5 - Efter hun var kommet til Danmark, besøgte onklen dem omkring en gang månedligt. Han kom på besøg i deres hjem, og de spiste sammen eller sad og snakkede. Nogle gange var Forurettede til stede, og andre gange ville hun bare sidde på sit værelse. Forurettede havde nogle gange lyst til at snakke med onklen. Forholdet mellem hendes forældre og onklen var normalt. Vidne 5 har forklaret blandt andet, at det ikke var muligt for hele familien at rejse til Danmark på det tidspunkt, hvor familien befandt sig i Tyrkiet, mens han selv var i Brasilien. Forurettede ville selv gerne rejse til Danmark. Hun var topmotiveret for at tage med sin onkel – hans bror – som hun holdt meget af. Hun skulle bo sammen med hans bror, indtil familien kunne komme til Danmark. Han havde ikke et decideret ønske om, hun skulle bo hos hans bror, men det var et vilkår. De regnede med, at det ville tage tre måne-der at få tilladelse til familiesammenføring og komme til Danmark, men det kom til at tage over to år. Han talte med Forurettede via videoopkald, mens hun boede i Danmark. Nogle gange kunne der gå tre dage mellem samtalerne, andre gange en uge. Det var hans indtryk, at Forurettede var glad for at bo hos onklen i Danmark. Han kom til Danmark med familien i februar 2017. Det tog lang tid, fordi der var problemer med papirerne, og Udlændingestyrelsen var længe om at træffe afgørelse. Forurettede fortalte sin søster om en episode med onklen, som søsteren fortalte til hans ægtefælle. Ægtefællen fortalte det videre til ham i september 2017, omkring seks måneder efter deres ankomst til Danmark. Han fik at vide, at der var tale om et forsøg. Han ved ikke nærmere, hvad han skal kalde det. Ægtefællen fortalte, at onklen havde taget Forurettede i bad. Det er ikke normal adfærd i deres kultur at gå i bad med en lille pige. Det har ikke med skam at gøre, men man bør ikke gøre det. Han fik ikke flere detaljer om episoden. Han fik ikke at vide, om der var sket noget seksuelt. Han var i tvivl, om det, som Forurettede havde fortalt, var sandt, eller om det var en drøm eller noget opdigtet. Han kunne ikke tale med sin bror om det, da det kunne skabe problemer uden grund, hvis det ikke var sandt. Han fik at vide, at Forurettede havde fortalt sine veninder om onklen, og at dette var blevet fortalt videre til læreren og kommunen. Han var ked af, at Forurettede fortalte det i skolen. Han ville øn-ske, at hun havde fortalt det til ham. Han havde ikke hørt om det i detaljer. Han havde ikke talt med Forurettede om det, fordi han tænkte, at det var et sårbart emne, og at hun kunne blive - 6 - ked af det og flov. Forurettede var dengang 8 år, og han ville ikke tale med hende om seksuelle ting. Han fik ikke flere detaljer at vide, da skolen var blevet inddraget. Foreholdt at Forurettede har forklaret, at hun har talt med sin far om episoden, efter at skolen var blevet inddraget, forklarede han, at de har talt om det på den måde, at han har spurgt Forurettede, hvorfor hun ikke fortalte det til ham. Han sagde, at hun skulle have tillid til ham. De havde så talt om visse detaljer. Forurettede har fortalt, at onklen kom ind i badeværelset, tog hendes un-derbukser af og tog hende med i bad. Han har spurgt ind til, om onklen havde prøvet at åbne hendes ben eller forsøgt noget andet. Han prøvede at spørge, om det var et forsøg på voldtægt. Forurettede svarede nej. Han ville gerne vide præcis, hvad der var sket. Det har betyd-ning for ham, om der var tale om en voldtægt. Det ville være et stort problem. Det har ikke noget med skam eller Forurettedes fremtid at gøre, men det ville være et problem, hvis hans bror havde brudt hans tillid. Han ved ikke, om de var nøgne inde i badet. Ægtefællen havde sagt, at broren havde haft shorts på. Når Forurettede gør skade på sig selv ved at skære i sig selv eller bruge en lighter, er det en slags pres overfor familien. Det sker, når hun ikke får sin vilje. Han har talt med Forurettede om det og har tillige bedt kommunen om hjælp. Forurettede siger, at hun gør skade på sig selv, fordi hun er ked af det eller utilpas. Hvis han f.eks. vil tage Forurettedes telefon fra hende, protesterer hun på denne måde. Det har ikke noget med episoden med onklen at gøre. Forurettede har altid været forkælet. Han taler ikke med sin bror i dag på grund af den verserende sag. De afventer en afgørelse. Hans egen familie har trukket sig fra onklen, så Forurettede kan komme videre i livet. Forurettede bliver presset fra alle sider, herunder af politiet, kommunen og familien, og har derfor ikke lyst til at tale mere om det, der skulle være sket. I perioden frem til skolen blev involveret, sås han en gang imellem med broren, men det skete ikke så ofte. Det skyldtes, at de havde travlt og muligvis også det, som Forurettede havde fortalt. Når hele familien skulle samles, deltog han dog også med sin familie. Forurettede reagerede ved disse lejligheder helt normalt, når hun så onklen. Hun sad nogle gange ved siden af ham. Han husker to gange, hvor hun løb hen og kram-mede sin onkel. Da Forurettede var i Danmark med onklen, havde hun sin egen telefon. Hun talte i telefon med sin mor hver dag eller hver anden eller tredje dag. Han ved ikke, om hun talte alene med sin søster. Han var ikke selv til stede i Tyrkiet. - 7 - Før han hørte om episoden i badet ca. seks måneder efter, at de var kommet til Danmark, var han sammen med sin bror en gang hver eller hver anden uge eller en gang månedligt. Efterfølgende sås de i næsten samme omfang. Forurettede ændrede adfærd, da hun havde fortalt hans ægtefælle om episoden, idet hun blev lidt genert overfor ham. Tidligere ville hun f.eks. altid gerne med på ture, men det ville hun ikke længere. Han ved ikke, om hun æn- drede adfærd overfor sin onkel. Vedrørende afhøringsrapport af 6. september 2021, hvoraf fremgår: ”Afhør tes kone fortalte det derefter videre til ham. Han havde fået det at vide 2-3 måneder efter, at de kom til Danmark” , kan han godt kan have forklaret omtrent således. I dag husker han ikke præcis, hvor længe efter, at de var kommet til Danmark, at han fik det at vide. Til politiet sagde han vist 3-4 måneder. Vedrørende samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår: ”Forurettede havde oplyst, at sigtede var kommet ind på badeværelset t il hende tre gange” og ”Afhørte nævnte dog, at forurettede havde sagt, at han skrubbede hende” , har han forklaret således til politiet. Det var det, hans datter fortalte ham. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 2017 sammen med to af sine døtre, Vidne 1 og Person 3.. Hendes datter Forurettede var da allerede i Danmark sam-men med tiltalte. Hendes ægtefælle kom til Danmark fra Brasilien ca. to uger efter vidnet. Hun og hendes døtre boede i Tyrkiet sammen med tiltalte og hendes svoger Person 4 og hans familie, før de rejste til Danmark. De havde planlagt at rejse samtidig, men det kunne ikke lade sig gøre. Det var oprindelig meningen, at det var Vidne 1, der skulle rejse med tiltal-te til Danmark, men Vidne 1 skiftede mening og ville ikke rejse. Forurettede insisterede på, at hun i stedet ville rejse med tiltalte til Danmark. I Tyrkiet boede de alle under samme tag og hav- de en god relation. Hun var tryg ved at lade Forurettede rejse med tiltalte til Danmark. Hun for-ventede at rejse til Danmark en eller to uger efter Forurettede og tiltalte, men ankom først til Danmark godt to år senere. Tiltalte og Forurettede kom til Danmark i 2014-2015. Tiltalte fortalte hende, at de danske myndigheder havde bestemt, at han skulle have ansvaret for Forurettede, og at hun skulle bo hos ham. Vidnets mor og søskende boede i By 3, da Forurettede og tiltalte ankom til Danmark. Hun talte i telefon med Forurettede mindst hver anden eller hver tredje dag, mens Forurettede boede hos tiltalte. Forurettede har aldrig sagt i telefonen, at hun var ked af det, men det virke- - 8 - de som om, at der var noget, hun gerne ville fortælle. Vidnet tænkte, at hun savnede sin familie. To-tre måneder efter, at vidnet var ankommet til Danmark, kom Vidne 1 til hende og fortalte, at Forurettede havde fortalt hende om en episode, hvor tiltalte havde taget hende med i bad, hvor han havde holdt hende op ad væggen og foretaget nogle bevægelser. Han havde ”klistret ”eller ”klasket ” hende til væggen. Der havde endvidere været en anden episode, hvor Forurettede skulle ligge ovenpå tiltalte. Den første episode fandt sted i Sandholmlejren. Vidnet ved ikke, hvilken af episoderne, der var den første. Ved episoden i badet havde tiltalte og Forurettede været nøgne. Hun forstod på Vidne 1, at der var tale om et ”overgreb ”, og at det havde været ubehageligt for Forurettede. Vidne 1 sagde ikke noget nærmere om de omtalte bevægelser. Vidnet talte med Forurettede senere samme dag. Forurettede gentog og uddybede det, hun havde fortalt Vidne 1. Forurettede fortalte, at tiltalte havde insisteret på at gå med hende i bad, at de begge var nøgne, og at han havde holdt hende op mod væggen. Vidnet spurgte ikke Forurettede om bevæ-gelserne. Hun spurgte senere samme dag Forurettede, om det havde gjort ondt, om hun havde grædt, om ”der var kommet noget ud ”, og om det havde blødt. Vidnet sigtede med disse spørgsmål til, om tiltaltes lem havde været inde i Forurettedes skede. Hun gentog sine spørgsmål flere gange for at være sikker på, at Forurettede havde forstået hende. Forurettede sagde hver gang, at det ikke havde været tilfældet. Forurettede havde ikke fortalt hende om episoden i telefonen, før vidnet kom til Danmark. Det skyldtes formentlig, at Forurettede ikke dengang indså, at det ikke var normalt. Det hænder, at Forurettede lyver, ligesom andre børn, men vidnet føler sig sikker på, at hændelsen i badet har fundet sted. Forurettede har jo også fortalt det samme til en veninde, Vidne 2, og en læ-rer, som hun har fortalt til vidnet. Forurettede har vist også betroet sig til en anden veninde, Person 1, før vidnet kom til Danmark. Da hun havde talt med Forurettede, talte hun med sin ægtefælle, der blev chokeret. De drøftede, om de skulle politianmelde forholdet, men gjorde det ikke, da de frygtede en skandale og desuden ikke mente, at det nyttede noget, da tiltalte blot ville benægte. Vidnet har ikke talt med tiltalte om sagen. Hun og hendes ægtefælle blev enige om at opretholde en overfladisk relation til tiltalte. Forurettede har set tiltalte efterfølgende, men hun har helst villet undgå at møde ham. - 9 - Personlige oplysninger Det fremgår af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 26. august 2022 blandt an- det: ”Anklagemyndigheden har anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse: • om det har betydning for tiltaltes opholdsgrundlag, at hans hustru ven-ter deres fælles barn? • det fremgår af udtalelse af 13. september 2021, at tiltaltes opholdstilla-delse senest den 14. februar 2020 er forlænget indtil den 14. februar 2022. Er opholdstilladelsen yderligere forlænget? • har det betydning for Udlændingestyrelsens udtalelse om udvisnings- spørgsmålet, at tiltalte forventes at blive far, inden der afsiges dom i Østre Landsret? Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at Tiltalte den 5. januar 2022 fik sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for-længet indtil den 15. februar 2024. Ægtefællens graviditet ændrer ikke på på-gældendes opholdsgrundlag. Vi kan endvidere oplyse, at bliver pågældende far inden, der afsiges dom i Østre Landsret, så ændrer det på nuværende tidspunkt ikke på vores udtalelse af 13. september 2021.” Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han nu er selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon og er blevet far til en søn. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forurettede har under en videoafhøring den 23. juni 2021 forklaret blandt andet, at tiltalte gik med hende ind i badet, at de begge var nøgne, og at tiltalte løftede hende op ad væggen og holdt i hendes arme, så de stod ansigt til ansigt. Han holdt samtidigt om sit lem og skubbede sig ind mod hende. Han forsøgte at indføre sit lem i hendes ”private ”[skede]. Hendes private blev rørt, men han trængte ikke ind i hende. Hun ved ikke, hvorfor han opgav sit forehavende. I øvrigt berørte han ikke hendes private. Forklaringen fremstår tro-værdig og overbevisende, om end der af forståelige grunde er usikkerheder om nogle detal-jer. Forklaringen støttes til dels af notatet fra en børnesamtale med Forurettede den 16. juni 2021, hvorefter Forurettede har forklaret blandt andet, at tiltalte var med hen-de i bad, at de begge var nøgne, og at han trykkede hende op ad væggen og holdt hende - 10 - fast i armene og rørte ved hende på ubehagelige steder, samt af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4's i det væsentlige overens-stemmende forklaringer om Forurettedes betroelser til dem hver især. Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4 har således forklaret blandt andet, at tiltalte løfte-de eller holdt Forurettede op mod væggen i badet og berørte Forurettedes kønsdel eller foretog bevægel-ser, ligesom Vidne 2 har forklaret blandt andet, at tiltalte under en episode i badet berørte Forurettedes kønsdel. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at tiltalte på et tidspunkt i perioden fra november 2015 til 30. juni 2016, hvor Forurettede gik i 1. klasse, befandt sig på badeværelset med Forurettede, at de begge var nøgne, og at tiltalte havde løftet Forurettede op mod væg- gen og holdt hende fast, således at de stod ansigt til ansigt, hvorefter han berørte/befølte hendes kønsdel. Det findes derimod ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed be- vist, at tiltalte har forsøgt at indføre sit lem i hendes skede. Ingen af vidnerne har forklaret, at Forurettede til dem skulle have oplyst, at tiltalte forsøgte at presse sit lem ind i hendes skede, og der kan ikke bortses fra, at Forurettede vedrørende dette punkt kan have misforstået situationen, der fandt sted mindst 5 år inden videoafhøringen, mens hun var ca. 8 år gammel. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf- felovens § 225, jf. § 216, stk. 2, ved andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, og i dette omfang er skyldig i tiltalen. Strafudmåling Straffen fastsættes i overensstemmelse med den på gerningstidspunktet gældende praksis til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2. Der er ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdets karakter og grovhed, herunder at forurettede var ca. 8 år på gerningstidspunktet, og at tiltalte var overladt ansvaret og om- sorgen for forurettede i hendes forældres fravær. Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Udvisning Samtlige voterende udtaler: - 11 - Tiltalte indrejste i Danmark den 7. november 2014 og blev den 4. februar 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 4. februar 2020, hvilken tilladelse senest den 5. januar 2022 er forlænget til den 15. februar 2024. Da længden af tiltaltes lovlige ophold i Danmark regnes fra meddelelse af opholdstilladelsen, jf. udlæn- dingelovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, har tiltalte således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 6 måneder. Idet tiltalte i landsretten er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelo-vens § 225, jf. § 216, stk. 2, er betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, opfyldt, og tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens dagældende § 26, stk. 2. Tiltalte, der nu er 42 år, er opvokset i Syrien, hvor han også har haft sin skolegang. Han kom til Danmark som voksen i 2014. Han har været i beskæftigelse som frisør siden 2017 og er nu selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon. Han taler og forstår lidt dansk og taler og skriver arabisk flydende. Tiltalte blev gift i 2017 med en herboende kvinde, der ligeledes kommer fra Syrien, og med hvem han nu har et barn på nogle måneder. Det vil ifølge Udlændingestyrelsen ikke have opholdsretlige konsekvenser for ægtefællen, hvis tiltalte bliver udvist. Tiltalte har to brødre i Danmark. Han har endvidere søskende i Syrien, som han ofte er i kontakt med. En udvisning af tiltalte vil udgøre et indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv og fami- lieliv, og det beror herefter på en konkret proportionalitetsafvejning, om et sådant indgreb er berettiget med henblik på at forebygge uro og forbrydelse, jf. Den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1 og 2. 4 voterende udtaler herefter: Efter en samlet afvejning af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, tiltaltes personlige og familiemæssige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Sy- rien finder vi, at udvisning af tiltalte udgør en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da udvisning dermed ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, finder vi, at tiltalte skal udvises af Danmark. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, jf. udlændingelovens daværende § 32, stk. 3. - 12 - 2 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af de samme forhold, som er nævnt af flertallet, finder vi, at det vil det være en uproportional foranstaltning at udvise tiltalte af Danmark. Da udvisning af tiltalte herefter vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, finder vi, at til-talte skal frifindes for udvisningspåstanden og i stedet skal udvises betinget efter udlæn-dingelovens dagældende § 24 b. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejse eller udsen- delse. Tiltalte skal i godtgørelse for tort inden 14 dage til Forurettede c/o advokat Jess Lykke Gregersen betale 15.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. november 2021. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 13 - -13-	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Beth von Tabouillot og Sarah Schæffer (kst;) med doms- mænd)- 4. afd. nr. $-3070-21: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1980)</anonym> (advokat Sten Møller; besk;) Retten i Odenses dom af 20. oktober 2021 (11-7416/2021) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale; idet anklagemyndigheden dog under hovedforhandlingen har præciseret gerningsperioden til at være fra november 2015 til 30. juni 2016, samt skærpelse. Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært stadfæstelse af byrettens dom: Anklagemyndigheden og tiltalte har ikke haft bemærkninger til spørgsmål fra retten om, hvorvidt det omhandlede forhold i givet fald vil kunne henføres under straffelovens 8 225,jf. 8 216, stk. 2, om andet seksuelt forhold end samleje (berøring af den andens kønsdel), såfremt der ikke findes at være bevis for forsøg på samleje. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Endvidere er videoafhøring af <anonym>Forurettede</anonym> afspillet i landsretten. Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at det oprindelig var aftalt, at han skulle have <anonym>Forurettedes</anonym> søster; <anonym>Vidne 1</anonym> med til Danmark, men <anonym>Vidne 1</anonym> turde ikke tage med. Han planlagde derefter at rejse alene. Imidlertid aftalte han og <anonym>Forurettedes</anonym> forældre, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle med i stedet. Forældrene sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> gerne ville med. Aftalen var; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle bo hos sin moster; når de kom til Danmark;, men sådan blev det ikke. Kommunen bestemte, at han skulle være værge for <anonym>Forurettede</anonym> Til at begynde med faldt det ham svært at være omsorgsperson for <anonym>Forurettede</anonym> Han talte med sin bror; <anonym>Vidne 5</anonym> om det. <anonym>Vidne 5</anonym> bad ham holde ud og sagde, at det blot drejede sig om to måneder; før de fik tilladelse til familiesammenføring og kom til Dan-mark I Syrien boede hele familien i forskellige lejligheder i samme ejendom. De havde et fællesskab og var i kontakt med hinanden hver dag. Dengang havde han ikke en omsorgs-rolle for <anonym>Forurettede</anonym> som han fik i Danmark. Når <anonym>Forurettede</anonym> skulle tage et "rigtigt bad _ det vil sige, hvor hun skulle vaske både håret og kroppen " skulle hun gøre det hos sin moster: Det fandt sted en gang om ugen; typisk i weekenden. <anonym>Forurettede</anonym> gik også i bad hjemme hos ham en gang om ugen. Han ved ikke præcis, hvordan det foregik; da han ikke var i badeværelset; når hun gik i bad. Hun sagde; at hun havde brug for hjælp til at vaske håret og ryggen. Han hjalp hende ikke. <anonym>Forurettede</anonym> lukkede dø-ren; når hun var i bad hos ham; men låste ikke. Han erindrer ikke; at der har været en epi-sode i eller ved badeværelset; som <anonym>Forurettede</anonym> kan have misforstået. Han lærte sin ægtefælle at kende i 2016 0g blev gift 9 måneder efter; at <anonym>Forurettedes</anonym> familie kom til Danmark. Hans ægtefælle har ikke opholdt sig i hans lejlighed samtidig med <anonym>Forurettede</anonym> eller været på besøg i lejligheden. Der har været andre kvinder i lejligheden. Han har ikke været i bad i lejligheden med nogen af disse kvinder. Han tror ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> kan have set ham væ-re sammen med nogen af disse kvinder. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, som hun har gjort. Han ville aldrig skade et barn og har aldrig tænkt i sådanne baner: Da <anonym>Vidne 5</anonym> kom til Danmark, besøgte han i begyndelsen <anonym>Vidne 5</anonym> hver dag og senere to-tre gange om ugen. Efter han blev gift den 23. oktober 2017 mødtes de normalt en gang om ugen hjemme hos ham hos <anonym>Vidne 5</anonym> eller hos deres fælles bror. <anonym>Forurettede</anonym> var også til stede; når de mødtes. Når han trådte ind ad døren hos <anonym>Vidne 5's</anonym> familie, blev <anonym>Forurettede</anonym> begejstret over at se ham og gav ham et knus . Han har ikke i byretten forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> lød meget voksen; da familien kom til Danmark. De var gode venner, men deres forhold har ændret sig på grund af denne sag. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun 0g <anonym>Forurettede</anonym> er bedste veninder. De har været veninder; siden de begyndte i skolen for syv år siden De gik i 6.klasse, da <anonym>Forurettede</anonym> fortalte om episoden med hendes onkel. Det skulle være sket, da de gik i1 klasse. Hun tror; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke turde fortælle det før. <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at hun ikke ville ødelæg-ge sin familie. De havde ikke haft seksualundervisning lige før, at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte om episo-den. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, som forklaret for byretten; at onklen og hun havde været i bad sammen; og at han havde rørt ved hendes tissekone. Hun tænkte, at det, som <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; var sandt. Man lyver ikke om noget så alvorligt; som kan ødelægge folks liv. Hun har ikke oplevet; at <anonym>Forurettede</anonym> har talt usandt. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun forstod det sådan; at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte om noget; der var sket flere gange. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at onklen havde holdt hen-de op mod en væg og presset sig ind mod hende. Hun spurgte <anonym>Forurettede</anonym> om onklen havde sin penis inde i hende, hvilket hun afviste <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at hun skulle røre onklens penis, som var erigeret. Da <anonym>Forurettede</anonym> betroede sig til hende, havde hun en fornemmelse af, at det havde været undervejs et stykke tid. Forholdet mellem <anonym>Forurettede</anonym> og hendes forældre var på dette tidspunkt lidt "rocky" Hun havde opfattet det som almindelige teenageproblemer: Når hun tænker tilbage, synes hun ikke; at <anonym>Forurettedes</anonym> humør var anderledes i perioden; inden hun betroede sig Hun ved ikke, hvorfor hun betroede sig på dette tidspunkt;, hvor hun gik i 6. klasse. De havde ikke haft seksualundervisning umiddelbart før, hun betroede sig. På baggrund af sit kendskab til <anonym>Forurettede</anonym> og sine mange år som lærer, har hun ikke grund til at tro, at <anonym>Forurettede</anonym> talte usandt. Hun havde indtryk af, at <anonym>Forurettede</anonym> var presset på dette tidspunkt. Hun har ikke tidligere set piger i den alder brænde sig på låret med en lighter. Hun har været klasselærer for <anonym>Forurettede</anonym> i 3-4 år og tillige været lærer for hende i modtageklassen. Hun har ikke oplevet; at <anonym>Forurettede</anonym> har talt usandt eller haft en livlig fantasi. Hun har måske snydt med at gå i bad efter idræt og lignende; som er på et andet niveau end det, der her er tale om. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke en 'storyteller: Efter hendes bedste overbevisning talte <anonym>Forurettede</anonym> sandt. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke haft problemer med lærere i skolen eller lignende. Hun husker ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt, at onklen har forsøgt at kysse hende. For så vidt angår afhøringsrapport af 9. juli 2021, hvoraf fremgår: "Ibadet ha vde onklen holdt forurettede op mod en mur, således at de havde deres hoveder ud for hinanden. Forurettede sagde, at onklen ikke havde voldtaget hende, men at han hav-de forsøgt at kysse hende, ligesom hun skulle røre ved hans tissemand. Afhørte havde spurgt; om forurettede mente, at onklen havde haft sin tissemand inde i hende, siden hun sagde, at han ikke havde voldtaget hende, hvortil hun sagde; at det ha vde han ikke? har hun forklaret til politiet; at onklen havde forsøgt at kysse <anonym>Forurettede</anonym> hvis det står i afhørings-rapporten Hun har også i øvrigt forklaret som angivet <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hende; at hun skulle røre ved onklens tissemand. Hun spurgte, hvordan tissemanden var; hvortil <anonym>Forurettede</anonym> svarede; at den var stiv. <anonym>Forurettede</anonym> gik i 1. klasse for 6 år siden i skoleåret 2015-2016. <anonym>Vidne l</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at hun troede på det; som <anonym>Forurettede</anonym> fortalte <anonym>Forurettede</anonym> plejer at tale sandt. Hun havde ikke grund til at lyve. <anonym>Forurettede</anonym> virkede helt normal, da hun fortalte det. Hun 0g <anonym>Forurettede</anonym> boede væk fra hinanden i ca. fire år. I denne periode talte de sammen via Fa-ceTime. Hun lånte sin mors telefon; når hun talte med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke noget særligt i telefonen Hun sagde, at det sjovt at bo sammen med onklen; men at hun savnede famili-en. <anonym>Forurettede</anonym> virkede ikke ked af det, når de talte sammen; og hun tænkte ikke dengang; at der var noget galt. Familien sad sammen; mens hun talte med <anonym>Forurettede</anonym> Hun mener; at de talte sammen omkring t0 gange om måneden; men hun husker det ikke nærmere. Da hun kom til Danmark; spurgte hun <anonym>Forurettede</anonym> hvordan hun havde haft det. Hun kunne mær-ke, at der var noget, som <anonym>Forurettede</anonym> ikke ville fortælle. De har kun talt om det ved en enkelt lej-lighed, hvor de var ved at tømme opvaskemaskinen. Det var første gang, at vidnet hørte om det. Efter hun var kommet til Danmark besøgte onklen dem omkring en gang månedligt. Han kom på besøg i deres hjem; 0g de spiste sammen eller sad og snakkede. Nogle gange var <anonym>Forurettede</anonym> til stede, 0g andre gange ville hun bare sidde på sit værelse. <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle gange lyst til at snakke med onklen. Forholdet mellem hendes forældre og onklen var normalt. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet; at det ikke var muligt for hele familien at rejse til Danmark på det tidspunkt; hvor familien befandt sig i Tyrkiet, mens han selv var i Brasilien: <anonym>Forurettede</anonym> ville selv gerne rejse til Danmark. Hun var topmotiveret for at tage med sin onkel hans bror som hun holdt meget af. Hun skulle bo sammen med hans bror, indtil familien kunne komme til Danmark. Han havde ikke et decideret ønske om, hun skulle bo hos hans bror, men det var et vilkår De regnede med, at det ville tage tre måne-der at få tilladelse til familiesammenføring og komme til Danmark; men det kom til at tage over to år Han talte med <anonym>Forurettede</anonym> via videoopkald, mens hun boede i Danmark. Nogle gange kunne der gå tre dage mellem samtalerne; andre gange en uge. Det var hans indtryk; at <anonym>Forurettede</anonym> var glad for at bo hos onklen i Danmark. Han kom til Danmark med familien i februar 2017. Det tog lang tid, fordi der var problemer med papirerne; 0g Udlændingestyrelsen var længe om at træffe afgørelse. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte sin søster om en episode med onklen; som søsteren fortalte til hans ægtefælle. Ægtefællen fortalte det videre til ham i september 2017, omkring seks måneder efter deres ankomst til Danmark. Han fik at vide; at der var tale om et forsøg. Han ved ikke nærmere, hvad han skal kalde det. Ægtefællen fortalte; at onklen havde taget <anonym>Forurettede</anonym> bad. Det er ikke normal adfærd i deres kultur at gå i bad med en lille pige. Det har ikke med skam at gøre; men man bør ikke gøre det. Han fik ikke flere detaljer om episoden. Han fik ikke at vide, om der var sket noget seksuelt. Han var i tvivl, om det, som <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt, var sandt, eller om det var en drøm eller noget opdigtet. Han kunne ikke tale med sin bror om det, da det kunne skabe problemer uden grund, hvis det ikke var sandt. Han fik at vide; at <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt sine veninder om onklen; og at dette var blevet fortalt videre til læreren og kommunen. Han var ked af, at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det i skolen. Han ville øn-ske, at hun havde fortalt det til ham. Han havde ikke hørt om det i detaljer Han havde ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> om det, fordi han tænkte, at det var et sårbart emne, og at hun kunne blive ked af det og flov. <anonym>Forurettede</anonym> var dengang 8 år, og han ville ikke tale med hende om seksuelle ting; Han fik ikke flere detaljer at vide; da skolen var blevet inddraget. Foreholdt at <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at hun har talt med sin far om episoden; efter at skolen var blevet inddraget; forklarede han; at de har talt om det på den måde, at han har spurgt <anonym>Forurettede</anonym> hvorfor hun ikke fortalte det til ham: Han sagde, at hun skulle have tillid til ham De havde så talt om visse detaljer; <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt, at onklen kom ind i badeværelset; tog hendes un-derbukser af og tog hende med i bad. Han har spurgt ind til, om onklen havde prøvet at åbne hendes ben eller forsøgt noget andet. Han prøvede at spørge; om det var et forsøg på voldtægt. <anonym>Forurettede</anonym> svarede nej . Han ville gerne vide præcis, hvad der var sket. Det har betyd-ning for ham; om der var tale om en voldtægt. Det ville være et stort problem. Det har ikke noget med skam eller <anonym>Forurettedes</anonym> fremtid at gøre, men det ville være et problem; hvis hans bror havde brudt hans tillid. Han ved ikke; om de var nøgne inde i badet. Ægtefællen havde sagt, at broren havde haft shorts på. Når <anonym>Forurettede</anonym> gør skade på sig selv ved at skære i sig selv eller bruge en lighter; er det en slags pres overfor familien. Det sker;, når hun ikke får sin vilje. Han har talt med <anonym>Forurettede</anonym> om det og har tillige bedt kommunen om hjælp. <anonym>Forurettede</anonym> siger; at hun gør skade på sig selv; fordi hun er ked af det eller utilpas. Hvis han feks. vil tage <anonym>Forurettedes</anonym> telefon fra hende; protesterer hun på denne måde. Det har ikke noget med episoden med onklen at gøre. <anonym>Forurettede</anonym> har altid været forkælet. Han taler ikke med sin bror i dag på grund af den verserende sag. De afventer en afgørelse. Hans egen familie har trukket sig fra onklen; så <anonym>Forurettede</anonym> kan komme videre i livet. <anonym>Forurettede</anonym> bliver presset fra alle sider, herunder af politiet, kommunen og familien; og har derfor ikke lyst til at tale mere om det, der skulle være sket. I perioden frem til skolen blev involveret; sås han en gang imellem med broren; men det skete ikke så ofte. Det skyldtes; at de havde travlt og muligvis også det, som <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt. Når hele familien skulle samles; deltog han dog også med sin familie. <anonym>Forurettede</anonym> reagerede ved disse lejligheder helt normalt, når hun så onklen. Hun sad nogle gange ved siden af ham: Han husker to gange, hvor hun løb hen og kram-mede sin onkel. Da <anonym>Forurettede</anonym> var i Danmark med onklen; havde hun sin egen telefon. Hun talte i telefon med sin mor hver dag eller hver anden eller tredje dag; Han ved ikke, om hun talte alene med sin søster, Han var ikke selv til stede i Tyrkiet. Før han hørte om episoden i badet ca. seks måneder efter; at de var kommet til Danmark, var han sammen med sin bror en gang hver eller hver anden uge eller en gang månedligt. Efterfølgende sås de i næsten samme omfang. <anonym>Forurettede</anonym> ændrede adfærd, da hun havde fortalt hans ægtefælle om episoden; idet hun blev lidt genert overfor ham. Tidligere ville hun feks. altid gerne med på ture, men det ville hun ikke længere. Han ved ikke, om hun æn- drede adfærd overfor sin onkel. Vedrørende afhøringsrapport af 6. september 2021, hvoraf fremgår: Afhør tes kone fortalte det derefter videre til ham. Han havde fået det at vide 2-3 måneder efter; at de kom til Danmark?' kan han godt kan have forklaret omtrent således. I dag husker han ikke præcis, hvor længe efter; at de var kommet til Danmark, at han fik det at vide. Til politiet sagde han vist 3-4 måneder: Vedrørende samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår: "Forurettede havde oplyst; at sigtede var kommet ind på badeværelset t il hende tre gange' 0g 99 Afhørte nævnte dog at forurettede havde sagt, at han skrubbede hende? har han forklaret således til politiet, Det var det, hans datter fortalte ham. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 2017 sammen med to af sine døtre, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Hendes datter <anonym>Forurettede</anonym> var da allerede i Danmark sam-men med tiltalte. Hendes ægtefælle kom til Danmark fra Brasilien ca. to uger efter vidnet. Hun 0g hendes døtre boede i Tyrkiet sammen med tiltalte og hendes svoger <anonym>Person 4</anonym> og hans familie, før de rejste til Danmark. De havde planlagt at rejse samtidig; men det kunne ikke lade sig gøre. Det var oprindelig meningen; at det var <anonym>Vidne 1</anonym> der skulle rejse med tiltal-te til Danmark; men <anonym>Vidne 1</anonym> skiftede mening 0g ville ikke rejse. <anonym>Forurettede</anonym> insisterede på, at hun 1 stedet ville rejse med tiltalte til Danmark. I Tyrkiet boede de alle under samme tag og hav- de en god relation Hun var tryg ved at lade <anonym>Forurettede</anonym> rejse med tiltalte til Danmark. Hun for-ventede at rejse til Danmark en eller to uger efter <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte, men ankom først til Danmark godt to år senere. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> kom til Danmark i 2014-2015. Tiltalte fortalte hende, at de danske myndigheder havde bestemt; at han skulle have ansvaret for <anonym>Forurettede</anonym> og at hun skulle bo hos ham. Vidnets mor og søskende boede i <anonym>By 3</anonym> da <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte ankom til Danmark. Hun talte i telefon med <anonym>Forurettede</anonym> mindst hver anden eller hver tredje dag, mens <anonym>Forurettede</anonym> boede hos tiltalte. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig sagt i telefonen; at hun var ked af det, men det virke - de som om at der var noget, hun gerne ville fortælle. Vidnet tænkte, at hun savnede sin familie. To-tre måneder efter; at vidnet var ankommet til Danmark;, kom <anonym>Vidne 1</anonym> til hende og fortalte, at <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt hende om en episode, hvor tiltalte havde taget hende med i bad, hvor han havde holdt hende op ad væggen og foretaget nogle bevægelser. Han havde "klistret "eller "klasket hende til væggen: Der havde endvidere været en anden episode, hvor <anonym>Forurettede</anonym> skulle ligge ovenpå tiltalte . Den første episode fandt sted i Sandholmlejren. Vidnet ved ikke, hvilken af episoderne; der var den første. Ved episoden i badet havde tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> været nøgne. Hun forstod på <anonym>Vidne 1</anonym> at der var tale om et "overgreb 0g at det havde været ubehageligt for <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> sagde ikke noget nærmere om de omtalte bevægelser Vidnet talte med <anonym>Forurettede</anonym> senere samme dag. <anonym>Forurettede</anonym> gentog og uddybede det, hun havde fortalt <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at tiltalte havde insisteret på at gå med hende i bad, at de begge var nøgne, og at han havde holdt hende op mod væggen: Vidnet spurgte ikke <anonym>Forurettede</anonym> om bevæ-gelserne. Hun spurgte senere samme dag <anonym>Forurettede</anonym> om det havde gjort ondt, om hun havde grædt, om "der var kommet noget ud og om det havde blødt. Vidnet sigtede med disse spørgsmål til; om tiltaltes lem havde været inde i <anonym>Forurettedes</anonym> skede. Hun gentog sine spørgsmål flere gange for at være sikker på, at <anonym>Forurettede</anonym> havde forstået hende. <anonym>Forurettede</anonym> sagde hver gang at det ikke havde været tilfældet. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke fortalt hende om episoden i telefonen; før vidnet kom til Danmark . Det skyldtes formentlig at <anonym>Forurettede</anonym> ikke dengang indså, at det ikke var normalt. Det hænder; at <anonym>Forurettede</anonym> lyver; ligesom andre børn; men vidnet føler sig sikker på, at hændelsen i badet har fundet sted. <anonym>Forurettede</anonym> har jo også fortalt det samme til en veninde, <anonym>Vidne 2</anonym> 0g en læ-rer, som hun har fortalt til vidnet. <anonym>Forurettede</anonym> har vist også betroet sig til en anden veninde, <anonym>Person 1</anonym> før vidnet kom til Danmark. Da hun havde talt med <anonym>Forurettede</anonym> talte hun med sin ægtefælle; der blev chokeret. De drøftede; om de skulle politianmelde forholdet; men gjorde det ikke, da de frygtede en skandale og desuden ikke mente, at det nyttede noget; da tiltalte blot ville benægte. Vidnet har ikke talt med tiltalte om sagen. Hun og hendes ægtefælle blev enige om at opretholde en overfladisk relation til tiltalte. <anonym>Forurettede</anonym> har set tiltalte efterfølgende; men hun har helst villet undgå at møde ham. Personlige oplysninger Det fremgår af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 26. august 2022 blandt an- det: 99 'Anklagemyndigheden har anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse: om det har betydning for tiltaltes opholdsgrundlag, at hans hustru ven-ter deres fælles barn? det fremgår af udtalelse af 13. september 2021, at tiltaltes opholdstilla-delse senest den 14. februar 2020 er forlænget indtil den 14. februar 2022. Er opholdstilladelsen yderligere forlænget? har det betydning for Udlændingestyrelsens udtalelse om udvisnings - spørgsmålet; at tiltalte forventes at blive far; inden der afsiges dom i Østre Landsret? Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse; at <anonym>Tiltalte</anonym> den 5. januar 2022 fik sin opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 7, stk. 1, for-længet indtil den 15. februar 2024. Ægtefællens graviditet ændrer ikke på på-gældendes opholdsgrundlag. Vi kan endvidere oplyse, at bliver pågældende far inden; der afsiges dom i Østre Landsret; så ændrer det på nuværende tidspunkt ikke på vores udtalelse af 13. september 2021. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet; at han nu er selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon og er blevet far til en søn. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet <anonym>Forurettede</anonym> har under en videoafhøring den 23.juni 2021 forklaret blandt andet, at tiltalte gik med hende ind i badet; at de begge var nøgne; 0g at tiltalte løftede hende op ad væggen og holdt i hendes arme; så de stod ansigt til ansigt. Han holdt samtidigt om sit lem 0g skubbede sig ind mod hende. Han forsøgte at indføre sit lem i hendes 99 "private "[skede]. Hendes private blev rørt, men han trængte ikke ind i hende. Hun ved ikke hvorfor han opgav sit forehavende. I øvrigt berørte han ikke hendes private. Forklaringen fremstår tro-værdig 0g overbevisende; om end der af forståelige grunde er usikkerheder om nogle detal-jer Forklaringen støttes til dels af notatet fra en børnesamtale med <anonym>Forurettede</anonym> den 16juni 2021, hvorefter <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret blandt andet; at tiltalte var med hen-de i bad, at de begge var nøgne, og at han trykkede hende op ad væggen og holdt hende fast i armene og rørte ved hende på ubehagelige steder; samt af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 4's</anonym> i det væsentlige overens-stemmende forklaringer om <anonym>Forurettedes</anonym> betroelser til dem hver især <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har således forklaret blandt andet; at tiltalte løfte-de eller holdt <anonym>Forurettede</anonym> op mod væggen i badet og berørte <anonym>Forurettedes</anonym> kønsdel eller foretog bevægel-ser, ligesom <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at tiltalte under en episode i badet berørte <anonym>Forurettedes</anonym> kønsdel. Landsretten lægger på denne baggrund til grund; at tiltalte på et tidspunkt i perioden fra november 2015 til 30.juni 2016,hvor <anonym>Forurettede</anonym> gik i 1.klasse, befandt sig på badeværelset med <anonym>Forurettede</anonym> at de begge var nøgne; 0g at tiltalte havde løftet <anonym>Forurettede</anonym> op mod væg- gen og holdt hende fast; således at de stod ansigt til ansigt, hvorefter han berørtelbefølte hendes kønsdel. Det findes derimod ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed be - vist; at tiltalte har forsøgt at indføre sit lem i hendes skede. Ingen af vidnerne har forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> til dem skulle have oplyst;, at tiltalte forsøgte at presse sit lem ind i hendes skede, og der kan ikke bortses fra, at <anonym>Forurettede</anonym> vedrørende dette punkt kan have misforstået situationen; der fandt sted mindst 5 år inden videoafhøringen; mens hun var ca. 8 år gammel. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf- felovens $ 225,jf. 8 216, stk. 2, ved andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>Forurettede</anonym> 0g i dette omfang er skyldig i tiltalen. Strafudmåling Straffen fastsættes i overensstemmelse med den på gerningstidspunktet gældende praksis til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 225,jf. 8 216, stk 2 Der er ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdets karakter 0g grovhed, herunder at forurettede var ca. 8 år på gerningstidspunktet; 0g at tiltalte var overladt ansvaret og om- sorgen for forurettede i hendes forældres fravær. Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Udvisning Samtlige voterende udtaler: - 11 - Tiltalte indrejste i Danmark den 7. november 2014 og blev den 4. februar 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 4. februar 2020, hvilken tilladelse senest den 5. januar 2022 er forlænget til den 15. februar 2024. Da længden af tiltaltes lovlige ophold i Danmark regnes fra meddelelse af opholdstilladelsen, jf. udlæn- dingelovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, har tiltalte således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 6 måneder . Idet tiltalte i landsretten er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straf felo-vens § 225, jf. § 216, stk. 2, er betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 23, nr . 1, jf. § 22, nr. 6, opfyldt, og tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens dagældende § 26, stk. 2. Tiltalte, der nu er 42 år , er opvokset i Syrien, hvor han også har haft sin skolegang. Han kom til Danmark som voksen i 2014. Han har været i beskæftigelse som frisør siden 2017 og er nu selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon. Han taler og forstår lidt dansk og taler og skriver arabisk flydende. T iltalte blev gift i 2017 med en herboende kvinde, der ligeledes kommer fra Syrien, og med hvem han nu har et barn på nogle måneder . Det vil ifølge Udlændingestyrelsen ikke have opholdsretlige konsekvenser for ægtefællen, hvis tiltalte bliver udvist. T iltalte har to brødre i Danmark. Han har endvidere søskende i Syrien, som han ofte er i kontakt med. En udvisning af tiltalte vil udgøre et indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv og fami- lieliv , og det beror herefter på en konkret proportionalitetsafvejning, om et sådant indgreb er berettiget med henblik på at forebygge uro og forbrydelse, jf. Den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1 og 2. 4 voter ende udtaler her efter: Efter en samlet afvejning af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, tiltaltes personlige og familiemæssige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Sy- rien finder vi, at udvisning af tiltalte udgør en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da udvisning dermed ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , finder vi, at tiltalte skal udvises af Danmark. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 5, jf. udlændingelovens daværende § 32, stk. 3. 2 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af de samme forhold, som er nævnt af flertallet, finder vi, at det vil det være en uproportional foranstaltning at udvise tiltalte af Danmark. Da udvisning af tiltalte herefter vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; finder vi, at til-talte skal frifindes for udvisningspåstanden og i stedet skal udvises betinget efter udlæn-dingelovens dagældende $ 24 b. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens 8 26, stk 1 og 2 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejse eller udsen- delse Tiltalte skal i godtgørelse for tort inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> clo advokat Jess Lykke Gregersen betale 15.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15.november 2021. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. - 13 -	27,347	29,722
3328	Sag om arveafgift i forhold til afgivne arveafkald	Appelleret	Skiftesag	Retten i Aalborg	SKS-10/2006-ALB	Dødsboskifte	1. instans	1293/23	Privat skifte herunder forenklet privat skifte;			Nej					Retten i Aalborg Den 19. marts 2008 kl. 15.00 blev skifteretten sat af Retten behandlede: SKS 74-60-10/2006 Boet efter død den 5. januar 2006 Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt brev af 21. december 2007 fra Vest - himmerlands Landboforening: Der afsagdes kendelse: afgik ved døden dcn 5.januar 2006. Arvingerne boet var den efterlevende 0g fællesbørnene Boet blev den 24 april 2006 udleveret til privat skifte. Skifteretten modtog den 10. april 2007 boopgørelse i boet; hvor af det blandt andet fremgår, at livsarvingeme giver afkald på en del af deres arv. Skifte- retten modtog arvingernes arveafkald den 9. juli 2007. Arveafkaldene fra er dateret den 10. april 2007 , mens arveafkaldet fra er dateret den 12. april 2007 Skifteretten fremsendte den 5. december 2007 afgiftsberegning i sagen til boets kontaktperson Efter afgiftsberegningen skal der betales 278.038,34 kr. i boafgift . 1 afgiftsberegningen blev det anført, at der ved bercgningen af boafgiften var set bort fra arvingemes arveafkald, da dis - se ikke var meddelt inden boopgørelsen blev indsendt, jf. boafgiftsloven $ 5, stk. 4. har ved brev af 21_ december 2007 klaget over afgiftsbe - regningen. har anført, at boafgiftslovens $ 5, stk. 4, dels indeholder et mcddelelseskrav dels en tidsmæssig betingelse. For så vidt an- går meddelelseskravet så kan et arveafkald afgives både mundtligt og skrift- ligt. Det fremgår af boopgørelsen, hvor endvidere ordet 47 'arveafkald" er an- ført, at børnene efter afdøde giver afkald på 65 % af arven. Der kan således ikke være tvivl om, at der er meddelt et arveafkald. Hvis det skulle være en betingelse, for at et arveafkald kan anses for at være gyldigt; at det er skrift - ligt og undcrskrevet af arvingen; så burde det fremgå udtrykkeligt af lovbe- stemmelsen. Et arveafkald må anscs for at være rettidigt, hvis det er medde- les samtidigt med, at den endelige boopgørelse indleveres, hvilket er i over- ensstemmelse med bestemmelsens formål. Beregningen af boafgiften skal således beregnes ud fra, at der er meddelt rettidigt arveafkald fra arvingerne Skifterettens bemærkninger: Et arveafkald på falden arv skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse af hensyn til afgiftsberegningen; jf boafgiftslovens $ 5, stk. 4. Boopgørelsen er indleveret i skiftretten den 10. april 2007, 0g arvingerne har ikke forinden meddelt særskilt arveafkald. Herefter og da den underskrevne boopgørelse efter sit indhold efter skifteretten opfattelse ikke kan træde i stedet for meddelse om arveafkald oprethopholdes skifterettens afgiftsbereg- ning; Derfor bestemmes: Skifteretten afgiftsberegning opretholdes. Sagen udsat. Retten hævet.	Retten i Aalborg Den 19. marts 2008 kl. 15.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retten behandlede: SKS 74-60-10/2006 Boet efter <anonym>Atdode</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> død den 5. januar 2006 Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt brev af 21. december 2007 fra <anonym>Person 1</anonym> Vest - himmerlands Landboforening: Der afsagdes kendelse: <anonym>Afdøde</anonym> afgik ved døden dcn 5.januar 2006. Arvingerne boet var den efterlevende <anonym>Ægtefælle</anonym> 0g fællesbørnene <anonym>Fællesbarn 1</anonym> <anonym>Fællesbarn 2</anonym> 0g <anonym>Fællesbarn 3</anonym> Boet blev den 24 april 2006 udleveret til privat skifte. Skifteretten modtog den 10. april 2007 boopgørelse i boet; hvor af det blandt andet fremgår, at livsarvingeme giver afkald på en del af deres arv. Skifte- retten modtog arvingernes arveafkald den 9. juli 2007. Arveafkaldene fra <anonym>Fællesbarn 1</anonym> og <anonym>Fællesbarn 2</anonym> er dateret den 10. april 2007 , mens arveafkaldet fra <anonym>Fællesbarn 3</anonym> er dateret den 12. april 2007 Skifteretten fremsendte den 5. december 2007 afgiftsberegning i sagen til boets kontaktperson <anonym>Person 1</anonym> Efter afgiftsberegningen skal der betales 278.038,34 kr. i boafgift . 1 afgiftsberegningen blev det anført, at der ved bercgningen af boafgiften var set bort fra arvingemes arveafkald, da dis - se ikke var meddelt inden boopgørelsen blev indsendt, jf. boafgiftsloven $ 5, stk. 4. <anonym>Person 1</anonym> har ved brev af 21_ december 2007 klaget over afgiftsbe - regningen. <anonym>Person 1</anonym> har anført, at boafgiftslovens $ 5, stk. 4, dels indeholder et mcddelelseskrav dels en tidsmæssig betingelse. For så vidt an- går meddelelseskravet så kan et arveafkald afgives både mundtligt og skrift- ligt. Det fremgår af boopgørelsen, hvor endvidere ordet 47 'arveafkald" er an- ført, at børnene efter afdøde giver afkald på 65 % af arven. Der kan således ikke være tvivl om, at der er meddelt et arveafkald. Hvis det skulle være en betingelse, for at et arveafkald kan anses for at være gyldigt; at det er skrift - ligt og undcrskrevet af arvingen; så burde det fremgå udtrykkeligt af lovbe- stemmelsen. Et arveafkald må anscs for at være rettidigt, hvis det er medde- les samtidigt med, at den endelige boopgørelse indleveres, hvilket er i over- ensstemmelse med bestemmelsens formål. Beregningen af boafgiften skal således beregnes ud fra, at der er meddelt rettidigt arveafkald fra arvingerne Skifterettens bemærkninger: Et arveafkald på falden arv skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse af hensyn til afgiftsberegningen; jf boafgiftslovens $ 5, stk. 4. Boopgørelsen er indleveret i skiftretten den 10. april 2007, 0g arvingerne har ikke forinden meddelt særskilt arveafkald. Herefter og da den underskrevne boopgørelse efter sit indhold efter skifteretten opfattelse ikke kan træde i stedet for meddelse om arveafkald oprethopholdes skifterettens afgiftsbereg- ning; Derfor bestemmes: Skifteretten afgiftsberegning opretholdes. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	2,728	3,199
3329	Byrettens dom stadfæstes, i sag om regresbetaling for en erstatning udbetalt i henhold til offererstatningsloven	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-25729/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1678/23	Arbejdsskade; Forsikring;		Appellant - Sydøstjyllands Politi; Dommer - Marie Kathrine Nielsen; Dommer - Mogens Heinsen; Dommer - Rasmus Lindhardt Jensen; Advokat - Aleksander Lind; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		83.825,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sag BS-25729/2021-VLR (10. afdeling) Sydøstjyllands Politi (advokat Aleksander Lind) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 (advokat Kim Stensgård for begge) Retten i Herning har den 29. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 38557/2020-HER). Landsdommerne Mogens Heinsen, Marie Kathrine Nielsen og Rasmus Lindhardt Jensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Sydøstjyllands Politi, har nedlagt endelig påstand om, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 tilpligtes til Sydøstjyllands Politi at betale 92.813,51 kr. med procesrente af 74.825,00 kr. fra den 2. november 2020, og at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 af beløbet tilpligtes in solidum med Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 at beta-le 7.500 kr. med procesrente fra den 2. november 2020. De indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, har påstået dommen stadfæstet. / 2 Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt supplerende bilag for landsretten, herunder anmeldelse af ar- bejdsulykke af 21. maj 2014 fra Skole 1, journalnotat fra Sydvestjysk Syge-hus vedrørende Person 1 for perioden 13. august 2015 til 12. januar 2016, anmeldelse af erhvervssygdom udarbejdet af praktiserende Læge 2 den 22. september 2015, Person 1's besvarelse af spørgeskema til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 16. oktober 2015, Person 1's beskrivelse af hændelsen til brug for speciallæge af 7. juni 2016, Psykiatrisk Erklæring udarbejdet af speciallæge i psykiatri Læge 1 af 8. juni 2016, Person 1's beskrivelse af gener efter episoden af 23. fe-bruar 2017 og journalnotat fra Klinikken for Psykiatrisk Sundhed. Forklaringer Person 1 har afgivet forklaring og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 har afgi-vet supplerende forklaring. Person 1 har forklaret, at hun siden 1999, hvor hun blev uddannet, og frem til 2014 arbejdede på fuld tid som folkeskolelærer. Skole 1, hvor epi-soden skete, er en almindelig folkeskole, hvor der også var omkring 60 speci-alskolebørn. Hun underviste de ældste specialskolebørn. Den pågældende dag var hun vikar i en specialklasse, hvor hun og den anden lærer ved navn Person 4 blev enige om at tage eleverne med på en gåtur. Der kom en tredje lærer forbi med Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, som på daværende tidspunkt gik i en almindelig klasse. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 havde i den pågældende uge ikke alminde-lig undervisning, idet lærerne i hans klasse ikke ville have ham med på lejrtur, hvorfor han blev undervist efter et specielt skema. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 havde tidligere gået i skolens specialafdeling på indskolings- og mellemtrinet, men hun havde ikke tidligere undervist ham og havde derfor kun begrænset kendskab til ham. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 kom med på turen. Da de var på vej ud af skolen, begyndte Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 at holde dørene, så de havde svært ved at komme ud. Udenfor slog Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 på affaldscontainerne og klap-pede lågene op og i. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 var meget urolig. De fortsatte deres tur. Hun kom til at gå med Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 på den ene side og en anden elev, Person 2, på den anden. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 provokerede Person 2, som var dårligt begavet og nemt blev opfarende og ked af det. Hun vidste, at hun skulle holde Person 2 i ro, og hun måtte derfor afle-de Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1. De gik fra skolens område mod byen forbi nogle træer. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 fandt en stor kæp, som han forsøgte at slå Person 2 med. Hun forsøgte at holde Person 2 i ro, og hun bad Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 stoppe. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 slog Person 2, og der kom blod på Person 2's kind. Person 2 fik også et slag over hånden. Hun lagde derfor armen om Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 skulder og sagde, at de skulle gå tilbage til skolen. Hun tænkte, at det ville være den bedste måde at få Appelindstævnte 2, tidligere / Sagsøgte 1 ud af situationen på. De 15 andre ele-ver, som gik med den anden lærer, var påvirkede af situationen. / 3 Da hun lagde armen omkring Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, angreb han hende i stedet. Hun fik slag med kæppen på underarmen og maven. Senere kunne hun se blødninger på maven, og hun havde i flere måneder en lang dyb ridse på armen. Samtidig med hun fik slag med kæppen, fik Person 4 trukket Person 2 væk og sikret sig, at de andre børn i alderen 16 - 19 år, blev trukket med op ad en villavej tilbage mod skolen. Flere elever var begyndt at græde. Der kom flere beboere ud af husene på villavejen, og nogle af børnene kom med ind i husene for at komme væk. Hun vurderede, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 var til fare for sine omgivelser. Efter hun hav-de værget for sig, forsøgte hun at holde Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 fast. Det gav tumult. På et tidspunkt faldt hun og slog hul på bukserne. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 sparkede hende, mens hun lå på asfalten, men hun var hurtigt oppe igen. Da var Person 4 kommet tilbage til hende. Hun og Person 4 skiftedes derefter til at holde Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 fast. Hun blev ved med at sige til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, at hun ville slippe ham, hvis han faldt til ro. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 græd og havde svært ved at finde ro. Til sidst sagde Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 ok, hvorefter hun og Person 4 slap ham, og han gik væk. De troede, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 var gået tilbage til skolen. Pludselig kom Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 tilbage fra en have med sten i hænderne, og han gik truende og råbende hen imod hende. Hun tænkte, at det ville gå helt galt, hvis han kastede stenene. Hun følte, at hun var i livsfare. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 kastede stenene, men han ramte hverken første, anden eller tredje gang, han kom tilbage efter at have hentet sten. Efter at have kastet tre gange var Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 væk. Hun ringede til skolelederen, både fordi de havde ansvaret for Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, som de ikke længere vidste hvor var, og fordi de ikke vidste, om Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 kunne stå et andet sted. Ledelsen hentede Person 4, hende og de øvrige elever i deres privatbiler. Hun havde kæppen med tilbage til skolen, hvor den længe stod på kontoret. Forældrene blev orienteret og hun var på kontoret, hvor hun skrev et referat af hændelsen. Hun ved, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 blev bortvist fra skolen og skulle hjemmeundervises. Hun hørte fra de andre elever, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 under hjemmeundervisningen færdedes meget ude på villavejene. Hun mener ikke, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 kom tilbage til skolen igen. Hun var efter episoden meget nervøs for, at hun skulle møde ham igen. Når hun havde parkeret sin bil, løb hun derfor ind på skolen, samtidig med hun var klar til at ringe 112. Dagen efter episoden kom moren til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 hen på skolen i spisepausen for at hente Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 taske og nogle bøger. Moren sagde, at hun ikke troede på, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 havde gjort, som de sagde. Hun måtte løfte op i sin trøje og vise rifter-ne på sin mave og de blå mærker på armene. Hun gik op til skolelederen, da det var ubehageligt, at moderen var konfronterende. Skolelederen bad hende om at sende moren op på kontoret. / Hun synes, at det gik fint frem til sommerferien. I ferien følte hun, at hun havde influenza. Hun var i perioder så sindssygt træt, at hun næsten ikke formåede at / 4 deltage i den ombygning, som de var i gang med hjemme, og under deres sommerferie i Spanien, kunne hun ikke koordinere arme og ben under sine lø- beture. Hun vidste ikke dengang, at det var angstanfald, som hun fik. Hun var bange og nervøs. Efter sommerferien fortsatte hun på arbejde. Hun havde det ikke godt. Primo oktober 2014, hvor hun var på vej til idrætsundervisning, kollapsede hendes ben midt i skolegården, og hun kunne ikke flytte sin ene arm. Hun kom til læ-gen. Hun havde ekstremt forhøjet blodtryk og var meget svimmel. Hun blev undersøgt for, om hun havde en hjerneblødning. Hun var sygemeldt i tre uger, men der blev ikke fundet en årsag. På daværende tidspunkt overvejede hun ikke, at hun kunne have PTSD. Hun kom tilbage til sit arbejde på skolen, men hun havde det ikke godt. Hendes kolleger sagde, at hun ikke var den vanlige glade og hjælpsomme hende. Hun var i sin sædvanlige stilling frem til somme-ren 2015. Dagen inden en lejrtur var hun nødt til at melde fra. Hun lå i sin seng en hel måned. Hun kunne ikke skrive på computer eller sove. Det er derfor kor-rekt, at hun først i maj 2015 blev sygemeldt, og at det var med stress. PTSD er en stresstilstand. Hun var sygemeldt til oktober 2016, og hun blev varslet op-sagt. Samtidig trådte den nye folkeskolereform i kraft, og mange lærere blev stresse-de. Hun havde allerede haft stress i oktober 2014. Hun blev derfor henvist til og deltog i det kursusforløb, som stressede lærere blev tilbudt. Det var i forbindel-se med den behandling, at man blev opmærksom på hendes symptomer. Hun blev inviteret til en samtale, hvor hun blev undersøgt for angst og halvvejs igennem spørgeskemaet, hvor hun blev undersøgt for PTSD, sagde psykologen, at hun havde PTSD. Det trafikuheld, som hun forud for episoden havde været udsat for, var ikke voldsomt. Under trafikuheldet måtte hun trække ud i grøften, og det blev kate- goriseret som et traumetilfælde. Hun havde hverken psykiske eller fysiske ge-ner efter trafikuheldet. I 2014 blev hun ikke behandlet som følge af trafikuhel-det. Hvis der i en afgørelse fra AES står, at hun i 2014 gik til behandling som følge af trafikuheldet, er det ikke korrekt. Det var som følge af overfaldet. Hun valgte selv at gå til behandlingerne for at lette generne. Det er hendes vurdering, at der ikke er tvivl om, at det er hændelsen i maj 2014, som var udslagsgivende i forhold til hendes PTSD diagnose. Hendes sag er kørt lige igennem AES. Det må underbygge, at der har været tale om livstruende situation. Hun arbejder fortsat på den samme skole og inden for specialskole- området. Hun mærker sin PTSD hele tiden, men hun har valgt at sige, at hun skal have noget ud af sit liv. Hun arbejder nu 27 timer om ugen på selvvalgt nedsat tid. / 5 Da hun lagde en arm om Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 skulder og sagde, at de nu skulle gå tilbage til skolen, havde hun en dreng på hver side. Hun ville lede Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 væk fra Person 2. Hun ved ikke, om det, der står i underretningen om, at hun tog bestemt fat om Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 ryg, er skrevet på baggrund af hendes referat. Hun lavede ikke en fastholdelse på ham fra begyndelsen. Hun forhindrede ikke Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 ageren, før han havde været voldelig med kæppen. Hun er sikker på, at hun blev spar-ket. Hun kan ikke forklare, hvorfor det ikke fremgår af underretningen. I un-derretningen var der ikke plads til at beskrive alle aspekter af episoden. Hun og sekretæren blev enige om, hvad der skulle stå. Hun synes ikke, at beskrivelsen var fyldestgørende, men hun mente, at de kom så tæt på det faktiske forløb, som de kunne komme. Hun ved ikke, om der var vedlagt en beskrivelse til un-derretningen. Hun var ikke ved lægen den 19. maj 2014, men hun tog de billeder med sin mo- biltelefon, som nu ligger i sagen. Hun fik en samtale med en psykolog fra Falck Care, som også ringede til hende to uger efter episoden. Hun fik ingen vejled-ning om, at hun burde anmelde forholdet. Hun anmeldte forholdet næsten to år efter episoden, fordi hun var blevet sygemeldt, og hendes indtægt var truet. Hun havde det ubehageligt med at anmelde en elev, som ikke havde det nemt. Hun mener, at det var den 17. maj 2016, at hun var på politistationen for at an-melde forholdet og aflevere et skema udfyldt af hendes leder. Efter episoden var hun meget bange for, om Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 far ville komme efter hende. Det skyldtes også den omgangskreds, som andre omkring hende havde fortalt, at faren havde. På den landejendom, hvor hun bor, begyndte hun at gå og kigge sig omkring. Hun blev heldigvis ikke opsøgt. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret, at han i maj 2014 gik i 5. eller 6. klasse. Han er født Fødselsdato 2002, og han var derfor lige fyldt 12 år, da episoden skete. Han havde gået i specialklasse, da han havde svært ved at lære ting og meget andet. Han kan huske den 19. maj 2014. Han var med en anden klasse på en gåtur til byen. Han havde aldrig tidligere haft Person 1 som lærer. Han hu-sker, at de diskuterede, men han husker ikke om hvad. Person 1 kom bagfra og tog bestemt rundt om hans ryg. Han syntes, at det var ubehageligt, og han fik et chok. Han signalerede, at hun skulle lade være. Han tog fat i hendes arm og fjernede den fra sin ryg. Han tror ikke, at der skete noget ved det. Han så ikke, at Person 1 faldt. Efter han havde fjernet hendes arm, gik han hjem mod skolen. Han ved derfor ikke, hvad der efterfølgende skete. Han gik samme vej tilbage til skolen, som de var gået ud. Det passer ikke, at han har slået Person 1 med en kæp, ligesom han heller ikke har sparket hende. Dagen efter episoden mødte han ind på skolen, hvor hans rigtige lærer, som var klasselærer, hans mor og han tog en snak om episoden. Så var der ikke mere i / 6 det. Han fortsatte sin skolegang. Han husker ikke, om han er blevet hjemmeun- dervist. Han kan ikke huske, hvor længe han blev på skolen. Han går stadig på den Skole 2, som han forklarede om i byretten. Han bor på skolen. Han ved ikke selv, hvad et STU forløb er. Han skal være på sko-len i 3 år. Han tror, at det er et fleksjob, han skal have bagefter. Han får omkring 6.000 kr. i uddannelseshjælp. Han har ca. 2.000 kr. til sig selv, når hans udgifter er betalt. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Den 19. maj 2014, hvor Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 og Person 1 var på en gåtur fra Skole 1 sammen med andre elever og en anden lærer, var Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 lige fyldt 12 år. Efter Person 1's forklaring, som støttes af underretningen til Familieaf-delingen i Kommune og anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring, lægger landsretten til grund, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 under gåtu-ren først slog en anden elev med en kæp, og at han, efter Person 1 be-stemt havde lagt en arm omkring ryggen på ham, også slog hende med kæp-pen. Det lægges videre til grund, at Person 1 og senere også Person 4 fastholdt Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, fordi det blev vurderet, at han var til fare for hende og de øvrige elever, og at Person 1 under forlø-bet, blev sparket af ham. Endelig lægger landsretten til grund, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 til sidst kastede sten i retning af Person 1, dog uden at ramme hende. Efter landsrettens vurdering foreligger der derfor en straffe-lovsovertrædelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i afgørelse af 27. februar 2018 vurderet, at Person 1's skade i form af posttraumatisk belastningsreaktion er for-årsaget af, at hun i forbindelse med sit arbejde blev udsat for et voldeligt over-fald begået af en cirka 13-årig dreng. På denne baggrund og efter de lægelige oplysninger i øvrigt finder landsretten, at det må anses for mere sandsynligt, at Person 1's diagnose med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), ikke ville være indtrådt uden den overstående beskrevne handling den 19. maj 2014, end at diagnosen ville være indtrådt også uden handlingen. Skaden må således anses for forårsaget af Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1, og der foreligger der-for et erstatningsansvar. Erstatningsnævnet har henholdsvis den 4. oktober 2017, 13. maj 2019, 15. august 2019 og 7. juli 2020 truffet afgørelser om udbetaling af beløb til Person 1, vedrørende dækning af blandt andet svie og smerte og udgifter til / 7 advokatbistand. Første gang, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 blev orienteret om sa-gerne ved erstatningsnævnet, var ved Sydøstjyllands Politis høring i udateret brev sendt omkring den 23. september 2020. Sagen vedrørende regreskravet blev anlagt ved stævning af den 2. oktober 2020. Handlingen fandt sted den 19. maj 2014, da Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 var 12 år gammel. Han er nu 20 år, og det fremgår af Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 hørings-svar af 29. september 2020, at han er bevilliget et STU-ophold på Skole 2, samt at han har fået hjælp til at læse og besvare høringen fra Østjyllands Politi. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret, at han forventer se-nere at skulle arbejde i fleksjob. På denne baggrund og efter omstændighederne omkring handlingen og dennes beskaffenhed finder landsretten efter en samlet vurdering, at Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1 erstatningsansvar helt skal bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens § 24 a. Herefter bortfalder også Appelindstævnte 1's, tidligere Sagsøgte 2 hæftelsesansvar. Landsretten tager derfor den af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 nedlagte påstand om stadfæstelse til følge. Efter sagens udfald skal Østjyllands Politi i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. inkl. moms til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Østjyllands Politi inden 14 dage betale 35.000 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sag BS-25729/2021-VLR (10. afdeling) Sydøstjyllands Politi (advokat Aleksander Lind) mod <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> (advokat Kim Stensgård for begge) Retten i Herning har den 29.juni 2021 afsagt dom i1_ instans (sag BS - 38557/2020-HER) Landsdommerne Mogens Heinsen; Marie Kathrine Nielsen og Rasmus Lindhardt Jensen (kst._ har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; Sydøstjyllands Politi, har nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> tilpligtes til Sydøstjyllands Politi at betale 92.813,51 kr; med procesrente af 74.825,00 kr: fra den 2. november 2020, og at <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> af beløbet tilpligtes in solidum med <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> at beta-le 7.500 kr: med procesrente fra den 2. november 2020. De indstævnte, <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> har påstået dommen stadfæstet. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt supplerende bilag for landsretten; herunder anmeldelse af ar- bejdsulykke af 21.maj 2014 fra <anonym>Skole 1</anonym> joumnalnotat fra Sydvestjysk Syge-hus vedrørende <anonym>Person 1</anonym> for 'perioden 13. august 2015 til 12 januar 2016, anmeldelse af erhvervssygdom udarbejdet af praktiserende <anonym>Læge 2</anonym> den 22 september 2015, <anonym>Person 1's</anonym> besvarelse af spørgeskema til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af 16. oktober 2015, <anonym>Person 1's</anonym> beskrivelse af hændelsen til brug for speciallæge af 7. juni 2016, Psykiatrisk Erklæring udarbejdet af speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 1</anonym> af 8. juni 2016, <anonym>Person 1's</anonym> beskrivelse af gener efter episoden af 23. fe-bruar 2017 og journalnotat fra Klinikken for Psykiatrisk Sundhed. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> har afgivet forklaring 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har afgi-vet supplerende forklaring. <anonym>Person 1</anonym> har forklaret; at hun siden 1999, hvor hun blev uddannet, og frem til 2014 arbejdede på fuld tid som folkeskolelærer. <anonym>Skole 1</anonym> hvor epi-soden skete, er en almindelig folkeskole; hvor der også var omkring 60 speci-alskolebørn. Hun underviste de ældste specialskolebørn: Den pågældende dag var hun vikar i en specialklasse; hvor hun og den anden lærer ved navn <anonym>Person 4</anonym> blev enige om at tage eleverne med på en gåtur. Der kom en tredje lærer forbi med <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> som på daværende tidspunkt gik i en almindelig klasse. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> havde i den pågældende uge ikke alminde-lig undervisning, idet lærerne i hans klasse ikke ville have ham med på lejrtur, hvorfor han blev undervist efter et specielt skema. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> havde tidligere gået i skolens specialafdeling på indskolings- og mellemtrinet; men hun havde ikke tidligere undervist ham og havde derfor kun begrænset kendskab til ham. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> kom med på turen. Da de var på vej ud af skolen; begyndte <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> at holde dørene, så de havde svært ved at komme ud. Udenfor slog <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> på affaldscontainerne og klap-pede lågene op og i_ <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> var meget urolig. De fortsatte deres tur. Hun kom til at gå med <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> på den ene side og en anden elev; <anonym>Person 2</anonym> på den anden. <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> provokerede <anonym>Person 2</anonym> som var dårligt begavet og nemt blev opfarende og ked af det. Hun vidste, at hun skulle holde <anonym>Person 2</anonym> i rO, og hun måtte derfor afle-de <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> De gik fra skolens område mod byen forbi nogle træer. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> fandt en stor kæp; som han forsøgte at slå <anonym>Person 2</anonym> med. Hun forsøgte at holde <anonym>Person 2</anonym> i ro, og hun bad <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> stoppe. <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> slog <anonym>Person 2</anonym> og der kom blod på <anonym>Person 2's</anonym> kind. <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> fik også et slag over hånden. Hun lagde derfor armen om <anonym>Appelindstævnte 2's,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> skulder og sagde; at de skulle gå tilbage til skolen. Hun tænkte, at det ville være den bedste måde at få <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ud af situationen på. De 15 andre ele-ver; som gik med den anden lærer, var påvirkede af situationen. 3 Da hun lagde armen omkring <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> angreb han hende i stedet. Hun fik slag med kæppen på underarmen og maven. Senere kunne hun se blødninger på maven; og hun havde i flere måneder en lang dyb ridse på armen: Samtidig med bun fik slag med kæppen; fik <anonym>Person 4</anonym> trukket <anonym>Person 2</anonym> væk og sikret sig, at de andre børn i alderen 16 - 19 år, blev trukket med op ad en villavej tilbage mod skolen. Flere elever var begyndt at græde. Der kom flere beboere ud af husene på villavejen; 0g nogle af børnene kom med ind i husene for at komme væk. Hun vurderede, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> var til fare for sine omgivelser. Efter hun hav-de værget for sig forsøgte hun at holde <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> fast. Det gav tumult. På et tidspunkt faldt hun og slog hul på bukserne. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> sparkede hende, mens hun lå på asfalten, men hun var hurtigt oppe igen: Da var <anonym>Person 4</anonym> kommet tilbage til hende. Hun 0g <anonym>Person 4</anonym> skiftedes derefter til at holde <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> fast. Hun blev ved med at sige til <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> at hun ville slippe ham; hvis han faldt til ro_ <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> græd og havde svært ved at finde ro. Til sidst sagde <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> ok, hvorefter hun 0g <anonym>Person 4</anonym> slap ham, og han gik væk. De troede, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var gået tilbage til skolen. Pludselig kom <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> tilbage fra en have med sten i hænderne; og han gik truende 0g råbende hen imod hende. Hun tænkte; at det ville gå helt galt; hvis han kastede stenene. Hun følte, at hun var i livsfare. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> kastede stenene, men han ramte hverken første, anden eller tredje gang, han kom tilbage efter at have hentet sten. Efter at have kastet tre gange var <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> væk. Hun ringede til skolelederen; både fordi de havde ansvaret for <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> som de ikke længere vidste hvor var; 0g fordi de ikke vidste; om <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> kunne stå et andet sted. Ledelsen hentede <anonym>Person 4</anonym> hende og de øvrige elever i deres privatbiler. Hun havde kæppen med tilbage til skolen; hvor den længe stod på kontoret. Forældrene blev orienteret og hun var på kontoret, hvor hun skrev et referat af hændelsen. Hun ved, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> blev bortvist fra skolen og skulle hjemmeundervises. Hun hørte fra de andre elever; at <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> under hjemmeundervisningen færdedes meget ude på villavejene. Hun mener ikke; at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> kom tilbage til skolen igen. Hun var efter episoden meget nervøs for; at hun skulle møde ham igen. Når hun havde parkeret sin bil, løb hun derfor ind på skolen; samtidig med hun var klar til at ringe 112 Dagen efter episoden kom moren til <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> hen på skolen i spisepausen for at hente <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> taske og nogle bøger: Moren sagde; at hun ikke troede på, at <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> havde gjort, som de sagde. Hun måtte løfte op i sin trøje og vise rifter-ne på sin mave og de blå mærker på armene. Hun gik op til skolelederen; da det var ubehageligt; at moderen var konfronterende. Skolelederen bad hende om at sende moren op på kontoret. /Hun synes, at det gik fint frem til sommerferien. I ferien følte hun, at hun havde influenza. Hun var i perioder så sindssygt træt, at hun næsten ikke formåede at /4 deltage i den ombygning, som de var i gang med hjemme, og under deres sommerferie i Spanien, kunne hun ikke koordinere arme og ben under sine lø- beture. Hun vidste ikke dengang, at det var angstanfald, som hun fik. Hun var bange og nervøs. Efter sommerferien fortsatte hun på arbejde. Hun havde det ikke godt. Primo oktober 2014, hvor hun var på vej til idrætsundervisning, kollapsede hendes ben midt i skolegården, og hun kunne ikke flytte sin ene arm. Hun kom til læ-gen. Hun havde ekstremt forhøjet blodtryk og var meget svimmel. Hun blev undersøgt for, om hun havde en hjerneblødning. Hun var sygemeldt i tre uger , men der blev ikke fundet en årsag. På daværende tidspunkt overvejede hun ikke, at hun kunne have PTSD. Hun kom tilbage til sit arbejde på skolen, men hun havde det ikke godt. Hendes kolleger sagde, at hun ikke var den vanlige glade og hjælpsomme hende. Hun var i sin sædvanlige stilling frem til somme-ren 2015. Dagen inden en lejrtur var hun nødt til at melde fra. Hun lå i sin seng en hel måned. Hun kunne ikke skrive på computer eller sove. Det er derfor kor -rekt, at hun først i maj 2015 blev sygemeldt, og at det var med stress. PTSD er en stresstilstand. Hun var sygemeldt til oktober 2016, og hun blev varslet op-sagt. Samtidig trådte den nye folkeskolereform i kraft, og mange lærere blev stresse-de. Hun havde allerede haft stress i oktober 2014. Hun blev derfor henvist til og deltog i det kursusforløb, som stressede lærere blev tilbudt. Det var i forbindel-se med den behandling, at man blev opmærksom på hendes symptomer . Hun blev inviteret til en samtale, hvor hun blev undersøgt for angst og halvvejs igennem spørgeskemaet, hvor hun blev undersøgt for PTSD, sagde psykologen, at hun havde PTSD. Det trafikuheld, som hun forud for episoden havde været udsat for , var ikke voldsomt. Under trafikuheldet måtte hun trække ud i grøften, og det blev kate- goriseret som et traumetilfælde. Hun havde hverken psykiske eller fysiske ge-ner efter trafikuheldet. I 2014 blev hun ikke behandlet som følge af trafikuhel-det. Hvis der i en afgørelse fra AES står , at hun i 2014 gik til behandling som følge af trafikuheldet, er det ikke korrekt. Det var som følge af overfaldet. Hun valgte selv at gå til behandlingerne for at lette generne. Det er hendes vurdering, at der ikke er tvivl om, at det er hændelsen i maj 2014, som var udslagsgivende i forhold til hendes PTSD diagnose. Hendes sag er kørt lige igennem AES. Det må underbygge, at der har været tale om livstruende situation. Hun arbejder fortsat på den samme skole og inden for specialskole- området. Hun mærker sin PTSD hele tiden, men hun har valgt at sige, at hun skal have noget ud af sit liv . Hun arbejder nu 27 timer om ugen på selvvalgt nedsat tid. 5 Da hun lagde en arm om <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> skulder og sagde; at de nu skulle gå tilbage til skolen; havde hun en dreng på hver side. Hun ville lede <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> væk fra <anonym>Person 2</anonym> Hun ved ikke; om det, der står i underretningen om, at hun tog bestemt fat om <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> ryg, er skrevet på baggrund af hendes referat. Hun lavede ikke en fastholdelse på ham fra begyndelsen. Hun forhindrede ikke <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> ageren; før han havde været voldelig med kæppen. Hun er sikker på, at hun blev spar-ket. Hun kan ikke forklare, hvorfor det ikke fremgår af underretningen. I un-derretningen var der ikke plads til at beskrive alle aspekter af episoden: Hun og sekretæren blev enige om, hvad der skulle stå. Hun synes ikke, at beskrivelsen var fyldestgørende; men hun mente, at de kom så tæt på det faktiske forløb, som de kunne komme. Hun ved ikke, om der var vedlagt en beskrivelse til un-derretningen. Hun var ikke ved lægen den 19. maj 2014, men hun tog de billeder med sin mo- biltelefon; som nu ligger i sagen Hun fik en samtale med en psykolog fra Falck Care, som også ringede til hende t0 uger efter episoden: Hun fik ingen vejled-ning om, at hun burde anmelde forholdet. Hun anmeldte forholdet næsten to år efter episoden; fordi hun var blevet sygemeldt, og hendes indtægt var truet. Hun havde det ubehageligt med at anmelde en elev; som ikke havde det nemt. Hun mener; at det var den 17.maj 2016, at hun var på politistationen for at an-melde forholdet og aflevere et skema udfyldt af hendes leder Efter episoden var hun meget bange for; om <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> far ville komme efter hende. Det skyldtes også den omgangskreds, som andre omkring hende havde fortalt, at faren havde. På den landejendom hvor hun bor; begyndte hun at gå og kigge sig omkring; Hun blev heldigvis ikke opsøgt. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har forklaret, at han i maj 2014 gik i 5. eller 6. klasse. Han er født <anonym>Fødselsdato</anonym> 2002, og han var derfor lige fyldt 12 år, da episoden skete . Han havde gået i specialklasse; da han havde svært ved at lære ting og meget andet. Han kan huske den 19.maj 2014. Han var med en anden klasse på en gåtur til byen. Han havde aldrig tidligere haft <anonym>Person 1</anonym> som lærer: Han hu-sker, at de diskuterede, men han husker ikke om hvad. <anonym>Person 1</anonym> kom bagfra og tog bestemt rundt om hans ryg. Han syntes, at det var ubehageligt; 0g han fik et chok. Han signalerede; at hun skulle lade være. Han tog fat i hendes arm 0g fjernede den fra sin ryg. Han tror ikke; at der skete noget ved det. Han så ikke; at <anonym>Person 1</anonym> faldt. Efter han havde fjernet hendes arm; gik han hjem mod skolen. Han ved derfor ikke; hvad der efterfølgende skete. Han gik samme vej tilbage til skolen; som de var gået ud. Det passer ikke; at han har slået <anonym>Person 1</anonym> med en kæp, ligesom han heller ikke har sparket hende Dagen efter episoden mødte han ind på skolen; hvor hans rigtige lærer; som var klasselærer; hans mor og han tog en snak om episoden. Så var der ikke mere i det. Han fortsatte sin skolegang. Han husker ikke; om han er blevet hjemmeun - dervist. Han kan ikke huske, hvor længe han blev på skolen. Han går stadig på den <anonym>Skole 2</anonym> som han forklarede om i byretten. Han bor på skolen. Han ved ikke selv, hvad et STU forløb er Han skal være på sko-len i 3 år Han tror; at det er et fleksjob, han skal have bagefter. Han får omkring 6.000 kr. i uddannelseshjælp. Han har ca. 2.000 kr. til sig selv; når hans udgifter er betalt. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Den 19.maj 2014, hvor <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var på en gåtur fra <anonym>Skole 1</anonym> sammen med andre elever og en anden lærer, var <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> lige fyldt 12 år Efter <anonym>Person 1's</anonym> forklaring; som støttes af underretningen til Familieaf-delingen i <anonym>Kommune</anonym> og anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring lægger landsretten til grund, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> under gåtu-ren først slog en anden elev med en kæp, 0g at han, efter <anonym>Person 1</anonym> be-stemt havde lagt en arm omkring ryggen på ham; også slog hende med kæp-pen. Det lægges videre til grund, at <anonym>Person 1</anonym> og senere også <anonym>Person 4</anonym> fastholdt <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> fordi det blev vurderet, at han var til fare for hende og de øvrige elever; og at <anonym>Person 1</anonym> under forlø-bet, blev sparket af ham. Endelig lægger landsretten til grund, at <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> til sidst kastede sten i retning af <anonym>Person 1</anonym> dog uden at ramme hende. Efter landsrettens vurdering foreligger der derfor en straffe-lovsovertrædelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i afgørelse af 27. februar 2018 vurderet, at <anonym>Person 1's</anonym> skade i form af posttraumatisk belastningsreaktion er for-årsaget af, at hun i forbindelse med sit arbejde blev udsat for et voldeligt over-fald begået af en cirka 13-årig dreng På denne baggrund og efter de lægelige oplysninger i øvrigt finder landsretten; at det må anses for mere sandsynligt, at <anonym>Person 1's</anonym> diagnose med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), ikke ville være indtrådt uden den overstående beskrevne handling den 19.maj 2014, end at diagnosen ville være indtrådt også uden handlingen. Skaden må således anses for forårsaget af <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> og der foreligger der-for et erstatningsansvar Erstatningsnævnet har henholdsvis den 4. oktober 2017, 13. maj 2019, 15. august 2019 og 7.juli 2020 truffet afgørelser om udbetaling af beløb til <anonym>Person 1</anonym> vedrørende dækning af blandt andet svie 0g smerte og udgifter til advokatbistand. Første gang <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> blev orienteret om sa-gerne ved erstatningsnævnet, var ved Sydøstjyllands Politis høring i udateret brev sendt omkring den 23. september 2020. Sagen vedrørende regreskravet blev anlagt ved stævning af den 2. oktober 2020. Handlingen fandt sted den 19.maj 2014, da <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> var 12 år gammel. Han er nu 20 år, og det fremgår af <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> hørings-svar af 29. september 2020, at han er bevilliget et STU-ophold på <anonym>Skole 2</anonym> samt at han har fået hjælp til at læse og besvare høringen fra Østjyllands Politi. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har forklaret; at han forventer se-nere at skulle arbejde i fleksjob. På denne baggrund og efter omstændighederne omkring handlingen og dennes beskaffenhed finder landsretten efter en samlet vurdering, at <anonym>Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> erstatningsansvar helt skal bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens $ 24 a. Herefter bortfalder også <anonym>Appelindstævnte 1's, tidligere Sagsøgte 2</anonym> hæftelsesansvar. Landsretten tager derfor den af <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> nedlagte påstand om stadfæstelse til følge. Efter sagens udfald skal Østjyllands Politi i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. inkl. moms til <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal Østjyllands Politi inden 14 dage betale 35.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	18,268	20,377
3330	Tiltale for uagtsomt trafikdrab med særligt skærpende omstændigheder. Påstand om konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-214/2023-RAN	Almindelig domsmandssag	1. instans	1682/23	Færdsel; Liv og legeme; Narkotika;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Janni Norup Nielsen;	Nej			4200-73152-00002-22		/ DOMSRESUMÉ 6 ÅRS FÆNGSEL FOR UAGTSOMT TRAFIKDRAB MED SÆRLIGT SKÆRPENDE OMSTÆNDIGHEDER En 31-årig mand er af en enig domsmandsret idømt fængsel i 6 år og frakendt førerretten for bestandigt. Hos tiltalte er konfiskeret en bil, og tiltalte er dømt til at betale erstatning til de afdødes efterladte søn med i alt 232.268,32 kr. Sagsnummer: 3-214/2023 Sagen kort fortalt Retten har behandlet sagen med domsmænd, fordi tiltalte har fravalgt nævninger. Tiltalte blev dømt for den 16. juli 2022 kl. cirka 22.50 under påvirkning af hash, kokain og MDMA at have kørt sin bil over midterlinjen på Århusvej ved Hessel i Grenå og over i den modsatte kørebane, hvor der skete et sammenstød med en modkørende bil. I bilen befandt sig et tysk ægtepar, som umiddelbart afgik ved døden. Dommens resultat Tiltalte blev straffet med 6 års fængsel. Straffen blev fastsat under hensyntagen til sagens alvorlige karakter og Folketingets skærpelse af strafniveauet for farlig kørsel i 2021. Tiltalte blev frakendt førerretten for bestandigt. Retten lagde vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for overtrædelser af færdselsloven og to gange tidligere er frakendt førerretten. Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Randers den 8. maj 2023.		1,304	0
3331	Tiltale for bl.a. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1. Påstand om konfiskation og erstatning	Appelleret	Straffesag	Retten i Herning	SS-534/2022-HER	Nævningesag	1. instans	6989/22	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Simon Eilrich; Forsvarer - Gitte Juul Jensen; Forsvarer - Glen Verding Hein;	Ja			4100-71290-00005-21		Tre mænd fundet skyldig i drabsforsøg Tre mænd fundet skyldig i drabsforsøg ved Herning Sygehus i marts 2021 mod en 21-årig mand fra Herning. To af mændene blev tillige fundet skyldig i drabsforsøg ved at have forsøgt at dræbe samme forurettede i maj 2021. Sagsnummer: SS 99-534/2022. Sagen kort fortalt De tre mænd – herefter angivet Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 – var tiltalt for drabsforsøg ved i marts 2021 i for-ening og i fælles forståelse ved akutmodtagelsen på Herning Sygehus at have forsøgt at dræbe en 21- årig mand – herefter angivet Forurettede 1 – idet de tiltalte rettede henvendelse til Forurettede 1, hvor de slog og spar-kede ham flere gange og tildelte ham tre knivstik og to knivsnit i ryggen samt et snitsår på låret, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 1 kom fri og løb ind på sygehuset. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var tillige tiltalt for drabsforsøg ved i tiden op til den 8. maj 2021 at have planlagt samt forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet de tiltalte i en lejlighed i Silkeborg drøftede, hvor drabet skulle finde sted, hvordan drabet skulle finde sted, og hvem der skulle gøre hvad i forbindelse med drabet, samt fo-retog handlinger, som sigtede at fremme eller bevirke udførelsen af drabet, idet de tiltalte bl.a. an-skaffede sig GPS’er, dåser med WD40, et fuldautomatisk skydevåben, 43 stk. skarpe patroner og en machete, satte en GPS på en personbil og forsøgte at sætte sig i besiddelse af en bil. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var derudover tiltalt for i forening i lejligheden i Silkeborg under særligt skærpende om-stændigheder, at have været i besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben i form af et gevær og 43 styk skarpe patroner samt en machete. Tiltalen lød på forsøg, da våbnets slagstift manglende, og der derfor ikke var tale om et funktionsdueligt våben. Tiltalte 1 forklarede for retten, at han havde deltaget i knivoverfaldet på sygehuset i marts 2021, men at han ikke havde begået overfaldet med sine to medtiltalte. Han erkendte sig skyldig i grov vold, men nægtede drabsforsøg. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 nægtede sig skyldige, og forklarede, at de ikke havde deltaget i overfaldet. Under sagen blev der afspillet en række lydoptagelser f ra Tiltalte 2's lejemål i Silkeborg, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde en række drøftelser. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 nægtede sig skyldig i at have planlagt og forsøgte at dræbe Forurettede 1. Tiltalte 2 forklarede, at det var rigtigt, at de på optagelserne fra lejligheden talte om Forurettede 1 og at det var en god plan, men at samtalen ikke var ment alvorligt eller som en reel plan. Tiltalte 3 forklarede, at samta-lerne fra lejligheden ikke drejede sig om Forurettede 1, men om hans fætter, som han på daværende tidspunkt havde en konflikt med og som han ønskede at ydmyge. Der blev dog aldrig lagt en konkret plan. Tiltalte 1 forklarede, at det var hans skydevåben, som politiet havde fundet under ransagningen af hans lejlighed i Silkeborg. Han skulle bruge våbnet til at se truende ud, og at han var klar over, at våbnet ikke virkede. Tiltalte 2 forklarede, at han ikke kendte til våbnet. Dommens resultat Skyldkendelsen Retten fandt det bevist, at de tre tiltalte i forening og efter fælles forståelse den 3. marts 2021 på Herning Sygehus havde begået knivoverfaldet mod Forurettede 1. På baggrund af vidneforklaringer og en videoovervågning ved en tankstation nær gerningsstedet, kunne det lægges til grund, at overfaldet var begået af tre mænd, hvis signalement matchede de tiltaltes. Derudover var der i tilknytning til gerningsstedet fundet en kniv og en spytklat med DNA fra Tiltalte 3. Tiltalte 2 havde i tidsrummet lige op til gerningstidspunktet været i telefonisk kontakt med Tiltalte 1 seks gange, og det kunne på baggrund af masteoplysninger lægges til grund, at Tiltalte 2's telefon i tiden op til gerningstidspunktet havde bevæget sig hen mod gerningsstedet, og at telefon på gerningstids-punktet befandt sig ved masten nærmest gerningsstedet. Retten fandt det på det på denne bag-grund bevist, at det var de tre tiltalte, som i forening havde begået overfaldet. Med 7 stemmer fandt nævningetinget det bevist, at de tiltalte havde haft forsæt til drab. Retten lagde vægt på, at der i optagelserne fra lejligheden i Silkeborg under samtalerne mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var blevet talt om, at kniven ikke gjorde så meget, og de næste gange ville ramme plet, ligesom de havde forskellige drøftelser om at ramme Forurettede 1. Retten lagde derudover vægt på, at der i en samtale inden sigtelsen for drabsforsøg under en rumaflytning i Tiltalte 1's bil, blev talt med en yngre mand om, at den yngre mand skulle tage skylden for drabsforsøg. To nævninge fandt det ikke bevist, at de tre tiltalte havde haft forsæt til drab, men fandt det alene bevist, at der var tale om grov vold. De to nævninge lagde vægt på, at de tiltalte var flygtet fra ger- ningsstedet efter at have stukket Forurettede 1 og at Forurettede 1 ikke var i livsfare. De tre tiltalte blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fundet skyldig i drabsforsøg. Et enigt nævningeting fandt det tillige bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var skyldig i at have planlagt og forsøgt at dræbe Forurettede 1 i perioden op til den 8. maj 2021, og at forsøget mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt efter politiets fund af skydevåbnet i lejligheden under en hemmelig ransagning. Retten lagde vægt på, at det af optagelserne fra lejligheden i Silkeborg med samtaler mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fremgik, at de tiltalte drøftede, hvordan de skulle dræbe Forurettede 1 ved et drive-by- skyderi, hvor sky-deriet bedst kunne foregå, hvem der skulle skyde, hvordan våbnet skulle bortskaffes efterfølgende, ligesom de tiltalte drøftede, at de skulle skaffe en hurtig bil og sætte en GPS p å Forurettede 1's bil. Derudover lagde retten vægt på, at de tiltalte som led i deres planlægning havde anskaffet sig GPS’er og et fuldautomatisk skydevåben med skarpe patroner, ligesom de tiltalte havde sat en GPS på en bil ejet af en fra Forurettede 1's omgangskreds og forsøgt at anskaffe sig en bil. Retten fandt det derudover bevist, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i forening og efter fælles forståelse under særligt skærpende omstændigheder havde været i besiddelse af det fuldautomatiske skydevåben, som blev fundet af politiet i Tiltalte 2's lejlighed i Silkeborg. Under hensyn til, hvad våbnet skulle anvendes til og at der ved våbnet blev fundet 43 stk. skarpe patroner, fandt retten det bevist, at de tiltalte ikke havde været klar over, at slagstiften til skydevåbnet manglede, og at de tiltalte derfor troede, at det var et funktionsdueligt våben. Strafudmålingen Anklagerens påstand om straf var 6 års fængsel til Tiltalte 1, 11 års fængsel til Tiltalte 2 og 12 års fængsel til Tiltalte 3. Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraffen til 6 års fængsel for Tiltalte 1. Der var 8 stemmer for at fastsætte straffen til 8 års fængsel og 4 stemmer for at fastsætte straf- fen til 9 års fængsel til Tiltalte 2. Der var 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år og 4 stem- mer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år til Tiltalte 3. Straffen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 6 års fængsel til Tiltalte 1, 8 års fængsel til Tiltalte 2 og 9 års fængsel til Tiltalte 3. Retten lagde ved strafudmålingen for Tiltalte 1 vægt på, at han var fundet skyldig i et drabsforsøg og at der ikke forelå formildende omstændigheder. Retten lagde ved strafudmålingen for Tiltalte 2 og Tiltalte 3 vægt på, at de tiltalte var fundet skyldige i to drabsforsøg og forholdenes karakter i øvrigt. Der blev for Tiltalte 3 også lagt vægt på, at han tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet og besiddelse af våben. Tiltalte 1 valgte at anke dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 17. juni 2022	Tre mænd fundet skyldig i drabsforsøg Tre mænd fundet skyldig i drabsforsøg ved Herning Sygehus i marts 2021 mod en 21-årig mand fra Herning. To af mændene blev tillige fundet skyldig i drabsforsøg ved at have forsøgt at dræbe samme forurettede i maj 2021. Sagsnummer: SS 99-534/2022. Sagen kort fortalt De tre mænd herefter angivet <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> var tiltalt for drabsforsøg ved i marts 2021 i for-ening og i fælles forståelse ved akutmodtagelsen på Herning Sygehus at have forsøgt at dræbe en 21- årig mand ~ herefter angivet <anonym>Forurettede 1</anonym> idet de tiltalte rettede henvendelse til <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor de slog og spar-kede ham flere gange 0g tildelte ham tre knivstik 0g to knivsnit i ryggen samt et snitsår på låret, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes; idet <anonym>Forurettede 1</anonym> kom fri og løb ind på sygehuset. <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var tillige tiltalt for drabsforsøg ved tiden op til den 8. maj 2021 at have planlagt samt forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> idet de tiltalte i en lejlighed i Silkeborg drøftede, hvor drabet skulle finde sted, hvordan drabet skulle finde sted, 0g hvem der skulle gøre hvad i forbindelse med drabet, samt fo-retog handlinger; som sigtede at fremme eller bevirke udførelsen af drabet; idet de tiltalte bl.a. an-skaffede sig GPS'er; dåser med WDAO, et fuldautomatisk skydevåben, 43 stk. skarpe patroner 0g en machete; satte en GPS på en personbil og forsøgte at sætte sig besiddelse af en bil. <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var derudover tiltalt for i forening i lejligheden i Silkeborg under særligt skærpende om-stændigheder; at have været besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben i form af et gevær og 43 styk skarpe patroner samt en machete. Tiltalen Iød på forsøg; da våbnets slagstift manglende; og der derfor ikke var tale om et funktionsdueligt våben. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede for retten, at han havde deltaget knivoverfaldet på sygehuset marts 2021, men at han ikke havde begået overfaldet med sine to medtiltalte. Han erkendte sig skyldig grov vold, men nægtede drabsforsøg: <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> nægtede sig skyldige; og forklarede; at de ikke havde deltaget i overfaldet. Under sagen blev der afspillet en række lydoptagelser f ra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lejemål i Silkeborg, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en række drøftelser. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> nægtede sig skyldig i at have planlagt 0g forsøgte at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede; at det var rigtigt; at de på optagelserne fra lejligheden talte om <anonym>Forurettede 1</anonym> og at det var en god plan; men at samtalen ikke var ment alvorligt eller som en reel plan. <anonym>Tiltalte 3</anonym> forklarede; at samta-lerne fra lejligheden ikke drejede sig om <anonym>Forurettede 1</anonym> men om hans fætter; som han på daværende tidspunkt havde en konflikt med og som han ønskede at ydmyge. Der blev dog aldrig lagt en konkret plan. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at det var hans skydevåben; som politiet havde fundet under ransagningen af hans lejlighed i Silkeborg . Han skulle bruge våbnet til at se truende ud, 0g at han var klar over; at våbnet ikke virkede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede; at han ikke kendte til våbnet. Dommens resultat Skyldkendelsen Retten fandt det bevist; at de tre tiltalte i forening 0g efter fælles forståelse den 3. marts 2021 på Herning Sygehus havde begået knivoverfaldet mod <anonym>Forurettede 1</anonym> På baggrund af vidneforklaringer 0g en videoovervågning ved en tankstation nær gerningsstedet; kunne det lægges til grund; at overfaldet var begået af tre mænd; hvis signalement matchede de tiltaltes. Derudover var der i tilknytning til gerningsstedet fundet en kniv 0g en spytklat med DNA fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde i tidsrummet lige op til gerningstidspunktet været telefonisk kontakt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> seks gange; og det kunne på baggrund af masteoplysninger lægges til grund; at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon tiden op til gerningstidspunktet havde bevæget sig hen mod gerningsstedet; 0g at telefon på gerningstids-punktet befandt sig ved masten nærmest gerningsstedet. Retten fandt det på det på denne bag-grund bevist; at det var de tre tiltalte; som i forening havde begået overfaldet. Med 7 stemmer fandt nævningetinget det bevist; at de tiltalte havde haft forsæt til drab. Retten lagde vægt på, at der i optagelserne fra lejligheden i Silkeborg under samtalerne mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var blevet talt om, at kniven ikke gjorde så meget; 0g de næste gange ville ramme plet; ligesom de havde forskellige drøftelser om at ramme <anonym>Forurettede 1</anonym> Retten lagde derudover vægt på, at der i en samtale inden sigtelsen for drabsforsøg under en rumaflytning <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, blev talt med en yngre mand om; at den yngre mand skulle tage skylden for drabsforsøg . To nævninge fandt det ikke bevist; at de tre tiltalte havde haft forsæt til drab, men fandt det alene bevist; at der var tale om grov vold. De to nævninge lagde vægt på, at de tiltalte var flygtet fra ger- ningsstedet efter at have stukket <anonym>Forurettede 1</anonym> Og at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var livsfare De tre tiltalte blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fundet skyldig drabsforsøg. Et enigt nævningeting fandt det tillige bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var skyldig at have planlagt og forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> perioden op til den 8. maj 2021, 0g at forsøget mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt efter politiets fund af skydevåbnet i lejligheden under en hemmelig ransagning: Retten lagde vægt på, at det af optagelserne fra lejligheden i Silkeborg med samtaler mellem <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgik; at de tiltalte drøftede; hvordan de skulle dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> ved et drive-by- skyderi; hvor sky-deriet bedst kunne foregå, hvem der skulle skyde, hvordan våbnet skulle bortskaffes efterfølgende; ligesom de tiltalte drøftede; at de skulle skaffe en hurtig bil og sætte en GPS p å <anonym>Forurettede 1's</anonym> bil. Derudover lagde retten vægt på; at de tiltalte som led deres planlægning havde anskaffet sig GPS'er og et fuldautomatisk skydevåben med skarpe patroner, ligesom de tiltalte havde sat en GPS på en bil ejet af en fra <anonym>Forurettede 1's</anonym> omgangskreds og forsøgt at anskaffe sig en bil. Retten fandt det derudover bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> forening 0g efter fælles forståelse under særligt skærpende omstændigheder havde været besiddelse af det fuldautomatiske skydevåben; som blev fundet af politiet <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lejlighed Silkeborg: Under hensyn til, hvad våbnet skulle anvendes til og at der ved våbnet blev fundet 43 stk:. skarpe patroner; fandt retten det bevist; at de tiltalte ikke havde været klar over; at slagstiften til skydevåbnet manglede; 0g at de tiltalte derfor troede; at det var et funktionsdueligt våben: Strafudmålingen Anklagerens påstand om straf var 6 års fængsel til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 11 års fængsel til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g 12 års fængsel til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraffen til 6 års fængsel for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der var 8 stemmer for at fastsætte straffen til 8 års fængsel og 4 stemmer for at fastsætte straf- fen til 9 års fængsel til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der var 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år 0g 4 stem- mer for at fastsætte straffen til fængsel 10 år til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Straffen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 6 års fængsel til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 8 års fængsel til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og 9 års fængsel til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Retten lagde ved strafudmålingen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> vægt på, at han var fundet skyldig i et drabsforsøg 0g at der ikke forelå formildende omstændigheder. Retten lagde ved strafudmålingen for Tiltalte 2 0g Iiltalte 3 vægt på; at de tiltalte var fundet skyldige to drabsforsøg 0g forholdenes kàrãkłër øvrigt.Der blev for Tiltalte 3 også lagt vægt på, at han tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet og besiddelse af våben. <anonym>Tiltalte 1</anonym> valgte at anke dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> vil inden for 14 dage beslutte; om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 17.juni 2022	8,124	9,070
3332	Stadfæstelse af byrettens afgørelse i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-35820/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1918/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Alice Mølholm; Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Henriette Lyhne;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-35820/2021-VLR (12. afdeling) Far mod Mor (beskikket advokat Henriette Lyhne) Familieretten i Kolding har den 3. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-6342/2021-KOL). Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Anders Raagaard og Alice Mølholm (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at den fælles forældremyn- dighed over Barn 1, født Dato (2008), og Barn 2, født Dato (2011), ikke ophæves, at Barn 2 skal have bopæl hos Far, og at Far skal have samvær med Barn 1 fra fredag til søndag i ulige uger eller hver 3. weekend med afhentning og aflevering på Lokation. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling / 2 Den 16. december 2021 indgik parterne ved Familieretten i Kolding retsforlig vedrørende Fars samvær med Barn 2. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at Patienthåndbogens behandlingsanbefaling er ble-vet opdateret, så man nu indledningsvis godt kan prøve med små doser medi-cin samtidig med den psykosociale indsats. Han har aldrig været imod nød-vendig medicinering, men har insisteret på, at man fulgte fagkundskaben. Barn 2 er meget kontaktsøgende. Barn 1's lørdagssamvær med ham fungerer ikke, fordi det ligger samtidig med, at han har samvær med Barn 2. Barn 1 får derfor ikke tilstrækkelig opmærksomhed fra ham, og hun kommer til at påtage sig en voksenrolle. Da Mor ikke længere ville køre pigerne i forbindelse med samvær, var Barn 2 klar til at tage toget – også alene. Senest havde han julesamvær med Barn 2 fra den 17. til den 28. december 2021. Han fik i den forbindelse ikke samvær med Barn 1, men han har valgt ikke at køre en sag om det. Han bor fortsat det samme sted og har samme arbejde. Hans renovering af hu-set er ved at være færdig. Huset er i fin stand. Han får ind i mellem lidt information fra Mor om, hvordan pigerne har det, men han kan ikke følge med på Aula. Der mangler noget kommunikation mel-lem dem. Han har endnu ikke fortalt Mor noget om hans julesamvær med Barn 2. Den seneste retssag mellem dem den 16. december 2021 resulterede i, at deres kørselsaftale blev ændret. Han synes dog, at det er urimeligt, at han skal afleve-re på bopælen, og at man således binder ham til at have en bil, når der ikke stil-les samme krav til Mor. Det er ikke noget, han har prøvet at tale med Mor om. Han går ud fra, at det er retten, der har formuleret det. Han synes desuden, at det er forkert, at der under sagen ikke blev taget stilling til, om Mor havde gjort noget forkert. Når Barn 2 er hos ham, giver han hende medicin, i det omfang hun selv går med til det. Hun fik derfor ikke sin medicin alle dagene i julen. Det var menin-gen, at de skulle have holdt en familiejul, men Barn 2's fætter fik corona, og der-for var de nødt til at ændre planerne. / 3 Mor har forklaret, at de i dag er flyttet til deres nye bolig, hvor pigerne hver har deres eget værelse. Hun er i et jobafklaringsforløb, der skal vise, hvor meget hun kan magte. Hun skal formentlig i praktik efter vinterferien. Det bli-ver nok noget mindre komplekst end hendes tidligere arbejde som sygeplejer-ske. De har en familievejleder, som kommer 2 timer ugentligt og hjælper hende og Barn 2. Hun modtager desuden psykologstøtte. Barn 2 går i skole med reduceret skema. Når Barn 2 kommer hjem fra skole, har hun behov for nogle pauser. Barn 2 har behov for ro til alle de lavpraktiske hverdagsting. Barn 2 går til Fritidsaktivitet en gang om ugen. Hun følger Barn 2 i sko-le hver dag. Det er godt for Barn 2 med den friske luft, og de får talt godt sam-men. Barn 2 er trappet op i sin behandling i løbet af efteråret og får nu to doser om dagen. Man kan om aftenen godt mærke, når medicinen er ved at være brændt af. Medicinen har en god effekt på Barn 2's kernesymptomer. De har en dialog med psykiatrien om bivirkningerne. Barn 2 kan flere ting, efter hun er begyndt at få sin medicin, fx spiller de nogle gange spil om eftermiddagen. Der er blevet færre konflikter, men Barn 2 kan også godt blive vred. Barn 2 har fået et bedre forhold til sin søster, Barn 1. Det hjælper også, at Barn 1 er mindre på samvær. Når Barn 2 kommer hjem fra samvær, vil hun gerne være sammen med Barn 1. De går fx tur med hunden og spiller Minecraft. Samværet er godt for pigerne. Det er hendes indtryk, at Barn 2 gerne vil på samvær hver anden weekend. Barn 1 har ikke givet udtryk for at ville have mere samvær. Hun var sammen med Barn 1 hele julen. Hun forstår ikke Fars opfattelse af, at Barn 1 skulle have været på julesamvær. Barn 1 havde overvejet, hvad hun skulle i julen, og havde svært ved at få en afklaring fra Far, bl.a. fordi Barn 1 ikke ønskede en overnatning. Da det endte med, at der skulle holdes jul hos Far, sagde Barn 1 derfor fra. Anledningen til retssagen i december 2021 var, at hun siden 2017 havde stået for det meste af transporten i forbindelse med samvær. Hun valgte derfor i november at meddele Far, at hun ikke længere ville stå for det hele, og at hun forventede, at han ville overtage noget af transporten. Far stævnede hende, men mødte alligevel op og hentede Barn 2 i forbindelse med samværet. Hun var gået med til den oprindelige aftale i 2017. / 4 Det er hendes forståelse af retsforliget, at Far kan sende Barn 2 med toget med Børneguiden, hvis han varsler det i tide. Det er helt fint med hende, hvis Barn 2 bliver sendt med Børneguiden. Mens de boede i By 1, havde pigerne nogle gange ”aleneaftener” , hvor de var hos Far alene. Det er ikke noget, de aktuelt har udtrykt ønske om. Barn 2 vil gerne hjem fra skole, når hun har fri. Barn 2 har tidligere haft ud- fordringer med ikke at ville hjem, men det skyldtes overgangen fra skole til hjem. Det går bedre nu. Barn 2 vil gerne være mere i skolen. Siden retsmødet i august 2021 har Barn 1 prøvet at tage toget uden Børneguide, og det gik fint. Hun har i den forbindelse mødt Barn 1 i toget i By 5. Barn 1 kan godt selv tage toget. Det var i starten af 2018, at hun henvendte sig til skolen om PPR vedrørende Barn 2. Pigerne er ikke vaccineret mod COVID-19. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af familieretten, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 er ophævet, og at forældremyndigheden fremover skal være hos Mor alene. Da der herefter ikke længere er fælles forældremyndighed, er der ikke anled-ning til at tage stilling til spørgsmålet om Barn 2's bopæl, jf. foræl-dreansvarslovens § 17, der derfor fortsat vil være hos Mor. Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltrædes det, at Fars samvær med Barn 1 er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-35820/2021-VLR (12. afdeling) <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Henriette Lyhne) Familieretten i Kolding har den 3. september 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-6342/2021-KOL). Landsdommerne Stig Glent-Madsen; Anders Raagaard og Alice Mølholm (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at den fælles forældremyn- dighed over <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2008)</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (201 1)</anonym> ikke ophæves; at <anonym>Barn 2</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> 0g at <anonym>Far</anonym> skal have samvær med <anonym>Barn 1</anonym> fra fredag til søndag i ulige uger eller hver 3_ weekend med afhentning 0g aflevering på <anonym>Lokation</anonym> Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling 2 Den 16. december 2021 indgik parterne ved Familieretten i Kolding retsforlig vedrørende <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at Patienthåndbogens behandlingsanbefaling er ble-vet opdateret; så man nu indledningsvis godt kan prøve med små doser medi-cin samtidig med den psykosociale indsats. Han har aldrig været imod nød-vendig medicinering, men har insisteret på, at man fulgte fagkundskaben. <anonym>Barn 2</anonym> er meget kontaktsøgende. <anonym>Barn 1's</anonym> lørdagssamvær med ham fungerer ikke; fordi det ligger samtidig med, at han har samvær med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> får derfor ikke tilstrækkelig opmærksomhed fra ham; og hun kommer til at påtage sig en voksenrolle. Da <anonym>Mor</anonym> ikke længere ville køre pigerne i forbindelse med samvær, var <anonym>Barn 2</anonym> klar til at tage toget også alene. Senest havde han julesamvær med <anonym>Barn 2</anonym> fra den 17.til den 28. december 2021. Han fik i den forbindelse ikke samvær med <anonym>Barn 1</anonym> men han har valgt ikke at køre en sag om det. Han bor fortsat det samme sted og har samme arbejde. Hans renovering af hu-set er ved at være færdig. Huset er i fin stand. Han får ind i mellem lidt information fra <anonym>Mor</anonym> om, hvordan pigerne har det, men han kan ikke følge med på Aula. Der mangler noget kommunikation mel-lem dem. Han har endnu ikke fortalt <anonym>Mor</anonym> noget om hans julesamvær med <anonym>Barn 2</anonym> Den seneste retssag mellem dem den 16. december 2021 resulterede i, at deres kørselsaftale blev ændret. Han synes dog, at det er urimeligt; at han skal afleve-re på bopælen; og at man således binder ham til at have en bil, når der ikke stil-les samme krav til <anonym>Mor</anonym> Det er ikke noget, han har prøvet at tale med <anonym>Mor</anonym> om. Han går ud fra, at det er retten; der har formuleret det. Han synes desuden; at det er forkert; at der under sagen ikke blev taget stilling til, om <anonym>Mor</anonym> havde gjort noget forkert. Når <anonym>Barn 2</anonym> er hos ham; giver han hende medicin; i det omfang hun selv går med til det. Hun fik derfor ikke sin medicin alle dagene i julen. Det var menin-gen; at de skulle have holdt en familiejul, men <anonym>Barn 2's</anonym> fætter fik corona, og der-for var de nødt til at ændre planerne. 3 <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at de i dag er flyttet til deres nye bolig hvor pigerne hver har deres eget værelse. Hun er i et jobafklaringsforløb, der skal vise, hvor meget hun kan magte. Hun skal formentlig i praktik efter vinterferien. Det bli-ver nok noget mindre komplekst end hendes tidligere arbejde som sygeplejer-ske . De har en familievejleder; som kommer 2 timer ugentligt og hjælper hende og <anonym>Barn 2</anonym> Hun modtager desuden psykologstøtte. <anonym>Barn 2</anonym> går i skole med reduceret skema. Når <anonym>Barn 2</anonym> kommer hjem fra skole; har hun behov for nogle pauser: <anonym>Barn 2</anonym> har behov for ro til alle de lavpraktiske hverdagsting: <anonym>Barn 2</anonym> går til <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> en gang om ugen. Hun følger <anonym>Barn 2</anonym> sko-le hver dag. Det er godt for <anonym>Barn 2</anonym> med den friske luft, og de får talt godt sam-men <anonym>Barn 2</anonym> er trappet op i sin behandling i løbet af efteråret og får nu to doser om dagen: Man kan om aftenen godt mærke, når medicinen er ved at være brændt af. Medicinen har en god effekt på <anonym>Barn 2's</anonym> kernesymptomer. De har en dialog med psykiatrien om bivirkningerne. <anonym>Barn 2</anonym> kan flere ting efter hun er begyndt at få sin medicin; fx spiller de nogle gange spil om eftermiddagen. Der er blevet færre konflikter; men <anonym>Barn 2</anonym> kan også godt blive vred. <anonym>Barn 2</anonym> har fået et bedre forhold til sin søster; <anonym>Barn 1</anonym> Det hjælper også, at <anonym>Barn 1</anonym> er mindre på samvær. Når <anonym>Barn 2</anonym> kommer hjem fra samvær; vil hun gerne være sammen med <anonym>Barn 1</anonym> De går fx tur med hunden og spiller Minecraft. Samværet er godt for pigerne. Det er hendes indtryk; at <anonym>Barn 2</anonym> gerne vil på samvær hver anden weekend <anonym>Barn 1</anonym> har ikke givet udtryk for at ville have mere samvær. Hun var sammen med <anonym>Barn 1</anonym> hele julen. Hun forstår ikke <anonym>Fars</anonym> opfattelse af, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle have været på julesamvær. <anonym>Barn 1</anonym> havde overvejet; hvad hun skulle ijulen; og havde svært ved at få en afklaring fra <anonym>Far</anonym> bl.a. fordi <anonym>Barn 1</anonym> ikke ønskede en overnatning. Da det endte med, at der skulle holdes jul hos <anonym>Far</anonym> sagde <anonym>Barn 1</anonym> derfor fra. Anledningen til retssagen i december 2021 var; at hun siden 2017 havde stået for det meste af transporten i forbindelse med samvær. Hun valgte derfor i november at meddele <anonym>Far</anonym> at hun ikke længere ville stå for det hele; 0g at hun forventede, at han ville overtage noget af transporten. <anonym>Far</anonym> stævnede hende; men mødte alligevel op og hentede <anonym>Barn 2</anonym> i forbindelse med samværet. Hun var gået med til den oprindelige aftale i 2017. Det er hendes forståelse af retsforliget; at <anonym>Far</anonym> kan sende <anonym>Barn 2</anonym> med toget med Børneguiden; hvis han varsler det i tide. Det er helt fint med hende, hvis <anonym>Barn 2</anonym> bliver sendt med Børneguiden. Mens de boede i <anonym>By 1</anonym> havde pigerne nogle gange 'aleneaftener? hvor de var hos <anonym>Far</anonym> alene. Det er ikke noget, de aktuelt har udtrykt ønske om. <anonym>Barn 2</anonym> vil gerne hjem fra skole, når hun har fri. <anonym>Barn 2</anonym> har tidligere haft ud- fordringer med ikke at ville hjem; men det skyldtes overgangen fra skole til hjem. Det går bedre nu. <anonym>Barn 2</anonym> vil gerne være mere i skolen. Siden retsmødet i august 2021 har <anonym>Barn 1</anonym> prøvet at tage toget uden Børneguide, og det gik fint. Hun har i den forbindelse mødt <anonym>Barn 1</anonym> 1 toget i <anonym>By 5</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> kan godt selv tage toget. Det var i starten af 2018, at hun henvendte sig til skolen om PPR vedrørende <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> Pigerne er ikke vaccineret mod COVID-19. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af familieretten; at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er ophævet, og at forældremyndigheden fremover skal være hos <anonym>Mor</anonym> alene. Da der herefter ikke længere er fælles forældremyndighed, er der ikke anled-ning til at tage stilling til spørgsmålet om <anonym>Barn 2's</anonym> bopæl, jf. foræl-dreansvarslovens 8 17 der derfor fortsat vil være hos <anonym>Mor</anonym> Af de grunde, der er anført af familieretten; tiltrædes det; at <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 1</anonym> er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,018	8,417
3333	Afvisning i kæremål i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær, idet retsmidlet skulle have været anke jf. § 455, stk. 1, jf. § 368, stk. 1	Afvist	Civilsag	Vestre Landsret	BS-35122/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1917/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anne Toftdahl; Dommer - Hanne Aagaard; Dommer - John Lundum; Advokat - Henriette Lyhne;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 23. september 2021 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Anne Toftdahl (kst.) be- handlede sagen. Sag BS-35122/2021-VLR (14. afdeling) Far mod Mor (advokat Henriette Lyhne) Ved dom af 3. september 2021 har Familieretten i Kolding (sag BS- 6342/2021-KOL) truffet afgørelse om, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at Mor skal have forældremyndigheden alene over Barn 1 og Barn 2. Familieretten har endvidere truffet afgørelse om, at Barn 2 fortsat skal have bopæl hos Mor, og at Barn 1 skal have samvær med Far hver 4. lørdag i ulige uger. Far har kæret dommen ved indlevering af kæreskrift den 17. septem-ber 2021. Landsretten afsagde K E N D E L S E Familieretten i Kolding har ved dom af 3. september 2021 truffet afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær. Far har indbragt dommen for 2 landsretten ved indlevering af kæreskrift. Da rette retsmiddel er anke, jf. rets- plejelovens § 455, stk. 1, jf. § 368, stk. 1, afviser landsretten kæremålet. THI BESTEMMES: Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Sagen sluttet.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 23. september 2021 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Anne Toftdahl (kst. be - handlede sagen. Sag BS-35122/2021-VLR (14. afdeling) <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Henriette Lyhne) Ved dom af 3. september 2021 har Familieretten i Kolding (sag BS - 6342/2021-KOL) truffet afgørelse om, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at <anonym>Mor</anonym> skal have forældremyndigheden alene over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Familieretten har endvidere truffet afgørelse om, at <anonym>Barn 2</anonym> fortsat skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> og at <anonym>Barn 1</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> hver 4 lørdag i ulige uger. <anonym>Far</anonym> har kæret dommen ved indlevering af kæreskrift den 17. septem-ber 2021. Landsretten afsagde KENDELSE Familieretten i Kolding har ved dom af 3. september 2021 truffet afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær. <anonym>Far</anonym> har indbragt dommen for 2 landsretten ved indlevering af kæreskrift. Da rette retsmiddel er anke, jf. rets- plejelovens § 455, stk. 1, jf. § 368, stk. 1, afviser landsretten kæremålet. THI BESTEMMES: Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Sagen sluttet.	1,202	1,382
3334	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om beregning af boafgift	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-575/2008-VLRci	Visse kæresager	2. instans	1294/23	Afgifter; Arv;		Dommer - Hanne Kildal; Dommer - Jonas Tei; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Mogens Gaarden;	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsret holdt den 27. juni 2008 kl. 12.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Jonas Tei (kst.). Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges: V.L. B – 0575-08 Døds- og fællesboet efter Afdøde og efterlevende Ægtefælle kærer skifterettens kendelse om beregning af boafgift Fremlagte bilag: - brev af 22. maj 2008 fra Skifteretten i Aalborg - processkrift I af 4. juni 2008 med bilag 7 fra advokat Mogens Gaarden. Sagens øvrige bilag var til stede. Den 19. marts 2008 har skifteretten afsagt kendelse om, at skifterettens afgiftsberegning opretholdes. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Person 1 har i henhold til skiftefuldmagter fra bo-ets arvinger underskrevet boopgørelsen, der indeholder ud- trykkelig oplysning om de delvise arveafkald. / - 2 - Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 5, stk. 4, at den tidsmæssige betingelse for at meddele skifteretten op-lysning om arveafkald er opfyldt, hvis meddelelsen gives sam-tidig med indleveringen af endelig boopgørelse. Det må herved forudsættes, at indleveringen sker inden 3 må-neder efter den valgte skæringsdag, jf. dødsboskiftelovens § 32. Da boopgørelsen er indleveret efter, at fristen herfor udløb, er de afgivne arveafkald ikke meddelt skifteretten i overens-stemmelse med boafgiftslovens § 5, stk. 4, og landsretten tiltræder derfor med denne begrundelse, at skifteretten ikke har tillagt boopgørelsens oplysninger om arveafkaldene virk-ning ved beregningen af boafgift. Da den subsidiære påstand om overgang til bobestyrerbehand- ling skal fremsættes over for skifteretten, stadfæster lands-retten herefter kendelsen. T h i b e s t e m m e s: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagen sluttet. Hanne Kildal / - 3 - /	Vestre Landsret holdt den 27 . juni 2008 kl 12.30 møde på tingstedet 1 Viborg_ Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen 0g Jonas Tei (kst.) _ Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbej der ved retten</anonym> Der foretoges: V .L. B ~ 0575-08 Døds - 0g fællesboet efter <anonym>Afdøde</anonym> 0g efterlevende <anonym>Egtefælle</anonym> kærer skifterettens kendelse om beregning af boafgift Fremlagte bilag: brev af 22 _ maj 2008 fra Skifteretten 1 Aalborg processkrift I af 4 . juni 2008 med bilag 7 fra advokat Mogens Gaarden _ Sagens øvrige bilag var til stede _ Den 19_ marts 2008 har skifteretten afsagt kendelse om, at skifterettens afgiftsberegning opretholdes Landsretten afsagde K e n d e l s e: <anonym>Person 1</anonym> har i henhold til skiftefuldmagter fra bo-ets arvinger underskrevet boopgørelsen, der indeholder ud- trykkelig oplysning om de delvise arveafkald. /- 2 - Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 5, stk. 4, at den tidsmæssige betingelse for at meddele skifteretten op-lysning om arveafkald er opfyldt, hvis meddelelsen gives sam-tidig med indleveringen af endelig boopgørelse. Det må herved forudsættes, at indleveringen sker inden 3 må-neder efter den valgte skæringsdag, jf. dødsboskiftelovens § 32. Da boopgørelsen er indleveret efter, at fristen herfor udløb, er de afgivne arveafkald ikke meddelt skifteretten i overens-stemmelse med boafgiftslovens § 5, stk. 4, og landsretten tiltræder derfor med denne begrundelse, at skifteretten ikke har tillagt boopgørelsens oplysninger om arveafkaldene virk-ning ved beregningen af boafgift. Da den subsidiære påstand om overgang til bobestyrerbehand- ling skal fremsættes over for skifteretten, stadfæster lands-retten herefter kendelsen. T h i b e s t e m m e s: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagen sluttet. Hanne Kildal /- 3 - /	1,881	1,920
3335	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1, § 225, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, og § 232, stk. 1. Påstand om konfiskation og godtgørelse for tort	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten på Bornholm	SS-241/2023-BOR	Almindelig domsmandssag	1. instans	1710/23	Formueforbrydelser; Seksual forbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Pernille Munch;	Ja			2200-72305-00013-22		/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 8. juni 2023 Rettens nr. 1-241/2023 Politiets nr. 2200-72305-00013-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer (Født 2003) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. maj 2023. Tiltalte er tiltalt for 1. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, ved den 9. september 2022 omkring kl. 23.30 på en parkeringsplads bag Virksomhed 1, Adresse 1 i Rønne, at have voldtaget Forurettede 1, der på tidspunktet var mindreårig, idet tiltalte uden at ha-ve sikret sig hendes samtykke til samleje først kyssede hende, stak sin hånd ned i hendes trusser, hvorefter han løftede hende op og lagde hende ned på jorden, så hun med ryggen lå ovenpå nogle store skærver, mens han tog hen-des bukser og sko af og sagde til hende, at han ville slikke hende, for derefter at lægge sin hånd på hendes mave for at holde hende nede, hvorefter han for-søgte at slikke hende i skridtet, hvilket mislykkedes, idet hun klemte sine ben sammen, hvilket gjorde at han lagde sig ovenpå hende og med sin penis trængte op i hende vaginalt og gennemførte samleje, hvilket fortsatte i et par minutter indtil han stoppede, og de begge rejste sig op tog tøj på, hvorefter tiltalte igen forsøgte at stikke sin hånd ned i hendes bukser, alt mens Forurettede 1 modsatte sig. 2. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, ved om eftermiddagen på en ukendt hverdag i anden halvdel af februar må-ned 2022, i sin bil på parkeringspladsen ved Virksomhed 2, Adresse 2 i Rønne, at have voldtaget Forurettede 2, idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke til samleje, først spurgte Forurettede 2 om hun ville bolle, hvilket hun svarede nej til, hvorefter tiltalte låste bilens døre, forsøgte at kysse hende, mens hun trak sig væk og sagde, at han Std 75284 / side 2 skulle lade være, hvorefter han spændte hendes sikkerhedssele op, forsøgte at stikke sin hånd ned i hendes bukser, mens han kravlede over på hendes si-de og lænede sig ind over hende, hvorefter det lykkedes ham at få stukket en finger op i hendes skede, og lavede bevægelser med fingeren oppe i hende, hvorefter han trak hendes bukser ned og med sin penis trængte op i hende vaginalt og gennemførte samleje med hende, for til sidst at få udløsning mens han var oppe i hende, alt mens Forurettede 2 flere gange sagde "nej" og "stop" til tiltalte og forsøgte at modsætte sig. 3. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, ved natten mellem den 23. og 24. juli 2021 på Adresse 3 i By, at have voldtaget Forurettede 1, der på tidspunktet var mindreårig, mens de lå i hendes seng, idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke til samleje, først førte en finger op i hendes skede, og heref-ter med sin penis trængte op i hende vaginalt og gennemførte samleje med hende, mens hun flere gange sagde "nej", "det gør ondt", og "av", alt mens tiltalte med sin ene hånd tog fat i Forurettede 1's hænder og holdt dem fast over hendes hoved, hvorefter tiltalte bad hende ligge sig i "Doggy-style", hvilket hun afviste, hvorefter han forsøgte at vende hende rundt, hvilket ikke lykkedes, idet hun modsatte sig, hvorefter tiltalte fik ud-løsning. 4. voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, ved på et tidspunkt omkring to måneder før det i forhold 3 beskrevne, på Adresse 3 i By, at have voldtaget Forurettede 1, idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke hertil, mens de lå i sengen, førte sin finger op i hendes skede og derefter førte den frem og tilbage, alt mens Forurettede 1 sagde, "nej" og "det gør ondt". 5. hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, ved den 16. september 2022 omkring kl. 21.30 på Nexø Torv, Strandgade i Nexø, at have trukket i en statue på et springvand, hvorved statuen faldt ned af springvandet med skade til følge, hvilket gjorde at Bornholms Regionsk- ommune led et tab på 1.555 kr. 6. overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, ved den 25. november 2022 omkring kl. 23.30 ud for adressen Store Torve- gade 9 i Rønne at have udvist uanstændig opførsel ved at urinere på gaden, hvilket var egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. 7. / side 3 overtrædelse af retsplejelovens § 750, 2. pkt., ved i forlængelse af det i forhold 6 beskrevne, trods politiets anmodning he- rom, at have undladt at opgive navn, adresse og fødselsdato. 8. overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved den 21. januar 2023 omkring kl. 01.00 på Café Gustav, Store Torv 8, Rønne, 3700 Rønne at have udvist støjende og voldelig opførsel, idet han ka- stede rundt med det på gaden opstillede cafémøblement, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden. 9. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt mellem januar og august 2022, at have fremvist en video på sin mobiltelefon til Vidne 1 og flere andre personer, hvorpå tiltalte havde sex med Forurettede 3, uden at Forurettede 3 var bekendt med at tiltalte havde optaget videoen af deres samleje, eller i øvrigt givet tilladelse til at han fremviste videoen til andre, hvilket alt sammen var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en mobiltelefon hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 5-8 og har i øvrigt nægtet sig skyl-dig. Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 125.000 kr. i tortgodtgørelse. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravenes størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 2, Forurettede 3, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1, Vidne 5 og Vidne 6. / side 4 Der er foretaget afspilning af videooptagelse af politiets afhøring af Forurettede 1 og Forurettede 2, jf. retspleje-lovens § 745 e, stk. 1, nr. 5. Forurettede 1 og Forurettede 2 har afgivet forklaring for lukkede døre. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er tidligere straffet, senest ved Retten på Bornholms betingede dom af 25. marts 2022 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, med fængsel i 30 dage. Betingelser indtil den 25. juli 2022 i medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Prøvetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af Kriminalforsorgen. Inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 ti-mer. I følge Kriminalforsorgens skrivelse af 2. august 2022 er længsteti-den for samfundstjeneste ophørt 3. juli 2022, jf. straffelovens § 63, stk. 4. Kriminalforsorgen har i erklæring af 25. maj 2023 oplyst følgende: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri- minalforsorgen i prøvetiden. Undersøgelsen er udarbejdet med henblik på vurdering af, hvorvidt Tiltalte kan inddrages under ordningen om behandling som alternativ til frihedsstraf for personer, der dømmes for visse seksualforbrydelser. Tiltalte er ikke indstillet på at indgå i et sådant behandlingsfor-løb, hvorfor Tiltalte ikke skønnes omfattet af ordningen. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte har vel- ordnede personlige som sociale forhold, herunder at han i flere år har haft fast beskæftigelse. Derudover har han tidligere deltaget i tilsyns-samtaler og afviklet samfundstjeneste uden vilkårsovertrædelser. Ende-lig har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at Tiltalte er meget interesseret i at udføre samfundstjenste og passe tilsyn, da han ønsker at fastholde sit arbejde. Undersøgelsen er samtidig udarbejdet med henblik på vurde-ring af, hvorvidt Tiltalte kan inddrages under ordningen om behandling som alternativ til frihedsstraf for personer der dømmes for visse seksu- alforbrydelser. Tiltalte er ikke indstillet på at indgå i et sådant behand- lingsforløb på Sexologisk Klinik, idet han ikke mener at have begået det han er sigtet for. Tiltalte skønnes derfor ikke omfattet af ordningen / side 5 da han ikke er indstillet på behandling." Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Ved Forurettede 1's præcise og troværdige forklaring, der støttes af Forurettede 3 og Vidne 2's forklaringer om, at Forurettede 1 var væk fra Palæcaféen et stykke tid, og at hun, da hun kom tilbage, fremstod tydeligt følelsesmæssigt påvirket og fraværende, samt at hun havde en 6-7 cm lang rift i lændeområdet, finder retten det bevist, at tiltalte på det i anklageskriftet anførte tidspunkt og sted havde samleje med Forurettede 1 mod hendes vilje under de i anklageskriftet anførte omstændigheder. Tiltaltes forklaring om, at han, efter de var ankommet til Palæcaféen, ikke så mere til Forurettede 1 den pågældende aften, tilsidesættes herefter som utroværdig. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 1. Ad forhold 2 Ved Forurettede 2's præcise og troværdige forklaring, der støttes af Vidne 5's forklaring om, at Forurettede 2 under en telefon-samtale umiddelbart efter det passerede fremstod tydeligt ked af det og ude af sig selv, idet hun fortalte vidnet, at tiltalte havde voldtaget hende, og at han havde haft sin penis oppe i hende, findes det bevist, at tiltalte på det i an-klageskriftet anførte tidspunkt og sted havde samleje med Forurettede 2 mod hendes vilje. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2. Ad forhold 3 Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød- ne sikkerhed bevist, at tiltalte har haft forsæt til at skaffe sig samleje eller an- den kønslig omgængelse end samleje uden Forurettede 1's samtykke. Retten lægger herved særligt vægt på, at vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 begge befandt sig i samme seng som tiltalte og Forurettede 1 under epi-soden, og at ingen af vidnerne fandt anledning til at gribe ind, samt at Vidne 4 har forklaret, at han ikke har hørt eller i øvrigt oplevet Forurettede 1 modsætte sig samlejet, idet han i så fald ville have grebet ind. Ad forhold 4 Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød- ne sikkerhed bevist, at tiltalte har haft forsæt til at skaffe sig anden kønslig omgængelse end samleje uden Forurettede 1's samtykke. Retten lægger her-ved navnlig vægt på tiltaltes forklaring, der støttes af Vidne 6's forklaring om, at tiltalte var hos Forurettede 1 i 10-15 minutter, og at Forurettede 1 ikke virkede ked af det eller i øvrigt følelsesmæssigt påvirket, da vidnet kom til stede på hendes bopæl for at hente tiltalte, og at tiltalte og vidnet blev inviteret til en fest hos Forurettede 1 kort tid efter. Ad forhold 5-8 / side 6 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 9 Tiltalte har erkendt at have optaget en video på sin mobiltelefon, hvor tiltalte havde sex med Forurettede 3. Vidne 1 har forklaret, at tiltalte viste ham videoen på tiltaltes mobiltelefon. Videoen viste tiltalte have samleje med Forurettede 3, som man tydeligt kunne identificere, og hvis nøgne overkrop, man kunne se på vi-deoen. Det fremgik efter vidnets vurdering tydeligt, at Forurettede 3 var bekendt med, at hun blev filmet. Forurettede 3 har forklaret, at hun aldrig har meddelt sit samtykke til, at til- talte kunne optage videoen, og at hun aldrig ville meddele sit samtykke til, at han eller nogen andre måtte forevise en sådan video for andre. På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte har krænket Vidne 3's blufærdighed ved på sin mobiltelefon til Vidne 1 at have fremvist en video, hvor tiltalte havde sex med Forurettede 3. Med den modifikation, at det ikke med den for en domfældelse fornødne sik- kerhed findes bevist, at tiltalte optog videoen, uden at Forurettede 3 var be- kendt hermed, og at det alene findes bevist, at videoen har været forevist en person, findes tiltalte herefter skyldig i forhold 9. Straffen fastsættes til en fælles retsfølge af fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, § 232, stk. 1, og § 291, stk. 1, samt ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og stk. 2, jf. politilovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1, og retsplejelovens § 750, 2. pkt., jf. straffelovens § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 1. Retten har ved straffens udmåling navnlig lagt vægt på voldtægtsforholdenes karakter, herunder at tiltalte er fundet skyldig i to tilfælde af voldtægt ved fuldbyrdet samleje uden samtykke begået mod to forskellige forurettede. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Retten tager efter retsformandens bestemmelse under hensyn til de pådømte forholds karakter tortgodtgørelsespåstandene til følge i det nedenfor anførte omfang. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år. Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon. / side 7 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1, c/o advokat Pernille Munch, betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2, c/o advokat Pernille Munch, betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 3, c/o advokat Pernille Munch, betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Dommer /	RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8.juni 2023 Rettens nr: 1-241/2023 Politiets nr. 2200-72305-00013-22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> cpr-nummer <anonym>(Født 2003)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8.maj 2023. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1, ved den 9. september 2022 omkring kl. 23.30 på en parkeringsplads bag <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> i Rønne, at have voldtaget <anonym>Forurettede 1</anonym> der på tidspunktet var mindreårig; idet tiltalte uden at ha-ve sikret sig hendes samtykke til samleje først kyssede hende; stak sin hånd ned i hendes trusser, hvorefter han løftede hende op og lagde hende ned på jorden; så hun med ryggen lå ovenpå nogle store skærver; mens han tog hen-des bukser og sko af 0g sagde til hende; at han ville slikke hende; for derefter at lægge sin hånd på hendes mave for at holde hende nede, hvorefter han for-søgte at slikke hende i skridtet, hvilket mislykkedes, idet hun klemte sine ben sammen; hvilket gjorde at han lagde sig ovenpå hende og med sin penis trængte op i hende vaginalt og gennemførte samleje; hvilket fortsatte i et par minutter indtil han stoppede; og de begge rejste sig op tog tøj på, hvorefter tiltalte igen forsøgte at stikke sin hånd ned i hendes bukser; alt mens <anonym>Forurettede 1</anonym> modsatte sig. 2 voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1, ved om eftermiddagen på en ukendt hverdag i anden halvdel af februar må-ned 2022, i sin bil på parkeringspladsen ved <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> i Rønne, at have voldtaget <anonym>Forurettede 2</anonym> idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke til samleje; først spurgte <anonym>Forurettede 2</anonym> om hun ville bolle, hvilket hun svarede nej til, hvorefter tiltalte låste bilens døre, forsøgte at kysse hende, mens hun trak sig væk og sagde, at han skulle lade være, hvorefter han spændte hendes sikkerhedssele op, forsøgte at stikke sin hånd ned i hendes bukser, mens han kravlede over på hendes si-de 0g lænede sig ind over hende, hvorefter det lykkedes ham at få stukket en finger op i hendes skede, 0g lavede bevægelser med fingeren oppe i hende, hvorefter han trak hendes bukser ned og med sin penis trængte op i hende vaginalt og gennemførte samleje med hende, for til sidst at få udløsning mens han var oppe 1 hende, alt mens <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange sagde "nej' og "stop" til tiltalte og forsøgte at modsætte sig. 3 voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1, ved natten mellem den 23. 0g 24. juli 2021 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have voldtaget <anonym>Forurettede 1</anonym> der på tidspunktet var mindreårig; mens de lå i hendes seng, idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke til samleje; først førte en finger op ihendes skede, 0g heref-ter med sin penis trængte op i hende vaginalt 0g gennemførte samleje med hende, mens hun flere gange sagde "nej' 71 "det gør ondt" , og "av", alt mens tiltalte med sin ene hånd tog fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> hænder og holdt dem fast over hendes hoved, hvorefter tiltalte bad hende ligge sig i "Doggy-style", hvilket hun afviste, hvorefter han forsøgte at vende hende rundt, hvilket ikke lykkedes, idet hun modsatte sig, hvorefter tiltalte fik ud-løsning 4 voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 225, stk. 1, jf. $ 216, stk. 1, ved på et tidspunkt omkring to måneder før det i forhold 3 beskrevne; på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have voldtaget <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte uden at have sikret sig hendes samtykke hertil, mens de lå i sengen; førte sin finger op i hendes skede og derefter førte den frem og tilbage; alt mens <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, "nej" og "det gør ondt" 5 hærværk efter straffelovens $ 291, stk. 1, ved den 16. september 2022 omkring kl. 21.30 på Nexø Torv; Strandgade i Nexø; at have trukket i en statue på et springvand, hvorved statuen faldt ned af springvandet med skade til følge, hvilket gjorde at Bornholms Regionsk- ommune led et tab på 1.555 kr. 6. overtrædelse af ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. 1, jf. $ 3, stk. 2, ved den 25.november 2022 omkring kl. 23.30 ud for adressen Store Torve- gade 9 i Rønne at have udvist uanstændig opførsel ved at urinere på gaden; hvilket var egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. 7 overtrædelse af retsplejelovens $ 750, 2. pkt , ved i forlængelse af det i forhold 6 beskrevne, trods politiets anmodning he- rom, at have undladt at opgive navn; adresse 0g fødselsdato. 8 overtrædelse af ordensbekendtgørelsens $ 18, stk 1,jf. $ 3, stk 1, ved den 21.januar 2023 omkring kl. 01.00 på Café Gustav, Store Torv 8, Rønne, 3700 Rønne at have udvist støjende og voldelig opførsel, idet han ka - stede rundt med det på gaden opstillede cafémøblement, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden. 9 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 8 232, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt mellem januar og august 2022, at have fremvist en video på sin mobiltelefon til <anonym>Vidne 1</anonym> og flere andre personer; hvorpå tiltalte havde sex med <anonym>Forurettede 3</anonym> uden at <anonym>Forurettede 3</anonym> var bekendt med at tiltalte havde optaget videoen af deres samleje; eller i øvrigt givet tilladelse til at han fremviste videoen til andre, hvilket alt sammen var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 3 's</anonym> blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en mobiltelefon hos tiltalte; jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 5-8 og har i øvrigt nægtet sig skyl-dig <anonym>Forurettede 1</anonym> har påstået;, at tiltalte skal betale 125.000 kr. i tortgodtgørelse. <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse. <anonym>Forurettede 3</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravenes størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> Der er foretaget afspilning af videooptagelse af politiets afhøring af <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> jf. retspleje-lovens $ 745 e, stk. 1, nr. 5 <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har afgivet forklaring for lukkede døre. Forklaringerne er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Tiltalte er tidligere straffet; senest ved Retten på Bornholms betingede dom af 25. marts 2022 for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1,0g ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. I,jf. 8 3, stk. 1, med fængsel i 30 dage. Betingelser indtil den 25.juli 2022 i medfør af straffelovens $ 62 og 8 63,jf. $ 56, stk. 1. Prøvetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af Kriminalforsorgen. Inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 ti-mer; I følge Kriminalforsorgens skrivelse af 2. august 2022 er længsteti-den for samfundstjeneste ophørt 3.juli 2022, jf. straffelovens $ 63, stk. 4 Kriminalforsorgen har i erklæring af 25.maj 2023 oplyst følgende: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri- minalforsorgen i prøvetiden. Undersøgelsen er udarbejdet med henblik på vurdering af, hvorvidt <anonym>Tiltalte</anonym> kan inddrages under ordningen om behandling som alternativ til frihedsstraf for personer; der dømmes for visse seksualforbrydelser: <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke indstillet på at indgå i et sådant behandlingsfor-løb, hvorfor <anonym>Tiltalte</anonym> ikke skønnes omfattet af ordningen. Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> har vel- ordnede personlige som sociale forhold, herunder at han i flere år har haft fast beskæftigelse. Derudover har han tidligere deltaget i tilsyns-samtaler 0g afviklet samfundstjeneste uden vilkårsovertrædelser Ende-lig har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> er meget interesseret i at udføre samfundstjenste og passe tilsyn; da han ønsker at fastholde sit arbejde. Undersøgelsen er samtidig udarbejdet med henblik på vurde-ring af, hvorvidt <anonym>Tiltalte</anonym> kan inddrages under ordningen om behandling som alternativ til frihedsstraf for personer der dømmes for visse seksu- alforbrydelser <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke indstillet på at indgå i et sådant behand- lingsforløb på Sexologisk Klinik, idet han ikke mener at have begået det han er sigtet for. <anonym>Tiltalte</anonym> skønnes derfor ikke omfattet af ordningen da han ikke er indstillet på behandling ' 7 Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Ved <anonym>Forurettede 1's</anonym> præcise 0g troværdige forklaring; der støttes af <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var væk fra Palæcaféen et stykke tid, og at hun; da hun kom tilbage; fremstod tydeligt følelsesmæssigt påvirket og fraværende, samt at hun havde en 6-7 cm lang rift i lændeområdet; finder retten det bevist; at tiltalte på det i anklageskriftet anførte tidspunkt 0g sted havde samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> mod hendes vilje under de i anklageskriftet anførte omstændigheder. Tiltaltes forklaring om, at han, efter de var ankommet til Palæcaféen; ikke så mere til <anonym>Forurettede 1</anonym> den pågældende aften; tilsidesættes herefter som utroværdig. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i forhold 1- Ad forhold 2 Ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> præcise 0g troværdige forklaring, der støttes af <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> under en telefon-samtale umiddelbart efter det passerede fremstod tydeligt ked af det og ude af sig selv; idet hun fortalte vidnet; at tiltalte havde voldtaget hende, og at han havde haft sin penis oppe i hende, findes det bevist; at tiltalte på det i an-klageskriftet anførte tidspunkt og sted havde samleje med <anonym>Forurettede 2</anonym> mod hendes vilje. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2 Ad forhold 3 Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød- ne sikkerhed bevist, at tiltalte har haft forsæt til at skaffe sig samleje eller an- den kønslig omgængelse end samleje uden <anonym>Forurettede 1's</anonym> samtykke. Retten lægger herved særligt vægt på, at vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> begge befandt sig i samme seng som tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> under epi-soden; og at ingen af vidnerne fandt anledning til at gribe ind, samt at <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han ikke har hørt eller i øvrigt oplevet <anonym>Forurettede 1</anonym> modsætte sig samlejet; idet han i så fald ville have grebet ind. Ad forhold 4 Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød- ne sikkerhed bevist, at tiltalte har haft forsæt til at skaffe sig anden kønslig omgængelse end samleje uden <anonym>Forurettede 1's</anonym> samtykke. Retten lægger her-ved navnlig vægt på tiltaltes forklaring, der støttes af <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring om, at tiltalte var hos <anonym>Forurettede 1</anonym> i 10-15 minutter; og at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke virkede ked af det eller i øvrigt følelsesmæssigt påvirket, da vidnet kom til stede på hendes bopæl for at hente tiltalte, og at tiltalte og vidnet blev inviteret til en fest hos <anonym>Forurettede 1</anonym> kort tid efter. Ad forhold 5-8 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Ad forhold 9 Tiltalte har erkendt at have optaget en video på sin mobiltelefon; hvor tiltalte havde sex med <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at tiltalte viste ham videoen på tiltaltes mobiltelefon. Videoen viste tiltalte have samleje med <anonym>Forurettede 3</anonym> som man tydeligt kunne identificere; 0g hvis nøgne overkrop; man kunne se på vi-deoen: Det fremgik efter vidnets vurdering tydeligt; at <anonym>Forurettede 3</anonym> var bekendt med, at hun blev filmet. <anonym>Forurettede 3</anonym> har forklaret, at hun aldrig har meddelt sit samtykke til, at til- talte kunne optage videoen; og at hun aldrig ville meddele sit samtykke til, at han eller nogen andre måtte forevise en sådan video for andre. På denne baggrund finder retten det bevist; at tiltalte har krænket <anonym>Vidne 3 's</anonym> blufærdighed ved på sin mobiltelefon til <anonym>Vidne 1</anonym> at have fremvist en video, hvor tiltalte havde sex med <anonym>Forurettede 3</anonym> Med den modifikation; at det ikke med den for en domfældelse fornødne sik- kerhed findes bevist, at tiltalte optog videoen; uden at <anonym>Forurettede 3</anonym> var be- kendt hermed, 0g at det alene findes bevist; at videoen har været forevist en person; findes tiltalte herefter skyldig i forhold 9. Straffen fastsættes til en fælles retsfølge af fængsel i 2 år, jf. straffelovens $ 216, stk. 1, $ 232, stk. 1, 0g $ 291, stk. 1, samt ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. l,jf. 8 3,stk. 1, 0g stk. 2, jf. politilovens 8 23, stk. 3,jf. stk. 1, 0g retsplejelovens $ 750, 2. pkt., jf. straffelovens $ 67, stk. 1,jf. 8 61, stk. 1. Retten har ved straffens udmåling navnlig lagt vægt på voldtægtsforholdenes karakter, herunder at tiltalte er fundet skyldig i to tilfælde af voldtægt ved fuldbyrdet samleje uden samtykke begået mod to forskellige forurettede. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk: 2 Retten tager efter retsformandens bestemmelse under hensyn til de pådømte forholds karakter tortgodtgørelsespåstandene til følge i det nedenfor anførte omfang. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> clo advokat Pernille Munch, betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom- Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> clo advokat Pernille Munch; betale 50.000 kr; med tillæg af procesrente fra denne dom. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 3</anonym> clo advokat Pernille Munch; betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. <anonym>Dommer</anonym> /	13,803	15,092
3336	Byrettens dom i tiltale for bl.a. forsøg på manddrab, stadfæstes med de ændringer, at straffen for Tiltalte 3 nedsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, at straffen for Tiltalte 1 nedsættes til fængsel i 8 år, og a... Vis mere	Afgørelse truffet	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1491/2022-VLR	Nævningesag	2. instans	1669/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Freja Sine Thorsboe; Dommer - Hanne Harritz Pedersen; Dommer - Ida Skouvig; Forsvarer - Berit Ernst; Vis flere...	Nej					01 JUN 2023 VESTRE LANDSRET Dom i nævningesag om bl.a. grov vold og forsøg på manddrab Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor tre unge mænd (tiltalte 1-3) var tiltalt for forsøg på manddrab ved et overfald med kniv begået i marts 2021 i Herning, subsidiært grov vold (forhold 1). Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var yderligere tiltalt for et forsøg på manddrab på den samme person ved i en periode op til den 8. maj 2021 at have foretaget en række forberedelseshandlinger. De to tiltalte var i den forbindelse tiltalt for bl.a at have sat sig i besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben under særligt skærpende omstændigheder (forhold 2- 3). Vedrørende sagens forhold 1 fandt 6 nævninger og 1 dommer, at de tiltalte var skyldige i tiltalen for forsøg på manddrab. 3 nævninger og 2 dommere fandt det ikke bevist, at de tre tiltalte, da de begik knivoverfaldet, havde forsæt til at dræbe den forurettede. Efter stemmeafgivningen blev tiltalte 1-3 herefter frifundet for forsøg på manddrab ved knivoverfaldet, men fundet skyldige i den subsidiære tiltale for grov vold begået i forening. I byretten havde et flertal på 4 nævninger og 3 dommere fundet de tiltalte skyldige i forsøg på manddrab, mens et mindretal på 2 nævninger fandt de tiltalte skyldige i grov vold. Vedrørende forhold 2 og 3 fandt et enigt nævningeting de Tiltalte 1-Tiltalte 2 skyldige i et efterfølgende forsøg på manddrab og i tilknytning hertil i bl.a. at have sat sig i besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Byretten var vedrørende disse forhold nået til samme resultat. Straffen for Tiltalte 3 blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder. Straffen for Tiltalte 1 blev fastsat til fængsel i 8 år. Straffen for Tiltalte 2 blev fastsat til fængsel i 7 år. Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.	01 JUN 2023 VESTRE LANDSRET Dom i nævningesag om bl.a grov vold og forsøg på manddrab Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag; hvor tre unge mænd (tiltalte 1-3) var tiltalt for forsøg på manddrab ved et overfald med kniv begået marts 2021 Herning, subsidiært grov vold (forhold 1). <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0 <anonym>Tiltalte 2</anonym> var yderligere tiltalt for et forsøg på manddrab på den samme person ved i en periode op til den 8. maj 2021 at have foretaget en række forberedelseshandlinger; De to tiltalte var den forbindelse tiltalt for bl.a at have sat sig i besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben under særligt skærpende omstændigheder (forhold 2- 3) Vedrørende sagens forhold fandt 6 nævninger og 1 dommer; at de tiltalte var skyldige tiltalen for forsøg på manddrab. 3 nævninger 0g 2 dommere fandt det ikke bevist; at de tre tiltalte; da de begik knivoverfaldet; havde forsæt til at dræbe den forurettede. Efter stemmeafgivningen blev tiltalte 1-3 herefter frifundet for forsøg på manddrab ved knivoverfaldet; men fundet skyldige i den subsidiære tiltale for grov vold begået i forening. byretten havde et flertal på 4 nævninger og 3 dommere fundet de tiltalte skyldige i forsøg på manddrab, mens et mindretal på 2 nævninger fandt de tiltalte skyldige i grov vold. Vedrørende forhold 2 og 3 fandt et enigt nævningeting de <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldige et efterfølgende forsøg på manddrab 0g tilknytning hertil bl.a. at have sat sig i besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. Byretten var vedrørende disse forhold nået til samme resultat. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev fastsat til fængsel 1 år og 3 måneder. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev fastsat til fængsel i 8 år. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev fastsat til fængsel 7 år. Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum; tIf. 20 58 55 33.	1,888	1,989
3337	Tiltale for skuddrab på offentligt sted	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-7961/2022-GLO	Nævningesag	1. instans	1308/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Mai-Brit Storm Thygesen; Advokat - Peter Kragh;	Nej			0700-73111-00004-21		Fængsel på livstid for skuddrab på offentligt sted Dom afsagt: 3. februar 2023 To mænd på henholdsvis 26 og 22 år dømt for drab på en 22-årig mand i By 1 Sagsnr. SS7961/2022 Sagen kort fortalt Politiet modtog den 28. december 2021 kl. 13.13 en anmeldelse om skyderi ved Område 1 i By 1. Ved ankomsten fandt de den 22-årige Forurettede liggende livløs på jorden. Politiet fandt derudover tre patronhylstre og et projektil, der var skudt gennem en parkeret varebil. Forurettede blev bragt til hospitalet, hvor han kort efter blev erklæret død. En sammenklippet videosekvens fra kameraovervågning af boligområdet den 28. december 2021 viste blandt andet, at Forurettede løb ud af en opgang og hen imod to personer, som begge bar mundbind og var iført sort tøj med hætten trukket op, ligesom den ene bar handsker. Forurettede vendte om og flygtede, og de to personer løb efter ham. Efter en distance standsede Forurettede sit løb og gik tilbage mod den forreste af de to personer, som på ganske kort afstand affyrede skud direkte mod Forurettedes overkrop. De lægelige oplysninger viste, at Forurettede afgik ved døden, fordi et projektil havde perforeret hans hjerte og venstre lunge. Efterfølgende blev en 26-årig og en 21-årig anholdt og nu tiltalt for drab, besiddelse af en skarpladt pistol og for overtrædelse af straffelovens § 81 b. Sagen er behandlet ved et nævningeting ved Retten i Glostrup. Dommens resultat De tiltalte erkendte, at det er dem, som ses på en videoovervågning fra det boligområde, hvor Forurettede blev dræbt. Den 26-årige erkendte, at det var ham, der skød mod Forurettede. Han tilstod manddrab og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, og at overtrædelserne var omfattet af straffelovens § 81 b. Den 21-årige erkendte, at han løb efter den 26-årige og Forurettede ind i boligområdet. Han nægtede sig skyldig i manddrab og våbenbesiddelse, men kunne erkende forsøg på røveri. Efter bevisførelsen kunne retten lægge til grund, at de to tiltalte havde kendt hinanden i en årrække, at de i tiden op til den 28. december 2021 var sammen hver dag, og at den 21-årige vidste, at den 26- årige, da de fulgtes ad i By 1, var bevæbnet med en skarpladt pistol. Begge tiltalte forklarede, at den 26-årige i tiden op til den 28. december 2021 havde haft problemer med en kreds af personer fra By 1, og at han var blevet pålagt en dummebøde af denne personkreds. Den 26- årige forklarede uddybende, at Forurettede var del af personkredsen, og at tiltalte tog til By 1 for at tale med nogen fra gruppen, der havde givet ham dummebøden. Den 26-åriges forklaring om problemer med en sådan kreds af personer, herunder Forurettede, støttedes af oplysninger om, at Forurettedes telefon den 4. december 2021 var registreret nær den 26-åriges bopæl, og at der på samme tidspunkt fra denne telefon var sendt oplysninger om den 26-åriges bopæl. Flere vidner overværede optakten til skudepisoden og selve drabet, og retten kunne efter forklaringerne sammenholdt med den øvrige bevisførelse, herunder videomaterialet, tilsidesætte den 21-åriges forklaring om, at han ikke havde forsæt til drab, men alene til røveri, og retten bemærkede i den forbindelse, at de tiltalte indbyrdes havde afgivet divergerende forklaringer om baggrunden for at tage til By 1. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder videosekvenserne og vidneforklaringer om de tiltaltes adfærd, påklædning og udtalelser, lagde retten i stedet til grund, at de tiltalte sammen var taget til By 1 bevæbnet med et skarpladt våben for målrettet at lede efter en bestemt person med henblik på at konfrontere denne, og at den 21-årige i hvert fald undervejs i forløbet måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at den 26-årige ville dræbe denne person med den medbragte pistol. Herefter blev de tiltalte fundet skyldige i manddrab og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, ligesom retten under hensyn til, at overtrædelserne var begået på offentligt tilgængeligt område, fandt disse omfattet af straffelovens § 81 b. Dommerne og nævningerne lagde ved strafudmålingen vægt på, at drabet var begået i forening og efter fælles forståelse med et skydevåben, og at overtrædelserne var begået på offentligt tilgængeligt område. På denne baggrund og henset til seneste praksis fra Højesteret blev straffen for begge tiltalte udmålt til fængsel på livstid. De tiltalte valgte at anke dommen. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup fredag den 3. februar 2023.	Fængsel på livstid for skuddrab på offentligt sted Dom afsagt: 3. februar 2023 To mænd på henholdsvis 26 og 22 år dømt for drab på en 22-årig mand i <anonym>By 1</anonym> Sagsnr. SS7961/2022 Sagen kort fortalt Politiet modtog den 28. december 2021 kI. 13.13 en anmeldelse om skyderi ved <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ved ankomsten fandt de den 22-årige <anonym>Forurettede</anonym> liggende livløs på jorden. Politiet fandt derudover tre patronhylstre 0g et projektil;, der var skudt gennem en parkeret varebil. <anonym>Forurettede</anonym> blev bragt til hospitalet; hvor han kort efter blev erklæret død En sammenklippet videosekvens fra kameraovervågning af boligområdet den 28. december 2021 viste blandt andet; at <anonym>Forurettede</anonym> Iøb ud af en opgang og hen imod to personer; som begge bar mundbind og var iført sort tøj med hætten trukket op; ligesom den ene bar handsker. <anonym>Forurettede</anonym> vendte om 0g flygtede; 0g de to personer Iøb efter ham. Efter en distance standsede <anonym>Forurettede</anonym> sit løb og gik tilbage mod den forreste af de to personer; som på ganske kort afstand affyrede skud direkte mod <anonym>Forurettedes</anonym> overkrop. De lægelige oplysninger viste; at <anonym>Forurettede</anonym> afgik ved døden; fordi et projektil havde perforeret hans hjerte og venstre lunge. Efterfølgende blev en 26-årig og en 21-årig anholdt og nu tiltalt for drab, besiddelse af en skarpladt pistol og for overtrædelse af straffelovens $ 81 b. Sagen er behandlet ved et nævningeting ved Retten i Glostrup. Dommens resultat De tiltalte erkendte; at det er dem; som ses på en videoovervågning fra det boligområde; hvor <anonym>Forurettede</anonym> blev dræbt. Den 26-årige erkendte; at det var ham; der skød mod <anonym>Forurettede</anonym> Han tilstod manddrab og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder; 0g at overtrædelserne var omfattet af straffelovens $ 81 b. Den 21-årige erkendte; at han løb efter den 26-årige 0g <anonym>Forurettede</anonym> ind boligområdet. Han nægtede sig skyldig manddrab 0g våbenbesiddelse; men kunne erkende forsøg på røveri. Efter bevisførelsen kunne retten lægge til grund, at de to tiltalte havde kendt hinanden i en årrække, at de i tiden op til den 28. december 2021 var sammen hver dag, og at den 21-årige vidste, at den 26- årige; da de fulgtes ad By _ var bevæbnet med en skarpladt pistol. Begge tiltalte forklarede; at den 26-årige i tiden op til den 28. december 2021 havde haft problemer med en kreds af personer fra By _, 0g at han var blevet pålagt en dummebøde af denne personkreds . Den 26 - årige forklarede uddybende; at <anonym>Forurettede</anonym> var del af personkredsen; 0g at tiltalte tog til B for at tale med nogen fra gruppen, der havde givet ham dummebøden. Den 26-åriges forklaring om problemer med en sådan kreds af personer; herunder <anonym>Forurettede</anonym> støttedes af oplysninger om; at <anonym>Forurettedes</anonym> telefon den 4. december 2021 var registreret nær den 26-åriges bopæl, 0g at der på samme tidspunkt fra denne telefon var sendt oplysninger om den 26-åriges bopæl. Flere vidner overværede optakten til skudepisoden og selve drabet; og retten kunne efter forklaringerne sammenholdt med den øvrige bevisførelse, herunder videomaterialet; tilsidesætte den 21-åriges forklaring om; at han ikke havde forsæt til drab, men alene til røveri, 0g retten bemærkede i den forbindelse; at de tiltalte indbyrdes havde afgivet divergerende forklaringer om baggrunden for at tage til <anonym>By 1</anonym> Efter en samlet vurdering af bevisførelsen; herunder videosekvenserne 0g vidneforklaringer om de tiltaltes adfærd, påklædning 0g udtalelser; lagde retten i stedet til grund; at de tiltalte sammen var taget til By1 bevæbnet med et skarpladt våben for målrettet at lede efter en bestemt person med henblik på at konfrontere denne; 0g at den 21-årige hvert fald undervejs forløbet måtte have indset det som overvejende sandsynligt; at den 26-årige ville dræbe denne person med den medbragte pistol. Herefter blev de tiltalte fundet skyldige manddrab og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder; ligesom retten under hensyn til, at overtrædelserne var begået på offentligt tilgængeligt område; fandt disse omfattet af straffelovens $ 81 b Dommerne og nævningerne lagde ved strafudmålingen vægt på, at drabet var begået i forening 0g efter fælles forståelse med et skydevåben; 0g at overtrædelserne var begået på offentligt tilgængeligt område. På denne baggrund og henset til seneste praksis fra Højesteret blev straffen for begge tiltalte udmålt til fængsel på livstid. De tiltalte valgte at anke dommen. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup fredag den 3. februar 2023.	4,532	4,803
3338	Tiltale for voldtægt af umyndig biologisk datter samt for vold og trusler. Påstand om konfiskation og udvisning	Appelleret	Straffesag	Retten i Horsens	SS-4953/2022-HRS	Nævningesag	1. instans	1297/23	Familieforhold; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Pernille Bloch;	Ja			3700-72305-00003-22		/ 14 MAR 2023 RETTEN I HORSENS Dom i sag om voldtægt af datter Dom afsagt: 14. marts 2023 Et enigt nævningeting ved Retten i Horsens har den 14. marts 2023 idømt en 40-årig mand fra By fængsel i 7 år og 6 måneder for voldtægt, ved adskillige gange uden samtykke og under anvendelse af blandt andet vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med sin biologiske datter, herunder mens hun var under 15 år. Voldtægterne fandt sted fra sommeren 2019 til juli 2021 i den tiltalte og datterens fælles hjem. Han blev endvidere dømt for at have truet og begået vold mod datteren og mod sin søn, samt for i et enkelt tilfælde at have frihedsberøvet datteren. Den tiltalte nægtede sig skyldig. Retten fandt det navnlig på baggrund af forklaringerne fra hans to børn bevist, at han i alt væsentligt var skyldig i den rejste tiltale. Den tiltalte, der er statsborger i Eritrea, og som har haft lovligt ophold i Danmark siden 2015, blev ved dommen udvist af Danmark for bestandig. Han blev endvidere dømt til at betale tortgodtgørelse på 200.000 kr. til datteren. Tiltalte ankede dommen til frifindelse og blev fortsat varetægtsfængslet under anken.	14 MAR 2023 RETTEN I HORSENS Dom i sag om voldtægt af datter Dom afsagt: 14. marts 2023 Et enigt nævningeting ved Retten i Horsens har den 14. marts 2023 idømt en 40-årig mand fra <anonym>By</anonym> fængsel i 7 år og 6 måneder for voldtægt;, ved adskillige gange uden samtykke 0g under anvendelse af blandt andet vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med sin biologiske datter, herunder mens hun var under 15 år. Voldtægterne fandt sted fra sommeren 2019 til juli 2021 i den tiltalte og datterens fælles hjem. Han blev endvidere dømt for at have truet og begået vold mod datteren og mod sin søn, samt for i et enkelt tilfælde at have frihedsberøvet datteren. Den tiltalte nægtede sig skyldig Retten fandt det navnlig på baggrund af forklaringerne fra hans to bømn bevist, at han i alt væsentligt var skyldig i den rejste tiltale. Den tiltalte; der er statsborger i Eritrea; 0g som har haft lovligt ophold i Danmark siden 2015, blev ved dommen udvist af Danmark for bestandig. Han blev endvidere dømt til at betale tortgodtgørelse på 200.000 kr. til datteren. Tiltalte ankede dommen til frifindelse og blev fortsat varetægtsfængslet under anken.	1,157	1,170
3339	Tiltale for at have overtrådt forbuddet mod skjult reklame på sociale medier	Endelig	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-270/2020-GLO	Bødesag	1. instans	1469/23	Erhvervsforhold;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0700-91190-00058-19		/ Retten i Glostrup Udskrift af dombogen D O M afsagt den 28. april 2023 Rettens nr. D10-270/2020 Politiets nr. 0700-91190-00058-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1987) Anklageskrift er modtaget den 10. januar 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sam- menholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3, 1. ved i hvert fald i perioden 26. juni 2018 til 20. marts 2019 på sin Facebook-profil Profilnavn 1” som erhvervsdrivende at have haft seks opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra Brand 1 og en tilhørende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget (”Profilnavn 2”) og fremgik af et hashtag (”Profilnavn 3”), hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 2. ved i hvert fald i perioden 4. juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Facebook-profil Profilnavn 1” som erhvervsdrivende at have haft tre opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra Brand 1 og en tilhørende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget (”Profilnavn 2”) og Brand 1 fremgik af et hashtag (”Profilnavn 4”), hvorfor opsla-gene ikke tydeligt fremstod som reklame. Std 75271 / side 2 3. ved i hvert fald i perioden 11. juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet op-slaget viste et billede med tøj fra Brand 1 og en tilhø-rende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget (”Profilnavn 2”) og fremgik af et hashtag (”Profilnavn 3”), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. 4. ved i hvert fald i perioden 10. juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet op-slaget viste et billede med tøj fra Brand 1 og en tilhø-rende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget (”Profilnavn 2”) og Brand 1 fremgik af et hashtag (”Profilnavn 4”), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. 5. ved i hvert fald i perioden 1. november 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram- profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft to opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra Brand 1 og en tilhørende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget (”Profilnavn 2”), hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 6. ved i hvert fald i perioden 28. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft fire opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra Brand 1 og / side 3 en tilhørende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget på billedet (”Profilnavn 3”), hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 7. ved i hvert fald i perioden 4. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft fire opslag med reklame for Brand 2 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transak-tionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra Brand 2 og en tilhørende tekst, hvor Brand 2 alene var tagget på billedet (”Profilnavn 6”), hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 8. ved i hvert fald i perioden 20. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet op-slaget viste et billede med tøj fra Brand 1 og en til-hørende tekst, hvor Brand 1 og Brand 1 alene var tagget på billedet (”Profilnavn 3” og ”Profilnavn 4”), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame, 9. ved i hvert fald i perioden 15. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil ”Profilnavn 5” som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for Brand 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbe-slutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslaget viste et bil-lede med tøj fra Brand 1 og en tilhørende tekst, hvor Brand 1 alene var tagget på billedet (”Profilnavn 4”), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 120.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. / side 4 Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne. Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun i 2018 og 2019 var på barsel. Hun havde en profil på Facebook, der var linket til Instagram. Profilen på Insta- gram var den primære profil. Hun lagde billeder af sig selv op på sin profil på Instagram. Når hun lagde et opslag på Instagram, satte hun et kryds, som medførte, at opslaget også kom op på hendes Facebook profil. Det, hun lagde op på Instagram, blev således en til en overført til Facebook. Det var private opslag, hun lagde op på Instagram. Foreholdt, at der i Instagram opslag, forhold 9, opslag nr. 27 af 15. februar 2019, bilag 11, ekstrakten, side 119, er skrevet ” …900k…” har hun forkla-ret, at det betyder 900.000 følgere. Det var antallet af hendes følgere i fe-bruar- marts 2019. Hun havde en åben profil, så det var ikke kun hendes følgere, der kunne se hendes opslag. Hun har ikke rettet profilen mod en bestemt målgruppe. Hun har ikke afvist nogen, fordi de kom fra bestemte områder, men hun har blokeret mænd, der ikke talte pænt om hende. Hun har fortsat en åben profil. Hun ved ikke, om man kommer ind på hendes profil, hvis man søger på et bestemt hashtag, som hun har brugt på sin profil. Hun ved ikke, om det antal følgere, hun har på de sociale medier, må anses for at være mange følgere. Foreholdt, at det fremgår af en udskrift af 17. april 2020 fra Bureaubiz, ekstrakten, side 182, at hun er på Top10 på Instagram med hensyn til følgere, har hun forklaret, at hun ikke vidste dette. Hun var Instagrammer i 2018 og 2019. Hun startede på de sociale medier med at åbne en Instagram profil og lægge billeder op. Hun har ikke gjort noget for at få så mange følgere. Hun har i dag 2,4 mio. følgere. Hendes følgere er primært mænd. Hun ved ikke, hvor mange følgere, hun har fra europæiske lande. I dag har hun en virksomhed med cvr-nummer. Virksomheden blev startet op den 1. marts 2022. Hun startede denne virksomhed op til brug for online coaching. Hun fik et cvr-nummer i 2016, da hun mente, at hun kunne etablere en for- retning på samarbejder, men det blev ikke til noget, og hun lukkede det derfor ned igen pr. 17. marts 2017. Selskabet Virksomhed ApS med startdato den 29. august 2019 og ophørsdato den 25. maj 2022 var oprettet til brug for hendes online coaching og aktivi-teter som Instagrammer. / side 5 Foreholdt Hjemmeside 1 af 22. marts 2023, bilag 17, ekstrakten, side 183, og Hjemmeside 2 af 22. marts 2023, bilag 17, ekstrakten, side 186, har hun forklaret, at der er brugt ”.dk” , da ”.com” var optaget. Hun kan ikke sige noget om, hvor hyppigt, hun lagde opslag op i 2018 og 2019. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 1 fra Facebook fra 11. juli 2018, som angiver at være lagt op for 14 timer siden, bilag 11, ekstrakten, side 75. Tiltalte forklarede hertil, at hun taggede Profilnavn 2, fordi hun på billedet har en kjole på fra Brand 1. Der er derfor også et hash-tag i teksten. Hun vil gerne vise den glade situation, hun er i. Hun er gravid og står sammen med sin søn, som krammer hende. Hun ved ikke, hvad kjolen kostede. Hun ved ikke, om hun betalte for kjolen. Hun husker ikke, om hun af og til betalte for tøjet fra Brand 1. Hvis hun ikke har betalt for tøjet, har hun fået tøjet af Brand 1. Brand 1 skrev til hen-de, og hun fik at vide, at hun skulle lave opslag og tagge deres navn. Hun og hendes kæreste Vidne var sammen om det. Vidne hjalp hende med aftalerne. Det var ikke en reklame for Brand 1. Det var en opdatering. Der var tale om en direkte kopi fra Instagram. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 1 fra Facebook fra 20. maj 2020, som angiver at være lagt op den 10. juli 2018, bilag 11, ekstrakten, side 76, og at opslaget fortsat ikke er markeret som reklame, og tiltalte forklarede hertil, at hun ikke betragtede det ikke som reklame. Tiltalte blev forholdt forhold 1, opslag nr. 3 fra Facebook fra 11. juli 2018, som angiver at være lagt op den 8. juli 2018, bilag 11, ekstrakten, side 77. Tiltalte forklarede hertil, at det er fra et Instagram opslag. Hun husker ikke, om hun betalte for kjolen. Når hun har tagget Profilnavn 2, og hash-tagget Profilnavn 3 er det for at fortælle, hvad hun har på. Hun anså det ikke som reklame. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 3 (nyt dok.) fra Facebook fra 20. maj 2020, som angiver at være lagt op den 8. juli 2018, bilag 11, ekstrakten, side 78, og at opslaget fortsat ikke var markeret som reklame, og tiltalte forklarede hertil, at hun fortsat ikke anså det som reklame. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 6 fra Facebook fra 11. juli 2018, som angiver at være lagt op den 3. juli 2018, bilag 11, ekstrakten, side 79. Tiltalte forklarede hertil, at Brand 1 også sælger sko. Hun tag-gede Profilnavn 2, og hashtaggede Profilnavn 3, fordi det muligvis var en nederdel fra Brand 1, hun havde på. Hun husker ikke, om hun har betalt for tøjet. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 7 fra Facebook fra 11. juli 2018, som angiver at være lagt op den 27. juni 2018, bilag 11, ekstrakten, side 81. / side 6 Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker, hvilket af tøjet, der er fra Brand 1, og at hun ikke husker, om hun betalte for det. Tiltalte blev foreholdt bilag 11, forhold 1, opslag nr. 8 fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 26. juni 2018, forhold 1, opslag nr. 9 fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 26. juni 2018, forhold 2, opslag nr. 2 fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 10. juli 2018, forhold 2, opslag nr. 4 fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 6. juli 2018, forhold 2, opslag nr. 5, fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 4. juli 2018 og forhold 3, opslag nr. 10 fra 11. juli 2018 fra Instagram, som angiver at være lagt op for 14 timer siden. (ekstrakten, side 83, 84, 85, 87, 89 og 91). Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker, om hun betalte for tøjet, eller om hun fik tøjet tilsendt. Hun husker ikke, hvor meget tøj, hun betalte for. Der var noget tøj, som hun betalte for. Hun husker ikke, hvor meget tøj hun købte dengang og køber nu. Hun husker ikke, hvornår aftalen med Brand 1 blev indgået; det er mange år siden. Foreholdt forhold 3, opslag nr. 10 (nyt dok.) fra 21. maj 2020, bilag 11, eks- trakten, side 92, og at opslaget nu er markeret ”Reklame” har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hen-de om at gøre det. Foreholdt forhold 5, opslag nr. 13 og nr. 14 fra 2. november 2018 fra Insta- gram, bilag 11, ekstrakten side 98-99, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun betalte for tøjet. Der er i øvrigt noget med datoerne, da hun aldrig ville lægge to opslag op den samme dag. Hun læser ikke opslagene som re-klame. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 17 fra 15. marts 2019 fra Instagram, som an- giver at være lagt op for 4 dage siden, bilag 11, ekstrakten, side 100, har hun forklaret, at hun ved at tagge ”Profilnavn 3” har villet fortælle sine føl-gere, hvor tøjet var fra. Hun har muligvis betalt for tøjet fra Brand 1. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 17 (nyt dok.) fra 20. maj 2020, bilag 11, eks- trakten, side 101, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor-når. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 18 fra 15. marts 2019 fra Instagram, der angi-ver at være lagt op for 7 dage siden, bilag 11, ekstrakten, side 105, har hun forklaret, at det er bukserne, der er fra Brand 1, og at hun ikke husker, om hun betalte for bukserne. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 18 (nyt dok.) fra 16. juni 2020, bilag 11, eks- trakten, side 106, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor- / side 7 når. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 20 fra 15. marts 2019 fra Instagram, som an- giver at være lagt op den 1. marts 2019, bilag 11, ekstrakten, side 108, har hun forklaret, at det er de samme bukser fra Brand 1, som hun har på ekstrakten, side 105-106. Hun ved ikke, om hun betalte for bukserne. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 20 (nyt dok.) fra 20. maj 2020, bilag 11, eks-trakten, side 109, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor-når. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 21 fra 15. marts 2019 fra Instagram, som an- giver at være lagt op den 28. februar 2019, bilag 11, ekstrakten, side 111, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvilke dele af tøjet, der er fra Brand 1, og at hun ikke husker, om hun har betalt for noget af tøjet. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 21 (nyt dok.) fra 20. maj 2020, bilag 11, eks-trakten, side 112, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor-når. Tiltalte blev foreholdt forhold 7, opslag nr. 19 fra 15. marts 2019 fra Insta- gram, som angiver at være lagt op den 3. marts 2019, forhold 7, opslag nr. 24 fra 15. marts 2019 fra Instagram, som angiver at være lagt op den 22. februar 2019, forhold 7, opslag nr. 26 af 15. marts 2019 fra Instagram, som angiver at være lagt op den 19. februar 2019, forhold 7, opslag nr. 28 af 15. marts 2019 fra Instagram, som angiver at være lagt op den 4. februar 2019, forhold 8, opslag nr. 25 af 15. marts 2019 fra Instagram, som angiver at være lagt op den 20. februar 2019, og forhold 9, opslag nr. 27 af 15. marts 2019 fra Instagram, som angiver at være lagt op den 15. februar 2019, bilag 11, ekstrakten, side 114 - 119. Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker, om hun betalte for trænings- sættene fra Brand 2. Foreholdt forhold 9, opslag nr. 27 (nyt dok.) fra 20. maj 2020, bilag 11, ekstrakten, side 120, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvornår. Angående opslagene i bilag 11, ekstraktens side 122 - 125, som er reklame- markerede, har tiltalte forklaret, at hun ikke har kommentarer til, hvorfor op- slagene er reklamemarkerede, da det ikke er en del af sagen. / Hun havde ikke læst markedsføringsloven, før hun lagde opslagene op. Hen- des Instagram har eksisteret i mange år. Hun fik gratis tøj fra Brand 1 og Brand 2, men hun husker ikke fra hvornår. Hun får ikke længere gratis tøj fra Brand 1 og Brand 2. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det var hendes kæreste Vidne, / side 8 der lavede opslagene og skrev teksten. Hun så, hvad Vidne skrev. Der er altid blevet skrevet på engelsk. Det giver mest mening for dem at skrive på eng-elsk. Hun har omtalt Vidne som sin manager, fordi hele situationen gjorde hende nervøs, og fordi det var Vidne, der lavede opslagene og skrev teksten til opslagene. Det er også Vidne, der har skrevet med firmaerne. Vidne har klaret det skriftlige på engelsk. I 2018 og 2019 var hun på barsel, og når de lavede opslag, planlagde Vidne meget af det. Når de lagde billeder op, var det nogle gange planlagt, fx dagen før, og andre gange var det helt spontant, at de tog et billede. Når de lavede opslag, tænkte de ikke, at de gerne ville have mange danske følgere. Opslag- ene har aldrig været målrettet bestemte lande eller folkeslag. Derfor blev der skrevet på engelsk, da engelsk er et sprog, som alle i hele verden kan forstå. I forhold 9, opslag nr. 27, bilag 11, ekstrakten, side 119, står der ikke Brand 1 i teksten, fordi det er en almindelig tekst. Foreholdt udskrift fra web.archive.org, bilag E, forsvarerens ekstrakt, side 16, har hun forklaret, at hun ikke kender ”The Famous People” . Det er ikke noget, hun har oprettet eller skrevet, og den fødselsdag, der er anført, er ikke hendes fødselsdag. Foreholdt hjemmesiden Hjemmeside 1, bilag 17, ekstrakten, side 183, og at det er en dansk hjemmeside, har hun forklaret, at hun ikke bruger hjem-mesiden mere. Det var det første sted, hun startede som online coach. Da Le-nus ejer den, kan hun ikke lukke den ned. Det er ikke hende eller Vidne, der har været inde at skrive det, som fremgår ekstraktens side 185. Foreholdt hjemmesiden Hjemmeside 2, bilag 17, ekstrakten, side 186, har hun forklaret, at det ikke er hende eller Vidne, der har skrevet det. Hun har betalt et firma for det, og det er til brug for hendes online klienter. Hun har ikke mange online klienter i Danmark. Hun har et klart overtal af klienter fra USA. Hun er interesseret i tøj og køber selv meget tøj. Det har hun altid gjort. Hun ved ikke, om Brand 1 i 2018 og 2019 havde en strategi om at komme ind på det danske marked. Hun formoder, at Brand 1 tog kontakt til hende, fordi hun har mange amerikanske følgere og skriver på engelsk. Hun ved ikke, om Brand 2 i 2018 og 2019 havde en strategi om at komme ind på det danske marked, eller om de var interesseret i hende, fordi hun er dansk. Brand 2 og Brand 1 har aldrig bedt hende om at skrive noget på dansk. Foreholdt bilag 12, ekstrakten side 137, 138, 142, 146, 148, 149 og 153 har hun forklaret, at hun ikke kender ”Profilnavn 7” , ”Profilnavn 8” , ”Profilnavn 9” , ”Profilnavn 10” , ”Profilnavn 11” , ”Profilnavn 12” og ”Profilnavn 13” . Det er sædvanligt, at der bliver skrevet på den måde til hende, og at / side 9 hun svarer sådan. Deres kommentarer viser ikke en interesse for tøjet. Foreholdt bilag 12, ekstrakten side 145, har hun forklaret, at hun kender ”Profilnavn 14” . Foreholdt opslag på Facebook af 12. august 2019 og 25. august 2019, bilag 13, ekstrakten, side 159, har hun forklaret, at hun på det tidspunkt var kom-met tilbage fra barsel. Opslaget den 25. august 2019 henviser til online coaching. Hun har markeret opslaget med reklame, fordi hun har fået at vide, at hun skal gøre dette. Hun har gjort det ud fra et forsigtighedshensyn. Hun blev bekymret, da hun modtog henvendelserne fra Forbrugerombuds-manden, og hun følte sig som en kriminel, da hun fik at vide, at hun var ble-vet politianmeldt. Hun synes, at hun har fulgt reglerne. Det er ikke hendes Facebook, bilag 13, ekstrakten, side 159. Hun ved ikke, hvem Facebook siden tilhører, men det er en mandlig fan, der har lavet Face- book siden. Hun husker ikke, hvor han kommer fra, men han er ikke dansker. De har givet den mandlige fan lov til at lave Facebook siden. Hun var til politiafhøring den 7. oktober 2019. Hun tog ikke en advokat med til afhøringen, og det er hun i dag ked af, at hun ikke gjorde. Da hun blev af-hørt af politiet, tænkte hun ikke nærmere over tidsperioden for de opslag, hun blev afhørt om. Hun mente, at hun havde rettet sine opslag, men hun fik så et brev om, at hun ikke havde gjort det. Hun troede, at hun var til afhøring om dette og om, at hun skulle huske at skrive reklame. Hun kender ikke Person, som ifølge det oplyste har klaget over hende til Forbrugerombudsmanden. Hun har aldrig skrevet til Person, men Vidne har muligvis skrevet med ham. Hun ved det ikke. Foreholdt web.archive.org, bilag B, forsvarerens ekstrakt, side 7, og bilag 24, ekstrakten, side 205, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun har kunnet betale i danske kroner, når hun har købt tøj på Brand 1's hjemmeside. Hun har aldrig haft en strategisamtale med Brand 1 om, hvilken valuta, man skulle kunne betale i. Foreholdt bilag E, forsvarerens ekstrakt, side 17, har hun forklaret, at det er et screenshot, hun har taget den 12. april 2023. Det viser alt, hvad hun kan se vedrørende sin Instagram profil. Det fremgår, at 91,2 procent af hendes føl- / gerne er mænd. Hun har altid haft flest mandlige følgere på Instagram, og hun har aldrig haft under 87 procent mandlige følgere. Foreholdt bilag E, forsvarerens ekstrakt, side 18, har hun forklaret, at det heraf fremgår, hvilke byer, hun har flest følgere fra. Det er Mexico City, Teheran, Cairo, Santiago og Delhi. De har ikke haft en strategi herom. Det er bare sket. Hun ved ikke, hvor mange af hendes følgere, der er fra Køben-havn. Vidne har som vidne forklaret blandt andet, at han i 2018 og 2019 / side 10 kørte transport. Det var hans arbejde. Han arbejdede ikke med tiltalte i nogen form for konstellation. Han var ikke tiltaltes manager i 2018 og 2019. Han havde adgang til hendes profiler på de sociale medier. Man kan tilgå hinan-dens profiler, når de er oprettet på det samme telefonnummer eller den sam-me mailadresse. Han brugte ikke tiltaltes profil. Han havde ikke noget med hendes opslag at gøre. De talte om, hvad der skulle lægges op, og han kom med input. Han sagde ikke, hvad der skulle stå. Han og tiltalte udformede opslagene sammen. Han husker ikke, om han af og til også trykkede på knappen og lagde opslagene op. Vidnet blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 1 fra 11. juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op for 14 timer siden, bilag 11, ekstrakten, side 75, og vidnet forklarede hertil, at han ikke ved, om tiltalte har betalt for det tøj, hun har på. Han ved ikke, om tiltalte i 2018 og 2019 havde en aftale med Brand 1. Tiltalte har haft en aftale med Brand 1, men han ved ikke, hvad aftalen gik ud på. Vidnet blev foreholdt forhold 7, opslag nr. 24 fra 15. marts 2019 fra Insta-gram, som angiver at være lagt op den 22. februar 2019, bilag 11, ekstrakten, side 115, og vidnet forklarede hertil, at tiltalte havde en aftale med Brand 2, men at han ikke ved, om hun havde en aftale med dem i 2018 og 2019, og at han ikke ved, hvad aftalen gik ud på. I 2018 og 2019 havde tiltalte primært følgere fra USA, og sådan er det sta-dig. Han ved ikke, om tiltalte havde følgere fra europæiske lande. Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han ikke ved, om Brand 1 og Brand 2 havde en strategi om at komme ind i Danmark. Han kender ikke deres strategi. Foreholdt Instagram profilen ”Profilnavn 15” , bilag 13, ekstrakten, side 169, har han forklaret, at der er mange fan-sider. Han ved ikke, hvem der har lavet profilsiden. Han tvivler på, at det er en dansker. Det er vidnet, der har taget billederne af tiltalte. Øvrige oplysninger i sagen Der er under sagen dokumenteret skærmprint angående de opslag, som tilta-len angår. Det er oplyst, at Forbrugerombudsmanden ved brev af 7. februar 2018 rette-de henvendelse til tiltalte angående markering af reklamer på Instagram. I brevet orienterede Forbrugerombudsmanden om reglerne i markedsføringslo-vens § 6, stk. 4. Ved brev af 11. februar 2019 rettede Forbrugerombudsmanden på ny hen- vendelse til tiltalte. Forbrugerombudsmanden oplyste blandt andet, at man / side 11 var i færd med at gennemføre en undersøgelse af, om influenter markerede deres kommercielle opslag på sociale medier i overensstemmelse med mar- kedsføringsloven, og at man i den forbindelse havde undersøgt tiltaltes op-slag på hendes Facebook- og Instagram-profil den 11. juli og 2. november 2018. Forbrugerombudsmanden oplyste videre blandt andet, at det var deres vurdering, at tiltalte i opslag på Instagram og Facebook taggede en virksom- hed, hun havde en aftale med, uden tydeligt at oplyse, at opslagene var rekla- me, og anmodede om tiltaltes bemærkninger, idet det samtidig blev oplyst, at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte oplyste i et høringssvar af 12. februar 2019, at hun nu helt og holdent forstod reglerne på området, og at hun havde rettet alle oplæg til, hvor en samarbejdspartner var tagget, helt frem til dags dato. Hun opfordrede samti-dig Forbrugerombudsmanden til at oplyse, hvis der var mere, der ønskedes rettet. Den 20. marts 2019 skrev Forbrugerombudsmanden igen til tiltalte og an- modede tiltalte om diverse oplysninger, idet det samtidig blev understreget, at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte skrev i en mail af den 31. marts 2019 et høringssvar til Forbrugerom- budsmanden. Af mailen af 31. marts 2019 fremgår: "... 1. opslagene uden en samarbejdspartner nævnt i teksten, er udelukkende hen- visning til hvilke produkter, der er på billedet, er samarbejdspartneren ikke nævnt i teksten, er der ingen relation til nogle brands i mine oplæg. Derfor er de ikke markeret med reklame, hvis det stadig skal markeres med reklame gør jeg det selvfølgelig. 2. Jeg har ingen skriftlige aftaler eller kontrakter med nogle samarbejdspartne-re. De aftaler jeg har er udelukkende oplæg til gengæld for tøj/dele. Mine kon- taktpersoner kan bekræfte dette: Brand 2: E-mailadresse 1 Brand 1: E-mailadresse 2 3. Se #2 4. Jeg markerer med reklame som det allerførste og det allersidste efter hash-tags i mine oplæg. 5. Jeg har vedhæftet screenshot af antallet af følgere, nationaliteter og alders- grupper. 6/7. Jeg har ingen omsætning eller cvr nummer, jeg er på barselsorlov indtil juni og er lønansat hos Fitness World By. / side 12 ..." Den 8. august 2019 indgav Forbrugerombudsmanden en politianmeldelse af tiltalte for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3, og orienterede ved brev af samme dato tiltal-te om politianmeldelsen. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at det ikke er anført eksplicit i tilta- len, at opslagene med reklame væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, ikke medfører, at retten ikke kan tage stilling til, om denne væsentlighedsbe- tingelse er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at det i anklageskriftet er an- ført, at tiltalen vedrører overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med markedsføringslovens § 8, stk. 1, og at den anførte væ- sentlighedsbetingelse direkte fremgår af markedsføringslovens § 8, stk. 1. På den baggrund har tiltalte haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Dernæst bemærkes, at tiltaltes indsigelse om, at forholdene er forældet i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, ikke kan tiltrædes, da sagens for-hold vedrører perioden fra 26. juni 2018 til 20. marts 2019, og anklageskrif-tet er indleveret til retten den 10. januar 2020. På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det godt-gjort, at tiltalte har haft de opslag på sin Facebook-profil og Instagram-profil, som er beskrevet i tiltalens forhold 1-9 og i de perioder, som er angivet i til-talens forhold 1-9, samt at opslagene ikke var markerede som reklame. Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at Instagram-profilen har været hendes primære profil, og at hun en til en overførte opslag fra sin Instagram- profil til sin Facebook-profil, og at hendes Instagram-profil og Facebook-profil var åbne profiler, som således også kunne tilgås af andre end hendes følgere. Det fremgår af det oplyste, at tiltalte pr. 23. marts 2019 havde 921.520 føl-gere på sin Instagram-profil. Antallet af følgere på tiltaltes Facebook-profil i gerningsperioden er ikke oplyst. Tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil er etableret i Danmark, og det følger af markedsføringslovens § 1, sammenholdt med § 3, i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel, at en erhvervsdrivende skal overholde markedsførings- loven i det omfang, der udbydes produkter på det danske marked eller inden-for EU/EØS. / side 13 I det omfang en erhvervsdrivende etableret i Danmark via internettet eller an- dre online tjenester retter sin markedsføring mod privatpersoner bosat i et andet EU/EØS-land skal den erhvervsdrivende overholde markedsføringslo-vens regler. Det kan for så vidt angår tiltaltes følgere på Instagram lægges til grund, at de fem lande, som tiltalte havde flest følgere fra pr. 23. marts 2019, var fem lan-de uden for EU/EØS. Følgerne fra de pågældende fem lande udgjorde 46 procent af tiltaltes følgere. Det er imidlertid ikke oplyst, hvilke lande, tiltaltes øvrige følgere kom fra. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte også havde følgere i Danmark og andre lande i EU/EØS. Det fremgår af markedsføringslovens § 6, stk. 4, at en erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, og at lovens § 8 finder tilsvarende anvendelse. Efter markedsføringslovens § 8, stk. 1, er det en betingelse for, at der er handlet i strid med blandt andet § 6, stk. 4, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den øko- nomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende han- delspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. En erhvervsdrivende er i markedsføringslovens § 2, nr. 2, defineret således: "Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt er-hverv, og enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en er-hvervsdrivendes vegne." Af forarbejderne til markedsføringslovens § 2, nr. 2, lovforslag nr. L 40 af 12. oktober 2016, fremgår blandt andet: "Bedømmelsen af om en fysisk person kan anses for at udøve erhvervsvirk- somhed beror på en samlet vurdering af den pågældendes forhold. Det kræves ikke, at vedkommende udelukkende er beskæftiget som erhvervsdrivende eller har fast forretningssted. Det er heller ikke afgørende, om der tilsigtes opnået en gevinst ved virksomheden, men denne må dog have et vist omfang og være af en vis varighed." Det fremgår af tiltaltes forklaring, at hun ikke husker, om hun har betalt for eller har fået tøjet fra Brand 1 og Brand 2, som hun er iført i de opslag, som tiltalen vedrører. Det fremgår videre af tiltaltes forklaring blandt andet, at hun har fået gratis tøj fra Brand 1 og Brand 2, men at hun ikke husker fra hvornår. I tiltaltes mail af 31. marts 2019 til Forbrugerombudsmanden har tiltalte op- lyst, at hun havde aftaler med Brand 1 og Brand 2 om at lave / side 14 oplæg til gengæld for tøj/dele. På baggrund af en samlet vurdering af det oplyste om karakteren af tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil med eksponering af produkter og det oplyste om det særdeles store antal følgere, som tiltalte havde på sin Insta- gram-profil, sammenholdt med det i øvrigt oplyste om tiltaltes virke, herun-der at det efter sagens oplysninger må lægges til grund, at tiltalte har haft et kommercielt samarbejde med virksomheder, er det godtgjort, at tiltalte må anses for erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand. Det forhold, at tiltalte i gerningstiden ikke har haft et cvr-nummer og har været på barselsor- lov ændrer ikke herved. Af forarbejderne til markedsføringslovens § 6, stk. 4, lovforslag nr. L 40 af 12. oktober 2016, fremgår blandt andet: "... Det foreslås i stk. 4, at den erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommerci-elle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, medmind-re den fremgår tydeligt af sammenhængen. Skjult reklame er således ikke til-ladt. Bestemmelsen indeholder et generelt krav om, at den kommercielle hensigt med en erhvervsdrivendes handelspraksis klart skal oplyses. Formålet er at sikre, at de forbrugere, som en handelspraksis er rettet imod, kan identificere, at der er en kommerciel hensigt og dermed vurdere den pågældende handels-praksis herefter. Er der f.eks. tale om en reklame, er formålet, at modtageren af reklamebudskabet bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame og dermed kan vurdere budskabet i det lys ... For at forholdet omfattes af bestemmelsen er det et krav, at den erhvervsdri-vende har en kommerciel hensigt med den pågældende handelspraksis. Der stilles derimod ikke krav om, at der skal foreligge en egentlig aftale, før der kan være tale om kommerciel hensigt mellem den erhvervsdrivende og den, der forestår markedsføringen. Hvis der er indgået en aftale om promovering af et produkt, vil der dog altid være en kommerciel hensigt. Det forhold, at en er-hvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre, f.eks. for en blogger eller andre der optræder i medierne, uden at modtageren dog forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde, kan ud fra en konkret vurdering indikere tilstedeværelsen af en kommerciel hensigt. Bestemmelsen stiller krav om, at den kommercielle hensigt skal oplyses tyde-ligt, medmindre den allerede fremgår tydeligt af sammenhængen. Særligt på de sociale medier kan personlige holdninger og kommercielle budskaber flyde sammen, og det kan derfor være svært for forbrugerne at gennemskue, hvor-når der er tale om personlige holdninger, og hvornår der er tale om kommerci-elle hensigter. Det er overladt til den erhvervsdrivende at beslutte, hvordan den kommercielle hensigt oplyses, så længe det fremgår tydeligt. Det vil sige, at det skal ske på en måde, så modtageren bliver gjort opmærksom på, at her / side 15 er en kommerciel hensigt. Det kan f.eks. ske ved, at den erhvervsdrivende di- rekte oplyser om den kommercielle hensigt ved at artikler i blade og aviser, som reelt er reklamer for specifikke produkter, tydeligt markeres som rekla-me. ..." Retten finder efter en samlet vurdering af de opslag, som tiltalte har foretaget på sin Instagram-profil og Facebook-profil, hvor tiltalte er iført tøj fra hen- holdvis Brand 1 og Brand 2, og hvor Brand 1 og Brand 2 alene er tagget og fremgår af hashtags, at tiltalte har handlet i strid med forbuddet om skjult re- klame, idet den kommercielle hensigt, som det er ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft, ikke tydeligt er oplyst. Det følger af forarbejderne til markedsføringslovens § 8, lovforslag nr. L 40 af 12. oktober 2016, at det efter bestemmelsen ikke er et krav, at der rent faktisk er sket en forvridning af den økonomiske adfærd, og at det er til-strækkeligt, at den pågældende handelspraksis ville kunne medføre, at en gennemsnitsforbruger træffer en transaktionsbeslutning, som denne ellers ik-ke ville have truffet. Retten finder det godtgjort, at tiltaltes promovering af tøjet fra Brand 1 og Brand 2 på sin Instagram-profil og Face-book-profil uden reklamemarkering, ville kunne medføre, at en gennemsnits-forbruger traf en transaktionsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet. Det forhold, at tiltalte efter det oplyste i overvejende omfang har haft mandlige følgere ændrer ikke herved. Tiltalte har på ovennævnte baggrund overtrådt markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1. Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3, jf. § 6, stk. 4, jf. § 8, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet af opslag og længden af de perioder, hvor opslagene uden reklamemarkering har været tilgængelige på tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil for tiltaltes mange følgere og andre sammenholdt med, at tiltaltes økonomiske fordele ikke nærmere kan fastslås. Retten har ved straffastsættelsen desuden lagt vægt på den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, og som ikke kan tilregnes tiltalte. Der er såle-des forløbet mere end 4 år, siden forholdene blev begået, uden at det kan be-brejdes tiltalte, og det er ved straffens fastsættelse indgået som en formilden-de omstændighed, at straffesagen ikke er afgjort inden for en rimelig tid, jf. / side 16 straffelovens § 82, nr. 13. På baggrund af den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan tilregnes tiltalte, begrænses tiltaltes omkostningstilsvar således, at tiltalte og statskassen hver skal betale halvdelen af sagens omkostninger. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte og statskassen skal hver betale halvdelen af sagens omkostninger. Dommer /	Retten Glostrup Udskrift af dombogen DO M afsagt den 28. april 2023 Rettens nr: D1O-270/2020 Politiets nr. 0700-91190-00058-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1987)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 10.januar 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af markedsføringslovens $ 6, stk. 4, sam- menholdt med 8 8, stk. 1,jf. 8 37, stk. 3, 1 ved i hvert fald i perioden 26.juni 2018 til 20. marts 2019 på sin Facebook-profil <anonym>Profilnavn 1</anonym> som erhvervsdrivende at have haft seks opslag med reklame for <anonym>Brand 1</anonym> uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene; hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet opslagene viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> og en tilhørende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget ( <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g fremgik af et hashtag (' <anonym>Profilnavn 3</anonym> ') hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 2 ved i hvert fald i perioden 4. juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Facebook-profil <anonym>Profilnavn 1</anonym> 99 som erhvervsdrivende at have haft tre opslag med reklame for <anonym>Brand</anonym> 1 uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslaget; hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet opslagene viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> og en tilhørende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget ( <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g <anonym>Brand 1</anonym> fremgik af et hashtag (' <anonym>Profilnavn 4</anonym> ') hvorfor opsla-gene ikke tydeligt fremstod som reklame. 3 ved i hvert fald i perioden 1l.juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for <anonym>Brand</anonym> 1uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning; som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet op-slaget viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g en tilhø-rende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget (" <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g fremgik af et hashtag (" <anonym>Profilnavn 3</anonym> ") hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. 4 ved i hvert fald i perioden 10.juli 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> 19 som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for <anonym>Brand</anonym> 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet op-slaget viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> og en tilhø-rende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget ( <anonym>Profilnavn 2</anonym> og <anonym>Brand 1</anonym> fremgik af et hashtag ( <anonym>Profilnavn 4</anonym> ') hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. 5 ved i hvert fald i perioden 1.november 2018 til 20. marts 2019 på sin Instagram - profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft to opslag med reklame for <anonym>Brand 1</anonym> uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet opslagene viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> og en tilhørende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget ( <anonym>Profilnavn 2</anonym> ), hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 6 ved i hvert fald i perioden 28. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft fire opslag med reklame for <anonym>Brand 1</anonym> uden klart at oplyse den kommercielle hen-sigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslagene viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g en tilhørende tekst; hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget på billedet (" <anonym>Profilnavn 3</anonym> ) hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 7 ved i hvert fald i perioden 4. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft fire opslag med reklame for <anonym>Brand 2</anonym> uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslagene, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transak-tionsbeslutning som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet opslagene viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 2</anonym> og en tilhørende tekst, hvor <anonym>Brand 2</anonym> alene var tagget på billedet <anonym>Profilnavn 6</anonym> hvorfor opslagene ikke tydeligt fremstod som reklame. 8 ved i hvert fald i perioden 20. februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for <anonym>Brand</anonym> 1 uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet; idet op-slaget viste et billede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g en til-hørende tekst, hvor <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget på billedet <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 4</anonym> '), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame, 9 ved i hvert fald i perioden 15.februar til 20. marts 2019 på sin Instagram-profil 99 <anonym>Profilnavn 5</anonym> som erhvervsdrivende at have haft et opslag med reklame for <anonym>Brand</anonym> 1uden klart at oplyse den kommercielle hensigt med opslaget, hvilket var egnet til at påvirke gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbe-slutning, som forbrugeren ellers ikke ville have truffet, idet opslaget viste et bil-lede med tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g en tilhørende tekst; hvor <anonym>Brand 1</anonym> alene var tagget på billedet <anonym>Profilnavn 4</anonym> '), hvorfor opslaget ikke tydeligt fremstod som reklame. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 120.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun i 2018 0g 2019 var på barsel. Hun havde en profil på Facebook; der var linket til Instagram. Profilen på Insta - gram var den primære profil. Hun lagde billeder af sig selv op på sin profil på Instagram. Når hun lagde et opslag på Instagram; satte hun et kryds; som medførte, at opslaget også kom op på hendes Facebook profil. Det, hun lagde op på Instagram; blev således en til en overført til Facebook. Det var private opslag, hun lagde op på Instagram Foreholdt, at der i Instagram opslag, forhold 9, opslag nr: 27 af 15. februar 2019, bilag 1l, ekstrakten; side 119, er skrevet 9oOk. har hun forkla-ret, at det betyder 900.000 følgere. Det var antallet af hendes følgere i fe-bruar- marts 2019. Hun havde en åben profil, så det var ikke kun hendes følgere, der kunne se hendes opslag. Hun har ikke rettet profilen mod en bestemt målgruppe. Hun har ikke afvist nogen, fordi de kom fra bestemte områder; men hun har blokeret mænd, der ikke talte pænt om hende. Hun har fortsat en åben profil. Hun ved ikke; om man kommer ind på hendes profil, hvis man søger på et bestemt hashtag, som hun har brugt på sin profil. Hun ved ikke, om det antal følgere, hun har på de sociale medier; må anses for at være mange følgere. Foreholdt, at det fremgår af en udskrift af 17. april 2020 fra Bureaubiz, ekstrakten; side 182, at hun er på Topl0 på Instagram med hensyn til følgere, har hun forklaret, at hun ikke vidste dette. Hun var Instagrammer i 2018 og 2019. Hun startede på de sociale medier med at åbne en Instagram profil og lægge billeder op. Hun har ikke gjort noget for at få så mange følgere. Hun har i dag 2,4 mio. følgere. Hendes følgere er primært mænd. Hun ved ikke, hvor mange følgere; hun har fra europæiske lande. I dag har hun en virksomhed med cvr-nummer. Virksomheden blev startet op den 1_ marts 2022 Hun startede denne virksomhed op til brug for online coaching. Hun fik et cvr-nummer i 2016, da hun mente, at hun kunne etablere en for- retning på samarbejder, men det blev ikke til noget, og hun lukkede det derfor ned igen pr. 17.marts 2017. Selskabet <anonym>Virksomhed ApS</anonym> med startdato den 29. august 2019 0g ophørsdato den 25.maj 2022 var oprettet til brug for hendes online coaching 0g aktivi-teter som Instagrammer. Foreholdt af 22. marts 2023, bilag 17, ekstrakten; side 183,0g af 22.marts 2023, bilag 17, ekstrakten; side 186, har hun forklaret; at der er brugt dk? da .com 29 var optaget. Hun kan ikke sige noget om, hvor hyppigt; hun lagde opslag op i 2018 og 2019. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 1 fra Facebook fra 11.juli 2018, som angiver at være lagt op for 14 timer siden, bilag 11, ekstrakten; side 75. Tiltalte forklarede hertil, at hun taggede <anonym>Profilnavn 2</anonym> fordi hun på billedet har en kjole på fra <anonym>Brand 1</anonym> Der er derfor også et hash-tag i teksten Hun vil gerne vise den glade situation;, hun er i. Hun er gravid 0g står sammen med sin søn, som krammer hende . Hun ved ikke, hvad kjolen kostede. Hun ved ikke, om hun betalte for kjolen. Hun husker ikke; om hun af og til betalte for tøjet fra <anonym>Brand</anonym> 1. Hvis hun ikke har betalt for tøjet, har hun fået tøjet af <anonym>Brand 1</anonym> <anonym>Brand 1</anonym> skrev til hen-de, og hun fik at vide, at hun skulle lave opslag og tagge deres navn. Hun og hendes kæreste <anonym>Vidne</anonym> var sammen om det. <anonym>Vidne</anonym> hjalp hende med aftalerne. Det var ikke en reklame for <anonym>Brand 1</anonym> Det var en opdatering. Der var tale om en direkte kopi fra Instagram. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr: 1 fra Facebook fra 20.maj 2020, som angiver at være lagt op den 10.juli 2018, bilag 1l, ekstrakten; side 76, 0g at opslaget fortsat ikke er markeret som reklame; og tiltalte forklarede hertil, at hun ikke betragtede det ikke som reklame. Tiltalte blev forholdt forhold 1, opslag nr 3 fra Facebook fra 11.juli 2018, som angiver at være lagt op den 8.juli 2018, bilag 11, ekstrakten; side 77. Tiltalte forklarede hertil, at det er fra et Instagram opslag. Hun husker ikke; om hun betalte for kjolen. Når hun har tagget <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g hash-tagget <anonym>Profilnavn 3</anonym> er det for at fortælle; hvad hun har på. Hun anså det ikke som reklame. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 3 (nyt dok) fra Facebook fra 20. maj 2020, som angiver at være lagt op den 8. juli 2018, bilag 11, ekstrakten; side 78, og at opslaget fortsat ikke var markeret som reklame, og tiltalte forklarede hertil, at hun fortsat ikke anså det som reklame. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 6 fra Facebook fra 11.juli 2018, som angiver at være lagt op den 3.juli 2018, bilag 11, ekstrakten; side 79. Tiltalte forklarede hertil, at <anonym>Brand 1</anonym> også sælger sko. Hun tag-gede <anonym>Profilnavn</anonym> 2 0g hashtaggede <anonym>Profilnavn 3</anonym> fordi det muligvis var en nederdel fra <anonym>Brand 1</anonym> hun havde på. Hun husker ikke; om hun har betalt for tøjet. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, opslag nr. 7 fra Facebook fra 11.juli 2018, som angiver at være lagt op den 27.juni 2018, bilag 11, ekstrakten; side 81. Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker; hvilket af tøjet, der er fra <anonym>Brand 1</anonym> og at hun ikke husker; om hun betalte for det. Tiltalte blev foreholdt bilag 1l, forhold 1, opslag nr 8 fra 11.juli 2018 fra Facebook; som angiver at være lagt op den 26.juni 2018, forhold 1, opslag nr: 9 fra 11.juli 2018 fra Facebook; som angiver at være lagt op den 26.juni 2018, forhold 2, opslag nr. 2 fra 11.juli 2018 fra Facebook; som angiver at være lagt op den 10. juli 2018, forhold 2, opslag nr. 4 fra 11.juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 6.juli 2018, forhold 2, opslag nr. 5, fra 11.juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op den 4.juli 2018 og forhold 3, opslag nr: 10 fra 11.juli 2018 fra Instagram som angiver at være lagt op for 14 timer siden. (ekstrakten; side 83, 84, 85, 87,89 og 91). Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker; om hun betalte for tøjet, eller om hun fik tøjet tilsendt. Hun husker ikke, hvor meget tøj, hun betalte for. Der var noget tøj, som hun betalte for Hun husker ikke, hvor meget tøj hun købte dengang og køber nu. Hun husker ikke, hvornår aftalen med <anonym>Brand 1</anonym> blev indgået; det er mange år siden. Foreholdt forhold 3, opslag nr. 10 (nyt dok;) fra 21.maj 2020, bilag 11, eks- trakten, side 92, 0g at opslaget nu er markeret "Reklame" har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hen-de om at gøre det. Foreholdt forhold 5, opslag nr. 13 og nr. 14 fra 2 november 2018 fra Insta - gram, bilag 11, ekstrakten side 98-99, har hun forklaret, at hun ikke husker; om hun betalte for tøjet. Der er i øvrigt noget med datoerne da hun aldrig ville lægge to opslag op den samme dag: Hun læser ikke opslagene som re-klame. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 17 fra 15. marts 2019 fra Instagram; som an- giver at være lagt op for 4 dage siden; bilag 11, ekstrakten; side 100, har hun forklaret; at hun ved at tagge <anonym>Profilnavn 3</anonym> 99 har villet fortælle sine føl-gere hvor tøjet var fra. Hun har muligvis betalt for tøjet fra <anonym>Brand 1</anonym> Foreholdt forhold 6, opslag nr. 17 (nyt dok ) fra 20.maj 2020, bilag 1l, eks- trakten; side 101, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget; fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor-når:. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 18 fra 15. marts 2019 fra Instagram; der angi-ver at være lagt op for 7 dage siden; bilag 11, ekstrakten; side 105, har hun forklaret; at det er bukserne, der er fra <anonym>Brand 1</anonym> og at hun ikke husker; om hun betalte for bukserne. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 18 (nyt dok.) fra 16.juni 2020, bilag 11, eks - trakten; side 106, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget; fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor- når. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 20 fra 15.marts 2019 fra Instagram; som an- giver at være lagt op den 1.marts 2019, bilag 11, ekstrakten; side 108, har hun forklaret; at det er de samme bukser fra <anonym>Brand 1</anonym> som hun har på ekstrakten; side 105-106. Hun ved ikke, om hun betalte for bukserne. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 20 (nyt dok) fra 20. maj 2020, bilag 1l, eks-trakten; side 109, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget, fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke; hvor-når. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 21 fra 15. marts 2019 fra Instagram; som an- giver at være lagt op den 28. februar 2019, bilag 1l, ekstrakten; side 1l1, har hun forklaret, at hun ikke husker; hvilke dele af tøjet, der er fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g at hun ikke husker; om hun har betalt for noget af tøjet. Foreholdt forhold 6, opslag nr. 21 (nyt dok) fra 20. maj 2020, bilag 11, eks-trakten; side 112, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget; fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvor-når: Tiltalte blev foreholdt forhold 7, opslag nr: 19 fra 15. marts 2019 fra Insta - gram, som angiver at være lagt op den 3_ marts 2019, forhold 7, opslag nr. 24 fra 15. marts 2019 fra Instagram; som angiver at være lagt op den 22. februar 2019, forhold 7, opslag nr. 26 af 15. marts 2019 fra Instagram; som angiver at være lagt op den 19.februar 2019, forhold 7, opslag nr: 28 af 15. marts 2019 fra Instagram; som angiver at være lagt op den 4. februar 2019, forhold 8, opslag nr. 25 af 15.marts 2019 fra Instagram; som angiver at være lagt op den 20. februar 2019, og forhold 9, opslag nr: 27 af 15.marts 2019 fra Instagram; som angiver at være lagt op den 15. februar 2019, bilag 11, ekstrakten, side 114 119. Tiltalte forklarede hertil, at hun ikke husker; om hun betalte for trænings - sættene fra <anonym>Brand 2</anonym> Foreholdt forhold 9, opslag nr. 27 (nyt dok;) fra 20.maj 2020, bilag 11, ekstrakten; side 120, har hun forklaret, at hun reklamemarkerede opslaget; fordi Forbrugerombudsmanden bad hende om at gøre det. Hun husker ikke, hvornår: Angående opslagene i bilag 11, ekstraktens side 122 125, som er reklame - markerede, har tiltalte forklaret, at hun ikke har kommentarer til, hvorfor op- slagene er reklamemarkerede, da det ikke er en del af sagen. Hun havde ikke læst markedsføringsloven; før hun lagde opslagene op. Hen- des Instagram har eksisteret i mange år Hun fik gratis tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand</anonym> 2 men hun husker ikke fra hvornår. Hun får ikke længere gratis tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at det var hendes kæreste <anonym>Vidne</anonym> der lavede opslagene og skrev teksten. Hun så, hvad <anonym>Vidne</anonym> skrev. Der er altid blevet skrevet på engelsk. Det giver mest mening for dem at skrive på eng-elsk. Hun har omtalt <anonym>Vidne</anonym> som sin manager; fordi hele situationen gjorde hende nervøs, og fordi det var <anonym>Vidne</anonym> der lavede opslagene og skrev teksten til opslagene. Det er også <anonym>Vidne</anonym> der har skrevet med firmaerne. <anonym>Vidne</anonym> har klaret det skriftlige på engelsk. 12018 0g 2019 var hun på barsel, 0g når de lavede opslag; planlagde <anonym>Vidne</anonym> meget af det. Når de lagde billeder op, var det nogle gange planlagt; fx dagen før; 0g andre gange var det helt spontant; at de tog et billede. Når de lavede opslag; tænkte de ikke; at de gerne ville have mange danske følgere. Opslag- ene har aldrig været målrettet bestemte lande eller folkeslag. Derfor blev der skrevet på engelsk; da engelsk er et sprog, som alle i hele verden kan forstå. I forhold 9, opslag nr: 27, bilag 11, ekstrakten; side 119, står der ikke <anonym>Brand 1</anonym> 1 teksten; fordi det er en almindelig tekst. Foreholdt udskrift fra web.archive org, bilag E, forsvarerens ekstrakt, side 16, har hun forklaret;, at hun ikke kender "The Famous People" Det er ikke noget; hun har oprettet eller skrevet; 0g den fødselsdag; der er anført, er ikke hendes fødselsdag: Foreholdt hjemmesiden bilag 17, ekstrakten; side 183,og at det er en dansk hjemmeside; har hun forklaret, at hun ikke bruger hjem-mesiden mere. Det var det første sted, hun startede som online coach. Da Le-nus ejer den, kan hun ikke lukke den ned. Det er ikke hende eller <anonym>Vidne</anonym> der har været inde at skrive det, som fremgår ekstraktens side 185. Foreholdt hjemmesiden bilag 17, ekstrakten; side 186,har hun forklaret; at det ikke er hende eller <anonym>Vidne</anonym> der har skrevet det. Hun har betalt et fimma for det, og det er til brug for hendes online klienter. Hun har ikke mange online klienter i Danmark. Hun har et klart overtal af klienter fra USA. Hun er interesseret i tøj og køber selv meget tøj. Det har hun altid gjort. Hun ved ikke; om <anonym>Brand 1</anonym> i 2018 og 2019 havde en strategi om at komme ind på det danske marked. Hun formoder; at <anonym>Brand 1</anonym> tog kontakt til hende, fordi hun har mange amerikanske følgere og skriver på engelsk. Hun ved ikke; om <anonym>Brand 2</anonym> 1 2018 0g 2019 havde en strategi om at komme ind på det danske marked, eller om de var interesseret i hende, fordi hun er dansk <anonym>Brand 2</anonym> 0g <anonym>Brand 1</anonym> har aldrig bedt hende om at skrive noget på dansk Foreholdt bilag 12, ekstrakten side 137, 138,142, 146, 148, 149 og 153 har hun forklaret; at hun ikke kender <anonym>Profilnavn 7</anonym> 99 <anonym>Profilnavn 8</anonym> <anonym>Profilnavn 9</anonym> 99 <anonym>Profilnavn 10</anonym> <anonym>Profilnavn 1 1</anonym> <anonym>Profilnavn 12</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 13</anonym> Det er sædvanligt; at der bliver skrevet på den måde til hende, 0g at hun svarer sådan. Deres kommentarer viser ikke en interesse for tøjet. Foreholdt bilag 12, ekstrakten side 145, har hun forklaret, at hun kender 99 <anonym>Profilnavn 14</anonym> Foreholdt opslag på Facebook af 12. august 2019 og 25. august 2019, bilag 13, ekstrakten; side 159, har hun forklaret; at hun på det tidspunkt var kom-met tilbage fra barsel. Opslaget den 25. august 2019 henviser til online coaching. Hun har markeret opslaget med reklame; fordi hun har fået at vide; at hun skal gøre dette . Hun har gjort det ud fra et forsigtighedshensyn. Hun blev bekymret; da hun modtog henvendelserne fra Forbrugerombuds-manden; og hun følte sig som en kriminel, da hun fik at vide; at hun var ble-vet politianmeldt;. Hun synes, at hun har fulgt reglerne. Det er ikke hendes Facebook, bilag 13, ekstrakten; side 159. Hun ved ikke; hvem Facebook siden tilhører, men det er en mandlig fan, der har lavet Face - book siden. Hun husker ikke, hvor han kommer fra, men han er ikke dansker. De har givet den mandlige fan lov til at lave Facebook siden. Hun var til politiafhøring den 7. oktober 2019. Hun tog ikke en advokat med til afhøringen; 0g det er hun i dag ked af, at hun ikke gjorde. Da hun blev af-hørt af politiet; tænkte hun ikke nærmere over tidsperioden for de opslag hun blev afhørt om. Hun mente, at hun havde rettet sine opslag, men hun fik så et brev om, at hun ikke havde gjort det. Hun troede, at hun var til afhøring om dette og om, at hun skulle huske at skrive reklame. Hun kender ikke <anonym>Person</anonym> som ifølge det oplyste har klaget over hende til Forbrugerombudsmanden. Hun har aldrig skrevet til <anonym>Person</anonym> men <anonym>Vidne</anonym> har muligvis skrevet med ham. Hun ved det ikke. Foreholdt web.archiveorg, bilag B, forsvarerens ekstrakt; side 7, og bilag 24, ekstrakten; side 205, har hun forklaret, at hun ikke husker; om hun har kunnet betale i danske kroner, når hun har købt tøj på <anonym>Brand 1's</anonym> hjemmeside. Hun har aldrig haft en strategisamtale med <anonym>Brand 1</anonym> om, hvilken valuta, man skulle kunne betale i. Foreholdt bilag E, forsvarerens ekstrakt, side 17, har hun forklaret, at det er et screenshot, hun har taget den 12 april 2023. Det viser alt, hvad hun kan se vedrørende sin Instagram profil. Det fremgår, at 91,2 procent af hendes føl- gerne er mænd. Hun har altid haft flest mandlige følgere på Instagram; og hun har aldrig haft under 87 procent mandlige følgere. Foreholdt bilag E, forsvarerens ekstrakt; side 18, har hun forklaret; at det heraf fremgår; hvilke byer, hun har flest følgere fra. Det er Mexico City Teheran, Cairo, Santiago og Delhi. De har ikke haft en strategi herom. Det er bare sket. Hun ved ikke, hvor mange af hendes følgere, der er fra Køben-havn. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at han i 2018 0g 2019 kørte transport. Det var hans arbejde. Han arbejdede ikke med tiltalte i nogen form for konstellation. Han var ikke tiltaltes manager i 2018 og 2019. Han havde adgang til hendes profiler på de sociale medier. Man kan tilgå hinan-dens profiler, når de er oprettet på det samme telefonnummer eller den sam-me mailadresse. Han brugte ikke tiltaltes profil. Han havde ikke noget med hendes opslag at gøre. De talte om, hvad der skulle lægges op, og han kom med input. Han sagde ikke, hvad der skulle stå. Han og tiltalte udformede opslagene sammen. Han husker ikke, om han af 0g til også trykkede på knappen og lagde opslagene op. Vidnet blev foreholdt forhold 1, opslag nr: 1 fra 11.juli 2018 fra Facebook, som angiver at være lagt op for 14 timer siden; bilag 11, ekstrakten; side 75, 0g vidnet forklarede hertil, at han ikke ved, om tiltalte har betalt for det tøj, hun har på. Han ved ikke; om tiltalte i 2018 0g 2019 havde en aftale med <anonym>Brand 1</anonym> Tiltalte har haft en aftale med <anonym>Brand 1</anonym> men han ved ikke, hvad aftalen gik ud på. Vidnet blev foreholdt forhold 7, opslag nr. 24 fra 15. marts 2019 fra Insta-gram; som angiver at være lagt op den 22. februar 2019, bilag 11, ekstrakten; side 115, 0g vidnet forklarede hertil, at tiltalte havde en aftale med <anonym>Brand 2</anonym> men at han ikke ved, om hun havde en aftale med dem i 2018 0g 2019, og at han ikke ved, hvad aftalen gik ud på. 12018 0g 2019 havde tiltalte primært følgere fra USA, og sådan er det sta-dig. Han ved ikke; om tiltalte havde følgere fra europæiske lande. Adspurgt af forsvareren har han forklaret; at han ikke ved, om <anonym>Brand 1</anonym> <anonym>Brand 2</anonym> havde en strategi om at komme ind i Danmark. Han kender ikke deres strategi. Foreholdt Instagram profilen 99 <anonym>Profilnavn 15</anonym> bilag 13, ekstrakten; side 169, har han forklaret; at der er mange fan-sider. Han ved ikke, hvem der har lavet profilsiden Han tvivler på, at det er en dansker: Det er vidnet, der har taget billederne af tiltalte Øvrige oplysninger i sagen Der er under sagen dokumenteret skærmprint angående de opslag; som tilta-len angår. Det er oplyst; at Forbrugerombudsmanden ved brev af 7. februar 2018 rette-de henvendelse til tiltalte angående markering af reklamer på Instagram: I brevet orienterede Forbrugerombudsmanden om reglerne i markedsføringslo-vens $ 6, stk. 4- Ved brev af 11. februar 2019 rettede Forbrugerombudsmanden på ny hen- vendelse til tiltalte. Forbrugerombudsmanden oplyste blandt andet; at man var i færd med at gennemføre en undersøgelse af, om influenter markerede deres kommercielle opslag på sociale medier i overensstemmelse med mar- kedsføringsloven; og at man i den forbindelse havde undersøgt tiltaltes op-slag på hendes Facebook- og Instagram-profil den 11.juli og 2november 2018. Forbrugerombudsmanden oplyste videre blandt andet; at det var deres vurdering at tiltalte i opslag på Instagram 0g Facebook taggede en virksom- hed, hun havde en aftale med, uden tydeligt at oplyse; at opslagene var rekla- me, og anmodede om tiltaltes bemærkninger; idet det samtidig blev oplyst; at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte oplyste i et høringssvar af 12. februar 2019, at hun nu helt og holdent forstod reglerne på området; og at hun havde rettet alle oplæg til, hvor en samarbejdspartner var tagget; helt frem til dags dato. Hun opfordrede samti-dig Forbrugerombudsmanden til at oplyse, hvis der var mere, der ønskedes rettet. Den 20. marts 2019 skrev Forbrugerombudsmanden igen til tiltalte og an- modede tiltalte om diverse oplysninger; idet det samtidig blev understreget, at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte skrev i en mail af den 31.marts 2019 et høringssvar til Forbrugerom- budsmanden. Afmailen af 31.marts 2019 fremgår: 1. opslagene uden en samarbejdspartner nævnt i teksten; er udelukkende hen - visning til hvilke produkter; der er på billedet; er samarbejdspartneren ikke nævnt iteksten; er der ingen relation til nogle brands i mine oplæg. Derfor er de ikke markeret med reklame; hvis det stadig skal markeres med reklame gør jeg det selvfølgelig. 2. Jeg har ingen skriftlige aftaler eller kontrakter med nogle samarbejdspartne-re. De aftaler jeg har er udelukkende oplæg til gengæld for tøjldele. Mine kon- taktpersoner kan bekræfte dette: <anonym>Brand 2</anonym> <anonym>E-mailadresse 1</anonym> <anonym>Brand 1</anonym> <anonym>E-mailadresse 2</anonym> 3. Se #2 4 Jeg markerer med reklame som det allerførste 0g det allersidste efter hash-tags imine oplæg: 5. Jeg har vedhæftet screenshot af antallet af følgere; nationaliteter og alders- grupper. 6/7. Jeg har ingen omsætning eller cvr nummer; jeg er på barselsorlov indtil juni og er lønansat hos Fitness World <anonym>By</anonym> /side 12 ..." Den 8. august 2019 indgav Forbrugerombudsmanden en politianmeldelse af tiltalte for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 1, jf. § 37, stk. 3, og orienterede ved brev af samme dato tiltal-te om politianmeldelsen. Rettens begrundelse og afgør else Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at det ikke er anført eksplicit i tilta- len, at opslagene med reklame væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, ikke medfører , at retten ikke kan tage stilling til, om denne væsentlighedsbe- tingelse er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at det i anklageskriftet er an- ført, at tiltalen vedrører overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 4, sammenholdt med markedsføringslovens § 8, stk. 1, og at den anførte væ- sentlighedsbetingelse direkte fremgår af markedsføringslovens § 8, stk. 1. På den baggrund har tiltalte haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar . Dernæst bemærkes, at tiltaltes indsigelse om, at forholdene er forældet i medfør af straf felovens § 93, stk. 1, nr . 1, ikke kan tiltrædes, da sagens for -hold vedrører perioden fra 26. juni 2018 til 20. marts 2019, og anklageskrif-tet er indleveret til retten den 10. januar 2020. På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det godt-gjort, at tiltalte har haft de opslag på sin Facebook-profil og Instagram-profil, som er beskrevet i tiltalens forhold 1-9 og i de perioder , som er angivet i til-talens forhold 1-9, samt at opslagene ikke var markerede som reklame. Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at Instagram-profilen har været hendes primære profil, og at hun en til en overførte opslag fra sin Instagram- profil til sin Facebook-profil, og at hendes Instagram-profil og Facebook-profil var åbne profiler , som således også kunne tilgås af andre end hendes følgere. Det fremgår af det oplyste, at tiltalte pr . 23. marts 2019 havde 921.520 føl-gere på sin Instagram-profil. Antallet af følgere på tiltaltes Facebook-profil i gerningsperioden er ikke oplyst. Tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil er etableret i Danmark, og det følger af markedsføringslovens § 1, sammenholdt med § 3, i lov nr . 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel, at en erhvervsdrivende skal overholde markedsførings- loven i det omfang, der udbydes produkter på det danske marked eller inden-for EU/EØS. Idet omfang en erhvervsdrivende etableret i Danmark via internettet eller an- dre online tjenester retter sin markedsføring mod privatpersoner bosat i et andet EUIEØS-land skal den erhvervsdrivende overholde markedsføringslo-vens regler: Det kan for så vidt angår tiltaltes følgere på Instagram lægges til grund, at de fem lande, som tiltalte havde flest følgere fra pr 23. marts 2019, var fem lan-de uden for EUIEØS. Følgerne fra de pågældende fem lande udgjorde 46 procent af tiltaltes følgere. Det er imidlertid ikke oplyst, hvilke lande; tiltaltes øvrige følgere kom fra. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte også havde følgere i Danmark og andre lande i EUIEØS. Det fremgår af markedsføringslovens $ 6, stk. 4, at en erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, og at lovens $ 8 finder tilsvarende anvendelse. Efter markedsføringslovens $ 8, stk. 1, er det en betingelse for; at der er handlet i strid med blandt andet $ 6, stk. 4, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den øko- nomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende han - delspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere; hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. En erhvervsdrivende er i markedsføringslovens $ 2, nr. 2, defineret således: "Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person; der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt er-hverv; 0g enhver; der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en er-hvervsdrivendes vegne. 7 Af forarbejderne til markedsføringslovens $ 2, nr: 2, lovforslag nr. L 40 af 12 oktober 2016, fremgår blandt andet: "Bedømmelsen af om en fysisk person kan anses for at udøve erhvervsvirk- somhed beror på en samlet vurdering af den pågældendes forhold. Det kræves ikke, at vedkommende udelukkende er beskæftiget som erhvervsdrivende eller har fast forretningssted. Det er heller ikke afgørende; om der tilsigtes opnået en gevinst ved virksomheden; men denne må dog have et vist omfang og være af en vis varighed. Det fremgår af tiltaltes forklaring, at hun ikke husker; om hun har betalt for eller har fået tøjet fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> som hun er iført i de opslag; som tiltalen vedrører Det fremgår videre af tiltaltes forklaring blandt andet, at hun har fået gratis tøj fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> men at hun ikke husker fra hvornår: Itiltaltes mail af 31. marts 2019 til Forbrugerombudsmanden har tiltalte op- lyst, at hun havde aftaler med <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> om at lave /side 14 oplæg til gengæld for tøj/dele. På baggrund af en samlet vurdering af det oplyste om karakteren af tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil med eksponering af produkter og det oplyste om det særdeles store antal følgere, som tiltalte havde på sin Insta- gram-profil, sammenholdt med det i øvrigt oplyste om tiltaltes virke, herun-der at det efter sagens oplysninger må lægges til grund, at tiltalte har haft et kommercielt samarbejde med virksomheder , er det godtgjort, at tiltalte må anses for erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand. Det forhold, at tiltalte i gerningstiden ikke har haft et cvr -nummer og har været på barselsor - lov ændrer ikke herved. Af forarbejderne til markedsføringslovens § 6, stk. 4, lovforslag nr . L 40 af 12. oktober 2016, fremgår blandt andet: "... Det foreslås i stk. 4, at den erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommerci-elle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, medmind-re den fremgår tydeligt af sammenhængen. Skjult reklame er således ikke til-ladt. Bestemmelsen indeholder et generelt krav om, at den kommercielle hensigt med en erhvervsdrivendes handelspraksis klart skal oplyses. Formålet er at sikre, at de forbrugere, som en handelspraksis er rettet imod, kan identificere, at der er en kommerciel hensigt og dermed vurdere den pågældende handels-praksis herefter . Er der f.eks. tale om en reklame, er formålet, at modtageren af reklamebudskabet bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame og dermed kan vurdere budskabet i det lys ... For at forholdet omfattes af bestemmelsen er det et krav , at den erhvervsdri-vende har en kommerciel hensigt med den pågældende handelspraksis. Der stilles derimod ikke krav om, at der skal foreligge en egentlig aftale, før der kan være tale om kommerciel hensigt mellem den erhvervsdrivende og den, der forestår markedsføringen. Hvis der er indgået en aftale om promovering af et produkt, vil der dog altid være en kommerciel hensigt. Det forhold, at en er -hvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre, f.eks. for en blogger eller andre der optræder i medierne, uden at modtageren dog forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde, kan ud fra en konkret vurdering indikere tilstedeværelsen af en kommerciel hensigt. Bestemmelsen stiller krav om, at den kommercielle hensigt skal oplyses tyde-ligt, medmindre den allerede fremgår tydeligt af sammenhængen. Særligt på de sociale medier kan personlige holdninger og kommercielle budskaber flyde sammen, og det kan derfor være svært for forbrugerne at gennemskue, hvor -når der er tale om personlige holdninger , og hvornår der er tale om kommerci-elle hensigter . Det er overladt til den erhvervsdrivende at beslutte, hvordan den kommercielle hensigt oplyses, så længe det fremgår tydeligt. Det vil sige, at det skal ske på en måde, så modtageren bliver gjort opmærksom på, at her er en kommerciel hensigt. Det kan feks. ske ved, at den erhvervsdrivende di- rekte oplyser om den kommercielle hensigt ved at artikler i blade og aviser; som reelt er reklamer for specifikke produkter; tydeligt markeres som rekla-me. Retten finder efter en samlet vurdering af de opslag, som tiltalte har foretaget på sin Instagram-profil og Facebook-profil, hvor tiltalte er iført tøj fra hen- holdvis <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> og hvor <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> alene er tagget og fremgår af hashtags; at tiltalte har handlet i strid med forbuddet om skjult re - klame; idet den kommercielle hensigt, som det er ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft, ikke tydeligt er oplyst. Det følger af forarbejderne til markedsføringslovens $ 8, lovforslag nr L 40 af 12. oktober 2016, at det efter bestemmelsen ikke er et krav; at der rent faktisk er sket en forvridning af den økonomiske adfærd, 0g at det er til-strækkeligt; at den pågældende handelspraksis ville kunne medføre, at en gennemsnitsforbruger træffer en transaktionsbeslutning; som denne ellers ik-ke ville have truffet. Retten finder det godtgjort, at tiltaltes promovering af tøjet fra <anonym>Brand 1</anonym> 0g <anonym>Brand 2</anonym> på sin Instagram-profil og Face-book-profil uden reklamemarkering, ville kunne medføre, at en gennemsnits-forbruger traf en transaktionsbeslutning; som denne ellers ikke ville have truffet. Det forhold, at tiltalte efter det oplyste i overvejende omfang har haft mandlige følgere ændrer ikke herved. Tiltalte har på ovennævnte baggrund overtrådt markedsføringslovens $ 6, stk 4, sammenholdt med 8 8, stk. 1. Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. markedsføringslovens $ 37, stk. 3,jf. 8 6, stk. 4,jf. 8 8, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet af opslag og længden af de perioder; hvor opslagene uden reklamemarkering har været tilgængelige på tiltaltes Instagram-profil og Facebook-profil for tiltaltes mange følgere og andre sammenholdt med, at tiltaltes økonomiske fordele ikke nærmere kan fastslås. Retten har ved straffastsættelsen desuden lagt vægt på den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, og som ikke kan tilregnes tiltalte. Der er såle-des forløbet mere end 4 år, siden forholdene blev begået, uden at det kan be-brejdes tiltalte; og det er ved straffens fastsættelse indgået som en formilden-de omstændighed, at straffesagen ikke er afgjort inden for en rimelig tid, jf. straffelovens 8 82, nr. 13 På baggrund af den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan tilregnes tiltalte, begrænses tiltaltes omkostningstilsvar således, at tiltalte og statskassen hver skal betale halvdelen af sagens omkostninger: Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 50.000 kr: Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte 0g statskassen skal hver betale halvdelen af sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /	37,566	39,452
3340	Spørgsmål om, hvorvidt fristen for at søge erstatning i forbindelse med frihedsberøvelse, var overskredet	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-921/2009-GLO	Almindelig domsmandssag	1. instans	16592/22	Efterforskning og straffeproces;		Forsvarer - Lene Vibeke Østerberg;	Nej			0700-30184-00039-08		/ Retten i Glostrup Den 8. januar 2010 kl. 11.00 blev retten sat af Dommer med domsmændene erhvervskonsulent Domsmand 1 og bager Domsmand 2. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 15-921/2009 Politiets nr. 0700-30184-00039-08 Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt tilkendegivelse af 31. januar 2009 med bilag. Advokat Lene Vibeke Østerberg var mødt som beskikket advokat. Erstatningssøgende var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Tilkendegivelsen blev læst op. Anklageren redegjorde for sagen. Erstatningssøgende forklarede, at han blev anholdt den 24. oktober 2006, vare-tægtsfængslet dagen efter og løsladt den 15. december 2006. Han blev fri-fundet den 2. april 2008. På dette tidspunkt afsonede han en dom fra maj 2007. I forbindelse med dette forhold sad han varetægtsfænglset fra januar 2007 og frem til dommen i maj 2007. Han kunne ikke prøveløslades på grund af den verserende sag, hvor han senere blev frifundet. Han blev løs-ladt omkring den 16. april 2008. Der blev lavet en strafberegning. Han bad om, at varetægtsfængslingsperioden blev fratrukket i afsoningstiden i dom-men fra maj 2007. Han fik oplyst, at dette ikke kunne lade sig gøre. Han modtog ikke noget på skrift herom, heller ikke en klagevejledning. Han ønskede ikke erstatning, men derimod afkortning af sin straf. Det er også hans holdning i dag. Han vidste godt, at man kan få erstatning ved uberetti-get varetægtsfængsling, men hverken anklagemyndigheden eller forsvareren har fortalt ham nærmere om reglerne herfor. Dokumentation fandt sted. Std 75281 / Side 2/3 Sagen blev procederet. Anklageren påstod afvisning. Forsvareren påstod sagen hjemvist til realitetsbehandling hos anklagemyn- digheden. Erstatningssøgende havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til kendelse, der afsiges i dag kl. 15.00. Kendelsen tilgår anklagemyndigheden og forsvareren pr. telefax. Retten hævet kl. 11.35. Retten blev sat igen kl. 15.00. Ingen var indkaldt eller mødt. Efter votering afsagde retten Kendelse: Det følger af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, at krav om erstatning for ube- rettiget varetægtsfængsling skal fremsættes inden to måneder efter medde- lelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af endelig dom. Erstatningssøgende blev frifundet ved dom af 2. april 2008. Erstatningssøgende var til stede under domsafsigelsen. Erstatningssøgende skulle heref-ter fremsætte sit erstatningskrav senest den 2. juni 2008. Advokat Lene Østerberg fremsatte på vegne af Erstatningssøgende erstatningskravet ved tele-faxbrev af 9. juni 2008. Kravet er således fremsat for sent. Spørgsmålet er herefter, om den for dene fremsættelse af erstatningskravet er undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2, med den konsekvens, at erstatningskravet skal behandles. Det er ubestridt, at Erstatningssøgende hverken i forbindelse med afsigelsen af dommen den 2. april 2008 eller på et senere tidspunkt af anklagemyndighed-en er blevet vejledt om muligheden for at kræve erstatning eller om retsple-jelovens to måneders frist for fremsættelse af kravet. Det er derfor und-skyldeligt, at erstatningskravet først er fremsat den 9. juni 2008. Det kan ik-ke føre til et andet resultat, at Erstatningssøgende under sagen har været re-præsenteret af advokat. Thi bestemmes: Sagen hjemvises til realitetsbehandling ved anklagemyndigheden. / Side 3/3 Statskassen skal betale sagens omkostninger. Retten fastsatte salær på 2.000 kr. med tillæg af moms til den beskikkede advokat, advokat Lene Vibeke Østerberg. Salæret betales af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.05. Dommer	Retten Glostrup Den 8. januar 2010 kl. 11.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene erhvervskonsulent <anonym>Domsmand 1</anonym> og bager <anonym>Domsmand 2</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 15-921/2009 Politiets nr. 0700-30184-00039-08 <anonym>Erstatningssøgende</anonym> mod Anklagemyndigheden <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt tilkendegivelse af 31.januar 2009 med bilag Advokat Lene Vibeke Østerberg var mødt som beskikket advokat. Erstatningssøgende var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Tilkendegivelsen blev læst op. Anklageren redegjorde for sagen. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> forklarede; at han blev anholdt den 24. oktober 2006, vare-tægtsfængslet dagen efter og løsladt den 15. december 2006. Han blev fri-fundet den 2. april 2008. På dette tidspunkt afsonede han en dom fra maj 2007.I forbindelse med dette forhold sad han varetægtsfænglset fra januar 2007 og frem til dommen i maj 2007. Han kunne ikke prøveløslades på grund af den verserende sag, hvor han senere blev frifundet. Han blev løs-ladt omkring den 16. april 2008. Der blev lavet en strafberegning. Han bad om, at varetægtsfængslingsperioden blev fratrukket i afsoningstiden i dom-men fra maj 2007. Han fik oplyst; at dette ikke kunne lade sig gøre. Han modtog ikke noget på skrift herom; heller ikke en klagevejledning. Han ønskede ikke erstatning, men derimod afkortning af sin straf. Det er også hans holdning i dag; Han vidste godt; at man kan få erstatning ved uberetti-get varetægtsfængsling, men hverken anklagemyndigheden eller forsvareren har fortalt ham nærmere om reglerne herfor Dokumentation fandt sted. Sagen blev procederet. Anklageren påstod afvisning: Forsvareren påstod sagen hjemvist til realitetsbehandling hos anklagemyn- digheden. Erstatningssøgende havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til kendelse; der afsiges i dag kl. 15.00. Kendelsen tilgår anklagemyndigheden og forsvareren pr:. telefax: Retten hævet kl. 11.35. Retten blev sat igen kl. 15.00. Ingen var indkaldt eller mødt. Efter votering afsagde retten Kendelse: Det følger af retsplejelovens 8 1018 e, stk. 1, at krav om erstatning for ube - rettiget varetægtsfængsling skal fremsættes inden to måneder efter medde- lelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af endelig dom. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> blev frifundet ved dom af 2. april 2008. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> var til stede under domsafsigelsen. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> skulle heref-ter fremsætte sit erstatningskrav senest den 2.juni 2008. Advokat Lene Østerberg fremsatte på vegne af <anonym>Erstatningssøgende</anonym> erstatningskravet ved tele-faxbrev af 9.juni 2008. Kravet er således fremsat for sent. Spørgsmålet er herefter; om den for dene fremsættelse af erstatningskravet er undskyldelig; jf. retsplejelovens $ 1018 e, stk 2, med den konsekvens; at erstatningskravet skal behandles . Det er ubestridt, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> hverken i forbindelse med afsigelsen af dommen den 2. april 2008 eller på et senere tidspunkt af anklagemyndighed-en er blevet vejledt om muligheden for at kræve erstatning eller om retsple-jelovens to måneders frist for fremsættelse af kravet. Det er derfor und-skyldeligt, at erstatningskravet først er fremsat den 9. juni 2008. Det kan ik-ke føre til et andet resultat; at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> under sagen har været re-præsenteret af advokat. Thi bestemmes: Sagen hjemvises til realitetsbehandling ved anklagemyndigheden. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Retten fastsatte salær på 2.000 kr. med tillæg af moms til den beskikkede advokat, advokat Lene Vibeke Østerberg. Salæret betales af statskassen. Sagen sluttet:. Retten hævet kl. 15.05- <anonym>Dommer</anonym>	3,758	3,938
3341	Tiltale for uagtsom manddrab som følge af et færdselsuheld. Påstand om konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Viborg	SS-5486/2022-VIB	Nævningesag	1. instans	1689/23	Forurettede og vidner; Færdsel; Liv og legeme;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4100-73152-00004-22		/ 31 MAJ 2023 RETTEN I VIBORG 5 års fængsel for uagtsom manddrab som følge af et færdselsuheld Dom afsagt: 31. maj 2023 En 23 årig mand var tiltalte for uagtsom mandrab ved under kørsel i bil i Silkeborg at have været påvirket af tramadol og kørt med en hastighed på mere end det dobbelte af det tilladte, hvorved han kørte galt og en 16 årig passager døde som følge af ulykken. Sagsnummer: SS 5486/2022 Sagen kort fortalt En nu 23 årig mand var tiltalte for under påvirkning af stoffet tramadol og med en hastighed på mindste 102 km/t at have ført sin bil på særlig hensynsløs måde og under skærpende omstændigheder, hvorved der skete et færdselsuheld, og en 16 årige medpassager døde som følge af uheldet. Uheldet skete den 29. juni 2022 kl. 21.40 i Silkeborg. Uheldsstedet er, hvor Søholt Parkvej krydser hen over motorvejen. En bil ført af tiltalte kørte med høj fart ind i en kantsten og videre ind i et vejskilt. Herefter roterede bilen let og fløj ind i en træbevoksning, hvor den ramte et træ. Tiltalte kom selv alvorligt til skade ved uheldet, og en passager afgik som følge af uheldet ved døden. Der var tiltalt for, at kørslen var sket under påvirkning af tramadol, samt med en hastighed på mindst 102 km/t, der er mere end det dobbelte af det tilladte, og at tiltalte førte bilen på særlig hensynsløs måde. Der var tillige tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 2. punktum. Tiltalte nægtede sig skyldig. Dommens resultat Et enigt nævningeting fandt det bevist, at tiltalte som fører af bilen var påvirket af stoffet tramadol over bagatelgrænsen for stoffet, og at hastigheden i uheldsøjeblikket var mindst 102 km/t, hvilket er mere end det dobbelte af den tilladte hastighed på 50 km/t. Retten fandt endvidere, at bilen var ført på særlig hensynsløs måde. En 16 årig passager afgik ved døden som følge af uheldet, og retten fandt, at forholdet som følge af tiltaltes påvirkning af stoffer, hastigheden og den særlig hensynsløse måde, at kørslen havde fundet sted på, at der var tale om skærpende omstændigheder , jf. straffelovens § 241, stk. 1, 2. punktum. / Anklagers påstand om straf var mindst 6 års fængsel og en frakendelse af førerretten i 8 år. Der var 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Der var 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år 6 måneder. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 5 år. Flertallet lagde vægt på omstændighederne ved kørslen, mens mindretallet i formildende retning lagde vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, at afdøde var tiltaltes ven, og at tiltalte selv kom til skade ved uheldet. Der var enighed om, at tiltalte fradømmes førerretten i 8 år fra endelig dom, og at hans bil konfiskeres. Afdødes forældre blev hver især tilkendt en godtgørelse på 75.000 kr., jf. erstatningslovens § 26 a.. Tiltalte valgte at anke dommen til frifindelse. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 31. maj 2023.		2,994	0
3342	Sag om udlejers erstatningsansvar i anledning af nedfalden konstruktion med personskade på tredjemand til følge	Appelleret	Civilsag	Retten i Kolding	BS-49641/2021-KOL	Almindelig civil sag	1. instans	37/23	Erstatning uden for kontrakt;		Advokat - Elin Brodorf Rønnemose; Advokat - Søren Vangsgaard;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 7. november 2022 Sag BS-49641/2021-KOL Sagsøger 1 (advokat Elin Brodorf Rønnemose) og Sagsøger 2 (advokat Elin Brodorf Rønnemose) og Sagsøger 3 (advokat Elin Brodorf Rønnemose) og Sagsøger 4 (advokat Elin Brodorf Rønnemose) mod Sagsøgte (advokat Søren Vangsgaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 23. december 2021. / 2 Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 kom til skade den 25. juli 2020, da de stod på en altan, der kollapsede, hvorved de faldt ned på et betonunderlag ved ejendommen Adresse, Kolding. Overordnet angår sagen spørgsmålet, om Sagsøgte, der på uhelds-tidspunktet var ejer af den pågældende ejendom, er erstatningsansvarlig for de personskader, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 pådrog sig i forbindelse med faldet. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har fremsat påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for personskade, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 blev pådraget ved faldulykke den 25. juli 2020 på ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding. Sagsøgte har påstået frifindelse Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Forud for anlæggelse af erstatningssagen blev uheldet politimæssigt efterfor- sket, og på foranledning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blev der i forbindelse hermed foretaget en teknisk undersøgelse og udarbejdet et notat af Vidne og Person 1. I notatet fra august 2020 konkluderes følgende: ”… Konklusion Den direkte årsag til kollapset er nedbrudte udliggerjern. I lyset af den tidligere hændelse i Nykøbing er det ikke overraskende at en altan af den pågældende type og alder har mistet en stor del af sin bæreevne. Altanen har været særdeles farlig i adskillige år. Selv en reparation omfattende en fornyelse af pudslaget ville sandsynligvis have ført til kollaps. Synlig rust på udliggerjernene og revner i pudslag over udliggerjern burde have givet anledning til en grundig undersøgelse. Formentlig takket være et veludført pudslag med hulkehl har rusten i de kritiske tværsnit dog ikke givet anledning til synlige rustudfældninger. I det aktuelle / 3 tilfælde, hvor betonpladen ikke er ført ind i muren ville en begrænset ophugning ved de yderste udliggerjern have afsløret den kritiske tilstand. En demontering af altandøren ville have åbnet for inspektion af tilstanden i de kritiske tværsnit i det midterste udliggerjern. Der er grund til at antage, at altanen i al væsentlighed er udført efter datidens byggeskik for så vidt angår materialer, dimensioner, udførelse og kvalitet, men som ny har altanen tilsyneladende haft en lavere sikkerhed, end der i dag foreskrives. Her ville der dog have været tale om et varslet brud, hvor der ville forekomme nedbøjninger af en størrelse, som bl.a. ville trække gelænderet ud af væggen inden kollaps. Med baggrund i et kollaps af en tilsvarende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de senere år været fokus på sikkerhedsniveauet af disse gamle altaner, bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond / Teknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag. …” Ved brev af 25. november 2020 besluttede Sydøstjyllands Politi at standse efterforskningen i sagen, idet det blev vurderet, at der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Politiet lagde vægt på ovennævnte tekniske undersøgelse og på, at Sagsøgte ikke forud for ulykken burde have indset altanens dårlige tilstand. Forklaringer Sagsøger 4 har forklaret, at han er 22 år gammel. Han var 19 år, da ulykken skete. Person 2, som havde lejligheden, holdt en fest. Der var drukspil, og de drak øl. Der blev tillige lavet en stor skål med punch. Det, han husker fra festen, var, at han snakkede med Sagsøger 3 og måske også Sagsøger 1. Han husker ikke noget fra ulykken. Han var i koma i tre uger. Efter ulykken har han haft nedsat hørelse på venstre øre, ligesom han er lam i venstre side af ansigtet. Han kan ikke lukke venstre øje, så han bruger øjendråber hver anden time og sover med øjensalve. Han brækkede ryggen og har konstanstante rygsmerter. Dertil kommer de psykiske gener. Han tænker på det hver eneste dag, hovedsageligt på grund af lammelsen i ansigtet. Han kan f.eks. ikke smile optimalt. Han mangler stadig behandling. Han startede på sin uddannelse sidste sommer. Han har først hørt om Person 2's fire-personers regel efter ulykken. Sagsøger 2 har forklaret, at han er 23 år gammel. Han var 21 år, da ulykken skete. Han var til hyggefest/druk med nogle bekendte. De var ca. 10 personer. Han havde drukket 5-6 genstande plus/minus; primært øl, men også / 4 den tvivlsomme punch. Han har ved en anden lejlighed snakket med Person 2 om altanens rækværk, som er meget lavt. Ulykken skete pludseligt. De var fem personer på altanen, da altanen styrtede ned. Person 3 sad på en stol, og han stod ved altandøren. Efter nedstyrtningen husker han det som om, han rejste sig op med det samme. Da pigerne ovenfra kom ned, bad de ham om at sætte sig ned. Der blev ringet 112, og også redderne bad ham om at sætte sig ned. Han oplever, at han husker det hele fra ulykken. Han brækkede en knogle i underarmen, som krævede operation. Han brækkede også næsen, som han først fik gjort noget ved året efter. Og så er han blevet opereret i hånden grundet nerveforstyrrelser. Håndleddet er stadig lidt stift, og han har ikke samme gennemtræk af luft i næsen som før. Forstyrrelserne i fingrene er næsten væk. Han er stadig psykisk påvirket af ulykken; eksempelvis når han befinder sig på en altan. Person 2 var der ikke, da ulykken skete. Sagsøger 1 har forklaret, at hun er 21 år. Hun var 18 år, da ulykken skete. Hun er veninde med Sagsøger 3 og var inviteret med til festen af hende. Hun husker ikke rigtig noget fra festen andet end, at de stod i køkkenet og snakkede. Hun husker ikke, at hun gik ud på altanen. Hun tænkte, at hun ikke ville gå ud på altanen grundet det lave rækværk. Hun husker, at hun vågnede på jorden. Hun blev båret hen på en stol af nogle af pigerne. De fik besked på at ringe til deres forældre, og hun ringede til sin mor. Hun og Sagsøger 3 lavede en punch med hvidvin, saftevand, danskvand og sur vingummi. Hun er ret sikker på, at de ikke hoppede på altanen. Hun har fået PTSD, depression og angst efter ulykken. Sagsøger 3 har forklaret, at hun er 20 år gammel. Hun var 18 år, da ulykken skete. Person 2, som dengang var hendes kæreste, holdt fest. De lavede punch af hvidvin, sur vingummi, saftevand og danskvand. Nogle havde taget deres eget alkohol med. Der blev også drukket øl og breezer. Person 2 havde selv lavet en fire-personers regel, fordi altanen ikke var så stor, og gelænderet var så lavt. Det var for at undgå, at man blev skubbet ud over rækværket. Altanen så slidt ud. Hun har højdeskræk, så hun brød sig ikke om at gå derud. Den virkede ikke ustabil, og tanken om at den ville bryde sammen, har aldrig strejfet hende. Hun og Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gik ud på altanen, for at føre en mere stille samtale om Gymnasium, hvor de begge gik eller havde gået. På højre side af altanen stod en sort stol og på venstre side en hvid camping plasticstol. De satte sig på hver deres stol, og Sagsøger 1 stod. Person 2 ringede til hende, og hun gik ind i køkkenet for at besvare hans opkald. Person 2 sagde, at underboen klagede over høj musik, hvorfor hun bad dem, der dansede, om at skrue ned for musikken. Da hun gik ind for at besvare Person 2's opkald, gik Person 3 ud på altanen og satte sig på den hvide stol. Da hun kom ud på altanen igen, stod Sagsøger 2 også på altanen. Hun gik forsigtigt ud på altanen og brokkede sig lidt til Sagsøger 2 over, at hun havde mest ret til at være på altanen, da hun var der før ham. Hun og Sagsøger 2 byttede derefter plads. Lige da hun / 5 satte sig, styrtede altanen ned. Alt blev sort, indtil hun vågende igen. Hun kom på hospitalet og sendt hjem søndag morgen. Hun fik besked om, at hun havde hjernerystelse, men derudover havde hun bare fået nogle blå mærker og nogle knubs. Først onsdag blev det opdaget, at hun havde en hjerneblødning. Efter noget tid begyndte hun at ryste og besvime, hvilket skyldes PTSD. Til sidst blev hun indlagt med forstoppelse. Hun har stadig ondt i ryggen og oplever stadig angst ved større forandringer i hendes liv. Sagsøgte har forklaret, at han har et tømrerfirma, Virksomhed. Ud over ham selv har der indtil for nylig kun været ansat en lærling i firmaet. Han beskæftiger sig med tage, vinduer, døre og køkkener. Han arbejder ikke med jern. Ejendommen på Adresse i Kolding var hans første udlejningsejendom. Han blev ringet op af Person 4 fra Nybolig, som havde en kunde, der ville af med sine ejendomme. Person 4 sagde, at det var en fin lille begynderejendom. Han kørte forbi ejendommen og kiggede fra gaden på taget og på vinduerne. Besigtigelsen varede 5-10 minutter. Han besigtigede ikke ejendommen indvendigt. Han havde ingen rådgiver i handlen bortset fra mægleren. Han fik ingen oplysninger om altanerne eller alderen på dem. Han har ikke læst de byggesager, der er omtalt i Vidne og Person 1's rapport om altankollapset. Der er tre lejemål i ejendommen. Den øverste lejlighed på 2. sal var blevet tom inden overtagelsesdagen, så den lejlighed blev malet og trægulvene blev slebet. Han talte ikke med lejerne. Han har talt med Person 2 om støj, men mest på sms. Han har ikke hørt om fire- personers reglen. Han har aldrig fået klager om altanerne fra nogen af lejerne. Han har fået en klage om rotter i kælderen og derfor blev kældervinduerne udskiftet. Han har været ude på altanen på 2. sal sammen med gulvsliberen, der gik ud på altanen for at ryge. Altanen så fin ud. Der var ikke noget, han lagde mærke til. Han har talt med politiet og har sagt, at han kunne have malet og pudset altanerne. Det sagde han, fordi der efter ulykken var en del skriveri på nettet om, at det var tydeligt, at så grim en altan ville styrte ned. Han sagde derfor til politiet, at altanen ville have været flot, hvis han havde malet og pudset den, men at den var stadig styrtet ned. I ejendommen i nummer 20 var gelænderet og betonen malet. Han har kun haft kosmetiske overvejelser omkring altanen. Han har ikke overvejet at undersøge konstruktionen. Han var overbevist om, at altanen var sikker. Han har ikke set Trafik- Bygge og Boligstyrelsens vejledning om eftersyn af ældre betonaltaner. Den er han først blevet bekendt med ved besigtigelsen af altanen sammen med Vidne og Person 1. Han kan forstå, at den er udarbejdet efter nedstyrtning af en altan i Nykøbing. Han kom ned til ejendommen dagen efter ulykken. Han var blevet kontaktet af politiet, som sagde, at han ikke måtte røre noget på stedet, før sagen var undersøgt. Han så på altanen sammen med Vidne og Person 1 den 3. august 2020. Da hang den ned af muren i de tre underflanger. / 6 Den hang meget godt fast. Da de skulle tage den ned, hang den til sidst kun i en underflange, så den var stærk. Korrosionen var opstået mellem 30 – 70 mm inde i facaden. Han kontaktende Vidne og Person 1 igen, da altanen var taget ned. Den øverste altan på 2. sal var meget fin, men blev også taget ned. Der har ikke været nogen anledning til at fjerne altandøren, som ikke fejlede noget. Ejeren af naboejendommen i nummer 20 skyndte sig efter ulykken sig at skrue altandørene til, indtil de var besigtiget. Naboen valgte herefter at understøtte sine altaner. Han hørte først om ulykken søndag morgen bl.a. fra hans lærling, som kendte nogen af dem, der havde været til fest hos Person 2. Hans lærling havde hørt og set på de sociale medier, at der havde været gang i festen hos Person 2. Han gjorde sig ingen tanker om altanerne forud for købet af ejendommen. Han ved ikke, om hans forsikringsassurandør var ude at se på ejendommen. Han tegnede en husforsikring. Han havde ikke set altanernes stand forud for købet. Han kendte ikke noget til sagen om den altan, der var styrtet ned i Nykøbing i 2016, og han havde ikke læst noget om altaner i BBR ejermeddelelsen. Vidne har som vidne forklaret, at han har en lang karriere i bærende konstruktioner. Han har tidligere undervist på DTU og er nu tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut, som er lagt ind under Ålborg universitet. Når en altan falder ned, har ministeriet eller Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at undersøge, hvad er sket; mest for at blive klogere. Han har derfor sammen med Person 1 lavet en rapport om altankollapset, som er sendt til Trafik Bolig- og Byggestyrelsen. De har senere udarbejdet et tillæg til rapporten. Langt hen i begyndelsen af 1900-tallet troede man, at jern og beton kunne holde evigt. Men noget af jernet ligger i indeklima og andet i udeklima. Den problemstilling har været kendt siden 1950’erne. I 2016 faldt en altan ned i Nykøbing Falster, hvor nogle unge mennesker kom slemt til skade. Han har holdt foredrag under overskriften ”Det vil ske igen” og har været talsmand for 30- årige obligatoriske eftersyn. Men man har fra Trafik Bolig- og Byggestyrelsen ment, at information er tilstrækkelig. Det er ikke ualmindeligt, at altaner ikke er nævnt i BBR. Som det fremgår af deres rapport, lå der i Kolding kommunes byggesagsarkiv en byggesag fra 1974 om brandsikring, hvori der var en kort udokumenteret omtale af altanerne. I omtalen står der følgende: ” Husets altaner er forstærkede med en armering af tentorstål i et dæklag af beton og ubetinget bæredygtige for en forståelig belastning. Hver altan indeholder tre bærebjælker af dimension INP nr. 11. De gamle bjælker er efterset og fundet i orden i 1973, da udbedringen fandt stede. ” / 7 Dette fremgår af deres tillægsrapport på side 21. Der var ved besigtigelsen forskel i betonen i den ene og den anden side af altanen, hvilket undrede dem, indtil det blev afdækket, at altanerne var blevet omfattende undersøgt og renoveret i 1973. Oplysningerne i byggesagen fra 1974 bekræftede desuden, at der var tale om 111 profiler. Det er dog helt sikkert, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen. Når der sker en overrivning, er bæreevnen væk, og på et splitsekund er altanen væk. Alene altanens alder og konstruktionstype ville få ham til at låse døren ud til altanerne. Rustudfældningerne på udliggerjernenes underside sammenholdt med afskalningerne af betonen burde havde ført til en nøjere undersøgelse af altanen. Rustfældningerne på undersiden var dog uden sammenhæng med det kritiske snit, men var et tegn på, at altanen var gammel og ikke var rustbeskyttet. Betonpladen var ikke armeret. Der, hvor udliggerjernene ikke var dækket af beton, dvs. inden for facadeplanet, vil det ruste hurtigere på grund af en længere vådtid, og afskalningerne i pudslaget er et tegn på rust i profilerne. Af figur 3 i rapportens side 8 ses det, at dæklaget er væk, ligesom der ses en revne i betonen i midten af altanen. Det er sandsynligt, at revnen er fremkommet før kollapset, og revnen er tegn på rustdannelse. Det er misfarvningen af revnen, der tyder på, at revnen ikke stammer fra nedstyrtningen. På figur 7 og 8 i rapporten ses brudsnittet. Dæklaget eller pudslaget på den konkrete altan var af ret god kvalitet, men kunne på trods heraf ikke holde til de nedbrydninger, der var under pudslaget. Der var kun revner i dæklaget hen over jernet, men ikke i selve betonen. Dæklaget er formentlig først faldet af i forbindelse med nedstyrtningen. Altanen på 2. salen var ikke helt så slem i det kritiske snit som den nedstyrtede altan, men den var farlig. Det er klart, at beton, der er over 100 år gammelt og ikke er armeret, bliver mørnet. Den rust, der var dannet i det kritiske snit, sås ikke ved en umiddelbar besigtigelse af altanen. Det er noget, man skal vide. Alt det, der sås ude på altanen, er ikke på samme måde kritisk, som det, der var er inde i muren. Det er imidlertid en relativ lille ophugning, der skal til for at komme ind til det kritiske snit. Den viden man skal have, kan man få ved at læse de vejledninger, der er om gamle altaner. Hvis der havde foreligget en tilstandsrapport, burde problemet have været beskrevet deri. Han mener ikke, at Sagsøgte havde spørgsmål til rapporten. Han tror, at Sagsøgte ærgrede sig over, at der ikke var lavet en tilstandsrapport i forbindelse med handlen. Han var ikke til stede ved nedtagningen af altanen, men de tog prøver af altanen, efter at den var taget ned. De tog prøver af både jernet og betonen. Det ene af felterne i altanen var en anden beton, hvorfor de / 8 vendte tilbage til byggesagen fra 1973. Den renovering af altanerne, der dengang fandt sted, kan have medført, at altanpladen så pænere ud, end den var. Gamle altaner har revner, men de behøver ikke at være kritiske; det kan også være harmløse svindrevner. Man skal kende problemstillingen omkring de gamle altaner for at kende tegnene på, at en nærmere undersøgelse af altanerne er påkrævet. Problemstillingen er beskrevet i de vejledninger og Byg-Erfa blade, som han har henvist til i slutningen af sin rapport. Hvis man ikke har den viden, er det ikke oplagt at undersøge altanerne nærmere. Der har dog konkret været tilstrækkelige indikationer på, at der var et problem. Det kunne have ført til en kosmetisk renovation uden opmærksomhed på, at der var problemer med altanens bæreevne. Parternes synspunkter Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har i deres påstandsdokumenter anført følgende anbringender: ”… at sagsøgte som ejer af ejendommen på skadetidspunktet er ansvarlig for de skadelidtes skader, idet sagsøgte har forsømt sin forpligtelse til at sikre at ejendommen var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand til at bruger af ejendommen kunne færdes i og omkring bygningen uden risiko for at blive pådraget skader. at sagsøgtes ansvar skal bedømmes ud fra et præsumptionsansvar, da sagsøgte som ejeren af ejendommen har ansvar at sørge for, at altanen er vedligeholdt og i forsvarlig stand, hvilket fremgår af Byggelovens § 14 og ligeledes af lejekontrakten, hvor det sædvanligt fremgår at udlejer har den udvendige vedligeholdelsespligt. Sagsøgte har ikke i sagen løftet sin bevisbyrde for, at denne var uden skyld for vedligeholdelses-standen af den 1903 år gamle ejendom, hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig. at det forhold, at kommunen ikke har givet et påbud på ejendommen, bevirker ikke, at ejendommens ejer har dokumenteret at ejendommen er forsvarligt vedligeholdt og således løbende har udbedret spor efter slid og ælde, således at bygningerne og omgivelserne altid er i god og brugbar stand, uanset årsagen hertil. at Der har således været en form for adfærd i boligbranchen, hvor man har skulle undersøge disse typer altaner for slid og nedstyrtningsrisiko. Hvilket fremgår af konklusionen ved Teknisk / 9 rapport af Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø (bilag 10), hvorved det konkluderes at ”med baggrund i et kollaps af en tilsvarende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de senere år været fokus på sikkerhedsniveauet af disse gamle altaner, bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet af Trafik- Bygge-og Boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond / Teknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa Blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag.” at Sagsøgte ved sit køb af ejendommen har været vidende om at ejendommen var opført i år 1903 og har således ved sit køb af ejendommen været bevidst om, at det var en ejendom af ældre dato som kunne kræve vedligehold. Sagsøgte har til politiet forklaret at sagsøgte ønskede at male og pudse altanerne, hvorfor der efter vejledningerne udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2017, burde havde sket en undersøgelse af altanerne, hvis der havde været nogen revner, hvorpå der kunne trænge fugt ind til underliggerjernene. Sagsøgte har dermed med sine udtalelser til politiet også været vidende om at altanerne trængte til vedligehold. Sagsøgte har ikke i løbet af sagen løftet sit bevis for, at der siden år 1903 har været udført vedligeholdelsesarbejde på ejendommen og altanerne. Hvis retten ikke finder at der er et præsumptionsansvar, skal sagsøgtes ansvar vurderes efter de almindelige erstatningsbetingelser. Det gøres derfor udover overstående argumenter gældende at sagsøgte har handlet simpelt eller groft uagtsomt og derved ansvarligt ved ikke at havde undersøgt og vedligeholdt altanernes bæreevne henset til sagsøgtes vedligeholdelsespligt som ejer og udlejer. at sagsøgte burde, havde kendskab til tidligere nævnte myndigheders vejledning af ældre altaner, idet denne driver professionel udlejningsvirksomhed samt sagsøgtes profession som håndværker, at især henset til ejendommens og altanens alder burde havde undersøgt altanerne, og at sagsøgtes udtalelser til politiet vedrørende sagsøgtes ønske om at male og pudse altanerne indikerer, at sagsøgte vidste, at altanerne trængte til vedligeholdelse. / 10 At sagsøgte ikke har foretaget løbende undersøgelser og vedligeholdelsesforanstaltninger, og derfor må bære risikoen for de skader, som forårsages af bygningens og ejerens manglende varetagelse af sin vedligeholdelsespligt. …” Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende: ”… Det gøres grundlæggende gældende, at sagsøgte ikke er erstatningsansvarlig for personskade hos sagsøgerne i forbindelse med faldulykken den 25. juli 2020. Præsumptionsansvar Et eventuelt ansvar i sagen skal bedømmes ud fra dansk rets almindelige erstatningsbestemmelser, hvorefter det er skadelidte, som skal bevise, at skadevolder er erstatningsansvarlig på baggrund af erstatningspådragende adfærd. Det gøres gældende, at bevisbyrden i denne sag ikke skal vendes om, men at vurderingen af et evt. erstatningsansvar for sagsøgte må ske efter almindeligt culpaansvar. En generel henvisning til byggelovens § 14 eller henvisning til den omstændighed, at sagsøgte var ejer af ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding, der blev anvendt til udlejning til beboelse med 3 lejemål, og det forhold, at sagsøgte som ejer af bygningen havde ansvaret for sin bygning, er ikke et forhold, der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte. Det bestrides således, at sagsøgte kan gøres erstatningsansvarlig ud fra et præsumptionsansvar, og det bestrides herunder, at sagsøgte har undladt at sikre sig bevis, som sagsøgte var nærmest til at sikre, at sagsøgte har overtrådt en forskrift, eller at sagsøgte har foretaget farlige eller risikofyldte handlinger. Byggelovens § 14 er en bestemmelse, som muliggør et kommunalt påbud, såfremt kommunen finder grundlag herfor. Først ved et kommunalt påbud opstår en egentlig handlepligt for bygningens ejer. Bestemmelsen kan ikke udstrækkes i erstatningsretlig henseende således, at bygningsejeren, med baggrund i bestemmelsen, påføres et erstatningsansvar uden kommunalt påbud. / 11 Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger ikke har handlet i strid med forskrifter, påbud eller øvrig offentligretlig regulering vedrørende altanerne. Dette forhold bestyrkes netop ved, at politiet har fundet, at sagsøger ikke har handlet uagtsomt i en sådan grad, at det kan medføre strafansvar. Efter konklusionerne i bilag 10 og 11 fremgår det, at de afgørende elementer på altanen, der forårsagede kollapset, var skjult inde i altandækket, samt at disse forhold ikke var synlige. Uanset synlig rust ude på udliggerjernene ville et destruktivt indgreb være nødvendigt for at kende de skjulte forhold eller for at vide, at en undersøgelse var nødvendig. Sagsøgte havde som følge heraf ikke forud for faldulykken viden om konstruktionssvigtet ved altanen, og der var ikke forhold der gjorde, at sagsøgte burde have igangsat en undersøgelse inde i altankonstruktionen. Det bestrides således, at bevisbyrden vendes i forhold til dansk rets almindelige erstatningsbetingelser, og det bestrides således, at sagsøgte skal bevise, at han ikke har handlet culpøst. Culpa Det gøres gældende, at sagsøgerne skal løfte bevisbyrden for, at sagsøgte har handlet culpøst. Det gøres gældende, at bevisbyrden for culpa ikke er løftet. Det bestrides, at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skader på altankonstruktionen, og det bestrides herunder, at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skjulte skader på altankonstruktionen inde i altandækket samt husets facade. Dette faktum bestyrkes såvel af det fremlagte notat, jf. bilag 10, som af politiets beslutning om at stoppe efterforskningen, jf. bilag 11, idet det herefter kan lægges til grund, at der ikke var tale om synlige skader. Det var først ved ophugning af altanen, at den alvorlige nedbrydning af det bærende jern blev synlig. For sagsøgte fremstod altanen i forsvarlig stand uden tegn på konstruktionssvigt, og det gøres gældende, at sagsøgte ikke havde eller burde have viden om skaden på altankonstruktionen. Sagsøgte fik ikke ved sit køb af ejendommen oplysninger om den ikke- synlige skade på altankonstruktionen. Alderen på altanerne på ejendommen kan ikke fastslås, og det fremgår af bilag 10, at der i akten fra 1974 findes en kort omtale af disse. / 12 Sagsøgte fik ikke i ejerperioden fra sommeren 2019 til tidspunktet for faldulykken i sommeren 2020 kendskab til den ikke-synlige skade på altankonstruktionen. Sagsøger henviser til en oplysningskampagne fra myndighederne men oplyser ikke, hvilken myndighed, der måtte være tale om, eller hvilken hjemmeside, der henvises til. Det kan oplyses, at sagsøgte ikke har modtaget materiale i form af en oplysningskampagne vedrørende ældre altaner. De fremlagte vejledninger fra 2017 er generelle og retter sig ikke mod sagsøgte eller specifikt mod forholdene i sagsøgtes tidligere ejendom. Vejledningerne er ikke bindende for sagsøgte. Der har ikke i den konkrete sag været tale om en altan, der viste tegn på nedbrydning, men årsagen til kollapset var nedbrudte udliggerjern, som var skjult/ikke synlige. Ved afgørelsen i U2021.1709V fremgår det, at udlejer forud for uheldet burde have sikret trappetrinnene, idet der forud for uheldet havde været løse trappetrin, der var blevet udbedret. Udlejer burde derfor have været klar over, at der var risiko for, at trin pludseligt kunne blive løse, og udlejer var derfor erstatningsansvarlig. Afgørelsen adskiller sig derved fuldstændigt fra denne sag, idet sagsøgte ikke var klar over problemet, som forårsagede uheldet. Det kan lægges til grund, at Kolding Kommune ikke rettede henvendelse til sagsøgte vedrørende altanen eller stillede krav om undersøgelse af altanen. Det kan således lægges til grund, at kommunen ikke afgav påbud om berigtigelse af forhold, der måtte være i strid med byggelovens § 14. Sagsøgte bekendt var dette ej heller tilfældet for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen. Der var derfor ikke en handlepligt for ejeren af ejendommen vedrørende altanerne eller altankonstruktionen. Det skal præciseres, at sagsøgte ikke er udlejer i forhold til sagsøgerne, og det bestrides, at sagsøgerne kan gøre beføjelser gældende baseret på de lejeretlige regler. Uanset dette forhold kan det konstateres, at der ikke er ført bevis for den lejeretlige stilling mellem udlejer og lejer, hvis dette måtte være et relevant forhold, og der er ikke ført bevis for forhold, der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte. Det bemærkes, at sagsøgtes lejeretlige forpligtelser overfor lejeren af lejemålet beliggende Adresse, 6000 Kolding, er et / 13 uvedkommende forhold i relation til vurderingen af et muligt erstatningsansvar overfor sagsøgerne, idet lejeaftalen alene er et retsforhold mellem parterne efter lejeaftalen, og idet evt. manglende overholdelse af forpligtelserne i lejeforholdet alene giver lejeren beføjelser. Det bestrides i øvrigt, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser i relation til den udvendige vedligeholdelse, og sagsøger har ikke ført bevis for, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser vedrørende den udvendige vedligeholdelse. Ingen lejere i ejendommen gjorde i sagsøgtes ejertid indsigelser vedrørende manglende iagttagelse af den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, og sagsøgte bekendt har der ikke for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen været gjort indsigelser mod manglende udvendig vedligeholdelse. Det kan lægges til grund, at lejeren af lejemålet beliggende Adresse, 6000 Kolding, ikke havde påtalt noget ved altanen overfor sagsøgte. Det bestrides, at en altan som den i sagen omhandlede på 2,16 m2 var egnet til at bære 5 personer under en fest. Antallet af personer var under alle omstændigheder ikke normalt eller sædvanligt, og det kan ikke udelukkes, at der var tale om forkert brug, samt at sagsøgernes forhold tillige var medvirkende til altankollapset, hvilket ikke kan lægges sagsøgte til last. Skærpet ansvar Det bestrides, at der kan gøres et skærpet ansvar gældende overfor sagsøgte. Der foreligger ikke professionsansvar, idet den omstændighed, at sagsøgte driver tømrervirksomhed, ikke har sammenhæng faldulykken, og det bestrides, at ansvaret skærpes. Der var ikke særlig anledning til at undersøge forhold i altankonstruktionen uden, at der var synlige forhold, som gjorde dette nødvendigt. Under alle omstændigheder udfører sagsøgte i sin virksomhed alene tømrerarbejde, men ikke beton-, murer- eller altan- som er særskilte fag. Det kan konstateres, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om alderen på den nedstyrtede altan, og sagsøgte var ikke bekendt med alderen på altanen. …” / 14 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Den pågældende ejendom er efter oplysningerne i sagen opført i 1903. Det er uoplyst, hvornår altanen er påmonteret, men det fremgår af en byggesag fra 1974, at altanen er renoveret i 1973. Efter Vidnes forklaring lægger retten dog til grund, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen. Retten lægger efter notatet udarbejdet af Vidne og Person 1 til grund, at der var tale om en udkraget altan, hvor altanpladen var udstøbt i beton mellem tre udkragede stålprofiler, der var understøttet af murværket i facaden. Betonpladen var støbt op mod muren, men ikke ind i den. Der var et pudslag på oversiden af betonpladen, som var var forsynet med hulkehl ind mod muren og dørtrinnet til altandøren. Der var ikke pudslag på undersiden af altanen, hvorved stålprofilernes underflanger var synlige, ligesom de to yderste stålprofiler ikke var omstøbt langs siderne, hvorved også siderne var synlige. Efter den tekniske undersøgelse og den af Vidne, afgivne forklaring lægger retten til grund, at de synlige dele af stålprofilerne fremtrådte med stærke angreb af rust og deraf følgende afskalninger af betonen, omend de ikke i sig selv var kritiske. Retten finder, at disse tydelige rustangreb burde have foranlediget Sagsøgte til at at foranstalte en nærmere undersøgelse af altanerne, hvorved altanernes kritiske tilstand ved en begrænset ophugning ved de yderste stålprofiler kunne have været opdaget. Sagsøgte har forklaret, at han, hverken da han købte ejdommen den 1. juli 2019 eller senere, har foretaget en nærmere undersøgelse eller vedligeholdelse af altanerne. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder retten, at Sagsøgte herved har handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at rusten i de kritiske tværsnit tilsyneladende ikke har ført til rustudfældninger på de synlige overflader samt det i øvrigt af Sagsøgte anførte, kan ikke føre til en anden vurdering. Derfor tages sagsøgernes anerkendelsespåstand til følge. Sagsøgte skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4. / 15 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. og udgifter til vidneførsel med 1.046 kr., i alt 76.046 kr. Beløbet på 75.000 kr. er inkl. moms, da Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for de personskader, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 pådrog ved faldulykken den 25. juli 2020 på ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding. Sagsøgte skal til sagsøgerne betale sagsomkostninger med 76.046 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / 2	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 7.november 2022 Sag BS-49641/2021-KOL <anonym>Sagsøger 1</anonym> (advokat Elin Brodorf Rønnemose) 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> (advokat Elin Brodorf Rønnemose) 0g <anonym>Sagsøger 3</anonym> (advokat Elin Brodorf Rønnemose) 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> (advokat Elin Brodorf Rønnemose) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Søren Vangsgaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 23. december 2021. 2 Sagsøgerne, <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> kom til skade den 25.juli 2020, da de stod på en altan; der kollapsede, hvorved de faldt ned på et betonunderlag ved ejendommen <anonym>Adresse</anonym> Kolding: Overordnet angår sagen spørgsmålet;, om <anonym>Sagsøgte</anonym> der på uhelds-tidspunktet var ejer af den pågældende ejendom; er erstatningsansvarlig for de personskader; som <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> pådrog sig i forbindelse med faldet. <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Sagsøger 4</anonym> har fremsat påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for personskade, som <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> blev pådraget ved faldulykke den 25.juli 2020 på ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding: <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Forud for anlæggelse af erstatningssagen blev uheldet politimæssigt efterfor- sket; og på foranledning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blev der i forbindelse hermed foretaget en teknisk undersøgelse 0g udarbejdet et notat af <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Inotatet fra august 2020 konkluderes følgende: Konklusion Den direkte årsag til kollapset er nedbrudte udliggerjern. I lyset af den tidligere hændelse i Nykøbing er det ikke overraskende at en altan af den pågældende type og alder har mistet en stor del af sin bæreevne. Altanen har været særdeles farlig i adskillige år. Selv en reparation omfattende en fornyelse af pudslaget ville sandsynligvis have ført til kollaps. Synlig rust på udliggerjernene og revner i pudslag over udliggerjern burde have givet anledning til en grundig undersøgelse. Formentlig takket være et veludført pudslag med hulkehl har rusten i de kritiske tværsnit dog ikke givet anledning til synlige rustudfældninger: I det aktuelle 3 tilfælde, hvor betonpladen ikke er ført ind i muren ville en begrænset ophugning ved de yderste udliggerjern have afsløret den kritiske tilstand. En demontering af altandøren ville have åbnet for inspektion af tilstanden i de kritiske tværsnit i det midterste udliggerjern. Der er grund til at antage; at altanen i al væsentlighed er udført efter datidens byggeskik for så vidt angår materialer, dimensioner; udførelse og kvalitet; men som ny har altanen tilsyneladende haft en lavere sikkerhed, end der i dag foreskrives. Her ville der dog have været tale om et varslet brud, hvor der ville forekomme nedbøjninger af en størrelse; som bla. ville trække gelænderet ud af væggen inden kollaps . Med baggrund i et kollaps af en tilsvarende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de senere år været fokus på sikkerhedsniveauet af disse gamle altaner; bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond Teknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag. Ved brev af 25.november 2020 besluttede Sydøstjyllands Politi at standse efterforskningen i sagen; idet det blev vurderet; at der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Politiet lagde vægt på ovennævnte tekniske undersøgelse og på, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke forud for ulykken burde have indset altanens dårlige tilstand. Forklaringer <anonym>Sagsøger 4</anonym> har forklaret; at han er 22 år gammel. Han var 19 år, da ulykken skete. <anonym>Person 2</anonym> som havde lejligheden; holdt en fest. Der var drukspil, og de drak øl. Der blev tillige lavet en stor skål med punch. Det, han husker fra festen, var, at han snakkede med <anonym>Sagsøger 3</anonym> og måske også <anonym>Sagsøger 1</anonym> Han husker ikke noget fra ulykken. Han var i koma i tre uger. Efter ulykken har han haft nedsat hørelse på venstre øre, ligesom han er lam i venstre side af ansigtet. Han kan ikke lukke venstre øje, så han bruger øjendråber hver anden time 0g sover med øjensalve. Han brækkede ryggen og har konstanstante rygsmerter. Dertil kommer de psykiske gener Han tænker på det hver eneste dag, hovedsageligt på grund af lammelsen i ansigtet. Han kan feks. ikke smile optimalt. Han mangler stadig behandling. Han startede på sin uddannelse sidste sommer; Han har først hørt om <anonym>Person 2's</anonym> fire-personers regel efter ulykken. <anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret, at han er 23 år gammel. Han var 21 år, da ulykken skete. Han var til hyggefestldruk med nogle bekendte. De var ca. 10 personer. Han havde drukket 5-6 genstande pluslminus; primært øl, men også den tvivlsomme punch. Han har ved en anden lejlighed snakket med <anonym>Person 2</anonym> om altanens rækværk, som er meget lavt. Ulykken skete pludseligt. De var fem personer på altanen; da altanen styrtede ned. <anonym>Person 3</anonym> sad på en stol, og han stod ved altandøren. Efter nedstyrtningen husker han det som om, han rejste sig op med det samme. Da pigerne ovenfra kom ned, bad de ham om at sætte sig ned. Der blev ringet 112, 0g også redderne bad ham om at sætte sig ned. Han oplever; at han husker det hele fra ulykken. Han brækkede en knogle i underarmen; som krævede operation: Han brækkede også næsen; som han først fik gjort noget ved året efter: Og så er han blevet opereret i hånden grundet nerveforstyrrelser: Håndleddet er stadig lidt stift; og han har ikke samme gennemtræk af luft i næsen som før. Forstyrrelserne i fingrene er næsten væk. Han er stadig psykisk påvirket af ulykken; eksempelvis når han befinder sig på en altan: <anonym>Person 2</anonym> var der ikke; da ulykken skete . <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret, at hun er 21 år. Hun var 18 år, da ulykken skete. Hun er veninde med <anonym>Sagsøger 3</anonym> og var inviteret med til festen af hende. Hun husker ikke rigtig noget fra festen andet end, at de stod i køkkenet og snakkede. Hun husker ikke; at hun gik ud på altanen. Hun tænkte, at hun ikke ville gå ud på altanen grundet det lave rækværk. Hun husker; at hun vågnede på jorden. Hun blev båret hen på en stol af nogle af pigerne. De fik besked på at ringe til deres forældre; 0g hun ringede til sin mor. Hun og <anonym>Sagsøger 3</anonym> lavede en punch med hvidvin; saftevand, danskvand og sur vingummi. Hun er ret sikker på, at de ikke hoppede på altanen. Hun har fået PTSD, depression og angst efter ulykken. <anonym>Sagsøger 3</anonym> har forklaret, at hun er 20 år gammel. Hun var 18 år, da ulykken skete. <anonym>Person 2</anonym> som dengang var hendes kæreste, holdt fest. De lavede punch af hvidvin; sur vingummi; saftevand og danskvand. Nogle havde taget deres eget alkohol med. Der blev også drukket øl 0g breezer. <anonym>Person 2</anonym> havde selv lavet en fire-personers regel; fordi altanen ikke var så stor; 0g gelænderet var så lavt. Det var for at undgå, at man blev skubbet ud over rækværket. Altanen så slidt ud. Hun har højdeskræk; så hun brød sig ikke om at gå derud. Den virkede ikke ustabil, 0g tanken om at den ville bryde sammen; har aldrig strejfet hende. Hun 0g <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> gik ud på altanen; for at føre en mere stille samtale om <anonym>Gymnasium</anonym> hvor de begge gik eller havde gået. På højre side af altanen stod en sort stol og på venstre side en hvid camping plasticstol. De satte sig på hver deres stol, 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> stod. <anonym>Person 2</anonym> ringede til hende, og hun gik ind i køkkenet for at besvare hans opkald. <anonym>Person 2</anonym> sagde; at underboen klagede over høj musik; hvorfor hun bad dem; der dansede, om at skrue ned for musikken. Da hun gik ind for at besvare <anonym>Person 2's</anonym> opkald, gik <anonym>Person 3</anonym> ud på altanen og satte sig på den hvide stol. Da hun kom ud på altanen igen; stod <anonym>Sagsøger 2</anonym> også på altanen. Hun gik forsigtigt ud på altanen og brokkede sig lidt til <anonym>Sagsøger 2</anonym> over, at hun havde mest ret til at være på altanen; da hun var der før ham. Hun og <anonym>Sagsøger 2</anonym> byttede derefter plads. Lige da hun 5 satte sig, styrtede altanen ned. Alt blev sort, indtil hun vågende igen. Hun kom på hospitalet og sendt hjem søndag morgen. Hun fik besked om, at hun havde hjernerystelse; men derudover havde hun bare fået nogle blå mærker og nogle knubs. Først onsdag blev det opdaget, at hun havde en hjerneblødning. Efter noget tid begyndte hun at ryste og besvime; hvilket skyldes PTSD. Til sidst blev hun indlagt med forstoppelse. Hun har stadig ondt i ryggen 0g oplever stadig angst ved større forandringer i hendes liv. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han har et tømrerfirma; <anonym>Virksomhed</anonym> Ud over ham selv har der indtil for nylig kun været ansat en lærling i firmaet. Han beskæftiger sig med tage; vinduer; døre og køkkener: Han arbejder ikke med jern. Ejendommen på <anonym>Adresse</anonym> 1 Kolding var hans første udlejningsejendom Han blev ringet op af <anonym>Person 4</anonym> fra Nybolig, som havde en kunde, der ville af med sine ejendomme. <anonym>Person 4</anonym> sagde, at det var en fin lille begynderejendom Han kørte forbi ejendommen 0g kiggede fra gaden på taget og på vinduerne. Besigtigelsen varede 5-10 minutter; Han besigtigede ikke ejendommen indvendigt. Han havde ingen rådgiver i handlen bortset fra mægleren. Han fik ingen oplysninger om altanerne eller alderen på dem. Han har ikke læst de byggesager; der er omtalt i <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> rapport om altankollapset. Der er tre lejemål i ejendommen. Den øverste lejlighed på 2. sal var blevet tom inden overtagelsesdagen, så den lejlighed blev malet og trægulvene blev slebet. Han talte ikke med lejerne. Han har talt med <anonym>Person 2</anonym> om støj, men mest på sms. Han har ikke hørt om fire - personers reglen. Han har aldrig fået klager om altanerne fra nogen af lejerne. Han har fået en klage om rotter i kælderen og derfor blev kældervinduerne udskiftet. Han har været ude på altanen på 2. sal sammen med gulvsliberen; der gik ud på altanen for at ryge. Altanen så fin ud. Der var ikke noget; han lagde mærke til. Han har talt med politiet og har sagt; at han kunne have malet 0g pudset altanerne. Det sagde han, fordi der efter ulykken var en del skriveri på nettet om, at det var tydeligt, at så grim en altan ville styrte ned. Han sagde derfor til politiet; at altanen ville have været flot, hvis han havde malet og pudset den, men at den var stadig styrtet ned. I ejendommen i nummer 20 var gelænderet 0g betonen malet. Han har kun haft kosmetiske overvejelser omkring altanen: Han har ikke overvejet at undersøge konstruktionen: Han var overbevist om; at altanen var sikker. Han har ikke set Trafik- Bygge og Boligstyrelsens vejledning om eftersyn af ældre betonaltaner Den er han først blevet bekendt med ved besigtigelsen af altanen sammen med <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Han kan forstå, at den er udarbejdet efter nedstyrtning af en altan i Nykøbing. Han kom ned til ejendommen dagen efter ulykken. Han var blevet kontaktet af politiet; som sagde, at han ikke måtte røre noget på stedet; før sagen var undersøgt. Han så på altanen sammen med <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> den 3. august 2020. Da hang den ned af muren i de tre underflanger: Den hang meget godt fast. Da de skulle tage den ned, hang den til sidst kun i en underflange; så den var stærk . Korrosionen var opstået mellem 30 - 70mm inde i facaden. Han kontaktende <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> igen; da altanen var taget ned. Den øverste altan på 2. sal var meget fin, men blev også taget ned. Der har ikke været nogen anledning til at fjerne altandøren; som ikke fejlede noget. Ejeren af naboejendommen i nummer 20 skyndte sig efter ulykken sig at skrue altandørene til, indtil de var besigtiget. Naboen valgte herefter at understøtte sine altaner Han hørte først om ulykken søndag morgen bl.a. fra hans lærling, som kendte nogen af dem; der havde været til fest hos <anonym>Person 2</anonym> Hans lærling havde hørt 0g set på de sociale medier; at der havde været gang i festen hos <anonym>Person 2</anonym> Han gjorde sig ingen tanker om altanerne forud for købet af ejendommen. Han ved ikke, om hans forsikringsassurandør var ude at se på ejendommen: Han tegnede en husforsikring. Han havde ikke set altanernes stand forud for købet; Han kendte ikke noget til sagen om den altan; der var styrtet ned i Nykøbing i 2016, 0g han havde ikke læst noget om altaner i BBR ejermeddelelsen. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han har en lang karriere i bærende konstruktioner. Han har tidligere undervist på DTU og er nu tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut;, som er lagt ind under Ålborg universitet. Når en altan falder ned, har ministeriet eller Trafik; Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at undersøge; hvad er sket; mest for at blive klogere. Han har derfor sammen med <anonym>Person 1</anonym> lavet en rapport om altankollapset; som er sendt til Trafik Bolig- og Byggestyrelsen. De har senere udarbejdet et tillæg til rapporten Langt hen i begyndelsen af 1900-tallet troede man, at jern og beton kunne holde evigt. Men noget af jernet ligger i indeklima og andet i udeklima. Den problemstilling har været kendt siden 1950erne. I 2016 faldt en altan ned i Nykøbing Falster; hvor nogle unge mennesker kom slemt til skade. Han har holdt foredrag under overskriften "Det vil ske igen? og har været talsmand for 30- årige obligatoriske eftersyn. Men man har fra Trafik Bolig- og Byggestyrelsen ment, at information er tilstrækkelig Det er ikke ualmindeligt; at altaner ikke er nævnt i BBR Som det fremgår af deres rapport, lå der i Kolding kommunes byggesagsarkiv en byggesag fra 1974 om brandsikring, hvori der var en kort udokumenteret omtale af altanerne. I omtalen står der følgende: Husets altaner er forstærkede med en armering af tentorstål i et dæklag af beton 0g ubetinget bæredygtige for en forståelig belastning. Hver altan indeholder tre bærebjælker af dimension INP nr: 11- De gamle bjælker er efterset og fundet i orden i 1973, da udbedringen fandt stede. 99 Dette fremgår af deres tillægsrapport på side 21.Der var ved besigtigelsen forskel i betonen i den ene og den anden side af altanen; hvilket undrede dem; indtil det blev afdækket, at altanerne var blevet omfattende undersøgt og renoveret i 1973. Oplysningemne i byggesagen fra 1974 bekræftede desuden; at der var tale om 111 profiler; Det er dog helt sikkert, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen: Når der sker en overrivning er bæreevnen væk; og på et splitsekund er altanen væk. Alene altanens alder 0g konstruktionstype ville få ham til at låse døren ud til altanerne. Rustudfældningerne på udliggerjernenes underside sammenholdt med afskalningerne af betonen burde havde ført til en nøjere undersøgelse af altanen. Rustfældningerne på undersiden var dog uden sammenhæng med det kritiske snit, men var et tegn på, at altanen var gammel og ikke var rustbeskyttet. Betonpladen var ikke armeret. Der, hvor udliggerjernene ikke var dækket af beton; dvs. inden for facadeplanet; vil det ruste hurtigere på grund af en længere vådtid; og afskalningerne i pudslaget er et tegn på rust i profilerne. Af figur 3 i rapportens side 8 ses det, at dæklaget er væk, ligesom der ses en revne i betonen i midten af altanen. Det er sandsynligt; at revnen er fremkommet før kollapset; og revnen er tegn på rustdannelse. Det er misfarvningen af revnen; der tyder på, at revnen ikke stammer fra nedstyrtningen. På figur 7 og 8 i rapporten ses brudsnittet. Dæklaget eller pudslaget på den konkrete altan var af ret god kvalitet, men kunne på trods heraf ikke holde til de nedbrydninger; der var under pudslaget. Der var kun revner 1 dæklaget hen over jernet, men ikke i selve betonen. Dæklaget er formentlig først faldet af i forbindelse med nedstyrtningen. Altanen på 2. salen var ikke helt så slem i det kritiske snit som den nedstyrtede altan; men den var farlig. Det er klart; at beton; der er over 100 år gammelt og ikke er armeret, bliver mørnet. Den rust; der var dannet i det kritiske snit; sås ikke ved en umiddelbar besigtigelse af altanen. Det er noget, man skal vide. Alt det, der sås ude på altanen, er ikke på samme måde kritisk; som det, der var er inde i muren. Det er imidlertid en relativ lille ophugning, der skal til for at komme ind til det kritiske snit. Den viden man skal have, kan man få ved at læse de vejledninger; der er om gamle altaner: Hvis der havde foreligget en tilstandsrapport; burde problemet have været beskrevet deri. Han mener ikke, at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde spørgsmål til rapporten. Han tror; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ærgrede sig over; at der ikke var lavet en tilstandsrapport i forbindelse med handlen. Han var ikke til stede ved nedtagningen af altanen; men de tog prøver af altanen; efter at den var taget ned. De tog prøver af både jernet og betonen. Det ene af felterne i altanen var en anden beton, hvorfor de 8 vendte tilbage til byggesagen fra 1973. Den renovering af altanerne; der dengang fandt sted, kan have medført; at altanpladen så pænere ud, end den var. Gamle altaner har revner; men de behøver ikke at være kritiske; det kan også være harmløse svindrevner. Man skal kende problemstillingen omkring de gamle altaner for at kende tegnene på, at en nærmere undersøgelse af altanerne er påkrævet. Problemstillingen er beskrevet i de vejledninger og Byg-Erfa blade; som han har henvist til i slutningen af sin rapport. Hvis man ikke har den viden; er det ikke oplagt at undersøge altanerne nærmere. Der har dog konkret været tilstrækkelige indikationer på, at der var et problem. Det kunne have ført til en kosmetisk renovation uden opmærksomhed på, at der var problemer med altanens bæreevne. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Sagsøger 4</anonym> har i deres påstandsdokumenter anført følgende anbringender: at sagsøgte som ejer af ejendommen på skadetidspunktet er ansvarlig for de skadelidtes skader; idet sagsøgte har forsømt sin forpligtelse til at sikre at ejendommen var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand til at bruger af ejendommen kunne færdes i og omkring bygningen uden risiko for at blive pådraget skader. at sagsøgtes ansvar skal bedømmes ud fra et præsumptionsansvar; da sagsøgte som ejeren af ejendommen har ansvar at sørge for; at altanen er vedligeholdt og i forsvarlig stand, hvilket fremgår af Byggelovens $ 14 og ligeledes aflejekontrakten; hvor det sædvanligt fremgår at udlejer har den udvendige vedligeholdelsespligt:. Sagsøgte har ikke i sagen løftet sin bevisbyrde for, at denne var uden skyld for vedligeholdelses-standen af den 1903 år gamle ejendom; hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig. at det forhold, at kommunen ikke har givet et påbud på ejendommen; bevirker ikke; at ejendommens ejer har dokumenteret at ejendommen er forsvarligt vedligeholdt og således løbende har udbedret spor efter slid og ælde, således at bygningerne 0g omgivelserne altid er i god og brugbar stand, uanset årsagen hertil. at har skulle undersøge disse typer altaner for slid og nedstyrtningsrisiko. Hvilket fremgår af konklusionen ved Teknisk /9 rapport af Aalbor g Universitet , Institut for Byggeri, By og Miljø (bilag 10), hvorved det konkluderes at ” med baggrund i et kollaps af en tilsvar ende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de sener e år været fokus på sikker hedsniveauet af disse gamle altaner , bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet af Trafik- Bygge-og Boligstyr elsen og Grundejernes Investeringsfond / T eknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa Blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag.” at Sagsøgte ved sit køb af ejendommen har været vidende om at ejendommen var opført i år 1903 og har således ved sit køb af ejendommen været bevidst om, at det var en ejendom af ældre dato som kunne kræve vedligehold. Sagsøgte har til politiet forklaret at sagsøgte ønskede at male og pudse altanerne, hvorfor der efter vejledningerne udarbejdet af T rafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2017, burde havde sket en undersøgelse af altanerne, hvis der havde været nogen revner , hvorpå der kunne trænge fugt ind til underliggerjernene. Sagsøgte har dermed med sine udtalelser til politiet også været vidende om at altanerne trængte til vedligehold. Sagsøgte har ikke i løbet af sagen løftet sit bevis for , at der siden år 1903 har været udført vedligeholdelsesarbejde på ejendommen og altanerne. Hvis retten ikke finder at der er et præsumptionsansvar , skal sagsøgtes ansvar vurderes efter de almindelige erstatningsbetingelser . Det gøres derfor udover overstående ar gumenter gældende at sagsøgte har handlet simpelt eller groft uagtsomt og derved ansvarligt ved ikke at havde undersøgt og vedligeholdt altanernes bæreevne henset til sagsøgtes vedligeholdelsespligt som ejer og udlejer . at sagsøgte burde, havde kendskab til tidligere nævnte myndigheders vejledning af ældre altaner , idet denne driver professionel udlejningsvirksomhed samt sagsøgtes profession som håndværker , at især henset til ejendommens og altanens alder burde havde undersøgt altanerne, og at sagsøgtes udtalelser til politiet vedrørende sagsøgtes ønske om at male og pudse altanerne indikerer , at sagsøgte vidste, at altanerne trængte til vedligeholdelse. 10 At sagsøgte ikke har foretaget løbende undersøgelser 0g vedligeholdelsesforanstaltninger; og derfor må bære risikoen for de skader; som forårsages af bygningens og ejerens manglende varetagelse af sin vedligeholdelsespligt. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument gjort gældende: Det gøres grundlæggende gældende, at sagsøgte ikke er erstatningsansvarlig for personskade hos sagsøgerne i forbindelse med faldulykken den 25.juli 2020. Præsumptionsansvar Et eventuelt ansvar i sagen skal bedømmes ud fra dansk rets almindelige erstatningsbestemmelser; hvorefter det er skadelidte; som skal bevise; at skadevolder er erstatningsansvarlig på baggrund af erstatningspådragende adfærd. Det gøres gældende, at bevisbyrden i denne sag ikke skal vendes om, men at vurderingen af et evt. erstatningsansvar for sagsøgte må ske efter almindeligt culpaansvar; En generel henvisning til byggelovens $ 14 eller henvisning til den omstændighed; at sagsøgte var ejer af ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding der blev anvendt til udlejning til beboelse med 3 lejemål, og det forhold, at sagsøgte som ejer af bygningen havde ansvaret for sin bygning, er ikke et forhold; der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte. Det bestrides således, at sagsøgte kan gøres erstatningsansvarlig ud fra et præsumptionsansvar; og det bestrides herunder; at sagsøgte har undladt at sikre sig bevis; som sagsøgte var nærmest til at sikre, at sagsøgte har overtrådt en forskrift, eller at sagsøgte har foretaget farlige eller risikofyldte handlinger: Byggelovens 8 14 er en bestemmelse; som muliggør et kommunalt påbud, såfremt kommunen finder grundlag herfor. Først ved et kommunalt påbud opstår en egentlig handlepligt for bygningens ejer. Bestemmelsen kan ikke udstrækkes i erstatningsretlig henseende således; at bygningsejeren; med baggrund i bestemmelsen; påføres et erstatningsansvar uden kommunalt påbud. /11 Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger ikke har handlet i strid med forskrifter , påbud eller øvrig of fentligretlig regulering vedrørende altanerne. Dette forhold bestyrkes netop ved, at politiet har fundet, at sagsøger ikke har handlet uagtsomt i en sådan grad, at det kan medføre strafansvar . Efter konklusionerne i bilag 10 og 1 1 fremgår det, at de afgørende elementer på altanen, der forårsagede kollapset, var skjult inde i altandækket, samt at disse forhold ikke var synlige. Uanset synlig rust ude på udliggerjernene ville et destruktivt indgreb være nødvendigt for at kende de skjulte forhold eller for at vide, at en undersøgelse var nødvendig. Sagsøgte havde som følge heraf ikke forud for faldulykken viden om konstruktionssvigtet ved altanen, og der var ikke forhold der gjorde, at sagsøgte burde have igangsat en undersøgelse inde i altankonstruktionen. Det bestrides således, at bevisbyrden vendes i forhold til dansk rets almindelige erstatningsbetingelser , og det bestrides således, at sagsøgte skal bevise, at han ikke har handlet culpøst. Culpa Det gøres gældende, at sagsøgerne skal løfte bevisbyrden for , at sagsøgte har handlet culpøst. Det gøres gældende, at bevisbyrden for culpa ikke er løftet. Det bestrides, at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skader på altankonstruktionen, og det bestrides herunder , at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skjulte skader på altankonstruktionen inde i altandækket samt husets facade. Dette faktum bestyrkes såvel af det fremlagte notat, jf. bilag 10, som af politiets beslutning om at stoppe efterforskningen, jf. bilag 1 1, idet det herefter kan lægges til grund, at der ikke var tale om synlige skader . Det var først ved ophugning af altanen, at den alvorlige nedbrydning af det bærende jern blev synlig. For sagsøgte fremstod altanen i forsvarlig stand uden tegn på konstruktionssvigt, og det gøres gældende, at sagsøgte ikke havde eller burde have viden om skaden på altankonstruktionen. Sagsøgte fik ikke ved sit køb af ejendommen oplysninger om den ikke- synlige skade på altankonstruktionen. Alderen på altanerne på ejendommen kan ikke fastslås, og det fremgår af bilag 10, at der i akten fra 1974 findes en kort omtale af disse. 12 Sagsøgte fik ikke i ejerperioden fra sommeren 2019 til tidspunktet for faldulykken i sommeren 2020 kendskab til den ikke-synlige skade på altankonstruktionen: Sagsøger henviser til en oplysningskampagne fra myndighederne men oplyser ikke; hvilken myndighed, der måtte være tale om, eller hvilken hjemmeside; der henvises til. Det kan oplyses, at sagsøgte ikke har modtaget materiale i form af en oplysningskampagne vedrørende ældre altaner. De fremlagte vejledninger fra 2017 er generelle og retter sig ikke mod sagsøgte eller specifikt mod forholdene i sagsøgtes tidligere ejendom: Vejledningerne er ikke bindende for sagsøgte. Der har ikke i den konkrete sag været tale om en altan; der viste tegn på nedbrydning, men årsagen til kollapset var nedbrudte udliggerjern; som var skjultlikke synlige Ved afgørelsen i U2021.1709V fremgår det, at udlejer forud for uheldet burde have sikret trappetrinnene, idet der forud for uheldet havde været løse trappetrin; der var blevet udbedret. Udlejer burde derfor have været klar over, at der var risiko for; at trin pludseligt kunne blive løse, og udlejer var derfor erstatningsansvarlig. Afgørelsen adskiller sig derved fuldstændigt fra denne sag, idet sagsøgte ikke var klar over problemet; som forårsagede uheldet. Det kan lægges til grund, at Kolding Kommune ikke rettede henvendelse til sagsøgte vedrørende altanen eller stillede krav om undersøgelse af altanen. Det kan således lægges til grund, at kommunen ikke afgav påbud om berigtigelse af forhold, der måtte være i strid med byggelovens $ 14. Sagsøgte bekendt var dette ej heller tilfældet for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen Der var derfor ikke en handlepligt for ejeren af ejendommen vedrørende altanerne eller altankonstruktionen. Det skal præciseres, at sagsøgte ikke er udlejer i forhold til sagsøgerne; 0g det bestrides, at sagsøgerne kan gøre beføjelser gældende baseret på de lejeretlige regler. Uanset dette forhold kan det konstateres; at der ikke er ført bevis for den lejeretlige stilling mellem udlejer 0g lejer, hvis dette måtte være et relevant forhold, og der er ikke ført bevis for forhold, der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte. Det bemærkes, at sagsøgtes lejeretlige forpligtelser overfor lejeren af lejemålet beliggende <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding; er et 13 uvedkommende forhold i relation til vurderingen af et muligt erstatningsansvar overfor sagsøgerne; idet lejeaftalen alene er et retsforhold mellem parterne efter lejeaftalen; og idet evt. manglende overholdelse af forpligtelserne i lejeforholdet alene giver lejeren beføjelser. Det bestrides i øvrigt, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser i relation til den udvendige vedligeholdelse; og sagsøger har ikke ført bevis for, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser vedrørende den udvendige vedligeholdelse. Ingen lejere i ejendommen gjorde i sagsøgtes ejertid indsigelser vedrørende manglende iagttagelse af den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse; og sagsøgte bekendt har der ikke for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen været gjort indsigelser mod manglende udvendig vedligeholdelse. Det kan lægges til grund, at lejeren af lejemålet beliggende <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding, ikke havde påtalt noget ved altanen overfor sagsøgte. Det bestrides; at en altan som den i sagen omhandlede på 2,16 m2 var egnet til at bære 5 personer under en fest. Antallet af personer var under alle omstændigheder ikke normalt eller sædvanligt; og det kan ikke udelukkes; at der var tale om forkert brug, samt at sagsøgernes forhold tillige var medvirkende til altankollapset; hvilket ikke kan lægges sagsøgte til last. Skærpet ansvar Det bestrides; at der kan gøres et skærpet ansvar gældende overfor sagsøgte. Der foreligger ikke professionsansvar; idet den omstændighed; at sagsøgte driver tømrervirksomhed, ikke har sammenhæng faldulykken; og det bestrides; at ansvaret skærpes . Der var ikke særlig anledning til at undersøge forhold i altankonstruktionen uden; at der var synlige forhold, som gjorde dette nødvendigt. Under alle omstændigheder udfører sagsøgte i sin virksomhed alene tømrerarbejde, men ikke beton-, murer- eller altan- som er særskilte fag. Det kan konstateres, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om alderen på den nedstyrtede altan; og sagsøgte var ikke bekendt med alderen på altanen. 14 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Den pågældende ejendom er efter oplysningemne i sagen opført i 1903. Det er uoplyst; hvornår altanen er påmonteret, men det fremgår af en byggesag fra 1974, at altanen er renoveret i 1973. Efter <anonym>Vidnes</anonym> forklaring lægger retten dog til grund, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen. Retten lægger efter notatet udarbejdet af <anonym>Vidne</anonym> 08 <anonym>Person 1</anonym> til grund, at der var tale om en udkraget altan; hvor altanpladen var udstøbt i beton mellem tre udkragede stålprofiler; der var understøttet af murværket i facaden. Betonpladen var støbt op mod muren; men ikke ind i den. Der var et pudslag på oversiden af betonpladen; som var var forsynet med hulkehl ind mod muren og dørtrinnet til altandøren. Der var ikke pudslag på undersiden af altanen; hvorved stålprofilernes underflanger var synlige, ligesom de to yderste stålprofiler ikke var omstøbt langs siderne, hvorved også siderne var synlige. Efter den tekniske undersøgelse og den af <anonym>Vidne</anonym> afgivne forklaring lægger retten til grund, at de synlige dele af stålprofilerne fremtrådte med stærke angreb af rust 0g deraf følgende afskalninger afbetonen; omend de ikke i sig selv var kritiske. Retten finder; at disse tydelige rustangreb burde have foranlediget <anonym>Sagsøgte</anonym> til at at foranstalte en nærmere undersøgelse af altanerne; hvorved altanernes kritiske tilstand ved en begrænset ophugning ved de yderste stålprofiler kunne have været opdaget. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han, hverken da han købte ejdommen den 1.juli 2019 eller senere, har foretaget en nærmere undersøgelse eller vedligeholdelse af altanerne. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder retten, at <anonym>Sagsøgte</anonym> herved har handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at rusten i de kritiske tværsnit tilsyneladende ikke har ført til rustudfældninger på de synlige overflader samt det i øvrigt af <anonym>Sagsøgte</anonym> anførte, kan ikke føre til en anden vurdering. Derfor tages sagsøgernes anerkendelsespåstand til følge. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> 15 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. 0g udgifter til vidneførsel med 1.046 kr., ialt 76.046 kr. Beløbet på 75.000 kr. er inkl. moms, da <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for de personskader; som <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> pådrog ved faldulykken den 25.juli 2020 på ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> 6000 Kolding: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til sagsøgerne betale sagsomkostninger med 76.046 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens $ 8 a. / /2	32,588	34,239
3343	Højesteret stadfæstede landsrettens dom, i sag om, hvorvidt bank i henhold til aftalegrundlaget var berettiget til at foretage korrektion af afregningsprisen på valuta over for detailkunderne i forbindels... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-24/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	391/23	Aftaler; Pengevæsen og kredit;		Appelindstævnte - Saxo Bank A/S; Appellant - Sanwil* Holding S.A; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Ole Hasselgaard; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ Korrektion af afregningspris for valutahandler Dom afsagt den 15. juni 2023 Sagerne 24/2022, 38/2022 og 39/2022 Appellant 1 Appellant 2 og X Holding S.A. mod Saxo Bank A/S Saxo Bank var berettiget til at foretage korrektion af afregningspriser for valutahandler Den 15. januar 2015 kl. 10:30 dansk tid ophævede Den Schweiziske Nationalbank uvarslet fastkursmålet for schweizerfranc (CHF) over for euroen (EUR), som hidtil havde været 1,2. Dette resulterede umiddelbart i en stigning af kursen på CHF i forhold til EUR. Appellant 1, Appellant 2 og X Holding S.A., der alle havde indgået kontrakter med Saxo Bank A/S (FX Spot og FX Option), havde den pågældende dag åbne positioner i valutakrydset EUR/CHF. Kursen på valutakrydset faldt, da CHF steg i værdi i forhold til EUR, hvilket førte til, at der automatisk blev eksekveret salg af positionerne som følge af vilkår om ”stop -loss” eller ”stop -out” . Appellant 1 modtog i den forbindelse den 15. januar 2015 i tidsrummet kl. 10:30:45-10:30:46 en automatisk genereret meddelelse fra Saxo Bank om, at der var sket salg af hans EUR/CHF-positioner til kurser mellem 1,200-1,2005. Appellant 2 modtog kl. 10:30:52 en automatisk genereret meddelelse om, at der var sket salg af hans positioner til kurs 1,1850, og X Holding S.A. modtog kl. 10:32:44 automatisk genereret meddelelse om, at selskabets positioner var solgt til kurs 1,210 og 1,2075. Samme dag om aftenen korrigerede Saxo Bank afregningskurserne til 0,9625. Sagerne angik, om Saxo Bank var berettiget til at korrigere afregningspriserne som sket. Højesteret henviste indledningsvis til, at Højesteret i dom af 9. oktober 2019 (UfR 2020.52) har fastslået bl.a., at der efter udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank den 15. januar 2015 kl. 10:30:00 opstod en ekstraordinær markedssituation, som betød, at der alene var en meget begrænset likviditet i markedet for valutakrydset EUR/CHF. Højesteret lagde efter bevisførelsen i de foreliggende sager til grund, at likviditetsudbyderne efter udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank den 15. januar 2015 kl. 10:30 fortsatte med at sende transaktionspriser til Saxo Bank, som imidlertid på grund af udmeldingen ikke var eksekverbare. Der opstod efter udmeldingen ”kødannelse” , hvilket medførte, at det fra kl. 10:30:0 0 og en periode derefter var tilfældigt, hvornår kunderne modtog de automatisk genererede handelsbekræftelser. De transaktionspriser, der blev oplyst til Appellant 1, Appellant 2 og X Holding S.A., i de automatisk genererede handelsbekræftelser, var derfor fejlagtige og måtte anses for at have været åbenbart ukorrekte. Saxo Bank var derfor efter aftalegrundlaget berettiget til at foretage den skete korrektion af afregningspriserne. Landsretten var nået til samme resultat.	Korrektion af afregningspris for valutahandler Dom afsagt den 15.juni 2023 Sagerne 24/2022, 38/2022 og 39/2022 <anonym>Appellant 1</anonym> <anonym>Appellant 2</anonym> 0g XHolding S.A. mod Saxo Bank A/S Saxo Bank var berettiget til at foretage korrektion af afregningspriser for valutahandler Den 15.januar 2015 kl. 10.30 dansk tid ophævede Den Schweiziske Nationalbank uvarslet fastkursmålet for schweizerfranc (CHF over for euroen (EUR), som hidtil havde været 1,2. Dette resulterede umiddelbart i en stigning af kursen på CHF i forhold til EUR <anonym>Appellant 1</anonym> <anonym>Appellant 2</anonym> og X Holding S.A , der alle havde indgået kontrakter med Saxo Bank A/S (FX Spot og FX Option) havde den pågældende dag åbne positioner i valutakrydset EURICHF. Kursen på valutakrydset faldt; da CHF steg i værdi i forhold til EUR hvilket førte til, at der automatisk blev eksekveret salg af positionerne som følge af vilkår om 'stop ~loss" eller 'stop ~out? <anonym>Appellant 1</anonym> modtog i den forbindelse den 15.januar 2015 i tidsrummet kl. 10.30.45-10.30.46 en automatisk genereret meddelelse fra Saxo Bank om, at der var sket salg afhans EURICHF-positioner til kurser mellem 1,200-1,2005. <anonym>Appellant 2</anonym> modtog kl. 10.30.52 en automatisk genereret meddelelse om, at der var sket salg af hans positioner til kurs 1,1850,og X Holding S.A. modtog kl. 10.32.44 automatisk genereret meddelelse om, at selskabets positioner var solgt til kurs 1,210 og 1,2075. Samme dag om aftenen korrigerede Saxo Bank afregningskurserne til 0,9625. Sagerne angik; om Saxo Bank var berettiget til at korrigere afregningspriserne som sket. Højesteret henviste indledningsvis til, at Højesteret i dom af 9. oktober 2019 (UfR 2020.52 har fastslået bl.a , at der efter udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank den 15.januar 2015 kl. 10.30.00 opstod en ekstraordinær markedssituation; som betød, at der alene var en meget begrænset likviditet i markedet for valutakrydset EURCHF. Højesteret lagde efter bevisførelsen i de foreliggende sager til grund, at likviditetsudbyderne efter udmeldingen fra Den Schweiziske Nationalbank den 15.januar 2015 kl. 10.30 fortsatte med at sende transaktionspriser til Saxo Bank, som imidlertid på grund af udmeldingen ikke var eksekverbare. Der opstod efter udmeldingen "kødannelse? hvilket medførte; at det fra kl. 10.30.0 0 og en periode derefter var tilfældigt; hvornår kunderne modtog de automatisk genererede handelsbekræftelser: De transaktionspriser; der blev oplyst til <anonym>Appellant 1</anonym> <anonym>Appellant 2</anonym> og X Holding S.A 9 i de automatisk genererede handelsbekræftelser; var derfor fejlagtige og måtte anses for at have været åbenbart ukorrekte. Saxo Bank var derfor efter aftalegrundlaget berettiget til at foretage den skete korrektion af afregningspriserne. Landsretten var nået til samme resultat.	2,776	2,884
3344	Familierettens afgørelse ændres således, at der hver anden uge skal skal være overvåget samvær mellem barnet og faren	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-33643/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1804/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Lone Kerrn-Jespersen; Dommer - Mette Skov Larsen; Advokat - Lone Margrethe Falkenberg; Advokat - Pernille Mary Marie Lauritsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-33643/2021-OLR (19. afdeling) Far (advokat Lone Margrethe Falkenberg) mod Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Retten på Frederiksberg, familieretten, har den 19. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-12700/2021-FRB). Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Lone Dahl Frandsen og Mette Skov Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieret-ten om, at han har ret til dagsamvær med Barn, født Dato (2019), hver tirsdag, torsdag og søndag fra kl. 14-17, med afhentning i institution, for herefter at optrappe samvær til overnatning, når dagsamvær har været gen-nemført i et halvt år. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. / 2 Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt mødenotater af 6. og 20. januar 2021 vedrørende familieretlig udredning i Familieretshuset. Det fremgår af mødenotaterne, at Far efter samlivsophæ-velsen havde nogle få samvær i juni/juli 2020, og at han da ikke havde haft samvær siden august 2020. Af brev af 15. februar 2021 fra Familieretshuset fremgår bl.a.: ”Aflysning af overvåget samvær: Vi har modtaget besked fra Mor om, at hun ønsker at klage over afgørelsen om overvåget samvær og hårstråprøver. Familieretshuset skal oplyse, at vi ikke har truffet afgørelse om over- våget samvær. Dette var en aftale, som er indgået af forældrene med hjælp fra Familieretshuset. Aftalen var en del af det tværfaglige arbejde med familien med henblik på en bedring af samarbejdet omkring bar-net. Da Mor ikke længere ønsker at indgå aftalen om de overvågede samvær, er aftalen ikke længere gældende. Der vil såedes ikke blive fastsat de aftalte overvågede samvær. Sagen behandles nu juridisk med henblik på oversendelse til retten, som skal afgøre spørgsmålet om forældremyndighed og samvær.” Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret bl.a., at han fortsat bor samme sted og stadig arbejder som Stilling. Han bor alene og har ikke nogen kæreste. Han har ikke haft kontakt med vuggestuen, og han ved derfor ikke, hvordan det går med Barn. Han har ikke oplysninger om, at Barn ikke skulle være i trivsel. Han har forsøgt at få kontakt med Mor, men hun har ikke svaret ham. Det er derfor ikke lykkedes at indgå aftale om samvær. Han har set Barn to gange, herunder på legepladsen. Det er op til Mor, hvordan samværet skal tilrette- lægges, og han er villig til at gå med til hvad som helst. I forhold til sit arbejde kan han sagtens have samvær med Barn som påstået. Han tror ikke, at han er sigtet for vold mod sin tidligere kæreste, men han har hørt lidt om det. Det barn, som han har med sin tidligere kæreste, er nu 4-5 må-neder. Han taler ikke med sin tidligere kæreste, og han har ikke anmodet Fami- lieretshuset om samvær med sit yngste barn. / 3 Han har ikke efterfølgende fået foretaget en drugtest. Mor har forklaret bl.a., at hun fra Fars tidligere kæreste har hørt, at Far er sigtet for at have begået vold mod kæresten, mens hun var gravid. Hun har sammen med Fars tidligere kæreste deltaget i flere af-høringer hos politiet. Hun synes herefter ikke, at det er ”så behageligt at være i nærheden af ham” . Hun har også hørt fra Fars omgangskreds, at han fortsat drikker og tager stoffer. Hun har tidligere skrevet mange sms’er til Far, hvori hun har opfordret ham til samvær med Barn, herunder på en legeplads. I dag vil hun ikke være klar til at mødes med Far på en legeplads. Hun har kun en enkelt gang oplevet, at Far var interesseret i at have samvær med Barn. For Far er det mere en magtkamp mellem dem og ikke af hensyn til Barn. Hun stoler ikke på Fars evner til at tage vare på Barn i længere tid. Det er hendes opfattelse, at Far har behov for hjælp til at kunne håndtere sin vrede, og at han ikke kan se Barns behov. Hun har ikke modtaget nogen besked fra Far. Hun har fået nyt telefon-nummer, men Far har haft mulighed for at kontakte hende på andre må-der. De seneste samvær foregik i juli 2021. Den ene dag var Far på besøg hos hende og Barn i et kvarter, og den anden dag mødtes de på en legeplads. Hun ønsker fortsat ikke, at der skal være samvær, herunder overvåget samvær. Der har ikke været overvåget samvær. Det blev drøftet under det første møde i Familieretshuset, men der blev ikke truffet afgørelse herom. Hun er bekymret for, at Far under et eventuelt overvåget samvær vil manipulere med Fami-lieretshuset. Barn har det rigtig godt. Han spørger ikke til sin far. Hun nævner heller ikke Far over for Barn, da hun ikke vil give Barn falske forhåbninger om sin far. Den vaccination, som parterne er enige om, at Barn ikke skal have, er corona- vaccinen. Far har fortsat ikke underskrevet pas til Barn. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ved byrettens dom endeligt afgjort, at parterne har fælles forældremyn- dighed over Barn. For landsretten angår sagen således alene spørgsmålet om, hvorvidt Far skal have samvær med Barn. / 4 Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4. Spørgsmålet er, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag og komme til den konklusion, at det vil være bedst for Barn, at han ikke har samvær med sin far. Efter de foreliggende oplysninger, herunder udtalelse af 3. marts 2021 fra Kø- benhavns Kommune og udateret udtalelse fra Barns institution, må det lægges til grund, at Barn er i en god udvikling, og at han trives og udvikler sig alders- svarende. Det må endvidere lægges til grund, at parterne i maj 2020 ophævede samlivet, og at Barn senest i juli 2021 har set Far. På denne baggrund – og uanset det oplyste om parternes konfliktniveau – fin-der landsretten, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan føre til, at det vil være bedst for Barn ikke at have kontakt med sin far. Da Far ikke siden juli 2021 har haft samvær med Barn og efter en samlet bedømmelse af sagen, finder landsretten, at det i en over-gangsperiode vil være bedst for Barn, at der fastsættes midlertidigt overvåget samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4. Formålet med det overvå-gede samvær er, at samværet genetableres under trygge rammer, og at der sam-tidig skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan der kan etableres samvær på normal vis. Der bør derfor afrapporteres i forhold til de overvågede samvær, hvorefter familieretten fortsætter behandlingen af samværssagen og træffer endelig afgørelse. THI BESTEMMES: Familierettens dom ændres således, at Barn, født Dato (2019), hver anden uge skal have overvåget samvær i Familieretshuset med sin far, Far, i alt 10 gange og således, at de første fire samvær har 1 times varighed, og de sidste seks samvær har en varighed af 1,5 time. Familieretshuset orienterer familieretten om, hvornår det overvågede samvær iværksættes. Efter de 10 samvær afgiver overvågeren til familieretten en rap-port om sit indtryk af forløbet og de overvågede samvær. Familieretten fortsæt-ter herefter behandlingen af sagen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2021 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-33643/2021-OLR (19. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Lone Margrethe Falkenberg) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Retten på Frederiksberg, familieretten; har den 19. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-12700/2021-FRB) . Landsdommerne Lone Kermn-Jespersen; Lone Dahl Frandsen og Mette Skov Larsen (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieret-ten om, at han har ret til dagsamvær med <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato (2019)</anonym> hver tirsdag torsdag 0g søndag fra kl. 14-17, med afhentning i institution, for herefter at optrappe samvær til overnatning, når dagsamvær har været gen-nemført i et halvt år Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt mødenotater af 6. og 20.januar 2021 vedrørende familieretlig udredning i Familieretshuset. Det fremgår af mødenotaterne, at <anonym>Far</anonym> efter samlivsophæ-velsen havde nogle få samvær i juniljuli 2020, 0g at han da ikke havde haft samvær siden august 2020. Af brev af 15. februar 2021 fra Familieretshuset fremgår bl.a: 99 'Aflysning af overvåget samvær: Vi har modtaget besked fra <anonym>Mor</anonym> om at hun ønsker at klage over afgørelsen om overvåget samvær 0g hårstråprøver: Familieretshuset skal oplyse; at vi ikke har truffet afgørelse om over- våget samvær; Dette var en aftale, som er indgået af forældrene med hjælp fra Familieretshuset. Aftalen var en del af det tværfaglige arbejde med familien med henblik på en bedring af samarbejdet omkring bar-net. Da <anonym>Mor</anonym> ikke længere ønsker at indgå aftalen om de overvågede samvær; er aftalen ikke længere gældende. Der vil såedes ikke blive fastsat de aftalte overvågede samvær: Sagen behandles nu juridisk med henblik på oversendelse til retten;, som skal afgøre spørgsmålet om forældremyndighed og samvær: 99 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a , at han fortsat bor samme sted og stadig arbejder som <anonym>Stilling</anonym> Han bor alene og har ikke nogen kæreste. Han har ikke haft kontakt med vuggestuen; og han ved derfor ikke, hvordan det går med <anonym>Barn</anonym> Han har ikke oplysninger om, at <anonym>Barn</anonym> ikke skulle være i trivsel. Han har forsøgt at få kontakt med <anonym>Mor</anonym> men hun har ikke svaret ham. Det er derfor ikke lykkedes at indgå aftale om samvær. Han har set <anonym>Barn</anonym> to gange herunder på legepladsen. Det er op til <anonym>Mor</anonym> hvordan samværet skal tilrette - lægges, 0g han er villig til at gå med til hvad som helst. I forhold til sit arbejde kan han sagtens have samvær med <anonym>Barn</anonym> som påstået;. Han tror 'ikke, at han er sigtet for vold mod sin tidligere kæreste; men han har hørt lidt om det. Det barn; som han har med sin tidligere kæreste, er nu 4-5 må-neder. Han taler ikke med sin tidligere kæreste, og han har ikke anmodet Fami- lieretshuset om samvær med sit yngste barn. 3 Han har ikke efterfølgende fået foretaget en drugtest. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a., at hun fra <anonym>Fars</anonym> tidligere kæreste har hørt; at <anonym>Far</anonym> er sigtet for at have begået vold mod kæresten; mens hun var gravid. Hun har sammen med <anonym>Fars</anonym> tidligere kæreste deltaget i flere af-høringer hos politiet. Hun synes herefter ikke, at det er "så behageligt at være i nærheden af ham' 99 Hun har også hørt fra <anonym>Fars</anonym> omgangskreds; at han fortsat drikker og tager stoffer: Hun har tidligere skrevet mange sms'er til <anonym>Far</anonym> hvori hun har opfordret ham til samvær med <anonym>Barn</anonym> herunder på en legeplads . I dag vil hun ikke være klar til at mødes med <anonym>Far</anonym> på en legeplads . Hun har kun en enkelt gang oplevet; at <anonym>Far</anonym> var interesseret i at have samvær med <anonym>Barn</anonym> For <anonym>Far</anonym> er det mere en magtkamp mellem dem og ikke af hensyn til <anonym>Barn</anonym> Hun stoler ikke på <anonym>Fars</anonym> evner til at tage vare på <anonym>Barn</anonym> 1 længere tid. Det er hendes opfattelse; at <anonym>Far</anonym> har behov for hjælp til at kunne håndtere sin vrede, 0g at han ikke kan se <anonym>Barns</anonym> behov. Hun har ikke modtaget nogen besked fra <anonym>Far</anonym> Hun har fået nyt telefon-nummer; men <anonym>Far</anonym> har haft mulighed for at kontakte hende på andre må-der De seneste samvær foregik i juli 2021. Den ene dag var <anonym>Far</anonym> på besøg hos hende og <anonym>Barn</anonym> iet kvarter; og den anden dag mødtes de på en legeplads. Hun ønsker fortsat ikke; at der skal være samvær; herunder overvåget samvær. Der har ikke været overvåget samvær. Det blev drøftet under det første møde i Familieretshuset; men der blev ikke truffet afgørelse herom. Hun er bekymret for, at <anonym>Far</anonym> under et eventuelt overvåget samvær vil manipulere med Fami-lieretshuset. <anonym>Barn</anonym> har det rigtig godt. Han spørger ikke til sin far. Hun nævner heller ikke <anonym>Far</anonym> over for <anonym>Barn</anonym> da hun ikke vil give <anonym>Barn</anonym> falske forhåbninger om sin far Den vaccination; som parterne er enige om, at <anonym>Barn</anonym> ikke skal have, er corona- vaccinen. <anonym>Far</anonym> har fortsat ikke underskrevet pas til <anonym>Barn</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Det er ved byrettens dom endeligt afgjort; at parterne har fælles forældremyn- dighed over <anonym>Barn</anonym> For landsretten angår sagen således alene spørgsmålet om; hvorvidt <anonym>Far</anonym> skal have samvær med <anonym>Barn</anonym> Efter forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre; jf. herved lovens $ 4. Spørgsmålet er, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag og komme til den konklusion; at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at han ikke har samvær med sin far. Efter de foreliggende oplysninger; herunder udtalelse af 3.marts 2021 fra Kø- benhavns Kommune og udateret udtalelse fra <anonym>Barns</anonym> institution; må det lægges til grund, at <anonym>Barn</anonym> er i en god udvikling og at han trives og udvikler sig alders - svarende. Det må endvidere lægges til grund, at parterne i maj 2020 ophævede samlivet, 0g at <anonym>Barn</anonym> senest i juli 2021 har set <anonym>Far</anonym> På denne baggrund ~ 0g uanset det oplyste om parternes konfliktniveau fin-der landsretten; at der ikke foreligger omstændigheder; der kan føre til, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> ikke at have kontakt med sin far. Da <anonym>Far</anonym> ikke siden juli 2021 har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> og efter en samlet bedømmelse af sagen; finder landsretten; at det i en over-gangsperiode vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at der fastsættes midlertidigt overvåget samvær; jf. forældreansvarslovens 8 21, stk. 2,jf. $ 4. Formålet med det overvå-gede samvær eI, at samværet genetableres under trygge rammer; og at der sam-tidig skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan der kan etableres samvær på normal vis. Der bør derfor afrapporteres i forhold til de overvågede samvær, hvorefter familieretten fortsætter behandlingen af samværssagen 0g træffer endelig afgørelse. THI BESTEMMES: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato (2019)</anonym> hver anden uge skal have overvåget samvær i Familieretshuset med sin far, <anonym>Far</anonym> ialt 10 gange 0g således, at de første fire samvær har 1 times varighed, og de sidste seks samvær har en varighed af 1,5 time Familieretshuset orienterer familieretten om, hvornår det overvågede samvær iværksættes . Efter de 10 samvær afgiver overvågeren til familieretten en rap-port om sit indtryk af forløbet og de overvågede samvær. Familieretten fortsæt-ter herefter behandlingen af sagen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,491	8,506
3345	Tiltale for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Påstand om konfiskation, udvisning og frakendelse af arbejde med vagtvirksomheder	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-2625/2021-GLO	Almindelig domsmandssag	1. instans	1291/23	Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Rettighedsfrakendelse; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Ja			0700-71282-0006-20		Retten i Glostrup Udskrift af dombogen D O M afsagt den 28. april 2022 Rettens nr. DL-2625/2021 Politiets nr. 0700-71282-00006-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (født 1972), Tiltalte 2 CPR nr. (født 1996), Tiltalte 3 CPR nr. (født 1996), Tiltalte 4 CPR nr. (født 1996), Tiltalte 5 CPR nr. (født 1998), Tiltalte 6 CPR nr. (født 1983), Tiltalte 7 CPR nr. (født 1998), Tiltalte 8 CPR nr. (født 1997), Tiltalte 9 CPR nr. (født 1980), Tiltalte 10 CPR nr. (født 1989) og Tiltalte 11 CPR nr. (født 1990) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 2. marts 2021. Anklageskriftet er erstattet af nyt anklageskrift af 26. april 2021 og er berigtiget under hovedforhandlingen. Person 1 og Person 2 var omfattet af anklageskriftet. Sagen imod Person 2 blev den 14. december 2021 afgjort som tilståel-sesssag. Person 1 blev udskilt af sagen ved hovedforhandlingens start. Std 75327 side 2 Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9, Tiltalte 10 og Tiltalte 11 er tiltalt for 1. Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 2 Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved i tiden op til den 7. april 2020 ca. kl. 18.40, i forening og efter forudgå-ende planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag be-handles særskilt, som samlet organisation med differentierende roller, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have ind-ført og besiddet ikke under 30 kilo kokain, samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret og videreoverdraget kokainen, bl.a. idet Tiltalte 3 og Tiltalte 4 ca. kl. 18.40 ud for Vej 1 mellem nr. 2- 16 i By 1 mødtes med Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, hvorved Tiltalte 1 overleverede en papkasse indeholdende kokainen til Tiltalte 3 og Tiltalte 4, hvorefter Tiltalte 3 og Tiltalte 4 placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med Reg. nr. 3 (smarten), hvorefter Tiltalte 4 kørte personbil med Reg. nr. 3 (smarten) til Virksomhed 1 beliggende Adresse 1 i By 2, hvor Person 1 og Tiltalte 2 befandt sig, og hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse og videresalg, hvorefter Tiltalte 4 ca. kl. 20.35 samme aften kørte personbil Reg. nr. 3 (smarten) til parkeringspladsen ved Adresse 2 i By 3, hvor Tiltalte 4 overdrog et større ukendt kvantum kokain til en pt. ukendt person, hvorefter den pt. ukendte person ca. kl. 20.45 på parkeringspladsen ved Adresse 3 i By 3 overdrog ikke under 100 gram kokain og 50 gram MDMA til Vidne 1 og Vidne 2, hvis sager er af-gjorte, alt efter forudgående instruktion fra Person 1 og Tiltalte 2. 2. side 3 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 2 Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved i tiden op til den 16. april 2020 ca. 16.05, i forening og efter forudgåen-de planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag behandles særskilt, som samlet organisation med differentierende roller, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have indført og be-siddet ikke under 20 kilo kokain, samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret og videreoverdraget kokainen, bl.a. idet Tiltalte 3 og Tiltalte 4, ca. kl. 16.05 ud for Vej 1 mellem nr. 2-16 i By 1 mødtes med Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, hvorved Tiltalte 1 overleverede en papkasse påtegnet ’A1’ indehol-dende kokainen til Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der placerede papkas-sen med kokainen i personbil med Reg. nr. 3 (smarten), hvorefter Tiltalte 3 og Tiltalte 4 ca. kl. 16.55 placerede papkas-sen med kokainen i en taxa, der fragtede Tiltalte 3 til Boligområde omkring nr. 39G i By 4, hvorefter Tiltalte 3 gik med papkassen indeholdende kokain til garage nr. 15 ud for nr. 41, i hvilken garage Tiltalte 3 og Tiltalte 4 i tidsrum-met mellem ca. kl. 17.37 og kl. 17.46 placerede kokainen i det skjulte rum i personbil Reg. nr. 3 (smarten), hvorefter Tiltalte 3 og Tiltalte 4 kørte personbil Reg. nr. 3 (smarten) til Virksomhed 1 beliggende Adresse 1 i By 2, hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse og videresalg, alt efter forudgående instruktion fra Person 1 og Tiltalte 2. 3. Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 ved i tiden op til den 29. april 2020 ca. kl. 18.20 ud for Vej 2 nr. 20-26 i Glostrup, i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller side 4 fælles forståelse med Vidne 3, hvis sag er afgjort, og med an-dre pt. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have indført og derefter videreoverdraget ik-ke under 45 kilo hash af mrk. Lamborgini, idet Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, ca. kl. 18.20 ud for Vej 2 nr. 20-26 i Glostrup, bl.a. overleverede en papkasse påtegnet ’HSB’ indeholdende hashen til Vidne 3 og flere ukendte personer, hvilken hash samme aften blev fundet ved politiets ransagning af loftrum nr. 1728 tilknyttet Adresse 4. henholdsvis fundet i gårdarealet tilstødende den pågældende adresse. 4. Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, ved i tiden op til den 7. maj 2020 omkring kl. 20.00 på Vej 3 i By 5, i fo-rening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med Vidne 4, hvis sag er afgjort, og med andre pt. ukendte medger-ningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer el-ler mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændig-heder, at have indført og derefter videreoverdraget ikke under 125 kilo amfetamin, idet Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, omkring kl. 20.00 på Vej 3 i By 5 overleverede 5 papkasser påtegnet ’SX’ indeholdende amfetaminen til Vidne 4, hvoraf ikke under 60 kilo amfetamin, herunder to uåbnede papkasser med ca. 25 kg. amfetamin i hver, blev beslaglagt af politiet den 12. maj 2020 ca. kl. 10.30 ved ransagning af Adresse 5 i Slagelse. 5. Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved op til den 14. maj 2020 ca. kl. 16.00 i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med Person 3, hvis sag behandles særskilt, og med flere pt. ukendte medgerningsmænd, med henblik side 5 på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt veder-lag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have indført og videreoverdraget ikke under 10 kilo kokain, idet Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, ca. kl. 16.00 ved Vej 4 ca. 50 meter før krydset ved Vej 4 og Vej 1 i By 1 overleverede en papkasse påtegnet ’A1’ indeholdende kokainen til Person 3, der kort efter forlod stedet medbringende papkassen med kokainen i taxa med Reg. nr. 4, hvorefter taxaen ca. kl. 16.10 ca. 100 meter vest for krydset ved Ørestads Boulevard og Vejlands Alle i København blev bragt til standsning af poli- tiet, hvor Person 3 blev anholdt og kokainen beslaglagt. 6. Tiltalte 5 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 2 Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved op til den 14. maj 2020 ca. kl 17.00 i forening og efter forudgående plan- lægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag behandles sær-skilt, som samlet organisation med differentierende roller, med henblik på vi-dereoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag el-ler under andre særligt skærpende omstændigheder, at have indført og besid-det ikke under 10 kilo kokain, samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret og videreoverdraget kokainen, bl.a. idet Tiltalte 3 og Tiltalte 4 ca. kl. 17.00 ud for Adresse 6 i Glostrup mødtes med Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk last-bil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, hvorved Tiltalte 1 overleverede en papkasse indeholdende kokainen til Tiltalte 3 og Tiltalte 4, hvorefter Tiltalte 3 og Tiltalte 4 placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med Reg. nr. 3 (smarten), hvorefter Tiltalte 4 kørte personbil med Reg. nr. 3 (smarten) til Virksomhed 1 beliggende Adresse 1 i By 2, hvor Person 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 befandt sig, og hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse og videresalg, og hvorefter Tiltalte 5 medbringende al eller noget af kokainen kørte i personbil med Reg. nr. 3 (smarten) efterfulgt af Tiltalte 2, der kørte i personbil med Reg. nr. 5, til parkeringsområdet ved lokal- side 6 banen ud for Adresse 7 nær Tiltalte 4's bopæl be-liggende Adresse 8, hvor smarten blev parkeret med henblik på videreoverdragelse og videresalg af kokainen, hvorefter Tiltalte 2 og Tiltalte 5 kørte sammen fra stedet i personbil med Reg. nr. 5, hvorefter kokainen blev videreoverdraget og videresolgt, alt efter forudgående instruktion fra Person 1 og Tiltalte 2. 7. Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, og bilag 1, liste B, nr. 59, ved op til den 14. maj 2020 ca. kl. 18.35, i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med Person 4, hvis sag er af-gjort, og med flere ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverd-ragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have indført og videreoverdra-get ikke under 6,6 kilo kokain samt ikke under 92 kilo hash, idet Tiltalte 1, der var kørende i en hollandsk lastbil med Reg. nr. 1 med påsat hænger med Reg. nr. 2, ca. kl. 18.35 ved den nordlige ende af Vej 5 i By 6 overleverede 4 papkasser påtegnet ’PX’ indeholdende hash samt 1 papkasse påtegnet ’PX+’ indeholdende både kokainen og den resterende del af hashen (6,6 kg.) til Person 4, hvorefter Person 4 kørte fra stedet i personbil med Reg. nr. 6, og blev kort efter bragt til standsning af politiet, hvor Person 4 blev anholdt og kokainen og hashen beslaglagt. 8. Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 2 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 27. maj 2020 i perioden mellem ca. kl. 18.15 og kl. 19.08, i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag behandles særskilt, som samlet organisation med differentieren-de roller, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændighe- side 7 der, at have modtaget og besiddet ikke under 10 kilo kokain, samt i et efter- følgende ukendt tidsrum at have opbevaret og videreoverdraget kokainen, bl.a. idet Tiltalte 4, i perioden mellem ca. kl. 18.15 og kl. 19.08 på et for po- litiet ukendt sted i By 7 eller Høje Taastrup, på ukendt vis fik over-draget en papkasse indeholdende kokainen, hvorefter Tiltalte 4 placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med Reg. nr. 3 (smarten), hvilken personbil indeholdende kokainen Tiltalte 4 ca. kl. 21.50 parkerede på parkeringsområdet ved lokalbanen ud for Adresse 7 nær Tiltalte 4's bopæl beliggende Adresse 8, med henblik på videreoverdragelse og videresalg af kokainen, hvorefter kokainen blev videreoverdraget og videresolgt, herunder bl.a. den 28. maj 2020 ca. kl. 19.20 i krydset ved Vej 6 og Vej 7 i København, hvor Tiltalte 4 leve-rede ikke under 500 gram kokain til Person 5, hvis sag er afgjort, samt den 4. juni 2020 ca. kl. 15.00 ved Adresse 9 på parkeringsplad-sen ved Burger King i Bydel Jylland, hvor Tiltalte 4 og Tiltalte 3 leverede ikke under 2 kg. kokain til pt. uidentificeret personer og modtog 500.000 kr. som betaling herfor, alt efter forudgående instruktion fra Person 1 og Tiltalte 2. 9. Tiltalte 7 Tiltalte 10 Tiltalte 6 Tiltalte 8 Tiltalte 9 Tiltalte 11 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 10. september 2020 kl. ca. 17.55 omkring Adresse 6 i Glost-rup, i forening og efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forstå-else, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag behandles særskilt og Person 2, hvis sag er afgjort, som samlet organisation med differentierende roller, med hen-blik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt ve-derlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have modta-get og besiddet ikke under 14 kilo kokain, samt herefter op til anholdelserne den 14. september 2020 at have opbevaret og delvis videreoverdraget kokai-nen, bl.a. idet Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 ca. kl. 17.55 omkring Adresse 6 i Glostrup mødtes med og fik overdraget en papkasse side 8 indeholdende kokainen fra en eller flere uidentificerede personer, der var kørende i en pt. ukendt udenlandsk lastbil, hvilken kokain Tiltalte 7 og Tiltalte 8 den 25. august 2020 ca. kl. 15.30 foran Burger King på Mosede Landevej 58 i Greve havde helt eller delvis forudbetalt 2 mio. kr. for til en eller flere uidentificerede personer, hvorefter kokainen blev placeret i det skjulte rum i personbil med Reg. nr. 3 (smarten) med henblik på videreoverdragelse og videresalg, hvorefter de tiltalte, herunder Tiltalte 10, op til anholdelserne den 14. september 2020 delvis videresolgte kokainen til uidentificerede købere, idet herunder bl.a. Person 2 den 11. september 2020 ca. kl 22.40 gennem Profilnavn 1 over applikationen ’Wickr’ tilbød en uidentificeret person at købe 1 kilo kokain af mærket ’TNT’ for 355.000 kr., og idet herunder bl.a. Tiltalte 11 den 16. september på vegne af Person 1 via den krypterede SKY ECC platform tilbød Profilnavn 2, hvoraf brugeren pt. ikke er identificeret, at købe 12 kilo kokain til en kilopris på 290.000 kr., mens der i forbindelse med anholdelserne blev fundet 1,5 kilo kokain ved politiets ransagning af det skjulte rum i personbil med Reg. nr. 3 (smarten), alt efter forudgående instruktion fra Person 1 og Tiltalte 6 10. Tiltalte 7 Tiltalte 6 Tiltalte 8 Tiltalte 9 Tiltalte 10 overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, ved forud for den 14. september 2020 ca. kl. 16.35, i forening og efter forud- gående aftale eller fælles forståelse, herunder med en eller flere pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder Person 1, hvis sag be-handles særskilt, som samlet organisation med differentierende roller, på of-fentligt tilgængeligt sted og under særlig skærpende omstændigheder at have besiddet en pistol af mrk. Colt 1911 kaliber 45 med isat magasin, samt at ha-ve været i besiddelse af 43 stk. 45 mm. patroner, der kan anvendes i det på-gældende skydevåben, samt at have været i besiddelse af yderligere 42 stk. 9 mm. patroner, alt fundet i et skjult rum ved politiets ransagning af personbil med Reg. nr. 3 (smarten) på Adresse 10 i By 8, idet de som organisation med differentierende roller, havde tilknytning og rå-dighed over bilen. 11. side 9 Tiltalte 6 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på Adresse 10 i By 8 at have været i besiddelse af 45 gram hash til eget forbrug. 12. Tiltalte 6 overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 i et udhus på Adresse 10 i By 8, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en signalpistol, hvor der i magasinet var 5 stk. 9mm gaspatroner. 13. Tiltalte 4 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 i kælderrum på Adresse 8 i Valby at have været i besiddelse af 1.106 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 14. Tiltalte 4 overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på Adresse 8 i Valby, uden politiets tilladelse, at have besiddet 2 butterflyk-nive. 15. Tiltalte 8 overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på Adresse 11 i Roskilde, at have været i besiddelse af ikke under 362 enheder dopingmidler side 10 til eget forbrug. 16. Tiltalte 8 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 189, ved på samme tid og sted som i forhold 15 at have været i besiddelse af 13 gram MDMA til eget forbrug. 17. Tiltalte 8 overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 17.05 i personbil VW Golf Reg. nr. 7 parkeret på Adresse 10 i By 8, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en totenschlæger. 18. Tiltalte 3 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.50 på Vej 8 ud for nr. 54, st. tv. i København at have været i besiddelse af 64 gram hash fordelt på 50 vakuum- pakkede hashklumper med henblik på videreoverdragelse. 19. Tiltalte 9 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 15. december 2020 ca. kl. 05.00 på Adresse 12 i By 8 at have været i besiddelse af 0,2 gram kokain til eget forbrug. 20. Tiltalte 10 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. be- side 11 kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og bilag 1, liste B, nr. 66, ved den 15. december 2020 ca. kl. 07.10 på Adresse 13 i By 9 at have været i besiddelse af 98,1 gram hash samt 1,9 gram kokain med henblik på videreoverdragelse. 21. Tiltalte 8 overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5, 1. pkt., ved den 18. december 2020 ca. kl. 22.00 i Hillerød Arrest som varetægtsar- restant at være fundet i besiddelse af en mobiltelefon i sin celle. Anklagemyndighedens påstande Straf Anklagemyndigheden har fremsat påstand om fængselsstraf og i forhold til Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 om strafforhøjelse, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. Konfiskation Anklagemyndigheden har endelig påstået konfiskation jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, således: Vedrørende Tiltalte 2 6.000 kr. i kontanter (kosternummer F-1-11) Mobiltelefon, iPhone 6 SKY ECC (kosternummer F-1-2) Louis Vuitton Taske (kosternummer F-1-5) 40.000 kr. og 8310 euro i kontanter (kosternummer F-2-1) Vakuummaskine (kosternummer F-1-9) Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et skønsmæssigt fastsat ud- bytte på samlet 4.377.839 kr. hos Tiltalte 2 i medfør af straffelo-vens § 75, stk. 1, jf. § 76 a. Beløbet på 4.377.839 kr. er i nclusive et beløb på 520.662,80 kr., som selvstæn- digt påstås konfiskeret i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76 a. Vedrørende Tiltalte 3: 800 kr. i kontanter (kosternummer C-1-3) 64 gram hash (kosternummer C-1-4) Mobiltelefon, IPhone 5 (kosternummer C-1-6) 270.000 kr. i kontanter, vakuumpose og elastikker (kosternummer C-2-2, C- 2-2-1 og C-2-2-2) Vakuumpakker og poser (kosternummer C-2-3) side 12 8.800 kr. i kontanter (kosternummer C-2-8) Vagtkort (kosternummer C-3-3) Telefon, Nokia (kosternummer C-2-4) Digitalvægt (kosternummer C-2-5) Coop pose med hashrester (kosternummer A-1-1) Køkkenland pose (kosternummer A-1-2) 3 stk. hashemballage (kosternummer A-1-3) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Vedrørende Paulo Fernando Tre mobiltelefoner, iPhone (kosternummer D-1-1, D-3-1, D-3-2 og D-3-3) To knive (kosternummer D-2-6 og D-2-7) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) 1.106 gram hash (kosternummer D-2-1) Vedrørende Dan Aquino Nøgle til Smarten (kosternummer E-1-2) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Vedrørende Omar Al Hamod Syv mobiltelefoner, Samsung med tilhørende æske, iPhone SKY, tre iPho- nes og to Huawei (kosternummer L-1-1, L-1-2, L-1-7, L-2-13, L-2-14, L-2- 20, L-2-22 og L-2-33) Nøgle til Smarten (kosternummer L-1-8) 21.000 kr. i kontanter (kosternummer L-1-9) Sedler med regnskaber (kosternummer L-2-17) Vægt (kosternummer L-2-24) 10.100 kr. i kontanter (kosternummer L-2-26) 45 gram hash (kosternummer L-2-27) 24 gram kokain i vakuumpose (kosternummer L-2-29) Papirark med regnskaber (kosternummer L-2-30) 69.500 kr. i kontanter (kosternummer L-2-31) Køletaske med diverse emballage til narkotika (kosternummer L-2-32) Rød lynlåspose med pulverrester (kosternummer L-2-32-1) Ske med pulverrester (kosternummer L-2-32-2) 57.550 kr. i kontanter (kosternummer L-2-34) Affaldssæk med emballage (kosternummer L-2-35) Diverse indpakning (kosternummer L-2-35-1 – L-2-35-12) To sorte balloner (kosternummer L-2-35-13 og L-2-35-14) Afklip fra vakuumposer (kosternummer L-2-35-15) Vakuummaskine (kosternummer L-2-37) Signalpistol (kosternummer L-2-38) 2 kaliber 45 patroner (kosternummer L-2-39) 1,5 kg kokain samt emballage til kokain (kosternummer L-2-4, L-2-4-1, L-2- 4-2, L-2-4-3 og L-2-3-4-1) Pistol med ammunition i emballage (kosternummer L-2-5 – L-2-5-8) side 13 En rulle fryseposer (kosternummer L-2-6) En rulle affaldsposer (kosternummer L-2-7) Vedrørende Tiltalte 7 Mobiltelefon, Samsung (kosternummer M-1-1) Brev samt etui (kosternummer M-1-4 og M-1-5) Vedrørende Tiltalte 8 To piller af ukendt stof (kosternummer J-2-10) Tre pølsemandsposer med ukendt mængde stof (kosternummer J-2-3, J-2-7 og J-2-8) Ukendt medicin (kosternummer J-2-5) Diverse dopingudstyr (kosternummer J-2-6) Flere tomme pølsemandsposer (kosternummer J-2-9) Totenschlæger (kosternummer J-3-2) Tre mobiltelefoner, Huawei, Samsung og iPhone (kosternummer J-3-4, J-4-1 og L-1-3) Vedrørende Tiltalte 9 Tre mobiltelefoner, Huawei og Samsung (kosternummer O-1-1, O-2-1 og O- 2-2) 0,2 gram kokain (kosternummer 1) Vedrørende Tiltalte 10 1,9 gram kokain (kosternummer P-2-1) 98,1 gram hash (kosternummer P-2-2) Mobiltelefon, iPhone (kosternummer P-2-6) Vedrørende Tiltalte 11 Kniv (kosternummer G-2-5) Diverse dopingmidler (kosternummer G-2-7) Anklagemyndigheden har endvidere hos de tiltalte påstået konfiskation af kø- retøjet Smart Forfour med Stel nr. (kosternummer L-2-8), i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Udvisning Anklagemyndigheden har fremsat påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og 4, og § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, udvises for bestandigt, og at Tiltalte 10 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 4 og nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, udvises for bestandigt, subsidiært at han tildeles en advarsel om udvisning. side 14 Vagtvirksomhed Anklagemyndigheden har fremsat påstand om, at Tiltalte 3 frakendes retten til at arbejde i vagtvirksomheder som vagt, hvortil godkendelser meddeles af politiet, jf. straffelovens § 79. stk. 1. jf. § 78, stk. 2, jf. lov om vagtvirksomheds § 7, stk. 3, nr. 1. De tiltaltes påstande Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 4, 5, 6, 7 og har erkendt sig skyldig i forhold 3. I forhold 7 har han for så vidt angår den omtalte mængde hash erkendt sig skyldig. Han har – forudsat at han blev dømt imod sin benægtelse – ikke haft bemærkninger til påstanden om udvisning. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Han har protesteret imod på-standen om konfiskation. Han har også protesteret imod påstanden om ud- byttekonfiskation, herunder konfiskation af det beslaglagte beløb, 520.662,80 kr. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 6, 8 og 18. Han har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation. Han har protesteret imod påstanden om frakendelse af retten til at arbejde som vagt. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 6 og 8. Han har i for-hold 8 erkendt at have været i besiddelse af 500 gram kokain. Han har er-kendt sig skyldig i forhold 13 og 14. Han har protesteret imod konfiskation af mobiltelefoner. Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig i forhold 6. Han har ikke haft bemærk-ninger til påstanden om konfiskation bortset fra, at nøglen til bilen ikke var hans. Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i forhold 11 og 12. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation, hvis han bliver dømt. Ellers har han protesteret imod konfiska- tion af penge, pc og telefoner, der er arbejdsredskaber. Tiltalte 7 har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation. Tiltalte 8 har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i forhold 15, 16, 17 og 21. Han har ikke haft bemærkninger til på-standen om konfiskation. Tiltalte 9 har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har er- side 15 kendte sig skyldig i forhold 19. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation. Tiltalte 10 har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i besiddelse af hash og kokain i sagens forhold 20, dog at besid-delsen var til eget forbrug. Han har protesteret imod konfiskation af telefon. Han har protesteret imod påstanden om ubetinget udvisning. Tiltalte 11 har nægtet sig skyldig i forhold 9. Han har ikke haft be-mærkninger til påstanden om konfiskation. De tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af køre- tøjet Smart Forfour, som ikke tilhørte nogen af dem. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9 og Tiltalte 10. Tiltalte 6 har alene afgivet forklaring om forhold 11 og 12. Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 5, politiassi-stent Vidne 6, IT- ingeniør Vidne 7, politiassistent Vidne 8, politiassi-stent Vidne 9, politiassistent Vidne 10, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Der er afgivet forklaring for lukkede døre af vidnerne Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20 og Vidne 21, i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 2, og af Vidne 4 i med-før af retsplejelovens § 29, stk 3, nr. 3. Forklaringerne fremgår af retsbøgerne. Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 11 har ikke ønsket at af-give forklaring. Øvrige beviser Der er dokumenteret uddrag af videoovervågning af Adresse 14, By 3 - Tiltalte 2 og Person 1's bopæl, Adresse 1, By 2, Virksomhed 1 - Person 1's værksted, side 16 Adresse 8, 2500 Valby – Tiltalte 4's bopæl, og garage 15, Adresse 15, By 10 – Tiltalte 3's fars gara-ge. Der er dokumenteret uddrag af rapporter om observation og foto af Smar-ten, Reg. nr. 3, og af andre køretøjer benyttet af de til-talte, rumaflytninger fra Smarten,videosekvens om funktion af det hemmelige rum i Smarten, telefonaflytninger mod flere af de tiltaltes telefoner, telefon-udlæsninger om kontakt mellem flere af de tiltaltes telefoner, masteplacerin-ger på flere af de tiltaltes telefoner, kommunikation via den krypterede tjene-ste EncroChat, kommunikation via den krypterede tjeneste SKY, videosek-vens om SKY- telefoni, ransagningsrapporter, herunder rapporter fra hemme-lige ransagninger i garage 15, og kosterrapporter om beslag i forbindelse med ransagning, anholdelser og sporsøgning. Der er dokumenteret retskemiske erklæringer, hvoraf det fremgår, at der er fundet kokainrester på en gul Nettopose, som den 27. maj 2020 blev sikret fra en skraldespand ved Adresse 8, at stof fundet i Smarten den 14. september 2020 er kokain, og at pulverrester i plastposer fundet på Tiltalte 6's bopæl er kokain. Der er dokumenteret retsgenetiske erklæringer, hvoraf fremgår blandt andet, at der med sandsynlighedsfaktoren 1:1.000.000 er fundet DNA fra Tiltalte 6 på emballage/indpakning af kokain fundet i Smarten og på yderste emballage/indpakning af pistol fundet i Smarten, samt på emballage med pulverrester fra kokain fundet i køletaske på Tiltalte 6's bopæl, fra Tiltalte 9 på emballage med pulverrester fra kokain fun-det på Tiltalte 6's bopæl, og fra Tiltalte 6 og Tiltalte 10 på lynlåspose med pulverre-ster fra kokain fundet på Tiltalte 6's bopæl. Der er dokumenteret erklæringer vedrørende fingeraftryk, hvoraf fremgår blandt andet, at fingeraftryk fra Person 1 og fingeraftryk fra Tiltalte 2 er fundet på vakuummaskiner fundet på værkstedet, Adresse 1, By 2. og at håndaftryk fra Person 2 er fundet på emballage sikret hos Tiltalte 6, og at Tiltalte 6's hånd- og fingeraftryk er fundet på embalagen om ko-kain fundet i Smarten. Der er dokumenteret kriminaltekniske erklæringer om svejsesømme, hvor fremgår blandt andet, at der er identifikation mellem svejsninger lavet på ydre og indre vakuumposer omkring pistolen (forhold 10), fundet i Smarten, samt mellem svejsninger lavet på poser med kokain overdraget til Person 5 side 17 (forhold 8) og vakuummaskine, fundet i Adresse 1, By 2. Der er dokumenteret våbenteknisk erklæring om pistol og patroner, hvoraf fremgår at patroner fundet sammen med pistolen i forhold 10 kan affyres i pi- stolen. Endelig er dokumenteret erklæring om stemmegenkendelse, hvoraf fremgår blandt andet, at lydfiler, der med sikkerhed stammer fra Tiltalte 10 er sammenlignet med 4 specifikke ytringer, som politiet har tilskrevet Tiltalte 10, rumoptaget i Smarten den 10. september 2020 kl. 17.54. Den kriminaltekniske fonetiker har konkluderet, at ”resultaterne bekræfter til en vis grad hypotesen om, at det sammenlignede talemateriale stammer fra sam-me taler. Det opnåede resultat giver mere støtte til denne hypotese end den nuværende alternative hypotese.” (+1) Som alternativ hypotese har fonetikeren analyseret ytringer, som politiet har tilskrevet tre andre personer i samme rumoptagelse i Smarten den 10. sep- tember 2020 kl. 17.54. Konklusionen var her, at ”Resultaterne bekræfter i nogen grad den alternative hypotese om, at det sammenlignede talemateriale ikke stammer fra den samme taler. De opnåede resultater giver mindre støtte til den opstillede hypotese end den alternative hypotese.” (-1) Fonetikerens bedømmelsesskala spænder fra 0-4 med 0 som neutral og 4 som en i særdeleshed bekræftelse. De tiltaltes personlige oplysninger Tiltalte 1 er statsborger i Holland. Han er efter sine egne oplysninger tidligere straffet for transport af 15 kilo kokain fra Holland til England, hvor han har afsonet en fængselsdom i 5 år. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har forskellige somatiske lidelser, som har påvirket ham, dels i fængslet og dels under ho- vedforhandlingen. Han har et hus i Holland, og han arbejdede hos det hol- landske postvæsen som vikar. Han har ingen tilknytning til Danmark. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. november 2020, hvor han blev anholdt i Holland i henhold til rettens fængslingskendel-se. Han har været frihedsberøvet i Danmark siden den 1. februar 2021. Tiltalte 2 blev mentalundersøgt til brug for sagen. Retspsykiatrisk klinik har den 28. januar 2022 konkluderet: ”Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Han var ikke påvirket af alkohol eller andre side 18 rusmidler på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Observanden er opvokset med sine brødre hos deres mor i København og på Sydsjælland. Forældrene blev skilt, da han var 7 år, og børnene flyttede med moren, men havde fast samvær med faren. Opvæksten var tryg, men plaget af morens mange flytninger. Skolegangen var normal, men observanden var uengageret. Han har frem til varetægts-fængslin-gen arbejdet ca. to år i sin brors Virksomhed 1, hvorfra han modtog løn. Han boede med sin bror i By 3 frem til vare-tægtsfængslingen, men de havde opsagt lejligheden, idet de planlagde at rejse til Tyrkiet. Observanden har et nært forhold til sin familie, og hans netværk i øvrigt består primært af medsigtede. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. Observanden er angiveligt ikke kendt med tidligere eller nuværende psykisk sygdom eller misbrug. Ved aktuelle undersøgelse frembyder observanden et vekslende klinisk indtryk. Tidvis fremtræder han paranoid, mistroisk og garderet. Ved andre samtaler fremtræder han upåfaldende, rolig og uden tegn på psy-kose. Han frembyder vekslende samarbejdsvillighed og afgiver modsi-gende oplysninger indimellem. Tankegangen er samlet og relevant. Der er ikke tegn til hallucinationer eller vrangforestillinger, og overordnet frembyder han ikke forestillinger af psykotisk dybde. Den psykologiske test finder, at der alt i alt tegnes et billede foreneligt med forstyrret personlighedsstruktur af paranoid type hos en lavt nor-malt begavet ung mand. Der gives ikke belæg for antagelsen af en pa-ranoid psykose. Samlet set findes der ikke holdepunkter for at antage, at observanden har en psykotisk lidelse. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.” Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. Tiltalte 3 er straffet senest ved den 25. maj 2022 udenretligt for overtrædelse af færdselsloven at ha- ve vedtaget en bøde på 2.500 kr. og ved den 24. november 2021 udenretligt for overtrædelse af lov om eufori- serende stoffer at have vedtaget en bøde på 2.000 kr. Tiltalte 3 har været frihedsberøvet under denne sag fra den 14. september 2020. Tiltalte 4 er straffet senest side 19 ved dom af 29. juni 2020 for ulovlig tvang, til dels forsøg herpå med fængsel i 20 dage, betinget, prøvetid 1 år. Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. Tiltalte 5 har om sine personlige forhold forklaret, at han har færdiggjort folkeskolen og er uddannet på en tandklinik. Før han blev anholdt, var han barmanager. Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. Tiltalte 6 er straffet ved i 2012 og 2013 udenretligt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer at have vedtaget bøder på 2.000 kr. henholdsvis 4.000 kr. ved dom af 13. januar 2014 for blandt andet overtrædelse af lov om eufo- riserende stoffer med en bøde på 12.000 kr. ved dom af 26. oktober 2015 for overtrædelse af blandt andet færdselslo-ven og lov om euforiserende stoffer med bøde og med fængsel i 7 dage, betinget, vilkår om samfundstjeneste, prøvetid 1 år, og ved dom af 5. oktober 2021 for overtrædelse af færdselsloven med en bø-de på 11.500 kr. Tiltalte 6 har om sine personlige forhold forklaret, at han frem til an-holdelsen boede på ejendommen i By 8 med sin kone og deres tre børn mellem 2½ og 6 år. Familien er nu flyttet til en lejlighed. Han har altid arbej-det og var ved anholdelsen beskæftiget i en virksomhed, der hyrede folk ind til renoveringsopgaver mv. Tiltalte 6 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. Tiltalte 7 har om sine personlige forhold forklaret, at han skulle have være gift i december 2020. Han var inden anholdelsen i gang med EUC- erhvervsuddannelsen. Han har arbejdet, siden han var 14-15 år. Han vil gerne uddanne sig, når han kommer ud til en normal hverdag. Han har egen lejlig-hed og havde boet der i ca. 6 måneder, da han blev anholdt. Tiltalte 7 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. sep-tember 2020. Tiltalte 8 er straffet senest ved dom af 17. august 2017 for blandt andet overtrædelse af lov om eufo- riserende stoffer med fængsel i 4 måneder og side 20 ved den 18. januar 2021 udenretligt for overtrædelse af færdselsloven at have vedtaget en bøde på 2.500 kr. Tiltalte 8 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere er sammen med sin tidligere kæreste. Han har ingen børn. Han vil gerne tage HF på enkeltfag under afsoning og læse videre på pædagogseminariet. Tiltalte 8 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. Tiltalte 9 er straffet senest ved den 17. december 2020 indenretligt for hærværk at have vedtaget 6 dagbøder á 250 kr. Tiltalte 9 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. december 2020. Tiltalte 10 er straffet senest ved dom af 8. december 2021 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med en bøde på 2.000 kr. Udlændingestyrelsen har den 14. november 2021 og senere udtalt blandt an-det: ”Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 10 indrejste i Danmark den 23. januar 2001, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 22. novem-ber 2002 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 22. oktober 2005. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 22. juni 2006 meddelt tidsubegrænset. Længden af Tiltalte 10's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 22. november 2002, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændin-gelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og Tiltalte 10 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca.18 år og 11 måneder, jf. udlændingelovens § 27. … Det fremgår af afhøringen, at Tiltalte 10 har oplyst, at han: Er opvokset i Saudi Arabien Har været i Danmark siden 2000 Har sin far og halvbror i Danmark Har gået i dansk folkeskole, men forlod skolen i 8. klasse Hverken har uddannelse eller arbejde, men tidligere har arbejdet som pizzabud og håndværker side 21 Bor sammen med sin kæreste i Danmark, som han har været sam- men med i 14 år, og at de sammen har to børn i Danmark i alderen 1 og 4 år Ikke har kontakt til familiemedlemmer i Somalia Udlændingestyrelsen skal hertil gøre opmærksom på, at Tiltalte 10 har 2 mindreårige danske statsborgerbørn i Danmark på henholdsvis 1 og 4 år, der bor på samme adresse som på-gældende. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelands- familiemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreå-rigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). … Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i med-før af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-ligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse. Det er imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering, at der i denne sag ik-ke er oplyst om et særligt kvalificeret afhængighedsforhold mellem Tiltalte 10 og pågældendes børn, og at Tiltalte 10 derfor ikke vurderes at være pri- mær omsorgsperson i børnenes liv, hvorfor børnene – som danske statsborgere – ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unio-nens område ved en udvisning af Tiltalte 10 af Danmark. …” Tiltalte 10 har om sine personlig forhold forklaret, at han er stats-borger i Somalia, men han har aldrig været der. Han er født i Saudi Arabien. Hans forældre er somaliske statsborgere. Han taler ikke somali. Hele hans opvækst har været i Danmark. Hans kæreste, Person 6, har fuldtidsjob og en fin økonomi. De har fælles økonomi. Person 6 og deres to sønner vil med sikkerhed ikke følge med til Somalia, hvis han blive udvist. Tiltalte 10 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. de-cember 2020 til den 28. april 2022. Tiltalte 11 er straffet senest ved dom af 9. august 2022 for overtrædelse af færdselsloven med en bø-de. Tiltalte 11 har om sine personlige forhold forklaret, at han havde solgt sin bolig lige inden anholdelsen. Han opholdt sig derfor på sit værksted. Han har drevet egen virksomhed siden 2016. side 22 Tiltalte 11 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 – 8 Tiltalte 1 - forhold 1-7 Tiltalte 1, som tidligere er dømt for indsmugling af kokain fra Holland til England, har bekræftet, at han i slutningen af 2019 fik kontakt til de sam-me bagmænd, som han havde kørt for tidligere. Han indvilligede i at begynde at levere stof til Danmark. Han fik udleveret en krypteret telefon og fik be-skeder om leveringer på telefonen gennem EncroChat. Han har kørt den hol-landske lastbil med Reg. nr. 1 og påsat hænger Reg. nr. 2 Han sagde til bagmændene, at han ikke ville have med ”hard drugs” at gøre, og derfor var det aftalt, at han kun skulle transportere marihuana. Han har til politiet forklaret, at der var tale om kokain, men det er usandt. Det skyldes dårlig rådgivning fra hans daværende forsvarer, og han har ikke underskrevet afhøringsrapporterne. Om forhold 1 kan det efter bevisførelsen, herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter sammenholdt med ANPG-oplysninger og til dels Tiltalte 1's egen forklaring, lægges til grund, at han den 7. april 2020 på Vej 1 i By 1 til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 overleverede en brun papkasse, som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet ”Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4” nedenfor, kan det lægges til grund som be-vist, at der var 20 kilo kokain i kassen. Om forhold 2 kan det efter bevisførelsen, herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter og til dels Tiltalte 1's egen forklaring, lægges til grund, at han den 16. april 2020 på Vej 1 i By 1 til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 leverede en brun papkasse, som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet ”Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4” nedenfor, kan det lægges til grund som be-vist, at der var 20 kilo kokain i kassen. Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 3. Efter hans forklaring og de øvrige oplysninger i sagen kan det således lægges til grund, at han den 29. april 2020 til Vidne 3 overleverede en kasse med 45 kilo hash, som han i lastbil havde indført i landet. Om forhold 4 kan det efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysninger og fotos fra observationsrapporter, lægges til grund, at Tiltalte 1 den 7. maj side 23 2020 var i Danmark i lastbilen, i hvilken forbindelse han gjorde flere stop og overdrog papkasser til ukendte personer ved Vej 1 i By 1, ved Vej 9 i Glostrup, ved Vej 2 i Glostrup og ved Vej 5 i By 6. Det kan på baggrund af ANPG- oplysninger herefter lægges til grund, at lastbilen kørte ad Vestmotorvejen mod Korsør og passerede ANPG-kamera-et ved Ringsted Vest kl. 19.40 i vestgående retning, og kl. 21.31 kameraet på E20 motorvejen ved Nyborg i vestgående retning, en afstand på i alt 62,4 ki-lometer. Efter forklaringen fra Vidne 4 og i øvrigt støttet af sagens øvrige oplysninger, modtog Vidne 4 omkring kl. 20.00 fem papkasser på-tegnet SX indeholdende i alt 125 kilo amfetamin. Leveringen fandt sted på Vej 3 i By 5, knap 12 kilometer fra det sted på Vestmotorvejen, som Tiltalte 1 passerede kl. 19.40. Efter Vidne 4's sikre beskrivelse af omstændighederne ved leverin-gen, af lastbilen og af den person, der foretog leveringen, og i øvrigt sam-menholdt med sagens omstændigheder, finder retten, at det ud over enhver rimelig tvivl er bevist, at det var Tiltalte 1, der foretog den pågældende levering af 125 kilo amfetamin, som han i lastbil havde indført i landet. Om forhold 5-7 kan det efter bevisførelsen, herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter og til dels Tiltalte 1's egen forklaring, lægges til grund, at han den 14. maj 2020 var i Danmark og på ny foretog leveringer af papkasser. Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om anholdelsen af Person 3 og om ransagning af kassen, hvorpå der med grønt var skrevet A1, kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 ca. kl. 16 på adressen Vej 1 i By 1 som anført i forhold 5 til Person 3 leverede en brun pap-kasse indeholdende 10 kilo kokain, som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet ”Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4” nedenfor, kan det endvidere lægges til grund som bevist, at han ca. kl. 17 på adressen Vej 2 i Glostrup som anført i forhold 6 til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 leverede en brun pap-kasse indeholdende ca. 10 kilo kokain, som han i lastbil havde indført i lan-det. Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om anholdelsen af Person 4 og ransagning af kasser, kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 ca. kl. 18.35 på adressen Vej 5 i By 6 til Person 4 leverede 5 pap-kasser påskrevet PX og PX+ indeholdende ikke under 6,6 kilo kokain og ik-ke under 92 kilo hash, som han i lastbil havde indført i bilen. Tiltalte 1 har for alle de anførte forhold gjort gældende, at han troede, at der var tale om marihuana. Efter Tiltalte 1's egen forklaring leverede han euforiserende stoffer for samme bagmænd, som han tidligere havde transpor-teret 15 kilo kokain for til England. Han deltog ikke i pakning af lastbilen og foretog sig intet for at finde ud af, hvad der var i kasserne. Der var tale om side 24 adskillige transporter og adskillige kasser. Under disse omstændigheder må Tiltalte 1 have anset det for muligt, at der var tale om stærkere narkotis-ke stoffer end marihuana, og accepteret at køre transporterne også for dette tilfælde. Om EncroChat Tiltalte 1 har forklaret, at han kommunikerede ved brug af EncroChat. Anklagemyndigheden har under sagen fremlagt data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, og retten har ved kendelse af 1. februar 2022 bestemt, at de pågældende data fra EncroChat trods forsvarernes indsi- gelser ikke skal udgå af sagen. Ved rettens anvendelse af materialet som bevis i sagen er retten særligt op- mærksom på fejlkilder og usikkerheder ved materialet, som beskrevet i Rigs- politiets redegørelse af 30. august 2021, ”Varedeklaration for Encro-Chat data” , herunder risikoen for manglende oplysninger, mistede eller forvanske-de oplysninger eller fejl i tidsstemplet. Identifikation af brugerprofiler I bevisførelsen indgår blandt andet materiale fra EncroChat vedrørende profi- lerne Profilnavn 3, Profilnavn 4, Profilnavn 5, Profilnavn 6, Profilnavn 7, og Profilnavn 8. Profilerne Profilnavn 3 og Profilnavn 7, Profilnavn 8 og Profilnavn 4 Om profilen Profilnavn 3 kan det på grundlag af data i Encrochat lægges til grund, at Profilnavn 3 var dansk/dansktalende. Han anvendte ”Kode 1” som password, en virksomhed i 2500 Valby, som ifølge observationer havde relationer til Virksomhed 1, Vej 10 i By 2, som blev drevet af Person 1. I Profilnavn 3's kontakter var profi-len Profilnavn 4 benævnt Kaldenavn 1. Under en chat med profilen Profilnavn 9 den 7. juni 2020 omkring kl. 16 an-gav Profilnavn 3, at han ville sende sin bror, som var iført en bordeauxrød Pra-da t- shirt, for at mødes med Profilnavn 9. Umiddelbart derefter viste kom- munikationen på EncroChat mellem Profilnavn 3 og henholdsvis Profilnavn 4 og Profilnavn 9, at Profilnavn 3 sendte Profilnavn 4 til et møde med Profilnavn 9 til et sted, der endte med at være ved By 11 Centrum. I samme tidsrum viste teleoplysninger, at Person 1's bror, Tiltalte 2's, telefon blev registreret på master, som synes at svare til Profilnavn 4's placeringer, og endelig til en mast, der dækker området ved By 11 Centrum, ligesom vide-oovervågningen samme dag fra brødrenes adresse, Adresse 14, By 3, viste Tiltalte 2 iført en bordeauxrød Prada t-shirt. Under en chat med Profilnavn 5 oplyste Profilnavn 3 den 11. juni 2020, at de skulle være på Adresse 16, i By 12 næste dag kl. 11.30. Den 12. juni 2020 kl. 13.09 blev Person 1 observeret på den på-gældende adresse. side 25 Under en chat den 8. juni 2020 skrev Profilnavn 3 til Profilnavn 10 bl.a. ”Brors skal hedde noget med Navn 1 igen” og ”Fuck Profilnavn 3” . Under en chat den 7. maj 2020 mellem Profilnavn 7 og Profilnavn 8 spurgte Profilnavn 7, hvad Profilnavn 8 nye navn – som skulle bruges om en uge – skulle være. Profilnavn 8 angav her navnet Profilnavn 4. I profilen Profilnavn 5's kontakter blev profilen Profilnavn 8 kaldt Kaldenavn 2, mens profilen Profilnavn 7 kaldt Kaldenavn 3. I note oprettet af Profilnavn 3 i december 2019 angav han som sit Wickr profil- navn: ”Profilnavn 11” og sin lillebrors som ”Profilnavn 12” , og i en chat med Profilnavn 13 den 6. juni 2020 omtalte Profilnavn 3 Navn 2 og skrev bl.a. ”Navn 2 is like Little man. Me” . Bevisførelsen i sagen viser i øvrigt som senere anført, at profilnavnene Navn 2 og Profilnavn 14 i forskellige varia-tioner blev anvendt af Person 1 på Wickr og Sky. Efter disse oplysninger og i øvrigt sammenholdt med en række øvrige oplys- ninger i kommunikation med andre Encro-profiler, og med overvågningsbil- leder og lydoptagelse i Smarten, finder retten det bevist ud over enhver rime-lig tvivl, at Person 1 har anvendte profilnavnet Profilnavn 3 og Profilnavn 7, og at Tiltalte 2 i april 2020 anvendte profilnavnet Profilnavn 8 og senere Profilnavn 4. Profilerne Profilnavn 6 og Profilnavn 5 Det bemærkes, at Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der er barndomsvenner, kender Person 1 og Tiltalte 2, at de anvendte bl.a. den Smart, som indgår i sagen, og at de kom på Adresse 14, hvor Person 1 og Tiltalte 2 boede. Profilerne Profilnavn 6 og Profilnavn 5 kommunikerede indbyrdes og kommunike-rede tillige med profilerne Profilnavn 3 og Profilnavn 8. Under en ransagning hos Tiltalte 3 blev der fundet en æske til en Aquaris telefon med et Imei-nummer svarende til det Imei-nummer, som i Encro- Chatdata var registreret som anvendt af Profilnavn 5. I en chat mellem Profilnavn 3 og Profilnavn 15 den 12. juni 202 beskrev Profilnavn 3 en person, som han kaldte sin ”Navn 3” , som Nationalitet med skæg, tato-vering på hånden og tynd, en beskrivelse passende på Tiltalte 3. Af EncroChatdata fremgår, at Profilnavn 6's password var Kode 2, svarende til en sammensætning af Tiltalte 4's kærestes fornavn og hans eget efternavn. Tiltalte 4 har i retten forklaret om en episode den 10. maj 2020, hvor han var sammen med Tiltalte 5 i Smarten. Samtalen mellem dem, som fremgår af aflytningen i Smarten, passer fuldstændig overens med indholdet af den præcis samtidige EncroChat mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 8. Efter disse oplysninger og i øvrigt sammenholdt med en række øvrige oplys-ninger i kommunikation med andre Encro-profiler, og med overvågningsbil- side 26 leder og lydoptagelse i Smarten, finder retten det bevist ud over enhver rime-lig tvivl, at Tiltalte 4 anvendte Profilnavn 6, og at Tiltalte 3 anvendte Profilnavn 5. Noter i EncroChat oprettet af Profilnavn 3 Ifølge data fra EncroChat har Profilnavn 3 oprettet en række noter. Note 12 blev oprettet den 7. april 2020 og senere ændret. Noten har titlen ”20 shuf” , og indeholder navne og tal svarende til mængder og priser. Noten fremstår således som et regnskab. Der er bl.a. priser for eksempelvis 50 gram på h.h.v. 15.000, 16.000 og 17.000, og to steder anføres ordet ”bi” . Det kan efter oplysningerne i sagen, herunder forklaringen fra Tiltalte 4, læg-ges til grund, at ”shuf” eller ”shuffi” er slang for kokain, mens ordet ”ju” er slang for hash. Note 13 blev oprettet den 16. april 2020 og senere ændret. Noten har Titel” . Noten indeholder på tilsvarende måde navne og tal sva-rende til mængder og priser. Flere af navnene går igen, og priserne synes til-svarende. Note 16 blev oprettet den 18. maj 2020 og senere ændret og har titlen ”10 fb” , og fremstår på samme måde som et regnskab med navne, mængder og priser. Note 18 blev oprettet den 28. maj 2020 og senere ændret og har titlen ”100%” . Indledningsvis i noten er anført ”10 100% 1 777” , og senere i noten står ”10 100% 1 icon” . Også denne note fremstår som et regnskab med nav-ne, der går igen fra tidligere noter, og mængder og priser. Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 - forhold 1, 2, 6 og 8 Den 29. marts og den 1. april 2020 fremgår af EncroChat mellem Profilnavn 13 og Profilnavn 7, som kommunikerede på engelsk, at der blev indgået aftale om levering af ”30” , og Profilnavn 7 bad om et billede af ”stuf” . Umiddelbart he- refter orienterede Profilnavn 7 Profilnavn 5 om, at der kom 30 mandag eller tirs-dag, og Profilnavn 5 orienterede efterfølgende Profilnavn 6 om det samme. Den 5. april om aftenen modtog Profilnavn 7 via EncroChat et foto fra Profilnavn 13 af en hvid klods påtrykt en bi og en meddelelse om afgang dagen efter. Umid-delbart derefter skrev Profilnavn 7 til både Profilnavn 5 og Profilnavn 6, at ”tp kø-rer i morgen” . Dagen efter sendte Profilnavn 7 billedet af den hvide klods med en påtrykt bi videre til flere øvrige Encroprofiler. Efter det ovenfor i afsnittet om Tiltalte 1 anførte kan det lægges til grund, at Tiltalte 4 og Tiltalte 3 den 7. april 2020 omkring kl. 18.40 (forhold 1) modtog en kasse fra Tiltalte 1. Tiltalte 3 kørte bå-de til og fra leveringsstedet i egen bil, mens Tiltalte 4 kørte i Smarten, som var specialindrettet med et hemmeligt rum. Det kan efter bevisførelsen i øvrigt, og til dels efter Tiltalte 4's forklaring, lægges til grund, at han en time tidligere havde været ved Person 1's virksomhed i side 27 Vej 10, By 2 for et kort ophold, og at han umiddelbart efter modtagel-sen af kassen kørte tilbage til Vej 10, hvor både Person 1 og Tiltalte 2 befandt sig. Tiltalte 4 har forklaret, at ind-holdet fra kassen her blev placeret i det hemmelige rum i Smarten. Det kan lægges til grund, at han herefter i Smarten kørte til Adresse 14, at Person 1 kørte lige efter ham i egen bil, og at Tiltalte 2 stødte til få minutter efter. Det kan lægges til grund, at Tiltalte 4 samme aften i Smarten kørte til Rema 1000, Vej 11, i By 3, hvor han ca. kl. 20.30 mødtes med en u-kendt mand. Samme mand mødtes kl. 20.44 med Vidne 2 og Vidne 1. De blev efterfølgende stoppet af politiet på vej til Jylland i besiddelse af knap 100 gram kokain og 50 gram MDMA. De har forklaret, at de fik stoffet af denne ukendte mand. Af data fra EncroChat fremgår, at Profilnavn 7 den 10. april 2020 til flere an- dre profiler sendte et foto af et hvidt materiale påtrykt et logo med AK47. Profilerne Profilnavn 8, Profilnavn 6 og Profilnavn 5 kommunikerede om leve- ringer. Den 12. april bestilte Profilnavn 16 en halv stang ”helst Profilnavn 17” , og spurgte yderligere til ”en hel Profilnavn 17” , og Profilnavn 8 spurgte Profilnavn 6, om de stadig havde en halv Profilnavn 17. Det fremgår yderligere af kommunikationen, at levering blev aftalt ved ”Virksomhed 2” i Valby, hvor Tiltalte 3 arbejdede som vagt, og det fremgår af en besked fra Profilnavn 8 til Profilnavn 16, at ”han er i vagttøj” . Efter det ovenfor i afsnittet om Tiltalte 1 anførte kan det lægges til grund, at Tiltalte 4 og Tiltalte 3 den 16. april 2020 omkring kl. 16 (forhold 2) modtog en kasse fra Tiltalte 1. På kassen var skrevet A1 med rød skrift. De var ankommet til stedet kørende i Smarten. Det kan bl.a. efter forklaringen fra Tiltalte 4 lægges til grund, at de blev bange for at være observeret af politiet, hvorfor Tiltalte 3 forlod stedet med kassen i en taxa. Han kørte til en garage i Boligområde, mens Tiltalte 4 kør-te Smarten til garagen, hvor stoffet blev lagt i det hemmelige rum. Den 17. april 2020 kl. 17.08 sendte Profilnavn 7 via EncroChat et foto til flere andre profiler af en hvid blok påtrykt ordet ”Hurley” . I dagene efter var der kommunikation via EncroChat om det, der fremstår som bestillinger, leverin- ger og betalinger. Profilnavn 16, som den 12. april 2020 forespurgte på en halv Profilnavn 17 og en hel Profilnavn 17 og modtog en levering, skrev den 18. april til Profilnavn 8, at ”der kommer 1.450.000 her om snart, gider du køre dem i maskinen” , ligesom han efterfølgende sendte et foto af et meget stort penge-beløb, og den 20. april 2020 om morgenen skrev han til Profilnavn 8, om han ikke kunne tage 3-4 hurley frem. Senere samme dag skrev Profilnavn 8 til Profilnavn 6 om levering af 100 gram hurley, og nogle timere senere spurgte han, om ”vi” har mere hurley, og også den 21. april 2020 var der kommunikation mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 6, og mellem Profilnavn 16, Profilnavn 8 og Profilnavn 6 om levering af 100 gram. side 28 På rumaflytningen fra Smarten høres samtaler mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der indikerer, at de arbejdede med leveringer. Den 12. maj 2020 kort efter kl. 22 blev der således sagt, at ”der er en der skal have 300 nu” , og der blev talt om, at de kun havde 2 tilbage, der var cuttet, hvorpå Tiltalte 3 sagde, at der muligvis var ”delivery i morgen eller overmorgen” . Efter det ovenfor i afsnittet om Tiltalte 1 anførte kan det lægges til grund, at Tiltalte 4 og Tiltalte 3 den 14, maj. 2020 omkring kl. 17 (forhold 6), kørende i Smarten, modtog en kasse fra Tiltalte 1. Efter modtagelsen kørte de i Smarten til Vej 10. Efter ca. en time kørte Smarten fra Vej 10, og Tiltalte 2 forlod Vej 10 i en Peugeot og fulgte efter Smarten mod Valby. Samme aften ca. kl. 22.40 skrev Profilnavn 7 til Profilnavn 18 ”har fået shuf igen” og sendte et foto af en hvid blok påtrykt et ”f” , svarende til Facebooks logo, og den 17. maj 2020 kort efter midnat skrev Profilnavn 7 til profilen Profilnavn 19 ”Facebook” . Profilnavn 19 spurgte senere ”Er det god shufi” , hvorefter Profilnavn 7 sendte et foto af en hvid klods, der var brækket over. I dagene efter viser aflytningen og videoobservationer fortsat, at der forgik leveringer og handel. Således talte Tiltalte 4 og Tiltalte 3 i bilen den 22. maj 2020 omkring kl. 16.30 om ”to kilo” og en tester. Der blev talt om Vej 12, og om 100 g i By 2 og tidspunktet kl. 17.30 blev nævnt. Den 6. juni 2020 fremgår det af data fra EncroChat, at Profilnavn 5 sendte et regnskab til Profilnavn 3 indeholdende datoer, personer/navne og mængder, svarende til de anførte observationer, således var det bl.a. den 22. maj anført ”dansk mand: Føtex kode: 2kg Facebook” , og derefter ”By 2 17.30: 100 g Facebook.” Efter Tiltalte 4's forklaring og sammenholdt med bl.a. rumaflytning i Smarten og oplysninger i øvrigt kan det lægges til grund, at Tiltalte 4 den 27. maj 2020 mellem kl. 18.15 og 19.15 (forhold 8) i Høje-Taastrup fik overdraget en papkasse. Han har forklaret, at der var tale om aflange klodser hash, som blev pakket ned i det hemmelig rum, og at han ca. kl. 20.23 var hos Tiltalte 2 og Person 1 på Adresse 14. Senere fremgår det af rumaflytningen i bilen, at Tiltalte 4 talte i telefon, og oplyste om, at der kun var 9 stk., og at der stod 777 på en ene. Aflytningen i Smarten og videoobservationerne viser, at der fortsat foregik leveringer og handel. Tiltalte 4 har bekræftet, at han den 28. maj over-drog 500 gram kokain til en person, som politiet har identificeret som Person 5, men at den levering ikke har noget med sagen at gøre, og at det i øvrigt var det den eneste gang, han havde noget med kokain at gøre. Det fremgår af data fra EncroChat, at Profilnavn 3 og Profilnavn 4 den 2. juni 2020 talte om, at ”Person 7 er helt vild med den shuf” , at Profilnavn 3 til Profilnavn 4 skrev: ”han tager måske 2-3 kilo” , og af observationer fremgår, at Tiltalte 4 og Tiltalte 3 den 4. juni 2020 tog til Århus, hvor der ske- side 29 te en udveksling. Den note, som Profilnavn 5 den 6. juni 2020 sendte på EncroChat til Profilnavn 3, indeholdt oplysninger svarende til de leveringer, der fremgår af videoobser- vationer, aflytninger og EncroChat. Således fremgår om den 28. maj 2020 ”Person 8: 5x100g 100% cash 135.000” , og for den 4. juni ”Århus: 2 kg. 100% 600k” . Retten bemærker herefter, at noterne 12, 13, 16 og 18, som Profilnavn 3 opret- tede henholdsvis den 7. og 16. april, samt 18. og 28. maj 2020, har en tæt tidsmæssig sammenhæng med de dage, hvor der blev modtaget kasser, og at angivelsen af mængde og art til fulde stemmer med de fotos, som Profilnavn 3 sendte til øvrige profiler, og til navne, som på de relevante tidspunkter ses i kommunikationen mellem de involverede, og i øvrigt i de regnskaber, der blev oprettet. Efter en samlet vurdering af denne bevisførelse, og sammenholdt med de be- skrevne noter fra Profilnavn 3, lægger retten herefter til grund, at leveringen den 7. april 2020 bestod af 20 kilo kokain, blandt andet i form af mærkerne Bi og AK47, at leveringen den 16. april bestod af 20 kilo kokain, af mærket Hurley, at leveringen den 14. maj var af 10 kilo kokain af mærket facebook, og at leveringen den 28. maj 2020 var af 10 kilo kokain af mærket 100%, el-ler muligt således at det ene kilo var af mærket 777. Efter bevisførelsen kan det tillige lægges til grund, at Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 kendte til, at der var tale om kokain. Retten tilsidesætter således Tiltalte 4's forklaring om, at han troede, at der var tale om hash. Konklusion - Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4, forhold 1- 8 På baggrund af denne samlede bevisførelse, herunder oplysningerne om at Tiltalte 1 indførte stofferne til Danmark efter aftale med samme bag-mænd, som han også tidligere havde smuglet kokain til England for, til om-fanget af stofferne og antallet af leveringer, og til at der blev anvendt en bil med hemmeligt rum, brugen af krypterede telefoner med EncroChat, brugen af kodenavne mv. er det herefter godtgjort, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er skyldige som beskrevet i forholdene 1 – 8, alene med den ændring, at der i forhold 1 kun er bevis for indførsel og besiddelse af 20 kilo kokain. Der er tale om en organiseret han-del med et stort kvantum narkotika, hvorunder der er sket videreoverdragel-se til et større antal personer mod betydeligt vederlag og under særligt skær-pende omstændigheder. Det kan lægges til grund, at Tiltalte 1 har haft rollen som transportør af stofferne, og at Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har haft roller som runnere i forhold til Profilnavn 3, idet de har hentet, choppet og leveret stoffet, og såle-des at det i det væsentlige var overladt til Tiltalte 3 at stå for regnskab over for Profilnavn 3. Efter bevisførelsen lægger retten tillige til grund, at Tiltalte 2 ikke har haft en ledende og bestemmende rolle, men snarere en rolle som runner som under instruktion fra Profilnavn 3 forestod opgaver side 30 som kørsel i følgevogn, koordinering af bestillinger, levering af tests og håndtering af penge. Tiltalte 5 - forhold 6 Tiltalte 5 er fætter til Tiltalte 4 og kender både Tiltalte 3 og brødrene Person 1 og Tiltalte 2. På baggrund af aflytning i Smarten og sammenholdt med billeder fra over- vågningen ved Tiltalte 4's bopæl kan det lægges til grund, at Tiltalte 5 den 10. maj 2020 var sammen med Tiltalte 4 fra før kl. 18 og såle-des også var til stede, da Tiltalte 4 via sin profil Profilnavn 6 på En-croChat fra Profilnavn 8 fik en anmodning om levering af 100 gram til Person 8 på Adresse 17 i Glostrup omkring kl. 19. Det kan endvidere efter rumaflytningen lægges til grund, at det hemmelig rum i Smarten blev åbnet og lukket igen mellem kl. 18.30 og 18.40, og at Tiltalte 4 og Tiltalte 5 umiddelbart derefter var til stede i bilen. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 5 senest på dette tidspunkt blev bekendt med det hem-melige rum. Ved at sammenholde data fra EncroChat mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 6 og rumaflytningen i Smarten og i øvrigt efter forklaringerne fra Tiltalte 4 og Tiltalte 5 lægger retten til grund, at kunden Person 8 kom omkring kl. 19.05, hvor Tiltalte 5 var i bilen og således overværede leve-ringen, og at Tiltalte 5 efterfølgende efter aftale og instruktion fra Tiltalte 4 skrev til Kaldenavn 3, der i hvert fald i Profilnavn 5's EncroChat var identisk med Profilnavn 7, og orienterede om, at Person 8 havde fået 100 gram. Både den 11. og den 12. maj 2020 var Tiltalte 5 til stede i Smarten, den 11. sammen med Tiltalte 4 og den 12. sammen med Tiltalte 3. Un-der samtalen mellem Tiltalte 5 og Tiltalte 3 fremgår det af aflytningen, at det hemmelige rum åbnes, og at der blev talt om gram og om priser. Der blev ligeledes talt om ekstra ”precautions” , og Tiltalte 5 sagde, at han troede, at de havde opbrugt ”den der blok” . Retten finder det ved denne bevisførelse godtgjort, at Tiltalte 5 forud for den 14. maj 2020 (forhold 6) kendte til Smarten og det hemmelige rum, til Tiltalte 4's brug af krypteret telefonkommunikation via EncroChat, og til Tiltalte 4's og Tiltalte 3's aktiviteter med kokain. Det fremgår af bevisførelsen, at Tiltalte 5 den 14. maj kørte til Vej 10 ved middagstid, hvor også Tiltalte 4, Tiltalte 3, Person 1 og Tiltalte 2 kom til stede. Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 4, som hentede kassen på Vej 2 i Glostrup omkring kl. 17. Af rumaflytningen fra Smarten og sammenholdt med videoovervågning fra Vej 10 og oplysninger var Vej 2, var der omkring kl. 16.30 en samtale mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 4, netop da Smarten forlod Vej 10, hvor Tiltalte 4 udtalte, at ”jeg ved han kan” , mens Tiltalte 3 sagde, at han var bange for, at der var situationer, hvor denne person ”ikke helt ved hvad han skal gøre. Så er vi fucking på røven. side 31 Han skal slet ikke med.” Det kan lægges til grund, at Tiltalte 5 opholdt sig i Vej 10, mens Tiltalte 3 og Tiltalte 4 hentede kassen. Da Smarten kom til-bage til Vej 10, blev den kørt ind ad porten, og umiddelbart efter forlod Tiltalte 4 og Tiltalte 3 Vej 10 i hver sin egen bil. Retten lægger til grund, at kokainen - i lighed med de tidligere forhold - i alt fald for en ikke ubetydelig del heraf under Smartens ophold i Vej 10 blev pakket ned i det hemmelige rum i Smarten. En time senere kørte Smarten fra Vej 10 med Tiltalte 5 som chauffør, mens Tiltalte 2 fulgte efter i en varevogn. Det kan videre lægges til grund, at Tiltalte 5 igen den 25. maj 2020 var til stede i bilen, hvor han og Tiltalte 4 talte om det hemmelig rum, om at tage imod penge, og om hvor meget der skal være i en pose. Det kan lægges til grund, at Tiltalte 5 på ny var med i bilen den 27. maj 2020 sammen med Tiltalte 4 og Tiltalte 3. Det kan lægges til grund, at der i den forbindelse blev smidt en gul Netto-indkøbspose ud af bilen fra førersædet, hvor Tiltalte 4 sad. Denne pose indeholdt spor af kokain. Efter dette tidspunkt optræder Tiltalte 5 ikke længere i efterforskningsmaterialet, og han blev tilsyneladende heller ikke længere hørt i Smarten eller på andet ma-teriale i sagen. Efter en samlet vurdering af disse forhold, finder retten, at Tiltalte 5, som havde indsigt i Tiltalte 4's og Tiltalte 3's aktiviteter med kokain, den 14. maj 2020 deltog i transport af i alt fald en ikke ubetydelig del af den ko-kain, som de øvrige tiltalte havde modtaget, idet han kørte Smarten fra værk-stedet i By 2 til Valby. Han er således skyldig i medvirken til forhold 6 med den modifikation, at det ikke er godtgjort, at han transporterede hele mæng-den på 10 kilo kokain. Tiltalte 5's rolle i forholdet var derfor mindre end de øvrige tiltaltes. Forhold 9 og 10 Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 - forhold 9 og 10 Den 9. august 2020 blev Smarten med det hemmelige rum, som i forhold 1, 2, 6 og 8 havde været anvendt til at hente kokainen, til opbevaring og til le-veringer, videregivet til Tiltalte 7. Det kan på baggrund af kommunikation på WhatsApp mellem brugerprofiler-ne Profilnavn 20 og Profilnavn 17, som henholdsvis Tiltalte 7 og Tiltalte 10 har vedkendt sig, lægges til grund, at Tiltalte 7 den 8. august 2020 spurgte Tiltalte 10, om han vil hjælpe med at hente en bil fra Valby. Det kan efter observationsrapport fra Vej 13 i Valby lægges til grund, at Tiltalte 2 var til stede ved overdragelsen, og at han overdrog nøglerne til Tiltalte 7. Tiltalte 7 har bekræftet, at han fik bilen overdraget og fik at vide, at den havde et hemmeligt rum. side 32 Af en rumaflytning fra Smarten senere samme dag, sammenholdt med udlæs- ning af Tiltalte 6's telefon om WhatsApp-opkald til Profilnavn 20, kan det læg- ges til grund, at Tiltalte 7 i telefonen fortalte sin onkel, Tiltalte 6, at han havde hentet bilen, at ”Kaldenavn 4” var med, at han havde spurgt ham dagen før, og at Tiltalte 6 hertil sagde, at han ikke vil have, at ”andre ser det” . Tiltalte 7 oplyste tillige, at han havde fået besked af ”Navn 2” , ligesom Tiltalte 6 fortalte, at han havde talt med Navn 2. Efter forklaringerne fra Tiltalte 7 og Tiltalte 9 kan det lægges til grund, at Smarten den 11. august 2020 blev videregivet til Tiltalte 9 med henblik på reparation. Tiltalte 7 har i retten om Tiltalte 9 brugt udtrykket, ”vores mekaniker” . Det fremgår af en rumaflytning i Smarten denne eftermiddag, at Tiltalte 7 til Tiltalte 9 sagde, at han bare skal tanke og give ”kvit-teringen til O” . Efter forklaringerne fra Tiltalte 7 og Tiltalte 8 og sammen-holdt med rumaflytning, og teleoplysninger, herunder foto fra både Tiltalte 8's telefon og Tiltalte 6's telefon, kan det lægges til grund, at Tiltalte 7 den 25. august 2020 om morgenen via sms blev bedt om at køre Smarten til omlakering hos Virksomhed 3 i By 11. Senere mødtes han med Tiltalte 6 og Tiltalte 8 i København. Derefter kørte Tiltalte 7 og Tiltalte 8 - Tiltalte 7 i den nylakerede Smart og Tiltalte 8 i sin egen bil - til Tiltalte 6's bopæl i By 8, hvor de hentede et beløb på ca. 2 millioner kroner i kontanter, og der-på kørte de begge, i hver deres bil, mod Mosede Landevej i By 2. Kl. 14.15 blev Tiltalte 7 kontaktet telefonisk af Tiltalte 6, der meget ophidset bad dem tage et billede. Det kan lægges til grund, at de to biler he-refter stoppede, og at pengene, som de havde hentet hos Tiltalte 6, blev lagt på sædet i Tiltalte 8's bil, og at Tiltalte 8 herefter med sin telefon tog et billede af pengene og en håndskrevet seddel med sam- mentællinger og sendte billedet til Tiltalte 6. Det kan lægges til grund, at de herefter, fortsat i to biler, kørte til en Burger King på Mosede Landevej, at Tiltalte 7 overdrog pengene til per-soner i en hvid Passat, hvorefter de kørte direkte til Person 1's fir-ma i Vej 10 i By 2, hvor Tiltalte 7 kort gik ind, mens Tiltalte 8 ventede i sin bil udenfor. Hverken Tiltalte 7 eller Tiltalte 8 har nærmere kunnet redegøre for deres ærinde i Vej 10. Både Tiltalte 7 og Tiltalte 8 har om pengeleveringen forkla-ret, at de troede. at der var tale om betaling af penge for sort arbejde i et fir-ma, som Tiltalte 6 ejede eller var tilknyttet. Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne omkring pengetransporten, at det er ube-tænkeligt at tilsidesætte denne forklaring. Smarten blev den 29. august 2020 omregistreret til Tiltalte 8's kære- side 33 ste. Tiltalte 8 har om dette forklaret, at Tiltalte 6 havde bedt ham gøre det. På baggrund af en rumaflytning i Smarten den 30. august 2020, hvor Tiltalte 8 og hans kæreste talte sammen, kan det lægges til grund, at Tiltalte 8 på dette tidspunkt kendte til det hemmelige rum. Efter forklaringerne fra Tiltalte 8 og Tiltalte 9, og i øv-rigt sammenholdt med blandt andet masteoplysninger og rumaflytning fra Smarten, kan det lægges til grund, at Tiltalte 8, Tiltalte 9 og Tiltalte 6 den 10. september 2020 kørte til Vej 2 i Glostrup, hvor de fik overleveret en kasse. Tiltalte 9 og Tiltalte 8 har begge forklaret, at de troede, at der var tale om hash. Forud for denne afhentning var der en kommunikation ved brug af Skytelefo-ner, mellem profilerne Profilnavn 14 og Profilnavn 21. Denne kommunikation blev gemt som en note på den Skytelefon, som i forbindelse med anholdelserne den 14. september 2020 blev fundet i den bil, hvor Tiltalte 6 og Tiltalte 8 opholdt sig. Skytelefonen lå på gulvet ved passagersædet i Tiltalte 6's Landrover, hvor Tiltalte 8 sad som passager. Tiltalte 6 har bestridt, at te-lefonen er hans. Brugerprofilen på denne Skytelefon hed Profilnavn 21. Med hensyn til indentifikation af brugeren af Skyprofilen Profilnavn 21 kan det læg-ges til grund, at Tiltalte 6 på den Samsung telefon, som han har ved-kendt sig, havde Wickr-profilen Profilnavn 22, fra hvilken profil han i øvrigt kommunikerede med profiler, som Tiltalte 9 og Tiltalte 8 har vedkendt sig. Derudover førte Skyprofilen Profilnavn 21 og WhatsApp pro-filen Profilnavn 23, som var på Tiltalte 6's vedkendte Samsung-telefon, sammenfaldende samtaler den 13. september 2020 om et møde, der skulle finde sted kl. 19. Retten finder det herved bevist, at Tiltalte 6 har an-vendt Skyprofilen Profilnavn 21 fra den telefon, der blev fundet i Landroveren. Om profilen Profilnavn 14 kan det navnlig på baggrund af en kommunikation på Sky den 15. september 2020 mellem Profilnavn 14 og profilen Profilnavn 16, som omtales nærmere nedenfor, og i øvrigt det, der er anført i afsnittet "Profilerne Profilnavn 3 og Profilnavn 7, Profilnavn 8 og Profilnavn 4", lægges til grund, at Profilnavn 14 blev anvendt af Person 1. Af kommunikationen mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 21 fremgår, at Profilnavn 14 den 10. september 2020 omkring kl. 10.52 oplyste, at han samme dag ville modtage 14 kilo ”shuf” / ”shuffi” , altså kokain, og at det blev aftalt, at Profilnavn 21 skulle tage imod leverancen. Senere samme dag oplyste Profilnavn 14, at det var ”top Bolivia” . Med hensyn til priser blev det oplyst, at en pind, som må tolkes som et kilo, kostede mellem 330 og 350, som må tolkes som mellem 330.000 kr. og 350.000 kr., og at 100 g. kostede 38.000 til 40.000 kr. Profilnavn 21 oplyste, at ”vi kører i 4 biler og henter det. Vi tager smart bil med” . Kl. 15.59 oplyste han: ”3 biler kør vi bror. Har du en adresse” . Han oplyste også, at ”vi er op ved mig. Vi er klar og afventer” . På baggrund af masteoplysninger for telefoner, knyttet til Tiltalte 6, side 34 Tiltalte 8 og Tiltalte 9, kan det herefter lægges til grund, at de tre kørte fra Tiltalte 6's bopæl i By 8 til Vej 2 i Glostrup, hvor overdragelsen fandt sted kl. 17.54. Det kan efter forklaringerne i sagen og sammenholdt med rumaflytningen lægges til grund, at Tiltalte 7 denne dag var på arbejde frem til kl. 18.30, og at Tiltalte 8 lidt før kl. 15 sammen med sin kæreste kom forbi hans arbejdsplads med Smarten og fik demonstreret funktionen af det hemmelig rum i Smarten. Efter rumaflytningen fra Smarten omkring kl. 17.19, hvoraf fremgår, at Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 var nået frem til om-rådet nær afhentningsstedet, kan det lægges til grund, at de forgæves og flere gange forsøgte at få det hemmelig rum åbnet, at Tiltalte 6 på et tids-punkt spurgte, hvor Tabanjaen var henne, og at Tiltalte 8 svarede, ”dernede” , hvorefter de igen prøvede at åbne rummet. Tiltalte 9 var efterfølgende chauffør i Smarten og kørte rundt for at finde lastbilen, som skulle levere stoffet. Kl. 17.49 høres han sige, at han ikke kan køre rundt med ”en gun” i bilen og derefter: ”det er bare ikke så fedt at køre rundt med den her i bilen". På baggrund heraf, og i øvrigt sammenholdt med, at der ved ransagningen af Smarten den 14. september 2020 blev fundet en pistol med ammunition i det hemmelige rum, lægger retten til grund som bevist, at denne pistol var til stede i bilen den 10. september 2020 i forbindelse med af- hentningen, og at Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 var klar over dette. Efter forklaringerne, som støttes af rumoptagelsen fra Smarten, kan det læg-ges til grund, at kassen efter levering til Tiltalte 9 blev taget ud af Smarten og placeret på ladet af Tiltalte 9's bil. Det fremgår af teleoplysninger, rumaflytningen og forklaringerne i sagen, at Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 efter modta-gelsen af kassen, kørte retur til Tiltalte 6's bopæl, hvor de alle var fremme kl. 19.02, og at Tiltalte 8 umiddelbart herefter i Tiltalte 6's Land Rover kørte hjem sammen med sin kæreste, ligesom Tiltalte 9 har forklaret, at han straks kørte hjem. Af en kommunikation via appen Signal på Tiltalte 9's telefon fremgår det, at han allerede umiddelbart efter hjemkomsten fra Vej 2, kontaktede en bekendt med beskeden: ”Hej min ven har godt shuffi til 500” , lidt senere skrev han ”eller 10 g til 4500 eller 100 g til 38000” , og da-gen efter fulgte han op med beskeden ”Det er TNT” . Det bemærkes i den forbindelse, at der ved ransagningen på Tiltalte 6's bopæl den 14. sep-tember 2020 blev fundet tom emballage med påskriften TNT, som ifølge ret-skemisk erklæring indeholdt spor af kokain. Af rumaflytningen fra Smarten omkring kl. 20.13 og derefter fremgår, at Tiltalte 6 og Tiltalte 7 talte om at åbne rummet, og Tiltalte 6 spurgte, om han skulle tage ”det der ud” , hvortil Tiltalte 7 spurgte, hvad det var, og fik svaret, at det var en Tabanja. side 35 Af rumaflytningen fra Smarten derefter fremgår, at Tiltalte 7 og Tiltalte 10 sammen kørte ud for at foretage en levering, og at de modtog betaling på 23.000 kr. trods en aftalt pris på 25.000 kr. På baggrund af rumaflytningen, observationsrapporter og forklaringer fra ob- servatører kan det lægges til grund, at Tiltalte 8 og Tiltalte 7 den 11. september 2020 var sammen flere steder og mødtes med forskelli-ge personer, herunder i nærheden af det sted på Østerbrogade, hvor man iføl-ge vidneforklaringerne kunne købe Skytelefoner. Herefter og sammenholdt med Tiltalte 8's forklaring om, at ”det var noget med nogle simkort” , og i øvrigt på baggrund af Skykommunikation mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 21 den 12. september 2020 om aftenen og dagen efter med ”skysupport” , lægger retten til grund, at Tiltalte 8 og Tiltalte 7 denne dag var ud blandt andet for at skaffe nye Skytelefoner eller nye simkort til disse, i hvert fald til Tiltalte 6. Ved ransagning af Smarten den 14. september 2020 blev der i det hemmelige rum fundet 1,5 kilo kokain, pakket i 100 grams klumper, samt en 9 mm pi-stol med ammunition. Ved en samlet vurdering af ovenstående, og støttet af sagens oplysninger i øvrigt, finder retten det herefter bevist, at der den 10. september 2020 skete en levering af 14 kilo kokain. Det lægges til grund som bevist udover enhver rimelig tvivl, at Tiltalte 6 var leder af gruppen, der modtog stoffet med henblik på videresalg, og at han var den primære kontaktpersonen i forhold til Navn 2/Profilnavn 14, og at han var vidende om pistolen i bilen. Herefter findes han skyldig i for-hold 9 og 10. Med hensyn til Tiltalte 8 finder retten det bevist, at han var en aktiv hjælper for Tiltalte 6. Han var betroet besiddelsen af Smarten, han deltog i overbringelsen af penge til personer ved Mosede Landevej og var ef-terfølgende til stede ved Person 1's virksomhed i Vej 10. Han deltog i afhentningen af kokainen den 10. september 2020, og bistod dagen efter med fremskaffelse af nye Skytelefoner eller simkort. Herefter, og i øvrig sammenholdt med fotos af store pengebundter, af hash og af kokain fundet på hans telefon, finder retten ham skyldig i forhold 9 og 10. Med hensyn til Tiltalte 9 finder retten det bevist, at han den 10. september 2020 fungerede som chauffør for Tiltalte 6 i forbin-delse med afhentning af de 14 kilo kokain, således at det var ham, der mødte transportøren, at han vidste, at han kørte rundt med en pistol i bilen, og at han efterfølgende kørte kassen med kokain retur til Tiltalte 6's bopæl. Henset til omstændighederne omkring hans efterfølgende forsøg på salg af kokain af mærket TNT, sammenholdt med fundet af emballage fra netop det-te stof hos Tiltalte 6, i hvilken forbindelse Tiltalte 9's fingeraftryk i øvrigt er fundet på noget af denne emballage, tilsidesætter ret-ten hans forklaring om, at han ikke vidste, at det var kokain, han var med til at hente. Retten finder ham herefter skyldig i forhold 9 og 10, idet han har side 36 udover sin rolle som ”vores mekaniker” , har haft en rolle som chauffør ved afhentning af kokainen. Med hensyn til Tiltalte 7 finder retten det bevist, at han har været hjælper for sin onkel, Tiltalte 6. Han stod således for afhentning af Smarten, han havde i den forbindelse kontakt med Tiltalte 2 og Navn 2, han kendte til det hemmelige rum i Smarten, sørgede for at bringe den til reparation hos Tiltalte 9 og senere til omlakering, han bistod med transport af et pengebeløb på 2 millioner kroner til personer på Mosede Landevej, hvorefter han opsøgte adressen, hvor Person 1 drev virksomhed, han foreviste det hemmelige rum for Tiltalte 8 den 10. september 2020, hvor Tiltalte 8 var på vej til Tiltalte 6, ef-ter at der var givet besked om, at der skulle hentes kokain, og han var samme aften i Smarten ude at levere og hente penge for Tiltalte 6. Han fin-des herefter skyldig i forhold 9. Det kan lægges til grund, at Tiltalte 7 den 10. september 2020 om aftenen blev gjort bekendt med, at der var en pistol i bilen. Det fremstår som tvivlsomt, om Tiltalte 7 ved denne lejlighed svarede, at Tiltalte 6 skulle tage pistolen med ud af bilen, eller om han accepterede, at den blev i bilen, da han efterfølgende med Tiltalte 10 kørte ud for at le-vere kokain og hente penge. Der findes ikke oplysninger herom udover ru-moptagelsen, hvor lyden ikke er god. Herefter finder retten det ikke udover enhver rimelig tvivl for godtgjort, at Tiltalte 7 kan anses for skyl-dig i forhold 10, og han frifindes derfor. Tiltalte 10 - forhold 9 og 10 Om Tiltalte 10 kan det lægges til grund, at han kom i huset hos Tiltalte 6. Det kan ligeledes lægges til grund, at han blev omtalt som Kaldenavn 4. Han var som ovenfor nævnt med den 9. august 2020, da Tiltalte 7 hentede Smarten, men det kan på baggrund af kommunikationen mellem dem lægges til grund, at han ikke på forhånd kendte noget til bilen, li-gesom det ved den efterfølgende samtale mellem Tiltalte 7 og Tiltalte 6 kan lægges til grund, at Tiltalte 6 ikke ønskede, at Tiltalte 10 skulle kende noget til det hemmelige rum. Af kommunikation i den efterfølgende periode mellem Tiltalte 10 og Tiltalte 7 kan det lægges til grund, at Tiltalte 10 manglede penge, talte om hash og overvejede at starte for sig selv, og var træt af at vente på ”O” . Om den 10. september 2020 kan det lægges til grund, at hans telefon om-kring det tidspunkt, hvor Tiltalte 6, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 kørte mod Glostrup, gik på en mast omkring Adresse 18, Gentofte. Det bemærkes, at denne mast ligger på den strækning, hvor han ville passere, hvis han fulgtes med de tre andre til Glostrup, men at masten heller ikke ligger langt fra hans bopæl, og at hans forklaring om, at han på det tidspunkt var ved at hente mad på McDonalds til sin familie, ikke kan af-vises. side 37 Tiltalte 10 var til stede i Smarten om aftenen sammen med Tiltalte 7. Under denne tur sagde Tiltalte 10 noget om en grøn lastbil, som kunne være en reference til det, der var foregået på Vej 2 tidligere på aftenen, hvilket dog ikke i sig selv underbygger, at han selv var til stede. Herefter, og da erklæringen om stemmesammenligning af 11. marts 2022 har en lav grad af identifikation, finder retten det ikke bevist ud-over enhver rimelig tvivl, at Tiltalte 10 var til stede ved afhentnin-gen af de 14 kilo kokain på Vej 2. Der er heller ikke herudover be-vis for, at han i øvrigt medvirkede til denne modtagelse og besiddelse. Retten finder det herefter alene bevist, at Tiltalte 10 den 10. septem- ber 2020 om aftenen efter kl. 20.40 sammen med Tiltalte 7 medvir-kede til levering af stof og betaling af 23.000 kr. herfor. Det må efter sagens omstændigheder, herunder størrelsen af den modtagne betaling, lægges til grund, at der var tale om levering af kokain, som omregnet må være i størrel- sesordenen mellem 50 og 75 gram. For denne medvirken findes Tiltalte 10 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., idet han i øvrigt frifindes i forhold 9 og 10. Tiltalte 11 - forhold 9 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 11 kender Person 1 og Tiltalte 2. Den 14. maj 2020 var han i Vej 10 i By 2, hvor han i ca. en halv time var på en gåtur med Person 1. Den 12. juni 2020 var han på Adresse 16 for at få ”spion-tjekket” sin bil samme sted, som Smarten var blevet tjekket dagen før, og det fremgår af en rumaflytning den 21. juni 2020, at Tiltalte 11 sammen med en person, der muligt er Tiltalte 2, arbejdede på at få det hemmelige rum til at virke. På Tiltalte 11's telefon er der fundet 5 bille-der af regnskaber oprettet og gemt i juni 2020. Regnskaberne har samme ka-rakter som de øvrige regnskaber i sagen, både for så vidt angår vægt og be-løb, og navnet Person 1 fremgår. Den 5. juli 2020 ses Tiltalte 11 igen i Vej 10. Den 17. september 2020 fandt politiet en Skytelefon hos Tiltalte 11. Han har bestridt, at telefonen var hans. Brugerprofilen af Skytelefonen var navngivet Profilnavn 16. Brugerprofilen Profilnavn 16 og Profilnavn 14 skrev den 15. september 2020 om det, der uden tvivl angår anholdelserne i denne sag den 14. september 2020. Profilnavn 14 om-talte sin bror og den advokat, som broren havde til grundlovsforhøret, lige- som der blev skrevet om sigtelserne i sagen. Det kan på denne baggrund uden tvivl fastlægges, at Person 1 anvendte brugerprofilen Profilnavn 14. Efter sagens oplysninger, herunder indholdet af kommunikationen, hvor Profilnavn 16 omtalte et brev fra skattevæsnet af 8. september 2020, hvor de ville ”knep mit firma” , og i øvrigt sammenholdt med, at telefonen blev fundet hos side 38 Tiltalte 11, er det udover enhver rimelig tvivl bevist, at Tiltalte 11 anvendte brugerprofilen Profilnavn 16. Det fremgår af samtalen, at Profilnavn 14 havde 10-12 kilo kokain liggende på lager. Det blev aftalt, at Profilnavn 16 ville prøve at afsætte stoffet. Af en chat- samtale mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 16 næste morgen kl. 8 fremgår, at Profilnavn 16 tilbød 12 kilo ”top” til 290, den samme pris, som han havde aftalt med Profilnavn 14. Profilnavn 2 skrev, at han ville se en prøve. Kl. 14.48 skrev Profilnavn 16 til Profilnavn 14, at ”der er en der vil have en prøve på shuf” . Profilnavn 14 svarede, ”kan ikke give prøve bro. Har en der tager alle 10.” Efter en samlet vurdering heraf og sagens beviser i øvrigt finder retten det herefter godtgjort, at Tiltalte 11, der kendte Person 1, kendte til Smarten, herunder det hemmelige rum, og bistod med reparation heraf, ligesom han kendte til handlen med narkotika og selv opbevarede regnskaber om mængder og store pengebeløb, havde en sådan relation til Person 1 og dennes handel med kokain, at han i den forbindelse bi-stod Person 1 med forsøg på salg af 12 kilo kokain, som lå i ”stash” , efter at Tiltalte 2, Tiltalte 6, Tiltalte 8 var blevet anholdt. Det er ikke herudover godtgjort, at han i øvrigt havde relatio-ner til den handel, der foregik fra Tiltalte 6's adresse. Med denne begrænsning findes Tiltalte 11 skyldig i forhold 9. Forhold 11 og 12 Tiltalte 6 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 6 er skyldig som anført i forhold 11 og 12. Forhold 13 og 14 Tiltalte 4 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 4 er skyldig som anført i forhold 13 og 14. Forhold 15, 16, 17 og 21 Tiltalte 8 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 8 er skyldig som anført i forhold 15, 16, 17 og 21. Forhold 18 Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig. Retten lægger på baggrund af politirap-port fra anholdelsen af Tiltalte 3 til grund, at han ved anholdelsen den 14. september 2020 blev visiteret og fundet i besiddelse af ca. 50 gram hash for-delt i 50 salgsposer. Efter oplysningerne i sagen og i øvrigt henset til antallet af poser, finder retten det bevist, at der var tale om besiddelse med henblik på videresalg. Tiltalte 3 er herefter skyldig som anført i forhold 18. side 39 Forhold 19 Tiltalte 9 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 9 er skyldig som anført i forhold 19. Forhold 20 Tiltalte 10 har erkendt sig skyldig i besiddelse af 98,1 gram hash og 1,9 gram kokain, dog således at der er tale om besiddelse til eget forbrug. Erkendelsen af besiddelse støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Herefter er det bevist, at Tiltalte 10 var i besiddelse af det anførte stof, ligesom det lægges til grund, at der var tale om besiddelse til eget for-brug. Straffastsættelse Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 16 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, 59 og 70. Retten har lagt vægt på omfanget af Tiltalte 1's transportørvirksomhed, hvor han ved fem forskellige lejligheder i foråret 2020 kørte fra Holland til Danmark med hash og hård narkotika, og herunder foretog levering til flere forskellige aftagere. Retten lægger også vægt på, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i at have transporteret i alt 66,6 kilo kokain, 125 kilo amfetamin og 137 kilo hash. Uanset den meget store mængde narkotika finder retten ikke, at transporter-ne er sket under sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at straffelo-vens § 88, stk. 1, 2. pkt. skal bringes i anvendelse. Retten lægger herved navnlig vægt på, at Tiltalte 1 handlede efter opdrag af bagmænd i Hol-land, der pakkede lastbilen, og at han ikke selvstændigt forestod kontakten med de danske aftagere. Om fuldbyrdelsen af den fastsatte straf bestemmer retten i medfør af straffe- lovens § 86, stk. 5, at der skal ske fuld afkortning for det antal dage, som Tiltalte 1 har været frihedsberøvet i Holland forud for udleveringen til Danmark. Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 14 år, jf. straffelo-vens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eufori-serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til fængsel i 14 år, jf. straffelovens § side 40 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 og 70, jf. straffelovens § 89. Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 14 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 og 70 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5. Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 29. juni 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Ved fastsættelse af straffene for Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har retten navnlig lagt vægt på, at de er fundet skyldige i som en del af en samlet organisation at have håndteret samlet 60 kilo kokain. Selv om rollefordelingen mellem dem var forskellig, hvor Tiltalte 3 og Tiltalte 4 kørte rundt med kokainen navnlig i Smarten og havde kon-takt med organisationens aftagere, og hvor Tiltalte 2 navnlig håndterede kontante penge eller leverede mindre vareprøver, lægger retten vægt på, at de alle tre handlede efter instruktion af Person 1. Straffen fastsættes for Tiltalte 5 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Retten har lagt vægt på Tiltalte 5's kortvarige og mere begrænsede rolle i forbindelse med transport af en i alt fald ikke ubetydelig del af de 10 kilo ko- kain, som organisationen modtog den 14. maj 2020. Straffen fastsættes for Tiltalte 6 til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 og 70, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våben-lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på Tiltalte 6's styrende rolle i forløbet, herunder ved modtagelse Smarten, betaling af et stort pengebeløb den 25. august 2020 og modtagelsen af de 14 kilo kokain. Retten har desuden lagt vægt på besid-delsen af pistol og tilhørende patroner i forhold 10. Straffen fastsættes for Tiltalte 7 til fængsel i 10 år, jf. straffelo-vens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eufori- side 41 serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Retten har lagt vægt på Tiltalte 7's omfattende aktiviteter omkring Smarten, hans deltagelse i pengetransporten den 25. august 2020 og hans deltagelse i de efterfølgende salgsbestræbelser med hensyn til de 14 kilo ko-kain, som hans onkel, Tiltalte 6, modtog den 10. september 2020. Straffen fastsættes for Tiltalte 8 til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 70 og 201, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, samt straffelovens § 124, stk. 5, 1. pkt. og våbenlovens § 10, stk. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, samt lov om visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på Tiltalte 8's aktiviteter med omregistrering af Smarten, hans medvirken ved pengetransporten den 25. august 2020, hans deltagelse i afhentning af 14 kilo kokain og hans efterfølgende aktiviteter. Retten har desuden lagt vægt på besiddelsen af pistol og tilhørende patroner i forhold 10. Endelig har retten lagt vægt på, at Tiltalte 8 tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i forbindelse med vi-dereoverdragelse. Straffen fastsættes for Tiltalte 9 til fængsel i 11 år, jf. straffe-lovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. vå-benlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. jf. straffelovens § 89. Retten lagt vægt på, at Tiltalte 9 deltog i forbindelse med afhentning af 14 kilo kokain, som han transporterede og efterfølgende forsøgte at afhænde en mindre del af. Retten har desuden lagt vægt på besiddelsen af pistol og til-hørende patroner i forhold 10. Straffen fastsættes for Tiltalte 10 til fængsel i 6 måneder, jf. straf-felovens § 191, stk. 1, 1., og stk. 2, , jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, jf. straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på, at Tiltalte 10 medvirkede ved en samlet overdragelse af 50-75 gram kokain. side 42 Straffen fastsættes for Tiltalte 11 til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, jf. straffelovens § 21, jf. straffelovens § 89. Retten har lagt vægt på, at Tiltalte 11 med meget tætte forbindelser til organisationens bagmand forsøgte at hjælpe med at afhænde 12 kilo kokain, som organisationen rådede over, efter politiets anholdelsesaktion den 14. september 2020. Udvisning Tiltalte 1 er idømt fængsel i 16 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. ved besiddelse og trans-port med henblik på videreoverdragelse af 66,6 kilo kokain, 125 kilo amfeta-min og 137 kilo hash. Tiltalte 1 er hollandsk statsborger og har ingen tilknytning til Danmark. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og nr. 4 og § 24, nr. 2, til at udvise Tiltalte 1. Som hollandsk statsborger er han omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte 1 kan kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU- reglerne gælder for begrænsning af retten til fri be-vægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Den kriminalitet, Tiltalte 1 er dømt for, findes konkret at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan ud-gøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. Ret-ten vurderer derfor, at det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise ham. Herefter – og da Tiltalte 1 ikke har protesteret imod udvisning, hvis han blev fundet skyldig i tiltalen – udvises han med ind- rejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte 10 er idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straf-felovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 for at have medvirket ved videresalg af mellem 50- 75 gram kokain. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 4, til at udvise Tiltalte 10. Tiltalte 10 er statsborger i Somalia, som han ikke har nogen tilknyt-ning til og aldrig har opholdt sig i. Han er 32 år og har opholdt sig i Dan-mark, siden han var 11 år. Han samlevede med en dansk kvinde, som han har to mindreårige børn med. side 43 Efter en samlet afvejning af længden af den idømte straf sammenholdt med Tiltalte 10's stærke tilknytning til Danmark, vurderer retten, at det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte 10 frifindes derfor for påstanden om udvisning, men han til-deles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Konfiskation Efter udfaldet af skyldvurderingen konfiskerer retten i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand genstande og pengebeløb, som er beslag-lagt i forbindelse med anholdelser og ransagninger, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2. I den forbindelse konfiskeres også 520.662,80 kr. hos Tiltalte 2. Tiltalte 2 frifindes for påstand om værdikonfiskation ud over 520.622,80 kr. Retten har lagt vægt på, at Tiltalte 2 efter bevisre-sultatet i forhold 1, 2, 6 og 8 ikke har haft nogen væsentligt anden rolle med håndtering, opbevaring og afsætning af kokain end medgerningsmændene Tiltalte 3 og Tiltalte 4. Retten har vurderet, at alle disse tre tiltalte har handlet efter instruktion fra Person 1, og at Tiltalte 2 ikke har haft nogen egentlig ledende rolle i organisationen. Vagtvirksomhed Tiltalte 3, der er fundet skyldig i at have medvirket til afhentning, distri-bution og salg af 60 kilo kokain, har i gerningsperioden arbejdet som vagt. Det er fremgået af bevisførelsen, at han også, mens han var iført vagtuni-form, har deltaget i distribution af kokain. Retten vurderer, at dette udgør en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Tiltalte 3 frakendes derfor indtil videre retten til at arbejde i vagtvirksom-heder som vagt, hvortil godkendelser meddeles af politiet, jf. straffelovens § 79. stk. 1. jf. § 78, stk. 2, jf. lov om vagtvirksomheds § 7, stk. 3, nr. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 16 år. Tiltalte 1 udvises af Danmark og pålægges indrejseforbud for bestan-digt. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte 2 straffes med fængsel i 14 år. Tiltalte 3 straffes med fængsel i 14 år. side 44 Retten til at arbejde som vagt frakendes Tiltalte 3 indtil videre. Tiltalte 4 straffes med fængsel i 14 år. Tiltalte 5 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 6 straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte 7 straffes med fængsel i 10 år. Tiltalte 8 straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte 9 straffes med fængsel i 11 år. Tiltalte 10 straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte 10 tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte 11 straffes med fængsel i 8 år. Hos Tiltalte 2 konfiskeres: 6.000 kr. i kontanter (kosternummer F-1-11) Mobiltelefon, iPhone 6 SKY ECC (kosternummer F-1-2) Louis Vuitton Taske (kosternummer F-1-5) 40.000 kr. og 8310 euro i kontanter (kosternummer F-2-1) Vakuummaskine (kosternummer F-1-9) Hos Tiltalte 2 konfiskeres endvidere udbytte på 520.662,80 kr. Hos Tiltalte 3 konfiskeres: 800 kr. i kontanter (kosternummer C-1-3) 64 gram hash (kosternummer C-1-4) Mobiltelefon, IPhone 5 (kosternummer C-1-6) 270.000 kr. i kontanter, vakuumpose og elastikker (kosternummer C-2-2, C- 2-2-1 og C-2-2-2) Vakuumpakker og poser (kosternummer C-2-3) 8.800 kr. i kontanter (kosternummer C-2-8) Vagtkort (kosternummer C-3-3) Telefon, Nokia (kosternummer C-2-4) Digitalvægt (kosternummer C-2-5) Coop pose med hashrester (kosternummer A-1-1) Køkkenland pose (kosternummer A-1-2) 3 stk. hashemballage (kosternummer A-1-3) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) side 45 Hos Tiltalte 4 konfiskeres: Tre mobiltelefoner, iPhone (kosternummer D-1-1, D-3-1, D-3-2 og D-3- 3) To knive (kosternummer D-2-6 og D-2-7) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) 1.106 gram hash (kosternummer D-2-1) Hos Tiltalte 5 konfiskeres: Nøgle til Smarten (kosternummer E-1-2) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Hos Tiltalte 6 konfiskeres: Syv mobiltelefoner, Samsung med tilhørende æske, iPhone SKY, tre iPho- nes og to Huawei (kosternummer L-1-1, L-1-2, L-1-7, L-2-13, L-2-14, L-2- 20, L-2-22 og L-2-33) Nøgle til Smarten (kosternummer L-1-8) 21.000 kr. i kontanter (kosternummer L-1-9) Sedler med regnskaber (kosternummer L-2-17) Vægt (kosternummer L-2-24) 10.100 kr. i kontanter (kosternummer L-2-26) 45 gram hash (kosternummer L-2-27) 24 gram kokain i vakuumpose (kosternummer L-2-29) Papirark med regnskaber (kosternummer L-2-30) 69.500 kr. i kontanter (kosternummer L-2-31) Køletaske med diverse emballage til narkotika (kosternummer L-2-32) Rød lynlåspose med pulverrester (kosternummer L-2-32-1) Ske med pulverrester (kosternummer L-2-32-2) 57.550 kr. i kontanter (kosternummer L-2-34) Affaldssæk med emballage (kosternummer L-2-35) Diverse indpakning (kosternummer L-2-35-1 – L-2-35-12) To sorte balloner (kosternummer L-2-35-13 og L-2-35-14) Afklip fra vakuumposer (kosternummer L-2-35-15) Vakuummaskine (kosternummer L-2-37) Signalpistol (kosternummer L-2-38) 2 kaliber 45 patroner (kosternummer L-2-39) 1,5 kg kokain samt emballage til kokain (kosternummer L-2-4, L-2-4-1, L-2- 4-2, L-2-4-3 og L-2-3-4-1) Pistol med ammunition i emballage (kosternummer L-2-5 – L-2-5-8) En rulle fryseposer (kosternummer L-2-6) En rulle affaldsposer (kosternummer L-2-7) Hos Tiltalte 7 konfiskeres: side 46 Mobiltelefon, Samsung (kosternummer M-1-1) Brev samt etui (kosternummer M-1-4 og M-1-5) Hos Tiltalte 8 konfiskeres: To piller af ukendt stof (kosternummer J-2-10) Tre pølsemandsposer med ukendt mængde stof (kosternummer J-2-3, J-2-7 og J-2-8) Ukendt medicin (kosternummer J-2-5) Diverse dopingudstyr (kosternummer J-2-6) Flere tomme pølsemandsposer (kosternummer J-2-9) Totenschlæger (kosternummer J-3-2) Tre mobiltelefoner, Huawei, Samsung og iPhone (kosternummer J-3-4, J-4-1 og L-1-3) Hos Tiltalte 9 konfiskeres: Tre mobiltelefoner, Huawei og Samsung (kosternummer O-1-1, O-2-1 og O- 2-2) 0,2 gram kokain (kosternummer 1) Hos Tiltalte 10 konfiskeres: 1,9 gram kokain (kosternummer P-2-1) 98,1 gram hash (kosternummer P-2-2) Mobiltelefon, iPhone (kosternummer P-2-6) Hos Tiltalte 11 konfiskeres: Kniv (kosternummer G-2-5) Diverse dopingmidler (kosternummer G-2-7) Endvidere konfiskeres køretøjet Smart Forfour med Stel nr. (kosternummer L- 2-8). Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 9 og Tiltalte 11 skal betale sagens omkostninger, herun-der således at de hver især skal betale salær til eget forsvar. Tiltalte 10 skal betale sagsomkostninger med 30.000 kr., mens statskassen betaler sagens øvrige omkostninger vedrørende ham. Dommer side 47 side 47	Retten Glostrup Udskrift af dombogen DO M afsagt den 28. april 2022 Rettens nr: DL-2625/2021 Politiets nr. 0700-71282-00006-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1972)</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1996)</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1996)</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1996)</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1998)</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1983)</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1998)</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1997)</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1980)</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1989)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> <anonym>CPR nr. (født 1990)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 2. marts 2021. Anklageskriftet er erstattet af nyt anklageskrift af 26. april 2021 0g er berigtiget under hovedforhandlingen <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> var omfattet af anklageskriftet. Sagen imod <anonym>Person 2</anonym> blev den 14. december 2021 afgjort som tilståel-sesssag. <anonym>Person 1</anonym> blev udskilt af sagen ved hovedforhandlingens start. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 8, <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> er tiltalt for 1. <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 191. stk. 1. 1. 00 2. pkt.. 00 stk. 2. if. stk. 1.</anonym> <anonym>2 pkt.. if. lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2. stk.</anonym> 4, jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 30, stk. 2 jf. 8 3, stk 2 jf bilag 1, liste_B, nr. 70 ved i tiden op til den 7. april 2020 ca. kl. 18.40,i forening 0g efter forudgå-ende planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag be-handles særskilt, som samlet organisation med differentierende roller, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have ind-ført og besiddet ikke under 30 kilo kokain; samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret 0g videreoverdraget kokainen; bl.a. idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca. kl. 18.40 ud for <anonym>Vej 1</anonym> mellem nr. 2- 16i <anonym>By 1</anonym> mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr. 2</anonym> hvorved <anonym>Tiltalte 1</anonym> overleverede en papkasse indeholdende kokainen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> (smarten), hvorefter <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) til <anonym>Virksomhed 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> befandt sig og hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse 0g videresalg hvorefter <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca. kl. 20.35 samme aften kørte personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) til parkeringspladsen ved <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> hvor <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>4</anonym> overdrog et større ukendt kvantum kokain til en pt. ukendt person; hvorefter den pt. ukendte person ca. kl. 20.45 på parkeringspladsen ved <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> overdrog ikke under 100 gram kokain 0g 50 gram MDMA til <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> hvis sager er af-gjorte, alt efter forudgående instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 2. <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 191. stk. 1. 1. 00 2. pkt.. 00 stk. 2. if. stk. 1.</anonym> 2 pkt. jf lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk <anonym>4. if. bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 30 stk. 2. if. 8 3. stk. 2. if.</anonym> bilag 1 liste_B, nr. 70 ved i tiden op til den 16. april 2020 ca. 16.05,i forening og efter forudgåen-de planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles særskilt; som samlet organisation med differentierende roller; med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have indført og be-siddet ikke under 20 kilo kokain; samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret 0g videreoverdraget kokainen; bl.a. idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca. kl. 16.05 ud for <anonym>Vej 1</anonym> mellem nr. 2-16i <anonym>By 1</anonym> mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr. 2</anonym> hvorved <anonym>Tiltalte 1</anonym> overleverede en papkasse påtegnet Al indehol-dende kokainen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> der placerede papkas-sen med kokainen i personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca. kl. 16.55 placerede papkas-sen med kokainen i en taxa; der fragtede <anonym>Tiltalte 3</anonym> til <anonym>Boligområde</anonym> omkring nr. 39G i <anonym>By 4</anonym> hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> gik med papkassen indeholdende kokain til garage nr. 15 ud for nr. 41, i hvilken garage <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> i tidsrum-met mellem ca. kl. 17.37 og kl. 17.46 placerede kokainen i det skjulte rum i personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten), hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) til <anonym>Virksomhed 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse og videresalg alt efter forudgående instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 191. stk. 1. 1. pkt.. 00 stk. 2. if. stk. 1. 1.</anonym> <anonym>pkt.. if. lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2. stk. 4.</anonym> jfbekendtgørelse om euforiserende stoffer 30, stk 2, jf 8 3, stk 2, jf bilag 1, liste B, nr. 52 ved i tiden op til den 29. april 2020 ca. kl. 18.20ud for <anonym>Vej 2</anonym> nr. 20-26i Glostrup, i forening 0g efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med <anonym>Vidne 3</anonym> hvis sag er afgjort; og med an-dre pt. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have indført og derefter videreoverdraget ik-ke under 45 kilo hash af mrk Lamborgini, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr 2</anonym> ca. kl. 18.20ud for <anonym>Vej 2</anonym> nr. 20-26 i Glostrup, bl.a. overleverede en papkasse påtegnet 'HSB' indeholdende hashen til <anonym>Vidne 3</anonym> og flere ukendte personer; hvilken hash samme aften blev fundet ved politiets ransagning af loftrum nr. 1728 tilknyttet <anonym>Adresse 4</anonym> henholdsvis fundet i gårdarealet tilstødende den pågældende adresse. 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 191. stk. 1. 1. 00 2. pkt.. 00 stk. 2. if. stk. 1.</anonym> <anonym>2 pkt.. if. lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2. stk.</anonym> <anonym>4. if. bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 30 stk. 2. if. 8 3. stk. 2. if.</anonym> bilag 1, liste_B, nr. 30 ved i tiden op til den 7.maj 2020 omkring kl. 20.00 på <anonym>Vej 3</anonym> <anonym>By 5</anonym> i fo-rening 0g efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med <anonym>Vidne 4</anonym> hvis sag er afgjort; og med andre pt. ukendte medger-ningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer el-ler mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændig-heder; at have indført og derefter videreoverdraget ikke under 125 kilo amfetamin; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr. 2</anonym> omkring kl. 20.00 på <anonym>Vej 3</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> overleverede 5 papkasser påtegnet SX' indeholdende amfetaminen til <anonym>Vidne 4</anonym> hvoraf ikke under 60 kilo amfetamin; herunder to uåbnede papkasser med ca. 25 kg. amfetamin i hver; blev beslaglagt af politiet den 12.maj 2020 ca. kl. 10.30 ved ransagning af <anonym>Adresse 5</anonym> 1 Slagelse. 5. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 191. stk. 1. 1. 00 2. pkt.. 00 stk. 2. if. stk. 1.</anonym> <anonym>2 pkt.. if. lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2. stk.</anonym> 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 30, stk 2, jf 8 3, stk 2, jf bilag 1, liste_B, nr. 70 ved op til den 14. maj 2020 ca. kl. 16.00 i forening 0g efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 3</anonym> hvis sag behandles særskilt; og med flere pt. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt veder-lag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have indført 0g videreoverdraget ikke under 10 kilo kokain; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr 2</anonym> ca. kl. 16.00 ved <anonym>Vej 4</anonym> ca. 50 meter før krydset ved <anonym>Vej 4</anonym> 0g <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> overleverede en papkasse påtegnet Al' indeholdende kokainen til <anonym>Person 3</anonym> der kort efter forlod stedet medbringende papkassen med kokainen i taxa med <anonym>Reg nr. 4</anonym> hvorefter taxaen ca. kl. 16.10 ca. 100 meter vest for krydset ved Ørestads Boulevard og Vejlands Alle i København blev bragt til standsning af poli- tiet, hvor <anonym>Person 3</anonym> blev anholdt og kokainen beslaglagt. 6. <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens 121, stk_L1. og 2 pkt, og stk 2, jf stk1 2 pkt, jf_lov om euforiserende stoffer $ 3, stk 1, jf. 8 1, stk. 3,0g 8 2, stk <anonym>4 if. bekendtvørelse om euforiserende stoffer 8 30. stk. 2. if. 8 3. stk. 2. if.</anonym> <anonym>bilao 1. liste B. nr 70.</anonym> ved op til den 14.maj 2020 ca. kl 17.00 i forening 0g efter forudgående plan- lægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles sær-skilt; som samlet organisation med differentierende roller, med henblik på vi-dereoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag el-ler under andre særligt skærpende omstændigheder; at have indført og besid-det ikke under 10 kilo kokain; samt i et efterfølgende ukendt tidsrum at have opbevaret 0g videreoverdraget kokainen; bl.a. idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca.kl. 17.00 ud for <anonym>Adresse 6</anonym> 1 Glostrup mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk last-bil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr. 2</anonym> hvorved <anonym>Tiltalte 1</anonym> overleverede en papkasse indeholdende kokainen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> (smarten) hvorefter <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) til <anonym>Virksomhed 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> befandt sig, 0g hvor kokainen blev anbragt med henblik på videreoverdragelse 0g videresalg; 0g hvorefter <anonym>Tiltalte 5</anonym> medbringende al eller noget af kokainen kørte i personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) efterfulgt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> der kørte i personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> til parkeringsområdet ved lokal- banen ud for <anonym>Adresse 7</anonym> nær <anonym>Tiltalte 4's</anonym> bopæl be-liggende <anonym>Adresse 8</anonym> hvor smarten blev parkeret med henblik på videreoverdragelse og videresalg af kokainen; hvorefter <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> kørte sammen fra stedet i personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> hvorefter kokainen blev videreoverdraget og videresolgt; alt efter forudgående instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 7. <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 1. 0g 2 pkt , og stk. 2, jf stk. 1, 2pkt, jf lov_om euforiserende stoffer $ 3, stk L jf 8 1, stk3, 0g $ 2, stk 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 30, stk 2, jf 8 3, stk 2 jf <anonym>bilao 1. liste B. nr 70. 00 bilao 1. liste B. nr 59.</anonym> ved op til den 14.maj 2020 ca. kl. 18.35,i forening 0g efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 4</anonym> hvis sag er af-gjort; og med flere ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverd-ragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have indført og videreoverdra-get ikke under 6,6 kilo kokain samt ikke under 92 kilo hash, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var kørende i en hollandsk lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> med påsat hænger med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ca. kl. 18.35 ved den nordlige ende af <anonym>Vej 5</anonym> <anonym>By 6</anonym> overleverede 4 papkasser påtegnet PX? indeholdende hash samt 1 papkasse påtegnet 'PX+' indeholdende både kokainen og den resterende del af hashen (6,6 kg') til <anonym>Person 4</anonym> hvorefter <anonym>Person 4</anonym> kørte fra stedet i personbil med <anonym>Reg nr. 6</anonym> og blev kort efter bragt til standsning af politiet; hvor <anonym>Person 4</anonym> blev anholdt 0g kokainen og hashen beslaglagt. 8. <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af straffelovens_ 191, stk. , 1.og 2 pkt, og stk 2, jf_stk1, 2 pkt jf_lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk 2, jf 8 3, stk 2 jf <anonym>bilao 1. liste B. nr 70.</anonym> ved den 27.maj 2020 i perioden mellem ca. kl. 18.15 0g kl: 19.08,i forening 0g efter forudgående planlægning og aftale eller fælles forståelse, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles særskilt, som samlet organisation med differentieren-de roller; med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændighe - der; at have modtaget og besiddet ikke under 10 kilo kokain; samt i et efter- følgende ukendt tidsrum at have opbevaret 0g videreoverdraget kokainen; bl.a. idet <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 perioden mellem ca. kl. 18.15 og kl. 19.08 på et for po - litiet ukendt sted i <anonym>By 7</anonym> eller Høje Taastrup; på ukendt vis fik over-draget en papkasse indeholdende kokainen; hvorefter <anonym>Tiltalte 4</anonym> placerede kokainen i det skjulte rum i personbil med <anonym>Reg</anonym> <anonym>nr. 3</anonym> (smarten) hvilken personbil indeholdende kokainen <anonym>Tiltalte 4</anonym> ca. kl. 21.50 parkerede på parkeringsområdet ved lokalbanen ud for <anonym>Adresse 7</anonym> nær <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> med henblik på videreoverdragelse og videresalg af kokainen; hvorefter kokainen blev videreoverdraget 0g videresolgt; herunder bl.a. den 28.maj 2020 ca. kl. 19.20 i krydset ved <anonym>Vej 6</anonym> og <anonym>Vej 7</anonym> København; hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> leve-rede ikke under 500 gram kokain til <anonym>Person</anonym> <anonym>5</anonym> hvis sag er afgjort; samt den 4.juni 2020 ca. kl. 15.00 ved <anonym>Adresse 9</anonym> på parkeringsplad-sen ved Burger King i <anonym>Bydel</anonym> Jylland, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> leverede ikke under 2 kg. kokain til pt. uidentificeret personer og modtog 500.000 kr. som betaling herfor; alt efter forudgående instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 9 <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>Tiltalte 11</anonym> overtrædelse af straffelovens 191, stk 1, 1. og 2 pkt , 0g stk 2, jf stk 1, 2 pkt, jf lov om euforiserende stoffer 8 3, stk 1 jf 8 1,stk.3, 0g 8 2 stk 4, jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 30 stk 2 jf 8 3, stk 2, jf <anonym>bilao 1. liste B. nr 70.</anonym> ved den 10. september 2020 kl. ca. 17.55 omkring <anonym>Adresse 6</anonym> 1 Glost-rups i forening 0g efter forudgående planlægning 0g aftale eller fælles forstå-else, herunder med pt. ukendte og kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles særskilt og <anonym>Person 2</anonym> hvis sag er afgjort; som samlet organisation med differentierende roller, med hen-blik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt ve-derlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; at have modta-get og besiddet ikke under 14 kilo kokain; samt herefter op til anholdelserne den 14. september 2020 at have opbevaret og delvis videreoverdraget kokai-nen, bl.a. idet <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> ca. kl. 17.55 omkring <anonym>Adresse 6</anonym> 1 Glostrup mødtes med og fik overdraget en papkasse indeholdende kokainen fra en eller flere uidentificerede personer; der var kørende i en pt. ukendt udenlandsk lastbil, hvilken kokain <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> den 25. august 2020 ca. kl. 15.30 foran Burger King på Mosede Landevej 58 i Greve havde helt eller delvis forudbetalt 2 mio. kr. for til en eller flere uidentificerede personer; hvorefter kokainen blev placeret i det skjulte rum i personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) med henblik på videreoverdragelse og videresalg, hvorefter de tiltalte, herunder <anonym>Tiltalte 10</anonym> op til anholdelserne den 14. september 2020 delvis videresolgte kokainen til uidentificerede købere, idet herunder bl.a. <anonym>Person 2</anonym> den 11. september 2020 ca. kl 22.40 gennem <anonym>Profilnavn 1</anonym> over applikationen Wickr' tilbød en uidentificeret person at købe 1 kilo kokain af mærket TNT' for 355.000 kr., 0g idet herunder bl.a. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> den 16. september på vegne af <anonym>Person 1</anonym> via den krypterede SKY ECC platform tilbød <anonym>Profilnavn 2</anonym> hvoraf brugeren pt. ikke er identificeret; at købe 12 kilo kokain til en kilopris på 290.000 kr., mens der i forbindelse med anholdelserne blev fundet 1,5 kilo kokain ved politiets ransagning af det skjulte rum i personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> (smarten) alt efter forudgående instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 10. <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 192 2, stk. 1. nr 1. if. stk. 3. if. våbenlo-vens</anonym> 2stk. L jf 8 1, stk l,nr1og 3, ved forud for den 14. september 2020 ca. kl. 16.35, i forening og efter forud- gående aftale eller fælles forståelse, herunder med en eller flere pt. ukendte 0g kendte medgerningsmænd, herunder <anonym>Person 1</anonym> hvis sag be-handles særskilt; som samlet organisation med differentierende roller; på of-fentligt tilgængeligt sted og under særlig skærpende omstændigheder at have besiddet en pistol af mrk. Colt 1911 kaliber 45 med isat magasin; samt at ha-ve været i besiddelse af 43 stk. 45 mm. patroner, der kan anvendes i det på-gældende skydevåben; samt at have været i besiddelse af yderligere 42 stk. 9 mm. patroner; alt fundet i et skjult rum ved politiets ransagning af personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> (smarten) på <anonym>Adresse 10</anonym> 1 <anonym>By 8</anonym> idet de som organisation med differentierende roller; havde tilknytning og rå-dighed over bilen. 1l. <anonym>Tiltalte 6</anonym> lov om euforiserende stoffer 3,stk 1 jf 8 1, stk 3, 0g 8 2 stk 4 jf <anonym>bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 27. stk. 2. if. 8 2. stk. 4 00 8 3.</anonym> <anonym>stk. 2. if. bilao 1. liste A nr 1.</anonym> ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på <anonym>Adresse 10</anonym> <anonym>By 8</anonym> at have været i besiddelse af 45 gram hash til eget forbrug. 12. <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>overtrædelse af våbenlovens 8 10. stk. 1. if. 8 2. stk. 1. if. 8 1. stk. 1. nr 8.</anonym> ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 i et udhus på <anonym>Adresse 10</anonym> 1 <anonym>By 8</anonym> uden politiets tilladelse; at have været i besiddelse af en signalpistol; hvor der i magasinet var 5 stk. 9mm gaspatroner. 13. <anonym>Tiltalte 4</anonym> overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3, stk 1, jf 8 1, stk 3, og 8 2 stk 4, jf_bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 2Z stk 2, jf $ 2stk 4 0g 8 3, stk 2, jf_bilag 1 liste A nrL ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 i kælderrum på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby at have været i besiddelse af 1.106 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 14. <anonym>Tiltalte 4</anonym> overtrædelse af knivlovens $ Z stk L jf 8 2 stk 1, nr 5 ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, uden politiets tilladelse; at have besiddet 2 butterflyk-nive. 15. <anonym>Tiltalte 8</anonym> overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4 jf 8 3 stk 1 jf <anonym>8 1.</anonym> ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.00 på <anonym>Adresse 11</anonym> 1 Roskilde, at have været i besiddelse af ikke under 362 enheder dopingmidler til eget forbrug: 16. <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2.</anonym> <anonym>stk. 4. if. bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 27. stk. 2. if. 8 2. stk. 4</anonym> 0g 8 3,stk 2 jf bilag 1, liste B, nr 182 ved på samme tid og sted som i forhold 15 at have været i besiddelse af 13 gram MDMA til eget forbrug. 17. <anonym>Tiltalte 8</anonym> overtrædelse af våbenlovens_ 10, stk. 4, jf våbenbekendtgørelsens 59, stk 4 jf 8 18, stk L nr1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 17.05 i personbil VW Golf <anonym>Reg nr. 7</anonym> parkeret på <anonym>Adresse 10</anonym> 1 <anonym>By 8</anonym> uden politiets tilladelse; at have været i besiddelse af en totenschlæger: 18. <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om euforiserende stoffer 3,stk 1 jf 8 1, stk 3, 0g 8 2 stk 4 jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 2Z, stk. 2, jf. $ 2, stk. 40g $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A nr1, ved den 14. september 2020 ca. kl. 15.50 på <anonym>Vej 8</anonym> ud for nr. 54, st. tv.i København at have været i besiddelse af 64 gram hash fordelt på 50 vakuum- pakkede hashklumper med henblik på videreoverdragelse. 19. <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>lov om euforiserende stoffer 8 3. stk. 1. if. 8 1. stk. 3. 00 8 2. stk. 4. if.</anonym> <anonym>bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 27. stk. 2. if. 8 2. stk. 4 00 8 3.</anonym> stk 2, jf_bilag 1 liste_B, nr. 66, ved den 15. december 2020 ca. kl. 05.00 på <anonym>Adresse 12</anonym> 1 <anonym>By 8</anonym> at have været i besiddelse af 0,2 gram kokain til eget forbrug. 20. <anonym>Tiltalte 10</anonym> lov om euforiserendestoffer $ 3 stk L jf $ Lstk 3 og $ 2 stk 4 Jf_bez <anonym>kendtvørelse om euforiserende stoffer 6 27. stk. 2. if 6 2. stk. 4 0o 6 3 stk. 2. if</anonym> <anonym>bilao 1 . liste A nr 1 0o bilao 1 . liste B nr 66.</anonym> ved den 15. december 2020 ca. kl. 07.10 på <anonym>Adresse 13</anonym> <anonym>By 9</anonym> at have været i besiddelse af 98,1 gram hash samt 1,9 gram kokain med henblik på videreoverdragelse. 21. <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 124. stk. 5. 1. pkt..</anonym> ved den 18. december 2020 ca. kl. 22.00 i Hillerød Arrest som varetægtsar - restant at være fundet i besiddelse af en mobiltelefon i sin celle. Anklagemyndighedens påstande Straf Anklagemyndigheden har fremsat påstand om fængselsstraf og i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> om strafforhøjelse, jf. straffelovens $ 88, stk. 1, 2. pkt. Konfiskation Anklagemyndigheden har endelig påstået konfiskation jf. straffelovens $ 75, stk. 1 og stk. 2, således: Vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> 6.000 kr. i kontanter (kosternummer F-1-11) Mobiltelefon; iPhone 6 SKY ECC (kosternummer F-1-2) Louis Vuitton Taske (kosternummer F-1-5) 40.000 kr. og 8310 euro i kontanter (kosternummer F-2-1) Vakuummaskine (kosternummer F-1-9) Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et skønsmæssigt fastsat ud- bytte på samlet 4.377.839 kr. hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> i medfør af straffelo-vens $ 75, stk. I,jf. 8 76 a. Beløbet på 4.377.839 kr. er i nclusive et beløb på 520.662,80 kr., som selvstæn- digt påstås konfiskeret i medfør af straffelovens $ 75, stk. I,jf. $ 76 a Vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> 800 kr: i kontanter (kosternummer C-1-3) 64 gram hash (kosternummer C-1-4) Mobiltelefon; IPhone 5 (kosternummer C-1-6) 270.000 kr. i kontanter; vakuumpose og elastikker (kosternummer C-2-2, €- 2-2-1 og C-2-2-2) Vakuumpakker og poser (kosternummer C-2-3) side 12 8.800 kr . i kontanter (kosternummer C-2-8) Vagtkort (kosternummer C-3-3) Telefon, Nokia (kosternummer C-2-4) Digitalvægt (kosternummer C-2-5) Coop pose med hashrester (kosternummer A-1-1) Køkkenland pose (kosternummer A-1-2) 3 stk. hashemballage (kosternummer A-1-3) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Vedrørende Paulo Fernando Tre mobiltelefoner , iPhone (kosternummer D-1-1, D-3-1, D-3-2 og D-3-3) To knive (kosternummer D-2-6 og D-2-7) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) 1.106 gram hash (kosternummer D-2-1) Vedrørende Dan Aquino Nøgle til Smarten (kosternummer E-1-2) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Vedrørende Omar Al Hamod Syv mobiltelefoner , Samsung med tilhørende æske, iPhone SKY , tre iPho- nes og to Huawei (kosternummer L-1-1, L-1-2, L-1-7, L-2-13, L-2-14, L-2- 20, L-2-22 og L-2-33) Nøgle til Smarten (kosternummer L-1-8) 21.000 kr . i kontanter (kosternummer L-1-9) Sedler med regnskaber (kosternummer L-2-17) Vægt (kosternummer L-2-24) 10.100 kr . i kontanter (kosternummer L-2-26) 45 gram hash (kosternummer L-2-27) 24 gram kokain i vakuumpose (kosternummer L-2-29) Papirark med regnskaber (kosternummer L-2-30) 69.500 kr . i kontanter (kosternummer L-2-31) Køletaske med diverse emballage til narkotika (kosternummer L-2-32) Rød lynlåspose med pulverrester (kosternummer L-2-32-1) Ske med pulverrester (kosternummer L-2-32-2) 57.550 kr . i kontanter (kosternummer L-2-34) Affaldssæk med emballage (kosternummer L-2-35) Diverse indpakning (kosternummer L-2-35-1 – L-2-35-12) To sorte balloner (kosternummer L-2-35-13 og L-2-35-14) Afklip fra vakuumposer (kosternummer L-2-35-15) Vakuummaskine (kosternummer L-2-37) Signalpistol (kosternummer L-2-38) 2 kaliber 45 patroner (kosternummer L-2-39) 1,5 kg kokain samt emballage til kokain (kosternummer L-2-4, L-2-4-1, L-2- 4-2, L-2-4-3 og L-2-3-4-1) Pistol med ammunition i emballage (kosternummer L-2-5 – L-2-5-8) En rulle fryseposer (kosternummer L-2-6) En rulle affaldsposer (kosternummer L-2-7) Vedrørende <anonym>Tiltalte 7</anonym> Mobiltelefon; Samsung (kosternummer M-1-1) Brev samt etui (kosternummer M-1-4 og M-l-5) Vedrørende <anonym>Tiltalte 8</anonym> To piller af ukendt stof (kosternummer J-2-10) Tre pølsemandsposer med ukendt mængde stof (kosternummer J-2-3,J-2-7 og J-2-8) Ukendt medicin (kosternummer J-2-5) Diverse dopingudstyr (kosternummer J-2-6) Flere tomme pølsemandsposer (kosternummer J-2-9) Totenschlæger (kosternummer J-3-2) Tre mobiltelefoner; Huawei; Samsung og iPhone (kosternummer J-3-4, J-4-1 og L-1-3) Vedrørende <anonym>Tiltalte 9</anonym> Tre mobiltelefoner, Huawei og Samsung (kosternummer 0-1-1, 0-2-1 0g 0- 2-2) 0,2 gram kokain (kosternummer 1) Vedrørende <anonym>Tiltalte 10</anonym> 1,9 gram kokain (kosternummer P-2-1) 98,1 gram hash (kosternummer P-2-2) Mobiltelefon; iPhone (kosternummer P-2-6) Vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kniv (kosternummer G-2-5) Diverse dopingmidler (kosternummer G-2-7) Anklagemyndigheden har endvidere hos de tiltalte påstået konfiskation af kø- retøjet Smart Forfour med <anonym>Stel nr.</anonym> (kosternummer L-2-8) i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2 Udvisning Anklagemyndigheden har fremsat påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf. 8 24, nr I,jf. 8 22, nr 1 og 4, og 8 24, nr: 2,jf. 8 32, stk. 4, nr. 7, udvises for bestandigt; og at <anonym>Tiltalte 10</anonym> imedfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf. 8 22, nr. 1, nr 2, nr 4 og nr. 8,0g $ 32, stk. 4, nr. 7,jf. stk. 1, udvises for bestandigt, subsidiært at han tildeles en advarsel om udvisning. Vagtvirksomhed Anklagemyndigheden har fremsat påstand om; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> frakendes retten til at arbejde i vagtvirksomheder som vagt; hvortil godkendelser meddeles af politiet, jf. straffelovens $ 79. stk. 1.jf. $ 78, stk 2, jf. lov om vagtvirksomheds $ 7, stk. 3, nr: 1. De tiltaltes påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2,4,5,6,7 og har erkendt sig skyldig i forhold 3.I forhold 7 har han for så vidt angår den omtalte mængde hash erkendt sig skyldig. Han har forudsat at han blev dømt imod sin benægtelse ikke haft bemærkninger til påstanden om udvisning. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig. Han har protesteret imod på-standen om konfiskation. Han har også protesteret imod påstanden om ud- byttekonfiskation; herunder konfiskation af det beslaglagte beløb, 520.662,80 kr: <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 6, 8 og 18. Han har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation Han har protesteret imod påstanden om frakendelse af retten til at arbejde som vagt. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 6 og 8. Han har i for-hold 8 erkendt at have været i besiddelse af 500 gram kokain. Han har er-kendt sig skyldig i forhold 13 og 14. Han har protesteret imod konfiskation af mobiltelefoner. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 6. Han har ikke haft bemærk-ninger til påstanden om konfiskation bortset fra, at nøglen til bilen ikke var hans. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i forhold 11 0g 12. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation; hvis han bliver dømt. Ellers har han protesteret imod konfiska - tion af penge, pc og telefoner; der er arbejdsredskaber: <anonym>Tiltalte 7</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation. <anonym>Tiltalte 8</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i forhold 15, 16,17 og 21. Han har ikke haft bemærkninger til på-standen om konfiskation <anonym>Tiltalte 9</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har er- kendte sig skyldig i forhold 19. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation <anonym>Tiltalte 10</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9 og 10 og har erkendt sig skyldig i besiddelse af hash og kokain i sagens forhold 20, dog at besid-delsen var til eget forbrug. Han har protesteret imod konfiskation af telefon. Han har protesteret imod påstanden om ubetinget udvisning: <anonym>Tiltalte 11</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 9. Han har ikke haft be-mærkninger til påstanden om konfiskation. De tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af køre - tøjet Smart Forfour; som ikke tilhørte nogen af dem Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> har alene afgivet forklaring om forhold 1l 0g 12 Der er afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 5</anonym> politiassi-stent <anonym>Vidne 6</anonym> IT ingeniør <anonym>Vidne 7</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 8</anonym> politiassi-stent <anonym>Vidne 9</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Der er afgivet forkle laring for lukkede døre af vidnerne <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> <anonym>Vidne 18</anonym> <anonym>Vidne 19</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>20</anonym> og <anonym>Vidne 21</anonym> i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 2, og af <anonym>Vidne 4</anonym> med-før af 'retsplejelovens 8 29, stk 3,nr: 3 Forklaringerne fremgår af retsbøgerne. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 11</anonym> har ikke ønsket at af-give forklaring. Øvrige beviser Der er dokumenteret uddrag af videoovervågning af <anonym>Adresse 14</anonym> <anonym>By 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Person 1's</anonym> værksted, <anonym>Adresse 8</anonym> 2500 Valby <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl, 0g garage 15, <anonym>Adresse 15</anonym> <anonym>By 10</anonym> <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fars gara-ge. Der er dokumenteret uddrag af rapporter om observation og foto af Smar-ten; <anonym>Reg nr 3</anonym> og af andre køretøjer benyttet af de til-talte; rumaflytninger fra Smarten,videosekvens om funktion af det hemmelige rum i Smarten, telefonaflytninger mod flere af de tiltaltes telefoner; telefon-udlæsninger om kontakt mellem flere af de tiltaltes telefoner; masteplacerin-ger på flere af de tiltaltes telefoner; kommunikation via den krypterede tjene-ste EncroChat, kommunikation via den krypterede tjeneste SKY; videosek-vens om SKY- telefoni, ransagningsrapporter, herunder rapporter fra hemme-lige ransagninger i garage 15,0g kosterrapporter om beslag i forbindelse med ransagning, anholdelser og sporsøgning. Der er dokumenteret retskemiske erklæringer, hvoraf det fremgår; at der er fundet kokainrester på en gul Nettopose; som den 27.maj 2020 blev sikret fra en skraldespand ved <anonym>Adresse 8</anonym> at stof fundet i Smarten den 14. september 2020 er kokain; 0g at pulverrester i plastposer fundet på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl er kokain Der er dokumenteret retsgenetiske erklæringer; hvoraf fremgår blandt andet; at der med sandsynlighedsfaktoren 1:1.000.000 er fundet DNA fra <anonym>Tiltalte 6</anonym> på emballagelindpakning af kokain fundet i Smarten 0g på yderste emballagelindpakning af pistol fundet i Smarten; samt på emballage med pulverrester fra kokain fundet i køletaske på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl, fra <anonym>Tiltalte 9</anonym> på emballage med pulverrester fra kokain fun-det på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl, og fra <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 10</anonym> på lynlåspose med pulverre-ster fra kokain fundet på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl. Der er dokumenteret erklæringer vedrørende fingeraftryk; hvoraf fremgår blandt andet; at fingeraftryk fra <anonym>Person 1</anonym> og fingeraftryk fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet på vakuummaskiner fundet på værkstedet, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g at håndaftryk fra <anonym>Person 2</anonym> er fundet på emballage sikret hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 6's</anonym> hånd- og fingeraftryk er fundet på embalagen om ko-kain fundet i Smarten. Der er dokumenteret kriminaltekniske erklæringer om svejsesømme; hvor fremgår blandt andet, at der er identifikation mellem svejsninger lavet på ydre og indre vakuumposer omkring pistolen (forhold 10), fundet i Smarten; samt mellem svejsninger lavet på poser med kokain overdraget til <anonym>Person 5</anonym> (forhold 8) og vakuummaskine, fundet i <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> Der er dokumenteret våbenteknisk erklæring om pistol og patroner; hvoraf fremgår at patroner fundet sammen med pistolen i forhold 10 kan affyres i pi- stolen_ Endelig er dokumenteret erklæring om stemmegenkendelse, hvoraf fremgår blandt andet; at lydfiler; der med sikkerhed stammer fra <anonym>Tiltalte 10</anonym> er sammenlignet med 4 specifikke ytringer; som politiet har tilskrevet <anonym>Tiltalte 10</anonym> rumoptaget i Smarten den 10. september 2020 kl. 17.54. Den kriminaltekniske fonetiker har konkluderet, at "resultaterne bekræfter til en vis grad hypotesen om; at det sammenlignede talemateriale stammer fra sam-me taler. Det opnåede resultat giver mere støtte til denne hypotese end den nuværende alternative hypotese. (+1) Som alternativ hypotese har fonetikeren analyseret ytringer; som politiet har tilskrevet tre andre personer i samme rumoptagelse i Smarten den 10. sep- tember 2020 kl. 17.54. Konklusionen var her, at "Resultaterne bekræfter i nogen grad den alternative hypotese om, at det sammenlignede talemateriale ikke stammer fra den samme taler: De opnåede resultater giver mindre støtte til den opstillede hypotese end den alternative hypotese: (-1) Fonetikerens bedømmelsesskala spænder fra 0-4 med 0 som neutral og 4 som en i særdeleshed bekræftelse. De tiltaltes personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> er statsborger i Holland. Han er efter sine egne oplysninger tidligere straffet for transport af 15 kilo kokain fra Holland til England, hvor han har afsonet en fængselsdom i 5 år <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han har forskellige somatiske lidelser; som har påvirket ham; dels i fængslet og dels under ho- vedforhandlingen. Han har et hus i Holland, og han arbejdede hos det hol- landske postvæsen som vikar. Han har ingen tilknytning til Danmark. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. november 2020, hvor han blev anholdt i Holland i henhold til rettens fængslingskendel-se. Han har været frihedsberøvet i Danmark siden den 1. februar 2021. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev mentalundersøgt til brug for sagen. Retspsykiatrisk klinik har den 28.januar 2022 konkluderet: "Observanden er herefter ikke ' sindssyg ligesom han ikke var sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Han var ikke påvirket af alkohol eller andre rusmidler på tidspunkterne for de påsigtede forhold Observanden er opvokset med sine brødre hos deres mor i København og på Sydsjælland. Forældrene blev skilt; da han var 7 år, og børnene flyttede med moren; men havde fast samvær med faren. Opvæksten var tryg; men plaget afmorens mange flytninger: Skolegangen var normal, men observanden var uengageret. Han har frem til varetægts-fængslin-gen arbejdet ca. to år i sin brors <anonym>Virksomhed 1</anonym> hvorfra han modtog løn. Han boede med sin bror i <anonym>By 3</anonym> frem til vare-tægtsfængslingen; men de havde opsagt lejligheden; idet de planlagde at rejse til Tyrkiet. Observanden har et nært forhold til sin familie; og hans netværk i øvrigt består primært af medsigtede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. Observanden er angiveligt ikke kendt med tidligere eller nuværende psykisk sygdom eller misbrug. Ved aktuelle undersøgelse frembyder observanden et vekslende klinisk indtryk. Tidvis fremtræder han paranoid, mistroisk og garderet. Ved andre samtaler fremtræder han upåfaldende; rolig og uden tegn på psy-kose. Han frembyder vekslende samarbejdsvillighed og afgiver modsi-gende oplysninger indimellem Tankegangen er samlet 0g relevant. Der er ikke tegn til hallucinationer eller vrangforestillinger; og overordnet frembyder han ikke forestillinger af psykotisk dybde. Den psykologiske test finder, at der alt i alt tegnes et billede foreneligt med forstyrret personlighedsstruktur af paranoid type hos en lavt nor-malt begavet ung mand. Der gives ikke belæg for antagelsen af en pa-ranoid psykose. Samlet set findes der ikke holdepunkter for at antage; at observanden har en psykotisk lidelse. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens $ 69, men man kan ikke; såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning jf. straffelovens $ 68,2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet; som mere formålstjenlig end straf:? <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er straffet senest ved den 25.maj 2022 udenretligt for overtrædelse af færdselsloven at ha- ve vedtaget en bøde på 2.500 kr. 0g ved den 24. november 2021 udenretligt for overtrædelse af lov om eufori- serende stoffer at have vedtaget en bøde på 2.000 kr. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har været frihedsberøvet under denne sag fra den 14. september 2020. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er straffet senest ved dom af 29.juni 2020 for ulovlig tvang til dels forsøg herpå med fængsel i 20 dage, betinget, prøvetid 1 år <anonym>Tiltalte 4</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han har færdiggjort folkeskolen og er uddannet på en tandklinik. Før han blev anholdt, var han barmanager. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. september 2020. <anonym>Tiltalte 6</anonym> er straffet ved i 2012 og 2013 udenretligt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer at have vedtaget bøder på 2.000 kr. henholdsvis 4.000 kr. ved dom af 13.januar 2014 for blandt andet overtrædelse af lov om eufo- riserende stoffer med en bøde på 12.000 kr: ved dom af 26. oktober 2015 for overtrædelse af blandt andet færdselslo-ven og lov om euforiserende stoffer med bøde og med fængsel i 7 dage, betinget; vilkår om samfundstjeneste, prøvetid 1 år, 0g ved dom af 5. oktober 2021 for overtrædelse af færdselsloven med en bø-de på 11.500 kr: <anonym>Tiltalte 6</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han frem til an-holdelsen boede på ejendommen i <anonym>By 8</anonym> med sin kone 0g deres tre børn mellem 2' 0g 6 år. Familien er nu flyttet til en lejlighed. Han har altid arbej-det og var ved anholdelsen beskæftiget i en virksomhed, der hyrede folk ind til renoveringsopgaver mv <anonym>Tiltalte 6</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han skulle have være gift i december 2020. Han var inden anholdelsen i gang med EUC - erhvervsuddannelsen. Han har arbejdet, siden han var 14-15 år. Han vil gerne uddanne sig, når han kommer ud til en normal hverdag. Han har egen lejlig-hed og havde boet der i ca. 6 måneder; da han blev anholdt. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. sep-tember 2020. <anonym>Tiltalte 8</anonym> er straffet senest ved dom af 17. august 2017 for blandt andet overtrædelse af lov om eufo- riserende stoffer med fængsel i 4 måneder og ved den 18.januar 2021 udenretligt for overtrædelse af færdselsloven at have vedtaget en bøde på 2.500 kr. <anonym>Tiltalte 8</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han ikke længere er sammen med sin tidligere kæreste. Han har ingen børn. Han vil gerne tage HF på enkeltfag under afsoning og læse videre på pædagogseminariet. <anonym>Tiltalte 8</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. sep-tember 2020. <anonym>Tiltalte 9</anonym> er straffet senest ved den 17. december 2020 indenretligt for hærværk at have vedtaget 6 dagbøder á 250 kr. <anonym>Tiltalte 9</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15.december 2020. <anonym>Tiltalte 10</anonym> er straffet senest ved dom af 8. december 2021 for overtrædelse af ov om euforiserende stoffer med en bøde på 2.000 kr. Udlændingestyrelsen har den 14. november 2021 og senere udtalt blandt an-det: Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 10</anonym> indrejste i Danmark den 23. januar 2001, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 22. novem-ber 2002 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 22. oktober 2005. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 22. juni 2006 meddelt tidsubegrænset. Længden af <anonym>Tiltalte 10's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 22. november 2002, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændin-gelovens 8 7, stk: 1,jf herved udlændingelovens $ 27, stk 2, 0g <anonym>Tiltalte 10</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark i ca.l8 år og 1l måneder; jf. udlændingelovens $ 27. Det fremgår af afhøringen; at <anonym>Tiltalte 10</anonym> har oplyst; at han: Er opvokset i Saudi Arabien Har været i Danmark siden 2000 Har sin far og halvbror i Danmark Har gået i dansk folkeskole; men forlod skolen i 8. klasse Hverken har uddannelse eller arbejde, men tidligere har arbejdet som pizzabud og håndværker Bor sammen med sin kæreste i Danmark; som han har været sam- men med i 14 år, og at de sammen har to børn i Danmark i alderen 1 og 4 år Ikke har kontakt til familiemedlemmer i Somalia Udlændingestyrelsen skal hertil gøre opmærksom på, at <anonym>Tiltalte 10</anonym> har 2 mindreårige danske statsborgerbørn i Danmark på henholdsvis 1 og 4 år, der bor på samme adresse som på-gældende. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelands - familiemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreå-rigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) . Det skal endvidere oplyses; at det følger af EU-domstolens praksis; at udvisning af en tredjelandsforælder; der har en afledt opholdsret i med-før af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-ligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse. Det er imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering at der i denne sag ik-ke er oplyst om et særligt kvalificeret afhængighedsforhold mellem <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>10</anonym> 0g pågældendes børn; 0g at <anonym>Tiltalte 10</anonym> derfor ikke vurderes at være pri - mær omsorgsperson i børnenes liv, hvorfor børnene som danske statsborgere ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unio-nens område ved en udvisning af <anonym>Tiltalte 10</anonym> af Danmark <anonym>Tiltalte 10</anonym> har om sine personlig forhold forklaret; at han er stats-borger i Somalia; men han har aldrig været der Han er født i Saudi Arabien. Hans forældre er somaliske statsborgere. Han taler ikke somali. Hele hans opvækst har været i Danmark. Hans kæreste, <anonym>Person 6</anonym> har fuldtidsjob 0g en fin økonomi. De har fælles økonomi. <anonym>Person 6</anonym> og deres to sønner vil med sikkerhed ikke følge med til Somalia, hvis han blive udvist <anonym>Tiltalte 10</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. de-cember 2020 til den 28. april 2022 <anonym>Tiltalte 11</anonym> er straffet senest ved dom af 9. august 2022 for overtrædelse af færdselsloven med en bø-de. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han havde solgt sin bolig lige inden anholdelsen. Han opholdt sig derfor på sit værksted. Han har drevet egen virksomhed siden 2016. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17.marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 -8 <anonym>Tiltalte 1</anonym> forhold 1-7 <anonym>Tiltalte 1</anonym> som tidligere er dømt for indsmugling af kokain fra Holland til England, har bekræftet;, at han i slutningen af 2019 fik kontakt til de sam-me bagmænd, som han havde kørt for tidligere. Han indvilligede i at begynde at levere stof til Danmark. Han fik udleveret en krypteret telefon og fik be-skeder om leveringer på telefonen gennem EncroChat. Han har kørt den hol-landske lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> og påsat hænger <anonym>Reg nr. 2</anonym> Han sagde til bagmændene, at han ikke ville have med "hard drugs"" at gøre, 0g derfor var det aftalt, at han kun skulle transportere marihuana. Han har til politiet forklaret; at der var tale om kokain; men det er usandt. Det skyldes dårlig rådgivning fra hans daværende forsvarer, og han har ikke underskrevet afhøringsrapporterne. Om forhold 1 kan det efter bevisførelsen; herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter sammenholdt med ANPG-oplysninger og til dels <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> egen forklaring; lægges til grund, at han den 7. april 2020 på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> overleverede en brun papkasse; som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet 29 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> nedenfor, kan det lægges til grund som be-vist; at der var 20 kilo kokain i kassen. Om forhold 2 kan det efter bevisførelsen; herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter og til dels <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring; lægges til grund, at han den 16. april 2020 på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> leverede en brun papkasse; som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet 29 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> nedenfor, kan det lægges til grund som be-vist; at der var 20 kilo kokain i kassen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 3. Efter hans forklaring 0g de øvrige oplysninger i sagen kan det således lægges til grund, at han den 29. april 2020 til <anonym>Vidne 3</anonym> overleverede en kasse med 45 kilo hash, som han i lastbil havde indført i landet. Om forhold 4 kan det efter bevisførelsen; herunder navnlig oplysninger og fotos fra observationsrapporter; lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 7.maj 2020 var i Danmark i lastbilen i hvilken forbindelse han gjorde flere stop 0g overdrog papkasser til ukendte personer ved <anonym>Vej 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> ved <anonym>Vej 9</anonym> 1 Glostrups ved <anonym>Vej 2</anonym> 1 Glostrup 0g ved <anonym>Vej 5</anonym> 1 <anonym>By 6</anonym> Det kan på baggrund af ANPG- oplysninger herefter lægges til grund, at lastbilen kørte ad Vestmotorvejen mod Korsør og passerede ANPG-kamera-et ved Ringsted Vest kl. 19.40 i vestgående retning, og kl. 21.31 kameraet på E2O motorvejen ved Nyborg i vestgående retning, en afstand på i alt 62,4 ki-lometer Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 4</anonym> og i øvrigt støttet af sagens øvrige oplysninger; modtog <anonym>Vidne 4</anonym> omkring kl. 20.00 fem papkasser på-tegnet SX indeholdende i alt 125 kilo amfetamin: Leveringen fandt sted på <anonym>Vej 3</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> knap 12 kilometer fra det sted på Vestmotorvejen; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> passerede kl. 19.40. Efter <anonym>Vidne 4s</anonym> sikre beskrivelse af omstændighederne ved leverin-gen, af lastbilen og af den person; der foretog leveringen; og i øvrigt sam-menholdt med sagens omstændigheder; finder retten; at det ud over enhver rimelig tvivl er bevist; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der foretog den pågældende levering af 125 kilo amfetamin; som han i lastbil havde indført i landet. Om forhold 5-7 kan det efter bevisførelsen; herunder oplysninger og fotos fra observationsrapporter og til dels <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring; lægges til grund, at han den 14. maj 2020 var i Danmark og på ny foretog leveringer af papkasser: Efter bevisførelsen; herunder oplysningerne om anholdelsen af <anonym>Person 3</anonym> 0g om ransagning af kassen; hvorpå der med grønt var skrevet Al= kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ca. kl. 16 på adressen <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> som anført i forhold 5 til <anonym>Person 3</anonym> leverede en brun pap-kasse indeholdende 10 kilo kokain; som han i lastbil havde indført i landet. I overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet 99 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> 99 nedenfor; kan det endvidere lægges til grund som bevist; at han ca. kl. 17 på adressen <anonym>Vej 2</anonym> 1 Glostrup som anført i forhold 6 til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> leverede en brun pap-kasse indeholdende ca. 10 kilo kokain; som han i lastbil havde indført i lan-det. Efter bevisførelsen; herunder oplysningerne om anholdelsen af <anonym>Person 4</anonym> og ransagning af kasser; kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ca. kl. 18.35 på adressen <anonym>Vej 5</anonym> 1 <anonym>By 6</anonym> til <anonym>Person 4</anonym> leverede 5 pap-kasser påskrevet PX 0g PX+ indeholdende ikke under 6,6 kilo kokain og ik-ke under 92 kilo hash, som han i lastbil havde indført i bilen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har for alle de anførte forhold gjort gældende, at han troede, at der var tale om marihuana. Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring leverede han euforiserende stoffer for samme bagmænd, som han tidligere havde transpor-teret 15 kilo kokain for til England. Han deltog ikke i pakning af lastbilen og foretog sig intet for at finde ud af, hvad der var i kasserne. Der var tale om adskillige transporter 0g adskillige kasser: Under disse omstændigheder må <anonym>Tiltalte 1</anonym> have anset det for muligt, at der var tale om stærkere narkotis-ke stoffer end marihuana; og accepteret at køre transporterne også for dette tilfælde. Om EncroChat <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han kommunikerede ved brug af EncroChat. Anklagemyndigheden har under sagen fremlagt data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, og retten har ved kendelse af 1. februar 2022 bestemt; at de pågældende data fra EncroChat trods forsvarernes indsi- gelser ikke skal udgå af sagen Ved rettens anvendelse af materialet som bevis i sagen er retten særligt op- mærksom på fejlkilder og usikkerheder ved materialet, som beskrevet i Rigs- politiets redegørelse af 30. august 2021, "Varedeklaration for Encro-Chat data? herunder risikoen for manglende oplysninger; mistede eller forvanske-de oplysninger eller fejl i tidsstemplet. Identifikation af brugerprofiler I bevisførelsen indgår blandt andet materiale fra EncroChat vedrørende profi - lerne <anonym>Profilnavn 3</anonym> <anonym>Profilnavn 4</anonym> <anonym>Profilnavn 5</anonym> <anonym>Profilnavn 6</anonym> <anonym>Profilnavn 7</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 8</anonym> <anonym>Profilerne Profilnavn 3 0o Profilnavn 7 Profilnavn 8 0o Profilnavn 4</anonym> <anonym>Profilnavn 3</anonym> <anonym>Profilnavn 7</anonym> <anonym>Profilnavn 8</anonym> <anonym>Profilnavn 4</anonym> Om profilen <anonym>Profilnavn 3</anonym> kan det på grundlag af data i Encrochat lægges til grund, at <anonym>Profilnavn 3</anonym> var danskldansktalende. Han anvendte <anonym>Kode 1</anonym> som password, en virksomhed i 2500 Valby; som ifølge observationer havde relationer til <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Vej 10</anonym> <anonym>By 2</anonym> som blev drevet af <anonym>Person 1</anonym> 1 <anonym>Profilnavn 3 's</anonym> kontakter var profi-len <anonym>Profilnavn 4</anonym> benævnt <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Under en chat med profilen <anonym>Profilnavn 9</anonym> den 7.juni 2020 omkring kl. 16 an-gav <anonym>Profilnavn 3</anonym> at han ville sende sin bror; som var iført en bordeauxrød Pra-da t- shirt, for at mødes med <anonym>Profilnavn 9</anonym> Umiddelbart derefter viste kom- munikationen på EncroChat mellem <anonym>Profilnavn 3</anonym> og henholdsvis <anonym>Profilnavn 4</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 9</anonym> at <anonym>Profilnavn 3</anonym> sendte <anonym>Profilnavn 4</anonym> til et møde med <anonym>Profilnavn</anonym> 9 til et sted, der endte med at være ved <anonym>By 1 1</anonym> Centrum. I samme tidsrum viste teleoplysninger; at <anonym>Person 1's</anonym> bror, <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon blev registreret på master; som synes at svare til <anonym>Profilnavn 4s</anonym> placeringer; og endelig til en mast; der dækker området ved <anonym>By 1 1</anonym> Centrum; ligesom vide-oovervågningen samme dag fra brødrenes adresse, <anonym>Adresse 14</anonym> <anonym>By 3</anonym> viste <anonym>Tiltalte 2</anonym> iført en bordeauxrød Prada t-shirt. Under en chat med <anonym>Profilnavn 5</anonym> oplyste <anonym>Profilnavn 3</anonym> den 11.juni 2020, at de skulle være på <anonym>Adresse 16</anonym> 1 <anonym>By 12</anonym> næste dag kl. 11.30. Den 12.juni 2020 kl. 13.09 blev <anonym>Person 1</anonym> observeret på den på-gældende adresse. Under en chat den 8. juni 2020 skrev <anonym>Profilnavn 3</anonym> til <anonym>Profilnavn 10</anonym> bl.a. "Brors skal hedde noget med <anonym>Navn 1</anonym> igen? og "Fuck <anonym>Profilnavn 3</anonym> Under en chat den 7.maj 2020 mellem <anonym>Profilnavn 7</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 8</anonym> spurgte <anonym>Profilnavn 7</anonym> hvad <anonym>Profilnavn 8</anonym> nye navn som skulle bruges om en uge skulle være. <anonym>Profilnavn 8</anonym> angav her navnet <anonym>Profilnavn 4</anonym> I profilen <anonym>Profilnavn 5's</anonym> kontakter blev profilen <anonym>Profilnavn 8</anonym> kaldt <anonym>Kaldenavn 2</anonym> mens profilen <anonym>Profilnavn 7</anonym> kaldt <anonym>Kaldenavn 3</anonym> Inote oprettet af <anonym>Profilnavn 3</anonym> i december 2019 angav han som sit Wickr profi]- navn: 99 <anonym>Profilnavn 1 1</anonym> og sin lillebrors som 9 <anonym>Profilnavn 12</anonym> og i en chat med <anonym>Profilnavn 13</anonym> den 6. juni 2020 omtalte <anonym>Profilnavn 3</anonym> <anonym>Navn 2</anonym> og skrev bl.a. 99 <anonym>Navn 2</anonym> is like Little man. Me? Bevisførelsen i sagen viser i øvrigt som senere anført, at profilnavnene <anonym>Navn 2</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 14</anonym> 1 forskellige varia-tioner blev anvendt af <anonym>Person 1</anonym> på Wickr og Sky Efter disse oplysninger og i øvrigt sammenholdt med en række øvrige oplys- ninger i kommunikation med andre Encro-profiler; og med overvågningsbil- leder og lydoptagelse i Smarten; finder retten det bevist ud over enhver rime-lig tvivl, at <anonym>Person 1</anonym> har anvendte profilnavnet <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 7</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 april 2020 anvendte profilnavnet <anonym>Profilnavn 8</anonym> 0g senere <anonym>Profilnavn</anonym> 4. <anonym>Profilerne Profilnavn 6 0o Profilnavn 5</anonym> <anonym>Profilnavn 6</anonym> <anonym>Profilnavn 5</anonym> Det bemærkes, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> der er barndomsvenner; kender <anonym>Person</anonym> 10g <anonym>Tiltalte 2</anonym> at de anvendte bl.a. den Smart, som indgår i sagen, og at de kom på <anonym>Adresse 14</anonym> hvor <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede. Profilerne <anonym>Profilnavn 6</anonym> <anonym>Profilnavn 5</anonym> kommunikerede indbyrdes og kommunike-rede tillige med profilerne <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 8</anonym> Under en ransagning hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev der fundet en æske til en Aquaris telefon med et Imei-nummer svarende til det Imei-nummer; som i Encro - Chatdata var registreret som anvendt af <anonym>Profilnavn 5</anonym> Ien chat mellem <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 15</anonym> den 12. juni 202 beskrev <anonym>Profilnavn 3</anonym> en person; som han kaldte sin <anonym>Navn 3</anonym> som <anonym>Nationalitet</anonym> med skæg, tato-vering på hånden og tynd; en beskrivelse passende på <anonym>Tiltalte 3</anonym> Af EncroChatdata fremgår, at <anonym>Profilnavn 6's</anonym> password var <anonym>Kode 2</anonym> svarende til en sammensætning af <anonym>Tiltalte 4's</anonym> kærestes fornavn og hans eget efternavn. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har i retten forklaret om en episode den 10. maj 2020, hvor han var sammen med <anonym>Tiltalte 5</anonym> i Smarten. Samtalen mellem dem; som fremgår af aflytningen i Smarten; passer fuldstændig overens med indholdet af den præcis samtidige EncroChat mellem <anonym>Profilnavn 6</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 8</anonym> Efter disse oplysninger og i øvrigt sammenholdt med en række øvrige oplys-ninger i kommunikation med andre Encro-profiler; og med overvågningsbil- leder og lydoptagelse i Smarten, finder retten det bevist ud over enhver rime-lig tvivl, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> anvendte <anonym>Profilnavn 6</anonym> og at <anonym>Tiltalte 3</anonym> anvendte <anonym>Profilnavn 5</anonym> Noter i EncroChat oprettet af <anonym>Profilnavn 3</anonym> Ifølge data fra EncroChat har <anonym>Profilnavn 3</anonym> oprettet en række noter. Note 12 blev oprettet den 7. april 2020 og senere ændret. Noten har titlen "20 shuf?' 0g indeholder navne og tal svarende til mængder og priser Noten fremstår således som et regnskab . Der er bl.a: priser for eksempelvis 50 gram på hhv. 15.000, 16.000 og 17.000, 0g t0 steder anføres ordet "bi? Det kan efter oplysningerne i sagen; herunder forklaringen fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> læg-ges til grund, at 'shuf?' eller "shuffi? er slang for kokain; mens ordet 99 'ju" er slang for hash Note 13 blev oprettet den 16. april 2020 og senere ændret. Noten har <anonym>Titel</anonym> Noten indeholder på tilsvarende måde navne og tal sva-rende til mængder 0g priser; Flere af navnene går igen; 0g priserne synes til-svarende. Note 16 blev oprettet den 18.maj 2020 og senere ændret og har titlen "10 fb? og fremstår på samme måde som et regnskab med navne; mængder og priser: Note 18 blev oprettet den 28.maj 2020 og senere ændret og har titlen "100% 29 Indledningsvis i noten er anført 10 1009 1 777" og senere i noten står "10 100% 1 icon" Også denne note fremstår som et regnskab med nav-ne der går igen fra tidligere noter; og mængder 0g priser: <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og <anonym>Tiltalte 4</anonym> forhold 1, 2,6 og 8 Den 29.marts og den 1 april 2020 fremgår af EncroChat mellem <anonym>Profilnavn 13</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 7</anonym> som kommunikerede på engelsk; at der blev indgået aftale om levering af "30" 0g <anonym>Profilnavn 7</anonym> bad om et billede af "stuf?' Umiddelbart he- refter orienterede <anonym>Profilnavn 7</anonym> <anonym>Profilnavn 5</anonym> om, at der kom 30 mandag eller tirs-dag, 0g <anonym>Profilnavn 5</anonym> orienterede efterfølgende <anonym>Profilnavn 6</anonym> om det samme_ Den 5. april om aftenen modtog <anonym>Profilnavn 7</anonym> via EncroChat et foto fra <anonym>Profilnavn 13</anonym> af en hvid klods påtrykt en bi og en meddelelse om afgang dagen efter. Umid-delbart derefter skrev <anonym>Profilnavn 7</anonym> til både <anonym>Profilnavn 5</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 6</anonym> at "tp kø-rer i morgen Dagen efter sendte <anonym>Profilnavn 7</anonym> billedet af den hvide klods med en påtrykt bi videre til flere øvrige Encroprofiler Efter det ovenfor i afsnittet om <anonym>Tiltalte 1</anonym> anførte kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 7. april 2020 omkring kl. 18.40 (forhold 1) modtog en kasse fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte bå-de til og fra leveringsstedet i egen bil, mens <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte i Smarten; som var specialindrettet med et hemmeligt rum: Det kan efter bevisførelsen i øvrigt, 0g til dels efter <anonym>Tiltalte 4s</anonym> forklaring lægges til grund, at han en time tidligere havde været ved <anonym>Person 1's</anonym> virksomhed i <anonym>Vej 10</anonym> <anonym>By 2</anonym> for et kort ophold, og at han umiddelbart efter modtagel-sen af kassen kørte tilbage til <anonym>Vej 10</anonym> hvor både <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> befandt sig. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at ind-holdet fra kassen her blev placeret i det hemmelige rum i Smarten. Det kan lægges til grund, at han herefter i Smarten kørte til <anonym>Adresse 14</anonym> at <anonym>Person 1</anonym> kørte lige efter ham i egen bil, og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> stødte til få minutter efter: Det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> samme aften i Smarten kørte til Rema 1000, <anonym>Vej 11</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> hvor han ca. kl. 20.30 mødtes med en u-kendt mand. Samme mand mødtes kl. 20.44 med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> De blev efterfølgende stoppet af politiet på vej til Jylland i besiddelse af knap 100 gram kokain og 50 gram MDMA. De har forklaret; at de fik stoffet af denne ukendte mand. Af data fra EncroChat fremgår; at <anonym>Profilnavn 7</anonym> den 10. april 2020 til flere an- dre profiler sendte et foto af et hvidt materiale påtrykt et logo med AK47. Profilerne <anonym>Profilnavn 8</anonym> <anonym>Profilnavn 6</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 5</anonym> kommunikerede om leve - ringer. Den 12. april bestilte <anonym>Profilnavn 16</anonym> en halv stang 'helst <anonym>Profilnavn 17</anonym> og spurgte yderligere til "en hel <anonym>Profilnavn 17</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 8</anonym> spurgte <anonym>Profilnavn 6</anonym> om de stadig havde en halv <anonym>Profilnavn 17</anonym> Det fremgår yderligere af kommunikationen; at levering blev aftalt ved <anonym>Virksomhed 2</anonym> 1 Valby; hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> arbejdede som vagt; og det fremgår af en besked fra <anonym>Profilnavn 8</anonym> til <anonym>Profilnavn 16</anonym> at "han eri vagttøj" Efter det ovenfor i afsnittet om <anonym>Tiltalte 1</anonym> anførte kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 16. april 2020 omkring kl. 16 (forhold 2) modtog en kasse fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> På kassen var skrevet Al med rød skrift. De var ankommet til stedet kørende i Smarten. Det kan bl.a. efter forklaringen fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> lægges til grund; at de blev bange for at være observeret af politiet;, hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> forlod stedet med kassen i en taxa. Han kørte til en garage i <anonym>Boligområde</anonym> mens <anonym>Tiltalte 4</anonym> kør-te Smarten til garagen, hvor stoffet blev lagt i det hemmelige rum. Den 17. april 2020 kl. 17.08 sendte <anonym>Profilnavn 7</anonym> via EncroChat et foto til flere andre profiler af en hvid blok påtrykt ordet "Hurley" I dagene efter var der kommunikation via EncroChat om det, der fremstår som bestillinger; leverin - ger og betalinger <anonym>Profilnavn 16</anonym> som den 12_ april 2020 forespurgte på en halv <anonym>Profilnavn 17</anonym> og en hel <anonym>Profilnavn 17</anonym> og modtog en levering, skrev den 18. april til <anonym>Profilnavn 8</anonym> at "der kommer 1.450.000 her om snart; gider du køre dem i maskinen 99 ligesom han efterfølgende sendte et foto af et meget stort penge-beløb, 0g den 20. april 2020 om morgenen skrev han til <anonym>Profilnavn 8</anonym> om han ikke kunne tage 3-4 hurley frem: Senere samme dag skrev <anonym>Profilnavn 8</anonym> til <anonym>Profilnavn 6</anonym> om levering af 100 gram hurley; 0g nogle timere senere spurgte han; om "vi" har mere hurley; 0g også den 21. april 2020 var der kommunikation mellem <anonym>Profilnavn 8</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 6</anonym> og mellem <anonym>Profilnavn 16</anonym> <anonym>Profilnavn 8</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 6</anonym> om levering af 100 gram På rumaflytningen fra Smarten høres samtaler mellem <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> der indikerer; at de arbejdede med leveringer, Den 12. maj 2020 kort efter kl. 22 blev der således sagt, at "der er en der skal have 300 nu" og der blev talt om, at de kun havde 2 tilbage; der var cuttet, hvorpå <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde, at der muligvis var 99 'delivery i morgen eller overmorgen?" Efter det ovenfor i afsnittet om <anonym>Tiltalte 1</anonym> anførte kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 14, maj. 2020 omkring kl. 17 (forhold 6), kørende i Smarten; modtog en kasse fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Efter modtagelsen kørte de i Smarten til <anonym>Vej 10</anonym> Efter ca. en time kørte Smarten fra <anonym>Vej 10</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> forlod <anonym>Vej 10</anonym> ien Peugeot og fulgte efter Smarten mod Valby. Samme aften ca. kl. 22.40 skrev <anonym>Profilnavn 7</anonym> til <anonym>Profilnavn 18</anonym> P'har fået shuf igen? og sendte et foto af en hvid blok påtrykt et "f' svarende til Facebooks logo; 0g den 17.maj 2020 kort efter midnat skrev <anonym>Profilnavn 7</anonym> til profilen <anonym>Profilnavn 19</anonym> "Facebook" <anonym>Profilnavn 19</anonym> spurgte senere "Er det god shufi? hvorefter <anonym>Profilnavn 7</anonym> sendte et foto af en hvid klods; der var brækket over. Idagene efter viser aflytningen og videoobservationer fortsat; at der forgik leveringer og handel. Således talte <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> i bilen den 22. maj 2020 omkring kl. 16.30 om "to kilo" og en tester Der blev talt om <anonym>Vej 12</anonym> 0g om 100 g i <anonym>By 2</anonym> 0g tidspunktet kl. 17.30 blev nævnt. Den 6.juni 2020 fremgår det af data fra EncroChat, at <anonym>Profilnavn 5</anonym> sendte et regnskab til <anonym>Profilnavn 3</anonym> indeholdende datoer; personerlnavne og mængder; svarende til de anførte observationer; således var det bl.a. den 22.maj anført "dansk mand: Føtex kode: 2kg Facebook? og derefter 99 <anonym>By 2</anonym> 17.30: 100 g Facebook. 99 Efter <anonym>Tiltalte 4s</anonym> forklaring 0g sammenholdt med bl.a. rumaflytning i Smarten og oplysninger i øvrigt kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 27.maj 2020 mellem kl. 18.15 og 19.15 (forhold 8) i Høje-Taastrup fik overdraget en papkasse. Han har forklaret; at der var tale om aflange klodser hash, som blev pakket ned i det hemmelig rum; og at han ca. kl. 20.23 var hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Adresse 14</anonym> Senere fremgår det af rumaflytningen i bilen, at <anonym>Tiltalte</anonym> 4 talte i telefon; 0g oplyste om, at der kun var 9 stk , og at der stod 777 på en ene. Aflytningen i Smarten og videoobservationerne viser; at der fortsat foregik leveringer og handel. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har bekræftet, at han den 28. maj over-drog 500 gram kokain til en person; som politiet har identificeret som <anonym>Person 5</anonym> men at den levering ikke har noget med sagen at gøre, og at det i øvrigt var det den eneste gang, han havde noget med kokain at gøre. Det fremgår af data fra EncroChat, at <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 4</anonym> den 2.juni 2020 talte om, at 99 <anonym>Person</anonym> 7 er helt vild med den shuf?' at <anonym>Profilnavn 3</anonym> til <anonym>Profilnavn 4</anonym> skrev: "han tager måske 2-3 kilo? og af observationer fremgår, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 4 juni 2020 tog til Århus, hvor der ske - te en udveksling. Den note, som <anonym>Profilnavn 5</anonym> den 6.juni 2020 sendte på EncroChat til <anonym>Profilnavn</anonym> 3 indeholdt oplysninger svarende til de leveringer; der fremgår af videoobser- vationer; aflytninger og EncroChat. Således fremgår om den 28.maj 2020 99 <anonym>Person 8</anonym> 5xlOOg 100% cash 135.000" 0g for den 4.juni "Århus: 2 kg: 100% 6OOk"' Retten bemærker herefter; at noterne 12, 13, 16 og 18, som <anonym>Profilnavn 3</anonym> opret- tede henholdsvis den 7.og 16. april, samt 18. og 28.maj 2020, har en tæt tidsmæssig sammenhæng med de dage, hvor der blev modtaget kasser; 0g at angivelsen af mængde og art til fulde stemmer med de fotos; som <anonym>Profilnavn 3</anonym> sendte til øvrige profiler; 0g til navne; som på de relevante tidspunkter ses i kommunikationen mellem de involverede, og i øvrigt i de regnskaber, der blev oprettet. Efter en samlet vurdering af denne bevisførelse; 0g sammenholdt med de be - skrevne noter fra <anonym>Profilnavn 3</anonym> lægger retten herefter til grund, at leveringen den 7. april 2020 bestod af 20 kilo kokain; blandt andet i form af mærkerne Bi 0g AK47, at leveringen den 16. april bestod af 20 kilo kokain; af mærket Hurley; at leveringen den 14. maj var af 10 kilo kokain af mærket facebook; 0g at leveringen den 28.maj 2020 var af 10 kilo kokain af mærket 100%, el-ler muligt således at det ene kilo var af mærket 777. Efter bevisførelsen kan det tillige lægges til grund;, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> kendte til, at der var tale om kokain. Retten tilsidesætter således <anonym>Tiltalte 4's</anonym> forklaring om, at han troede; at der var tale om hash. Konklusion <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> forhold 1- 8 På baggrund af denne samlede bevisførelse, herunder oplysningerne om at <anonym>Tiltalte 1</anonym> indførte stofferne til Danmark efter aftale med samme bag-mænd, som han også tidligere havde smuglet kokain til England for, til om-fanget af stofferne og antallet af leveringer; og til at der blev anvendt en bil med hemmeligt rum; brugen af krypterede telefoner med EncroChat; brugen af kodenavne mv. er det herefter godtgjort; at de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> er skyldige som beskrevet i forholdene 1 - 8, alene med den ændring, at der i forhold 1 kun er bevis for indførsel og besiddelse af 20 kilo kokain. Der er tale om en organiseret han-del med et stort kvantum narkotika, hvorunder der er sket videreoverdragel-se til et større antal personer mod betydeligt vederlag 0g under særligt skær-pende omstændigheder: Det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har haft rollen som transportør af stofferne; 0g at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har haft roller som runnere i forhold til <anonym>Profilnavn 3</anonym> idet de har hentet, choppet og leveret stoffet; og såle-des at det i det væsentlige var overladt til <anonym>Tiltalte 3</anonym> at stå for regnskab over for <anonym>Profilnavn</anonym> 3: Efter bevisførelsen lægger retten tillige til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har haft en ledende og bestemmende rolle, men snarere en rolle som runner som under instruktion fra <anonym>Profilnavn 3</anonym> forestod opgaver som kørsel i følgevogn; koordinering af bestillinger; levering aftests 0g håndtering af penge. <anonym>Tiltalte 5</anonym> forhold 6 <anonym>Tiltalte 5</anonym> er fætter til <anonym>Tiltalte 4</anonym> og kender både <anonym>Tiltalte 3</anonym> og brødrene <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> På baggrund af aflytning i Smarten og sammenholdt med billeder fra over - vågningen ved <anonym>Tiltalte 4's</anonym> bopæl kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> den 10. maj 2020 var sammen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> fra før kl. 18 og såle-des også var til stede, da <anonym>Tiltalte 4</anonym> via sin profil <anonym>Profilnavn 6</anonym> på En-croChat fra <anonym>Profilnavn 8</anonym> fik en anmodning om levering af 100 gram til <anonym>Person 8</anonym> på <anonym>Adresse 17</anonym> 1 Glostrup omkring kl. 19. Det kan endvidere efter rumaflytningen lægges til grund, at det hemmelig rum i Smarten blev åbnet og lukket igen mellem kl. 18.30 og 18.40, 0g at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> umiddelbart derefter var til stede i bilen. Retten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> senest på dette tidspunkt blev bekendt med det hem-melige rum. Ved at sammenholde data fra EncroChat mellem <anonym>Profilnavn 8</anonym> og <anonym>Profilnavn 6</anonym> og rumaflytningen i Smarten og i øvrigt efter forklaringerne fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> lægger retten til grund, at kunden <anonym>Person 8</anonym> kom omkring kl. 19.05, hvor <anonym>Tiltalte 5</anonym> var i bilen og således overværede leve-ringen; 0g at <anonym>Tiltalte 5</anonym> efterfølgende efter aftale og instruktion fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> skrev til <anonym>Kaldenavn 3</anonym> der i hvert fald i <anonym>Profilnavn 5's</anonym> EncroChat var identisk med <anonym>Profilnavn 7</anonym> 0g orienterede om, at <anonym>Person 8</anonym> havde fået 100 gram. Både den 11. og den 12. maj 2020 var <anonym>Tiltalte 5</anonym> til stede i Smarten; den 11. sammen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> og den 12 sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Un-der samtalen mellem <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> fremgår det af aflytningen; at det hemmelige rum åbnes, og at der blev talt om gram og om priser: Der blev ligeledes talt om ekstra "precautions?" 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> sagde; at han troede; at de havde opbrugt "den der blok? Retten finder det ved denne bevisførelse godtgjort; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> forud for den 14 maj 2020 (forhold 6) kendte til Smarten og det hemmelige rum; til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> brug af krypteret telefonkommunikation via EncroChat; 0g til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> og <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> aktiviteter med kokain. Det fremgår af bevisførelsen; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> den 14. maj kørte til <anonym>Vej 10</anonym> ved middagstid, hvor også <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom til stede. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> som hentede kassen på <anonym>Vej 2</anonym> 1 Glostrup omkring kl. 17. Af rumaflytningen fra Smarten og sammenholdt med videoovervågning fra <anonym>Vej 10</anonym> og oplysninger var <anonym>Vej 2</anonym> var der omkring kl. 16.30 en samtale mellem <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> netop da Smarten forlod <anonym>Vej 10</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> udtalte, at "jeg ved han kan" mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde; at han var bange for, at der var situationer; hvor denne person "ikke helt ved hvad han skal gøre. Så er vi fucking på røven. Han skal slet ikke med. 99 Det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> opholdt sig i <anonym>Vej 10</anonym> mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> hentede kassen . Da Smarten kom til-bage til <anonym>Vej 10</anonym> blev den kørt ind ad porten; 0g umiddelbart efter forlod <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Vej 10</anonym> i hver sin egen bil. Retten lægger til grund, at kokainen i lighed med de tidligere forhold ialt fald for en ikke ubetydelig del heraf under Smartens ophold i <anonym>Vej 10</anonym> blev pakket ned i det hemmelige rum i Smarten. En time senere kørte Smarten fra <anonym>Vej 10</anonym> med <anonym>Tiltalte 5</anonym> som chauffør; mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> fulgte efter i en varevogn. Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> igen den 25. maj 2020 var til stede 1 bilen, hvor han 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> talte om det hemmelig rum; om at tage imod penge, 0g om hvor meget der skal være i en pose. Det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> på ny var med i bilen den 27.maj 2020 sammen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det kan lægges til grund, at der i den forbindelse blev smidt en gul Netto-indkøbspose ud af bilen fra førersædet, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> sad. Denne pose indeholdt spor af kokain. Efter dette tidspunkt optræder <anonym>Tiltalte 5</anonym> ikke længere i efterforskningsmaterialet, 0g han blev tilsyneladende heller ikke længere hørt i Smarten eller på andet ma-teriale i sagen. Efter en samlet vurdering af disse forhold, finder retten; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> som havde indsigt i <anonym>Tiltalte 4s</anonym> 02 <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> aktiviteter med kokain; den 14. maj 2020 deltog i transport af i alt fald en ikke ubetydelig del af den ko-kain; som de øvrige tiltalte havde modtaget, idet han kørte Smarten fra værk-stedet i <anonym>By 2</anonym> til Valby. Han er således skyldig i medvirken til forhold 6 med den modifikation; at det ikke er godtgjort; at han transporterede hele mæng-den på 10 kilo kokain: <anonym>Tiltalte 5's</anonym> rolle i forholdet var derfor mindre end de øvrige tiltaltes . Forhold 9 og 10 <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> forhold 9 og 10 Den 9. august 2020 blev Smarten med det hemmelige rum; som i forhold 1, 2, 6 og 8 havde været anvendt til at hente kokainen; til opbevaring og til le-veringer; videregivet til <anonym>Tiltalte 7</anonym> Det kan på baggrund af kommunikation på WhatsApp mellem brugerprofiler-ne <anonym>Profilnavn 20</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 17</anonym> som henholdsvis <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 10</anonym> har vedkendt sig, lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 7</anonym> den 8. august 2020 spurgte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>10</anonym> om han vil hjælpe med at hente en bil fra Valby. Det kan efter observationsrapport fra <anonym>Vej 13</anonym> 1 Valby lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede ved overdragelsen; og at han overdrog nøglerne til <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> har bekræftet; at han fik bilen overdraget og fik at vide; at den havde et hemmeligt rum. Af en rumaflytning fra Smarten senere samme dag; sammenholdt med udlæs- ning af <anonym>Tiltalte 6's</anonym> telefon om WhatsApp-opkald til <anonym>Profilnavn 20</anonym> kan det læg- ges til grund, at <anonym>Tiltalte 7</anonym> i telefonen fortalte sin onkel, <anonym>Tiltalte 6</anonym> at han havde hentet bilen; at 99 <anonym>Kaldenavn 4</anonym> 99 var med, at han havde spurgt ham dagen før, 0g at <anonym>Tiltalte 6</anonym> hertil sagde, at han ikke vil have, at 'andre ser det? <anonym>Tiltalte 7</anonym> oplyste tillige; at han havde fået besked af " <anonym>Navn 2</anonym> 19 ligesom <anonym>Tiltalte 6</anonym> fortalte, at han havde talt med <anonym>Navn 2</anonym> Efter forklaringerne fra <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> kan det lægges til grund, at Smarten den 11. august 2020 blev videregivet til <anonym>Tiltalte 9</anonym> med henblik på reparation. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har i retten om <anonym>Tiltalte 9</anonym> brugt udtrykket, "vores mekaniker" Det fremgår af en rumaflytning i Smarten denne eftermiddag; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> til <anonym>Tiltalte 9</anonym> sagde; at han bare skal tanke og give "kvit-teringen til 0" Efter forklaringerne fra <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> og sammen-holdt med rumaflytning, og teleoplysninger; herunder foto fra både <anonym>Tiltalte 8's</anonym> telefon og <anonym>Tiltalte 6's</anonym> telefon; kan det lægges til grund; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> den 25. august 2020 om morgenen via sms blev bedt om at køre Smarten til omlakering hos <anonym>Virksomhed 3</anonym> <anonym>By 1 1</anonym> Senere mødtes han med <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> København. Derefter kørte <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> iden nylakerede Smart og <anonym>Tiltalte 8</anonym> i sin egen bil til <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl i <anonym>By 8</anonym> hvor de hentede et beløb på ca. 2 millioner kroner i kontanter; og der-på kørte de begge; i hver deres bil, mod Mosede Landevej i <anonym>By 2</anonym> Kl. 14.15 blev <anonym>Tiltalte 7</anonym> kontaktet telefonisk af <anonym>Tiltalte 6</anonym> der meget ophidset bad dem tage et billede. Det kan lægges til grund, at de to biler he-refter stoppede; 0g at pengene;, som de havde hentet hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> blev lagt på sædet i <anonym>Tiltalte 8's</anonym> bil, og at <anonym>Tiltalte 8</anonym> herefter med sin telefon tog et billede af pengene og en håndskrevet seddel med sam- mentællinger 0g sendte billedet til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det kan lægges til grund, at de herefter, fortsat i to biler; kørte til en Burger King på Mosede Landevej, at <anonym>Tiltalte 7</anonym> overdrog pengene til per-soner i en hvid Passat, hvorefter de kørte direkte til <anonym>Person 1's</anonym> fir-ma i <anonym>Vej 10</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 7</anonym> kort gik ind, mens <anonym>Tiltalte 8</anonym> ventede i sin bil udenfor. Hverken <anonym>Tiltalte</anonym> 7 eller <anonym>Tiltalte 8</anonym> har nærmere kunnet redegøre for deres ærinde i <anonym>Vej 10</anonym> Både <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> har om pengeleveringen forkla-ret, at de troede. at der var tale om betaling af penge for sort arbejde i et fir-ma, som <anonym>Tiltalte 6</anonym> ejede eller var tilknyttet. Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne omkring pengetransporten; at det er ube-tænkeligt at tilsidesætte denne forklaring. Smarten blev den 29. august 2020 omregistreret til <anonym>Tiltalte 8's</anonym> kære- ste_ <anonym>Tiltalte 8</anonym> har om dette forklaret, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde bedt ham gøre det. På baggrund af en rumaflytning i Smarten den 30. august 2020, hvor <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g hans kæreste talte sammen; kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> på dette tidspunkt kendte til det hemmelige rum. Efter forklaringerne fra <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> og i øv-rigt sammenholdt med blandt andet masteoplysninger og rumaflytning fra Smarten; kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> den 10. september 2020 kørte til <anonym>Vej 2</anonym> 1 Glostrup, hvor de fik overleveret en kasse. <anonym>Tiltalte 9</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> har begge forklaret; at de troede; at der var tale om hash. Forud for denne afhentning var der en kommunikation ved brug af Skytelefo-ner, mellem profilerne <anonym>Profilnavn 14</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 21</anonym> Denne kommunikation blev gemt som en note på den Skytelefon; som i forbindelse med anholdelserne den 14. september 2020 blev fundet i den bil, hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 8</anonym> opholdt sig. Skytelefonen lå på gulvet ved passagersædet i <anonym>Tiltalte 6's</anonym> Landrover, hvor <anonym>Tiltalte 8</anonym> sad som passager: <anonym>Tiltalte 6</anonym> har bestridt; at te-lefonen er hans. Brugerprofilen på denne Skytelefon hed <anonym>Profilnavn 21</anonym> Med hensyn til indentifikation af brugeren af Skyprofilen <anonym>Profilnavn 21</anonym> kan det læg-ges til grund, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> på den Samsung telefon; som han har ved-kendt sig, havde Wickr-profilen <anonym>Profilnavn 22</anonym> fra hvilken profil han i øvrigt kommunikerede med profiler; som <anonym>Tiltalte 9</anonym> og <anonym>Tiltalte 8</anonym> har vedkendt sig. Derudover førte Skyprofilen <anonym>Profilnavn 21</anonym> 0g WhatsApp pro-filen <anonym>Profilnavn</anonym> <anonym>23</anonym> som var på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> vedkendte Samsung-telefon; sammenfaldende samtaler den 13. september 2020 om et møde, der skulle finde sted kl. 19. Retten finder det herved bevist; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> har an-vendt Skyprofilen <anonym>Profilnavn</anonym> <anonym>21</anonym> fra den telefon; der blev fundet i Landroveren. Om profilen <anonym>Profilnavn 14</anonym> kan det navnlig på baggrund af en kommunikation på Sky den 15. september 2020 mellem <anonym>Profilnavn 14</anonym> og profilen <anonym>Profilnavn 16</anonym> som omtales nærmere nedenfor; og i øvrigt det, der er anført i afsnittet "Profilerne <anonym>Profilnavn 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 7</anonym> <anonym>Profilnavn 8</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 4</anonym> lægges til grund, at <anonym>Profilnavn 14</anonym> blev anvendt af <anonym>Person 1</anonym> Af kommunikationen mellem <anonym>Profilnavn 14</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 21</anonym> fremgår; at <anonym>Profilnavn 14</anonym> den 10. september 2020 omkring kl. 10.52 oplyste; at han samme dag ville modtage 14 kilo "shuf' 99 'shuffi? altså kokain; 0g at det blev aftalt, at <anonym>Profilnavn 21</anonym> skulle tage imod leverancen. Senere samme dag oplyste <anonym>Profilnavn 14</anonym> at det var "top Bolivia" Med hensyn til priser blev det oplyst; at en pind, som må tolkes som et kilo; kostede mellem 330 0g 350, som må tolkes som mellem 330.000 kr. 0g 350.000 kr., og at 100 g. kostede 38.000 til 40.000 kr: <anonym>Profilnavn 21</anonym> oplyste; at "vi kører i 4 biler og henter det. Vi tager smart bil med? KI. 15.59 oplyste han: "3 biler kør vi bror. Har du en adresse" Han oplyste også, at "vi er op ved mig. Vi er klar og afventer" På baggrund af masteoplysninger for telefoner; knyttet til <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> kan det herefter lægges til grund, at de tre kørte fra <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl i <anonym>By 8</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> 1 Glostrup, hvor overdragelsen fandt sted kl. 17.54. Det kan efter forklaringerne i sagen 0g sammenholdt med rumaflytningen lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 7</anonym> denne dag var på arbejde frem til kl. 18.30,0g at <anonym>Tiltalte 8</anonym> lidt før kl. 15 sammen med sin kæreste kom forbi hans arbejdsplads med Smarten og fik demonstreret funktionen af det hemmelig rum i Smarten. Efter rumaflytningen fra Smarten omkring kl. 17.19, hvoraf fremgår; at <anonym>Tiltalte</anonym> 6 <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> var nået frem til om-rådet nær afhentningsstedet, kan det lægges til grund, at de forgæves og flere gange forsøgte at få det hemmelig rum åbnet; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> på et tids-punkt spurgte; hvor Tabanjaen var henne; 0g at <anonym>Tiltalte 8</anonym> svarede, "dernede" hvorefter de igen prøvede at åbne rummet. <anonym>Tiltalte 9</anonym> var efterfølgende chauffør i Smarten og kørte rundt for at finde lastbilen; som skulle levere stoffet. KI. 17.49 høres han sige, at han ikke kan køre rundt med "en gun' i bilen og derefter: "det er bare ikke så fedt at køre rundt med den her i bilen' 7 På baggrund heraf, og i øvrigt sammenholdt med, at der ved ransagningen af Smarten den 14. september 2020 blev fundet en pistol med ammunition i det hemmelige rum; lægger retten til grund som bevist; at denne pistol var til stede i bilen den 10. september 2020 i forbindelse med af- hentningen; 0g at <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> var klar over dette. Efter forklaringemne; som støttes af rumoptagelsen fra Smarten; kan det læg-ges til grund, at kassen efter levering til <anonym>Tiltalte 9</anonym> blev taget ud af Smarten og placeret på ladet af <anonym>Tiltalte 9's</anonym> bil. Det fremgår af teleoplysninger; rumaflytningen og forklaringerne i sagen; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> efter modta-gelsen af kassen; kørte retur til <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl, hvor de alle var fremme kl. 19.02, og at <anonym>Tiltalte 8</anonym> umiddelbart herefter i <anonym>Tiltalte 6's</anonym> Land Rover kørte hjem sammen med sin kæreste, ligesom <anonym>Tiltalte 9</anonym> har forklaret, at han straks kørte hjem. Af en kommunikation via appen Signal på <anonym>Tiltalte 9's</anonym> telefon fremgår det, at han allerede umiddelbart efter hjemkomsten fra <anonym>Vej 2</anonym> kontaktede en bekendt med beskeden: "Hej min ven har godt shuffi til 500" lidt senere skrev han "eller 10 g til 4500 eller 100 g til 38000" 0g da-gen efter fulgte han op med beskeden "Det er TNT? Det bemærkes i den forbindelse, at der ved ransagningen på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl den 14. sep-tember 2020 blev fundet tom emballage med påskriften TNT, som ifølge ret-skemisk erklæring indeholdt spor af kokain. Af rumaflytningen fra Smarten omkring kl. 20.13 0g derefter fremgår; at <anonym>Tiltalte</anonym> 6 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> talte om at åbne rummet; og <anonym>Tiltalte 6</anonym> spurgte, om han skulle tage "det der ud? hvortil <anonym>Tiltalte 7</anonym> spurgte, hvad det var; og fik svaret; at det var en Tabanja. Af rumaflytningen fra Smarten derefter fremgår; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 10</anonym> sammen kørte ud for at foretage en levering, 0g at de modtog betaling på 23.000 kr. trods en aftalt pris på 25.000 kr. På baggrund af rumaflytningen; observationsrapporter og forklaringer fra ob- servatører kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> den 11. september 2020 var sammen flere steder og mødtes med forskelli-ge personer, herunder i nærheden af det sted på Østerbrogade; hvor man iføl-ge vidneforklaringerne kunne købe Skytelefoner. Herefter og sammenholdt med <anonym>Tiltalte 8's</anonym> forklaring om, at 'det var noget med nogle simkort? og i øvrigt på baggrund af Skykommunikation mellem <anonym>Profilnavn 14</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 21</anonym> den 12. september 2020 om aftenen og dagen efter med "skysupport?" , lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> denne dag var ud blandt andet for at skaffe nye Skytelefoner eller nye simkort til disse i hvert fald til <anonym>Tiltalte 6</anonym> Ved ransagning af Smarten den 14. september 2020 blev der i det hemmelige rum fundet 1,5 kilo kokain; pakket i 100 grams klumper, samt en 9 mm pi-stol med ammunition. Ved en samlet vurdering af ovenstående; 0g støttet af sagens oplysninger i øvrigt; finder retten det herefter bevist, at der den 10. september 2020 skete en levering af 14 kilo kokain. Det lægges til grund som bevist udover enhver rimelig tvivl; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> var leder af gruppen; der modtog stoffet med henblik på videresalg og at han var den primære kontaktpersonen i forhold til <anonym>Navn 2</anonym> <anonym>Profilnavn 14</anonym> og at han var vidende om pistolen i bilen. Herefter findes han skyldig i for-hold 9 og 10. Med hensyn til <anonym>Tiltalte 8</anonym> finder retten det bevist; at han var en aktiv hjælper for <anonym>Tiltalte 6</anonym> Han var betroet besiddelsen af Smarten; han deltog i overbringelsen af penge til personer ved Mosede Landevej 0g var ef-terfølgende til stede ved <anonym>Person 1's</anonym> virksomhed i <anonym>Vej 10</anonym> Han deltog i afhentningen af kokainen den 10. september 2020, 0g bistod dagen efter med fremskaffelse af nye Skytelefoner eller simkort. Herefter; og i øvrig sammenholdt med fotos af store pengebundter; af hash og af kokain fundet på hans telefon; finder retten ham skyldig i forhold 9 og 10. Med hensyn til <anonym>Tiltalte 9</anonym> finder retten det bevist; at han den 10. september 2020 fungerede som chauffør for <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forbin-delse med afhentning af de 14 kilo kokain; således at det var ham; der mødte transportøren; at han vidste; at han kørte rundt med en pistol i bilen; og at han efterfølgende kørte kassen med kokain retur til <anonym>Tiltalte 6's</anonym> bopæl. Henset til omstændighederne omkring hans efterfølgende forsøg på salg af kokain af mærket TNT, sammenholdt med fundet af emballage fra netop det-te stof hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> i hvilken forbindelse <anonym>Tiltalte 9's</anonym> fingeraftryk i øvrigt er fundet på noget af denne emballage, tilsidesætter ret-ten hans forklaring om, at han ikke vidste; at det var kokain; han var med til at hente. Retten finder ham herefter skyldig i forhold 9 og 10, idet han har udover sin rolle som "vores mekaniker? har haft en rolle som chauffør ved afhentning af kokainen. Med hensyn til <anonym>Tiltalte 7</anonym> finder retten det bevist, at han har været hjælper for sin onkel, <anonym>Tiltalte 6</anonym> Han stod således for afhentning af Smarten; han havde i den forbindelse kontakt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Navn 2</anonym> han kendte til det hemmelige rum i Smarten; sørgede for at bringe den til reparation hos <anonym>Tiltalte 9</anonym> 0g senere til omlakering han bistod med transport af et pengebeløb på 2 millioner kroner til personer på Mosede Landevej, hvorefter han opsøgte adressen; hvor <anonym>Person 1</anonym> drev virksomhed, han foreviste det hemmelige rum for <anonym>Tiltalte 8</anonym> den 10. september 2020, hvor <anonym>Tiltalte 8</anonym> var på vej til <anonym>Tiltalte 6</anonym> ef-ter at der var givet besked om, at der skulle hentes kokain; 0g han var samme aften i Smarten ude at levere og hente penge for <anonym>Tiltalte 6</anonym> Han fin-des herefter skyldig i forhold 9. Det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 7</anonym> den 10. september 2020 om aftenen blev gjort bekendt med, at der var en pistol i bilen. Det fremstår som tvivlsomt, om <anonym>Tiltalte 7</anonym> ved denne lejlighed svarede, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> skulle tage pistolen med ud afbilen, eller om han accepterede; at den blev i bilen, da han efterfølgende med <anonym>Tiltalte 10</anonym> kørte ud for at le-vere kokain og hente penge. Der findes ikke oplysninger herom udover ru-moptagelsen; hvor lyden ikke er god Herefter finder retten det ikke udover enhver rimelig tvivl for godtgjort; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> kan anses for skyl-dig i forhold 10, og han frifindes derfor <anonym>Tiltalte 10</anonym> forhold 9 og 10 Om <anonym>Tiltalte 10</anonym> kan det lægges til grund, at han kom i huset hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det kan ligeledes lægges til grund, at han blev omtalt som <anonym>Kaldenavn 4</anonym> Han var som ovenfor nævnt med den 9. august 2020, da <anonym>Tiltalte 7</anonym> hentede Smarten; men det kan på baggrund af kommunikationen mellem dem lægges til grund, at han ikke på forhånd kendte noget til bilen;, li-gesom det ved den efterfølgende samtale mellem <anonym>Tiltalte 7</anonym> og <anonym>Tiltalte 6</anonym> kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> ikke ønskede, at <anonym>Tiltalte 10</anonym> skulle kende noget til det hemmelige rum. Afkommunikation i den efterfølgende periode mellem <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> kan det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 10</anonym> manglede penge; talte om hash 0g overvejede at starte for sig selv; og var træt af at vente på "0 Om den 10. september 2020 kan det lægges til grund, at hans telefon om-kring det tidspunkt, hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 9</anonym> kørte mod Glostrup gik på en mast omkring <anonym>Adresse 18</anonym> Gentofte. Det bemærkes, at denne mast ligger på den strækning, hvor han ville passere, hvis han fulgtes med de tre andre til Glostrup, men at masten heller ikke ligger langt fra hans bopæl, og at hans forklaring om, at han på det tidspunkt var ved at hente mad på McDonalds til sin familie, ikke kan af-vises. <anonym>Tiltalte 10</anonym> var til stede i Smarten om aftenen sammen med <anonym>Tiltalte 7</anonym> Under denne tur sagde <anonym>Tiltalte 10</anonym> noget om en grøn lastbil, som kunne være en reference til det, der var foregået på <anonym>Vej 2</anonym> tidligere på aftenen, hvilket dog ikke i sig selv underbygger; at han selv var til stede. Herefter; 0g da erklæringen om stemmesammenligning af 11. marts 2022 har en lav grad af identifikation; finder retten det ikke bevist ud-over enhver rimelig tvivl, at <anonym>Tiltalte 10</anonym> var til stede ved afhentnin-gen af de 14 kilo kokain på <anonym>Vej 2</anonym> Der er heller ikke herudover be-vis for, at han i øvrigt medvirkede til denne modtagelse 0g besiddelse. Retten finder det herefter alene bevist; at <anonym>Tiltalte 10</anonym> den 10. septem- ber 2020 om aftenen efter kl. 20.40 sammen med <anonym>Tiltalte 7</anonym> medvir-kede til levering af stof og betaling af 23.000 kr. herfor. Det må efter sagens omstændigheder; herunder størrelsen af den modtagne betaling, lægges til grund, at der var tale om levering af kokain; som omregnet må være i størrel - sesordenen mellem 50 og 75 gram. For denne medvirken findes <anonym>Tiltalte 10</anonym> skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1. pkt. idet han i øvrigt frifindes i forhold 9 og 10. <anonym>Tiltalte 11</anonym> forhold 9 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> kender <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> Den 14. maj 2020 var han i <anonym>Vej 10</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> hvor han i ca. en halv time var på en gåtur med <anonym>Person 1</anonym> Den 12.juni 2020 var han på <anonym>Adresse 16</anonym> for at få 99 'spion-tjekket?' sin bil samme sted, som Smarten var blevet tjekket dagen før, og det fremgår af en rumaflytning den 21.juni 2020, at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> sammen med en person; der muligt er <anonym>Tiltalte 2</anonym> arbejdede på at få det hemmelige rum til at virke. På <anonym>Tiltalte 11's</anonym> telefon er der fundet 5 bille-der af regnskaber oprettet og gemt i juni 2020. Regnskaberne har samme ka-rakter som de øvrige regnskaber i sagen, både for så vidt angår vægt og be-løb, og navnet <anonym>Person 1</anonym> fremgår. Den 5.juli 2020 ses <anonym>Tiltalte 11</anonym> igen i <anonym>Vej 10</anonym> Den 17. september 2020 fandt politiet en Skytelefon hos <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> Han har bestridt; at telefonen var hans. Brugerprofilen af Skytelefonen var navngivet <anonym>Profilnavn 16</anonym> Brugerprofilen <anonym>Profilnavn 16</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 14</anonym> skrev den 15. september 2020 om det;, der uden tvivl angår anholdelserne i denne sag den 14. september 2020. <anonym>Profilnavn 14</anonym> om-talte sin bror og den advokat; som broren havde til grundlovsforhøret, lige- som der blev skrevet om sigtelserne i sagen. Det kan på denne baggrund uden tvivl fastlægges; at <anonym>Person 1</anonym> anvendte brugerprofilen <anonym>Profilnavn 14</anonym> Efter sagens oplysninger; herunder indholdet af kommunikationen; hvor <anonym>Profilnavn 16</anonym> omtalte et brev fra skattevæsnet af 8. september 2020, hvor de ville "knep mit firma" og i øvrigt sammenholdt med, at telefonen blev fundet hos <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> er det udover enhver rimelig tvivl bevist; at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> anvendte brugerprofilen <anonym>Profilnavn 16</anonym> Det fremgår af samtalen; at <anonym>Profilnavn 14</anonym> havde 10-12 kilo kokain liggende på lager Det blev aftalt; at <anonym>Profilnavn 16</anonym> ville prøve at afsætte stoffet. Af en chat- samtale mellem <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 16</anonym> næste morgen kl. 8 fremgår, at <anonym>Profilnavn 16</anonym> tilbød 12 kilo "top til 290, den samme pris, som han havde aftalt med <anonym>Profilnavn 14</anonym> <anonym>Profilnavn 2</anonym> skrev; at han ville se en prøve. KI. 14.48 skrev <anonym>Profilnavn 16</anonym> til <anonym>Profilnavn 14</anonym> at "der er en der vil have en prøve på shuf' <anonym>Profilnavn 14</anonym> svarede; "kan ikke give prøve bro. Har en der tager alle 10. Efter en samlet vurdering heraf og sagens beviser i øvrigt finder retten det herefter godtgjort; at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> der kendte <anonym>Person 1</anonym> kendte til Smarten; herunder det hemmelige rum; og bistod med reparation heraf, ligesom han kendte til handlen med narkotika og selv opbevarede regnskaber om mængder og store pengebeløb, havde en sådan relation til <anonym>Person 1</anonym> 0g dennes handel med kokain; at han i den forbindelse bi-stod <anonym>Person 1</anonym> med forsøg på salg af 12 kilo kokain; som lå i "stash? efter at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> var blevet anholdt. Det er ikke herudover godtgjort; at han i øvrigt havde relatio-ner til den handel, der foregik fra <anonym>Tiltalte 6's</anonym> adresse. Med denne begrænsning findes <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> skyldig i forhold 9. Forhold 1l og 12 <anonym>Tiltalte 6</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> er skyldig som anført i forhold 1l og 12 Forhold 13 og 14 <anonym>Tiltalte 4</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er skyldig som anført i forhold 13 og 14. Forhold 15, 16, 170g 21 <anonym>Tiltalte 8</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at <anonym>Tiltalte 8</anonym> er skyldig som anført i forhold 15,16,17 og 21. Forhold 18 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig. Retten lægger på baggrund af politirap-port fra anholdelsen af <anonym>Tiltalte 3</anonym> til grund, at han ved anholdelsen den 14. september 2020 blev visiteret og fundet i besiddelse af ca. 50 gram hash for-delt i 50 salgsposer. Efter oplysningerne i sagen og i øvrigt henset til antallet af poser; finder retten det bevist; at der var tale om besiddelse med henblik på videresalg. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er herefter skyldig som anført i forhold 18. Forhold 19 <anonym>Tiltalte 9</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at <anonym>Tiltalte 9</anonym> er skyldig som anført i forhold 19 Forhold 20 <anonym>Tiltalte 10</anonym> har erkendt sig skyldig i besiddelse af 98,1 gram hash og 1,9 gram kokain; dog således at der er tale om besiddelse til eget forbrug. Erkendelsen af besiddelse støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Herefter er det bevist; at <anonym>Tiltalte 10</anonym> var i besiddelse af det anførte stof, ligesom det lægges til grund, at der var tale om besiddelse til eget for-brug. Straffastsættelse Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 16 år, jf. straffelovens 8 191, stk. 1, 1.0g 2 pkt. 9 og stk. 2, jf:. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf $ 1, stk. 3,og $ 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer $ 30, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, 59 0g 70 Retten har lagt vægt på omfanget af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> transportørvirksomhed, hvor han ved fem forskellige lejligheder i foråret 2020 kørte fra Holland til Danmark med hash 0g hård narkotika; 0g herunder foretog levering til flere forskellige aftagere. Retten lægger også vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i at have transporteret i alt 66,6 kilo kokain; 125 kilo amfetamin og 137 kilo hash. Uanset den meget store mængde narkotika finder retten ikke; at transporter-ne er sket under sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at straffelo-vens $ 88, stk. 1, 2 pkt. skal bringes i anvendelse. Retten lægger herved navnlig vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> handlede efter opdrag af bagmænd i Hol-land, der pakkede lastbilen, og at han ikke selvstændigt forestod kontakten med de danske aftagere. Om fuldbyrdelsen af den fastsatte straf bestemmer retten i medfør af straffe - lovens 8 86, stk. 5, at der skal ske fuld afkortning for det antal dage, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været frihedsberøvet i Holland forud for udleveringen til Danmark. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 2</anonym> til fængsel i 14 år, jf. straffelo-vens $ 191, stk. 1, 1.0g 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eufori-serende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende be-kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 14 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 1, 1. 0g 2. pkt., 0g stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1 og stk. 2,jf. 8 3, stk. 2,jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 og 70, jf. straffelovens 8 89. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 14 år, jf. straffelovens 8 191, stk 1, 1. og 2 pkt._ 9 og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer 8 30, stk. 1 og stk. 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 og 70 og knivlovens 8 7, stk. I,jf. 8 2, stk. 1, nr 5. Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 29.juni 2020, jf. straffelovens 8 61, stk. 1. Ved fastsættelse af straffene for <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har retten navnlig lagt vægt på, at de er fundet skyldige i som en del af en samlet organisation at have håndteret samlet 60 kilo kokain. Selv om rollefordelingen mellem dem var forskellig, hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte rundt med kokainen navnlig i Smarten og havde kon-takt med organisationens aftagere; 0g hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> navnlig håndterede kontante penge eller leverede mindre vareprøver, lægger retten vægt på, at de alle tre handlede efter instruktion af <anonym>Person 1</anonym> Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 5</anonym> til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 1, 1. 0g 2 pkt., og stk. 2, jf:. stk. 1, 2 pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Retten har lagt vægt på <anonym>Tiltalte 5's</anonym> kortvarige 0g mere begrænsede rolle i forbindelse med transport af en i alt fald ikke ubetydelig del af de 10 kilo ko- kain; som organisationen modtog den 14. maj 2020. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 6</anonym> til fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 1, 1. 0g 2 pkt._ 9 0g stk. 2, jf. stk. 1, 2 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1 og stk. 2, jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59 0g 70, 0g straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr: 1,jf. stk. 3,jf. våben-lovens $ 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3, samt våbenlovens $ 10, stk. 1,jf. $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 8,jf. straffelovens 8 89 Retten har lagt vægt på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> styrende rolle i forløbet, herunder ved modtagelse Smarten; betaling af et stort pengebeløb den 25. august 2020 0g modtagelsen af de 14 kilo kokain. Retten har desuden lagt vægt på besid-delsen af pistol og tilhørende patroner i forhold 10. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 7</anonym> til fængsel i 10 år, jf. straffelo-vens 8 191, stk. 1, 1. 0g 2 pkt. og stk. 2,jf:. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eufori- serende stoffer $ 3, stk. 1,jf $ 1, stk 3,0g 8 2, stk. 4, jf nugældende be- kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr, 70. Retten har lagt vægt på <anonym>Tiltalte 7's</anonym> omfattende aktiviteter omkring Smarten; hans deltagelse i pengetransporten den 25. august 2020 og hans deltagelse i de efterfølgende salgsbestræbelser med hensyn til de 14 kilo ko-kain; som hans onkel, <anonym>Tiltalte 6</anonym> modtog den 10. september 2020. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 8</anonym> til fængsel i 12 år, jf. straffelovens 8 191, stk 1, 1.0g 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer 8 30, stk. 1 og stk. 2, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 70 og 201, straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. våbenlo-vens 8 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3, samt straffelovens $ 124, stk. 5, 1. pkt. 0g våbenlovens $ 10, stk. 4,jf. våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk 1, nr:. 1, samt lov om visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1,jf. straffelovens 8 89. Retten har lagt vægt på <anonym>Tiltalte 8's</anonym> aktiviteter med omregistrering af Smarten, hans medvirken ved pengetransporten den 25. august 2020, hans deltagelse i afhentning af 14 kilo kokain og hans efterfølgende aktiviteter; Retten har desuden lagt vægt på besiddelsen af pistol og tilhørende patroner i forhold 10. Endelig har retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 8</anonym> tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i forbindelse med vi-dereoverdragelse. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 9</anonym> til fængsel i 11 år, jf. straffe-lovens $ 191, stk 1, 1.0g 2 pkt. 9 og stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer 8 3, stk. I,jf: 8 1, stk. 3, 0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende be-kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1 og stk. 2, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, 0g straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 1,jf. stk. 3,jf. vå-benlovens $ 2, stk. 1, jf. 8 1, stk. 1, nr 1 og 3.jf. straffelovens $ 89. Retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 9</anonym> deltog i forbindelse med afhentning af 14 kilo kokain; som han transporterede og efterfølgende forsøgte at afhænde en mindre del af. Retten har desuden lagt vægt på besiddelsen af pistol og til-hørende patroner i forhold 10. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 10</anonym> til fængsel i 6 måneder; jf. straf-felovens 8 191, stk. 1, 1., 0g stk. 2, , jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,0g 8 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørelse om euforise-rende stoffer 8 30, stk. 1 og stk. 2, jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, jf. straffelovens $ 89 Retten har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 10</anonym> medvirkede ved en samlet overdragelse af 50-75 gram kokain. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 8 år, jf. straffelovens $ 191, stk 1, 1. 0g 2 pkt. 9 og stk:. 2,jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,0g 8 2, stk. 4,jf. nugældende bekendtgørel-se om euforiserende stoffer $ 30, stk. 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, jf. straffelovens 8 21, jf. straffelovens 8 89. Retten har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 11</anonym> med meget tætte forbindelser til organisationens bagmand forsøgte at hjælpe med at afhænde 12 kilo kokain; som organisationen rådede over;, efter politiets anholdelsesaktion den 14. september 2020. Udvisning <anonym>Tiltalte 1</anonym> er idømt fængsel i 16 år for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk 1, 1. 0g 2 pkt og stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt. ved besiddelse og trans-port med henblik på videreoverdragelse af 66,6 kilo kokain; 125 kilo amfeta-min og 137 kilo hash. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er hollandsk statsborger og har ingen tilknytning til Danmark. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens $ 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 1 og nr. 4 0g 8 24, nr. 2, til at udvise <anonym>Tiltalte 1</anonym> Som hollandsk statsborger er han omfattet af EU-reglemne, jf. $ 1, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kan kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper; der efter EU - reglerne gælder for begrænsning af retten til fri be-vægelighed, jf. udlændingelovens $ 26 b. Den kriminalitet; <anonym>Tiltalte 1</anonym> er dømt for; findes konkret at indebære et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse; der kan ud-gøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed 0g fysiske sikkerhed. Ret-ten vurderer derfor; at det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise ham. Herefter ~ og da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke har protesteret imod udvisning hvis han blev fundet skyldig i tiltalen ~ udvises han med ind- rejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 7. <anonym>Tiltalte 10</anonym> er idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straf-felovens $ 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 for at have medvirket ved videresalg af mellem 50- 75 gram kokain. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens $ 22, nr. 4, til at udvise <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> er statsborger i Somalia, som han ikke har nogen tilknyt-ning til 0g aldrig har opholdt sig i. Han er 32 år og har opholdt sig i Dan-mark; siden han var 11 år. Han samlevede med en dansk kvinde; som han har to mindreårige børn med. Efter en samlet afvejning af længden af den idømte straf sammenholdt med <anonym>Tiltalte 10's</anonym> stærke tilknytning til Danmark; vurderer retten; at det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham jf. udlændingelovens $ 26, stk 2. <anonym>Tiltalte 10</anonym> frifindes derfor for påstanden om udvisning; men han til-deles en advarsel, jf. udlændingelovens $ 24 b, stk. 1. Konfiskation Efter udfaldet af skyldvurderingen konfiskerer retten i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand genstande og pengebeløb, som er beslag-lagt i forbindelse med anholdelser og ransagninger; jf. straffelovens $ 75, stk. 1 og 2 Iden forbindelse konfiskeres også 520.662,80 kr: hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes for påstand om værdikonfiskation ud over 520.622,80 kr. Retten har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter bevisre-sultatet i forhold 1, 2, 6 0g 8 ikke har haft nogen væsentligt anden rolle med håndtering; opbevaring 0g afsætning af kokain end medgerningsmændene <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> Retten har vurderet, at alle disse tre tiltalte har handlet efter instruktion fra <anonym>Person 1</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har haft nogen egentlig ledende rolle i organisationen. Vagtvirksomhed <anonym>Tiltalte 3</anonym> der er fundet skyldig i at have medvirket til afhentning; distri-bution og salg af 60 kilo kokain; har i gerningsperioden arbejdet som vagt. Det er fremgået af bevisførelsen; at han også, mens han var iført vagtuni-form; har deltaget i distribution af kokain: Retten vurderer, at dette udgør en nærliggende fare for misbrug af stillingen: <anonym>Tiltalte 3</anonym> frakendes derfor indtil videre retten til at arbejde i vagtvirksom-heder som vagt, hvortil godkendelser meddeles af politiet; jf. straffelovens 8 79. stk 1.jf. 8 78, stk. 2,jf. lov om vagtvirksomheds $ 7, stk. 3, nr 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 16 år. <anonym>Tiltalte 1</anonym> udvises af Danmark 0g pålægges indrejseforbud for bestan-digt. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 14 år. <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffes med fængsel i 14 år. Retten til at arbejde som vagt frakendes <anonym>Tiltalte 3</anonym> indtil videre. <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffes med fængsel i 14 år. <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffes med fængsel i 6 år. <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffes med fængsel i 12 år. <anonym>Tiltalte 7</anonym> straffes med fængsel i 10 år. <anonym>Tiltalte 8</anonym> straffes med fængsel i 12 år <anonym>Tiltalte 9</anonym> straffes med fængsel i 11 år. <anonym>Tiltalte 10</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder: <anonym>Tiltalte 10</anonym> tildeles en advarsel om udvisning. <anonym>Tiltalte 11</anonym> straffes med fængsel i 8 år. Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres: 6.000 kr: i kontanter (kosternummer F-1-11) Mobiltelefon; iPhone 6 SKY ECC (kosternummer F-1-2) Louis Vuitton Taske (kosternummer F-1-5) 40.000 kr. og 8310 euro i kontanter (kosternummer F-2-1) Vakuummaskine (kosternummer F-1-9) Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres endvidere udbytte på 520.662,80 kr Hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres: 800 kr: i kontanter (kosternummer C-1-3) 64 gram hash (kosternummer C-1-4) Mobiltelefon; IPhone 5 (kosternummer C-1-6) 270.000 kr. i kontanter; vakuumpose og elastikker (kosternummer C-2-2, C- 2-2-1 og C-2-2-2) Vakuumpakker og poser (kosternummer C-2-3) 8.800 kr. i kontanter (kosternummer C-2-8) Vagtkort (kosternummer C-3-3) Telefon Nokia (kosternummer C-2-4) Digitalvægt (kosternummer C-2-5) Coop pose med hashrester (kosternummer A-1-1) Køkkenland pose (kosternummer A-1-2) 3 stk. hashemballage (kosternummer A-1-3) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-I-1) Hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> konfiskeres: Tre mobiltelefoner; iPhone (kosternummer D-1-1, D-3-1,D-3-20g D-3- 3) To knive (kosternummer D-2-6 og D-2-7) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) 1.106 gram hash (kosternummer D-2-1) Hos <anonym>Tiltalte 5</anonym> konfiskeres: Nøgle til Smarten (kosternummer E-1-2) Nettopose med spor af kokain (kosternummer B-1-1) Hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> konfiskeres: Syv mobiltelefoner; Samsung med tilhørende æske, iPhone SKY, tre iPho - nes 0g to Huawei (kosternummer L-1-1, L-1-2, L-1-7,L-2-13,L-2-14,L-2- 20,L-2-22 og L-2-33) Nøgle til Smarten (kosternummer L-1-8) 21.000 kr. i kontanter (kosternummer L-1-9) Sedler med regnskaber (kosternummer L-2-17) Vægt (kosternummer L-2-24) 10.100 kr. i kontanter (kosternummer L-2-26) 45 gram hash (kosternummer L-2-27) 24 gram kokain i vakuumpose (kosternummer L-2-29) Papirark med regnskaber (kosternummer L-2-30) 69.500 kr. i kontanter (kosternummer L-2-31) Køletaske med diverse emballage til narkotika (kosternummer L-2-32) Rød lynlåspose med pulverrester (kosternummer L-2-32-1) Ske med pulverrester (kosternummer L-2-32-2) 57.550 kr: i kontanter (kosternummer L-2-34) Affaldssæk med emballage (kosternummer L-2-35) Diverse indpakning (kosternummer L-2-35-1 -L-2-35-12) To sorte balloner (kosternummer L-2-35-13 og L-2-35-14) Afklip fra vakuumposer (kosternummer L-2-35-15) Vakuummaskine (kosternummer L-2-37) Signalpistol (kosternummer L-2-38) 2 kaliber 45 patroner (kosternummer L-2-39) 1,5 kg kokain samt emballage til kokain (kosternummer L-2-4, L-2-4-1, L-2- 4-2,L-2-4-3 og L-2-3-4-1) Pistol med ammunition i emballage (kosternummer L-2-5 -L-2-5-8) En rulle fryseposer (kosternummer L-2-6) En rulle affaldsposer (kosternummer L-2-7) Hos <anonym>Tiltalte 7</anonym> konfiskeres: Mobiltelefon; Samsung (kosternummer M-l-1) Brev samt etui (kosternummer M-1-4 og M-1-5) Hos <anonym>Tiltalte 8</anonym> konfiskeres: To piller af ukendt stof (kosternummer J-2-10) Tre pølsemandsposer med ukendt mængde stof (kosternummer J-2-3,J-2-7 og J-2-8) Ukendt medicin (kosternummer J-2-5) Diverse dopingudstyr (kosternummer J-2-6) Flere tomme pølsemandsposer (kosternummer J-2-9) Totenschlæger (kosternummer J-3-2) Tre mobiltelefoner; Huawei; Samsung og iPhone (kosternummer J-3-4, J-4-1 og L-1-3) Hos <anonym>Tiltalte 9</anonym> konfiskeres: Tre mobiltelefoner; Huawei og Samsung (kostemnummer 0-1-1, 0-2-1 og 0- 2-2) 0,2 gram kokain (kosternummer 1) Hos <anonym>Tiltalte 10</anonym> konfiskeres: 1,9 gram kokain (kosternummer P-2-1) 98,1 gram hash (kosternummer P-2-2) Mobiltelefon; iPhone (kosternummer P-2-6) Hos <anonym>Tiltalte 11</anonym> konfiskeres: Kniv (kosternummer G-2-5) Diverse dopingmidler (kosternummer G-2-7) Endvidere konfiskeres køretøjet Smart Forfour med <anonym>Stel nr.</anonym> (kosternummer L- 2-8). <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 8, <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> skal betale sagens omkostninger; herun-der således at de hver især skal betale salær til eget forsvar <anonym>Tiltalte 10</anonym> skal betale sagsomkostninger med 30.000 kr., mens statskassen betaler sagens øvrige omkostninger vedrørende ham. <anonym>Dommer</anonym> side 47	107,397	125,838
3346	Landsrettens dom i sag om organiseret hashhandel stadfæstes, således at tiltalte idømmes fængsel i 1 år og 6 måneder samt opholdsforbud	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-15/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	1474/23	Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Forbud;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Vis flere...	Nej					Opholdsforbud som følge af organiseret hashhandel på Christiania Dom afsagt den 15. juni 2023 Sag 15/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Fængsel i 1 år og 6 måneder og opholdsforbud for organiseret hashhandel på Christiania Tiltalte blev i landsretten dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have solgt ca. 8 kg hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Han blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder samt forbud mod i 4 år fra endelig dom at opholde sig i et nærmere afgrænset område omkring og på Christiania. Opholdsforbuddet omfattede Tiltaltes bopæl, og ville derfor indebære, at han måtte fraflytte sin bopæl. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen og opholdsforbuddet. Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for at nedsætte straffen, og at betingelserne i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for at idømme Tiltalte et opholdsforbud var opfyldt. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at fastsættelse af et opholdsforbud, og i givet fald den geografiske og tidsmæssige udstrækning heraf, måtte bero på en proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens § 79 a, og som kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis om artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Ved proportionalitetsvurderingen måtte der således lægges vægt på bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere relevant kriminalitet samt på forbuddets egnethed til at hindre, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Der måtte endvidere lægges vægt på den dømtes personlige forhold, herunder familie, bopæl og arbejdsmæssige forhold. Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at der var grundlag for at idømme Tiltalte et forbud mod i 4 år fra endelig dom at opholde sig i et nærmere afgrænset område omkring og på Christiania, som fastsat ved landsrettens dom. Landsretten var kommet til samme resultat.	Opholdsforbud som følge af organiseret hashhandel på Christiania Dom afsagt den 15.juni 2023 Sag 15/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Fængsel i 1 år og 6 måneder og opholdsforbud for organiseret hashhandel på Christiania <anonym>Tiltalte</anonym> blev i landsretten dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have solgt ca. 8 kg hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Han blev idømt fængsel i 1 år 0g 6 måneder samt forbud mod i 4 år fra endelig dom at opholde sig i et nærmere afgrænset område omkring og på Christiania. Opholdsforbuddet omfattede <anonym>Tiltaltes</anonym> bopæl, 0g ville derfor indebære, at han måtte fraflytte sin bopæl. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen 0g opholdsforbuddet;. Højesteret fastslog at der ikke var grundlag for at nedsætte straffen; 0g at betingelserne i straffelovens $ 79 a, stk. 1, 2. pkt., for at idømme <anonym>Tiltalte</anonym> et opholdsforbud var opfyldt:. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at fastsættelse af et opholdsforbud, og i givet fald den geografiske 0g tidsmæssige udstrækning heraf, måtte bero på en proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens $ 79 a, og som kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis om artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Ved proportionalitetsvurderingen måtte der således lægges vægt på bl.a. karakteren; omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere relevant kriminalitet samt på forbuddets egnethed til at hindre; at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter Der måtte endvidere lægges vægt på den dømtes personlige forhold, herunder familie; bopæl og arbejdsmæssige forhold Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at der var grundlag for at idømme <anonym>Tiltalte</anonym> et forbud mod i 4 år fra endelig dom at opholde sig i et nærmere afgrænset område omkring 0g på Christiania; som fastsat ved landsrettens dom. Landsretten var kommet til samme resultat.	1,999	2,071

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.